Græs og grønne afgrøder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Græs og grønne afgrøder"

Transkript

1 Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand og andet og tredje. ernes gode persistens kommer især til udtryk i renbestand, hvor de ikke hjælpes af kløver. Måleblandingen er sammensat af de bedste danske, hollandske og tyske sorter, der har været afprøvet i Danmark. Trods dette har sorterne Felopa og Perun, der er af rajgræstypen, givet 23 procent mere end måleblandingen. Hykor, der er af strandsvingeltypen med meget brede blade og har en ekstremt tidlig vækst om foråret, har i tredje givet over 50 procent mere end måleblandingen. sorten Citeliac har stor set samme persistens som alm. rajgræs, mens AberExcel har fået meget store vinterskader under danske forhold. Blandt afgræsningstyperne har den sildige sort Polim givet de største udbytter i renbestand og givet tilfredsstillende udbytter i blanding med kløver. erne i tabel 1 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. Angreb af kronrust, mængden af vraggræs og sortens energiindhold, udtrykt som kg tørstof pr. foderenhed, er egenskaber, som har stor betydning for en sorts egnethed til afgræsning. Tabel er af alm. rajgræs, hybridrajgræs og rajsvingel til Art Ploidi Fht. for a.e. pr. ha Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs Fht. for a.e. pr. ha lætforsøg, rent græs 3. Antal forsøg Tidlige sorter Måleblanding, a.e. pr. ha 103,2 102,9 111,4 77,0 80,8 Måleblanding 2) alm. rajgr. D/T Betty alm. rajgr. D Middeltidlige sorter Måleblanding, a.e. pr. ha 109,1 109,1 116,9 91,5 88,0 Måleblanding 3) alm. rajgr. D/T Citeliac hybridrajgr. T Literra alm. rajgr. T Indiana alm. rajgr. D Hykor rajsvingel H Cork alm. rajgr. T Patricio 4) alm. rajgr. D AberExcel hybridrajgr. T Felopa rajsvingel T tefani alm. rajgr. D Perun rajsvingel T ildige sorter Måleblanding, a.e. pr. ha 113,0 105,5 117,8 98,3 98,5 Måleblanding 5) alm. rajgr. D/T Tivoli alm. rajgr. T Bogage alm. rajgr. T Gemma alm. rajgr. T Licarta alm. rajgr. D Lisalto alm. rajgr. T Troika 4) alm. rajgr. T Lifavour alm. rajgr. T Ligenius alm. rajgr. T Polim alm. rajgr. T Foxtrot alm. rajgr. D D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid. 2) Tetramax, Triton, Pimpernel, ambin. 3) Calibra, Aubisque, Mikado, Mongita. 4) afmeldt sortsafprøvningen i eller. 5) Tivoli, Montando, ameba, irius. 306

2 Græs og grønne afgrøder Resultaterne ses i tabel Med hensyn til procent dækning med kronrust afviger sorterne af rajsvingel positivt fra sorterne af alm. rajgræs og hybridrajgræs. Blandt rajgræssorterne er det kun hybridrajgræssorten AberExcel, der har haft under 10 procent dækning med kronrust. Mængden af vraggræs er et udtryk for sortens egnethed til afgræsning, idet vraggræs stort set må betragtes som tab. I gruppen af middeltidlige sorter har rajsvingelsorten Hykor meget vraggræs samt et lavt energiindhold. Det vil sige, at der medgår en stor mængde tørstof pr. foderenhed. Tabel er af alm. rajgræs, hybridrajgræs og rajsvingel, til Pct. dækning med kronrust Udb. og merudb. i vraggræs, hkg ts pr. ha 2) Kg tørstof pr. FE Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs Kg tørstof pr. FE lætforsøg, rent græs 3. Antal forsøg Tidlige sorter Måleblanding 13 6,3 1,17 1,15 1,19 1,20 1,14 Betty 19 1,9 1,17 1,15 1,16 1,18 1,16 Middeltidlige sorter Måleblanding 14 6,4 1,17 1,13 1,16 1,17 1,11 Citeliac 13-0,8 1,18 1,16 1,19 1,19 1,13 Literra 12-0,2 1,17 1,14 1,16 1,18 1,11 Indiana 15-0,2 1,20 1,17 1,21 1,20 1,13 Hykor 3 2,5 1,21 1,19 1,22 1,28 1,31 Cork 14-1,0 1,19 1,15 1,17 1,19 1,10 Patricio 3) 18 0,3 1,17 1,17 1, AberExcel 9-1,6 1,21 1,14 1,22 1,22 1,15 Felopa 7-2,0 1,18 1,14 1,20 1,20 1,17 tefani 14-0,3 1,07 1,15 1,16 1,18 1,13 Perun 9-0,9 1,21 1,14 1,22 1,20 1,17 ildige sorter Måleblanding 15 6,7 1,16 1,13 1,18 1,18 1,12 Tivoli 15 1,6 1,18 1,13 1,16 1,18 1,12 Bogage 13-0,1 1,15 1,11 1,14 1,14 1,10 Gemma 16 2,2 1,17 1,14 1,18 1,19 1,11 Licarta 16 6,4 1,18 1,13 1,24 1,21 1,18 Lisalto 16 2,0 1,16 1,14 1,21 1,19 1,14 Troika 3) 15 0,1 1,17 1,13 1,16 1,18 - Lifavour 14 1,0 1,16 1,13 1,21 1,18 1,13 Ligenius 15 1,1 1,17 1,14 1,20 1,19 1,13 Polim 14 3,3 1,19 1,14 1,18 1,18 1,13 Foxtrot 20 2,5 1,19 1,15 1,18 1,19 1,15 Kronrust pct. dækning,. 2) Udbytte af vraggræs, hkg tørstof pr. ha, og. 3) Afmeldt sortsafprøvningen i eller. Valg af græssorter til slæt I prioriteret rækkefølge: God overvintring. tort udbytte af foderenheder. Tolerant over for kløver. God fordøjelighed. Opret vækst. God resistens mod kronrust. Disse egenskaber har rajsvingelsortene af rajgræstypen og er ofte i grupperne med tidlige og middeltidlige sorter af alm. rajgræs. Valg af græssorter til afgræsning I prioriteret rækkefølge: God overvintring. Begrænset mængde vraggræs. tort udbytte af foderenheder. Høj fordøjelighed. Et højt energiindhold. God resistens mod kronrust. Moderat til højt sukkerindhold. Tolerant over for kløver. Begrænset tendens til stængeldannelse. God dækning af jordoverfladen, det vil sige lidt enårig rapgræs i efteråret. Moderat vækst i foråret og en relativt stor produktion i sommerperioden. Mange af disse egenskaber findes i gruppen med middeltidlige, især sildige sorter og især i de tetraploide typer, men der er undtagelser, således som det fremgår af tabel I gruppen af sildige sorter er der sammenhæng mellem mængden af vraggræs og kg tørstof pr. foderenhed. Det ses især i sorterne Licarta, Polim og Foxtrot. Foxtrot er den sort, 307

3 Konklusioner Tabel 3. er af ital. rajgræs efter høst af helsæd, og vil blive det helt store hit, især til slæt. er mere opret, har større persistens og udbyttepotentiale samt mindre tendens til angreb af kronrust end alm. rajgræs. Der er forskellige typer af rajsvingel. Hykor er af strandsvingeltypen, bredbladet, tungt fordøjelig og er meget tidlig i vækst om foråret. Felopa og Perun er af rajgræstypen, har en vækstrytme og næsten samme fordøjelighed som alm. rajgræs, men er også meget opret og ligner tetraploid ital. rajgræs. Fra venstre nr. rajsvingel Felopa, nr. rajsvingel Hykor, nr. 3. rajsvingel Perun og nr. 4. sort af middeltidlig alm. rajgræs. (Foto. Jakob Willas, Tystofte). der har været mest angrebet af kronrust, hvilket også kan øge mængden af vraggræs. er af ital. rajgræs, efter høst af helsæd Udbyttet af foderenheder har i årets forsøg været cirka 500 foderenheder større pr. ha i de tetraploide end i de diploide sorter. I gruppen af diploide sorter har Bardelta givet det største udbytte. I gruppen af tetraploide sorter har Danergo givet samme udbytte som målesorten Ajax. De øvrige har givet et lavere udbytte. Karakteren for vraggræs samt mængden af vraggræs er et udtryk for sortens egnethed til afgræsning, idet vraggræs stort set må betragtes som tab. I gruppen med diploide sorter er mængden af vraggræs på niveau med målesorten ikem. I gruppen med tetraploide sorter har alle de prøvede sorter haft mindre vraggræs end målesorten. Kronrust, pct. dækning Udb. og merudb. vraggræs, hkg ts pr. ha ukker, pct. af tørstof FK org. stof Kg tørstof pr. FE Fht. a.e. pr. ha 6 forsøg Diploide sorter ikem, a.e. pr. ha 37,2 ikem 23 1,9 14,4 78,5 1, EF 486 Dasas 23-0,1 13,7 77,7 1, Tigris 13 0,0 14,2 77,8 1, Fastyl 16 0,0 13,3 77,7 1,15 97 Bardelta 14-0,1 13,6 77,5 1, Tetraploide sorter Ajax, a.e. pr. ha 42,9 Ajax 18 2,5 14,2 78,3 1, Bofur 16-0,7 13,7 78,7 1,14 97 Danergo 19-0,4 13,5 78,1 1, Trocadero 12-0,9 13,0 78,3 1,14 92 LMU ,1 14,1 78,7 1,13 91 erne er udlagt i vårbyg til helsæd, og der er høstet to efterslæt. erne er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. er af rødkløver I forsøgene med sorter af rødkløver har udbyttet af afgrødeenheder været stort. I målesorten ara er der høstet og 1000 foderenheder pr. ha i første og andet. Den nye sort Amos har givet det største udbytte. ukkerindholdet er normalt lavt i rødkløver. en Amos har haft et lidt højere sukkerindhold end de øvrige sorter. Indholdet af NDF og FK NDF er ensartet og lavt i alle sorter. Tabel 4. er af rødkløver Kg tørstof pr. FE Fht. a.e. pr. ha 3 forsøg ara (T), a.e. pr. ha ,2 120,1 ara (T) 1,09 1, Rajah (D) 1,09 1, Amos (T) 1,09 1, W RK 9004 (D) 1,08 1, D = diploid, T = tetraploid. 308

4 Græs og grønne afgrøder Energiindholdet er ensartet og relativt højt i alle sorter. I gennemsnit af slættene medgår der under 1,10 kg tørstof til en foderenhed. I alle forsøgene er der høstet fem slæt. e tabel 4 og tabel 14. erne er nu færdigafprøvet. Nye græsarter i blanding med rødkløver og i renbestand, første og andet, til Udbyttet af foderenheder har været meget stort i de to år, hvor forsøgene har været gennemført. I måleblanding nr. 42 er der høstet og 1800 foderenheder pr. ha henholdsvis i første og andet. Forsøgene er kvælstofgødet efter Plantedirektoratets normer. Blandingerne med kløvergræs er tilført cirka 210 kg kvælstof pr. ha, og græsserne i renbestand er tilført cirka 300 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning og gylle. Forsøgene er uvandede. en Hykor, der er af strandsvingeltypen, er repræsentant for rajsvingel, og torm er repræsentant for hybridrajgræs. Den større persistens i rajsvingel kommer til udtryk i udbyttet i andet, hvor rajsvingel næsten har givet samme store udbytte som i første, mens hybrid- og alm. rajgræs har vigende udbytte. Udbytte af foderenheder og kg ts pr. FE Arter Blanding 42 Alm. rajgræs Blanding 42 Alm. rajgræs 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1, FE pr. ha Udbytte af råprotein FK NDF Kg råprotein pr. ha Anbefalinger FK NDF sorter af strandsvingeltyper som Hykor kan anvendes til slæt, især hvis de dyrkes i blanding med kløver. sorter af rajgræstyper som Felopa og Perun kan anvendes til slæt, hvis de dyrkes i renbestand. sorter af rajgræstyper som Felopa og Perun kan anvendes til afgræsning og slæt, hvis de dyrkes i blanding med kløver. kan anvendes til afgræsning og slæt i blanding med kløver og i renbestand. Nogle sorter af hybridrajgræs kan ikke overvintre med tilstrækkeligt stor sikkerhed. Figur Øverst ses første og andet års udbytter af foderenheder og kg tørstof pr. foderenhed, nederst udbyttet af råprotein og FK NDF (over ---- kløverblandinger tilført cirka 210 kg og under ---- rent græs tilført cirka 300 kg kvælstof pr. ha). Blanding 42 består af 18 procent hybridrajgræs, 40 procent middeltidlig alm. rajgræs, 20 procent sildig alm. rajgræs, 12 procent rødkløver og 10 procent hvidkløver. Fodring med rødkløver og dens betydning for mælkeproduktionen og det økonomiske resultat diskuteres meget. om det fremgår af figur 1, bidrager rødkløver med et meget stort udbytte af foderenheder og råprotein ved mo- 309

5 Konklusioner derate kvælstofmængder. Fordøjeligheden af organisk stof i kløverblandingerne er på niveau med indholdet i rent græs. Indholdet af NDF og fordøjeligheden af NDF er 8 til 10 procentenheder lavere i kløvegræs end rent græs. e tabel 16. Forsøgene afsluttes. tigende mængde udsæd af vårbyg som grønkorn, til For at hæve udbyttet og undersøge foderværdien af grønkorn er der anlagt forsøg med stigende udsædsmængder af vårbygsorten Cicero. Den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi er opnået ved en udsædsmængde af vårbyg på 200 spiredygtige kerner pr. m 2. e figur En forøgelse ud over de 200 kerner pr. m 2 har medført en betydelig forringelse af foderværdien. e tabel 17 og 18. Forsøgene afsluttes. Netto a.e. pr. ha tigende udsædsmængde af vårbyg høstet som grønkorn Vårbygplanter pr. m 2 Figur Nettoafgrødeenheder pr. ha ved stigende mængder udsæd af vårbyg høstet som grønkorn, vækststadium 5 Konklusion med hensyn til vårbyg som grønkorn Den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi er opnået ved en udsædsmængde af vårbyg på 200 spiredygtige kerner pr. m 2. Foderværdien i dæksæden og udbyttet af efterafgrøden påvirkes negativt af stigende udsædsmængde. Vårbyg til grønkorn skal høstes rettidigt i vækststadium 51, hvis målet er et let fordøjeligt foder. Det vil sige ved begyndende skridning. Er der klimatiske forhold, som gør det vanskeligt at skårlægge vårbyggen omkring vækststadium 51, bør høsttidspunktet udsættes til det optimale høsttidspunkt for helsæd, vækststadium 83 til 85. Forårsudlæg af kløvergræs, Højest overraskende er der opnået samme eller større nettoudbytter ved udlæg af kløvergræs i renbestand end ved at udlægge i vårbyg, høstet som grønbyg. Vårbyg, høstet som grønkorn eller helsæd, har været den mest udbredte dæksæd ved udlæg af kløvergræs om foråret. Efter den nye EU-reform, hvor støtten er afkoblet, er der ikke krav om dæksæd af korn eller bælgsæd for at modtage hektarstøtte. Derfor er der gennemført forsøg uden dæksæd og med alternative afgrøder som dæksæd. om reference er der anvendt 200 vårbygkerner af sorten Cicero pr. m 2, som i de forudgående forsøg har været den økonomisk optimale mængde udsæd. De øvrige arter og sorter af dæksæd har været Javlo ærter, westerwoldisk rajgræs Limella og ital. rajgræs Danergo. om udlæg er der anvendt 25 kg pr. ha af afgræsningsblanding nr. 22 eller af slætblanding 4 e figur 3 og tabel 19 og 20. Forsøgene forsætter. 310

6 Græs og grønne afgrøder Dæksæd 110 kg vårbyg 41 kg vårbyg 124 kg ærter Renbestand Renbestand + 10 kg kl.græs 5 kg westerw. 12 kg westerw. 5 kg ital. rajgræs 12 kg ital. rajgræs Forårsudlæg af kløvergræs Nettoudbytte i alt 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1, FE pr. ha Nettoudbytte i slæt i efterafgrøden Figur 3. Nettofoderenheder pr. ha ved udlæg af kløvergræs i renbestand og med forskellige arter og mængder af dæksæd. Nettofoderenheder er udbyttet efter omkostninger til udsæd og såning. 10 Anbefalinger Drop anvendelsen af vårbyg som dæksæd for kløvergræs og høstet som grønbyg, efter den nye EU-reform er indført. På bedriftsniveau planlægges det således, at første slæt af det nye udlæg høstes samtidig med anden slæt på de eksisterende græsmarker i slutningen af juni eller først i juli. Westerwoldisk rajgræs som dæksæd har givet en meget lav foderværdi, som kun kan forbedres ved at gennemføre flere slæt gennem vækstperioden. Ital. rajgræs som dæksæd har givet de største nettoudbytter, men anbefales ikke, før det er undersøgt, om der er en negativ virkning de efterfølgende. Udlæg i ærter, høstet som grønært, og vårbyg, høstet som helsæd, er fortsat interessant på udvalgte bedrifter, hvor der lægges mindre vægt på kvalitet og større vægt på et stort udbytte. 311

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Økologi 2009. Produktprogram

Økologi 2009. Produktprogram Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landssøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landssøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Økologi 2008. Produktprogram

Økologi 2008. Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Frø til græsmarken 2012

Frø til græsmarken 2012 Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge

Læs mere

GRÆSMARKSPLANTER. Sorter

GRÆSMARKSPLANTER. Sorter GRÆSMARKSPLANTER er > > TORBEN S. FRANDSEN SEGES For alle sortssøg med arterne alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel gælder følgende: Der er tilført kvæl i handelsgødning efter Natur

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Økologiske Markfrø 2016

Økologiske Markfrø 2016 Økologiske Markfrø 2016 Køb dine økologiske frø hos specialisterne! Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger Varenr. 8010-402EF0001E1(10kg.)

Læs mere

Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2007

Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2007 Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2007 Forord Resultater fra den lovbestemte værdiafprøvning af sorter af landbrugsplanter og plænegræsser publiceres årligt i

Læs mere

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Sidste nyt inden for dyrkning af majs

Sidste nyt inden for dyrkning af majs Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 - Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg

Læs mere

Produktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Produktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug Produktkatalog DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 DLF Grovfoder Produktkatalog Indhold foragemax -blandinger TIL SLÆT 4 foragemax -blandinger TIL AFGRÆSNING 8 foragemax -blandinger TIL

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 Indhold tre nye ForaGeMax blandinger 3 ForaGeMax protein 4 dlf triple Crown - når kvalitet er I højsædet 6 Iseed 2011 - den

Læs mere

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Markbrug nr. 231 december 2000 Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Karen Søegaard og Gerhard Deneken Danmarks JordbrugsForskning Karsten A. Nielsen og Martin Mikkelsen Landskontoret for Planteavl

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen. Græsblandingens

Læs mere

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008 1 Markfrø side 143 tabel 3. Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs om efteråret. (J5 J6) Engrapgræs Bendlingstidspunkt Bendlingsindeks Netto- merud- bytte 2008. 1 forsøg 1. Ubendlet - 0 1.581-2.

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Stort potentiale for afgrøder til såvel bioenergi som foder

Stort potentiale for afgrøder til såvel bioenergi som foder Stort potentiale for afgrøder til såvel bioenergi som foder Planter kan benyttes til føde og foder, men også til mange andre formål, hvor hele eller dele af planten udvindes og forarbejdes til produkter

Læs mere

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst. Frøbladet 2017 kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst 1 Indhold Høj selvforsyning er vigtig 2 Høj spireevne og renhed 2 Nyt om frøblandinger 3 Økologisk frø 3 OptiMælk frøblandinger

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs

Læs mere

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech. Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering

Læs mere

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

Grovfoder. Produktprogram 2010

Grovfoder. Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Indhold SUNDERE KØER MED GRÆS I FODERPLANEN 4 rajsvingel en alsidig familie 4 dlf triple crown - nyt kvalitetsstempel til græs 5 iseed : lavere

Læs mere

Økologiske Markfrø Efterår 2017

Økologiske Markfrø Efterår 2017 Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m.   Innovation og vækst Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Grovfoderseminar 2006

Grovfoderseminar 2006 Grovfoderseminar 2006 1 Indholdsfortegnelse Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?...3 Orientering om pilotprojektet balanceregnskaber m.v....4 Ensilering, maskinstationer og kvalitetsopfølgning...11

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Optimer dit grovfoder

Optimer dit grovfoder C M Y CM MY CY CMY K Hunsballe.pdf 03/05/04 8:46:37 AgrowMaize / AgrowGrass konceptet 2-3 Meget tidlige majssorter 4 Tidlige majssorter 5 Middeltidlige majssorter 6 Sildige majssorter 7 Kernemajs / Græs

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere