Studieguide for Sundhedsjura Modul SF5 E15 (5. kvarter, 3. semester)

Transkript

1 Studieguide for Sundhedsjura Modul SF5 E15 (5. kvarter, 3. semester) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje Det samfundsvidenskabelige spor (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Side 1 af 15

2 Indholdsfortegnelse De studerendes forudsætninger...3 Placering i spor...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...4 Undervisnings og læringsaktiviteter...4 Omfang...4 Prøveform og bedømmelse...4 Prøveform og bedømmelse...5 Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12:...5 Modulansvarlig...5 Studiesekretær...5 Studieleder...5 Undervisere...5 Bilag...5 Lektionsplan...6 Tidspunkt uge 36 / ons Tidspunkt uge 37 / ons Tidspunkt uge 38 / ons Tidspunkt uge 39 / ons Tidspunkt uge 40 / tirs Tidspunkt uge 41 / tirs Tidspunkt uge 41 / ons DOMSSAMLING Side 2 af 15

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for kandidatuddannelsen i Ergoterapi, Jordemodervidenskab eller Klinisk Sygepleje. Placering i spor Sundhedsjura er placeret i Det samfundsvidenskabelige spor på 5. kvarter, 3. semester. Modulbeskrivelse Sundhedsjura omhandler den retlige regulering af sundhedsvæsenet, sundhedspersoners ansvar og patienters retsstilling. Den retlige udvikling har særligt været præget af de samfundsmæssige problemstillinger, der er opstået i takt med kravene til et effektivt og gennemsigtigt sundhedsvæsen i en situation med begrænsede ressourcer. En udvikling, der igennem de senere år har ført til omfattede offentlig debat om grundlæggende patientrettigheder som ret til behandling og sygehusvæsenets ansvar for at tilbyde behandling. I tillæg til grundlæggende etiske hensyn er der således opstået et øget behov for at inddrage overvejelser om prioritering af sygehusvæsenets opgaver og patienters ret til behandling. Formål og sigte Formålet er at give den studerende juridisk indsigt i de retlige normer, der gælder for det sundhedsfaglige område. Den studerende vil i faget blive indført i retsvidenskabelig tænkning, retskildeanvendelse og retlige fortolkningsprincipper og principperne lex superior, lex specialis og lex posterior til afklaring af regelkollisioner. Den studerende vil videre blive indført i retspraksis som retskilde, herunder domstolsafgørelser og administrativ praksis og i retlige udsagn obiter dictum og ratio decidendi. Med udgangspunkt i en indføring i retten som videnskabelig disciplin sigter faget på, at give den studerende en grundlæggende forståelse for retslige normers betydning for sundhedsvæsenets indretning og organisation og for retspraksis som retskilde. Faget har således til formål at give den studerende forudsætningerne for at kunne identificere sundhedsretlige problemstillinger og at kunne foretage korrekt retligt subsumtion med anvendelse af relevante retskilder og juridiske fortolkningsprincipper. Side 3 af 15

4 Indhold Fagets centrale elementer: Juridisk metode, retskilder og fortolkningsprincipper Patientrettigheder Patienters ret til selvbestemmelse og pårørendes rettigheder Svage patienters retsstilling Regler om fortrolighed, aktindsigt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger Kliniske forsøg og indhentning af oplysninger i forbindelse med forsøg Sundhedspersoners ansvar, indklagede sundhedspersoners rettigheder og reglerne om myndigheders tilsyn Tildeling af velfærdsydelser Læringsudbytte for modulet Se studieordningen modul specifikke mål på SDU s hjemmeside. Undervisnings og læringsaktiviteter Undervisningen består af forelæsninger, diskussioner, studenteropgaver og arbejde i grupper. Omfang Timemæssigt skøn For at opnå 1 ECTS beregnes 27,5 arbejdstimer for den studerende. Det skønnes at den studerende kan læse 12 sider i timen. Modulets omfang i ECTS svarende til 137 arbejdstimer for den studerende, fordelt på følgende: 5 timer, forberedelse pr. gang til konfrontationsundervisningen 50 timer, forberedelse til diskussion af retligt grundlag og retspraksis 50 timer, forberedelse til eksamen Prøveform og bedømmelse Modulet bestås ved mundtlige prøve. Udprøvningen gennemføres som en mundtlig eksamination med 20 minutters forberedelsestid med hjælpemidler. Prøverne bedømmes efter 7 trinsskalaen. Modulet er bestået, når den mundtlige prøve er bestået. Side 4 af 15

5 Prøveform og bedømmelse Mundtlig eksamen med 20 minutters forberedelsestid. Eksamen bedømmes efter 7 trinskalaen med ekstern censur og afholdes d. 5. og 6. november Mere information følger på Blackboard. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12: For at opnå karakteren 12 skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af samtlige læringsudbyttemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Modulansvarlig Kent Kristensen, ph.d. jur., Lektor, Juridisk Institut Studiesekretær Karen Buchgraitz, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Syddansk Universitet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf.: / SEJ kandidat@health.sdu.dk Studieleder Klinisk sygepleje: Dorthe Nielsen, adjunkt, Klinisk Institut, Syddansk Universitet / dnielsen@health.sdu.dk Undervisere Kent Kristensen, ph.d. jur., Lektor, Juridisk Institut Bilag Diverse retningslinjer følger. Side 5 af 15

6 Lektionsplan Tidspunkt uge 36 / ons Lokale:19.04 Klokken:10:15 16:00 Underviser KKR 1. Juridisk metode: Retskilder og retlige fortolkningsprincipper Kompetencemål: Kendskab til retskilder og til forholdet mellem de forskellige retskilder, herunder kunne redegøre for legalitetsprincippet og krav til saglighed Den studerende vil blive introduceret til den grundlæggende juriske metode, rettens udvikling og retskildernes betydning. I modsætning til retsforholdet mellem private gælder der for forholdet mellem offentlige myndigheder et krav om at aktiviteterne hviler på et retsgrundlag som demokratisk legitimering. Det følger af dette krav legalitet, at der altid skal kunne henvises til en lovregel som grundlag for indgreb i borgernes retlige frihed. I praksis er dette et krav om at kunne henvise til gældende ret. Gældende ret omfatter udover lovregler også bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v. og forskellige uskrevne retsgrundsætninger. Der sondes i den juridiske metodelære mellem præcise og upræcise regler. Det forvaltningsretlige skøn introduceres, omfattende de situationer, hvor retsgrundlaget ikke er helt præcist. Anbefalet Kent Kristensen: Sundhedsjura, 2014, kap. 1. Jon Andersen: Forvaltningsret, 2010, kap. 1 og 3* Retsakter Sundhedsloven Side 6 af 15

7 Tidspunkt uge 37 / ons Lokale: Klokken:10:15 16:00 Underviser KKR 2. Det sammenhængende sundhedsvæsen Kompetencemål: Redegøre for reglerne om sundhedsvæsenets indretning og organisation og sammenhængen til privat praktiserende sundhedspersoner Regionerne og kommunerne har efter lovgivningen ansvar for at tilvejebringe tilbud om behandling. Der er i sundhedsloven fastsat regler som hvordan de offentlige behandlingstilbud skal tilrettelægges. Reglerne har til formål at sikre sammenhæng mellem de regionale og kommunale sundhedsopgaver og til privatpraktiserende sundhedspersoner. Reglerne er udformet som ramme bestemmelse, hvor regioner og kommuner i lovgivningen er forpligtet til at indgå aftale om, hvem der har ansvar for hvilke opgave. Det gælder sundhedsaftalerne, regler om udarbejdelse af genoptræningsplaner. Der er som nyt er der i lovgivningen fastsat regler om udarbejdelse af praksisplaner og regler om patientinddragelse i planlægningen af de offentlige sundhedsopgaver. En væsentlig del af sundhedsopgaver er således udlagt til private aktører, hvor regionerne i lovgivningen ansvar for at indgå aftale om behandling med privat praktiserende sundhedspersoner. Anbefalet Kent Kristensen: Sundhedsjura, 2014, kap. 1. Retsakter Sundhedsloven Tidspunkt uge 38 / ons Lokale:19.06 Klokken:10:15 16:00 Underviser KKR 3. Information og samtykke Kompetencemål: Analysere og anvende reglerne om patienters retsstilling, herunder patienters selvbestemmelse og regler for retten til selvbestemmelse i særlige situationer Side 7 af 15

8 Patienters selvbestemmelse indebærer en fundamental ret til at træffe beslutninger vedrørende egen behandling. Den information patienten modtager, er forudsætning for at patienten kan håndhæve selvbestemmelsesretten, og det er et grundlæggende princip for enhver sundhedsfaglig behandling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Udøvelsen af selvbestemmelsesretten forudsætter retlig samtykkekompetence. I tillæg til patienters ret til selvbestemmelse introduceres grundlæggende retlige principper om medbestemmelse og medinddragelse, herunder regler om legal repræsentation og det retlige indhold i forældreansvaret og forældremyndighedens beslutningskompetence. En særlig problemstilling omhandler terminale patienters retsstilling, herunder forholdet mellem pårørendes beslutningskompetence, sundhedspersoners ansvar og de strafferetlige regler om handlepligt og kriminaliseringen af eutanasi. I tillæg til reglerne om ret til selvbestemmelse indføres den studerende i samtykkeregler i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekter med et biomedicinsk indhold. Anbefalet Kent Kristensen: Sundhedsjura, 2014, kap Retsakter Sundhedsloven Forsøgsloven DNVK (spørgeskemaundersøgelser ikke sundhedsvidenskabelig forskning) DNVK (inklusion af børn) DNVK (akut forskning) DNVK (integritet) DNVK (kommunalt forebyggelsesprojekt omfattet) DNVK (akut forskning) DNVK (dispensation fra samtykke kravet) DPN (Oplysning til mor, der ikke havde forældremyndighed) DPN (samtykke til behandling hos psykolog af 13 årig) DPN (Udvidelse af indgreb uden samtykke) DPN (afslag på livsforlængende behandling) DPN (information og samtykke forud for KAG undersøgelse) DPN (information til forælder i forbindelse med behandling 16½ årig) DPN (Sygeplejerskes manglende genoplivningsforsøg) DPN (Samtykke fra én forældre tilstrækkelig) DPN (Forældremyndigheden) DPN (Utilstrækkelige oplysninger til afdødes pårørende) DPN (Manglende information til parter med fælles forældremyndighed) Side 8 af 15

9 Tidspunkt uge 39 / ons Lokale:19.06 Klokken:10:15 14:00 Underviser KKR 4. Svage patienters retsstilling Kompetencemål: Redegøre for psykiatrilovens og servicelovens regler om magtanvendelse og psykisk svage personers retsstilling Der findes i lovgivningen særlige regler, som giver mulighed for at anvende magt overfor personer, der er behandlings eller plejekrævende og som enten midlertidigt eller varigt, er ude af stand til at varetage retten til selvbestemmelse. Det er et fælles træk i de love, der regulerer adgangen til magt og tvangsanvendelse, at de præciserer i hvilket omfang sundhedspersonalet kan gribe ind i den personlige frihed, at de indeholder bestemte processuelle regler til beskyttelse mod overgreb regler om inddragelse af en hjælpeperson som enten advokat, værge, kontaktperson eller lignende og endelig at de indeholder regler om kontrol, i form af godkendelse eller klageadgang og ret til domstolsprøvelse. De vigtigste eksempler herpå er lov om tvang i psykiatrien, reglerne om tvangsforanstaltninger overfor børn og unge samt servicelovens regler om magtanvendelse over for gravide og personer med varig og betydeligt nedsat psykisk funktionsevne. Anbefalet Kent Kristensen: Sundhedsjura, 2014, kap Retsakter Sundhedsloven Serviceloven Psykiatriloven DPN (diagnosticering på utilstrækkeligt grundlag) DPN (diagnose på et for spinkelt grundlag) DPN (beroligende middel med magt på akut delir indikation) Tidspunkt uge 40 / tirs Lokale: Klokken:8:15 12:00 Underviser KKR 5. Sundhedspersoners ansvar: Professionsansvaret Side 9 af 15

10 Kompetencemål: Analysere og anvende reglerne om sundhedspersoners professionsansvar, herunder reglerne om professionsforbeholdte opgaver, delegation og benyttelse af medhjælp. Professionsansvaret, er de normer til forsvarlighed, der gælder for det sundhedsfaglige personale, og som er reguleret i autorisationsloven. Autorisationsloven pålægger sundhedspersoner en pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og fastlægger herudover nogle opgaver, der er forbeholdt de enkelte professioner. Professionsansvaret er ikke begrænset til alene at omfatte den direkte patientrettede behandling, men omfatter også den overordnede arbejdstilrettelæggelse, udarbejdelse af kliniske instrukser og faglige vejledninger. Sundhedspersoner er således omfattet af såvel og fagligt og tjenstligt ansvar. Det indebærer, at der kan opstå situationer, hvor det sundhedsfaglige ansvar kolliderer med tjenstlige beslutninger, der er fagligt uforsvarlige. I tillæg til autorisationslovens professionsforbehold, er der i særlovgivningen opgaver, hvor det sundhedsfaglige personale er tillagt en originær kompetence, som udelukker delegation. Anbefalet Kent Kristensen: Sundhedsjura, 2014, kap og 11. Retsakter Autorisationsloven Bekendtgørelse om delegation af sundhedsfaglige virksomhed. Bekendtgørelse om journalføring U Ø (receptudskrivelse) U V (Medhjælpsforholdet) U V (Grov forsømmelse) U Ø (Rettighedsfrakendelse) U Ø (Generhvervelse) FOB 2010 sag 4 4 (Delegation) DPN (Ukorrekte oplysninger i lægeerklæring) DPN (Udskrivning af medicin uden opfølgning) DPN (Manglende prioritering af de akutte operationer) DPN (Uklar instruks vedrørende behandling af terminale patienter) DPN (Opfølgning på prøvesvar efter udskrivelse) DPN (manglende reaktion på symptomer i e mail) DPN (Manglende kommunikation fra fysioterapeut til læge) DPN (sygeplejerskes manglende opfølgning på aftale) DPN (fysioterapeuts manglende udarbejdelse af mobiliseringsplan) Side 10 af 15

11 DPN (speciallægeerklæring) DPN (omsorgssvigt af plejehjemsanbragt) DPN (Utilstrækkelig journalføring af vægt/belastning) DPN (vejledning til medicinstuderende påkrævet) DPN (manglende handling på fars henvendelse om at barn bliver dårlig) DPN (ordination af afhængighedsskabende i strid med SST s vejledning) DPN (Udskrivende læge ansvarlig for tilstrækkelige undersøgelser) Tidspunkt uge 41 / tirs Lokale:19.06 Klokken: 8:15 12:00 Underviser KKR 6. Beslutning om tildeling af velfærdsydelser: Regler om medinddragelse, aktindsigt og partsrettigheder Kompetencemål: Kendskab til formelle sagsbehandlingsregler og kunne redegøre for grundlæggende partsrettigheder, herunder retten til at blive hørt og medinddraget og retten til aktindsigt. Forvaltningsloven og retssikkerhedsloven indeholder en række regler som sikrer den, der er part i en afgørelsessag fx visitation til genoptræning, aktivering, revalidering en række rettigheder under behandlingen af sagen. Flere af reglerne sikre den, der er part i en sag en vis inddragelse i sagen. Reglerne om medinddragelse er udbygget inden for det sociale område med henblik på at sikre medindflydelse og medansvar. Reglerne om medinddragelse er en partsrettighed og er fulgt op af regler om aktindsigt og ret til partsrepræsentation og bistand. Anbefalet Kent Kristensen: Sundhedsjura, 2014, kap. 6. Retsakter Forvaltningsloven Side 11 af 15

12 Tidspunkt uge 41 / ons Lokale:19.06 Klokken:10:15 14:00 Underviser KKR 7. Fortrolighed: Aktindsigt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger. Kompetencemål: Analysere og anvende reglerne om patienters retsstilling, herunder aktindsigt, sundhedspersoners tavshedspligt og reglerne for videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger på konkrete situationer og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger En patient har krav på sundhedspersonalet tavshed og fortrolighed. Sundhedspersoners tavshedspligt indebærer, at der som altovervejende hovedregel ikke kan videregives helbredsoplysninger til andre, uden patientens samtykke. Reglerne for videregivelse af helbredsoplysninger opregner en række situationer, hvorefter videregivelsen er berettiget. Reglerne omfatter to videregivelsessituationer videregivelse til brug for behandling og videregivelse til brug for andre formål end behandling. Sundhedsloven omfatter ikke helbredsoplysninger, som er indsamlet som et led i administrativ sagsbehandling. Dermed opstår der en særlig problemstilling om patienters ret til fortrolighed i de situationer, hvor patienter har behov for støtteforanstaltninger og tilbud om hjælp efter servicelovens regler og som forudsætter et tværfagligt samarbejde mellem social og sundhedssektoren. I tillæg til reglerne om fortrolighed indføres den studerende i reglerne om brug af helbredsoplysninger i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekter. Anbefalet Kent Kristensen: Sundhedsjura, 2014, kap Retsakter Sundhedsloven Persondataloven U H (Lægens tavshedspligt) U H (speciallægens vidnepligt) FOB 2010 sag 4 2 (Pårørendes adgang til aktindsigt) DPN (manglende fremsendelse af epikrise) Side 12 af 15

13 DPN (Tavshedspligt ved udtalelse til pressen) DPN (Sygeplejerskes videregivelse af fortrolig oplysninger) DPN (skriftligt samtykke og videregivelse til kommune) DPN (underretningspligt) POB 13POB009 (ikke ret til at begrænse faders aktindsigt af hensyn til tidligere hustru) POB 13POB014 (utilstrækkelig aktindsigt i egen journal) POB 13POB015 (Indhentning af oplysninger var ikke om aktuel behandling) POB 13POB019 (dokumentation for forældremyndighed) POB 13POB024 (Journal ført i forbindelse med mentalundersøgelse er ikke en journal) POB 13POB027 (søn ikke anset for nærmeste pårørende til afdød) POB 13POB061 (aktindsigt, betalig og krav til udskrifts måde) POB 13POB081 (ikke aktindsigt i tidligere version af journalnotat) Kent Kristensen: Sundhedsjura, 2014, Gads Forlag, kap s. 380 Jon Andersen: Forvaltningsret, 2010, Thomson, kap. 1 og 3. s. 50. Side 13 af 15

14 DOMME DOMSSAMLING Kandidat i Klinisk Sygepleje 2015/E U Ø (receptudskrivelse) U V (Medhjælpsforholdet) U H (Lægens tavshedspligt) U V (Grov forsømmelse) U H (speciallægens vidnepligt) U Ø (Rettighedsfrakendelse) U Ø (Generhvervelse) FOB 2010 sag 4 2 (Pårørendes adgang til aktindsigt) FOB 2010 sag 4 4 (Delegation) POB 13POB009 (ikke ret til at begrænse faders aktindsigt af hensyn til tidligere hustru) POB 13POB014 (utilstrækkelig aktindsigt i egen journal) POB 13POB015 (Indhentning af oplysninger var ikke om aktuel behandling) POB 13POB019 (dokumentation for forældremyndighed) POB 13POB024 (Journal ført i forbindelse med mentalundersøgelse er ikke en journal) POB 13POB027 (søn ikke anset for nærmeste pårørende til afdød) POB 13POB061 (aktindsigt, betalig og krav til udskrifts måde) POB 13POB081 (ikke aktindsigt i tidligere version af journalnotat) DNVK (spørgeskemaundersøgelser ikke sundhedsvidenskabelig forskning) DNVK (inklusion af børn) DNVK (akut forskning) DNVK (integritet) DNVK (kommunalt forebyggelsesprojekt omfattet) DNVK (akut forskning) DNVK (dispensation fra samtykke kravet) DPN (Ukorrekte oplysninger i lægeerklæring) DPN (Oplysning til mor, der ikke havde forældremyndighed) DPN (Udskrivning af medicin uden opfølgning) DPN (samtykke til behandling hos psykolog af 13 årig) DPN (Udvidelse af indgreb uden samtykke) DPN (Manglende prioritering af de akutte operationer) DPN (afslag på livsforlængende behandling) DPN (Uklar instruks vedrørende behandling af terminale patienter) DPN (diagnosticering på utilstrækkeligt grundlag) Side 14 af 15

15 DPN (Opfølgning på prøvesvar efter udskrivelse) DPN (information og samtykke forud for KAG undersøgelse) DPN (information til forælder i forbindelse med behandling 16½ årig) DPN (diagnose på et for spinkelt grundlag) DPN (manglende reaktion på symptomer i e mail) DPN (manglende fremsendelse af epikrise) DPN (Tavshedspligt ved udtalelse til pressen) DPN (Sygeplejerskes videregivelse af fortrolig oplysninger) DPN (Manglende kommunikation fra fysioterapeut til læge) DPN (sygeplejerskes manglende opfølgning på aftale) DPN (Sygeplejerskes manglende genoplivningsforsøg) DPN (Samtykke fra én forældre tilstrækkelig) DPN (fysioterapeuts manglende udarbejdelse af mobiliseringsplan) DPN (speciallægeerklæring) DPN (Forældremyndigheden) DPN (Utilstrækkelige oplysninger til afdødes pårørende) DPN (omsorgssvigt af plejehjemsanbragt) DPN (Utilstrækkelig journalføring af vægt/belastning) DPN (Manglende information til parter med fælles forældremyndighed) DPN (vejledning til medicinstuderende påkrævet) DPN (manglende handling på fars henvendelse om at barn bliver dårlig) DPN (beroligende middel med magt på akut delir indikation) DPN (ordination af afhængighedsskabende i strid med SST s vejledning) DPN (Udskrivende læge ansvarlig for tilstrækkelige undersøgelser) DPN (skriftligt samtykke og videregivelse til kommune) DPN (underretningspligt) Side 15 af 15