ScreeningsNyt. Region Midtjylland - september Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland
|
|
- Sven Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ScreeningsNyt Region Midtjylland - september 2015 Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Kvalitetssikring af screeningsundersøgelsen for tarmkræft Kvalitetssikring af screeningsundersøgelsen for brystkræft Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase - pilotrapport Nyt projekt om udvidet åbningstid Status tarmkræftscreening pr. 1. september 2015 Program for Fællesdagen side 3 side 9 Nyt om Livmoderhalskræftscreening side 11 Kvalitetssikring af screeningsundersøgelsen for livmoderhalskræft DKLS årsrapport 2014 Erstatningssager efter uretmæssig framelding Region Midtjylland Afdeling for Folkeundersøgelser
2 Kommentar Kvalitet i kræftscreeningsprogrammer Kvalitet er mange ting. Ved systematisk screening for kræft hænger kvalitet blandt andet sammen med laboratoriernes håndtering af den enkelte undersøgelse eller prøve. Dette arbejde er en krumtap for at sikre borgerne høj kvalitet og sikkerhed af de prøvesvar, som kommer ud af en kræftscreeningsundersøgelse. I dette nummer af ScreeningsNyt sætter vi særligt fokus på, hvordan det sikres, at kvaliteten i det daglige arbejde med håndtering af screeningsprøverne er i top. Vi har bedt Afdeling for Folkeundersøgelsers vigtige samarbejdspartnere Nete Hornung (side 3), Anders Lernevall (side 9) og Hans Svanholm (side 11) om at fortælle, hvordan kvaliteten sikres på hver deres områder. Indlæggene gennemgår på bedste vis den omhyggelighed og det engagement, der er baggrunden for, at borgerne sikres korrekte prøvesvar, når de deltager i screening for kræft i Region Midtjylland. God læselyst! Berit Andersen, ledende overlæge, Afdeling for Folkeundersøgelser 2
3 Tarmkræftscreening Kvalitetssikring af screeningsundersøgelsen for tarmkræft Af Nete Hornung, ledende overlæge, Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Randers Da tarmkræftscreening skulle indføres i Danmark i 2014 blev Klinisk Biokemisk Afdeling på Regionshospitalet Randers valgt som det laboratorium, der skulle undersøge afføringsprøverne i Region Midtjylland. De øvrige regioner udpegede laboratorier i hhv. Frederikshavn, Vejle, Næstved og Gentofte til at stå for screeningsundersøgelserne. Screeningen foregår ved at teste for blod i afføringen, og til det formål skulle der indkøbes analyseudstyr til de fem laboratorier. For at finde det bedste udstyr gik fagfolk fra de fem laboratorier sammen under ledelse af Danske Regioner og stillede nogle kvalitetsmæssige krav til udstyret. Eksempelvis skulle udstyret: I Region Midtjylland er der i gennemsnit ca prøver hver måned, der screenes for tarmkræft. Selve undersøgelsen er en immunologisk metode, hvor der tilsættes reagens (antistof) til afføringsprøven. Det blod, der måtte være i prøven, bindes til antistoffet, og mængden af antistof-blodkomplekser kan måles. Jo flere komplekser, jo mere blod er der i prøven. Metoden er en forbedring sammenlignet med en tidligere anvendt metode til undersøgelse for blod i afføringen. Med den tidligere metode skulle testen dels udføres tre dage i træk, og dels var der flere restriktioner på kosten forud for undersøgelsen. Hvis der findes blod i afføringen, er det som regel så små mængder, at det ikke kan ses med det blotte øje. Alligevel kan det være det eneste tegn på kræft eller forstadier til kræft. Være driftssikkert og enkelt at betjene Kunne måle korrekt og præcist Være fuldt automatiseret og kunne analysere mange prøver i timen Være undersøgt til lignende brug i andre lande. QC-Sensor DIANA, som anvendes til analysering for blod i afføringen i tarmkræftscreeningsprogrammet. Ud fra disse blev instrumentet QC-Sensor DIANA indkøbt. Det er et fuldautomatisk udstyr, som er undersøgt i større studier, hvor instrumentet er fundet anvendeligt til analysering for blod i afføringen i stor skala. Fortsættes på næste side 3
4 TARMKRÆFTSCREENING Kvaliteten af screeningsundersøgelsen for tarmkræft sikres ved: Oplæring af bioanalytikere: De bioanalytikere, der betjener instrumentet QC-Sensor DIANA, er oplært og godkendt til at analysere prøverne. Oplæringen er sket dels ved undervisning udført af særligt oplært personale og dels ved foredrag afholdt af leverandøren. Daglig kvalitetskontrol: Kontrollerne skal give et bestemt resultat, og der bliver løbende holdt øje med, hvordan kontrolresultaterne ser ud. Før dagens kontrolresultater er godkendt, kan der ikke analyseres prøver fra borgere. Ekstern kvalitetskontrol: Den eksterne kvalitetskontrol er nogle mere specielle prøver, der sendes ud til alle screeningslaboratorier i landet (og i Norge og Sverige). Prøverne produceres i Danmark på Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring og indeholder et bestemt niveau af blod. De bruges til at sammenligne laboratorierne imellem. Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring udsender seks prøver hver 3. måned, og det er mindst lige så vigtigt som den daglige kvalitetskontrol, idet de sikrer, at alle laboratorier måler ens og kan finde det samme resultat på en given prøve. Svartidskontrol: Det er en kvalitetskontrol, som skal vise, om laboratorierne overholder svartiden. Løbende overvågning: Der fortages en overvågning af antallet af prøver med resultater større end 100 μg/l (prøven er positiv for blod). Tværregional overvågning: Tarmkræftscreeningen og måling af blod i afføringen har fordret et tæt samarbejde mellem de fem laboratorier, som udfører analyserne. Det er vigtigt, at undersøgelsen foregår på nøjagtig samme måde i hele landet, så chancen for, at tarmkræft i tidligt stadie opdages, er den samme ligegyldigt, hvor borgeren bor. Det tværregionale samarbejde har været en hjørnesten i etableringsfasen og nu også i den løbende drift hele tiden med henblik på at sikre den bedste analysekvalitet i hele landet. I Region Midtjylland er der i øjeblikket kun én QC-Sensor DIANA, men der skal indkøbes yderligere ét instrument, når tarmkræftscreeningsprogrammet er fuldt implementeret. For altid at kunne overholde svartiden er det derfor nødvendigt med backup andet sted, hvis instrumentet af én eller anden grund er ude af drift. Region Midtjylland har backup-aftale med Region Nordjylland. 4
5 TARMKRÆFTSCREENING Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase - pilotrapport I maj 2015 udgav Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase (DTS) en pilotrapport, der indeholder resultatet af en journalaudit og opgørelse af fem ud af ti opstillede kvalitetsindikatorer for perioden marts-maj Alle regioner gennemførte i december 2014 audit på udvalgte journaler for borgere, der har været til koloskopi efter positiv screeningstest. På den baggrund foretog DTS en validering af de indberettede koder i Landspatientregistret (LPR). Stikprøven viste, at der manglede SKS-koder i LPR for alle aspekter af screeningsforløbet. Samtidig blev der i Patologidatabanken gennemført en validering af data, som viste, at data også her var mangelfulde. DTS kan ikke endnu fastslå, om de manglende data skyldes manglende kodning eller fejl i overførsel af data fra regionerne til LPR. DTS opgørelse af kvalitetsindikatorer viser, at alle regioner har opnået en acceptabel deltagerprocent og andel af positive prøver i perioden. Omvendt ligger f.eks. andelen af borgere med positiv screeningstest, der gennemfører en koloskopi, under den acceptable standard. Årsagen til, at ikke alle kvalitetsstandarder er opfyldt, skyldes med stor sandsynlighed et utilstrækkeligt datagrundlag. Sammenlignet med hele landet ligger Region Midtjylland rimeligt, men der skal fortsat være særlig fokus på forbedring af kvalitet og kodning. DTS Pilotrapport 2014 kan læses her DTS Pilotrapport 2014 med bemærkninger fra Afdeling for Folkeundersøgelser (Opgørelse af fem ud af ti opstillede kvalitetsindikatorer for invitationer udsendt i perioden til ) Indikator Standard Acceptabelt Ønskeligt Hele landet Region Midtjylland Afdeling for Folkeundersøgelsers bemærkninger 1 Deltagerprocent Andel af borgere, der har indsendt afføringsprøve inden for 3 mdr. efter invitationstidspunkt, ud af alle inviterede borgere. >45 % >65 % 58 % 60 % Standard overholdt på acceptabelt niveau. 2 Positivrate Andel af positive afføringsprøver ud af alle analyserede afføringsprøver indsendt inden for 3 mdr. efter invitationstidspunkt. 3 Compliance koloskopi/ct-kolografi >5,4 % <8,0 % 6,9 % 6,8 % Standarden er overholdt. Andel af borgere med positiv afføringsprøve, som er koloskoperet eller har fået en CT-kolografi inden for 6 uger efter, der forelå en positiv prøve, ud af alle borgere med positiv afføringsprøve. >85 % >95 % 84 % 87 % Standard overholdt på acceptabelt niveau. 4 Komplet koloskopi Andel af borgere med komplet initial-koloskopi ud af alle initial-koloskopier inden for seks uger efter, der forelå en positiv afføringsprøve. 5 Fund af tarmkræft Andel af borgere, der har fået konstateret tarmkræft, ud af alle borgere, som har fået lavet en screeningsafledt koloskopi eller CT-kolografi. >90 % >95 % >6 % >9 % 88 % 86 % Ej overholdt standard. Ej opgjort Ej opgjort Ej opgjort Fortsættes på næste side 5
6 TARMKRÆFTSCREENING Indikator Standard Acceptabelt Ønskeligt Hele landet Region Midtjylland Afdeling for Folkeundersøgelsers bemærkninger 6 Fund af tarmkræft i tidlige stadier Andel af borgere, der er opereret og diagnosticeret med tarmkræft i tidligt stadig, ud af alle borgere, der er opereret og diagnosticeret med tarmkræft i alle stadier. >75 % Ej opgjort Ej opgjort Ej opgjort 7 Fund af mellem- og højrisiko adenomer Andel af borgere, der har fået konstateret mellemeller højrisiko adenomer, ud af alle koloskoperede borgere. >42 % Ej opgjort Ej opgjort Ej opgjort 8 Fjernede polypper Andel af polypper, der er sendt til histopatologisk undersøgelse, ud af alle identificerede polypper ved koloskopi. 9 Komplikationer ved koloskopi >85 % >90 % Ej opgjort Ej opgjort Ej opgjort Andel af borgere med alvorlige komplikationer efter initial-koloskopi ud af alle borgere, der har fået foretaget en initial-koloskopi på baggrund af en positiv afføringsprøve. <0,6 % 0,05 % Ej opgjort Ej opgjort for regionerne 10 High grade neoplasi adenomer Andel high grade neoplasi adenomer ud af alle adenomer, der er sendt til histopatologisk undersøgelse. <10 % Ej opgjort Ej opgjort Ej opgjort 6
7 TARMKRÆFTSCREENING Status tarmkræftscreening pr. 1. september 2015 Region Midtjylland skal i 2015 invitere ca borgere i alderen år til at deltage i screeningsprogrammet for tarmkræft, for at antallet af invitationer fordeles jævnt over den resterende del af første screeningsrunde ( ). Pr. 1. september 2015 er der udsendt ca invitationer, hvilket svarer til 67 % af det forventede antal udsendte invitationer i Af de borgere, der har fået en invitation i perioden fra marts 2014 til og med juni 2015, har 65 % indsendt en afførinsprøve. Af de indsendte prøver var ca. 6,5 % positive. I samme periode var deltagerprcenten 69 % for kvinder og 61 % for mænd. Kvinder deltager dermed i højere grad i screeningsprogrammet end mænd. Samtidig er andelen af positive prøver forsat højere for mænd end for kvinder. Mænd har en positivrate på 7,9 %, og kvinder har en positivrate på 5,4 %. Forventningen inden programmets start var, at kun 5,3 % af de indsendte prøver ville være positive. Tarmkræftscreening status pr. 1. september 2015 Antal udsendte invitationer Deltagerprocent* Alle 65 % Kvinder 69 % Mænd 61 % Fordeling af analyseresultater Andel positive prøver 6,5 % Andel negative prøver 92,9 % Andel uegnede prøver 0,6 % Kønsfordeling positive prøver Kvinder 5,4 % Mænd 7,9 % 7
8 TARMKRÆFTSCREENING Fokus på korrekt registrering ved koloskopier De registrerede koder ved en koloskopi anvendes bl.a. til at fastslå borgerens videre forløb i tarmkræftscreeningsprogrammet. For at øge fokus på korrekt kodning samt registrering af data til kvalitetsmonitorering har Afdeling for Folkeundersøgelser iværksat en række tiltag. I samarbejde med klinikchef Thomas Møller Jensen fra Hospitalsenheden Horsens vil Afdeling for Folkeundersøgelser bl.a. holde oplæg for koloskopører og assisterende personale om arbejdsgangene i tarmkræftscreeningsprogrammet og vigtigheden af korrekt registrering. Målet er at øge kendskabet til registreringsprincipperne og anvendelse af data. Regional efteruddannelse af koloskopører I april 2015 deltog 12 koloskopører fra Region Midtjylland i første del af et efteruddannelsesforløb for koloskopører, som er udviklet efter engelsk koncept, og hvor underviserne ligeledes er engelske eksperter på området. Efteruddannelsen blev gennemført med stor succes af 12 koloskopører første gang i Herfra blev fire koloskopører udvalgt til at specialisere sig yderligere, så de senere kan undervise efter det engelske koncept. Regionen arbejder i øjeblikket på at etablere et efteruddannelsesforløb for koloskopører, som klinikchef Thomas Møller Jensen, Hospitalsenheden Horsens, skal koordinere, og hvor de fire udvalgte koloskopører skal undervise. Status på kvalitetsmonitorering af koloskopier Den regionale supplerende kvalitetsmonitorering af koloskopier skal gøre det muligt at måle kvaliteten af koloskopier på såvel regionalt og afdelingsniveau som på koloskopørniveau. Afdeling for Folkeundersøgelser er tovholder på opgaven, men arbejder tæt sammen med en arbejdsgruppe bestående af koloskopører fra regionen. Status på kvalitetsmonitoreringen er, at der ud fra en række fastsatte målepunkter er udviklet en prototype til en rapportfunktion til brug i BI-portalen. Når rapporten er blevet evalueret og tilrettet, er det hensigten, at den både skal bruges som ledelsesredskab, men også som arbejds- og uddannelsesredskab for den enkelte koloskopør. 8
9 Brystkræftscreening Kvalitetssikring af screeningsundersøgelsen for brystkræft I Danmark tilbydes alle kvinder mellem år en screeningsundersøgelse for brystkræft hvert 2. år. Screeningsundersøgelsen består af en røntgenundersøgelse af brystet (mammografi). Det foregår i en af regionens fem screeningsenheder, som udelukkende varetager denne opgave. Derefter granskes billederne for tegn på brystkræft. Af Anders Lernevall, overlæge, ansvarlig for mammografiundersøgelserne i Region Midtjylland Kvaliteten af screeningsundersøgelsen for brystkræft sikres ved: Uddannelsesbaggrund for personale: Screeningsmammografi bliver foretaget af screeningsassistenter, som er specialuddannede sosu-assistenter, eller af radiografer uddannet i mammografi. Røntgenudstyr til screening: Mammomaterne er røntgenapparater, som er specielt designet til undersøgelse af brystvæv mhp. screening, og kan dagligt tage et stort volumen af billeder. Sygehusfysikere foretager løbende kvalitetskontrol af udstyret. Specialuddannede radiologer: Mammografibillederne bliver udelukkende gransket af speciallæger i radiologi, som er efteruddannet i mammaradiologi. Speciallægerne skal også have gennemført et startforløb i screening. I startforløbet test-gransker speciallægerne billeder, som de etablerede mammaradiologer også har gransket. Resultaterne vurderes løbende af den ansvarlige overlæge, som godkender speciallægen til granskning, når speciallægen har opnået niveauet til det. Det tager typisk et halvt år. International standard: I Region Midtjylland skal alle mammaradiologer, der er tilknyttet screeningsprogrammet, årligt granske minimum 5000 billedsæt. Standarden stammer fra de europæiske anbefalinger på området. Dobbeltgranskning og konsensus: I Region Midtjylland granskes månedligt ca mammografibilledsæt. Alle billedsæt bliver gransket af to mammaradiologer uafhængigt af hinanden. Når 1. og 2. gransker er uenige om resultatet, afholdes konsensus om mammografibillederne, og det fastsættes, om kvinden skal genindkaldes til yderligere undersøgelse. Fortsættes på næste side 9
10 BRYSTKRÆFTSCREENING Kvalitetssikringsværktøj på vej: Der arbejdes på at indføre et mammaradiologisk selvevalueringsværktøj i Region Midtjylland, som kan højne kvaliteten af granskningen. Systemet hedder PERFORMS og er i øjeblikket ved at blive testet. Intern audit: For at sikre god kvalitet af mammografibillederne, bliver der i Region Midtjylland gennemført intern audit hvert halve år, hvor billeder fra regionens screeningsenheder vurderes. Audit anvender PGMU, som er et internationalt kvalitetsmonitoreringssystem, der står for kvalitetskategorierne: Perfekt, God, Middelmådig og Utilstrækkelig. Ekstern kvalitetssikring: Danske Regioner har nedsat en national styregruppe for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening DKMS, der siden 2009 årligt har udgivet en rapport med status for kvalitetssikringsarbejdet. Styregruppen for DKMS overvåger på nationalt niveau kvalitetssikringsarbejdet. Nyt projekt om udvidet åbningstid Afdeling for Folkeundersøgelser har igangsat et nyt projekt med det formål at øge deltagerprocenten i brystkræftscreeningsprogrammet. I projektet får kvinderne en tid til screeningsmammografi mellem kl og 15.00, men de gøres samtidig opmærksom på, at det er muligt at blive screenet for brystkræft på udvalgte dage fra kl til Et randomiseret studie fra England har vist, at netop denne invitationsprocedure gav en højere deltagelse i brystkræftscreeningsprogrammet. Forventningen er derfor, at flere kvinder i Region Midtjylland vil deltage i brystkræftscreening, når den nye bookingmetode anvendes. Program for Fællesdagen Fællesdagen for screeningsassistenter og Afdeling for Folkeundersøgelser afholdes i år den 17. september 2015 fra kl på Patienthotellet i Viborg. Programmet for dagen er sammensat med følgende punkter: Indledning Status for brystkræftscreening i Region Midtjylland Oplæg fra screeningsenhederne DKMS og resultaterne fra 3. screeningsrunde Ergonomi i screeningsenhederne Stråledosis ved mammografi IT i screeningsprogrammet Bliv undersøgt mellem kl og Passer din tid dig ikke? Vi har tider mellem kl og på udvalgte dage. Du kan ændre din tid til brystkræftscreening på Du kan også få en ny tid ved at kontakte Afdeling for Folkeundersøgelser. Telefon hverdage mellem kl Region Midtjylland Afdeling for Folkeundersøgelser Skovlyvej Randers NØ 10
11 Livmoderhalskræftscreening Kvalitetssikring af screeningsundersøgelsen for livmoderhalskræft Alle kvinder i Danmark mellem år bliver tilbudt at deltage i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Kvinder i alderen inviteres til gynækologisk undersøgelse ved egen læge hvert 3. år, mens kvinder i alderen inviteres hvert 5. år. Ved den gynækologiske undersøgelse tages en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste. Celleprøven sendes herefter til undersøgelse for celleforandringer på Patologisk Institut, Regionshospitalet Randers. Af Hans Svanholm, overlæge, Patologisk Institut, Regionshospitalet Randers Kvaliteten af screeningsundersøgelsen for livmoderhalskræft sikres ved: Stort volumen: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en patologiafdeling skal undersøge mindst celleprøver årligt. I Region Midtjylland er præparering og undersøgelse af alle celleprøver fra livmoderhalsen samlet på Patologisk Institut, Regionshospitalet Randers. Her bliver ca celleprøver fra hele regionen undersøgt årligt. Væskebaseret cytologi: I Region Midtjylland tages alle celleprøver fra livmoderhalsen som væskebaseret cytologi, der generelt giver bedre kvalitet af celleprøverne sammenlignet med de tidligere anvendte konventionelle udstrygningsprøver. Specialiserede cytobioanalytikere: Cytobioanalytikerne, der undersøger celleprøven, er alle uddannede bioanalytikere og har gennemgået en supplerende 2-årig oplæring i undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen. Uddannelsen afsluttes med en europæisk godkendt eksamen kaldet QUATE. Dobbeltundersøgelse af alle celleprøver: Alle celleprøver undersøges først af en computer, der markerer de ti værste forandringer. Celleprøverne bliver derefter undersøgt af en cytobioanalytiker, som i lysmikroskop først undersøger de ti computermarkerede forandringer. Er de alle normale, klassificeres prøven som normal, men er der den mindste afvigelse, mikroskoperes hele celleprøven. Fortsættes på næste side 11
12 LIVMODERHALSKRÆFTSCREENING HPV-test ved ASCUS og udvalgte kontroller: Når der i celleprøven første gang påvises ASCUS (atypiske / usikre celleforandringer), laver Patologisk Institut en HPVtest. Er HPV-testen negativ, kan kvinden med ASCUS returneres til det almindelige screeningsprogram. Også ved 6-måneders kontrol efter tidligere keglesnit laves både lysmikroskopisk undersøgelse og HPV-test, så det kun er kvinder med normale celler og uden HPV, der bliver returneret til det normale screeningsprogram. Patologer med ekspertfunktion: Alle celleprøver med svært abnorme celler samt vanskelige celleprøver, vurderes også af speciallæger i patologisk anatomi og cytologi med særlig erfaring og interesse i cervixcytologi. Intern kvalitetssikring: Når svære celleforandringer påvises i en celleprøve findes eventuelt tidligere normale prøver frem fra arkivet til revurdering. Eventuelt afvigende resultater noteres til internt brug. Ekstern kvalitetssikring: Danske Regioner har nedsat en national styregruppe for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening DKLS, der siden 2009 årligt har udgivet en rapport med status for kvalitetssikringsarbejdet. Regionalt overvåges kvalitetssikringsarbejdet i Region Midtjylland af en regional følgegruppe for livmoderhalskræftscreening, som mødes og gør status 1-2 gange årligt. DKLS årsrapport 2014 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) offentliggjorde den 3. juli 2015 årsrapport vedrørende livmoderhalskræftscreeningsprogrammet i DKLS årsrapporten har til formål at beskrive kvaliteten af livmoderhalskræftscreeningsprogrammet. I nedenstående tabel fremgår indikatorer med tilhørende standarder på landsplan og for Region Midtjylland med Afdeling for Folkeundersøgelsers bemærkninger. DKLS årsrapport 2014 kan læses her DKLS årsrapport 2014 med bemærkninger fra Afdeling for Folkeundersøgelser 1 Kapacitet Indikator Antal årlige smear-undersøgelser pr. patologiafdeling. Standard Audit ved påvisning af livmoderhalskræft: I Region Midt får alle tilfælde med livmoderhalskræft lavet audit af forløbet frem til diagnosen, og samtlige tilfælde rubriceres og gennemgås herefter af den regionale følgegruppe for livmoderhalskræftscreening. Landsresultat Resultat for RM 2014 Resultat for RM 2013 Afdeling for Folkeundersøgelsers bemærkninger > Opgøres ikke på landsplan. 8 ud af 10 patologiafdelinger har analyseret celleprøver hele året og heraf opfylder fem standarden. Fra den 1. august 2014 undersøges alle screeningsprøver fra RM på Patologisk Institut i Randers, som undersøgte prøver i Fortsættes på næste side 12
13 LIVMODERHALSKRÆFTSCREENING Indikator 2 Deltagelse 2D. Andelen af kvinder, der får taget celleprøve fra livmoderhalsen indenfor 365 dage efter invitation til screening. Standard Landsresultat Resultat for RM 2014 Resultat for RM 2013 Afdeling for Folkeundersøgelsers bemærkninger >75 % 64,1 % 64,4 % 69,8 % Tal fra Uændret manglende opfyldelse af standarden. SST har fokus på denne indikator og opfordrer regionerne til at igangsætte tiltag til bedring af deltagelse. AF undersøger i et igangværende ph.d.-projekt effekten af at udsende et HPV-testkit i stedet for 2. erindringsbrev. 3 Prøvekvalitet Andelen af uegnede celleprøver ud af alle celleprøver. <1,5 % 1,7 % 2,3 % 1,9 % Standarden er ikke opfyldt, hvilket sandsynligvis skyldes kodepraksis i RM. 4 Diagnostisk kvalitet 4A. Diagnostisk sensitivitet. >70 % 66,9 % 73,8 % 71,7 % Standarden er opfyldt. 4B. Diagnostisk specificitet. >95 % 95,3 % 94,3 % 94,6 % Standarden er kun næsten opfyldt. Dette kan bl.a. hænge sammen med det gode resultat for indikator 4A. 5 Svartid Andelen af celleprøver, hvor undersøgelsesresultatet afsendes 10 hverdage efter modtagelsesdagen ud af alle celleprøver. 6 HPV-test Andelen af kvinder >30 år, hvor celleprøven viser ASCUS, som har fået foretaget supplerende HPVtest ud af alle kvinder >30 år, hvor celleprøven viser ASCUS. 7 Dækningsgrad Andelen af undersøgte kvinder ud af alle kvinder i alderen år. 8 Opfølgning Andelen af abnorme eller uegnede celleprøver, som ikke er fulgt op jf. patologisvarets anbefalinger for opfølgning, ud af alle abnorme eller uegnede celleprøver. 9 Antal tilfælde af livmoderhalskræft 9A. Antal nydiagnosticerede tilfælde pr. år. >95 % 87,1 % 83,6 % 89,1 % Standarden er ikke opfyldt. AF opgør løbende svartider for Patologisk Institut, Randers med henblik på fremadrettet at opfylde målsætningen. >95 % 96,4 % 96,8 % 97,3 % Standarden er opfyldt. >85 % 75,6 % 76,3 % 75,9 % Uændret manglende opfyldelse af standarden. Se også indikator 2. <2 % 15,9 % 12,1 % 15,3 % Stadig manglende opfyldelse af standarden, men der ses forbedringer, og der arbejdes fortsat på at bedre problemstillingen. Det forventes, at der i 2016 indføres direkte brevsvar til kvinder, hvilket jf. resultater fra et ph.d.-projekt i RM vil forbedre korrekt opfølgning. < Tal fra Inkluderer alle aldersgrupper og er dermed ikke begrænset til kvinder i screeningspopulationen (23-64 år) 9B. Incidensraten af livmoderhalskræft over de seneste 5 år. 9C. Audit ved nydiagnosticeret livmoderhalskræft <13,9 13,3 11,8 9,9 Tal fra Inkluderer alle aldersgrupper og er dermed ikke begrænset til kvinder i screeningspopulationen (23-64 år) >95 % 61,1 % 76,4 % 88,3 % Standarden er ikke opfyldt. Data er ikke indberettet ens i regionerne og dermed er indikatoren ikke afrapporteret korrekt. Problemet forventes løst, så indikatoren er retvisende i næste årsrapport. 13
14 LIVMODERHALSKRÆFTSCREENING Erstatningssager efter uretmæssig framelding I efteråret 2013 vurderede Afdeling for Folkeundersøgelser, at nogle kvinder var uretmæssigt frameldt screeningsprogrammet for livmoderhalskræft i årene 1981 til Frameldingen skyldtes en IT-fejl og omfattede ca kvinder i Region Midtjylland. Afdeling for Folkeundersøgelser udsendte brev til de berørte kvinder, hvor frameldingen kunne have forsinket diagnosticering af livmoderhalskræft og kunne have haft en behandlingsmæssig konsekvens. I brevet blev kvinderne oplyst om muligheden for at søge erstatning. Der er indkommet i alt 86 anmeldelser til Patienterstatningen. Heraf har 20 kvinder fået udbetalt erstatning i beløbsstørrelser fra kr. til kr. Audit af livmoderhalskræftscreening i 2014 Den faglige følgegruppe for livmoderhalskræftscreening i Region Midtjylland har gennemført den årlige audit af diagnosticerede tilfælde af livmoderhalskræft i regionen i I alt 77 kvinder i Region Midtjylland fik stillet diagnosen livmoderhalskræft i Heraf var 66 kvinder inden for screeningspopulationen. Ved gennemgang af de 66 kvinders forløb viste det sig, at 39 af dem ikke var blevet undersøgt i sidste screeningsrunde. Dermed er kvinder, som ikke deltager i screeningsprogrammet, overrepræsenteret blandt de, der udvikler livmoderhalskræft. 14
15 På tværs Status for digital post i screeningsprogrammerne Ni ud af ti borgere i Danmark kan i dag modtage indkaldelse til undersøgelse eller behandling på hospitalet i deres digitale postkasse. I løbet af 2016 vil borgere i Region Midtjylland også kunne modtage invitationer, påmindelser og svar vedrørende screening for livmoderhalskræft og brystkræft som digital post. I alt drejer det sig årligt om ca forsendelser, som i løbet af 2016 vil kunne udsendes digitalt. Digitaliseringen af forsendelserne i screeningsprogrammerne betyder, at den borgerrettede kommunikation vil være digitaliseret i alle tre screeningsprogrammer. I tarmkræftscreeningsprogrammet er der udsendt digital post siden programmets start. Status for fællesregional procedure for framelding En fællesregional koordinationsgruppe nedsat af regionernes sundhedsdirektørkreds har fået til opgave at stå for implementering af fællesregionale procedurer for håndtering af frameldinger i de tre kræftscreeningsprogrammer. Koordinationsgruppen har foreløbigt indhentet tilbud vedr. kvittering for permanent framelding, som regionernes sundhedsdirektørkreds tager stilling til i september Registrering af framelding og logning af årsag til framelding kan være med til at forebygge fejl. Formålet er bl.a. at sikre, at ingen borgere frameldes uretmæssigt fra screeningsprogrammerne. Servicemål om ventetid ved telefoniske henvendelser For at sikre god service til borgere, der telefonisk henvender sig til Afdeling for Folkeundersøgelser, har afdelingen fastsat servicemål om ventetid ved telefoniske henvendelser. Servicemålet er, at minimum 90 % af de betjente borgere, som henvender sig telefonisk til afdelingen, skal være igennem til en medarbejder inden for fire minutters ventetid. En opgørelse over ventetid ved telefoniske henvendelser for august 2015 viser, at 95 % af de i alt 2598 betjente borgere var igennem til en medarbejder inden for fire minutter. Opgørelsen viser desuden, at 69 % af telefonhenvendelserne blev besvaret inden for ét minut. Telefoniske henvendelser om kræftscreening Afdeling for Folkeundersøgelser håndterer hver måned omkring 3000 telefoniske henvendelser fra borgere om kræftscreening. For at afdække det nærmere indhold af henvendelserne har afdelingen registreret og kategoriseret dem i en periode på to måneder. Formålet med dataindsamlingen er at identificere indsatsområder, som kan højne kvaliteten af kræftscreeningsprogrammerne, og afdelingen skal nu i gang med at analysere data. 15
16 Kontakt Afdeling for Folkeundersøgelser Afdeling for Folkeundersøgelser planlægger, koordinerer og administrerer screening for kræft i Region Midtjylland. Opgaven består bl.a. i at sende invitationer, ombooke tider, udsende svar og medvirke til at sikre kvalitet og udvikling af screeningsprogrammerne. Afdelingen ledes af Berit Andersen, ledende overlæge, lektor, ph. d. Se ansatte i Afdeling for Folkeundersøgelser her Afdeling for Folkeundersøgelser Regionshospitalet Randers Skovlyvej 1, indgang 11, 2. sal 8930 Randers NØ Tlf folkeundersoegelser@rm.dk (Borger) (Fagperson) 16
ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer
ScreeningsNyt Region Midtjylland - marts 2015 Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Status på tarmkræftscreening
Læs mereScreeningsNyt Region Midtjylland - januar 2018
ScreeningsNyt Region Midtjylland - januar 2018 Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Ny invitationsalgoritme i tarmkræftscreeningsprogrammet Bekymring for brystkræft ved screeningsdeltagelse
Læs mereStatus på screeningsprogrammer
Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Direkte +4529630195 mona.buss@rn.dk 22. november 2016 NOTAT Status på screeningsprogrammer På landsplan findes tre kræftscreeningsprogrammer livmoderhalskræft,
Læs mereScreeningsNyt Nr. 09 - December 2014
ScreeningsNyt Nr. 09 - December 2014 Nyhedsbrev om kræftscreening i Region Midtjylland Tarmkræftscreening Status på tarmkræftscreening i Region Midtjylland Første runde af koloskopørefteruddannelse er
Læs mereScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010
ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt er i luften! Afdeling for Folkeundersøgelser har besluttet at udgive et nyhedsbrev med information om kræftscreeningsprogrammerne i Region Midtjylland.
Læs mereScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012
Ny hjemmeside ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 www.kraeftscreening.rm.dk Brystkræftscreening Livmoderhalskræftscreening Tarmkræftscreening Kvinder mellem 50 og 69 år, bliver hvert andet år inviteret
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2013 19. september 2014 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet
Læs mereStyregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening
Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft
Læs mereScreeningsNyt Region Midtjylland - jubilæumsudgave - februar 2017
ScreeningsNyt Region Midtjylland - jubilæumsudgave - februar 2017 TAGDIGTID Oplysningskampagne om screening for livmoderhalskræft Nyt om Screening Nyt om Tarmkræftscreening Program for jubilæumssymposium
Læs mereMøde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft
R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2014 Juni 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereEtablering og drift af akademi for efteruddannelse af koloskopører
Etablering og drift af akademi for efteruddannelse af koloskopører Baggrund Med vedtagelse af Region Midtjyllands budget for 2014 blev det af Regionsrådet besluttet, at regionens koloskopører skal tilbydes
Læs mereWEB-OMBOOKING. ScreeningsNyt. Nyhedsbrev med information om kræft-screeningsprogrammerne i Region Midtjylland. Nyt om Brystkræftscreening side 2
ScreeningsNyt Nr. 02 - Marts 2011 WEB-OMBOOKING ScreeningsNyt Nyhedsbrev med information om kræft-screeningsprogrammerne i Region Midtjylland Nyt om side 1 Nyt om side 2 Regionshospitalet Randers Afdeling
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2015 Juni 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm,
Læs mereStyregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening
Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2011 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft
Læs mereStyregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening
Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2010 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft
Læs mereScreeningsNyt Nr. 06 - december 2012
ScreeningsNyt Nr. 06 - december 2012 Nyhedsbrev med information om kræftscreeningsprogrammerne i Region Midtjylland Nyt om tarmkræftscreening side 2-4 Nyt om Brystkræftscreening side 5-6 Nyt om Livmoderhalskræftscreening
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2016
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2016 Juni 2017 Version 6, 29-06-2017 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS)
Læs mereScreeningsNyt. Region Midtjylland - januar Nyt om. associerede risikofaktorer. Forskning i Afdeling for Folkeundersøgelser
ScreeningsNyt Region Midtjylland - januar 2016 Nyt om FORSKNING Omtale af udvalgte publikationer i 2015 Hvordan foretrækker borgere med kort uddannelse at blive informeret om screening for tarmkræft? Screeningsadfærd
Læs mereHøringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011
Dansk Cytologiforening v. formand Dorthe Ejersbo Afdeling for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Høringssvar vedr. screening for livmoderhalskræft 30. maj 2011 Der foreligger overordnet nye veldokumenterede
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2012 28. juni 2013 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning
Læs mereStatusnotat Den nationale uddannelse til koloskoperende sygeplejerske
Statusnotat Den nationale uddannelse til koloskoperende sygeplejerske Grundlag og formål Sundhedsdirektørkredsen under Danske Regioner besluttede primo 2012 at etablere en landsdækkende uddannelse til
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 bliver opgjort årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereScreening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved
Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området
Læs mereScreeningsNyt Nr. 08 - Juli 2014
ScreeningsNyt Nr. 08 - Juli 2014 Nyhedsbrev om kræftscreening i Region Midtjylland Screening for tarmkræft er i gang Alle danskere i alderen 50 til 74 år vil i perioden fra 1. marts 2014 til 31. december
Læs mereOrientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Notat Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Orientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland Baggrund Tarmkræftscreeningsprogrammet
Læs mereDansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014. Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde
Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014 Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde Januar 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk tarmkræftscreeningsdatabase (DTS) er Overlæge, ph.d.
Læs mereUNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN
UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs mereScreening for livmoderhalskræft
Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2017
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2017 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm, ledende overlæge,
Læs mereNyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt
Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereNye teknologiske mulighederhjemmeprøve
Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve for HPV Kræftpolitisk Forum 2019 Mette Tranberg Nielsen, post doc, ph.d., Regionshospitalet Randers Livmoderhalskræft Ca. 400 kvinder får livmoderhalskræft Størstedelen
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereTil: Status for brystkræftscreening anden regionale runde
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Til: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 24 Web www.regionh.dk Journal nr.:
Læs mereForebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening.
Region Hovedstaden Forebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening. Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital 10. Maj
Læs mereAnbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning
Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af
Læs mereStatus for screeningsprogrammet
Status for screeningsprogrammet for brystkræft Indholdsfortegnelse 1. Opdateret status for forsinkelser i screeningsprogrammet for brystkræft...1 2. Iværksatte initiativer...2 3. Afslutning af fjerde screeningsrunde...3
Læs mereOrientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark
Orientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark Hvorfor og hvornår blev Komiteen dannet? Mammografiscreening blev indført landsdækkende i 2007 / 2008 og 4 ud af
Læs mereOpfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening
Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2018
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2018 Oktober 2019 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm,
Læs mereEuropæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening
Ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen: Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Sammenfatning Lone Bilde Susanne Reindahl Rasmussen DSI Institut for Sundhedsvæsen Oktober 2006
Læs mereÅrsrapport DKMS 2010
Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2010 vedr. den første nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening INDHOLD BAGGRUND 2 STYREGRUPPENS SAMMENSÆTNING 4 SAMMENFATNING 5 DATAGRUNDLAG
Læs mereBilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.
Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra
Læs mereVirksomhedsplan. Afdeling for Folkeundersøgelser Regionshospitalet Randers
Virksomhedsplan Afdeling for Folkeundersøgelser Regionshospitalet Randers Virksomhedsplanen er en revision af den tidligere virksomhedsplan fra 2010 og 2013. Berit Andersen, august 2016 Afdeling for Folkeundersøgelser
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 %
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereRegion Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen
Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder
Læs mereDansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2015, 6 version. Første 22 måneder af 1. nationale screeningsrunde
Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2015, 6 version Første 22 måneder af 1. nationale screeningsrunde December 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk tarmkræftscreeningsdatabase (DTS)
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereDansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport Første 34 måneder af 1. nationale screeningsrunde
Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2016 Første 34 måneder af 1. nationale screeningsrunde Oktober 2017 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre
Læs mereINDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE
Læs mereHØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereHPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen år - HPV Screen Denmark
HPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen 30-59 år - HPV Screen Denmark Erfaringer fra det første danske implementerings-studie Marianne Waldstrøm 1,2, Louise
Læs mereSCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger
SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2007 Anbefalinger Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; screening; livmoderhalskræft
Læs mereÅrsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde
Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs mereScreening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt
Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus
Læs mere11. august 2017, Weekendavisen, Sektion 4 (Ideer), Side 13, REGNER HANSEN..., 1272 ord, Id: e65daf48
Social screening 11. august 2017, Weekendavisen, Sektion 4 (Ideer), Side 13, REGNER HANSEN..., 1272 ord, Id: e65daf48 Folkesundhed. Screeningsprogrammer for kræ kan være med til at øge den sociale ulighed.
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2013 Første halvdel af tredje nationale screeningsrunde 05. december 2013 1 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske
Læs mereManual for implementering og drift af tværregional tarmkræftscreening
Manual for implementering og drift af tværregional tarmkræftscreening Version 2 01 06-2015 Indhold Indledning...3 Koordinationsgruppens opgaver...3 Beslutninger vedrørende implementering af screeningsprogrammet...4
Læs mereDansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport Nationale prævalens screeningsrunde
Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2017 Nationale prævalens screeningsrunde Oktober 2018 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er
Læs mereHvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?
Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereNationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereFolkeundersøgelse for brystkræft
Folkeundersøgelse for brystkræft Tilfredshed med tilbuddet om screening for brystkræft i Region Midtjylland 2010-2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social-
Læs mereDATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv.
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 27. november 2007 Sag nr. 2 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv. Bilag 8 Region Hovedstaden Kongensvænge 2 3400 Hillerød Til:
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft
Læs mereManual for implementering og drift af tværregional tarmkræftscreening
Manual for implementering og drift af tværregional tarmkræftscreening Version 1 25-09-2014 Indhold Indledning...3 Arbejdsgruppens kommissorium...3 Beslutninger vedrørende implementering af screeningsprogrammet...4
Læs mereSUNDHEDSSTYRELSENS MONITORE- RINGSRAPPORT
2018 Opstart af det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016 SUNDHEDSSTYRELSENS MONITORE- RINGSRAPPORT Opstart af det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016
Læs mereForebyggende undersøgelse for. livmoderhalskræft i Københavns og
Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft i Københavns og Frederiksberg Kommuner Opgørelse af screeningen i perioden 2000 til 2003/2004 Patologiafdelingen, afsnit 134, Hvidovre Hospital Indeks Indledning...
Læs mereTidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer
842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne
Læs mereBESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR
BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Tirsdag den 19. september 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H23 Møde nr. 4 Medlemmer: Jørgen Christensen
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2014 Tredje nationale screeningsrunde Januar 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne
Læs mereSCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK
Læs mereHØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereTilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.
!!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet
Læs mereKVALITETSSIKRINGSSYSTEMER. Uffe Schifter-Holm Tværfaglig konsulent
Uffe Schifter-Holm Tværfaglig konsulent ush@danskfjernvarme.dk 2012-aftalen 13.1 Net- og distributionsselskaberne er ansvarlige for, at deres dokumentation er retvisende og lever op til de fastsatte krav.
Læs mereAUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut
AUDIT Cervixcancer 2010-12 Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut Formål med audit Sikre den diagnostiske kvalitet af hele patientforløbet og derved nedsætte forekomsten
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereKirsten Nordbye-Nielsen, MHSc, PT Projektleder CPOP
Kvalitetssikring i Habilitering - Erfaringer med udvikling af en regional sundhedsaftale til børn og unge med cerebral parese Kirsten Nordbye-Nielsen, MHSc, PT Projektleder CPOP kirstennordbye@ki.au.dk
Læs mereSundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Folketingets Sundhedsudvalg Dato: 23.november
Læs mereOrganisering af screening for brystkræft i Region Sjælland
Organisering af screening for brystkræft i Region Sjælland Den 15. marts 2018 blev Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud forelagt en sag, der beskrev to modeller, der omfattede hhv. en fuld videreførelse
Læs mereForslag til finansiering af mammografiscreeningsprogrammet i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 20. februar 2008 Punkt nr.
Region Midtjylland Forslag til finansiering af mammografiscreeningsprogrammet i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 20. februar 2008 Punkt nr. 8 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning
Læs mereStatus 2012 til Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler. Status for: Faglig følgegruppe for genoptræning
Status for: Faglig følgegruppe for genoptræning Hvilke konkrete resultater er opnået i 2012 herunder status på målopfyldelse belyst ved de fastsatte faglige indikatorer for indsatsområdet Faglig følgegruppe
Læs mere(journal)audit. Audit:
(journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag
Læs mere1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
Læs mere