Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5"

Transkript

1 Fordomme og fakta om privatskoler

2 Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4 Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 Privatskolerne koster samfundet penge 8 2 Kun rige folks børn går i privatskole 10 3 Privatskolerne scorer kassen 12 4 Privatskoler har ingen tosprogede elever 14 5 Hver gang der lukker en folkeskole, åbner der en ny privatskole 16 6 Man kan ikke få specialundervisning på en privatskole 18 7 Elever på privatskoler klarer sig bedre end andre børn 20 8 Privatskoler kan gøre, hvad de vil 22 9 Alle privatskoler er ens Privatskoler skader sammenhængskraften udgave. Udgivet af Danmarks Privatskoleforening Ny Kongensgade København K ISBN TRYK: ISBN PDF: Redaktion: Kurt Ernst, Ebbe Forsberg og Simone Dalsgaard Tekstarbejde: Signe Tonsberg, Nicolas No Laursen, Simone Dalsgaard Grafisk design: Christina Bruun Olsson Tryk: Tarm Bogtryk A/S

3 fordom substantiv, fælleskøn Bøjning Oprindelse -men, -me, -mene dannet af for og dom efter tysk Vorurteil efter latin praejudicium, egentlig dom der er fældet forud Betydninger forudfattet, ofte negativ holdning som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man er utilbøjelig til at ændre. fakta > faktum substantiv, intetkøn Bøjning Oprindelse -met fra latin factum handling, det der er gjort, perfektum participium af facere gøre Betydninger forhold eller oplysning der er eller fremstilles som ubestrideligt sand eller rigtig. Kilde: Den Danske Ordbog

4 Opgør med fordommene Privatskole. Mange smager på ordet og får et billede på nethinden af en dybt elitær, gammeldags skole for rige folks børn. En skole, der ikke løfter sit sociale samfundsansvar. Den slags fordomme bliver vi i privatskoleverdenen mødt med hver eneste dag. Vi oplever, at fordomme som disse og mangel på viden om de faktuelle forhold omkring privatskoler forplumrer debatten om de frie grundskoler. I denne andenudgave af publikationen har vi igen samlet de 10 hyppigste fordomme, vi bliver mødt med. Ved at tage fat i fordommene én for én vil vi vise, hvad der er fordomme, og hvad der er fakta om privatskoler. Vi håber dermed, at vi kan øge den generelle viden om privatskolerne. I Danmarks Privatskoleforening vil vi gerne pointere og vise, at privatskolerne er et positivt tilbud for samfundet om diversitet i skolesystemet og ikke en byrde. God læselyst Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening 4

5 Privatskolernes kerne Kært barn mange navne Privatskoler kaldes i flæng frie skoler, frie grundskoler, private skoler, friskoler m.v. Trods de forskellige betegnelser er der tale om det samme koncept: En selvejende institution, der driver skole inden for de rammer, der beskrives i Lov om friskoler og private grundskoler. Den samlede betegnelse for skolerne i sektoren er De frie grundskoler. Kort sagt et alternativ til folkeskolen. Økonomien Privatskolernes indtægter er primært baseret på to faktorer: Et statstilskud, der aktuelt svarer til 71 procent 1 af ud giften pr. folkeskoleelev, samt en forældrebetaling. Forældrenes skole En privatskole er i høj grad forældrenes skole. Det betyder, at det er skolens bestyrelse som oftest består af forældre der har ansvar for den overordnede ledelse af skolen og det økonomiske ansvar for skolen. Privatskolens leder har det pædagogiske ansvar og varetager den daglige ledelse. Antal privatskoler Der er i dag 537 privatskoler og frie skoler i Danmark. 2 Antallet har været jævnt stigende de sidste ti år. Til sammen ligning er der 1318 folkeskoler. Værdierne gør forskellen Alfa og omega for alle private, frie grundskoler er den enkelte skoles værdigrundlag. I Danmark har forældre en grundlovssikret ret til selv at vælge et holdnings- og værdibaseret undervisningstilbud til deres barn. De frie grundskoler er ganske enkelt et udtryk for et samfund, hvor der er plads til forskellige måder at drive skole på. Antal børn danske børn går på privatskole børn går i folkeskolen. Resten går på efterskoler, ungdomsskoler, specialskoler eller er i dagbehandlingstilbud. Det svarer til, at cirka 15 procent af de danske børn i den skolesøgende alder går på privatskole I finanslovsforslag 2014 nedsættes koblingsprocenten fra 72 % til 71 %. 2 Kilde: Undervisningsministeriet, tal fra Kilde: Danmarks Statistik

6 6 Sådan begyndte de frie skoler Historisk set har de frie grundskoler to udgangspunkter: Den klassiske europæiske skoletradition, hvor det private initiativ skabte de uddannelsesmuligheder, som tiden havde behov for, fx private gymnasieskoler og private realskoler. Den grundlovfæstede ret til at meddele en anden undervisning end den offentlige skoles, idet forældre ikke er pligtige til at lade deres børn undervise i folkeskolen, når blot de sørger for, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 4 De tre grundpiller for de frie skoler De tre grundpiller, som også i dag er afgørende for de frie skoleformer: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises inden for meget vide lovgivningsrammer. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse. Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. Skolefrihed: Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet undervisningspligt og ikke skolepligt. Skolefriheden i de godkendte frie og private skoler kan samles i fem grundprincipper: Idémæssig frihed: De frie skoler kan frit vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke. Pædagogisk frihed: De frie skoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode. For privatskolerne betyder det, at man kan vælge uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolens. Økonomisk frihed: De frie skoler kan inden for meget vide rammer afgøre, hvordan skolens ressourcer, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skolevirksomheden. Dog må skolens midler alene anvendes til undervisning, og regnskabet indsendes til Undervisningsministeriet. Ansættelsesfrihed: De frie skoler kan frit ansætte lærere med forskellige uddannelser. Skolerne kan også ansætte og afskedige lærere med udgangs - punkt i skolens værdier. Elevfrihed: De frie skoler kan bestemme, hvilke elever de vil optage uden indblanding fra offentlige myndigheder. 4 Kilde: Gyldendals encyklopædi

7 Paragrafferne I Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det betyder, at skolen eller forældrene altid skal kunne godtgøre, at børnene bliver undervist. Når børnene bliver indskrevet på en fri grundskole, tager skolen ansvaret for undervisningen af børnene. Forældrenes ret til at vælge et alternativ til folkeskolen er sikret i grundloven, hvor der står: Størst, mindst, ældst, yngst Den største privatskole i Danmark har over 1000 elever, men der findes frie grundskoler i Danmark med mindre end 50 elever. Den ældste skole blev stiftet i 1500-tallet. Hvert år starter der nye privatskoler. Omkring 25 skoler ønsker at starte til august i skoleåret De frie grundskolers Danmarkskort På Danmarkskortet herunder kan man se, hvor mange privatskoler der er i hver region pr indbygger. Danmark i alt: Indbyggere: Elever i frie grundskoler: Pr indbyg.: Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. Nordjylland: Indbyggere: Elever i frie grundskoler: Pr indbyg.: 14 Midtjylland: Indbyggere: Elever i frie grundskoler: Pr indbyg.: 17 Sjælland: Indbyggere: Elever i frie grundskoler: Pr indbyg.: 22 Traditionen med frie skoler blev formaliseret i lov om friskoler i Friskoleloven byggede på tre grundpiller, som også i dag er afgørende for de frie skoleformer: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Se boks. Siden den første friskolelov fra 1855 har der været en række love om frie og private skoler. I 1970 blev de samlet i en fælles lov Lov om friskoler og private grundskoler. Syddanmark: Indbyggere: Elever i frie grundskoler: Pr indbyg.: 20 Hovedstaden: Indbyggere: Elever i frie grundskoler: Pr indbyg.: 21 Kilde: Danmarks Statistik

8 Fordom: Privatskolerne koster samfundet penge Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark skulle undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året 6 8

9 Fakta: Privatskoler koster ikke skatteyderne flere penge, end folkeskolerne gør. Faktisk koster en privatskoleelev samfundet færre penge om året end en folkeskoleelev. Den offentlige udgift til en folkeskoleelev er kroner pr. år, mens det statslige tilskud og dermed den offentlige udgift til en elev i de frie grundskoler er gennemsnitligt kroner om året. 5 En elev på privatskole koster dermed det offentlige kroner mindre om året end en folkeskoleelev. Derfor: Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark i stedet skulle undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året. 6 Det er værd at bemærke, at forældre til børn i privatskole både betaler til folkeskolen via deres skat og derudover et ekstra beløb til deres børns skolegang i privatskole. Og der er ikke noget skattefradrag for skolepenge. En privatskoles indtægter 7 SFO statstilskud og forældrebetaling Forældrebetaling 17% 10% 4% Andet 69% Statstilskud til undervisning Fremgår af svar fra Undervisningsministeren til Børne- og undervisningsudvalget december Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet I analysen er det dokumenteret, at de frie grundskoler sparer samfundet for mindst én milliard kroner årligt, når der tages højde for elevsammensætning. Af svar fra Undervisningsministeren til Børneog Undervisningsudvalget, Anni Matthiesen, Venstre, af , fremgår det, at den offentlige besparelse vil være mellem 0,7 og 2 milliarder om året. 7 Tal fra Undervisningsministeriet, 2013

10 Fordom: Kun rige folks børn går på privatskole Forældre betaler i gennemsnit kroner om måneden for, at deres barn går på privatskole 10

11 Fakta: Både statistikkerne og virkeligheden på privatskolerne afslører, at det er alle mulige folks børn, der går i privatskole. De frie grundskoler dækker ikke over en homogen gruppe af børn og forældre. Kigger man på forældre til børn i privatskoler, er der stor spredning både hvad angår indtægt og uddannelsesniveau faktisk større spredning end vi ser blandt forældrene til børn i folkeskolen. 8 I folkeskolen ligger forældrenes indkomster tættere på gennemsnittet af indkomster forældrene i folkeskolen end i privatskolerne. Privatskolerne er karakteriseret ved, at mange forældre enten har en meget høj eller en meget lav indkomst. 9 Et nærmere kig på forældrenes sociodemografiske forhold viser, at frie grund - skoler er både mere differentierede og polariserede end folkeskoler, når der kigges på såvel forældrenes uddannelse, etnicitet og andre forhold. 10 Kigger man på privatskolernes landkort, kan man se, at der ligger privatskoler i alle mulige forskellige kvarterer i alle dele af landet. Der ligger kort sagt privatskoler dér, hvor der er forældre og børn. Et kig på børnenes sociale baggrund 11 afslører, at der er stort set samme diversitet i privatskoleelevernes som folkeskoleelevernes baggrund. 70 procent af børnene i både folkeskole og privatskole bor sammen med både deres far og mor. Ser vi på forældrenes uddannelsesniveau, har flere forældre til børn i privatskole en mellemlang eller lang videregående uddannelse, nemlig 41 procent af forældrene til børn i privatskolerne mod 31 procent af forældrene til børn i folkeskolen. Forældrenes indkomst Forældre til børn i de frie grundskoler tjener i gennemsnit kr om året før skat. Forældre til børn i folkeskolen tjener i gennemsnit kr om året før skat. Kilde: Ugebrevet A Analyse af Vibeke Christensen og Jacob Ladenburg, Anvendt KommunalForskning Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Analyse af Vibeke Christensen og Jacob Ladenburg, Anvendt KommunalForskning Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet 2008

12 Fordom: Privatskolerne scorer kassen Privatskoler kan slet ikke score kassen. Privatskoler er selvejende institutioner, og alle skolens midler skal bruges til undervisning 12

13 Fakta: Privatskoler kan slet ikke score kassen. Privatskoler er selvejende institutioner, og alle skolens midler skal bruges til undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter for skolens elever. Sådan er reglerne. Det betyder fx, at skolerne ikke frit må give medarbejderne personalegoder. Privatskolerne må heller ikke frit aflønne lærere og ledere. De ansatte på privatskolerne er ansat på en statslig overenskomst og tjener rundt regnet det samme som ansatte i folkeskolen. Faktisk tjener lærere på privatskoler i gennemsnit en smule mindre end lærere i folkeskolen. Kigger man på den gennemsnitlige privatskoles indtægter, kommer knap tre fjerdedele af skolens penge fra et fastsat statstilskud pr. elev. En fjerdedel af midlerne kommer fra forældrebetaling, og en sidste lille procentdel er indtægter fra leje, private gaver etc. Størstedelen ¾ af privatskolernes udgifter er relaterede til undervisning, fx lærerlønninger, undervisningsmaterialer foruden udgifter til skolefritidsordninger. 8 procent af indtægterne bliver brugt til administration, og 14 procent af pengene går til udgifter til skolens bygninger og ejendom. Sådan bruger privatskolerne pengene 12 Ejendomme og bygninger Andre udgifter (SFO m.m.) Administration 14% 8% 12% 2% Andet (renter etc.) 64% Udgifter til undervisning (løn og materialer) Kilde: Undervisningsministeriet, Sektorregnskab, 2013

14 Fordom: Privatskoler har ingen tosprogede elever 14 To tredjedele af privat skolerne og folkeskolerne er ens: Her er mellem 0 og 10 procent af eleverne tosprogede

15 Fakta: Privatskolerne har masser af tosprogede elever. Procentdelen af tosprogede på privatskolerne og i folkeskolen er stort set ens. Udtræk fra Danmarks Statistik viser, at den samlede andel af elever, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, er lige stor i folkeskoler som på de frie grundskoler. På både privatskolerne og folkeskolerne går der 11 procent indvandrere eller efterkommere efter indvandrere. På såvel frie grundskoler som folkeskoler er 9 procent indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Langt størstedelen af både folkeskolerne og de frie grundskoler har en andel af tosprogede elever mellem 0,1 procent og 9,9 procent. På godt 82 procent af de frie grundskoler er mindre end 10 procent af eleverne tosprogede. Til sammenligning har også langt størstedelen af folkeskolerne i Danmark mindre end 10 procent tosprogede elever. Det gælder 75 procent af folkeskolerne. På 94 procent af de frie grundskoler er under halvdelen af eleverne tosprogede. Det samme gælder for 97 procent af folkeskolerne. På 6 procent af de frie grundskoler og 3 procent af folkeskolerne er mellem halvdelen og 99 procent af eleverne tosprogede. Antal tosprogede elever % 0 Folkeskoler Frie grundskoler 6 0 Ingen 0 <10% 10 <50% 50 <100% 100% Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, tal fra 2008

16 Fordom: Hver gang, der lukker en folkeskole, åbner der en privatskole 16 Fra 2006 til 2012 blev der 280 folkeskoler færre i Danmark. I samme periode kom der 40 flere privatskoler

17 Fakta: Antallet af folkeskoler falder, blandt andet fordi mange kommuner lukker de mindre skoler. Samtidig er der en beskeden stigning i antallet af privatskoler og frie grundskoler. Enkelte af de folkeskoler, som kommunerne i disse år lukker, åbner altså rigtig nok igen som nye privatskoler. Men det er absolut et fåtal. Kigger vi på statistikkerne, er billedet klart: Fra 2006 til 2012 blev der 280 folkeskoler færre i Danmark. I samme periode kom der 40 flere frie grund skoler. Tallet dækker over såvel åbnede som lukkede privatskoler. I 2012 åbnede 22 nye frie grundskoler, men i samme år lukkede ni andre frie grundskoler. Tallene viser desuden, at der hvert år anmeldes et stigende antal privatskoler, men at kun en meget lille del ender med at åbne. I 2012 var 39 skoler på tegnebrættet, men kun 22 formåede at åbne for elever i august Dette kan skyldes, at det er blevet vanskeligere at åbne en ny privatskole blandt andet på grund af en række lovstramninger. Ønsker man at starte en ny skole, skal det anmeldes senest den 15. august året før skolens start. Før skulle en ny skole senest anmeldes i februar måned altså et halvt år før skolestart. Grundskoler i Danmark 14 Friskoler og private grundskoler Folkeskoler Efterskoler Specialskoler I alt Anmeldte og oprettede friskoler og privatskoler 15 Anmeldt Oprettet Lukninger Kilde: Undervisningsministeriets institutionsregister. Antallet af grundskoler er opgjort i pr. 1. oktober i året og giver et øjebliksbillede. Note til tabellen: I 2011 dækker institutionstypen Efterskoler også over de cirka 40 Efterskoler med særligt tilbud. 15 Opgjort af Undervisningsministeriet. Tallene er ikke fuldt sammenlignelige med opgørelsen over grundskoler i Danmark.

18 Fordom: Man kan ikke få special - undervisning på en privatskole Hvis man ser bort fra elever, der går på specialskole, så er der en lidt større procentdel af eleverne i de frie grundskoler, der modtager specialundervisning sammenlignet med folkeskolen 18

19 Fakta: En privat, fri grundskole skal ifølge Lov om frie grundskoler give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det kan fx være til elever med læse- og skrivevanskeligheder, tosprogede børn, børn med faglige problemer i specifikke fag eller elever med udviklingsforstyrrelser som fx ADHD etc. Derimod må en fri grundskole ikke være en specialskole. Selv om mange frie grundskoler ønsker at kunne gøre det, må skolerne ifølge loven heller ikke oprette egentlige specialklasser. Privatskolerne beskyldes ofte for at ikke at tage socialt ansvar. I den offentlige debat hævdes det jævnligt, at de private skoler vælger de ressourcekrævende elever fra. Men samtidig viser flere undersøgelser, at sammensætningen af elever på folkeskoler og privatskoler ligner hinanden fx en undersøgelse fra forskningsinstituttet Anvendt Kommunalforskning, AKF i De frie skoler tager deres andel af elever med særlige behov. Det er faktisk sådan, at hvis man ser bort fra elever, der går på specialskole, så er der en lidt større procentdel af eleverne i de frie grundskoler, der modtager specialundervisning sammenlignet med folkeskolens, nemlig 0,6 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 17 En fri grundskole betaler selv for den overvejende del af specialundervisningen på skolen. Der er indregnet midler til almindelig specialundervisning i statstilskuddet til skolerne, men der kan søges om tilskud til de mest støttekrævende elever fra en afsnøret del af det samlede statstilskud til de frie grundskoler. Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Undervisningsministeriet, som fører tilsyn med og fordeler den del af de frie skolers tilskud. Ordningen vedr. tilskud til elever i frie grundskoler med særlige behov er i disse år under lup. Forslaget til en permanent ordning for tilskud til specialundervisning og inklusion forventes fremsat for Folketinget i folketingssamlingen Inklusion er et højt prioriteret emne også på privatskolerne. Hvad er succeskriteriet for inklusion? Et eksempel kunne være fysisk inklusion og dermed alene spørgsmålet om elevens tilstedeværelse i normalklassen. Men på de frie grundskoler er alle specialundervisningseleverne inkluderet i normalundervisningen af den simple årsag, at skolerne ikke må være specialskoler eller have specialklasser. Derfor bliver det langt mere interessant at lægge vægt på en vurdering af elevernes sociale inklusion, deres deltagelse og ikke mindst deres psykologiske inklusion deres oplevelse af at være en del af klassefællesskabet. Det sociale ansvar dækker over langt mere og omfatter altså også elevernes trivsel og alsidige personlige udvikling. Nyt specialundervisningsbegreb På baggrund af en lovændring vedtaget af folketinget i december 2012 defineres specialundervisning nu på samme måde som i folkeskolen. Det indebærer, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal gives til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer (svarende til 12 ugentlige lektioner à 45 minutter). Inklusionsprojektet Den politisk ambitiøse dagsorden om omstilling til øget inklusion i folkeskolen indebærer, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning. Regeringens mål er, at andelen af elever i specialskoler og i specialklasser, skal reduceres til 1,6 procent af folkeskolens elever i Det vil være et fald på mere end 2/3. Her betragtes inklusion ud fra en kvantitativ definition, hvor succesen måles på, hvor mange elever, der er inkluderet i normalundervisningen I rapporten Privatskolerne og det sociale ansvar publiceret 2012 af Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg, AKF (Anvendt KommunalForskning) er beskrevet fordelingen af ressourcesvage og ressourcestærke elever blandt elever i klasse på folkeskoler, private grundskoler og friskoler i skoleåret Se 17 Specialundervisning i grundskolen 2012/2013. Nyt fra Danmarks Statistik. Juni Specialundervisning i folkeskolen (minus specialskoler): Specialundervisning i normalklasse 856 elever + specialundervisning i specialklasse elever = elever elever af i alt elever i folkeskolen modtager specialundervisning = 3,4 % af eleverne. Specialundervisning i frie grundskoler (frie grundskoler kan ikke være specialskoler) elever af i alt elever i frie grundskoler modtager specialundervisning = 4,0 % af eleverne.

20 Fordom: Elever på privatskoler klarer sig bedre end andre børn 20 11,5 procent af de frie grundskoler klarer sig bedre til afgangsprøverne end man kan forvente i forhold til elevernes sociale baggrund

21 Fakta: Det er et faktum, at børn på privatskoler får bedre resultater end børn i folke skolen. Hvis man fx ser på det samlede karakter gennemsnit for de bundne prøvefag ved afgangsprøverne i 9. klasse, ligger privatskoleelevernes gennemsnit på 7,4 og folkeskoleeleverne på 6,6. Og det handler ikke om, at eleverne fra privatskolerne kommer fra en bedre social baggrund. UNI-C har lavet en statistisk model, der viser, hvor meget højere eller lavere skolen ligger i forhold til skoler med tilsvarende elevgrundlag. Er forskellen signifikant, kan det højere eller lavere karaktergennemsnit med stor sikkerhed tilskrives andre faktorer end skolens elevgrundlag. Tallene viser, at elever på 11,5 procent af de frie grundskoler klarer sig bedre til afgangs prøverne end man kan forvente i for hold til elevernes sociale baggrund. Samme tal for folkeskolen er 5,7 procent. 19 Når man ser på andelen af skoler med et karaktergennemsnit, der ligger statistisk signifikant over det forventede resultat i forhold til den socioøkonomis ke reference, finder man bl.a., at 16 procent af de frie grundskoler ligger over i disciplinen dansk retstavning, 18, 4 procent ligger over i matematiske færdigheder og hele 21 procent af skolerne ligger over det forventede resultat i matematisk problemløsning. 20 Hvis man fx ser på det samlede karaktergennemsnit for de bundne prøvefag ved afgangsprøverne i 9. klasse ligger privatskoleelevernes gennemsnit på 7,2 og folkeskoleeleverne på 6,4. Danmarks Statistik har opgjort andelen af afgangselever fra grundskolen, som 5 år senere er i gang med eller har fuldført en uddannelse. Ser man fordelingen på skoletype, er der generelt flere elever fra de frie grundskoler, der har fuldført en uddannelse eller er i gang med en. De frie grundskoler sender flest elever på universitetet. Af afgangseleverne fra årgang 2007 er 51 % af eleverne fra de frie grundskoler i gang med en bacheloruddannelse. Tallet for eleverne fra folkeskolen er 38 %. Andelen af elever, der har valgt en mellemlang videregående uddannelse, fx en professionsbachelor er 23 % for både de frie grundskoler og folkeskolerne. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik. 5. august 2013 Regeringens målsætning er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og dette mål skal være nået i Såfremt den nuværende udvikling fortsætter, vil de frie grundskoler være tæt på 95-procent målsætningen i Samlet karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 9. kl., Andel af afgangselever, der 5 år senere er i gang med eller har fuldført en uddannelse Folkeskoler 6,4 6,2 6,6 6,4 6,6 Frie grundskoler 7,1 7,1 7,3 7,2 7, Folkeskoler 76,8 % 77,4 % 79,2 % 81,2 % 81,8 % Frie grundskoler 82,1 % 83,1 % 85,1 % 86,8 % 88,2 % 18 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik. 5. august UNI-C Statistik og Analyse, november Elever i specialklasser m.v. er ikke talt med. 19 UNI-C Statistik og Analyse, juni ,4 % af folkeskolerne ligger over det forventede resultat i dansk retstavning, 8,9 % af folkeskolerne ligger over i matematiske færdigheder og 13,3 % ligger over i matematisk problemløsning.

22 Fordom: Privatskoler kan gøre, hvad de vil Den største forskel på de private skoler og folkeskolen er, at en privatskole gerne må være en holdningspræget skole 22

23 Fakta: Hvad må privatskolerne og folkeskolen? Privatskolerne Folkeskolen Privatskoler kan ikke bare gøre, hvad de vil. Alle privatskoler og frie skoler er underlagt Lov om friskoler og private grundskoler i daglig tale Friskoleloven. Det er den lov, der sætter rammerne for, hvad privatskolerne må og ikke må. Staten fører tilsyn med privatskolerne, som også er underlagt en lang række reguleringer. Inden for disse rammer har privatskolerne så mulighed for at drive skole på den måde, de mener og tror er bedst. Den største forskel på de private skoler og folkeskolen er derfor, at en privat - s kole gerne må være en holdningspræ - get skole. En privatskole må til gengæld ikke være fordelt på flere adresser eller dele ledelse, administration eller drift med andre privatskoler. Privatskolerne må dog i modsætning til folkeskolerne selv beslutte, hvilke elever man vil optage, ligesom privatskolerne gerne må være internationale skoler. De internationale skoler De internationale skoler i Danmark hører som alle andre privatskoler under Lov om friskoler og private grundskoler. De internationale skoler har i modsætning til andre privatskoler dispensation til at undervise i alle skolens fag på engelsk, tysk eller fransk. På de internationale skoler går der mange transferelever. Det er børn og unge, der på grund af deres forældres job ofte flytter fra land til land og derfor tager deres grundskoleuddannelse i forskellige lande. Drive skole med elever fra 0. til og med 9. klasse Ja Ja Oprette en 10. klasse Ja Ja Udføre enkeltintegreret specialundervisning Ja Ja Have specialklasser Nej Ja Drive specialskoler Nej Ja Have en international afdeling/skole Ja Nej Have drifts/ administrationsfællesskaber Nej Ja ml. skoler Have fælles ledelse ml. flere skoler Nej Ja Have geografisk adskilte skoleafdelinger Nej* Ja Selv beslutte hvilke elever, der optages Ja Nej** Offentligt tilsyn og evaluering Ja Ja Statslige krav til indhold i undervisningen Ja Ja Drive en holdningspræget skole Ja Nej 23 * Med undtagelse af de internationale skoler. ** En folkeskole skal optage elever fra skoledistriktet, men kan sige nej til elever uden for skoledistriktet

24 Fordom: Alle privatskoler er ens Privatskoler, friskoler, lilleskoler: Kært barn har mange navne. De forskellige frie skoler har navn efter den tradition, de stammer fra. Langt de fleste frie skoler har rod i en pædagogisk, religiøs eller historisk tradition, men skolens dagligdag og undervisning er først og fremmest præget af de forældre og elever, der har valgt skolen 24

25 Fakta: Tværtimod. Ikke to skoler er ens! Alle privatskoler er faktisk forskellige. Det unikke ved privatskolerne er netop, at de er holdningsskoler, som er båret af forskellige værdigrundlag. Fælles for dem er, at de afspejler forældregruppen. Paletten af privatskoler er bred. Der er realskolerne eller privatskolerne, som de oftest kaldes i dag. Så er der friskolerne, der kan være inspireret af Christen Kold og N.F.S. Grundtvig. Og de katolske privatskoler og de kristne friskoler, de reformpædagogiske lilleskoler, Steinerskolerne og de etniske friskoler m. fl. Nogle privatskoler bekender sig til en bestemt type pædagogik, andre til bestemte holdninger eller livsanskuelser og en tredje gruppe sætter et bestemt tema som fx idræt eller musik i højsædet. Man møder blandt de frie grundskoler hele viften af pædagogiske holdninger til børns læring og udvikling, lige fra traditionsbestemt realskoleundervisning til frigørende, barnecentreret pædagogik. Valget af pædagogisk grundholdning afspejler også skolens menneskesyn. I praksis betyder det, at mange skoler i deres værdiformuleringer medtager udtryk som, at skolen formidler hensyn og respekt i omgangen med andre mennesker ved at fastholde en ordentlig sprogtone, at man er åben for, at forældrene kan være med i børnenes skoleliv, eller at man baserer sin undervisning på et kristent grundlag. Realskoler, friskoler og alle de andre skoler Historie Privatskoler og realskoler kommer oprindelig fra en 200-årig tradition for eksamensskoler, som blev oprettet i større og mindre byer over hele landet for at give unge muligheder for at læse videre på de uddannelser, der krævede en adgangseksamen. Skolerne var oprindelig overbygningsskoler fra klasse. Realskolerne opstod ud fra et ønske om en skole, der lagde vægt på blandt andet moderne sprog og naturvidenskabelige fag. Efter 1903 fik realskolerne konkurrence fra realafdelinger på gymnasier og fra realskole overbygninger på folkeskolerne. Selvom konceptet realeksamen i dag er afskaffet, har en del af de private realskoler beholdt deres navn. Friskoletraditionen stammer fra slutningen af 1800-tallet og udspringer af forældrenes ret til at tilbyde deres børn en undervisning, som lægger vægt på det levende ord og en undervisning i kristendom og historie, der tager udgangspunkt i forældrenes livssyn. De religiøse skoler udspringer af mindretalsretten og trosfriheden. Siden 1960 erne er der især oprettet mange kristne friskoler. Lilleskolerne er såkaldt reformpædagogiske skoler, hvor der lægges stor vægt på de kreative og musiske fag samt alternative undervisnings- og udtryksformer. En international skole er en fri grundskole, der har et andet undervisningssprog end dansk på hele skolen eller en afdeling af skolen. Det kræver godkendelse fra Ministe - riet for Børn og Undervisning Undervisningsministeriet og kræver, at skolen eller afdelingen henvender sig til børn af forældre, som typisk i forbindelse med deres arbejde skal bo i Danmark i kortere tid. Der er i Danmark en stærk tradition for, at det civile samfund selv har løst kæmpemæssige udfordringer. Derom vidner oprettelsen af andelsmejerier, brugsforeninger, svineslagterier, sparekasser og frie og private skoler blandt meget andet. Disse institutioner er skabt af borgerne i det civile samfund, ikke af statsmagten. Privatskolerne er således en vigtig del af en lang og livskraftig fortælling om de fremskridt, som borgerne selv har skabt. Nutidens private skoler har rødder dels i realskolen, der er et barn af 1700-tallets oplysningstid, dels i den grundlovfæstede ret til at blive undervist andetsteds end i den offentlige skole, når blot undervisningen står mål hermed. Den frie skoletradition går tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især N.F.S. Grundtvig som en af fædrene til 1849-grundloven var fortaler for frihed i kirke og skole. 25

26 Fordom: Privatskolerne skader sammenhængs kraften Politikerne har gennem mere end hundrede år været med til at sikre, at de frie skoler har rettigheder, frihed og statstilskud til at drive et holdnings- og værdibaseret alternativ til folkeskolen. På samme måde er der en årelang tradition for gensidig respekt mellem privatskoler og folkeskoler 26

27 Fakta: En af de mest udbredte fordomme om privatskolerne er, at de er med til at ødelægge sammenhængskraften. Danmarks Privatskoleforening mener tværtimod, at privatskolerne er med til at styrke sammenhængskraften i samfundet, fordi små stærke fællesskaber som de frie grundskoler styrker det store fællesskab - samfundet. Det bekræfter statistikker og fakta på siderne i denne publikation. Privatskolerne er ikke elitære øer. Det er skoler for alle, og børnene på privatskolerne afspejler resten af børnegruppen i samfundet både hvad angår social baggrund, forældrenes værdier, etnicitet og geografi etc. Vi mener, at privatskolerne er en berigelse for samfundet. Og vi tror på, at det skaber udvikling, at der er plads til forskellige måder at drive skole på. Lidt populært udtrykt er privatskolerne et kæmpe laboratorium, hvor der eksperimenteres med måder at lave undervisning og drive skole på. Det gør de private skoler hver eneste dag med respekt for både tradition og stabilitet og blik for fornyelse og udvikling. Det er til gavn for både privatskolerne og folkeskolen. I de senere år har vi oplevet, at privatskolerne er under pres blandt andet politisk. Vi ønsker reelle muligheder for fortsat at være et alternativ til folkeskolen. Det kan privatskolerne kun være, hvis det statslige tilskud fastholdes på et rimeligt balanceniveau, og hvis privatskolerne får samme muligheder for at løfte de specialundervisnings- og integrationsopgaver, som vi sammen med folkeskolen meget gerne påtager os. I Danmark har forældre en grundlovssikret ret til selv at vælge en alternativ skole til deres barn. Og det kæmper privatskolerne for at holde fast i med udgangspunkt i skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten. Politikerne har gennem mere end hundrede år været med til at sikre, at de frie skoler har rettigheder, frihed og statstilskud til at drive et holdnings- og værdibaseret alternativ til folkeskolen. På samme måde er der en årelang tradition for gensidig respekt mellem privatskoler og folkeskoler. Alt det skal vi værne om og holde fast i. For i privatskolesektoren tror vi på, at netop diversitet i skolen styrker sammenhængskraften, og at små stærke fællesskaber styrker det store fællesskab samfundet. Vi tror på, at det er en stor værdi for det danske samfund, at en gruppe forældre selv tager ansvaret for undervisningen af deres egne børn 27

28 Danmarks Privatskoleforening Ny Kongensgade 10, København K Telefon

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Privatskolerne koster samfundet penge Kun

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13 Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr. 75 4. februar 2014

Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr. 75 4. februar 2014 Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr. 75 4. februar 2014 I de seneste dage har flere landsdækkende medier blandt andet Søndagsavisen og Berlingske været ude

Læs mere

Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar

Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Blandt privatskoleeleverne kommer 48,2 pct. fra veluddannede hjem, på trods af, at adskillige undersøgelser har vist, at børn lærer bedst i en

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Værdierne gør forskellen

Værdierne gør forskellen Værdierne gør forskellen 1 Indhold Indledning: Værdierne er fundamentet 5 Værdi nr. 1: Fællesskab og samarbejde 6 Værdi nr. 2: Frihed under ansvar 14 Værdi nr. 3: Faglighed 26 Værdi nr. 4: Plads til alle

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus

Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus Tilstede: 108 borgere fra Poulstrup og omegn. Lasse Overgård Nielsen fra styregruppen bød

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

CURLINGFORÆLDRENES ABC

CURLINGFORÆLDRENES ABC CURLINGFORÆLDRENES ABC - retfærdiggør det skolevalg, du allerede har truffet Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kender du folkeskolen?

Kender du folkeskolen? Kender du folkeskolen? Skolestart 2015 Folketinget har vedtaget en folkeskolereform med 3 klare mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Specialundervisning i grundskolen. - set fra Danmarks Statistiks vinkel

Specialundervisning i grundskolen. - set fra Danmarks Statistiks vinkel i grundskolen - set fra Danmarks Statistiks vinkel Elevregister Grundskole Simple oplysninger om eleverne: - Hvem - Hvor - Hvornår I øjeblikket ingen synkronisering, når Elevregistret korrigeres Oplysninger

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Tilskud til

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Formålet med denne rapport er at tilvejebringe ny viden om specialundervisningsområdet.

Formålet med denne rapport er at tilvejebringe ny viden om specialundervisningsområdet. November 2011 Forord Gennem de seneste årtier er stadigt flere børn blevet henvist til specialundervisning. Resultatet er, at udgifterne til specialundervisningsområdet er vokset mærkbart. Formålet med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg. Privatskolerne og det sociale ansvar

Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg. Privatskolerne og det sociale ansvar Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg Privatskolerne og det sociale ansvar Publikationen Privatskolerne og det sociale ansvar kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af Anni Matthiesen (V), Karen Ellemann (V), Preben Bang Henriksen (V), Kristian Jensen (V), Peter Juel Jensen (V), Alex Ahrendtsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg. Privatskolerne og det sociale ansvar

Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg. Privatskolerne og det sociale ansvar Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg Privatskolerne og det sociale ansvar Publikationen Privatskolerne og det sociale ansvar kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet...

1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet... Kvalitetsrapport 0-18 år Lyngby-Taarbæk Kommune 2013-2014 1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet...

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere