Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer"

Transkript

1 842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne Lidang Kan vi gøre det bedre? Kerneårsagsanalyse og undersøgelse af utilsigtede hændelser får i disse år en stadig mere fremtrædende plads i efteruddannelsen. Hvert tilfælde af cancer colli uteri er med det nuværende screeningstilbud oftest en utilsigtet hændelse. Forfatterne til denne artikel har lavet audit på alle incidente cancertilfælde i en 5-års periode. Artiklen viser, hvor der er forbedringspotentiale og størst risiko for systemfejl som medvirkende årsag til, at sygdommen fik mulighed for at udvikle sig til et invasivt stadie. BIOGRAFI: Lone Kjeld Petersen, overlæge, dr.med., leder af Gynækologisk Onkologisk afsnit, Århus Universitetshospital, Skejby. Marianne Lidang, overlæge ved Patologiafdelingen, Herlev Hospital. Isa Niemann, kursusreservelæge, ph.d., Skejby. Jakob Dinesen, kursusreservelæge, Skejby. Ole Ingemann Hansen, 1. reservelæge, ph.d., Århus Sygehus. Hans Svanholm, ledende overlæge på Patologisk Institut Regionshospitalet Randers. Ulrik Baandrup, professor, Patologisk Institut, Sygehus Vendsyssel/Aalborg Universitet. LONE KJELD PETERSENS ADRESSE: Gynækologisk-obstetrisk Afd. Y, Århus Universitetshospital, Skejby, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N. Screening for livmoderhalskræft har siden 1990 systematisk været et tilbud i de fleste tidligere amter i Danmark og foretages nu i alle regioner. Regelmæssig evaluering af screeningprogrammer er nødvendig for at sikre optimal effektivitet og resurseudnyttelse. Vi har derfor fundet det relevant at gennemgå screeningshistorien på alle patienter i det tidligere Århus Amt, som blev nydiagnosticeret med cervixcancer i perioden Dele af resultaterne har tidligere været publiceret (1). Retrospektiv audit af cancer colli uteri Alle kvinder mellem 23 og 59 år, som var bosiddende i Århus Amt, blev fra 1989 tilbudt screening ved hjælp af en cervixcytologisk prøve hvert tredje år. Kvinderne blev inviteret pr. brev med en rykkerskrivelse efter seks måneder, hvis der ikke på det tidspunkt forelå svar på en cytologiundersøgelse. Der var aftalt faste retningslinjer for håndtering af abnorme cytologiske svar, så kvinder med atypiske celler (nu kaldet ASCUS), koilocytose og let dysplasi (nu kaldet LSIL) primært blev kontrolleret med en ny cytologisk undersøgelse efter et år. Ved fortsatte forandringer samt hos alle kvinder med cytologisk påvist moderat og svær dysplasi, carcinoma in situ,

2 K VALITETSSIKRING 843 adenocarcinoma in situ og manifest carcinoma blev der anbefalet henvisning til gynækologisk speciallæge med henblik på kolposkopi og biopsitagning. Alle patienter med histologisk verificeret cervixcancer i Århus Amt i den pågældende periode blev identificeret via Patobanken. Deres sygehistorie blev kortlagt gennem journalgennemgang med specielt fokus på diagnosen: Var patienten diagnosticeret gennem screeningsprogrammet eller på grund af symptomer, og hvilket stadie var hun diagnosticeret i? Den foregående screeningshistorie blev kortlagt via Patobanken: Hvor mange tidligere smears var taget? Hvornår var der sidst taget smear? Var der reageret adækvat på det cytologiske svar? Patienterne med cervixcancer blev herefter opdelt i fem undergrupper: Underscreening, hvor patienten enten aldrig havde fået taget en cervixcytologisk prøve, eller det var mere end 3½ år siden, der sidst var taget en prøve. Falsk negative, hvor kvinden havde en normal cervixcytologisk prøve inden for de sidste 3½ år. Denne gruppe betragtes som falsk negative, idet man må forvente en diagnose med prækankrose i tidsrummet forud for diagnosen cervix cancer. Abnormt smear og adækvat diagnostik, hvor patienterne på grund af abnormt smear blev henvist til videre diagnostik og behandling i henhold til retningslinjerne. Fejl ved followup omfattede patienter, hvor den cervixcytologiske diagnose indicerede yderligere udredning, men dette blev ikke iværksat. Anden screeningshistorie omfattede patienter, som ikke kunne rubriceres i de førnævnte grupper. Resultater af audit Vi identificerede 286 patienter med cervix cancer i perioden Patienterne var gennemsnitligt 49,5 (23-93) år på diagnosetidspunktet, og 74 (26%) var ældre end 60 år. Aldersfordelingen var karakteristisk med incidenstoppunkter blandt de årige og de årige. Mere end halvdelen (58%) af patienterne blev henvist til udredning på grund af symptomer, mens kun 42% blev henvist på grund af abnormt smear. Det hyppigste symptom (48%) var abnorm vaginalblødning. Kvinder med mikroskopisk sygdom blev næsten udelukkende diagnosticeret ved hjælp af abnormt smear, mens højere stadier og dermed mere udbredt sygdom udelukkende blev henvist med symptomer. Det var karakteristisk, at yngre kvinder primært blev diagnosticeret i forbindelse med screeningsundersøgelser og dermed havde sygdom i et lavt stadie, mens ældre kvinder typisk blev diagnosticeret på symptomer og i et avanceret stadie. Gennemgang af screeningshistorien var fordelt som vist i Boks 1. Blandt de underscreenede (173 patienter) var 42% (74 patienter) ældre end 60 Underscreening i alt 61% (Underscreening og > 60 år 42%) Falsk negative 20% Adækvat diagnose 7% Fejl ved followup 5% Andet 7% Boks 1. Screeningshistorien hos 286 patienter med cancer colli uteri.

3 844 KVALITETSSIKRING En fortsat indsats for at øge deltagerprocenten vil være mest effektiv i relation til fortsat reduktion i antallet af kvinder med cervixcancer. Boks 2. Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen anbefaler, at påvisning af lette celleforandringer (ASCUS, LSIL) ikke udløser henvisning ved første fund. I stedet skal der udføres HPV-test og ageres efter svaret. Hvis HPV-testen er negativ, skal kvinden kontrolleres efter et år, mens positiv HPVtest medfører direkte henvisning til kolposkopi. Ved to konsekutive cytologiske svar med lette celleforandringer henvises uanset HPV-test til videre udredning (3). Boks 3. år på diagnosetidspunktet. Af disse havde 43 aldrig fået taget cervixcytologisk prøve, men to tredjedele af disse havde en alder, hvor de kunne have fået taget minimum et smear. Blandt yngre patienter under 60 år havde 20 ud af 212 aldrig fået taget smear. Gruppen med falsk negative cytologisvar var karakteriseret ved, at 38% havde inflammation i det sidste celleskrab, før diagnosen cervixcancer blev stillet, og 75% af patienterne havde på et tidligere tidspunkt haft inflammation som cytologisk smear-diagnose. I gruppen med adækvat diagnose fandtes lette cytologiske forandringer (atypi, koilocytose eller let dysplasi) hos 42% af patienterne, mens resten havde minimum moderat dysplasi i det smear, som medførte henvisning til videre udredning. Blandt kvinder med abnormt smear og manglende followup var den cytologiske diagnose i 92% af tilfældene atypi, let dysplasi eller koilocytose. I gruppen»andet«var halvdelen af patienterne i dysplasikontrol som oftest efter conus, og de indgik derfor ikke i screeningsprogrammet. Ved en gennemgang af invitationsprocedurerne fandt vi, at 24 ud af 89 patienter, som ikke var inviteret til cervixcytologisk undersøgelse, reelt burde have modtaget en invitation. Hvor kan man forbedre? Det er tydeligt, at majoriteten af cancertilfælde findes blandt de underscreenede, og at sygdommen i denne gruppe er mere avanceret og dermed har dårligere prognose. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om øgning af screeningsintervallet til 65 år synes ud fra vore resultater at være insufficient, idet 22% af patienterne med cervixcancer blev diagnosticeret, efter at de var fyldt 65 år. Af vores undersøgelse fremgår det tydeligt, at de ældre kvinder hyppigst fravælger screening for livmoderhalskræft. Derfor bør tilbuddet om udvidet screening følges op af motiverende tiltag for at bevare de ældre i screeningsprogrammet. Øget opmærksomhed på deltagelse i screeningsundersøgelsen er en opgave for alment praktiserende læger, som kommer i kontakt med disse kvinder i relation til gynækologiske symptomer eller ved kontakter for andre lidelser. En undersøgelse af danske kvinders viden om profylaktiske tiltag mod celleforandringer viste, at majoriteten af de adspurgte kvinder ønskede, at egen læge også på eget initiativ tog emnet op i forbindelse med konsultation (2). Tidlig diagnostik og dermed lokaliseret

4 K VALITETSSIKRING 845 Sundhedsstyrelsens nye tiltag med central kvalitetsovervågning af cervixcancerscreeningen medfører blandt andet audit på hele patientforløbet inklusive genbedømmelse af patologiafdelingernes tidligere bedømmelse af de celleprøver, der normalt er diagnosticeret fem år forud for cancerdiagnosen. Boks 4. Et kommende kvalitetskontrolprogram vil sikre, at alle kvinder i målgruppen for screeningsprogrammet reelt også modtager invitation til dette, samt at alle positive fund i screeningsundersøgelsen følges op, såfremt kvinden ønsker dette. Boks 5. Tilbud om profylaktisk vaccination mod cervixcancer vil med den nuværende vaccinationspolitik først om mange år have en reducerende effekt på antallet af nydiagnosticerede patienter med cervixcancer. Det er derfor vigtigt, at alle sektorer i det danske sundhedsvæsen konstant samarbejder for at optimere screeningen, så vi fortsat reducerer antallet af kvinder, der diagnosticeres og eventuelt dør af livmoderhalskræft. Boks 6. sygdom er i vores undersøgelse forbundet med deltagelse i screeningsprogrammet, mens diagnostik på grund af symptomer er ensbetydende med mere avanceret sygdom og dårligere prognose. Den almene sundhedsstilstand blandt mange kvinder i (80-)års-alderen bør også i disse aldersgrupper motivere tidlig diagnostik af cervixcancer, hvor der er gode muligheder for kurativ behandling. Det faktum, at 20% af kvinderne i vores undersøgelse havde et smear, som var bedømt som normalt inden for tre år, før de fik stillet diagnosen cervixcancer, understreger vigtigheden af udredning af symptomer trods normalt celleskrab. Alle kvinder med nyopstået abnorm vaginalblødning skal derfor fortsat henvises til udredning på speciallægeniveau, medmindre der findes en oplagt årsag, som kan behandles. Selv lettere celleforandringer i smear bør håndteres efter gældende retningslinjer, idet 42% af de kvinder, som fik diagnosen cervixcancer, havde lette celleforandringer som henvisningsårsag. Diagnosen inflammation var hyppigt forbundet med et falsk negativt cytologisvar. Øget fokus på optimal prøvetagning fra livmoderhalsen med opsamling af repræsentativt materiale og høj prøvekvalitet kan muligvis reducere antallet af falsk negative svar. Vi kan i vores undersøgelse ikke se årsagen til den manglende followup på de positive cytologier. Konklusion Vores undersøgelse viser, at øget deltagerprocent og gerne udstrækning af screenings-intervallet til f.eks. 75 år vil være mest effektivt til reduktion af antal pa- Cervixcytologisk undersøgelse er en screeningsundersøgelse. Patienter med symptomer som nyopstået vaginalblødning eller uforklarligt udflåd bør undersøges med gynækologisk undersøgelse og, medmindre der findes en oplagt benign årsag til symptomerne, henvises til speciallæge til udredning. 10% af kvinder < 60 år har aldrig fået taget celleskrab. 61% af kvinder, der diagnosticeres med cervixcancer, er underscreenede. Faktaboks

5 846 KVALITETSSIKRING tienter med cervixcancer. Specielt de ældre kvinder bør motiveres til fortsat screening. Organisatorisk skal screeningsprogrammet fortsat optimeres, så antallet af falsk negative prøver reduceres mest muligt. Alle kvinder, som tilhører målgruppen for screening, skal inviteres til dette, og abnorme cytologiske svar skal håndteres i henhold til nationale guidelines. Kvinder med symptomer bør uændret udredes uanset tidligere normale cervixcytologiske undersøgelser. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Ingemann-Hansen O, Lidang M, Niemann I et al. Screening history of women with cervical cancer: a 6-year study in Aarhus, Denmark. Br J Cancer 2008;98: Petersen LK, Nielsen J, Væsel H et al. Kendskab til humant papillomavirus-relateret sygdom blandt kvinder i almen praksis. Ugeskr Læger 2009;171: Anbef_screen_livmoderhals.pdf

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 bliver opgjort årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske

Læs mere

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra

Læs mere

Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister.

Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Hermed kursuskasse med 15 cases. Der er 8 cervixcytologiske prøver (8 konventionelle

Læs mere

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 %

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 % Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

Teknologi og patientperspektiv

Teknologi og patientperspektiv Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Screening for cervixcancer

Screening for cervixcancer Screening Screening for cervixcancer Succes eller overbehandling? Af Lone Kjeld Petersen Smear er en del af det daglige program i de fleste praksis. Det er en rutineundersøgelse, der sjældent stilles spørgsmålstegn

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 ASC-US og ASC-H Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer i Danmark Pladeepitelcelleforandringer

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning

Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft

Screening for livmoderhalskræft Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2013 19. september 2014 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Konisation øger risikoen for præterm fødsel

Konisation øger risikoen for præterm fødsel Gynækologi Konisation øger risikoen for præterm fødsel Af Lone Kjeld Petersen, Rikke Bek Helmig & Gitte Ørtoft Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Skejby,

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

biografi: marianne lidangs adresse:

biografi: marianne lidangs adresse: Marianne Lidang & Beth Bjerregaard SCREENING FOR CANCER COLLI UTERI 1171 Screening for livmoderhalskræft Er den ny væskebaserede teknik bedre end den konventionelle udstrygningsteknik til præparation af

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 LIVMODERHALSKRÆFT 1391 Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 Beth Bjerregaard & Arbejdsgruppen vedrørende screening for livmoderhalskræft* På trods af, at man har

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,

Læs mere

distribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up

distribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up 15. September 2014/BB Revised 3. november. 2014 (HS) Revised 13. November 2014 (HS) Revised 20. November 2014 (HS) Cervical cytology distribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up 1. Distribution

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011

Høringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011 Dansk Cytologiforening v. formand Dorthe Ejersbo Afdeling for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Høringssvar vedr. screening for livmoderhalskræft 30. maj 2011 Der foreligger overordnet nye veldokumenterede

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2014 Juni 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2007 Anbefalinger Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; screening; livmoderhalskræft

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Den seksuelle og reproduktive sundhed

Den seksuelle og reproduktive sundhed Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Celleforandringer på livmoderhalsen

Celleforandringer på livmoderhalsen Celleforandringer på livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 5 Hvad er årsagen til celleforandringer? 7 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 10 Hvordan udvikler celleforandringer

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2012 28. juni 2013 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2015 Juni 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm,

Læs mere

Screening for cervixcancer hos kvinder over 65 år vil formentlig nedsætte incidensen og mortaliteten

Screening for cervixcancer hos kvinder over 65 år vil formentlig nedsætte incidensen og mortaliteten 2 Screening for cervixcancer hos kvinder over 65 år vil formentlig nedsætte incidensen og mortaliteten,anne Hammer 1, Katrine Fuglsang 1, Kristine Høgsbjerg 2 & Jan Blaakær 1 STATUSARTIKEL 1) Gynækologisk

Læs mere

Forskel i smearhistorik hos kvinder

Forskel i smearhistorik hos kvinder Forskel i smearhistorik hos kvinder Forskel i smearhistorik med hensyn til endocervikale status hos kvinder med og uden cervikalt adenokarcinom Cilierede Cylinder epitelceller 1 Metaplastisk pladeepitel

Læs mere

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - september 2015. Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - september 2015. Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland ScreeningsNyt Region Midtjylland - september 2015 Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Kvalitetssikring af

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2010 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2011 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer ScreeningsNyt Region Midtjylland - marts 2015 Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Status på tarmkræftscreening

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Tværsektoriel audit af henvisninger og epikriser

Tværsektoriel audit af henvisninger og epikriser Tværsektoriel audit af henvisninger og epikriser Nyre-, blære- og livmoderkræftpakkeforløb i Region Midtjylland, 2013 Audit er gennemført af: Praksiskonsulentordningen, Region Midtjylland, Jens M. Rubak,

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Månedens ICPC-nødder (21)

Månedens ICPC-nødder (21) Diagnosekodning Velegnet til praksispersonale og uddannelseslæger Månedens ICPC-nødder (21) Af Marianne Rosendal, Erik Karstoft og Erik Falkø Biografi Marianne Rosendal er tidligere praktiserende læge

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen: Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Sammenfatning Lone Bilde Susanne Reindahl Rasmussen DSI Institut for Sundhedsvæsen Oktober 2006

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere