Formandens beretning på DM s kongres 26. november 2016

Transkript

1 Formandens beretning på DM s kongres 26. november 2016 Dansk Magisterforening er en stærk fagforening. Vi er nu godt medlemmer, og det giver styrke, når vi skal varetage medlemmernes interesser. Privatområdet DM har medlemsfremgang både på det offentlige og private område. Når vi vender blikket mod privatområdet, er medlemmer attråede både i virksomheder og organisationer. Men vi skal have endnu flere steder til at få øjnene op for den store værdi, medlemmerne skaber. Heldigvis er det akademiske arbejdsmarked for dimittender i vækst, og der er ca flere dimittender i beskæftigelse i forhold til året før, så det går den rigtige vej. Og vi skal videre ad den vej. Vi skal i direkte kontakt med virksomhederne. Derfor har vi netop lanceret en kampagne rettet mod SMV er, der blandt andet omfatter en hjemmeside, der handler om nyuddannede magistres karrierevej til små og mellemstore virksomheder. Projektet er en del af Dimittendprojektet, som vi vedtog i Hovedbestyrelsen for nogle år siden. Løn og OK på privatområdet Lønningerne på privatområdet går nu i den rigtige retning. En nylig lønstatistik viser en fremgang fra sidste år på 4,3 procent. Det er dog ikke kun en dans på roser indenfor det private område. Vi har set heftige nedskæringer indenfor så forskellige brancher som medico og NGO-området. Efteråret har været præget af den nye logik, at selv virksomheder med god økonomi tilpasser og skærer ned. Vi må til stadighed prøve at arbejde for vores medlemmers employability. Men vi ser flere ansættelser, end der er afskedigelser. Lige nu er der forberedelser i gang til OK-forhandlinger på privatområdet. Første omgang CSC og TDC. Dernæst følger Post Danmark, BL, Orbicon, Pensam, Børns Vilkår og mange flere. Særligt bruger vi kræfter på at forny DR-overenskomsten. Her har DR stævnet de faglige organisationer med en påstand om, at organisationerne skal anerkende, at den betalte frokostpause hos DR er en overenskomstfravigende kutyme, som derfor kan opsiges til bortfald. Vi mener, at den betalte frokostpause er en rettighed, der udspringer af overenskomsten, hvorfor den må dele skæbne med hele overenskomsten. Voldgiftsagen afgøres her til foråret. Det er en vigtig sag både for det private og offentlige arbejdsmarked. Offentlige område Ligesom ledelsen i DR er på krigsstien, gælder det Topledelsen i Social- og Indenrigsministeriet. Ledelsen har for nylig skrottet de ansattes fridage juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag uden kompensation. Det samme er sket inden for Skatteministeriets område. Fridagene har i årevis stået i personalehåndbøgerne som et personalegode. Vi vil ikke acceptere forringelserne. Vi vil ikke acceptere, at ledelsen stjæler de ansattes fridage. Vi har derfor anlagt en voldgiftsag mod SKAT, og gennem vores hovedorganisation Akademikerne har vi indkaldt Finansministeren til krisemøde. 1

2 God arbejdsgiveradfærd er, at ændringer af løn- og vilkår aftales mellem parterne. Ministerierne skal ikke botanisere på de ansattes rettigheder som en tyv om natten. Det offentlige område skal ligesom det private have attraktive arbejdsforhold. Det offentlige burde gå foran med mønstereksempler på gode arbejdspladser, hvor der er balance mellem familie- og arbejdsliv og et godt arbejdsmiljø. Besparelser på offentligt område Hele det offentlige område er under et markant pres. Godt nok fik vi fjernet omprioriteringsbidrag fra kommunerne, men kommunerne skal stadig effektivisere for ½ mia årligt. Sundhedsområdet er under pres og hele det statslige område skal stadig spare 2 procent. Det går hårdt ud over styrelser og kulturområdet og Det er ikke i orden, når moderniseringsstyrelsen holder kurser i at spotte low performere. Det er en ledelsesstil der hører fortiden til. De ansatte på museerne kæmper en brav kamp for at få spændende udstillinger op at stå, men de er udfordret af at være for få, og den pressede økonomi bevirker også, at faste stillinger omdannes til midlertidige stillinger. Selv om der er afskedigelsesrunder, er DM s medlemmer ikke dem, der bliver ramt hårdest. Vi har en opgave i at gøre medlemmerne bevidste om deres store værdi. Regeringen har nu også meldt ud, at der hvert år skal skæres 2 procent på ungdomsuddannelserne og på alle de videregående uddannelser. Det betyder, at der skal spares 10 mia. kr. på uddannelserne frem til Vi har været vidne til store fyringsrunder både på universiteterne og på professionshøjskolerne. Vi har den sidste måned lavet en kampagne mod nedskæringer på professionshøjskolerne, hvor vi har haft en solid alliance med både rektorer og tillidsvalgte. Vi skal udfordre nedskæringsdagsordenen. Vi har sammen med bl.a. GL, Uddannelsesforbundet, Bibliotekarforbundet, Kommunikation og Sprog, FTF og LO og de studerendes organisation lavet Uddannelsesalliancen, der har lavet flotte manifestationer for investeringer i uddannelse. Og vi har lavet en alliance med flere arbejdsgiverorganisationer de ønsker heller ikke nedskæringer på uddannelse. Vi skal have investeringer i forskning, og vi skal have kvalitet i uddannelserne. Vi vil derimod ikke have et finansieringssystem, der trækker bevillingerne helt skæve, som et beskæftigelsestaxameter vil gøre. Styring af uddannelsesinstitutionerne Regeringen rasler med et forslag om ministerudpegede bestyrelsesformænd. Lad mig sige det klart og tydeligt; vi ønsker fuld armslængde mellem uddannelsesinstitutionernes bestyrelser og ministeriet. Så derfor et klart nej til ministerudpegede bestyrelsesformænd herfra. 2

3 Tavshedskultur Der har udviklet sig en tavshedskultur i både den offentlige og private sektor, hvor ansatte ikke tør nævne saglige, kritisable forhold af frygt for repressalier fra ledelsen. Ombudsmanden har fremhævet en række sager, som viser, hvor skadeligt det er for vores demokrati, når ansatte bliver frataget retten til lovlige ytringer. Vi vil ikke acceptere, at en arbejdsgiver kan sanktionere lovlige ytringer om kritikværdige eller ulovlige forhold på arbejdspladsen. I DM ønsker vi en øget ansættelsesretslig beskyttelse med et markant forhøjet godtgørelsesniveau og særlig bevisbyrde, der kan være et værn om medarbejderne og deres ytringsfrihed. Vi arbejder inspireret af FTF på en løsning, hvor den ansættelsesretslige beskyttelse indføres i foreningsfrihedsloven således, at det dækker både offentlige og private ansatte. Whistleblowere Det sker også, at vi får henvendelser fra privatansatte medlemmer, der gennem deres arbejde er vidne til ulovligheder, der hvor de er ansat. Det sætter dem i et meget uheldigt dilemma. De ulovligheder, som medlemmerne er vidner til, kan have vidtrækkende betydning for borgerne og samfundets interesser. Dilemmaet består i, at såfremt de pågældende medlemmer videregiver deres dokumenterede viden til relevante myndigheder, kan vi som faglig organisation med den gældende lovgivning ikke garantere medlemmerne anonymitet eller beskyttelse mod repressalier fra arbejdsgiver. En løsning på dette kan være whistleblower-ordninger. Vi har i gangsat en underskriftindsamling på initiativ af vores europæiske fællesorganisation UNI Europa for at presse EU-kommissionen til at fremsætte fælleseuropæisk lovgivning på området. Jeg håber, at rigtig mange af jer vil slutte op om dette initiativ og underskrive på dm.dk. Myndighedsbetjening Angående ytringsfrihed har vi set helt urimelige kontrakter i forbindelse med myndighedsbetjening. Kontrakter, der har hindret forskerne i at ytre sig, når deres forskning er blevet brugt eller misbrugt politisk. Jeg gik i foråret ind i sagen ovenpå Landbrugspakken, og vi er nu meget tæt på at have forhandlet nye kontrakter i Miljø- og Fødevareministeriet, som danner model for alle andre ministeriers myndighedsbetjening. I en af de tidligere standardaftaler stod der nærmest, at forskerne havde livslang tavshedspligt. I et udspil lige før sommerferien skrev ministeriet, at forskerne skulle tie i tre måneder, men i løbet af sommeren og efteråret blev tavshedsklausulerne kortere og kortere. Resultatet er en sejr for ytringsfrihed og forskningsfrihed. Vi er ikke helt i mål, men tæt på. 3

4 Udflytninger Mange af vores statsligt ansatte medlemmer er i 2016 blevet berørt af V-regeringens hovedkuldse plan om at flytte statslige styrelser væk fra hovedstaden. I DM er vi meget optaget af, at der er akademiske arbejdspladser i hele landet. Men man kan vist roligt sige, at forløbet har været en udfordring for de ansatte og for styrelserne, hvor der nogle steder kommer til at ske en nærmest fuldstændig udskiftning af de erfarne medarbejdere med nyansatte. Vi gik intenst ind i forløbet for at sikre bedst mulige vilkår til de medlemmer, der valgte at flytte med, men også for at give karriererådgivning til dem, der ikke valgte at følge med arbejdspladsen. Politisk har vi i denne sag haft et godt parløb med særligt Djøf, HK og IDA. Det offentlige og NPM Detailstyringen fra toppen har taget overhånd i det offentlige og har indsnævret det faglige råderum alt for meget. Vi kontrollerer os selv ihjel. Det koster både på arbejdsglæden og på effektiviseringen og dét går ud over produktiviteten for kerneopgaven. New Public Management er endelig blevet erklæret dødssyg, og nu skal vi have lagt den ledelsesform i graven! Stress og ledelse Mange af vores medlemmer oplever, at det største problem på arbejdspladsen er det store arbejdspres, som betyder, at de har svært ved at enderne til at mødes i hverdagen. Det øger risikoen for at få stress. Men man kan klare meget, hvis man kan se en mening i ens arbejde. Lederne spiller en vigtig rolle i at fremme et godt arbejdsmiljø, men det kræver, at de har de rette værktøjer. I en undersøgelse fra Akademikerne svarer kun ca. halvdelen af lederne, at de i høj grad er fagligt klædt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø blandt medarbejderne. Samtidig viser undersøgelsen, at lederne selv er pressede og risikerer at få arbejdsrelateret stress. 58 pct. af lederne med personaleansvar har selv meget svært ved at balancere mellem arbejds- og familieliv. I DM har 12 procent af medlemmerne ledelsesansvar. Vi skal mere aktivt gå ind i drøftelser med lokale ledelser og arbejdsgiverorganisationer om tilrettelæggelse af arbejdet. Ledige Vi skal ikke glemme, at der også er et pres på de medlemmer, der midlertidigt står uden arbejde. 4

5 Der er de seneste år kommet en retorik om, at ledige og dimittender nærmest ikke vil have et arbejde. Men jeg har endnu ikke mødt de ledige, der ikke brændende ønsker et job. Så derfor skal den mistænksomhed stoppes. I 2016 har vi sammen med vores a-kasse, MA, og andre i fagbevægelsen, arbejdet på at påvirke beskæftigelsesministeriet til at indføre mere tidssvarende dagpengerettigheder, så vi får et system, der også dækker de atypisk beskæftigede, såsom selvstændige, honorarlønnede og folk der kombinerer lønarbejde med freelancearbejde. Vi går ind for dagpenge til iværksættere; det kræver en ændring af loven, hvor kontrol erstattes af hjælp og vejledning til opstart af egen virksomhed. Vi har dejligt mange selvstændige i DM, og dem vil vi gerne understøtte. Teknologi og efteruddannelse Lige nu oplever vi, at der er en ekspotentiel udvikling teknologisk, og det vil betyde tab af visse arbejdsfunktioner også på det akademiske arbejdsmarked, mens nye vil opstå i fremtiden. Det kræver, at vi får mere fokus på videre- og efteruddannelse af vores medlemmer. Hvis der kommer en ny runde trepartsforhandlinger med videre- og efteruddannelse som hovedemne, skal der også prioriteres midler til, at vores medlemmer kan videre- og efteruddanne sig, så de kan løfte de nye udfordringer på fremtidens arbejdsmarked. Fædrebarsel DM fortsætter kampen for mere fædrebarsel. Vi har haft møde med Ligestillingsministeren, som i den kommende tid vil lave en kampagne sammen med virksomheder, og som skal skabe en reel kulturforandring, hvor far og mor mere ligeligt deler barslen til gavn for barnet. Med den sidegevinst, at det samtidig giver mere ligestilling og ligeløn på arbejdsmarked. På mødet med ministeren var der samklang i hele fagbevægelsen: God kampagne, men vi ønsker øremærket barsel til partneren til den gravide, og vi bliver ved med at presse på for forbedringer både gennem lovgivning og overenskomstvejen. Organisering For at imødegå og finde konstruktive løsning på alle disse udfordringer, ønsker vi at gennemføre en styrket organiseringsindsats blandt vores medlemmer. Vi skal bruge jeres engagement på arbejdspladserne og jeres faglige viden og gejst. Stærke relationer, faglige fællesskaber og organisering er nøglen til politiske resultater og medlemstilfredshed i denne tid. Samarbejde i fagbevægelsen DM er en stærk fagforening. Men vi har den største styrke, når vi samarbejder med andre fagforeninger. Vi er en del af fagbevægelsen, og vi står sammen om at prioritere et levedygtigt og stærkt velfærdssamfund med en velfungerende offentlig sektor og vækst i den private sektor. 5

6 Vi har det sidste år haft et rigtig godt politisk samarbejde mellem de faglige organisationer. Vi bakker hinanden op på de sociale medier, vores sekretariater arbejder sammen, og der er god stemning blandt os. Det er vores sammenhold, der skaber resultater for alle, fordi vi ved, at kæden kun er så stærk som det svageste led. Lad mig komme med et eksempel: Her i foråret arbejdede vi intenst i DM med at forsvare SU en. Vores indsats kulminerede, da vi satte dagsordenen på Christiansborg i september med et forskerpanel, der udtalte, at SU-forringelser vil have social betydning. Men allerede i foråret lavede vi en del undersøgelser om den sociale slagside, hvis man gør SU en lånebaseret. Dem sendte jeg til FTF og LO, og en LO-formand inviterede mig dengang på kaffe. Han kunne ikke forstå, hvorfor vi var bekymrede for den sociale slagside vi var jo akademikere? Jeg fortalte ham, at de akademiske organisationer alle arbejder for, at ufaglærtes børn også skal have adgang til universiteterne. Så viste jeg ham, at en af DM s mest populære videoer er en, hvor jeg står foran arbejdsretten med DM s fane under Ryanair-konflikten. Og han var ved at falde ned af stolen. Mødet resulterede i et fint debatindlæg, hvor vi sammen forsvarer SU en. Historien illustrerer, at vi skal ud over fordommene; Vi skal tale sammen, vi skal samarbejde, og vi skal støtte hinanden på tværs i hele fagbevægelsen. Afslutning Jeg vil slutte af med at takke vores mange tillidsvalgte, der kæmper en brav kamp ude på arbejdspladserne. Tak for jeres store indsats. Og jeg vil takke alle jer, der er delegerede denne weekend. Jeg glæder mig til en forrygende weekend sammen med jer. Camilla Gregersen Formand i DM 6