Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering"

Transkript

1 Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Faghæfte 22 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Faghæfte 22 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Indhold Formål for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 3 Slutmål for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering efter 9. klassetrin 4 Trinmål for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering efter 3. klassetrin 5 Trinmål for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering efter 6. klassetrin 6 Trinmål for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering efter 9. klassetrin 7 Slutmål og trinmål synoptisk opstillet 8 Læseplan for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering forløb børnehaveklasse-3. klassetrin forløb klassetrin forløb klassetrin 12 Undervisningsvejledning for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 13 Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Indhold side 2 / 31

4 Formål for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleven opnå færdigheder og kvalifikationer til at forberede uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der dels inddrager den enkeltes forudsætninger og kompetencer, dels de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder på baggrund af samfundets behov. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold, historie, kultur og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Stk. 3. Undervisningen skal ses i sammenhæng med den individuelle uddannelsesplanlægning og således medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne evner, forudsætninger og kompetencer. Eleven bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan til videre uddannelse. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Formål for emnet side 3 / 31

5 Slutmål for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds - orientering efter 9. klassetrin Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for egne kompetencer og forstå kompetenceudvikling i sammenhæng med karriere og livslang uddannelse redegøre for ungdomsuddannelsesmulighederne efter grundskolen kende faglige termer og informationsveje, som knytter sig til uddannelse og erhverv forklare valgprocesser og konsekvenser af valg af uddannelse og erhverv forklare baggrunden for livslang uddannelse. Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå sammenhængen mellem uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder foretage en kontinuerlig opdatering af udviklingstendenser på uddannelses- og erhvervsområdet give eksempler på den internationale dimension i uddannelse og erhverv diskutere innovation og iværksætterkultur give eksempler på forskellige former for uddannelsesog jobsøgning. Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed forstå betydningen af det globale arbejdsmarked forholde sig til regler om undervisnings- og arbejdsmiljø beskrive problemstillinger om ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet diskutere de forskellige livsformers værdier og prioriteringer. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Slutmål for emnet efter 9. klassetrin side 4 / 31

6 Trinmål for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds - orientering efter 3. klassetrin Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke egne drømme og forventninger give eksempler på forskellige menneskers hverdag gengive enkle informationer kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv, som har relation til elevernes hverdag træffe enkle valg. Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø give eksempler på ideer give eksempler på forskellige kommunikationsformer. Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde fortælle om enkle produktionsforløb deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker samtale om forskellige familiemønstre og netværk. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Trinmål for emnet efter 3. klassetrin side 5 / 31

7 Trinmål for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds - orientering efter 6. klassetrin Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere egne styrkesider og interesser give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb anvende forskellige former for informationssøgning gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre muligheder for at opfylde undervisningspligten samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning træffe personlige valg og begrunde dem. Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv beskrive typiske erhverv i lokalområdet give eksempler på job med tilknytning til udlandet omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på. Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Trinmål for emnet efter 6. klassetrin side 6 / 31

8 Trinmål for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds - orientering efter 9. klassetrin Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om egne kompetencer og forudsætninger gøre rede for samspillet mellem kompetenceudvikling, karriere og livslang uddannelse søge og anvende informationer om uddannelse og erhverv redegøre for og anvende viden om krav og indhold i ungdomsuddannelserne anvende faglige begreber, som har relation til karriereplanlægning udarbejde en personlig uddannelsesplan. Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder beskrive erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt kende til internationalisering i uddannelse og erhverv forholde sig til innovation og iværksætteri vælge relevante former for uddannelses- og jobsøgning. Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige kende til muligheder for at etablere og drive egen virksomhed kende til det globale arbejdsmarked anvende regler om undervisnings- og arbejdsmiljø forholde sig til ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet anvende viden om levevilkår og livsformer. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Trinmål for emnet efter 9. klassetrin side 7 / 31

9 Slutmål og trinmål uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering synoptisk opstillet Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Slutmål efter 9. klassetrin Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin redegøre for egne kompetencer og forstå kompetenceudvikling i sammenhæng med karriere og livslang uddannelse udtrykke egne drømme og forventninger formulere egne styrkesider og interesser anvende viden om egne kompetencer og forudsætninger give eksempler på forskellige menneskers hverdag give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb gøre rede for samspillet mellem kompetence - udvikling, karriere og livslang uddannelse redegøre for ungdomsuddannelsesmulig - hederne efter grundskolen gengive enkle informationer anvende forskellige former for informations - søgning søge og anvende informationer om uddannelse og erhverv gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre muligheder for at opfylde undervisningspligten redegøre for og anvende viden om krav og indhold i ungdomsuddannelserne kende faglige termer og informationsveje, som knytter sig til uddannelse og erhverv kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv, som har relation til elevernes hverdag samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning anvende faglige begreber, som har relation til karriereplanlægning forklare valgprocesser og konsekvenser af valg af uddannelse og erhverv træffe enkle valg træffe personlige valg og begrunde dem udarbejde en personlig uddannelsesplan forklare baggrunden for livslang uddannelse. træffe enkle valg. træffe personlige valg og begrunde dem. udarbejde en personlig uddannelsesplan. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 8 / 31

10 Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Slutmål efter 9. klassetrin Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin forstå sammenhængen mellem uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv foretage en kontinuerlig opdatering af udviklingstendenser på uddannelses- og erhvervs - området beskrive typiske erhverv i lokalområdet give eksempler på den internationale dimension i uddannelse og erhverv give eksempler på job med tilknytning til udlandet diskutere innovation og iværksætterkultur give eksempler på ideer omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb give eksempler på forskellige former for uddannelses- og jobsøgning. give eksempler på forskellige kommunikationsformer. anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på. Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Slutmål efter 9. klassetrin Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin gøre rede for arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde give eksempler på forskellige typer virksom - heder og brancher diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed fortælle om enkle produktionsforløb beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund forstå betydningen af det globale arbejdsmarked give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet forholde sig til regler om undervisnings- og arbejdsmiljø deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø beskrive problemstillinger om ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle diskutere de forskellige livsformers værdier og prioriteringer. samtale om forskellige familiemønstre og netværk. diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv. Trinmål efter 9. klassetrin udtrykke viden om sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder beskrive erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt kende til internationalisering i uddannelse og erhverv forholde sig til innovation og iværksætteri vælge relevante former for uddannelses- og jobsøgning. Trinmål efter 9. klassetrin analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige kende til muligheder for at etablere og drive egen virksomhed kende til det globale arbejdsmarked anvende regler om undervisnings- og arbejdsmiljø forholde sig til ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet anvende viden om levevilkår og livsformer. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 9 / 31

11 Læseplan for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens tre obligatoriske emner fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin. Disse emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. I det omfang, det ikke fremgår af læseplanen, hvilke fag undervisningen henlægges til, påhviler det skolelederen at træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i, eller om den gives af klasselæreren i forbindelse med klassens tid. Dog henvises til bekendtgørelse nr af 15/ om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, 11, stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at UEA gives som et selvstændigt og obligatorisk fag på 8. og 9. klassetrin. Klasselæreren koordinerer som regel arbejdet med klassens øvrige lærere, bistået af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Emnet kan tilrettelægges som tematiserede og tværfaglige forløb. Undervisningen i UEA danner en del af grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning og bidrager til at kvalificere forløbet med elevplanen fra børnehaveklassen til og med 7. klasse, elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse samt uddannelsesplanen i 10. klasse. Vejledningssamtalerne forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Eleven skal på den ene side opnå en høj grad af kendskab til egne interesser og personlige forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og på den anden side opnå forståelse for, at uddannelse er et middel til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål. Derfor må erhvervsaspektet og indblikket i de praktiske arbejdsfunktioner have en central placering i undervisningen. Emnet skal fortolkes bredt og i et holistisk perspektiv. Tidligere kunne man regne med, at eleverne havde en basis af fortællinger om arbejdslivet med hjemmefra, men ændringer i familiemønstret, uddannelses- og arbejdslivet, nye medievaner mv. har bevirket, at dette ikke mere er givet. Derfor er det vigtigt, at det hele liv inddrages i undervisningen og i uddannelses- og erhvervsvejledningen, herunder uddannelsesplanlægningen. Emnet er kendetegnet ved anvendelsen af mange aktiviteter uden for skolen, herunder bla. studie- og virksomhedsbesøg, introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, praktik i virksomheder, kontakt til organisationer, brancher m.fl. Skolen, bistået af Ungdommens Uddannelsesvejledning, etablerer et tæt samarbejde med virksomheder, ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter m.fl.. Derudover skal eleverne i særlig grad generelt kunne søge og anvende tilgængelige og relevante vejledningsinformationer og -tilbud, herunder it-baserede tilbud. 1. forløb børnehaveklasse-3. klassetrin Det personlige valg Der arbejdes med at udvikle elevernes valgkompetence, som bl.a. omfatter viden om egne styrkesider og indsigt i arbejds- og fritidslivet. I børnehaveklassen og i de første skoleår arbejdes der meget konkret og ud fra det, eleverne kender. Undervisningen omfatter især enkle valg og konsekvenser af valg den personlige historie drømme og forventninger fritid og fritidsinteresser arbejdsbegrebet i relation til elevernes hverdag. Eleverne skal arbejde med at diskutere, planlægge og evaluere klasseaktiviteter fortælle om sig selv og deres familie, fx i ord og billeder udtrykke egne ønsker og drømme undersøge og samtale om klassens fritidsaktiviteter møde mennesker i forskellige job i nærmiljøet. Uddannelse og erhverv Undervisningen skal introducere eleverne til job og erhverv samt lægge op til en forståelse af formålet med skolegangen. I de første skoleår arbejdes der meget konkret og ud fra det, eleverne kender. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Læseplan for emnet side 10 / 31

12 Undervisningen omfatter især skolegangen og dens betydning skolens jobfunktioner og deres betydning for hverdagen job og erhverv i familien idégenerering måder at kommunikere med hinanden på. Eleverne skal arbejde med at udvikle forståelse for skolegangens værdi undersøge jobfunktioner på skolen og i familien idésortere, planlægge og udføre klasseaktiviteter udvikle normer for hensigtsmæssig adfærd. Arbejdsmarkedet Undervisningen bygger på elevernes aktuelle oplevelse af det nære undervisnings- og arbejdsmiljø i skolen. I første forløb introduceres og tydeliggøres relevante begreber med henblik på udvidelse og bearbejdelse af elevernes billede af skole- og arbejdslivet, som det indgår i hverdagen. Undervisningen omfatter især arbejdsbegreber undervisningsmiljø ligeværd og ligestilling familiemønstre og sociale netværk. Eleverne skal arbejde med at undersøge arbejdsbegrebet finde eksempler på produktionsforløb indsamle informationer om undervisningsmiljø finde eksempler på kønsroller og ligeværd finde eksempler på familiemønstre og sociale netværk. Eleverne skal arbejde med at forstå betydningen af personlig kompetenceudvikling, formel som uformel gøre sig forestillinger om fremtiden træffe valg og begrunde dem afdække egne interesser og styrker indhente informationer om karriere- og udviklingsmuligheder undersøge og udforske mulighederne for et aktivt fritidsliv. Uddannelse og erhverv Eleverne skal have kendskab til sammenhæng mellem videre uddannelse og erhverv. Undervisningen skal afspejle arbejdslivets mangfoldighed i forhold til måder at være tilknyttet arbejdsmarkedet på. Eleverne skal forstå, at uddannelse er en forudsætning for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Undervisningen omfatter især skolegang som fundament til videre uddannelse og erhverv innovation i praksis erhvervs- og arbejdsliv i lokalområdet job og erhverv i globalt perspektiv kommunikationsformer. Eleverne skal arbejde med at indsamle og diskutere eksempler på karriereforløb omsætte ideer til praktiske aktiviteter undersøge erhvervs- og arbejdslivet i lokalområdet indsamle informationer om virksomheders tilknytning til udlandet øve og diskutere forskellige kommunikationsformer. 2. forløb klassetrin Det personlige valg Mål, værdier og forestillinger i forhold til uddannelse og fremtid er nøglebegreber i andet forløb. Fra 6. klasse arbejder eleverne konkret med deres uddannelsesplanlægning sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning og i samarbejde med hjemmet og skolen. Undervisningen omfatter især selvindsigt og værdier valgprocessen folkeskolens undervisningstilbud og alternative tilbud for opfyldelse af undervisningspligten karrierebegrebet, herunder kompetenceudvikling begreber om uddannelse og erhverv forskellige former for informationssøgning. Arbejdsmarkedet Eleverne får indsigt i vilkår på arbejdsmarkedet samt det politiske og samfundsmæssige perspektiver, der er knyttet hertil. Derudover inddrages de forskellige levevilkår, som arbejdslivet medfører for det enkelte menneske og familien. Undervisningen omfatter især virksomhedstyper og -brancher offentlige og private arbejdspladser iværksætterbegrebet globaliseringbegrebet regler om undervisnings- og arbejdsmiljø ligestilling og ligeværd på arbejdsmarkedet livsformer. Eleverne skal arbejde med at indhente informationer om forskellige virksomhedstyper og -brancher Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Læseplan for emnet side 11 / 31

13 undersøge historikken bag udvalgte iværksættervirksomheder undersøge og diskutere globalisering indhente informationer om regelsæt om undervisningsmiljø og børns og unges arbejde finde eksempler på køns- og kulturforskelle på arbejdsmarkedet finde definitioner på og diskutere værdier i familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv. 3. forløb klassetrin Det personlige valg Undervisningen skal skabe forståelse for sammenhængen mellem uddannelses- og erhvervsvalget i et livslangt læringsperspektiv og udvikle elevernes valgkompetence i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Undervisningen omfatter især sammenhæng mellem uddannelsesønsker og forudsætninger samspil mellem karriereudvikling og livslang uddannelse informationssøgning relateret til uddannelsesplanlægning krav og indhold i ungdomsuddannelserne (i 7. klasse) faglige begreber om uddannelse, erhverv og karriere processer, der fører frem til et realistisk uddannelsesvalg. Eleverne skal arbejde med at undersøge og forstå arbejde og uddannelse i et livslangt udviklingsperspektiv finde og vurdere informationer og interaktive vejledningstilbud om uddannelse og erhverv skabe sig et overblik over ungdomsuddannelsesmulighederne (i 7. klasse) for- og efterbehandle obligatoriske introduktionskurser om ungdomsuddannelsesmulighederne (i 8. klasse) udbygge faglig begrebsforståelse om uddannelse, erhverv og karriere afdække egne ønsker, muligheder og potentialer i sammenhæng med den fortsatte uddannelsesplanlægning. Uddannelse og erhverv Eleverne arbejder videre med sammenhængen mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse og relaterer deres viden til det personlige valg af ungdomsuddannelse, som de skal træffe efter 9. klasse. Undervisningen omfatter især sammenhæng mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder erhvervsmuligheder i et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv internationalisering i uddannelsessystemet og i erhvervslivet entreprenørskab, innovation og iværksætteri uddannelses- og jobsøgning. Eleverne skal arbejde med at undersøge og forstå sammenhæng mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder bruge informationsveje, herunder it, til relevant søgning af lokale, nationale og internationale erhvervsmuligheder samt af uddannelser og studieophold i udlandet undersøge sammenhængen mellem entreprenørskab, innovation, iværksætteri og træne teknikker i uddannelses- og jobsøgning. Arbejdsmarkedet Viden om et arbejdsmarked i konstant forandring med livslange læringsforløb og med forskellige interessemodsætninger er væsentlige elementer i tredje forløb. Eleverne opnår en viden om medarbejderens ansvar og vilkår på en arbejdsplads. Undervisningen omfatter især arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige undervisnings- og arbejdsmiljø ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet undersøge mulighederne for at etablere og drive egen virksomhed forskellige levevilkår og livsformer livslang uddannelse. Eleverne skal arbejde med at indsamle, udvælge og bearbejde stof om arbejdsmarkedet, herunder det globale aspekt undersøge vilkår for ledere, medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende undersøge vilkår for entreprenørskab bearbejde data om undervisnings- og arbejdsmiljø undersøge og diskutere ligeværd og ligestilling i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet analysere indsamlet og tilegnet viden om levevilkår og livsformer belyse vigtigheden af livslang uddannelse. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Læseplan for emnet side 12 / 31

14 Undervisningsvejledning for emnet uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Undervisningsvejledning for emnet side 13 / 31

15 Indhold Indledning 16 Ansvar, sammenhæng og samarbejde 16 Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og vejledning om valg af uddannelse og erhverv 16 Om elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse 17 Uddannelsesplanen i 10. klasse 17 Status, målsætning og handling et vejledningsforløb 17 Forældrene og det obligatoriske emne UEA 18 Det personlige valg 18 UEA, livslang læring og kompetenceudvikling 18 Uddannelse og erhverv 19 Arbejdsmarkedet 19 Tværfaglighed og progression 19 Inspiration til undervisningen i UEA 20 Karrieren, de fem liv og livsformer 20 Livsformer en definition 20 Livsformer og de fem liv: Ideer til børnehaveklassen 9. klasse 20 Selvindsigt og egenforståelse 21 Den narrative metode 21 Elevens bog om egne mål og værdier: Ideer til klassetrin 21 På vej mod ungdomsuddannelse 22 Oversigt over vejledningsaktiviteter klassetrin 23 Oversigt over vejledningsaktiviteter i 10. klasse 24 Introduktion til ungdomsuddannelserne i 7. klasse 24 Obligatoriske introduktionskurser i 8. klasse 24 På vej mod erhverv og arbejdsmarked 25 Fra erhverv til uddannelse: Ideer til børnehaveklasse 9. klassetrin 25 Job og erhverv i et globalt perspektiv: Ideer til klassetrin 26 Iværksætteri, innovation og entreprenørskab 26 Innovation og iværksætteri: Ideer til børnehaveklasse - 9. klasse 25 Undervisnings- og arbejdsmiljø 28 Om undervisningsmiljø 28 Om arbejdsmiljø 28 Undervisnings- og arbejdsmiljø: Ideer til børnehaveklasse 9. klassetrin Det virtuelle rum for vejledning og UEA 29 Online uddannelses- og erhvervsvejledning 30 UEA og internettet 30 Om jobsøgning: Ideer til klasse 30 Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Undervisningsvejledning for emnet side 14 / 31

16 Den internationale og globale dimension i UEA 30 UEA og årsplanlægning 31 Evaluering af UEA-forløb 31 Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Undervisningsvejledning for emnet side 15 / 31

17 Indledning Der undervises i det obligatoriske emne uddannelseserhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det personlige valg Uddannelse og erhverv Arbejdsmarkedet. I undervisningen skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet og indgå i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan: udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer opnå selvkendskab samt viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder forholde sig til vilkår, som er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked indgå i en kvalificeret dialog i forbindelse med uddannelsesplanlægningen indse betydningen af livslang læring afstemme egne kompetencer i forhold til gennemførelse af uddannelsen foretage realistiske og bevidste karrierevalg. Undervisningen i UEA er karakteriseret ved at omfatte uddannelses-, erhvervs-, arbejdsmarkedsaspektet og et alsidigt kompetenceaspekt understøtte elevernes arbejde med elevplanen fra børnehaveklassen til og med 7. klasse, elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse og uddannelsesplanen i 10. klasse foregå i tæt samarbejde med det omgivende samfund indeholde forskellige former for aktiviteter uden for skolen, fx i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner (vær opmærksom på reglerne vedrørende Statens Erstatningsordning) foregå i tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der bistår skolen i tilrettelæggelsen af undervisningen. UEA understøtter arbejdet med uddannelsesplanlægningen, som med start i folkeskolen lægger grundstenen til et livslangt arbejde med en bevidst tilgang til igangværende og kommende uddannelsesforløb et arbejde, der kræver stor indsats af den enkelte og samtidig stiller store krav til de lærere og vejledere, der skal udfordre og understøtte de unge i deres overvejelser og beslutninger. Ansvar, sammenhæng og samarbejde UEA skal ses i sammenhæng med den øvrige dannelsesog læringsproces i skolen: Den løbende elevevaluering er skolens ansvar og omfatter elevens faglige og sociale udvikling. UEA er skolens ansvar, og Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår med tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem undervisningen i UEA opnår eleven viden og færdigheder til brug for arbejdet med elevplan, elev- og uddannelsesplan samt uddannelsesplan. Uddannelses- og erhvervsvejledningen /10. klasse er Ungdommens Uddannelsesvejlednings ansvar og skal mindst omfatte: vejledningssamtaler enkeltvis og i grupper individuelle vejledningsforløb, herunder særlig vejledning af elever, der skønnes at få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse udarbejdelse af elev- og uddannelsesplan samt uddannelsesplan i samarbejde med skolen obligatoriske og frivillige vejledningsaktiviteter forældreinddragelse og -samarbejde Uddannelses- og erhvervsvejledningen bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleven blandt andet har tilegnet sig i UEA-undervisningen og med udgangspunkt i de informationer, der fremgår af evalueringsdelen af elev- og uddannelsesplanen. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og vejledning om uddannelse og erhverv Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har ansvaret for og forestår vejledningen om uddannelse og erhverv til eleverne i folkeskolens klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse. Tilrettelæggelse, indhold og prioritering sker med vægt på de elever, der har særligt behov for vejledning. Der sker en differentiering af vejledningsindsatsen, således at den især rettes mod elever, som skønnes at have vanskeligheder med at vælge og blive fastholdt i uddannelse. Vejledningen skal understøtte elevens refleksioner, løbende følge vejledningsprocessen samt afdække den enkelte elevs individuelle behov for vejledning. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Undervisningsvejledning for emnet side 16 / 31

18 Den individuelle vejledning af eleverne i folkeskolen skal støtte udviklingen af elevens indsigt i egne kompetencer og udviklingspotentialer viden om uddannelsesmulighederne og deres erhvervsperspektiv kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet. Gennem undervisningen i UEA opnår eleven viden og færdigheder, som understøtter udviklingen af den enkeltes valgkompetence. Undervisningen i UEA er derfor en vigtig forudsætning for vejledningsforløbet samt arbejdet med elev- og uddannelsesplan samt uddannelsesplan og medvirker til, at eleven opnår et solidt grundlag for at vælge uddannelse. Ud fra en helhedsorienteret betragtning, er det væsentligt, at elevens uddannelsesplanlægning sker i et tæt samarbejde med skolens løbende evaluering af eleven. Om elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse Når eleven når 8. klasse, påbegynder den enkelte elev arbejdet med at konkretisere ønsker til en kommende ungdomsuddannelse eller valg af erhverv, og et foreløbigt uddannelsesvalg træffes. Eleven skriver sine ønsker i den del af elev- og uddannelsesplanen, der vedrører vejledning og uddannelse. Elevens ønsker til videre uddannelse eller erhverv udarbejdes efter vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og med udgangspunkt i de informationer, der fremgår af evalueringsdelen af elev- og uddannelsesplanen. Planen skal bl.a. indeholde elevens præsentation af sig selv (faglige, personlige og uformelle kompetencer) gennemførte vejledningsforløb og aktiviteter samt begrundelse for og udbytte af de valgte aktiviteter behov for fremadrettede undervisnings- og vejledningsaktiviteter under hensyntagen til elevens uddannelsesvalg elevens overvejelser om uddannelsesvalget og fremtidigt erhverv. Planen justeres løbende i samarbejde med forældremyndighedens indehaver, skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. I 9. klasse ajourføres elev- og uddannelsesplanen fortsat med bl.a. oplysninger om vejledningsforløbet, herunder begrundelse for eventuel særlig indsats, som vejledningsloven og folkeskoleloven giver mulighed for. Planen skal anvendes som grundlag for vejledningen og tilrettelæggelse af undervisningen, således at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer og behov for yderligere kvalificering. I 9. klasse træffer eleven i samråd med forældremyndighedens indehaver afgørelse om valg af ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Valget skal fremgå af den del af elev- og uddannelsesplanen, som omhandler vejledning og uddannelse, og som indgår i ansøgningen til ungdomsuddannelsen eller 10. klasse, hvor den anvendes i planlægningen af elevens videre uddannelses- og vejledningsforløb. Planen indeholder beskrivelse af elevens vejledningsforløb, bemærkninger fra skole, forældre og Ungdommens Uddannelsesvejledning samt oplysninger, der har betydning for elevens aktuelle uddannelsesvalg, fx elevens dokumenterede behov for støtte. Ved ansøgning til gymnasial uddannelse indgår desuden skolens og Ungdommens Uddannelsesvejlednings eventuelle indstilling til optagelsesprøve. Ansøgningen sendes af skolen til den uddannelsesinstitution eller udbyder af 10. klasse, som eleven søger optagelse på i forlængelse af 9. eller 10. klasse. Hvis eleven ikke påbegynder en 10. klasse eller en ungdomsuddannelse, sendes vejlednings- og uddannelsesdelen af elevog uddannelsesplanen med angivelse af andre valgte aktiviteter til Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret. Der henvises i øvrigt til ansøgningsportalen: som indeholder ansøgningsskemaer, vejlednings- og uddannelsesdelen af elev- og uddannelsesplanen samt vejledninger. Uddannelsesplanen og 10. klasse Der er særlige krav til indholdet i uddannelsesplanen, når eleven vælger 10. klasse. Der henvises til bekendtgørelse om lov om vejledning om uddannelse og erhverv af 20. juni 2008 og til lov om ændring af lov om folkeskolen og om lov om vejledning om uddannelse og erhverv af 6. maj Status, målsætning og handling et vejledningsforløb Vejledningsprocessen omhandler tre temaer: Status, målsætning og handling. Status hvor og hvem er jeg? I første fase tages afsæt i den livssituation, som eleven er i netop nu. Eleven har brug for vejledning til at afdække sine drømme samt stærke og svage sider for at opnå et øget kendskab til sig selv og sin nuværende situation. På denne måde bliver eleven bevidst om sine faglige, almene, personlige og sociale kompetencer og potentialer og får dermed mulighed for at kunne præsentere sig selv. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Undervisningsvejledning for emnet side 17 / 31

19 Målsætning hvor vil jeg hen? I anden fase skal eleven bevæge sig fra drømme og ønsker hen mod realistiske og klare mål. I denne fase har eleven brug for vejledning i at kunne opstille mål og delmål samt undersøge alternativer. Handling hvordan kommer jeg derhen? I tredje og sidste fase skal eleven omsætte målene til konkrete aktiviteter og opstille tidsplan. Vejlederen er sparringspartner, når den unge har brug for vejledning til at komme videre i sine overvejelser samt til at sætte fokus på de konsekvenser, som planerne kan have. Forældrene og det obligatoriske emne UEA Den stadige udvikling i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet vil præge undervisningens indhold og de valg, de unge skal træffe. Det er derfor vigtigt, at skolen, forældrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning løbende drøfter, hvilke muligheder de unge har, hvilke krav der stilles til de unge, og hvordan forældrene, skolen og UU i fællesskab kan støtte de unge i deres uddannelses- og erhvervsvalg. Når eleverne skal forlade folkeskolen, spiller forældrene en stor rolle. Forældrene er meget vigtige nøglepersoner, når det gælder elevens valg af uddannelse og erhverv, og det må skolens UEA-undervisning afspejle. I 7. klasse introduceres eleverne for ungdomsuddannelserne i UEAundervisningen, og i den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at inddrage forældrene, således at de kan motiveres til at få kendskab til uddannelserne og dermed ruste sig til dialogen om deres børns uddannelsesvalg. Forældrene har erfaringer fra uddannelses- og arbejdsliv, som i mange sammenhænge med fordel kan inddrages i UEA-undervisningen. i høj grad i uformelle sammenhænge, fx i fritiden, i familien og på arbejdspladsen. Også i UEA-undervisningen skal eleverne forberedes til et samfund, hvor realkompetencevurdering *) vinder indpas. Det vil sige, at eleverne skal arbejde hen imod at kunne: beskrive egne kompetencer, formelle som uformelle se betydningen af kompetenceudvikling vurdere relevansen mellem egne kompetencer og valg af uddannelse og job. Arbejdet med uddannelsesplanlægningen og UEA vil medvirke til at synliggøre, hvilke kompetencer den enkelte elev reelt besidder, således at der ikke kun lægges vægt på det, man har i form af beviser og dokumentation, men også det, man kan og har lært i fritiden og i familien. Elevens kompetencer omfatter således faglige, almene, personlige og sociale kompetencer. Viden om og anerkendelse af egne kompetencer vil gavne elevens realistiske fremstilling og præsentation af sig selv i en vejledningssamtale og lignende situationer. En af de store udfordringer for skolen og UU-vejlederen er derfor at få synliggjort elevens kompetencer og potentialer og tage afsæt heri, da anerkendelse og bevidsthed om egne styrkesider er motiverende for eleven. I UEA-undervisningen vil der også være fokus på kompetencer, som omhandler indsigt i og viden om uddannelsesmuligheder og arbejde samt karriereudvikling. Eleverne skal erfare: hvordan livslang læring bidrager til livet og til arbejde hvordan arbejde bidrager til individers og samfundets udvikling og forstå sammenhængen mellem liv og arbejde. UEA skal med andre ord medvirke til at udstyre eleven med viden og kompetencer, som ruster til at træffe de mange valg, man står overfor i alle aspekter af tilværelsen livet igennem, især i forhold til uddannelse og erhverv. Det personlige valg UEA, livslang læring og kompetenceudvikling Værdien af livslang uddannelse har stor opmærksomhed både politisk, pædagogisk og på anden vis. Dette er sket i takt med indførelse af begrebet livslang læring, hvor den lærende udvikler kompetencer og udvikler værdier, identitet, mening og motivation igennem hele livet. Livslang læring er en proces, der foregår livet igennem, hvor det lærte konstant omstruktureres og konfronteres med ny læring i nye sociale sammenhænge. Dette sker i formelle sammenhænge, fx ved undervisning, men også *) Folketinget har den 6. juni 2007 vedtaget lov om udbygning af anerkendelse af realkompetence op voksen- og efteruddannelsesområdet m.v. (nr. 556 af 6/6/2007). Nærmere oplysninger: Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Undervisningsvejledning for emnet side 18 / 31

20 I en konkret valgsituation kan følgende refleksioner medvirke til afklaring af uddannelsesvalget: Muligheder Hvordan er indhold og arbejdsformer? (Funktioner) Hvad skal man kunne? (Krav) Hvad betyder det? (Konsekvenserne) Uddannelse og erhverv Overvejelser Ønsker jeg det? (Interesser) Kan jeg klare det? (Forudsætninger) Hvad betyder valget for mig? (Vurdering) Uddannelse, erhverv og arbejdsmarked er områder, der er i konstant udvikling og under gensidig påvirkning. Denne sammenhæng er vigtig for eleverne at forstå. Dette gælder både overordnet betragtet i forhold til samfundets indretning og mekanismer, men også i forhold til elevens oplevelse af, hvad skolegang, uddannelse og kompetenceudvikling betyder for elevens egen fremtid. Inddragelse af erhvervsaspekter, erhvervserfaring, læring på arbejdspladsen, forhold på arbejdsmarkedet og tilsvarende emner skal derfor medtænkes i undervisningen og vejledningen. I elevens valg af uddannelse skal indgå erhvervsperspektiver, idet uddannelse er et middel til at nå et fremtidigt erhvervs- og jobmål. Eleverne skal ved besøg og forløb på uddannelsesinstitutionerne i deres personlige research inddrage og vejledes i de erhverv og arbejdsområder, som uddannelserne lægger op til. Det er afgørende, at sammenhængen mellem livslang læring, kompetenceudvikling og erhvervslivets krav til medarbejdere bliver synliggjort for eleverne. I samarbejdet mellem skolen, forældrene, Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsessteder og erhvervsliv skabes mulighed for mange forskellige samarbejdsformer, aktiviteter og forløb, der hos eleven kan bringe sammenhæng mellem uddannelse og erhverv. Arbejdsmarkedet Eleverne skal fortløbende definere og gøre status på arbejdsmarkedet, der hele tiden ændrer sig efter det omgivende samfund og den globale udvikling. Nye nøglebegreber dukker op, andre mister deres betydning. Nogle eksempler: Fra job til job Arbejdsmarkedsforhold og vilkår på den moderne arbejdsplads, herunder arbejdsmiljø Livslang uddannelse, herunder undervisningsmiljø Projektarbejdsform Teamsamarbejde Informationsteknologi Innovative kompetencer Mobilitet Globalisering Hjemmearbejdspladser Work life balance balance mellem arbejde og privatliv. For eleverne gælder det om at tilegne sig værktøjer og metoder til en fortløbende ajourføring af udviklingen på det arbejdsmarked, hvor de senere skal have job, og til hvilket de skal opbygge den uddannelsesplatform, som arbejdslivet kan bygge videre på. Der er stigende forventninger om, at medarbejdere påtager sig medansvar for virksomhedens udvikling, bæredygtighed og arbejdsmiljø. Tværfaglighed og progression UEA skal ses i et tværfagligt perspektiv og således bidrage med relevant indhold i mange forskellige undervisningssammenhænge, hvor flere fag og emner er involveret. Herved opnår eleverne overblik og sammenhængsforståelse. Emnet har en rolle at spille i forhold til folkeskolelovens formelle krav om tværgående emner og problemstillinger. Det er oplagt at anvende projektarbejdsformen i UEA. Eleverne vil opleve, at flere af klassens lærere underviser i UEA, samt at lærerne har forskellige indfaldsvinkler til det at vælge uddannelse og erhverv; en erfaring, der kan inspirere eleverne til at tage aktiv og selvstændig stilling til deres egne valg. Det er vigtigt, at klassens lærere får drøftet, hvilke holdninger der vil præge deres undervisning, og hvilke synspunkter de vil fremme. I det tværgående emnearbejde er der mulighed for, at eleverne kan inddrages i at vælge emner og problemstillinger, som er virkelighedsnære og vedkommende for dem. Det betyder, at elevernes aktuelle erfaringsverden og bevidsthed får en central placering i undervisningen. Derudover er UEA elevens faglige fundament i forhold til den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse, som skal udarbejdes på baggrund af uddannelsesplanen i 9. klasse samt de aktiviteter, som er indeholdt i denne plan. Fælles Mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Undervisningsvejledning for emnet side 19 / 31

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Elevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende kriterier, som begge skal indgå i lærerteamets overvejelser:

Elevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende kriterier, som begge skal indgå i lærerteamets overvejelser: Vi har samlet materialet i denne lille folder for helhedens skyld. Alle siderne vedlægges i word dokumenter, således at den enkelte skole kan tilpasse materialet i forhold til egen virkelighed. 1. Uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

UEA-undervisning. Inspirationsmateriale til alle klassetrin. UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland uurs@uurs.dk www.uurs.

UEA-undervisning. Inspirationsmateriale til alle klassetrin. UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland uurs@uurs.dk www.uurs. UEA-undervisning Inspirationsmateriale til alle klassetrin UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland uurs@uurs.dk www.uurs.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Uddannelses-,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

UEA-orienteringen er vejen frem

UEA-orienteringen er vejen frem UEA-orienteringen er vejen frem UEA-Orientering 2013-14 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 01 Indledning Side 02 Fase 1 (0. til 3. klasse) Side 6 Fase 2 (4. til 6. klasse) Side 9 Fase 3 (7. til

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland uurs@uurs.dk www.uurs.dk

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland uurs@uurs.dk www.uurs.dk UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland uurs@uurs.dk www.uurs.dk Inspirationsmateriale til undervisningen i Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) for 1. 10. klassetrin

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:

Læs mere

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Myndighedsafdelingen Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Maj 2012 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem lovgivningen,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Vejledningen skal ind i undervisningen Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Frem til 2004, hvor vejledningsreformen trådte i kraft, var vejlederne i folkeskolen ansat på skolerne. Skolevejlederne

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv (Samordning af elevplan, uddannelsesbog

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Willis Jura. Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008. Ændringer i den omfattede personkreds. Hvilke typer af aktivitet?

Willis Jura. Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008. Ændringer i den omfattede personkreds. Hvilke typer af aktivitet? Willis Jura August 2008 Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008 Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering sikrer, at personer, der deltager i

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23. maj 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2013

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Kapitel 1 Formål og indhold 1. Formålet med statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering

Læs mere

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV August 2013 Velkommen tilbage efter sommeren. Jeg håber, I alle har nydt ferien. Nu er det så blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra Ungdommens

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Bilag 5: Frivillige kurser

Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse Færdselslære, inklusive førstehjælp... 4 Kursusbeskrivelse Sundheds- og seksualundervisning... 6 Kursusbeskrivelse

Læs mere

STU - UDDANNELSESPLAN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - Unge med særlige behov

STU - UDDANNELSESPLAN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - Unge med særlige behov STU - UDDANNELSESPLAN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - Unge med særlige behov Version Dato 1. Personlig præsentation Emne Fornavn Efternavn Lars Cpr. nr. Gadenavn og nr. Postnr. By Tlf. Mail Sidste

Læs mere

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Uddan nelse Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering FORORD Elevens vej fra grundskole til uddannelse og job skal ses som en sammenhængende læreproces, der støttes af både skole og vejledning.

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2010 eller senere.

Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2010 eller senere. Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2010 eller senere. Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Praktikants tilskadekomst - personskade Hvis der alene er

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering

Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Kommissorium: Arbejdsgruppen har sagligt analyseret og vurderet og derefter beskrevet såvel fordele som ulemper ved forskellige placeringer af 10. årgang. Arbejdsgruppens

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Spændende naturvidenskab for piger

Spændende naturvidenskab for piger Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Spændende naturvidenskab for piger Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Erhverv: Eltronic styringssystemer BB-Electronics

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Elev- og uddannelseplan

Elev- og uddannelseplan Elev- og uddannelseplan Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse 2009-10 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven I 9. klasse skal du udarbejde

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere