Studieordning for Masteruddannelsen i børnelitteratur. MEd in Children's Litterature

Transkript

1 Studieordning for Masteruddannelsen i børnelitteratur MEd in Children's Litterature Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008

2 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende bestemmelser...side 3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil...side 3 Adgangsbetingelser...side 4 Uddannelsens varighed og struktur...side 5 Eksamensbestemmelser...side 5 Generelt om eksamen...side 6 Modul 1: Børnelitteratur i litteratur- og kulturhistorisk perspektiv...side 7 Modul 2: Børnelitteratur i alment tekstteoretisk og børnelitteraturteoretisk perspektiv...side 8 Modul 3: Børnelitteratur i formidlingsstrategisk perspektiv...side 8 Modul 4: Masterprojekt...side 9 Andre bestemmelser...side 10 Bilag 1: Vurderingskriterier og begrebsforklaring...side 11 Der henvises til følgende bestemmelser: Lovbekendtgørelse nr. 280 af 21. marts 2006 af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter Bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse Bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne Gældende bekendtgørelser om karakterskala, eksamen og censorinstitution Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved DPU. Side 2 af 11

3 Masteruddannelsen i børnelitteratur Masteruddannelse I henhold til bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse og bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne fastsættes følgende studieordning for uddannelsen til Master i Børnelitteratur - engelsk titel MEd in Children s Literature - ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Indledende bestemmelser Bekendtgørelsesgrundlag Uddannelsen til Master i Børnelitteratur er en videregående uddannelse ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i medfør af lovbekendtgørelse nr. 280 af 21. marts 2006 om universiteter (Universitetsloven) og af bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne, hvori der henvises til gældende bekendtgørelser om eksamen, censorinstitution og karakterskala. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. Studienævnstilhørsforhold Uddannelsen henhører under studienævnet for masteruddannelser ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Uddannelsens formål og kompetenceprofil Uddannelsen har til formål at give undervisere og formidlere med erhvervserfaring inden for det børnelitterære felt en videregående uddannelse baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring. De studerende erhverver gennem uddannelsen kompetencer inden for teorier og metoder til studier i børnelitteratur og formidling heraf samt indsigt i børnelitteraturens samfundsmæssige placering. En Master i Børnelitteratur skal gennem videnskabeligt grundlagte, personlige, og faglige kompetencer kunne varetage højt kvalificerede funktioner ved institutioner og virksomheder, der beskæftiger sig fagligt med børnelitteratur. Masteruddannelsen bygger videre på de studerendes aktuelle arbejdserfaring og bruger teorier, metoder, modeller og begreber til at perspektivere de studerendes praksisviden. De studerende opnår herved kompetencer til at udvikle faget og dets udøvelse på et videnskabeligt grundlag. Intellektuelle kompetencer En master i børnelitteratur kan: gennem en kvalificeret forskningsbaseret viden forholde sig analytisk til alle områder inden for det børnelitterære felt reflektere over og kritisk vurdere dels egen faglighed, dels tværfaglige perspektiver i arbejdet med børnelitteratur analysere problemstillinger med relation til børnelitteratur forholde sig til teoretiske og metodiske problemstillinger inden for det børnelitterære felt formidle børnelitterære problemstillinger mundtligt og skriftligt og indgå i kvalificerede faglige diskussioner om børnelitteratur skelne mellem erfaringsbaseret viden og akademisk faglighed og reflektere over denne forskel indgå i dialog med andre faglige perspektiver på børnelitteratur strukturere egen læring reflektere kritisk over normative og etiske aspekter af egen praksis. Side 3 af 11

4 Faglige kompetencer En master i børnelitteratur kan reflektere over og relatere sin praksis til: forskningsmetodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i relation til børnelitteratur og formidlingsmæssige forhold børnelitteraturens historie og dennes placering i forhold til tilgrænsende felter tekstanalytiske metoder og teoretiske tilgange i forhold til analyse af børnelitteratur inden for alle genrer undersøgelser af børns og unges læsevaner og brug af andre medier i fritiden med særligt henblik på de formidlingsmæssige konsekvenser heraf målgruppens rolle i formidlingen af børnelitteratur, især i skole- og bibliotekssammenhæng, herunder planlægning og evaluering af litteraturpædagogiske og andre formidlingsmæssige aktiviteter forskellige fagligheder inden for det børnelitterære område og disses betydning, bl.a. i en formidlingssammenhæng. Praksiskompetencer En master i børnelitteratur kan: selvstændigt videreudvikle egen praksis og faglighed i kombination af forskningsbaseret faglig indsigt og praksiserfaring formidle viden om børnelitteratur, fx gennem undervisning analysere og formidle konkret børnelitteratur inden for alle genrer formidle, udvikle, reflektere over og argumentere for egen faglighed i en børnelitterær kontekst relatere børnelitteratur til en bredere børnekulturel kontekst og andre medier med relation til børnelitteratur indgå i, planlægge, udføre og evaluere tværfaglige samarbejder og projekter på det børnelitterære område. Adgangsbetingelser Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har: en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fortrinsvis inden for humaniora, f.eks. cand.mag./bachelor i nordisk sprog og litteratur eller litteraturvidenskab eller cand.pæd. i dansk eller cand. scient. bibl. en relevant mellemlang videregående uddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, f.eks. som folkeskolelærer med liniefag i dansk en diplomuddannelse i eksempelvis dansk eller læsning eller en bibliotekaruddannelse fra Danmarks Biblioteksskole. I vurderingen af, hvilke adgangsgivende uddannelser, der kan komme på tale, er det afgørende, at uddannelserne ud over børnelitteratur indeholder et væsentligt element af relevant pædagogisk teori eller anden formidlingsteori eller et væsentligt element af litteraturfaglig teori. Herudover mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevante faggrupper kan være: bibliotekarer undervisere ved pædagog- og lærerseminarier/cvu/professionshøjskoler lærere ved skolebibliotekar- og folkebibliotekaruddannelser børnekulturkonsulenter og pædagogiske konsulenter ansatte ved centre for undervisningsmidler og på pædagogiske centraler forlagsredaktører. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de nævnte forudsætninger, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring er ufravigeligt. Side 4 af 11

5 I forbindelse med optagelsen forbeholder Danmarks Pædagogiske Universitetsskole sig ret til at gennemføre en obligatorisk vejledningssamtale med ansøgeren. Uddannelsens varighed og struktur Masteruddannelsen er normeret til 1 årsværk (60 ECTS-point). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse over 2 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter indskrivning. Masteruddannelsens 4. modul (masterprojektet) kan dog gennemføres som heltidsuddannelse, hvis hele modulet inklusiv mundtlig eksamen tilrettelægges over maksimalt 10 sammenhængende uger. Uddannelsen består af fire moduler, hvert af et omfang svarende til 15 ECTS-point. Modul 1: Børnelitteratur i litteratur- og kulturhistorisk perspektiv (15 ECTS-point) Modul 2: Børnelitteratur i alment tekstteoretisk og børnelitteraturteoretisk perspektiv (15 ECTS-point) Modul 3: Børnelitteratur i formidlingsstrategisk perspektiv (15 ECTS-point) Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS-point). Det anbefales, at modulerne tages i rækkefølge. Modul 4 afslutter uddannelsen. Modulerne kan også gennemføres som selvstændige forløb - enkeltmoduler - eller indgå i en masteruddannelse tilrettelagt som fleksibelt forløb. Eksamensbestemmelser Eksamen afholdes efter bestemmelserne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om eksamen ved universiteter. Vurderingskriterier Den studerende skal til eksamen demonstrere opfyldelse af de mål, der er beskrevet i punktform under overskriften mål for hvert modul. I bilag 1: 'Vurderingskriterier og begrebsforklaring' præciseres begrebet videnskabeligt grundlag og kompetencebegreberne, som de anvendes i målbeskrivelserne. Ved modul 1 og 2 på masteruddannelsen aflægges eksamen efter eksamensform 1, ved modul 3 efter eksamensform 2 og ved modul 4 efter eksamensform 3. Den anvendte eksamensform fremgår af de enkelte modulbeskrivelser. Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider, efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Opgaven, såvel som eksamen, behandler en problemstilling, som den studerende på forhånd har formuleret og fået godkendt af eksaminator. Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe (jf. modulbeskrivelse), øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider) Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Eksamensform 2: Faglig (akademisk) artikel efterfulgt af mundtlig eksamination Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider, der består dels af en fagligt - formidlende artikel på akademisk grundlag udarbejdet til en specifik målgruppe, dels af en refleksionsdel, hvor den studerende reflekterer over Side 5 af 11

6 formidling til den konkrete målgruppe, efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Opgaven som helhed, såvel som eksamen, behandler en problemstilling, som den studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator. Udarbejdes den faglige artikel af en gruppe (jf. modulbeskrivelsen) øges sidetallet (to studerende 20 normalsider, tre studerende 25 normalsider) Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af artiklen og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Eksamensform 3: Masterprojektrapport efterfulgt af mundtlig eksamination Indleveret projektrapport på maksimalt 60 normalsider inklusiv noter og litteraturliste efterfulgt af mundtlig eksamination af 45 minutters varighed (inklusiv votering). Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i masterprojektet og behandler en problemstilling, som den studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator. Udarbejdes masterprojektrapporten af en gruppe (jf. modulbeskrivelse) øges sideantallet (to studerende: 80 normalsider; tre studerende: 100 normalsider). Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af projektrapporten og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Såfremt masterprojektet er affattet på dansk, skal det forsynes med et resumé på engelsk. Efter aftale med den udpegede vejleder kan fremmedsprogligt resumé affattes på tysk eller fransk. Resuméet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Hvis den studerendes stave- og formuleringsevne i væsentlig grad nedsætter forståeligheden af masterprojektet, nedsættes karakteren med ét karakterpoint i forhold til den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004, 11 stk.1. Der kan gives dispensation herfor for studerende, der dokumenterer funktionsnedsættelse, jf. eksamensbekendtgørelsens 11 stk. 3. Generelt om eksamen Alle eksaminer på masteruddannelsen er med ekstern censur og bedømmes efter den til enhver tid gældende karakterbekendtgørelse. For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende overholde tidsfrister for: Tilmelding til eksamen, godkendelse af problemformulering samt aflevering af skriftlige arbejder. Der vil ligeledes være en frist for at framelde sig eksamen. Overholdes denne frist ikke, vil den studerende blive noteret for et eksamensforsøg. Tidsfristerne meddeles de studerende via e-learningsystemet. Der foretages individuel bedømmelse ved alle eksamensformer. Den mundtlige del af eksamen aflægges altid individuelt. Den skriftlige del af en eksamen kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe, dog skal mindst en skriftlig opgave udarbejdes individuelt. En gruppe må maksimalt omfatte tre deltagere. For alle skriftlige arbejder gælder, at 1 normalside er på 2400 anslag inklusiv mellemrum. Noter og litteraturliste tælles med ved beregningen af opgavens sidetal. Bilag indgår ikke i beregningen. Antallet af anslag skal fremgå af forsiden på eksamensopgaven. Hvis besvarelsen af opgaven overskrider det normerede antal anslag, kan bedømmerne afvise at bedømme opgaven. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede eksaminer kan ikke tages om. Den studerende kan højst indstille sig til eksamen i samme modul 3 gange. Studienævnet kan tillade en fjerde og femte indstilling, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Side 6 af 11

7 Eksaminer aflægges på dansk. Efter aftale med eksaminator kan studerende aflægge eksamen på et fremmedsprog. Indstilling til eksaminer (herunder reeksamination) uden for den for hver eksamen fastlagte termin kan kun ske med eksaminators og studieleders godkendelse. Studerende, som har deltaget i en eksamen uden at bestå denne, eller som har været forhindret i at deltage i en eksamen på grund af dokumenteret sygdom (lægeerklæring), tilbydes reeksamination i henhold til BEK 865 af 05/07/2007. Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk masteruddannelse kan godskrives som dele af uddannelsen efter individuel vurdering og godkendelse af studienævnet for masteruddannelserne jf. bkg. om visse masteruddannelser ved universiteterne. Studienævnets afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit, kan, for så vidt angår faglige spørgsmål, indbringes for et ankenævn af den, afgørelsen vedrører. Beståede udenlandske eksaminer overføres med karakteren bestået. Dog kan normalt højst to moduler erstattes af eksaminer aflagt ved andre institutioner. Modul 4 (masterprojektet) kan ikke erstattes af eksaminer afsluttet på andre institutioner end Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. For at skabe mulighed for, at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole kan bidrage til udvikling af eksamensformer, kan andre eksamensformer end de ovenfor foreslåede godkendes af studienævnet for masteruddannelser ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, såfremt de opfylder gældende eksamensbestemmelser. Initiativ til forsøg med andre eksamensformer kan tages af studienævnet, vejledere eller studerende. Andre eksamensformer skal altid være godkendt af studienævnet og meddelt de studerende før tilmelding til den pågældende eksamen. Modul 1: Børnelitteratur i litteratur- og kulturhistorisk perspektiv (15 ECTS-point) Modulet giver en indføring i en række centrale grundspørgsmål, hvad angår børnelitteraturen og dens placering i en historisk og aktuel sammenhæng, tekstimmanente og kontekstuelle forhold. Mål Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: demonstrere overblik over og indsigt i centrale grundspørgsmål vedrørende børnelitteraturens egenart i et historisk, aktuelt og samfundsmæssigt perspektiv gennemføre litteratursøgning i relevante danske og udenlandske kilder, herunder fagtidsskrifter, netbaserede kilder, opslagsværker, bibliografier, litteraturhistorier etc. og vurdere disse kilder diskutere litteraturhistoriske tilgange til børnelitterære tekster gennemføre undersøgelser af konkrete værker, genrer og forfatterskaber i et litteraturhistorisk perspektiv. Indhold Modulet omhandler: Det børnelitterære felt i Danmark og dettes historie på et overordnet plan Forskellige tiders opfattelser af samspillet mellem børn, litteratur og samfund Forskellige litteraturhistoriske paradigmer og paradigmer inden for børnelitteraturhistorieskrivning Børnelitteraturhistoriens samspil med relaterede felter som barndomshistorie, pædagogikkens historie etc. Børnelitteraturens nationale og internationale historie Børnelitterære genrer og deres udvikling. Side 7 af 11

8 Lærings- og undervisningsformer De gennemgående arbejdsformer på modulet er seminarer, forelæsninger, vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination Den skriftlige opgave kan udarbejdes individuelt eller af indtil tre studerende. Udarbejdes opgaven af en gruppe, øges sideantallet. Den mundtlige eksamen aflægges individuelt. Der foretages individuel bedømmelse. Modul 2: Børnelitteratur i alment tekstteoretisk og børnelitteraturteoretisk perspektiv (15 ECTS-point) Modulet giver en indføring i at bruge alment tekstteoretisk og børnelitteraturteoretisk forankrede analysemetoder samt i forskellige faglige tilgange til det børnelitterære felt. Børnelitteraturen analyseres med metoder, der fokuserer på såvel tekst som kontekst, herunder børnelitteraturens samspil med andre medieprodukter for børn. Mål Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: analysere børnelitterære tekster inden for alle genrer ved brug af selvvalgt tekstanalytisk metode og begrebsapparat og fortolke teksterne på baggrund af analyserne vurdere genrekategoriseringer i en akademisk og formidlingsmæssig sammenhæng vurdere selvvalgt teoretisk-metodisk udgangspunkt for analyse diskutere formidlingsmæssige perspektiver i og konsekvenser af tekstanalytiske strategier. Indhold Modulet omhandler: Centrale metodiske og teoretiske tilgange til tekstanalyse af børnelitteratur Videnskabsteoretiske baggrunde for teoretiske tilgange og metoder Centrale tekstanalytiske begreber i forhold til børnelitteratur Centrale børnelitterære forfatterskaber Centrale diskussioner i forhold til tekstanalyse inden for den internationale børnelitteraturforskning Samspillet mellem litteraturteoretiske paradigmer på den ene side og litteraturpædagogiske og andre formidlingsmæssige paradigmer på den anden side. Lærings- og undervisningsformer De gennemgående arbejdsformer på modulet er seminarer, forelæsninger, vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination Den skriftlige opgave kan udarbejdes individuelt eller af indtil tre studerende. Udarbejdes opgaven af en gruppe, øges sideantallet. Den mundtlige eksamen aflægges individuelt. Der foretages individuel bedømmelse. Modul 3: Børnelitteraturen i formidlingsstrategisk perspektiv (15 ECTS-point) Modulet giver en indføring i en række formidlingsstrategiske og litteraturpædagogiske målsætninger og metoder og disses begrundelse i teori og empiri, samt til forskellige faglige tilgange til det børnelitterære felt. Mål Side 8 af 11

9 Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: demonstrere overblik over og indsigt i formidlingsstrategiske og litteraturpædagogiske målsætninger og metoder inden for det børnelitterære felt vurdere børnelitterære værker i forhold til formidlingssituation og målgruppe diskutere forskelle på tekster om børnelitteratur i henholdsvis en akademisk og en formidlingsmæssig sammenhæng vurdere egen tekstproduktion herunder disponering, sproglig udformning af teksten og karakteristika ved tekstens målgruppe vurdere egen formidlingspraksis og formidlingspraksis inden for andre faggrupper, der beskæftiger sig med børnelitteratur formulere strategier for formidling af og undervisning i børnelitteratur, for eksempel formulere kampagnestrategier og projekter eller gennemføre evaluering af formidlings- og undervisningsaktiviteter vedrørende børnelitteratur. Indhold Modulet omhandler: Formidlingsstrategiske og litteraturpædagogiske mål og metoder, også i historisk perspektiv Det børnelitterære felt i et formidlingsperspektiv, dvs. børnelitteraturens placering og rolle i forhold til daginstitutioner, uddannelsessystemet fra folkeskole til videregående uddannelse, centre for undervisningsmidler og pædagogiske centraler, på skole- og folkebiblioteker, inden for forlagsverdenen og på bogmarkedet som helhed Det karakteristiske ved de forskellige fagligheder inden for disse områder Formidlingsstrategier i forhold til og inden for forskellige faggrupper inden for det børnelitterære felt Børnelitterær kritik og kritikhistorie Børns medie- og læsevaner. Lærings- og undervisningsformer De gennemgående arbejdsformer på modulet er seminarer, forelæsninger, vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. Eksamensform 2: Faglig (akademisk) artikel efterfulgt af mundtlig eksamination Den faglige (akademiske) artikel kan udarbejdes individuelt eller af indtil tre studerende. Der foretages individuel bedømmelse. Udarbejdes opgaven af en gruppe, øges sideantallet. Den mundtlige eksamen aflægges individuelt. Der foretages individuel bedømmelse. Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS-point) På dette modul arbejder den studerende med litteraturhistoriske og litteraturanalytiske teorier og metoder samt med den formidlingsstrategiske dimension i et bredere samfundsmæssigt perspektiv med henblik på at behandle og formidle en selvvalgt problemstilling i et anvendelses- og praksisrettet perspektiv. Mål Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: gennemføre litteraturhistoriske og/eller tekstanalytiske undersøgelser med formidlingsstrategiske dimensioner i et børnekulturelt og samfundsmæssigt perspektiv diskutere børnelitterære problemstillinger i forhold til nationale og internationale diskussioner og positioner inden for børnelitteraturforskning og -formidling formidle selvstændigt udarbejdet faglig information til formidlere inden for børnelitteratur vurdere og formidle forsknings- og praksisbaseret viden om børnelitteratur. Indhold Modulet omhandler Side 9 af 11

10 udarbejdelse af masterprojekt relateret til et af den studerende valgt miljø, hvor børnelitteratur formidles integrering af analytiske og/eller litteraturhistoriske problemstillinger i forhold til formidling af børnelitteratur aktuel international børnelitteraturforskning børnelitteraturen i et børnekulturelt perspektiv vejledning i akademisk skrivning, herunder metodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger med relation til projektet faglighed og tværfaglige tilgange til børnelitteratur i et handlingsorienteret perspektiv. Lærings- og undervisningsformer Faglig udveksling og diskussioner i forbindelse med undervisning, selvstudium, vejledning, e-learning, undervisning i form af enkelte seminarer, workshops og forelæsninger, I projektet kan indgå et selvstændigt empirisk arbejde af mindre omfang. Masterprojektet rettes mod en udvalgt målgruppe, således at formidlingsaspektet bliver en integreret del af arbejdet. Eksamensform 3: Masterprojektrapport efterfulgt af mundtlig eksamination Masterprojektrapporten kan udarbejdes individuelt eller af indtil tre studerende. Der foretages individuel bedømmelse. Udarbejdes opgaven af en gruppe, øges sideantallet. Den mundtlige eksamen aflægges individuelt. Der foretages individuel bedømmelse. Andre bestemmelser Danmarks Pædagogiske Universitetsskole kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de af studieordningens bestemmelser, der er fastsat af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Klager Universitetets afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Klagen sendes til Universitetets studieadministration. Universitet afgiver en udtalelse som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på en uge. Klagen videresendes til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. Fristen for at indgive klage er to uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Overgangsbestemmelser Studieordningen træder i kraft den 1. september Studieordningen er gældende for studerende, der påbegynder masteruddannelsen i Børnelitteratur den 1. september 2007 eller senere. Studerende, der har påbegyndt masteruddannelsen i Børnelitteratur før den 1. september 2007, bliver overflyttet til nærværende studieordning fra den 1. september 2007 Godkendt af dekanen for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole d. 29. august Side 10 af 11

11 Bilag 1 Vurderingskriterier og begrebsforklaring Udfoldelse af videnskabeligt grundlag Den studerende skal have kompetence på et videnskabeligt grundlag inden for hvert modul efter dets gennemførelse. Det betyder, at den studerende i eksamenssammenhængen skal kunne give en besvarelse, der er kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet. Disse kriterier kan have forskellig vægt afhængigt af om modulet f.eks. primært har teoretisk eller empirisk fokus. At besvarelsen er kritisk betyder, at den studerende behandler fagindholdet problematiserende og formulerer (nye) problemstillinger eller teser. At besvarelsen er systematisk betyder, at den studerende redegør for sin metodes styrker og svagheder, anvender klart definerede begreber konsistent, argumenterer logisk og disponerer det faglige stof. At besvarelsen er teoretisk funderet betyder, at den studerende inddrager relevant teori, der baserer sig på original litteratur (evt. i oversættelse) At besvarelsen er empirisk funderet betyder, at den studerende inddrager relevant empiri, der baserer sig på originalundersøgelser (eksisterende eller egen indsamlet). Udfoldelse af de kompetencebegreber, der bruges i modulernes målbeskrivelser: Demonstrere overblik og indsigt: vise kendskab til det samlede fagområde, som modulet omfatter (bredde), og kunne identificere væsentlige problemstillinger (dybde) inden for fagområdet Analysere: kunne identificere og differentiere elementer i et fagområde Vurdere: kunne begrunde kvaliteten af forskellige udsagn Diskutere: kunne sammenstille elementer i et teoretisk eller praktisk fagområde (syntetisere), vurdere dem i forhold til hinanden og perspektivere resultatet af vurderingen Formulere (f.eks. praksisproblemstillinger, undersøgelsesdesign eller løsningsforslag): kunne beskrive og begrunde hvordan problemstillinger inden for fagområdet kan behandles Formidle: kunne kommunikere fagligt til en bestemt målgruppe Gennemføre: kunne udføre i praksis og begrunde udførelsen (f.eks. en undersøgelse, en evaluering, en vejledning eller en uddannelsesplanlægning) Karakteren gives ud fra en samlet vurdering af, i hvilken udstrækning den studerende i eksamenssituationen er i stand til at demonstrere det videnskabelige grundlag i forhold til modulets krav. Karakteren 12 forudsætter en udtømmende opfyldelse af modulets mål på et kvalificeret videnskabeligt grundlag. Mangler i forhold til målopfyldelse bedømmes som en helhedsvurdering af, om modulets mål er opfyldt og samtidig er af den kvalitet, der fremgår af det videnskabelige grundlag. Stave- og formuleringsevne indgår i helhedsvurderingen. Side 11 af 11