Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter"

Transkript

1 Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU Produktionsbidrag og vandløbsbidrag - Eller: hvad er der at rense på? Ved vandløbsbidraget forstås den stofmængde, som via indtagsvandet (vandløb eller boring) tilføres dambruget. Det vand, som anvendes på normale traditionelle gennemstrømningsdambrug er overfladevand/åvand med det indhold af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (O) som vandløbet har, fordelt på e og partikulære fraktioner. Indtagsvandet på andre traditionelle dambrug kan være mere rent og uden det store indhold af N, P, O og især uden nævneværdigt indhold heraf på partikulær form. Dette gælder f.eks. for væld- og kildedambrug og dambrug forsynet via boring eller dræn m.v. Oveni vandløbsbidraget kommer produktionsbidraget, som bidraget af næringsstoffer fra selve fiskeproduktionen benævnes. Produktionsbidraget indeholder også N, P og O på dels og dels partikulær form. Summen af vandløbsbidrag og produktionsbidrag er den samlede stofmængde som traditionelle dambrug kan behandle og fjerne stofelementer fra ( og N, P og O). Vandløbsbidragets betydning Betydningen af vandløbsbidraget kan skitseres på baggrund af data fra NOVANA (Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen). Den vandføringsvægtede gennemsnitskoncentration af kvælstof i danske vandløb var i ,3 mg N/l (±2,0) i vandløb, der både var påvirket af landbrug og punktkilder og 5,2 (±2,5) mg N / i vandløb, der overvejende kun påvirkes af landbrug. De tilsvarende tal for fosfor var henholdsvis 0,14 (±0,06) mg P/L og 0,11 (±0,04) mg P/I. Data er baseret på henholdsvis 147 og 125 vandløb. I naturvandløb uden 1

2 eller stort set uden påvirkning fra punktkilder eller landbrug er gennemsnitskoncentrationen henholdsvis 1,27 (±0,55) mg N/l og 0,06 (±0,06) mg P/l (9 naturvandløb). I jyske vandløb udgør (organisk) kvælstof på årsbasis i 2010 ca. 13 % af den samlede kvælstof-transport. For fosfor udgør bundet fosfor %, mest i vestjyske vandløb (mindre spildevand og mere okker til at binde fosfor) og mindst i østjyske vandløb hvor spildevand udgør en større andel af den samlede fosformængde. Specielt for fosfor vil der i løbet af året og fra vandløb til vandløb være store variationer i andelen af fosfor ud af den totale mængde fosfor, som transporteres i vandløbet. I tørre stabile afstrømnings-perioder vil den partikulære andel være lavere, mens den under de første store afstrømningsbegivenheder i efteråret efter lave sommervandføringer og om vinteren især efter grøden i vandløbet er henfaldet vil kunne være meget høj (over 90 %). Som regneeksempel til illustration kan anvendes et gennemstrømningsdambrug som anvender 250 l/s pr. 100 tons foder/år fra vandløb. Total kvælstof koncentrationen er 7 mg N/l, heraf 13 % på partikulær form og total P 0,150 mg P/l, heraf 75 % på partikulær form. Der indtages derfor 55,2 tons kvælstof, heraf 7,2 tons kvælstof, og 1,18 tons fosfor, heraf 0,88 tons fosfor. Ifølge forudsætningerne i dette kapitel er produktionsbidraget 5,6 tons N pr. 100 tons, heraf 0,85 tons N på partikulær form. Tilsvarende er produktionsbidraget for fosfor 0,49 tons P pr. 100 tons foder, hvor de 0,33 tons P er bundet. Det betyder i dette eksempel, at vandløbsbidraget udgør 90 % af både den samlede kvælstoftilførsel og den partikulære kvælstof-tilførsel. Tilsvarende udgør vandløbsbidraget 71 % af den samlede fosfortilførsel og 72 % af den samlede partikulære fosfortilførsel. For de to næringsstoffer N og P er den vandløbsførte mængde altså klart størst og derfor afgørende for den samlede balance. For organisk stof findes der ikke tilsvarende datamateriale, men det vil være rimeligt at antage, at vægtning og fordeling vil være sammenligneligt med tallene for fosfor. Såfremt vandindtaget i eksemplet reduceres til 75 l/s pr 100 tons foder vil vandløbsbidraget stadig dominere: for kvælstof vil det udgøre ca. 75 % af det samlede bidrag (total og partikulær) og for fosfor ca. 42 %. Anvendes fortsat 75 l/s og halveres eksempelvis koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandløbet vil vandløbsbidraget stadig bidrage væsentligt: for kvælstof vil det udgøre ca. 59 % af det samlede bidrag (total og partikulær) og for fosfor ca. 27 %. Produktionsbidraget DTU Aqua har udarbejdet en regnearksbaseret model til beregning af produktionsbidraget ved en given produktion. Modellen dækker produktion af regnbueørreder op til ca. 800 g/stk. i ferskvand. Produktionsbidragets størrelse og fordelingen på næringsstoffer og form (/partikulær) afhænger af foderets sammensætning, næringsstoffernes fordøjelighed og den realiserede foderkvotient. I nedenstående tabel er angivet produktionsbidraget ved anvendelse af et foder modsvarende det som er anvendt i den nye (2012) Dambrugsbekendtgørelse. Der er således regnet med en foderkvotient på 0,95 fra et foder bestående af: 52,875 % protein, 21,7 % fedt og 12 % kulhydrat, 6 % aske samt 0,94 % fosfor. 2

3 Fordøjeligheden er ansat til 90 % for protein, 90 % for fedt, 70 % for NFE og 65 % for fosfor. Såfremt der anvendes andre fodertyper med anderledes sammensætning og fordøjeligheder vil produktionsbidraget selvsagt ændres tilsvarende. Til anskueliggørelse og beregninger af dette for konkrete fodertyper kan anvendes den af DTU Aqua udarbejdede Produktionsbidragsmodel. I tabellen er til sammenligning også angivet et typisk eksempel på produktionsbidraget for produktion af moderfisk/rogn. Tabel 1. Produktionsbidraget fra regnbueørredproduktion op til 800 g/stk. i FW ved anvendelse af foder jvnf. den nye bekendtgørelse for dambrug, samt fra en typisk moderfisk/æg-produktion. Det samlede produktionsbidrag forud for rensning Produktionsbidragsparameter Kg pr. ton prod. fisk Portionsfisk FK=0,95 Kg pr. ton foder COD Partikulær andel heraf på partikulær form % Moderfisk FK=3,0 Kg pr. ton prod. fisk heraf på & susp. Form BI 5 (modificeret) heraf på partikulær form % heraf på & susp. Form Nitrogen (N) heraf på partikulær form 8,0 8,5 15 % heraf på og suspenderet form (TN & susp.) ammonium-n (andel af TN & susp.) urinstoffer (andel af TN & susp.) 4,5 4,7 nitrit og nitrat (andel TN & susp.) 0 0 andre N-forbindelser (andel af TN & susp.) 8,1 8,5 Fosfor (P) 4,6 4,9 22,9 heraf på partikulær form 3,1 3,3 68 % heraf på & suspenderet form 1,5 1,6 Som det fremgår af tabellen, viser produktionsbidragsberegningerne at 27 % af COD, 45 % af BI 5, 85 % af kvælstof og 32 % af fosfor er på form for portionsfiskeproduktion (FK=0,95) 3

4 mens DTU Aquas undersøgelser beskrevet i bilag 1a viser, at den e andel er hhv. 92 % af kvælstof og 59 % af fosfor ved en typisk moderfiskeproduktion (FK=3,0). Produktionsbidraget på dambrug med moderfisk / æg-produktion, der dels har en betydeligt højere foderkonvertering, dels ofte anvender et anderledes sammensat foder vil være betydeligt højere pr kg. produceret fisk for især fosfor og kvælstof, som angivet ved et typisk eksempel i ovenstående tabel. Summen af vandløbsbidrag og produktionsbidrag er således den stofmængde, et traditionelt dambrug har at rense på. Herunder altså en samlet sum på partikulær form og en samlet sum på form. Som det vil blive beskrevet nedenfor, findes der en række forskellige muligheder for at fjerne stof på traditionelle dambrug, mens der p.t. ikke er betydende metoder med dokumenterede effekter overfor den e fraktion. Såfremt rensningen af den partikulære del er effektiv nok, vil nettoudledningen fra dambrug der indtager åvand blive lille/reduceret, idet Total-N og specielt Total-P og O-udledning vil blive reducereret med den samlede mængde stof som tilbageholdes (typisk på partikulær form), og hvor vandløbsbidraget som beskrevet ovenfor udgør hovedparten af det samlede mængde. Specielt for moderfisk- og rognproduktion For moderfisk- og rognproduktion vil kombinationen af 1) et højere produktionsbidrag 2) en større andel af produktionsbidraget på form og 3) typisk anvendelse rent indtagsvand uden stofindhold (dvs. et lille vandløbsbidrag) gøre det meget svært at fjerne yderligere stof, idet der som nævnt er kendte og dokumenterede teknologier til at fjerne stof på traditionelle dambrug, mens der p.t. ikke er betydende metoder med dokumenterede effekter overfor den e fraktion. Eksempelvis fjerner Lundby Dambrug således som beskrevet i bilag 1a ret effektivt stof og også lidt stof, men med ovennævnte 1) 2) og 3) in mente bliver det meget svært at overholde f.eks. de i Bekendtgørelsen opstillede BAT-krav. Rensning for COD 73 % af produktionsbidraget forefindes på partikulær form (tabel 1). Det betyder, at en hurtig og effektiv partikelfjernelse vil have betydelig effekt. Kendte teknologier hertil vil være: 1) Slamkegler centralt eller bedre decentralt, evt. i afspærrede damender el. lign. 2) Tromlefiltre eller anden form for mekanisk filter baseret på størrelsesfiltrering 3) Hvirvelseparatorer eller anden form for passiv filtrering baseret på densitet 4) Bundfældningsbassiner 5) Plantelaguner For især metode 1) - 3) vil tilbageholdelsen / fjernelsen af det partikulære materiale medføre et behov for etablering af efterfølgende opbevarings- eller opkoncentrerings-muligheder i form af slambed, cyclon, geotubes, presse eller lignende. Hydrolyse af slamdelen kan også indgå. 4

5 27 % af produktionsbidraget forefindes på form. Fjernelse af dette vil typisk være afhængig af en form for biologisk aktivitet. Teknologier hertil kunne være: 1) Biofiltre via biologisk filtrering i f.eks. moving bed eller fixed bed filtre 2) Plantelaguner via div. biologisk aktivitet i disse 3) Denitrifikationsfiltre via udnyttelse af COD opl som energi-/kulstof-kilde Rensning for BI 5 55 % af produktionsbidraget forefindes på partikulær form (tabel 1). Det betyder, at en hurtig og effektiv partikelfjernelse vil have god effekt. Kendte teknologier hertil vil være: 1) Slamkegler centralt eller bedre decentralt, evt. i afspærrede damender el. lign. 2) Tromlefiltre eller anden form for mekanisk filter baseret på størrelsesfiltrering 3) Hvirvelseparatorer eller anden form for passiv filtrering baseret på densitet 4) Bundfældningsbassiner 5) Plantelaguner For især metode 1) - 3) vil tilbageholdelsen / fjernelsen af det partikulære materiale medføre et behov for etablering af efterfølgende opbevarings- eller opkoncentreringsmuligheder i form af slambed, cyclon, geotubes, presse eller lignende. Hydrolyse af slamdel kan også indgå. En betydelig del (45 %) af produktionsbidraget forefindes på form. Fjernelse af dette vil typisk være afhængig af en form for biologisk aktivitet. Teknologier hertil kunne være: 1) Biofiltre via biologisk filtrering i f.eks. moving bed eller fixed bed filtre 2) Plantelaguner via diverse biologisk aktiviteter i disse 3) Denitrifikationsfiltre via udnyttelse af BI5 opl som energi-/kulstof-kilde Rensning for P 68 % af produktionsbidraget forefindes på partikulær form (tabel 1). Det betyder, at en hurtig og effektiv partikelfjernelse vil have betydelig effektiv. Kendte teknologier hertil vil være: 1) Slamkegler centralt eller bedre decentralt, evt. i afspærrede damender el. lign. 2) Tromlefiltre eller anden form for mekanisk filter baseret på størrelsesfiltrering 3) Hvirvelseparatorer eller anden form for passiv filtrering baseret på densitet 4) Bundfældningsbassiner 5) Plantelaguner 5

6 For især metode 1) - 3) vil tilbageholdelsen / fjernelsen af det partikulære materiale medføre et behov for etablering af efterfølgende opbevarings- eller opkoncentrerings-muligheder i form af slambed, cyclon, geotubes, presse eller lignende. Binding, partikeldannelse og udfældning af fosfor ved hjælp af fældningsmidler (FeCl, AlCl) og også polymerer vil typisk forbedre tilbageholdelsen ganske betydeligt. 32 % af produktionsbidraget forefindes på form. Fjernelse af dette vil typisk være afhængig af en form for biologisk aktivitet. Teknologier hertil kunne være: 1) Biofiltre via biologisk filtrering i f.eks. moving bed eller fixed bed filtre (lille effekt) 2) Plantelaguner via div. biologisk aktivitet herunder plante-/algevækst i disse (kun netto P- effekt ved afhøstning af planter/alger) 3) Algedyrkning eller anden dyrkning (netto P-effekt ved afhøstning) 4) Optimeret fældning via styring af fysisk-kemiske forhold (kemisk fældning via forekommende/tilsatte metalsalte; ændring af iltforhold eller andre parametre) 5) Fosforakkumulerende bakterier i specifikke filtre/tanke 6) Fosforoptimering i foder, herunder fordøjelighed, planteingredienser, enzymtilsætning m.v. Rensning for N Kun 15 % af produktionsbidraget forefindes på partikulær form (tabel 1). Det betyder, at selv en hurtig og effektiv partikelfjernelse kun har en beskeden betydning. Kendte teknologier til fjernelse af den (begrænsede) partikulære del vil være: 1) Slamkegler centralt eller bedre decentralt, evt. i afspærrede damender el. lign. 2) Tromlefiltre eller anden form for mekanisk filter baseret på størrelsesfiltrering 3) Hvirvelseparatorer eller anden form for passiv filtrering baseret på densitet 4) Bundfældningsbassiner 5) Plantelaguner For især metode 1) - 3) vil tilbageholdelsen / fjernelsen af det partikulære materiale medføre et behov for etablering af efterfølgende opbevarings- eller opkoncentreringsmuligheder i form af slambed, cyclon, geotubes, presse eller lignende. Uden en relativ hurtig endelig fjernelse af slam vil risikoen for mineralisering/overgang til form være betydelig. Hele 85 % af produktionsbidraget forefindes på form (72 % heraf som ammonium+urea). Fjernelse af dette vil typisk være afhængig af en form for biologisk aktivitet. Teknologier hertil kunne være: 1) Biofiltre via biologisk filtrering i f.eks. moving bed eller fixed bed filtre kan omsætte ammonium til nitrat (giver ingen netto N-fjernelset) 2) Plantelaguner via div. biologisk aktivitet herunder plante-/algevækst i disse (kun netto N- effekt ved afhøstning) 6

7 3) Algedyrkning el. anden dyrkning (netto N-effekt ved afhøstning) 4) Plantelaguner via mikrobiel aktivitet i anaerobe områder (denitrifikation) 5) Denitrifikationsfiltre 6) Biologiske filtre med anammox-processer 7) Kvælstofoptimering i foder, herunder fordøjelighed, planteingredienser, timing m.v. For 3) og 4) (og 5) skal tilføjes, at processerne, udover reaktionstid og anaerobe forhold, kræver tilgængelighed af en let-omsættelig organisk kulstof (energi)-kilde. Denne kilde kan være ekstern (f.eks. methanol) eller intern i form af (især) hydrolyse-produkter fra separeret slam og COD/BI 5 samt muligvis bidrag fra egen alge-produktion. Fjernelse af produktionsbidraget Ses der bort fra vandløbsbidraget og fokuseres alene på produktionsbidraget kan der med data fra tabel 1 opstilles følgende tabel 2 for portionsfisk: Tabel 2. Påkrævede fjernelsesgrader af produktionsbidraget (vandløbsbidrag fraset) for overholdelse af eksisterende BAT-krav. Alene dambrug under 230 t/år er medtaget, idet større dambrug har yderligere skærpede krav som nødvendiggør intensiv recirkulering og anden teknologi. Udledning kg/t prod. fisk ved 100 % fjernelse af den partikulære del BAT krav 0-25 t/år Krav til fjernelse for at overholde BAT BI % af Tot-N % af + 6 % (2,8 Tot-P 1,5 3,2 55 % af BAT krav t/år Krav til fjernelse for at overholde BAT % af + 13 % (5 kg/t) af % af + 17 % (7,8 2,5 68 % af BAT krav t/år Krav til fjernelse for at overholde BAT % af + 50 % ( % af + 37 % (16,8 kg/t) af 2,1 81 % af For de mindste dambrug (0-25 t/år) med konsumproduktion vil fjernelse af omkring 50 % af det partikulære produktionsbidrag indebære overholdelse af BAT-kravet for BI 5 og Total-P mens der for Total-N vil være behov for fjernelse af hele det partikulære samt 6 % af det e produktionsbidrag. For de to efterfølgende størrelseskategorier (25-55 t/år og t/år) vil en total fjernelse af det partikulære produktionsbidrag ikke være nok til at overholde BAT-kravet i bekendtgørelsen og der vil for BI 5 og N være behov for yderligere fjernelse af enten mindre hhv. betydelige dele af 7

8 det e produktionsbidrag eller, om muligt, fjernelse af bidrag stammende fra vandløbsbidraget. Opstilles samme skema for moderfisk/æg produktionen fås tabel 3: Tabel 3. Påkrævede fjernelsesgrader af produktionsbidraget (vandløbsbidrag fraset) for overholdelse af eksisterende BAT-krav. Alene dambrug under 55 t/år er medtaget, idet større dambrug typisk samtidigt vil have en betydelig almindelig produktion. Udledning kg/t produceret fisk ved 100 % fjernelse af den partikulære del BAT krav 0-25 t/år Krav til fjernelse for at overholde BAT BI % af + 2 % (1 Tot-N % af + 67 % (86 kg/t) af Tot-P 13,5 3,2 100 % af + 76 % (10,3 BAT krav t/år Krav til fjernelse for at overholde BAT % af + 47 % ( % af + 72 % (93 2,5 100 % af + 81 % (11,0 En total fjernelse af det partikulære produktionsbidrag vil således ikke være nær nok til at overholde BAT-kravet i bekendtgørelsen for sådanne dambrug og der vil for alle stoffer være behov for ganske betydelig yderligere fjernelse af enten dele af det e produktionsbidrag eller, om muligt, fjernelse af bidrag stammende fra vandløbsbidraget. Sidstnævnte effekt vil være variabel over tid og år, ligesom den vil svinge fra dambrug til dambrug og sted til sted. Metoder til fjernelse af og stof Der er forskellige muligheder for at fjerne især stof på traditionelle dambrug. I Tabel 4 nedenfor gennemgås forskellige metoder og forventede effekter. Det understreges, at de forventede effekter primært baserer sig på data dokumenteret i forbindelse med Modeldambrugsprojektet og de dermed forbundne forhold. Der er således ikke fagligt belæg for en direkte overførelse af disse resultater til forventninger vedrørende klassiske dambrug. Kommende projekter på egentlige klassiske dambrug forventes at bibringe et forbedret grundlag for en justering af nedenstående tabel. 8

9 Tabel 4. Metoder til fjernelse af næringsstoffer på traditionelle dambrug, og forventede effekter heraf Metode Fjernelses-effekt på produktionsbidragets partikulære del Fjernelses-effekt på produktionsbidragets e del Resulterende specifik udledning (kg/t fisk) (fraset vandløbsbidrag) BI 5 Tot-N Tot-P BI 5 Tot-N Tot-P BI 5 Tot-N Tot-P Produktionsbidrag ingen rensning ,6 Bundfældningsbassin 1 32 % 46 % 30 % 5 % 0 % 0 % ,7 Slamkegler ved udløb/centralt 53 % 37 % 54 % 6 % 1 % 14 % ,7 Slamkegler ved damender/decentralt 53 % 37 % 54 % 6 % 1 % 14 % ,7 Mekanisk filter (72 µm) 66 % 43 % 70 % 9 % 2 % 18 % ,2 og slamkegler -samlet Biofiltre 11 % -12 % 2 2 % 19 % 8 % 4 % ,5 Biofiltre fældning 21 % 31 % 25 % 2 % 3 % 3 % ,8 Hvirvelseparator ,6 Plantelagune 3 - efter øvrige 18 % 29 % 16 % 13 % 15 % 7 % ,0 Fodertype-skift 4 3 % 29 % 0 % 4 % 15 % 0 % ,6 Alternative muligheder 5 Sedimentation m. fældning Slamhydrolyse + denitrifikation Alge-dyrkning eller anden plantedyrkning Optimeret plantelagunedrift Foderoptimering 1 Beregnet på grundlag af tidl. dambrugsbekendtgørelse (rensegrader for BI 5 :20 % N:7 % P:20 %). 2 Negativ værdi angiver, at der sker tilvækst/dannelse af stof 3 Effekten af plantelagune vil være afhængig af relativt areal og opholdstid. De her anvendte tal er for plantelaguner af samme relative størrelse og opholdstid som på Modeldambrug III. 4 Beregnet som eksempel ved skift til et dansk voksefoder anno 2012 med f.eks. 47 % protein, 28 % fedt, 11 % NFE, 1½ % træstof og 7 % aske (0,9 % P). Fordøjeligheder på 92 % for protein, 90 % for fedt, 70 % for NFE og 65 % for fosfor. FK=0,95. 5 Rensekapaciteten i bl.a. disse muligheder forventes undersøgt i kommende projekt-aktiviteter hvor metoder til fjernelse af især e fraktioner søges tilvejebragt og dokumenteret. Effekt af kombinerede metoder til fjernelse af og stof 9

10 Der forefindes kun begrænsede informationer om effekten af forskellige renseforanstaltninger opsat i given eller vilkårlig serie- (eller parallel-) forbindelse. Mange forskellige elementer vil formentlig være af betydning for rensekomponenternes samlede effekt, herunder forskellige detaljer i indretning og drift. I kommende projektaktiviteter forventes frembragt data og effekter, også med henblik på forbedring, tilpasning og smidiggørelse samt validering af en model under udarbejdelse. De i nedenstående tabel anførte eksempler og anslåede rensegrader er derfor uden empirisk grundlag og kan således alene bruges indikativt til anskueliggørelse af forventede samleeffekter af de opstillede forslag. Metode Effekt på partikulær del Effekt på del Resulterende specifik udledning (kg/t fisk) (fraset vandløbsbidrag) BI 5 Tot-N Tot-P BI 5 Tot-N Tot-P BI 5 Tot-N Tot-P ,6 Bundfældningsbassin 1 32 % 46 % 30 % 5 % 0 % 0 % ,7 Slamkegler ved udløb/centralt samt bundfældningsbassin 65 % 55 % 65 % 10 % 2 % 14 % 53,5 47,5 2,4 samlet Mekanisk filter (72 µm), slamkegler og bundfældningsbassin - 73 % 58 % 73 % 12 % 3 % 18 % 48,7 46,8 2,1 samlet Slamkegler, biofiltre og bundfældningsbassin 73 % 55 % 65 % 24 % 10 % 16 % 43,9 43,9 2,3 samlet Slamkegler, biofiltre og plantelagune 1 samt bundfældningsbassin 80 % 67 % 70 % 35 % 20 % 20 % 38 38,5 2,1 samlet Slamkegler, biofiltre og plantelagune samt bundfældningsbassin og fodertypeskift som overfor samlet 36,6 32,3 2,1 1 Effekten af plantelagunen vil være afhængig af det relative areal, flowhastighed og opholdstid. Sammenhængen og betydningen heraf er endnu ikke klarlagt. Overholdelse via fjernelse af vandløbsbidrag For nogle dambrugs vedkommende vil der, som nævnt, hertil være et stort, vandløbsbidrag som dambruget så i stedet kan rense på, og derved måske alligevel overholde BAT-kravet. Denne effekt vil dog være variabel over tid og år, ligesom den vil svinge fra dambrug til dambrug og sted til sted. Opsummering 10

11 Såfremt produktionsbidraget, altså det stofbidrag som selve fiskeproduktionen bidrager med, betragtes isoleret kan en række klassiske dambrug i størrelseskategorierne t/år og t/år få svært ved at overholde de i den nye bekendtgørelse (2012) anførte BAT-krav til specifikudledning (kg/t produceret fisk). Dette i særlig grad vedrørende kvælstof og BI 5. Såfremt indtag fra vandløb reduceres eller såfremt der anvendes grund/drænvand med lavt input af bundet stof bliver problemet yderligere accentueret. Pris- og miljøeffektive metoder til at fjerne e fraktioner savnes, ligesom metodernes effekter ikke er dokumenterede på klassiske dambrug. Praktisk anvendelighed og inkorporering i praktisk drift på klassiske dambrug vil også være et element i en samlet vurdering af teknologiens anvendelighed. For dambrug med moderfisk/rognproduktion bliver udfordringen yderligere skærpet. Som det fremgår, er problemet komplekst og uden umiddelbar dokumenteret teknologiløsning for så vidt angår de e stoffer på klassiske dambrug. Det er forhåbningen, at det via kommende projekter vil lykkedes at beskrive og dokumentere nogle cost- og miljøeffektive teknologier, som sådanne dambrug efterfølgende vil kunne tage i anvendelse. 11

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Optimering af driften på klassiske dambrug

Optimering af driften på klassiske dambrug Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt

Læs mere

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger

Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger DTU Aqua-rapport nr. 309-2016 Af Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Arbejdspakke 1a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua

Arbejdspakke 1a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua Arbejdspakke a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua. Baggrund Lundby Dambrug blev udvalgt som eksempel på et klassisk dambrug

Læs mere

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Damme - Askeby Renseanlæg

Damme - Askeby Renseanlæg Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote

Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 15. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center

Læs mere

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

Vordingborg Renseanlæg

Vordingborg Renseanlæg Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. december 2013 Rettet: 24. februar 2014 og 10.marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.

Læs mere

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 12 Offentligt Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang September 2017 Sagen kort Miljøstyrelsen har afdækket fejl i laboratoriet ALS Danmark

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg

Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,

Læs mere

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug NOTAT Til Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug Vedr. Leverance: Vurdering af hvorledes krav om integreret opdræt blåmuslinger håndteres i miljøgodkendelsesarbejdet D. 2.

Læs mere

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Limfjordens økosystem en fjord i balance Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Indretning og drift af modeldambrug

Indretning og drift af modeldambrug Indretning og drift af modeldambrug Ejstrupholm Dambrug Modeldambrug Organisk stof Total-P Total-N 0,20 0,20 Standarddambrug 0,07 0,70 0,55 Modeldambrug I 0,07 0,50 0,45 Modeldambrug II og IIa 0,15 0,45

Læs mere

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den : 7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.8, Spildevand, renset og urenset Endeligt forslag til bilag 1.8 i bekendtgørelsen

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1 Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag.4, Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Endeligt forslag til bilag.4 i bekendtgørelsen

Læs mere

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Hoven Mølle Dambrug. Tillæg til miljøgodkendelse Nedenstående oplysninger er oplysninger fra dambrugets konsulent. Hjælpestoffer Kontrolperiodens længde Med

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Produktion i plantelaguner

Produktion i plantelaguner SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8

Læs mere

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 09, 2017 Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren

Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 187 Offentligt Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren Hensyn til miljø og økonomi skal gå hånd i hånd. Det kræver mere nuanceret benchmarking.

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen Torben With Ottosen Business Development Manager, Urban & Industry two@dhigroup.com Screening af 30 udvalgte teknologier

Læs mere

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug Teknisk rapport Redigeret af: Lars M. Svendsen Danmarks Miljøundersøgelser Per Bovbjerg Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres

Læs mere

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.15, Kontrol/overvågning af fersk overfladevand Endeligt forslag til bilag 1.15

Læs mere

POWER LET S GROW TOGETHER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE

POWER LET S GROW TOGETHER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE 2 POWER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER LET S GROW TOGETHER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE EN NY GENERATION AF FODER MED POWER 2 INTRODUCERER VI EN NY GENERATION AF FODER. SAMMENSÆTNINGEN AF

Læs mere

Mølholm Dambrug Ansøgning om miljøgodkendelse tilladelse til indvinding af vand tilladelse til udledning af vand

Mølholm Dambrug Ansøgning om miljøgodkendelse tilladelse til indvinding af vand tilladelse til udledning af vand Mølholm Dambrug Ansøgning om miljøgodkendelse tilladelse til indvinding af vand tilladelse til udledning af vand 1. Baggrunden for ansøgningen... 2 2. Oplysninger om ansøger og ejerforhold... 2 3. Dambrugets

Læs mere

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav.

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav. Formål Fokusområdet dækker over spildevandsselskabets samlede data for alle sine renseanlæg. For individuelle renseanlæg henvises til fokusområdet Renseanlæg, der indeholder spørgsmål og nøgletal for det

Læs mere

Fosforudfordringen på LinkoGas

Fosforudfordringen på LinkoGas Fosforudfordringen på LinkoGas Erfaringer fra 7 mdr. med Husdyrbekendtgørelsen Indlæg på temadagen i Biogasbranchen 13. marts 2018 Hans. C. Buchholt 1 Husdyrbekendtgørelsen set fra et biogasanlæg Betydning

Læs mere

Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug

Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2019-2 Rapport for projekt Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug under Fælles

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016 Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals

Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: hjoerring@dn.dk Hjørring, d. 20. nov. 2016 Til Hjørring kommune Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 20, 2017 Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens

Læs mere

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to. Formål Fokusområdet dækker over de udvalgte rensningsanlæg, som selskabet gerne vil benchmarke imod andre udvalgte rensningsanlæg fra de andre deltagere. Da der i indberetningen 2016 ikke er obligatoriske

Læs mere

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere