KRIGSFØRINGENS OPERATIVE NIVEAU Kaptajn P. Dahl

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK KRIGSFØRINGENS OPERATIVE NIVEAU Kaptajn P. Dahl

2 Kaptajn P. Dahl ved Jydske Dragonregiment, ft. elev på Forsvarsakademiet, Videreuddannelsestrin-II/Ledere Stabskursus 2005/6. TITELBLAD KRIGSFØRINGENS OPERATIVE NIVEAU På baggrund af en analyse af den historiske udvikling og moderne krigsteori for det operative niveau opdateres den nationale definition. Med udgangspunkt heri og udledte målepunkter gennemføres en analyse af udvalgte operationer m.h.p at opstille en operationaliseret teori til besvarelse af spørgsmålet: Hvilke forhold taler henholdsvis for og imod et selvstændigt operativt niveau? 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forside Titelblad 2 Indholdsfortegnelse 3 Resumé 5 1. KAPITEL INDLEDNING OPGAVEFORMULERING OG INDFØRING I EMNET ANALYSE AF OPGAVEN RELEVANS ANALYSERAMMEN SAMMENFATNING KAPITEL FORMÅL TIDEN FØR 2. VERDENSKRIG DEN KOLDE KRIG SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION KAPITEL FORMÅL GENERELT KOMMANDOSTRUKTUR DOKTRIN KAMPAGNEN JOINTNESS SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION KAPITEL FORMÅL GENERELT KOMMANDOSTRUKTUR DOKTRIN KAMPAGNEN JOINTNESS SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION KAPITEL FORMÅL NATIONAL DEFINITION MÅLEPUNKTER SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION

4 6. KAPITEL FORMÅL GENERELT JOA STØRRELSE OG ANTAL OPERATIONER JOINTNESS OPGAVEKOMPLEKS TEKNOLOGI SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION KAPITEL FORMÅL GENERELT EFFEKTIV KONTROL KONFLIKTENS FORMÅL OG IKKE MILITÆRE LINES OF OPERATIONS LEGITIMITET OG POLITISKE BEVÅGENHED TEKNOLOGI SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION KAPITEL FORMÅL NATIONAL DEFINITION FORHOLD MED INDFLYDELSE PÅ ET SELVSTÆNDIGT OPERATIVT NIVEAU ANBEFALING KAPITEL...55 Tillæg A. Tillæg B. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bibliografi. Forkortelser. Analysemodel. Funktionerne af og rammen om det operative niveau. Sammenfattende teoriapparat. 4

5 . RESUMÉ 1. Kapitel. Indledning. Krigsføringens niveauer er teorien om det strategiske, operative og taktiske niveau. USA og NATO indførte teorien i konsekvens af de udfordringer, et forsvar af Vesteuropa i en storkrig mod Sovjetunionen ville medføre. Teorien er i dag integreret i NATO og USA doktriner. I forbindelse med en kommende reduktion af NATO kommandostruktur bliver det interessant at se, om det operative niveau fortsat er relevant. I erkendelse af at teorien er sparsom, hvad angår de indbyggede mekanismer niveauerne imellem sætter opgaven sig for at operationalisere teorien. Hovedopgaven bliver således at afdække, hvad der kan medføre en udvanding af niveauer og hvornår et selvstændigt operativt niveau er muligt og giver mening. En afledt delopgave bliver opdatering af den nationale definition. Et vigtigt element i opgaven er, at der ikke gennemføres en stillingtagen til, hvorvidt en udvanding af niveauerne er godt eller skidt. Opgaven fokuserer på de mekanismer, der kan føre hertil. Del I 2. Kapitel. Historik. Den historiske gennemgang peger på, at det først og fremmest var den øgede kompleksitet på kamppladsen og ønsket om at udnytte taktiske succeser til afgørende handlinger, der berettige det operative niveau. Historien peger endvidere på en sammenhæng mellem manglende handlefrihed og fraværet af det operative niveau. En manglende handlefrihed der kan tilskrives en strategi bygget omkring atomvåben og forsvaret af den indre tyske grænse 3. Kapitel. NATO teori. Kapitlet gennemgår NATO teorien for det operative niveau. Formålet er at udlede sikre kendetegn og afdække funktionerne af niveauet. Det viser sig, at NATO kobler kampagnen til det operative niveau. Kapitlet understøtter endvidere, at handlefrihed er et vigtigt element for, at det operative niveau kan virke som tiltænkt. 4. Kapitel. USA teori. Der er et stort sammenfald mellem USA og NATO teori. Årsagen hertil kan tilskrives USA toneangivende rolle i NATO. Teorien viser imidlertid, at kampagnen i modsætning til NATO ikke er koblet til det operative niveau men til en joint styrke. Generelt er den amerikanske teori mindre optaget af det operative niveau, men fokuserer på joint i stedet. 5. kapitel. Sammenfatning og operationalisering. Der viser sig et behov for at justere den nationale definition primært m.h.p. at understrege forhold vedr. jointness og kampagnen. Formuleringen af de overordnede sammenhænge for det operative niveau taler for, at stor kompleksitet medfører behovet et selvstændigt operativt niveau og stor handlefrihed er en forudsætning for, at det kan virke! 5

6 Del II 6. Kapitel. Kompleksitet. Under inddragelse af udvalgte operationer herunder: Golfkrigen 1991, Irak krigen 2003, operationerne på Balkan og i Afghanistan søges målepunktet kompleksitet nedbrudt i mere konkrete hypoteser. Hypoteser der peger på, hvad kompleksitet kan dække over. Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem kompleksitet og et selvstændigt operativt niveau. Den teknologiske udvikling tyder dog på, at de udledte sammenhænge i høj grad vil miste betydning over tid. 7. Kapitel. Handlefrihed. Under inddragelse af udvalgte operationer herunder: Golfkrigen 1991, Irak krigen 2003, operationerne på Balkan og i Afghanistan søges målepunktet handlefrihed nedbrudt i mere konkrete hypoteser. Hypoteser der peger på, hvad der kan begrænse denne handlefrihed. Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem lille handlefrihed og udvanding af niveauerne herunder et egentligt fravær af et selvstændigt operativt niveau. Den teknologiske udvikling forventes ikke at give øget handlefrihed for det operative niveau. Handlefriheden tilvejebragt af teknologien vurderes umiddelbart at materialisere sig på det taktiske og strategiske niveau. 8. Kapitel. Konklusion. Kapitlet sammenfatter konklusionerne fra kapitel 5, 6 og 7 i form af en national definition på det operative niveau samt en teori for, hvilke faktorer der taler for et selvstændigt operativt niveau og hvad der begrænser mulighederne for at et sådant kan virke. Teorien angiver, at det moderne operationsmiljø medfører øget kompleksitet og mindre handlefrihed. Et miljø der derfor trækker i modsatrettede retninger. Den teknologiske udvikling vurderes dog at påvirke (reducere) kompleksiteten i højere grad end handlefrihed, hvorfor et selvstændigt operativt i sin nuværende form ses under pres. Teorien er sammenfattet i et diagram (bilag 3), der lister de udledte hypoteser og deres betydning i forhold til nødvendigheden af henholdsvis muligheden for et selvstændigt operativt niveau i en vilkårlig operation. 9. Kapitel. Perspektivering. Kapitlet drøfter mulighederne for en mere fleksibel teori. En teori der i højere grad fokuserer på opgaverne, der skal nedbrydes på vejen fra det politiske niveau til den enkelte soldat. En teori der anerkender, at der kan være forskellige forhold, der taler for flere eller færre selvstændige niveauer og derfor ikke fokuserer på, hvilket niveau løser hvilken opgave. En del af denne proces er at fjerne fokus på begreber som the operational level commander til fordel for joint. De fulde konsekvenser for kommandostrukturen vil sætte enten det strategiske niveau (ACO) eller de permanente HQ på operativt niveau under pres og medføre en mindre hierarkisk struktur med generiske Joint HQ, der kan gennemfører step up eller step down samt udskille CJTF situationsbestemt. 6

7 1. KAPITEL INDLEDNING 1.1. INDLEDNING Krigsføringens niveauer er en teori, der har til hensigt at organisere planlægningen og gennemførelsen af operationer m.h.p. at skabe en form for orden i krigens kaos. Hvor det strategiske og taktiske niveau kan spores langt tilbage, er det mellemliggende operative niveau af nyere dato. Det operative niveau fandt indpas i krigsteorien i mellemkrigstiden og var - dybest set - en konsekvens af et langt mere komplekst operationsmiljø. Under den Kolde krig betød Vestens konventionelle underlegenhed og politiske bindinger for forsvaret af den indre tyske grænse, samt en tillid til atomvåben, at det operative niveau ikke blev institutionaliseret i NATO eller Vesten. Først da tilliden til at en atomkrig kunne vindes (endsige begrænses) forsvandt, måtte der tænkes i nye baner. For NATO betød det en applicering af US Army AirLandBattle doktrin under navnet Follow on Forces Attack (FOFA). I konsekvens heraf blev det operative niveau integreret i NATO. Ironisk nok blev den doktrin, hvis formål var at håndtere en sovjetisk offensiv, indført samme år som Sovjetunionens opløsnings (1991). Det operative niveau er i dag en fast integreret del af NATO kommandostruktur. Det interessante spørgsmål, der rejser sig i denne forbindelse, er naturligvis: Hvorfor det? Spørgsmålet er om den teori, der var en konsekvens af behovet for at vinde en eksistenskamp i Vesteuropa, stadig er valid eller et udtryk for B.H. Liddell Hart s tese: "The only thing harder than getting a new idea into the military mind is getting an old one out" 1. Denne opgave bidrager til at afdække de funktioner og sammenhænge, der er forbundet med krigsføringens niveauer i almindelighed og det operative niveau i særdeleshed. Indeværende kapitel skaber rammen om opgaven og lader læseren følge vejen fra overskrift til undertitel og hovedspørgsmål OPGAVEFORMULERING OG INDFØRING I EMNET Opgaven, som formuleret af Institut for militære operationer (IMO), udgøres af overskriften: Kommando- og styrkestruktur. Overskriften leder tankerne hen på NATO kommando- og styrkestruktur. Adskillelsen mellem kommando- og styrkestruktur har været et centralt element siden NATO stiftelse i Styrkestrukturen referer til de styrker NATO har til rådighed. Opstilling af styrker er et nationalt ansvar, idet det er nationerne, der suverænt opstiller og tilmelder styrker til NATO styrkestruktur. Kommandostrukturen udgøres af NATO hovedkvarterer (HQ). De er bemandet af NATO personel og finansieret af NATO budget. Man kan således lidt forenklet sige, at NATO har kommando over kommandostrukturen, hvorimod NATO må forlade sig på nationernes tilsagn m.h.p. at anvende styrkestrukturen. Øverste niveau i styrkestrukturen er korps. Historisk bestod styrkestrukturen af nationale kvanter på minimum divisionsstørrelse et forhold der i dag med NATO Response Force (NRF) og udviklingen ikke mindst efter topmødet i Prag er blødt meget op. Den manglende multinationalitet på de lavere niveauer (division og ned) var en naturlig konsekvens af opgaver og de rådige styrker. Opgaven var et forholdsvis stationært forsvar af den indre tyske grænse. Styrkebidragene blev udgjort af mobiliseringshære. Da operationer pr. definition vanskeliggøres af multinationalitet, er det ikke overraskende, at niveauet for 1 lausewitz. 7

8 multinationalitet udgjordes af et niveau, der var så højt, at egentlig kampkorrespondance og koordination mellem forskellige nationaliteter ikke var nødvendigt. De forholdsvis forudsigelige opgaver for NATO betød endvidere, at NATO kunne målrette sin kommandostruktur mod geografiske opgaver. Ved udgangen af den kolde krig bestod NATO kommandostruktur således af 65 HQ, der hver rådede over forhåndstilmeldte styrker og havde et specifikt geografisk ansvar. 2 NATO kommandostruktur er siden reduceret af to omgange. Først til 20 HQ (1999) og i forlængelse af Prag topmødet til de nuværende 11 HQ. 3 Kommandostrukturen udgøres i dag af to HQ på strategisk niveau 4, tre HQ på operativt niveau og seks component commands (CC) på taktisk niveau. Efter Prag topmødet har de operative HQ ikke længere et egentligt geografisk ansvar, hvorved den forrige betegnelse Regional Commands er forsvundet. 5 Der er ikke meget, der peger på, at NATO er færdig med at transformere, hvilket dannelsen af Allied Command Transformation (ACT) vidner om ANALYSE AF OPGAVEN Som tidligere nævnt bryder NRF med principperne i NATO styrkestruktur. Fra store nationale formationer er NRF en langt mindre formation med et stort multinationalt islæt. 6 Meget taler for, at styrkestrukturen i stadig større grad vil blive forsøgt udviklet og optimeret med NATO som drivende kraft. 7 Selv om kommandostrukturen er reduceret voldsomt og de hidtidige geografiske bindinger er opløst, ses ikke samme brud med principper. Der er fortsat tale om en fast struktur med tre niveauer (strategisk, operativt og taktisk). Det er interessant, at de ændrede vilkår, der er ved at ændre styrkestrukturen radikalt, ikke har medført en egentlig konceptuel ændring af principperne i kommandostrukturen. Man kan i det lys spørge: Har NATO den rette kommandostruktur? Siden den kolde krigs ophør ses umiddelbart to ting at have ændret sig radikalt: Teknologien. Operationsmønstret. Teknologien - herunder særligt computerteknologien - har givet mulighed for en langt større behandling af data end før. Dette kombineret med forbedrede indhentnings- og kommunikationsmetoder har forbedret den højere førers mulighed for at kontrollere begivenhederne. 8 En direkte konsekvens heraf er Netværksbaserede operationer 9 (NBO), der netop udnytter disse muligheder til at synkronisere midlernes indsættelse m.h.p. at øge tempoet og effekten. Meget taler for, at NBO i sig selv medfører en fladere struktur med en høj grad af selvsynkronisering i organisationen. Det er derfor værd at overveje, om de forudsætninger, der var til stede, da det operative niveau blev formuleret, fortsat er gældende. Hvis det operative niveau blev indført, fordi det strategiske niveau ikke længere kunne kontrollere operationerne, hvad betyder det så, at det nu igen er teknisk muligt? Under den kolde krig var eksistenskampen det dominerende tema. Efter den kolde krig er konflikterne i langt højere grad blevet af normativ karakter. Begreber som humanitær intervention og andre mindre interventioner (Smaller Scale Contingincy) går igen i den Allied Command Tranformation (ACT) håndterer NATO transformation. Allied Command Operations (ACO) har ansvaret for indsættelse af enheder. 5 GL Ove Høgh-Guldberg Hoff,, NATO kommandostrukturens 3. niveau i lyset af NATO/EU-udvidelsen Militært Tidsskrift, nr. 3 JUL Let Opklaringseskadron tilmeldt NRF 4 indgik direkte under en Hollandsk brigade. 7 NATO Land Forces Structure/revision. 8 Cornish p NBO er en national betegnelse, USA taler om Network Centric Warfare og UK om Network Enabling Operations. 8

9 professionelle debat og har fundet indpas i doktrinskrivningen. NATO doktrin for Non- Aticle 5 Crises Response Operations (CRO) er eksempel herpå. I modsætning til kampen om nationens overlevelse kæmpes der nu om udbredelse af værdier som demokrati, menneskerettigheder m.v. Når sådanne værdier udbredes ved hjælp af bl.a. et organiseret voldsapparat (i.e. væbnede styrker), er det kun naturligt, at der i højere grad end tidligere er fokus på, hvorledes operationerne gennemføres. 10 Der peges på at kaptajner og korporalers handlinger kan få politiske og strategiske konsekvenser. 11 Populært tales om den strategiske soldat. 12 Det ændrede operationsmønster kunne altså pege på, at det ikke i alle tilfælde er hensigtsmæssigt eller muligt at indlægge et filter mellem det strategiske og taktiske niveau. Man kan her overveje om, Clausewitz tese: at krig er blot politikkens fortsættelse, men med andre midler 13 ikke i langt højere grad skal tages bogstaveligt? Opgaven kan altså på nuværende tidspunkt konkretiseres ved spørgsmålet: Er det operative niveau fortsat relevant? 1.4. RELEVANS I et forsøg på at slanke og effektivisere skal den nuværende kommandostruktur skæres med 13%. 14 Skal en kommandostruktur reduceres er der umiddelbart to principielle muligheder (Figur 1-1). 13 % Figur % En vertikal reduktion (salamimetoden) finder oftest anvendelse ved mindre justeringer af en struktur. At fjerne eller reducere et niveau er på mange måder et større indgreb, der dog i den rigtige situation kan få færre konsekvenser end salamimetoden. Det er i f.m arbejdet der skal afdække mulighederne for at fjerne eller reducere et niveau, at denne opgave skal finde sin berettigelse i form af et bidrag til processen. 10 Cornish p Cornish p Briefing ved DAMIREP NATO HQ 01 FEB 06. Kravet var 30%. Det politiske krav er 30%. 17 % er allerede gennemført ved topmødet i Riga NOV 06 forventes fremlagt en plan for den sidste besparelse. 9

10 1.5. ANALYSERAMMEN Teori. NATO illustrere sammenhængen mellem niveauerne ved Figur Figuren suppleres med følgende definition: the level of war at which campaigns and major operations are planned, conducted and sustained to acomplish strategic objectives within theatres or areas of operations 16. Videre fremgår det: The operational level of war provides the vital link, between strategic objectives and the tactical employment of forces 17. Teorien for krigsføringens niveauer tager altså udgangspunkt i tre selvstændige niveauer. Som det ses af figuren, er der overlap mellem niveauerne, men teorien er ikke specifik på mekanismerne i disse overlap. Man kan således sige, at i forhold til et arbejde med at undersøge mulighederne for en horisontal reduktion, er teorien i sin nuværende form ikke umiddelbart velegnet. Figur 1-2 Selvom teorien angiver, at der ikke er et entydigt link mellem det operative niveau og en bestemt enhedsstørrelse eller niveau, er et sådant link de facto at finde i NATO kommandostruktur. Tilstedeværelsen af disse permanente HQ giver mulighed for en empirisk undersøgelse i forhold til teorien. En undersøgelse, af hvorvidt det operative niveau er relevant, kan qua de permanente HQ fokusere på kommandoveje og arten af de produkter, det enkelte niveau udgiver eller modtager. Herved kan det operative niveaus rolle, funktion og ultimativt berettigelse kortlægges. Figur 1-3 viser det mulige udfaldsrum (yderpunkter) for en sådan undersøgelse. Figur AJP-01 p AJP-01 p AJP-01 p

11 Figuren yderst til venstre illustrerer en situation, hvor det strategiske niveau ved sin direkte indgriben i det taktiske niveau de facto har overflødiggjort det operative niveau. I midten ses en situation, hvor det taktiske niveau reelt løser opgaver svarende til det operative niveau. Yderst til højre ses udfaldet, såfremt empirien svarer overens med teorien. Med andre ord: en undersøgelse, der sammenholder de opgaver teorien foreskriver med dem, der rent faktisk løses. Undersøgelsen må nødvendigvis benytte sig af NATO dokumenter (befalinger, direktiver m.v.). Det har imidlertid vist sig overordentligt vanskeligt at tilvejebringe blot et spinkelt grundlag. Henvendelser til HQ afslørede, at de relevante dokumenter for en sådan undersøgelse var vanskelige at identificere. De dokumenter, der kunne identificeres, var alle klassificerede. Selvom der er åbnet mulighed for, at opgaven kan klassificeres, er de praktiske konsekvenser heraf store. 18 At gennemføre den skitserede undersøgelse falder derfor langt uden for de praktiske muligheder og rammer for nærværende opgave. En sådan undersøgelse kan tillige få et noget statisk præg og en lidt rigid opgørelse af, af hvem og hvordan opgaver løses. Faren herved kunne også være, at anbefalinger fremstilles på baggrund af den nuværende situation. Anbefalinger der ikke vil bidrage til forståelsen af teorien. En sådan forståelse for teorien må kunne tilvejebringes ved at fokusere på dynamikken i niveauerne. Da alternativet til tre niveauer er to, er der tilsyneladende god menig i at træde et skridt tilbage og vurdere, hvad der taler for to henholdsvis tre niveauer. Som nævnt står den formulerede teori svagt på dette område. Det betyder, at dette arbejde i langt højere grad end umiddelbart forventet får præg af at afdække og supplere den nuværende teori med henblik på at kunne svare på: Hvilke forhold taler henholdsvis for og imod et selvstændigt operative niveau. Det teoretiske grundlag er umiddelbart tilvejebragt af NATO. NATO publikationer er dog generelt underlagt det dilemma, at man på en den ene side ønsker at ensrette taktik, teknikker og procedurer samtidig med, at de enkelte nationer gennemfører doktrinudvikling parallelt. NATO publikationer er således ofte et produkt af laveste fællesnævner, hvilket giver et noget bagstræberisk præg. 19 Set i lyset af den teoritunge drejning af denne opgave kan NATO teori derfor ikke stå alene. Umiddelbart springer USA i øjnene qua deres toneangivende position indenfor nyere krigsteori. 20 Den nationale officielle teori på området udgøres af Feltreglement I. Selvom reglementet er en hærpublikation, behandler det som hærens øverste 21 publikation og i fraværet af en national Joint publikationer kortfattet det operative niveau. Denne behandling er imidlertid dateret 2000 og dermed ældre end såvel NATO som USA nyeste teori. Der synes derfor behov for at opdatere/kontrollere den nationale definition som en del af opgaven Analysemodel. Opgaven er at identificere de forhold, der enten kan tale for eller imod det operative niveau som selvstændigt niveau. Del I af analysen må derfor have til formål at konkretisere de forhold (kategorier). En tilbundsgående analyse af den moderne teori (i.e. NATO og USA) med det formål for øje forventes at give et væsentligt input. Det giver imidlertid næppe mening at kigge på teorien uden at se på dens oprindelse. Oprindelsen må give indikationer på de forudsætninger, der nødvendiggjorde en ændring. Forhold, der kan bruges til at afdække dynamikken eller funktionerne i teorien. Et historisk 18 Opbevaring af kilder, databehandling på egen pc, anvendelse af Internet ect. 19 OL Jens Riis-Vestergaard (2006), Organisationsudvikling i den amerikanske hær, Militært Tidsskrift, nr. 1- april 2006, p Operationskonst p HOKDIR direktiv for publikationsvirksomheden. 11

12 perspektiv må derfor inddrages. Det historiske og teoretiske perspektiv forventes at give mulighed for opstilling af en overordnet teori vedr. dynamikken mellem niveauerne. En operationalisering i en grad, der er nødvendig, m.h.p. at kunne anvende teorien i den ramme, den her er tænkt (reduktion af kommandostruktur), kræver imidlertid en yderligere nedbrydning. Som tidligere nævnt, er det vilkårene efter den kolde krig, der forventes at have ændret forudsætningerne væsentligt. Del II af analysen vil derfor være empirisk baseret m.h.p. at nedbryde teorien i mere konkrete hypoteser. Empirien (operationerne) skal anvendes til at påvise sammenhænge. Analysen tager derfor udgangspunkt i de operationer der vurderes bedst egnet til at på eller afvise de teoretiske sammenhænge (hypoteser). Hypoteserne vil dermed udgøre det operationaliserede analyseapparat for besvarelsen af spørgsmålet om, det operative niveau fortsat er berettiget. Analysemodellen fremgår af bilag Metode. Undersøgelsen af historiske perspektiver og moderne teori gennemføres for at kunne konkretisere og opstille en tese for dynamikken i krigsføringens niveauer. Det betyder, at de enkelte data analyseres, kvalificeres og vægtes. Overordnet anvendes således den kvalitative metode. I konsekvens heraf anvendes deskriptiv analyse som den gennemgående fremstillingsform, da den muliggør en umiddelbar vurdering og behandling af præsenterede data. Det begrænsede antal operationer i den aktuelle periode og det forhold, at hver operation af natur er unik, kan give problemer med tredje variable ved fastlæggelse af sammenhænge. At en operation har udviklet sig i en bestemt retning, kan principielt skyldes alt fra politisk bevågenhed til personligheden af de indsatte førere. Interview af aktørerne kunne minimere denne ulempe. Det er ikke praktisk muligt. Hertil kommer den nævnte begrænsning vedr. klassifikation. Konsekvensen heraf er, at undersøgelsen vil inddrage flere operationer m.h.p. at kunne udpege mulige årsagssammenhænge.. Muligheden for tredjevariable kan derfor ikke udelukkes, hvilket skal holdes for øje ved vægtning af de enkelte konklusioner. Mundtlige interview er gennemført som åbne halvstrukturerede interview. 22 Interview er identificeret ved minuttal Empiri. Ved valg af empiri må der indledningsvis foretages en tidsmæssig indsnævring. Da det er en grundliggende antagelse, at teknologien har betydning, må empirien være af nyere dato. Umiddelbart kunne det synes væsentligt at skelne mellem operationstyperne herunder større kampoperationer og stabiliseringsoperationer. Det fremgår imidlertid af Allied Joint Doctrine (AJP-01(C)) at: The Aliance has a single doctrine for operations: there is no difference in doctrine at the level of philosophy and principlesdue to differing mandates ot types of operations 23. Det svarer godt overens med USA, der heller ikke i sine publikationer (Joint Publication) foretager en sådan skelnen. På baggrund heraf og med ønsket om at søge bredt for at se sammenhænge indgår følgende operationer i den empiriske del af analysen: Balkan (KFOR/IFOR/SFOR). Afghanistan (Enduring Freedom og ISAF). Irak 1991 og Den generelle ulempe at den interviewede forfølger egen dagsorden vurderes ubetydelig da formålet er at afdække historiske forhold. 23 AJP-01 p. ix. 12

13 Man kan argumentere imod valget af USA ledede operationer, idet NATO ikke var væsentligt involveret og NATO derudover ikke er fuldt sammenlignelig med USA. Omvendt er formålet at afdække funktionerne i en teori. En teori der finder bred anvendelse. Netop fordi det operative niveau behandles på et mere konceptuelt plan, vurderes Irak overvejende at kunne indgå ligeværdigt med NATO egne operationer. Anvendte kilder fremgår af tillæg A SAMMENFATNING Titel. På baggrund af ovenstående ændres opgavens titel fra kommando og styrkestruktur til: Krigsføringens operative niveau. Undertitel. Med afsæt i ovenstående kan følgende undertitel opstilles: På baggrund af en analyse af den historiske udvikling og moderne krigsteori for det operative niveau opdateres den nationale definition. Med udgangspunkt heri og udledte målepunkter gennemføres en analyse af udvalgte operationer m.h.p at opstille en operationaliseret teori til besvarelse af spørgsmålet: Hvilke forhold taler henholdsvis for og imod et selvstændigt operativt niveau? Forudsætninger og afgrænsninger. Følgende udgør forudsætningerne for det videre arbejde: Opgaven skal ses i sammenhæng med et større (hypotetisk) arbejde der har til formål at afdække mulighederne for at slanke NATO kommandostruktur med yderligere 13%. Opgaven behandler ikke NATO Level of Ambition eller fysiske forhold som normer, kommunikationsudstyr, evnen til at deployere etc. Relevansen og den afgørende betydning, disse elementer har, anerkendes men ses ikke som et nødvendigt element i den konceptuelle tilgang til niveauerne. Læser forudsættes at have et almindeligt professionelt kendskab til NATO kommandostruktur og større militære operationer i nyere tid. Kildeindhentning afsluttet 13 APR 06. Formalia. Forkortelser fremgår af forkortelseslisten der af hensyn til læsevenligheden men i modsætning til retningslinjerne i Stabskursus Vejledningssamling er placeret som fold ud tillæg. Ordforklaring til præcisering af termer anvendt i denne opgave fremgår af tillæg B. Der anvendes i stor udstrækning engelske originaltermer m.h.p. at bevare nuancerne i teorierne. Begreber der ikke naturligt anvendes i den nationale professionelle debat (f. eks joint) anføres i citationstegn. Der anvendes grammatisk kommatering. Opgaven baserer sig i høj grad på åbne kilder og fastsættelse dermed til UKLASSIFICERET. I konsekvens heraf vil der ikke være anført nogen klassifikation på publikationen FKO BST

14 2. KAPITEL HISTORIK 2.1. FORMÅL Dette kapitel giver en indføring i baggrunden for og udviklingen af krigsføringens niveauer. Formålet er at kunne sætte de moderne teorier i den oprindelige kontekst. Kapitlet danner sammen med de to efterfølgende kapitler de nødvendige trædesten til en national definition og en forståelse for mulige sammenhænge TIDEN FØR 2. VERDENSKRIG Det kan være svært at identificere præcis, hvornår det tredje niveau 25 i krigsføringen fandt indpas i krigsteorien. Selv om det operative niveau ikke var formuleret som begreb, hævdes det, at Napoleon var den første, der de facto benyttede sig af det operative niveau. 26 Da Napoleon bl. a. blev berømt for at marchere delt og kæmpe samlet, kan man sige, at hans de facto anvendelse af det tredje niveau kan tilskrives større kompleksitet i synkroniseringen end, hvis hæren havde været holdt tæt sammen. Processen med at identificere oprindelsen af det operative niveau bliver ikke nemmere af et stort antal begreber, der alle refererer til en gradbøjning af termerne strategi og taktik 27. Allerede i 1838 publicerede en af Napoleons generaler (Antoine Henri de Jomini) f.eks. en bog, hvori begrebet Grand Tactics blev anvendt. 28 Sammenfattende kan man sige, at forudsætningen for at et sådant tredje niveau skal ses i lyset af den udvikling, der var sket på den teknologiske side i almindelighed og for krigsførelsen i særdeleshed. I tiden omkring 1. verdenskrig kan disse sammenfattes til: 29 En tilnærmelse mod total krig hvor alle samfundet ressourcer mobiliseredes bl. a. resulterende i enorme værnepligtshære. Øget ildkraft ved alle våben herunder ikke mindst artilleriet, der nu kunne levere indirekte ildstøtte over længere afstande. Flyenes stadig større betydning medførte behov for samvirke. Øget mobilitet herunder automobiler og jernbaner muliggjorde operationer over stadigt større afstande i et stadigt større tempo. 30 Sammenfattende betød udviklingen at det blev helt enkelt omögligt for en general att personligen leda det hele frän hästeryggen 31. I perioden efter 1. verdenskrig var det særligt Tyskland og Sovjetunionen 32, der var toneangivende i studierne af et muligt tredje niveau. Her ligger et element, der kan bidrage til at øge forvirringen om oprindelsen af det operative niveau. Hvor NATO teori understreger, at der ikke kan sættes lighedstegn begrebet operationskunst og det 25 NATO og USA har tre niveauer i form af det strategiske, operative og taktiske. England og Danmark arbejder med fire niveauer idet det strategiske er opdelt i det Militærstrategiske og Politisk strategiske (Military Strategy og Grand Strategy). 26 Operationskonst pp Grand tactics, Grand Strategy, Military Strategy, National Strategy e.c.t. 28 Operationskonst p Operationskonst p Operationskonst p Operationskonst p Clemmesen 17 minutter. Sammenfaldet mellem de to lande skyldes ikke mindst uddannelsessamarbejdet hvor bl.a. Guderian studerede med Tukhatsjevskij. 14

15 operative niveau, 33 så var det netop det, man gjorde i Sovjetunionen. Operationskunst blev angiveligt formuleret første gang af den sovjetiske teoretiker A.A. Svechin i hans bog Strategi fra Tyskerne derimod anvendte begrebet the operative level 35 til at beskrive et tredje niveau i krigsførelsen. I denne historiske gennemgang vil de to begreber blive anvendt synonymt. Ser man på det, der kendetegnede doktrinerne for de to lande i mellemkrigstiden, kan man sige, at begge lande i høj grad favoriserede manøvren i form af store omgående bevægelser og dybe gennembrud. Tysk doktrin manifesterede sig i krigens første år med kampagnen i Frankrig 1940 og Operation Barbarossa i 1941 som to klassiske eksempler. At Den Røde Hær ikke trådte i karakter i krigens første år kan tilskrives Stalins udrensninger, der efterlod Den Røde Hær med et de facto inkapabelt officerskorps. Vi ser således en mulig sammenhæng mellem det tredje niveau og operationernes karakteristika. Meget peger på, at det tredje niveau har været nødvendigt for at håndtere store (primært land) styrker og hurtigt kunne udnytte taktiske sejre til afgørende gennembrud. 36 At Tyskland ikke i højere grad kunne udnytte de spektakulære sejre kan henføres til en uhensigtsmæssig eller manglende strategisk ledelse. De vestlige allierede kopierede i nogen grad de tyske og sovjetiske metoder, men det var ikke forankret i en teori, ligesom begrebet det operative niveau ikke blev anvendt DEN KOLDE KRIG I tiden efter 2. Verdenskrig var doktrinudviklingen i høj grad præget af den kolde krig. Skævheden inden for konventionelle styrker medførte imidlertid en væsensforskellig udvikling. I Sovjetunionen, der var NATO overlegen i konventionelle styrker, anvendtes erfaringerne fra 2. Verdenskrig til en fortsat udvikling af operationskunsten. Den Røde Hærs anvendelse af operative echeloner og operative manøvregrupper kan ses i dette lys. NATO var, ud over at være konventionelt underlegen, også bundet af et politisk krav om fremskudt forsvar ved den indre tyske grænse. Med underlegne styrker og begrænset dybde i forsvaret er det en logisk konsekvens, at dette forsvar i høj grad blev baseret på atomvåben. Anvendelse af atomvåben måtte nødvendigvis bero på en politisk beslutning. NATO anvendte megen tid på at øve netop denne godkendelsesprocedure, 38 der selvsagt fandt sted på det strategiske niveau de såkaldte HILEX/WINTEX øvelser. 39 Anvendelse af taktiske atomvåben skulle i teorien delegeres til det operative niveau. Grundet den manglende dybde og mulighed for at manøvrere frit, var det operatives niveaus anvendelse således de facto reduceret til disponering af disse våben. 40 Idet der i nogen grad kan rejses tvivl om, at NATO nogensinde ville være kommet i en situation, hvor retten til anvendelse af taktiske atomvåben blev delegeret fuldstændigt, kan man med rette rejse tvivl om, hvorvidt NATO reelt havde et operativt niveau. Situationen ændrede sig for NATO i starten af 80 erne. 33 AJP p Operationskonst p Operationskonst p Clemmesen 16 minutter. 37 Clemmesen 17 minutter. 38 Clark p Generalløjtnant O. Høgh-Guldberg Hoff, NATO kommandostrukturens 3. niveau I lyset af NATO/EUudvidelsen, Militært tidsskrift, nr. 3, juli 2002 p Clemmesen 38 minutter. 15

16 I 1976 udgiver US Army Field Manual FM initierede en professionel debat om de udfordringer, et forsvar af Europa indebar. Årsagen til disse refleksioner nævnes at være USA oplevelser under Vietnam-krigen. 41. Men man må formode, at debatten om atomvåben også har spillet ind. Det politiske miljø og en stadig voksende erkendelse af, at en atomkrig næppe ville kunne styres 42, må have påvirket/tvunget de militære tænkere til at søge nye veje. Disse nye veje blev på mange måder udkrystalliseret med en banebrydende nyskrivning af FM i Publikationen beskrev doktrinen for AirLandBattle og var den første vestlige publikation, der behandlede operationskunst. AirLandBattle, der i bund og grund er et udtryk for manøvrekrigens principper, blev fortsat raffineret gennem 80 erne, indtil en nyskrivning i 1986 bl.a. anvender begrebet operationsteater 43 (i.e. Theatre of Operations). Den banebrydende betydning for krigsteorien understreges ved, at USA først i 1986 (i konsekvens af doktrinen) fastlægger et entydigt ansvar for udviklingen af joint doktriner. 44 FM og AirLandBattle kunne ses tæt på sin rene form under Golfkrigen i Doktrinen, der i bund og grund var designet til at håndtere det forventede sovjetiske echelonerede angreb på Europa, smittede selvklart af på udviklingen i NATO. I NATO kredse begyndte man på det tidspunkt (i.e. begyndelsen af 80 erne) en diskussion om Counter Concentration Operations. Dette førte til en begyndende planlægning af et mere elastisk forsvar med støre dybde og bevægelse. 45 Sammen hermed kom tanken om en synkronisering af operationerne i en dybdekamp (Deep Battle), kontaktslaget (Close Operations) og baglandsoperationer (Rear Operations). Ideen var, at operationerne i højere grad skulle fokuseres mod dybden af fjendes opstilling for herigennem at skabe forudsætning for kontaktslaget. 46 På trods af, at særlig Vesttyskland ønskede at bibeholde fokus på et forsvar uden større dybde, introducerede NATO i 1984 doktrinen om Follow-on forces Attack (FOFA). 47 Doktrinen gik, kort fortalt, ud på at ramme hele fjendens opstilling og ikke bare hans forreste enheder (særligt evnen til at standse den sovjetiske 2. operative echelon gav anledning til bekymring). 48 En naturlig konsekvens heraf var, at selve forsvaret skulle føres med så stor dybde, som de politiske bindinger tillod. At udnytte en dybde stiller krav om at kunne manøvrere med store formationer. For at FOFA skulle opnå den ønskede effekt, foreskrev doktrinen en koordination af operationerne på Theater of Operations niveau. Kravet herom, samt udviklingen inden for krigsteori i USA og UK, fører til, at NATO to år efter UK i 1991 officielt indfører det operative niveau mellem det taktiske og strategiske. 49 Ser man på ovenstående, gives det indtryk, at det operative niveau opstår som en logisk konsekvens af måden, hvorpå operationerne er tænkt gennemført. I tiden før og under 2 verdenskrig var det særligt evnen til at kontrollere store landstyrker, der berettigede indførelsen af niveauet, hvad enten det blev kaldt operativt niveau eller operationskunst. Efter 2. verdenskrig er der for NATO og Vesten de facto ikke tale om et egentligt operativt niveau. Dette skyldtes primært de manglende politiske muligheder for at manøvrere samt den politiske kontrol med atomvåben. I NATO blev anvendelsen af taktiske atomvåben associeret med det operative niveau. Først med en mere manøvrepræget doktrin (i.e. AirLandBattle og FOFA) blev der behov for et egentligt operativt niveau. Ideen bag disse doktriner var, at man kunne kompensere for numerisk 41 Operationskonst p Oprationskonst p Operationskonst p JP p. A Clemmesen 38 minutter. 46 FR I p Operationskonst p Operationskonst p Operationskonst p

17 underlegenhed ved anvendelse af manøvre. En ide man kan se udkrystalliseret i Golfkrigen 1991 og Irakkrigen Ser man på ovenstående, kan man sige, at der tegner sig et billede af en sammenhæng mellem store manøvrerende landstyrker og et behov for et egentligt operativt niveau. Denne betragtning understøttes af, at Sovjetunionen, hvis doktrin foreskrev offensive operationer med store formationer, bibeholdt niveauet under hele den kolde krig, hvorimod NATO og USA først implementerede dette efter betydningen af atomvåben var nedtonet og behovet for at gennemføre et mere bevægeligt forsvar var erkendt. Det er værd at bemærke, at NATO ikke anvendte begrebet under den kolde krig, men at det først blev indført samtidig med Sovjetunionens sammenbrud. Det er vigtigt at holde for øje, at indførelsen var en konsekvens af den udfordring, det var at gennemføre et forsvar af Europa overfor en konventionel overlegen modstander. At udviklingen i NATO så blev overhalet af begivenhedernes gang har principielt ikke noget med teorien at gøre. En anden nærliggende sammenhæng er forholdet mellem politisk kontrol og det operative niveau. Kernevåben var i Vesten underlagt stram politisk kontrol der var således begrænset råderum for underlagte myndigheder herunder et eventuelt operativt niveau. Da kernevåbnene ikke længere udgør det udslagsgivende (jf. doktrinen) element, gives mulighed for et tredje niveau SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION Der ses historisk at være en sammenhæng mellem omfattende manøvrer med store (land)formationer og behovet for det operative niveau. Store formationer skal i den forbindelse både ses fysisk (multikorps) men også i kompleksitet (synkronisering af FOFA). Herunder var det tredje niveau en forudsætning for at kunne handle hurtigt og omsætte taktiske sejre til afgørelser. Det operative niveau er opstået i lyset af et operationsmiljø, hvor kampen ville stå mellem store konventionelle styrker. En kamp hvor den konventionelt underlegne søgte at kompensere ved øget manøvre og en større grad af synkronisering af midlerne. Klassisk har det operative niveau derfor ikke en funktionalitet i forhold til Non-Article 5 CRO. Herudover ses en mulig sammenhæng mellem graden af politisk kontrol og funktionaliteten af det operative niveau. En stor grad af politisk kontrol taler således umiddelbart imod behovet/muligheden for det operative niveau. 17

18 3. KAPITEL NATO TEORI 3.1. FORMÅL Nærværende kapitel beskriver og analyserer NATO doktrin for det operative niveau. Målet med kapitlet er således sammen med foregående og efterfølgende kapitel at skabe grundlaget for en operationalisering i kapitel 5. Målet med kapitlet er endvidere at bibringe læseren og forfatteren en dybere viden om mekanismer og begreber. Det gør det muligt at sætte foregående og efterfølgende kapitel i den rette kontekst GENERELT AJP-01 (C) Allied Joint Doctrine er placeret øverst i NATO doktrin hierarki. 50 AJP har status som nøglepublikation. En forenklet udgave af NATO publikationshierarki fremgår af Figur 3-1. AJP-01 AJP-2 AJP-3 AJP-4 AJP-5 AJP-6 AJP-7 AJP-9 AJP-x.x AJP-x.x.x Supporting doctrine ATP s Værnspublikationer (Navy, Army, Airforce) Figur 3-1 AJP-01 definerer det operative niveau som: the level of war at which campaigns and major operations are planned, conducted and sustained to acomplish strategic objectives within theatres or areas of operations 51. Videre fremgår det The operational level of war provides the vital link, between strategic objectives and the tactical employment of forces 52. I forlængelse heraf angiver AJP-01 en række opgaver som knytter sig til hvert niveau: Det strategiske niveau: Identify the broad mission statement, strategic and military goals, and define the campaign objectives/end-state that would constitute success. Recognise any political, financial or legal constraints and restraints on the use of force, with particular regard to alliance partners. Define the force capabilitiees and the need for a stretegic reserve. Establish the outline command and financila arrangements. Analyse the military risks Allied Joint Doctrine Hierarchy. 51 AJP-01 p AJP-01 p AJP-01 p

19 Det operative niveau: Deciding what operational objectives are necessary to achieve strategic objectives. Thise decisions will be taken with due regard to political considerations Deciding in what seguence these operational objectives should be achieved. Allocating forces and resources necessary for subordinate commanders to be able to achieve their operational missions. Determining logistic requirements and setting priorities, in consultation with natios, for the provision of logistic support to sustain operations. Directing the activities of those formations or units not delegated to subordinate commanders, especially those earmarked as operational reserves. Coordinating and integrating operations with the other instruments of power 54. Det taktiske niveau: Forces are employed to cunduct military task and gain military objectives. Succesful accomplishment of these obejctives is designed to contribute to succes at the operational and strategic levels 55. NATO peger selv på, at det særligt i det nuværende sikkerhedsmiljø kan være svært at skelne mellem de enkelte niveauer and the different levels of operations merge because even a small tactical incident could be considered politically sensitive and thus its conduct under strict supervision at the strategic level 56. Det er imidlertid af afgørende betydning, at føreren på det operative niveau gives de nødvendige ressourcer og tildeles den fornødne autoritet til at nå sine mål herunder friheden til fleksibelt at justere planen i overensstemmelse med udviklingen. 57 Herunder er fredom of action to deploy reserves, set priorities and allocate maritime, ground, air, space and support assets is of critical importance 58. Ovenstående giver en ide om teorien for det operative niveau. Et mere detaljeret billede vurderes at kunne tilvejebringes ved at studere de funktioner, der indtil nu er set forbundet med niveauet. Umiddelbart udgøres disse af kampagnen og begrebet joint. Det kan dog næppe stå alene. Krigsføringens kredsløb dikterer sammenhængen mellem doktrin, organisation og teknologi. Opgaven må derfor kort her behandle NATO doktrin for at kunne udlede evt. bidrag til teorien. Endelig giver det specielle forhold, at NATO kommandostruktur har permanente HQ på det operative niveau en mulighed for at udlede NATO teori gennem opgaverne for disse HQ 54 AJP-01 p AJP-01 p AJP-01 p AJP-01 p AJP-01 p

20 3.3. KOMMANDOSTRUKTUR NATO kommandostruktur fremgår af Figur NATO HQ Bryssels Strategic ACO Mons ACT Norfolk JFC Brunssum Joint HQ Lispon JFC Naples CJTF CJTF Operational ACC MCC LCC ACC MCC LCC Component Styrkestruktur Figur 3-2 AJP-01 angiver, at der ikke er et entydigt link mellem det operative niveau, en enhedsstørrelse eller et bestemt HQ. 60 Ser man på kommandostrukturen, bemærkes det, at de enkelte HQ er indplaceret i forhold krigsføringens niveau. Forholdet kan forklares med Combined Joint Task Force (CJTF) koncepten. CJTF HQ er planlagt udskilt fra de permanente HQ. CJTF vil blive designet til hver mission, hvorfor størrelse og indhold ikke er forudbestemt. 61 Det svarer overens med udsagnet om, at der ikke er en entydig enhedsstørrelse forbundet med niveauet. En anden forklaring skal søges historisk, idet den nuværende kommandostruktur afløste en kommandostruktur med to regional commands (nord og syd). Hver af disse havde ansvaret for krigsplanlægning og gennemførelse af operationer i deres respektive områder (Joint Operations Area (JOA)). 62 NATO har således en tradition for permanente HQ på det operative niveau. Det betyder ikke, at det alene er disse HQ, der kan optræde på det operative niveau. Den primære rolle for hvert af de to Joint Force Commands (JFC) er at kunne føre en Major Joint Operation eller i initialfasen en operation større end Major Joint Operation. I AJP-01 anvendes formuleringen or an operation 63. Anvendelsen af eller (or) frem for og (and) kunne pege på at det operative niveau alene bør føre en operation og altså ikke flere indbyrdes uafhængige operationer. CJTF koncepten understøtter denne vurdering, idet koncepten netop indebærer, at et nyt HQ (CJTF) opstilles i tilknytning til en ny mission. Ved aktivering udpeges en fører for CJTF (godkendes af militærkomiteen). Selv om CJTF udskilles fra CJF HQ Brunssum og Nables, er der altså tale om et nyt HQ på det operative niveau. Samtidig peger det på, at der alene kan være ét operativt niveau i samme kommandovej. 59 Egen tilvirkning på baggrund af AJP-01 og MC 324/1. 60 AJP-01 p Briefing ved JFC Brunssum 03 MAR AJP-3 p AJP-01 p

21 Delkonklusion. Der kan næppe være mere end et operativt niveau i samme kommandovej. Noget tyder på at et HQ på det operative niveau ikke kan have ansvaret for operationer i mere end et JOA DOKTRIN AJP-01 understreger, at et væsentligt element i det nuværende operationsmiljø er, at flere operationstyper gennemføres simultant. 64 Kampoperationer kan finde sted sideløbende med andre operationer såsom humanitær assistance, opretholdelse af ro og orden etc. Campaign success is therefore likely to depend on understanding such simultanineity 65. Selv om elementet af simultanitet forventes at være konstant, vil der normalt - afhængig af situationen - være elementer, der er mere fremherskende end andre. NATO anvender her kampagnetemaer til at beskrive rammen for en indsættelse. Begreberne Artikel 5 og Non-Artikel 5 CRO udgør således ikke den begrebsmæssige ramme til at beskrive vilkårene for indsættelsen. En sådan ramme eller kampagnetema identificeres på det operative niveau. 66 Figur illustrerer skematisk det simultane element i overensstemmelse med skiftende kampagnetemaer. På baggrund af ovenstående er der meget, der peger på, at en væsentlig funktion af det operative niveau er at udpege Figur 3-3 (definere) det overordnede kampagnetema og definere opgaver for underlagte myndigheder, der afspejler det simultane element. Det simultane element udkrystalliseres i en simultan indsættelse af underlagte enheder i operationsformerne: Offensive-, defensive-, og stabilityoperations (Figur 3-3).Underlagte enheder udgøres normalt af CC, men især ved mindre operationer kan det operative niveau lede indsættelsen direkte. 68 Kampagnen gennemføres indenfor et for et JOA, der fastlægges af det strategiske niveau (SACEUR), men den samlede plan for operationerne i et JOA knytter sig direkte til det operative niveau AJP-01 nævner i en fodnote three block war. Three block war er US Marines terminologi for det simultane element. US Army anvender begrebet Full Spectrum Operations til at beskrive det simultane element i doktrinen. Sidstnævnte doktrin er annekteret som dansk Hærdoktrin under navnet Fuldspektrumoperationer. 65 AJP-01 p AJP-01 p AJP-3.2 figur AJP-01 p AJP-01 p

22 Delkonklusion. Det operative niveau har ansvaret for operationer i et JOA. Det operative niveau leder normalt operationer gennem CC, idet tilstedeværelsen af disse ikke er et krav. Teorien giver mulighed for, at et HQ på det operative niveau kan indsætte enheder direkte. En væsentlig funktion for det operative niveau er fastlæggelse af kampagnetemaer og i den forbindelse sekvensering af underlagte enheders indsættelse i operationsformerne: Offensive-, Defensive, Stabilityoperations KAMPAGNEN Definitionen viser, at kampagnen er et afgørende element for det operative niveau. At netop kampagneplanlægning hører til på det operative niveau og ikke underliggende niveauer, understøttes af mission statement for land components (LCC), der bl.a. siger: Commander Allied Land Component Command [ ] is to be prepared to plan and execute battles and engagements within an overall campaign 70. Kampagner defineres som: A set of mlitary operations planned and conducted to achieve a strategic objective within a given time and geographical area, which normally involve maritime, land and air forces 71. Det stemmer godt overens med de tidligere anførte opgaver. De første refererer netop til at nedbryde det strategiske mål (objectives) til et antal operative mål, herunder beslutte i hvilken rækkefølge disse mål skal nås (seguence). AJP anvender følgende figur til at angive elementerne i kampagnen (Figur 3-4) 72 : Figur 3-4 Som det fremgår af figuren, indeholder begrebet kampagne en lang række elementer. De væsentligste er fremhævet. Nogle af disse er egentlige produkter (fysiske) som f.eks. the campaign plan. Andre refererer i højere grad til mentale processer. 70 LCC Heidelberg p. 4 (der refereres her til et MC 0530 draft). 71 AJP-01 Lexicon AJP-01 p

23 Kampagnen kan overordnet opdeles i planlægning og gennemførelse. Følgende elementer ses relevant at undersøge nøjere. Planlægning. o End-state. o Center of Gravity. o Campaign Fulcrom. o The Decisive Act, Decisive Point og Lines of Operations. o Seguencing og Phases. o Termination. Gennemførelse. o Tidshorisonter. o Værktøjer Planlægning. Planlægningsfasen domineres af begrebet Operational Art, som overvejende er en mental proces. Processen, der ikke er forbundet til et bestemt niveau, 73 kan udtrykt i sin korteste form formuleres således: operational art determines when, where and for what purpose forces will conduct operations 74. Processen besvarer følgende spørgsmål: hvad skal vi nå (Ends), hvordan kan vi nå det (ways) og med hvilke midler (means). Operational Design operationaliserer og raffinerer ideerne fra Operational Art. Campaign Design Concepts er broen mellem de to begreber og omfatter de elementer, det operative niveau anvender til at beskrive/anskueliggøre kampagnen. De væsentligste af disse behandles efterfølgende. End-state er den tilstand, der skal være opnået ved operationens afslutning. The political and/or military situation to be attained at the end of an operation, which indicates that the objective has been achieved 75. Sammenholdt med definitionen for en kampagne må der være et væsentligt sammenfald mellem det operative end-state og det strategiske end-state. Hvilket understøttes af MC 324/1, der anfører at kampagnen opnår det militære strategiske end-state. 76 Det må samtidig betyde, at på det strategiske niveau er end-state opdelt i flere, hvoraf det militære er det ene. Centre of Gravity (COG) Analysis er en væsentlig del af operationsanalysen. I sin fulde form leverer den væsentlige input til formulering af b. la. high value targets og dermed targeting. I erkendelsen af at militære enheder næppe alene kan ramme et fjendtligt COG, eksisterer der på det operative niveau et væsentligt link mellem det strategiske COG og det militære (i.e. operationelle) COG. Det strategiske COG vil ofte være bredt formuleret ved f.eks. moral, lederskab o. lign. Det operative COG er derimod i højere grad en fysisk genstand, der kan rammes. 77 I formuleringen af en teori for det operative niveau er sammenhængen mellem de to COG således tilsyneladende et væsentligt element. NATO angiver, at der sædvanligvis er et COG på hvert niveau og at der på hver niveau godt kan være flere COG. 78 Umiddelbart kan det ses at stride mod ønsket om at fokusere egen indsats. Omvendt kan man i lyset af doktrinen, der netop foreskriver det simultane element, godt forestille sig situationer med flere COG på samme niveau. En nutidig intervention må formodes at inkludere nedkæmpelsen af en form for væbnet 73 Det at skabe en grundide for en kommende operation er universelt for førere på alle niveauer. Begrebet anvendes sjældent på lavere niveauer men indholdet/formålet er grundlæggende det samme. 74 AJP-01 p AJP-01 p At this level, based on strategic military guidance, military campaigns are planned, conducted, sequenced, directed and sustained in order to achieve the required military end-state (MC 324/1 p. 9) 77 AJP-01 p AJP-01 p

24 modstand og genoprettelse af stabiliteten i området. En sådan situation ses at kunne udløse flere COG på samme niveau. Ét der retter sig mod den væbnede modstander og ét der retter sig mod befolkningens accept af besættelsesmagten. Campaign Fulcrom er beskrevet som det tidspunkt, hvor den ene side begynder at vinde og den anden side begynder at tabe. 79 Der er således en vis lighed med begrebet Culmination Point (kulminationspunkt), som beskriver det tidspunkt, hvor planen ikke længere kan gennemføres som planlagt. 80 Ved at fokusere på det punkt (tilstand) kan kampagnen tilrettelægges, så end-state nås inden kulmination. Teorien er ikke præcis i sin angivelse af forskellen på begreberne og deres anvendelse. Fulcrom kan oversættes til omdrejningspunkt, hvilket indikerer, at Campaign Fulcrom bør ses mere bredt. Da overvejelserne gennemføres som en del af Operational Art processen og dermed den mere eksplorative del af analysen, kan man sige, at Campaign Fulcrom hjælper til at synkronisere kampagnen. Der må således være et positivt Campaign Fulcrom ved f.eks. overgangen fra defensive til offensive operationer. Identificeringen af kulminationspunkter tjener derimod til at identificere tilstande, der søges opnået (ved fjenden) og undgået (egne). The Decisive Act var i sin oprindelige form (Clausewitz) et afgørende slag eller et slag, hvor initiativet blev frarevet fjenden. Der er således en sammenhæng til både COG og Campaign Fulcrom. I dag opnås en sådan tilstand sandsynligt gennem en række af operationer. Selv med fraværet af ét afgørende slag, er det fortsat vigtigt, at føreren identificerer den operation eller kombination af operationer, der forventes at være The Decisive Act. 81 For land har NATO indtil videre arbejdet med en operative ramme bestående af: Deep-, Rear- og Closeoperations 82 en opdeling, der vil blive afløst af shaping, sustaining og desisive operations. 83 Hvis man sætter lighedstegn mellem begreberne, gives en vis forklaringskraft til forståelse af begrebet The Decisive Act. Processen tjener således til en mental synkronisering af de forestående handlinger (operationer). Hvilke forudsætninger, der skal tilvejebringes for at afgørelsen kan finde sted samt hvor denne forventes at falde i tid eller rum. Det er nærliggende at behandle begrebet Decisive Point i denne sammenhæng. Decisive Point er: a point from which a hostile or friendly centre of gravity can be threatened. This point may exist in time space or information environment 84. Decisive Points er således trædesten på vej mod fjendes COG eller til at beskytte eget. Selv om Decisive points jf. AJP er logisk udledt af COG analysen, synes det dog også muligt at se en væsentlig sammenhæng med begrebet The Decisive Act. Hvis The Decisive Act tjente til en mental synkronisering, så kan man sige, at Decisive Point er manifestationen af denne synkronisering. En yderligere synkronisering af Decisive points gennemføres ved Lines of Operations. Lines of Operations tjener til at indordne Decisive Points på vejen mod fjendes COG. Lines of Operations kan normalt angives som Component, Objectives eller effektbaserede lines. 85 Sammenholder man formålet med Lines of Operations med doktrinen, ses det, at begge har til formål at understøtte det simultane element. Derfor må det være naturligt, at Lines of Operations kan angives ved operationsformer. En sådan tilgang vil 79 AJP-01 p FR I. 81 AJP-01 p ATP AJP AJP-01 p Undervisning ved Stabskursus II (IMO ). 24

25 netop kunne angive, hvorledes tyngden mellem operationsformerne skifter over tid, i faser og i tilknytning til the predominant campaign theme. 86 Seguencing og Phases gennemføres i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at gennemføre alle operationer simultant eller hvor en operation afhænger af en anden. Faser markerer typisk overgang fra en operationsform til en anden. Oftest vil det være udtrykt i de forudsætninger, der skal være tilvejebragt inden næste fase kan påbegyndes. Traditionelt har en sådan fase kunne identificeres ret entydigt (overgang fra defensive til offensive operationer). Med en doktrin, der foreskriver en simultan indsættelse i flere operationsformer og hvor the predominant campaign theme skifter gradvist over tid, må det være en logisk konsekvens, at et sådant skift mellem faser kun vanskeligt lader sig identificere. Det er således muligt at forestille sig dele af en styrke indsat i kampoperationer, mens en anden del er overgået til en fase med stabiliseringsoperationer. Noget tyder på, at i alle andre kampagner end større kampoperationer mister faserne noget af sin oprindelige betydning, idet et faseskift næppe kan dække hele JOA. Ikke desto mindre vil det være nødvendigt, at identificere det punkt, hvor vilkårene for indsættelsen skifter. Det kan derfor udledes, at seguencing og phases ikke er et kendetegn for det operative niveau men, at det operative niveau har en vigtig rolle med at identificere disse overgange. Termination er det punkt, hvor kampagnen slutter d.v.s. det tidspunkt, hvor det operative end-state er nået. 87 Dette punkt kan meget vel nås, inden det strategiske endstate er opfyldt. Netop det forhold gør termination interessant for det operative niveau. Termination kan inkluderer hjemdeployering af styrker, men i et miljø hvor langvarig militær tilstedeværelse snarere er reglen end undtagelsen, må det punkt i virkeligheden snarere markere overgangen til noget andet. Da militære styrker løser deres opgaver i kampagner, må det naturligt være en ny kampagne. Vi kan således udlede, at der i forlængelse af en kampagne vil være en termination, der kan betyde at konflikten er slut men oftere markerer starten på en anden kampagne. Det må samtidig betyde, at der i samme strategiske kampagne kan være flere kampagner på det operative niveau. Delkonklusion. På det operative niveau er der et stort sammenfald med det strategiske end-state. I forlængelse af end-state findes termination, der både kan betyde afslutning af operationen men også påbegyndelsen af en ny kampagne. Kampagnen er tilsyneladende et redskab forbeholdt det operative niveau og er det middel, det operative niveau bruger til at nå de nedbrudte strategiske mål (i.e. operative mål). Kampagnen skal ses i sammenhæng med andre ikke militære kampagner. Forud for end-state ligger et eller flere COG, der sammen med The Decisive Act tjener til at fokusere egen indsats. Den fokusering udkrystalliseres i Decisive Points, der er arrangeret langs Lines of Operations. De kan angives i form af: effekter, objectives, component eller operationsformer. Det operative niveau kan anvende sequencing og phases som et vigtigt værktøj til, at angive skift i kampagnetema og overordnet ramme for indsættelsen. 86 Årsagen til, at en sådan mulighed ikke er anført i NATO doktrin, kan skyldes, at terminologien forbundet med Lines of Operations er ældre end doktrinen. En doktrin der først med den endnu ikke udgivne AJP bliver operationaliseret. 87 AJP-01 p

26 3.6. GENNEMFØRELSE Stabe og chefers virke på de højere niveauer er styret af aktiviteter forbundet med begrebet Battle Rythm (Figur 3-5). 88 Det interessante er at undersøge hvad der karakteriserer føring på det operative niveau. Herunder er tidshorisonter og føringsværktøjer interessant. AJP-01 nævner ikke en specifik tidshorisont forbundet med processen. Normalt forbinder man føring med hurtigt trufne beslutninger. Hvor hurtigt hurtigt er, må nødvendigvis være en relativ faktor afhængig af niveauet. En indikation på tidshorisonter får vi ved at kigge på de parametre, der er gældende for en division. Her gennemfører S5 (plans) planlægning på Figur 3-5 en minimum 72 timers tidshorisont. S5 planlægning er baseret på egen vurdering af situationens udvikling eller på ændrede opgaver, direktiver eller vilkår fra foresatte. Ændrede direktiver fra foresatte må være et udtryk for foresattes føring. Hvis det er sandt, tegner der sig et billede af en automatik, hvor et niveaus føring udløser planlægning ved det underliggende niveau. Denne automatik understøttes af, at lavere niveauer arbejder indenfor stadigt kortere tidshorisonter. Set i lyset af at divisioner p.t. er dimensioneret til at arbejde i korpsramme og de 72 timer er defineret i denne ramme. Under overholdelse af 2/3 dels reglen 89 må korps have en tidshorisont på 96 timer. Selv om der, som tidligere anført, ikke er en entydig sammenhæng mellem det operative niveau og enhedsstørrelsen, så indikerer ovenstående, at horisonten næppe er under 96 timer. 90 Kontrol med igangværende operationer er universelt for alle niveauer. Specielt for det operative niveau understreges betydningen af not [to] get distracted by tactical level events and so lose sight of the operational end state 91. AJP-01 anfører bl.a. følgende føringsværktøjer: Skift af støtteforhold. 92 Der arbejdes med begreberne supporting og supportet commander. Disse begreber er et væsentligt værktøj til at angive, hvilken støtte en CC skal yde til en anden. 93. Contingency plans er et samlende begreb for planer, der afspejler mulige alternative udviklinger inden for kampagnen. Det være sig inden for den / de igangværende fase(r) (branches) eller for efterfølgende faser (sequels), såfremt forudsætningen herfor er ændret. 88 AJP-01 p. 6A Af den rådige tid må et niveau højst anvende 1/3 idet underlagte enheder bør råde over 2/3 af tiden. 90 Svarende til en situation hvor landcomponent er en division. NRF 14 med Danske Division som landcomponent kan blive et eksempel herpå. 91 AJP-01 p AJP-01 p AJP-01 p

27 Lines of Operations anvendes i denne sammenhæng til at kontrollere, hvorvidt kampagnen forløber i overensstemmelse med hensigten. Campaign Plan Schematic og Synchronization Matrix er de to værktøjer, der operationaliserer Lines of Operations. 94 Behov for justering i den overordnede kampagneplan må derfor nødvendigvis udtrykkes gennem disse. Delkonklusion. Føreren for det operative niveau er normalt ikke engageret i den taktiske gennemførelse. Føring finder sted men i form af en mere overordnet justering af kampagnen herunder støtteforholdet mellem CC, idet planlægningshorisonten udgør minimum 96 timer JOINTNESS Flere steder i AJP-01 anvendes begrebet Joint Force Commander synonymt med Operational level commander. 95 Det kunne pege på, at NATO sætter lighedstegn mellem jointness og det operative niveau. Ser vi på definitionen for Joint: Adjective used to describe activities, operations and organisations in which elements of at least two services participate 96, ses det, at den ikke er knyttet til et bestemt niveau. Isoleret giver definitionen således ingen automatisk sammenhæng mellem joint og det operative niveau. Det må isoleret betyde, at jointness kan forekomme på andre niveauer, idet der alene er tale om opgaver, der løses af mere end et værn. NRF indsat i rammen af en større formation 97 kan også være et eksempel på en joint enhed på et lavere niveau. Som tidligere nævnt, kan der jf. NATO teori ikke sættes lighedstegn mellem en bestemt enhedsstørrelse og det operative niveau. Det er her nærliggende at spørge, hvorvidt det operative niveau kan være ikke joint. Hvis det operative niveau alene måles på at være bindeleddet mellem det strategiske og taktiske niveau, kunne man argumentere for, at joint ikke er et krav. Man kan i den forbindelse pege på, at det alene er formålet og den effekt en handling har, der afgør, hvorvidt niveauer er taktiske eller operative. NATO AJP-01 er ikke specifik på området. Et kig ned i doktrinhierarkiet til ATP-3.2 giver et klarere svar: At the operational level, forces will always conduct joint operations 98. Delkonklusion. Man kan således konkludere, at det operative niveau altid er joint, idet dog jointness ikke nødvendigvis er ensbetydende med det operative niveau men meget vel kan forekomme på lavere niveau. 94 AJP-01 p Se f.eks AJP-01 p AAP-6 p. 2-J Expeditionary Operations p ATP-3.2 p. xxix. 27

28 3.8. SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION På baggrund af ovenstående kan man sammenfatte NATO teori og begrebsapparat i Figur 3-6 der viser funktionerne af kampagnen i rammen af den strategiske kampagne. Strategisk end-state Diplomatic Information Handlefrihed Military Economic *5 *5 *7 *5 *5 *5 *6 *4 *5 *4 *5 *5 *6 *8 *8 *1 *8 *2 *3 (Joint) Operational Art udkrystalliseret i Operational Design og Campaign plan. Strategisk COG Figur 3-6 Figuren er ikke proportioneret perioden fra det militære end-state til strategiske endstate kan være længere end den foranliggende periode. Der knytter sig følgende bemærkninger til figuren: *1) Operativt end-state. Der hersker et væsentligt overlap med det strategiske end-state. Eget end-state nås før en negativ Campaign Fulcrom. *2) Termination. Redeployering eller påbegyndelse af ny kampagne. *3) Evt. ny kampagne. *4) Et eller flere operative COG. *5) Decisive points. *6) Operational Objectives. *7) The Decisive Act. En synkronisering i decisive, shaping og sustaining og udkrystaliseret i decisive points. *8) Phases. Herudover kan det konkluderes, at på trods af, at der er mange funktioner knyttet til det operative niveau, så finder mange også sted på andre niveauer. På nuværende tidspunkt er kampagnen, nedbrydning af strategiske mål, stor handlefrihed og håndtering af komplekse operationer kendetegn ved det operative niveau. 28

29 4. KAPITEL USA TEORI 4.1. FORMÅL Formålet med nærværende kapitel er at præcisere den moderne teori for krigsføringens niveauer. Kapitlet redegør for USA doktrin og sammenligner den med NATO m.h.p. at afdække lighedspunkter, forskelligheder og baggrunde herfor. Kapitlet danner således sammen med de forrige to kapitler de nødvendige byggesten til vurdering af den nationale definition og operationalisering af teorien GENERELT Som tidligere nævnt, blev USA doktrinudvikling for joint doktriner først sat i system i I lighed med NATO er publikationerne opbygget i et indbyrdes hierarki med JP 1 Joint Warfare og JP 0-2 Unified Action Armed Forces som de to retvisende publikationer. 99 En forenklet oversigt over doktrinhierarkiet fremgår af Figur Det ses, at hierarkiet i stort er opbygget som NATO, hvilket kan forklares med, at det var USA der i 80 erne initierede den debat, der efterfølgende smittede af på NATO. JP 1 er en meget overordnet publikation formålet synes at være at sætte rammen for de væbnede styrkers opgaver i forhold til nationens mål. Det substantielle (konkrete) indhold er derfor begrænset set i forhold til formålet med kapitlet. Generelt er de øverste USA publikationer meget lidt fokuserede på krigsføringens niveauer. JP 0-2 er i stedet fokuseret på Joint operationer. Begrebet jointness fylder generelt mere end i NATO og man støder derfor heller ikke på et begreb som the operational level commander. JP 1 JP 0-2 JP 1-0 JP 2-0 JP 3-0 JP 4-0 JP 5-0 JP 6-0 Supporting doctrine Værnspublikationer (Navy, Army, Airforce, Marine) Figur 4-1 Først i JP 3-0 findes en egentlig behandling af krigens niveauer. Her defineres det operative niveau som: The operational level links the tactical employment of forces to strategic objectives 101. Definitionen er således i god overensstemmelse med NATO. Det anføres videre at The focus at this level is on operational art [ ]. Operational art determines when, where, and for what purpose major forces will be employed 102. Hvor det umiddelbart kunne tyde på, at netop operational art er et karakteristikum for det operative niveau, understeger JP 3-0 dog senere, at operationel art gennemføres på andre og levere liggende niveauer. 103 Det er også i god overensstemmelse med NATO. 99 Joint Publications are arranged in a hierarchy. All doctrine is consistent and linked to the two capstone publications, Joint Pub 1 and Joint Pub 0-2. ( 100 JP p. v. 101 JP 3-0 p. II JP 3-0 p. II JP 3-0 p. II-3. 29

30 Det er værd at bemærke, at begrebet major forces er anvendt i forbindelse med beskrivelse af det operative niveau. Det stemmer godt overens med de historiske betragtninger, at omfanget af operationen herunder den fysiske størrelse i form af de involverede enheder har betydning for behovet for et selvstændigt operativt niveau. Delkonklusion. Operational art er et væsentligt element for det operative niveau, idet anvendelsen heraf ikke er begrænset til det niveau. Uagtet at det operative niveau er karakteriseret ved den effekt operationerne har, må det ikke overfortolkes. Der knytter sig således et størrelseskriterium til det operative niveau KOMMANDOSTRUKTUR USA kommandostruktur adskiller sig fra NATO ved, at der ikke er udpeget et egentligt operativt niveau. Kommandostrukturen fremgår af Figur Det fremgår af figuren, at der er en lang række kombinationsmuligheder m.h.p. situationsbestemt at kunne formere Joint enheder. Unified Commands er også benævnt Combetant Commands. Der er i alt 9 Combetant Commands, hvoraf de 5 er ansvarlige for planlægning og gennemførelse af operationer i et bestemt ansvarsområde (AOR). De fire andre er funktionelle tjenester. 105 Ser man på figuren, kan det politiske niveau identificeres til præsidenten og forsvarsministeren (Secretary of Defense). Sammenlignes med NATO, kan dette niveau sidestilles med NATO HQ og North Atlantic Counsil. Unified Commands ville så umiddelbart placeres på det strategiske niveau svarende til ACO og ACT. Muligheden for at underlægge Joint Task Force (JTF) og Subordinate Unified Commands vil korrespondere til Figur 4-2 NATO kommandostruktur og umiddelbart placere disse på det operative niveau (som NATO JFC). Mod dette taler muligheden for direkte at underlægge Service Component Commands (Air, Maritime, 104 JP 0-2 p. I

31 Marine and Land). 106 Her henledes opmærksomheden på det lille appendiks på figuren. CJCS (Chairman Joint Chief of Staf) blev etableret under 2. Verdenskrig, men det var først i 1947 institutionen blev formelt indpasset som niveauet mellem Præsidenten, Secretary of Defense og Combetants Commanders. 107 Det peger på, at CJCS udgør det militærstrategiske niveau, hvilket placerer Combetant Commanders på det operative niveau. Omvendt fremgår det af figuren, at kommandovejen ikke nødvendigvis går gennem CJCS. En sådan forbigåelse af CJCS fandt sted under planlægningen af Irakkrigen i Her koordinerede General Franks 108 direkte med præsidenten og forsvarsministeren og CJCS blev således først orienteret i forbindelse med generering af enheder, og der forelå en grov kampagneplan. 109 Det tyder på, at der i kommandostrukturen er indbygget en fleksibilitet, der muliggør flere varianter for så vidt angår sammenhæng mellem krigsføringens niveauer og bestemte HQ. Det er nok så interessant, at Combetant Commanders tilsyneladende kan virke både som strategisk og operativt HQ. Lige så interessant er det, at det tilsyneladende er muligt at virke på begge niveauer samtidig. Delkonklusion. Måden, den amerikanske kommandostruktur er sammensat på, peger på, at det er muligt for et og samme HQ at skifte status fra et HQ på strategisk niveau til et på operativt niveau uden organisatoriske ændringer. Samtidig kan man sige, at det tilsyneladende er muligt at lade de to niveauer smelte sammen i samme HQ DOKTRIN Det simultane element er i lighed med NATO et væsentligt element i doktrinen. I JP 3-0 Doctrine for Joint operations beskrives det således: JFCs seek to extend operations throughout the breadth and depth of the operational area. JFCs conduct sustained operations when a coup de main is not possible. During sustained operations, JFCs simultaneously employ air, land, sea, space, and special operations forces 110. Ser man på, hvorledes doktrinen udkrystalliserer sig i de underliggende publikationer, fremstår simultaniteten tydeligere. FM 3-0 sammenfatter rammen om US Army indsættelser ved Figur 4-3. Yderst til venstre ses den overordnede skelnen mellem operationer, der anvendes i JP serien. De tre begreber MTW, SSC og PME angiver rammen om indsættelsen. Yderst til højre er skematisk angivet, hvorledes tyngden mellem operationsformerne varierer afhængig af den overordnede ramme. Sammenlignet med NATO ses en udmærket sammenhæng mellem en Figur 4-3 helt overordnet sondring mellem Artikel JP 0-2 p. II Chefen for Central Command. Et 900 mand stor HQ placeret i Tampa Florida. 109 Fremgår flere steder i bogen Plan of Attack (bl.a. Plan of Attack p. 98). 110 JP 3-0 p. IV-7. 31

32 5 operationer og NonArticle 5 CRO. I den forbindelse kan MTW, SSC og PME sammenlignes med NATO kampagnetemaer. Ligheden med NATO understøttes af den forklarende tekst: For each mission, the JFC and Army component commander determine the emphasis Army forces place on each type of operation 111. Selv om det er et væsentligt element i US Army doktrin for Full Spectrum Operations, at commanders at all echelons may combine different types of operations simultaneously and sequential 112, så er det tydeligt, at den overordnede tyngde vælges af JFC i samarbejde med LCC. Det passer udmærket med NATO, der netop angiver simultaniteten og den konstante vekslen mellem operationsformerne afhængig af det overordnede kampagnetema som en væsentlig del af doktrinen. Delkonklusion. Der er store lighedspunkter mellem NATO og USA doktrin. En væsentlig funktion for en JFC er at udpege den overordnede tyngde mellem operationsformerne. Begrebet det operative niveau er ikke specifikt nævnt i tilknytning til doktrinen KAMPAGNEN Der er flere beskrivelser af kampagnen. To lyder: Campaigns represent the art of linking battles and engagements in an operational design to accomplish strategic objectives 113 og A campaign is a series of related major operations that arrange tactical, operational, and strategic actions to accomplish strategic and operational objectives 114. Særligt den sidste definition har en væsentlig lighed med NATO definition. 115 JP 1 understreger at kampangnen er joint: Campaigns of the Armed Forces of the United States are joint; they serve as the unifying focus for our conduct of warfare 116. En væsentlig forskel med NATO ligger i objectives, kampagnen skal opnå. USA definitionen nævner strategic and operational objectives. NATO begrænser sig her til at nævne strategic objective. Forskellen ligger i niveauerne. Jf. teorien må det nødvendigvis være det operative niveau, der opnår strategiske objectives. Det passer med de tidligere udledninger om, at NATO henfører kampagnen til det operative niveau. I forlængelse heraf må USA definition så betyde, at kampagnen i USA teori ikke er begrænset til det operative niveau. Tilstedeværelsen af flere kampagner fremgår da også af teorien, der angiver: Subordinate JFCs may develop subordinate campaign plans 117. Der er altså her en væsentlig forskel mellem NATO og USA doktrin. Forskellen skal formodentlig ses I den noget forskellige kommandostruktur og de generelt forskellige vilkår for NATO og USA. NATO har hidtil skelnet skarpt mellem styrke og kommandostruktur. De praktiske muligheder for at sammensætte sådanne underliggende JFC har været begrænsede. CJTF koncepten kunne åbne mulighed herfor, men som vist i forrige kapitel, er der principielt tale om en ny enhed på det operative niveau. Spørgsmålet er, om NRF konceptet der dybest set ikke passer sammen med CJTF konceptet (fra midt 90 erne), 118 ikke er en opblødning af det skarpe skel mellem de to strukturer. Det er ikke muligt at konkludere dette endeligt, men man 111 FM 3-0 p FM 3-0 p JP 1 p. x. 114 JP 3-0 p. III A set of mlitary operations planned and conducted to achieve a strategic objective within a given time and geographical area, which normally involve maritime, land and air forces 116 JP 1 p. IV JP 3-0 p. III GM Carsten Svensson, NATO s Land Component Command det højeste landmilitære niveau, Miltært tidsskrift, nr 1 marts

33 kan sige, at moderne krigsteori linker kampagnen til en joint operation. Kampagnen kan således ikke ses som et sikkert kendetegn for det operative niveau. Delkonklusion. Kampagne planlægning kan henføres til Joint operationer. Det operative niveau er joint, idet dog hverken Joint eller kampagnen er forbeholdt dette niveau. Der er en mindre diskrepans mellem NATO og USA teori for så vidt angår kampagnen det må dog I denne sammenhæng være rimeligt at tillægge USA teori størst betydning, da den er udviklet uden bindinger i form af et skel mellem kommando og styrkestruktur JOINTNESS I forrige kapitel blev udledt, at jointness ikke nødvendigvis var sammenfaldende med det operative niveau. NATO AJP-01 var imidlertid ikke fast på området. Udledningen understøttes imidlertid af USA doktrin, der meget entydig angiver, at JFC kan udskille underliggende JFC. JP 1 skriver f.eks: Joint force commanders will often assign one of their components or subordinate joint forces 119. Da begrebet JFC i denne sammenhæng ikke refererer til et bestemt niveau men alene til føreren af en joint force, er der principielt ikke nogen nedre grænse for hvem, der kan formere en JTF. Muligheden for, at et joint niveau kan udskille et underliggende joint niveau, fremgår tillige meget tydeligt af Figur 4-2. Delkonklusion. Joint angiver i sig selv ikke en bestemt placering i krigsføringens niveauer. En vilkårlig joint formation kan udskille en underliggende joint enhed SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION USA anvender kun i begrænset omfang krigsføringens niveauer i f.m. beskrivelse af egen doktrin og funktionaliteten af de enkelte niveauer. Vægten er lagt på jointness. Det ses, at det operative niveau altid vil være joint, idet jointness dog ikke er afgrænset til dette niveau. På samme vis er kampagnen - der altid er joint - og operationel art begge væsentlige funktioner for det operative niveau. De kan dog ikke anvendes som sikre kendetegn. På trods af en generelt mere effektorienteret tilgang til operationer må det ikke overtolkes der knytter sig et væsentligt størrelsesmæssigt kriterium til et selvstændigt operativt niveau. USA kommandostruktur viser, at alternativet til et selvstændigt operativt niveau kan være at lade funktionaliteterne smelte sammen i et og samme HQ, som det er muligt for Combetant Commanders. Det store sammenfald mellem doktrinerne kan forklares med, at USA formulerede sin teori før NATO og USA fremtrædende stilling i NATO doktrinarbejde. Hvor, der er uoverensstemmelser, er det rimeligt at antage, at USA doktrin i højere grad end NATO afspejler en ren tilgang qua de færre bindinger. 119 JP 1 p. IV

34 5. KAPITEL SAMMENFATNING OG OPERATIONALISERING 5.1. FORMÅL Nærværende kapitel sammenfatter de foregående kapitlers behandling af teorien for krigsføringens niveauer. Vi har tidligere konstateret et behov for en opdatering/kontrol af den nationale definition, hvorfor en sådan sammenfatning hensigtsmæssigt kan omfatte denne proces. Kapitlet besvarer derfor undertitlens første spørgsmål og danner grundlag for den efterfølgende operationalisering af teorien. Operationaliseringen har til formål, at udlede sammenhænge i teorien for krigsføringens niveauer. Kapitlet danner således det nødvendige afsæt til de to efterfølgende mere empirisk tunge kapitler NATIONAL DEFINITION Danmark har fravalgt en national joint doktrin. Det øverste officielle nationale doktrinære grundlag udgøres derfor af Feltreglement I. 120 Her defineres det operative niveau som: Krigsførelse kan ses i rammen af fire niveauer: Det politiskstrategiske, det militærstrategiske, det operative og det taktiske niveau jf. figur 1. Der findes ikke skarpe grænser mellem niveauerne, og de er ikke nødvendigvis forbundet til et særligt kommandoniveau, en speciel enhedsstørrelse eller -type, men normalt henføres divisioner/korps til det taktiske niveau og korps/højere niveauer til det operative niveau. [ ] På det operative niveau indsættes udpegede styrker med henblik på at bidrage til opnåelse af strategiske mål gennem kampagner inden for et givent område. Normalt vil sådanne kampagner være længerevarende og indeholde en række samtidige og/eller efter hinanden følgende operationer. På det operative niveau besluttes hvor, hvornår, med hvilke midler og under hvilke vilkår, der skal kæmpes eller afstås herfra alt i relation til opnåelse af det militær-strategiske mål. Flerværns operationer integrerer styrker af mindst to værn, og gennemføres som oftest på det operative niveau. 121 Det ses, at definitionen er langt mere omfattende end de tilsvarende i NATO og USA. Det må tilskrives, at der ikke er en overliggende publikation, der behandler emnet, hvorfor Feltreglement I må favne bredere og mere uddybende end de kortere mere mundrette definitioner. Der er ikke noget, der taler imod at ændre på dette forhold, hvilket tillige giver mulighed for at indarbejde et større element af de karakteristika og funktioner, som er udledt i de tidligere kapitler. Analysen af teorien understøtter, at der ikke er skarpe grænser mellem niveauerne og at disse ikke er forbundet med en bestemt fysisk størrelse. Det synes derimod forkert at henregne korps og højere til det operative niveau. Korps og højere indikerer, at der kan være flere operative niveauer i samme kommandovej. Et forhold der vil være i uoverensstemmelse med betragtningerne i de forrige kapitler. Derudover indikerer korps et rent land element. Her må det være mere retvisende at anvende begrebet Joint HQ. Joint HQ er ikke størrelsesbestemt og kan således udmærket være et korps, men som vist, er det operative niveau som udgangspunkt joint. Jointness er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med det operative niveau, hvilket bør fremgå af definitionen. 120 HOKDIR Direktiv for publikationsvirksomheden ( )., pp. 1, FR I p

35 Ved at anvende termer som nedbryde strategiske mål og direkte underlagt det strategiske niveau tydeliggøres disse karakteristika. Den resterende del af definitionen er ikke i egentlig modstrid med det tidligere udledte. Et spørgsmål rejser sig vedr. kampagnen. NATO har forbeholdt kampagneplanlægning til det operative niveau hvorimod USA forbinder denne funktion med jointness. Som vist i kapitel 4 er der god mening i at koble kampagnen til det mere brede jointness. Der er således behov for at tydeliggøre i definitionen, at det operative niveau opnår strategiske mål ved planlægning og gennemførelse af kampagner men samtidig understege, at kampagneplanlægning ikke er forbeholdt det operative niveau. I den forbindelse ses det hensigtsmæssigt at fremhæve sammenfaldet mellem det operative end-state og den militære del af det strategiske end-state. Den sidste del af definitionen dækkes de facto ved at indføre begrebet Joint HQ og kan således udgå. Til gengæld vil der i den forbindelse være et behov for at tydeliggøre, at en joint styrke kan udskille/formere en underliggende joint styrke. Et forhold, der ikke tydeligt fremgik af NATO AJP men, som kunne udledes af underliggende publikationer (i.e. ATP-3.2) og USA doktrin. Det operative niveau kan således både føre kommando over CC, en joint styrke eller enheder direkte. Der kan argumenteres imod at anvende engelske termer i et nationalt reglement. Ses på det øvrige indhold af publikationen står det dog klart at dette er accepteret i de tilfælde hvor der ikke er en naturlig dansk oversættelse eller hvor det engelske ord er blevet en almindelig dansk militær term. Der findes ikke en national term, der dækker component, hvorfor dette begreb fastholdes. Begrebet joint er i nationale operative kredse et langt mere udbredt begreb end værnsfælles. Man kan sige, at de gennemførte justeringerne af definitionen kan udvande det størrelses/kompleksitetskriterium, som særligt den historiske gennemgang viste. Anvendelse af af begreberne Joint Operations Area og større operationer ses at kompensere herfor. Afslutningsvis er der meget der kompleksiteten og de mange begreber taget i betragtning taler for at supplere definitionen med en skitse. Den sammenfattende skitse fra kapitel 3 vurderes velegnet hertil. Kapitel 4 og ovenstående betragtninger medfører imidlertid, at skitsen ikke er fyldestgørende vedr. kampagnen. Skitsen skal således udbygges, så det tydeliggøres, at kampagnen er relateret til jointness og der derfor kan være en eller flere kampagner i rammen af det operative niveaus kampagne. Delkonklusion. På baggrund af ovenstående kan en national definition/beskrivelse fastsættes til: Det operative niveau udgør bindeleddet mellem det strategiske og taktiske niveau. Det er dette niveau, der omsætter og nedbryder strategiske mål til operative mål og gennemfører større operationer med henblik på at opnå det militære (strategiske) endstate i et udpeget Joint Operations Area. Et selvstændigt operativt niveau udgøres af et Joint HQ direkte underlagt det strategiske niveau og med kommando over styrker fra minimum to værn. Føreren for det operative niveau synkroniserer tildelte styrkers indsættelse gennem kampagnen. Kampagnen angiver mål og rammer for indsatte components og enheder. Formerer den operative fører en underliggende joint styrke, danner kampagnen rammen for dennes kampagneplan. Forslag til figur dækkende rammen om og funktionerne i det operative niveau fremgår af bilag 2. 35

36 5.3. MÅLEPUNKTER Formålet med denne opgave er at bidrage til processen, der skal afdække behovet for det operative niveau. Som beskrevet i kapitel 1 er det nærliggende i en empirisk analyse at fokusere på i hvor høj grad, det operative niveau p.t. bliver forbigået. Som anført i kapitel 1 må det imidlertid være interessant at gå dybere og se på årsagerne frem for konsekvenserne. Med andre ord, hvis det operative niveau som selvstændigt niveau bliver forbigået, må der være en grund til det. Det er disse grunde, der giver forståelsen. En forståelse der vil gøre det muligt at udarbejde et mere generisk teoriapparat. Et apparat, der kan danne ramme om en empirisk undersøgelse med et større set-up eller på baggrund af vurderede data, kan pege på udviklingstendenser. Spørgsmålet er også her, om debatten vedrørende to eller tre niveauer giver mening, eller om man i virkeligheden ikke fraskriver sig muligheder ved en sådan enten - eller tilgang. Det må være interessant at undersøge, hvad der peger på hvad. Endelig er det her værd at slå fast, at meget peger på, at der er vigtige og afgørende funktioner indbygget i det operative niveau. Når der tales om to niveauer, er det derfor ikke et udtryk for at opgaverne, nedbrydningen eller funktionerne forsvinder. Der er snarere tale om, at de optages af enten det overliggende eller underliggende niveau. Optimalt set giver teoriapparatet et bud på, i hvilken retning funktionerne skubbes. Ser vi sammenholdt med ovenstående på teorien, som gennemgået i kapitel 2-4, er der to forhold, der kan bidrage til opstilling af en teori. Først er der berettigelsen for oprettelse af et tredje niveau. Konkret var det en konsekvens af behovet for at føre store (primært land) styrker. Overført kan man imidlertid sige, at krigen var blevet væsentligt mere kompleks. Dernæst er handlefrihed en gennemgående forudsætning for, at det operative niveau kan udnyttes eller fungere jf. hensigten. Figur 5-1 viser sammenhængen i handlefrihed. Til venstre en situation hvor det operative niveau har fuld frihed i planlægning af kampagnen. Til højre er den forventede konsekvens af begrænsninger i handlefriheden. Operativt råderum (kampagnen) Begrænsninger Resterende råderum er de facto taktisk Figur 5-1 Som følge af ovenstående kan to overordnende målepunkter opstilles: Kompleksitet. Handlefrihed. Antagelsen er at stor kompleksitet nødvendiggør et selvstændigt operativt niveau. Omvendt er stor handlefrihed en forudsætning for, at et sådant niveau kan virke jf. hensigten. Lille handlefrihed vil derfor tale imod (eller overflødiggøre) et selvstændigt operativt niveau. De to begreber er imidlertid for overordnede til umiddelbart at kunne anvendes som færdigt analyseapparat. Den resterende analyse må derfor fokusere på en yderligere operationalisering. En operationalisering, der optimalt set, skal nedbryde termerne i mere 36

37 håndfaste og konkrete hypoteser. Herunder må der nødvendigvis fokuseres på, hvorvidt den de ovenstående grundliggende antagelser er sande. Analysen gennemføres ved at inddrage de operationer der vurderes, at kunne bevise eller afvise sammenhængene Denne analyse af operationsmiljøet er forudsætning for at kunne udlede konkrete hypoteser. I kapitel 1 blev der peget på teknologiens indflydelse. En vurdering af den teknologiske udvikling og konsekvenserne heraf i forhold til hypoteserne må derfor indsættes som filter SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION Med afsæt i ovenstående kan følgende sammenfattende delkonklusion opstilles: Den overordnede metode (teori) for operationalisering er at sammenholde de to målepunkter med udvalgt empiri og konsekvenserne af teknologi. Den tilgang er vist i Figur 5-2. Operationer. Balkan, Irak og Afghanistan. Teknologi Kapitel 6 Kompleksitet Kapitel 7 Handlefrihed Figur 5-2 Figuren illustrerer, hvorledes empirien applikeres på de to målepunkter m.h.p. at konkritisere dem. Teknologien udgør et filter til validering af hypoteserne. Herunder om den teknologiske udvikling har betydning for hypotesens betydning. Figuren til højre viser hypoteserne, idet værdiladede termer (stor/lille, meget/lidt o.s.v.) vil angive, hvorvidt det enkelte forhold taler for to (venstre) eller tre niveauer (højre). 37

38 6. KAPITEL KOMPLEKSITET 6.1. FORMÅL I dette kapitel nedbrydes kompleksitet til mere håndterbare hypoteser. Hypoteser, der forventes at gøre det muligt - med fuld adgang til nødvendige kilder at gennemføre en nuanceret vurdering af nødvendigheden af et selvstændigt operativt niveau. Kapitlet vurderer i starten begrebet kompleksitet m.h.p. at kunne fokusere analysen på de inddragede operationer. Afslutningsvis behandles de trufne konklusioner i forhold til den teknologiske udvikling m.h.p. at vurdere, hvilken betydning de udledte hypoteser vil få i fremtiden. Kapitlet giver således sammen med kapitel 7 svar på denne opgaves grundlæggende spørgsmål GENERELT Den overordnede antagelse er, at stor kompleksitet medfører behov for et selvstændigt operativt niveau. Kompleksitet er et abstrakt og relativt begreb, der dog i konteksten med det operative niveaus oprindelse skal ses meget konkret. Der var tale om den kompleksitet, håndteringen af meget store (primært land) styrker medførte. Det er imidlertid nok en for snæver betragtning. Man kan sige, at noget er komplekst, når det ikke længere kan overskues her kommer span of control ind i billedet. Grænsen for span of control kan nås på flere måder. Der kan være en størrelsesmæssig betragtning, der gør, at det, der skal kontrolleres, er adskilt i rum. En anden mulighed er mængden af komponenter, der skal kontrolleres.. Omsat til militær terminologi betyder det, at JOA størrelse, fragmentering eller behovet for at kontrollere flere operationer måske har betydning. De umiddelbare komponenter der kan føres kontrol over er: Land -, Maritime-, Air- og Special Forces- component. De kan samlet dækkes ved begrebet jointness. Sluttelig kan man pege på, at forskelligheden i form af tildelte opgaver kan bidrage til at øge kompleksiteten og dermed belaste span of control På baggrund af ovenstående er der behov for at undersøge sammenhængene i følgende elementer: JOA størrelse og antal operationer. Jointness. Opgavekompleks JOA STØRRELSE OG ANTAL OPERATIONER Ser man på NATO operationer, er det svært at finde empiriske eksempler fra den aktuelle periode, der kan understøtte eller modbevise tesen om, at der er en sammenhæng mellem størrelse og antal og behovet for et selvstændigt operativt niveau. På Balkan blev SFOR og KFOR indledningsvis håndteret som to selvstændige operationer. I starten af 2001 blev operationerne samlet til ét operationsområde. 122 JFC Napoli overtog i den forbindelse kommandoen. Den størrelsesmæssige udvidelse kunne måske understøtte, at det strategiske niveau ikke længere kunne håndtere/koordinere operationerne i området. Omvendt kan man sige, at der f.eks. sammenlignet med Irak næppe er tale om et stort JOA. Sammenlægningen reducerede antallet af JOA men indførte/aktiverede et selvstændigt operativt niveau. Det er umiddelbart i modstrid med den udledte tese, der netop peger på, at det ville have resulteret i det modsatte. Man kan

39 overveje om, antal JOA er velegnet eller om det snarere burde være antal større selvstændige operationer inden for et JOA. I Afghanistan har JOA indtil nu været relativt afgrænset for ISAF. Her afprøves et såkaldt trestrenget koncept. Ifølge dette koncept rapporterer ISAF's Kabul-hovedkvarter til SHAPE, som er ISAF's strategiske hovedkvarter, selvom den Allierede Fælleskommando (Allied Joint Force Command, JFC) i Brunssum i Holland er det operationelle hovedkvarter 123. Det peger på en mere direkte kontrol. Den direkte kontrol viser sig endvidere ved, at ACO operationsplan (OPLAN 10302) er ret specifik vedr. faser, objectives og implicitte opgaver (military task). Der er således stort sammenfald med den af JCF Brunssum udarbejdede OPLAN En mere nærliggende forklaring på ligheden skal findes i MC 133/3, der angiver planlægningsprocessen i NATO. 125 Det ses her, at ACO OPLAN skal godkendes af det politiske niveau (NAC). Da det samtidig er de to niveauer, hvor styrkegenereringen finder sted, er en detaljeret plan på dette niveau ikke overraskende. Det er i øvrigt interessant, at befalingen refererer til chefen for ISAF, som the in-theatre level operational commander 126 En sådan betegnelse fremgår ikke af NATO teori, men kan muligvis være en konsekvens af det trestrengede koncept. Ser man på CENTCOM rolle i forhold til Afghanistan, så blev operationerne indledningsvis (fra oktober 2001) kontrolleret af CENTCOM i rollen som strategisk og operativt HQ. I juni 2002 blev ansvaret for operationerne i Afghanistan samlet under CJTF 180 (3 stjernet). 127 CJTF 180 (afløst af CJTF 76 (2 stjernet)) refererer direkte til CENTCOM. Det kunne pege på en udvikling fra to til tre niveauer. Imidlertid indsætter CJTF enheder direkte og har dermed en funktion på det taktiske niveau. Der tegner sig altså et billede af et operativt niveau, der i starten er integreret i det strategiske efterfulgt af en sammensmeltning med det taktiske og altså ikke på noget tidspunkt et selvstændigt operativt niveau. Årsagerne hertil kan være mange, men i betragtning af, at CENTCOM i 2002 var dybt involveret i planlægningen af operationerne i Irak 128, kan noget tyde på, at det var udsigten til to større geografisk adskilt operationerer der medførte en udskillelse af det operative niveau fra CENTCOM. Mod dette taler, at man i Irak juni 2003 formerer CJTF 7 (4 stjernet) med ansvaret for alle styrker og operationer i Irak. Det kan ikke have samme begrundelse. CENTCOM etablerede tidligt et fremskudt HQ i Doha i Qatar. 129 Dette HQ var en del af CENTCOM, der fortsat opretholdt sin virksomhed fra Tampa Airbase i Florida. Evnen til over de afstande at løse opgaven som operativt HQ 130 samtidig med en de facto funktion som strategisk niveau 131 betyder, at størrelsen på eller afstanden til operationsområdet næppe i sig selv godtgør et selvstændigt operativt niveau. Ovenstående giver et spinkelt grundlag for at pege på sammenhænge, idet der er forhold, der trækker i begge retninger. Man kan dog med en vis sikkerhed sige, at størrelsen på JOA i sig selv ikke har indflydelse på behovet for et selvstændigt operativt niveau. Noget kunne dog tyde på, at flere større selvstændige operationer medfører behovet for at udskille det operative niveau. Interessant nok medførte det i tilfældet Oplyst i f.m briefing af af OB Vedel under Stabskursus II besøg ved JFC Brunssum.3 FEB NATO OPERATIONAL PLANNING. 126 OPLAN p Plan of Attack. 129 Krigen i Irak p Kampagne planlægning og opgaveanvisninger direkte til CC ( 131 Modtagelse af politiske direktiver og omsætning af disse til militære mål (Plan of Attack). 39

40 Afghanistan en sammensmeltning på det taktiske niveau, hvorimod niveauerne er let identificerbare for NATO på Balkan. En sådan betragtning understøttes af NATO, der, som en årsag til at grænserne er flydende, nævner there are more HQ than there are levels of operations 132. Det står umiddelbart ikke klart, hvad der menes med levels of operations. Noget tyder på, at der refereres til en såkaldt one on one situation. 133 Med one on one menes, at et HQ fører operationer med kun et HQ underlagt. Behovet for underlagte HQ er jf. ovenstående ikke betinget af JOA størrelse men af antallet af selvstændige operationer. Man kan således sige, at få operationer giver mulighed for en udvanding af det operative niveau som selvstændigt niveau. Delkonklusion. Størrelsen på JOA eller afstanden dertil medfører næppe i sig selv behovet for et selvstændigt operativt niveau. Meget peger på, at antallet af større selvstændige operationer medfører en udskillelse af det operative niveau. Det er her værd at bemærke, at et og samme HQ kan være strategisk niveau HQ for en CJTF samtidig med en funktion som strategisk/operativt (i et) HQ 6.4. JOINTNESS Det kan være svært at påvise en sammenhæng mellem graden af jointness og behovet for et selvstændigt operativt niveau. Der må være to måder at betragte graden af jointness på. Det kan måles ved, at meget store elementer fra flere værn er involveret i kampagnen. Til sådan et scenarium hører naturligt, at tilkæmpelse af luftoverlegen og søherredømme er et afgørende element. Graden af jointness kan dog også ses som graden af integration mellem værnene ved løsning af de enkelte opgaver. NATO luftkampagne over Kosovo blev principielt gennemført af AFSOUTH (nuværende JFC Napoli). 134 Imidlertid var targeting under stram kontrol af SACEUR og det politiske niveau (NAC og Det Hvide Hus). Man kan således sige, at det operative niveau ikke var eksisterende i den form, de forrige kapitler har peget på. At chefen for de indsatte landstyrker var under kontrol af SACEUR, understøtter dette. 135 Selv om operationen involverede alle værn (maritime enheder til blokade og strygning af ammunition), må man sige, den var begrænset joint i begge de nævnte betydninger. Iraqi Freedom kan karakteriseres ved en meget høj grad af jointness forstået som graden af integration. Hvor meget peger på, at det operative og strategiske niveau var sammenfaldende under Iragi Freedom, var det operative niveau under Golfkrigen i 1991 mere selvstændigt i den betydning, der er udledt i kapitel 5. I 1991 spiller Joint Chief of Staff (CJCS) en væsentlig rolle som bindeled mellem det politiske og operative niveau. En rolle der udkrystalliserede sig i orientering og vejledning af det politiske niveau og udgivelse af direktiver til det operative niveau (i.e. CENTCOM). 136 Helt isoleret betragtet var Golfkrigen rent militært en anden operation. Der var en alvorlig fare for, at de Irakiske styrker ville fortsætte og der var en indledningsvis reel risiko for, at de ikke kunne stoppes. Hertil kom at offensive operationer måtte indledes med en kamp om luftoverlegenhed. Den, i 1991 tilvejebragte luftoverlegenhed, var de facto fortsat til stede i Endelig adskilte operationen sig rent militært ved at involvere langt flere (primært land) styrker. Selv om operationerne ikke er sammenlignelige på alle områder, er det vel 132 AJP-01 p NATO Land Forces Structure/revision p It doesn t take a hero pp

41 væsentligt at erindre, at perceptionen af de Irakiske styrker i 1991 var en anden end i I 1991 sås de irakiske væbnede styrker initialt som en alvorlig trussel. I 2003 var man anderledes bevidst om egen konventionelle overlegenhed. Man kan således ikke pege på, at en lille grad af jointness medfører en udvanding af niveauerne, men man kan anføre, at det giver mulighed herfor. Omvendt kan man heller ikke sige, at en stor grad af jointness i betydningen af integration automatisk udløser et selvstændigt operativt niveau. Selv om vilkårene var anderledes i 1991, herunder særligt de teknologiske muligheder for at føre kontrol, kunne det synes som om, selve antallet af styrker 137 og den traditionelle CC rolle (luftoverlegenhed og søherredømme) havde betydning for den forskellige anvendelse af krigsføringens niveauer. Perceptionen af et ugunstigt styrkeforhold svarer godt overens, med den i kapitel 2 påpegede perception af truslen fra Sovjetunionen. Delkonklusion. Begrænset jointness (i form af simultan integreret anvendelse af værnene) peger ikke isoleret på, men giver mulighed for færre selvstændige niveauer. Stor jointness i form af en stor integration mellem værnene peger ikke i sig selv på behovet for et selvstændigt operativt niveau. Anvendelse af store (primært land) styrker peger fortsat på behovet for et selvstændigt niveau. Noget tyder på, at styrkeforholdet spiller ind, idet et ugunstigt styrkeforhold tilsyneladende taler for et selvstændigt operativt niveau. Et meget gunstigt styrkeforhold giver mulighed for at integrere det operative niveau i de to andre OPGAVEKOMPLEKS Doktrinen beskriver en simultan indsættelse af enheder i spektret fra kamp til stabiliseringsoperationer (support for US Army). Den simultane gennemførelse til trods vil der være en fremherskende operation. Som nævnt, blev der i juni 2003 oprettet en CJTF til håndtering af alle operationer i Irak. I erkendelse af at det er for komplekst at gennemføre kampoperationer og genopbygning samtidigt, formeres 15 MAJ 2004 det Multi-National Corps Iraq (3 stjernet) 138 og Multi-National Force Iraq (4 stjernet) 139. Ansvaret for genopbygning og egentlig counterinsurgency operations (COIN) er derved fordelt på to HQ under CENTCOM. De to HQ placering i forhold til niveauerne er ikke fundet. Udviklingen i Irak tyder på, at fuldspektrum stabiliseringsoperationer er mere komplekse end fuldspektrum kampoperationer. Imod dette taler eksemplet fra 1991, det var en rendyrket kampoperation med behov for et selvstændigt operativt niveau. Selv om JFC Napoli blev indsat som det operative HQ for operationerne på Balkan i 2001, var det motiveret i den rutinemæssige udvikling af operationerne. 140 Altså en tilsyneladende stik modsat argumentation i forhold til Irak. Operationerne i Bosnien var på en gang afgrænset og sammenhængende med operationen i Kosovo. På samme vis kan man sige, at COIN og genopbygning er indbyrdes afhængige men meget forskellige af natur og gennemførelse. 137 Der kan næppe sættes tal herpå men mod de 4+ divisioner der udgjorde LCC i 2003 havde CENTCOM LCC 12+ i K.F. Larsen 4 minutter. 41

42 Der er derfor noget, der peger på, at det ikke er operationsformen eller kampagnetemaet, der afgør behovet for et selvstændigt operativt niveau. Det er snarere antallet af væsensforskellige simultane operationer eller opgaver. Svagheden ved argumentationen er, at status for de to HQ i Irak ikke er kendt. Hvis CENTCOM alene er strategisk HQ, er der altså her en situation, hvor to operative HQ arbejder i samme JOA. Imod dette taler, at det netop var en væsentlig del af definitionen af det operative niveau, at det havde mulighed for at kontrollere alle operationer i JOA. Delkonklusion. Operationsformerne har tilsyneladende ikke indflydelse i sig selv på behovet for et selvstændigt operativt niveau. Noget kunne tale for, at væsensforskelligheden i simultane operationer understøtter behovet for flere niveauer TEKNOLOGI Den teknologiske udvikling har været tydelig fra 1991 og til i dag. Det ses, at HQ i dag er i stand til at kontrollere operationer over langt større afstande, som f.eks. CENTCOM i relation til Afghanistan og Irak viser. Samme forhold er at finde i NATO, hvor hverken JFC Napoli eller Brunsum har deployeret til JOA. Alt taler for, at denne evne til at opnå situationel awareness over stadig større afstande og områder fortsætter. Denne evne må også berøre evnen til at håndtere antallet af enheder. NATO har i en analyse af styrkestrukturen peget på en stadig øget span of control. 141 Det betyder, at hvor et øget antal enheder før var, og i nogen grad stadig er, et forhold, der peger i retning af det operative niveau, så er det et forhold, der må forventes minimeret over tid. Det er ikke sikkert, det forholder sig på samme måde med de andre forhold. Væsensforskellige operationer eller flere større operationer er et spørgsmål om at kunne holde fokus. Et fokus der sikrer, at den ene operation ikke stjæler opmærksomheden fra den anden. Så længe, det er mennesker der træffer beslutningerne, må der være en naturlig grænse for hvor væsensforskellige forhold, man kan holde opmærksomheden samlet på. Omvendt betyder NBO konceptet, at behovet for den samme opmærksomhed måske ikke vil være til stede i fremtiden. Hvis en organisation synkroniserer sig selv i overensstemmelse med en overordnet hensigt og operationerne gennemføres under anvendelse af en høj grad af delegering, er der naturligt ikke behov for samme mentale opmærksomhed, hvilket udvider muligheder for at håndtere flere væsensforskellige operationer. CENTCOM, der på en gang var strategisk hovedkvarter for CJTF i Afghanistan og strategisk/operativt HQ for operationerne i Irak, synes at understøtte denne betragtning. Det kan således konstateres, at den teknologiske udvikling over tid vil udvande betydningen af de her formulerede hypoteser. Relationerne vedr. styrkeforhold vurderes derimod ikke at blive influeret af en teknologisk udvikling. Da styrkeforhold er relativt, vil de til enhver tid herskende teknologiske muligheder og disses betydning være indarbejdet. Delkonklusion. Teknologien vil generelt medføre at kompleksiteten spiller en stadig mindre faktor i vurderingen af behovet for et operativt niveau. Både hvad angår rumdimensioner, afstand til JOA og forskellen i de gennemførte operationer. 141 NATO Land Forces Structure/revision p

43 6.7. SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION Sammenfattende har analysen vist, at meget taler for, at den overordnede hypotese handlefrihed er valid. Analysen, peger på de nedenfor omtalte sammenhænge. Meget taler for, at styrkeforholdet har en betydning en betydning der fremtidigt næppe vil ændre sig. Et ugunstigt styrkeforhold taler isoleret for et selvstændigt operativt niveau. Antallet af større operationer, graden af væsensforskellighed og selve antallet af involverede styrker har betydning. En betydning der dog må formodes udvandet over tid. Der er ikke meget, der peger på, at graden af jointness eller størrelsen på JOA i sig selv berettiger et selvstændigt operativt niveau. 43

44 7. KAPITEL HANDLEFRIHED 7.1. FORMÅL I dette kapitel nedbrydes handlefrihed til mere håndterbare hypoteser. Hypoteser, der dækker forskellige varianter af handlefrihed. Indledningsvis vurderes begrebet handlefrihed m.h.p. at kunne fokusere analysen på de inddragede operationer. Afslutningsvis behandles de trufne konklusioner i forhold til den teknologiske udvikling m.h.p. at vurdere, hvilken betydning de udledte hypoteser vil få i fremtiden. Kapitlet giver således sammen med kapitel 6 svar på denne opgaves grundlæggende spørgsmål GENERELT Handlefrihed eller mangel på samme kan have mange former. Som tidligere nævnt har operationsmiljøet medført øget politisk fokus på operationerne, hvorfor det fokus kan vise sig for snævert. Det understøttes af Dr Paul Cornish (Stategic and combat Studies Institute), der anfører: if political leaders incline towards micro-management of military operations, then the levels of war strategic, operational, tactical could begin to flatten. The layered chain of command and responsibilility could begin to loose its structure Ovenstående betyder, at det politiske niveau nødvendigvis må tages i betragtning i en vurdering af det operative niveau som selvstændigt niveau. Samtidig giver det en indikation om en indbygget automatik, hvor et stort antal begrænsninger peger på færre niveauer, hvorimod få begrænsninger giver mulighed for flere niveauer. Den sammenhæng argumenteres der for i kapitel 3 og 4, hvor det blev fastslået, at et væsentligt element i funktionen af det operative niveau er handlefriheden til at anvende militære midler til at nå strategiske mål. Rules of engagement (ROE) er her interessant. De angiver retningslinjer for anvendelse af væbnet magt. Princippet er, at ROE bearbejdes gennem hele systemet. Hvert niveau modtager og bearbejder ROE fra det ovenstående niveau. Det står hvert niveau frit at gøre ROE mere restriktive, men ikke slække disse. Principielt udstikker det politiske niveau meget overordnede retningslinjer intet forhindrer dog det politiske niveau i udstikke ROE med taktiske konsekvenser. En mulig hypotese er derfor, at meget restriktive ROE taler imod et selvstændigt operativt niveau. NATO peger selv på at: tactical level activity can have strategic effect [ ] not all military assets engaged within the Joint operations Area (JOA) will necessarily be commanded or controlled by the commander of a task force 143 som mulige årsager til en udvanding af niveauerne. Effekt og grad af effektiv kontrol må være nøgleordene. Effekt er en relativ term. Det må i denne forbindelse opfattes som en effekt, der kan påvirke operationerne herunder mulighed for at nå det ønskede end-state. Såfremt der ikke er tale om en eksistenskamp, 144 må man sige, at det alene er det politiske niveau, der afgør, hvorvidt man ønsker at kæmpe. Selvom der er mange mekanismer i det internationale samfund, må beslutningen overordnet bero på en kalkule, der viser, at konsekvenserne (ubehaget) ved at kæmpe er mindre end konsekvenserne ved at undlade det. Konsekvenser kan for 142 Cornish p AJP-01 p Ved en eksistenskamp er valget indskrænket til beslutningen om at kæmpe eller ophøre at eksisterer som selvstændig nation. 44

45 en stat eller koalition have mange former. Der kan være håndgribelige konsekvenser i form af døde og sårede. Der kan imidlertid også være konsekvenser i form af reaktioner fra det internationale system. Her spiller perceptionen af konflikten/interventionens legitimitet en afgørende rolle. En taktisk fejltagelse i en konflikt, der ikke nyder bred international opbakning, må formodes at blive udnyttet af modstanderne og dermed få langt større konsekvens end samme handling i en konflikt med bred opbakning. Man kan således sige, at der er en sammenhæng mellem legitimitet og effekt. Med ovenstående i mente må der derfor være sammenhæng mellem legitimitet og handlefrihed, idet stor legitimitet giver større handlefrihed (i.e. mulighed for et selvstændigt operativt niveau). Det vil være for snævert at gennemføre en ensidig kobling mellem legitimitet og effekt (konsekvens). Det er muligt at forestille sig situationer, hvor en operation både har stor legitimitet og står politisk bevågenhed. En sådan bevågenhed kan f.eks. opstå, hvis en succesfuld gennemførelse er forbundet med stor prestige eller, hvis operationen i sig selv er en del af et vigtigt politisk signal. Ud over legitimitet kan man derfor også koble politisk bevågenhed til mekanismerne, idet stor bevågenhed giver mindre handlefrihed. Det ses endvidere af citatet, at hvis det ikke er muligt for den operative fører at udøve effektiv kontrol over JOA (i.e. kontrollere de styrker der er indsat i JOA), mister niveauet sin oprindelige betydning. Der må således være en sammenhæng mellem antallet af enheder/aktører uden for den operative førers kontrol og mulighederne for at agere på operativt niveau. I NATO og koalitionssammenhæng springer caveats i øjnene. De referer til særlige nationale forbehold gældende for det aktuelle lands udsendte styrke. I praksis udmønter sådanne caveats sig i et nationalt direktiv til chefen for pågældende enhed. 145 Det bemyndiger chefen til at nægte at udføre en ordre, der strider mod de nationale retningslinjer. En anden mulighed er at placere en forbindelsesofficer i den højere stab, der er bemyndiget til at sige fra overfor en påtænkt anvendelse af den respektive enhed. En sådan forbindelsesofficer kaldes populært Red Card holder. 146 En mulig hypotese er derfor, at antallet og omfanget af caveats influerer muligheden for et selvstændigt operativt niveau. Det kan svække en sammenligning mellem USA og NATO operationer. USA har som nation ikke har samme problematik med caveats som NATO. Omvendt er de inddragede operationer alle koalitionsoperationer, hvor caveats vurderes at spille samme rolle. 147 Hvis antallet af aktører uden for det operative niveaus kontrol har betydning for dette som et selvstændigt niveau, bliver Lines of Operations interessant. Det er vist, at de er et væsentligt værktøj for det operative niveau til at guide kampagnen. Samtidig er den militære del kun èn af flere (jf. bilag 2). Essensen i NATO og USA doktrin er, at operationer gennemføres med det strategiske end-state for øje. Filosofien synes at være, at et for snævert fokus på umiddelbare militære sejre i virkeligheden kan ødelægge forudsætningerne for opnåelse af det strategiske end-state. Naturen i det simultane element betyder, at der nødvendigvis må være flere Lines. Det medfører naturligt et krav om samordning for at sikre den fornødne sammenhæng isoleret set efterlader det mindre rum (frihed) til den militære løsning. Det understøttes af NATO doktrin, der anfører: However the degree of freedom at the operational level will depend upon the nature of the conflict, the interaction of military and non-military lines of operations within the overall collective strategy 148. Det peger på en sammenhæng, hvor selve antallet af ikke militære Lines of Operatios og graden af interaktion med de 145 Gennemlæsning af CH instrukser til CH DANCON/IRAK, CH for det danske bidrag til ISAF, CH TG FERRET og CH DANCON KFOR. 146 Lektion vedr. targeting, Stabskursus II, 05 MAR CH/HOK instruks til CH/TG FERRET (HOK skr. O /IO (vedr. Afghanistan)) og CHHOK instruks til CHDANCON/IRAK hold 6, AUG 2005 (HOK skr. O/IO (vedr IraK)) 148 AJP-01 p

46 militære influerer mulighederne for et selvstændigt operativt niveau. Spørgsmålet er, hvilke scenarier medfører flere lines og hvilke der medfører, at den militære er dominerende. Umiddelbart kunne man forestille sig, at operationer gennemført m.h.p. at gennemføre regimeskifte eller anden omfattende indgriben i en nations suverænitet, kulturelle adfærdsmønster og styreform vil medføre behovet for langt flere lines end en status-quo operation (i.e. tilbageførsel til tilstanden før konflikten). Delkonklusion. Ovenstående har peget på en række mulige konkrete sammenhænge. Caveats og ROE medfører som nævnt, at der er bindinger på enhedernes anvendelse. Det er derfor naturligt at behandle det forhold sammen med andre autonome aktører og enheder under en samlende betegnelse som effektiv kontrol. Som følge heraf kan der formuleres grove hypoteser over følgende elementer.: Effektiv kontrol. Konfliktens formål, antal og interaktion med ikke militære Lines of Operations. Legitimitet og politisk bevågenhed 7.3. EFFEKTIV KONTROL Hypotesen er, at caveats og ROE influerer muligheden for at kontrollere enheder i et JOA. At forholdet har direkte betydning for det operative niveau ses i en udtalelse fra tidligere JFC Napoli Admiral Gregory G. Johnson, der udtaler: At fratage NATO-chefen hans bemyndigelse til at anvende tropperne, som han finder passende, undergraver effektivt hans evne til at udføre opgaven 149. Operationerne i Kosovo og Bosnien blev i starten betegnet som to selvstændige operationer, men blev i 2001 samlet i et JOA under JFC Napoli. Hensigten var bl.a. at udnytte de rådige ressourcer bedre. En opstilling af en operativ reserve dækkende hele JOA er et eksempel herpå. Reservens anvendelse blev demonstreret under urolighederne i Indsættelsen af den peger isoleret på stor fleksibilitet og handlefrihed. En oversigt over caveats viser, at flere af styrkerne i Kosovo ikke umiddelbart kunne indsættes. 151 Flere har forbud mod indsættelse i riot-control, andre må alene arbejde i et veldefineret ansvarsområde og langt de fleste er begrænset til operationer i selve Kosovo. Noget tyder derfor på, at den operative reserve var nødvendig, fordi fleksibiliteten ikke var til stede i KFOR. Samme begrænsninger er konstateret ved behov for indsættelse af reserven den anden vej. Fælles for restriktionerne er, at afvigelse herfra kræver national godkendelse. Nationale repræsentanter er repræsenteret i ACO og NATO HQ. Således er laveste niveau, hvor fleksibilitet kan tilvejebringes, ACO. En godkendelse må formodes at kræve en forholdsvis detaljeret opgørelse over, hvorledes enheden er tænkt anvendt, hvilket de facto medfører behovet for et vist taktisk fokus og kontrol på/fra det strategiske niveau. Ovenstående peger således på en udvanding af niveauerne, idet det strategiske niveau tvinges til at løse opgaver henhørende på det operative niveau. Samtidig kan man af listen se, at ikke to nationer har samme caveats. At caveats er forskellige vurderes umiddelbart at komplicere processen, hvorfor der er meget, der tyder på, at multinationalitet i sig selv udvander niveauerne og trækker opgaver, normalt henhørende under det operative niveau, i retning af det strategiske niveau p p Caveats. Publikationen er FTR hvorfor der ikke anvendes konkrete data. 46

47 Som eksempel på ROE kan nævnes, at danske F-16 i Afghanistan var underlagt restriktioner mod anvendelse af maskinkanonen. 152 En anden ROE angiver, at et nations fly alene må aflevere våben, når både Forward Air Controller og piloten kan identificere målet tydeligt. 153 Der er her tale om taktiske ROE udgivet af strategiske niveauer. Selv om konsekvensen isoleret set kan være begrænset, begrænser restriktionerne den samlede fleksibilitet. En klar identificering kan være vejrafhængig, hvorfor f.eks. en operation, der ellers ville kunne gennemføres, må udskydes. En sådan udskydelse kan naturligvis få indflydelse på kampagnen. 154 Når kampagnen influeres af forhold uden for det operative niveaus kontrol, uden denne indflydelse kommer fra fjenden, kan man sige, at mulighederne for at agere som et operativt niveau reduceres. Meget peger derfor på, at restriktive ROE kan begrænse handlefriheden for det operative niveau. Det kan være svært at udpege en kausal sammenhæng mellem antallet af aktører uden for den operative førers kontrol og en udvanding af niveauerne. I Irak spillede CIA en væsentlig rolle med bl.a. organisering af den kurdiske modstand og tilvejebringelse af efterretninger. 155 Senere i operationen arbejdede de paramilitære enheder snævert sammen med landstyrkerne. 156 CIA er et nationalt middel på lige fod med de væbnede styrker og modtager direktiver direkte fra det politiske niveau. Ønsket om et snævert samarbejde på det taktiske niveau må, når der ikke er etableret et kommandofold, naturligt medfører behovet for snæver koordination, hvor de to hierarkier mødes her det strategiske niveau. I Irak, kan man sige, at fraværet af et selvstændigt operativt niveau gav øgede for umiddelbart at omsætte koordinationen på strategisk niveau til taktisk samarbejde i felten. Forholdet omkring en mulig akse gennem Tyrkiet antyder det samme. CENTCOM ønskede at kunne åbne en nordlig front ved at angribe med 4 Infanteridivision fra Tyrkiet. 157 Tilvejebringelse af mulighederne for en sådan option lå på det politiske niveau, men den direkte adgang hertil gav CENTCOM mulighed for hurtigt at justere taktiske løsninger i takt med, at mulighederne for denne option varierede. Efterretninger er en generel forudsætning for succesfuld gennemførelse af operationer. Operationer planlægges på baggrund af de til rådighed værende efterretninger og indhentning af efterretningerne dimensioneres på baggrund af de forestående eller igangværende operationer. 158 Da det operative niveaus kampagneplanlægning dækker indsættelsen i hele JOA, er CC taktiske indhentningsmidler ikke tilstrækkeligt. Hertil kommer, at disse næppe er deployeret, hvilket begrænser indsættelsesmulighederne. NATO råder ikke over strategiske indhentningsmidler og er derfor i høj grad afhængige af, det nationerne vælger at bidrage med. 159 Skal nationerne opfordres til eller have mulighed for at fokusere egen indhentning, må de selvsagt have et klart kendskab til behovet. Der er her et eksempel på et middel uden for den operative førers kontrol. 160 Et fravær, der umiddelbart vurderet, medfører, at operationsplanlægning hørende til på det operative niveau må gennemføres på det strategiske niveau. 152 Temadag på Stabskursus II, Logistiske erfaringer (IMO ). 153 Caveats. 154 Netop sådan en situation opstod under luftkampagnen over Kosovo i 1999 hvor kravet om præcis våbenaflevering kombineret med dårligt vejr udskyder operationerne. Operationer der med mindre restriktive ROE ville have været gennemført (Clark p. 212). 155 Plan of Attack. 156 In the company of soldiers 157 Plan of Attack. 158 Efterretningskredsløbet undervisning Stabskursus II (IMO-5.1) Laveste nationale tilstedeværelse er ACO. Opfordring til indsættelse af nationale efterretningsmidler vurderes nok at skulle komme fra militærkomiteen. 47

48 Man kan på baggrund af ovenstående udlede, at et snævert taktisk samarbejde med enheder uden for den militære kommandovej samt behovet for midler uden for militær kontrol peger imod et selvstændigt operativt niveau. Delkonklusion. Meget peger på, at mange og omfattende caveats samt restriktive ROE begrænser et selvstændigt operativt niveau i sit virke. I den forbindelse er multinationalitet en mulig indikator. Forholdene kan pege på større involvering af det strategiske niveau. Samme involvering, kan behovet for taktisk samarbejde med enheder uden for den militære kommandovej, tyde på. Sluttelig har graden af kontrol med nødvendige midler indflydelse på effektiviteten af et selvstændigt operativt niveau. Stor kontrol giver mulighed for et selvstængt niveau. Hvorimod mindre kontrol betyder at opgaver henhørende på det operative niveau må løses på strategisk niveau KONFLIKTENS FORMÅL OG IKKE MILITÆRE LINES OF OPERATIONS P.g.a. begrænsninger i adgangen til kilder er det uvist, hvor mange ikke militære Lines of Operations, der er forbundet med de enkelte operationer eller hvordan de udmønter sig i praksis. En undersøgelse af operationens formål og opgaver vurderes dog at kunne give et ide herom. 161 I Afghanistan understøtter NATO en operation, der de facto har til formål at etablere et nyt styre og en suveræn demokratisk nation. 162 Operationen medfører flere væsensforskellige elementer bl.a.: bekæmpelse af narkotikaproduktionen, uddannelse af afghanske styrker, uddannelse af et politi, stabiliseringsoperationer herunder afvæbning af lokale Warlords og stimulating the security sector reform 163. Hertil kommer tilstedeværelsen af andre koalitionsenheder, der gennemfører operationer mod terrorisme. Nogle af opgaverne har en nation som lead. UK leder således kampen mod narkotika og Tyskland genopbygningen af den Afghanske hær. Uden at kunne bevise det empirisk er der meget, der peger på et endog stort antal ikke militære Lines of Operation. ISAF er principielt under kommando af JFC Brunsum. 164 I realiteten er JFC Brunssum sat tilsidesat, idet alt udover rutineopgaver koordineres med ACO. 165 Det bemærkes, at denne kommandoarkitektur ikke er anført i ACO OPLAN Det kan overvejes, om det tidligere nævnte trestrengede koncept ikke i virkeligheden er et udtryk for, at virkeligheden er anderledes end beskrevet i planerne. 166 Man kan i tilfældet ISAF sige, at der er en sammenhæng mellem nation building og mange integrerede Lines of Operations. Et forhold der kan betyde, at ISAF i alle væsentlige spørgsmål refererer direkte til og koordinerer med det strategiske niveau. ISAF benævnes In- Theatre Operational level HQ. At JFC Brunssum bliver forbigået er derfor i meget god overensstemmelse med den udledte teori, der pegede på, at det næppe gav mening med to operative hovedkvarterer i samme kommandovej. På trods af navnet må ISAF tillige tilskrives en funktion som taktisk HQ. 167 Det kan derfor konstateres, at der næppe er tale om tre selvstændige niveauer. Hvorvidt det operative niveau er skubbet mod det 161 Lines of Operations kan være objective baserede hvilket understøtter sammenhængen. 162 OPLAN OPLAN p. C OPLAN K.F. Larsen 17 minutter. 166 Det har ikke været muligt at finde konceptet omtalt andre steder eller i øvrigt konkretiseret. Indholdet og konsekvenserne heraf er derfor ukendt. 167 ISAF har indtil videre ført kommando over en BDE, et flyelement og et antal Provinsionel Reconstructions Teams. Opgavestillingen til så små enheder må nødvendigvis at ISAF involveres direkte i den taktiske opgaveløsning. 48

49 taktiske eller strategiske niveau er ikke muligt at pege på ud fra det foreliggende grundlag. Mange Lines of Operations vurderes også til stede i Irak. Interessant nok medførte det, at et HQ på det operative niveau blev splittet op i to med hver sit ansvar. Niveauet for de to nye HQ er ikke kendt. Hvis opsplitningen har medført, at CENTCOM atter har fået en mere direkte rolle (i.e. HQ på operativt niveau), tegner der sig samme billede som i Afghanistan. Det har ikke været muligt at konstatere det, men man kan sige, at den militære del af COIN (Multi-National Corps Iraq) og støtten til den almindelige genopbygning (Multi-National Force Iraq) er snævert forbundet. En opbygning kræver sikkerhed for, at internationale organisationer kan arbejde. En sikkerhed der kræver bekæmpelse af oprørere. Doktrinerne for bekæmpelse af oprørere kræver, at deres støtte i befolkningen fjernes. 168 En støtte der dog næppe kan fjernes uden en forbedring af levevilkår m.v., hvilket forudsætter opbygning. Sammenhæng mellem de to HQ taler for en snæver koordination på det taktiske niveau og dermed for, at det samlende HQ (i.e. CENTCOM) kan tilskrives en rolle som HQ på operativt niveau. Blandt de berørte konflikter kan et modstykke findes i Golfkrigen Der var her tale om et forholdsvis konkret militært end-state med retablering af Kuwaits territoriale integritet. Andre elementer af DIME blev dog også bragt i anvendelse. Der var et voldsomt diplomatisk arbejde understøttet af bl.a. militære show of force operations (i.e. deployering af styrker til området) og en maritim blokade Det er ikke muligt at tælle, hvorvidt der var færre Lines of Operations, men man kan umiddelbart sige, at niveauet, hvor de ikke militære influerede på de militære, var langt højere. Interessant nok viste en episode i starten af konflikten, hvor man må formode de diplomatiske Lines of Operation var i fokus, at også i denne konflikt var niveauerne under pres. En melding om et Irakisk skib med olie, der forsøger at bryde blokaden, resulterer i en korrespondance mellem den operative fører (i.e Schwarzkopf) og CJCS (i.e. Powel). En korrespondance hvor detaljerede oplysninger fra skibet skal behandles i Det Hvide Hus. Resultatet er en forholdsordre, der detaljeret angiver hvor og hvorledes skibet skal beskydes, herunder hvilke varsler der skal gives til besætningen. Da forholdsordren når frem til skibet, er mørket faldet på og det er på grund af sigtbarheden ikke muligt at gennemføre i praksis. 171 Schwarzkopf anvender frustreret eksemplet til at beskrive konsekvenserne ved politisk micro-management. Omvendt ville en beskydning ændre den diplomatiske situation væsentligt, hvorfor det vel er naturligt, at den taktiske gennemførelse er snævert forbundet med de politiske operationer. I den nævnte funktion var CENTCOM som operativt niveau de facto sat ud af kraft, men tilstedeværelsen af det som selvstændigt niveau forsinkede implementeringen af den ønskede politiske handling i en grad, så den ikke blev effektueret. Episoden støtter sammenhængen mellem Lines of Operations og muligheden for et selvstændigt operativt niveau. Noget kan tyde på, at ud over antallet af ikke militære Lines of Operations så har den fremherskende Line of Operation også betydning. Er tyngden lagt ved andre end militære Lines of Operations, kan det tyde på, at det begrænser mulighederne for (værdien af) et selvstændigt operativt niveau. 168 FR I kapitel Blokade er de facto at betragte som en krigserklæring (bl.a. derfor blev begrebet ikke brugt under Cupakrisen). Det er interessant at USA iværksætter blokaden før den blev sanktioneret af FN sikkerhedsråd. 170 It doesn t take a hero pp It doesn t take a hero pp

50 Delkonklusion. Meget taler for en sammenhæng, hvor antallet af ikke militære Lines of Operation er omvendt proportionalt med muligheden for at agere som et selvstændigt operativt niveau. Noget tyder imidlertid også på, at selve niveauet, hvor militære og ikke militære Lines of Operations interagerer samt det fremherskende element af DIME, influerer på et selvstændigt operativt niveau. Hypotesen er derfor, at en ikke militær fokus og et stort sammenfald mellem militære og ikke militære opgaver begrænser handlefriheden for det operative niveau og kræver større direkte indblanding fra det strategiske LEGITIMITET OG POLITISKE BEVÅGENHED Golfkrigen i 1991 adskilte sig fra Irakkrigen i 2003 på flere områder. Et markant område var tilstedeværelsen af et entydigt FN mandat. Fraværet heraf under krigen i 2003 splittede bl.a. NATO landene i deres støtte til krigen. Som vist adskilte kommandostruktur sig ved er selvstændigt operativt niveau i Sammensmeltningen af det strategiske og operative niveau i 2003 betød en kraftig politisk involvering i selve gennemførelsen af operationerne. Rumsfeld giver personligt det militære niveau direktiv om at tilvejebringe løsninger, der kan nå målet med færre tropper og kortere varsel. 172 En gennemgang for Præsidenten af procedurer for valg af mål og metode (targeting) udløser dennes supplerende direktiver hertil peger også på en stram kontrol. En sådan direkte indgriben i metode er ikke det indtryk, der gives fra krigen i Om det skyldes en mindre legitimitet er svært at påvise, men det kan konstateres, at billeder af irakiske krigsfanger med hætter over hovedet fra 1991 ikke har domineret den offentlige debat og opinion så meget som tilsvarende billeder fra I forrige afsnit blev peget på et eksempel med en meget stramt styret blokade forud for indledningen af kampoperationerne. Det skal imidlertid holdes for øje, at den anførte episode fandt sted før, blokaden var sanktioneret af FN. Legitimiteten, for så vidt angår anvendelse af magt, var derfor principielt ikke til stede. Der er ikke nogen eksempler på den praktiske udmøntning efter blokaden blev sanktioneret. Det er dog nærliggende at pege på sammenhængen mellem manglende legitimitet, konsekvenser af taktiske handlinger og ønsket/behovet fra politisk niveau om stram kontrol. NATO luftkampagne over Kosovo i 1999 blev primært på grund af russisk modstand - indledt uden et mandat fra FN. Også den konflikt havde stor bevågenhed, hvilket resulterede i at såvel NATO politiske niveau (i.e. Generalsekretær Solana) 174 og nationer 175 var direkte involveret i targeting processen. Selv om JFC Napoli var udpeget som ansvarlig for luftkampagnen, betød denne detaljerede indgriben, at targeting processen i stort omfang blev koncentreret i det strategiske niveau (SACEUR). Det reducerede JFC til et udførende taktisk niveau. Det er muligt at spore en sammenhæng mellem den politiske bevågenhed og ønsket, viljen og evnen til direkte indgriben. En evne der bl.a. resulterede i, at chefen for Allied Rapid Reaction Corps (GN M. Jackson) efter fra SACEUR at have fået ordre til - om nødvendigt med magt - at overtage kontrollen med Pristina lufthavn fra den russiske bataljon får ordre om det modsatte fra London. 176 På baggrund af ovenstående taler meget for en sammenhæng mellem den politiske bevågenhed og mulighederne for, at agere som et selvstændigt operativt niveau. 172 Plan of Attack. 173 It doesn t take a hero pp Clark p Clark p

51 Der er tilsyneladende også en sammenhæng mellem legitimitet og graden af bevågenhed. En sammenhæng der dog næppe er gældende for Afghanistan, der nyder en stor bevågenhed men samtidig en bred legitimitet. Spørgsmålet er derfor om, bevågenhed kan opstå af andre årsager. Forud for Kosovo kampagnen blev alternativer herunder en diplomatisk løsning med ubevæbnede OSCE observatører forsøgt gennemført af bl.a. USA. Hertil udtaler Solana til SACEUR This won t work. And it means NATO will have no role. This is terrible. You must fix this 177. Det tyder på, at spørgsmålet om prestige spillede ind. Der var tale om NATO første egentlige kampoperation. Alliancen skulle nu vise sit værd eller duelighed! Hvis prestige betyder politisk bevågenhed er tilstedeværelsen af kamp ikke alene en forudsætning for involvering af det politiske niveau. Operationerne i relation til ofrene efter Tsunami en, Katrina og jordskælvet i Pakistan vurderes at indeholde et sådant element af prestige. Delkonklusion. Meget taler for, at prestige og operationens legitimitet har indflydelse på graden af politisk indflydelse. Denne bevågenhed kan imidlertid også skyldes andre forhold, det ikke har været muligt at identificere her. Det kan dog konstateres, at politisk bevågenhed uanset årsagen hertil vil have en tendens til at øge detaljeringsgraden på det strategiske niveau, hvilket igen begrænser handlefriheden for et selvstændigt operativt niveau TEKNOLOGI Teknologien i almindelighed og NBO i særdeleshed vurderes at medfører et mere transparent system. Et system hvor kommandoforhold ikke længere har samme betydning for direkte og hurtig adgang til information. Det kan, isoleret set, nedsætte den betydning, rådighed over nødvendige midler har. Det vil i mindre grad være nødvendigt at anvise, hvor indhentningen skal gennemføres og med hvilket formål idet f.eks. de strategiske indhentningsmidler (i.e. nationale) vil kunne se, hvor behovet er og indhente på baggrund heraf. Tanken med NBO er, at der i højere grad fokuseres på adgang til frem for kontrol over. Omvendt taler det også for, at opgaven med at indsætte og disponere disse systemer bliver mindre, hvilket giver mindre kompleksitet og dermed et mindre behov for et selvstændigt operativt niveau. Hypotesen vedr. sammenhængen mellem kontrol med nødvendige midler vurderes derfor over tid at miste sin betydning og udgå af analyseapparatet. ROE og caveats opstår på baggrund af nationale forhold herunder den aktuelle indenrigspolitiske situation, nationens historie 178 m.v. Teknologien vil næppe ændre herpå eller på det forhold, at graden af multinationalitet medfører flere væsensforskellige caveats. Teknologien vil sandsynligvis nedsætte reaktionstiderne, hvis forbehold skal ændres. Niveauet, denne frigivelse vil finde sted på, vurderes imidlertid uændret. Den øgede gennemsigtighed betyder, at langt flere forhold kan blive et politisk fokus En teknologisk udvikling ses derfor ikke at begrænse indflydelsen af den politiske bevågenhed. Snarere kan teknologien betyde, at hypotesen mellem politisk bevågenhed og muligheden for at agere som et selvstændigt operativt niveau forstærkes. I den forbindelse er det muligt at argumentere for, at teknologien giver mulighed for at minimere uheldige taktiske konsekvenser. Her vurderes særligt de tidsmæssige konsekvenser (forsinkede retningslinjer) at miste sin betydning. Antallet af ikke militære Lines of Operations og hvilken, der er fremherskende, er afhængig af konfliktens formål. Det forhold er ikke under indflydelse af teknologien. Til 177 Clark p Til eksempel vil der være meget der peger på at Holland er præget af oplevelserne i Screbenicia lang tid fremover. 51

52 gengæld vurderes teknologien at medføre et større overblik for den enkelte. Det vil derfor i højere grad være muligt at indlede taktiske samarbejder uden behovet for overliggende koordination. Hypotesen, der påviste en sammenhæng mellem enheder uden for den militære kommandovej og det operative niveaus mulighed for at agere, må derfor over tid miste sin betydning og udgå af analyseapparatet. Delkonklusion. På baggrund af ovenstående kan konstateres, at forholdet vedr. politisk bevågenhed sandsynligvis vil forstærkes på baggrund af den teknologiske udvikling. Omvendt vurderes hypoteserne vedr. manglende kontrol med nødvendige midler og taktisk samarbejde med enheder uden for den militære kommandovej over tid at miste deres betydning. Hypoteserne vil derfor på sigt udgå af analyseapparatet 7.7. SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION Kapitlet har vist, at der overordnet kan påvises en sammenhæng, hvor stor handlefrihed giver mulighed for et selvstændigt operativt niveau. Restriktioner i denne handlefrihed peger på at funktionerne i det operative niveau integreres i enten det strategiske eller taktiske niveau. En sådan integration medfører, at et selvstændigt operativt niveau begrænses i sin mulighed for at virke jf. hensigten. Meget peger på, at der indenfor det samlende begreb handlefrihed hersker følgende sammenhænge: Stramme ROE, caveats og stor multinationalitet medfører en mindre handlefrihed. Antallet af enheder uden for den militære kommandovej og behovet for taktisk samarbejde influerer det operative niveau. Jo større tilstedeværelse og omfang desto større mindre handlefrihed. Kontrol med nødvendige midler er en forudsætning for handlefrihed på det operative niveau. Et større antal ikke militære Lines of operations og niveauet, hvor disse interagerer med de militære, har betydning for handlefriheden. Fokus på de ikke militære elementer af DIME kan begrænse handlefriheden. Lille legitimitet, stor prestige og/eller politisk bevågenhed kan begrænse handlefriheden. Teknologien vurderes at reducere betydningen af hypoteserne vedr. enheder uden for militær kommandovej og rådigheden af nødvendige midler. Til gengæld vil hypotesen i relation til politisk bevågenhed formodentlig få større vægt over tid. 52

53 8. KAPITEL KONKLUSION 8.1. FORMÅL Nærværende kapitel sammenfatter konklusionerne fra kapitel 5, 6 og 7 og besvarer delopgave og hovedspørgsmål. Eventuelle forhold af betydning for krigsføringens niveauer eller NATO kommandostruktur, der løbende er afdækket, men som falder uden for den formulerede opgave, behandles i anbefalingen eller perspektiveringen i kapitel NATIONAL DEFINITION Behandling af den nationale definition gav anledning til en justering primært m.h.p. at understrege følgende forhold: Det operative niveau er joint, men jointness er ikke nødvendigvis ensbetydende med et selvstændigt, operativt niveau. Kampagner er joint og ikke begrænset til det operative niveau En joint styrke kan udskille en underliggende joint styrke. Det operative niveau kan således defineres som: Det operative niveau udgør bindeleddet mellem det strategiske og taktiske niveau. Det er dette niveau, der omsætter og nedbryder strategiske mål til operative mål og gennemfører større operationer med henblik på at opnå det militære (strategiske) endstate i et udpeget Joint Operations Area. Et selvstændigt operativt niveau udgøres af et Joint HQ direkte underlagt det strategiske niveau og med kommando over styrker fra minimum to værn. Føreren for det operative niveau synkroniserer tildelte styrkers indsættelse gennem kampagnen. Kampagnen angiver mål og rammer for indsatte components og enheder. Formerer den operative fører en underliggende joint styrke, danner kampagnen rammen for dennes kampagneplan. Rammen om og funktionerne af det operative niveau fremgår af figur (bilag 2). Definitionen adskiller sig fra NATO ved at åbne mulighed for, at det operative niveau ikke nødvendigvis er et selvstændigt niveau, ligesom kampagnen er koblet entydigt til jointness og ikke alene til det operative niveau. Analysen i kapitel 6 og 7 har ikke givet anledning til at justere definitioner, der i lyset af det ofte meget komplekse miljø bør holdes generisk 8.3. FORHOLD MED INDFLYDELSE PÅ ET SELVSTÆNDIGT OPERATIVT NIVEAU Indledningsvis kunne det konstateres, at funktionerne i det operative niveau som udgangspunkt altid er til stede. Variansen udgøres af, hvorvidt disse funktionere er optaget i et strategisk niveau, skubbet ned på det taktiske eller løst af et selvstændigt niveau. Analysen har endvidere vist, at det ofte kan være svært at identificere det operative niveau. De forhold, der indgik i analysen, kan opdeles i to kategorier. Der er forhold, der peger på (nødvendiggør) etablering af et selvstændigt operativt niveau og der er forudsætninger, der skal være til stede for, at et sådant kan virke. Analysen har vist at: Stor kompleksitet peger på behovet for et selvstændigt operativt niveau. Stor handlefrihed er en forudsætning for et selvstændigt operativt niveau. 53

54 Ved opstilling af hypoteser skal opgavens overordnede svaghed erindres. Adgangen til kilder har begrænset muligheden for kontrol af tredjevariabel. En og samme udvikling i et missionsområde er således blevet anvendt i f.m. påvisning af væsensforskellige sammenhænge. Herved kan analysen få karakter af argumentation. Det medfører, at ambitionsniveauet må begrænse sig til at pege på mulige hypoteser. Hypoteserne kan ikke ses isoleret. Alene i forening kan de bidrage til et samlet billede af behovet for og relevansen af et selvstændigt operativt niveau. De udledte hypoteser og samlede teoriapparat fremgår af bilag 3. Sammenfattende kan det siges, at meget peger på, at det operative niveau som selvstændigt niveau er under pres fra et operationsmiljø, der kræver strammere kontrol med operationerne. En kontrol der kan udmønte sig ved stor politisk bevågenhed eller fordi koordineringen af midler og indsats kræver større direkte involvering af det strategiske niveau. En konsekvens heraf kan være, at det operative niveau bliver sammenfaldende med det strategiske. Der er ikke noget teknologisk, der taler for, at denne kontrol minimeres, men snarere vurderes teknologien at medføre en øget politisk bevågenhed. Den teknologiske udvikling forventes at medføre, at enkelte af de opstillede hypoteser over tid mister betydning. For et selvstændigt operativt niveau taler et operationsmiljø med øget kompleksitet, hvor særligt gennemførelsen af flere adskilte større operationer og simultan gennemførelse af væsensforskellige operationer kunne tale for et selvstændigt operativt niveau. Endelig sås håndteringen af meget store (primært land) styrker at kunne trække i retning af et selvstændigt operativt niveau. Den teknologiske udvikling forventes imidlertid at få stor indflydelse på netop forhold vedr. kompleksitet. Meget taler for, at flere af de opstillede hypoteser over tid mister deres betydning ANBEFALING National definition. Det anbefales at: Den i pkt. 8.2 anførte beskrivelse/definition af det operative niveau afløser den nuværende i Feltreglement. Figuren i bilag 2 anvendes som illustration. Teoriapparat og analyse af NATO kommandostruktur. Det anbefales at: Den i pkt. 8.3 og bilag 3 udledte teori anvendes i forbindelse med analysen af mulighederne for en kommende reduktion af NATO kommandostruktur. Analysens formål udvides til også at omfatte validering af de formulerede hypoteser (kontrol for tredjevariabel). NATO AJP-01 (C). Det anbefales at: AJP-01(C) justeres i overensstemmelse med definitionen i pkt. 8.2 herunder at det tydeliggøres, at et joint niveau kan udskille et underliggende joint niveau. Kampagnen overvejes koblet til jointness frem for det operative niveau. 54

55 9. KAPITEL PERSPEKTIVERING Denne opgave har omhyggeligt undgået at tage stilling til konsekvenserne eller det hensigtsmæssige i en mulig udvanding mellem niveauerne. Der er altså bevidst ikke gennemført en vurdering af, om dette er godt eller skidt, men alene af hvad der trækker i den ene eller anden retning. En sådan vurdering kan hurtigt få karakter af en debat om to eller tre niveauer. Det er ikke sikkert, det giver nogen mening at lægge sig fast på om to eller tre niveauer er bedst. Noget kunne tyde på, at selve teorien er under pres. Særligt områder, der vedrører handlefrihed, vurderes med nuværende operationer at være berørt. Man kan imidlertid sagtens forestille sig en situation, hvor kompleksiteten peger på et selvstændigt operativt niveau, mens elementerne forbundet med handlefrihed trækker den anden vej. Måske har operationsmiljøet overhalet teorien? Det er ikke muligt at påvise det, men meget peger på, at vilkårene er ændret væsentligt, siden teorien oprindeligt blev formuleret. Herunder at grænserne og overlappende mellem niveauerne er meget mere flydende. Hvis det er virkeligheden, kan man spørge sig selv, om det ikke skader mere end det gavner at kvalificere et HQ i forhold til et bestemt niveau i krigsførelsen. Snarere må det være et spørgsmål om at identificere, hvilke processer der medgår i omformuleringen af politiske ønsker til taktiske opgaver og så sikre, at denne nedbrydning bliver gennemført et sted undervejs, inden opgaven rammer flyet, skibet eller patruljen. Der tales ofte nedladende om den strategiske skruetrækker som eksemplet på højere niveauers direkte indflydelse på taktiske operationer. Om det er godt eller skidt skal være usagt, men man kan forholde sig til, at de militære magtmidler ultimativt er politikernes redskab, hvilket giver en vis berettigelse til indflydelse. Som vist er der forhold, der peger i retning af en teori med kun to niveauer og der er forhold, der trækker i retning af tre. Man kan derfor sige, at en teori, der ultimativt lægger sig fast på det ene eller andet, vil være lige forkert. Det afgørende må være at anerkende, at begge muligheder eksisterer og udbygge vores viden om hvilke faktorer, der medfører det ene og det andet. En viden der gør det muligt at forudsige og designe netop den struktur, der tilgodeser vilkårene for en kommende operation. Herved kan uddannelse, doktrin og teknologi målrettes mod en fleksibel tilgang til teorien. En fleksibilitet der gør det muligt umiddelbart at håndtere scenarier med eller uden et selvstændigt operativt niveau. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert, bedst eller dårligt men snarere et spørgsmål om at undgå en situation hvor teorien kolliderer med virkeligheden. For NATO teori vil konsekvensen heraf være nedtoning af begrebet the operational level commander til fordel for en generisk anvendelse af JFC uden en tilhørende reference til en placering i forhold til krigsføringens niveauer. For NATO styrkestruktur vil det betyde en struktur med mindre permanent hierarki, men hvor generiske Joint HQ kan foretage step up eller step down og formere nye CJTF afhængig af situationen. Tilstedeværelsen af både et permanent strategisk og operativt niveau understøtter næppe den fleksibilitet. Analysen har vist, at et HQ kan håndtere begge niveauer herunder på samme tid virke som operativt HQ for en mission og strategisk for et andet (CENTCOM). De fulde konsekvenser heraf sætter enten ACO eller de permanente HQ på operativt niveau under pres. 55

56 BIBLIOGRAFI Kilderne er opdelt i primære og sekundære kilder. Primære kilder har generelt haft afgørende indflydelse på resultatet. Henvisningerne til dem er hyppige. Sekundære kilder er anvendt få gange. Kilderne er anført alfabetisk ud fra den i opgaven anvendte betegnelse (fremhævet). Enkelte kilder fremgår ikke af bibliografien men er identificeret fuldt ud i fodnoterne. Det drejer sig primært om artikler eller internetsider der er anvendt meget få gange. Alle internetadgange her og i fodnoter er kontrolleret 14 APR 06. PRIMÆRE KILDER AJP-01 Allied Joint Operations Doctrine Working Group (2006), AJP-01(C) Allied Joint Doctrine, 2nd Study draft, trykt ved Institut Militære Operationer, København. AJP-3 Clark Joint Doctrine and Concepts Centre (2002), Allied Joint Operations, trykt ved Institut Militære Operationer, København. General Wesley K. Clark (2001), Waging modern war, United States PublicAffairs, United States of America. Clemmesen Interview med BG M. Clemmesen, Chef Militærhistorisk institut, Forsvarsakademiet, gennemført på Forsvarsakademiet 14 FEB 06. Cornish Dr. Cornish, Paul (2006), Cry, havoc! and slip the manegers of war the strategic, military and moral hazards of micro-managed warfare, The Strategic and Combat Studies Institute Occasional paper No 51, pp FM 3-0 US Army Training and Doctrine Command (2001), Field Manual 3-0 Operations, Reimer Digital Library (trykt af lærerstab OFU 04-05). FR-I Hærens Operative Kommando (2000), Feltreglement I, Hærens materielkommandos publikationselement, Hjørring. It dosn t take a hero General H. Norman Schwarzkopf (1992), It doesn t take a hero, Bantam Books, United States of America. JP 0-2 JP 0-3 Joint Chiefs of Staff (2001), Joint Pub 0-2 Unified Action Armed Forces, ( Joint Chiefs of Staff (2001), Joint Pub 0-3 Doctrine for joint operation, (

57 Tillæg A JP 1 Joint Chiefs of Staff (1995), Joint Pub 1 Joint Warfare the Armed Forces of the United States, ( JP Joint Chiefs of Staff (1999), Joint Pub Compendium of Joint Publications, ( Operationskonst Rekkedal, Nils Marius og Zetterling, Niklas (2004), Grundbok i operationskonst, Försvarshögskolan, Krigsvetenskabliga institutionen, Vällingby. OPLAN Supreme Headquarters Allied Powers Europe (2005), J5PLANS/ / SACEUR OPLAN (REVISE 1) ISAF, udleveret af IMO elektronisk. Plan of Attack Bob Woodward (2004), Plan of Attack, Simon & Schuster UK Ltd, Great Britain. SEKUNDÆRE KILDER AAP-6 NATO HQ Document (2005), NATO (AAP-6), Udleveret elektronisk ved Institut Militære Operationer, København AJP-3.2 NATO (LOWG) (2005), AJP-3.2 Allied Land Operations, Trykt ved MJ K. E. Knudsens foranstaltning Når publikationen bliver ratificeret, vil den være overliggende i forhold til ATP-3.2. Publikationen foreligger endnu ikke i et ratificeringsudkast. ATP-3.2 NATO (LOWG) (2003), ATP- 3.2 Land Operations, Udskrevet fra FKO portal på FIIN Caveats Allied Joint Force Command Headquarters Brunssum, ALL NATO-LED OPERA-TIONS NATIONAL CAVEATS, 23 januar Expeditionary Operations Allied Command Transformation, Expeditionary Operations ICT (2006), Expeditionary Operations Overarching Conceptual Vision & Framework version 0.6, modtaget elektronisk. In the company of soldiers Rick Atkinson (2004), In the company of soldiers, Little, Brown, Clays Ltd., St Ives plc Great Britain. 2

58 Tillæg A K.F. Larsen Interview med OL K.F. Larsen, Chef Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet, gennemført på Forsvarsakademiet 16 FEB 06. Krigen i Irak John Keagan (2004), Krigen I Irak, efter The Raq War, Rosinante, Gylling. LCC Heidelberg Land Component Command Heidelberg (2006), The roles and responsibilities of the NATO Command Structure Land Component Commands and the Graduated Readiness Forces (land) headquarters and their peacetime relationships, skrivelse ref /LAHD PPX/004/004/06, printet på Forsvarsakademiet, København. NATO Land Forces Structure/revision Allied Command Transformation (2005) NATO Land forces Structure/revision of DDR 07 Force Allucation Rues (FAR) draft v_3.1, modtaget elektronisk. NATO OPERATIONAL PLANNING Military Committee (2005), MC 133/3 NATO's OPERATIONAL PLANNING SYSTEM, elektronisk på IMO pensum CD-R. FRAVALGTE KILDER Institut for militære operationer (2003), Håndbog I værnsfælles operationer, Forsvarsakademiet, København. Publikationen er en dansk forarbejdning af NATO doktrin. Umiddelbaret ville det være nærliggende at anvende en sådan som hovedkilde. Ved udarbejdelsen blev det imidlertid betydet at denne alene måtte anvendes til undervisningsbrug. Hertil kommer det faktum at publikationen ikke længere indgår i pensum på STK-II. De to forhold taler samlet for at udelukke denne som kilde. Til grund herfor er den manglende opdatering og oprindeligt begrænsede anvendelsesområde (til undervisningsbrug) tillagt vægt. 3

59 Tillæg B FORKORTELSER ACC ACO ACT CC Air Component Command. Allied Command Operations (nyt navn for SACEUR). Allied Command Transformation. Component Command. CENTCOM Central Command. CJCS CJTF CRO DIME FM FOFA HQ JFC JOA JTF JP LoA LCC MCC NAC NBO NRF PSO ROE SACEUR Chairman Joint Chief of Staff. Combined Joint Task Force. Crises Response operations. Diplomatic, Information, Military and Economic. Field Manual (publikationsserie dækkende US Army). Follow on Forces Attack. Hovedkvarter. Joint Force Commander (refererer til den udpegede fører for en Joint Force). Joint Operations Area. Joint Task Force. Joint Publication (publikationsserie dækkende US Joint doktrin). Level of Ambition. Land Component Commander (betegnelse dækkende føreren for alle landstyrker tilknyttet en Joint Force). Maritime Component Command. North Atlantic Counsel. Netværksbaserede Operationer. NATO Response Force. Peace Support Operations. Rules of Engagement. Supreme Allied Commander Europe.

60 Bilag 1 ANALYSEMODEL Historisk udvikling Del I AJP NATO teori MC ATP JP US teori FM Operationsmiljø (operationer) Operationalisering Teknologi Konklusion Del II

61 Bilag 2 FIGUR UDVISENDE FUNKTIONERNE AF OG RAMMEN OM DET OPERATIVE NIVEAU. Strategisk end-state Diplomatic Information Military Economic *5 *5 *7 *5 *6 *5 *5 9 *8 *8 *5 *5 *6 *4 *4 *1 *8 *2 *3 (Joint) Operational Art udkrystalliseret i Operational Design og Campaign plan. Strategisk COG Figuren er ikke proportioneret perioden fra det militære end-state til strategiske end-state kan være længere end den foranliggende periode. *1) Operativt end-state. Der hersker et væsentligt overlap med det strategiske. Eget end-state nås før en negativ Campaign Fulcrom. *2) Termination redeployering eller påbegyndelse af ny kampagne. *3) Evt ny kampagne. *4) Et eller flere operative COG. *5) Decisive points. *6) Operational Objectives. *7) The Desicive Act forstået som en synkronisering i desisive, shaping og sustaining og udkrystaliseret i desicive points. *8) Phases. *9) Kampagne gennemført af en underliggende formeret joint styrke (normalt Joint Task Force). Kampagnen er ikke nødvendigvis rettet mod CoG som angivet i eksemplet.

62 Bilag 3 Analyseapparat Oversigt udvisende elementer der påvirker behovet og mulighederne for et selvstændigt operativt niveau. Kompleksitet Få/ingen Større selvstændige operationer Flere Lille Væsensforskellighed i operationer Stor Få Indsatte styrker Mange Gunstigt Styrkeforhold Ugunstigt Handlefrihed Restriktive ROE Få Mange Caveats Få Stor Multinationalitet Lille Mange Tilstedeværelse af enheder uden for den militære kommandovej Få Stort Behovet og graden af taktisk samarbejde med enheder uden for den militære kommandovej Lille Lille Kontrol med nødvendige midler Stor Mange Antal ikke militære Lines of Operations Få Lavt Niveauet for interaktion med ikke militære Lines of Operations Højt DIE Fokus i forhold til DIME M Lille Legitimitet Stor Stor Prestige Lille Stor Politisk bevågenhed Lille = Forventet at udgå over tid grundet den teknologiske udvikling = Forventet at over tid at få øget betydning