Sundhedsuddannelserne i UCL Odense. Studieplan

Transkript

1 Sundhedsuddannelserne i UCL Odense Studieplan MODUL 5 Tvær-Sund Efterår 2016 University College Lillebaelt 1

2 Indholdsfortegnelse TværSund... 3 Studieaktivitetsmodellen for modul 5 Tvær-sund... 4 Intro til Tværsund... 5 Samarbejdsformer... 6 Samarbejdsøvelser... 7 M.F. (Monofagligt) ansvar og kompetence... 8 Sammenhængende patientforløb Shv. (Sundhedsvæsenets) opbygning og organisering Sundhedsjura/lovgivning Tidsskrift/casearbejde Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Akutte og rehabiliterende forløb i sundhedsvæsenet M.f. (Monofaglige) opgaver i det sammenhængende patientforløb T.P. (Tværprofessionel) kommunikation og sundhedsinformatik Evaluering University College Lillebaelt 2

3 TværSund Studieplan Modul 5 Tvær-Sund TværSund er et tværfagligt forløb der afvikles med de sundhedsfaglige uddannelser på Blangstedgårdsvej og Niels Bohrs Allé. Forløbet afvikles i uge Studieaktivitetsmodellen Modellen illustrerer fire forskelige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere. Modellen giver i overensstemmelse med ECTS-systemet et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som en studerende kan forventes at indgå i og kan derfor anskueliggøre og formidle til studerende og andre interessenter, hvordan bekendtgørelsens krav til uddannelsen udmøntes i uddannelsestilrettelæggelsen. Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper. Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne. I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af modulets undervisere i studieplanen. University College Lillebaelt 3

4 Studieaktivitetsmodellen for modul 5 Tvær-sund Initieret af: Undervisere Deltagelse af: Underviser & Studerende K1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 42 timer K4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende K2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 52 timer K3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 15 timer Deltagelse af: Studerende 11 timer Initieret af: Studerende University College Lillebaelt 4

5 Intro til Tværsund Indgå i tværprofessionelt samarbejde med viden om og respekt for egne og andre sundhedsprofessioners ansvars- og kompetenceområder i forhold til at løse sundhedsfaglige problemstillinger og opgaver 2 lektioner (K1) hvor der introduceres til Tværsund forløbet herunder case/tidsskriftarbejde. I afslutningen af lektionerne vil I få mulighed for at mødes i de tværprofessionelle grupper. De tværprofessionelle grupper lægges i løbet af uge 34 på fronter. Hvis I ikke kan finde jer selv i grupperne skal I kontakte Lise Kofoed på mail: likj@ucl.dk. Mødesteder for grupperne lægges ligeledes på fronter. I grupperne hilser i på hinanden, udveksler kontaktoplysninger og indgår aftaler om, hvor I skal mødes mandag i uge 36 når I påbegynder jeres casearbejde. Studieplan for Tværsund. Findes på fronter i rummet Tværsund Efterår 2016 Håndbog for tværsund. Findes på fronter i rummet Tværsund Efterår 2016 University College Lillebaelt 5

6 Samarbejdsformer Indgå i tværprofessionelt samarbejde med henblik på at løse sundhedsfaglige problemstillinger og opgaver i samarbejde med andre sundhedsprofessioner Indgå i tværprofessionelt samarbejde med viden om og respekt for egne og andre sundhedsprofessioners ansvars- og kompetenceområder i forhold til at løse sundhedsfaglige problemstillinger og opgaver 2 lektioner (K1) med fokus på forskellige samarbejdsformer i sundhedsvæsenet. Just & Nordentoft Tværfaglig praksis. Hans Reitzels forlag. S Lægges på Fronter Larsen NS Profession og samarbejde. I:Bagger B, Lindahl M & Sørensen LW (red) (2013): Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsenet, rammer, udfordringer og muligheder i red: Gads forlag. Kap.2 Sandager: Samarbejdets eminente magt. Artikel lagt på Fronter University College Lillebaelt 6

7 Samarbejdsøvelser Kompetencer i tværprofessionelt samarbejde Grupperolletest 1 lektion (K2) til individuel refleksion over kompetencer du bidrager med i gruppesamarbejdet på Tværsund. Lektionen er placeret mandag i uge 35. Brug dokumenterne grupperolletest og tolkning af grupperoller på Fronter sammen med vejledningen hvor du også finder link til en streamet undervisning om gruppperoller. Samarbejdsøvelser 3 lektioner (K1) hvor de studerende, efter en kort fælles introduktion til teori om grupperoller, i tværfaglige grupper laver forskellige samarbejdsøvelser med henblik på at opøve kompetencer i tværprofessionelt samarbejde. Disse øvelser afsluttes med man i egen tidsskriftgruppe samler resultaterne af den individuelle K2 aktivitet sammen med oplevelserne fra samarbejdsøvelserne. University College Lillebaelt 7

8 M.F. (Monofagligt) ansvar og kompetence Indgå i tværprofessionelt samarbejde med viden om og respekt for egne og andre sundhedsprofessioners ansvars- og kompetenceområder i forhold til at løse sundhedsfaglige problemstillinger og opgaver Oplæg og introduktion 3 lektioner tilrettelagt med monofaglig undervisning (K1). I lektionerne arbejder I med jeres respektive professions ansvars- og kompetenceområde. I introduceres desuden til tværprofessionel workshop. Udarbejde film og forberede workshop 7 lektioner (K2) hvor I i monofaglige grupper arbejder med at producere en kort film eller tilrettelægger workshop, der præsenterer jeres monofaglighed. Mailvejl. ift. film I forbindelse med produktion af film er der mulighed for mail-vejledning ved studieassistenterne ved UCL. (K4). Studieassistenterne vil løbende besvare jeres spørgsmål på mail. Filmgrupperne afleverer deres film jf. vejledning, som findes på fronter senest kl torsdag i uge 35 Præsentation af monofaglighed. 6 lektioner (K1) der afvikles som tværprofessionel workshop, hvor der veksles mellem visning af monofaglige film og afholdelse af workshops. Plan for dagen lægges på fronter. Litteratur i forhold til lektionerne med oplæg og introduktion (K3): Alle: Bagger B, Lindahl M & Sørensen LW Professionerne I:Bagger B, Lindahl M & Sørensen LW (red) (2013): Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsenet, rammer, udfordringer og muligheder. Gads forlag. Kap.4 Bioanalytikerstuderende: Bekendtgørelse nr. 652 om uddannelse til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse (2009) Vestergaard A-M et al. Bioanalytikeres kernefaglighed og professionsidentitet. Danske Bioanalytiker; 2009 (findes på fronter) University College Lillebaelt 8

9 Fysioterapeutstuderende: Uddannelses og Forskningsministeriet (2008). Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i Fysioterapi. BEK. Nr. 831 af 13/08/2008. Mandag Morgen, Mønsterbryder. En rapport om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen. Lægges på Fronter Radiografstuderende: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi. BEK nr. 307 af 24/04/2009 Kristensen, K Sundhedsjura Patienters retsstilling, Sundhedspersoners ansvar, Myndigheders tilsyn. Kbh.: Gads Forlag, s (Lægges på Fronter) Ergoterapeutstuderende: Bekendtgørelse nr. 832 (2008) om uddannelse til Professionsbachelor i Ergoterapi. Fisher, A.G OTIPM. En model for planlægning og implementering af top-til bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede aktiviteter. Kbh.: Munksgaard. S Kielhofner, G Ergoterapi det begrebsmæssige grundlag. Kbh.: Fadl s forlag. S Wæhrens, E.E. red.,2015. Almindelig daglig levevis ADL. Kbh.: Ergo/Munksgaard. S Sygeplejestuderende: Uddannelses og forskningsministeriet,2008. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008 [ONLINE] Uddannelses og forskningsministeriet. Tilgængelig fra:. (NB det er korrekt at denne er historisk, da der pr 30 maj 2016 er vedtaget ny bekendtgørelse I uddannes dog efter 2008 bekendtgørelsen) Kristensen K (2014). Sundhedsjura. Sundhedspersoners ansvar. Gads forlag 5. udgave side University College Lillebaelt 9

10 Sammenhængende patientforløb Viden om sammenhængende patientforløb som metode til at sikre kontinuitet og kvalitet i sundhedsydelserne på tværs af institutioner og sektorer 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning (K1). I forelæsningen er der fokus på sammenhængende patientforløb i hhv. et borger/patientrette perspektiv samt et organisatorisk og sundhedsfagligt perspektiv. Bagger B, Lindahl M & Sørensen LW Diagnostik og behandling I:Bagger B, Lindahl M & Sørensen LW (red) (2013) : Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsenet, rammer, udfordringer og muligheder. Gads forlag. Kap.5 Bagger B, Lindahl M & Sørensen LW Pleje genoptræning og rehabilitering I:Bagger B, Lindahl M & Sørensen LW (red) (2013) : Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsenet, rammer, udfordringer og muligheder. Gads forlag. Kap.6 Supplerende litteratur: Region Syddanmark Sundhedsaftalen [ONLINE ] Tilgængelig fra: University College Lillebaelt 10

11 Shv. (Sundhedsvæsenets) opbygning og organisering Redegøre for sundhedsvæsenets opbygning og organisering i samfundet. 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning (K1). I forelæsningen er der fokus på Det Danske Sundhedsvæsens opbygning og organisering. Det fokuseres ligeledes på ansvarsfordelingen mellem regioner og kommuner. Danielsen (2009): Sundhedsvæsenets udvikling, overordnede mål, parter og struktur. I Danielsen (red). Sundhedsvæsenet på Tværs. Århus. Academica.. s Lægges på Fronter Zeeberg NS Opgavefordeling i regioner og kommuner. I:Bagger B, Lindahl M & Sørensen LW (red) (2013): Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsenet, rammer, udfordringer og muligheder. Gads forlag. Kap.3 University College Lillebaelt 11

12 Sundhedsjura/lovgivning At beskrive retslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde 3 lektioner (K1) tilrettelagt som forelæsning. Fokus i forelæsningen er sundhedsprofessionelles juridiske forpligtelser i relation til udøvelse af deres professioner. Kristensen K Sundhedsjura. Sundhedspersoners ansvar. Gads forlag 5. udgave side (lægges på fronter) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsloven 1-51, og LBK nr 1202 af 14/11/2014. Tilgængelig fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Autorisationsloven 1-26, 54, 58, 59, 60 og 62 samt LBK nr 877 af 04/08/2011. Tilgængelig fra University College Lillebaelt 12

13 Tidsskrift/casearbejde Indgå i tværprofessionelt samarbejde med viden om og respekt for egne og andre sundhedsprofessioners ansvars- og kompetenceområder i forhold til at løse sundhedsfaglige problemstillinger og opgaver Kompetencer i tværprofessionelt samarbejde At søge, formidle og anvende udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfaglige problemstillinger Afhængig af hvilket fokusområde den enkelte gruppe arbejder med, vil mål fra andre lektionsgange være relevante. K2 ift. case/tidsskrift 4 lektioner (K2) med opstart af Tidsskrift/casearbejde. I disse lektioner laver de studerende samarbejdsaftaler, færdiggør gruppens samlede kompetencer/teamprofil ud fra den individuelle grupperolletest og aftaler fordelingen af opgaver i forhold til den enkelte gruppes arbejde med tidskrift/case. Desuden opstartes det konkrete arbejde med casen. K2 ift. case/tidsskrift 2 lektioner (K2). De tværfaglige studiegrupper arbejder med tidsskrift/case. Åben Rådgivning ift. cast/tidsskrift 2 lektioner (K4) med åben rådgivning i forhold til arbejdet med tidsskrift/case. Der sidder undervisere i alle de lokaler der er angivet på skemaet og I søger vejledning et af staderne. K2 ift. case/tidsskrift 19 lektioner (K2). De tværfaglige studiegrupper arbejder med tidsskrift/case. I løbet af disse 19 lektioner er der placeret 6 lektioner (K4) hvor de studerende kan få vejledning/hjælp til litteratursøgning i forhold til deres tidsskrifts-/casearbejde). Mailvejl. Ift. opsætning af tidsskrift 1 lektion hvor de studerende har mulighed for mail-vejledning ved Studieassistenterne ved UCL i forhold til opsætning af deres tidsskrift (K4). Studieassistenterne vil løbende besvare jeres spørgsmål på mail. Tidsskriftet skal afleveres på fronter senest kl tirsdag i uge 37 University College Lillebaelt 13

14 Intro til eftersyn på tværs 1 lektion (K1) tilrettelagt som forelæsning, hvor de studerendes introduceres til Eftersyn på tværs K2 ift. case/tidsskrift 14 lektioner (K2) hvor de studerende Eftersyn på tværs. Se nærmere i Håndbogen kapitel 5 og 6. Eftersyn på tværs 3 lektioner (K1) med Eftersyn på tværs, hvor de studerende præsenterer og drøfter deres arbejde ved case/tidsskrift.. Alle grupper søger relevant litteratur i forhold til deres case og de problemstillinger, de arbejder med i casen. Al litteratur fra tværsund kan inddrages i casearbejdet Litteratur i forhold til lektion 36-38: Øiestad, G Feedback. Dansk psykologisk forlag. Kapitel 3. Ni regler for god feedback. S ( Lægges på Fronter) University College Lillebaelt 14

15 Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Viden om begreberne sundhedsøkonomi og sundhedspolitik og hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af sundhedsfaglige opgaver Sundhedsøk/politik 1: 2 lektioner (K1) tilrettelagt som forelæsning. Fokus i forelæsningen er sundhedsøkonomi Sundhedsøk/politik 2: 2 lektioner (K1) tilrettelagt som forelæsning. Fokus i forelæsningen er sundhedspolitik Zeeberg NS Sundhedsøkonomi en kort introduktion. I:Bagger B, Lindahl M & Sørensen LW (red) (2013) : Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsenet, rammer, udfordringer og muligheder i red: Gads forlag. Kap.9 University College Lillebaelt 15

16 Akutte og rehabiliterende forløb i sundhedsvæsenet Redegøre for sundhedsvæsenets opbygning og organisering i samfundet. Viden om sammenhængende patientforløb som metode til at sikre kontinuitet og kvalitet i sundhedsydelserne på tværs af institutioner og sektorer 3 lektioner (K1) tilrettelagt som forelæsning med dialog. Konkrete eksempler på tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige kliniske kontekster I den første 1½ lektion er der fokus på rehabilitering i ældre/handicap forvaltningen i Odense Kommune. I den sidste 1½ lektion er der fokus på tværprofessionelt samarbejde i FAM (Fælles Akut Modtagelse) Odense Universitetshospital, 2012, Om afdelingen. Falther S, 2012, Akutmodtagelse uden kaos. Fundet på Rehabiliteringsforløb Grundlag for Det faglige arbejde i ÆHF, Odense Kommune (Lægges på Fronter) University College Lillebaelt 16

17 M.f. (Monofaglige) opgaver i det sammenhængende patientforløb Indgå i tværprofessionelt samarbejde med viden om og respekt for egne og andre sundhedsprofessioners ansvars- og kompetenceområder i forhold til at løse sundhedsfaglige problemstillinger og opgaver Kompetencer i tværprofessionelt samarbejde Viden om sammenhængende patientforløb som metode til at sikre kvalitet i sundhedsydelserne 2 lektioner (K1) tilrettelagt som forelæsning. Fokus i forelæsningen er de repræsenterede professioners mono- og tværfaglige ydelser og bidrag i et udvalgt traume-, behandlings- og rehabiliteringsforløb. Kragelund, J Pigen der ikke ville dø del 1 [Online film, 84 min] Kbh.: DR. Tilgængelig fra [Lokaliseret ] Supplerende Litteratur: Kragelund, J Pigen der ikke ville dø - del 2 [Online film, 58 min] Kbh.: DR Dokumentar. Tilgængelig fra [Lokaliseret ] University College Lillebaelt 17

18 T.P. (Tværprofessionel) kommunikation og sundhedsinformatik Forklare og forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring 4 lektioner (K1) tilrettelagt som forelæsning. Fokus i forelæsningen er tværprofessionel kommunikation generelt samt den elektroniske patientjournal og anvendelse af telemedicin. Zeeberg N.S., Teknologi i samarbejdet. I: Bagger B, Lindahl M & Sørensen LW red Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsenet, rammer, udfordringer og muligheder. Kbh.: Gads forlag, kapitel 8 Hulbæk, L., Telemedicin og e-kommunikation. I: L. W. Erdmann red Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Kbh.: Gads Forlag (Lægges på Fronter) Lauvås K. & Lauvås P., Kommunikation, socialisering og virkelighedsforståelse. I: K. Lauvås og P. Lauvås Tværfagligt samarbejde - perspektiv og strategi. Klim, s (Lægges på Fronter) Supplerende læsning: Lægges på Fronter Miller, W.R., Rollnick, S. & Butler, C.C., Motivationssamtalen. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s Petersen, H., Den gode kommunikationskultur. I: H. Petersen Det kommunikerende hospital. Børsen, s Rosenbæk, K et al, Kliniske informationssystemer. I: L. W. Erdmann red Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Kbh.: Gads Forlag Erdmann, L. W. It som værktøj i det danske sundhedsvæsen. I: L. W. Erdmann red Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Kbh.: Gads Forlag University College Lillebaelt 18

19 Evaluering 1 lektioner (K4) hvor undervisere og tovholdere fra Tværsund er i dialog med de studerende i forhold til at evaluere tværsund University College Lillebaelt 19