Ansøgning om støtte til sociale aktiviteter m.m. Viby Syd. marts 2010

Transkript

1 Ansøgning om støtte til sociale aktiviteter m.m. Viby Syd marts 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING BAGGRUND MÅLSÆTNINGER ORGANISERING OMRÅDET NØGLETAL FOR VIBY SYD BESKÆFTIGELSE/ERHVERV SUNDHED/ÆLDRE/OMSORG BØRN OG UNGE/SKOLER/INSTITUTIONER KRIMINALITET/SSP/TRYGHED REGLER/ANVISNING/SAMARBEJDSFORMER PROJEKTER TVÆRGÅENDE PROJEKTER Lejlighedsprojektet Koordineringsfunktion Kulturråd BESKÆFTIGELSE, ERHVERV Arbejdsrettede projekter SUNDHED, ÆLDRE OG OMSORG Sundhed kost, beskæftigelse og integration Sundhedscafe Unge-mødregruppe (sundhedsplejersker) BØRN & UNGE, SKOLER, INSTITUTIONER Idræt - satellitklub Lommepengeprojekt Andre initiativer omkring skolen Sommeraktiviteter KRIMINALITET, SSP, TRYGHED UTUS - Unge til unge, Søndervangen Kontaktsted (17 plus) REGLER, ANVISNING, SAMARBEJDSFORMER ØKONOMI

3 1. Indledning 1.1 Baggrund Århus Kommune, Boligforeningen Århus Omegn og Viby Andelsboligforening har indgået et samarbejde om et omfattende løft af de fysiske og boligsociale forhold i Viby Syd. Det er disse forhold, der ligger til grund for denne ansøgning om midler til området. Den strategiske del af samarbejdet er forankret i den helhedsplan for Viby Syd, der udarbejdes af Århus Kommune og boligorganisationerne og udstikker rammerne for den samlede indsats. Den fungerer som overordnet paraply for de forskellige indsatser. På foranledning af Landsbyggefonden er der i denne reviderede udgave af ansøgningen fokuseret på de projekter, der matcher Landsbyggefondens økonomiske tilsagn på kr. (ekskl. Århus kommunes og boligforeningernes medfinansiering af projekterne). De fleste af projekterne er blevet til i et partnerskab mellem flere instanser, fx socialforvaltningen i Århus Kommune, uddannelsesinstitutioner, frivillige organisationer, boligforeninger m.m. 1.2 Målsætninger Den overordnede målsætning for området Viby Syd - er: En attraktiv bydel med en alsidig beboersammensætning, hvor beboerne trives. Den mere specifikke målsætning med helhedsplanen er flerleddet. Der vil i gennemførelsen af helhedsplanens blive lagt vægt på at løftet beskæftigelsesgraden og uddannelsesaktiviteten blandt områdets beboere, så den nærmer sig Århus kommune som helhed, at der sker en markant bedring af sundhedstilstanden og at det gennem den fælles indsats af såvel offentlige lykkes som private organisationer lykkes at gøre Viby Syd til et endnu bedre sted at vokse op og udvikle sig. I hele denne proces er områdets boligforeninger en meget central part, der sammen med Søndervangsskolen og Århus Kommune skal udgøre det kraftcenter, der skal gøre opfyldelsen af målsætningerne mulig. Det vil være et særligt mål at løfte den lokale skole, Søndervangsskolen, således at den gennem projektperioden genvinder sin position som beboernes foretrukne skole og bliver det tværkulturelle center som et udsat boligområde har brug for. Metoden til at opnå ovenstående mål er: at gå sammen om at finde løsninger på de udfordringer og problemer, som afdelingerne oplever i dagligdagen at sikre, at beboernes egne initiativer og ideer understøttes at forbedre levevilkårene for og samspillet mellem beboerne i de almene afdelinger og mellem beboerne i de almene boliger og i de omliggende villakvarterer at forbedre områdets image og skabe en positiv selvforståelse at sikre helhedstænkning og sammenhæng mellem alle de forskellige initiativer i og udenfor den kommunale helhedsplan og den boligsociale helhedsplan. Nøgleordene i denne indsats er: Fokus på sundhed sund kost og attraktive rammer for motion for alle aldersgrupper 3

4 Børn, unge, skole og fritid Nye netværk ved hjælp af opsøgende medarbejdere Ældre netværk og fælles aktiviteter Strategi for kommunikation og information, både intern og ekstern Organisering af alle de mange indsatser Specifikke målsætninger for de sociale problemområder vil blive beskrevet under de respektive projekter i et senere afsnit. 1.3 Organisering Styregruppen for Viby Syd består af kommunens styregruppe for udsatte bydele, administrative repræsentanter fra Viby Andelsboligforening, Boligforeningen Århus Omegn samt Boligselskabernes Landsforenings 5. kreds. Styregruppen Viby Syd Koordinations gruppen Koordinerings funktionen Partnerskabets Driftsgruppe Afdelingsbestyrelser ne Ide- og Udviklingsgruppen Tværgående projekter Koordinationsgruppen Til den overordnede styring og organisering af den sociale helhedsplan er der etableret en koordinationsgruppe bestående af: 4

5 Leif Jensen, Direktør, Boligforeningen Århus Omegn (formand) Jan Borum, Konsulent Boligforeningen Århus Omegn Ole Maltesen, repræsentant for Viby Andelsboligforening Jens Møller, Sekretariatschef, Det Boligsociale Fællessekretariat, Århus Jes Holmgaard, Kontorchef, Jobcenter Århus Syd Bent Nielsen, Socialcenterchef, Socialcenter Syd Lotte Henriksen, Områdechef, Børn og Unge, Århus Kommune Margit Johansen, Integrationskonsulent, Kultur og Borgerservice, Viby Bibliotek Bjørn Hvidt-Pedersen, Folkesundhedschef, Sundhed og Omsorg Mikkel Schiørring, Borgmesterens Afdeling, Århus Kommune Repræsentant fra afdelingsbestyrelsen Rosenhøj, Boligforeningen Århus Omegn Repræsentant fra afdelingsbestyrelserne i Viby Andelsboligforening Koordinationsgruppen vil løbende følge op på de enkelte projekter ud fra den afrapportering, der aftales med koordineringsfunktionen og projektdeltagerne. Der fokuseres primært på de definerede mål og succeskriterier og der foretages om nødvendigt en justering af disse i projektforløbet. Koordinationsgruppen har ansvar for det fremadrettede perspektiv og den fortløbende udviklingsproces i helhedsplan Viby Syd. Koordineringsfunktionen Der er etableret en koordineringsfunktion, bestående af: Konsulent Jan Borum, Boligforeningen Århus Omegn og Koordinator Susanne Stick, Lejlighedsprojektet Jan Borum får det overordnede ansvar for koordinering af de forskellige projekter beskrevet i denne ansøgning. Jan Borum er formand for Partnerskabets Driftsgruppe. Koordineringen af de forskellige projekter sker i tæt samarbejde med projektlederne i de respektive projekter. I den daglige driftssituation refererer projektlederne til den aftalte driftsledelse. Funktionen aflønnes af Boligforeningen Århus Omegn. Koordineringsfunktionen sikrer dagsordner, oplæg og notater til møderne i Koordinationsgruppen. Partnerskabets Driftsgruppe Der er etableret en driftsgruppe, der i en decentral flad struktur forestår den daglige drift af den mangeartede tiltag, der er med til at føre visionen i Helhedsplan Viby Syd ud i livet. Driftsgruppen består af: Konsulent Jan Borum, Boligforeningen Århus Omegn (formand) Direktør Leif Jensen Boligforeningen Århus Omegn Direktør John Jensen Alboa, Viby Andelsboligforening Koordinator Susanne Stick, Lejlighedsprojektet Socialcenterchef Bent Nielsen, Socialcenter Syd Afdelingsleder Poul Verner Laursen, Unge Team Syd, Socialcenter Syd Områdechef Lotte Henriksen, Børn og Unge FU leder Johannes Starup Justesen, Børn og Unge Klubleder Merete Poulsen, Børn Og unge Skoleleder Rani Hørlyck, Søndervangsskolen Jens Peter Stehr-Nielsen, Politiets forebyggelses afdeling Driftsgruppen sikrer at den daglige drift fungerer i overensstemmelse med de prioriteringer og mål, der er fastlagt ag Koordinationsgruppen. Driftsgruppen sikrer at der kvartalsvis udarbejdes kvalitative statusrapporter, der indgår i den løbende vurdering af de enkelte projekters effekt og målrettethed. Driftsgruppen har kompetencen til at justere projekternes 5

6 indhold. Driftsgruppen sikrer at der i forhold til de enkelte projekter er en klar ledelsesstrategi i forhold til den daglige drift. En ledelsesstrategi, der tager sigte på at fastholde en flad organisatorisk struktur, hvor der er afgivet ledelsesansvar til den daglige drift, men bibeholdt den personalemæssige ledelse i egen organisation. Ide- og Udviklingsgruppen Der er nedsat en ide- og udviklingsgruppe. Gruppen er en dynamisk enhed og består for nuværende af følgende: Konsulent Jan Borum, Boligforeningen Århus Omegn Koordinator Susanne Stick, Lejlighedsprojektet Klubleder Merete Poulsen, Rosenhøj fritids og Ungdomsklub, Børn og Unge Souschef Martin Bernhard, Søndervangsskolen, Børn og unge Koordinator Lærer Elin Holst, lektiehjælp (TRIO-L) Boligsocial medarbejder Torben Henriksen, Jobcenter Århus - Syd Projektkoordinator Karina Krogh, 17Plus, Børn og Unge Projektkoordinator Niels Panum, Ung til Ung (UTUS), Børn og Unge Koordinator Anne Houmann Johansen, Sundhedshuset (mødregrupper), Børn og Unge Opsøgende medarbejder Mark Beck, Viby syd, Børn og Unge Leder af ungdomsskolen Knud Wium Rasmussen, Børn og Unge Afdelingsleder Jette Sinding Rasmussen, Viby Bibliotek Udviklingsgruppen skal sikre et fortsat fokus på den lokale udvikling og være opmærksomme på udviklingstendenser i såvel beboergrupper, kriminalitet, hærværk og andre indikatorer som vil kræve en ændret indsats for at opnå Helhedsplan Syds målsætninger. Udviklingsgruppen skal sikre og foreslå nye udviklingstiltag til understøttelse af den lokalbaserede indsats, ligesom de skal være med til at skabe grundlag for eventuelle revurderinger af de eksisterende indsatser. Udviklingsgruppen udarbejder oplæg og notater til Partnerskabets driftsgruppe, der iværksætter den daglige drift og/eller videresender de oplæg, der skal behandles i Koordinationsgruppen. Afdelingsbestyrelserne Der er nedsat en gruppe af afdelingsformænd bestående af: Koordinator Susanne Stick, Lejlighedsprojektet Afdelingsformand Jørgen Thagaard, Viby Andelsboligforening afd. 27 Afdelingsformand Michael Korsholm, Viby Andelsboligforening afd. 15 Afdelingsformand Tonny Mikkelsen, Viby Andelsboligforening afd.23 Kjærslund Afdelingsformand Gunni Petersen, Boligforeningen Århus Omegn, afd.2 Rosenhøj Gruppen af afdelingsformænd skal være med til at sikre at den boligsociale indsats udvikler sig ud fra helhedsplan Syd og denne ansøgnings præmisser. Gruppen af Afdelingsformænd skal sikre at kommunikationen og informationen mellem Beboerdemokratiet, Koordineringsfunktionen, Driftsgruppen og Koordinationsgruppen fungerer optimalt og at beboernes ønsker til udviklingen bliver fremmet mest muligt i de eksisterende fora. Afdelingsbestyrelserne refererer til Koordineringsfunktionen. 6

7 Generelt til Organiseringen Med ovenstående organisering er der taget et markant skridt til at Boligforeningerne Århus Omegn og Viby Andelsboligforening tager ansvar for at det boligsociale arbejde i henhold til nærværende ansøgning nyder fremme. Med ansættelsen Af Konsulent Jan Borum i Boligforeningen Århus Omegn har boligforeningerne sat fokus på såvel koordinationen i koordineringsfunktionen, formandskabet i såvel Koordinationsgruppen som i Partnerskabets Driftsgruppe og deltagelse i Udviklingsgruppen for fortsat at sikre det boligsociale arbejdes prioritering i helhedsplan Syd. Det samme gør sig gældende i for hold til direktørerne Leif Jensen og John Jensens prioritering af væsentlige placeringer i den beskrevne organisering. Direktør Leif Jensen er formand i Koordinationsgruppen og Viby Andelsboligforening repræsentant Ole Maltesen indgår i såvel den overordnede Styregruppe som i Koordinationsgruppen. Samtidig er målet en smidig samarbejdsorganisering mellem boligforeningerne og den offentlige forvaltning med henblik på at arbejde for varige løsninger, der kan højne beboertilfredsheden, sikre inklusion og integration af udsatte familier, børn og Unge og højne beskæftigelsesgraden markant i Viby Syd. En del af denne indsats kræver at de ansatte medarbejdere skal have adgang til at kunne arbejde med personrelaterede oplysninger og derfor må være ansat i den offentlige forvaltning. dette for at kunne trække på såvel personlige oplysninger og på den faglige ekspertise, der skal til for at løse de komplekse opgaver der forestår for at bringe et udsat boligområde på niveau med Århus Kommune som helhed. Ved den fremtidige ansættelsespolitik i henhold til denne ansøgning vil boligforeningerne fortsat være opmærksom på, hvorledes der kan ske direkte ansættelser i boligforeningerne for at sikre en forankring af det boligsociale arbejde i den fremtidige udvikling af udsatte boligområder. Det samme vil boligforeningerne være opmærksom på i forhold til evalueringer og overgangene fra projekter til daglig drift for henholdsvis boligforeningerne og den offentlige forvaltning. 7

8 2. Området Viby Andelsboligforening og Boligforeningen Århus Omegn har fire boligafdelinger i Viby Syd, der indgår i ansøgningen. Der er tale om i alt lejemål fordelt således: Boligafdeling Antal boliger Opført år Rosenhøj Århus Omegn afd Søndervangen I Viby Andelsboligforening afd Søndervangen II Viby Andelsboligforening afd Kjærslund Viby Andelsboligforening afd For den største boligafdeling i området Rosenhøj - har der siden 2005 været arbejdet med udarbejdelse af en helhedsplan for en forbedring af bebyggelsens fysiske forhold, bygninger, boliger, fællesarealer og lokaler til fælles aktiviteter. En helhedsplan for Kjærslund med henblik på fysisk oprettelse og fremtidssikring er under udarbejdelse. De fysiske renoveringer koordineres i en samlet helhedsplan for Viby Syd, vedtaget af byrådet i Århus Kommune den 16. december I den fysiske helhedsplan er et af de centrale temaer et medborgerhus beliggende centralt i området. Det er aktørernes opfattelse, at Søndervangsskolen bliver et kraftcenter i forhold til det boligsociale arbejde og det kommende medborgerhus bliver yderst centralt i forhold til synliggørelsen af de mange sociale tiltag, der beskrives i denne ansøgning. 8

9 3. Nøgletal for Viby Syd Til forståelse af de problemstillinger og udfordringer, der er for området Viby Syd, har vi udarbejdet nogle nøgletal, der tager sit udspring i de overordnede temaer, som Landsbyggefonden har defineret, der kan søges støtte til. De fem temaer er: Beskæftigelse/erhverv Sundhed/ældre/omsorg Børn og unge/skoler/institutioner Kriminalitet/SSP/tryghed Regler/anvisning/samarbejdsformer Kildematerialet er i væsentligt grad Danmarks Statistiks KÅS - tabeller, men herudover er der også hentet informationer fra den eksterne evalueringsrapport (LOPP), der blev udført i april 2008 samt fra den nye boligsociale database (BoSocData). 3.1 Beskæftigelse/erhverv Danmarks Statistiks KÅS-tal for 2008 viser, at der for alle fire boligafdelinger i området er en stor andel af beboere (over 17 år) på indkomsterstattende ydelser. Andelen ligger alle steder mellem 64,5 og 68,4%. Den højeste andel i Rosenhøj. Siden 1. december 2008 har der været et udlejningsforsøg i Rosenhøj, som tilgodeser studerende og folk i arbejde. Århus Omegns registreringer af flytninger i denne periode viser, at der ved hver tredje flytning kommer en studerende/erhvervsaktiv ind i stedet for en ikke-studerende/ikke-erhvervsaktiv. 3.2 Sundhed/ældre/omsorg I Århus er hver 8. borger over 64 år. De almene boligafdelinger i Viby Syd afviger på forskellig vis fra dette gennemsnit, idet der i de to Søndervangen - afdelinger er hhv. 14,0 og 16,1% beboere over 64 år, mens Kjærslunds andel er 14,4%. Rosenhøj skiller sig markant ud fra de andre ved kun at have en andel af ældre på 9,0%. Til gengæld har Rosenhøj en stor koncentration af børn og unge (se næste afsnit). Der findes pt. ikke statistiske data for sundhedsområdet. Men nationale og regionale undersøgelser viser dog, at tosprogede og ikke erhvervsaktive målt på flere parametre har en markant dårligere sundhedstilstand end etnisk danske og erhvervsaktive For yderligere dokumentation af sundhedstilstanden i Viby Syd henvises i øvrigt til helhedsplanen Sundhedscafeerne, som det Boligsociale Fællessekretariat i samarbejde med fem lokalområder i Århus, herunder Viby Syd er projektholder på. Aktiviteterne i Sundhedscafeerne indgår som en del af nærværende Helhedsplan, Viby Syd. Kilde: BoSocData, september Børn og unge/skoler/institutioner Andelen af børn og unge under 18 år udgør i hele Århus 19,9%. På dette område adskiller de fire almene boligafdelinger i Viby Syd sig markant fra gennemsnittet. Viby Andelsboligforenings ældste afdeling i Søndervangen (I) har kun 16,5% unge under 18 år, mens Kjærslund og Søndervangen II har hhv. 26,4% og 24,5% unge. I Rosenhøj er mere end hver tredje beboer under 18 år, nemlig 36,5% - eller næsten en dobbelt så stor andel som resten af byen. 9

10 Søndervangsskolen har ca. 300 elever pt., hvilket svarer til omkring 25% af skolens kapacitet. I de fire almene afdelinger er der i alt 846 børn og unge i alderen Det er ikke dem alle, der er skolesøgende, men det ligger fast, at 397 af dem pendler til andre skoler. Kilde: BoSocData, september Kriminalitet/SSP/tryghed Fra 2005 til 2008 var der en jævn stigning i antallet af sigtede i Viby Syd. Mere konkret fra 31 til 42 sigtede i aldersgruppen år. Heldigvis faldt antallet igen til 31 i Med i alt 96 sigtelser svarer det til, at hver sigtet tegner sig for ca. tre sigtelser i gennemsnit. Det tilsvarende tal for Århus Kommune er 2 sigtelser pr. sigtet. LOPP - rapporten fra april 2008 konkluderer, at den milde kriminalitet (butikstyveri o.l.) udøves af elever på Søndervangsskolen, mens den mere voldsomme kriminalitet udøves af elever, der pendler til andre skoler og altså ikke har et ejerskab til området/skolen. Søndervangsskolen har i en årrække ligger i top 3, når det gjaldt kriminalitet. I første kvartal 2009 er Søndervangsskolen imidlertid placeret på en 6.-plads. Hitlisten er baseret på antal sigtede i forhold til populationen. De sigtede børn og unge i alderen år udgør 1,5% af det samlede antal unge i samme aldersklasse. Som noget nyt er boligorganisationerne i Århus begyndt at registrere hærværk og indbrud(sforsøg) i alle udsatte boligområder. Da der som nævnt kun er registreret data i ganske kort tid, behøver tendenserne ikke være retvisende. Men gennemsnittet i alle Århus udsatte boligområder ligger pt. på ca. 2 hærværk/indbrud pr. husstand. De tilsvarende tal for Søndervangen I og II, Kjærslund og Rosenhøj er hhv. 3,2, 1,9, 0,5 og 1, Regler/anvisning/samarbejdsformer Som nævnt andet sted i ansøgningen har der siden 1. december 2008 været et udlejningsforsøg i Rosenhøj. Århus Omegn har i perioden fulgt op på flytningerne for at skabe sig et overblik over de konsekvenser forsøget har. Til dato (marts 2010) er alle opsagte lejemål udlejet til målgruppen, hvilken må siges at være en stor succes. 28 Statistik indflyttere Erhvervsaktive Studerende Ældre og handicap Almindelig I tilbud 10

11 Ved næsten hver tredje flytning er der fraflyttet beboere, der enten er udenfor arbejdsmarkedet eller som ikke studerer. Set i det lys må der formodes at være kommet flere ressourcestærke beboere til Rosenhøj. Job-/studiesituation nye beboere (opgjort pr. lejemål - ikke personer) 68,2% 31,8% Forbedret job-/studiesituation Uændret job/-studiesituation 11

12 4. Projekter For at skabe et overblik over de projekter, der er igangsat eller ønskes igangsat, er der lavet en tematisering af de enkelte projekter. Der opereres med fem forskellige (uprioriterede) temaer, nemlig Beskæftigelse/erhverv Sundhed/ældre/omsorg Børn og unge/skoler/institutioner Kriminalitet/SSP/tryghed Regler/anvisning/samarbejdsformer Et projekt kan godt knytte sig til flere temaer, men af overskuelighedshensyn er det placeret der, hvor det vægter tungest. Efterfølgende er projekterne beskrevet enkeltvis. For overskuelighedens skyld er økonomien i de udvalgte projekter samlet i et skema i ansøgningen sidste afsnit. Tværgående projekter Lejlighedsprojektet Koordinationsfunktion Kulturråd Beskæftigelse, erhverv Arbejdsrettede projekter Sundhed, ældre, omsorg Sundhed kost, beskæftigelse og integration Sundhedscafe Børn og unge, skoler, institutioner Idræt satellitklub Ungemødregruppe Lommepengeprojekt Andre initiativer omkring skolen Kriminalitet, SSP, tryghed UTUS Unge Til Unge, Søndervangen Kontaktsted (17plus) Regler, anvisning, samarbejdsformer Jf. afsnit 3. 5 om udlejningsforsøget og afsnit 1. 3 om organiseringen Sommeraktiviteter 4.1 Tværgående projekter Lejlighedsprojektet Indsats: En 5-værelses lejlighed i Rosenhøj 19B, st. th. er rammen om et partnerskab mellem Socialcenter Syd, skoledistriktssamarbejdet, Boligforeningen Århus Omegn og Viby 12

13 Andelsboligforening. Formålet med partnerskabet er at styrke indsatsen over for udsatte børn og unge i området. Partnerskabet kaldes i daglig tale Lejlighedsprojektet. Der er ansat to boligsociale medarbejdere, som skal medvirke til forebyggelse af uro i kvarteret. De boligsociale medarbejdere løser bl.a. konkrete opgaver efter henvendelse fra beboere og ansatte i Rosenhøj og Kjærslund, kommunens sagsbehandlere, de to boligforeninger og de respektive afdelingsbestyrelser. Der udføres en tidlig koordineret indsats i forhold til de sociale problemer, familierne og deres børn har, og der udføres opsøgende arbejde for at forhindre uhensigtsmæssig adfærd i området. Eksempler på den brede vifte af daglige opgaver, der udføres fra Lejlighedsprojektet er: Konfliktløsning, overholdelse af regler, adfærd, hærværk, kriminalitet, misbrug, beboerrådgivning. Som det ses i det efterfølgende er Lejlighedsprojektet udgangspunktet for mange andre projekter i Søndervangsområdet. Tidsramme: Projektet er igangsat i september 2005 og er foreløbigt finansieret indtil oktober Organisation: Se beskrivelse af partnerskabet andet sted i ansøgningen. Mål: Lejlighedsprojektet var fra starten målrettet de udsatte unge i lokalområdet, men udviklingen har gjort det til et paraply-projekt for de fleste andre tiltag i området. Og målsætningen er nu mere, at håndtere forskellige problemstillinger for udsatte og ressourcesvage personer i området. Indsatsen skal være lokalbaseret, rummelig og fleksibel. Succeskriterier: Lejlighedsprojektet er rodfæstet i lokalområdet. Ved en tilfredshedsundersøgelse i 2014 skal 50 % af beboerne kende til projektet og dets muligheder. Områdets institutioner skal være et innovativt omdrejningspunkt for udviklingen. 75 % af institutionerne skal løbende være involveret i Ide- og Udviklingsgruppens arbejde. Uhensigtsmæssig adfærd i området begrænses. Udgifterne til hærværkskonto og forsikringspriser i Boligforeningen Århus Omegns skal falde med 40 % (2009 niveau) Der gives rådgivning og støtte til udsatte beboere om ugen. Milepæle: Beboernes tryghed og tilfredshed med at bo i Viby Syd i september 2011 er steget 10 % i forhold til den sidste tilfredshedsundersøgelse udført af Fællessekretariatet i april Lejlighedsprojektet sikrer i september 2011 sammen med koordineringsfunktionen, at de udsatte beboere får støtte og mulighed for at leve et socialt liv i et attraktivt boligmiljø. De boligsociale medarbejdere kortlægger problematiske pigegrupper og opstarter et tilbud i samarbejde med Fritids- og Ungdomsklub Rosenhøj. I 2011 skal der være to pigegrupper med løbende indtag. Der iværksættes en oplysningskampagne om tilbud rettet mod alle husstande i Viby Syd. I 2011 skal kampagnen via posters og plakater være gennemført. Der udarbejdes et introduktionstilbud til nyindflyttere. I 2012 skal de boligsociale medarbejdere sammen med ejendomsfunktionærerne tager kontakt til nye beboere i forbindelse med indflytningen. 13

14 Økonomi: Lønudgiften deles af Århus Kommune og de to boligforeninger, Viby Andelsboligforening og Århus Omegn. If. med ansøgningen i 2007 er økonomien i projektet medtaget indtil 30. september Derfor er den samlede projektøkonomi først gældende for tiden herefter Løn 2 boligsociale medarbejdere Husleje, drift af lejlighed, kontorhold m.m Aktiviteter og undervisningsprojekter Finansiering: Århus Kommune Viby Andelsboligforening Boligforeningen Århus Omegn Landsbyggefonden Koordineringsfunktion Indsats: Koordineringsfunktionen skal sørge for, at der er overblik over indsatsen i det samlede område. Koordineringsfunktionen sikrer koordinering af ad - hoc grupper, de forskellige initiativer, grupper m.v., Dette skal ske i tæt samarbejde med partnerskabet og de allerede ansatte projektledere. Koordineringsfunktionen skal i samarbejde med allerede ansatte projektledere og de eksisterende borgerjournalister være ansvarlig for områdets imagepleje. Tidsramme: 1. april 2010 til 31. december 2014 Organisation Koordineringsfunktionen varetages af Boligforeningen Århus Omegn og skal sørge for, at der er overblik over indsatsen i det samlede område. Koordineringsfunktionen sikrer koordinering af ad - hoc grupper, de forskellige initiativer, grupper m.v., Dette skal ske i tæt samarbejde med partnerskabet og de allerede ansatte projektledere. Koordineringsfunktionen vil være medlem af koordineringsgruppen og skal sikre informationsniveauet mellem koordineringsgruppen, driftsgrupperne samt beboerrepræsentanterne. Koordineringsfunktionen skal i samarbejde med allerede ansatte projektledere og de eksisterende borgerjournalister være ansvarlig for områdets imagepleje Mål: Sikre en sammenhæng mellem alle de forskellige initiativer og igangsatte projekter. Sørge for en løbende vurdering af de enkelte tiltag, om de skal fortsætte, ophøre eller omdefineres. Arbejde for at de initiativer, der virker efter projektperioden kan blive en del af den daglige drift. Sikre en kvalitativ midtvejsevaluering sommeren 2012 Sikre en endelig kvalitativ og kvantitativ evaluering 2014 Succeskriterier: På koordineringssiden: Organiseringen er på plads og implementeret den 1. oktober Alle, både beboerrepræsentanter og professionelle, føler sig hørt og set i samarbejdsprocessen. 14

15 At den skabte flade struktur i netværkssamarbejdet fastholdes og at der ikke er langt fra tanke til fornuftig handling. På imagesiden: Positiv omtale i lokalpresse. Der udsendes pressemeddelelser 2 gange årligt i forbindelse med status på projekterne. Milepæle: Den kvalitative evaluering i Økonomi: Lønudgift koordineringsfunktion Drift af koordineringsfunktion Imagepleje ( uddannelse borgerjournalister, vedligeholdelse hjemmesider, informationsmateriale og pressemeddelelser) Finansiering: Koordineringsfunktionen finansieres af Boligforeningen Århus Omegn, mens udgiften til imagepleje deles af de to boligforeninger og Landsbyggefonden i forholdet 25%, 25% og 50% Århus Kommune Viby Andelsboligforening Boligforeningen Århus Omegn Landsbyggefonden Kulturråd Indsats: Der etableres et fælles kulturråd, der kan sætte gang i fælles kulturelle aktiviteter i området også beboere fra villakvartererne skal være velkomne. Kultur skal defineres bredt og er ikke kun dansk finkultur, selv om der bestemt også skal være plads til det. Kulturrådet skal understøtte de kulturelle aktiviteter, som beboerne vil i gang med lige fra punkmusik til porcelænsmaling. Kulturrådet skal også have mulighed for at iværksætte større projekter, der også kan trække deltagere ind fra andre dele af byen og landet. Kulturrådet skal være medbestemmende i forhold til, hvordan en del af de såkaldt frie midler skal anvendes. Kulturrådet skal kunne trække på aktivitetsmedarbejdere m.v. i forhold til arrangementer m.v. Tidsramme: 1. august 2010 til 31. december 2013 Organisation Kulturrådet organiseres under koordinationsgruppen i et tæt samarbejde med de fire afdelingsbestyrelser og de to ejerforeninger i Viby Syd som et fællesprojekt. Lejlighedsprojektet er sparringspartner og medudvikler på de ønskede initiativer og bestrider samtidigt formandsposten i kulturrådet. Mål: At sikre såvel inklusion som fællesskab i Viby Syd uanset samfundsmæssigt og etnisk tilhørsforhold. Succeskriterier: Kulturrådet sammensættes senest 1. oktober

16 Der fastholdes og udvikles nye samværsformer der tager udgangspunkt i den tværkulturelle sammensætning Viby Syd er et udtryk for. der afholdes som en tradition årligt Fastelavnsfest, Sct. Hans fest, Sommerfest, EID fest og Julefest. Antal deltagere måles første gang i efteråret Tallet skal stige 10 % årligt. I 2014 skal 30 % af beboerne deltage i et af nævnte arrangementer. At der skabes fælles respekt for den tværkulturelle beboersammensætning der er i Viby Syd. Antal deltagere med tværkulturel baggrund måles første gang i efteråret I 2014 skal tallet være i overensstemmelse med beboersammensætningen. Milepæle: Der afholdes en fælles tværkulturel festival i sommeren Der afholdes tværkulturelle festivals hvert de efterfølgende år Økonomi: Undervisning og temadage for kulturrådet Møder og informationsmateriale Arrangementer og festivals Finansiering: Århus Kommune Viby Andelsboligforening Boligforeningen Århus Omegn Landsbyggefonden Beskæftigelse, erhverv Arbejdsrettede projekter Indsats: Målgruppen er alle i Viby Syd, der har behov for enten beskæftigelsesmæssig eller uddannelsesmæssig afklaring. Der udføres såvel handlingsmæssigt som opsøgende arbejde i bestræbelserne på at finde arbejdspladser i lokalområdet til målgruppen. Efter nærmere aftale med Århus Omegn sikres bl.a. den løbende bemanding af Genbrugsstationen i Rosenhøj samt iværksættelse af andre beskæftigelsesmæssige aktiviteter for beboerne i Viby Syd. Herunder bl.a. den etablerede systue, hvor der sker en løbende afklaring af beboere (kvinder) med anden etnisk herkomst end dansk. Kvinder der langt fra det ordinære arbejdsmarked. Tidsramme: Projektet er foreløbigt finansieret indtil oktober Organisation: Den tilknyttede boligsociale medarbejder er tovholder og den udfarende kraft i projektet. Organisatorisk er vedkommende tilknyttet Beskæftigelsescenter Syd, men udfører med udgangspunkt fra Lejlighedsprojektet, opgaver for Viby Syd i halvdelen af sin arbejdstid. Mål: At få antallet af aktiverede og beskæftigede i Viby Syd forøget. Succeskriterier: 16

17 Der skabes aktiviteter, der primært løser et beskæftigelsesmæssigt men også et socialt behov. Der er i 2012 oprettet en håndværker afdeling der beskæftiger 30 beboere i fleks- eller skånejob. 30 beboere får via frivillig deltagelse i aktiviteter i boligafdelingen et tilhørsforhold/ejerskab til denne. 10 beskæftigede fra målgruppen bliver rollemodeller for familie, venner og andre beboere i en tilsvarende situation. Der sker en afklaring af 15 beboere årligt, der er udenfor arbejdsmarkedet. Milepæle: Håndværkerafdelingen A/S under Boligforeningen Århus Omegn er en realitet den 1. April Økonomi: Halvdelen af den boligsociale medarbejders løn betales af Boligforeningen Århus Omegn, mens den anden halvdel betales af Beskæftigelsescenter Syd. Ifm. ansøgningen i 2007 er økonomien i projektet medtaget indtil 30. september Derfor er den samlede projektøkonomi først gældende for tiden herefter Løn boligsocial medarbejder Finansiering: Århus Kommune Viby Andelsboligforening Boligforeningen Århus Omegn Landsbyggefonden Sundhed, ældre og omsorg Sundhed kost, beskæftigelse og integration Indsats Der er mange børn fra de svagere familier, der ikke får en tilstrækkelig sund kost. Det går ud over både indlæring og trivsel, og dermed for de basale forudsætninger for en forbedret livssituation. Der er i kvarteret primært i de almene boligafdelinger mange enlige, der har forskellige sociale problemer, ensomhed, misbrug, manglende kontakter m.v. Der er derfor et stort behov for fokus på sund kost på mange planer. Hovedaktiviteten vil være et morgenmadsprojekt for alle elever på Søndervangsskolen startende ved skoleåret 2010/11 begyndelse. Selve projektet skal foregå i de eksisterende køkkenfaciliteter og der skal ansættes forældre (kvinder) som medhjælp til køkken funktionen i enten fleks eller skånejobs. Der arbejdes for en etablering af fælles køkkenfaciliteter. Det vil give en mulighed for udvidelse af funktionen og vil samtidig kunne understøtte mange andre initiativer sandwich til fodboldturneringer kage til møder med videre. Etableringen af et fælles køkken vil kunne 17

18 udvikle beskæftigelsesdelen og give mulighed for fælles spisning, også ved arrangementer m.v. med deltagerbetaling. Tidsramme 1. august 2010 til 31. juli 2014 Organisation: Det er tale om et samarbejdsprojekt mellem Søndervangsskolen, Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune. Den daglige driftsleder vil være skolelederen på Søndervangsskolen og projektet organiseres i sammenhæng med øvrige aktiviteter gennem koordineringsfunktionen. Mål At børnene på Søndervangsskolen får tilbud om et sundt, nærende og velsmagende morgenmåltid på alle skoledage. At børnene på søndervangsskolen får mulighed for smøre en sund madpakke, der kan sikre at deres indlæringspotentiale er intakt dagen igennem i heldagsskolen. At der skabes jobmuligheder for kvinder, der har svært ved komme i kontakt med det ordinære arbejdsmarked Succeskriterier Der bliver en god indslusning for grupper, der er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Der skal fra starten være 2 fleksjob ansatte. Der skal i skoleåret 2011/12 være 5 i løbende jobtræning og/eller frivillig beskæftigelse. mindst 20 % af af målgruppen for jobtræning og/eller frivillig beskæftigelse kommer videre med arbejde eller uddannelse. Børnenes indlæringsevne forøges. tilbuddet er en medvirkende årsag til forøgelse af antal elever, der frekventerer Søndervangsskolen stiger med 5 % pr. år. Milepæle I skoleåret 2011/12 vil 50 % af eleverne benytte sig af tilbuddet. I skoleåret 2012/13 vil 75 % af eleverne benytte sig af tilbuddet. Økonomi Etableringen af et kommende produktionskøkken finansieres af Århus Kommune, som led i den kommunale indsats. Midlerne fra den boligsociale helhedsplan kan herefter konverteres til at medfinansiere aktiviteterne i køkkenet og morgenmadsprojektet kan flyttes til det nye medborgerhus beliggende i tæt tilknytning til Søndervangsskolen. De samlede driftsudgifter er i hvert af skoleårene 2011/12, 2012/13 og 2013/14 budgetteret til kr. I nedenstående skema er disse udgifter periodiseret til at følge kalenderårene. Modernisering af køkkenfaciliteter Løn til 2 ansatte på hver 25 timer Madvarer m.m Materialer, vedligeholdelse af køkkenfaciliteter, øvrig drift Finansiering: Århus Kommune Viby Andelsboligforening Boligforeningen Århus Omegn Landsbyggefonden

19 4.3.2 Sundhedscafeen i Viby Syd Baggrund: Sundhedscafeerne er et bydækkende sundhedsprojekt, der administreres og forankres i Det Boligsociale Fællessekretariat, men som både etableres, drives og koordineres med helhedsplanen og den boligsociale indsats i Viby Syd. Baggrunden for projektet er den ulighed i sundhed, der blandt andet rammer store almene boligområder som Viby syd (for dokumentation af problematikken henvises til helhedsplanen Sundhedscafeerne). Med til baggrunden for sundhedscafeen hører også den manglende mobilitet blandt en stor del af områdernes svageste beboere. Det er velkendt blandt beboere og medarbejderne i boligorganisationerne, at den svageste gruppe af beboere i Viby Syd kun i ringe grad er mobile. Denne del af beboerne befinder sig bedst i det område, hvor de bor, og de undgår helst at bevæge sig udenfor dette. Tanken om at skulle flytte sig mange kilometer for at få et sundhedstjek, for at deltage i motion eller for at få generel information om diverse sundhedsproblematikker er dermed ikke nærliggende. På denne baggrund ønsker vi med deltagelsen i Sundhedscafeerne at gøre forsøg med en fremskudt sundhedsindsats; en sundhedsindsats, der på én gang udnytter Århus Kommunes og boligorganisationernes ressourcer til at gå imod uligheden i sundhed. Formål og visioner: Formålet med Sundhedscafeerne er på ovennævnte baggrund i et samarbejde mellem boligorganisationerne og Århus Kommune at gøre forsøg med en fremskudt sundhedsindsats. Foruden at hjælpe en stor gruppe borgere til - via projektets aktiviteter - at gøre noget ved deres sundhed nu og her, skal Sundhedscafeerne tillige undersøge, hvordan boligorganisationerne og Århus Kommune organisatorisk kan arbejde sammen om en sundhedsindsats i Viby syd. Hvilke aktiviteter og hvilke formidlingsformer viser sig mest effektfulde? Hvordan omsætter man Århus Kommunes kompetencer på sundhedsområdet til brugbare aktiviteter med bred deltagelse i de enkelte boligområder? Aktiviteterne i sundhedscafeen i Viby Syd består dels af et ugentligt tilbud (fast ugedag) om et sundhedstjek. Dette varetages af sundhedsfagligt personale ansat af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Det skal her mindst en gang ugentligt være muligt at få målt sit blodtryk, sit kolesteroltal, sin vægt, sit sukkerindhold i blodet m.v. af sundhedsfagligt personale med henblik på at vurdere sundhedstilstanden. Det sundhedsfaglige personale skal ikke behandle svære lidelser, men henvise til praktiserende læge, såfremt dette er påkrævet. Er der tale om fx overvægt, er det tanken, at den ansatte i sundhedstjekket derudover skal kunne pege på nogle løsningsforslag i lokalområdet, som også meget gerne kan være en del af sundhedscafeen. Det kan fx være vejledning af en diætist eller et motionstilbud. Ved siden af det ugentlige sundhedstjek tilrettelægger sundhedscafeen i Viby Syd 2-3 ugentlige sundhedsaktiviteter. Projektlederen, der er ansat i Det Boligsociale Fællessekretariat, og de enkelte områder forpligter sig på at gennemføre det omtalte antal aktiviteter inden for nogle hovedkategorier (fx kost, misbrug, motion, seksuel sundhed). Men hvilke konkrete aktiviteter, der igangsættes i det enkelte område, afgøres løbende i hver sundhedscafe, i området, så aktiviteterne passer til de øvrige tilbud. Sundhedsaktiviteterne skal dog så vidt muligt etableres i samarbejde med og underbygge allerede eksisterende sundhedsaktiviteter, foreningsaktiviteter m.v. Aktiviteterne skal med andre ord så vidt muligt planlægges sammen med lokale kræfter (fx etniske foreninger, klubber og skoler) og sammen med Århus Kommune. Andre aktører kan også være relevante at inddrage, men som udgangspunkt skal der være en begrundet forventning om, at samarbejdet vil kunne fortsætte efter projektperiodens ophør. Lejlighedsprojektet vil i vid udstrækning fungere som ramme om Sundhedscafeen i Viby Syd, men der gøres også tanker om at inddrage andre lokaler i området. I Lejlighedsprojektet vil Sundhedscafeen kunne koordineres med de øvrige projekter under helhedsplanen og bakke op om denne indsats. Men det er også meningen, at man med Sundhedscafeen vil have et tilbud til en meget stor gruppe beboere, der i øvrigt ikke benytter sig af områdets boligsociale tiltag. De fire afdelinger i Viby Syd samarbejder sideløbende med Århus Kommune om etableringen af et sundhedshus. Nærværende sundhedscafe-projekt fungerer i den sammenhæng som 19

20 forstudie til sundhedshuset, hvor der kan høstes nødvendige erfaringer forud for etableringen af huset. Succeskriterier 1. Aktivitets-succeskriterium: Hver sundhedscafe (hvert område) afholder mindst 80 årlige sundhedsaktiviteter med gennemsnitligt 10 deltagere ved hver aktivitet. 2. Henvisnings-succeskriterium: Det gule kort. Sundhedstjekket afdækker årligt 20 individer med mistanke om ubehandlede sygdomme (eksempelvis diabetes og blodtryksproblematikker) og henviser disse til diagnosticering og behandling i det ordinære sundhedssystem (typisk hos egen læge). 3. Organiseringssucceskriterium: Det lokale samarbejde imellem boligorganisationerne og Århus Kommune viser sig så stærkt, at der ved projektperiodens ophør er basis for at forsætte aktivitetsniveauet i de pågældende boligområder. 4. Individ-niveau: 25 % af de brugere af sundhedscafeerne, der ved første sundhedstjek vurderes at være overvægtige, og som indleder et forløb med flere besøg i sundhedstjekket, oplever efter løbende opfølgning et vægttab Unge-mødregruppe (sundhedsplejersker) Som en del af denne sundhedscafe skal nedenstående ses som et supplement, der retter sig mod mor barn relationen for igennem en forebyggende indsats at sikre at sundhedstilstanden generelt allerede forbedres fra fødslen. Indsats Sundhedsplejersker har igennem en årrække erfaret at mange sårbare mødre i Søndervangsområdet ikke deltager i Århus Kommunes almindelige mødregrupper, hvor mødrene besøger hinanden på skift i hjemmene uden deltagelse af sundhedsplejersker. Samtidig erfarer sundhedsplejerskerne ved hjemmebesøg hos nybagte mødre, at der er et stort behov for at bryde isolation, ensomhed og styrke fællesskabsfølelsen og følelsen af samhørighed hos mødrene. Dette påvirker udviklingen at sunde relationer mellem mor og barn. Målgruppen er således mødre med dansk eller anden etnisk baggrund end dansk, som bor i lokalområdet og som ikke deltager i Århus Kommunes almindelige mødregrupper. Indsatsen er tilbud om mødregruppe flere gange om ugen og den røde tråd gennem mødregrupperne er følgende tre fokus områder: Forældredannelse Herunder børnene og familiernes sundhed og trivsel. Undervisning og dialog i relevante sundhedsemner og emner omkring børns udvikling ved sundhedsplejerskerne og eksterne undervisere. Mulighed for erfaringsudveksling, dialog og gensiddig støtte kvinderne imellem. Netværksdannelse Sundhedshuset (lejlighedsprojektet fungerer rent fysisk som et lokalt samlingssted for mødrene. Det giver mulighed for at kvinderne kommer ud af lejlighederne og mødes et neutralt sted omkring det fælles; at de har fået børn og bor i samme lokalområde. Sundhedsplejerskerne er betydningsfulde i forhold til gruppeprocessen og dynamikken forudsætningen for det netværksdannelsen er at Sundhedshuset er et godt sted at være. Sundhedsplejerskernes relationsarbejde og det at blive mødt med kaffe/the og duften af nybagte grovboller er betydningsfuldt. Sundhedsplejerskerne/Lejligheden 20

21 øvrige personale fungerer ligeledes som rollemodeller i forhold til at skabe kontakt, være imødekommende og nysgerrig, integrerende og skabe en positiv omgangstone. Fremtid Herunder job, uddannelse, institutionsplads til børnene. Samtaler om emnet samt støtte til kvinderne i forhold til at få relevant hjælp andre steder. Samarbejder med øvrige ansatte i Lejligheden/institutioner i området/mødrehjælpen/social-center Syd. Der er for tiden åbent tirsdage og torsdage; Ungegrupper for kvinder under 25 år om formiddagene. Torsdag over middag er der Åben Rådgivning og efterfølgende Mødregruppe for kvinder over 25 år. Det deltager ca. 8 mødre med spædbørn i hver gruppe, men der tilstræbes ikke at afvise nogen. Der deltager i alle grupperne både kvinder med dansk baggrund og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Grupperne er ikke opdelt ud fra etnisk baggrund eller grad af sårbarhed. Gennem det sidste år har vi haft positive erfaringer med dette. Der arbejdes således med ud fra en inkluderende og integrerende praksis. Tidsramme Projektet er via ansøgningen til Landsbyggefonden i 2007 finansieret indtil oktober Projektperioden ønskes forlænget via nærværende ansøgning. Organisation Sundhedshus Syd er på nuværende tidspunkt fysisk placeret i Lejlighedsprojektet i Rosenhøj 19B st. th. Tilbuddet er organiseret i Sundhedsplejen Århus Kommune, område Syd - Vest. Projektets kontaktpersoner er sundhedsplejelederen for området samt den sundhedsplejerske/ koordinator, der har sin gang i Lejlighedsprojektet. Gruppeledere af mødregrupperne samt Åben Rådgivning er alle uddannede sundhedsplejersker med tilknytning til lokalområdet. Der deltager altid 2 sundhedsplejersker i hver gruppe. Desuden arbejdes der løbende med at gøre Sundhedshuset kendt i lokalområdet og med rekruttering til grupperne ved Sundhedsplejerskernes hjemmebesøg i familier med spædbørn. Mål At mødregrupperne i Sundhedshus Syd er et kendt og fastforankret tilbud til mødrene i hele lokalområdet inklusiv villakvartererne. At Sundhedshus Syd er et godt og trygt sted at mødes med ligestillede kvinder At mødregrupperne giver mødre på barselsorlov mulighed for at danne netværk At mødregrupperne er med til at fremme integration og bryde isolation i lokalområdet At der formidles sundhedsfaglig viden til særligt sårbare gravide, småbørnsforældre med dansk og anden etnisk baggrund end dansk At skabe rammer for dialog og kropslig læring, der kan medvirke til at styrke relationen mellem Mor og Barn samt styrke mødrenes forældreevne. At skabe rammer for samtale om mødrenes fremtid i forhold til job/uddannelse efter barselsorlov, samt støtte til ved behov at søge rådgivning/vejledning relevante steder. Succeskriterier Der er et stabilt fremmøde i gruppetilbuddene Det gennemsnitlige antal fremmødte kvinder og børn pr. uge er min % af mødrene danner netværk/støtter hinanden udenfor Sundhedshus Syds åbningstid Dialog, undervisning og vejledning i sundhedsemner, viden om børns udvikling samt forældreskab øger målgruppens handlekompetence og mulighed for at træffe sunde 21

22 valg. 60 % af mødrene kender og bruger lejlighedsprojektets rådgivning, hvis de har problemer. At overgangen mellem hjem og daginstitution lettes ved samarbejde og dialog mellem familierne og de professionelle i lokalområdets institutioner. 60 % af mødrene deltager i overgangssamtaler mellem daginstitution og skole ved indskrivning. Milepæle Det er håbet, at der i forbindelse med iværksættelse af Helhedsplanen for Rosenhøj - og Søndervangsområdet etableres et mere permanent Sundhedshus. Det vil være naturligt, at mødregruppe tilbuddet og Åben Rådgivning ved sundhedsplejerskerne implementeres og finansieres som en del af aktiviteterne i et Sundhedshus, og dermed bliver et fastforankret tilbud i lokalområdet. Økonomi Det har ved denne projektperiodes start været en kortere periode uden tilbud i Sundhedshuset og med skift af sundhedsplejersker i lokalområdet. Dette gav anledning til et meget stort rekrutteringsarbejde for igen at gøre Sundhedshus Syd et kendt og benyttet tilbud i lokalområdet. Det har derfor stor betydning at der ikke igen opstår en periode uden finansiering af tilbuddet. På baggrund af erfaringen gennem det sidste år mht. gradvis øget antal besøgende i Sundhedshus Syd pr. uge søges der om flere midler til dækning af lønudgifter end tidligere. Det er vanskeligt fysisk at øge antallet af mødre med børn i de nuværende grupper. Flere sundhedsplejerske timer vil give mulighed for at udvide åbningstiden. De unge mødre har efterspurgt at forsætte i et eller andet omfang efter endt barselsorlov, hvor de starter på job, uddannelse eller aktivering. Flere sundhedsplejersketimer kunne give mulighed for 1-2 gange om måneden at holde eftermiddags/aftenåben med fællesspisning med børnene (ex. kl ). Der kunne desuden skabes mulighed for at fortsætte med støtte til netværksdannelse og skabe rum for dialog/undervisning angående børn, familie og sundhed Lønudgift baseret på 37 timer pr. uge undervisere og tolkebistand Administration/koordinering/materiale/evaluering Finansiering: Århus Kommune Viby Andelsboligforening Boligforeningen Århus Omegn Landsbyggefonden Børn & unge, skoler, institutioner Idræt - satellitklub Indsats: Som erstatning for Athletic South er der oprettet en ny idrætsforening, Viby Syd Idrætsforening. VSI er etableret og ved at komme i drift (se Der søges fremover at skabe et samarbejde med en eller flere af områdets etablerede idrætsforeninger. 22

23 Der skal meget gerne være tilbud klar, når udendørssæsonen 2011 for fodbold starter. Den idrætsindsats, der skal igangsættes i henhold til denne plan skal være en udvidelse og understøttelse af den indsats, der er igangsat i efteråret Tidsramme: Der søges midler til perioden 1. august juli 2014 Organisation: VSI er organiseret som en selvstændig idrætsforening, med bestyrelse, kontingentbetaling osv. Vedtægterne for VSI er godkendt af Århus Kommune. Mål: Aktivering af områdets egne ressourcer herunder tilbud om minilederuddannelser til unge Integration af børn, unge og deres familier i VSI og andre idrætsforeninger Forsøg med nye idrætstilbud, der også ligger på grænsen (afrikansk dans, Tai Chi) Ad - hoc aktiviteter, der kan igangsætte nye initiativer i forhold til de trends, der hele tiden dukker op Øget kendskab til foreningsliv og foreningsdannelse En ældreidrætsklub, der får ressourcer og timer til idræt, og som også har sociale muligheder at man efter motionen mødes over en kop kaffe eller en stille pilsner Talent-spotting og talentudvikling, også i forhold til musik, teater m.v. Succeskriterier: Klubben VSI er fortsat en idrætsforening efter den 31. juli Frivilligheden styrkes. Der skal være uddannet 20 ungdomstrænere 31. juli Den nye sociale sammenhængskraft i boligområdet giver de svagest stillede børn, unge og deres familier mulighed for at møde gode og ressourcestærke naboer og voksenkontakter i et sportsligt samvær. Medlemstallet stiger med mindst 10 % årligt frem til 31. juli 2014 At der gives gode sociale oplevelser og en styrkelse af de sociale og tværkulturelle netværk. Der afholdes årligt et regionalt sommer og vinterstævne. Milepæle: Klubben VSI har 12 måneder efter etableringen, dvs. i oktober 2010 mindst 80 kontingentbetalende medlemmer og ugentlige aktiviteter indenfor mindst to sportsgrene. Foreningens bestyrelse har sommeren 2011 lagt en flerårig plan for klubbens udvikling. Der afholdes et regionalt stævne i sommeren Økonomi: Der er bevilget kr. fra Bikuben Fonden som hjælp til opstart af foreningen for at styrke den og sikre at den gøres bæredygtig. Ansøgningen om midler til foreningen går således på, at initiativet kan videreføres og udbygges i den kommende 4-års periode Sommer- og vinterstævner, transport Træner og lederuddannelser Indkøb af materialer, øvrig drift Finansiering: Århus Kommune Viby Andelsboligforening Boligforeningen Århus Omegn Landsbyggefonden