NATO AGILITY. - in 4 th Generation Warfare UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATO AGILITY. - in 4 th Generation Warfare UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Institut for Militære Operationer VUT II-L/STK 2012/13 Kaptajn Per Jacob Lindgaard Vejleder: Will Mitchell NATO AGILITY - in 4 th Generation Warfare

2 TITELSIDE NATO agility in 4 th Generation Warfare Hvis NATO fortsat skal være et relevant magtinstrument for medlemslandene, så kræver det, at alliancen fungerer succesfuldt i det operationsmiljø, som den forsøger at påvirke. Med en verden i konstant forandring bliver agility derfor et centralt element i enhver organisation, og således også for NATO. Men har NATO formået at transformere sig fra at være et værn imod truslen fra Warszawapagten, til at agere effektivt i 4 th Generation Warfare? 2

3 ABSTRACT The aim of this paper is to discuss NATO agility on the operational level, in 4 th Generation Warfare. NATO was established during the cold war, and was therefore designed to act as an opposing force in the bipolar conflict with the USSR. Since the fall of the iron curtain, NATO has struggled to redefine itself so as to remain a dominant player on the international scene. In doing so, NATO has been engaged in a number of conflicts throughout the world: not just in battles where raw military power was enough, but in wars of choice where legitimacy and diplomacy was equally important. In this fluid environment, agility thus becomes a key ingredient in keeping up with changes on the battlefield. This paper analyses NATOs role from the perspective given by the theories of The Trinity of Warfare and 4 th Generation Warfare. This is in order to critically discuss NATO s capability to successfully effect, cope with and/or exploit changes in circumstances. 3

4 RESUMÈ Specialet er overordnet inddelt i seks kapitler. En indledning med et specialedesign, en analyse af krav til agility i 4th Generation Warfare, en analyse af vilkår for agility, en analyse af evnen til agility, en syntese af delkonklusioner fra analyserne samt konklusion og perspektivering. Indledning og speciale design NATO blev dannet efter 2. verdenskrig, og var designet til at imødegå truslen fra Warszawapagten. Siden murens fald har NATO derfor kæmpet med at reformere opgaver og struktur således, at alliancen fortsat er et relevant magtinstrument for medlemslandende i en ny type krige 4th Generation Warfare. Med forandringen fra et fastlåst operationsmiljø under den kolde krig til et operationsmiljø i konstant forandring, er agility blevet et nøglebegreb for at håndtere nutidens konflikter. Specialet udarbejdes derfor med baggrund i følgende problemformulering: Agility udgøres af komponenterne timeliness/responsiveness, flexibility, versatility, innovativeness, adaptability og resilience. I rammen af teorierne om 4th Generation Warfare og krigsførelsens kredsløb vil disse 6 komponenter udgøre målepunkter for en vurdering af NATO agility på operativt niveau. Analyse af krav til agility i 4th Generation Warfare I 4th Generation Warfare udviskes linjerne mellem militære og civile magtstrukturer, og konfliktens formål gælder ikke kun nationale interesser, men involverer i lige så høj grad kulturelle eller ideologiske interesser. Aktører begrænses således heller ikke kun til statslige aktører, og hermed inddrages alle aspekter af samfundet i konflikten, hvilket gør grænsen mellem krig og fred uklar. Samtidigt flyttes kampen fra primært at blive udkæmpet i det fysiske domæne til i højere grad at blive udkæmpet i det psykologiske domæne. Dette påvirker tidsparametrene for beslutningsprocesser og samtidigt kan kampens virkemidler ikke alene udgøres af ren militær magt, men må omfatte både politiske, økonomiske og civile virkemidler. Derudover kræver operationsmiljøets uforudsigelige karakter, at der er behov for et højt omstillingsberedskab. 4

5 Analyse af vilkår for agility Krigsførelsens kredsløbs ydre cirkel belyser hvorledes NATO s politiske struktur, NATO s økonomiske udviklingsniveau og NATO s krigsopfattelse påvirker de seks målepunkter for agility, og dermed hvilke vilkår, der eksisterer for agility på operativt niveau. Den politiske struktur bestående af 28 demokratiske medlemslande hæmmer på mange områder agility med omstændelige og træge beslutningsprocesser. Dette forstærkes af stærkt reducerede forsvarsbudgetter og en økonomisk krise, som medvirker til, at de ressourcer der afsættes til konflikten, ofte kun er dimensioneret til at løse de aktuelle opgaver. Til gengæld har skiftet mellem en militær-teknologisk krigsopfattelse til en clausewitziansk krigsopfattelse medført en direkte og gavnlig dialog mellem alle niveauer, hvilket fremmer agility. Analyse af evnen til agility Krigsførelsens kredsløbs indre cirkel belyser hvorledes teknologi, organisation og doktrin påvirker de seks målepunkter for agility, og dimensionerer dermed den umiddelbare agility på operativt niveau. Som helhed fremmer teknologien evnen til agility med sine mange muligheder for hurtig vidensdeling og real-time kommunikation. Doktrinen fremstår som et tveægget sværd, der på den ene side sikrer en forankring af succesfulde krigserfaringer, men på den anden side er med til at fastholde organisation i specifikke tankegange. Afslutningsvis rummer organisationen mange kompetencer og et stort potentiale, men dette hæmmes i høj grad af, at beslutningskompetencer og politiske, økonomiske og civile virkemidler fastholdes på de højere niveauer. Syntese af delkonklusioner fra analyserne Syntesen binder de tre analyser sammen og konkluderer, at NATO på operativt niveau har en høj grad af resilience og innovativeness mens der til gengæld er en lav grad af timeliness/responsiveness, flexibility, versatility og adaptability. Konklusion og perspektivering Delkonklusionerne sammenfattes i en figur, der illustrerer de sammenhænge, som er mellem delelementerne i krigsførelsens kredsløb og de seks komponenter i agility. Således angives der hvilke delelementer, der enten hæmmer (orange farve) eller fremmer (grøn farve) agility. 5

6 Sammenfatningen fremhæver to faktorer, som går igen i specialet, og som har særligt stor betydning for agility på operativt niveau. For det første har de seneste årtiers reduktioner i forsvarsbudgetter forringet vilkårene for agility, idet der ikke er den nødvendige sammenhæng mellem mål og midler. For det andet har NATO s tunge hierarkiske struktur kombineret med ledelsesprincipper, hvor virkemidler og beslutningskompetencer fastholdes højt i hierarkiet, betydet at evnen til agility væsentligt nedsættes. Det konkluderes derfor, at NATO s reelle evne til agility på operativt niveau vurderes til at være begrænset. Med afsæt i konklusionen perspektiveres der afslutningsvist til, om en øget dansk deltagelse i FN missioner vil medføre en højere grad af agility. 6

7 KAPITEL 1. INDLEDNING Opgavediskussion Teori Afgrænsninger Empiri Problemformulering Begreber Formalia Specialedesign KAPITEL 2. ANALYSE AF KRAV TIL AGILITY I ET 4GW OPERATIONSMILJØ Redegørelse for teorierne om 3rd og 4th Generation Warfare Analyse af præmisser for agility i 4th Generation Warfare KAPITEL 3. ANALYSE AF VILKÅR FOR AGILITY NATO s politiske struktur Redegørelse for NATO s politiske struktur Analyse af NATO s politiske strukturs indflydelse på NATO s agility Sammenfatning af NATO s politiske struktur NATO s udviklingsniveau Redegørelse for NATO s udviklingsniveau Analyse af NATO s udviklingsniveaus indflydelse på NATO agility Sammenfatning af NATO s udviklingsniveau Analyse af NATO s ideologi Redegørelse for krigsopfattelser Analyse af krigsopfattelsens indflydelse på NATO agility Sammenfatning af NATO s ideologi KAPITEL 4. ANALYSE AF NATO EVNE TIL AGILITY Teknologi Redegørelse for NATO s teknologiske niveau Analyse af teknologiens indflydelse på NATO s evne til agility Sammenfatning af teknologi

8 4.2. Organisationen Redegørelse for NATO s organisation Analyse af organisationens indflydelse på NATO s evne til agility Sammenfatning af organisation Doktrin Redegørelse for NATO s doktrin Analyse af doktrinens indflydelse på NATO s evne til agility Sammenfatning af doktrin KAPITEL 5. SYNTESE AF NATO S AGILITY NATO s reelle timeliness/responsiveness på det operative niveau NATO s reelle flexibility på det operative niveau NATO s reelle versatility på det operative niveau NATO s reelle innovativeness på det operative niveau NATO s reelle adaptability på det operative niveau NATO s reelle resilience på det operative niveau KAPITEL 6. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Sammenfatning Konklusion Forbehold for valg af teori samt personlig bias Perspektivering LITTERATURLISTE Internet links

9 KAPITEL 1. INDLEDNING For at overleve som alliance har North Atlantic Treaty Organisation (NATO) siden murens fald i 1989 gennemgået en lang række forandringer i forsøget på at tilpasse sig politiske krav og et forandret operationsmiljø. NATO har således forandret sig fra en komponent i en fastlåst bipolar konflikt med Warszawapagten i Europas nærområde og videre til en global ekspeditionsstyrke i Wars of Whoice 1. Indsættelserne af NATO alliancens enheder dækker således det fulde spektrum af konflikter og i næsten alle former for geografisk miljø. Evnen til konstant at tilpasse sig operationsmiljøet har i de seneste årtier derfor været essentiel for, at NATO kan demonstrere effektivitet og relevans. Der er intet der tyder på, at dette vil ændre sig. Et nøglebegreb for NATO bliver således agility altså the capability to successfully effect, cope with/or exploit changes in circumstances 2. Det er netop NATO s evne til agility som denne opgave vil forsøge at belyse Opgavediskussion I en militær forståelse kan evnen til agility tjene forskellige formål afhængigt af kontekst. Fra agility i rammen af organisatoriske omstruktureringer på baggrund af strategiske målsætninger om at tilpasse sig forandrede politiske ambitioner, til agility for effektivt at kunne anvende og indsætte operative virkemidler på kampladsen. Forståelsen for agility har derfor altid været en del af enhver militær organisation. Evnen til at påvirke og håndtere det operationsmiljø man opererer i, ligger implicit i den militære organisations natur. Hvor fremherskende behovet for denne evne er, kan skifte over tid 3. Ét eksempel på dette er NATO, hvis fornemste opgave fra 1948 og indtil murens fald i 1989 var at balancere truslen fra Warszawapagten gennem en gensidig forsvarsaftale 4 mellem en række vestlige stater. Med Warszawapagtens opløsning i 1991 forsvandt NATO alliancens raison d être, og samtidigt forsvandt også den systemforståelse, som indtil da havde eksisteret i NATO. Den traditionelle måde at tænke krig på under den kolde krig var manøvrekrigsførelse mellem konventionelle styrker, og dette dominerede de militærteoretiske tankeprocesser i 1 Frit oversat efter Richard N. Haass, amerikansk diplomat og udenrigspolitisk rådgiver: Begrebet Wars of Choice står i kontrast til Wars of Necessity, som dækker over uundgåelige krige hvor nationale interesser står på spil, og hvor anvendelsen af militær magt fremstår som den eneste mulige udvej. Wars of Choice handler derfor om mindre vitale interesser, hvor der reelt set findes alternative løsninger. 2 Ud over denne definition af agility, beskrives begrebet nærmere i pkt Frit oversat fra The Agility Advantage pp North Atlantic Treaty (1949) artikel 5. 9

10 de vestlige militærsystemer. I det nye operationsmiljø er grænserne mellem civile og militære modstandere blevet udvisket og man står i højere grad overfor terroristfraktioner, oprørsgrupper eller civile organisationer og individer. Kampen er således blevet asymmetrisk og kæmpes i lige så høj grad i det psykologiske domæne, som i det fysiske domæne. Det nye operationsmiljø satte således spørgsmålstegn ved de to centrale begreber om krig og militære mål. For hvornår er det krig og hvornår er det fred? Hvad er et militært mål og hvad er et civilt mål? Det operationsmiljø som NATO var designet til, var nu forandret. Opgaven var denne gang ikke kun i forhold til én opgave og én aktør 5, men en bred vifte af forskellige scenarier. Derfor har NATO gennem de seneste 20 år udviklet en række koncepter, hvor alliancen udvider muligheden for indsættelse indenfor hele konfliktspektret, og dermed også til indsættelse i en lang række forskellige operationsmiljøer. NATO afspejlede dog - og afspejler i nogen grad fortsat at alliancen skal kunne håndtere en stor konflikt mellem nationer, med indsættelse af massehære som følge. Dette gælder på trods af de seneste års nedskæringer, og NATO s struktur spænder således over flere hierarkiske niveauer; fra North Atlantic Council (NAC) og Military Committee (MC) på politisk og militær strategisk niveau, over Allied Command Operations (ACO) og Allied Command Transformation (ACT), hvis struktur spænder fra SHAPE på militærstrategisk niveau, til Joint Force Command Brunssum (JFCBS) og Joint Force Command Naples (JFCNP) på operativt niveau, sluttende af med en række funktionsspecifikke hovedkvarterer på taktisk niveau NATO Report on Progress with Effects Based Thinking februar 2010, pp. A1 defineres således en aktør til at være A person or organisation, including state and non-state entities, within the international system with the capability or desire to influence others in pursuit of its interests and objectives. - 6 NATO hjemmeside (struktur) 7 NATO angiver ikke direkte at AIRCOM, LANDCOM og MARCOM som hørende til det taktiske niveau, men blot som hørende under det operative niveau. 10

11 Udvalgte elementer i NATO C2 struktur. Strukturen har dog på alle niveauer gennemgået en intern udvikling i løbet af NATO s levetid. Siden dannelsen af alliancen, hvor der næsten alene blev fokuseret på indsættelsen af militære virkemidler, er der sket en gradvis udvikling gennem årene, så den i dag i større eller mindre omfang - spænder over anvendelsen af både militære, politiske, økonomiske og civile midler (MPEC) 8. Organisationen er således over tid blevet mere kompleks, og hvert niveau rummer sit sæt af procedurer, organisatoriske elementer og beslutningsprocesser, og hvert niveau opererer under forskellige vilkår. På trods af forskellene mellem niveauer og forskelligartede nationale interesser, har NATO igennem årene alligevel formået at skabe en sammenhæng på tværs af alle skel, og levere den nødvendige ramme for indsættelser rundt omkring i verden, og det er netop denne handlekraft, som har kendetegnet NATO i forhold til andre større organisationer, som eksempelvis De Forenede Nationer (FN). Dermed opstår dilemmaet for NATO. Alliancens styrke har i lang tid været evnen til handlekraftigt og effektivitet at koordinere indsættelsen af store militære enheder, under hensynstagen til de diplomatiske spilleregler som det internationale samfund opererer under. Men nu står NATO overfor nye krav fra operationsmiljøet, og den skarpt hierarkiske inddeling i niveauer, bliver udfordret af et flydende operationsmiljø og hurtigt agerende og løst sammenhængende netværk på slagmarken. 8 NATO hjemmeside (Historisk gennemgang af NATO s strategiske koncepter) 11

12 Dermed har agility fået en forøget betydning fra strategisk til taktisk niveau. Hvad enten det er agility i forhold til forandringer i det politiske miljø eller om det er forandringer på slagmarken. Specialets centrale problemstilling er således, at vurdere NATO s evne til agility Teori Begrebet agility skal således belyses i en militærteoretisk kontekst, som illustrerer det skifte som NATO s operationsmiljø har gennemgået. Dette skifte er beskrevet af den amerikanske militærteoretiker William S. Lind, som allerede i 1989 reflekterede over, hvilke nye udfordringer det amerikanske forsvar ville blive stillet overfor. I artiklen The Changing Face of War: Into Fourth Generation, opstiller han en hypotese om, hvordan den kommende generations krigsførelse vil se ud. Her benævnes den militære tankegang under den kolde krig som 3rd Generation Warfare, mens det nye operationsmiljø, med en højere graf af asymmetri, psykologiske operationer og ideologiske kampe, benævnes som 4th Generation Warfare. Den teoretiske kontekst hvormed NATO agility belyses, vil således være med afsæt i William S. Linds hypotese om 4th Generation Warfare. Da specialet samtidigt omhandler en given evne for en militær organisation, vil det være naturligt at søge teorier, som tager udgangspunkt i, og analyserer denne. I det danske forsvar er der to fremherskende teorier, som beskæftiger sig med forståelser for det militære system. Den ene er den danske teori om krigsførelsens kredsløb, hvor det militære system danner en indre cirkel bestående af doktrin, organisation og teknologi, og det omkringliggende samfund danner en ydre cirkel bestående af samfundets politiske struktur, samfundets ideologi og samfundets økonomiske udviklingsniveau. Den anden teori er en amerikansk pendant om DOTMLPF, hvor man behandler doktrin, organisation, træning, materiel, lederskab, personel og faciliteter. Begge teorier bygger på en antagelse om, at man gennem en objektiv analyse, kan gennemskue årsag og virkning indenfor et givent system, og herigennem identificere styrker og svagheder. Systemet kan dermed justeres og optimeres, og således bringes i balance 9. 9 Forbehold ved valget af denne teori beskrives i pkt

13 Overordnet set behandler de to teorier også mange af de samme elementer, og hvis man sammenligner de to teorier, vil man også kunne se en del sammenfald. Sammenligning af krigsførelsens kredsløb og DOTMLPF. Af figuren ser man at krigsførelsens kredsløbs indre cirkel omfatter enkeltelementerne i DOTMLPF, hvor DOTMLPF dog er lidt mere nuanceret i sin beskrivelse af selve organisationen. Der hvor teorien om krigsførelsens kredsløb tilbyder lidt mere end DOTMLPF er, at den ud over at behandle selve det militære system - også beskæftiger sig med sammenhængen til det omkringliggende samfund og dettes påvirkning af det militære system. Teorien opererer ud fra en forståelse for et hierarkisk opbygget system, og relaterer sig derfor godt til NATO s organisation. Endvidere lægger teorien samtidigt vægt på at belyse de dynamikker, som er imellem de enkelte elementer i kredsløbet, og anerkender således, at der foregår en gensidig påvirkning mellem delelementerne. 13

14 Kilde: Militært Tidsskrift 133. årgang nr. 1, april 2004 side 177. Da specialet behandler en militær organisation, hvis funktionsvilkår netop ændrer sig på grund af ydre påvirkninger, vil teorien om krigsførelsens kredsløb bedst kunne anvendes som grundlag i specialet, idet sammenhængen mellem det militære system og det omkringliggende samfund, er vigtigt for at belyse NATO s agility. Den forståelse for krigsførelsens kredsløb, som anvendes i dette speciale, tager primært afsæt i premierløjtnant og cand. polit. Mikkel Storm Jensens artikel i Militært Tidsskrift 10. I artiklen beskriver Mikkel Storm Jensen, hvorledes krigsførelsens kredsløb opdeles i en ydre og en indre cirkel, med hver tre elementer (se ovenstående figur). Den indre cirkel defineres som grundelementerne i det militære system, mens den ydre cirkel defineres som de påvirkninger, muligheder og begrænsninger, som det omkringliggende samfund øver på den indre cirkel altså på det militære system eller den kapabilitet som man undersøger. Mens indholdet i den indre cirkel er relativt klart defineret, så er elementerne i den ydre cirkel lidt bredere formuleret, og indeholder principielt alle faktorer i det omkringliggende samfund 11. Mikkel Storm Jensen beskriver den fremherskende forståelse for teorien, men da teorien er formuleret meget bredt, er der risiko for at analysen bliver for abstrakt, med mindre der foretages en række afgrænsninger for at fokusere analysen. 10 Mikkel Storm Jensen - Militært Tidsskrift 133. årgang nr. 1 april, 2004, s Ibid. 14

15 I artiklen fremhæver han derfor afslutningsvist to punkter, hvor den klassiske forståelse af krigsførelsens kredsløb ikke ses tilstrækkeligt eksplicit, og dermed kan udvides. For det første forudsætter en justering og optimering af en kapabilitet med krigsførelsens kredsløb som fokuseringsværktøj - at man optimerer kapabiliteten til et bestemt formål eller opgave. For det andet ligger vurderinger af modstanderens påvirkning mod denne kapabilitet implicit i teorien, men denne påvirkning kan med fordel formuleres eksplicit (se fremhævet tekst). Kilde: Militært Tidsskrift 133. årgang nr. 1 april,2004 side 196 En anvendelse af krigsførelsens kredsløb som analysemetode kræver således en nærmere definition eller afgrænsning indenfor tre delområder. De tre områder er: En nærmere definition af hvor der teoretisk skelnes mellem den indre og ydre cirkel. Der skal derfor foretages en klarlægning af hvilket hierarkisk niveau i NATO, der skal vurderes. Det skal defineres hvad specialet betragter som kapabilitet, samt hvilke formål/opgave og trusler der er for denne. Der skal foretages en afgrænsning af hvilke faktorer i det ydre kredsløb, der ses relevante at inddrage i specialet. 4th Generation Warfare vil således udgøre den militærteoretiske kontekst hvori agility belyses, mens de seks elementer i krigsførelsens kredsløb vil udgøre fundamentet for analysemetoden i specialet. NATO agility i 4th Generation Warfare vil derfor analyseres indenfor områderne samfundets ideologi, samfundets politiske struktur, samfundets udviklingsniveau, doktrin, teknologi og organisation. 15

16 Teorivalg og grov analysemetode Afgrænsninger Teoriafsnittet afdækkede en række områder, hvor der ses et behov for en nærmere definition eller afgrænsning af specialet. Afgrænsning af hierarkisk niveau: Som tidligere beskrevet er der på hvert niveau forskellige doktriner, processer og dynamikker. For ikke at brede sig for meget og for at skabe den nødvendige sammenhæng i analysen i forhold til teorien, vil dette speciale ikke beskæftige sig med NATOs evne til agility i forhold til det politisk strategiske miljø, men primært fokusere på sammenhænge i det militær-faglige regi og de processer som foregår på dette niveau. Som beskrevet i opgavediskussionen har NATO to strukturer, der opererer på det militærstrategiske niveau og nedefter. Disse beskæftiger sig med henholdsvis operationer (ACO) og transformation af NATO (ACT). En analyse af disse to hovedkvarterer vil således give to forskellige perspektiver på agility. En analyse af ACO vil give et øjebliksbillede af NATO s evne til agility i operationer, mens en analyse af ACT vil give et fremadrettet billede af NATO s evne til agility. Da specialet har til hensigt at vurdere NATO s agility i det nuværende operationsmiljø, vil det alene give et øjebliksbillede af evnen til agility i forhold til gennemførelsen af operationer altså et fokus på ACO. Det første niveau, som gennemfører egentligt militær planlægning ved at omsætte strategier til handlinger, er det operative niveau. Dette niveau befinder sig i spændingsfeltet mellem de politiske ambitioner og det operationsmiljø det prøver at påvirke. I en militær kontekst er det operative niveau derfor umiddelbart det mest interessante at belyse. Analysen af krigsførelsens kredsløbs indre cirkel vil derfor fokusere på teknologi, doktrin og organisation på det operative niveau. 16

17 Det militære systems formål/opgave og kapabilitet samt trusler mod denne: Som nævnt i afsnittet om teori, skal det militære systems formål/opgave og kapabilitet nærmere defineres og afgrænses for at styrke teoriens anvendelse. I specialet er det militære system NATO, og det er evnen til agility, som er den kapabilitet som krigsførelsens kredsløb analyserer. Det formål/opgave som kapabiliteten vurderes i forhold til, er det operationsmiljø som NATO skal agere i. Formål/opgave bliver således at udvise agility i 4th Generation Warfare. Der findes en række forskellige forståelser og definitioner for hvad begrebet agility dækker over. Dette speciale vil afgrænse sig til den forståelse, som ligeledes ligger til grund for andre militære studier af agility på forsvarsakademiet 12. Således vil der eventuelt kunne drages paralleller til disse. Afgrænsning af indholdet i den ydre cirkels delelementer: Da analysen i den indre cirkel behandler NATO s operative niveau, vil den ydre cirkel som jævnfør teorien behandler det omkringliggende samfund fokusere på politiske strukturer, økonomisk udviklingsniveau og ideologi på det politiske og militærstrategiske niveau. NATO s politiske struktur består af North Atlantic Council (NAC) og Nuclear Planning Group (NPG). Da specialet i rammen af 4th Generation Warfare ikke vil beskæftige sig med atomare spørgsmål, vil det afgrænse sig til at belyse processer i NAC. Herunder hører også MC, idet det fungerer under samme vilkår, dog kun med et militært fokus. NAC og MC udgøres begge af deltagere fra de 28 demokratiske medlemslande, som hver handler ud fra egne nationale interesser, og specialet vil således beskrive hvorledes dette påvirker den politiske struktur. NATO s økonomiske fundament udgøres af en kombination af medlemslandenes udenrigs- og forsvarsbudgetter samt et mindre internt budget. For at afgrænse specialets omfang, vil det kun behandle generelle økonomiske tendenser og ikke samtlige landes budgetter Den ideologi som eksisterer i NATO, kan beskrives ud fra en række forskellige perspektiver. Da specialet behandler koblingen mellem det politiske og det militære niveau samt de dynamikker som opstår herimellem, vil Jeppe Trautners teori om War Concepts give god forklaringskraft. 12 Dette uddybes i pkt. 1.6, hvor agility defineres. 17

18 NATO s ideologi beskrives derfor ud fra Jeppe Trautners War Concepts på dansk, krigsopfattelser Empiri I forhold til den valgte teori og de afgrænsninger der er foretaget, vil der være en række hjørnestensdokumenter og kilder, som der arbejdes ud fra. Den valgte case for specialet er NATO. For at sikre validitet og reliabilitet vil empirien for dette speciale hovedsagligt bestå af policy papirer, officielle udmeldinger i medierne samt NATO doktriner på operativt niveau. Herunder særligt NATO s strategiske koncepter og NATO Allied Joint Doctrine for Operational Planning (AJP-5) samt beskrivelser af NATO C2 struktur og C2 systemer fra NATO s web page. Som supplement inddrages ligeledes diverse militærfaglige artikler og andre åbne kilder, som er publiceret i blade, tidsskrifter eller lagt på internettet Problemformulering Af kapitel 1 fremgår det, at specialets centrale spørgsmål er NATO s evne til agility. Endvidere er der argumenteret for, at de to militære teorier - som bedst hjælper med at belyse dette spørgsmål - er teorien om 3rd og 4th Generation Warfare samt krigsførelsens kredsløb. 3rd og 4th Generation Warfare tjener til at definere den kontekst NATO s agility behandles i, og krigsførelsens kredsløb anvendes til analysemetode. Afslutningsvist blev det præciseret, at det er det operative niveau, specialet skal fokusere på. På baggrund af ovenstående opgavediskussion, valg af teori og empiri samt afgrænsninger, fastlægges følgende problemformulering: Med afsæt i en forståelse for dynamikkerne i krigsførelsens kredsløb vurderes det, hvorvidt NATO på operativt niveau lever op til kriterierne for agility i rammen af 4th generation warfare Begreber I problemformuleringen er der to centrale begreber, som kræver yderligere forklaring, idet der kan være forskellige fortolkninger af disse. Agility: Agility som begreb anvendes bredt, og ikke kun i militær kontekst. Den definition af agility, som dette speciale anvender, er fra Dr. Will Mitchells artikel i Militær Tidsskrift 141, hvor agility defineres som: 18

19 Evnen til succesfuldt at påvirke, håndtere og/eller udnytte forandringer i operationsmiljøet 13. I samme artikel angives, at begrebet agility består af 6 komponenter, som tilsammen udgør målepunkter for en enheds agility. Responsiveness/timeliness er evnen til at reagere i rette tid og med rette effekt indenfor rammerne af de afsatte ressourcer. Flexibility er evnen til at opnå effekter på mere end én måde såfremt den aktuelle fremgangsmåde vurderes for ineffektiv eller for omkostningsfuld. Innovativeness er evnen til at opnå ting på nye måder. Hvor flexibility giver dig flere valgmuligheder, giver innovativeness nye måder at gøre tingene på. Adaptability er evnen til at tilpasse sig forandringer i operationsmiljøet. Versatility er evnen til at håndtere forandringer i operationsmiljøet eller nye opgaver uden at skulle ændre sig. Resilience er evnen til at vedblive med at være operativ på trods af tab eller nedslidning. Det operative niveau: I militær regi eksisterer der en række forskellige definitioner af hvad det operative niveau er, og hvilket formål det tjener. Da specialet omhandler NATO, vil organisationens egen definition danne udgangspunkt for specialets forståelse for det operative niveau. Doktrinært er definitionen: Denne definition knytter forståelsen af det operative niveau op på en funktion, hvor strategiske målsætninger omsættes til militære operationer. 13 Frit oversat efter Will Mitchell i militær Tidsskrift, årgang 141, nummer 4, december 2012, pp

20 NATO har samtidigt også defineret et hierarkisk niveau som knytter sig til denne funktion 14, om end dette til tider er problematisk, idet grænserne for hvor funktionen udføres er flydende. I specialet vil forståelsen af det operative niveau tage afsæt i den hierarkiske definition, idet den er klart defineret. Derfra vil koblinger til det overliggende niveau (ACO) og det underliggende niveau (De værnspecifikke hovedkvarterer) også medinddrages, for at omfatte alle niveauer hvor funktionen udføres Formalia Specialet er udarbejdet i overensstemmelse med Forsvarsakademiets vejledning samt Forsvarskommandoens bestemmelse for dokumenters udformning. Dog justeres teksten til venstre og højre margen for at give specialet et mere rent udseende samt for at øge læsevenligheden. Fodnoter angiver referencer og i enkelte tilfælde yderligere forklaringer. En mere udførlig beskrivelse af referencerne i fodnoterne fremgår af litteraturlisten Specialedesign Med afsæt i agility som det centrale begreb, 4th Generation Warfare og krigsførelsens kredsløb som primære teorier, samt NATO policy papirer og doktrin som primær empiri, designes metoden for specialet i nedenstående 7 kapitler. Kapitel 1 Indledning og specialedesign: Dette kapitel behandler motivation for specialet, opgavediskussion, teori- og empirivalg samt forståelse for centrale begreber. Afslutningsvist fastlægges problemformuleringen for specialet og der sammensættes et specialedesign Kapitel 2 Analyse: Beskriver den kontekst hvori NATO agility behandles. Kapitlet belyser de krav som skiftet fra 3rd Generation Warfare til 4th Generation Warfare stiller til agility. Kapitel 3 Analyse: I rammen af den forståelse som skabes i kapitel 2, behandler dette kapitel de vilkår som det politiske og militær-strategiske niveau sætter for NATO agility. Elementerne i krigsførelsens kredsløbs ydre cirkel vil blive vurderet individuelt med henblik på at analysere hvorvidt de uafhængigt af de andre elementer - hæmmer eller fremmer agility. Kapitel 4 Analyse: I rammen af den forståelse som skabes i kapitel 2, behandler dette kapitel NATO s umiddelbare evne til agility på det operative niveau. Elementerne i krigsførelsens 14 Som beskrevet i opgavediskussionen er Joint Force Command Brunssum (JFCBS) og Joint Force Command Naples (JFCNP) på operativt niveau. 20

21 kredsløbs indre cirkel vil blive vurderet individuelt med henblik på at analysere hvorvidt de uafhængigt af de andre elementer - hæmmer eller fremmer agility. Kapitel 5 syntese: Kapitlet vil belyse dynamikkerne imellem alle elementerne i krigsførelsens kredsløb, som er blevet behandlet i kapitel 3 og 4, og sammenligne dette med de krav, som blev opstillet i kapitel 2. Hermed vurderes NATO s reelle evne til agility på operativt niveau, i 4th Generation Warfare. Kapitel 6 Konklusion, kritik og perspektivering: Kapitlet sammenfatter og konkluderer på specialet, og giver således en vurdering af, hvorvidt NATO på operativt niveau lever op til kriterierne for agility i rammen af 4th Generation Warfare. Afslutningsvis gives forbehold for de anvendte teorier samt en perspektivering på problemstillingen. Specialedesignet illustreres i nedenstående figur. 21

22 KAPITEL 2. ANALYSE AF KRAV TIL AGILITY I ET 4GW OPERATIONSMILJØ Agility består som nævnt af målepunkterne timeliness/responsiveness, flexibility, versatility, innovativeness, adaptability og resilience. Som nævnt i kapitel 1 skal disse målepunkter sættes i relief til noget for kunne kvalificeres, da kravene til NATO agility vil variere afhængigt af kontekst. For at opstille de krav som NATO s agility i kapitel 4 og 5 skal spejles i, vil dette kapitel analysere de karakteristika, som kendetegner skiftet mellem 3rd Generation Warfare og 4th Generation Warfare Redegørelse for teorierne om 3rd og 4th Generation Warfare 15 Dette udsagn er formodentligt drivkraften bag militærteoretikeren William S. Linds arbejde med konceptet om 4th Generation Warfare. Teorien er skrevet i 1989, og udspringer primært fra amerikanske analyser om den historiske udvikling af hvordan krige kæmpes samt hvilke faktorer, som har været drivkraften bag denne udvikling. Teorien behandler fire generationer af krigsførelse, hvoraf kun 3rd og 4th Generation Warfare tidsmæssigt er sammenlignelige med NATO s udvikling. 3rd Generation Warfare 16 er en videreudvikling af 1st og 2nd Generation Warfare og fokuserer derfor på to eller flere nationers kamp mod hinanden. Der er således relativt få aktører og disse begrænser sig primært til staternes militære magtinstrument eller den industri som understøtter det. Da denne generation af krigsførelse blev dannet omkring 1. og 2. verdenskrig, var grundantagelsen, at der var tale om statens eksistenskamp, og krig blev derfor opfattet som legitim. Om end kampen i modsætning til tidligere - ikke gennemføres lineært, så foregår det hovedsageligt i det fysiske domæne. Manøvrehastighed og ildkraft er således 15 William S. Lind The Changing Face of War: Into the Fourth Generation. 16 Ibid. 22

23 kampoperationens primære virkemiddel i en Indirect Approach 17 med henblik på at påvirke modstanderens Center of Gravity 18 og få dette til at kollapse. Modstanderens skiftende karakter i 4th Generation Warfare. I 4th Generation Warfare 19 udviskes linjerne mellem militære og civile magtstrukturer, og konfliktens formål gælder ikke kun nationale interesser, men involverer i lige så høj grad kulturelle eller ideologiske interesser. Aktører begrænses således heller ikke kun til statslige aktører, og hermed inddrages hele samfundet i konflikten, hvilket gør grænsen mellem krig og fred uklar. Med inddragelsen af individuelle holdninger og perspektiver i formålet med konflikten bliver legitimitet et centralt begreb for de krigsførende aktører. Herved flyttes kampen fra primært at blive udkæmpet i det fysiske domæne til i højere grad at blive udkæmpet i det psykologiske domæne. Kampens virkemidler kan derfor ikke alene udgøres af ren militær magt, men må omfatte alle tænkelige magtinstrumenter. Comprehensive approach 20 bliver nøglebegrebet i gennemførelsen af fuldspektrumsoperationer 21, hvor psykologiske operationer og udnyttelse af mediernes magt betyder lige så meget som kampvogne og kampfly. 17 Indirect Approach blev introduceret af den engelske militærteoretiker Sir Basil Henry Liddell Hart, som skrev In strategy the longest way round is often the shortest way there; a direct approach to the object exhausts the attacker and hardens the resistance by compression, whereas an indirect approach loosens the defender's hold by upsetting his balance. 18 Begrebet Center of Gravity blev introduceret af den preusiske militærteoretiker Carl von Clausewitz,og er i NATO COPD beskrevet som as the characteristics, capabilities, or localities from which a nation, an alliance, a military force, an actor or group of actors derives its freedom of action, physical strength, or will to fight. 19 William S. Lind The Changing Face of War: Into the Fourth Generation. 20 Comprehensive approach henviser til at anvendelsen af militære, politiske, økonomiske og civile virkemidler samtænkes. 21 HRN Feltreglement I, figur pp. 114: Begrebet Fuldspektrumsoperationer stammer fra den landmilitære doktrin og omfatter en simultan indsættelse indenfor det fulde spektrum af opgaver. Dette spænder fra offensive operationer, over defensive operationer og til stabiliseringsoperationer, og de er alle understøttet af forudsætningsskabende operationer. Vægtningen af de forskellige operationsformer vil variere afhængigt af formålet med operationen. 23

24 2.2. Analyse af præmisser for agility i 4th Generation Warfare Analysen vil derfor tage afsæt i spørgsmålet: Hvad forstås der med de 6 målepunkter for agility i 4th Generation Warfare, og hvad har ændret sig i forhold til 3rd Generation Warfare? Timeliness/responsiveness: Evnen til at reagere i rette tid og med rette effekt har ændret sig i de seneste årtier. Under den kolde krig var kriterierne for rettidige beslutninger på operativt niveau ofte målt i dage eller uger. Kampen blev ført i det fysiske domæne og store militære organisationer, som NATO alliancen og Warszawapagten, reagerede langsomt, idet skift i strategi eller tyngde på operativt niveau ofte krævede ændringer for hundredetusinder og tonsvis af materiel. I et operationsmiljø hvor aktørerne består af terrornetværk eller civile interesseorganisationer, er kampen hovedsageligt flyttet til det psykologiske domæne. Psykologiske operationer og udnyttelse af mediernes magt spiller en fremtrædende rolle i kampen om legitimitet. Påvirkningen af den folkelige opinion sker på få sekunder gennem sociale medier og internetaviser, og det politiske niveau ser hændelser på taktisk niveau samtidigt med det militærstrategiske og operative niveau. Kampen i det psykologiske domæne sætter således de traditionelle planlægnings- og beslutningsprocesser under pres. For ikke at få NATO alliancen til at fremstå handlingslammet skal timeliness/responsiveness nu måles i timer og minutter hvorved kravet har ændret sig. Flexibility: Med udvidelsen i antallet af aktører på kamppladsen til at omfatte både militære og civile 22, er det blevet mere vanskeligt at forudsige effekten af egne handlinger og de forskellige aktørers handlinger. Da modstanderen tidligere var en enhedsaktør med en nedskrevet doktrin, var det i nogen grad forudsigeligt, hvad modstanderen ville gøre, men med tilgangen af en lang række andre aktører som ikke nødvendigvis alle er militære, og som ikke har nogen fælles doktrin skal der nu tages højde for en lang række sammenhænge i en række overlappende systemer. Dermed bliver de valgte løsninger meget afhængige af den kontekst de behandles i. Hvad der har virket i ét system, vil ikke nødvendigvis virke i et andet system, og det er ikke alle mål der skal/må påvirkes med kinetiske virkemidler. Derfor øges behovet for flexibility 22 Planlægningsprocessen omfattede tidligere kun efterretningstjenesten, hvis hovedformål er at analysere modstanderens militære kapaciteter. I dag omfatter planlægningsprocessen i hovedsagen alle aktører indenfor domænerne politik, militær, økonomi, social, infrastruktur og informationssystemer (PMESII). 24

25 Innovativeness: I et system hvor alle faktorer er kendte og gennemanalyserede, er behovet og muligheden for at været innovativ relativt begrænset. Under den kolde krig havde NATO én hovedaktør at forholde sig til og kendskabet til dennes handlemuligheder var tæt på fuldstændige. Enheder var derfor på forhånd disponeret til specifikke opgaver, og kamppladsen var opmålt og analyseret. Soldaten vidste bogstaveligt talt fra hvilket skyttehul han skulle kæmpe. Disciplin og loyalitet overfor den stillede opgave vægtede derfor højere end innovation. Med overgangen til indsættelser i fuldspektrumsoperationer ændrede dette sig. Pludseligt var der mange aktører med hver deres formål, ressourcer og ideologier. Kompleksiteten steg og der var pludseligt ikke kun én standardløsning på et problem. For at give den nødvendige flexibility, har det være nødvendigt at opfinde en lang række forskellige nye virkemidler og effekter, og ikke alle typer af problemer kan løses gennem standardreaktioner. Hermed opstod et øget behov for at være innovativ i gennemførelsen af NATO s operationer. Adaptability: For at spare økonomiske og menneskelige ressourcer vil organisationer oftest tilpasses til den specifikke opgave, som den er stillet. Dette gælder således også militære organisationer, som over tid skræddersys til den type opgaver som det politiske niveau anser som sandsynlige. Under den kolde krig var dette en styrkeprøve mellem to konventionelle enheder, og organisationen blev således tilpasset til denne opgave. Krigsskibe, kampfly og kampvogne dominerede organisationen, idet stor ildkraft og evnen til at manøvrere hurtigt var vigtige elementer på kampladsen. Med skiftet til at kunne blive indsat indenfor det fulde spektrum af operationer, viste en sådan organisation sig utilstrækkelig. Det var nu ikke længere nok at kunne indsættes i kampoperationer med henblik på at ødelægge fjenden, nu skulle NATO enheder også kunne indsættes i stabiliseringsoperationer til støtte for civile magtapparater. Samtidigt var operationsmønsteret heller ikke konstant, men kunne variere over tid. Et eksempel på dette er under krigen i Irak, hvor koalitionen i 2003 hovedsageligt bestod af kampenheder, som skulle bekæmpe den irakiske republikanske garde. Over tid ændrede opgaven sig til at støtte genopbygningen af det irakiske samfund, og de svært bevæbnede og aggressivt trænede militære enheder, viste sig ineffektive til dette. Organisationen måtte derfor ændre struktur og arbejdsprocesser for at kunne operere effektivt i dette miljø. 25

26 Adaptability for de militære organisationer var dermed blevet essentielt for at kunne løse den brede vifte af opgaver, som de blev stillet overfor. Versatility: Versatility er passiv af natur. Hvor adaptability er evnen til at ændre organisation og processer så det passer bedre til operationsmiljøet, så er evnen til versatility at håndtere nye typer af opgaver uden at ændre sig. Med overgangen til 4th Generation Warfare og indsættelsen i fuldspektrumsoperationer og komplekse operationsmiljøer har det betydet, at opgaver nu pludseligt kunne skifte fra kampoperationer til stabiliseringsoperationer og tilbage igen i løbet af kort tid. Eksempelvis har kampgrupper på taktisk niveau i Irak og Afghanistan indenfor samme døgn og geografiske område skulle skifte fra at kæmpe med oprørere og terrorister til at gennemføre støtte til civilbefolkningen. Selvom skift i kampagnetemaer eller major operations 23 på operativt niveau normalt vil foregå langsommere, er principperne de samme. Disse hurtige og til tider overraskende skift mellem operationsformerne kræver, at enheder som indsættes, kan operere med en høj grad af versatility. Resilience: Evnen til at modstå nedslidning og tab har altid været essentielt for en militær organisation, idet begge dele næsten var garanteret ved indsættelse af enheder. I rammen af en eksistenskamp med Sovjetunionen var selv store tab forventet og accepteret. Evnen til hurtigt at mobilisere og erstatte store styrker var derfor afgørende for at vinde krigen. Med overgangen fra eksistenskamp til 4th Generation Warfare og Wars of Choice har rammerne for hvad der er acceptabelt og legitimt ligeledes ændret sig. Væk er de store lavteknologiske mobiliseringshære og strategiske reserver, og tilbage står en række mindre, mere professionelle og højteknologiske hære. Små oprørsgrupper eller andre civile aktører udfordrer kun i ringe grad NATO s militære styrke direkte, men søger i stedet at fjerne legitimiteten og dermed fundamentet for styrkerne. I rammen af 4th Generation Warfare er resilience ikke længere kun et spørgsmål om ressourcemæssig udholdenhed. Det skal i lige så høj grad måles i mental og ideologisk udholdenhed. 23 ATP figur pp 1-5: NATO kampagnetemaer dækker områderne; Major Operations, Counter Insurgency, Peace Support og Peacetime Military Engagement. 26

27 KAPITEL 3. ANALYSE AF VILKÅR FOR AGILITY Dette kapitel behandler det militærstrategiske og politiske niveau 24 gennem den ydre cirkel i krigsførelsens kredsløb. Kapitlet beskriver dermed vilkårene for NATO s agility på operativt niveau, og herunder de muligheder, krav, begrænsninger eller restriktioner, som er med til at påvirke områderne timeliness/responsiveness, flexibility, versatility, innovativeness, adaptability og resilience NATO s politiske struktur NATO udgøres af 28 demokratier, og dermed er samtlige af NATO s militære organisationer samtidigt underlagt en politisk virkelighed og kontrol. Beslutninger og processer på NATO s operative niveau vil derfor være underlagt de politiske processer, og evnen til agility på operativt niveau bliver således dimensioneret af både det politiske og det militærstrategiske niveau Redegørelse for NATO s politiske struktur 25 NATO s primære beslutningsorgan er NAC, som består af ét medlem fra hvert medlemsland. Formanden for NAC er NATO s Generalsekretær, som samtidigt er alliancens talsmand. Hvert land har en permanent ambassadør tilknyttet NAC, men afhængigt af de politiske problemstillinger, kan niveauet for mødedeltagerne også omfatte forsvars-, udenrigs eller statsministre. Uanset niveauet for mødedeltagerne har beslutninger, der træffes i NAC, samme bindende status. Møde i North Atlantic Council. 24 Som beskrevet i pkt afgrænsning, anvender specialet NATO s politiske og militær strategiske niveau i stedet for omkringliggende samfund i forhold til krigsførelsens kredsløbs ydre cirkel. 25 NATO hjemmeside (North Atlantic Counsil): 27

28 Alle beslutninger skal træffes i enighed eller konsensus med samtlige nationer, og der gennemføres derfor ikke flertalsbeslutninger i NAC. Dette betyder også at alle beslutninger indirekte er afhængige af de indenrigspolitiske beslutninger, der foregår i samtlige af de enkelte medlemslande, og dermed også af landenes folkelige opinion og forhandlingsprocesser. Såfremt beslutninger har militære implikationer, rådgives NAC af NATO s militærstrategiske niveau - Military Committee (MC) - som samtidigt er det direkte bindeled til det militære element. Mødedeltagerne i MC består oftest af én militær repræsentant for hvert land 26, men vil dog også jævnligt udgøres af medlemslandenes forsvarschefer Analyse af NATO s politiske strukturs indflydelse på NATO s agility Hvis man sammenligner et demokrati med et diktatorisk styre, vil det oftest fremstå handlingslammet. Diktatoren kan principielt alene bestemme hvad han vil, og processen kan derfor principielt gennemføres med tankens hastighed. Demokratiet vil derimod skulle inddrage forskellige perspektiver og holdninger og herefter forhandle sig frem til en løsning. Selv i forhandlingssituationer, som kan afgøres ved simpelt flertal, kan dette være en vanskelig proces. I NAC kræver beslutninger enighed, eller som minimum konsensus. Det gør blot forhandlingsprocessen endnu mere vanskelig, og til tider vil det simpelthen være umuligt at nå frem til en politisk løsning, såfremt enkelte af medlemslandenes nationale interesser kompromitteres. Med den gradvise udvidelse af NATO, til nu at omfatte 28 lande, er denne proces blevet endnu mere kompleks, idet man kan antage, at jo flere interessenter der skal tilgodeses, desto længere tid tager det. Beslutninger på politisk niveau vil derfor ofte tage uger, måneder eller måske år. I 4th Generation Warfare hvor legitimitet spiller en afgørende rolle og store dele af kampen føres i det psykologiske domæne vil der være situationer hvor der hurtigt skal træffes beslutninger eller leveres politiske udmeldinger, baseret på militærfaglige rådgivning. Her vil den politiske struktur virke hæmmende på timeliness/responsiveness, og faren ved denne langstrakte proces er samtidigt, at den udgangssituation, som satte gang i processen, kan nå at forandre sig undervejs. Ændringer i operationsmiljøet overhaler derfor ofte de politiske beslutningsprocesser. De mange forskelligartede interesser udfordrer også sammenhængskraften i alliancen. Under indsættelserne i Afghanistan og Libyen, blev resilience på politisk niveau dimensioneret af hvorvidt de enkelte nationer mente, at gevinsten af operationerne stod mål med de afsatte ressourcer. Resilience skulle ikke nødvendigvis måles i tab af menneskeliv, men nærmere i tab af prestige og troværdighed i det internationale system eller for at tilfredsstille indenrigspolitiske interesser. 26 Repræsentanten vil som regel være en tre-stjernet general. 28

29 I Afghanistan har Frankrig eksempelvis valgt at gå enegang, og lade nationale interesser gå frem for alliancens ønske. Frankrig har således trukket sine kampsoldater ud tidligere end de øvrige lande. Dermed bliver splittelsen imellem landene synlige og sammenhængskraften svækkes. Disse udfordringer kan ende med at blive reglen nærmere end undtagelsen. Det drejer sig ikke længere om en eksistenskamp hvor staterne ikke har andet valg end at kæmpe. I stedet er det Wars of Choice, og her vil legitimiteten af krigene være afgørende for at kampen kan fortsættes. I den forbindelse bliver det tidsmæssige perspektiv ligeledes interessant. Konflikter mellem konventionelle styrker, er oftest blevet afgjort i løbet af få år, og selv de to verdenskrige blev udkæmpet på ca. 5 år. I det perspektiv fremstår indsatserne på Balkan, Afghanistan og Irak langvarige. "A conventional army loses if it does not win. The guerilla army wins if he does not lose" 27. Tiden er med andre ord på oprørsstyrkernes side. Resilience på det politiske niveau bliver således udfordret af både konfliktens legitimitet og af det tidsmæssige perspektiv. Man kan til gengæld påstå, at den politiske struktur fremmer behovet for innovativeness. Idet to situationer sjældent er ens, vil de underliggende militære niveauer konstant skulle gentænke deres fremgangsmåder for at opfylde de strategiske krav, som det politiske niveau stiller. Blandt andet er de seneste års militære fokus på kapacitetsopbygning 28 udsprunget af dilemmaet mellem ustabilitet i missionsområderne og et politisk ønske om at trække sig hurtigst muligt ud af konflikten. Dette var tidligere ikke en del af den klassisk militære gerning, idet militærets opgave var at ødelægge modstanderens kapacitet, ikke opbygge den. Nu gennemføres det af alle værn og i stort set alle missioner. Versatility ligger næsten altid implicit i beslutninger som træffes på politisk niveau. I erkendelse af vanskeligheden ved at ændre på indgåede aftaler eller træffe nye multilaterale aftaler, vil direktiver og resolutioner som oftest være formuleret i vendinger, som giver handlingsrum og plads til fortolkning således, at alle nationer kan acceptere dem. Modsat versatility er adaptability, som af samme årsager kun vanskeligt lader sig gøre på politisk niveau. Når en beslutning træffes, tages den kun nødigt op til fornyet diskussion i det offentlige rum. 27 Henry A. Kissinger The Vietnam Negotiations. 28 Militær kapacitetsopbygning er de aktiviteter, der umiddelbart kan gennemføres med forsvarets kapaciteter, viden og kompetencer for at opbygge, udvikle eller konsolidere en modtagerstats evne til egen lignende opgavevaretagelse - Forsvarskommandoens koncept for militær kapacitetsopbygning. 29

30 NATO strategiske koncepter er et godt eksempel på hvor længe adaptability på strategisk og operativt niveau kan foregå. Siden murens fald er der således kun formuleret tre strategiske koncepter i henholdsvis 1991, 1999 og Afslutningsvis vil den politiske struktur som udgangspunkt fremme flexibility i løsning af problemer på det operative niveau. Dette niveau råder principielt over samtlige virkemidler, som findes i den vestlige verden. Hvis NAC ønsker det, kan fremgangsmåden ændres, såfremt det vurderes mere cost effective. Anvendelsen af specifikke virkemidler kan dog også hæmmes af det politiske niveau. Eksempelvis var indsatsen i Libyen officielt begrænset til sø- og luftoperationer. Selvom det operative niveau havde haft en operativt begrundelse for at indsætte landstyrker, var det ikke politisk acceptabelt. I dette tilfælde blev NATO s flexibility hæmmet af det politiske niveau Sammenfatning af NATO s politiske struktur I foregående afsnit er der argumenteret for, at NATO s politiske struktur fremmer vilkårene for innovativeness og versatility mens den hæmmer vilkårene for timeliness/responsiveness, resilience og adaptability. Afhængigt af perspektiv, kan man dog samtidigt argumentere for, at den politiske struktur rummer elementer som både hæmmer og fremmer flexibility. Grafisk fremstilling af sammenfatning af den NATO s politiske struktur NATO s udviklingsniveau NATO s udviklingsniveau dimensioneres i høj grad af de økonomiske midler, som stilles til rådighed for alliancen, og da alliancen ikke selv råder over omfattende økonomiske 29 NATO hjemmeside (Strategiske koncepter): 30 De seks målepunkter for agility placeres på et kontinuum mellem hæmmer og fremmer, hvor den orangefarve relaterer sig til Hæmmer, mens den grønne farve relaterer sig til Fremmer. Placeringen af målepunktet sker gennem en grov vurdering af argumentationens styrkemarkør og validitet, og tjener primært til at fremme forståelsen for pointer i sammenfatningen. Samme metode anvendes i de øvrige analyseafsnit. 30

31 ressourcer, hænger NATO s udviklingsniveau derfor snævert sammen med den generelle udvikling i alliancens medlemslande. Dette afsnit vil derfor redegøre for NATO s økonomiske struktur samt medlemslandenes forsvarsbudgetter, med henblik på at analysere hvorledes dette påvirker evnen til agility Redegørelse for NATO s udviklingsniveau NATO s eget budget er delt op i tre dele. Et civilt budget, et militært budget og et NATO Security Investment Programme (NSIP) budget. Det civile budget finansierer omkostninger ved driften den civile stab i NATO Headquarters, og betales gennem medlemslandendes udenrigspolitiske budgetter 31. Det militære budget finansierer hovedsagligt omkostninger ved driften af NATO s militære stabe og hovedkvarterer, og finansieres gennem medlemslandenes forsvarsbudgetter 32. NSIP finansierer udviklingsprogrammer, som primært relaterer sig til udviklingen af NATO s militære struktur med tilhørende kommunikationssystemer (C2 systemer). Dette finansieres gennem medlemslandendes forsvarsbudgetter 33. Størstedelen af de økonomiske udgifter fremgår dog ikke af NATO s eget budget, men genereres efter princippet cost lie where they fall. Dette betyder, at medlemslandende selv er ansvarlige for at dække de udgifter, der er forbundet med at deltage i NATO operationer. Dermed bliver de enkelte medlemslandes forsvarsbudgetter dimensionerende for NATO s samlede militære formåen. Ved et blik på den generelle udvikling i forsvarsbudgetter siden murens fald konstateres det, at samtlige af medlemslandendes forsvarsbudgetter er faldende på trods af et stigende antal operationer. 31 NATO hjemmeside (NATO s budgetdannelse) 32 Ibid. 33 Ibid. 31

32 Udviklingen af medlemslandenes militære udgifter fra til Nedenstående analyse vil således belyse hvorledes denne lidt paradoksale udvikling påvirker evnen til agility Analyse af NATO s udviklingsniveaus indflydelse på NATO agility Henry A. Kissinger s ord There cannot be a crisis next week, my schedule is already full er sandsynligvis passende for NATO s situation netop nu. NATO s nuværende Generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, udtrykker da også jævnligt sin bekymring over de faldende forsvarsbudgetter, idet NATO kan få svært ved at leve op til de nuværende ambitioner 35. Den økonomiske krise i verdenssamfundet medfører, at de fleste lande forsøger at spare på forsvarsbudgetterne, og især sporene fra Irak og Afghanistan skræmmer. Politiken havde i marts 2013 en kort artikel, hvor alene USA s økonomiske omkostninger ved Irak krigen blev opgjort til milliarder kroner og på sigt kunne beløbe sig til milliarder kroner 36. Uanset tallenes præcision, så er der tale om svimlende beløb, og dette er med til at gøre NATO s medlemslande mere tilbageholdende med at engagere sig i internationale konflikter. Dermed påvirkes timeliness/responsiveness. De økonomiske nedskæringer medfører også at der i højere grad vælges minimumsløsninger for landendes forsvar, og værktøjskassen bliver derfor mindre. Et eksempel på dette er Smart Defence 37, hvor flere lande går sammen om at udvikle og opstille forskellige militære kapaciteter. Herved baserer landene deres sikkerhed på andre 34 Atlantic Council hjemmeside (Medlemslandenes forsvarsbudgetter) 35 NATO hjemmeside (27. marts 2013, møde med den Bulgarske Premiereminister): 36 Politiken den 15. marts 2013: 37 Smart defence: Means pooling and sharing capabilities, setting priorities and coordinating efforts better NATO hjemmeside (Smart Defence) 32

33 lande - i endnu højere grad end tidligere idet de således ikke har national kontrol over en række kapaciteter. Såfremt alle lande altid deltager i operationerne er dette ikke et problem, men i en alliance hvor lande kan undlade at deltage, såfremt de ikke ønsker dette, vil det uden tvivl hæmme NATO flexibility. Dette kom til udtryk i Libyenkrigen, hvor USA indledningsvist ønskede en tilbagetrukket rolle, men i sidste ende måtte stille essentielle kapaciteter til rådighed for NATO, idet de europæiske lande blandt andet ikke rådede over nødvendige ISTAR 38 og C2 systemer til at gennemføre operationen. Smart Defence er dog samtidigt et udtryk for innovativeness. Forandringer kræver ofte en brændende platform 39 og den økonomiske krise har leveret netop det. Selv de mest konservativt tænkende militære ledere, er blevet tvunget til at udtænke løsninger som de ellers ikke ville have accepteret. Innovativeness på baggrund af knappe ressourcer har også medført at flere militære kapaciteter er tiltænkt en dual-role således, at de kan løse en bredere vifte af opgaver end tidligere, og dermed integreres der også en versatility i de militære enheder. Som eksempel på dette, kan nævnes anvendelsen af artillerienheder i Irak, hvor de dels var på beredskab til deres primære funktion som artillerister og dels skulle udfylde rollen som CIMIC-enhed 40 Nedskæringer i forsvarsbudgetterne betyder også reduktion og omlægninger af enheder. Både mobiliseringsstyrker og stående styrker er i løbet af de seneste 20 år reduceret kraftigt i antal. Dermed hæmmes NATO s resilience, da landendes militære reserver reduceres, mindskes evnen til at erstatte tab eller nedslidt materiel også. Flexibility hæmmes også af økonomien, idet man i styrkegenereringsprocessen oftest går efter det netop tilstrækkelige og mange ville oven i købet argumentere for at ikke engang minimumskravene opfyldes 41. Dermed bliver den værktøjskasse som de operative chefer råder over, også mindre, og der er derfor risiko for at det ikke kan skifte løsningsmetode såfremt de ønsker dette. Effekten af at vælge en minimumsløsning i styrkegenereringsprocessen kan dog minimeres, såfremt der er en høj grad af adaptability. Denne hæmmes dog ligeledes af knappe ressourcer idet organisatoriske skift i missionen vil kræve ressourcer i forbindelse med opstilling, uddannelse og deployering af nye typer enheder samt hjemtagelse af gamle typer enheder. 38 ISTAR Intelligence, Surveillance, Target Acquisition and Reconnaisance. 39 John Kotter, amerikansk forfatter kendt for sine teorier om forandringsledelse. 40 CIMIC Civil-Military Cooperation. 41 Dette er eksempelvis blevet kraftigt debatteret under krigene i Irak og Afghanistan. I begge tilfælde er USA og andre allierede endt med at gennemføre en kraftig troppeforøgelse med henblik på at kunne opfylde ambitionerne for herefter at kunne trække sig ud af konflikten (Irak soldater i 2007 og Afghanistan soldater i 2009). 33

34 Derfor vil der være en tendens til at man længst muligt, søger at løse nye opgaver med eksisterende styrker, på trods af at de ikke nødvendigvis er dimensioneret til dette Sammenfatning af NATO s udviklingsniveau I foregående afsnit er der argumenteret for, at NATO s økonomiske udviklingsniveau fremmer vilkårene for innovativeness og versatility mens den hæmmer vilkårene for timeliness/responsiveness, flexibility, adaptability og resilience. Grafisk fremstilling af sammenfatning af den NATO s økonomiske udviklingsniveau Analyse af NATO s ideologi For at diskutere ideologiens påvirkning af agility, er det først nødvendigt at belyse den krigsopfattelse som eksisterer i NATO på det politiske og militærstrategiske niveau. Jeppe Trautners teori om krigsopfattelser, som netop reflekterer over samspillet mellem det politiske niveau og de militære niveauer, kan hjælpe med at forstå dette. Afsnittet vil således redegøre for hvorledes specialet anskuer NATO s krigsopfattelse og hermed analysere de vilkår for agility, som denne opfattelse medfører Redegørelse for krigsopfattelser Jeppe Trautner har i Beliefs and the Politics of Modern Military Interventions behandlet 6 forskellige War Concepts på dansk krigsopfattelser. Disse 6 opfattelser varierer hovedsageligt over to dimensioner i opfattelsen af krig. Graden af politisk involvering på de militære niveauer samt graden af rationalitet i krigen. Med baggrund i at alle NATO s medlemslande er demokratier vil de fascistiske og militaristiske krigsopfattelser ikke være relevante for analysen 43. Samtidigt vil en nihilistisk opfattelse heller ikke kunne anvendes, idet den afviser enhver form for rationalitet i et militært system. Analysen vil derfor fokusere på de liberale, militær-teknologiske og 42 Figuren er dannet ud fra samme principper, som blev beskrevet i pkt Barriere C illustrerer skellet mellem demokratiske og ikke-demokratiske krigsopfattelser. 34

35 clausewitzianske krigsopfattelser, og hvorledes disse er skiftet over tid (se nedenstående figur). Jeppe Trautners 6 War Concepts. I kombination med at krigsførelsens kredsløb fokuserer på dynamikkerne mellem den indre og ydre cirkel, bliver særligt dimensionen med graden af politisk indblanden interessant. Jeppe Trautner skiller krigsopfattelserne i denne dimension således 44. I en militær-teknologisk krigsopfattelse tildeler det politiske niveau mål og midler, men overlader herefter implementeringen til militæret. I en liberal krigsopfattelse tildeler det politiske niveau mål og midler, og vil samtidigt sørge for at holde militærets destruktive adfærd tilbage gennem regler og love dog primært på strategisk niveau. I en clausewitziansk krigsopfattelse skal det politiske niveau konstant konsultere, kontrollere og udfordre det militære system på alle niveauer. Ved NATO s dannelse, var det primært tænkt som en ren militær alliance, og den ideologi som eksisterede i NATO, var derfor ligeledes præget af den militære tænkegang. Politikerne satte mål og afsatte de nødvendige ressourcer, men blandede sig kun i mindre omfang i de militære beslutninger, og overlod dette til den militærfaglige kompetence. I løbet af den kolde krig og i særdeleshed efter den kolde krig - skete der en udvikling i den opfattelse. Efter 2. verdenskrig var det primære magtmiddel militær magt, men i konflikter med lavere intensitet, kunne dette ikke stå alene. Med samtænkningen af både militære, politiske, økonomiske og civile virkemidler, skete der ligeledes en sammensmeltning af militære og civile kompetenceområder, og det politiske niveau begyndte derfor i højere grad at blande sig på de lavere niveauer Jeppe Trautner Figur 3.1. pp NATO hjemmeside (Historisk gennemgang af NATO s strategiske koncepter) 35

36 Med Jeppe Trautners teoretiske forståelse for krigsopfattelser, kan man derfor argumentere for, at der er sket et gradvist skifte fra en militærteknologisk krigsopfattelse, over en liberal, og videre til en clausewitziansk krigsopfattelse (se nedenstående figur) 46. NATO s gradvise skifte i krigsopfattelser over tid Analyse af krigsopfattelsens indflydelse på NATO agility 47 Det militære system anses af mange for at være lukket og snæversynet. Generaler og andre chefer på topniveau er født og opvokset i de militære rækker, og skift mellem det civile samfund og det militære system hører ikke til normen. Således er der indbygget en høj grad af indforståethed i organisationen, idet det traditionelt kun har været udgjort af militært personel med et fælles fagligt sprog og tankegang. Det militære system har derfor haft en tendens til at blive fastlåst i sin tankegang og tilgang til problemløsning. Med indblandingen af politik på de lavere niveauer, er de militære chefer på alle niveauer blevet tvunget til at reflektere over eget virke. Enten for at kunne retfærdiggøre dette overfor det politiske niveau, eller også for at ændre adfærd. Dermed har den ændrede krigsopfattelse i NATO fremmet innovativeness. Denne innovativeness har samtidigt medført, at flexibility er fremmet. Hvor det tidligere kun var acceptabelt at påvirke modstanderen med kinetiske virkemidler i det fysiske domæne, er det nu blevet lige så acceptabelt at påvirke modstanderen med ikke-kinetiske midler i det psykologiske domæne. Med andre ord er effekter som tidligere kun blev anvendt på politisk niveau, også implementeret på det militære niveau. 46 Med anvendelsen af Jeppe Trautners teori om krigsopfattelser, vil der metodisk ske et overlap til pkt organisation, idet den hierarkiaske struktur er et centralt argument for Jeppe Trautner. Dette understreger samtidigt vanskeligheden ved at bryde den sammenhæng, der er imellem delelementerne i krigsførelsens kredsløb, som er valgt for at give specialet stringens og overblik. 47 Versatility behandles ikke I denne analyse, idet der ikke umiddelbart er erkendt en direkte sammenhæng til krigsopfattelsen. 36

37 Med en clausewitziansk krigsopfattelse, kan man også antage, at enkeltelementer i timeliness/responsiveness fremmes. Timeliness/responsiveness går ikke alene på tidsparameteret, men også på kvaliteten af den leverede effekt. Med afsæt i citaterne To be successful, one not only need to be responsive, but also the actions taken need to have the intended result 48 samt Carl von Clausewitz s Krig er politik videreført med andre midler, kan man antage, at når militæret alligevel skal opnå politiske målsætninger, må en direkte kommunikation af disse fra det politiske niveau til de lavere militære niveauer give en bedre formidling, idet færre led involveres og risikoen for fejlfortolkninger nedsættes. Dermed sikre en bedre sammenhæng mellem målsætninger og handlinger. Denne direkte kommunikation på tværs af alle niveauer, vil samtidigt også medvirke til en højere grad af Situational Awareness på det politiske niveau. Dermed vil det politiske niveau have fingeren på pulsen, og således også en bedre mulighed for at agere hurtigere og fremme adaptability. Afslutningsvist vil en direkte kommunikation også fremme resilience. Såfremt det politiske niveau blander sig i beslutninger på de lavere niveauer, får de sværere ved at vaske hænder hvis resultatet ikke går som forventet. Man kan således antage, at de derfor også vil være mere tilbøjelige til at stå ved beslutningerne og dermed skabe resilience Sammenfatning af NATO s ideologi I foregående afsnit er der argumenteret for, at NATO s politiske struktur fremmer vilkårene for innovativeness, timeliness/responsiveness, adaptability, flexibility og resilience. Grafisk fremstilling af sammenfatning af den NATO s krigsopfattelse Dr. Will Mitchell - om timeliness/responsiveness - Militært tidsskrift årgang 141, nummer 4, april 2012, pp Figuren er dannet ud fra samme principper, som blev beskrevet i pkt

38 KAPITEL 4. ANALYSE AF NATO EVNE TIL AGILITY Dette kapitel vil behandle NATO s umiddelbare evne til agility på det operative niveau, i rammen af den indre cirkel i krigsførelsens kredsløb og uafhængigt af den ydre cirkel. Afsnittet vil således belyse hvorledes teknologi, organisation og doktrin enten fremmer eller hæmmer NATO responsiveness/timeliness, flexibility, versatility, innovativeness, adaptability og resilience Teknologi Som i resten af den civile verden har teknologien indenfor NATO s militære organisationer også ændret sig markant i de seneste årtier. Dermed er hastigheden hvormed informationer og nyheder deles steget markant, og dette påvirker blandt andet beslutningsprocessen, som med et militærteoretisk begreb omtales som et OODA loop. William Lind - OODA loop. På operativt niveau er betragtninger om den teknologiske udvikling hovedsageligt relevante indenfor kommunikationsmidler, idet organisationen hovedsagligt består af stabe og C2 systemer 50 til at understøtte disses virke. Evnen og hastigheden hvormed det operative og strategiske niveau modtager informationer om operationsmiljøet på taktisk niveau, er således skiftet fra tidsparametre, som beregnes i timer og dage til minutter og sekunder Redegørelse for NATO s teknologiske niveau 51 NATO råder ikke over organisatoriske kampenheder, men består på operativt niveau næsten alene af hovedkvarterer med dertil hørende kommunikationsmidler. 50 C2 systemer = Command and Control systems. 51 Redegørelsen af NATO s teknologi vil ikke gå ind i en teknisk redegørelse for de enkelte kommunikationssystemer, men beror på en præmis om, at teknologien har medført en generel forøgelse i hastigheden hvormed informationer og nyheder deles. 38

39 I årene fra NATO s dannelse og op igennem den kolde krig, bestod telekommunikationen fra de taktiske enheder på slagmarken og til de operative hovedkvarterer hovedsagligt af ordonnanser og radiokommunikation. Dette foregik oftest i et led ad gangen på grund af de fysiske afstande og kommunikationsmidlernes rækkevidde. I en stor hierarkisk struktur betød de mange led fra de laveste taktiske til det operative niveau, at OODA loop et på operativt niveau var relativt langsomt Med den gradvise implementering af satellitkommunikation og en bred vifte af audiovisuelle sensorer, har dette ændret sig markant. I dag kan selv små enheder på taktisk niveau principielt kommunikere direkte med det politiske niveau. Nedenstående billede viser et af de mest kendte eksempler på, hvorledes teknologien kan hjælpe med at træffe hurtige beslutninger på tværs af alle niveauer. Her sad den amerikanske Præsident Obama og godkendte indsættelsen af en mindre specialstyrke i operationen, som førte til Osama bin Ladens død 52. Præsident Obama i The Situation Room under Operation Neptune Spear. Teknologien har således ændret sig, men hvorledes påvirker den NATO s evne til agility? 52 Selvom eksemplet ikke stammer fra en NATO operation, er det retvisende for den kommunikation der foregår på tværs af hierarkiske niveauer, og selv det Taktiske Operations Center (TOC) i den danske kampgruppe i Afghanistan, råder over lignende teknologi. 39

40 Analyse af teknologiens indflydelse på NATO s evne til agility Teknologiens åbenlyse fordel i forhold til agility understreges ved muligheden for timeliness/responsiveness. Som beskrevet i redegørelsen giver teknologien mulighed for at give beslutningstagere - på alle niveauer - et real time billede af operationsmiljøet og dermed en direkte mulighed for at påvirke de operationer som foregår på kamppladsen. Hvis aktører i operationsmiljøet eksempelvis gennemfører psykologiske operationer eller manipulation via radio- og Tv-stationer eller sociale medier for at påvirke den folkelige opinion i operationsområdet, kan det være nødvendigt for det politiske, militærstrategiske eller operative niveau, at gribe ind og gennemføre en strategisk kommunikation med henblik på at imødegå dette. Hvis der ikke reageres på disse dagligdagshændelser, vil der være risiko for at NATO fremstår handlingslammet eller ligeglade. Teknologien hjælper med at reducere tidscyklen for NATO s OODA-loop ved at overskride de barrierer, som tidligere har eksisteret. Dermed fremmer den timeliness/responsiveness. Umiddelbart fremstår det også at teknologien fremmer muligheden for flexibility. Fysiske afstande og hierarkiske niveauer betyder mindre, da teknologien ikke sætter grænser for kommunikationen. Dermed er der mulighed for at trække på mange forskellige ressourcer i organisationen ved at inddrage nye kompetencer, organisationselementer eller informationer, såfremt den nuværende fremgangsmåde ikke virker. Ovenstående hænger også direkte sammen med innovativeness. Hvis NATO står overfor en problemstilling der ikke kan håndteres, vil muligheden for at trække på en bred vifte af kompetencer eller vidensfora, kunne fremme muligheden for at opfinde nye fremgangsmåder. Den teknologiske nedbrydning af de fysiske grænser giver samtidigt en høj grad af resilience i tilfælde af tab eller nedslidning. Personer behøver ikke nødvendigvis at være til stede i operationsområdet for at kunne indgå i systemet. Et godt eksempel på dette er de reach-back kapaciteter, som oprettes i hjemlandende til direkte støtte for operationerne. Her sidder blandt andet efterretningsanalytikere, som støtter eller erstatter personel i operationsområdet. Der skal dog tages et forbehold for teknologiens evne til at nedbryde grænser, idet det beror på en præmis om at teknologien imellem forskellige organisatoriske elementer og lande kan operere sammen. Dette har eksempelvis været et problem i NATO s operation i Afghanistan. Her har to umiddelbart tætte alliancepartnere som Danmark og Storbritannien brugt mange ressourcer på at etablere et fælles kommunikationssystem, da danske og britiske radiosystemer ikke var teknisk interoperable. De tekniske begrænsninger hæmmes 40

41 samtidigt af, at mange af disse teknologiske systemer er klassificeret som hemmelige, hvorfor de ikke umiddelbart kan deles med andre nationer. I eksemplet med det dansk-britiske samarbejde i Afghanistan, har dette medført, at briterne må stille både teknologi og betjenings/bevogtningspersonel 53 til rådighed for Danmark. I multinationale operationer 54, vil teknologien dermed hæmme enhedens adaptability såfremt teknologierne ikke er interoperable. Afslutningsvist kan man argumentere for, at teknologien fremmer versatility, idet evnen til den direkte kommunikation kan afbøde konsekvenserne af krigens friktion og uforudsigelighed. Udtrykket Selv den bedste plan holder kun til første møde med fjenden illustrerer, at der altid vil være behov for at kunne justere eller ændre på de planer man har lagt på forhånd. Som nævnt i indledningen af dette punkt, giver teknologien netop mulighed for at afkorte enhedens OODA loop, og dermed til at håndtere disse pludseligt opståede ændringer Sammenfatning af teknologi I foregående afsnit er der argumenteret for, at teknologien generelt fremmer evnen til timeliness/responsiveness, flexibility, innovativeness, resilience og versatility mens den i nogen grad kan hæmme adaptability. Grafisk fremstilling af sammenfatning af NATO s teknologi Organisationen NATO s organisation spænder over mange niveauer og kommandostrukturen er således både stor og kompleks. For at kunne styre og synkronisere arbejdet imellem mange forskellige organisatoriske elementer, er NATO organiseret i et klassisk hierarkisk militært 53 Eksemplet omhandler udlånet af britiske BOWMAN radioer og radiooperatører således at danske soldater kan kommunikere secure. 54 NATO s operationer må i sagens natur forudsættes at være multinationale. 55 Figuren er dannet ud fra samme principper, som blev beskrevet i pkt

42 system, hvor alle processer og produkter er beskrevet indgående. Men hvorledes påvirker denne type organisation evnen til agility? Redegørelse for NATO s organisation Som beskrevet i kapitel 1 fokuserer specialet på de to Joint Force Headquarters (JFHQ) samt niveauerne lige over og under. I den netop implementerede kommandostruktur 56, er både JFHQ og de funktionsspecifikke hovedkvarterer placeret direkte under ACO, for at gøre kommandovejen kortere. NATO s organisation under Allied Command Operations. Det er så meningen, at disse hovedkvarterer kan opstilles og sammensættes ad hoc, afhængigt af problemstilling, kompleksitet og operationens karakter. Et JFHQ kan således få underlagt en række funktionsspecifikke kommandoer, men såfremt situationen muliggør det, kan et funktionsspecifikt hovedkvarter også underlægges ACO direkte, og dermed skal de ligeledes kunne fungere på det operative niveau. For at bidrage til den i forvejen komplekse organisation, illustrerer nedenstående organisationsskema opbygningen af stabene på operativt niveau 57. Disse stabe rummer derfor en grad af kompleksitet, men råder samtidigt også over en bred vifte af ressourcer og kompetencer. 56 Implementeret DEC Dette er ét eksempel på hvordan hovedkvarterne er organiseret. Selvom det varierer, vil hovedkvarterer på næsten alle niveauer, være bygget op over de samme delelementer. 42

43 Ved multinationale styrkebidrag vil der, tillige med den komplekse organisation, endvidere ofte dannes parallelstrukturer i missionerne. Den formelle kommandovej går gennem NATO s struktur og hjem til de enkelte nationer. De fleste nationer afgiver dog sjældent fuld kontrol med deres styrker, idet de samtidigt har nationale målsætninger eller restriktioner for de enkelte missioner. Som eksempel kan nævnes den danske kampgruppe i Afghanistan (DABG), som formelt indgår på laveste taktiske niveau, men som samtidigt modtager direkte instrukser via en national kommandovej. Når DABG eksempelvis får til ordre at implementere elementer af den danske strategi for Afghanistan (Helmand planen 58 ), så udfører den reelt funktionen for et hovedkvarter på operativt niveau. 58 Helmand planen er Udenrigsministeriets officielle plan for den danske indsats i Helmand Provinsen 43

44 Illustration af den danske kampgruppes to-strengede kommandovej i Afghanistan. Samlet set fremstår NATO s organisation således meget kompleks, men indeholder samtidigt også mange ressourcer og muligheder Analyse af organisationens indflydelse på NATO s evne til agility Det første der springer i øjnene når man sammenligner den klassisk-hierarkiske militære organisation med lokale netværk, oprørsgrupper eller kulturelle stammer, er antallet af niveauer, som beslutningsprocesser forløber over. Som nævnt i kapitel 2 kan tidsparametrene i forhold til beslutningstagning i 4th Generation Warfare, nogle gange være nede på timer eller minutter selv i forhold til strategiske beslutninger, og som illustreret i ovenstående figur, har en kampgruppe eksempelvis 6 niveauer over sig inden den når det militærstrategiske niveau, og yderligere 3 niveauer inden man når medlemslandendes hjemlige politiske struktur. Et lokalt netværk kan bestå af en familie eller en stamme, og der vil derfor kun være 2-3 niveauer til øverste beslutningsniveau og disse vil tilmed ofte være i geografisk nærhed af hinanden. Sammenligner man derfor antallet af led der skal involveres i eventuelle beslutningsprocesser, kan NATO have vanskeligt ved at udvise timeliness/responsiveness, såfremt beslutningskompetencen er placeret højt i hierarkiet. Til gengæld er denne tunge militære organisation designet til kamp i en eksistenskrig med store tabsrater, og der er derfor indbygget en høj grad af resilience. 44

45 I oprørsbekæmpelse forventes der generelt kun relativt få tab, hvilket disse store militære organisationer har let ved at absorbere, og der vil som oftest hurtigt blive indsat en erstatning med samme kompetencer og på samme uddannelsesstadie. Oprørsgrupperne er meget mindre og langt dårligere uddannet. Specialer er derfor ofte centraliseret omkring ganske få personer, og hvis disse nedkæmpes eller vælger ikke at kæmpe, så vil de være vanskelige at erstatte. I forhold til modstanderen har NATO s organisation derfor en høj grad af resilience. Det samme kan siges om innovativeness, idet organisationen efterhånden rummer eksperter indenfor alle af MPEC-virkemidlernes fagområder. Den udvikling som er sket i stabene på operativt niveau, og integrationen mellem af civile fagkompetencer i den militære organisation, har medført at der nu inddrages en lang række perspektiver, som tidligere ikke blev inddraget. Tidligere rummede organisationen kun militæruddannet personel, men nu rummer den eksempelvis også kulturelle, finansielle, juridiske, sociologiske og kommunikations rådgivere. Dermed er den faglige kompetence for innovativeness til stede. Hvis organisationen - som udgangspunkt - omfatter alle kompetencer indenfor MPECvirkemidlerne, så betyder det samtidigt, at det også påvirker organisationens flexibility og versatility. Organisationen på operativt niveau behøver ikke at forandre sig såfremt tyngden i operationer skifter fra kampoperationer til stabiliseringsoperationer. Forenklet sagt, så skal staben principielt blot skifte mental tyngde, og tillægge stabiliseringsrådgiverens argumenter mere vægt, frem for operationsofficerens. Dermed har organisationen en høj grad af versatility. Dette forudsætter dog, at staben eller enheden er godt uddannet og mentalt og fagligt kan håndtere disse skift. Samme argumenter kan bruges om flexibility, idet staben hurtigt kan skifte strategi hvis den eksisterende viser sig ineffektiv. Problemet med dette er dog, at beslutningskompetencerne om anvendelse af politiske, civile og til dels også økonomiske virkemidler som oftest placeres på politisk niveau. Herved kan det operative niveau kun rådgive om eller anbefale for anvendelsen af disse midler, men har principielt ingen råderet over dem, og hæmmes det operative niveaus flexibility og versatility. Hvis organisationen på operativt niveau samtidigt viser sig utilstrækkelig i forhold til det operationsmiljø den agerer i, så vil den også have vanskeligt ved at tilpasse sig. Omstruktureringer i militære systemer er generelt under politisk kontrol, hvilket også gælder på operativt niveau. Føreren for staben kan ikke strukturelt ændre sin organisation fra dag til dag, idet han er fastlåst i organisationsskemaer og aftaler om hvilke nationer, der bestrider hvilke stillinger. Dermed hæmmer organisationen adaptability. På operativt niveau kan dette dog i nogen grad imødegås ved at skabe virtuelle organisationer, hvor mødefora og beslutningsorganer dannes ad hoc. 45

46 Sammenfatning af organisation I foregående afsnit er der argumenteret for, at NATO s organisation fremmer resilience og innovativeness mens den hæmmer timeliness/responsiveness, flexibility, versatility og adaptability. På operativt niveau kan adaptability dog i nogen grad skabes gennem virtuelle organisationer. Grafisk fremstilling af sammenfatning af den NATO s organisation Doktrin Doktrin er genereret over årtier og for de fleste landes vedkommende gennem århundreder. Den er et sammenkog af succesfulde krigserfaringer og teoretikeres refleksion over gennemførte og potentielle konflikter. Den angiver således generelle principper og retningslinjer for hvorledes den militære organisation bør agere i en given kontekst 60. Doktrin bør principielt være opskriften på succes, men hvordan påvirker det evnen til agility? Redegørelse for NATO s doktrin På det operative niveau har NATO udgivet en række Allied Joint Publications (AJP), som hver beskriver doktrinen for et delområde eller en funktion. Øverst i doktrin hierarkiet ligger AJP 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 9, der anses som hjørnesten for alle NATO s doktriner på operativt såvel som på taktisk niveau. 59 Figuren er dannet ud fra samme principper, som blev beskrevet i pkt Frit fortolket efter AJP-01 pkt

47 NATO s doktrin hierarki. Det centrale element i hvorledes de strategiske målsætninger omsættes til operationer er planlægningsprocessen. AJP-5 61 beskriver denne proces, og vil derfor være udgangspunkt for analysen i dette afsnit. Formålet med AJP-5 er To detail the system by which NATO initiates, develops, approves, executes, reviews, revises and cancels all categories of Alliance plans 62. Med andre ord så omfatter AJP-5 alle trin i den militære planlægningsproces. Processen er skrevet til det operative niveau, men beskriver samtidigt den komplekse og dynamiske sammenhæng til det militærstrategiske og politiske niveau i NATO. 61 AJP-5 er p.t. ved at blive opdateret, men den version, som ligger til grund for analysen, er AJP-5 RD2, idet det er den seneste version. 62 AJP-5 RD2 pkt

48 Illustration fra AJP-5 om NATO Crisis Response Planning. Det operative niveaus planlægningsproces foregår i rammen af NATO s bidrag til en comprehensive approach 63 og består af otte trin 64 : Step 1 - Initiation of the OLPP. Step 2 - Problem and Mission Analysis. Step 3 - Course of action (COA) development. Step 4 - COA analysis. Step 5 - COA validation and comparison. Step 6 - Commander s COA decision. Step 7 - Operational-level concept of operations (CONOPS) and plan development. Step 8 - Campaign assessment and plan review/revision. Hvert trin rummer hver en lang række processer, hvor bidrag fra forskellige specialer og funktionaliteter fusioneres og hermed bidrager til at forstå og håndtere den givne problemstilling. Selvom processen er opstillet i 8 kronologisk fortløbende trin, så bør det bemærkes, at der implicit ligger en forståelse for, at det er en iterativ proces. 63 Comprehensive approach omfatter samordningen af militære, politiske, økonomiske og civile virkemidler. 64 AJP-5 RD2 pkt

49 Analyse af doktrinens indflydelse på NATO s evne til agility I 4th Generation Warfare er evnen til nytænkning nødvendig, da to forskellige aktører sjældent skal håndteres ens, og derfor kræver forskellige løsninger. Gennem en comprehensive approach i planlægningsprocessen vil processen, der er beskrevet i AJP-5, sikre at samtlige specialer og funktionaliteter bidrager med en forståelse for og et løsningsforslag til den stillede opgave. Dette betyder i princippet også at der gives gode muligheder for innovativeness, idet alle perspektiver og ressourcer i organisationen har mulighed for at nytænke de løsninger der gennemføres. Innovativeness bliver dog samtidigt begrænset af de øvrige doktriner i doktrinhierarkiet, idet de til tider opfattes mere som regler, der skal følges, end som retningslinjer og gode råd. Særligt i pressede situationer har mennesket tendens til at reagere per instinkt og søge kendte løsninger, og dermed blokere for nytænkning og innovation 65. Den relativt omfangsrige planlægningsproces kan også påvirke NATO s OODA-loop, idet en proces der netop skal afdække og inddrage alle områder, risikerer at blive så langvarig, at den hæmmer timeliness/responsiveness. Modsat giver doktrinen også et højt omstillingsberedskab såfremt problemstillingen befinder sig indenfor kendte rammer. Ved at nedfælde og implementere århundreders kamperfaringer på skrift, har NATO sikret en høj grad af flexibility og dermed også fremmet evnen til timeliness/responsiveness. I en doktrinær kontekst vil den flexibility som er beskrevet ovenfor, lægge sig tæt op ad versatility, idet doktrinen bør rumme principper og retningslinjer for indsættelse i alle mulige scenarier samt for anvendelsen af samtlige virkemidler. Egne erfaringer peger dog på 66, at stabe og disses planlægningsprocesser har vanskeligt ved at formulere, måle og tolke de kognitive problemstillinger, som oftest kendetegner 4th Generation Warfare. I relation til adaptability fremstår doktrinen meget hæmmende. NATO s omfattende doktrin hierarki udarbejdes oftest gennem kompromisser mellem de enkelte medlemslandes egne doktriner. Denne tanke- og skriveproces forløber over flere år, og vil som regel være tilbageholdende overfor nye tanker, af frygt for at doktrinen tilpasses the war og ikke til a war. Der kan derfor være et stort spring fra de handlinger der reelt udføres på taktisk niveau, til de principper som er beskrevet i doktrinen. På operativt niveau er doktrinen særligt udfordret indenfor det kognitive område. I 4th Generation Warfare, hvor kampen ofte står mellem to ideologier, og derfor primært kæmpes i det psykologiske domæne, kan det være svært at måle og håndtere effekterne af ens handlinger. 65 Mine egne erfaringer stammer fra 12 års studier og arbejde med stabsprocedurer, samt operative indsættelser i Kosovo og Afghanistan dog primært på taktisk niveau. 66 Ibid. 49

50 Dette er ligeledes gældende indenfor Cyber Warfare, som heller ikke knytter sig direkte til det fysiske domæne. Sidstnævnte kan nævnes som et eksempel på hvor rigidt og hæmmende doktrinudviklingen kan være, idet der endnu ikke er udfærdiget en doktrin, på trods af at stort set samtlige af NATO s kapaciteter er afhængigt af dette domæne. Afslutningsvis giver det kun begrænset mening at analysere doktrinens indflydelse på resilience, idet doktrinen som sådan ikke påvirker eller påvirkes af nedslidning eller tab Sammenfatning af doktrin I foregående afsnit er der argumenteret for, at NATO s doktrin i nogen grad fremmer flexibility og versatility mens den hæmmer adaptability. Afhængigt af perspektiv, kan man samtidigt argumentere for, at doktrinen rummer elementer som både hæmmer og fremmer timeliness/responsiveness og innovativeness. Grafisk fremstilling af sammenfatning af den NATO s doktrin Figuren er dannet ud fra samme principper, som blev beskrevet i pkt

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

KRIGSFØRINGENS OPERATIVE NIVEAU Kaptajn P. Dahl

KRIGSFØRINGENS OPERATIVE NIVEAU Kaptajn P. Dahl FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2005-06 KRIGSFØRINGENS OPERATIVE NIVEAU Kaptajn P. Dahl Kaptajn P. Dahl ved Jydske Dragonregiment, ft. elev på Forsvarsakademiet, Videreuddannelsestrin-II/Ledere Stabskursus

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Strategisk kommunikation Et dansk forsvarskoncept uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 03-05-2013

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Strategi som fag på forsvarets uddannelser. af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer

Strategi som fag på forsvarets uddannelser. af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer Strategi som fag på forsvarets uddannelser af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet Brief Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

[MILITÆR KAPACITETS- OPBYGNING]

[MILITÆR KAPACITETS- OPBYGNING] 2013 Forsvarsakademiet STK 2012-2013 KN Hans Peder Storgaard Rosholm Syndikat Corbett Vejleder: MJ Lars Cramer-Larsen Antal ord: 14.998, eksklusiv abstract, resumé, indholdsfortegnelse, noteapparat og

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Projektledelse og magt interessenter og strategi. Udarbejdet af Klaus Kelmann Jan. 2012

Projektledelse og magt interessenter og strategi. Udarbejdet af Klaus Kelmann Jan. 2012 Projektledelse og magt interessenter og strategi Udarbejdet af Klaus Kelmann Jan. 2012 Interesse Underviser på Syddansk universitet i Master i Projektledelse i fagene: Forandrings-, portefølje-, og programledelse

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere