Region Midtjylland Sundhed. Referat. fra møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 9. marts 2015 kl. 08:30 i Regionshuset Viborg, F1

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 26. marts 2015 /ANNDJO Referat fra møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 9. marts 2015 kl. 08:30 i Regionshuset Viborg, F1

2 Indholdsfortegnelse Deltagere: Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsledelsen Horsens (formand) Lægefaglig direktør Claus Heikiki Paavo Thomsen, Aarhus Universitetshospital Overlæge Eva Aggerholm Sædder, Klinisk Farmakologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Apoteker Henny Jørgensen, Hospitalsapoteket Region Midtjylland Farmaceut Trine Bjerregaard, Hospitalsfarmaceut, Regionshospitalet Viborg. Konstitueret Vicedirektør Rikke Skou Jensen, Sundhedsplanlægning Fuldmægtig Henrik Rugholm Svejgaard, Sundhedsplanlægning. Kontorchef Birgitte Haahr, Nære Sundhedstilbud Lægemiddelkonsulent Karen Pedersen, Nære Sundhedstilbud Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Nære Sundhedstilbud (ref.) Afbud: Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov Praktiserende læge Poul Kraghede, Hinnerup Praktiserende øjenlæge Jens Lundgaard Andresen, Skanderborg Øjenklinik Overlæge Dorte Bülow Keld, Aarhus Universitetshospital, afdeling Skejby Overlæge Sune Puggaaard Vogt Straszek, distriktsteamet, Regionspsykiatrien Viborg. Overlæge Jens Møller, Medicinsk endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Kontorchef Flemming Bøgh Mikkelsen, Sundhedsplanlægning

3 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden * 1 2 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland * 2 3 * 5 4 Forbrugsrapporter for 4. kvartal 2014 på praksis- og hospitalsområdet * 6 5 NOAK-behandlingen * 10 6 Orientering om indsats på KOL området * 12 7 Vejledning om dosisdispensering * 14 8 Årsrapport Den regionale Lægemiddelkomité * 16 9 Revidering af Den regionale Rekommandationsliste * Godkendelse af Den regionale Rekommandationsliste * Gensidig orientering * 26

4 Godkendelse af dagsorden Administrationen indstiller, at dagsordenen godkendes Beslutning Dagsorden godkendt.

5 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité tager status for implementeringen af FMK i Region Midtjylland til orientering. Sagsfremstilling Sekundær sektor Fælles Medicinkort er et af de vigtigste initiativer for patientsikkerheden. FMK er nu det eneste redskab til medicinering i almen praksis og senest sommeren 2015 vil kommunerne også udelukkende have adgang til medicinoplysninger i FMK. Som figuren herunder viser, er anvendelsen af FMK på hospitalerne i Region Midtjylland vokset siden maj Anvendelsesprocenten dækker over, at der er trykket 'Ajourført' inden for 24 timer før og 2 timer efter, patienten er udskrevet. Grafen viser dog også, at Region Midtjylland fortsat har et stykke vej, før målsætningen om en anvendelsesprocent på 90 % er nået. Tallene bag grafen viser desuden, at der er stor spredning på afdelingsniveau fra næsten ingen til op mod 90 procents anvendelse af FMK. Forskellene gør sig gældende både imellem hospitalerne og mellem de forskellige afdelingers ajourføring af FMK.

6 3 Et af de nyeste initiativer for at øge brugen af FMK er en meddelelse fra hospitalsledelserne til samtlige afdelingsledelser. Meddelelsen præciserer hvordan FMK skal anvendes, så kommunikationen med praksis og kommunerne bliver bedre. Ved at trykke på Ajourført i Fælles Medicinkort, siger vi til kommunen og til den praktiserende læge, at patientens medicinoplysninger er korrekte og opdaterede. Derfor skal man altid trykke Ajourført også selv om patienten ikke har fået medicin, eller der ikke er ændret i medicinen. En større forbedring af funktionaliteter i FMK er planlagt til at komme i november 2015 med EPJ-opdatering RM17. Målet er at gøre det nemmere for især ambulatorierne at anvende FMK. Region Midtjylland har nedsat to arbejdsgrupper, som skal understøtte anvendelsen af FMK på tværs af alle sektorer i regionen. De to grupper er fordelt med én gruppe, der har til opgave at koordinere samarbejdet mellem de forskellige sektorer og finde løsninger, som kan understøtte anvendelsen af FMK på tværs af sektorer. I denne tværsektorielle gruppe deltager blandt andet praktiserende læger, kommuner og apoteker. Én gruppe, der tager sig af udvikling og de overordnede linjer for implementering på hospitalerne, og som har til opgave at forbedre den nuværende løsning, da der er en bred erkendelse af, at den ikke fungerer godt nok. Gert Sørensen, Hospitalsdirektør, AUH, er formand for den tværsektorielle arbejdsgruppe og ledende overlæge på Nyremedicinsk Afdeling, AUH, Stinne Kvist, er formand for arbejdsgruppen der tager sig af udvikling af den regionale løsning for FMK. Primær sektor Der er imellem KL, Danske Regioner og PLO indgået en aftale om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne. Grundet forsinkelser i implementeringen af FMK i sygehusvæsenet og manglende varetagelse af igangsætningsopgaven i regionerne og tekniske problemer med FMK i de praktiserende lægers og hospitalernes egne systemer (jf. Rigsrevisionens rapport af september 2014), er der i forbindelse med kommunernes implementering af FMK konstateret mangelfulde og ikke ajourførte medicinkort. For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK, er det nødvendigt, at der foretages en oprydning i forbindelse med igangsætning af udvalgte medicinkort på FMK. Oprydningen sikrer, at borgerens medicinkort på FMK afspejler aktuel medicinering på oprydningstidspunktet. Forudsat at alle fremadrettede ordinationer foretages i FMK, og at FMK i øvrigt anvendes korrekt, vil der alene være behov for at gennemføre oprydning i forbindelse med igangsætning af det enkelte medicinkort én gang. Ifølge aftalen kan kommunen anmode en praktiserende læge om at rydde op i forbindelse igangsættelse af medicinkortet på FMK tilhørende en patient, som er tilmeldt praksis. Den praktiserende læge kan ikke selv initiere en honorarværdig oprydning i forbindelse med igangsætning efter denne aftale.

7 4 Når lægen på kommunens foranledning har foretaget oprydning i patientens medicinkort på FMK og afsluttet med at ajourføre, kan kommunen medicinadministrere på baggrund af medicinkortet. Kommunen får automatisk et advis om, at kortet er ajourført. Aftalen ophører, når kommunerne i regionen ikke længere anmoder de praktiserende læger om oprydning i forbindelse med igangsættelse af medicinkort. Alle anmodninger om oprydning i forbindelse igangsættelse af FMK i henhold til denne aftale honoreres. Kommunerne i regionen informerer PLO-Regionalt, når kommunerne vurderer, at alle relevante medicinkort i FMK er ryddet op. Aftalen bortfalder senest per 31. december 2015 eller tidligere såfremt puljen er opbrugt. Formand for arbejdsgruppen der tager sig af udvikling af den regionale løsning for FMK, overlæge Stinne Kvist deltager i drøftelsen på lægemiddelkomitémødet og kan uddybe ovenstående. Beslutning Oplæg ved ledende overlæge på Nyremedicinsk Afdeling, AUH, Stinne Kvist, der også formand for arbejdsgruppen der tager sig af udvikling af den regionale løsning for FMK. Oplægget vedlægges referatet. Der er 4 opgaver i Region Midtjylland i forhold til FMK: 1. Bedre teknisk funktionalitet af FMK for hospitalerne 2. Bedre implementering på hospitaler og i praksis 3. Aftaler om anvendelse mellem praksis, hospital og kommuner (og senere med apoteker) 4. Oprydning Det er vigtigt at ajourføre FMK efter indlæggelse også selv om patienten ikke får medicin. Ved at ajourføre fortæller hospitalerne almen praksis, at patienten fortsat ikke får noget medicin. Nu da kommunerne kommer på FMK, skal det være muligt for kommunerne at kontakte det hospital, hvorfra en borger lige er blevet udskrevet, frem for borgerens egen læge. Der forventes en ny version af EPJ i november Ved frigivelsen med denne nye version af EPJ, skal der være fokus på en reimplementering af FMK.

8

9 Forbrugsrapporter for 4. kvartal 2014 på praksis- og hospitalsområdet Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomite tager sagen til orientering Sagsfremstilling I det følgende gennemgås udviklingen i forbruget af medicin inden for både primær- og sekundærsektoren. Udviklingen i udgifterne til medicin på området tilskudsmedicin Udgifterne til tilskudsmedicin er i 2014 steget med 2,3 % sammenlignet med samme periode året før. Det er en markant ændring sammenlignet med udviklingen i perioden , hvor udgifterne faldt med 9 %. Årsagen er: at priserne i modsætning til 2013 ikke længere falder men tværtimod har været stigende, især i starten af en samlet forbrugsstigning på 2,5 %, hvilket er højere end den første del af En del af forbrugsstigningen skyldes dog en lovændring, hvor svage smertestillende lægemidler i store pakninger blev receptpligtige Der er tale om en landsdækkende tendens. Indsatsområder Der er iværksat indsatser på en række områder både med et kvalitativt og økonomisk sigte blandt andet indenfor områderne KOL/Astma, antibiotika, ADHD og depression. De konkrete indsatser er nærmere beskrevet i vedhæftede monitoreringsrapport. I lyset af den økonomiske situation er der sat et særligt fokus på indsatser med et økonomisk sigte. På det næstkommende møde i Samarbejdsudvalget for Almen praksis drøftes et forslag om præparatskifte til billigere lægemidler indenfor området KOL og Astma (Easyhaler) samt drøftelse af et forslag om medicingennemgange og polyfarmaci. Øvrige forslag til indsatser med et økonomisk sigte er under udredning. Udviklingen i udgifterne til medicin på hospitalerne Den totale udgift til medicin på hospitalerne i Region Midtjylland var ca. 1,837 mio. kr. i Til sammenligning var den samlede udgift i 2013 ca. 1,649 mio. kr. Der har således været en vækst på 187 mio. kr. Af væksten på 187 mio. kr. ligger 109 mio. kr. inden for top 30, mens de resterende 78 mio. kr. ligger inden for kategorien af øvrig medicin. Figuren herunder viser ved indekstal, hvor meget udgiften til medicin er steget i perioden i de forskellige regioner.

10 7 Det fremgår af figur 1, at Region Midtjylland har haft en vækst på ca. 11 % (vækstindekstal 111). Det ses, at der er en stor variation regionerne imellem. Region Hovedstaden har haft en totalvækst på 10 % (indeks 110), og de øvrige regioner har haft en vækst på %. Medicinen i top 30 udgør 109 mio. kr. af den totale vækst på 187 mio. kr. Alene otte lægemidler inden for top 30 udgør 91 mio. kr. af væksten. Disse fremgår at tabellen herunder. Tabel kr Yervoy (behandling af modermærkekræft) Zytiga (behandling af prostatacancer) ReFacto (Behandling af bløderpatienter) Simponi (behandling af reumatologiske lidelser) Gilenya (behandling af sclerosepatienter) Avastin (behandling af forskellige kræftformer) Cimzia (biologisk behandling) MabThera (Behandling af reumatologiske lidelser og lymfekræft) i alt Baggrunden for væksten er nærmere beskrevet i vedlagte forbrugsrapport fra analysegruppen. Det er blandt andet beskrevet, at langt hovedparten af medicin i top 30 er omfattet af nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS).

11 8 På baggrund af den løbende monitorering af medicinforbruget, foretaget af både RADS/Amgros og analysegruppen, konkluderes det, at der er fuld målopfyldelse i forhold til at implementere anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på de monitorerede områder i Region Midtjylland i sidste halvår af Dette gælder f.eks. på det biologiske område, HIV-/AIDS- området og for prostatacancer, Monitoreringsplaner og værktøjer i forhold til en række øvrige terapiområder er fortsat under udvikling. Dette sker blandt andet i samarbejde med sekretariatet for Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin og Amgros. Der er trådt en ny (foreløbig) behandlingsvejledning i kraft vedrørende behandling af Hepatitis C. Det er tidligere estimeret, at udgiften til behandlingen vil udgøre 80 mio. kr. i Prognosen er dog forbundet med nogen usikkerhed. En foreløbig prognose er, at udgiften til alt medicin på hospitalerne i Region Midtjylland vil stige med mio. kr. fra 2014 til Medicin uden for nationale anbefalinger Analysegruppen har i analysearbejdet efter 4. kvartal 2014 fokuseret på udgifterne til medicin, der ikke er omfattet af nationale anbefalinger. Den vedtagne refusionsmodel i Region Midtjylland giver ikke direkte økonomiske incitamenter til at vælge billigste alternativ. Spørgsmålet er derfor, om udgifterne stiger uhensigtsmæssigt meget inden for denne del. Udgiften til medicin uden for nationale anbefalinger var 647 mio. kr. i 2013 og 667 mio. kr. i Der er dermed sket en vækst på 20 mio. kr. Dette skal ses i forhold til den samlede vækst på 187 mio. kr. Selv om refusionsmodellen ikke giver incitamenter til at være billigste mulighed, finder analysegruppen ikke umiddelbart, at forbruget uden for de nationale anbefalinger giver anledning til bemærkninger. Baggrunden er, at væksten skal ses som følge af nye behandlinger, der hjælper patienter, der ikke tidligere kunne behandles (f.eks. behandling af lungefibrose med lægemidlet Esbriet), flere behandlinger er på vej til at blive omfattet af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, udsvinget i antallet af patienter vurderes at være inden for det normale niveau. I enkelte tilfælde er meget dyre behandlinger af patienter fra Region Midtjylland taget hjem fra en anden region. Hvis Region Midtjylland i sådanne tilfælde ikke tager behandlingen hjem, vil Region Midtjylland alligevel skulle betale for, at få patienterne behandlet i de andre regioner. Ligesom for medicinen iøvrigt, er brugen af medicin uden for de nationale anbefalinger endvidere styret af rekommandationslister og den kliniske farmaci i samarbejde med hospitalsapoteket, og en større del af medicin vil fremover blive omfattet af nationale anbefalinger. Der henvises til vedlagte rapport for en mere deltaljeret gennemgang. Beslutning Igen stor ros til arbejdet med forbrugsrapporterne.

12 9 Analysegruppen for hospitalsmedicin er blevet opmærksom på, at fx ikke alle centerchefer modtager rapporterne. Forbrugsrapporterne skal fortsat udsendes via hovedpostkasserne, men det kan overvejes om der i mailen/brev skal stå hvor rapporterne også kan findes, nemlig på Den regionale Lægemiddelkomités hjemmeside. RADS-implemteringsbreve skal også kunne findes på Den regionale Lægemiddelkomité hjemmeside. Det besluttes, at der udarbejdes et brev om, hvilke materialer Den regionale Lægemiddelkomité udsender, hvor ofte materialerne udsendes, og hvor de efterfølgende kan findes. Bilag lægemiddelmonitorering tilskudsmedicin Forbrugsrapport KV _27 feb

13 NOAK-behandlingen Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter relevante tiltag, herunder specialistgruppens forslag om undervisning. Sagsfremstilling På mødet i Den regionale Lægemiddelkomité den 3. december 2014 blev der orienteret om den økonomiske situation på praksisområdet og behovet for at iværksætte indsatser der også har et økonomisk sigte. Et af de områder er blodfortyndende lægemidler, hvor udgifterne stiger meget. Der blev orienteret om, at analysegrupperne - i samarbejde med relevante specialistgruppe - skulle kortlægge problemstillingen nærmere og vurdere, om der var behov for en indsats på området. Analysegrupperne udarbejdede efterfølgende vedhæftede notat med henblik på drøftelse i specialistgruppen for Koagulation. Specialistgruppen konkluderede på baggrund af notatet, at der generelt er behov for tiltag f.eks. undervisning. Ligeledes konkluderes, at der ikke kan opstilles en præcis målsætning for, hvor mange patienter der skal være i henholdsvis Warfarinbehandling vs NOAK-behandling, da det beror på en konkret individuel vurdering af en række forhold hos den enkelte patient. Dog kan man som et vejledende kriterium sige, at hvis det er under 50% af nyopstartede patienter, der behandles med Warfarin, er der behov for tiltag - f.eks. undervisning i RADS behandlingsvejledning. Beslutning Det ses, at andelen af patienter, der sættes i NOAK-behandling, er stigende. Prisen for NOAK-behandling er dyrere end traditionel warfarin-behandling. I Klinikforum er det blevet besluttet at arbejde videre med det murstensløse samarbejde. Der er nedsat en styregruppe til at udfolde dette arbejde. Den regionale Lægemiddelkomité tager sagen til orientering og beder analysegrupperne komme med et oplæg til, hvordan området kan reguleres. Bilag

14 11 Notat om udviking af forbrug af blodfortyndende lægemidler og økonomi 22.dec.2014

15 Orientering om indsats på KOL området Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité tager KOL-indsatsen til orientering. Sagsfremstilling Den regionale Lægemiddelkomité har nedsat en arbejdsgruppe med fokus på kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Arbejdsgruppen er ved at planlægge en indsats ud mod praksissektoren. Formålet med indsatsen er at øge kvaliteten af behandlingen af patienter med KOL ved at bidrage til, at de praktiserende læger opsporer de rigtige patienter, diagnosticerer og behandler patienterne mere hensigtsmæssigt. De samlede udgifter til KOL/astma er langt den største post i medicinbudgettet på praksisområdet. Tidlig opsporing, hensigtsmæssig behandling og diagnostik samt brug af easyhaler som primære device forventes at bidrage til mulige besparelser på medicinbudgettet. Den rette medicinske behandling vil betyde, at nogle patienter skal have ændret deres behandling og måske ikke er relevante at have i behandling mere. Der kan desuden blive opsporet flere patienter med KOL, der skal have medicin. Begge dele kan have indflydelse på medicinbudgettet. Tidlig opsporing af sygdom har også betydning for den samlede økonomi på sundhedsområdet Arbejdsgruppen planlægger afholdelse af efteruddannelsesmøder for praktiserende læger og praksispersonale 5 steder i regionen. Formålet er, at deltagerne får opdateret deres viden om opsporing, hensigtsmæssig diagnostik og rationel behandling. Det er tanken, at der skal være oplæg både fra en praktiserende læge og fra en lungemediciner fra det lokale hospital. Der vil derudover være et kort oplæg med fokus på relevante samarbejdspartnere (kommuner og apoteker) for at tydeliggøre, hvor den praktiserende læge kan trække på samarbejdspartnere lokalt. Udover efteruddannelsesmøderne vil der blive udviklet en borgerpjece, et oplæg i MedicinNyt samt praksisbesøg. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité tog KOL-indsatsen til orientering.

16 13 Der kommer mange vejledninger på området bl.a. DSAM-vejledning, RADS-vejledning og regionale forløbsbeskrivelser. Disse skal medtænkes i indsatsen. Det pointeres, at denne indsats primært har fokus på patientsikkerhed, men at indsatsen har en økonomisk sidegevinst.

17 Vejledning om dosisdispensering Administrationen indstiller, at at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter de indkomne høringssvar og Den regionale Lægemiddelkomité beslutter, om arbejdet med den regionale vejledning om dosisdispenseret medicin skal afvente udviklingen af funktionalitet i FMK, der understøtter brugen af dosisdispenseret medicin. Sagsfremstilling Den regionale Lægemiddelkomité har nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et udkast til en faglig vejledning for brug af dosisdispenseret medicin med fokus på den mest sikre og effektive løsning for borgeren. Arbejdsgruppen er blevet nedsat, om end det står klart, at der vil komme ændringer i håndteringen af dosisdispenseret medicin, når FMK bliver udbygget med funktionalitet til at understøtte dosisdispensering på en mere hensigtsmæssig måde fx med et elektronisk doseringskort. Som orienteret på sidste møde i Den Regionale Lægemiddelkomité har vejledningen nu været i høring hos Danmarks Apotekerforening og PLO-Midtjylland. Danmarks Apotekerforening er meget imødekommende over for, at regionen har valgt at tage fat på de udfordringer, der er omkring dosisdispenseret medicin. De har udarbejdet et detaljeret høringssvar med ønske om præciseringer en række steder. Derudover peger Foreningen på, at manglende nationale retningslinjer for ansvarsfordeling blandt aktørerne mangler og er en stor udfordring. De kan ikke imødekomme forslaget om, at apoteket videregiver oplysninger til lægen eller kommunalt personale om manglende afhentning af medicinen. Som ventet har foreningen påpeget, at apotekerne ikke kan påtage sig reminderfunktionen i forhold til receptfornyelse hos de praktiserende læger inden for det nuværende honorar. Når hospitalerne pauserer dosisdispenseret medicin, bruger de en særlig blanket, der ligger i e-dok. Danmarks Apotekerforening mener, at det er en forudsætning for brug af denne, at den er godkendt i Sundhedsstyrelsen. PLO-Midtjylland anerkender det store arbejde med udarbejdelsen af vejledningen men peger på, at den væsentligste barriere for en effektiv og sikker tilrettelæggelse af dosisdispensering er den manglende understøttelse af ordningen i FMK. Det er PLO-M s opfattelse, at vejledningen skal afvente en afklaring af, hvordan dosisdispensering kommer til at fungere i FMK, hvorefter arbejdet med vejledningen kan genoptages.

18 15 Både Danmarks Apotekerforening og NSI har store forventninger til den nye løsning i FMK. Der er mange ønsker til en ny løsning på dosisdispensering i FMK, der vil kunne afhjælpe en række af de udfordringer, vi ser omkring brug af dosispakket medicin i Region Midtjylland, herunder receptfornyelse. Den nye løsning forventes at være klar inden for en periode på 2-3 år. Indtil da vil der komme mindre rettelser til den gældende funktionalitet. Det er uvist, hvilke ønsker der bliver realiseret, idet det også handler om politik og økonomi. Et fuldt udbygget FMK med funktioner, der understøtter arbejdet med dosisdispensering, vil påvirke arbejdstilrettelæggelsen mellem aktørerne omkring dosisdispenseret medicin betydeligt og dermed den regionale vejledning. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité finder det vigtigt, at FMK kan understøtte dosisdispensering. Den regionale Lægemiddelkomité finder det relevant at formidle vejledningen ud mod hospitalerne. Bilag Høringssvar vedr udkast til vejledning om dosisdispensering i Region Midtjylland Høringssvar fra PLO-M vedr Vejledning om dosisdispensering

19 Årsrapport Den regionale Lægemiddelkomité Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité godkender 'Årsrapport 2014 for Den regionale Lægemiddelkomité' Sagsfremstilling Årsrapporten beskriver arbejdet i Den regionale Lægemiddelkomité i 2014 samt hvilke kommende opgaver og indsatser, der venter i I 2014 var den totale udgift til medicin i Region Midtjylland ca mio. kr. Til sammenligning var den samlede udgift i 2013 ca mio. kr. Der har således været en vækst på 217 mio. kr. i I nedenstående tabel ses udgifterne til lægemidler i primærsektoren og udgifter til indkøb af lægemidler i sekundærsektoren: Omkostninger Primær sektor (tilskud i mio. kr.) Sekundær sektor (indkøb i mio. kr.) I alt (Mio. kr.) kilde: Data fra økonomisystemet og hospitalsapotekssystemet BiWeb. De højeste udgifter til tilskudsmedicin i Region Midtjylland ses indenfor områderne KOL/astma og diabetes. Desuden ser der udgiftsstigninger inden for ADHD og blodfortyndende lægemidler. På hospitalssiden ligger udgifterne primært indenfor lægemidler anbefalet af RADS og KRIS, hvor lægemidler til behandling af prostatacancer, skelrose, modermærkekræft og reumatologiske lidelser udgøre størstedelen af væksten. Væksten i udgiften til øvrig medicin fra 2013 til 2014 (uden for de 30 dyreste præparater) var 78 mio. kr. Udgifter til medicin, der ikke er omfattet af nationale anbefalinger er steget med 20 mio. kr. fra Analyser og indsatser på medicinområdet for primærsektoren har i 2014 haft fokus på antidepressiva, Astma/KOL, ADHD, antibiotika, benzodiazepiner, gigtmidler, morfin/oxycodon og antipsykotika. I sekundærsektoren har analyser og indsatser primære omhandlet efterlevelsen af vejledninger fra RADS og KRIS.

20 17 Lægemiddelkomitéen har i 2014 bl.a. også haft fokus på og arbejdet med områder som patientinddragelse og polyfarmaci, dosisdispensering, bedre indberetning af bivirkninger og Fælles Medicinkort (FMK). I 2015 vil der være særlig fokus på Indsatser, der har et økonomisk sigte. Der skal således arbejdes med indsatser indenfor astma/kol, blodfortyndende lægemidler, diabetes, ADHD samt medicingennemgange og polyfarmaci. Der er dog det forbehold, at ingen indsatser med et økonomisk sigte igangsættes, hvis de indebærer en ringere patientbehandling. Revideringen af Den regionale Rekommandationsliste således at opbygningen af listen svare til opbygningen af specialistgrupperne. Ved valg af præparat til rekommandationslisten skal der være mere fokus på, i hvilken sektor forbruget af lægemidlet er størst, og der skal tages hensyn til økonomi i begge sektorer. Fortsat implementering af vejledninger fra RADS og KRIS på hospitalerne. Da flere af de kommende RADS-vejledninger også bør finde anvendelse i primærsektoren, vil Lægemiddelkomitéen i 2015 også have fokus på at sikre at disse vejledninger bliver godt implementeret i praksissektoren. At styrke det gode samarbejdet omkring sekretariatsbetjeningen af specialistgrupperne og fortsat at yde støtte og hjælp til arbejdet i specialistgrupperne. Patientsikkerhed, herunder fortsat fokus på bivirkningsindrapportering. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité godkender 'Årsrapport 2014 for Den regionale Lægemiddelkomité'. Årsrapporten sendes bl.a. til Strategisk Sundhedsledelsesforum, Regionsrådet og til de andre regioners regionale Lægemiddelkomitéer. Bilag Årsrapport 2014_RLK

21 Revidering af Den regionale Rekommandationsliste Administrationen indstiller, at at Den regionale Lægemiddelkomité godkender den forslået revidering af Den regionale Rekommandationsliste og Den regionale Lægemiddelkomité godkender, at der udarbejdes en rekommandationsliste for børn Sagsfremstilling Region Midtjylland har 1 rekommandationsliste, Den regionale Rekommandationsliste hvoraf Basislisten udspringer. Basislisten udgør en delmængde af Den regionale Rekommandationsliste. Der er således principielt kun tale om 1 liste, hvor udvalgte lægemidler er taget ud og betegnes Basislisten. Den regionale Rekommandationsliste indeholder lægemidler, der rekommanderes til behandling i sekundærsektoren, mens Basislisten indeholder lægemidler, der rekommanderes til behandling i primærsektoren. Den regionale Rekommandationsliste er således mere omfangsrig end Basislisten. Lægemidler der stå på begge lister er markeret på Den regionale Rekommandationsliste. Der er en del udfordringer rekommandationslisterne som de er i dag. Definition af at rekommandationslisterne skal indeholde præparater til en ukompliceret patient ved nyordination og hvor substitution er relevant, er årsag til forvirring og bliver af specialistgrupperne tolket på forskellig vis. Rekommandationslisternes opbygning efter ATC-koder er ikke længere optimal, fx kan et lægemiddel, der bruges inden for to forskellige terapiområder, godt være anbefalet som 1. valg inden for det ene terapiområde, mens det inden for det andet terapiområde ikke kan anbefales som 1. valg. Den nuværende opbygning af rekommandationslisterne giver ikke mulighed for denne differentiering mellem terapiområder. Omorganiseringen af specialistgrupperne i 2013/2014 har desuden medført at specialistgrupperne nu også er opdelt efter terapiområde og ikke som tidligere efter ATC-kode. Specialistgrupperne skal i højre grad have fokus på analyser af, hvor lægemidlet anvendes mest, så der tages hensyn til pris i denne sektor, hvor forbruget af lægemidlet er størst. Dette kan være en særlig udfordring, da prisen kan være lav i sekundærsektoren, men ikke nødvendigvis er det i primærsektoren, hvor forbru-

22 19 get til gengæld er større. Samlet set kan det indimellem derfor være en fordel at vælge et andet lægemiddel end det der umiddelbart er oplagt. Der kommer løbende nationale faglige vejledninger fra bl.a. RADS, KRIS, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Sundhedsstyrelsen fx i form af Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR). Specialistgrupperne skal forholde sig til disse faglige vejledninger ved valg af præparat til rekommandationslisten, og hvor vejledningerne ikke tydelig anbefaler et 1. og evt. 2. valg i behandlingen, skal specialistgruppen hvis muligt aktiv tage stilling til en regional anbefaling. Det er sekretariatet for Den regionale Lægemiddelkomités opfattelse at rekommandationslisterne ikke i tilstrækkeligt omfang finder anvendelse i det daglige arbejde, hverken på hospitalerne eller i almen praksis. Der er derfor behov for et bedre kendskab til rekommandationslisterne i begge sektorer. Med henblik på at forbedre styring af udgifterne på medicinområdet, men fortsat at sikre at patienterne får med den kvalitetsmæssige bedste behandling forslår sekretariatet for Den Regionale Lægemiddelkomité således at: Definitionen for rekommandationslisten ændres til lægemidler til standardbehandling/basisbehandling indenfor de fleste terapiområder. Rekommandationslisten opbygges efter terapiområde frem for ATC-kode. Specialistgruppen ved valg af præparat til rekommandationslisten skal have mere fokus på hvor forbruget af lægemidlet er størst og tage hensyn til økonomi i begge sektorer. Specialistgruppen skal orientere sig i forhold til nationale faglige vejledninger og hvis muligt aktivt tage stilling til et 1. og evt. 2. valg af præparat, der hvor vejledningerne ikke kommer med tydelige anbefalinger. Lægemidler der rekommanderes i en RADS-vejledning markeres på rekommandationslisten. Kendskabet til rekommandationslisten udbredes og der skal arbejdes for en lettere tilgængelighed. Det forslås, at sekretariatet for Den regionale Lægemiddelkomité udarbejder et oplæg til en revideret regional rekommandationsliste, der baserer sig på den nuværende Basisliste og regionale Rekommandationsliste. Hver specialistgruppe bedes herefter vurdere, om der mangler anbefalinger indenfor specialistgruppens terapiområde, samt tage stilling til hvilke lægemidler, der er relevant at overføre til Basislisten. Desuden skal sekretariatet for Den regionale lægemiddelkomité komme med forslag til, hvordan kendskabet til rekommandationslisterne forbedres i begge sektorer, gerne med inddragelse af bl.a. Specialistgrupperne, Hospitalsapoteket og Praksiskoordinatorerne på medicinområdet. Det er sekretariatet for Den regionale Lægemiddelkomité, der er tovholder på opgaven, og som skal sikre at sekretariatet for specialistgrupperne får bragt arbejdet med den faglig opdatering ind i specialistgrupperne. En revideret rekommandationsliste vil blev forlagt Den Regionale Lægemiddelkomité og herefter Klinikforum og/eller Strategisk Sundhedsledelsesforum.

23 20 Sekretariatet forslås desuden, at der udarbejdes en rekommandationsliste for børn. Denne rekommandationsliste skal udarbejdes af specialistgruppen for pædiatri og efter samme principper som Den regionale Lægemiddelrekommandationsliste. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité godkender, at der arbejdes videre med en revidering af Den regionale rekommandationsliste. Den regionale Lægemiddelkomité godkender, at der udarbejdes en rekommandationsliste til børn. Bilag Notat om Region Midtjyllands rekommandationsliste

24 Godkendelse af Den regionale Rekommandationsliste Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité godkender ændringerne til Den regionale Rekommandationsliste. Sagsfremstilling Rekommandationslisten udarbejdes af specialistgrupperne under Den regionale Lægemiddelkomité. Ændringer til Rekommandationslisten godkendes af Den regionale Lægemiddelkomité 4 gange årligt. Siden sidste møde i Lægemiddelkomitéen har 4 specialistgrupper afholdt møder, der har giver anledning til ændringer til rekommandationslisten.

25 22 Specialistgruppen for Neurologi (M09, N02BG,N03,N04,N07,J06, L03,L04,L01XC) forslår følgende ændringer til rekommandationslisten:

26 23 Specialistgruppen for Smerter (M01,M02,N02,N03,N06) forslår følgende ændringer til rekommandationslisten:

27 24 Specialistgruppen for Astma/KOL (R, L04) forslår følgende ændringer til rekommandationslisten: Specialistgruppen for Reumatologi (H02,M04,L01,L04) forslår følgende ændringer til rekommandationslisten: For et fuld overblik over lægemidler på rekommandationslisten inden for ovennævnte terapiområder henvises til vedlagte bilag. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité godkender ændringerne til Den regionale Rekommandationsliste. Bilag Remommandationsliste 2015 Neurologi ændringer til RLK (2) rekommandationsliste 2015 smertegruppe med ændringer til RLK Rekommandationsliste 2015 Astma-KOL ændringer til RLK (2)

28 25 Rekommandationsliste 2015 Rheumatologi ændringer til RLK

29 Gensidig orientering Sagsfremstilling Implementering af nye sprøjteetiketter i Region Midtjylland På Klinikforum den 30. november 2012 blev det besluttet, at der på alle hospitaler i Region Midtjylland skal anvendes farvekoder efter ISO standard til mærkning af sprøjter, og at Den Regionale Lægemiddelkomité skulle udarbejde en regional retningslinje. Den regionale retningslinje: Mærkning af sprøjter indeholdende lægemidler som anvendes under anæstesi blev udarbejdet af Hospitalsapoteket og blev godkendt på Lægemiddelkomitémøde den 7. marts Hospitalsapoteket tilbyder således nu fra 1. februar 2015 nye sprøjteetiketter til Anæstesi og Intensiv afdelinger i Region Midtjylland. Etiketsortimentet er tiltænkt standardblandinger til voksne. Etiketsortimentet medfører en ensretning af sprøjteetiketter i Region Midtjylland. Etiketternes design og farver følger Dansk standard DS/ISO 26825, i henhold til den regionale retningslinje Mærkning af sprøjter indeholdende medicin som anvendes under anæstesi. For at teste, om det nye etiketdesign er anvendeligt og sikkert at anvende, er etiketterne pilottestet på ITA på AUH Nørrebrogade i april-maj Hvordan foregår implementeringen Hver lokation beslutter en dato for udskiftning af etiketter. Afdelingen beslutter, hvilke etiketter de har brug for at have i standardsortiment. Den neutrale etiket anvendes til de lavfrekvente lægemidler. Apotekets kontaktperson bestiller og udskifter etiketsortimentet på det tidspunkt, som I beslutter. Apotekets personale er undervist i det nye etiketsortiment, for bedst muligt at støtte implementeringen. Etiketterne kan bestilles fra 1. februar. Fra 1.marts stopper apoteket med at levere de gamle etiketter. Regionernes Medicinpulje. Regionernes Medicinpulje har prioriteret at støtte projektet NORDSTAR, hvor der anvendes biologiske gigtlægemidler omfattet af RADS behandlingsvejledninger. Danske Regioner skal i den forbindelse til orientering oplyse, at kliniske forsøg ikke er omfattet af RADS behandlingsvejledninger, og der kan derfor forekomme afvigelser fra behandlingsvejledningerne, da vejledningerne ikke omfatter patienter i kliniske forsøg. Det kan samtidig oplyses, at medicinudgifterne til biologiske præparater vil være neutrale (på niveau med udgifterne som behandles i klinisk praksis), da lægemidlerne på nær tocilizumab som benyttes af 50 patienter over en ca. to-årig periode - udleveres uden beregning.

30 27 Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen om ordinationog håndtering af lægemidler. Sundhedsstyrelsen har foretaget en gennemgribende revision af vejledningen om ordination og håndtering af medicin. Den nye vejledning skal sikre ensartet og høj patientsikkerhed ved ordination og håndtering af medicin. Vejledningen beskriver ansvarsfordelingen mellem de involverede personer og præciserer det ansvar, ledelsen har på de enkelte behandlingssteder. Vejledningen erstatter Sundhedsstyrelsens tidligere udmeldinger på området blandt andet notatet fra 23. september 2014, som handler om lægens ansvar ved brug af Fælles Medicin Kort. Den reviderede vejledning tager højde for implementeringen af Det Fælles Medicinkort (FMK), selv om FMK endnu ikke er rullet fuldt ud alle steder. Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at der kan opstå problemstillinger, som vejledningen ikke tager højde for og vil derfor evaluere og eventuelt revidere den om et år. Den regionale lægemiddelkomités opgaveliste. Sekretariatet for den regionale lægemiddelkomité vedligeholder en liste over de opgaver, der er igangsat af den regionale lægemiddelkomité. Opgavelisten er vedhæftet som bilag til orientering. Beslutning Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen om ordination og håndtering af lægemidler. Der skal sendes kommunikation ud om den nye vejledning, hvor ændringerne i forhold til tidligere version er præciseret. Den regionale lægemiddelkomités opgaveliste. ADHD Vi ligger fortsat højt i Region Midtjylland sammenlignet med de andre regioner. Der er endelig kommet en National Klinisk Retningslinje fra Sundhedsstyrelsen og analysegruppen for tilskudsmedicin arbejder på et notat omkring forbruget. Den Nationale Kliniske retningslinje samt notat sendes til Specialistgruppen for psykiatri med henblik på en vurdering og mulige implementeringsforslag. Regionale akutkasser Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på en opdateringen af indholdet i de regionale akutkasser, samt udarbejde en regional retningslinje for allergisk reaktion og anafylaksi hos babyer med tilhørende action card. Bilag Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Opfølgningsskema nr 17 til RLK-møde