Ko-konsulent og araberavler

Transkript

1 F o d e r Ko-konsulent og araberavler Intet foder er billigt, selvom hestefolk ofte siger: Det er gratis, vi har det jo selv. Hvis du samtidig synes, at en stor del af fornøjelsen ved at have heste er at se sunde og tilpas ernærede dyr, ja så er der mange argumenter for at gribe foderplanlægning seriøst an. Og det er netop nu, det skal ske for vintersæsonen. Tælle op, hvad der er i spisekammeret og eventuelt medregne et sidste slæt græs til hø eller ensilage. Derefter beregnes, hvor meget der er behov for til den forventede hestebestand. Så står det klart, om der er foder nok, eller hvad og hvor meget, der mangler. Det er billigere og bedre at disponere nu, end at stå midtvinter og skal ud at købe foder. Er der kun et par heste i stalden, er opgaven til at overse, men med flere dyr er foderplanlægning lige så vigtig for hestefolk som for kvægbrugere. Og de gør meget ud af det, fortæller agronom Lone Andersen. Hun har ko-kasket på, når hun arbejder som kvægbr ugskonsulent for Lolland- Falsters Familiebrug i Nykøbing F, og hun er hesteejer hjemme på Karenagård i Ulse-Olstrup ved Haslev. Sammen med kæresten Johnny Sørensen har hun lejet en funktionærbolig og staldene på den pragtfulde hestegård, der nu ejes af en entreprenør. Johnny Sørensen er medejer af Fakse Dyreklinik, og han har indrettet insemineringsstation på Karenagård. Hopperne kommer hertil og insemineres med frost- eller Besøg hos Lone Andersen på Karenagård ved Haslev Af Niels Holmgaard Christensen Foto: Wiegaarden Gitte Andersen Ammekoen lever gratis af de ting, hestene vrager, og der er normalt fred og ro i folden med kvæg og heste. Koen er en krydsning mellem SDM og Belgisk Blåhvidt Kvæg. transportsæd fra danske og udenlandske hingste. I år har der været travlt, 125 hopper er bragt i fol. Lone Andersen, der også er Familiebrugets hestekonsulent, avler Shagya- Arabere, Anglo-Arabere og Trakehnere. Shagya er grundstammen i alle tre racer hos Lone Andersen, idet en shagyahoppe bl.a. er kåret hos trakehnerne. Hun har ialt 10 heste plus pensionsheste om vinteren. - Shagya erne er alsidige heste. Lette at gå til og ikke så iltre som fuldblodsaraberne. Størrelsen er på vej op, vi har en kåret hingst på 165 cm i stangmål. Jeg er selv med ved tilridningen, men som rytter er jeg nok kun på hobbyplan. De fleste heste sælger jeg tidligt, for med en pris mellem og kr. er det den bedste forretning, siger Lone Andersen, der således er godt optaget af både hesteavl og af den produktionsøkonomiske side af sagen. Hendes sans for det økonomiske og praktiske ses af, at hun har en trind kødkvæg-ko med en flot, muskuløs ammekalv ved siden gående i hestenes fold. - Koen æder tuer og buskene med hestepærer, som hestene selv vrager. I staldperioden er der altid noget affaldsfoder og krybbeudfejning fra hestene, som drøvtyggeren tåler og æder med god appetit. Så koen lever faktisk gratis, påpeger Lone Andersen, og den leverer os dog en kalv om året. h 39

2 Agronom Lone Andersen. Er der nok i hestenes spisekammer? - Den store produktion af græs i maj måned bliver hos os udnyttet til et tidligt slæt. Det giver godt foder og sikker genvækst i marken. Jeg vil helst lave hø, for det er lettest at fodre med, men vejret er afgørende, og igen i år blev det til ensilage sidst i maj. Det ligger i wrap i 500 kg storballer, som vi forlængst har fået analyseret foderværdien af. Det er nødvendigt, for at vi kan vide, hvor mange foderenheder og næringsstoffer, vi har til vinterfodringen, siger agronom og hesteejer Lone Andersen, Karenagård ved Haslev. Kg pr. foderenhed (FE) fortæller om foderets energiindhold. FE er altså et udtryk for en energienhed. Udtrykket megajoule kunne også bruges. FE var oprindeligt udtryk for en standardiseret energimængde, svarende til værdien af l kg byg. - Det er meget forskelligt, hvor meget hesteejere gør ud af foderplanlægning. Jeg synes det er betryggende at få lavet en F o d e r Erfaringer og staldtips til hesteejere om budgettering og billigst mulig fodring Af Niels Holmgaard Christensen Foto: Wiegaarden/Gitte Andersen foderstatus nu i efteråret og en beregning af, hvor stort hestenes foderbehov er. Hvis der er knappe beholdninger, kan man enten disponere indkøb nu eller knibe foderet til de heste, der kan tåle det, siger Lone Andersen. Jeg får også lavet en mineralstofanalyse på ensilagen, så mineralforsyningen til især hopper og plage kan afstemmes. Iøvrigt køber jeg altid kvæg-mineralblanding til hestene. Den fås i større sække og er langt billigere. Det er vist få heste, der kun vil æde de særlige heste-mineralblandinger, som er mere velsmagende end kvægblandingerne. Jeg vil anbefale, at man gør foderstatus den 1. oktober for vinterhalvåret. Hø- og ensilageballer tælles og vejes, antal foderheder opsummeres. De forskellige hestes behov gange antal dage fortæller, hvor mange FE der er brug for. Fingerspidsfornemmelse - Korn er grundfoder til alle heste, og desuden tilstræber jeg at give to foderenheder hø/ensilage pr. hest daglig. I hø udgør ca. to kg en foderenhed, og derfor skal der udfodres to kg morgen og aften pr. hest. Det er således praktisk at indøve, hvor stor en»håndfuld«hø to kg er, så man fodrer nogenlunde nøjagtigt. Det er en god ide at gentage prøvevejnin- 40

3 gen efter en måned, ligesom den udførte foderstatus skal kontrolleres en gang eller to, så det går som planlagt. Ved lidt større besætningen tæller man naturligvis antal baller pr. staldafsnit pr. dag, så hestene får det, de skal have, men heller ikke mere. - Værdien af at lave et foderbudget afhænger af, om man gør noget for at overholde det. Spørg blot en kvægbruger, hvis du er i tvivl, om der er penge at tjene ved at lægge en foderplan og følge den. - Foderplanen for den enkelte hest er hos os fastlagt efter dyrets vægt (huld), og bliver hesten fed, holder vi igen med foderet. Man skal altså ikke regne med at kunne lægge en fodringsplan i oktober og følge den hele vinteren. Der er justeringer hver uge. Dog således, at tildelingen af protein, vitaminer og mineraler holdes uændret, forklarer Lone Andersen. - Utrivelige heste forekommer, selv om vi synes, de får nok at æde. Så ser vi først på tænderne samt efter indvoldsorm. En tandraspning løser næsten altid problemet, idet de nu bliver i stand til at tygge foderet, så det er fuldt fordøjeligt. Græsmarkspleje - Græs er hestens naturlige foder. Det kan der ikke ændres på, men græs på agerjord er ikke så billigt et foder, som mange giver udtryk for. Samtidig er hestene hårde ved en græsmark, og derfor skal afgrøden plejes. Jeg er ude hvert efterår for at efterså rajgræs i hestefoldene. Mælkebøtter og kløver skal nok klare sig, men det er græsset, hestene vil have. Eftersåningen i pletter foretager vi i september, når der er tilpas fugt, og uden nedharvning af frøet. Det skal nok spire alligevel i løbet af efteråret. Ikke altid god havre Som græsset er hestens hovedfoder, er havre den kornart, den ynder mest. Efter mine erfaringer er det bedst at købe havre direkte hos avleren og så dele den fortjeneste, foderstoffirmaet skulle have haft, siger Lone Andersen. - Jeg synes ofte, der er leveret for dårlig kvalitet, når vi køber havre i løbet af vinteren i et kornfirma. Man får let en mistanke om, at kornhandelen ikke regner med, at hestefolk er så kyndige, at de gør vrøvl over dårlig kvalitet. Jeg har også prøvet at købe korn til levering i læs på 12 tons ad gangen. Aftalen var, at der skulle indblandes max. 30 pct. byg i havren, og at de to kornarter skulle blandes homogent. En kontroloptælling af et kg af kornet viste dog 1/3 havre og 2/3 byg. Det Lone Andersen udtager ensilage fra silowrap-ballerne med et ensilagebor. Husk at få hullet i silowrap en tapet tæt til. Et lille hul betyder, at ensilagen rådner og bliver uanvendelig. Hold øje med, om fugle skraber hul i plastikken. Ensilagen, udtaget med ensilageboret, sendes i plastikpose til et landbocenter blev beklaget, da jeg reklamerede, men min konklusion er altså, at det betaler sig at købe korn hos de landmænd, der dyrker heste-havre som en nicheproduktion. Industrien kender hestenes krav - Jeg kan ikke acceptere en påstand om, at vi leverer dårlig havre til hestekunder, fordi de ikke betyder ret meget for de store firmaer. Det vil selvfølgelig resultere i reklamationer fra kunderne, og det gør vi faktisk alt for at undgå, siger Peter Krog, DLG Randersegnen, til Ridehesten-Hippologisk. - Vi har forlængst under udvikling af hestefoderblandinger fundet ud af, at heste er mere følsomme end visse af de andre husdyr, og derfor har vi høje kvalitetskrav for hestefoder og havre. Større hesteholdere køber ofte havre til forbrug et år frem. Mindste kvantum ved levering i løs vægt er tre tons pr. leverance. Ved mindre forbrug og levering af hel eller valset havre i sække er kg-prisen noget højere. Man kan da godt prøve at få en leveringsaftale med sin foderstofleverandør, selv om forbruget ikke er så stort. Her midt i høst betaler vi omkring 85 kr. pr. 100 kg havre, som avlerne leverer og ønsker at sælge til os, slutter Peter Krog. Ikke et problem at få god havre - Det er efterhånden sjældent vi hører, at det er et problem at få god havre. Havredyrkningen er øget de senere år, og selv om de flotteste kvaliteter og største kærner nok er målrettet mod produktion af havregryn, er der godt korn til hestene også. Det er erfaringen hos landskonsulent Eric Clausen, Landskontoret for Heste. - Også af hensyn til at sikre sig en god kvalitet er det en fordel at købe sit forbrug af havre for et år ad gangen. Hvis man rent fysisk får kornet leveret i høst, skal man selvfølgelig have så gode opbevaringsforhold, at det holder sig tørt og sundt. Ellers laver man købsaftalen med månedlige leverancer. Den pris, der er aftalt, forøges så med et måndligt tillæg. Sidste år steg kornet meget lidt hen over vinteren. - Hvis kornet er til hårdt arbejdende heste, der går konkurrence eller rides meget i rideskoler, kan det være en for- 41

4 del at iblande op til 50 pct. byg i havren. Byggen er mere koncentreret og giver mere energi end ren havre, forklarer Eric Clausen. Sammen kan vi stadig hæve foderkvaliteten - Hvis man får dårlig havre - eller andet foder - har man pligt til at reklamere til leverandøren. Det er den eneste måde, forholdene kan blive forbedret. Selv om man er en lille kunde og kun køber en sæk korn ad gangen, skal man ikke finde sig i en dårlig kvalitet, siger hestekonsulent Dorte Rebbe, Hillerød. - De specialiserede landbrug med svin eller kvæg forventer ved hver foderleverance en topkvalitet, og det ved foderstoffirmaerne, og de er i stand til at lave den. Og derfor selvfølgelig også til hestene. Jeg synes også, at hestefolk kan lære af landmændene ved at købe foder på kontrakt med aftale om levering året igennem. Det giver mulighed for rabat, hvis leverancen er af en vis størrelse. - Havrekvalitet er kun én side af sagen. Hø og ikke mindst ensilage er et område, hvor producenter og forbrugere i fællesskab kan gøre meget for en bedre kvalitet og en bedre fodring. Jeg synes godt, maskinstationerne kunne være bedre til at medvirke til analyser af ensilagen, så vi får besked, om der skal bruges to eller fire kg pr. foderenhed. De professionelle landmænd er meget bevidste om, at foderet skal analyseres, så de ved nøjagtigt, hvor meget dyrene får og hvilket tilskudsfoder, der skal suppleres med. Hestefolk er ikke altid så fagligt dygtige, og så kan de blive»snydt«. Det er ikke konkret nok, hvis man blot køber nogle af»de der små 42

5 F o d e r Vægt i kg (slutvægt) Hverken Lone Andersen eller de fremmede i folden kunne motivere det afslappede angloaraber-føl Chablis til at rejse sig midt i middagshvilen. Moderen er den engelske fuldblodshoppe Chardonnay, faderen Bravo Bajar. pakker med ensilage«. Både af hensyn til pris og til hestens fodring bør der være foderanalyser på. Det koster kun omkring en krone eller to pr. balle ensilage, mener Dorte Rebbe. Hun anslår den typiske foderudgift til heste til kr. pr. måned, altså op til 7200 kr. om året, så det kan godt betale sig at h være økonomi- og kvalitetsbevidst. Udvoksede heste Vedligehold Drægtighed sidste 3 mdr. Diegivning 1-3 mdr. Diegivning 4-5 mdr. Opdræt 0,5-1 år 1-2 år 2-3 år Tillæg for arbejde pr. time Arbejdets hårdhed Let Jævn g ford. råprotein/fe ,3 0,5 2,8 2,1 2,5 6,1 4, ,5 0,7 3,7 3,8 3,8 3,4 7,4 5, ,6 1,0 4,6 4,8 4,8»Vejledende fodernormer for heste«. 3,6 4,3 8,6 6,8 400 FE/dag 0,8 1,2 5,5 5,8 5,8 4,3 5,1 9,8 8, ,0 1,5 5,0 6,0 11,0 9,1 6,4 6,7 6, ,1 1,7 5,7 6,8 12,7 10,7 7,3 7,7 7,