Bestyrelsesseminar 2017 Horsens, januar

Transkript

1

2 Bestyrelsesseminar 2017 Horsens, januar Fredag Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Lørdag Kl Kl Kl Kl Ankomst, indkvartering, kaffe Fælles introduktion Den aktuelle politiske situation for skolerne ved formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr Tema: Danmarks Private Skoler. Hvorfor er vi her? Aperitif før middag Middag Tema: Danmarks Private Skoler. Hvorfor er vi her? Cafemøder Morgenmad Tema: Skolens økonomi Tema: Bestyrelsens opgaver. Bestyrelsens ansvar. Bestyrelsens rammer. Bestyrelsens rolle Frokost og tak for i denne gang

3 Sekretariatet Søren T. Lodahl, Sekretariatschef Simone Dalsgaard, Chefkonsulent Erik Juul Hansen, Chefkonsulent Nicolas No Laursen, Chefkonsulent Dilan Duvarci, Konsulent Thomas Sørensen, Fuldmægtig Rasmus Andreasen, Fuldmægtig Tine Brandsborg, Kursuskoordinator Anette Holmgreen, Bogholder Birgit Larsen, Reception Karsten Suhr, formand

4 Vi er en skoleorganisation og medlemsforening 170 medlemsskoler elever Foreningen har sine rødder i tilbage til 1891 og Danmarks Realskoleforening, der blev stiftet af en kreds af ledere og lærere på private og offentlige eksamensskoler. I 1921 stiftedes en fraktion for skolebestyrere på private eksamensskoler, som blev videreført i 1975 under navnet Danmarks Realskoleforening. I 1998 tog foreningen navneforandring til Danmarks Privatskoleforening. I 2017 blev foreningen sammenlagt med Private Gymnasier og Studenterkurser, og optog således også private gymnasieskoler.

5 Om Danmarks Private Skoler grundskoler & gymnasier, er en skoleorganisation, der rådgiver medlemsskolerne og varetager deres politiske interesser. Mission Foreningen har til formål at varetage medlemsskolernes faglige, økonomiske, juridiske og pædagogiske interesser, samt varetage skolernes overordnede politiske interesser, herunder arbejde for at sikre skolernes betydende placering i det samlede skolebillede. Foreningen skal arbejde for bevarelse af forældrenes ret til et frit skolevalg, uanset deres økonomiske formåen. Foreningens sekretariat yder professionel rådgivning i faglige, økonomiske, juridiske og pædagogiske anliggender for at hjælpe medlemsskolerne til at skabe optimale rammer for eleverne og deres forældre.

6 Vores værdier -gør forskellen Man møder hos os hele viften af pædagogiske holdninger til børns læring og udvikling, lige fra traditionsbestemt realskoleundervisning til frigørende, barnecentreret pædagogik. Valget af pædagogisk grundholdning afspejler skolens menneskesyn. Dette afspejler vores medlemsskoler uanset om der er tale om en grundskole eller gymnasium. Det sker først og fremmest ved at sikre forældres og meningsfællesskabers ret til at oprette og drive frie skoler, således at de private skoler afspejler befolkningens mangfoldighed i anskuelser og holdninger og i respekt for en værdifrihed, der rummes inden for rammerne af demokrati og ligeværd (Foreningens Vision).

7 Vores interessevaretagelse Arbejde for at udvikle og styrke den frie skolesektor grundskole og gymnasie Stat Sikre forældres og meningsfællesskabers ret til at oprette og drive frie skoler. Søge at udvide dette til øvrige ungdomsuddannelser. Lovgivning Lobbyisme Embedsværk Sikre et sådant tilskud, at muligheden for at vælge en alternativ skoleform er en realistisk mulighed for alle forældre og elever. Kommuner Arbejde for at folkeskolen er den anden betydningsfulde del af grundskoleområdet Politikere

8 Vores opgavevaretagelse Interessevaretagelse Skolerådgivning Projekt/Analyse Kommunikation Kursus, uddannelse, arrangementer

9 Formand for Danmarks Private Skoler Karsten Suhr

10 Ny minister

11 Regeringsgrundlag De frie grundskoler De frie grundskoler er et alternativ til folkeskolen og udgør en vigtig del af det danske skolesystem. De er med til at skabe et mangfoldigt uddannelsessystem, hvor forældre kan vælge et skoletilbud med f.eks. et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, samtidig med at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet på både finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere. Regeringen vil derudover ved en målrettet forhøjelse af koblingsprocenten forbedre de frie grundskolers ressourcer til elever med særlige behov.

12 Finanslov 2017

13 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 - Skolepenge Støtte% 60,00 SFO-betaling 50,00 40,00 30,00 20,00 Støtte% 10,00 -

14

15 SF i skole - offensiv

16 Tilsyn

17 Klageinstans

18 Børnekonvention

19 Friheden Grundlovens 76 Forældrenes frihed Lov om friskoler og private Grundskoler Frihed til at oprette frie skoler En række bekendtgørelser

20 Kan vi bevare friheden? elevtal frihed økonomi udvikling

21 Elevtal Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler elevtal

22 Økonomi - takster Friskoler og private grundskoler Folkeskoler økonomi

23 Udvikling De store spørgsmål: Er de frie skoler med til at udvikle skolen i Danmark? Er de frie skoler en nødvendighed for skoleudvikling? Bruger de frie skoler friheden til at udforske og udvikle? udvikling

24 Hvorfor er vi her?

25 Hvad er de private skolers værdi for samfundet? Funktionelt? Ideologisk? Pædagogisk? Økonomisk? Andet?

26 Merværdi: Fagligt løft uanset elevernes baggrund EPINION for Danmarks Private Skoler, 2016 Karaktergennemsnittet for elever fra private grundskoler ligger højere en folkeskolens elever, også når der korrigeres for sociale parametre. Uanset social baggrund opnår private grundskoleelever et højere karaktergennemsnit end elever i folkeskolen. Private grundskoleelever har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. Private grundskoler løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest. Henrik Christoffersen for CEPOS, 2017 De private gymnasier er bedst til at løfte eleverne fagligt. Signifikante forskelle på den såkaldte undervisningseffekt i henholdsvis de private og offentlige gymnasier.

27 Merværdi: Bedre skole for færre midler I den kommune, der havde den højeste udgift pr. folkeskoleelev i 2016, kostede en årselev cirka kroner. I den kommune, der havde den laveste udgift pr. folkeskoleelev i 2016, kostede en årselev cirka kroner. Finanslovstaksten for en elev i en privat grundskole er kroner. Kommunen tilbagefører kroner til staten for hver elev, der går i en fri grundskole i Skulle samtlige privatskoleelever i Danmark undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året. Af svar fra Undervisningsministeren til Undervisningsudvalget til Anni Matthiesen, Venstre, af , fremgår det, at den offentlige besparelse er mellem 0,7 og 2 milliarder om året.

28 Merværdi: Uddannelsesmuligheder til tidens behov Holdnings- og værdibaseret, anden undervisning Historisk set har de private grundskoler to udgangspunkter: Den klassiske europæiske skoletradition, hvor det private initiativ skabte de uddannelsesmuligheder, som tiden havde behov for, fx private gymnasieskoler og private realskoler. Den grundlovfæstede ret til at meddele en holdningsbaseret, anden undervisning end den offentlige skoles, idet forældre ikke er pligtige til at lade deres børn undervise i folkeskolen, når blot de sørger for, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

29 Merværdi: Retten til det frie valg De tre grundpiller, som også i dag er afgørende for de frie skoleformer: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse. Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelses retten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. Skolefrihed: Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet undervisningspligt og ikke skolepligt. Skolefriheden i de godkendte frie, private skoler kan samles i fem grundprincipper: Idémæssig frihed Pædagogisk frihed Økonomisk frihed Ansættelsesfrihed Elevfrihed

30 Merværdi: Laboratorium for pædagogisk nytænkning En fri grundskoles undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen ( 1, stk. 2 i Lov om frie grundskoler). Målene skal nås, men vejen af hvilken kan udfordres!! Den private grundskole kan frit vælge en bestemt pædagogisk metode, religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke. Der er ikke et krav om, at en privat grundskole skal have de samme fag på skemaet som en folkeskole. Der er ikke fastsat et minimumstimetal for undervisningen på en privat grundskole. Den enkelte private grundskole kan vælge at benævne fagene anderledes end i folkeskolen. Målene for et eller flere af folkeskolens fag indgå i andre kombinationer og forløb. Den private grundskole kan selv bestemme, hvornår i skoleforløbet skolen underviser i de enkelte fag.

31 Hvad er din skoles merværdi for samfundet? Uddannelsesmuligheder til tidens behov? Bedre skole for færre midler? Fagligt løft uanset elevernes baggrund? Laboratorium for pædagogisk nytænkning? Eksempel på udnyttelse af frihedsrettigheder? Holdnings- og værdibaseret, anden undervisning?

32 Kompasset Noget om hensynet mellem individet og kollektivet, frihed og regler

33 Kompasset Opgaven Først: I grupper af 3-4 personer: Forsøg at placer de forskellige aktører og institutioner ind i Kompasset. Ved hjælp af de 2 akser og 4 positioner, prøv da at placere dem i spændingsfelterne ud fra en drøftelse af, hvordan den enkelte institution er karakteriseret ift., om der er fuldstændig frihed eller regulering, og om det er kendetegnet ved kollektiv eller individorienteret tilgang. Hvis I har lyst, må I gerne plotte egne forslag til aktører ind. Dernæst: Når I har placeret de forskellige aktører, så spørg hinanden om følgende: Hvilke forskelle og ligheder er mellem Privatskolen og de øvrige aktører? I kan tage dem én ad gangen. Hvilke af de øvrige aktører vi har placeret, vil vi gerne ligne? Hvilken karakter har de forskellige aktørers eksistensberettigelse?

34 Hvorfor er vi her?

35 Danmarks Private Skoler arbejder for den bredest mulige anerkendelse af skolernes arbejde med elevernes uddannelse og dannelse. Private skoler har en merværdi for samfundet. Dette budskab skal slå igennem i en politisk virkelighed, hvor det ellers kan være et aktiv for nogle politikere at slå ned på de private skoler.

36 I sorterer eleverne, I smider eleverne ud, I overholder ikke konventionerne, I inkluderer ikke, I er for de fine, de rige og de rigtige!.

37

38 Debatten fortsætter på Twitter

39 Middagsselskabet Forestil jer, at I sidder ved et middagsselskab. Snakken går. Nogle hører, at I er medlemmer af en privat skoles bestyrelse. Nogle begynder at komme med kritiske udsagn. I skal nu skiftes til at trække et udsagn, som I efterfølgende prøver at argumentere imod.

40 Økonomi

41 Diverse pulje: Sygedagpengereform Folkeskolereform Barselsfond Tilsyn 27 kr. Øvrige indtægter: Forældrebetaling Donation m.v. Øvrige tilskud: Friplads Befordring SFO Bygning Folkeskole (2014) kr. pr. elev Kobling 75 % kr. Driftstilskud Store / små Skole / elever Land / by kr. Afsnørede midler Vikartilskud Specialundervisning mv. Inklusion Aktivitetsbestemte tilskud

42 Finanslov 2017 Koblingsprocent er 75 % Taksterne stiger med 10 % SFO falder med 16 % Nyt specialundervisningstilskud Bestyrelsen skal sætte skolens økonomiske retning De kommende år må der forventes stagneret tilskud!

43 Den enkelte skole Lokale børnetal Ledige pladser Elevoptag i 0. klasse Søskende Elevsammensætning Friplads!!! Hvad skal VI være for en størrelse om 10 år? Børnehave/vuggestue/gymnasium

44 Udvikling i private dagtilbud

45 Økonomi Den indekserede udvikling af statstilskud, lærerløn og skolepenge fra 2007 (=100) til Statstilskud Lærerlønninger Skolepenge Skolepenge og lærerlønninger afspejler udviklingen på DP s skoler, mens statsstilskuddet er det gennemsnitlige statstilskud pr. elev, jf. det enkelte års finanslov. Dispositionsbegrænsninger de enkelte år er fratrukket statstilskuddet.

46 Gymnasieskolerne Modtager tilskud svarende til 85% af tilskud til offentligt selvejende gymnasier Omprioriteringsbidrag 2% årligt fra 2016 til 2020, dvs. 2% i 2016 yderligere 2 % i 2017 yderligere 2 % i 2018 etc. Finansiering af EUD-reform (erhvervsskoler) 3 % i % i 2017!!!

47 Hvad arbejder DP bl.a. for? Genopretning af genopretningsplanen -> forøgelse af koblingsprocenten En rimelig omfordeling Forøgelse af fripladsbevillingen Fleste midler direkte til skolerne

48 Om specialundervisning En fri grundskole skal give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til de elever, der har behov for det. Uanset om skolen får økonomisk støtte eller ej Skolens leder skal vurdere elevernes behov for specialundervisning, specialpædagogisk bistand eller ekstraundervisning. En fri grundskole kan søge rådgivning gennem Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) vedr. specialundervisning hos den kommune, skolen ligger i. Støttebehov på mindst 12 lektioner ugentligt.

49 FFL16 FL16 FFL17 Fl17 1. specialundervisningselev 2. specialundervisningselev 3. og efterfølgende specialundervisningselever Specialundervisningselever

50 Bestyrelsens arbejde

51 Bestyrelsens arbejde - Formel Kompetence Lov om friskoler og private grundskoler 5 stk. 7 Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for Undervisningsministeren. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens personale, herunder skolens ledelse. Bestyrelsen skal sikre en forsvarlig organisation samt delegering af ansvar og kompetence til skolens daglige ledelse

52 Bestyrelsens rolle - Formel Kompetence Bestyrelsens kompetencer er bl.a.: Overordnet ledelse af skolen Arbejdsgiver for skolens personale Ansvarlig over for Undervisningsministeriet Sparringspartner over for skolens ledelse Ligeværdighed leder / bestyrelse Tillid og kontrol Skolens langsigtede vision og strategi

53 Bestyrelsesformand formelle rolle Det formelle: Formelle kompetencer iht. vedtægt og forretningsorden Sidder på mandat fra den øvrige bestyrelse Leder af bestyrelsens arbejde Formand på og imellem bestyrelsens møder

54 Bestyrelsesformandens særlige rolle og funktioner: I praksis 1. Sikre samarbejdet med skolens leder 2. Sætte rammerne for bestyrelsens arbejde 3. Sikre en effektiv mødeledelse

55 Bestyrelsesformandens særlige rolle og funktioner: Sikre samarbejdet med skolens leder Særlige indsatsområder: Sparringspartner for skolelederen Klar og tydelig opbakning til skolens leder Sikre sig, at lederen har det nødvendige overskud til at løse opgaverne. Samarbejde og henvendelser

56 Bestyrelsesformandens særlige rolle og funktioner: Sætte rammerne for bestyrelsens arbejde Særlige indsatsområder: Bestyrelsens konstituering Bestyrelsens arbejdsmiljø: Kulturen Relationer Samarbejdet De tavse medlemmer De talende medlemmer Bestyrelsens opgaver og arbejdsområder: Laver vi det rigtige i bestyrelsen? Bliver vi tilvejebragt de rigtige oplysninger? Bliver vi spurgt om de rigtige spørgsmål? Svarer vi relevant på spørgsmål og udfordringer? Udnytter vi bestyrelsens kompetencer?

57 Bestyrelsesformandens særlige rolle og funktioner: Sikre en effektiv mødeledelse Særlige indsatsområder: Møder med formål Forberedelse af mødet. Dagsorden og relevant papirer sendes på forhånd Struktur og overholdelse af tid Mødeledelse Referat Opfølgning

58 Skolelederens rolle Lov om friskoler og private grundskoler 6 Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen. Lederen varetager den daglige ledelse inden for det pædagogiske, personalemæssige, økonomiske og teknisk-administrative område.

59 Skolelederens rolle 1. Sikre den daglige drift 2. Sikre den pædagogiske linje på skolen 3. Sikre forsvarlig varetagelse af skolens rammer på kort, mellemlang og lang sigt

60 Roller: Bestyrelse Ledelse Medarbejdere Strategisk Taktisk Målsætning Aktuelle, situationsbestemte handlinger Operativt Udførende

61 Bestyrelsestyper Den engagerede bestyrelse Partnerskab Indsigt og rådgivning Støtte Den passive bestyrelse Begrænset aktivitet og møder Input fra daglig ledelse Godkendelsesfunktion Den kontrollerende bestyrelse Opfølgning og overvågning af præstationer Fokus på ledelsens dygtighed Den intervenerende bestyrelse Krisefokus Hyppige møder og intens drøftelse Nøglebeslutninger, detailfokus Den operationelle bestyrelse Pionerfaser Bestyrelse træffer selvstændige nøglebeslutninger Ledelse som opgaveforvalter

62 Spørgsmål til drøftelse i grupper Bestyrelsen Hvorfor er du blevet bestyrelsesmedlem og hvad brænder du for? Og omvendt, hvad kan slukke branden? Hvordan kan du som bestyrelsesmedlem præge og udvikle samarbejdet i bestyrelsen? Kommandoveje Hvad gør du som bestyrelsesmedlem, når en forældre henvender sig nede i Netto vedr. hendes datters læreres faglige egenskaber, eller mangel på samme? En lærer henvender sig direkte til et bestyrelsesmedlem vedr. skolens psykiske arbejdsmiljø. Hvordan håndterer du sådan en henvendelse. Krydsfeltet På hvilken baggrund er du blevet bestyrelsesmedlem? (Kampvalg, opfordret, konkret situation etc.) Er rammen sat på forhånd og hvilke udfordringer giver dette? Fortæl om forskellen på at være bestyrelsesmedlem og skoleleder?

63 Bestyrelsens opgaver

64 Økonomi Øvrige aktiviteter og tilbud Bygninger Skolens grundlag Undervisning Personale Markedsføring Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

65 Skolens grundlag Skolens profil Skolens formål Skolens værdigrundlag Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

66 Økonomi Økonomisk udvikling Skolens økonomiskadministrative virksomhed Tilskud Skolepenge Lønpolitik Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

67 Bygninger Vedligehold Drift Køb Nybyg Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

68 Personale Rekruttering Fastholdelse Uddannelse Personalepolitikker Arbejdsmiljø Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

69 Markedsføring Tilgang af elever og forældre Fastholdelse af elever og forældre Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

70 Øvrige aktiviteter og tilbud SFO Børnehave Vuggestue Musikskole Idrætsklub Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

71 Undervisning Undervisningens kvalitet Elevernes udbytte Tilsyn Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

72 Brandslukning eller strategisk niveau? Økonomi Årshjul (Hvordan gør de andre?) Øvrige aktiviteter og tilbud Bygninger Skolens grundlag Undervisning Personale Markedsføring Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

73 Rammerne for bestyrelsens arbejde

74 Bestyrelsens arbejdsmiljø

75 Bestyrelsens arbejdsmiljø

76 Bestyrelsens arbejdsmiljø Noget med Strukturer Kulturer Processer Vaner Spilleregler Kutymer

77 Bestyrelsens arbejdsmiljø Ved bordene: Brug 5 minutter på at tale om din bestyrelses struktur, kultur, processer, vaner, spilleregler og kutymer Hvad er jeres kultur? Hvilke ligheder og forskelle oplever I?

78 Bestyrelsens arbejdsmiljø Forventninger til indhold i arbejdet og ramme for arbejdets varetagelse Bestyrelsesarbejde er (bl.a.) et politisk arbejde Prioritering af goder Omfordeling Fokus ikke fokus

79 Bestyrelsens arbejdsmiljø Omfordeling og prioriteringer er forbundet med konfliktpotentiale Er konflikter af det onde eller? Udgangspunkter for konflikter: Personer (ansatte, ledelsen, bestyrelsen, elever, forældre) Sager Ønsker

80 Bestyrelsens arbejdsmiljø Hvordan kunne vi håndtere uenighed og konflikter?

81 Summe spørgsmål refleksion over egen praksis Hvad var den seneste konflikt i jeres bestyrelse? Hvad lærte I af den? Hvad lykkedes/mislykkedes?

82 Bestyrelsens arbejdsmiljø Forhandling og mediering i bestyrelsen Fra splittelse til konsensus (eller forståelse) Hvordan? Erfaringer og historier!

83 Pias Privatskole er en klassisk realskole med 450 elever fordelt på 2 spor. Der har netop været generalforsamling, og i den forbindelse er der valgt 2 nye medlemmer til den 5 mand store bestyrelse. Én af de nye medlemmer (Jørgen) har igennem de seneste 6 måneder været i dialog med ledelsen omkring hans egen søns faglige udbytte i 7. klasse. Jørgen er kritisk overfor dansklærerens faglige niveau og synes ikke, at hans søns faglige udbytte står mål med skolens målsætning. Ved det konstituerende bestyrelsesmøde meddeler Jørgen, at han ønsker at sætte fokus på det faglige udbytte i skolen. Han ønsker i den forbindelse dansklærerens personalemappe udleveret til brug for den kommende diskussion i bestyrelsen.

84 Rammer for bestyrelsens arbejde Skolens vedtægter Bestyrelsens forretningsorden Det er vigtigt kun at indføre de regler, det realistisk at overholde. Bestyrelsens spilleregler Misrøgt af spilleregler er søm til bestyrelsens ligkiste. Lev derfor hellere uden spilleregler end med uden at ville dem!

85 Evaluering af bestyrelsens arbejde Evaluering af bestyrelsens arbejde er ofte et forsømt område. Bestyrelsen bør derfor selv sikre, at der foretages en evaluering en selvevaluering. Hvordan? Skema Interview hinanden Bordet rundt Lynevaluering efter hvert møde: Hvad skal vi gøre igen næste gang? Osv.

86 Tag temperaturen på bestyrelsen På en skala fra 1 10, hvor ligger bestyrelsen med hensyn til de faktorer, som er meget vigtige, hvis kommunikationen skal fungere og resultaterne af arbejdet være optimalt: 1 er den laveste score 10 er den højeste score: Bestyrelsen har en og følger sin forretningsorden? Bestyrelsen har en politik for konstruktion af dagsorden, optagelse af punkter og deres afvikling? Bestyrelsen har en klar model for behandling af: personspørgsmål, forældreklager, habilitetsspørgsmål? Bestyrelsen har en klar politik omkring, hvordan der udveksles information mellem ledelse og bestyrelse? Bestyrelsen har en klar politik omkring, hvordan der udveksles information fra bestyrelse? Bestyrelsen er sammensat af forskellige profiler med forskellige kompetencer, som er dækkende for bestyrelsens opgaver og mål? Bestyrelsen har formuleret en vision og nogle klare mål for sit arbejde? Bestyrelsesmedlemmerne og repræsentanter har talt om og accepteret deres roller i bestyrelsen? Bestyrelsen har talt om og afstemt forventninger til indsats og engagement? Bestyrelsen har formuleret spilleregler for samarbejdet?

87 Rammerne om en bestyrelsens arbejde Fælles rammesæt: Kommandoveje / forretningsorden Mødestruktur / mødeledelse Anerkendelse af roller og begrænsninger Udvikling / italesættelse / fastholdelse

88 Bestyrelsesetik Positivt samspil mellem ledelse og aktionærer (information, dialog, udøvelse af aktionærrettigheder) Interessenternes rolle og betydning (gode relationer til øvrige interessenter) Åbenhed og transparens (tillid og loyalitet)

89 Habilitet og tavshedspligt Lov om frie grundskoler 5 stk. 10 Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt de tilsynsførende, der er nævnt i 9 a, stk. 1.

90 Almindelig habilitet Bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsen som helhed Gyldigt valgt og opfyldelse af vedtægtskrav

91 Speciel inhabilitet Den enkelte sag Privatliv eller økonomisk interesse Ofte speciel inhabil Almindelig inhabil

92 Er du i tvivl? SÅ ER DU INHABIL

93 Tavshedspligt Videregivelse af personlige oplysninger Aktindsigt? Frie grundskoler er ikke en del af den offentlige forvaltning

94

95 Kontakt DP for konkret rådgivning!

96 Årsmøde oktober 2017 Nyborg Strand Hotel