Påstandsdokument. Landsrettens 6. afd. nr. B

Transkript

1 NIELS HENRIK CHRISTENSEN Advokat (H) Larslejsstræde 15, 2. sal 1451 København K Tlf.: CVR- nr.: E- mail: nielshenrikcc@yahoo.dk Konto: Danske Bank Påstandsdokument Landsrettens 6. afd. nr. B Boet efter Anne Lunn ved advokat Henrik Holmblad, Ambassadør Jens Christensen Birte, Camilla og Louise Lunn mod Tatovør René Cambo Lunn og Advokat Christian Harlang (begge ved advokat Christian Harlang) Påstande - sideordnede: Københavns Byrets dom af 13. december 2013 stadfæstes således at: I. De sagsøgte skal anerkende, at de var uberettigede til at foretage overdragelse og/eller pantsætning og tinglysning af dokumenter herom for så vidt angår de, nu afdøde, Anne Lunn tilhørende ejendomme, der er: Ia: Matr. nr. 5482, Udenbys Klædebo kvarter, ejerlejlighed nr. 25, beliggende Solvænget 5, 3. th., Ib: Matr. nr. 1k, Tibirke By, Tibirke, Ic: Matr. nr. 1fo, Tibirke by, Tibirke og 1

2 II. Id: Matr. nr. 1fr, Tibirke by, Tibirke, sammatrikuleret med matr. nr. fco, Karsemose by, Vinderød. Det af Københavns Byrets fogedafdeling den 16. april 2012 nedlagte forbud er lovligt nedlagt og forfulgt. Anbringender: Det gøres gældende, At afdøde Anne Lunn, på tidspunktet, hvor hun underskrev de ovennævnte fuldmagter, på grund af sindssygdom, herunder svær demens, manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt, jf. Værgemålslovens 46. At afdøde Anne Lunn - dersom det hypotetisk antages, at hun havde haft evne til at handle fornuftsmæssigt - ikke var berettiget til ved sin underskrift på tinglysningsfuldmagter at tage skridt til at forringe det uskiftede bo efter hendes tidligere afdøde ægtefælle, Ulrich Christian Lunn, jf. Arvelovens 29, idet Anne Lunn ved at underskrive tinglysningsfuldmagterne, fremkaldte nærliggende fare for en væsentlig forringelse af det uskiftede bo, At det var berettiget at imødegå denne trussel om forringelse af boet ved anvendelse af reglerne om forbud, idet - betingelserne for nedlæggelse af forbud var tilstede, ligesom det ikke havde været muligt ved anlæg af en omstødelsessag efter Arvelovens 31 og 32 at rette op på den forringelse af Anne Lunns formue, som brug af tinglysningsfuldmagterne ville have afstedkommet, da Tinglysningslovens 27 medfører, at rettighedshavere ifølge tinglyst aftale over den overdragne ejendom fortrænger den/de tilbagesøgende arvingers ret ved ekstinktion. Det kunne ikke lade sig gøre at standse den elektroniske tinglysning efter eksempelvis Tinglysningslovens 8 stk. 2. (Tinglysningsrettens præsident, Sørup Hansen blev af nu afdøde Hrs. Claus Christensen forespurgt om disse spørgsmål, hvorefter Sørup Hansen under en drøftelse med Claus Christensen anbefalede forbud som det adækvate retsmiddel). 2

3 Om Landsrettens endelige afgørelse i værgemålssagen og vurderingen af Anne Lunns evne til at handle fornuftsmæssigt. Landsretten stadfæstede den 11. april 2012 Frederiksberg Rets afgørelse af 21. december 2012, hvori angives følgende begrundelse for etablering af værgemål for Anne Lunn: Efter de afgivne forklaringer sammenholdt med de foreliggende erklæringer fra overlæge Leif Bering Mikkelsen, læge Per Friedlænder og Dronning Ingrids Hjem samt rettens indtryk af Anne Lunn ved besøget den 21. november 2012, må det lægges til grund, at Anne Lunn er svært dement og ude af stand til at tage vare på sig selv og sine økonomiske anliggender. Som følge heraf skønnes de helbredsmæssige betingelser for iværksættelse af værgemål at være opfyldte, jf. Værgemålslovens 5, stk. 1. Erklæringen af 21. juni 2012 fra speciallæge Volker Riedlin fører ikke til anden vurdering. Retten finder derfor heller ikke anledning til at forelægge erklæringerne for Retslægerådet. På baggrund af det oplyste om Anne Lunns økonomiske forhold findes der tillige at være et behov for at Anne Lunn sættes under værgemål. Det er endvidere nødvendigt at Anne Lunn også fratages den retlige handleevne, jf. 6, stk. 1, for at forhindre, at Anne Lunn udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at blive forringet væsentligt eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Landsretten anførte som begrundelse: Landsretten finder, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang og finder ikke, at der foreligger oplysninger om sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at imødekomme anmodningen om, at de helbredsmæssige erklæringer skal forelægges for Retslægerådet. 3

4 Landsretten finder, at Anne Lunn efter sin helbredstilstand hører til den personkreds, der er omfattet af Værgemållovens 5, stk. 1. Landsretten lægger herved navnlig vægt på den erklæring og forklaring, som er afgivet af læge Per Friedlænder i forbindelse med værgemålssagens behandling for byretten, og som støttes af oplysningerne i erklæringen af 2. maj 2012 fra overlæge Leif Bering Mikkelsen. Over for disse erklæringer kan speciallæge Volker Riedlins erklæring af 21. juni 2012 ikke tillægges nogen betydning henset til oplysningerne om dens tilblivelse og grundlag. Forberedelse af appelsagen: Under appelsagen har der været 1 telefonmøde. Appellanterne har 2 gange med henvisning til Volker Riedlins erklæring af 21. juni 2012 begæret spørgsmål forelagt for Retslægerådet. Da dette, i begrænset omfang, blev tilladt af Landsretten i appellanten, Harlangs andet forsøg, indhentede de indstævntes advokat samtlige journaler for Anne Lunn hos dennes praktiserende læge, Per Friedlænder. Dette materiale er, hvad angår de elektroniske journaler samt papirjournaler fra 2010 og frem overdraget til Landsretten og til Retslægerådet, medens det blev meddelt, at papirjournaler fra 1973 og frem kunne afleveres til Retslægerådet, dersom dette ønskedes. Efter at appellanterne i oktober 2014 afleverede kopi af mailkorrespondance med Volker Riedlin kom det frem, at Riedlin havde trukket sin lægeerklæring tilbage den 24. august 2012 og, jf. mit brev til Østre Landsret af 16. november 2014, meddelt dette til Harlang i august På Landsrettens opfordring var der herefter skriftsveksling om det fortsatte behov for at forelægge spørgsmål for Retslægerådet, når der ikke var en (vedstået) erklæring fra en psykiater, der havde en anden opfattelse af Anne Lunns diagnose end overlæge Leif Bering Mikkelsens og læge Per Friedlænders. Herefter traf Landsretten beslutning om at forelæggelse for Retslægerådet ikke kunne finde sted. Parallelt hermed har appellanterne begæret edition med hensyn til oplysninger, herunder alt regnskabsmateriale og kontoudtog, om Claus og Jens Christensens forvaltning og min påståede 4

5 medforvaltning - af Anne Lunns formue fra 14. juli 2005 til Anne Lunn kom under værgemål den 20. juli 2012, hvilken begæring, i lighed med en tilsvarende fremsat under sagens foretagelse for Byretten, blev afvist ved en kendelse afsagt af Landsretten. På et møde hos bobestyreren i Boet efter Anne Lunn, advokat Henrik Holmblad, den 12. juni 2014, tilkendegav Harlang på egne og Rene Cambo Lunns vegne, at garantien stillet af de indstævnte som sikkerhed for forbudet på kr. 2,5 mill., kunne frigives. Dette skete i november måned, vidst nok den 7. november Jeg har anmodet bobestyreren om en samlet opgørelse af udgiften til garantistillelsen. København den 20. januar 2015 Niels Henrik Christensen Niels Henrik Christensen 5