Græs og grønne afgrøder

Transkript

1 Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand og andet og tredje. ernes gode persistens kommer især til udtryk i renbestand, hvor de ikke hjælpes af kløver. Måleblandingen er sammensat af de bedste danske, hollandske og tyske sorter, der har været afprøvet i Danmark. Trods dette har sorterne Felopa og Perun, der er af rajgræstypen, givet 23 procent mere end måleblandingen. Hykor, der er af strandsvingeltypen med meget brede blade og har en ekstremt tidlig vækst om foråret, har i tredje givet over 50 procent mere end måleblandingen. sorten Citeliac har stor set samme persistens som alm. rajgræs, mens AberExcel har fået meget store vinterskader under danske forhold. Blandt afgræsningstyperne har den sildige sort Polim givet de største udbytter i renbestand og givet tilfredsstillende udbytter i blanding med kløver. erne i tabel 1 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. Angreb af kronrust, mængden af vraggræs og sortens energiindhold, udtrykt som kg tørstof pr. foderenhed, er egenskaber, som har stor betydning for en sorts egnethed til afgræsning. Tabel er af alm. rajgræs, hybridrajgræs og rajsvingel til Art Ploidi Fht. for a.e. pr. ha Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs Fht. for a.e. pr. ha lætforsøg, rent græs 3. Antal forsøg Tidlige sorter Måleblanding, a.e. pr. ha 103,2 102,9 111,4 77,0 80,8 Måleblanding 2) alm. rajgr. D/T Betty alm. rajgr. D Middeltidlige sorter Måleblanding, a.e. pr. ha 109,1 109,1 116,9 91,5 88,0 Måleblanding 3) alm. rajgr. D/T Citeliac hybridrajgr. T Literra alm. rajgr. T Indiana alm. rajgr. D Hykor rajsvingel H Cork alm. rajgr. T Patricio 4) alm. rajgr. D AberExcel hybridrajgr. T Felopa rajsvingel T tefani alm. rajgr. D Perun rajsvingel T ildige sorter Måleblanding, a.e. pr. ha 113,0 105,5 117,8 98,3 98,5 Måleblanding 5) alm. rajgr. D/T Tivoli alm. rajgr. T Bogage alm. rajgr. T Gemma alm. rajgr. T Licarta alm. rajgr. D Lisalto alm. rajgr. T Troika 4) alm. rajgr. T Lifavour alm. rajgr. T Ligenius alm. rajgr. T Polim alm. rajgr. T Foxtrot alm. rajgr. D D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid. 2) Tetramax, Triton, Pimpernel, ambin. 3) Calibra, Aubisque, Mikado, Mongita. 4) afmeldt sortsafprøvningen i eller. 5) Tivoli, Montando, ameba, irius. 306

2 Græs og grønne afgrøder Resultaterne ses i tabel Med hensyn til procent dækning med kronrust afviger sorterne af rajsvingel positivt fra sorterne af alm. rajgræs og hybridrajgræs. Blandt rajgræssorterne er det kun hybridrajgræssorten AberExcel, der har haft under 10 procent dækning med kronrust. Mængden af vraggræs er et udtryk for sortens egnethed til afgræsning, idet vraggræs stort set må betragtes som tab. I gruppen af middeltidlige sorter har rajsvingelsorten Hykor meget vraggræs samt et lavt energiindhold. Det vil sige, at der medgår en stor mængde tørstof pr. foderenhed. Tabel er af alm. rajgræs, hybridrajgræs og rajsvingel, til Pct. dækning med kronrust Udb. og merudb. i vraggræs, hkg ts pr. ha 2) Kg tørstof pr. FE Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs Kg tørstof pr. FE lætforsøg, rent græs 3. Antal forsøg Tidlige sorter Måleblanding 13 6,3 1,17 1,15 1,19 1,20 1,14 Betty 19 1,9 1,17 1,15 1,16 1,18 1,16 Middeltidlige sorter Måleblanding 14 6,4 1,17 1,13 1,16 1,17 1,11 Citeliac 13-0,8 1,18 1,16 1,19 1,19 1,13 Literra 12-0,2 1,17 1,14 1,16 1,18 1,11 Indiana 15-0,2 1,20 1,17 1,21 1,20 1,13 Hykor 3 2,5 1,21 1,19 1,22 1,28 1,31 Cork 14-1,0 1,19 1,15 1,17 1,19 1,10 Patricio 3) 18 0,3 1,17 1,17 1, AberExcel 9-1,6 1,21 1,14 1,22 1,22 1,15 Felopa 7-2,0 1,18 1,14 1,20 1,20 1,17 tefani 14-0,3 1,07 1,15 1,16 1,18 1,13 Perun 9-0,9 1,21 1,14 1,22 1,20 1,17 ildige sorter Måleblanding 15 6,7 1,16 1,13 1,18 1,18 1,12 Tivoli 15 1,6 1,18 1,13 1,16 1,18 1,12 Bogage 13-0,1 1,15 1,11 1,14 1,14 1,10 Gemma 16 2,2 1,17 1,14 1,18 1,19 1,11 Licarta 16 6,4 1,18 1,13 1,24 1,21 1,18 Lisalto 16 2,0 1,16 1,14 1,21 1,19 1,14 Troika 3) 15 0,1 1,17 1,13 1,16 1,18 - Lifavour 14 1,0 1,16 1,13 1,21 1,18 1,13 Ligenius 15 1,1 1,17 1,14 1,20 1,19 1,13 Polim 14 3,3 1,19 1,14 1,18 1,18 1,13 Foxtrot 20 2,5 1,19 1,15 1,18 1,19 1,15 Kronrust pct. dækning,. 2) Udbytte af vraggræs, hkg tørstof pr. ha, og. 3) Afmeldt sortsafprøvningen i eller. Valg af græssorter til slæt I prioriteret rækkefølge: God overvintring. tort udbytte af foderenheder. Tolerant over for kløver. God fordøjelighed. Opret vækst. God resistens mod kronrust. Disse egenskaber har rajsvingelsortene af rajgræstypen og er ofte i grupperne med tidlige og middeltidlige sorter af alm. rajgræs. Valg af græssorter til afgræsning I prioriteret rækkefølge: God overvintring. Begrænset mængde vraggræs. tort udbytte af foderenheder. Høj fordøjelighed. Et højt energiindhold. God resistens mod kronrust. Moderat til højt sukkerindhold. Tolerant over for kløver. Begrænset tendens til stængeldannelse. God dækning af jordoverfladen, det vil sige lidt enårig rapgræs i efteråret. Moderat vækst i foråret og en relativt stor produktion i sommerperioden. Mange af disse egenskaber findes i gruppen med middeltidlige, især sildige sorter og især i de tetraploide typer, men der er undtagelser, således som det fremgår af tabel I gruppen af sildige sorter er der sammenhæng mellem mængden af vraggræs og kg tørstof pr. foderenhed. Det ses især i sorterne Licarta, Polim og Foxtrot. Foxtrot er den sort, 307

3 Konklusioner Tabel 3. er af ital. rajgræs efter høst af helsæd, og vil blive det helt store hit, især til slæt. er mere opret, har større persistens og udbyttepotentiale samt mindre tendens til angreb af kronrust end alm. rajgræs. Der er forskellige typer af rajsvingel. Hykor er af strandsvingeltypen, bredbladet, tungt fordøjelig og er meget tidlig i vækst om foråret. Felopa og Perun er af rajgræstypen, har en vækstrytme og næsten samme fordøjelighed som alm. rajgræs, men er også meget opret og ligner tetraploid ital. rajgræs. Fra venstre nr. rajsvingel Felopa, nr. rajsvingel Hykor, nr. 3. rajsvingel Perun og nr. 4. sort af middeltidlig alm. rajgræs. (Foto. Jakob Willas, Tystofte). der har været mest angrebet af kronrust, hvilket også kan øge mængden af vraggræs. er af ital. rajgræs, efter høst af helsæd Udbyttet af foderenheder har i årets forsøg været cirka 500 foderenheder større pr. ha i de tetraploide end i de diploide sorter. I gruppen af diploide sorter har Bardelta givet det største udbytte. I gruppen af tetraploide sorter har Danergo givet samme udbytte som målesorten Ajax. De øvrige har givet et lavere udbytte. Karakteren for vraggræs samt mængden af vraggræs er et udtryk for sortens egnethed til afgræsning, idet vraggræs stort set må betragtes som tab. I gruppen med diploide sorter er mængden af vraggræs på niveau med målesorten ikem. I gruppen med tetraploide sorter har alle de prøvede sorter haft mindre vraggræs end målesorten. Kronrust, pct. dækning Udb. og merudb. vraggræs, hkg ts pr. ha ukker, pct. af tørstof FK org. stof Kg tørstof pr. FE Fht. a.e. pr. ha 6 forsøg Diploide sorter ikem, a.e. pr. ha 37,2 ikem 23 1,9 14,4 78,5 1, EF 486 Dasas 23-0,1 13,7 77,7 1, Tigris 13 0,0 14,2 77,8 1, Fastyl 16 0,0 13,3 77,7 1,15 97 Bardelta 14-0,1 13,6 77,5 1, Tetraploide sorter Ajax, a.e. pr. ha 42,9 Ajax 18 2,5 14,2 78,3 1, Bofur 16-0,7 13,7 78,7 1,14 97 Danergo 19-0,4 13,5 78,1 1, Trocadero 12-0,9 13,0 78,3 1,14 92 LMU ,1 14,1 78,7 1,13 91 erne er udlagt i vårbyg til helsæd, og der er høstet to efterslæt. erne er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. er af rødkløver I forsøgene med sorter af rødkløver har udbyttet af afgrødeenheder været stort. I målesorten ara er der høstet og 1000 foderenheder pr. ha i første og andet. Den nye sort Amos har givet det største udbytte. ukkerindholdet er normalt lavt i rødkløver. en Amos har haft et lidt højere sukkerindhold end de øvrige sorter. Indholdet af NDF og FK NDF er ensartet og lavt i alle sorter. Tabel 4. er af rødkløver Kg tørstof pr. FE Fht. a.e. pr. ha 3 forsøg ara (T), a.e. pr. ha ,2 120,1 ara (T) 1,09 1, Rajah (D) 1,09 1, Amos (T) 1,09 1, W RK 9004 (D) 1,08 1, D = diploid, T = tetraploid. 308

4 Græs og grønne afgrøder Energiindholdet er ensartet og relativt højt i alle sorter. I gennemsnit af slættene medgår der under 1,10 kg tørstof til en foderenhed. I alle forsøgene er der høstet fem slæt. e tabel 4 og tabel 14. erne er nu færdigafprøvet. Nye græsarter i blanding med rødkløver og i renbestand, første og andet, til Udbyttet af foderenheder har været meget stort i de to år, hvor forsøgene har været gennemført. I måleblanding nr. 42 er der høstet og 1800 foderenheder pr. ha henholdsvis i første og andet. Forsøgene er kvælstofgødet efter Plantedirektoratets normer. Blandingerne med kløvergræs er tilført cirka 210 kg kvælstof pr. ha, og græsserne i renbestand er tilført cirka 300 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning og gylle. Forsøgene er uvandede. en Hykor, der er af strandsvingeltypen, er repræsentant for rajsvingel, og torm er repræsentant for hybridrajgræs. Den større persistens i rajsvingel kommer til udtryk i udbyttet i andet, hvor rajsvingel næsten har givet samme store udbytte som i første, mens hybrid- og alm. rajgræs har vigende udbytte. Udbytte af foderenheder og kg ts pr. FE Arter Blanding 42 Alm. rajgræs Blanding 42 Alm. rajgræs 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1, FE pr. ha Udbytte af råprotein FK NDF Kg råprotein pr. ha Anbefalinger FK NDF sorter af strandsvingeltyper som Hykor kan anvendes til slæt, især hvis de dyrkes i blanding med kløver. sorter af rajgræstyper som Felopa og Perun kan anvendes til slæt, hvis de dyrkes i renbestand. sorter af rajgræstyper som Felopa og Perun kan anvendes til afgræsning og slæt, hvis de dyrkes i blanding med kløver. kan anvendes til afgræsning og slæt i blanding med kløver og i renbestand. Nogle sorter af hybridrajgræs kan ikke overvintre med tilstrækkeligt stor sikkerhed. Figur Øverst ses første og andet års udbytter af foderenheder og kg tørstof pr. foderenhed, nederst udbyttet af råprotein og FK NDF (over ---- kløverblandinger tilført cirka 210 kg og under ---- rent græs tilført cirka 300 kg kvælstof pr. ha). Blanding 42 består af 18 procent hybridrajgræs, 40 procent middeltidlig alm. rajgræs, 20 procent sildig alm. rajgræs, 12 procent rødkløver og 10 procent hvidkløver. Fodring med rødkløver og dens betydning for mælkeproduktionen og det økonomiske resultat diskuteres meget. om det fremgår af figur 1, bidrager rødkløver med et meget stort udbytte af foderenheder og råprotein ved mo- 309

5 Konklusioner derate kvælstofmængder. Fordøjeligheden af organisk stof i kløverblandingerne er på niveau med indholdet i rent græs. Indholdet af NDF og fordøjeligheden af NDF er 8 til 10 procentenheder lavere i kløvegræs end rent græs. e tabel 16. Forsøgene afsluttes. tigende mængde udsæd af vårbyg som grønkorn, til For at hæve udbyttet og undersøge foderværdien af grønkorn er der anlagt forsøg med stigende udsædsmængder af vårbygsorten Cicero. Den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi er opnået ved en udsædsmængde af vårbyg på 200 spiredygtige kerner pr. m 2. e figur En forøgelse ud over de 200 kerner pr. m 2 har medført en betydelig forringelse af foderværdien. e tabel 17 og 18. Forsøgene afsluttes. Netto a.e. pr. ha tigende udsædsmængde af vårbyg høstet som grønkorn Vårbygplanter pr. m 2 Figur Nettoafgrødeenheder pr. ha ved stigende mængder udsæd af vårbyg høstet som grønkorn, vækststadium 5 Konklusion med hensyn til vårbyg som grønkorn Den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi er opnået ved en udsædsmængde af vårbyg på 200 spiredygtige kerner pr. m 2. Foderværdien i dæksæden og udbyttet af efterafgrøden påvirkes negativt af stigende udsædsmængde. Vårbyg til grønkorn skal høstes rettidigt i vækststadium 51, hvis målet er et let fordøjeligt foder. Det vil sige ved begyndende skridning. Er der klimatiske forhold, som gør det vanskeligt at skårlægge vårbyggen omkring vækststadium 51, bør høsttidspunktet udsættes til det optimale høsttidspunkt for helsæd, vækststadium 83 til 85. Forårsudlæg af kløvergræs, Højest overraskende er der opnået samme eller større nettoudbytter ved udlæg af kløvergræs i renbestand end ved at udlægge i vårbyg, høstet som grønbyg. Vårbyg, høstet som grønkorn eller helsæd, har været den mest udbredte dæksæd ved udlæg af kløvergræs om foråret. Efter den nye EU-reform, hvor støtten er afkoblet, er der ikke krav om dæksæd af korn eller bælgsæd for at modtage hektarstøtte. Derfor er der gennemført forsøg uden dæksæd og med alternative afgrøder som dæksæd. om reference er der anvendt 200 vårbygkerner af sorten Cicero pr. m 2, som i de forudgående forsøg har været den økonomisk optimale mængde udsæd. De øvrige arter og sorter af dæksæd har været Javlo ærter, westerwoldisk rajgræs Limella og ital. rajgræs Danergo. om udlæg er der anvendt 25 kg pr. ha af afgræsningsblanding nr. 22 eller af slætblanding 4 e figur 3 og tabel 19 og 20. Forsøgene forsætter. 310

6 Græs og grønne afgrøder Dæksæd 110 kg vårbyg 41 kg vårbyg 124 kg ærter Renbestand Renbestand + 10 kg kl.græs 5 kg westerw. 12 kg westerw. 5 kg ital. rajgræs 12 kg ital. rajgræs Forårsudlæg af kløvergræs Nettoudbytte i alt 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1, FE pr. ha Nettoudbytte i slæt i efterafgrøden Figur 3. Nettofoderenheder pr. ha ved udlæg af kløvergræs i renbestand og med forskellige arter og mængder af dæksæd. Nettofoderenheder er udbyttet efter omkostninger til udsæd og såning. 10 Anbefalinger Drop anvendelsen af vårbyg som dæksæd for kløvergræs og høstet som grønbyg, efter den nye EU-reform er indført. På bedriftsniveau planlægges det således, at første slæt af det nye udlæg høstes samtidig med anden slæt på de eksisterende græsmarker i slutningen af juni eller først i juli. Westerwoldisk rajgræs som dæksæd har givet en meget lav foderværdi, som kun kan forbedres ved at gennemføre flere slæt gennem vækstperioden. Ital. rajgræs som dæksæd har givet de største nettoudbytter, men anbefales ikke, før det er undersøgt, om der er en negativ virkning de efterfølgende. Udlæg i ærter, høstet som grønært, og vårbyg, høstet som helsæd, er fortsat interessant på udvalgte bedrifter, hvor der lægges mindre vægt på kvalitet og større vægt på et stort udbytte. 311