Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen"

Transkript

1 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Niels Bering Ovesen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Jens Skriver, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Søren Erik Larsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Per Bovbjerg Pedersen, Danmarks Fiskeriundersøgelser Richard Skøtt Rasmussen, Danmarks Fiskeriundersøgelser Anne Johanne Tang Dalsgaard, Danmarks Fiskeriundersøgelser April 2007 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur Kavalergaarden Charlottenlund ISBN: DFU-rapport nr

2 0 Sammenfatning De samlede miljømæssige fordele ved modeldambrug er mangetallige, som blandt andet oplistet vedrørende især uhindret faunapassage i Dambrugsudvalgets rapport: Vandløbet Fordele: Død å -strækning fjernes Øget vandføring i dambrugenes omløb Påvirkning af opstemning opstrøms reduceres, fjernes evt. helt Naturlige variationer i vandløbets vandføring opretholdes i omløbene Indtrængen af naturlig fauna i dambrugene reduceres Passageproblemer ved dambrugenes opstemninger og vandindtag, herunder afgitring, indretning af faunapassage (både op- og nedstrøms), opstemning m.v. løses langt nemmere Udledning af medicin og hjælpestoffer reduceres Maksimumskoncentrationer af medicin og hjælpestoffer i vandløbene formindskes Fald i vandløbets iltindhold nedstrøms reduceres/undgås Ulemper: Ingen Dambruget Fordele: Stabile produktionsforhold Påvirkninger fra variationer i indløbsvandets kvalitet reduceres eller elimineres Øget effekt af renseforanstaltninger Ved brug af drænvand/grundvand kan opnås højere vandtemperaturer om vinteren og lavere om sommeren Bedre muligheder for styring af management og produktionsmiljøet Reduceret smittepres Reduceret behov for anvendelse af medicin og hjælpestoffer, herunder kalkning Bedre arbejdsmiljø Ulemper: Højere energiforbrug pr. kilo produceret fisk Øget udledning af CO 2 Risiko for opbygning af skadelige ammoniakkoncentrationer Øget behov for overvågning og styring af driftsforholdene Øget behov for backup-systemer: strøm, iltforsyning, pumper m.v. I denne statusrapport for Tingkærvad Dambrugs første driftsår som modeldambrug, beskrives de opnåede resultater fra moniteringsprojektets måle- og dokumentationsprogram, der har til formål at fremskaffe dokumentation for dambrugenes rensning og udledning af næringsstoffer og organisk stof. Konklusionerne er foreløbige og endelige konklusioner kan først drages når begge måleårs resultater er behandlet. Produktionsforhold Tingkærvad Dambrug har i perioden 16. august 2005 til 15. august 2006 anvendt 279,85 tons foder med en beregnet produktion på 312,3 tons fisk (inkl. døde). Dette giver en samlet foderkvotient (alene baseret på tal i produktionsanlæggene) på 0,896. Der har på anlægget været indkøringsvanskeligheder, problemer med vandindtag, tillæring til ny produktionsform, ny teknologi og nye problemstillinger vedr. drift og sygdomme. Dambruget har således ikke udnyttet sin fulde foderkvote på 356 t/år i det første driftsår. Anlægget og driften heraf forekommer nu at være stabil. 2

3 Vandforbrug Tingkærvad Dambrug indtager nu vand alene fra boringer og kildevæld, samt efterfølgende fra en andel af nabo dambrugets friskvandsforsyning. hvorfor opstemning og spærringer i vandløbet ikke længere er nødvendig. Stemmeværket er derfor blevet fjernet. Hertil kommer, at vandforbruget i forbindelse med betydelig recirkulering (recirkuleringsgrad ca. 97 %) er nedsat fra før ca. 780 l/s til 37 l/s det første måleår (knap 5 % af før). Til dette stærkt reducerede vandforbrug er der i øvrigt knyttet en mindre indsivning til plantelagunen på ca. 7 l/s inden dambrugets afløb til Vejle Å. Rensegrader Ved forarbejdet til bekendtgørelse om modeldambrug m.v. blev der forudsat nogle rensegrader for organisk stof og næringsstoffer på modeldambrug. En sammenstilling af de i bekendtgørelsen for modeldambrug forudsatte og de opnåede nettorensegrader i 1. måleår på Tingkærvad Dambrug ser således ud: Forventet Opnået Organisk stof (BI 5 ) 75 % 91 % Total kvælstof (inkl. omsætning plantelaguner) 25 % 39 % Total Fosfor 60 % 59 % I det ovennævnte indgår et bidrag fra det til plantelagunen indsivende vand og evt. sedimentet, således at den reelle rensegrad for især fosfor formentlig er noget højere. Dette ændrer dog ikke ved, at de opnåede rensegrader for organisk stof og kvælstof er bedre end de forudsatte, mens fosfor lige knap gør det. Produktionsanlægget med dets slamkegler og biofiltre fjerner netto især ammonium (51 %), fosfor (61 %), og ca. 50 % af tilført organisk stof, men kun lidt total kvælstof (ammonium omsættes til nitrit og nitrat). Plantelagunerne fjerner effektivt tilført organisk stof (73 % af SS og af BI 5 ) samt ca. 40 % af tilført NO 2,3 -N men intet ammonium-kvælstof og total-fosfor. Der tilføres faktisk orthofosfat under passagen. Det formodes, at der tilføres fosfor fra såvel sedimentet som fra indsivende vand stammende fra både væld og nedsivende afløbsvand sættefiskeanlægget. Der gøres opmærksom på, at de fundne rensegrader/stoftilbageholdelser vil være minimumsestimater, idet produktionsbidraget formodentligt er undervurderet. Der er anvendt standardværdier for indhold af kvælstof og fosfor i ørred som normalt foreskrives, men som sandsynligvis er for høje, ligesom der kan være ændrede forhold vedrørende fodersplid og BI 5 /COD-forhold. Dette vil blive nærmere belyst til 2. års statusrapport. Specifik udledning Ifølge Miljøstyrelsens opgørelse for ferskvandsdambrug udledtes der i t BI 5, t total-n og 90 t total-p ved en produktion på t ørreder, svarende til gennemsnitlige specifikke udledninger som angivet i nedenstående tabel: 3

4 Specifik udledning netto Gennemsnit Danmark (kg/t fisk produceret) Tingkærvad Dambrug - 1. måleår Tingkærvad Dambrug i % af gennemsnit DK Organisk stof (BI 5 ) 105,3 5,3 5 % Total-N 38,0 23,7 62 % Total-P 3,1 2,0 65 % Som det fremgår, er der meget markant reduceret specifik udledning af især organisk stof sammenlignet med gennemsnittet af danske ferskvandsdambrug. Overholdelse af udlederkrav jvf. Vejle Amts miljøgodkendelse I miljøgodkendelsen har Vejle Amt opstillet en række kontrolparametre med tilhørende kravværdi. Kontrol parameter Kravværdi jf. Miljøgodk. mg l -1 Udledn. efter DS 2399 mg l -1 Udledning efter Bekendt. modeldambrug mg l -1 Teoretiske kravværdier fra Dambrugsbekendtgørelsen mg l -1 Susp. stof 40,5 2,74 1,81 46,8 (3,0) NH 4 5,39 5,09 5,44 6,24 (0,4) Total-N 8,09 7,24 6,53 9,36 (0,6) Total-P 0,67 0,60 0,63 0,78 (0,05) BI 5 9,44 2,37 1,45 10,9-15,6 (0,7-1,0) Ved sammenligning af kolonne to og fem ses det, at kravværdierne ikke kompenserer fuldt ud for det reducerede vandforbrug på dambruget, der er generelt sket en reduktion på 14 % i værdierne. I den tredje kolonne er opgivet Tingkærvad Dambrugs udledning beregnet efter DS 2399 hvor alle parametre overholdes, beregnet efter modeldambrugsbekendtgørelsen (kolonne 4) ses det også, at kravene for alle parametre overholdes på nær ammonium-n som overskrides marginalt. Såfremt der kompenseres fuldt for reduktionen i vandforbrug (femte kolonne) overholdes alle krav derfor naturligvis også. Fauna og faunaindex Dansk Vandløbs Fauna Index (DVFI) er opgjort således: DMU/Amt Vejle Å, opstrøms Vejle Å, midterste station Vejle Å, nedstrøms Maj 2004 Vejle Amt December 2004 DMU Maj 2005 Vejle Amt September 2005 DMU November 2005 Vejle Amt Maj 2006 Vejle Amt Juni 2006 DMU Oktober 2006 Vejle Amt Målsætningen i Vejle Å op- og nedstrøms Tingkærvad Dambrug som er DVFI 5 med en optimal faunaklasse på 7, har kun været opfyldt 5 af 8 4

5 gange opstrøms dambruget, 1 gang på en strækning nedstrøms Kobberbæk Dambrugs udløb men opstrøms Tingkærvad Dambrugs udløb og opfyldt 3 ud af 8 gange nedstrøms Tingkærvad Dambrug ved vandløbsbedømmelser i perioden maj 2004 til oktober Tolkningen af ændringer i faunasammensætningen ved Tingkærvad Dambrug er vanskelig, fordi Vejle Å opstrøms dambruget har en fauna af forureningstolerante former med kun få rentvandsarter. Der er en række forureningskilder opstrøms Tingkærvad Dambrug, der påvirker faunaen i Vejle Å på strækningen. Diskussion og primære udeståender Der er tale om resultater fra 1. måleår og der er behov for resultater fra 2. måleår før der kan drages endelig konklusioner. De opnåede rensegrader og den resulterende lave specifikke udledning for suspenderet og organisk stof ser meget lovende ud og har været bedre end forudsat. For fosfor og kvælstof (især ammonium-kvælstof), kan der dog være behov for en forstærket indsats. Rensning for disse komponenter kan blive afgørende for evt. at kunne opnå øget foderforbrug. En del af den stofmængde, der føres over i slambassinerne fra produktionsanlæggets slamkegler og biofiltre transporteres igen med klaringsvandet til plantelagunerne, ligesom der synes at blive produceret ammonium i slambassinerne. Det synes derfor at kunne være hensigtsmæssigt at øge stoftilbageholdelsen i slambassinerne. Vandindtrængningen i plantelagunen påvirker beregningen af nogle af rensegraderne, der bliver undervurderede, idet især opløste stoffer som ammonium og orthofosfat trænger med vandet ind i lagunen/frigives fra sedimentet og dermed skal disse mængder også skal renses fra eller udledes. 5

6 1 Indledning Som et af resultaterne fra det af fødevareministeriet nedsatte dambrugsudvalg (Udvalget vedr. dambrugserhvervets udviklingsmuligheder) blev der i dette udvalgs rapport, marts 2002 (Dambrugsudvalget, 2002), peget på muligheden af etablering af mere ensartede type-dambrug eller såkaldte modeldambrug. Det ensartede koncept i modeldambrugene skulle muliggøre, at dokumentation samt viden og erfaring indhentet herpå, kunne finde anvendelse på andre modeldambrug af samme type, således at såvel drift som sagsbehandling, tilladelser m.v. kunne smidiggøres. I såvel sideløbende som efterfølgende arbejder (eks.: Pedersen P.B. et al. 2003; Svendsen, L.M. & Pedersen, P.B.; 2004) samt notater og Bekendtgørelser (Bekendtgørelse om modeldambrug, 2002 og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om modeldambrug, 2004) er de nærmere specifikationer og krav til modeldambrug blevet defineret og fastlagt. Tre typer modeldambrug er beskrevet (type 1, 2 og 3), hvor der for type 2 og 3 er åbnet for en deltagelse under en 2-årig forsøgsordning, i hvilken periode monitering af den resulterende miljømæssige effekt skulle måles. Ingen dambrug har ønsket ombygning til type 2 under forsøgsordningen, mens 8 dambrug af type 3 blev udvalgt til deltagelse i denne. Tingkærvad Dambrug er et af disse. Det skal understreges, at listen over miljømæssige fordele ved modeldambrugsdrift er lang, som opgjort i Dambrugsudvalgets rapport jvf. nedenstående tabel. Disse miljømæssige fordele opnås under alle omstændigheder ved etablering af modeldambrug. Formålet med moniteringsprojektet er således alene at udvikle og gennemføre et specificeret måleprogram for modeldambrug, baseret på kravene om målinger i Miljøministeriets Bekendtgørelse om modeldambrug (2002) og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om modeldambrug (2004) ) for derigennem at fremskaffe den fornødne dokumentation for dambrugenes rensning samlet og for de enkelte renseforanstaltninger og for udledning af næringsstoffer og organisk stof, herunder for overholdelse af udlederkravene. Ifølge bekendtgørelsen skal DMU og DFU opstille et måleprogram, der skal tilvejebringe den omtale dokumentation. De otte modeldambrug moniteres derfor løbende af DMU og DFU over en 2-årig driftsperiode. På nogle dambrug, de såkaldte intensivt moniterede, måles der over alle de forskellige dele af dambruget, hertil hører Tingkærvad Dambrug, mens der på andre måles samlet over produktionsanlægget under et. Dette arbejde er blevet udført på baggrund af bevilling fra Fødevareministeriets Direktorat for FødevareErhverv via FIUF- midler, og er således støttet med 50 % fra den Danske Stat og 50 % fra EU. Der takkes hermed for den tildelte bevilling. 6

7 Vandløbet Fordele: Død å -strækning fjernes Øget vandføring i dambrugenes omløb Påvirkning af opstemning opstrøms reduceres, fjernes evt. helt Naturlige variationer i vandløbets vandføring opretholdes i omløbene Indtrængen af naturlig fauna i dambrugene reduceres Passageproblemer ved dambrugenes opstemninger og vandindtag, herunder afgitring, indretning af faunapassage (både op- og nedstrøms), opstemning m.v. løses langt nemmere Udledning af medicin og hjælpestoffer reduceres Maksimumskoncentrationer af medicin og hjælpestoffer i vandløbene formindskes Fald i vandløbets iltindhold nedstrøms reduceres/undgås Ulemper: Ingen Dambruget Fordele: Stabile produktionsforhold Påvirkninger fra variationer i indløbsvandets kvalitet reduceres eller elimineres Øget effekt af renseforanstaltninger Ved brug af drænvand/grundvand kan opnås højere vandtemperaturer om vinteren og lavere om sommeren Bedre muligheder for styring af management og produktionsmiljøet Reduceret smittepres Reduceret behov for anvendelse af medicin og hjælpestoffer, herunder kalkning Bedre arbejdsmiljø Ulemper: Højere energiforbrug pr. kilo produceret fisk Øget udledning af CO 2 Risiko for opbygning af skadelige ammoniakkoncentrationer Øget behov for overvågning og styring af driftsforholdene Øget behov for backup-systemer: strøm, iltforsyning, pumper m.v. Dokumentations- og moniteringsprojekt følges af en følgegruppe bestående af: Niels Axel Nielsen, Fmd., direktør DFU Torben Moth Iversen, vicedirektør DMU Knud Larsen, Fødevareministeriet Gitte Larsen, Skov- og Naturstyrelsen Lars Christensen Clink, Direktoratet for FødevareErhverv i januar 2007 erstattet af Henrik Haarh Jens Ole Frier, Ålborg Universitet Jacob Larsen, Ringkjøbing Amt, fra Holstebro Kommune Henning Christiansen, Ribe Amt, i januar 2007 erstattet af Lenny Stolborg, Ikast-Brande Kommune Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur Helge A. Thomsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser samt Per Bovbjerg Pedersen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser. 7

8 Det er i følgegruppen blevet besluttet, at publiceringen af det første måleårs resultater på det enkelte dambrug sker af to omgange, h.h.v. i december 2006 (tre statusrapporter) og i foråret 2007 (fem statusrapporter). Nærværende statusrapport indeholder alene målinger for Tingkærvad Dambrug. Sluttelig skal der lyde en stor tak til alle andre involverede personer, institutioner m.v. som på hver sin vis har bidraget i det store arbejde. Specifikt takkes dambrugsejer Jens Grøn og hans medarbejdere på dambruget samt teknisk personale ved DMU: Uffe Mensberg, Henrik Stenholt, Ane Kjeldgaard, Zdenek Gavor, Marlene Jessen og Carsten Nielsen og ved DFU: Tommy Nielsen, Peter Faber, Torben Filt Jensen, Ole Madvig Larsen, Jesper Knudsen, Milan Pavlovic og Erik Poulsen. 8

9 2 Beskrivelse af dambruget 2.1 Indretning Tingkærvad Dambrug (Dalen 18, 7183 Randbøl) er beliggende ved Vejle Å. Vejle Å har sit udløb i Vejle Fjord, og et samlet opland på ca. 340 km 2. Ved dambruget er medianminimumvandføringen på 720 / 890 l/s hhv. opstrøms og nedstrøms for dambruget (Miljøgodkendelse 2004, Vejle Amt). Umiddelbart opstrøms samt overfor Tingkærvad Dambrug er der også dambrug. Tingkærvad dambruget er indrettet som et modeldambrug type III A (Pedersen et al., 2003). Dambruget består af 2 ens opbyggede produktionsenheder, produktionsanlæg 1 og 2, der hver er underopdelt i 4 sektioner. I hver produktionsenhed ledes det recirkulerede vand igennem et biofilter, der er opdelt i 6 sektioner. Derudover er der en leveredam. Figur 1 er en principskitse af dambrugets opbygning med angivelse af vandflow. Der er desuden et sættefiske-anlæg tilknyttet anlægget, men driften af denne er aftalt således at der ikke tages af friskvand eller udledes til slambassin eller plantelagunerne og dermed er det ikke inddraget i de efterfølgende beregninger. Figur 1 Tingkærvad Dambrug, opbygning og vandflow (ikke målfast). Nr. angiver målesteder som listet i tabel 1. Biofiltre sidder i den del af produktionsanlægget som er indsnævret i enden. Slamkegler markeret som rækker af små cirkler, mens stiplede linier på tværs af produktionsanlæggene angiver beluftning. 9

10 Vandet bringes til at cirkulere i produktionsenhederne via air-lift princippet, dvs. ved at den beluftning, som tilfører ilt til vandet, også løfter dette nogle centimeter. Beluftningen sker i såkaldte belufter-brønde. Slam opsamles i pyramideformede slamkegler i bunden af produktionsenhederne og pumpes sammen med skyllevand fra filtrene op i en slamtank hvorfra vandet ledes videre til et slambassin. Afløbsvand fra de to produktionsanlæg og klaret vand fra slambassinet ledes til en plantelagune inden det løber i åen. Plantelagunen består af en del af de tidligere jorddamme, kanaler og bundfældningsbassiner, som nu er blevet forbundet. Hver produktionsenhed er ca. 70 meter lang og 20 meter bred med en vanddybde på ca. 1,25 meter. Inkl. leveredam, kanaler, slambassiner og biofiltre er der i alt ca m 3 vand i produktionsanlægget. Plantelagunen har et areal på ca m 2 med en middeldybde på ca. 0,65 m. Totalt har dambruget et vandvolumen på ca m 3. Med et gennemsnitligt vandindtag i det første måleår på 37,2 l/s har der været en gennemsnitlig opholdstid på ca. 52 timer over dambruget. Opholdstiden i produktionsanlægget inkl. leveredam er på ca. 31 timer mod en forudsat minimumsopholdstid på 18,5 timer for modeldambrug type III (Bekendtgørelse som modeldambrug, 2002). Nr. Sted på dambruget Målevariabel 1 Vandindtag fra væld, produktionsanlæg 1 K, F, S 2 Vandindtag fra væld, produktionsanlæg 2 K*, F, S* 3 Vandindtag fra boring, produktionsanlæg 2 K, F, S 4 Vandindtag fra væld, leveredam F 5 Opstrøms biofilter, produktionsanlæg 1 K, H, F, V, S 6 Nedstrøms biofilter/udløb produktionsanlæg 1 K, S 7 Opstrøms biofilter, produktionsanlæg 2 K, H, F, V, S 8 Nedstrøms biofilter/udløb produktionsanlæg 2 K, S 9 Indløb slamtank K, F, V 10 Udløb produktionsanlæg 1 F 11 Udløb produktionsanlæg 2 F 12 Klaret slamvand, mellem slamtank og slambassin F 13 Udløb klaret slamvand fra slambassin K, S 14 Udløb leveredam K, S 15 Plantelagune, øvre del S 16 Plantelagune, midt S 17 Udløb plantelagune/dambrug K, F, V, S, N Tabel 1 Oversigt over målepunkter på Tingkærvad Dambrug i det første måleår. Tallene til højere refererer til det konkrete målepunkt på figur 1. Der anvendt følgende forkortelser: K: Prøvetagning for kemiske analyser. F: Vandmængde. H: vandhastighed; V: vandstand og S: Ilt, ph og temperatur; N = nedbør. *samme vand som produktionsanlæg Måleprogram og måleperiode Efter en kortere indkøringsfase startede måleprogrammet på Tingkærvad Dambrug som en del af forsøgsordningen officielt den 16. august Første måleår omfatter derfor fra 16. august 2005 til 15. august 2006 begge dage inklusive. 10

11 I første måleår har der kontinuert (hvert 10. minut) været målt vandmængde, vandhastighed, vandstand, nedbør, temperatur, ilt, ph ved et eller flere målepunkter på dambruget jf. tabel 1. De instrumenter, som måler kontinuert, er typisk tilsluttet en datalogger, hvorfra data overføres til en PC, som er placeret på dambruget. Data overføres via internettet fra PC en til DFU og lægges ind i en fælles database som DFU og DMU anvender i projektet. Vandmængder måles i de fleste målepunkter med elektronisk måler, et såkaldt vandur. I udløbet registreres vandstand/vandføring kontinuert, da det samlede udløb fra dambruget bestemmes via et rektangulært overfaldsbygværk. Vandstand måles i slambassinerne med en infrarød måler. I Svendsen & Bovbjerg (2004) findes flere informationer og baggrund og krav til måleprogram og en række tekniske detaljer. I udløbet Vandkemiske prøver er for indtagsvand (vandet fra boringer og kildevæld) målt som en punktprøve (øjebliksprøve) ca. 1 gang pr. måned (hver 14. dag i begyndelsen) eller i alt 14 gange i perioden. Vandkemiske prøver fra henholdsvis op- og nedstrøms biofilter i de to produktionsanlæg (hvor nedstrøms biofilter svarer til afløb fra de to produktionsanlæg), afløb fra leveredam, i klaringsvandet fra slambassinerne samt i afløbet fra plantelagunen (samlet afløb fra dambruget) udtages hver 14. dag med ISCO-glacier vandprøvetagere. En prøve består af en puljet prøve over et døgn, hvor der i en stor flaske tages 100 ml delprøve hvert kvarter, svarende til 9,6 l prøve på 24 timer pr. målested. Prøverne står koldt (4 C) og mørkt i prøvetageren, der er udstyret med køleanlæg. Ved hvert målested er der målt i alt 27 gange i det første måleår. Herudover er der hver 14. dag taget vandkemiske prøver i forbindelse med henholdsvis tømning af slamkegler (opdelt for hver produktionsenhed) og returskylning af biofiltre (opdelt for hver produktionsenhed). Her tages også puljede prøver men delprøverne er i 1 liter flasker, hvorfra der puljes. Afhængigt af hvor lang tid det tager at tømme slamkegler og returskylle biofiltre tages en række hyppige delprøver for repræsentativt at dække hele tidsperioden. Disse prøver tages med ISCO vandprøvetagere, hvori prøverne også står koldt (4 C) og mørkt. De vandkemiske prøver er analyseret for en række kemiske variable, fastlagt i Bekendtgørelse om modeldambrug (2002). Det fremgår af tabel 2, hvilke variable der analyseres for, afhængigt af om der er tale om vandprøve taget i indtagsvandet (grundvand), slamvand (ved tømning af slamkegler, returskylning af biofiltre), afløb slambassin eller i produktionsanlæg og afløb fra dambruget. Analyserne er gennemført af akkrediteret laboratorium efter de standardanalysemetoder, der er foreskrevet ift. dambrug, herunder modificeret BI 5. Ved de målepunkter, hvor der udtages vandkemiske prøver måles hver 14. dag ilt, temperatur og ph med håndholdte præcisionsinstrumenter, som også anvendes ved kalibrering af de kontinuerte måleinstrumenter. 11

12 Parametre Program A Program B Program C Fuld pakke: Udløb fra dambrug, op- og nedstrøms biofilter, afløb sættefiskanlæg og leveredamme Grundvand (indtagsvand) Returskylning biofiltre, tømning slamkegler, afløb slambassiner Suspenderet stof (SS) x (x) x Modificeret BI 5 x (x) x COD x (x) x Total fosfor (P) x [x] x Orthofosfat-P x x x Total kvælstof (N) x [x] x Nitrat/nitrit-N x x x Ammonium-N x (x) x Tabel 2 De vandkemiske parametre der analyseres for på de vandkemiske prøver, der er udtaget 1. måleår på Tingkærvad Dambrug. x i parentes angiver at disse parametre efter at være målt nogle gange kun måles 2-3 gange om året hvis det viser sig at værdien konsekvent er under detektionsgrænsen, mens x i kantet parentes viser at total kvælstof henholdsvis total fosfor ikke måles hver gang, hvis der ikke er signifikant forskel på totalen ift. de opløste fraktioner. BI 5 er et mål for let omsætteligt organisk stof (biologisk iltforbrug over 5 dage). COD er et mere omfattende mål for organisk stof end BI 5, da det er et mål for det kemiske iltbehov for at omsætte det organiske stof. Ammonium er primært NH 4 -N. 2.3 Væsentlige vilkår I henhold til Tingkærvad Dambrugs miljøgodkendelse af 25. februar 2004 må der i forsøgsperioden anvendes 356 tons foder pr. år. Foderkvotienten må ikke overstige 0,95. Miljøgodkendelsen angiver det maksimalt tilladelige vandforbrug til 50 l/s. Vandet indvindes fra boringer og kildevæld, samt efterfølgende fra en andel af nabo dambrugs friskvandsforsyning. Der må maksimalt udledes følgende stofmængder fra modeldambruget: BI 5 : NH 4 +-N: Suspenderet stof: Total-N: Total-P: 9,44 mg/l 5,39 mg/l 40,5 mg/l 8,09 mg/l 0,67 mg/l Krav til udledning af stofferne er omfattet af tilstandskontrol. Mere detaljerede betingelser for overholdelse af kravene fremgår af dambrugets miljøgodkendelse og omtales i kapitel 7 i denne rapport. 12

13 3 Drift og produktion 3.1 Foderforbrug, produktion og foderkvotient På Tingkærvad Dambrug er der i perioden 16. august 2005 til 15. august 2006 anvendt 279,8 tons foder i dambrugets modeldambrugsafsnit, dvs. hele dambruget eksklusiv sættefiskanlæg. På baggrund af oplyste startog slutbestande, samt ind- og udfiskninger i perioden, er der beregnet en produktion på 312,3 tons fisk inkl. døde fisk. Dette giver en samlet foderkvotient (foderforbrug divideret med fiskeproduktion inkl. døde fisk) på 0,896. Der er ved beregning af foderkvotienten ikke taget højde for, at der ved levering typisk leveres en mindre procentdel ekstra fisk som kompensation for eventuelt senere tab i aftagerleddet. Det daglige foderforbrug fremgår af figur fodermængde (kg) Figur 2 Foderforbruget på Tingkærvad Dambrug i første måleår I tabel 3 er angivet hvilke fodertyper og mængder, der har været anvendt i dambrugets produktionsanlæg i det første måleår. Fodertype Forbrug (kg) Aller 45/15 (2 mm) 50 Aller Aqua Elips (3 mm) Biomar Bio-optimal C80 (2 mm) 52 Biomar Ecolife 19 (3 mm) Biomar Aqualife 90 (3-4,5 mm) 485 Tabel 3 Anvendte fodertyper på Tingkærvad Dambrug det første måleår. 13

14 3.2 Produktionsbidrag Udregningen af bidrag af de forskellige stoffer fra fiskeproduktionen (produktionsbidrag) i modeldambruget er foretaget som beskrevet i Modeldambrug, specifikationer og godkendelseskrav, Arbejdsrapport fra DMU, nr Der er udregnet produktionsbidrag for COD (total organisk stof), BI 5 (letomsætteligt organisk stof), total-n (total kvælstof) og total-p (total fosfor). Endvidere er bidraget af opløst kvælstof som udskilles over fiskenes gæller (hovedsageligt NH 4 +-N) blevet udregnet. Bidraget svarer til restleddet af kvælstof efter fradrag af den mængde kvælstof der indbygges i fisken henholdsvis udskilles som fækalier i forhold til den totalt indtagne mængde kvælstof. I denne rapport anvendes det normalt anvendte standardindhold af kvælstof og fosfor i ørred på henholdsvis 3 % og 0,5 %. I årsrapporten for 2. måleår vil mere præcise indhold i dambrugets relevante produktion blive anvendt i beregningen. Ligeledes er der anvendt et forhold mellem BI 5 og COD på 0,3, baseret på tidligere erfaringer og resultater. Dette vil blive undersøgt nærmere til statusrapporten for 2. måleår. Udregningen af produktionsbidrag er sket på dagsbasis i hver af dambrugets sektioner, og bidragene er herefter summerede. Udover de konkrete fodermængder er foderets kemiske sammensætning inddraget i udregningerne. Kemianalyse er foretaget på næsten alle foderleverancer (batches), men hvor disse værdier ikke foreligger, er der anvendt gennemsnitstal for de allerede analyserede fodertyper. I få tilfælde, hvor der ikke er foretaget kemisk analyse på fodertypen pga. små leverancer (under kg), er der anvendt deklarerede værdier fra foderfabrikanten. I forbindelse med at fiskene leveres er der en cirka fire dages periode hvor fiskene ikke fodres, men hvor der vil være et mindre kvælstoftab fra fiskene. Derfor er der beregnet et produktionsbidrag af kvælstof på baggrund af generelle tal for stofomsætning hos fodertomme regnbueørreder. Derimod vurderes der kun at være et marginalt bidrag af organisk stof (COD og BI 5 ) i forbindelse med levering, idet dette forventes udskilt som kuldioksid (CO 2 ). Ligeledes forventes kun et marginalt bidrag af fosfor inden levering, hvorfor bidraget af COD, BI 5 og tot-p her er sat til 0. På 12 forskellige foderleverancer er der foretaget fordøjelighedsforsøg, dvs. det er i kontrollerede forsøg undersøgt, hvor stor en del af det indtagene foder og specifikke fedt-, protein- og kulhydrat- indhold der udskilles som fækalier. Disse værdier er indsat i beregningerne af produktionsbidrag for den relevante batch. Hvis batchen ikke er undersøgt mht. fordøjelighed er der anvendt gennemsnitstal for den relevante fodertype. I enkelte tilfælde, f.eks. i forbindelse med leverance af små fodermængder, er der anvendt estimerede værdier for fordøjelighed af foderet. Fordøjeligheden af træstof er i alle tilfælde sat til 0. Foderkvotienten er så vidt muligt beregnet for den enkelte sektion. Dette er kun muligt når en sektion tømmes fuldstændigt ved udfiskning. Værdien er indsat i udregningen af den konkrete sektions produktionsbidrag. De beregnede foderkvotienter er blevet vægtede i forhold til det antal dage foderkvotienten er målt over, og de vægtede værdier er sam- 14

15 mensat til et gennemsnit som er anvendt i de sektioner og perioder, hvor det ikke har været muligt at beregne foderkvotienten. Der er ikke foretaget målinger af foderspild på Tingkærvad Dambrug, men ved indledende undersøgelser på andre modeldambrug er der ikke konstateret nævneværdigt foderspild ved normal drift. Idet der dog af forskellige årsager må påregnes et mindre foderspild i visse perioder samt støv og smuld i foder, er der i denne rapport ved udregning af produktionsbidrag indsat en værdi på 1 % for foderspild på Tingkærvad Dambrug. Denne værdi vil blive søgt yderligere kvalificeret i 2. årsrapport. 15

16 4 Temperatur, ph og ilt Der er hvert tiende minut foretaget elektroniske registreringer af temperatur, ph og ilt i produktionsanlægget, i plantelagunen samt i laguneudløbet. Hertil kommer at der på hovedparten af de steder, hvor der udtages af vandprøver hver 14. dag samtidigt måles temperatur, ph og ilt på dambruget. Dataene indsamles blandt andet med baggrund i lovmæssige krav og for bedre at kunne forklare de processer der foregår på dambruget, som f.eks. omsætning af organisk stof. De kontinuerte registreringer har desværre vist sig ikke at fungere tilfredsstillende. Det er især logning af ilt som har været problematisk, idet iltsonderne ikke er blevet renset tilstrækkelig ofte, og idet de tilsyneladende er relativ følsomme overfor elektronisk støj fra andre kilder. På den baggrund er de kontinuerte iltmålinger ikke medtaget i figur 3 og 4 nedenfor. I figur 3 er vist daglige gennemsnitsværdier for temperatur ( C) og ph i dambrugets produktionsanlæg nedstrøms biofilteret (udregnet som gennemsnit for de to anlæg). Der er endvidere angivet 14-dages målinger for temperatur og ph. Tilsvarende værdier for dambrugets udløb er vist i figur 4. Baseret på 14- dages målingerne har iltniveauet nedstrøms biofiltrene i produktionsanlægget generelt ligget mellem 4,5 og 9 mg/l og mellem 1 og 4 i udløbet fra dambruget (før det opiltes inden det når vandløbet) med de højeste værdier i vinterhalvåret. 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 ph temp. ph (14 dage) temperatur (14dage) Figur 3 Gennemsnit pr. døgn for temperatur og ph nedstrøms biofilteret på Tingkærvad Dambrug. Endvidere er der angivet målinger foretaget hver 14. dag (øjebliksværdier med håndholdte instrumenter) på samme sted. 16

17 Det bemærkes at gennemsnitsværdierne pr. døgn ikke er helt sammenlignelige med de målinger der foretages hver 14. dag, idet sidstnævnte er øjebliksmålinger der foretages indenfor få minutter om formiddagen. 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 ph temperatur ph (14 dage) temperatur (14 dage) Figur 4 Gennemsnit pr. døgn for temperatur og ph inden beluftning i udløbet fra Tingkærvad Dambrug. Endvidere er der angivet målinger foretaget hver 14. dag (øjebliksværdier med håndholdte instrumenter) på samme sted. 17

18 5 Vandflow i dambruget 5.1 Måling af vandflow Flowet dvs. vandmængden bliver registreret kontinuert (hvert 10. minut) 11 steder i dambruget jf. tabel 4. Registreringen sker de 8 af målestederne ved hjælp af elektromagnetiske flowmålere (vandure), der måler nøjagtigt med en usikkerhed på mindre end 1 %. I udløbet fra plantelagunen/dambruget er etableret en rektangulær kanal med indbygget overfaldsbygværk. Her registreres vandstand kontinuert og vandføringen bliver målt med vingeinstrument ca. en gang pr. måned og der etableres en sammenhæng mellem vandstand og vandføring (QH-relation) for beregning af kontinuert vandflow. Usikkerheden på beregning af flow i udløbet vurderes til ca. 5 %. Det recirkulerede flow i produktionsanlæggene bliver målt med doppler-sensorer, der registrerer middelstrømhastigheden kombineret med registrering af vandstanden, der registreres med en tryktransducer. Til kalibrering af målingerne bliver flowet (vandføringen) målt med vingeinstrument ca. en gang pr. måned. Sensorerne er monteret i kanalerne ved indløbet til biofiltrene. Disse målinger har en usikkerhed på ca. 5 %. 4 af de elektromagnetiske flowmålere har haft kortere eller længere perioder, hvor data enten er gået tabt eller har været fejlbehæftede. Problemerne har skyldtes fejl i målerne og fugtproblemer i elektronikken, delvis på grund af oversvømmelser. I de pågældende perioder er dataserierne korrigeret ved hjælp af interpolation og korrelation til de øvrige målere. Problemerne med flowmålerne har medført en mindre forøgelse af usikkerheden, og det vurderes, at usikkerheden på middel-flowdata for 1. måleår er mellem 2 og op til max. 5 % for nogle af målestederne. Målested Navn på målested Gennemsnitsflow l/s 1 Vandindtag fra væld, produktionsanlæg 1 16,1 2 Vandindtag fra væld, produktionsanlæg 2 7,3 3 Vandindtag fra boring, produktionsanlæg 2 12,5 4 Indløb leveredam 1, Samlet vandindtag 37,2 5 Recirkulation, opstrøms biofilter, produktionsanlæg Recirkulation, opstrøms biofilter, produktionsanlæg Indløb slamtank 0,7 10 Udløb produktionsanlæg 1 16,6 11 Udløb produktionsanlæg 2 15,1 12 Udløb, klaret slamvand 0, Samlet tilløb til plantelagune 33,5 17 Udløb plantelagune/dambrug 40,9 Tabel 4 Vandflow (l/s), gennemsnit ved målesteder på Tingkærvad Dambrug for 1. måleår 18

19 Det samlede vandindtag har i gennemsnit for det første måleår været 37,2 l/sek., hvilket er noget mindre end de tilladte 50 l/s. Indtaget sker fra et kildevæld øst for åen og fra en boring, der er placeret nær ved vandløbet opstrøms for dambruget. Endvidere kommer vandet til leveredammen fra et lille kildevæld vest for dambruget. Det samlede udløb fra de to produktionsanlæg er 5,2 l/s mindre end indløbet. Det skyldes til dels, at der bliver ført vand væk herfra i forbindelse med skylning af filtre og tømning af slamkegler (0,7 l/sek.), og at der bliver brugt vand ved udfiskning og sortering. Det forklarer dog kun en mindre del af differencen, der næsten udelukkende ligger over produktionsanlæg 2. Det er dog blevet oplyst, at der tages en mindre del af friskvandsindtaget fra boringen som skulle anvendes i produktionsenhed 2, fra til dambrugets sættefiskanlæg. Det er et realistisk estimat, at denne del udgør ca. 4 l/s og dermed forklarer forskellen. Der synes ikke at kunne ske noget egentligt tab af vand fra de to produktionsenheder. 5.2 Returskylning af biofiltre og tømning af slamkegler For at fjerne partikler bliver slamkeglerne i bunden af anlæggene tømt regelmæssigt, og tilsvarende bliver biofiltret returskyllet ved at sende en vandstrøm modsat den normale strømretning. Endvidere støvsuges for evt. slamansamlinger i produktionsanlægget. Alt slam bliver pumpet til slamtanken hvorfra overløbet ledes i et slambassin som klaret slamvand. Tømning og skylning kører efter et fast skema, men afvigelser fra de faste procedurer kan ske i forbindelse med f.eks. flytning af fisk, sygdomsbehandling, støvsugning for slamansamlinger mv. Under tømning og skylning pumpes ca. 10,5 l/s til slambassinerne. Den samlede vandmængde, der bliver anvendt til tømning og skylning er som middel for hele måleåret opgjort til 0,72 l/s, hvilket svarer til ca. 2 % af det samlede vandindtag til dambruget. 5.3 Vandbalance Det samlede vandindtag på 37,2 l/s er tilsyneladende noget større end det samlede tilløb til plantelagunen (33,5 l/s). Denne forskel kan som ovenfor nævnt forklares med, at en mindre del af indtagsvandet (ca. 4 l/s) anvendes til sættefiskeanlægget, som ikke indgår som en del af modeldambruget. Nedbør og fordampning i produktionsanlæggene har kun en meget ringe betydning for vandbalancen, da det på årsbasis kun netto vil tilføre hvad der som middel svarer til maksimalt 0,1 l/s. Udløbet fra plantelagunen, og dermed dambrugets samlede afledning til vandløbet, var som middel for måleåret på 40,9 l/s. Da det samlede tilløb til plantelagunen som middel har været 33,5 l/s, kan der konstateres en yderligere tilstrømning til plantelagunerne på ca. 7,4 l/s eller en forøgelse på ca. 22 %. Det kan enten skyldes, at der sker en tilledning fra sættefiskeanlægget til plantelagunen (sættefiskeanlægget nedsiver sine udledninger) og/eller at der sker tilstrømning af øvre grundvand/kildevand. Da grundvandstanden er høj i hele området, og der er kildevæld mange steder i ådalen, kan en del af den ekstra tilstrømning 19

20 sandsynligvis stamme herfra. Der er ikke nogen egentlig sæsonvariation ift. hvor meget ekstra vand der løber til plantelagunen i 1. måleåret. 50 Samlet vandbalance VNF [l/s] sep 2005 okt 2005 nov 2005 dec 2005 jan 2006 feb 2006 Samlet vandindtag Udløb plantelagune/dambrug mar 2006 apr 2006 maj 2006 jun jul aug sep okt Samlet tilløb til plantelagune nov 2006 dec 2006 Figur 5 Samlet vandbalance over Tingkærvad Dambrug, månedsmiddel (l/s) Som for produktionsanlæg 1 og 2 har nedbør og fordampning kun ubetydelig indflydelse på vandbalancen i plantelagunen. Kun på enkelte dage kan det medføre at vandbalancen viser mere afstrømning af vand end der løber til plantelagunen f.eks. i forbindelse med kraftigt regnskyl. 5.4 Recirkulationsflow Recirkulationen bliver drevet af luftpumperne i anlægget, så variationer i flowmængden vil være en funktion af behovet for beluftning. Der vil derfor normalt være sammenhæng mellem flowet og mængden af fisk/fodringen i anlægget, og der vil være en tendens til større flow i sommerperioden. Recirkulationsflowet i produktionsanlæg 1 er i gennemsnit for måleåret på 522 l/s og i anlæg 2 på 571 l/s. Flowet svarer til, at den gennemsnitlige strømhastighed i produktionskanalernes sektioner med fisk er knap 0,1 m/s. Med et gennemsnitligt samlet vandindtag på 37,2 l/s (Qi) (tabel 4) til produktionsanlæg og en samlet recirkulering på l/sek. (Qr) (5+7 jf. tabel 4), kan recirkulationsgraden opgøres til ca. 97 %, beregnet som (Qr-Qi)/Qr. For modeldambrug type III forudsættes en minimum recirkulationsgrad på 95 %. 20

21 800 Recirkulationsflow VNF [l/s] sep 2005 okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug Produktionsanlæg 1 7. Produktionsanlæg 2 sep 2006 okt 2006 Figur 6 Recirkulationsflow i produktionsanlæg 1 og 2 i Tingkærvad Dambrug, månedsmiddel i l/s i 1. måleår. 5.5 Vandforbrug/fodermængde Ved at sammenholde det samlede vandindtag med det samlede foderforbrug er det opgjort, at der på Tingkærvad Dambrug er brugt ca liter vand pr. kg foder eller liter vand pr. kg produceret fisk. Dette er en faktor lavere end i et traditionelt gennemstrømningsdambrug. 5.6 Hydraulisk belastning af lagune Baseret på det beregnede areal af plantelagunerne (se kapitel 11) har den gennemsnitlige hydrauliske belastning af plantelagunen været 0,008 l/s pr. m 2 plantelagune og dermed under halvdelen af den forudsatte max. belastning på 1 l/s pr. 48 m 2 (0,021 l/s/m 2 ) plantelagune i modeldambrugsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om modeldambrug, 2002). 21

22 6 Stofkoncentrationer forskellige steder på dambruget Der er beregnet gennemsnitskoncentration og den tilhørende spredning på for de analyserede, udtagne vandprøver i måleår 1 (16. august 2005 til 15. august 2006) ved forskellige målestationer på Tingkærvad Dambrug for de 27 vandprøvesæt (dog kun 15 prøver for friskvandsindtagene) jf. tabel 5. Det giver et billede af, hvordan der tilføres stof ved fiskeproduktionen og hvordan der fjernes stof via bl.a. slamkegler, biofiltre, slambassin og plantelagune. Det bemærkes, at koncentrationerne fra især tømning af slamkegler er meget høje for alle kemiske variable, men også skyllevand fra biofiltrene er noget højere end for afløbet fra de to produktionsanlæg (svarende til nedstrøms biofilter) hvad angår suspenderet stof, kvælstof og fosfor samt for organisk stof. Desuden er værdierne for ammonium- og totalkvælstof, total-fosfor og for organisk stof (BI5 og COD) samt for suspenderet stof meget høje i afløbsvand fra slambassin (klaringsvand) og på niveau med spulevand fra biofiltre. Spredningen på koncentrationerne over det første måleår er størst på de høje koncentrationer som for spulevand af slamkegler og afløb fra slambassin. Spredningen målt som procent af gennemsnittet viser at den største spredning findes for suspenderet stof og nitrit-nitrat-kvælstof med mere end 80 %, hvorimod den for resten af de kemiske stoffer typisk er mindre end knapt 60 %. NH 4 -N NO 23 -N Total-N Ortho-P Total-P BI 5 COD Susp Målested Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Boring 0,1 0,0 0,4 0,1 0,5 0,2 0,0 0,0 0,1 0,0 0,9 0,4 3,8 2,0 1,0 0,4 Kildevæld fra nabo 0,0 0,0 0,7 0,1 1,0 0,9 0,0 0,0 0,1 0,0 1,1 0,6 5,1 3,4 1,6 0,6 Vand ud af leverdam 0,2 0,3 0,4 0,5 0,9 1,0 0,0 0,0 0,1 0,1 1,7 1,0 12,5 5,6 7,6 11,2 OS biofilter prod. 1 4,4 2,2 2,7 1,3 9,1 3,4 0,2 0,1 0,4 0,2 6,8 3,3 30,5 29,5 11,9 14,3 NS biofilter prod. 1 4,3 2,2 3,0 1,4 9,2 3,5 0,2 0,1 0,3 0,2 6,0 3,0 25,2 9,6 7,3 4,1 OS biofilter prod. 2 4,4 1,2 4,1 2,0 10,3 2,5 0,2 0,1 0,4 0,1 8,2 4,2 28,0 12,1 9,2 8,3 NS biofilter prod. 2 4,4 1,5 3,9 1,8 10,1 2,5 0,2 0,1 0,4 0,1 7,1 2,6 24,3 6,5 9,0 5,5 Afløb slamkegler prod. 1 37,0 20,9 0,5 0, ,8 23, Afløb slamkegler prod. 2 36,8 18,9 1,0 0, ,5 33, Afløb biofilter prod. 1 5,4 3,1 2,6 2,3 34,3 24,5 0,3 0,2 11,4 12, Afløb biofilter prod. 2 5,0 2,9 2,0 2,0 34,0 20,3 0,5 0,4 10,9 7, Afløb slambassin 31,8 22,2 0,2 0,8 43,4 26,0 9,0 5,6 12,3 7, Udløb dambrug 4,0 2,3 1,6 1,0 6,5 1,7 0,4 0,2 0,6 0,8 2,1 0,6 13,8 4,7 2,4 1,6 Tabel 5 Gennemsnitskoncentrationen (Gen) for de kemiske variable og den tilhørende spredning (Std) for det første måleår de forskellige målesteder på Tingkærvad Dambrug. OS = opstrøms, NS = nedstrøms. 22

23 Koncentrationsforløbet for ammonium-n og BI 5 nedstrøms biofilteret i produktionsanlægget i det første måleår fremgår af figur 7 og 8. Kurveforløbet for ammonium er overordnet ens de to produktionsanlæg. Koncentrationsniveauet i produktionsanlæg 2 er i begyndelse højere end i produktionsanlæg 1, hvilket kan tilskrives at der i starten af måleperioden kun var få fisk i produktionsanlæg 1 sammenlignet med produktionsanlæg 2. Frem til foråret er koncentrationsniveauet relativt stabilt på ca. 4 mg/l, hvorefter det i stiger op til det dobbelte i løbet af foråret. Fra juli måned forbliver niveauet højt i produktionsanlæg 1 men falder betydeligt i produktionsanlæg 2. BI 5 -koncentrationerne varierer betydeligt hen over måleåret med højere koncentrationer i produktionsanlæg 2 frem til sommeren 2006 hvorefter de højeste koncentrationer findes i produktionsanlæg 1. Stofkoncentrationerne nedstrøms biofilteret indgår i beregningerne af stoftilførslen til plantelagunen. Ammonium-N i produktionsanlæggene nedstrøms biofilterne på Tinkgkærvad dambrug 10 8 mg/l 6 4 NS biofilter 1 NS biofilter jul 05-sep 25-okt 14-dec 02-feb 24-mar 13-maj 02-jul 21-aug 10-okt Måned Figur 7 Ammonium-kvælstof koncentrationen (mg/l) i de to produktionsanlæg målt nedstrøms biofilteret på Tingkærvad Dambrug det første måleår. BI 5 i produktiuonsanlggene nedstrøms biofilterne på Tingkærvad dambrug mg/l 8 NS biofilter 1 NS biofilter jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar- 06 Måned maj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Figur 8 BI 5 koncentrationen (mg/l) i de to produktionsanlæg nedstrøms biofilteret på Tingkærvad Dambrug det første måleår. Koncentrationsforløbet for de målte kemiske parametre i indtagsvandet til Tingkærvad Dambrug og i afløbet fra plantelagunen (dvs. afløb fra dambruget) til Vejle Å vises i figur 9 til

24 Ammonium-N i indtagsvand og udløbsvand i Tingkærvad 8 6 mg/l 4 NH4-ind NH4-ud 2 0 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Måned Figur 9 Ammonium-kvælstof koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad Dambrug. Nitrit+nitrat-N i indtagsvand og udløbsvand i Tingkærvad 4 3 mg/l 2 NO23-ind NO23-ud 1 0 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 m ar-06 m aj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Måned Figur 10 Nitrit+Nitrat-kvælstof koncentrationen (mg/l) i indtagsvand og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad Dambrug. Total-N i indtagsvand og udløbsvand i Tingkærvad 10 8 mg/l 6 4 Tot-N-ind Tot-N-ud 2 0 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Måned Figur 11 Total-kvælstof koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad Dambrug. 24

25 Orthofosfat-P i indtagsvand og i udløb i Tingkærvad 1 0,8 mg/l 0,6 0,4 Ortho-P-ind Ortho-P-ud 0,2 0 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Måned Figur 12 Orthofosfat-fosfor koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad Dambrug. Total-P i indtagsvand og udløbet i Tingkærvad 1,2 1 0,8 mg/l 0,6 Tot-P -ind Tot-P -ud 0,4 0,2 0 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Måned Figur 13 Total-fosfor koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad dambrug BI5 i indtagsvand og udløbet i Tingkærvad 5 4 mg/l 3 2 BI5-ind BI5-ud 1 0 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Måned Figur 14 Organisk stof målt som BI 5 koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad Dambrug. 25

26 COD i indtagsvand og udløbet i Tingkærvad mg/l COD-ind COD-ud jul 05-sep 25-okt 14-dec 02-feb 24-mar 13-maj 02-jul 21-aug 10-okt Måned Figur 15 Organisk stof målt som COD koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad Dambrug. Suspenderet stof i indtagsvand og i udløb i Tingkærvad mg/l 4 3 Susp-ind Susp-ud jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Måned Figur 16 Suspenderet stof koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad Dambrug. I indtagsvandet er der kun beskedne variationer i det første måleår for de enkelte kemiske stoffer dog med størst variation for organisk stof målt som BI 5 og COD. For udløbsvandet fra plantelagunen er der meget markante stigninger over 1. måleår for ammonium-kvælstof, total kvælstof, orthofosfat, total fosfor, BI 5 og COD. Stigningen i koncentrationen er især stor fra marts til august, især tydeligt for ammonium-kvælstof, orthofosfat og total fosfor og knap så meget for total kvælstof og BI 5. Nitrit/nitrat-N falder i samme perioder markant fra et niveau på ca. 4 mg/l i september 2005 til 1 mg/l i juli I lighed med nitrat-kvælstof kan orthofosfat optages af planterne og derfor ville det forventes at koncentrationen af disse stoffer var mindst i planternes vækstsæson om sommeren og størst om vinteren, hvis belastningen af plantelagunen var konstant over året, men koncentrationen i klaringsvandet fra slambassinet har været højest i foråret og sommeren 2006 (figur 17 og 18). 26

27 Kvælstof i klaringsvand fra slambed i Tingkærvad mg/l NH4 NO23 Total-N 20 0 jul-05 sep- 05 okt- 05 dec- 05 feb-06 mar- 06 maj- 06 jul-06 aug- 06 okt- 06 Måned. Figur 17 Koncentrationen af ammonium-n, nitrit/nitrat-n og total-n i klaringsvandet fra slambassinet, der løber til plantelagunen på Tingkærvad Dambrug i det første måleår. Forsfor i klaringsvand fra slambed i Tingkærvad mg/l Orthot-P Total-P jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Måned Figur 18 Koncentrationen af othofosfat og total fosfor i klaringsvandet fra slambassinet, der løber til plantelagunen på Tingkærvad Dambrug i det første måleår.. 27

28 7 Overholdelse af udlederkrav I kapitel 5 godkendelsen for Tingkærvad Dambrug er der opstillet en række udlederkrav i forsøgsperioden (Vejle Amt, 2004). Udlederkravene er i miljøgodkendelsen formuleret som: Ved vandets passage gennem dambruget må koncentrationen i afløbet ikke overstige nedenstående krav, hvor de angivne udlederkrav er angivet i kapitel 2.3. Overholdelsen af udlederkravene skal i følge kapitel 5 godkendelsen foretages som kontrol på udløbskoncentrationer i afløbet fra dambruget og ikke som normal praksis (og som angivet i modeldambrugsbekendtgørelsen), en koncentrationsforøgelse i forhold til dambrugets indløb (indtagsvandets koncentration). Vejle Amt har stillet krav om, at overholdelse af udlederkravene foretages ved tilstandskontrol for alle 5 parametre på koncentration af stoffer i udløbsvandet efter Dansk Standard 2399 (Dansk Standard, 1999), dvs. som afløbskontrol og med statistisk kontrolberegning som for afløbsdata fra virksomhed. DS 2239 er imidlertid beregnet til kontrol alene på udledninger, dvs. hvor der ikke er en koncentration i indløb (indtagsvand), hvor udledninger fra dambrug bør foretages med udgangspunkt i forskellen i koncentrationen hen over et dambrug dvs. på koncentrationsforøgelsen over dambruget, jf. Bekendtgørelse for modeldambrug (2002) og anbefalingerne i faglig rapport nr. 60 fra DMU om Afløbskontrol fra dambrug (Larsen og Svendsen, 1998). Endvidere bør kontrollen for f.eks. total-kvælstof og total-fosfor gennemføres som transportkontrol. Amtet har ikke redegjort for, hvorledes der er kompenseret for at der ikke er tale om koncentrationsforøgelser ved fastlæggelse af kravværdierne, som alene er koncentrationer i afløbet fra dambruget. Til gengæld løser amtet ved at anvende koncentrationer frem for koncentrationsforøgelser i afløbet det problem, der ellers opstår ved selve den statistiske beregning af, om udlederkravene er overholdt med DS DS 2339 kan nemlig kun anvendes på den faktiske koncentration i udledningerne og ikke på koncentrationsforskelle, fordi der i DS 2339 skal omregnes til logaritmen af koncentrationen. Der kan ikke tages logaritmen af negative koncentrationer, som opstår i de tilfælde hvor indløbskoncentrationen er højere end den i udløbet fra dambruget. Endvidere er logaritmen til differencen mellem to koncentrationer (dvs. log (a-b)) ikke det samme som forskellen mellem logaritmen på de samme to tal (dvs. som log(a) log(b)). Det ville derfor ikke være fagligt korrekt at anvende DS 2399 ved udlederkontrol på dambrug, som opererer med forskelskoncentrationer. I tabel 6 er udlederkontrollen dels beregnet efter DS 2399 og dels som forudsat i Bekendtgørelse om modeldambrug (2002), dvs. efter Larsen og Svendsen (1998). Det antages at sikkerheden for overholdelse af udlederkravene skal være 95 % (sikkerheden for miljøet) som forudsat i Dambrugsbekendtgørelsen og anbefalet i Pedersen et al. (2003). Sædvanligvis regnes 95 % statistisk sikkerhed for at være temmelig høj. 28

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug Teknisk rapport Redigeret af: Lars M. Svendsen Danmarks Miljøundersøgelser Per Bovbjerg Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 09, 2017 Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Modeldambrug under forsøgsordningen

Modeldambrug under forsøgsordningen Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Optimering af driften på klassiske dambrug

Optimering af driften på klassiske dambrug Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks

Læs mere

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 20, 2017 Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure

Læs mere

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

Miljøgodkendelse af. Gelsbro Fiskeri. Haderslevvej 191, 6760 Ribe Matr. nr. 1c, 1d, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem

Miljøgodkendelse af. Gelsbro Fiskeri. Haderslevvej 191, 6760 Ribe Matr. nr. 1c, 1d, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem Gelsbro Fiskeri Haderslevvej 191 Gelsbro 6760 Ribe (Sendt som E-post) Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 23. oktober 2013 Sags id 2012-23811 Sagsbehandler H. Sonne-Frederiksen/jolom Telefon direkte 76 16

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Jes Vollertsen, Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi 11-10-2008 1 Nogle negative effekter af separat regnvandsudledning Eutrofiering

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Rekvirent. Assens Forsyning as Skovvej 2B 5610 Assens Michael D. Nielsen Telefon 64 74 72 87 E-mail mdn@assensforsyning.dk.

Rekvirent. Assens Forsyning as Skovvej 2B 5610 Assens Michael D. Nielsen Telefon 64 74 72 87 E-mail mdn@assensforsyning.dk. Rekvirent as Skovvej 2B 5610 Assens Michael D. Nielsen Telefon 64 74 72 87 E-mail mdn@assensforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Rolundsvej 23 5260 Odense S Telefon 66 15 46 40 E-mail lrb@orbicon.dk Sag 139.0900458

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

BioKube kan benyttes i et sommerhus. BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO

Læs mere

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014. Klimatilpasning, vandsektor og Grundvand J.nr. NST-4400-00029 24. oktober 2014 malas/hedis/todue/masor Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016 Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Hoven Mølle Dambrug. Tillæg til miljøgodkendelse Nedenstående oplysninger er oplysninger fra dambrugets konsulent. Hjælpestoffer Kontrolperiodens længde Med

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER De Blaa Omnibusser A/S Skovlytoften 36, Øverød 2840 Holte CVR.: 73111714 Indholdsfortegnelse. På forsiden vises billeder af en Volvo hybridbus og almindelig Volvo bus.

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Ml Esper Tækker lepsen. ETJ/ am 23-08-99. Vedr. Lokalvarme i Nordby og Mårup.

Ml Esper Tækker lepsen. ETJ/ am 23-08-99. Vedr. Lokalvarme i Nordby og Mårup. , $< ARKE Grenåvej 55 8200 Århus N Tlf.: 87 39 04 04 Telefax: 87 39 04 05 E-mail: arke@arke.dk Hjemmeside: www.arke.dk S Arke Varme A/S Søren Hermansen Langgade 24 8305 Samsø Deres ref. Vor sagsbehandler

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads Arwos Forsyning A/S Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Odense J.nr. MST-1270-00518 Ref. jemma/idhan Den 27. maj 2011 Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Til Musholm AS. Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering

Til Musholm AS. Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering Til Musholm AS Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering Løjstrup Dambrug Jens Albert Hansen leder af Landbrug og Natur Afgørelse annonceres den: 29. oktober 2014 Klagefristen

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere