FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN

Transkript

1 I >. FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN Tlf Bil fax Alternativ fårehold - Flytte får og malkestald til foderet i stedet for omvendt Thomas Buskjær Rasmussen Rifbjergvej Rudkøbing Is,- & b2 - Ad48 - n7665 lg-

2 Konklusion I praksis har det ikke været muligt at flytte malkestalden til dyrene/marken Malkestalden bør være ved staldbygningerne - nemmere at få fårene hjem end omvendt. Anvendelse af små skiftefolde er bedre end afgræsning i storfolde I sommerperioden er der behov for styringsredskaber for at vurdere græsoptagelsen - måling af græshøjden med tommestok - opgørelsen af foderbehov og herud fra vurdering af græsoptagelsen Græsudbyttet for de 2 år er beregnet til foderenheder pr. ha Græshøj den bør være 6-12 cm Udbytte ved 3 slæt (1999) til ensilering er beregnet til foderenheder pr. ha, hvortil kommer foderenheder ved afgrasning, eller i alt foderenheder pr. ha Udbytteniveauet for 1. slæt er knap foderenheder pr. ha Endagsfoderkontrol bør udføres med max. 1% måneds mellemrum - bedst vil være hver måned. Laktationskurven er Med stigende tørstofindhold i wrapballer fås større indhold af foderenheder pr. balle Afgroden - primært helsæd skal snittes inden wrapningen Helsæd har været bedst til udlag af nyt græs Skjern, den Ivar Kristoffersen

3 Indledning Besætningen er fulgt i godt 2 år - primært i 1999 og I sommerperioden er tilstræbt besøg hver 2. måned Ved besøgene er foretaget følgende: Fårenes huld er vurderet. I sommerperioden er der foretaget en grsesmarksvandring, hvor græshøjden er målt med tommestok. Disse observationer er anvendt i forbindelse med opgsrelse af fodereffektivitet (eendagsfoderkontrol). Da tallene for græshøjde ikke er blevet gemt systematisk, er der ikke foretaget en samling af disse tal. Ved "vinterbesøgene" , , , , og er foderet registreret og sammenlignet med behovet. Ved foderplanlzegningen for vinterperioden er der i planen regnet med en nettofoderudnyttelse pa 75% ved mzelkeproduktionen. Ved sommeropgorelserne er regnet med en nettofoderudnyttelse pa 75%. Med de gældende priser pa fåremælk, er der økonomisk beregnet, at dette kan betale sig. I sommerperioder uden mælkeproduktion er nettofoderudnyttelsen sat til 87%. For lam pa græs er nettofoderudnyttelsen sat til 87%. Der er foretaget vejning af ensilageballer og der er foretaget måling af ballemes bredde, højde og længde. Disse mål svarer til 80 x 80 x 120 eller 0.77 m3 pr. balle. Der er udtaget foderanalyse dels af hjemmeavlet foder (græsensilage og helsæd) og dels af indkøbt grønthø Mellem besøgene har der været regelmæssig kontakt - bl.a. i relation til udarbejdelse af foderplaner, hvor analyseresultateme har været til stor værdi. Eendagsfoderkontrol for får/lam 0 Der er udført 14 eendagsfoderkontrol, hvoraf der 8 gange har været lam pa græs. Sammenlignes udbyttet af foderenheder (f.e) pr. ha pr. dag (tabel 1 og 2), ses at udbytteme på de forskellige arealer er noget forskellige. De fleste gange har forskellen kunne forklares udfra græsmarkernes udseende og højden af græs. 0 Især for lam er resultateme fra eendagsfoderkontrollen anvendt som grundlag for justering af fodertilskuddet - men det samme har selvfølgelig også været tilfældet for fårene. Mælkeydelsen I figur 1 er der pa grundlag af oplysningeme om malkeproduktionen pa besøgsdagene beregnet energikorrigeret mælk (EKM) pr. malkende får. I 1999 var der i vinterperioden tale om såvel diegivning som malkning, hvorfor der ikke kan angives en samlet mælkeproduktion. En umiddelbar vurdering viser dog, at den ikke var mindre end for året For 1999 må fodringen den 15. april vurderes til ikke at være optimalt, da mælkeydelsen pr. får er steget efter udbindingen. Laktationskurven er stejl for 2000.

4 Græsudbytte pr. ha I tabel 3 er samlet oplysningeme fra fir henholdsvis lam. Da besøgsdatoerne ikke er de samme begge år er det svært at foretage en direkte sammenligning. Tallene er samlet i figur 2 - græsudbytte. Kurven er tegnet udfra diverse statistiske vurderinger. Ved besøget var græsmarkerne hos fårene bidt kraftig ned desuden havde der vaxet tale om vandmangel i en længere periode. Foretages en beregning for perioden dage er der som gennemsnit udnyttet f.e. græs pr. ha, hvilket er et rimeligt højt udbytte. Som gennemsnit er der for de 2 år afgræsset 6.4 ha, og tilsvarende har der været 106 moderfår i gennemsnit. Dette kan omregnes til: ha pr. dag pr. moderfår incl. lam moderfår pr. ha - men med stor forskel pa forår, sommer, henholdsvis efterår. - Græsoptagelsen er 375 foderenheder pr. moderfår, hvilket svarer til 2.0 foderenheder pr. dag incl lam. Slætudbytte Såvel i 1999 som i 2000 er første slæt taget meget tidligt - især i Dette tidlig slætdato betyder også, at der produceret ensilage af meget høj kvalitet. Det samlede slætudbytte i 3 slæt kan kun vurderes for Summen af de 3 slæt i 1999 svarer til f.e., hvortil kommer afgræsning efter 4. august. Vurderes, at produktionen i perioden 4. august november (103 dage) har vaxet f.e. pr. ha pr. dag, er der 4. august november (= 103 dage) udnyttet foderenheder/ha. Det samlede udbytte pr. ha - slæt + afgræsning kan derfor sættes til foderenheder, hvilket er højt, når der tages i betragtning, der ikke kan vandes. Udbyttet af 1. slæt er gennemsnit f.e. pr. ha. I 1999 er ærte-byghelsæden taget alt for tidligt Vægt af baller Ved opgørelse af foder til anvendelse i vinterperioden er det afgørende, at man kender vægten på balleme - tabe15. Det bør bemærkes at der for helhedens skyld er medtaget 2 vejninger fra en anden besætning med får. Vægten pr. baller varierer fra 3 10 kg ti1645 kg. Foderværdien (kg tørstof pr. f.e.) varierer fra 1.01 til Som gns. er der tale om foder af en virkelig høj kvalitet, hvor græsset er bedst - svarende til resultateme på landsplan. Foderenheder pr. balle er lavest for helsæd, hvilket er normalt, idet tørstofprocenten også er lavere. I figuren (kg tørstof pr. balle) har Landskontoret for Kvæg foretaget en beregning over sammenhængen mellem tørstofprocent og indhold pr. balle. Figuren viser, at

5 . med stigende tørstofprocent fås større indhold pr. balle. Som det fremgår af figuren, er der stor spredning på de enkelte observationer. Figuren kan dog nemt anvendes i de situationer, hvor man ikke har vægten af balleme. Thomas Rasmussen har i tilknytning til det foranstående udarbejdet et udkast angående tilfojelser, der berører: Høst af dæksæd Valg af afgræsningssystemer og effektivitet ved malkningen Afgræsningsblanding og udlægsmetoder Til etablering af udlæg er anvendt blanding 22 til malkekvæg med hvidkløver og rajgræs. Derudover er iblandet l-2 kg smabladet hvidklover ca. 5 kg Rødsvingel 5 kg sildig tetraploid rajgræs. Iblandingen af smabladet hvidkløver sker i relation til, at fårene geme vil æde den - samt at fårene græsser tættere på jorden end kvæg, og det kan smabladet klsver tale. Høst af dæksæd Grønært Byg til helsæd Byg til modenhed Grænært giver Giver tidlig mulighed for at bjærge ensilage til vinterfodringen "Ny" græsmark til afgræsning i juli måned, hvor græsvæksten på de gamle marker er nedadgaende. Grønært er derimod ikke velegnet til ensilering i Wrapballer, hvilket skyldes en lav tørstofprocent i afgrøden. Afgrøden burde have været forvejret. Byg til helsæd Udlæg i helsæd er sikker og enkel metode. Der er mulighed for afgræsning på en "ny" græsmark fra midten af august. Er nem at ensilere. Helsæden skal snittes inden presning i baller. Erfaringen fra besætningen viser, at ved usnittet vare, sætter stakkene sig fast i mundvigene på fårene og forårsager sår på læber m.m.. Foderoptagelsen bliver derfor reduceret.

6 Byg til modenhed Er ok til etablering af udlæg Ved god vækst af udlægget kan der være problemer ved høstningen (våd afgrøde) Afgræsning på den nye mark kan ført ske i September. Konklusionen er, at Helsæd vil være bedst, men kun hvis afgrøden kan snittes og samtidig ikke tages for sent. Afgræsningssystem Der kores ikke gylle pa græsmarker, der afgræsses inden 1. slæt. Afgræsningen foregår saledes: I første runde afgraxses på de ældre marker I første runde tages slæt på 1. og 2. årsmarkerne Efter første slæt flyttes fårene til marker, hvor der er taget slæt til ensilage, hvorved trykket af indvoldsorm reduceres kraftigt. I de 2 år er anvendt 2 forme for afgræsning: reguleret storfold foldafgraxning Afgræsningen i 2000 kan skitseres saledes: Foldene passede ti13 dages forbrug Fårene blev lukket ind på et nyt stykke, når græshøjden var på 5-6 cm Ved for høj græshøjde i en eller flere folde blev der sprunget over disse og i stedet taget slæt. Kneb det med gras i en fold, blev der om natten suppleret op med ensilage indendørs. Konklusionen for de 2 år blev: Det er nemmere at styre afgrasningen ved små folde En græshøjde på 6-12 cm ser ud til, at tilgodeser fårenes behov for optimal mælkeproduktion. Mælkeproduktionen Ud fra oplysninger angående celle- og kimtal er der foretaget ændringer i malkeanlæg og malkerutine efter besøg af hygiejnekonsulent. Dette kan sammenfattes saledes: 34 Kpa med hensyn til vaccumniveau og 120 dobbeltsalg pr. minut Der malkes for og efter 1 O-30 sekunder sættes malkesættet på.

7 I Malkerakkefarlgen indrettes efter får uden eller med celletalsproblemer. I vinterfodringen er der risiko for smnrrsyrebakterier - kombination af fåregødning og ensilage - så der kræves grundig pattevask Ved kun afgræsning er der mindre risiko for indhold af sporer i mælken. En flytbar malkestald vil kræve en større arbejdsindsats og supplerende foder under malkningen skal fragtes ud i marken Vurderingen er, at under de givne stald- og markforhold, vil en stationax malkestald være den bedste løsning. Afslutning Generelt må erkendes, at der er behov for styring af produktionen - d.v.s. planlægning, ensileringsteknik, udarbejdelse af foderplaner for vinterperioden og fodringsstrategi sammen med afgræsning.

8 k 4 k

9 . E..

10 Figur 1. Laktationskurver for 1999 og 2000 Kg EKM pr. dag A 1 I I I- I I I I I I I I I I I 0.8 t IS-11

11 ,-?..;<,. j, i..s.....l... _-...> I y* : : --. /...

12

13 8888??-.P WOCQc\1?.+d I

14

15 Tarstof, % El