Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
|
|
- Kaj Harald Henriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg
2 Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især rødkløver var en vigtig foder- og vekselafgrøde Fra 1950 til 1990 Billigt N og store udbytter fra N-gødet græs Fra 1990 Socioøkonomiske faktorer øger interessen for bælgplanter som hvid- og rødkløver og lucerne Eksempler: Økologi, mælkekvoter, low cost og miljø Fra 2005 Samme tilskud til lucerne og kløver som til græs
3 Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? Fordøjelighed af organisk stof har været vigtig i bedømmelse af grovfoderets foderværdi i mange år Potentiel fordøjelighed af NDF, nedbrydningshastighed af NDF og passagehastighed ud af vommen er vigtige i NorFor Netop disse parametre karakteriserer forskellen mellem bælgplanter og græsser, og mellem de enkelte bælgplantearter
4 Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? fortsat Omstående kan forklare meget Andre kemiske forbindelser kan også have betydning for foderoptagelse og ydelse Tanniner og quinoner reducerer proteinnedbrydningen, måske både i silo og i vom (Rødkløver) Rødkløver ændrer på fedtsyre sammensætningen i mælk Mere forskning nødvendig!
5 Sammenligning af bælgplanter og græs Typetal! Stor variation i kemisk sammensætning af forskellige arter i forskellige undersøgelser Udviklingstrin Slæt nr. Høstdato Analysemetode
6 Udviklingstrin og foderværdi før ensilering Høsttidspunkt Rodskuddenes længde Afgrødens udvikling Tørstofprocent Råaske, % Råprotein, % Sukker, % Træstof, % NDF, % FK organisk stof 7. juni 0 5 mm Ikke i blomst 45,0 11,2 19,0 5,9 25,5 34,5 70,8 21. juni 5 10 mm Begyndende blomstring 47,0 9,9 17,5 5,4 29,4 41,2 63,6
7 Europæisk forskningsprojekt om bælgplanter (Legsil) Produktions- og fordøjelsesforsøg i England og Sverige På de fleste områder er der overensstemmelse, men på enkelte (fordeling af VFA og passagehastighed) er der forskel Svenskerne meget uheldig med vejr, slættidspunkt og kvalitet. Derfor udgangspunktet er de engelske resultater
8 Ensilagetype og sammensætning Art G Græs GRC Græs/ Rødkl. RC Rødkl. GWC Græs/ Hvidkl. WC Hvid -kl. A Lucerne Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 NDF, % af ts i ensilagen 52,7 44,5 41,9 41,8 26,7 45,0 Råprotein, % af ts i ensilagen 14,0 16,6 19,6 18,3 26,1 24,0
9 Vom ph og VFA-fordeling Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 ph i vom 6,56 6,53 6,41 6,51 6,29 6,43 Total VFA, mmol/l 79,1 80,5 94,1 83,1 107,3 93,8 Eddikesyre andel, % 66,3 67,4 67,6 66,0 64,8 66,5 Propionsyre andel, % 19,9 18,1 18,6 18,9 19,5 17,7 Smørsyre andel, % 10,6 11,0 10,6 10,7 11,5 11,3
10 Vomindhold og passagehastighed af tørstof Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 Vomindhold, kg 94,0 92,2 93,6 94,4 73,3 77,1 Vomindhold, kg ts 11,0 10,6 11,2 10,8 8,5 9,3 Vomindhold,kg NDF 6,4 5,8 6,1 5,7 3,3 5,3 Passage af ts. ud af vom, %/h 4,3 4,9 4,8 4,8 6,5 6,1
11 Partikelfordeling i vom Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 Partikler >2 mm, % af ts 40,6 37,9 38,4 41,2 41,1 33,7 Partikler 0,1-2 mm, % af tørstof 24,3 24,3 26,1 21,8 17,3 30,2 Partikler <0,1 mm, % af tørstof 34,1 37,8 35,5 37,0 41,6 36,1
12 Betydning af fordøjelsesprocesserne Lucerne og kløver giver høj foderoptagelse fordi nedbrydningshastigheden af NDF er høj, og NDF indholdet lavt (fordøjelsen sker hurtigt) og passagehastighed af resten høj Flydelag tilbageholder materiale så længe der sker fordøjelse Luftblærer holder materialet i flydelaget Færdigfordøjet materiale falder til bunds og flyder ud, hvis det er findelt Hvidkløver og lucerne var ikke begrænset af vomfylden For græs er nedbrydningen af NDF langsom, NDFniveauet højt og passage langsom Foderoptagelsen er derfor lavere fordi græsensilage er et fyldende foder
13 Lucerne Konklusion på årsagen til høj foderoptagelse Høj forgæringshastighed, høj partikelnedbrydning og høj passagehastighed Hvidkløver Meget høj forgæringshastighed og høj passagehastighed Rødkløver Ligner mere græs, med begrænset over hastighed på forgæring Andre egenskaber giver måske et lift
14 Ensilagetyper anvendt i modelberegninger Kløvergræsensilage 1. slæt Gennemsnit af 2006 analyser Ren græsensilage Alm. Rajgræs Hvidkløvergræsensilage Høj kløverandel Lucerneensilage Rødkløvergræsensilage Høj kløver- Andel Navn: Kl. græs 2006 Navn: Græs Navn: Hvidkløver Navn: Rødkløver Navn: Lucerne
15 Sammensætning af ensilagetyper Parameter Enhed Kl. græs 2006 Græs Rødkløver Hvidkløver Lucerne Råprotein g/kg ts NDF g/kg ts Ufordøjelig NDF g/kg NDF Nedbr. hastighed af NDF %/time 4,7 4,2 7,4 8,9 7,8 Organisk stof fordøjelighed % af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0 Tyggetid min./kg ts
16 AATp og energi i ensilagetyperne Parameter Enhed Kl. græs 2006 Græs Rødkløver Hvidkløver Lucer -ne AATp 20 kg TS g/kg ts PBVp 20 kg TS g/kg ts Nettoenergi Relativ forskel Kg ts/fe 1, , , , ,30 77 NELp 8 kg TS Relativ forskel MJ/kg ts 7, ,36 95,5 7, ,43 96,5 6,73 87 NELp 20 kg TS Relativ forskel MJ/kg ts 6, , , ,02 96,5 6,34 87
17 Ensilageoptagelse og rationskarakteristika Kl. græs 2006 Græs Rødkløver Hvidkløver Lucer ne Foderoptagelse kg ts/dag 21,5 21,7 21,2 21,4 21,8 Ensilage kg ts/dag 6,5 5,8 10,5 8,3 6,1 Ford. Org. stof % af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0 Kraftfoder kg ts/dag 8,0 8,9 3,7 6,2 8,7 NDF g/kg ts Stivelse g/kg ts Vombelastning 0,57 0,60 0,34 0,49 0,58 Tyggetid min./kg ts Fylde FVL 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8
18 Hvad siger køerne?
19 Køernes optagelse af græsensilage eller bælgplanter Foderenheder/dag Græs Rødkløver og lucerne 1 1,2 1,4 1,6 1,8 Kg tørstof/fe
20 Foderoptagelse af bælgplanteafgrøder kg tørstof pr. dag Græs Rødkløver/ græs Rødkløver Lucerne Hvidkløver FK. DM % NDF Optagelse Ensilage 11,4 12,9 13,4 13,6 12,9 Dewhurst 2003
21 Foderoptagelse af bælgplanteafgrøder Forsøg Hoffmann 1998 Broderick 2000 Lucerne Rajgræs Lucerne Rødkløver FK org. stof 70,5 73,5 64,1 67,1 Optagelse Kg ensilagestof 15,7 13,8 14,5 13,7
22
23
24
25 Køerne æder mere af bælgplanter På trods af lavere fordøjelighed er optagelsen af bælgplanter større end optagelsen af græs Køerne æder især meget lucerne Rødkløver og rødkløvergræs er næsten ens
26 Kommer der så mælk ud af bælgplanter? Foto: Jens Tønnesen
27 Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Græs Rødkløver/ græs Rødkløver Hvidkløver/ græs Lucerne Hvidkløver FK. ts. Ensilage opt. Kg ts 72 11, , , , , ,9 EKM 26,5 31,0 30,7 30,5 29,3 33,6 Dewhurst 2003
28 Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Forsøg Hoffmann 1998 Broderick 2000 Lucerne Rajgræs Lucerne Rødkløver FK org. stof 70,5 73,5 64,1 67,1 Kg EKM 29,8 29,0 33,3 31,6 Protein g pr. dag
29 Der kommer mælk og protein ud af bælgplanter Selv ved markant lavere fordøjelighed af lucerne, giver det ofte mere mælk end græsensilage Proteinydelsen er højere ved bælgplanter Fedtprocenten varierer Rødkløvergræs lige så godt som rødkløver i ren bestand
30 Strukturværdi/tyggetid af bælgplanter Lucerne og rødkløver har muligvis højere strukturværdi end græs Ikke fordi der tygges mere på foderet Ikke fordi det er langt og stift Partiklerne i vommen er kortere Fordi partiklerne er hårde Hårde partikler giver god spytsekretion
31 Fytoøstrogener i rødkløver kan påvirke frugtbarheden Fytoøstrogener har negativ virkning på frugtbarheden hos får Kvæg er mindre følsomme Vi anbefaler en grænse på 4-5 kg ts. pr. dag, det svarer til 12,5 kg ensilage ts. med 40% rødkløver Under afgræsning, hvor køerne selekterer, kan der blive et problem
32 Hvordan vil vi anvende rødkløver Rødkløver I blanding med græs som eneste grovfoder eller som supplement til majsensilage Lucerne Sjældent i renbestand, men som supplement til majsensilage og lucerne?
33 Konklusion Vi skal glemme vores normale stræben efter høj fordøjelighed, især når det drejer sig om lucerne Fordi lav fordøjelighed (få slæt) giver høj udbytte Fordi det alligevel giver høj foderoptagelse Fordi det giver samme eller bedre ydelse Fordi det giver god strukturværdi Fortsættes
34 Konklusion Vi skal se på andre vigtige parametre end fordøjeligheden af organisk stof, når vi bedømmer bælgplanter Rødkløvergræs giver gode udbytter og en høj mælkeydelse Hvidkløver er uovertruffen til malkekøer Lucerne har et udbyttepotentiale vi skal lære at udnytte Lucerne kan give en høj foderoptagelse og en høj ydelse
35 Kan jeg ensilere det ordentligt? Kan jeg overhovedet dyrke lucerne og rødkløver?
36 Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er en god ensilagekvalitet God ensilagekvalitet kan sikres ved: Fortørring Ensileringsmidler Syre Mælkesyrebakterier Tilsætning af sukker Melasse Samensilering med sukkerrige fodermidler
37 Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er et højt markudbytte Ren hvidkløver yder for lidt Hvidkløvergræs middel udbytte høj persistens Rødkløver stort udbytte lav persistens Rødkløvergræs giver stort udbytte Lucerne har et stort udbytte potentiale Lucerne med græs måske et alternativ til lucerne i ren bestand
38 Udbyttepotentiale af rødkløver og lucerne Tons tørstof pr. ha gennemsnit af 2 år Art Land Tyskland England Sverige Hvidkløver/græs 6,8 9,2 8,1 Rødkløver 9,0 9,2 7,3 Rødkløver/græs 9,8 9,7 7,4 Lucerne 10,1 10,2 6,7 Lucerne/græs 11,0 10,2 8,4
39 Udbytte i relation til antal slæt Tons tørstof pr. ha Lucerne Rødkløver slæt 4 slæt 5 slæt Skovborg 1991
40 Udbytte i relation til antal slæt Foderenheder pr. ha slæt 4 slæt 5 slæt Lucerne Rødkløver Skovborg 1991
41 Karakteristika for rødkløver og lucerne Udbyttet falder ved stigende antal slæt Foderværdien falder ved faldende antal slæt Mest protein i lucerne mindst i græs Laveste fordøjelighed af lucerne højst i græs og rødkløvergræs
42 Hvorfor æder koen mere lucerne og rødkløver? Bælgplanter har færre cellevægge Cellevæggene er hårde og splintres let i små stykker De små stykker fordøjes hurtigt Resten passerer hurtigt ud af vommen og fylder derfor ikke op
43 Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Græs Rødkløver/ græs Rødkløver Lucerne Hvidkløver FK. ts EKM 26,5 31,0 30,5 29,3 33,6 Protein g pr. dag Dewhurst 2003
44 Højere fordøjelighed giver mere mælk og højere optimalt foderniveau Kg EKM ,10 kg ts/fe 1,17 kg ts/fe 1,25 kg ts/fe FE i alt
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereOptimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereOptimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereEnsilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Læs mereSidste nyt inden for fodring med majsensilage
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereGOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet
Struktursystemet Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent Nyt struktur/tyggetidsindeks
Læs mereNDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereBiprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereFoderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereHvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts
Læs mereNettoudbytte og foderværdi
Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereBETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereStor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)
Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold
Læs mereFODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Læs mereNorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor
30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereSyv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF
Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.
Læs mereMajs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
Læs mereDrøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse
Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereFokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Læs mereOverblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler
Læs mereBETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
Læs mereGødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereBedre kvalitet i kornhelsæd
Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 3 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereFoto: Helle Dahl Schmidt
Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs merePROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereMælkeproduktion uden grovfoder
Mælkeproduktion uden grovfoder Betina Amdisen Røjen, HusdyrInnovation, SEGES Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 I Juli 2018 så skrækscenariet ud til at lure lige om hjørnet!
Læs mereKonsekvenser af det nye fodervurderingssystem
Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem Ole Aaes og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 41 - Indledning Kvægbrugets organisationer i 4 Nordiske lande (Island, Norge, Sverige og Danmark), er enige om at
Læs merePRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER
Fodringsdagen 1. september 2015 Herning Kongrescenter Niels Bastian Kristensen PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER TMR OG PMR ANALYSER I KMP-FULDFODER Variabel PMR TMR Antal analyser 755 574 Tørstof,
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereFODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG
FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG Mrinne Johnsen og Mrtin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskb Science nd Technology, Arhus Universitet -Foulum,
Læs mereGod økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Læs mereENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017
ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereVitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning
Læs mereGRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret
Læs mereNyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen
Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk
Læs mereShredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?
Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Betina Amdisen Røjen, Anne Mette Hostrup Kjeldsen, Niels Bastian Kristensen HusdyrInnovation, Kvæg Fodringsdagen Herning 2018-09-11
Læs mereFlere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Læs mereFodermøde, kvæg. 12. november 2015
Fodermøde, kvæg 12. november 2015 Program 19.30 Velkomst v/ Ulla Hansen, kvægkonsulent 19.45 Årets grovfoder og grovfoderstrategi v/ Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent 20.05 Sortsvalg i græs og majs v/
Læs meremed mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
Læs mereGuldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mere(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereStivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,
Læs mereVIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereBEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet
Læs mere