Nytænkning af struktur og indhold i fritidstilbud i Hillerød Kommune - ud fra en mindre økonomisk ramme

Transkript

1 Nytænkning af struktur og indhold i fritidstilbud i Hillerød Kommune - ud fra en mindre økonomisk ramme 24. februar 2015

2 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING 5 3 BAGGRUND OG PEJLEMÆRKER DEN INDDRAGENDE PROCES SAMLEDE TILKENDEGIVELSER OM INDHOLD OG STRUKTUR STRUKTURELLE ANBEFALINGER INDHOLDSMÆSSIGE ANBEFALINGER FOKUS PÅ VENSKABER OG RELATIONER MAD FRITIDSTILBUD LIGGER TÆT PÅ SKOLEN SPÆNDENDE OPLEVELSER OG AKTIVITETER DRIVES AF FAGPROFESSIONELLE FORSLAG OM FORÆLDREBANK TÆT SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG SFO/KLUB BØRNEFÆLLESSKABER OG DEN FRIE LEG FRI TID LEDELSESOPGAVEN I DAG OG I FREMTIDEN DEN NUVÆRENDE LEDERGRUPPE ØGET FOKUS PÅ LEDELSE EFFEKTIVISERING AF DE ADMINISTRATIVE OPGAVER FOKUS PÅ DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLINGSLEDELSE PÆDAGOGERNES NYE ROLLE OG OPGAVER I SKOLEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE STATUS PÅ BØRNETAL ØKONOMI 14 4 SCENARIER FOR ÆNDRET STRUKTUR OG LEDELSE AFGRÆNSNING STRUKTURELLE SCENARIER ØKONOMISKE OVERSLAG (BESPARELSESPOTENTIALE) BESPARELSESPOTENTIALE FOR SCENARIE BESPARELSESPOTENTIALE FOR SCENARIE BESPARELSESPOTENTIALE FOR SCENARIE BESPARELSESPOTENTIALE FOR SCENARIE UDDYBNING AF SCENARIER FOR FRITIDSTILBUD FOR KLASSE (A) SCENARIE 1A: BEVARE DEN NUVÆRENDE STRUKTUR OG INDHOLD FRA KLASSE SCENARIE 2A: OPRETTE HILLERØD FRITIDSORDNING (HFO) MED ÉN FRITIDSLEDER I HVERT DISTRIKT SCENARIE 3A: SE OVENFOR UDDYBNING AF SCENARIER FOR 7. KLASSE 17 ÅR (B) SCENARIE 1B: BEVARE DET NUVÆRENDE ANTAL UNGDOMSKLUBBER 21 2

3 4.5.2 SCENARIE 2B: REDUCERE ANTALLET AF UNGDOMSKLUBBER FRA 10 TIL SCENARIE 3B: REDUCERE ANTALLET AF UNGDOMSKLUBBER FRA 10 TIL UDDYBNING AF SCENARIER FOR FRITIDS/VÆRESTEDER (C) SCENARIE 1C: BEVARE DET NUVÆRENDE ANTAL FRITIDS/VÆRESTEDER SCENARIE 2C: UDVIDE DET NUVÆRENDE ANTAL FRITIDS/VÆRESTEDER FRA TO TIL TRE SCENARIE 3C: REDUCERE DET NUVÆRENDE ANTAL FRITIDS/VÆRESTEDER FRA TO TIL UDDYBNING AF SCENARIE SAMMENFATNING NEDLÆGGELSE AF SKOLE- OG FRITIDSTILBUD I NØDEBO NEDLÆGGELSE AF SKOLE I GADEVANG OG OPSIGELSE AF DRIFTSOVERENSKOMST MED GADEVANG ASYL 27 5 SCENARIER FOR ÆNDRET INDHOLD OG SERVICENIVEAU NEDLÆGGELSE AF FLYVERPÆDAGOGSTILLINGER/FUNKTION BORTFALD AF MORGENÅBNINGSTID FOR KLUBBØRN EKSTRA LUKKEUGE I SOMMERFERIEN ØGE BELASTNINGSGRAD FRITIDSSPILFORDELER SAMARBEJDE MED FORENINGER 31 6 ELEVER FRA FRIE GRUNDSKOLER OG FRITIDSTILBUD 31 7 FYSISKE RAMMER 31 8 INSPIRATION FRA UNGDOMSRINGEN 32 9 BILAG - OVERSIGT ØKONOMISKE BILAG BILAG Ø1: BØRNETALSPROGNOSER BILAG Ø2: LOVGRUNDLAG FOR SFO OG KLUBBER INKL. UNGDOMSKLUBBER BILAG Ø3: ØKONOMI OG NORMERING BILAG Ø4: EKSTRA LUKKEUGE I SFO ANDRE BILAG BILAG 1: PRINCIPPER FOR DEN INDDRAGENDE PROCES BILAG 2: BØRN OG UNGES TILKENDEGIVELSER BILAG 3: PÆDAGOGERNES ROLLE I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING BILAG 4: ORIENTERING OM DEN NUVÆRENDE STRUKTUR OG ORGANISERING BILAG 5: ORGANISATIONSDIAGRAM SCENARIE 2A/3A FOR HVERT SKOLEDISTRIKT BILAG 6: SKITSE TIL PROCESBESKRIVELSE AF STRUKTURÆNDRING BILAG 7: SCENARIE 2B OG 2C MED 4 UNGDOMSKLUBBER OG 3 FRITIDS/VÆRESTEDER BILAG 8: ØSTHUSET 61 3

4 9.2.9 BILAG 9: FIF STEDET BILAG 10: ØDAMMEN SOM FRITIDS/VÆRESTED 63 Nærværende udgave er redigeret to steder. Rettelserne er af layoutmæssig karakter. 4

5 2 Indledning Med læringsreformen og den længere, varierede skoledag skal sammenhængen mellem skoletid og tiden i fritidstilbud styrkes. Derfor skal lærere og pædagoger arbejde tættere sammen om, at alle børn lærer og trives. Samtidig er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene til børn og unge, da det er politisk besluttet i budget , at en ændring af ledelsesstrukturen på SFO- og klubområdet skal bidrage til besparelser. Herudover er der på SFO- og klubområdet behov for at fremlægge finansieringsforslag til budgetprocessen På den baggrund har Børne- og Familieudvalget besluttet, at forvaltningen skal fremlægge scenarier for nytænkning af både indhold og struktur på SFO- og klubområdet. Endvidere har Økonomiudvalget den 21. januar 2015 besluttet, at der skal arbejdes videre med overvejelser om en ny struktur for SFO og klub med færre ledere. I den inddragende proces er fremkommet en række pejlemærker, der ligger til grund for de opstillede scenarier for nytænkning af SFO- og klub (kapitel 3). I kapitlet beskrives desuden den pædagogiske og ledelsesmæssige opgave i dag og som den ser ud fremover med læringsreformen og den nye fælles opgave for lærere og pædagoger i en længere og sammenhængende dag for børnene. Efterfølgende beskrives i kapitel 4 forvaltningens forslag til ændret struktur på SFO- og klubområdet og i kapitel 5 beskrives scenarier for nytænkning af serviceniveau og indhold. Der skal således tages politisk stilling til forslag omhandlende: 1. Fremtidig struktur og ledelse i SFO og klub (kapitel 4). 2. Fremtidigt indhold og serviceniveau i SFO og klub (kapitel 5). 3 Baggrund og pejlemærker 3.1 Den inddragende proces I efteråret og vinteren 2014/15 har forvaltningen gennemført en inddragende proces for nytænkning af indhold og struktur i SFO er og klubber. Den inddragende proces er gennemført ud fra de politisk vedtagne principper (uddybes i bilag 1): Fokus på barnets udvikling Involvering af de professionelles faglighed Dialog og involvering Udsyn og indblik Den inddragende proces har kvalificeret forvaltningens oplæg til politisk behandling om udvikling af fritidstilbud til 6-18 årige i Hillerød Kommune. Det er sket gennem dialog og inddragelse af børn/unge, ledere i SFO, klub og skole, de faglige organisationer samt forældre. Der har været en række væsentlige målgrupper i den inddragende proces, som er blevet inddraget på forskellig vis. Forældrene er blevet inddraget igennem lokale workshops i oktober og november måned 2014 for forældre til børn i SFO og klub. Desuden har Børne- og Familieudvalget afholdt dialogmøde med 5

6 skolebestyrelserne. Det samlede overblik over forældrenes tilkendegivelser blev behandlet på Børne- og Familieudvalgsmødet i november Børn og unge er blevet inddraget igennem FællesElevråd, som på et dialogmøde med Børne- og Familieudvalget har præsenteret, hvad der kendetegner et attraktivt klubtilbud. Børnene er desuden blevet inddraget ved, at der er gennemført fokusgruppeinterviews med en række af elevrådene på skolerne. Der er endvidere blevet gennemført en række interviews med børn i SFO (uddybes i bilag 2). Dialoggruppen er blevet nedsat som et partsudvalg med repræsentanter fra de faglige organisationer (som repræsentant for medarbejderne), ledelsesrepræsentanter fra skole, klub og SFO samt SSP. Dialoggruppen har i den inddragende proces drøftet centrale temaer for nytænkning af fritidstilbud. Herunder har Dialoggruppen hele tiden haft fokus på kerneopgaven med at skabe gode rammer for, at børn og unge udvikler sig, trives og lærer. SFO- og klubledere er blevet inddraget undervejs i processen og har været med til at kvalificere scenarier og oplæg til politisk behandling. SFO- og klublederne har i hele processen haft fokus på fortsat at bevare den høje kvalitet, så alle børn tilbydes attraktive fritidstilbud. SFO- og klubledere var desuden værter ved de lokale workshops med forældre. Skoleledere er løbende blevet inddraget i processen gennem Skoleafdelingens samtaler med de enkelte distrikter samt på fælles ledermøder, hvor hele ledergruppen (SFO, klub og skole) har drøftet struktur, indhold og proces for nytænkning af 6-17 års området. 3.2 Samlede tilkendegivelser om indhold og struktur I dette afsnit beskrives hovedtendenserne i de tilkendegivelser forvaltningen har fået fra forældre, børn og unge, Dialoggruppen samt SFO, klub og skoleledere i den inddragende proces. Det følgende afsnit skal ses som pejlemærker/anbefalinger til indholdet i fremtidens SFO- og klubtilbud på baggrund af de fagprofessionelles vurdering samt brugernes ønsker, så vi fortsat understøtter udviklingen af livsduelige børn og unge i Hillerød Kommune. Fra Dialoggruppen har vi fået følgende anbefaling af opgaven for SFO er og klubber i dag og fremover: I et samarbejde mellem de signifikante voksne at medvirke til at danne og udvikle børn og unge, så de jævnaldrende gider lege med dem og, at andre voksne kan holde ud at være sammen med dem (Dialoggruppen, december 2014). Forældre, elever og de fagprofessionelle har forholdt sig til både struktur- og indholdsspørgsmål i den inddragende proces og der er fremkommet en række strukturelle og indholdsmæssige anbefalinger: Strukturelle anbefalinger Kort afstand mellem skole og fritidstilbud Helhed i barnets dag gennem tæt sammenhæng mellem skole og fritidstilbud (særligt i SFO-delen) Indholdsmæssige anbefalinger Fokus på venskaber og relationer Mad Spændende oplevelser og aktiviteter Drevet af fagprofessionelle forslag om forældreidebank Tid til fri leg og børnefællesskaber 6

7 Af figuren fremgår et samlet overblik over kvaliteterne i det gode fritidstilbud, som det er blevet fremlagt af forældre, elever og de fagprofessionelle i den inddragende proces. Det gode fritidstilbud anbefalinger fra børn, forældre og Dialoggruppen Tæt samarbejde mellem skole og SFO/klub Fokus på venskaber og relationer Mad Børnefællesskaber (fri leg og fri tid) Det gode fritidstilbud Ligger tæt på skolen Drives af fagprofessionelle (forældreideb ank) Spændende oplevelser og aktiviteter Fokus på venskaber og relationer Der skal være fokus på at styrke venskaberne og de sociale relationer mellem børnene. De voksne i fritidstilbuddet skal have fokus på relationsarbejdet og arbejdet med at skabe inkluderende børnefællesskaber. Igennem gode og nære relationer mellem børn og voksne styrkes det enkelte barns udvikling, trivsel og læringsprocesser Mad For børnene og de unge står et madtilbud øverst på listen over, hvad der gør det attraktivt at komme i SFO en og klubben. På dialogmødet mellem FællesElevråd og Børne- og Familieudvalget blev der blandt andet talt om muligheden for, at de unge selv er med til at lave den mad, som serveres Fritidstilbud ligger tæt på skolen Børn, unge og forældre ønsker fritidstilbud, der ligger tæt på barnets skole. Dialoggruppen anbefaler ligeledes lokale tilbud, der sikrer, at børnene fortsat benytter SFO- og klubtilbuddet. Af den inddragende proces med forældrene fremgår det, at forældre til børn i klub og SFO har det samme ønske og der er således ikke ændrede behov for, at fritidstilbuddet ligger i nærmiljøet for de ældre børn fra klasse, når forældrene bliver spurgt. 7

8 3.2.6 Spændende oplevelser og aktiviteter Både forældre og børn har pointeret, at der i et attraktivt SFO- og klubtilbud skal være mulighed for at deltage i spændende aktiviteter og oplevelser lige fra overnatning til smykkeværksted og det at være tæt på dyr Drives af fagprofessionelle forslag om forældrebank Forældrene ønsker entydigt et fritidstilbud, der er drevet af fagprofessionelle. I forældreundersøgelsen er de blandt andet blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt forældrene i højere grad kan være med til at drive fritidstilbuddene. Forældrene ønsker ikke (og mener heller ikke, det er realistisk med) et fritidstilbud drevet af forældre. Forældrene foreslår til gengæld: 1. En forældreidebank - med det formål at forældre byder ind med kompetencer i forhold til konkrete projekter, arrangementer og aktiviteter. 2. Et tættere samarbejde med foreninger, så børnene har mulighed for at gå til deres fritidsaktiviteter i SFO- og klubtiden. Dialoggruppen gjorde dog opmærksom på, at det kan øge uligheden blandt børnene, da det kræver forældrebetaling at gå til fritidsaktiviteter Tæt samarbejde mellem skole og SFO/klub Forældrene ser gerne et tættere samarbejde mellem skolen og SFO/klub. Særligt forældre til børn i SFO ønsker et fremtidigt SFO-tilbud, hvor der er tættere sammenhæng i børnenes dag imellem skoletid og SFOtid Børnefællesskaber og den frie leg FRI TID Fritidstilbuddet skal styrke børnefællesskaberne og understøtte børnenes relationer. Samtidig understreger de fagprofessionelle, at børn og unge har brug for tid til fri leg og samvær, hvor der ikke er voksenstyring. Der er behov for, at tiden i fritidstilbud ikke er struktureret på samme måde som i skoletiden, da børnene og de unge har brug for at slappe af og der skal være mulighed for fri leg/fri tid til at hænge ud. Det samme billede tegner sig, når vi spørger de unge, som også efterspørger gode trygge rammer til at være sammen. 3.3 Ledelsesopgaven i dag og i fremtiden Økonomiudvalget ønsker at reducere antallet af ledere i Hillerød Kommune og for alle fagudvalgene er der igangsat en proces, hvor hvert udvalg foretager en drøftelse af ledelsesforholdene inden for de områder, fagudvalget er ansvarlig for. Børne- og Familieudvalget har besluttet, at der skal ske en reduktion i antallet af ledere på deres område blandt andet ved nytænkning af strukturen på SFO- og klubområdet. Af budget fremgår det, at: Skoledagen er blevet længere, og de kommunale fritidstilbud og skolerne skal arbejde tættere sammen om en god og varieret dag for elever fra 6-16 år. Fagpersoner og interessenter er indbudt til pædagogisk nytænkning af indhold og struktur, som også skal indeholde forslag om ledelsesstruktur. Tæt sammenhæng mellem skoler og fritidstilbud betyder, at alle pædagogiske kompetencer kan være i spil i såvel skole som fritidstilbud Den nuværende ledergruppe De nuværende ledere i Hillerød for fritidstilbuddene for 5-17 årige består af erfarne ledere, der har været pædagogiske ledere i en årrække. Lederne har hver for sig og sammen skabt gode fritidstilbud med et bredt udsnit af aktiviteter til børn og unge. Denne vurdering er forvaltningen senest blevet bekræftet i igennem den inddragende proces, der blev gennemført i efteråret 2014, hvor forældrene tilkendegav stor tillid til og respekt for det nuværende SFO- og klubtilbud Øget fokus på ledelse Siden Folketinget vedtog Folkeskolereformen i juni 2013 har alle SFO- og klubledere deltaget i kompetenceudviklingstiltag og månedlige møder med skolelederne på kommunalt plan. I de enkelte 8

9 distrikter indgår SFO-lederen/lederne i det pædagogiske ledelsesteam på skolen. Gennem denne proces er der udviklet et fælles sprog og skabt tættere relationer mellem lederne. Det har vist sig at være en god investering. Ikke mindst i planlægningen og gennemførslen af den længere skoledag, hvor medarbejdere fra SFO og klub har bidraget til nytænkning og afprøvning af de nye elementer i læringsreformen med fokus på barnets alsidige udvikling og trivsel. Ledelse og ledelsesopgaven i skolen er meget vigtig, hvor arbejdet med at skabe vedvarende forandringer i skolen kræver tydelig og nærværende ledelse Effektivisering af de administrative opgaver Forvaltningen anbefaler, at en række af de administrative opgaver, som SFO- og klubledere indtil nu har været ansvarlige for, fremover løftes af skolens administration. Det betyder øget fokus på den pædagogiske ledelse. Opgaverne omfatter ud over personale- og medlemsadministration også økonomifunktionen. Som et led i arbejdet med at effektivisere og professionalisere funktionerne på skolerne, anbefaler forvaltningen, at funktionen fremover varetages af skolens administration. Ud fra en fælles beskrivelse af opgaver og arbejdsgange og på baggrund af en konkret vurdering af opgavens omfang og indhold vil der ske en omfordeling af ressourcer til skolens administration Fokus på den pædagogiske udviklingsledelse For at understøtte læringsreformens intentioner anbefaler forvaltningen, at der i hvert distrikt er en leder med ansvar for fritidstilbuddene, der har fokus på: Elevernes læring og trivsel i en varieret og sammenhængende dag. Ledelse af pædagogers og læreres læring og understøttelse af det tværfaglige pædagogiske samarbejde. Udvikling af sunde, inkluderende læringsmiljøer og børnefællesskaber. Den nyeste skoleledelsesforskning viser, at jo tættere sparring, der er mellem ledere og medarbejdere om skolens kerneopgave, jo bedre resultater opnår skolen målt på de faglige resultater og trivsel. Derudover skal lederen indgå aktivt i fælles læreprocesser som understøtter lærernes og pædagogernes faglige udvikling og bidrage til det fælles arbejde med at planlægge, koordinere og evaluere undervisningens form, mål og indhold. Fælles Børn Fælles Ansvar (FBFA) er Hillerød Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik. Det er en del af fritidslederens daglige pædagogiske arbejde med at varetage ledelsesopgaven at tage hånd om børn og unge i vanskeligheder ved at efterleve FBFA og dermed sikre den røde tråd, som det er beskrevet i håndbogen. 3.4 Pædagogernes nye rolle og opgaver i skolen Pædagoger, og i mindre omfang pædagogmedhjælpere, har fået nye opgaver i skolen og udfylder en ny rolle. Der er behov for fortsatte drøftelser og afklaringer af det pædagogiske personales opgave i skolen og i fritiden, både på kommunalt og lokalt plan. Siden sommeren 2014 har det pædagogiske personale deltaget i arbejdet med at implementere læringsreformen i Hillerød Kommune og herunder at understøtte nye elementer i skoledagen. Som et led heri bidrager det pædagogiske personale med centrale kompetencer til den understøttende undervisning, lektiecafé/faglig fordybelse og teamsamarbejdet. Pædagogernes rolle i den understøttende undervisning uddybes i bilag 3. Det pædagogiske personales faglighed og kompetencer bidrager i særlig grad til brobygning, relationsudvikling, dannelse og livsduelighed. På sigt skal samarbejdet mellem lærere og det pædagogiske 9

10 personale styrkes yderligere, så begge professioners kompetencer bringes i spil og medvirker til, at alle børn bliver så dygtige, de kan og trives Tværfagligt samarbejde Gennem teamsamarbejde og i det daglige samarbejde mellem lærer og pædagog er det nødvendigt at have pædagogiske drøftelser om og planer for, hvordan den understøttende undervisning og faglig fordybelse får en tydelig kobling til den fagopdelte undervisning. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at den understøttende undervisning bliver et isoleret element i elevernes hverdag eller opleves som mere af det samme. Praksisudvikling i fællesskab Arbejdet med klare og konkrete mål og principper er helt centrale aspekter i en stærk læringskultur. På skoler skal der ressource- og tidsmæssigt skabes mulighed for at gennemføre teamsamarbejdet. Der skal skabes mulighed for at mødes i de enkelte team for at opbygge en fælles pædagogisk praksis, et fælles sprog om mål og samarbejde om årsplanen som et fundament for det fælles arbejde med at øge elevernes læring og trivsel. Tværfaglighed er en særlig samarbejdsdisciplin, der skal læres og trænes. En af vejene dertil er at skabe fælles rum for læring og udvikling i teamsamarbejdet. Der er ved at ske et skifte fra at fokusere på: Hvad eleverne skal lave til hvad eleverne skal lære. Arbejdet med læringsmål er helt centralt og fundamentalt, som Ph.D Bodil Nielsen sagde på Læringsdagene i august Læringsmålstyret undervisning Arbejdet med elevernes læring og trivsel i skolen har sit afsæt i en fælles ramme, nemlig de nye Fælles Mål Ud fra færdigheds- og vidensmål opstiller lærerne og de pædagogiske medarbejdere læringsmål for undervisningen fordi: Eleverne har krav på at vide, hvilke læringsmål de skal sigte mod. Eleverne trives ved at kende mål og vide, hvad læreren tager som tegn på, at de har lært det, der var målet. Ud fra denne kontekst er det afgørende, at pædagogiske medarbejdere i fritidstilbuddene kender til og i praksis arbejder med udgangspunkt i Fælles Mål i skoletiden. Udgangspunktet for den konkrete opgaveløsning skal tage afsæt i de Fælles Mål, som eleverne sigter mod at lære. 3.5 Status på børnetal 2015 I dette afsnit redegøres for den forventede befolkningsudvikling i Hillerød Kommune for de 6-18 årige. Befolkningsprognoser er altid forbundet med en vis usikkerhed, da de bl.a. indeholder forventninger om flyttemønster, nye boligområder, fødselsrate mm. Hvorledes befolkningsudviklingen viser sig på SFO- og klubområdet handler herudover om skolevalg på tværs af distrikter og kommuner og hvor stor en andel der vælger at gå i SFO og klub. Med de forbehold viser befolkningsprognoserne nedenfor alt andet lige nogle interessante udviklingstendenser. 10

11 Antal 6-12 årige Befolkningsudvikling i Hillerød Kommune 6-12 årige - opdelt på skoledistrikter Hillerød Vest Hanebjerg Frederiksborg Byskole Sophienborg Grønevang Hillerødsholm Kornmark Figuren ovenfor viser befolkningsudviklingen for de 6-12 årige over de næste ti år i Hillerød Kommune. Under figuren kan udviklingen ses i eksakte tal. Udviklingen er opdelt på kommunens syv skoledistrikter og viser en generel tendens til faldende børnetal, dette dog med udtagelse af Frederiksborg Byskole-distriktet, hvor der observeres en lille stigning i antal 6-12 årige på 3 % fra 2015 til Ser man kommunen samlet set er der tale om et fald på 19 % fra 2015 til Faldet dækker dog over store forskelle både imellem distrikterne og mellem de forskellige afdelinger internt i hvert distrikt. For Hillerød Vest-skoledistrikt dækker det samlede fald på 22 % over et fald i Alsønderup på 40 % og i Ålholm på 12 %. For Hanebjerg-skoledistrikt dækker det samlede fald på 31 % over et fald i Brødeskov på 37 %, fald i Gørløse på 30 % og et fald i Uvelse på 19 %. Sophienborg-skoledistrikt dækker kun over en skole og her forventes et fald på 9 % over de næste ti år. For Grønnevang-distrikt dækker faldet på 23 % over et fald i Nødebo på 47 % og et fald på resten af skoledistriktet på samlet 18 %. 11

12 Antal årige I Hillerødsholm-skoledistrikt er der også stor forskel på udviklingen internt i distriktet. Det samlede fald på 13 % dækker således over et fald i Gadevang på 43 % og et fald på Hillerødsholmskolen på kun 8 %. Det sidste distrikt Kormarkskolens-distrikt tegner sig for et fald i børnetallet på samlet 29 %. Ligesom i de andre distrikter dækker dette over en stor forskel imellem distriktets afdelinger. I Lille Lyngby forventes således et fald på 41 %, mens der i Skævinge forventes et noget mindre fald på 21 %. Udviklingen for de årige (nuværende Ungdomsklub-medlemmer) vises i figuren nedenfor: Befolkningsudvikling i Hillerød Kommune årige - opdelt på skoledistrikter Hillerød Vest Hanebjerg Frederiksborg Byskole Sophienborg Grønevang Hillerødsholm Kornmark Figuren ovenfor viser befolkningsudviklingen for de årige i Hillerød Kommune i de næste ti år. Samlet for hele kommunen ses en forventning om et fald på 13 % fra 2015 til Ligesom for aldersgruppen ovenfor dækker dette fald over store variationer både mellem skoledistrikterne og mellem de enkelte afdelinger i hvert skoledistrikt. For Sophienborg og Kornmark skolernes distrikter forventes en stigning i antallet af årige over de næste ti år på hhv. 16 % pog 13 %. For Sophienborgskolens-distrikt dækker udviklingen over en forventet støt stigning på i alt 21 % indtil 2023, hvor antallet forventes at begynde at falde. For Kornmarkskolens distrikt dækker udviklingen over et forventet fald i Lille Lyngby på 2 % og en stigning i Skævinge på hele 24 12

13 % over de næste ti år. Udviklingen i Skævinge forventes at være støt stigende indtil 2024, hvor der ses et begyndende fald i antallet af årige. I de fem andre skoledistrikter forventes et samlet fald i antallet af årige over de næste ti år. I Hillerød Vest forventes et samlet fald på 3 %. Dette dækker for det første over en forventet stigning i antallet de første fire-fem år før end antallet begynder at falde samt en stor forventet forskel afdelingerne imellem. I Alsønderup forventes et fald på 34 %, men s der i Ålholm forventes en stigning på 19 %. I Hanebjerg skoledistrikt forventes et samlet fald over de næste ti år på 25 % og dette fald ser nogenlunde ens ud for distriktets tre afdelinger. For Frederiksborg Byskole forventes et fald på 12 %. I Grønnevang skoledistrikt forventes et samlet fald på 21 %. Dette dækker over et forventet fald i Nødebo på 31 % og for Kulsvier og Skanse på samlet 19 %. For Hillerødsholms-skoledistrikt forventes et fald på 26 % over de næste ti år. Her ses en stor variation i udviklingen internt i distriktet, idet der for Gadevang forventes et fald på 60 %, mens faldet for Hillerødsholmskolen forventes at være samlet 16 % herover de næste ti år. 13

14 3.6 Økonomi For at sætte de foreslåede overslag over besparelsesmuligheder ind i en økonomisk kontekst fremlægges nedenfor i korte træk udgifts- og indtægtsbudgettet til på SFO- og klubområdet for For en mere udfoldet beskrivelse af økonomistyringen på området henvises til bilag Ø3. SFO Budget for Udgifter: Løn og drift (minus lederløn) = 57 mio.kr. - Udgifter: Lederløn = 6,55 mio.kr. - Indtægter: Forældrebetaling = 33,5 mio.kr. Klub Budget 2015 (Fritids- og Ungdomsklub) - Udgifter: Løn & drift (minus lederløn) = 17,5 mio.kr - Udgifter: Lederløn = 1,64 mio.kr. 1 - Indtægter: Forældrebetaling/kontingent = 4,7 mio.kr. Derudover er der ved budget og budget allerede besluttet besparet: - Pr. aug. 2015: belastningsgrad i SFO hæves fra 16 til 16,5 (42FF101A fra budget ). I forhold til budgettet for 2015 pålægges fra 2016 og frem en ekstra besparelse på 0,516 mio.kr. Dette skyldes at besparelsen kun implementeres med 5/12 virkning i Skoleassistenttimer bortfalder 1/ (42FF111 Budget ). Det betyder en besparelse på 3,2 mio.kr./år. - Reduktion af SFO-normering ved kortere åbningstid (42FF112 Budget ). I forhold til budgettet for 2015 pålægges der besparelse i 2016 på 1,607 mio. kr. og 2,572 mio.kr. i Forskellen i tallene skyldes den gradvise indfasning af den længere skoledag. - Reduktion af Fritidsklub-normering ved kortere åbningstid (42FF113 Budget ). I forhold til budget for 2015 pålægges besparelser i 2016 på 1,076 mio.kr. og 1,549 mio.kr. i Forskellen i tallene skyldes den gradvise indfasning af den længere skoledag. 1 Det relativt lave beløb skyldes overlap af ledere mellem SFO og klub, som er aflønnet på kontoen for SFO-ledere 14

15 4 Scenarier for ændret struktur og ledelse 4.1 Afgrænsning Nedenstående scenarier tager udgangspunkt i det nuværende antal SFO er, klubber og væresteder i Hillerød Kommune i skoleåret 2014/15. Bilag 4 indeholder en beskrivelse af de nuværende fritidstilbud i Hillerød Kommune. Nedenfor beskrives de scenarier, forvaltningen lægger frem til politisk behandling. Scenarierne er udarbejdet med afsæt i de politiske pejlemærker: At scenarierne skal være forskellige. At nytænkning af struktur og indhold i SFO og klubber skal bidrage til en besparelsespulje på 10,5 millioner kroner i 2016 (jf. budget 2015). At kompetencerne fra SFO og klub skal indgå i skoledagen. At både SFO og fritidsklub ligger lokalt og i tæt samarbejde med skolen. At nedbringe antallet af ledere i Hillerød Kommune. Desuden tager scenarierne afsæt i de pejlemærker, som er fremkommet i den inddragende proces: Kort afstand mellem skole og SFO/fritidsklub. Relationer og pædagogisk bæredygtighed. Fri leg, fri tid og børnefællesskaber. 4.2 Strukturelle scenarier Scenarier for nytænkning af struktur for SFO- og klubområdet: Scenarie 1 A, B og C, hvor den nuværende struktur bevares. Scenarie 2 A, B og C, hvor der reduceres i antallet af ledere. Scenarie 3 A, B og C, hvor der reduceres i antallet af ledere. Scenarie 4, hvor driften af fritidstilbud i Gadevang og Nødebo ophører. Forvaltningen anbefaler at sende scenarie 2, 3 og 4 i høring. Scenarie 4 beskrives på næste side. Tabel 1. Scenarier for nytænkning af struktur 2 Scenarie 1 Scenarie 2 2A. Oprette Hillerød fritidsordning (HFO) 3 med 1 HFO-leder i hvert distrikt Scenarie 3 3A. Oprette Hillerød fritidsordning (HFO) med 1 HFO-leder i hvert distrikt Identisk med 2A A. Fritidstilbud klasse B. Fritidstilbud 7. klasse- 17 år 1A. Bevare den nuværende 1B. Bevare den nuværende struktur og indhold fra 0.- struktur og antallet af 6. klasse ungdomsklubber med selvstændig lokal ledelse 2B. Reducere antallet af ungdomsklubber fra 10 til 4 med geografisk spredning og med fælles ledelse ved Ungdomsskolen og med lokale daglige ledere. 3B. Reducere antallet af ungdomsklubber fra 10 til 3 med fælles ledelse ved Ungdomsskolen og med lokale daglige ledere. C. Fritids/væresteder 1C. Bevare det nuværende antal fritids/væresteder 2C. Udvide antallet af fritidsværesteder fra 2 til 3 med geografisk spredning 3C. Reducere antallet af fritids/væresteder fra 2 til 0 2 Hvert af disse scenarier kan kombineres med indholdsmæssige ændringer (kapitel 5) 3 Se faktaboks på næste side med beskrivelse af HFO. 15

16 Fakta om Hillerød fritidsordning (HFO): Det er folkeskoleloven, der gælder for HFO Omfattes af skolebestyrelsens kompetenceområde Tidlig SFO skifter navn til tidlig HFO HFO-afdelingsleder indgår i det samlede ledelsesteam på distriktsskolen En række administrative opgaver bl.a. økonomi varetages af skolens kontor Scenarie 4 Nedlæggelse af fritidstilbud i Nødebo og Gadevang Hvert af de tre ovenstående scenarier kan kombineres med et fjerde scenarie, der foreslås på baggrund af udviklingen i børnetal i Hillerød Kommune jf. afsnit 3.5 Status på børnetal 2015 samt bilag Ø1 Børnetalsprognoser Antallet af 6-13-årige i nogle af lokalsamfundene i Hillerød Kommune falder ifølge prognosen i de kommende år, og dette betyder, at der skal tages politisk stilling til, om det er pædagogisk og økonomisk bæredygtigt at bevare skole- og fritidstilbud i alle lokalsamfund. Befolkningsprognose 2015 for Grønnevang Skoles distrikt viser et fald i 6-15-årige i Nødebo på 44 % over de kommende 10 år. I 2015 er der årige i Nødebo, hvilket forudses at falde til årige i Tilsvarende viser befolkningsprognose 2015 for Hillerødsholmskolens distrikt et fald i 6-15-årige i Gadevang på 48 % i samme periode. I 2015 er der årige i Gadevang, hvilket forudses at falde til årige i På denne baggrund vil forvaltningen, som led i oplæg til budget , fremlægge forslag om at ændre skolestrukturen, således at de børn der i dag er tilknyttet skolen i Gadevang i stedet tilknyttes Hillerødsholmskolen mens de børn der i dag er tilknyttet skolen i Nødebo fremover tilknyttes Grønnevang Skole afdeling Jespervej. Da det er en præmis for nytænkningen af strukturen for SFO og klub, at der skal være en tæt sammenhæng imellem skole og fritidstilbud, foreslår forvaltningen i forlængelse af ovenstående at også strukturen for fritidstilbuddene for de 6-17 årige i de to lokalsamfund ændres. Det betyder, at de børn, der i dag er knyttet til fritidstilbud i Gadevang Asyl fremover tilknyttes enten Hillerødsholmskolens SFO eller Ødammens fritids- og juniorklub mens de børn der i dag er tilknyttet SFO og klub i Nødebo fremover i stedet knyttes til Grønnevang SFO og klub. Dette scenarie betyder således, at der ophører med at være fritidstilbud i de to lokalsamfund. For netop at sikre en tæt sammenhæng imellem skole og fritidstilbud er det vigtigt at have samme timing i nedlæggelse af skole- og fritidstilbud. Forvaltningen anbefaler, at nedlæggelsen af SFO og klub i Nødebo samt ophør af driftsaftale med Gadevang Asyl, hvis det besluttes, træder i kraft fra den 1. august Dog således, at tilbud for kommende børnehaveklassebørn sker i den nye HFO. Inden behandlingen af sagen i maj måned, skal forhold vedr. opsigelse af drift, eksakte besparelser og timingen omkring nedlæggelse/opsigelse af både skoletilbud og fritidstilbud belyses nærmere. Scenariet uddybes i kapitel

17 4.3 Økonomiske overslag (besparelsespotentiale) I dette afsnit præsenteres økonomiske overslag, som bl.a. baserer sig på forudsætninger om uændret forældrebetaling og de nuværende lederlønninger. Efter den indledende politiske behandling i marts 2015 skal de økonomiske overslag kvalificeres inden, der tages endelig politisk beslutning i maj Besparelsespotentiale for scenarie 1 Det vil ikke være muligt at finde en økonomisk besparelse ved at videreføre den nuværende struktur. I dette scenarie kan der ske en fjernelse af souschefer og afdelingsledere i SFO er og klubber, hvilket umiddelbart kan give et provenu på ca. 0,2 mio. kr., hvilket skal tages med et stort forbehold for evt. overenskomstbestemt ordninger for de enkelte ansatte Besparelsespotentiale for scenarie 2 Det vil være muligt at finde en økonomisk besparelse i dette scenarie ved at reducere antallet af ledere fra de nuværende 16 SFO- og klublederstillinger til 7 HFO-lederstillinger og 19 daglige ledere af HFO og ungdomsklubber. Samtidig afskaffes alle souschef- og afdelingsledertitler/funktioner (20 stillinger i alt) og de tilhørende tillæg fjernes. Dette forventes dog ikke at medføre nogen nettobesparelse, idet de fremtidige 19 daglige ledere af HFO erne samt de fire ungdomsklubber forventes at skulle have tillæg for denne funktion, nogenlunde svarende til den samlede sum for tillæg til souschefer og afdelingsledere i dag. Herudover er der ved dette scenarie en ny udgift, idet der oprettes et 3. fritids/værested. Da der konkret er tale om konvertering af en nuværende klub til fritids/værested betyder det, at udgifterne begrænser sig til udgifter til én lederløn. Samtidig skal dog medregnes, at konverteringen betyder en mindreindtægt i forældrebetaling. Samlet set vil dette scenarie i groft overslag kunne give en nettobesparelse på 1,5 mio.kr Besparelsespotentiale for scenarie 3 Som ved scenarie 2 vil der her kunne findes en økonomisk besparelse ved at reducere antallet af ledere fra de nuværende 16 SFO- og klublederstillinger til 7 HFO-lederstillinger og 18 daglige ledere af HFO og Ungdomsklubber. Her afskaffes også alle souschef- og afdelingsleder-titler/funktioner (20 stillinger i alt) og de tilhørende tillæg fjernes. Dette forventes dog ikke at medføre nogen nettobesparelse, idet de fremtidige 18 daglige ledere af HFO erne samt de fire ungdomsklubber forventes at skulle have tillæg for denne funktion nogenlunde svarende til den samlede sum for tillæg til souschefer og afdelingsledere i dag. Det store besparelsespotentiale i dette scenarie ligger i reduktionen af fritids/væresteder fra 2 til 0. Samlet set vil dette scenarie i groft overslag kunne give en nettobesparelse på 6,3 mio.kr Besparelsespotentiale for scenarie 4 I grove overslag vil nedlæggelse af SFO og klub i Nødebo give besparelsesmuligheder ift. grundnormering til såvel SFO en som klubben på ca. 0,4 mio.kr. Den øvrige del af personalenormeringen er baseret på antallet af indmeldte børn i SFO en og medlemmer af klubben, hvilket betyder, at denne kommunale udgift vil være uændret uafhængigt af, om der er lokale fritidstilbud i Nødebo. Samtidig vil opsigelsen af driftsoverenskomst med Gadevang Asyl mht. fritidstilbud til 6-17 årige i grove overslag give et besparelsespotentiale på 1 mio.kr. 4.4 Uddybning af scenarier for fritidstilbud for klasse (A) Her beskrives scenarierne samt konsekvenserne af dem. 17

18 Scenarie 1A: Bevare den nuværende struktur for klasse. Scenarie 2A: Oprette Hillerød fritidsordning (HFO) med én fritidsleder i hvert distrikt. Scenarie 3A: Oprette Hillerød Fritidsordning (HFO) med én HFO-leder i hvert distrikt. Scenarie 2A og 3A er ens, men kombineres forskelligt i scenarie 2 og Scenarie 1A: Bevare den nuværende struktur og indhold fra klasse Dette scenarie medfører en bevarelse af den nuværende struktur med det nuværende antal ledere: 12 SFO er - SFO er et tilbud til børn fra børnehaveklasse til 3. klasse. 13 fritidsklubber (9 af disse i sammenhæng med ungdomsklubber) fritidsklub er et tilbud til børn fra 4. til 6. klasse. I alt 16 lederstillinger Konsekvenser ved scenarie 1.A Fordele Lederen har fokus på underretninger, forældresamarbejdet, samarbejdet med skolen mv. Det gør det blandt andet muligt at sikre en tidlig indsats over for børn, der ikke trives. Ved at bevare den nuværende struktur med det samme antal ledere vil lederen have mulighed for at være nærværende i forhold til de pædagogiske ledelsesopgaver og derved understøttes en fortsat høj kvalitet i SFO er og klubber i Hillerød Kommune. Fra inddragelsen af forældre i efteråret 2014 ved vi, at forældrene er meget tilfredse med det nuværende tilbud. Ulemper Det vil ikke være muligt at opnå et besparelsesgrundlag med dette scenarie. Det vil ikke være muligt at nedbringe antallet af ledere med dette forslag Scenarie 2A: Oprette Hillerød fritidsordning (HFO) med én fritidsleder i hvert distrikt Med dette scenarie foreslås det at reducere i antallet af ledere. I hvert distrikt oprettes én stilling som HFOafdelingsleder, som indgår i det samlede ledelsesteam på distriktsskolen. Antallet af SFO- og klubledere reduceres fra 16 ledere til 7 HFO-ledere samt 19 daglige ledere. Se organisationsdiagram nedenfor på en skole med to matrikler. I bilag 5 skitseres forslagene til organiseringen i hvert af de 7 skoledistrikter. I de skoledistrikter, hvor der er flere matrikler og/eller fritliggende enheder foreslås det, at der skal være daglige ledere i form af pædagoger med et lille timetal til pædagogisk ledelse. Scenarie 2A indebærer, at Hillerød Kommune opsiger sin driftsaftale med Georgs Drage om drift af fritidsklub. Ambitionen om en tættere sammenhæng imellem skole og fritidstilbud betyder i scenarie 2A, at der skal være fælles ledelse af skole og fritidstilbud, og én afdelingsleder for fritidstilbud for elever i klasse på skolen. Georgs Drage er en selvejende institution, og for at få fælles ledelse er det nødvendigt at opsige driftsaftalen med den selvejende institution og oprette et kommunalt fritidstilbud for elever på klassetrin på Hillerød Vest Skolen, afdeling Ålholm. Børn og unge vil rent fysisk ikke opleve den store forskel i sammenligning med i dag, hvis dette scenarie vælges. Der vil fortsat være en HFO-afdeling på de matrikler, hvor der er skole. Med det nuværende medlemstal vil der fortsat være brug for at anvende lokalerne i klubberne på Lindehuset i midtbyen, Grønnevang i Østbyen, Petras hus i Hillerød Syd, og Georges Drage i Hillerød Vest. 18

19 Forslag til HFO-lederens opgaver: I hvert distrikt er der en afdelingsleder med særligt ansvar for fritidstilbuddene i 0.-6.klasse. HFO-lederen kan disponere inden for den del af budgettet, der er afsat til HFO i det samlede budget, som distriktsskolelederen har ansvar for. Ledelse af daglige ledere i fritidstilbuddets distrikt og personaleleder for det samlede personale De administrative opgaver bl.a. økonomi varetages fortrinsvis af skolens kontor. Skolens ledelsesteam aftaler den konkrete arbejds- og opgavedeling, som skal sikre høj kvalitet og effektiv ressourceanvendelse Figur 2. Eksempel på organisering i et distrikt med én fritliggende matrikel Distrikts- skoleleder Viceskoleleder Afdelingsleder med særligt ansvar for HFO Afdelingsleder Daglig leder af HFO på den mindste enhed (Mindre antal timer) Det er forvaltningens anbefaling, at der, såfremt det besluttes at implementere en HFO-struktur i Hillerød, gennemføres en inddragende proces for implementeringen af HFO-struktur i Hillerød (skitseres i bilag 6). Det kræver blandt andet tæt dialog med de faglige organisationer, afklaring af organisering i de enkelte distrikter og udpegning af ledere. Forvaltningen anbefaler desuden, at den nye struktur implementeres i en gradvis indfasning og, som besluttet i Børne- og Familieudvalget i december 2014, med fuld økonomisk virkning fra august Konsekvenser scenarie 2.A Fordele Samarbejdet mellem skole og fritidstilbud samt lærere og pædagoger styrkes og understøttes af en fælles ledelse. Der fastholdes en struktur, hvor fritidstilbud for elever fra klasse ligger tæt på skolen og i børnenes nærmiljø og i de fleste område vil fritidstilbud for elever fra klasse også ligge tæt på skolen. Resultaterne af den inddragende proces viser, at forældrene ønsker, at fritidstilbuddet fortsat ligger i tæt tilknytning til skolen. Strukturændringen vil gøre det muligt fortsat at holde fokus på kerneopgaven og nærværet med børnene. De gode og nære relationer mellem børn og voksne fastholdes. 19

20 Ulemper Mulighederne for et tæt forældresamarbejde kan blive forringet, hvilket kan have negative konsekvenser for den tidlige indsats, hvor der er en bekymring for et barns trivsel og udvikling. Lederne vil have færre timer til ledelsesopgaver såsom koordineringsmøder og samarbejde med Familier og Sundhed mv. Det forudses, at scenariet vil gøre det vanskeligere at leve op til mål og intentioner i FBFA Scenarie 3A: Se ovenfor Scenarie 3A er det samme som scenarie 2A, men kombineres med andre scenarier i B og C (se tabel 1). 20

21 4.5 Uddybning af scenarier for 7. klasse 17 år (B) Her gennemgås scenarierne for nytænkning af struktur på ungdomsklubområdet. Scenarie 1B: Bevare det nuværende antal ungdomsklubber. Scenarie 2B: Reducere antallet af ungdomsklubber fra 10 til 4 med fælles ledelse af Ungdomsskolen og lokale daglige ledere. Scenarie 3B: Reducere antallet af ungdomsklubber fra 10 til 3 med fælles ledelse af Ungdomsskolen og lokale daglige ledere Scenarie 1B: Bevare det nuværende antal ungdomsklubber Dette scenarie indebærer, at man bevarer de nuværende 10 ungdomsklubber for klasse. Scenarie 1B kan ikke umiddelbart kombineres med scenarie 2A/3A, da der ikke er taget stilling til ledelsesspørgsmål ved en sådan kombination. Det skyldes, at der i scenarie 2A/3A sker ledelsesændringer på fritidsklubområdet, der påvirker ledelsesstrukturen på ungdomsklubområdet. Konsekvenser scenarie 1.B Fordele Den tætte afstand til hjemmet gør det let tilgængeligt at komme i klubben ifht. både skole og hjem, hvilket gør det attraktivt at benytte ungdomsklubben. Det er i fællesskabet og samværet med jævnaldrende, at unge søger identitet og meningsskabelse. Ved at have lokale ungdomsklubtilbud sikres det, at de unge har et trygt sted med nærværende voksne at hænge ud. Ungdomsklubber i nærmiljøet kan have en præventiv effekt i forhold til ungdomskriminalitet og kan styrke integrationsindsatsen. Ulemper Det vil ikke være muligt at opnå en besparelse med dette forslag. Det vil ikke være muligt at nedbringe antallet af ledere med dette forslag. Muligheden for at lære andre unge fra Hillerød at kende er relativt lille, idet de unge primært mødes i deres nære og velkendte lokalmiljøer. Bevillingen til aktiviteter i klubberne gives på baggrund af antallet af medlemmer. Det betydet, at udbuddet af pædagogiske aktiviteter er begrænset i små klubber i sammenligning med større klubber Scenarie 2B: Reducere antallet af ungdomsklubber fra 10 til 4 Dette scenarie indebærer en reduktion fra de nuværende 10 ungdomsklubtilbud til fire ungdomsklubber. Det foreslås, at Ungdomsskolelederen har det økonomiske, pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for de fire ungdomsklubber, som placeres i områderne øst, vest, midtbyen og Skævinge (se organiseringen i bilag 7). 21

22 Forslag til ledelse af ungdomsklubberne (2B): Ungdomsskolelederen har det pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for de fire ungdomsklubber. Det er dagtilbudsloven, der gælder på området Nedenfor ses organiseringen ved scenarie 2.B, hvor ungdomsskolelederen har det ledelsesmæssige ansvar Ungdomsskolelederen har økonomisk ansvar for ungdomsklubberne over fire ungdomsklubber med daglige ledere. I hver af de fire ungdomsklubber er der en daglig leder med et mindre antal timer til ledelse. Administrative opgaver bl.a. økonomi varetages af Ungdomsskolens kontor. Arbejds- og opgavedeling mellem ungdomsskolelederen og de daglige ledere skal sikre en høj kvalitet samt fleksibel og effektiv ressourceanvendelse. Ungdomsskoleleder har ledelsesansvar for de fire ungdomsklubber Lindehuset Daglig leder 12'eren Daglig leder Grønnevang Daglig leder Hillerød Vest Daglig leder Konsekvenser scenarie 2.B Fordele Det er i fællesskabet og gennem samvær med jævnaldrende, at unge søger identitet og meningsskabelse. Ved at reducere antallet af ungdomsklubber og etablere 4 ungdomsklubber kan de unge danne nye venskaber og relationer. Der vil betyde en øget mangfoldighed i det enkelte ungdomsklubtilbud. Der bevares et ungdomsklubtilbud med geografisk spredning. Bevillingen til aktiviteter i klubberne gives på baggrund af antallet af medlemmer, hvilket betyder, at udbuddet af pædagogiske aktiviteter vil kunne fastholdes og der vil være bedre muligheder for at udbyde forskellige aktiviteter (fra den inddragende proces af børn og unge ved vi, at spændende aktiviteter og arrangementer gør klubberne mere attraktive). Ved at samle ungdomsklubberne under én fælles ledelse vil ressourcerne i højere grad kunne anvendes mere effektivt. Ungdomsskolen har bl.a. gennem arbejdet med KRAM-piloter tradition for og erfaring med at inddrage de unge i planlægningen af aktiviteter, som kan afvikles lokalt i klubberne og som fælles events på tværs af klubberne. Ved at samle ressourcerne er det muligt i højere grad at bruge hinandens viden og erfaringer. Ulemper Med dette scenarie er der ikke nødvendigvis et ungdomsklubtilbud i nærområdet. 22

23 Ungdomsklubberne vil være sværere tilgængelige for de unge pga. øget transporttid, hvilket kan reducere antallet af brugere i ungdomsklubtilbuddet. Hvis færre unge benytter de centraliserede ungdomsklubber reduceres klubbernes forebyggelse i forhold til unge i vanskeligheder Scenarie 3B: Reducere antallet af ungdomsklubber fra 10 til 3 Dette scenarie indebærer en reduktion til tre ungdomsklubber fra de nuværende 10. Der vil med dette scenarie være et ungdomsklubtilbud i områderne øst, Skævinge og midtbyen (ikke i Vest). Det foreslås, at Ungdomsskolelederen har det økonomiske, pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for de tre ungdomsklubber. Forslag til ledelse af ungdomsklubberne (3B): Ungdomsskolelederen har det pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for de tre ungdomsklubber. Det er dagtilbudsloven, der gælder på området Ungdomsskolelederen har økonomisk ansvar for ungdomsklubberne I hver af de fire ungdomsklubber er der en daglig leder med et mindre antal timer til ledelse. Administrative opgaver bl.a. økonomi varetages af ungdomsskolens kontor. Arbejds- og opgavedeling mellem ungdomsskolelederen og de daglige ledere skal sikre en høj kvalitet samt fleksibel og effektiv ressourceanvendelse. Ungdomsskoleleder har ledelsesansvar for de fire ungdomsklubber Lindehuset Daglig leder 12'eren Daglig leder Grønnevang Daglig leder Konsekvenser scenarie 3.B Fordele Det er i fællesskabet og gennem samvær med jævnaldrende, at unge søger identitet og meningsskabelse. Ved at reducere antallet af ungdomsklubber og etablere tre ungdomsklubber kan de unge danne nye venskaber og relationer. Der vil ske en øget mangfoldighed i det enkelte ungdomsklubtilbud. Bevillingen til aktiviteter i klubberne gives på baggrund af antallet af medlemmer, hvilket betyder, at udbuddet af pædagogiske aktiviteter vil kunne fastholdes og der vil kunne blive større variation i aktiviteterne. Ungdomsskolen har bl.a. gennem arbejdet med KRAM-piloterne (Kost Rygning Alkohol Motion) både tradition for og erfaring i at skabe 23

24 inddragende processer med de unge om tilrettelæggelse af aktiviteter, som kan afvikles lokalt i klubberne og som fælles events på tværs af klubberne. Ulemper I Hillerød Vest-området kan det have den negative effekt, at de unge står uden et relevant fritidstilbud, hvor de kan opbygge gode relationer til kammeraterne. Hillerød Vest er samtidig et område, der oplever befolkningstilvækst. Ungdomsklubberne vil være sværere tilgængelige for de unge pga. øget transporttid, hvilket kan reducere antallet af brugere i ungdomsklubtilbuddet. Hvis færre unge benytter de centraliserede ungdomsklubber reduceres klubbernes mulighed for at lave en forebyggende indsats i forhold til de udsatte unge. 24

25 4.6 Uddybning af scenarier for fritids/væresteder (C) Her beskrives scenarierne samt konsekvenserne af dem. Scenarie 1C: Bevare det nuværende antal fritids/væresteder. Scenarie 2C: Udvide det nuværende antal fritids/væresteder fra 2 til 3. Scenarie 3C: Reducere det nuværende antal fritids/væresteder fra 2 til Scenarie 1C: Bevare det nuværende antal fritids/væresteder I Hillerød har vi i dag to fritids/væresteder, som de unge kan komme i uden at være medlem. Østhuset ligger i Østbyen og er åbent for alle unge i alderen år mens FIF Stedet ligger ved Sportskilen og er for alle børn og unge. Østhuset er et fritids/værested, som alle børn i aldersgruppen 13 år til 17 år frit kan benytte. Gennem arbejdet med de unge er det målet at øge integrationen af bydelens unge ved at tilrettelægge fælles fritidsaktiviteter og samvær indenfor områderne kultur, idræt og samfund. Aktiviteterne er væsentlige for at tiltrække de unge. I Østhuset kan de unge deltage i arrangementer og aktiviteter for og med unge, som bygger på Østhusets princip om HYGGE med INDHOLD og INDHOLD med HYGGE. De unge har brug for tydelige voksne og gode rollemodeller. Unge har brug for at blive mødt af positive medspillere, som kan hjælpe dem med at udforske og udfordre omgivelserne, støtte dem i deres udvikling og bakke dem op i det, som de er interesseret i personligt, socialt og uddannelsesmæssigt. Uddybes i bilag 8. FIF Stedet deler hus med FIF fodboldklub og har en generalforsamlingsvalgt forældrebestyrelse. Målgruppen er børn/unge, som ikke har nogen steder at opholde sig efter skole. Siden starten har stedets primære opgave været at tilbyde de unge et spændende fritidsliv med fokus på fodbold og sport i området omkring Frederiksborg Centret og dermed være med til at holde de unge væk fra gaderne. FIF stedet arbejder i det daglige tæt sammen med Basen om den forebyggende indsats. Alle børn har ret til samvær med andre og til at være en del af et fællesskab - også i fritiden. FIF Stedet hjælper desuden tosprogede og flerkulturelle børn/unge til at melde sig ind i en idrætsforening og inddrager forældrene i dette arbejde. Uddybes i bilag 9. Konsekvenser scenarie 1.C Fordele De unge sætter pris på muligheden for at være sammen med jævnaldrende på en uformel måde og at mødes med andre, om deres fælles interesser for henholdsvis idræt og kulturoplevelser. Der er gennem flere år opbygget et meget tæt samarbejde mellem de professionelle om den forebyggende kriminalpræventive indsats i samarbejde med SSP-lederen og Basens medarbejdere. Denne indsats har stor værdi. Det har taget tid at opbygge dette tætte samspil, som støtter den unge. Ulemper Ingen besparelse Scenarie 2C: Udvide det nuværende antal fritids/væresteder fra to til tre Forvaltningen forslår at udvide antallet af fritids/væresteder fra de 2 nuværende (FIF Stedet og Østhuset) til 3 ved at konvertere Ødammen fra en klub til et fritids/værested. Sammen med de to nuværende fritids/væresteder kan Ødammen bidrage til at skabe attraktive væresteder for børn og unge. Ødammen er i dag en klub med fokus på udeliv, naturoplevelser tæt på dyr samt en række arrangementer, der tiltrækker Hillerøds unge mennesker. Ønsket om at ændre Ødammen fra fritidsklub til fritidsværested udspringer af visionen om at skabe et værested og udeskole for børn og unge, hvor de som en del af fritiden og som en del af den længere og varierede skoledag har mulighed for at være tæt på dyr og ude i naturen. Herigennem får børnene oplevelser som ikke findes i et klasselokale eller en skolegård. For at skabe 25

26 fællesskaber og sammenhængskraft på tværs af distrikterne kan Ødammens centrale placering midt i Hillerød, tæt på mark, skov og sø danne ramme om et nyskabende uderum med et utal af muligheder for, at børn og unge lærer(bilag 10). Ødammen kan samtidig være med til at indfri ambitionen om den åbne skole. Det foreslås, at hver af de tre fritids/væresteder har en leder. Forslag om tre fritids/væresteder I hvert fritidsværested skal der være en leder Det er serviceloven, der gælder for fritids/værestederne De tre fritidsværesteder har en geografisk spredning i Kommunen Fritids/værestederne forskellige profiler appellerer til forskellige grupper af unge. Konsekvenser scenarie 2.C Fordele Antallet af unge, der benytter fritidsværestederne FIF Stedet og Østhuset har været stigende igennem årene. De unge sætter pris på muligheden for at være sammen med jævnaldrende på en uformel måde og at mødes med andre, om deres fælles interesser for idræt og kulturoplevelser. Relationerne til de voksne er med til at give de unge med- og modspil i deres identitetsdannelse. På Ødammen vil børn og unge sammen med betydningsfulde og nære voksne kunne deltage aktivt i praksisfællesskaber i skoletiden og fritiden og dermed tilbyde alle børn i lokalområdet mulighed for at blive en del af et sundt socialt fællesskab. Ulemper: En forudsætning for at gøre vision til virkelighed er, at der skal etableres et godkendt køkken og godkendte spisefaciliteter. Der er intet besparelsesprovenue ved dette forslag. Forældrebetalingen til klubben vil bortfalde Scenarie 3C: Reducere det nuværende antal fritids/væresteder fra to til 0 Med dette scenarie nedlægges de to nuværende fritids/væresteder. Konsekvenser scenarie 3.C Fordele Der vil være en økonomisk besparelsesmulighed ved at lukke fritids/værestederne. Ulemper At reducere antallet af fritidsværesteder fra 2 til 0 vil ikke være en socialt eller pædagogisk bæredygtig løsning og vil have negative konsekvenser for målgruppen af unge og deres familier. Et væsentligt element i fritids/værestederne er, at det er et gratis tilbud for alle børn og unge. Fritids/værestederne er med til at fange de børn og unge, der er i vanskeligheder og invitere dem ind i et fællesskab. Ved at nedlægge dette fællesskab øges risikoen for, at flere børn og unge hænger ud i gademiljøet. Det er en del af den forebyggende indsats i Hillerød, da unge i vanskeligheder, får et trygt sted at hænge ud. Fritids/værestederne understøtter desuden integrationsindsatsen ligesom fritids/værestederne har hyppig og meget tæt kontakt med SSP-lederen og Basens medarbejdere. 26

27 4.7 Uddybning af scenarie 4 Nedenfor beskrives scenarie vedr. nedlæggelse af fritidstilbud i hhv. Gadevang og Nødebo samt konsekvenserne heraf Sammenfatning Forvaltningen foreslår at ophøre med at drive skole i Nødebo og Gadevang fra august 2016, således at de børn der i dag er tilknyttet skole i Nødebo fremover vil blive tilknyttet Grønnevang Skole, afdeling Jespervej, mens de børn der i dag er tilknyttet Gadevang Skole fremover vil blive tilknyttet Hillerødsholmskolen. Forvaltningen vil fremlægge finansieringsforslag herom til budget I skoleåret 2014/15 er der 73 elever på klassetrin i Nødebo og 38 elever i aldersintegreret undervisning på klassetrin i Gadevang. Den umiddelbare besparelse ved ophør af skoledrift i de to lokalsamfund består i bortfald af 1,8 lærerstillinger til henholdsvis Grønnevang Skole (Nødebo) og Hillerødsholmskolen (Gadevang). Hertil vil blive beskrevet yderligere besparelsespotentiale vedr. fx el, vand, varme og teknisk service. Et af det bærende pejlemærke for nytænkning af strukturen for SFO og klub er, at skole og fritidstilbud skal have tæt sammenhæng og være placeret fysisk tæt på hinanden. Samtidig med forslag om ophør af skole i de to lokalsamfund Nødebo og Gadevang, foreslår forvaltningen derfor at nedlægge tilbud om SFO, fritidsklub samt ungdomsklub i Nødebo og at opsige driftsaftalen med Gadevang Asyl ift. fritidstilbud til elever på klassetrin samt ungdomsklub Nedlæggelse af skole- og fritidstilbud i Nødebo Lokalsamfundet Nødebo er aktivt, og skolen med fritidstilbud udgør et vigtigt element i lokalsamfundets liv. Hvis der skal findes besparelser på området for 6-16 årige, er det forvaltningens anbefaling at nedlægge såvel skole- som fritidstilbud i Nødebo til trods for tilbuddenes betydning for sammenhængskraften i området. Anbefalingen er begrundet i en helhedsbetragtning om de relative negative konsekvenser ved at gennemføre forskellige former for besparelser indenfor skole og fritidstilbud i Hillerød Kommune. Konsekvenser Fordele Der ligger en klar besparelsesmulighed ved at nedlægge drift af såvel skole som fritidstilbud i Nødebo. Eleverne vil kunne rummes på Grønnevang Skole, afdeling Jespervej, og børnene vil ligeledes kunne gå i fritidstilbud for klasse på Jespervej og for klasse samt ungdomsklub i Grønnevang klub. Ulemper Skole- og fritidstilbuddene lokalt i Nødebo udgør en samlende faktor for børnefamilierne og er med til at gøre området attraktivt for tilflyttere. Andelen af forældre i Nødebo der vælger privatskole kan stige, når deres barn alligevel ikke kan gå i en indskoling tæt på hjemmet Nedlæggelse af skole i Gadevang og opsigelse af driftsoverenskomst med Gadevang Asyl Gadevang Asyl udgør et vigtigt fyrtårn og samlingspunkt i lokalsamfundet. Hvis der skal findes besparelser på området for 6-16 årige, er det forvaltningens anbefaling at nedlægge såvel skole- som fritidstilbud i Gadevang til trods for tilbuddenes betydning for sammenhængskraften i området. Anbefalingen er begrundet i en helhedsbetragtning om de relative negative konsekvenser ved at gennemføre forskellige former for besparelser indenfor skole og fritidstilbud i Hillerød Kommune. Konsekvenser Fordele Nedlæggelse af skoletilbud i Gadevang vil umiddelbart medføre en besparelse og hertil kommer, at det er billigere for Hillerød Kommune at drive SFO for børnene fra Gadevang end at betale for fritidshjemspladser i Gadevang Asyl. 27

28 Der er indskrevet 2 elever til den kommende børnehaveklasse (august 2015) i Gadevang, og selv med aldersintegreret undervisning i Gadevang, vurderes skoletilbuddet ikke fagligt og socialt bæredygtigt i længden. Eleverne kan rummes i klasser på Hillerødsholmskolen på Hillerødsholmallé, og ligeledes er der plads til børnene i fritidstilbud for såvel klassetrin som klassetrin. Ulemper Gadevang Asyl og skoletilbuddet udgør en samlende faktor for børnefamilierne og er med til at gøre området attraktivt for tilflyttere. Andelen af forældre i Gadevang, der vælger privatskole kan igen stige, når deres barn alligevel ikke kan gå i en indskoling tæt på hjemmet. 28

29 5 Scenarier for ændret indhold og serviceniveau Nedenfor præsenteres en række scenarier for mulige besparelser ved ændring af indhold og serviceniveau på SFO- og klubområdet. Besparelsesmulighederne er opsummeret i tabellen nedenfor og foldes efterfølgende ud. Tabel 2. Scenarier for ændret service og indhold Forslag til ændret serviceniveau Nedlæggelse af flyverpædagogstillinger Bortfald af morgenåbning for klubbørn Ekstra lukkeuge i sommerferien Øge belastningsgraden - Tidlig SFO (12,5 til 13) klasse (16,5 til 17) klasse (21,5 til 23) I alt Besparelsesprovenue (overslag) 0,9 mio.kr. 0,025 mio.kr. 0,75 mio.kr. 0,6 mio.kr. 0,3 mio.kr. 0,6 mio.kr. 3,175 mio.kr 5.1 Nedlæggelse af flyverpædagogstillinger/funktion Økonomi: Ved nedlæggelse af de to stillinger vil der være et besparelsesprovenu på 0,9 mio.kr./år. Dette er midler, der i dag anvendes på løn til de to flyverpædagoger. Der er to stillinger som flyverpædagoger i Hillerød Kommune. Arbejdsområdet for begge er udsatte børn og unge. I Hillerød Øst bidrager funktionen til at skabe tæt samarbejde mellem Basen/SSP, klubområdet i Hillerød Øst og den boligsociale indsats. Funktionen vurderes at være meget væsentlig for den relativt rolige situation, som aktuelt opleves i Hillerød Øst. Flyverpædagogstillingen i Hillerød Øst bliver vakant i sommeren 2015, da den nuværende medarbejder går på pension, og stillingen slås først op, når der er truffet politisk beslutning om budget I Hillerød Vest bidrager funktionen til at varetage koordinerende og konsultative opgaver som en del af basens/ssp s samlede teambaserede arbejdsmetode og indsats som drivkraft bl.a. i arbejdet med at opbygge en aftenklub et par gange om ugen drevet i samarbejde med frivillige i kælderen under Hillerødsholmskolen. Gennem arbejdet med at etablere og drive klubben er der ud over et tilbud til de unge skabt et fællesskab blandt de frivillige voksne, som har øget sammenhængskraften i lokalområdet. Konsekvenser Ved en eventuel nedlæggelse af stillingerne som flyver vil det specielle fokus på udsatte børn og unge og inklusionen af dem i almenområdet forringes betydeligt. Flyverpædagogerne er med til at skabe sammenhængskraft og gribe de udsatte unge, så de bliver hjulpet og guidet i en positiv retning. 5.2 Bortfald af morgenåbningstid for klubbørn Økonomi: Der vil være et besparelsesprovenu på 0,025 mio.kr. ved at afskaffe morgenåbningstid for klubbørn. Indhold: Som det er i dag er klubberne kun åben i eftermiddagstimerne. Til gengæld eksisterer en ordning, der betyder, at de klubbørn, der har behov for morgenpasning kan tilmelde sig morgenpasning i en SFO, der har morgenåbent. Ved brug af denne ordning udbetaler forvaltningen ressourcer til de pågældende SFO er som kompensation for det/de ekstra børn i morgentimerne. 29

30 Konsekvenser: Der blev i 2014 gjort brug af ordningen i meget begrænset omfang, idet der er udbetalt 2x kr. til klub Gørløse og kr. til Klub Uvelse dvs. i alt kr. Der er således tale om ganske få børn, der påvirkes af denne besparelse. Samtidig er der tale som børn i 4. klasse og op. 5.3 Ekstra lukkeuge i sommerferien Økonomi: Der vil være et besparelsesprovenu på 0,75 mio.kr. ved indførsel af en 3. lukkeuge i sommerferien jf. bilag Ø5: Ekstra lukkeuge i SFO. Indhold: Hillerød Kommune har i dag besluttet 2 årlige lukkeuger i SFO erne (uge 29 og 30). Der lægges i dette forslag op til at udvide denne lukkeperiode med en 3. lukkeuge i sommerferien (uge 31). Alle tre lukkeuger er under forudsætning af pasningsmulighed i to af kommunens SFO er 12 eren og Frederiksborg Byskoles SFO for dem af kommunens børn, der har behov for dette. Konsekvenser Et sådan besparelsesscenarie vil være en fordel for skolen, idet pædagogerne holder ferie når skolen er lukket (under forudsætning af, at pædagogerne arbejder ind i skolen). På den anden side vil det være en stor ulempe for forældrene med en ekstra fastlagt lukkeuge i sommerferien, idet dette alt andet lige gør ferieplanlægning langt mindre fleksibelt for dem. 5.4 Øge belastningsgrad Økonomi: Der kan ses en samlet besparelsesmulighed på 1,5 mio.kr. jf. bilag Ø3: Økonomi og normering. Delt op på aldersgrupper er der et besparelsespotentiale på 0,6 mio.kr. vedr. tidlig SFO, 0,3 mio. kr. vedr klasse og 0,6 mio.kr. vedr klasse. Indhold: Belastningsgraden fastlægger, hvor mange børn, der er pr. voksen i de forskellige fritidstilbud. Som det er i dag er belastningsgraden 12 for tidlig SFO, 16 for SFO-børn (besluttet at denne ændres til 16,5 pr. august 2015)og 21,5 for børn i fritidsklub. Disse belastningsgrader foreslås ændret til hhv. 13,5 for tidlig SFO, 17 for SFO børn og 23 for børn i fritidsklub. Konsekvenser En øget belastningsgrad vil betyde mindre tid for den enkelte ansatte til at se hvert enkelt barn. Dette vil særligt have konsekvenser for udsatte børn, hvor muligheden for at opdage og håndtere potentielle udfordringer og/eller problemer i opløbet blive mere vanskeligt. Samtidig må man forvente, at en øget belastningsgrad har større negative konsekvenser for de små børn end for de store, da de store kan ses som værende mere selvkørende. I forhold til forhøjelsen af belastningsgraden vedr. tidlig SFO børn skal det holdes for øje, at der er tale om en gruppe børn, der ved overgangen fra børnehaverne til SFO i 13 uger skal vænne sig til nye omgivelser, regler, normer mv. og finde sammen i nye børnefællesskaber. Belastningsgraden i børnehaverne er i dag 10,4. Konsekvensbeskrivelserne vil blive uddybet i budgetprocessen. 5.5 Fritidsspilfordeler Udsyn og indblik er ét af de 4 principper for den inddragende proces. Fra Odense Kommune er forvaltningen blevet inspireret til at foreslå, at ungdomsklubber og fritids/væresteder får en ny rolle som fritidsspilfordeler. 30

31 Fritids-spilfordeler-rollen handler om at hjælpe børn og unge med at blive aktive deltagere i sjove og udfordrende fritidsaktiviteter som foregår i de lokale foreninger og fritidstilbud. Det er tanken, at fritids-spilfordeleren skal vejlede større børn og unge ind i relevante fritidstilbud og har særligt fokus på at udsatte børn og unge har adgang til et fornuftigt fritidstilbud, hvor der er mulighed for at indgå i positive socialiseringsprocesser. Fritidsspilfordeleren har viden om, hvilke aktiviteter, der er og hvad der sker i lokalområder og indgår konkrete samarbejder med forskellige lokale aktører på fritidsområdet og deltager i det forebyggende SSParbejde. I hver ungdomsklub er det forvaltningens anbefaling, at der afsættes ressourcer til, at en medarbejder kan varetage denne funktion. Efter en politisk beslutning vil funktionen blive defineret nærmere. 5.6 Samarbejde med foreninger Et tættere samarbejde mellem de lokale foreninger og fritidstilbuddene i Hillerød Kommune kan bidrage til, at børn og unge udvikler sig og trives godt. Det lægger i tråd med tankerne i Åben Skole. Det giver børnene muligheder for at deltage i spændende aktiviteter, når de er i fritidstilbuddene og skaber en platform for relationsarbejde og læring på andre måder. Målet er at idrætsforeninger og det lokale kulturliv bidrager til at skabe attraktive SFO- og klubtilbud. Fra tidligere samarbejder ved vi, at børnene er glade for tilbuddet, men det kræver tæt dialog samt klare forventninger og roller for, at det lykkes. Der er behov for at få konkretiseret samarbejdets udmøntning. 6 Elever fra frie grundskoler og fritidstilbud Fra skoleåret har folkeskolerne fået en længere skoledag og klubben på Lindevej benyttes af elever fra såvel Marie Mørks Skole som Frederiksborg Byskole. I skoleåret , har Marie Mørks Skole ikke valgt at udvide skoletiden. Privatskolerne er ikke omfattet af folkeskoleloven og dermed heller ikke af kravet om en længere skoledag. Hillerød Kommune er ifølge dagtilbudsloven 4 udelukkende forpligtet til at stille pladser i fritids- og klubtilbud til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor jf. bilag Ø2. Byrådet godkendte helt ekstraordinært og som en overgangsordning for skoleåret , at Lindehuset i skoleåret 2014/15 fik mulighed for at føre tilsyn med elever fra Marie Mørks Skole 3 dage om ugen fra kl til en samlet udgift på kr. mens det resterende beløb i puljen indgik i budgetopfølgning Konsekvenser af dette er, at der fra august 2015 ikke vil være ekstra åbningstid for elever fra fri grundskoler i Lindehuset. 7 Fysiske rammer De fysiske rammer i fritidstilbuddene, inde såvel som ude, har betydning for børn og unges trivsel og læring. På alle skoler er der i dag lokaler, der er indrettet til fritidsordning. Derudover er der kombinationslokaler som anvendes både i skoletiden og om eftermiddagen. Motion og bevægelse er en vigtig del af det gode og sunde børneliv. Der er behov for at sikre, at der også fremover bliver tid i hallen og / eller gymnastiksalen til børnene i fritidstilbud. 31

32 I den inddragende proces lægger børn og unge vægt på, der er mulighed for at samles og spise. Derudover skal lokalerne muliggøre, at der kan skabes frirum, hvor de unge kan være sammen i mindre selvorganiserende grupper, som de vælger at være en del af ud fra interessefælleskaber eller venskabsrelationer. På nuværende tidspunkt vil en organisatorisk sammenlægning med én HFO i hvert distrikt ikke medfører, en frigørelse af lokaler som kan anvendes til andre kommunale formål eller sælges dog undtaget Nødebo i scenarie 4. Beregninger af et muligt provenu indgår derfor ikke som en del af denne analyse. 8 Inspiration fra Ungdomsringen KLIK HER OG SE VIDEO MED INSPIRATION FRA UNGDOMSRINGEN 32

33 9 Bilag - oversigt Økonomiske bilag - Bilag Ø1 Børnetalsprognose Bilag Ø2 Lovgrundlag - Bilag Ø3 Økonomi og normering - Bilag Ø4 Ekstra lukkeuge i SFO Andre bilag - Bilag 1: Principper for den inddragende proces - Bilag 2: Elevrådenes tilbagemelding - Bilag 3: Pædagogernes rolle i den understøttende undervisning - Bilag 4: Orientering om den nuværende struktur og organisering - Bilag 5: Organisationsdiagram ved scenarie 2A/3A - Bilag 6: Skitse til procesbeskrivelse - Bilag 7: Scenarier 2B og C med 4 ungdomsklubber og 3 fritids/væresteder - Bilag 8: Østhuset - Bilag 9: FIF Stedet - Bilag 10: Ødammen som fritids/værested 33

34 Antal børn 9.1 Økonomiske bilag Bilag Ø1: Børnetalsprognoser 2015 Befolkningsprognoser er altid forbundet med en hvis usikkerhed, da de bl.a. indeholder forventninger om flyttemønstre, nye boligområder, fødselsrate mm. Hvorledes befolkningsprognosen viser sig på SFO- og klubområdet handler herudover om skolevalg på tværs af distrikter og kommuner og hvor stor en andel der vælger at gå i SFO og klub. Med det forbehold viser prognosen alt andet lige nogle vigtige udviklingstendenser: Udvikling i SFO medlemstal Antal indmeldte børn i SFO Tidlig SFO Alm SFO Note. Forudsætninger: Ny befolkningsprognose januar 2015 samt SFO-andel som i Figuren viser, at SFO ens nuværende målgruppe kommer til at opleve et fald. Det forudsiges således, at der i år 2019 vil være 293 færre børn i 6-9 årsalderen end der er i dag. Det svarer til et fald på ca. 15 % over de næste fire år. Figuren viser både udviklingen i antal almindelige SFO børn og antal kommende børnehaveklassebørn, der går i tidlig SFO fra maj til august. 34

35 Antal børn Antal 6-18 årige Befolkningsudvikling i Nødebo Befolkningsudvikling i Nødebo 6-18 årige årige (SFO & FK) årige (UK) Figuren viser et fald i antallet af 6-12 årige på 47 % og et fald i antallet af årige på 31 % over de næste 10 år. Befolkningsudvikling i Gadevang Befolkningsudvikling i Gadevang 6-18 årige årige (SFO & FK) årige (UK) Figuren viser et fald i antallet af 6-12 årige på 43 % og et fald i antallet af årige på 60 % over de næste 10 år. 35

36 9.1.2 Bilag Ø2: Lovgrundlag for SFO og klubber inkl. ungdomsklubber SFO/Fritidshjem (hidtil 0.-3.klasse): Skolefritidsordningerne er lovmæssigt forankret i Folkeskoleloven 3 stk. 4 og 40 stk.2: Folkeskoleloven 3. Stk. 7: Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af undervisningsministeren beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år Folkeskoleloven 40 stk.2: Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde: 2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 3, stk. 2, og 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter 3, stk. 6, og skolefritidsordning efter 3, stk. 7. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.) I medfør af ovenstående er det således overladt til kommunalbestyrelsens beslutning, om skolefritidsordningen skal etableres, og der er alene tale om et tilbud til børnene. Forsyningspligten ift. de små skolebørn (ikke fast defineret aldersmæssigt i lovgivningen, men defineres som regel som 0-3 klasse) skal således ikke findes i Folkeskoleloven, men i stedte i Dagtilbudsloven ift. fritidshjem. I Dagtilbudsloven 4 står der: Dagtilbudsloven 4: Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nødvendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn omfattet af 11, stk. 5, samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v. anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor. Forsyningspligten gælder derfor ift. at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er relevante fritids- og klubtilbud til aldersgruppen 4. Der er ikke sat nogen aldersgrænse på i lovgivningen, men som regel snakker man om 0-3. klasse. Der er ikke krav om bestemte fritidstilbud dvs. man kan ikke som forældre stille krav om fritidshjemsplads, hvis der er pladser i en SFO. Dette suppleres med, at der på UVMs hjemmeside 5 står: Fritidshjem er et tilbud til børn i skolealderen. Det er kommunalbestyrelsens opgave at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i fritidshjem. Det nødvendige antal pladser vurderes i forhold til øvrige tilbud, der indholdsmæssigt kan dække behovet for pladser, eksempelvis skolefritidsordninger (SFO er) efter folkeskoleloven. Samtidig siger loven, at der er forsyningspligt ift. kommunenes elever i folkeskolen og deres behov. En kommune har dermed ikke pligt til at sørge for ekstra åbningstid ift. de privatskolebørn, der evt. ikke får en længere skoledag fremover. Fritidsklub (hidtil fra 4.klasse): Fritidsklubber er ligesom fritidshjem lovmæssig forankret i Dagtilbudsloven 4 og der gælder de samme regler som skitseret ovenfor. Det vil sige, at kommunen er forpligtet til at udbyde tilbud svarende til den konkrete efterspørgsel. Ungdomsklub (13-18 år): Ungdomsklubber er ligesom fritidshjem og fritidsklubber lovmæssig forankret i Dagtilbudsloven 4 og der gælder de samme regler som ovenfor. Det vil sige, at kommunen er forpligtet til at udbyde tilbud svarende til den konkrete efterspørgsel. I forhold til drift af ungdomsklubberne står der i Dagtilbudsloven: Kapitel 11: Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge 66. at: Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan etableres som institutioner eller i andre organisationsformer. Stk. 2. Klubtilbud m.v. kan drives af en eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud. 4 jf. noter til Dagtilbudsloven

37 Stk. 3. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende klubtilbud. Reglerne i denne lov om selvejende klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 4. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede klubtilbud m.v. Reglerne i denne lov om udliciterede klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 5. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som privat klubtilbud. Reglerne i denne lov om private klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. 37

38 9.1.3 Bilag Ø3: Økonomi og normering Økonomi overordnet set Økonomistyringen på SFO- og klubområdet er i dag opbygget således, at SFO erne har selvstændige budgetter ét budget pr. SFO mens fritids- og ungdomsklubber har ét budget pr. klub (dvs. har man både fritids- og ungdomsklub har man ét samlet budget). Det betyder, at en leder der både har SFO og klub har to særskilte budgetter med vandtætte skodder imellem. Normeringsmæssigt er budgetterne for hhv. SFO og klub opbygget ud fra to forskellige principper. SFO-budgetterne baseres på en såkaldt vippenormering, hvor normeringen tilpasses det faktiske SFObørnetal den 1. i hver måned. Klubbudgetterne baseres derimod på en fast årlige rammeudmelding (modellerne uddybes nedenfor). I forlængelse af den foreslåede omstrukturering på SFO- og klubområdet vil forvaltningen lægge op til, at budgetterne fremadrettet opbygges således, at HFO ernes budget bliver en del af skolens samlede budget i stedet for et særskilt budget. Det betyder, at det endelige budgetansvar kommer til at ligge hos skolelederen. Det er ifølge KL helt legitimt, at opstille budgetterne så SFO-budgettet bliver en del af skolens samlede budget, så længe det er muligt at adskille udgifterne således at konteringsreglerne ift. både skole og SFO kan opfyldes. Dvs. at der kan indberettes på de gældende funktioner jf. konteringsvejledningen om budget og regnskabssystemet. Desuden skal reglerne om at beregne forældrebetalingen opfyldes, idet den maksimalt må udgøre 100 pct. af udgifterne til SFO. 1.1 Personalenormering i SFO erne: Personalenormeringen som den er nu: De enkelte institutioners personalenormering består af en bruttonormering, der indeholder det samlede personalebudget til den pågældende SFO inkl. vikarbudget. Normeringen beregnes med baggrund i en grundtildeling samt en børnetalsafhængig normering, der beregnes med baggrund i børnetal, åbningstid samt belastningsgrad. Endvidere tildeles midler til skoleassistenter samt til løsning af særlige funktioner for den enkelte SFO. Der arbejdes med differentieret belastningsgrad, hvor belastningsgraden til førskolebørn (Tidlig SFO) er 12 børn pr. voksen mens normeringen for skolebørn(0-3. klasse) er 16 børn pr. voksen / fra august ,5 børn pr. voksen. Normeringen på SFO-området er en såkaldt vippenormering, der tilpasses det faktiske SFO-børnetal den 1. i hver måned. Normeringsperioderne inddeles i skoledage og skolefri dage. Budgetgrundlaget er senest vedtaget i Byrådet på byrådsmøde d. 26/2 2014, sag Forslag til personalenormeringen i fremtiden: Princippet omkring månedsvis vippenormering ændres til enten kvartalsvis- eller halvårs vippenormering Dette betyder en mindre administrativ tung proces end nu og giver mere stabile styringsforudsætninger. I forhold til selve normeringen kan den påvirkes ved at skrue på en række forskellige parametre. Reduktion i grundtildelingen er principielt en mulighed, men forvaltningen fraråder denne mulige besparelse, hvis der fortsat skal være fritidstilbud i lokalsamfund med få børn. Med virkning fra august 2014 blev grundnormeringen i SFO er reduceret fra 30 til 20 timer/uge (42FF109 fra budget ), og det er forvaltningens vurdering, at de små SFO er ikke vil kunne sikre bemanding med minimum 2 ansatte i den fulde åbningstid, hvis grundnormeringen bliver yderligere nedsat. SFO er med fysisk adskilte afdelinger har i dag en ekstra grundtildeling på 5 timer/uge, og dette gælder for Byskolens SFO med afdelingen på Bøgelund og SFO Ålerusen (på Ålholmafdelingen) med afdelingen i Solvognen. 38

39 Ift. den børnetalsafhængige normering, kan der reguleres på hhv. åbningstid og belastningsgrad. I forlængelse af læringsreformen er det allerede med budget besluttet, at forkorte åbningstiderne (42FF112). Samtidig er det allerede besluttet, at ændre belastningsgraden for skolebørn(0-3 klasse) fra 16 til 16,5 pr. august 2015 (Budget FF101A). Yderligere besparelser kan teknisk set ske ved: Ændring af belastningsgraden for før-skole-sfo-børn, der nu er på 12. Yderligere øge belastningsgraden for SFO børn, der pt. er 16 og pr. august 2015 er 16,5 Herudover er det allerede besluttet at skoleassistenttimer bortfalder pr. 1/ (Budget FF111) ordning, hvor der er både en lærer og pædagog inde i undervisningen. Skoleassistenter anvendes i dag til at løse pædagogiske opgaver i skolerne, hvilket giver SFO erne bedre mulighed for at tilbyde fuldtidsstillinger og stillinger på timer/uge og hermed tiltrække uddannet pædagogisk personale. Samtidig har stillingerne stor betydning for lærer-pædagog samarbejdet. Der er en antagelse om, at skolerne vil bruge en andel af deres ressourcer til understøttende undervisning til deltidsansættelse af pædagogisk personale fra SFO erne og klubberne. Ressourcen til understøttende undervisning er udmeldt som én lærer eller pædagog pr. undervisningstime, og det er dermed en forudsætning, at pædagogerne (og evt. medhjælpere) selvstændigt kan gennemføre undervisningen. Hvis det pædagogisk personale ikke selvstændigt kan gennemføre undervisning, vil det alt andet lige reducere skolernes mulighed for at anvende pædagogisk personale i undervisningen. Det bemærkes, at lærere har ansvaret for undervisning fra 4. klassetrin og op efter, men at pædagoger kan gennemføre fælles planlagte undervisningsforløb. På samme måde er der i normeringsfastsættelsen muligheden for at tildele midler til løsning af særlige funktioner. Konkret har der indtil nu været tale om ekstra midler (5 timer om ugen) tildelt Frederiksborg Byskole til naturvejledning. Disse midler bortfalder pr. 1. august 2015 jfr. 42FF106 budget Den sidste del af normeringen er en ekstra tildeling af ressourcer i forlængelse af åbningstider udenfor tiden efter skole på almindelige hverdage: Morgenåbning kl , hvor der uanset størrelsen gives normering svarende til 2 medarbejdere Åbning på skolefri-dage kl Åbning i to SFO er i uge 29 og 30, når de øvrige SFO er er sommerferielukkede. Her er der mulighed for besparelser ved at skrue på eksempelvis antallet af lukkeuger. 1.2 Personalesammensætning i SFO erne Personalesammensætning som den er nu Personalesammensætningen i Hillerød Kommunes SFO er er i dag: 1 leder pr. SFO 12 afdelingsledere/souschefer Målsætning om 60 % pædagoger Målsætning om 40 % pædagogmedhjælpere Souschefer og afdelingsledere har en rolle der er anderledes end de øvrige pædagoger, men har altovervejende pædagogiske opgaver Forslag til personalesammensætning i fremtiden Den fremtidige personalesammensætning afhænger af, hvilke af de fremlagte scenarier der besluttes. Set ud fra forvaltningens anbefalede scenarie (Scenarie 2) vil den fremtidige normering se således ude: 1 HFO leder pr. distrikt 15 daglige ledere 39

40 Målsætning om 60 % pædagoger Målsætning om 40 % pædagogmedhjælpere Der er i det økonomiske overslag til denne model lagt 5 timers ledelse pr. uge pr. hver af de 15 daglig leder på HFO-området. 1.3 Personalenormering i fritids- og ungdomsklubberne Personalenormeringen i fritidsklubberne som den er nu Den enkelte klubs normering baseres på en fast årlig rammeudmelding. Fritliggende klubber tildeles en leder, som ikke indgår i beregningen af den medlemstals afhængige normering, medens overbygningsklubber tildeles en grundnormering på 20 timer/uge. Herudover får hver klub en medlemstals afhængig tildeling. Budgettildelingen er baseret på det gennemsnitlige antal medlemmer i det forudgående år, åbningstiden og belastningsgraden. Åbningstiden er på 15 timer/uge i 40 uger frem til august 2016, hvor den (samtidig med den obligatorisk længere skoledag) bliver reduceret til 12 timer/uge. Belastningsgraden i klubberne er fastsat til 21,5 børn pr. voksen Forslået personalenormering i fremtiden Den fremtidige personalenormering afhænger af, hvilke scenarier, der besluttes. Ud fra forvaltningens anbefalede scenarie (Scenarie 2) bliver de nuværende fritidsklubber slået sammen med de nuværende SFO er til de såkaldte HFO er. Hermed kommer budgettildelingsprincipperne for fritidstilbud til denne aldersgruppe til at være de samme som beskrevet under SFO-afsnittet ovenfor. Dog vil forvaltningen anbefale, at man fortsat arbejder med en differentieret belastningsgrad, således at aldersgruppen fra klasse vedbliver med at have en højere belastningsgrad end aldersgruppen fra klasse. Som det er i dag er belastningsgraden for aldersgruppen klasse på 21,5. Et muligt fremtidigt scenarie kunne være at hæve belastningsgraden for denne aldersgruppe Personalenormeringen i ungdomsklubberne som den er nu Ungdomsklubberne har i dag fælles ledelse med fritidsklubberne og har derfor ikke selvstændig grundnormering. Ungdomsklubberne tildeles ressourcer ud fra en medlemstals afhængig tildelingsmodel. Budgettildelingen er baseret på det gennemsnitlige antal medlemmer i det forudgående år, åbningstiden og belastningsgraden. Belastningsgraden er fastsat til 21,5 børn pr. voksen. Åbningstiden er på 320 timer årligt, svarende til 2 dage ugentligt á 4 timer Fremtidig personalenormering i ungdomsklubberne Den fremtidige personalenormering på ungdomsklubberne afhænger af, hvilke scenarier, der besluttes. Ud fra forvaltningens anbefalede scenarie (Scenarie 2) vil der i fremtiden være 4 fritliggende ungdomsklubber, der ledelsesmæssigt hører under Ungdomsskolen. Ungdomsklubberne tildeles som i dag ingen grundtildeling, men i stedet udelukkende medlemstals afhængige normering samt et lille antal timer til daglig ledelse jf. afsnit nedenfor om fremtidig personalesammensætning. Denne vil fortsat være baseret på det gennemsnitlige antal medlemmer i det forudgående år, åbningstiden og belastningsgraden. Belastningsgraden er ligesom i fritidsklubber 21,5 børn pr. voksen. Åbningstiden er på 320 timer årligt, svarende til 2 dage ugentligt á 4 timer. Her ville man også kunne øge belastningsgraden ligesom for de andre aldersgrupper. 1.4 Personalesammensætning i fritids- og ungdomsklubberne Personalesammensætning som den er nu 40

41 Personalesammensætningen i Hillerød Kommunes klubtilbud er i dag: 1 leder pr. klub (for overbygningsklubber: en leder delt med SFO en) Pædagogisk personale. Heraf er der 7 afdelingsledere/souschefer ansat i klubberne Personalesammensætning i fritidsklubtilbuddet i fremtiden Afhænger af, hvilket scenarie der besluttes. Ud fra forvaltningens anbefalede scenarie (Scenarie 2)vil fritidsklubtilbuddet lægges sammen med de nuværende SFO er til HFO er. Personalesammensætningen vil derfor være den samme som beskrevet i afsnit ovenfor: 1 HFO leder pr. distrikt 15 daglige ledere Målsætning om 60 % pædagoger Målsætning om 40 % pædagogmedhjælpere Personalesammensætning i ungdomsklubberne i fremtiden Afhænger af, hvilket scenarie der besluttes. Ud fra forvaltningens anbefalede scenarie (Scenarie 2)vil, der i fremtiden være 4 ungdomsklubber, der ledelsesmæssigt er forankret i Ungdomsskolen. Personalet vil bestå af: 1 ungdomsskoleleder med ledelsesmæssigt ansvar for de fire ungdomsklubber 4 daglige ledere af ungdomsklubberne Pædagogisk personale Der er i det økonomiske overslag til denne model lagt 5 timers ledelse pr. uge pr. hver af de 4 daglig leder på ungdomsklubberne. 1.5 Midler til aflønning af praktikanter En fremtidig nedjustering af normeringen i Hillerød Kommunes fritidstilbud betyder, at det er helt afgørende, at der laves en pulje til afholdelse af lønudgifter til praktikanter (løn under praktik + vejledning). Disse udgifter har indtil nu været rummet i normeringsrammen, men med de allerede besluttede samt evt. kommende besparelser vurderes det, at udgifterne ikke længere vil kunne rummes indenfor normeringen. Da Hillerød Kommune er lovmæssigt forpligtet til at tage studerende ind er det derfor nødvendigt at oprette en pulje til dette formål. Puljen vil blive taget fra den nuværende ramme og vil derfor ikke påvirke størrelsen på den samlede ramme. Konkrete forhold omkring puljen skal belyses yderligere på et senere tidspunkt. 1.6 Ledelsesnormering/leder pr. medarbejder Lederne på SFO- og klubområdet er i dag i udgangspunktet fuldtidsledere. Nedenfor vises model over antal medarbejder pr. leder splittet op på hhv. SFO- og Klubområdet. En del af de ansatte er ikke fuldtidsansatte og der er derfor tale om antal medarbejdere og ikke antal fuldtidsstillinger pr. leder. Tallene er fra august

42 30 Antal medarbejdere (inkl. souschefer og afd.ledere) pr. SFO-leder Figuren ovenfor viser, at der er stor variation i span of control på SFO-området, hvor den leder der har flest ansatte er lederen på Grønnevang SFO, der har 26 ansatte mens lederen i både Nødebo og Uvelse kun har hver 4 ansatte. Der er i gennemsnit 11,5 medarbejdere pr. leder på SFO erne i Hillerød Kommune. Til dette billede skal nævnes, at nogle ledere har timer blandt børnene samt at der er variation i antallet af souschefer og afdelingsledere Antal medarbejdere (inkl. souschefer og afd.ledere) pr. leder af klub eller fritidsværested 42

43 På samme måde som ovenfor viser denne figur antallet af medarbejdere pr. leder på hhv. klub og fritidsværested. Figuren viser at der med enkelte undtagelser er tale om små enheder med få ansatte og dermed om få ansatte pr. leder. 43

44 9.1.4 Bilag Ø4: Ekstra lukkeuge i SFO Hillerød Kommune har i dag besluttet 2 årlige lukkeuger i SFO erne (uge 29 og 30). Disse lukkeuger er under forudsætning af pasningsmulighed i to af kommunens SFO er 12 eren og Frederiksborg Byskole for dem af kommunens børn, der har behov for dette. Denne præmis vil også gøre sig gældende ved en mulig 3. lukkeuge. Forudsætningen for estimaterne nedenfor er: - uændret forældrebetaling - at lukkeugen lægges i sommerferien i forlængelse af de to nuværende lukkeuger (uge 31) Samtidig er medregnet udgifter vedr. førskole-sfo-børn, idet disse går i SFO fra maj til skolestart. - Økonomisk gevinst: o 0,45 mio.kr. ekskl. Tidlig SFO o 0,3 for tidlig SFO Der er således tale om en samlet mulig besparelse på 0,75 mio.kr 44

45 9.2 Andre bilag Bilag 1: Principper for den inddragende proces 45

46 9.2.2 Bilag 2: Børn og unges tilkendegivelser Hvad er vigtigt for børn og unge i fritidstilbuddet? FRI TID MAD ARRANGEME NTER SOCIALE RELATIONER FACILITETER AFSTAND FRI TID handler om: Mere medbestemmelse over tiden i fritidstilbud, Mindre voksenstyring (færre samlinger mv.) AFSTAND handler om: Hvis klubtilbuddet ikke ligger tæt på, bruger vi det ikke (max 2 kilometer) SOCIALE RELATIONER handler om: Det er vigtigt at have det godt sammen. Ingen skal holdes udenfor. ARRANGEMENTER handler om: Flere arrangementer, ture, rejser mv. BEDRE FACILITETER handler om: Rene toiletter Elektroniske tilbud Bedre udendørsarealer (klatrevæg, legeplads, sjippetorv, kælke mv.) Bedre sportsfaciliteter Tilbud om lektiehjælp Flere dyr 46

47 MAD handler om: At mad er et vigtigt element, når de unge kommer fra skole. Ofte vælger de unge at tage hjem for at spise inden klub og så kan det være sværere at komme afsted. Mad fylder meget i de unges hoveder lige fra 4. til 9. klasse. 47

48 9.2.3 Bilag 3: Pædagogernes rolle i den understøttende undervisning Hvordan kan lærere og pædagogisk personale arbejde med understøttende undervisning? Den understøttende undervisning er netop tænkt som nye veje at tilgå det faglige stof på. Hvad skal pædagoger og lærere arbejde med og samarbejder om den i understøttende undervisning og i faglig fordybelse? Undervisningen skal tilrettelægges ud fra fælles mål. Mål er retningsgivende og skaber ikke noget i sig selv. Det er handlingerne, der gør forskellen. Det er afgørende at have øje for, at der er mange forskellige veje der sigter mod målet. I arbejdet med at tilrettelægge læringsforløb og følge op på dem kan pædagogers og læreres kompetencer supplere hinanden. Hvordan undgår vi, at den understøttende undervisning af eleverne opleves som mere af det samme? Fra forskningen som bl.a. Kjeld Fredens har bidraget med ved vi, at virkelighedsnære og anvendelsesorienteret undervisning, der taget afsæt i eksperimenterende arbejdsformer med fokus på elevernes aktive læring har en positiv virkning på alle elevers læring og trivsel. Denne undervisning bygger på princippet om, at man lærer tingene ved at gøre dem. En anden dansk forsker Lene Tangaard, der i en årrække har beskæftiget sig med læringsbegrebet fremhæver, at læring sker gennem deltagelse i en praksis og der ofte er tale om tavs viden. Det kan være svært at stedfæste, hvornår læring sker. En måde at understøtte denne læring er helt i tråd med de traditioner, der er på fritidsområdet hvor børnene arbejder i eksperimentelle rum og praksisfællesskaber. Her er det elevens egen motivation, der er drivkræften. Det eksperimentelle rum understøtter barnets læreprocesser og bidrager til, at de kan og gør noget andet end før. Denne forståelse af læringsbegrebet er nærtbeslægtet med begrebet Flow. I flowtilstande skaber vi noget nyt og glemmer tid og sted. Det er dog ikke altid en harmonisk tilstand. For det at være lærende kan være vanskeligt og hårdt! Vi oplever at vi snublet og går i stå og bagefter kan vi erfare at netop, der lærte vi noget. Eksempelvis kan matematiske udfordrede elever få modet og motivationen tilbage i et køkken. For kan du lave mad kan du også regne. Ovenstående viser med alt tydelighed at pædagogiske tilgange og praksisser, som traditionelt har været indgået i det fritidspædagogiske felt kan bidrage i skolen til at skabe praksisnær- og anvendelses orienteret læring for barnet - som giver mening. 48

49 9.2.4 Bilag 4: Orientering om den nuværende struktur og organisering Hillerød Kommunes fritidstilbud til børn og unge i alderen 6-17 år består af SFO er, fritidsklubber, ungdomsklubber, fritids/væresteder og Ungdomsskolen. Fritidstilbuddene er organiseret så ledere varetager ansvaret for den økonomiske, pædagogiske og administrative ledelse af klubben. Ledelsesstruktur SFO - af de 12 SFO er har 7 af SFO erne fælles ledelse med klubberne mens 5 af SFO erne har egen leder, der udelukkende er ansvarlig for SFO en. Fritidsklub (FK) 7 af de 12 fritidsklubber er såkaldte overbygningsklubber, der ligger i sammenhæng med SFO en og har fælles leder med SFO en. De 5 fritliggende klubber har egen leder. Heraf er den ene fritidsklub en selvejende institution, Georgs Drage, som Hillerød Kommune har driftsaftale med. 2 fritidsværesteder med egen leder. Ungdomsklub (UK) 10 ungdomsklubtilbud, hvor lederen også er leder for fritidsklub (og nogle også for SFO). Ungdomsskolen har en ungdomsskoleinspektør og en souschef. 49