Kort og Godt. Forslag til kommuneplan

Transkript

1 Kort og Godt Forslag til kommuneplan

2 Indhold Indledning 3 Baggrunden for kommuneplanen 4 Kommuneplanens form og virke Kommuneplanens opbygning 5 Kommuneplanens forudsætninger 6 Kommuneplanens hovedstruktur 7 Oversigtskort Frederikshavn Kommune 8 Kommuneplanens retningslinier 12 Rammer for lokalplaner 16 Vedtagelse af Frederikshavn Kommuneplan Kort med nye og eksisterende rammeområder 18 2

3 Indledning Dette er ikke en færdig kommuneplan. Dette er ikke et udkast til en kommuneplan. Dette er heller ikke en detaljeret beskrivelse af den kommende kommuneplan. Denne udgivelse er derimod en introduktion til Frederikshavn Kommuneplan Kommunalreformen i 2007 betød sammenlægningen af tre forskellige kommuner til én fælles og stærk kommune med én fælles målsætning. Denne kommuneplan er under udvikling på nuværende tidspunkt og skal inden udgangen af september 2009 vedtages som Frederikshavn Kommunes fælles plan for fremtiden. Udgivelsen her giver et samlet overblik over det væsentlige indhold i en ny og omfattende kommuneplan for Frederikshavn Kommune. Her præsenteres et let tilgængeligt resumé af emner, tiltag og retningslinjer i Frederikshavn kommune. Kommuneplanen for Frederikshavn Kommune tager afsæt i flere elementer og har mange interesser involveret. Der er mange aspekter i spil og forskellige strategier og udviklingstiltag at inkorporere i den samlede plan. Denne udgivelse giver et overblik over sammenhængen mellem de forskellige tiltag og strategier, der ligger bag den kommende kommuneplan. Det er væsentligt at understrege, at kommuneplanlægning er en løbende proces. Selv efter vedtagelsen af Frederikshavn Kommuneplan i september 2009, er der temaer, emner og områder som ikke har været debatteret eller inddraget i denne kommuneplanrevision. Disse kan 3 og skal naturligvis følges op og diskuteres med løbende temaplanlægning i form af kommuneplantillæg. Der vil være rig mulighed for dette, når kommuneplanen er vedtaget ved udgangen af september Denne udgivelse er altså til for at skabe overblik over baggrunden for den nye kommuneplan, give et kortfattet indblik i indholdet i den nye kommuneplan samt beskrive nogle af retningslinjerne og anvisningerne heri. Denne udgivelse kan derfor ikke læses som en detaljeret indføring i enkelte afsnit og bestemmelser for den kommende kommuneplan. Den komplette version af forslaget for Frederikshavn Kommuneplan er udarbejdet digitalt og findes på

4 Baggrunden for kommuneplanen Efter kommunalreformen i 2007 bestod den nye Frederikshavn Kommune af de tidligere Sæby, Skagen og Frederikshavn kommuner. Kommuneplanen for Frederikshavn Kommune er derfor at betragte som første generations kommuneplan siden sammenlægning af de tre kommuner. Derfor er Frederikshavn Kommuneplan også udsprunget af tre forskellige kommuneplaner fra de tre tidligere kommuner og skal således inkorporere adskillelige interesser, planer og målsætninger. Derudover er Regionplan 2005 også indarbejdet i den nye kommuneplan for Frederikshavn Kommune. Indarbejdelse af regionplanens retningslinjer i kommuneplanen betyder blandt andet øget fokus på natur og miljø i forhold til de tidligere kommuneplaner. Da naturområdet ikke blev behandlet som et selvstændigt tema i Udviklingsstrategien 2008, har der været politisk ønske om at indarbejde netop dette område i den nye kommuneplan. Udover 4 retningslinjer for natur og miljøområdet er regionplanens retningslinjer for blandt andet transport, landskab og kulturværdier samt ferie og fritid også indarbejdet i den nye kommuneplan. Efter nedlæggelsen af Nordjyllands Amt har byrådet nu også ansvaret for at afveje forholdet mellem benyttelse af det åbne land contra beskyttelse heraf. Baggrunden for samt inspirationskilder til den nye kommuneplan er skitseret i nedenstående figur.

5 Kommuneplanens form og virke Kommuneplanens opbygning Frederikshavn Kommuneplan udfolder sig over flere temaer og rammer. Nedenstående er skitseret en kortfattet oversigt over den grundlæggende struktur og fordelingen af indhold og tiltag, som har betydning for kommuneplanen. i hele kommunen. Derfor er et af planens primære formål at fastlægge de over ord nede rammer for de enkelte områder i kommunen, lige fra bolig- og erhvervsområder til ferie- og fritidsområder. Frederikshavn Kommuneplan skal ses i sammenhæng med udviklingsstrategien, som blev vedtaget af byrådet i oktober Med udviklingsstrategien blev det blandt andet besluttet, at der ved revisionen af den nye kommuneplan skal sættes særlig fokus på temaerne bosætning og erhverv. Som en del af fokuseringen på erhverv skal der rettes særlig opmærksomhed mod Energibyen Frederikshavn, Turisme samt Sundhed & Helse. Den nye kommuneplan skal derfor være med til at sikre, at ambitionerne i udviklingsstrategien kan realiseres og sker i overensstemmelse med øvrige planlægningsmæssige tiltag. Kommuneplanen indeholder en sammenfattende plan for arealanvendelsen og bebyggelsesforhold Den nye kommuneplan fastlægger over en periode på 12 år de overordnede mål og retningslinjer for Frederikshavn Kommunes udvikling i både byerne og i det åbne land. Den kommende planperiode strækker sig altså fra vedtagelsen i september 2009 frem til Byrådet skal tage stilling til revision af kommuneplanen indenfor hver valgperiode. Mere præcist skal byrådet inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. I forbindelse med strategien skal der meddeles, om kommuneplanen skal revideres enten helt eller delvist, eller om den vedtages for en ny 4-årig periode. En strategi kan i øvrigt offentliggøres, når byrådet finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Kommuneplanens planperiode 5 Kommuneplanen må ikke være i strid med den regionale udviklingsplans vision for udviklingen i regionen. Den regionale udviklingsplan kan dog ikke - med dens overordnede og udviklingsbetonede karakter - kræve konkrete arealmæssige bindinger i kommunen. Kommuneplanen må i øvrigt ikke stride mod bestemmelser fastsat af Miljøministeriet til varetagelse af landsplanmæssige interesserer herunder beslutninger efter en vandplan eller Natura 2000 planer. Retsvirkninger for Kommuneplanen Byrådet skal virke for at gen nemføre kommuneplanen. Byrådet har mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, hvis gennemførelsen af disse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelsen i kommuneplanen. Byrådet kan også forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når det er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser.

6 Kommuneplanens forudsætninger I forbindelse med udarbejdelsen af Frederikshavn Kommuneplan er der flere instanser og faktorer, der spiller ind og har betydning for den endelige plan. De forskellige instanser er med til at udstikke retningslinjerne for den ønskede udvikling i området på baggrund af både lokale og nationale interesser. Nedenstående model skitserer de forudsætninger og bindinger, som ligger til grund for Frederikshavn Kommuneplan

7 Kommuneplanens hovedstruktur Under kommuneplanens hovedstruktur præsenteres de temaer og emner, som byrådet har udpeget som fokusområder for Frederikshavn Kommuneplan Heri er fastlagt overordnede målsætninger og retningslinjer for arealanvendelsen inden for disse områder. Hovedstrukturen er altså præsentationen af byrådets interesseafvejninger for den kommende periode. Med udgangspunkt i de udfordringer og ambitioner for Frederikshavn Kommune, som er besluttet i udviklingsstrategien 2008, samt ønsket om at give den enkelte borger mulighed for at leve det hele liv i Frederikshavn Kommune, har byrådet valgt at fokusere på temaerne bosætning og erhverv. Bosætning Med bosætning som særligt fokusområde er der skitseret en række udfordringer og ambitioner i bestræbelserne på at gøre Frederikshavn Kommune til en attraktiv bosætningskommune. De væsentligste bosætningsparametre for byrådet er: At byen er god. Det vil sige en god, smuk og funktionel by med mangeartede tilbud og oplevelser i attraktive byrum. At boligområdet er godt. Det vil sige gode og attraktive boligområder, som er placeret de rigtige steder og dermed understøtter beboernes udfoldelsesmuligheder og sociale liv. At boligen er god. Det vil sige, at boligen er udformet med høj standard, god arkitektur og komfort med lavt energiforbrug og af bæredygtige og sunde materialer. Byrådet er bevidst om, at bosætning skal tænkes ind i en helhed. En god bolig i et godt boligområde er ikke tilstrækkeligt for at opfylde kommuneplanens målsætning. Byen og kommunen som helhed med de tilbud, der findes, skal ligeledes være attraktive for at imødekomme målsætningen. Byrådet er også bevidst om, at potentielle tilflyttere anser gode institutioner, skoler, biblioteker m.v. som en selvfølgelighed for et attraktivt boligområde. I nærheden af boligen skal der være unikke rekreative områder, små intime væresteder og byrum, ligesom der skal etableres rum og muligheder for at præge sit eget liv i fællesskab med ligesindede. Blandt borgere og tilflyttere er der i øvrigt stigende interesse for, hvordan naboens hus kommer til at se ud, når der investeres i ny bolig. fremmes for at underbygge det lokale særpræg. At alle nye boliger i Frederikshavn Kommune repræsenterer fremtidens boliger både energimæssigt og arkitektonisk samt i forhold til anvendelse af bæredygtige materialer. Det betyder blandt andet, at alle nye boliger nu skal opføres som lavenergibyggeri i klasse 1 og fra senest 2015 som passivboliger eller plusboliger. At der er let adgang til både byer og boligområder via stisystemer og kollektiv trafikbetjening. Byrådets mål for bosætning Byrådet vil desuden bestræbe sig på, at der i byer og boligområder findes bykvaliteter som parker, grønne områder, grønne kiler, økologiske forbindelser og korridorer m.v., og at byernes kulturarv der hvor det er muligt og relevant - kan genfindes i planlægningen. Med udgangspunkt i ovenstående vil byrådet gennem forskellige planlægningsmæssige initiativer søge at fremme attraktive nye og eksisterende boligområder. Dette gøres med konkrete tiltag på eksempelvis byfornyelsesområdet, det støttede boligbyggeri og i lokalplanlægningen generelt. Det er byrådets mål: At boliger og boligområder er af en kvalitet, der gør borgerne stolte af deres boliger og deres by. At der bygges by og ikke kun boligområder. Det skal sikres, at boligområderne indeholder oplevelser, fællesskab og identitet. At nye boligområder skal have deres egne særkender, og at områderne skal kunne matche landsdelens øvrige bosætningstilbud. At lokalbyernes bokvaliteter 7

8 Erhverv Byrådet har med vedtagelse af udviklingsstrategien 2008 og en erhvervsudviklingsstrategi besluttet at sætte fokus på erhverv. Strategierne indeholder en række udfordringer og ambitioner for erhvervsudviklingen i Frederikshavn Kommune. I erhvervsudviklingsstrategien konkretiserer byrådet, hvordan udfordringerne og ambitionerne tackles med henblik på en proaktiv erhvervsudvikling. Erhvervsudviklingsstrategien er bygget op omkring følgende fire temaer: Arbejdskraft Virksomhedsudvikling Oplevelsesøkonomi Verden som handelsplads Hvert emne omfatter en række konkrete initiativer, der skal bidrage til at realisere erhvervsstrategiens målsætninger. Byrådets mål for erhvervsudviklingen Det er byrådets mål: At bidrage til en fortsat positiv erhvervsudvikling, som tager udgangspunkt i den aktuelle erhvervsstruktur med fokus på de væsentligste udfordringer, ambitioner og udviklingstendenser for de kommende års erhvervsudvikling. At understøtte det nuværende erhvervsliv samt at angive en retning, som udvikler potentialer for både eksisterende og nye virksomheder. At der med udgangspunkt i den eksisterende erhvervsstruktur skabes vækst i antallet af videnstunge virksomheder og arbejdspladser. At der i særlig grad er arealer til rådighed for virksomheder inden for det maritime erhverv, fødevareerhvervet og turismen. At nye erhvervsarealer skal udlægges, så de bidrager til en hensigtsmæssig udvikling af byerne med henblik på let adgang til kommende virksomheder. At erhvervsarealer langs de overordnede veje hovedsageligt anvendes til virksomheder med særligt behov for facadeorientering. At der i de mindre byer skal kunne tilbydes erhvervsarealer, der i særlig grad kan understøtte nye udviklingsprojekter og styrke små virksomheder, håndværkere og iværksættere. 8 Frederikshavn Kommuneplan skal understøtte byrådets ambitioner om proaktiv erhvervsudvikling ved: At skabe de fysiske rammer for attraktive, spændende og udviklende miljøer for erhvervslivet, så nye virksomheder ser potentialer i at etablere sig i byerne. At de fysiske rammer skal gøre det oplagt at udvikle netværk og klyngedannelser med andre virksomheder. At udvikle erhvervsmiljøer, som gør det muligt at benytte fælles funktioner, og som understøtter iværksættere. At kommuneplanen giver muligheder og rum for etablering af virksomheder inden for en bred vifte af brancher og med såvel traditionelle som videnstunge arbejdspladser. Byrådet er meget opmærksom på, at et aktivt og velfungerende erhvervsliv bidrager væsentligt til at skabe rammerne for et godt liv for kommunens borgere med et levende og dynamisk by- og handelsmiljø.

9 Særlige fokusområder inden for erhverv Byrådet ønsker på baggrund af udviklingsstrategien 2008 at sætte ekstra fokus på henholdsvis Energibyen Frederikshavn, Turisme og Sundhed & Helse. Dette er områder, som allerede har eller som efter byrådets mening vil få stor betydning for kommunes erhvervsudvikling de kommende år. Det særlige fokus på netop disse områder skal ses i sammenhæng med byrådets arbejde med udviklingsstrategien. Her har byrådet vurderet, at det i høj grad er inden for vedvarende energi, turismeerhvervet og tilbud i forbindelse med sundhed og helse, at kommunen har særlige kompetencer samt gode muligheder for at udvikle disse kompetencer yderligere. Energibyen Frederikshavn Energibyen Frederikshavn kan geografisk afgrænses til Frederikshavn by inklusiv Kilden, Elling og Strandby samt både eksisterende og fremtidige havvindmøller. Det er byrådets mål: At Energibyen Frederikshavn i 2015 skal være 100% drevet af vedvarende energi på el-, varme- og transportområdet. At Energibyen Frederikshavn som den første by i verden skal omlægge hele sit energiforbrug fra fossile brændsler til grønne og vedvarende energikilder på forretningsmæssige vilkår. At Energibyen Frederikshavn skal være et demonstratorium for anvendelse af den nyeste danske energiteknologi. Energibyen Frederikshavn er byen, hvor den nyeste avancerede energiteknologi og viden udvikles, præsenteres og eksekveres i fuld skala. Frederikshavn Kommunes rolle i Energibyen Frederikshavn Frederikshavn Kommunes rolle i projektet er at gå forrest og vise mulighederne. Kommunens primære funktion forudsætter ikke et traditionelt økonomisk engagement, men skal derimod være katalysator, koordinator og igangsætter i projektet. Frederikshavn Kommune skal medvirke til at skabe nødvendige relationer mellem de involverede parter samt 9 sikre faciliteter og aktiviteter for realiseringen af Energibyen Frederikshavn. Frederikshavn Kommuneplan skal i høj grad være med til at sikre etableringen af de krævede anlæg for blive en energiby forsynet med 100% vedvarende energi. Det drejer sig om anlæg, der baseres på energikilder som havvindmøller, biogasraffinaderier, halmbaserede kraftvarmeværker og solvarmeanlæg samt eventuelle udvidelser af eksisterende anlæg (affald). Frederikshavn Kommuneplan skal ligeledes sikre mulighederne for at demonstrere nye vedvarende energiteknologier inden for både bolig- og erhvervsbyggerier. Turisme Frederikshavn Kommune har allerede et stærkt brand, når det gælder turisme. Dette brand skal forstærkes yderligere i fremtiden. Kommunen vil associeres med kvalitetsprodukter og oplevelser af høj kvalitet. Der skal være en klar forbindelse mellem de oplevelsesmæssige produkter, som kommunen tilbyder, og det brand, som kommunen markedsfører sig på.

10 Det er byrådets mål: At helårsturismen udvikles, så turisme bliver et bæredygtigt erhverv for både virksomheder og arbejdskraft. At natur- og kystområder på et bæredygtigt grundlag skal kunne benyttes i oplevelsesøkonomien. At havneområderne skal indgå i udviklingen af oplevelsesøkonomien, og at udviklingen af fritidshavnene skal bidrage til autentiske havnemiljøer. Byrådet ønsker at fokusere i endnu højere grad på oplevelsesøkonomien. Oplevelsesøkonomien skal fremover betragtes som en mulighed for at øge samspillet mellem endnu flere erhverv for på den måde at generere større vækst, end det enkelte erhverv isoleret har mulighed for at skabe. Det er vigtigt, at der tænkes i fremtidige koblinger på tværs af turist- og oplevelsesindustrien for således at øge mulighederne for et stabilt og bæredygtigt turisterhverv, som rækker ud over højsæsonen. De fremtidige koblinger kan skabes i forbindelse med forskellige events, sportsbegivenheder, kunsttiltag, musikarrangementer osv. Frederikshavn Kommuneplan skal i den forbindelse sikre, at der er tilstrækkelige og velbeliggende arealer til rådighed for udvikling af turismeområdet som helhed og udvikling af oplevelsesøkonomien i særdeleshed. Sundhed & Helse Det er byrådets mål: At befolkningens interesse for sundhed og helse danner grundlag for udvikling af nye erhvervsprojekter. At nye erhvervsprojekter inden for området kan udvikles til at være interessante for en bredere befolkningsgruppe end turister. At kompetenceudviklingen inden for området styrkes for at udvikle flere helårsarbejdspladser samt styrke mulighederne for udvikling af branchen. At den unikke natur i kommunen kan danne grundlag for projekter om sundhed og helse. Frederikshavn Kommune har som virksomhed arbejdet meget med sundhed, hvilket blandt andet har udmøntet sig i en overordnet sundhedspolitik. Kommunen ønsker at være foregangskommune 10 på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Dette gøres ved at fokusere på udviklingen af nye motions- og bevægelsesaktiviteter, etablere nye standarder for sikring af større social lighed inden for sundhedsområdet og ikke mindst satse på nye tiltag, der tager hånd om de kroniske syge og giver dem øget livskvalitet. Udover at skabe en sund kommune skal sundhedspolitikken også bidrage til at pege på erhvervsmæssige potentialer inden for området. Det kan eksempelvis være udvidelse af eksisterende aktiviteter, udvikling af nye behandlingsmetoder på tværs af traditionelle fremgangsmåder eller etableringen af nye former for rekreationsmiljøer m.m. Frederikshavn Kommuneplan skal således sikre, at de fysiske rammer er til stede for udviklingen af sundhedsområdet som et erhvervsområde.

11 Oversigtskort Frederikshavn Kommune Skagen Hulsig Ålbæk Jerup Strandby Nielstrup Øster Holmen Elling Kvissel Ravnshøj Skærum Åsted Gærum Frederikshavn Kilden Haldbjerg Vangen Understed Thorshøj Sæby Østervrå Hørby Syvsten Dybvad Præstbro Lyngså Voerså 11

12 Kommuneplanens retningslinier Retningslinjerne udgør de overordnede rammer for kommuneplanlægnin gen og fastlægger principper for arealanvendelse i kommunen. I retningslinjerne vurderes og besluttes hvilke hensyn, der blandt andet skal tages til eksempelvis naturinteresser i forbindelse med etablering af feriecentre, nye veje eller nye bolig- og erhvervsområder. Retningslinjerne sikrer, at statens interesser varetages i den kommunale planlægning. Retningslinjerne omfatter hovedsageligt emner, der ikke tidligere blev varetaget i den kommunale planlægning, og som derfor er nye for kommunen. Retningslinjerne er i denne første generations kommuneplan efter kommunalreformen overført fra Regionplan 2005 med meget begrænsede ændringer. Retningslinjerne for Frederikshavn Kommuneplan forholder sig til følgende områder: Byudvikling og detailhandel Trafik Erhvervshavne, tekniske anlæg og miljøbeskyttelse Ferie og fritid Landskab, natur- og kulturværdier Byudvikling og detailhandel Byudvikling foregår både ved ændring af eksisterende byområder og ved udlæg af nye områder til bebyggelse i byernes udkant. Den gode byudvikling sikrer løbende udbygning og vedligeholdelse af byernes kvaliteter samtidigt med, at byernes udvidelse sker i overensstemmelse med interesserne for beskyttelse af grundvand, kystzone og naturen samt udnyttelse af råstofressourcer. Af hensyn til arealressourcerne i det åbne land skal udlæg af nye arealer til byudvikling følge to hovedprincipper: Byvækst bør fortrinsvis finde sted, hvor der kun er få nationale eller øvrige interesser at tage hensyn til inden for jordbrug, råstoffer, vandindvinding og vandkvalitet samt naturbeskyttelse og friluftsliv. Det vil sige, at udvikling i de ovennævnte interesseområder helt eller delvist bør undgås. Arealforbruget til byformål skal begrænses, og der skal fokuseres nøjere på en sammenhæng mellem arealudlæg og arealbehov til både boligformål og erhvervsformål. Byrådet ønsker både en styrkelse af arbejdet med det bynære landskab og en bedre sikring af de grønne kiler i byerne. Det er her, en stor del af befolkningen får deres naturoplevelser i hverdagen og områderne skal derfor bevares. Byrådet lægger vægt på, at der tages hensyn til lokalbyernes størrelse, struktur og bebyggelsesudformning, så byerne kan fastholde og videreudvikle sine bostedkvaliteter. Samtidig er det vigtigt, at der fokuseres på lokalbyernes kulturhistoriske kvaliteter både i form af foreningsliv, socialt nærvær og de fysiske strukturer. Eventuelle miljømæssige problemer mellem nye boliger og eksisterende landbrugsejendomme eller virksomheder skal afvejes og afstemmes i planerne for byudvikling. 12 Byrådet vil fortsætte de seneste års arbejde med en kvalitativ forbedring af bymiljøet i byernes centrale områder. Kundernes oplevelse af rummet mellem butikkerne kan være medvirkende for deres valg af indkøbssted. Det er byrådets mål, at planlægningen for detailhandel i Frederikshavn Kommune skal medvirke til: At opretholde og udbygge Frederikshavn, Sæby og Skagens status som spændende indkøbssteder med et bredt udvalg af såvel dagligvare- som udvalgsvarebutikker i bymiljøet. At sikre en decentral butiksstruktur på dagligvareområdet og dermed opnå kortest mulig afstand til indkøbsmulighederne. At sikre, at nye dagligvarebutikker placeres let tilgængeligt for alle trafikanter. Det vil sige, let tilgængeligt for såvel gående og cyklende som for brugere af den kollektive trafik samt for personbiler og leverandørlastbiler. Opretholdelsen af dagligvarebutikkerne i Frederikshavns Kommunes

13 lokalbyer er først og fremmest afhængig af den lokale opbakning. Det er dog muligt at styrke de enkelte butikker ved at samlokalisere dem med andre butikker, kiosker eller benzinsalg, ligesom den enkelte butik kan styrkes ved at etablere tillægsfunktioner. Adgangs- og parkeringsforhold i tilknytning til butikkerne er centrale, og byrådet vil fortsat sikre etablering af parkeringspladser ved butiksområderne. En parkeringspolitik skal sikre, at butikkerne i de centrale byområder får optimal udnyttelse af parkeringspladserne. Desuden skal løbende udbygning af gang- og cykelruter sikre, at cyklen bliver et godt alternativ til bilen i forbindelse med indkøb af dagligvarer Trafik Byrådet ønsker, at det skal være nemt at komme rundt i kommunen og byerne. Det er målsætningen, at biltrafikken samles på færre veje for at forbedre miljøet, ligesom der fokuseres på at få bilisterne til at køre mere hensynsfuldt. Byrådet ønsker, at trafikafviklingen i Frederikshavn Kommune fremover skal ske med færre miljømæs- sige problemer end i dag. Vej- og stisystemet skal være enkelt og overskueligt. Gennemkørende og uvedkommende trafik skal væk fra lokalvejene, således at mest mulig trafik afvikles på tra fik- og hovedveje. Trafikafviklingen i byerne skal medvirke til at sikre et godt handelsmiljø og tilrettelægges, så der skabes bedre sammenhæng mellem byernes kvarterer. Samtidig skal de bløde trafikanter have bedre forhold. Cykeltrafikken skal opprioriteres gennem udbygning af cykelstinettet og forbedring af de fysiske forhold for cyklisterne. Byrådet prioriterer trafiksikkerheden i Frederikshavn Kommune meget højt. Trafiksikkerhed og den oplevede risiko for at komme til skade i trafikken har stor betydning for den enkelte borgers dagligdag og mulighed for at kunne færdes i kommunen. Byrådet tilslutter sig Færdselssikkerhedskommissionens nationale målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet. Det vil sige, at antallet af dræbte og tilskadekomne skal reduceres med mindst 40% inden udgangen af 2012 med udgangspunkt i tallene for Konkret betyder det, at Frederikshavn Kommune 13 inden 2012 skal reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på vejene i kommunen med 27. Byrådet vil arbejde for, at den kollektive trafik skal være et attraktivt og økonomisk alternativ til kørsel i privatbil. Der er således fortsat behov for en aktiv indsats mod at tilpasse trafikudbuddet til efterspørgslen. Det handler om en markedsorientering af den kollektive trafik, så den bliver et bedre alternativ til bilen på strækninger og tidspunkter med stort transportbehov. Byrådet vil desuden fortsat arbejde for, at der etableres et dobbelt jernbanespor mellem Aalborg og Frederikshavn. Erhvervshavne, tekniske anlæg og miljøbeskyttelse Byrådet vil arbejde for, at byen Frederikshavn inden 2015 er forsynet med 100% vedvarende energi på el-, varme- og transportområdet. Frederikshavn er velegnet, fordi byen har den rette størrelse, den rette beliggenhed, det rette netværk og det rette politiske bagland til at opfylde denne ambitiøse målsætning.

14 Det er byrådets mål: At Energibyen Frederikshavn skal være et demonstratorium, hvor fremtidens teknologier udvikles og afprøves i fuld skala. Det skal fungere som legeplads, laboratorium og globalt udstillingsvindue for forskning og erhverv. At Energibyen Frederikshavn skal skabe bæredygtig vækst, der gør byen uafhængig af energileverancer og tager mest mulig hensyn til mennesker og miljø. At Energibyen Frederikshavn ved omlægning af energiforsyningen til 100% vedvarende energi inden 2015 helt eliminerer udledningen af fossilt CO2. Byrådet lægger vægt på, at miljøproblemer i kommunen minimeres, og at ressourcerne udnyttes mere effektivt fremover. Erhvervslivet skal sikres gode og fremtidssikrede betingelser, samtidig med at forurening og gener forebygges. Derfor skal fremtidige placeringer af forurenende eller støjende anlæg og aktiviteter underlægges grundige undersøgelser af de miljømæssige konsekvenser for en eventuel realisering. Byrådet mener desuden, at høj- spændingsledninger over naturfølsomme arealer bør kabellægges, ligesom der fortsat bør arbejdes med planlægningen for sanering af de eksisterende højspændingsforbindelser. Kun således kan der hurtigst muligt ske en oprydning i ledningsnettet til gavn for både landskabet og befolkningen. Byrådet er dog samtidig af den holdning, at antennemaster skæmmer landskabet, hvorfor der ikke må opsættes flere end nødvendigt. I den forbindelse bør vindmøller så vidt muligt forsøges anvendt som antennemaster for mobiltelefoni for derved at reducere behovet for nye selvstændige master. Ferie og fritid Frederikshavn Kommune har i dag mange tilbud, som kommunens borgere og fremtidens turister efterspørger. Men der er efter byrådets opfattelse et særligt behov for at kvalitetsforbedre de eksisterende tilbud og samtidig arbejde for at forlænge turistsæsonen uden at det får konsekvenser for højsæsonen. Byrådet vil arbejde for, at byerne udvikles og forbedres som turist- 14 mål gennem udnyttelse af eksisterende anlæg inden for idræt, kunst og kultur. Bevaringsværdige bydele og kulturmiljøer bør sikres, ligesom de eksisterende anlæg og infrastrukturen hertil bør kvalitetsforbedres. Byrådet mener, at det er vigtigt at fastholde de eksisterende feriecentre, hoteller, campingpladser og sommerhusområder i de kystnære områder, så der opretholdes en bred vifte af overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier. Frederikshavn Kommuneplan åbner mulighed for, at der inden for de fastsatte rammer og principper kan lokaliseres nye overnatningsanlæg. Der er således ikke i Frederikshavn Kommune lavet en række forhåndsudpegninger af arealer ud over de særlige ferieog fritidsområder. Byrådet lægger vægt på, at flere af kommunens borgere bliver fysisk aktive. I Frederikshavn Kommuneplan søges dette mål opfyldt gennem forbedret adgang for alle til natur- og kystområderne samt ved udbygning af den infrastruktur, der hører til friluftslivet.

15 Landskab, natur- og kulturværdier Som udgangspunkt er det byrådets holdning at acceptere ændringer i naturområderne, således at naturværdien og landskabsoplevelsen styrkes. Et vigtigt middel for arbejdet med naturbeskyttelsen er, at de økologiske forbindelser opretholdes og udbygges, så dyr og planter har optimale forudsætninger for vækst og spredning. Byrådet ønsker at styrke arbejdet med det bynære landskab og således sikre opretholdelse af de grønne kiler i byerne. Kommunens naturværdier og kulturlandskaber skal formidles, så befolkningen får forståelse for variation og særpræg i naturgrundlaget og samtidig forstår sammenhængene med de kulturmæssige påvirkninger. Det åbne land udgør livsgrundlaget for jordbrugserhvervet. Samtidig skal der være plads til store anlæg som vindmøller og veje, råstofgravning, skovrejsning og sikring af friluftsinteresserne. Ligeledes skal hensynet til de væsentlige kulturmiljøer, natur og landskab samt vandressourcer prioriteres højt. Endelig har det åbne land væsentlig betydning som ramme for et aktivt friluftsliv, der kan fremme befolkningens sundhed og livskvalitet. Kystlandskabet er en begrænset og særdeles efterspurgt ressource, hvorfor planlægningen skal foretages ud fra denne forudsætning. Byrådet vil lægge vægt på vurderinger af, hvordan forskellige anlæg påvirker det samlede kystlandskab. Det gælder alle former for anlæg fra byudviklingsområder over ferie- og fritidsanlæg til større teknisk anlæg, som kan have indvirkning på kystlandskabet. Sådanne aktiviteter bør også ses i sammenhæng med de hensyn til beskyttelse og benyttelse, som byrådet i øvrigt varetager. Kulturlandskabet fortæller historien om samfundets udvikling. Det rummer vidnesbyrd om tidligere generationers præstationer og levevilkår og er dermed en del af befolkningens identitet. Et vidnesbyrd, som skal formidles til både kommunens egne borgere og alle vore gæster. Byrådet vil arbejde for, at den nuværende indsats for at sikre fortidsminder og historiske monumenter suppleres med sikring af kulturhistoriske spor og sammenhænge. Således kan mangfoldigheden af vor fælles historie bevares for vore efterkommere. Byrådet mener, at indsatsen bør bygge på en bred lokal forståelse 15 og medvirken samt på princippet om, at bevaring og benyttelse går hånd i hånd. Landskabets variation og karakteristiske træk skal bevares og skal om fornødent kunne genoprettes. Der skal fokuseres på kommunens særlige landskabstyper som ishavslandskaber, rimmer-dobber, hævet havbund, klit- og kystlandskaber samt ådale. Frederikshavn Kommune arbejder for, at der søges løsninger med en flersidig arealanvendelse, hvor de forskellige interesser afvejes og så vidt muligt kan eksistere sammen. Hvor interesserne ikke kan forenes, lægges der vægt på beskyttelse af de udpegede særlige værdifulde områder samt internationale forpligtelser.

16 Rammer for lokalplaner Rammebestemmelserne for Frederikshavn Kommuneplan udstikker dels rammerne for lokalplanlægningen og fungerer dels som administrationsgrundlag for kommunens sagsbehandling. Rammerne for lokalplaner er mere præcise end kommuneplanens retningslinjer. Rammer for lokalplaner er bestemmelser for hvad, hvor og hvordan, der må bygges i Frederikshavn Kommune. Rammerne fastlægger, hvad kommende lokalplaner skal indeholde med hensyn til blandt andet områdets anvendelse, bebyggelsens karakter, bygningshøjder og -tæthed, vejog stiforløb og adgangsforhold. Med udarbejdelse af Frederikshavn Kommuneplan er rammerne for lokalplaner i stort omfang genbrug af de eksisterende rammer for lokalplanlægning, som fremgår af de tre tidligere kommuneplaner. Det vil sige, at der er taget udgangspunkt i videreførelsen af gældende afgrænsninger for rammeområder og for arealanvendelsen for det enkelte rammeområde. Med den nye kommuneplan er der udlagt enkelte nye rammeområ- der, hvortil der er udarbejdet nye rammebestemmelser. Ud fra kommuneplanens temaer bosætning og erhverv er det hovedsageligt udlæg af nye bolig- og erhvervsområder samt enkelte ferie-fritidsområder. De eksisterende rammeområder og de nye rammeområder kan ses bagest i publikationen. 16

17 Vedtagelse af Frederikshavn Kommuneplan Tidsplan frem til offentliggørelse Efter vedtagelsen af den endelige kommuneplan Frederikshavn Kommuneplan er som nævnt udsprunget af tre tidligere kommuneplaner og Regionplan Kommuneplanen er første generations oplæg siden kommunalreformen og skal naturligvis til debat og diskussion inden endelig vedtagelse og gennemførelse. Tiden frem til september 2009 er afgørende for udfærdigelsen af den endelige version af Frederikshavn Kommuneplan Nedenstående er skitseret en kronologisk oversigt over de faser, som kommuneplanen skal gennemgå inden den endelige offentliggørelse. Kommuneplanlægning er en løbende proces. Med samlingen af Sæby, Skagen og Frederikshavns tidligere kommuneplaner og den fulde indarbejdelse af retningslinjerne fra Regionplan 2005 er der skabt en samlet ramme for den fremtidige planlægning og administration i Frederikshavn Kommune. Den fulde indarbejdelse af regionplanens retningslinjer betyder, at kommunen ikke længere er underlagt regionplanen, herunder bestemmelser vedrørende det åbne land. Frederikshavn Kommuneplan danner afsættet for, at byrådet kan diskutere emner, som ikke har været i fokus i denne kommuneplanrevision og derfor gerne skal diskuteres på et senere tidspunkt. Det kan være emner, som er nye for byrådet. Det kan eksempelvis omhandle benyttelsen af det åbne land set i forhold til beskyttelsen af naturområder. Det kan også omhandle byrådets ambitioner for udviklingen inden for ferie- og fritidsområdet. Disse mulige nye Marts og april 2009 Offentlighedsfase Maj, juni og juli 2009 Behandling af indkomne forslag og ideer samt justering af kommuneplanforslaget August og september 2009 Politisk vedtagelse af forslaget til ny kommuneplan Primo oktober 2009 Offentliggørelse af endelig vedtaget Frederikshavn Kommuneplan emner er alle med til at definere den nye kommuneplan for Frederikshavn Kommune og samtidig skabe fundamentet for den videre proces. Efter den endelige vedtagelse af Frederikshavn Kommuneplan kan det ligeledes være nødvendigt at foretage større eller mindre ændringer af kommuneplanen. Det kan betyde, at der måske skal udarbejdes kommuneplantillæg i de tilfælde, hvor nye projekter eller ønsker ikke er i overensstemmelse med de eksisterende planer. Et kommuneplantillæg kan eksempelvis indeholde ændringer for arealanvendelse eller byggemuligheder inden for et afgrænset område, ændringer af rammeområder eller ændringer til kommunens hovedstruktur. I den forstand er Frederikshavn kommuneplan ikke et statisk og begrænsende manifest, men er derimod en løbende dynamisk proces og bør naturligvis betragtes ud fra netop de forcer.

18 Skagen Signatur Arealudlæg Erhvervsområde Område til offentlige formål Boligområde Blandet bolig og erhverv Rekreativt område Sommerhusområde Tekniske anlæg 18

19 Hulsig Ålbæk Jerup Nielstrup 19

20 Strandby Øster Holmen Elling Kvissel 20

21 Ravnshøj Åsted Skærum Gærum 21

22 Frederikshavn Signatur Arealudlæg Erhvervsområde Område til offentlige formål Boligområde Blandet bolig og erhverv Rekreativt område Sommerhusområde Tekniske anlæg 22

23 Haldbjerg Vangen Understed Østervrå 23

24 Thorshøj Hørby Syvsten Brønden 24

25 Signatur Sæby Arealudlæg Erhvervsområde Område til offentlige formål Boligområde Blandet bolig og erhverv Rekreativt område Sommerhusområde Tekniske anlæg 25

26 Dybvad Præstbro Lyngså Voerså 26

27 27

28 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Grafik: hl Tel.: