Bestyrelsesseminar 2016

Transkript

1 Bestyrelsesseminar 2016

2 Danmarks Privatskoleforening er en skoleorganisation DP: 145 skoler med elever DP og PGS: 156 skoler med elever I alt: 546 skoler med elever Hvad er foreningens historie? DP har sine rødder i Danmarks Realskoleforening, der blev stiftet i 1891 af en kreds af ledere og lærere på private og offentlige eksamensskoler. I 1921 stiftedes en fraktion for skolebestyrere på private eksamensskoler, som blev videreført i 1975 under navnet Danmarks Realskoleforening. I 1998 tog foreningen navneforandring til Danmarks Privatskoleforening.

3 Karsten Suhr, formand Søren T. Lodahl, Sekretariatschef DP, Danmarks Privatskoleforening, arbejder for forældrenes ret til et frit skolevalg. DP varetager skolernes interesser overfor Folketinget og Undervisningsministeriet, kommunerne og de faglige organisationer. DP s sekretariat servicerer skolernes bestyrelser, ledelser og administration med rådgivning. Desuden gennem en omfattende informations- og kursusvirksomhed. Tine Brandsborg, Kursuskoordinator Anette Holmgreen, Bogholder Simone Dalsgaard, Konsulent Nicolas No Laursen, Konsulent Thomas Sørensen, Fuldmægtig Dilan Duvarci, Fuldmægtig Birgit Larsen, Reception

4 DP og skolernes bestyrelser Sekretariatet yder rådgivning til medlemsskolernes bestyrelser. Danmarks Privatskoleforening er medlemsskolernes forening, og det vil sige at foreningen og sekretariatet altid vil varetage skolens bestyrelses interesser og rådgive denne i store og små spørgsmål. Vi tilbyder en række årlige kursusaktiviteter særligt for bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd. Danmarks Privatskoleforenings årsmøde er desuden en god lejlighed til at møde andre bestyrelser, udveksle erfaringer og høre om de særlige forhold der er oppe i tiden, og som også bestyrelser ved privatskoler skal være opmærksomme på.

5 Overenskomstvaretagelse Kursus og øvrige aktiviteter rettet mod skolerne Tilskud til lederuddannelse, uddannelse af ledere samt netværk Certificering af tilsynsførende Faglige foreninger i foreningen FAKS Seniorer Internationale skoler Kostskoler SFO-ledere Viceskoleledere Sekretærer Aktiviteter

6 Følg Danmarks Privatskoleforening og få nyhederne med relevans for sektoren og arbejdet i bestyrelsen.

7 Bestyrelsens opgaver og ansvar

8 Økonomi Øvrige aktiviteter og tilbud Bygninger Skolen grundlag Undervisning Personale Markedsføring Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

9 Skolen grundlag Skolens profil Skolens formål Skolens værdigrundlag Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

10 Økonomi Økonomisk udvikling Skolens økonomiskadministrative virksomhed Tilskud Skolepenge Lønpolitikker Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

11 Bygninger Vedligehold Drift Køb Nybyg Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

12 Personale Rekruttering Fastholdelse Kompetenceplan Personalepolitikker Arbejdsmiljø Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

13 Markedsføring Tilgang af elever og forældre Fastholdelse af elever og forældre Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

14 Undervisning Undervisningens kvalitet Elevernes udbytte Tilsyn Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

15 Øvrige aktiviteter og tilbud SFO Børnehave Vuggestue Musikskole Idrætsklub Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

16 Ledelsens udfordringer

17 Skolerne er forsat i proces vedr. ny arbejdstid. Tid er gået, og år 3 handler i meget høj grad om, hvad der virker, og hvordan det nye år skal tilrettelægges Arbejdstid

18 Dialogen omkring lærerløn fylder meget på skolerne Lokal løn

19 Læringsmålstyret undervisning

20 Samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse

21 Hvad skaber højtpræsterende skoler? Hvad er det i skolernes rammebetingelser, undervisningsmiljø samt værdimæssige og sociale kontekst, der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater? Hvorfor løfter nogle skoler eleverne mere, end man skulle forvente? Fagligheden og anstrengelsens poesi. Læs undersøgelsesrapporten her

22 Hvad er det i skolernes rammebetingelser, undervisningsmiljø samt værdimæssige og sociale kontekst, der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater? Institutionel stabilitet Trivsel Personlig og faglig udvikling Læring Hvorfor løfter nogle skoler eleverne mere, end man skulle forvente?

23 Værdier Institutionel stabilitet Der er en række værdier, der går igen på skolerne. Disse siger noget om skolernes syn på det at holde skole, på deres dannelsessyn og menneskesyn. Respekt Tradition Faglighed Flid Grundighed Arbejdsomhed Ambition Engagement Personligt Frihed Tydelighed Ligeværd ansvar Orden Disciplin Forpligtende fællesskab Eleverne udtrykker det i fokussamtaler, og mellem 80 % og 100 % af medarbejderne på alle undersøgelsesskoler er enige i udsagnene: Skolens værdier og traditioner sætter vigtige rammer for min pædagogiske praksis." Forældre giver ligeledes udtryk for, at "Skolens værdier og holdninger kommer til udtryk i skolens dagligdag."

24 Tradition og udvikling Institutionel stabilitet Alle skolerne arbejder meget bevidst med traditioner, hvori skolernes værdier vises. Traditionerne er redskaber, der fastholder skolens værdier, og ofte har de også en historisk dimension. Stabilitet og innovation Står institutionel stabilitet i modsætning til udvikling? Det virker ikke sådan. Alle skoler er innovative på forskellige forhold, som er centrale for den pædagogiske udvikling indenfor grundskoleområdet.

25 Regeloverholdelse Institutionel stabilitet Regeloverholdelse som indikator for institutionel stabilitet Hvis skolens regler overholdes, indikerer det institutionel stabilitet. Elever og forældre udtrykker i spørgeskemaundersøgelse, at der er klarhed om reglerne på skolerne. Alle parters svar viser en høj grad af regeloverholdelse.

26 Skoleledelse Institutionel stabilitet Institutionel stabilitet på undersøgelsesskolerne kommer samlet til udtryk som en strategisk tilgang til ledelse af både kontinuitet og udvikling. Ledelsen tilstræber at balancere mellem en organisation og kultur, stærkt bundet op på traditioner og historie og et samfund i hastig udvikling: - Værne om de værdier, regler og traditioner, der virker og skaber tryghed - Åbenhed for ny viden, der kan udfordre den værdimæssige kontinuitet, der stabiliserer En art forandringsledelse: Det at bevare rammer kræver ledelse Omverdenens forandringer udfordrer prioritering af stabilitet og tryghed. Rammer er ikke en forhindring for at kunne forholde sig smidigt Organisationen med institutionel stabilitet ledes ikke som noget, der er, men som noget, der praktiseres gennem stadige handlinger og processer.

27 Værdier Institutionel stabilitet Skolernes værdigrundlag og deres stærke fokus på at fastholde, vedligeholde og udvikle traditioner styrker den institutionelle stabilitet. Disse ting gør det muligt for skolen, især ledelserne, at prioritere, handle og skabe, og de muliggør, at skolerne kan afklare forventninger til elever og deres forældre. En skoleleder udtrykker det således: Vores værdiramme kredser om pædagogisk kontinuitet, almindelig høflighed og respekt - og at der er en stor flittighed, og vi lægger stor vægt på at forventningsafstemme med forældrene og eleverne, så man er fuldstændig afklaret med, hvad man får på skolen. Både ledelse og medarbejdere får i udførelsen af deres arbejde og i gennemførelsen af deres pædagogiske intentioner en høj legitimitet funderet: - i værdigrundlag - i traditioner - i forventningsafklaring - i at deres funktion og rolle er afklaret

28 Institutionel stabilitet Værdier Tradition og udvikling Regeloverholdelse Skoleledelse

29 Trivsel Elevernes trivsel har stor betydning på alle skolerne. Men det kommer ikke af sig selv, f.eks. ved at børnene er særligt godt opdragede og motiverede, når de begynder på skolen. Trivslen skabes i skolen. Eleverne udtrykker, at de føler, at skolen er deres, og at de er trygge ved at være der. Eleverne på skolerne har en højere gennemsnitlig trivsel og tryghed end eleverne i folkeskolen, hvis man sammenligner med folkeskoleelevernes svar i den nationale trivselsundersøgelse af folkeskoleelever fra januar Læring som trivselsfremmende faktor Læringen er en trivselsfremmende faktor. Det skaber trivsel, når eleverne oplever, at læringsmiljøet er kendetegnet ved, at det er "cool" eller velset at dygtiggøre sig.

30 Trivselstiltag Trivsel De menneskelige relationer i skolen er afgørende for elevernes trivsel i skolen. Det drejer sig både om relationen lærer elev, forældre skole, leder medarbejder. På alle undersøgte skoler er der er et ordnet skolemiljø, hvor ledelsen er optaget af elevernes trivsel. Eksempelvis har en skole, siden den fornyede sit værdigrundlag og tog ordet trivsel med som et af fire hovedbegreber i værdigrundlaget, opbygget et systematisk arbejde med elevernes trivsel. Der arbejdes med en trivselsplan på skoleniveau og på klasseniveau. Der er fastsat en proces, der kører hvert år, og den evalueres i skolens selvevalueringsproces.

31 Sprogtone Trivsel Et imødekommende og ordentligt sprog og en praksis, hvor der sjældent skældes ud På alle skoler er der en opmærksomhed på sproget, og det italesættes, at der ikke bliver skældt meget ud. På en af skolerne er sammenhængen mellem menneskesyn, gensidig respekt og samtalekultur beskrevet meget markant i værdigrundlaget, men tankegangen er fælles for skolerne. Der står: medmenneskelige menneskesyn ligger bag den daglige samtalekultur. Det gør den i den forstand, at vi på og i skolen anser eleverne og hinanden for at være ligeværdige medmennesker, som skylder hinanden respekt. Denne ligeværdighed og respekt for hinanden som medmennesker kommer til udtryk i samtalekulturen på den måde, at det forventes af os som lærere og elever, at vi taler ordentligt og opmærksomt til hinanden.

32 Håndtering af elevernes personlige situation Trivsel Elevernes problemer/udfordringer identificeres og tages alvorligt I spørgeskemaundersøgelsen tager eleverne stilling til udsagnet: På min skole vil lærerne lytte til mig, hvis jeg har et problem. Det er 81 % til 90 % af eleverne enige i. Vi tænker meget et barn i vanskeligheder i modsætning til et barn med vanskeligheder, som noget man ikke kan gøre sig fri af. Vi tænker på det som noget, der kan forandre sig.

33 Trivsel Trivselstiltag Sprogtone Håndtering af elevens personlige situation

34 Læringsmiljø Organisering af læring Elevernes læring er alle skolernes kerneydelse. Institutionel stabilitet og elevernes trivsel afstedkommer læring, samtidig med, at læring virker positivt ind på trivsel og stabilitet. I forhold til elevernes læring har alle skoler en positiv grundforudsætning. For langt hovedparten af eleverne, der begynder på skolerne, er det deres familier og dem selv, afhængig af alder, der har truffet et positivt tilvalg om at gå på skolen. Der gælder derfor et positivt vi vil. Hvad der så sker videre frem, er skolens og elevens ansvar i samarbejde med hjemmet. Læreren: Og jeg er meget enig i, at der er sådan en eller anden fornemmelse, En skoleleder siger om hans vision for læringsrummet på skolen, at det har tre kendetegn: at når man træder ind her, så skal man altså præstere. Om det så er som elev eller lærer eller som leder for den sags 1) Ro, skyld, så ligger det ligesom mellem 2) en grundlæggende sympati mellem lærere og elever og linjerne, og det, tror jeg, gør, at mange tager det alvorligt, og så strækker man 3) ambitioner. sig lige en tand længere.

35 Arbejdsomhed og grundighed Organisering af læring Arbejdsomhed og grundighed Arbejdsomhed og grundighed er værdier, der slår igennem i skolernes læringsmiljø. Forældre, medarbejdere og elever giver i spørgeskemaundersøgelse udtryk for, at grundighed er et kendetegn. Når man observerer på skolen, vil man bl.a. se, at eleverne bruger meget tid til intensiv træning

36 Evaluering og feedback Organisering af læring Evaluering - feedback og tests Evaluering i form af karakterer og standpunktsvurderinger er et fælles kendetegn for undersøgelsesskolerne. Tests og standpunktsvurderinger er betydningsfulde, fordi de forbindes med den daglige feedback, som eleverne modtager i forhold til deres konkrete arbejde i skolen. Der er en høj disciplin med hensyn til at rette og give tilbagemeldinger på elevernes arbejde. Forældre og elever påskønner det

37 Lærerne Organisering af læring Kompetente og velforberedte lærere Det særlige ved skolerne er lærernes engagement, kompetencer og deres forberedthed til undervisningen. 89 % til 95 % af forældrene på skolerne svarer, at de er enige i, at Mine børns lærere har styr på klassen og undervisningssituationen. En forælder bemærker medarbejdernes stolthed over at arbejde på skolen, hvilket skaber engagement og ihærdighed: "Jeg oplever også, at der er en stolthed blandt medarbejderne, lærere i det i hele taget over at være hernede. Skolen har en status af, at man gerne vil herind og undervise. Man vil gerne være lærer her.

38 Lærerne Organisering af læring Lærerne underviser i linjefag Det er et afgørende fælles træk ved skolerne, at lærerne underviser i deres linjefag eller i fag og temaer, hvor de har tilsvarende kompetencer, som de kan have tilegnet sig på alle mulige måder. Skolelederen på en af skolerne udtrykker kvaliteten af linjefagsdækningen på skolen således: "På skolen skal lærerne brænde for deres fag. Eleverne skal møde en lærer, der synes, at hans fag er det vigtigste i verden." Support til medarbejdere Hvad man gør, når medarbejdere har udfordringer i jobbet? På alle skolerne er det en fast praksis, at ledelse og medarbejdere har samtaler med udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige udvikling og resultater fra diverse test, som også åbner for problemer i forhold til kvaliteten af lærernes indsats.

39 Differentiering plads til alle Organisering af læring Alle de undersøgte skoler har specialundervisningsaktiviteter, som er med til at løfte elevernes præstationer. Alle børns faglige, sociale og personlige udvikling bliver fulgt gennem lærere og pædagogers evaluering og gennem tests, og vejledning er en central opgave for de lærere eller ledere, der har ansvaret for organiseringen af special- og støtteundervisningen. En skole har over en årrække arbejdet målrettet på at løfte den femtedel af eleverne, som klarede sig dårligt. Det har betydet, at skolen stort set ikke har under karakteren 4 ved folkeskolens afsluttende prøver. Talentudvikling Skolerne tilbyder faglige muligheder for de elever, der i særlig grad er interesseret i og dygtige til et fagområde. Det giver dem ekstra mulighed for at dygtiggøre sig og indgå i sociale sammenhænge med elever, der har det ligeså. Talentaktiviteter har et fælles kendetegn ved, at aktiviteterne i højere grad er eksperimenterende og innovative.

40 Egen-motivation Organisering af læring Elevernes egen-motivation for at lære er i følge John Hattie's forskning den mest betydende enkeltfaktor for elevernes læring. Hvordan fremmer skolerne egen-motivation hos eleverne? En praksis, der udfordrer eleverne til at blive så dygtige som muligt. Tydelighed i hvad eleverne skal lære. Synlighed i om målene bliver nået. Feedback fra lærerne, om hvordan man kommer videre. Over 70 % af eleverne svarer, at de er enige eller helt enige i følgende spørgsmål/udsagn: -Lærerne fortæller tydeligt, hvad vi skal lære -Lærerne giver mig grundig feedback -Lærerne fortæller mig, hvordan jeg kan forbedre mit skolearbejde -Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe, når jeg har brug for det

41 Organisering af læring Læringsmiljø Egenmotivation Differentiering Arbejdsomhed og grundighed Evaluering og feedback Lærerne

42 Hvad er det i skolernes rammebetingelser, undervisningsmiljø samt værdimæssige og sociale kontekst, der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater? Institutionel stabilitet Trivsel Personlig og faglig udvikling Læring Hvorfor løfter nogle skoler eleverne mere, end man skulle forvente?

43 Værdierne hvad er de? Missionen hvad er den?

44 Bestyrelsens strategiske arbejde Strategia: Græsk for feltherre(kunst)

45 Roller: Bestyrelse Ledelse Medarbejdere Strategisk Taktisk Målsætning Aktuelle, situationsbestemte handlinger Operativt Udførende

46 Hvad fylder? Bestyrelse Bestyrelse Ledelse Medarbejdere Ledelse Ledelse Bestyrelse Medarbejdere Medarbejdere Strategi

47 Den intervenerende bestyrelse Krisefokus Den engagerede bestyrelse Partnerskab Indsigt og rådgivning Støtte Den kontrollerende bestyrelse Hyppige møder og intens drøftelse Nøglebeslutninger, detailfokus Den passive bestyrelse Begrænset aktivitet og møder Input fra daglig ledelse Godkendelsesfunktion Begrænset aktivitet og møder Opfølgning og overvågning af præstationer Den operationelle bestyrelse Fokus på ledelsens dygtighed Pionerfaser Bestyrelse træffer selvstændige nøglebeslutninger Ledelse som opgaveforvalter Bestyrelsestyper

48 Strategi og målsætning i forhold til hvad? Hvad er skolens mission?

49

50 Missionen Handleplan: Hvordan kommer vi derhen, hvor vi gerne vil være? Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Målsætning: Hvor vil vi hen?

51 Eksternt: Omverdenen Internt: Skolen som organisation

52 Strategisk analyse: Hjælp Styrker Eksternt Modstand Svagheder Internt Hjælp Styrker Internt Mål Modstand Svagheder Eksternt Ressourcer Forventninger Kompetencer Struktur Kultur Lovgivning

53 Styrker Svagheder Trusler Muligheder SWOT

54

55

56

57

58 Økonomi Øvrige aktiviteter og tilbud Bygninger Skolen grundlag Undervisning Personale Markedsføring Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

59 Opgave Vælg et konkret mål, som jeres bestyrelse på arbejder med på nuværende tidspunkt eller skal i gang med at arbejde med i den nærmeste fremtid. Udarbejd en SWOT-analyse og overvej hvordan I kan nå jeres mål og eventuelle delmål. ELLER Vælg nedenstående case og fastlæg ud fra oplysningerne et mål. Udarbejd en SWOT-analyse og overvej hvordan skolen kan nå målet og eventuelle delmål. Case I er bestyrelsen på den frie grundskole Byens Bedste Skole, som ligger i en mindre by på Fyn. Skolen er kendt i byen som en god skole med et højt fagligt niveau og trivsel blandt eleverne. På grund af det gode rygte har der gennem en årrække været en venteliste på elever på hvert klassetrin. Der er på nuværende tidspunkt et spor på hvert klassetrin og skolens fysiske rammer er fuldt udnyttede. Bestyrelsen har længe drøftet hvordan man kunne øge elevoptaget og dermed også nedbringe ventelisten. Bestyrelsens næstformand har lige hørt, at nabobygningen er sat til salg.

60 Bestyrelsesseminar 2016 Lørdag

61 Godmorgen Tanker og oplevelser fra fredag Hvad vil du helt sikkert tage med hjem? Hvad har overrasket dig? Har du lært eller hørt noget du ikke vidste i forvejen?

62 Bestyrelsens arbejdsmiljø

63 Bestyrelsens arbejdsmiljø

64 Bestyrelsens arbejdsmiljø

65 Bestyrelsens arbejdsmiljø Noget med Strukturer Kulturer Processer Vaner Spilleregler Kutymer

66 Bestyrelsens arbejdsmiljø Ved bordene: Brug 5 minutter på at tale om din bestyrelses struktur, kultur, processer, vaner, spilleregler og kutymer

67 Bestyrelsens arbejdsmiljø Hvilke ligheder og forskelle oplever I?

68 Bestyrelsens arbejdsmiljø Hvordan ville vi indrette os, hvis vi startede i morgen? Vor Frue Skole, Næstved

69

70 Bestyrelsens arbejdsmiljø Hvordan ville vi indrette os, hvis vi startede i morgen? Vor Frue Skole, Næstved Per og Allan

71 Bestyrelsens arbejdsmiljø Forventninger til indhold i arbejdet og ramme for arbejdets varetagelse Bestyrelsesarbejde er (bl.a.) et politisk arbejde Prioritering af goder Omfordeling Fokus ikke fokus

72 Bestyrelsens arbejdsmiljø Omfordeling og prioriteringer er forbundet med konfliktpotentiale Er konflikter af det onde eller? Udgangspunkter for konflikter: Personer (ansatte, ledelsen, bestyrelsen, elever, forældre) Sager Ønsker

73 Bestyrelsens arbejdsmiljø Hvordan kunne vi håndtere uenighed og konflikter?

74 Bestyrelsens arbejdsmiljø Spørgsmål ved bordene (1) Spørg din sidemand som du ikke skal dele bestyrelse med - om følgende: Hvornår har du som bestyrelsesmedlem oplevet udfordringer i arbejdet i bestyrelsen? Hvad har været svært? Hvorfor? Hvilke ting gjorde du da, som fungerede godt? Hvilke ting gjorde du da, som ikke havde den ønskede effekt?

75 Bestyrelsens arbejdsmiljø Spørgsmål ved bordene (1) Og når du har lyttet til din sidemands svar på spørgsmålene: Fortæl hvad der har inspireret dig i hans svar Fortæl om de historier eller oplevelser fra dit eget liv du kom til at tænke på undervejs

76 Bestyrelsens arbejdsmiljø Forhandling og mediering i bestyrelsen Fra splittelse til konsensus Hvordan? Erfaringer og historier!

77 Bestyrelsens arbejdsmiljø Fokus på opgaven/sagen Procedure Samtale Forhandling Resultat

78 Bestyrelsens arbejdsmiljø APV for bestyrelsen Evaluering og opfølgning - trivselsmåling

79 Bestyrelsens arbejdsmiljø Spørgsmål ved bordene (2) Spørg din sidemand om følgende: Fortæl om en hændelse, hvor du sidst har taget initiativ til udvikling af samarbejdet i bestyrelsen. Det kan være i det store eller små Hvilke erfaringer eller adfærd benyttede du dig af i den konkrete situation? Er der tale om nogle almene eller generelle værdier eller hensigter, der ligger til grund?

80 Bestyrelsens arbejdsmiljø Spørgsmål ved bordene (2) Og når du har lyttet til din sidemands svar på spørgsmålene: Fortæl hende hvad der har inspireret dig i hendes svar Fortæl om de historier eller oplevelser fra dit eget liv du kom til at tænke på undervejs

81 Bestyrelsens arbejdsmiljø Staldtips, råd og vink

82 Bestyrelsens arbejdsmiljø De fem allerbedste råd vi kan give til en bestyrelse:

83 Bestyrelsens arbejdsmiljø ABC

84 Bestyrelsens arbejdsmiljø ABC

85 Bestyrelsens arbejdsmiljø ABC

86 Bestyrelsens arbejdsmiljø ABC

87 Ophør af samarbejde mellem skole og hjem

88 Friskolelovens 1: Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

89 Ombudsmanden har gennemgået en håndfuld klager fra om udmeldelser på det frie skoleområde. Konklusioner: Udmeldelse med kort varsel Beslutning om udmeldelse på ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag Ingen forudgående høring af elev eller forældre

90 FN s Børnekonvention Artikel 12: Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

91

92 Processen er vigtig!!

93

94 Gode råd til den gode proces: Sørg for løbende dialog igennem hele forløbet Sørg for skriftlighed og gør så tidligt som muligt forældrene klar over mulige konsekvenser, hvis udfordringer ikke bliver løst. Sørg for udtalelser fra relevante parter i sagen, herunder høring af elev. Overvej eventuel inhabilitet Hold altid tavshedspligten for øje Vær opmærksom på proportionalitet mellem sagens karakter og skolens afgørelse Husk, at udmeldelse altid bør være sidste løsning Sørg for skriftlig redegørelse til forældrene for skolens afgørelse

95 Hvad er bestyrelsens rolle i sager om ophør af samarbejde? Skolelederen er den primært involverede fra skolens ledelse Men bemærk, at: 1) Underretning til bestyrelsesformand bør ske i sager, der potentielt kan ende i konflikt. 2) Bestyrelsen generelt bør interessere sig for, hvad skolens praksis og fremgangsmåde er i sager om ophør af samarbejde mellem skole og hjem.

96 Kontakt DP for konkret rådgivning!

97