Miljøcenter Århus. Udvidet Trin-1 kortlægning af Djurs Syd kortlægningsområde. Rapport

Transkript

1 Miljøcenter Århus Udvidet Trin-1 kortlægning af Djurs Syd kortlægningsområde Rapport August 2008

2 Miljøcenter Århus Udvidet Trin-1 kortlægning af Djurs Syd kortlægningsområde Rapport Ref.: G BDL Version: Version 1 Dato: Udarbejdet af: Peter Thomsen (PRT), Bodil Lorentzen (BDL), Dorte Dam (DED), Helle Pernille Hansen (HEPH), Jens Sølling (JSS), Lars Holm Thomsen (LHT), Jette Sørensen (JETS), Mette Gram (MTTG), Johanne Urup (JNU) Kontrolleret af: Niels Richardt (NLR), Liselotte Clausen (LIC), Kristian Bitsch (KRB), Michael Rosenberg Petersen (MRP) Godkendt af: Louise Therese Åstrøm-Andersen (LOA) Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé Århus N Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål, baggrund og projektforløb Formål Baggrund Datagrundlag Tidligere undersøgelser Primær litteratur Data og temakort Planmæssige forhold Sammenfatning af planmæssige forhold Geologisk forståelsesmodel Datagrundlag Boringsplacering Boringsdybder Boringsanvendelse Filterniveauer Boringernes alder Boremetode Boringskvalitet Stratigrafiske boringer Geologisk forståelsesmodel Prækvartæret Kvartæret Sammenstilling af geologi Geofysik 50

4 6.1 Datagrundlaget Datakvaliteten Kort over middelmodstanden Sammenfatning af vurderingen af de geofysiske data Vandforsyning Datagrundlaget og databehandling Overordnet vandforsyningsstruktur Vandværksbeskrivelser GRUMO-opland Homå Grundvandskemi Dataindhentning og -behandling Grundvandskemisk tolkning - kriterier Grundvandskemiske fladekort og tidsserier Vandtyper Nitrat Sulfat Klorid Fluorid Jern og fosfor Sporstoffer Forvitring og ionbytning Kalkmætningsgrad Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og tolkning af grundvandskvalitet Hydrologi og hydrogeologi Datagrundlag Grundvandsmodeller 91

5 9.2 Magasinforhold Hydrauliske parametre Potentialeforhold Aktivt potentialekort Synkronpejlerunder (Lopis) Øvrige lokale potentialekort Pejlinger og Pejletidsserier Kvaliteten af pejlingerne Pejletidsserier Beskrivelse af vandløb og deres oplande Medianminimumsvandføring Medianminimumdeloplandsafstrømningen Vandføringstidsserier Grundvandsdannende områder- og oplande samt indvindingsoplande Nettonedbør Vertikale gradientforhold Lækageforhold Indvindingsoplande Lertykkelse Sammenligning af lermægtigheder, gradienter og grundvandsdannelse Vandbalanceberegninger Sammenfatning og anbefalinger Problemformulering og anbefalinger Resumé af Trin 1 kortlægningen Planmæssige forhold Boringer Geologisk forståelsesmodel Geofysik Vandforsyning Kemi 156

6 Hydrologi Problemformulering Anbefalinger til Trin 2 kortlægning i indsatsområderne Skellerup og Egedal Anbefalinger til Trin 2 kortlægning i de 5 øvrige indsatsområder Uddybning af anbefalinger til Trin 2 kortlægning Flowdiagram over anbefalingerne Referencer Generelle referencer Geologisk litteratur Rapporter 164 Figurfortegnelse Figur 1.1: Figur med placering og afgrænsning af de 7 indsatsområder i Djurs Syd.10 Figur 2.1: Afgrænsning af kortlægningsområdet og indsatsområderne Figur 2.2: Illustration af projektforløb Figur 4.1: Lertykkelseskort fra Grundvandsplan, 2005, samt det kumulerede geofysiske lertykkelseskort beregnet på baggrund af tolkningerne af TEMsonderingerne for de øverste 30 m Figur 5.1: Oversigt over placeringen af boringer. Med gult er markeret områder med få boringer Figur 5.2: Geografisk oversigt over boringernes dybde Figur 5.3: Geografisk oversigt over boringernes anvendelse Figur 5.4: Oversigt over boringernes filtersætning Figur 5.5: Geografisk oversigt over boringernes alder Figur 5.6: Geografisk oversigt over de anvendte boremetoder Figur 5.7: Geografisk oversigt over boringskvaliteten Figur 5.8: Boringer med udførte stratigrafiske analyser, samt borehulslogging Figur 5.9: Internationalt stratigrafisk skema International Commision on Stratigraphy Figur 5.10: Geologisk kort over prækvartæroverfladens stratigrafi i Danmark samt geologisk profilsnit fra Kattegat til Åbenrå Figur 5.11: Kort over kalkoverfladens struktur Figur 5.12: Kort over prækvartæroverfladens højde Figur 5.13: Kort over prækvartæroverfladens litologi Figur 5.14: Oversigt over den prækvartære lagserie i Danmark Figur 5.15: Overordnet oversigt over varme og kolde perioder i kvartæret Figur 5.16: Kvartærstratigrafi for Weichsel og Saale

7 Figur 5.17: Kort over tykkelsen af de kvartære aflejringer på Djurs Figur 5.18: Oversigt over højdeforholdene på Djursland Figur 5.19: Jordartskort Figur 5.20: Palæogeografisk kort med oversigt over højdeforhold og glaciodynamiske strukturer på Djursland Figur 5.21: Sammenstilling af boredybde og boringskvalitet. Datasvage områder er markeret med rødt Figur 5.22: Geologisk principskitse for Djurs Syd området Figur 6.1: Placeringen af de i GERDA indberettede geofysiske kortlægninger i Djurs Syd kortlægningsområdet Figur 6.2: Antallet af datapunkter i de tolkede sonderinger af den eksisterende PACES-kortlægning i Skellerup indsatsområdet Figur 7.1: Oversigtskort med almene vandværker og andre indvindere, der er registreret som aktive inden for kortlægningsområdet Figur 8.1: Boringer med råvandsanalyser i Jupiter databasen (pr. 2. marts 2008) inden for indsatsområderne med en bufferzone på ca. 500 meter Figur 8.2: Teoretisk fordeling af redoxkomponenter i grundvand Figur 8.3: Piperplot Figur 8.4: Nitrat versus filtertop Figur 8.5: Nitrat - Vejlby Figur 8.6: Nitrat - Ålsø Figur 8.7: Nitrat - GRUMO Figur 8.8: Nitrat - Balle Figur 8.9: Nitrat - Egedal Figur 8.10: Sulfat - Trustrup Figur 8.11: Sulfat - Nøruplund Figur 8.12: Sulfat - Homå Figur 8.13: Sulfat - Tirstrup Figur 8.14: Klorid - GRUMO Figur 8.15: Klorid - GRUMO Figur 8.16: Klorid - GRUMO Figur 8.17: Klorid - GRUMO Figur 8.18: Klorid Oversø Figur 8.19: Fluorid - Vejlby Figur 8.20: Fluorid - Egsmark Strand Figur 8.21: Fluorid - Egsmark Strand Figur 8.22: Arsenindhold versus bund af filter Figur 8.23: Nikkel - GRUMO Figur 8.24: Nikkel - Vejlby Figur 8.25: Nikkel - Tirstrup Figur 8.26: Nikkel Vedehøj Figur 8.27: Barium og bor versus bund af filter Figur 8.28: Typediagram - fordeling af magasintyper Figur 8.29: Typediagram - fordeling i forhold til filterlængde Figur 8.30: Typediagram - fordeling i forhold til filterdybde Figur 8.31: Kalkmætningsgrad versus dybde til filtertop Figur 8.32: Gruppering af miljøfremmede stoffer Figur 8.33: BAM og sum af pesticider - GRUMO /166

8 Figur 8.34: BAM og sum af pesticider Balle Figur 8.35: BAM og sum af pesticider - Vedehøj Figur 8.36: BAM og sum af pesticider - Ålsrode Figur 8.37: BAM og sum af pesticider Hasnæs Figur 8.38: BAM og sum af pesticider Ålsø Figur 8.39: BAM og sum af pesticider Egedal Figur 9.1: Grundvandsmodeller på djursland Figur 9.2: Litologi ved filtret, samt indvindingsmagasin for vandværket Figur 9.3: Specifik kapacitet Figur 9.4. Transmissiviteter og hydraulisk ledningsevner for kortlægningsområdet. 97 Figur 9.5: Potentialekort (aktive potentialekort fra Miljø Center Århus) Figur 9.6: Lopis boringer Figur 9.7: Kvaliteten af bestemmelsen af koten til filtret Figur 9.8: Tematisk kort over antal pejlinger pr. boring Figur 9.9: Pejletidsserier med mere end 20 pejlinger Figur 9.10: Relevante indvindinger for tidsserieanalyserne for vandløbsmålestation 24.06, Skodå Figur 9.11: vandføringstidsserie for vandløbsmålestation Figur 9.12: Vandføringstidsserie for vandløbsmålestation Figur 9.13: Vandføring for station samt Gdr. Evald Frederiksens indvinding Figur 9.14: Krydsplot af vandføring for station samt Gdr. Evald Frederiksens indvinding Figur 9.15: korrelation mellem vandføring for station samt Gdr. Evald Frederiksens indvinding Figur 9.16: Relevante indvindinger for tidsserieanalyserne for vand-løbsmålestation Figur 9.17: Vandføringstidsserie for vandløbsmålestation Figur 9.18: Relevante indvindinger for tidsserieanalyserne for vand-løbsmålestation Figur 9.19: Vandføringstidsserie for vandløbsmålestation Figur 9.20: Vandføring for station samt Gdr. Viggo Mikkelsens indvinding Figur 9.21: Krydsplot af vandføring for station samt Gdr. Viggo Mikkelsens indvinding Figur 9.22: Korrelation mellem vandføring for station samt Gdr. Viggo Mikkelsens indvinding Figur 9.23: Gradient mellem observeret potentiale i forskellige filtre Figur 9.24: Indvindingsoplande, grundvandsdannende områder og placering af boringer tilknyttede vandværker inden for indsatsområderne Figur 9.25: Summen af lertykkelsen over filtret Figur 9.26: Vandbalance Figur 10.1: De tolkede landskabselementer Figur 10.2: Forslag til modelområde for en grundvandsmodel for Egedal Indsatsområde Figur 10.3: Forslag til MEP profiler, MRS-profillinje og MRS sonderinger Figur 10.4 Flowdiagram til illustration af anbefalingerne Figur 10.5 Flowdiagram til illustration af anbefalingerne for Trustrup Indsatsområde /166

9 Figur 11.1: Afgrænsning af kortlægningsområdet og indsatsområderne Figur 11.2: Sammenstilling af boredybde og boringskvalitet Figur 11.3: Geologisk principskitse for kortlægningsområdet Djurs Syd Figur 11.4: Oversigt over højdeforholdene på Djursland og inddeling af de 3 landskabstyper. Modificeret efter Pedersen og Petersen (1997) /28/ Figur 11.5: Oversigt over geofysiske data i og omkring kortlægningsområdet Figur 11.6: Vurdering af beskyttelsen af vandværkerne og vandværkernes indvindingsoplande Figur 11.7: Vandtyper Figur 11.8: Potentialekort (aktive potentialekort fra Miljø Center Århus) Bilagsfortegnelse Bilag : Planmæssige forhold: Bilag 4.1: Temakort vedrørende drikkevandsinteresser og vandindvinding Bilag 4.2: Kortlagte grunde, V1 og V2 Bilag : Geologisk forståelsesmodel: Bilag 5.1: Boringsplacering Bilag 5.2: Boringsdybder Bilag 5.3: Boringsanvendelse Bilag 5.4: Filterniveauer i boringer Bilag 5.5: Boringernes alder Bilag 5.6: Boremetode Bilag 5.7: Boringskvalitet Bilag 5.8: Oversigt over boringskvalitet og boringsdybde Bilag : Geofysik Bilag 6.1: Geofysiske kortlægninger inden for kortlægningsområdet Bilag 6.2: Residual og antallet af datapunkter for tolkningerne af TEM-sonderinger Bilag 6.3: Datakvaliteten af eksisterende TEM-sonderinger Bilag 6.4: Middelmodstanden i koteintervaller a 20 m Bilag : Vandværksbeskrivelser: Bilag 7.0: Placering af almene vandværker samt deres tilladelser Bilag 7.1: Balle Vandværk Bilag 7.2: Egedal Vandværk, inkl. Korsbakken råvandstation Bilag 7.3: Egsmark Strands Vandværk Bilag 7.4: Glatved Vandværk Bilag 7.5: Gravlev Vandværk Bilag 7.6: Hallendrup Vandværk Bilag 7.7: Handrup Bakker Vandværk Bilag 7.8: Hasnæs Vandværk Bilag 7.9: Homå Vandværk Bilag 7.10: Hyllested Vandværk Bilag 7.11: Mølle Skolen Vandværk Bilag 7.12: Ny Balle Vandværk 7/166

10 Bilag 7.13: Nødager Vandværk Bilag 7.14: Nøruplund Vandværk Bilag 7.15: Rosmus Vandværk Bilag 7.16: Skellerup Enge Vandværk Bilag 7.17: Tirstrup Vandværk Bilag 7.18: Trustrup Vandværk Bilag 7.19: Vedehøj Vandværk Bilag 7.20: Vejlby Vandværk Bilag 7.21: Øksenmølle-Fuglslev Vandværk Bilag 7.22: Ålsrode Vandværk Bilag 7.23: Ålsø Vandværk Bilag 7.24: GRUMO-opland Homå Bilag : Grundvandskvalitet - udvalgte parametre Bilag 8.1: Vandtyper Bilag 8.2: Nitrat Bilag 8.3: Sulfat Bilag 8.4: Klorid Bilag 8.5: Fluorid Bilag 8.6: Jern Bilag 8.7: Fosfor Bilag 8.8: Arsen Bilag 8.9: Nikkel Bilag 8.10: Forvitringsindeks Bilag 8.11: Ionbytningsgrad Bilag 8.12: Kalkmætningsgrad Bilag 8.13: Pesticider (sum) Bilag 8.14: BAM (2,6-dichlorbenzamid) Bilag 8.15: Klorerede opløsningsmidler Bilag 8.16: Olieprodukter Bilag 8.17: Aromatiske kulbrinter Bilag 8.18: Phenoler og klorphenoler Bilag 8.19: Analyserede boringer med DGU-nr. Bilag : Hydrologi: Bilag 9.1: Specifik Kapacitet Bilag 9.2: Filter kvalitet Bilag 9.3: Aktivt potentialekort Bilag 9.4: Pejlinger per boringer Bilag 9.5: Pejletidsserier Bilag 9.6: Indvindingsoplande Bilag 9.7: Vandløb og deres strømningsretning Bilag 9.8: Medianminimumsvandføring Bilag 9.9: Medianminimumsdeloplandsafstrømning Bilag 9.10: Tidsserier for vandføring Bilag 9.11: Indvindingstidsserier Bilag 9.12: Tidsserieranalyser Bilag 9.13 Nettonedbør middel for perioden /166

11 Bilag 9.14: Nettonedbør middel for perioden Bilag 9.15: Nettonedbør middel for perioden Bilag 9.16: Gradient i boringer med flere filtre Bilag 9.17: Lertykkelse over filtret Bilag 9.18: Middelnettonedbør inden for deloplande til vandløb samt lertykkelser over filtret Bilag 9.19: Vandbalance 9/166

12 1. Indledning Denne rapport indeholder den Udvidede Trin-1 kortlægning af Djurs Syd kortlægningsområde - Sammenstilling og vurdering af eksisterende data. Djurs Syd kortlægningsområde består af 7 indsatsområder: Trustrup, Balle, Tirstrup, Kolind, Lyngsbæk, Skellerup og Egedal, som fremgår af figur 1.1. Indsatsområderne har et samlet areal på ca. 197 km 2. Figur 1.1: Figur med placering og afgrænsning af de 7 indsatsområder i Djurs Syd. Fra /1/. Trin 1 kortlægningen er udført i henhold til Udbudsmateriale til: tilbudsindhentning af tjenesteydelser i henhold til Udbudsdirektivet i Miljøcenter Århus for opgaven: Udvidet Trin-1 kortlægning af Djurs Syd kortlægningsområde - Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Februar 2008 /1/, spørgsmål til udbuddet /2/, Rambølls tilbud Udvidet Trin-1 kortlægning af Djurs Syd kortlægningsområde - Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Marts 2008 /3/ og kontrakten mellem Miljøcenter Århus og Rambøll /4/. 10/166

13 2. Formål, baggrund og projektforløb 2.1 Formål Formålet med Trin 1 kortlægningen er at indsamle og sammenstille den eksisterende viden og det eksisterende datamateriale, som foreligger om planmæssige forhold, geofysik, vandforsyning, grundvandskemi, hydrologi, hydrogeologi og geologi på en systematisk og overskuelig måde. Projektets konklusion er dels en problemformulering og dels anbefalinger til det videre arbejde herunder evt. supplerende undersøgelser med henblik på udarbejdelse af indsatsplaner. 2.2 Baggrund Som led i Miljøministeriets afgiftsfinansierede opgave med at kortlægge potentielle grundvandsmagasiner og den naturlige beskyttelse heraf, skal de geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold belyses i kortlægningsområdet. Trin 1 kortlægningen er en indledende opsamling af eksisterende viden for Djurs Syd kortlægningsområdet, og skal ende op med en dokumentation for: planmæssige forhold, geologi, geofysik, vandforsyning, grundvandskemi, hydrologi samt anbefalinger til videre tiltag Områdeafgrænsninger De 7 indsatsområder med et samlet areal på 197 km 2 udgør ikke et samlet område. På baggrund heraf er der i samarbejde med Miljøcenter Århus udpeget et større område, som indbefatter indsatsområderne og afgrænses af naturlige hydrauliske grænser. Dette område kaldet kortlægningsområdet er vist på figur 2.1 og har et areal på 490 km 2. De 7 indsatsområder er benyttet som områdeafgrænsning for fagdisciplinerne: Planmæssige forhold Boringsgennemgang - geologisk forståelsesmodel Vandforsyning Grundvandskemi Kortlægningsområdet er benyttet som områdeafgrænsning for fagdisciplinerne: Geologisk forståelsesmodel Geofysik Hydrologi 11/166

14 Figur 2.1: Afgrænsning af kortlægningsområdet og indsatsområderne 12/166

15 2.3 Projektforløb Projektforløbet for Trin 1 kortlægningen af Djurs Syd kortlægningsområdet er illustreret ved følgende flowdiagram. Figur 2.2: Illustration af projektforløb 13/166

16 3. Datagrundlag Miljøcenter Århus har givet Rambøll adgang til en række data og tidligere undersøgelser på digital form. Rambøll har desuden foretaget en litteratursøgning på baggrund af tidligere undersøgelser samt litteraturdatabaser. Med det udgangspunkt er der i kapitel 11 opstillet en litteraturliste, der er opdelt i geologisk litteratur samt rapporter vedrørende geofysisk kortlægning, hydrologi og hydrogeologi, råstoffer og planforhold. Desuden har Rambøll downloadet såvel boringsdatabase (Jupiter), Jupiter XL samt geofysikdatabasen (GERDA) fra GEUS hjemmeside. 3.1 Tidligere undersøgelser De tidligere undersøgelser i området omfatter såvel det arbejde, der er beskrevet i den geologiske litteratur, samt geofysiske og hydrogeologiske undersøgelser. De tidligere undersøgelser er opdelt i primær litteratur og sekundær litteratur. Den primære litteratur er dels undersøgelser fra selve området og dels undersøgelser, der er af mere regional karakter, men vigtige for at forstå bestemte problemstillinger i området. Den sekundære litteratur er f.eks. undersøgelser fra tilstødende områder, eller mere regionale betragtninger og resumeer af tidligere undersøgelser. Den primære litteratur er anvendt som grundlag for sammenstillingen af den eksisterende viden, mens den sekundære litteratur i fornødent omfang er inddraget Primær litteratur I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de vigtigste referencer i den primære litteratur. Geologiske undersøgelser Pedersen, S.A.S. & Petersen, K.S., 1997: Djurslands Geologi. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Miljø- og Energiministeriet, 96 pp. Djurslands Geologi er en beskrivelse af det i 1995 udgivne kortblad; Geologisk kort over Djursland (DGU kortserie nr. 51). Grundlaget for kortlægningen er spydkartering samt undersøgelse af daglokaliteter såsom kystklinter, råstofgrave m.m. I bogen gives en oversigt over og sammenstilling af tidligere geologiske undersøgelser fra området. Desuden behandles og sammenstilles tilgængelige data, og der opstilles en geologisk forståelsesmodel for områdets opbygning og stratigrafi. Kronborg, C. & Knudsen, K.L., 1985: Om Kvartæret ved Rugård: En foreløbig undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift 1984, p I denne artikel fremlægges stratigrafiske resultater fra en undersøgelse af kystklinter ved Rugård strand. Der anvendes såvel fingruspetrografi, kornstørrelsesanalyser og foraminiferanalyser ved opstilling af en stratigrafi, der omfatter aflejringer fra Elster, Holstein, Saale og Weichsel. 14/166

17 Larsen, G. & Kronborg, C., 1994: Geologisk set: Det mellemste Jylland. En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Geografforlaget, Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen, 272 pp. I Geologisk Set for det mellemste Jylland gives en forholdsvis udførlig beskrivelse af landskabet og en række forskellige lokaliteter på Djursland. Oplysninger om flere af lokaliteterne er ikke publiceret andetsteds, og derfor indgår Geologisk Set, trods den oversigtsagtige karakter, som primærlitteratur. Rapporter Dam, D. & Jacobsen, O.K., 2000: Regional grundvandsmodel for Djursland. 19 pp.(kopi hos Miljøcenter Århus). Jensen, S. & Krom, T.D., 2000: Grenå Kommune og Århus Amt - Grundvandsmodel for Djursland. 39 pp. (Kopi hos Miljøcenter Århus) Beskriver den regionale grundvandsmodel for Djursland. Modellen består af 4 lag, det er en dynamisk model opstillet for perioden, 1981 til 1997, med en celle størrelse på 400 x 400 meter. Modellen er opstillet både i MikeSHE og i Modflow (kun stationær). WaterTech (2001): Grenå Kommune og Århus Amt, Grundvandsmodel for Djursland. Lokalmodeller for Homå og Havdal Kildeplads, August Med udgangspunkt i den regionale model er der opstillet to lokale modeller for henholdsvis Homå og Havdal. Kirkeby, T., Grundvandsmodel for Ebeltoft kommune. Grontmij-Carl Bro Kirkeby, T., Grundvandsmodel for Ebeltoft kommune. Grontmij-Carl Bro 3.2 Data og temakort Data og temakort beskrives nærmere under de afsnit, hvori de anvendes. 15/166

18 4. Planmæssige forhold Med udgangspunkt i eksisterende regionplaner og grundvandsplaner der i det følgende præsenteret planmæssige forhold i Syd Djurs kortlægningsområdet. På bilag 4.1 er vist følgende temaer: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Nitratfølsomme vandindvindingsområder (NFO) Afgræsning for kommunerne Indsatsområder Som det fremgår af bilag 4.1, findes der inden for kortlægningsområdet i alt 7 indsatsområder, med 5 sammenhængende områder, hhv. Trustrup, Tirstrup, Balle, Kolind og Lyngsbæk i den nordlige del, samt 2 mindre indsatområder hhv. Egedal på Hasnæs og Skellerup på Mols. Indsatsområderne er karakteriseret ved at være områder med særlige drikkevandsinteresser, mens den resterende del af kortlægningsområdet, på nær den sydligste del af Norddjurs Kommune er områder med drikkevandsinteresser. Størstedelen af indsatområderne betegnes som nitratfølsomme indvindingsområder (NFO). Omkring Trustrup, øst for Kolind og omkring Lyngsbæk findes mindre områder, som ikke er betegnet som nitratfølsomme. Udover de nitratfølsomme områder inden for indsatsområderne, er en 300 m beskyttelseszone omkring indvindingsboringerne udpeget som nitratfølsomme områder. Kommunegrænsen mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner er markeret med sort. På bilag 4.2 er vist placeringen af kortlagte V1 og V2 grunde inden for indsatsområderne. Som det fremgår af figuren findes der 31 V1 grunde, 25 V2 grunde og 2 grunde, hvis status er uafklaret. Under vandværksbeskrivelserne er der for hvert vandværk angivet antal, placeringen, samt en beskrivelse af de V1 og V2 kortlagte grunde i nærheden af vandværkerne. På figur 4.1 er præsenteret dels den foreløbige vurdering af lertykkelsen i de øverste 30 m (Grundvandsplan, 2005), og dels den kummeleret geofysiske lertykkelse for de øverste 30 m, beregnet på baggrund af tolkningerne af TEM sonderingerne. Farveskalaen for lertykkelseskortet fra Grundvandsplanen, 2005, er opdelt i lyserød og mørkerød samt lysegrøn og mørkegrøn farve for henholdsvis lertykkelse under og over 15 m. De lyse farver illustrerer de områder, hvor lertykkelsen udelukkende er baseret på boringsoplysninger, medens de mørke farver benyttes i områder, hvor lertykkelsen er baseret på detailkortlægning med eksempelvis geofysisk sårbarhedskortlægning. 16/166

19 Den geofysiske lertykkelse er beregnet med en nedre og øvre afskæringsmodstand på hhv. 50 og 70 ohmm. I de øverste 0-30 m er der inden for Djurs Syd kortlægningsområdet overvejende mellem 0 og 15 m ler. Lokalt afgrænsede områder med mere end 15 m ler er sammenfaldende med områder, hvor der på baggrund af den geofysiske tolkning ligeledes er kortlagt mere end 15 m ler. Der er overvejende god overensstemmelse mellem områderne med mere end 15 m ler på de 2 kort. Figur 4.1: Lertykkelseskort fra Grundvandsplan, 2005, samt det kumulerede geofysiske lertykkelseskort beregnet på baggrund af tolkningerne af TEM-sonderingerne for de øverste 30 m. 4.1 Sammenfatning af planmæssige forhold Størstedelen af indsatområderne betegnes som nitratfølsomme indvindingsområder. Udover de nitratfølsomme områder inden for indsatsområderne, er en 300 m beskyttelseszone omkring indvindingsboringerne udpeget som nitratfølsomme områder. Der findes 31 V1 grunde, 25 V2 grunde og 2 grunde, hvis status er uafklaret i Djurs Syd indsatsområderne. Under vandværksbeskrivelserne er der for hvert vandværk angivet antal, placeringen, samt en beskrivelse af de V1 og V2 kortlagte grunde i nærheden af vandværkerne. Kortet over lertykkelsen i de øverste 30 m og TEM kortlægningen viser, at der overvejende findes aflejringer, hvor lertykkelsen er under 15 m med få indslag af lerede aflejringer med en tykkelse over 15 m fra 0 til 30 m u.t. i indsatsområderne i Djurs Syd kortlægningsområdet. 17/166

20 5. Geologisk forståelsesmodel Den geologiske forståelsesmodel indledes med en gennemgang af boredatabasen for området. Herefter beskrives den geologiske forståelse af området på baggrund af tidligere undersøgelser. 5.1 Datagrundlag Rambøll har den 29. april 2008 udtrukket en Jupiter deldatabase, der indeholder alle boringer inden for kortlægningsområdet. Denne deldatabase danner grundlag for udtræk af de temaer med borings oplysninger, der gennemgås i dette afsnit. Udtrækkene dækker afhængig af tema indsatsområderne (197,2 km 2 ) eller hele kortlægningsområdet (490,6km 2 ). Udtræk af data, som dækker hele kortlægningsområdet, omfatter følgende emner: 1. Boringsplacering 2. Boringsdybde 3. Boringsanvendelse 4. Filterintervaller 5. Boringsalder 6. Boremetode Udtræk af data, der alene dækker indsatsområderne omfatter følgende data: 7. Kvaliteten af boringsbeskrivelsen 8. Oversigt over Stratigrafiske boringer Fremstillingen af de tabeller, der vedrører kvaliteten af den lithologiske beskrivelse af de enkelte boringer, er foretaget ved en manuel gennemgang af borejournaler, herunder de originale borejournaler. Ved gennemgangen blev det desuden registreret, om der er foretaget analyser, som kan anvendes til stratigrafisk datering og dermed korrelation af lag i de enkelte boringer (fremover benævnt Stratigrafiske boringer ) Boringsplacering Figur 5.1 viser placeringen af boringerne i indsatsområderne hhv. kortlægningsområdet. For overskuelighedens skyld vises boringernes DGU-nr. ikke på figuren, men fremgår af bilag 5.1. Områder med få boringer er på figuren markeret med gult. 18/166

21 Figur 5.1: Oversigt over placeringen af boringer. Med gult er markeret områder med få boringer. Der findes i alt 1017 registrerede boringer inden for kortlægningsområdet heraf findes 412 af boringerne inden for indsatsområderne se tabel 5.1. Boringsbeliggenhed Antal %-del Km 2 Antal/Km 2 Indsatsområde - nordlige del ,9 1,96 Indsatsområde - Egedal 38 3,7 7,5 5,07 Indsatsområde - Skjellerup 11 1,1 4,8 2,29 Inden for indsatsområderne ,2 2,09 Uden for indsatsområderne ,4 2,06 Hele kortlægningsområdet ,6 2,07 Tabel 5.1: Oversigt over fordelingen og tætheden af boringerne. Det fremgår af tabellen, at boringstætheden er ca. 2 boringer pr. km 2 i Egedal indsatsområde er tætheden dog væsentlig højere (over 5 pr km 2 ). Af figur 5.1 ses, at boringerne inden for indsatsområderne generelt er jævnt fordelte. Dog ses en forholdsvis større koncentration af boringer i den nordøstlige del, ligesom 19/166

22 der findes enkelte datatomme områder - som på figuren er markeret med gult. I disse områder vil der naturligvis også være begrænsede oplysninger i forhold til de efterfølgende temaer Boringsdybder I figur 5.2 ses en geografisk oversigt over boringernes dybder, og i tabel 5.2 en oversigt over antallet og tætheden af boringer inden for de valgte dybdeintervaller. Kortet i figur 5.2 er vedlagt som bilag 5.2 i et større format. Figur 5.2: Geografisk oversigt over boringernes dybde. Boredybde (mut.) Hele kortlægningsområde Indsatsområderne Antal %-del Antal/Km 2 Antal %-del Antal/Km 2 Ukendt/opgivet , , <10m , , <20m , , <30m , , <60m , , <100m , , <200m 12 1,2 0,02 6 1,4 0,03 I alt , ,27 20/166

23 Tabel 5.2: Oversigt over fordelingen og tætheden af boringerne inden for et antal dybdeintervaller. Det fremgår af tabel 5.2, at kun 5% af boringerne inden for indsatsområderne har en ukendt dybde. Dybden af boringerne i indsatsområderne er derfor generelt godt kendt. Ligeledes ses det, at den typiske boredybde (51%) ligger i intervallet 20-60mut. og at der kun findes få (1,5%) meget dybe boringer (over 100m). Der er en tendens til, at de mest overfladenære boringer findes i den mellemste og nordligste del af indsatsområderne, mens de dybere boringer typisk findes i den sydlige del. Grunden til dette er utvivlsomt, at kalkoverfladen i den centrale og specielt i den nordlige del ligger meget overfladenært (med en relativt tynd, overlejrende kvartær lagserie), mens den sydlige del af området præges af en tykkere, kvartær lagserie Boringsanvendelse I figur 5.3 og tabel 5.3 ses en geografisk oversigt over boringernes anvendelse hhv. deres fordeling og tæthed. Figur 5.3 er vedlagt som bilag 5.3 i et større format. 21/166 Figur 5.3: Geografisk oversigt over boringernes anvendelse.

24 Boringsanvendelse Hele kortlægningsområde Indsatsområderne Antal %-del Antal/Km 2 Antal %-del Antal/Km 2 Ukendt , ,68 Opgivet/sløjfet , ,61 Vandværk/vandforsyning , ,64 Privat husholdning 8 1 0, ,01 Markvanding/gartneri 4 0 0, ,01 Pejling/monitering , ,26 Andet 29 2,9 0,06 5 1,2 0,03 I alt , ,23 Tabel 5.3: Oversigt over fordelingen og tætheden af boringerne i forhold til anvendelse. Størstedelen af boringerne inden for indsatsområderne er enten sløjfede (27%) eller har en ukendt anvendelse (31%). I alt anvendes 29% af boringerne til vandforsyningsformål og denne gruppe udgør således hovedparten af boringerne med kendt formål. Samtidig er disse boringer generelt velfordelte i indsatsområdet. Den næststørste gruppe udgøres af pejle- og moniteringsboringer (12%), som til gengæld grupperer sig i 2 områder i den nordlige hhv. vestlige del af indsatsområdet. Det formodes, at oplysningerne i Jupiter-databasen vedr. anvendelsen af boringerne ikke er ajourførte. En opdatering af disse oplysninger vil derfor utvivlsomt ændre på de enkelte gruppers faktisk andel Filterniveauer I figur 5.4 ses en geografisk oversigt over boringernes filtersætningsniveauer og i tabel 5.4 antallet og tætheden af boringerne. Omkredsen af ringene på kortet i figur 5.4 repræsenterer en dybde på 200 m ( med uret ) med 0 m ut. ved nord. Blå streger/kiler angiver placeringen og længden af de enkelte boringers filtre. Kortet i figur 5.4 er desuden vedlagt i større format som bilag /166

25 Figur 5.4: Oversigt over boringernes filtersætning. Filtersætning Hele kortlægningsområde Indsatsområderne Antal %-del antal/km Antal %-del antal/km Ikke filtersatte/ukendt niveau , ,7 Boringer med 1 filter , ,4 Boringer med 2 filtre , ,1 Boringer med 3 filtre , ,0 Boringer med 4 filtre 9 1 0, ,0 I alt , ,2 Åbne kalkboringer , ,2 Tabel 5.4: Oversigt over fordelingen og tætheden af boringerne i forhold til antal filtre. Desuden vises hvor mange af disse, som er åbne kalkboringer. 23/166

26 Det fremgår af tabellen, at 30% af boringerne inden for indsatsområderne ikke er filtersatte eller er filtersatte i ukendte niveauer. Størsteparten af boringerne (64%) har kun 1 filter, mens 6% er filtersatte i 2-4 forskellige niveauer. Generelt er filterplaceringen i boringerne veldefineret dog findes der for enkelte boringer kun oplysninger om top eller bund af filteret, hvorfor filterhøjden derfor er ukendt. Filterplaceringen for sidstnævnte boringer er på figur 5.4 plottet med blå ring. Filtersætningsniveauet er naturligvis begrænset af boredybden, hvorfor hovedparten af filtrene er sat under 50 mut. med relativt korte filtre. En del boringer i den nordlige og centrale del af indsatsområderne har dog filtre på op til ca. 50m. I indsatsområderne er der fundet i alt 39 åbne kalkboringer. Disse er selvom de formelt ikke er filtersatte registreret som filtersatte i Jupiter. De åbne kalkboringer er på figur 5.4 og bilag 5.4 markeret med grønne prikker. Der er for enkelte boringer konstateret logiske fejl i oplysningerne vedr. filtersætningen. Eksempler på dette er: Bund af et filter er angivet til en større dybde end boredybden Forskellen mellem top og bund af et filter (filterlængden) er angivet til 0,05m Boringernes alder I figur 5.5 ses en geografisk oversigt over boringernes alder og i tabel 5.5 antallet og tætheden af boringer. Kortet i figur 5.5 er desuden vedlagt som bilag /166

27 Figur 5.5: Geografisk oversigt over boringernes alder. Boringsalder Hele kortlægningsområde Indsatsområderne Antal %-del Antal/Km 2 Antal %-del Antal/Km 2 Ukendt , ,28 Før , , , , , , , , ,6 0, ,3 0,14 I alt , ,23 Tabel 5.5: Oversigt over fordelingen og tætheden af boringerne i forhold til deres alder. Det fremgår, at alderen er ukendt for 13% af boringerne inden for indsatsområderne, og at 20% er boret før I alt 47% af boringerne er udført i perioden , mens 20% er yngre end Det ses af figur 5.5, at den geografiske fordeling af de yngste boringer generelt er god en undtagelse ses dog i det sydvestlige delområde, hvor de yngste boringer er fra perioden /166

28 5.1.6 Boremetode Den geografiske fordeling af boringer i forhold til boremetoderne fremgår af figur 5.6, og i tabel 5.6 ses en oversigt over fordelingen af de enkelte boremetoder. Kortet i figur 5.6 er vedlagt i større format som bilag 5.6. Figur 5.6: Geografisk oversigt over de anvendte boremetoder. Boremetode Hele kortlægningsområde Indsatsområderne Antal %-del Antal/Km 2 Antal %-del Antal/Km 2 Ukendt , ,31 Lufthæve/indir.skyl , ,15 Snegl/spand/Slag/rot , ,61 Skylleboring 6 1 0, ,02 Trykluft , ,03 Anden metode 37 3,6 0, ,6 0,12 I alt , ,23 Tabel 5.6: Oversigt over fordelingen og tætheden af boringerne i forhold til den anvendte boremetode. For 59% af boringerne inden for indsatsområderne er der ikke opgivet, hvilken boremetode, der blev benyttet. I alt 34% - hvilket svarer til 83% af boringerne med 26/166

29 kendt boremetode er udført med metoder (Lufthæve, snegl o.l.), som normalt giver en god bestemmelse af den gennemborede lagserie. Generelt fordeler disse sig godt inden for indsatsområderne, men der ses dog også områder specielt i den sydvestlige og centrale del hvor boremetoderne generelt er ukendt Boringskvalitet Boringskvaliteten dækker over, hvor godt den gennemborede lagserie er beskrevet. Ved manuel gennemgang af eksisterende borerapporter er boringerne inddelt i følgende 4 kvalitetsklasser: 1. God kvalitet En boring, der er beskrevet af geologer, hos eksempelvis GEUS, rådgivere eller Geologisk Institut. Ofte er der på udvalgte prøver fra disse boringer foretaget bio- eller sedimentstratigrafiske analyser, og borehullet er desuden i mange tilfælde logget med forskellige geofysiske logs. Velbeskrevne boringer er typisk undersøgelsesboringer, visse geotekniske boringer og vandforsyningsboringer af nyere dato. 2. Middelkvalitet En boring, hvor brøndboreren har foretaget en udførlig beskrivelse. 3. Dårlig kvalitet En boring, hvor der alene er oplysninger om hovedlitologien. 4. Meget dårlig kvalitet En boring uden oplysninger om den gennemborede lagserie. En geografisk oversigt over kvaliteten af boringerne kan ses i figur 5.7, og i tabel 5.7 ses en oversigt over fordelingen af boringer inden for de enkelte kvalitetsklasser. Kortet i figur 5.7 er desuden vedlagt som bilag 5.7. Kvaliteten af boringerne er kun bedømt for boringer, som ligger inden for indsatsområderne. 27/166

30 Figur 5.7: Geografisk oversigt over boringskvaliteten. Boringskvalitet Indsatsområde Antal %-del Antal/Km 2 Meget dårlig ,48 Dårlig ,59 Middel ,26 God ,90 I alt ,23 Tabel 5.7: Oversigt over fordelingen og tætheden af boringerne i forhold til boringskvaliteten. Det fremgår af tabel 5.7, at 40% af boringerne inden for indsatsområderne er godt beskrevet, mens 12% har en middel beskrivelse. Boringer, som er meget dårligt beskrevet, er hører typisk til gruppen af de ældste boringer. Figur 5.7 viser desuden, at de godt beskrevne boringer er jævnt fordelte inden for indsatsområderne. En undtagelse herfra ses i den sydvestlige del, hvor kun 1 af boringerne er godt beskrevet til gengæld er ca. 50% af boringerne i dette område af middel kvalitet. 28/166

31 5.1.8 Stratigrafiske boringer og borehulslogs Samtidigt med gennemgangen af borejournalerne med henblik på vurderingen af boringskvaliteten blev det vurderet, om der i forbindelse med udførelsen af boringerne er blevet udtaget prøver til stratigrafiske analyser. Der blev ved denne gennemgang kun fundet 1 boring (DGU-nr ), hvor der er udført foraminifer-analyser. Boringens placering er vist på figur 5.8. I Gerda er fundet 3 boringer, hvori der er udført borehuls-logging, og i Jupiter yderligere 18 boringer, som er udført som ellogboringer. For ingen af ellogboringerne findes der i databaserne hverken data eller indscannede logkurver. I tabel 5.8 ses en oversigt over boringerne og deres dybde. Placeringen af boringerne fremgår ligeledes af kortet i figur 5.8. Figur 5.8: Boringer med udførte stratigrafiske analyser, samt borehulslogging. 29/166

32 DGU-nr Bore-dybde Type Ellog-boring ,7 Ellog-boring ,2 Ellog-boring Ellog-boring ,7 Ellog-boring ,2 Ellog-boring ,2 Ellog-boring ,1 Ellog-boring Ellog-boring ,8 Ellog-boring ,5 Ellog-boring Borehuls-logging ,3 Ellog-boring Borehuls-logging ,5 Borehuls-logging ,5 Ellog-boring Ellog-boring Ellog-boring Ellog-boring Ellog-boring Ellog-boring Tabel 5.8 Oversigt over loggede boringer 30/166

33 5.2 Geologisk forståelsesmodel Den geologiske forståelsesmodel indledes med en gennemgang af den eksisterende viden om de strukturelle forhold og den prækvartære lagserie. Herefter beskrives den kvartære lagserie, og endeligt samles oplysningerne i en sammenfatning, en geologisk principskitse og en beskrivelse af dannelseshistorien. Den geologiske forståelsesmodel baseres alene på de aflejringer, der vurderes at have betydning for vandressourcerne i modelområdet. I figur 5.9 ses et udsnit af det internationale stratigrafiske skema fra Med rødt er markeret de dele af jordens historie, hvorfra der stammer grundvandsrelevante aflejringer i Syddjurs området. Det drejer sig om Øvre Kridt, Paleocæn og Eocæn samt Pleistocæn og Holocæn. Skrivekridtet fra Øvre Kridt, er ældre end 66 mill. år, mens de palæogene aflejringer er afsat for mellem 66 og 34 mill. år siden. De kvartære aflejringer er afsat inden for en forholdsvis kort tidsperiode fra ca. 1,7 mill. år før nu og til i dag. I det følgende benyttes betegnelsen Prækvartær som en samlet betegnelse for aflejringer ældre end Kvartæret, mens den ældre og egentlig udgåede betegnelse, Tertiær, af traditionelle årsager stedvist benyttes som en samlet betegnelse for aflejringer fra Paleocæn, Eocæn, Oligocæn og Miocæn. Figur 5.9: Internationalt stratigrafisk skema International Commision on Stratigraphy. 31/166

34 5.2.1 Prækvartæret På baggrund af prækvartæroverfladens litologi kan kortlægningsområdet i Djurs Syd opdeles i områder, hvor de kvartære aflejringer hviler på Danien Kalk og områder, hvor de hviler på aflejringer fra Eocæn og Paleocæn (se figur 5.12). Dette forhold har naturligvis stor betydning for indvindingen og beskyttelsen af grundvandet, og den geologiske forståelsesmodel indledes derfor med en beskrivelse af de strukturelle forhold, der giver anledning til variationerne i prækvartæroverfladen. Herefter gennemgås de prækvartære aflejringer, der har betydning for vandindvindingen i området Strukturelle forhold Kalkoverfladens struktur Overordnet hælder den prækvartære lagserie i Djurs området mod SV, således at aflejringerne i toppen af prækvartæroverfladen bliver stadigt yngre mod sydvest. Dette forhold er illustreret på kortet og det geologiske tværsnit i figur Nord for Djursland ses aflejringer fra Kridt, mens Danien aflejringerne ses i et bredt bælte henover Djursland. Sydvest herfor findes i prækvartæroverfladen sedimenter fra Paleocæn, Eocæn, Oligocæn og Miocæn. Figur 5.10: Geologisk kort over prækvartæroverfladens stratigrafi i Danmark samt geologisk profilsnit fra Kattegat til Åbenrå. Baseret på Håkansson og Petersen, 1992 /16/). Fra Thomsen, 1995 /38/. 32/166

35 Lagseriens hældning skyldes en omfattende hævning af den vestlige del af Skandinavien, formodentlig i Sen Neogen. Herved blev de øverste lag i den nordøstlige del af landet eroderet væk, så de ældre palæogene aflejringer i dag findes umiddelbart under de kvartære aflejringer her (Heilmann-Clausen og Surlyk, 2006). På Djursland er der ved prækvartæroverfladen alene påvist aflejringer fra Danien, Paleocæn og Eocæn, idet de yngre palæogene og de neogene aflejringer er fjernet ved erosion. Af Ter-Borchs kort over kalkoverfladens struktur /35/, hvoraf der er vist et udsnit i figur 5.11, fremgår det, at kalkoverfladen falder forholdsvis jævnt mod SV fra over kote 0 m i den nordøstligste del af kortlægningsområdet til under kote -100 m i den sydvestligste del. Figur 5.11: Kort over kalkoverfladens struktur. Fra Ter-Borch (1987) /35/. På middelmodstandskortene i bilag 6.4 kan det ses, at kalkoverfladen begynder at kunne anes mellem kote -30 og -50 m i den centrale del af kortlægningsområdet som højmodstandslag med modstande på op mod 200 ohmm. På middelmodstandskort fra stadigt dybere niveauer breder de meget høje modstande sig for herefter at afløses af lave modstande, pga. saltvand i kalken. Netop saltvand i kalken gør, at koten til den gode leder er påvist i meget stor dybde i områderne, hvor kalken udgør prækvartæroverfladen. Prækvartæroverfladens højdeforhold Betragtes det overordnede kort over prækvartæroverfladens højde i figur 5.12, kan det ses, at fladen overvejende er beliggende mellem kote 0 og -50 m. På den nordlige del af Djursland går de prækvartære aflejringer i dagen og ses i kystklinterne ved Sangstrup og Karlby. I den sydlige del af Djursland, på Helgenæs, ved Skødshoved 33/166

36 og ved Rønde ses de prækvartære aflejringer også på daglokaliteter, men deres overfladenære position her skyldes, at de er blevet skubbet op i flager pga. glacialtektonik. Figur 5.12: Kort over prækvartæroverfladens højde. Prækvartæroverfladens litologi Som tidligere nævnt kan Djurs Syd opdeles i områder, hvor prækvartæroverfladen udgøres af Danien Kalk, og områder, hvor den udgøres af eocænt og paleocænt ler. På kortet i figur 5.13, der er udarbejdet af Århus Amt, ses det, hvordan prækvartæroverfladen på den nordlige og centrale del af Djursland udgøres af kalk, mens den på Mols og Helgenæs udgøres af fedt ler fra Paleocæn og Eocæn. Prækvartæroverfladen på Ebeltoft halvøen angives på prækvartærkortet af Håkansson og Pedersen (1992)/16/ til ligeledes at udgøres af paleocæne og eocæne aflejringer, men såvel oplysninger fra boredatabasen som middelmodstandskortene modsiger dette. Derfor er det valgt at vise Miljøcenter Århus kort, der angiver prækvartæroverfladen på Ebeltoft halvøen som kalk. 34/166

37 Figur 5.13: Kort over prækvartæroverfladens litologi. Kortet er udarbejdet af Århus Amt Prækvartære aflejringer På figur 5.14 på næste side ses en oversigt over de danske prækvartære aflejringer fra Øvre Kridt til Pliocæn. I Øvre Kridt blev der i et varmt og tørt klima afsat finkornede, biogene kalkaflejringer (Skrivekridt) i et næringsrigt hav, der dækkede store områder i Nordeuropa. I Sen Kridt falder havniveauet jævnt og i Tidlig Danien fås et regressionsmaksimum, der betinger at Danien Kalken afsættes mere kystnært end Skrivekridtet. Danien Kalken består af slamkalk, kalksandskalk og bryozokalk. I bassinets landværts dele dominerer bryozokalk, mens de mere offshore dele er domineret af slamkalk. I Djurs området er alle Danien Kalkens hovedlitologier repræsenteret, som det også fremgår af figur (Thomsen, 1995 /38/). Over Danien Kalken følger en række lerede aflejringer med en samlet tykkelse på op mod 350 m. I modsætning til de biogene kalkaflejringer, består leret primært af fine nedbrydningsmaterialer, der er tilført fra erosionsområderne, som omgav de marine bassiner. Pga. en række tektoniske begivenheder i de omkringliggende områder, ændredes forbindelserne mellem de marine bassiner, og kalksedimentationen ophø- 35/166

38 rer i slutningen af Danien. I de følgende ca. 35 millioner år var Danmark havdækket og hele Nordsøregionen var tektonisk rolig. Vanddybden var ganske stor og kulminerede i Ældre Eocæn, hvor der under afsætning af Røsnæs Ler kan have været vandybder på op mod 1000 m (Heilmann-Clausen, 1995 /12/). Den Palæogene lagserie (Paleocæn, Eocæn og Oligocæn)er inddelt i sedimentære cykler med skarpe grænser, der oftest er ledsaget af glaukonithorisonter, som tegn på, at der har været erosion af den underliggende lagserie. Dele af lagserien mangler derfor stedvist, og der kan være store regionale forskelle i tilstedeværelsen og mægtigheden af de enkelte lag. Erosionsbegivenhederne er markeret med lodrette streger på den stratigrafiske søjle i figur I Neogen (Miocæn og Pliocæn) har Danmark haft en (meget) mere kystnær placering og har fungeret som transitområde for de store mængder af sedimentmateriale, der blev transporteret fra det skandinaviske område til Nordsøbassinet. Pga. senere erosion findes aflejringer fra Neogen ikke i kortlægningsområdet i Djurs Syd. Skrivekridt og Danien Kalk Danien Kalken består i kortlægningsområdet af en grålighvid bryozokalk og slamkalk med mørke flintlag. Af kortet over prækvartæroverfladen i figur 5.13 fremgår det, at kalken findes direkte under de kvartære aflejringer i den nordlige halvdel af kortlægningsområdet samt på Ebeltoft halvøen. Toppen af kalken er i den nordlige del af kortlægningsområdet beliggende mellem kote 0 og -25 m og på Ebeltoft halvøen i ca. kote -60 m. Paleocæne aflejringer Paleocænt ler findes i kortlægningsområdet som faststående formationer fra kote -25 til -50 m. De blotninger, der ses i kystklinter ved Ruggård og Jernhatten langs østkysten af Djurs er derfor løst stående flager, der er dislocerede pga. glacialtektonik. De paleocæne aflejringer udgøres i flere boringer, herunder DGU nr ved Handrup, af en fed, stedvist siltet, grå og kalkholdig ler, der korreleres til Kerteminde Mergel. Figur 5.14: Oversigt over den prækvartære lagserie i Danmark. Den omtrentlige alder er anført ud for vigtige grænser i lagserien. Fra Larsen og Kronborg (1994) /23/. 36/166

39 Eocæne aflejringer De eocæne aflejringer ses kun ved basis af kvartæret i den sydvestligste del af kortlægningsområdet. I en dyb boring (dgu nr ) ved Rønde er der således påvist en 6 m tyk lagserie af eocænt ler beliggende fra kote 0 m. Det optræder desuden som dislocerede flager i klinter ved Ørby på Helgenæs. Det eocæne ler indeholder karakteristiske askelag, der kan korreleres til askeserien fra limfjordsområdet Kvartæret Den kvartære tidsperiode har været præget af en stadig vekslen mellem kolde perioder (glaciale perioder) og varme perioder (interglaciale perioder) se modstående figur I de kolde perioder er iskapperne i Skandinavien vokset og har bredt sig ud over Danmark. Der er i den forbindelse blevet afsat moræneaflejringer under og nærved isen, mens der på smeltevandssletterne og issøer foran isen er afsat smeltevandsaflejringer. I de varme perioder er der afsat såvel ferskvands som marine aflejringer. Bevaringspotentialet for disse sedimenter har dog været ringe i de efterfølgende istider, og de ses derfor kun stedvist. Figur 5.15: Overordnet oversigt over varme og kolde perioder i kvartæret. I Danmark er der med sikkerhed fundet aflejringer fra de sidste 4 istider; Weichsel, Saale, Elster og Menap istiden samt fra de mellemliggende interglaciale perioder; Eem, Holstein og Cromer komplekset. Aflejringer fra Weichsel istiden er meget almindelige i Danmark, og derfor er der et detaljeret kendskab til stratigrafien for disse sedimenter. Også aflejringer fra Saale og tildeles Elster istiderne kendes, men her er der større usikkerhed med hensyn til de enkelte enheder. Aflejringer fra Menap kendes kun fra ganske få lokaliteter, og der hersker derfor meget stor usikkerhed om disse sedimenter. Houmark-Nielsen publicerede i 2004 /15/ en opdateret kvartærstratigrafi for Danmark (se figur 5.16). Af denne stratigrafi fremgår det, at Djursland i Weichsel har været påvirket af gletschere i forbindelse med 4 fremstød; Gammelbalten, den Norske Is, Hovedfremstødet og Ungbalten. Der er på enkelte lokaliteter på Djursland fundet kvartære aflejringer, der formodentligt er ældre end Weichsel. Kronborg og Knudsen (1985) /19/ beskriver således 37/166

40 en kystklint ved Ruggaard og opdeler aflejringerne i; en nedre glacial serie, der tolkes aflejret i Elster eller tidligere, en marin interglacial serie, der tolkes afsat i Holstein samt en øvre glacial serie, der tolkes afsat i Saale og eventuelt også i Weichsel. Ungbalten Hovedfremstødet Norsk Is Gammelbalten Figur 5.16: Kvartærstratigrafi for Weichsel og Saale. Opstillet af Michael Houmark-Nielsen. (Fra Houmark-Nielsen, 2004/15/). Der er igennem tiden udført mange undersøgelser af kvartæret på Djursland. De fleste af kystklinterne er således opmålt og beskrevet i forbindelse med specialeafhandlinger, og de markante landskabselementer benyttes ofte til illustration af den typiske glaciale landskabsserie med randmoræner, smeltevandslette og moræneplateauer. Et hovedværk i forbindelse med udredningen af den kvartære lagserie på Djurs er den beskrivelse af Djurslands geologi, som Stig Schack Pedersen og Kaj Strand Petersen udgav i 1997 /28/. De har her sammenfattet en lang række tidligere undersøgelser og kortlægninger og suppleret med nye undersøgelser af kystklinter og råstofgrave samt resultater fra spydkartering til en samlet beskrivelse af kortbladet Djursland. Beskrivelsen af kvartæret i Djurs Syd i nærværende rapport er overvejende baseret på dette værk. På figur 5.17 ses det kort, som Pedersen og Petersen har udarbejdet over tykkelsen af de kvartære aflejringer. Af kortet fremgår det, at det kvartære dække over kalken 38/166

41 i den nordøstlige del af området er begrænset, mens der ses langt større tykkelser i områdets sydvestlige del. Figur 5.17: Kort over tykkelsen af de kvartære aflejringer på Djurs. Modificeret efter Pedersen og Petersen (1997) /28/ Landskabsanalyse Kortlægningsområdet kan, på baggrund af højdekurverne, umiddelbart inddeles i tre overordnede landskabstyper; randmorænelandskab i den sydlige del af kortlægningsområdet, Tirstrup Hedeslette og moræneplateuet i den centrale og nordøstlige del af kortlægningsområdet (se figur 5.18). Randmorænelandskab Bakkerne omkring Kalø Vig og Ebeltoft Vig er et meget dominerende landskabselement i den sydlige del af Djurs. Det højeste punkt på 137 m o.h. findes på Agri Bavnehøj i Mols Bjerge. Herfra er der en vid udsigt ud over bakkepartierne og vandet. Bakkerne er stærkt kuperede og gennemskæres flere steder af erosionsdale, mens dødishuller stedvist ses som dybe og afløbsløse lavninger. Landskabets voldsomme karakter kommer bedst til udtryk i Mols Bjerge, hvor nylige vegetationsrydninger i 39/166

42 dele af området giver mulighed for at betragte nogle af de mest markante landskabselementer, herunder dybe dødishuller. Figur 5.18: Oversigt over højdeforholdene på Djursland. Modificeret efter Pedersen og Petersen (1997) /28/. Af det detaljerede jordbundskort, som Pedersen og Petersen har udgivet i 1997 /28/ (se figur 5,19) fremgår det, at jordbunden i randmorænekomplekset overvejende udgøres af smeltevandssand og moræneler. Omkring Kalø Vig domineres bakkerne af moræneler med enkelte mindre partier af smeltevandssand og smeltevandsler. Der ses desuden en lang række mindre lavninger med ferskvandsaflejringer. I modsætning hertil udgøres jordbunden i Mols Bjerge og på Skødshoved halvøen overvejende af smeltevandssand, der stedvist brydes af områder med smeltevandsgrus. 40/166

43 Jordbunden på Ebeltoft halvøen domineres af moræneler, morænesand og morænegrus, der dog stedvist brydes af områder med smeltevandssand og smeltevandsgrus. Der er udviklet ferskvandsaflejringer i en lang række små lokale lavninger, der tolkes dannet som dødishuller i forbindelse med isens afsmeltning. Figur 5.19: Jordartskort. Modificeret efter Pedersen og Petersen (1997) /28/. I den del af randmorænelandskabet, der strækker sig op langs kysten fra Ebeltoft halvøen mod Glatved Strand, udgøres jordbunden overvejende af moræneler, der dog brydes af større sammenhængende områder med morænegrus ved Hyllested Bjerge. Tirstrup Hedeslette Nordøst for randmorænerne breder Tirstrup Hedeslette sig ud som et langstrakt og forholdsvist fladt landskab, der ved Tirstrup lufthavn er beliggende i kote 22 m. Herfra stiger hedesletten svagt ud mod kysten og ligger ved Glatved Strand i kote 30 m, mens den falder mod vest og nordvest for flyvepladsen til kote 12 m ved Pindstrup (Petersen og Pedersen, 1997) /28/. En smal del af hedesletten breder sig ud i Hoedå og Skodå dalen, der løber fra Glatved Strand mod nordvest og udmunder i Kolind sund dalen. 41/166

44 På middelmodstandskortet for koteintervallet m i bilag 6.4, ses Tirstrup Hedeslette som et område med meget høje modstande på op mod 200 ohmm. Modstandsniveauet falder til mellem 60 og 80 ohmm i bunden af hedesletten i ca. kote - 10 til -30 ohmm, sandsynligvis på grund af mere finkornede sedimenter her. Den generelle strømningsretning på Tirstrup Hedeslette har været fra øst mod vest med et toppunkt ved Glatved og udløb via Auning til Randers Fjord. Hoedå-Skoedå dalen repræsenterer et sent stadium i afløbssystemet fra den proksimale aflejringskegle ved Glatved Strand. I den østligste og mest proksimale del af hedesletten ses talrige grusgrave. I den sydlige del af Tirstrup Hedeslette ses en terrasse med talrige afløbsløse lavninger, der tolkes dannet som dødishuller. Også søerne; Stubbe Sø, Langsø og Øjesø tolkes dannet som dødishuller. Jordbunden på hedesletten er helt domineret af smeltevandssand, der på grund af den geomorfologiske placering betegnes som flodslettesand, dvs. smeltevandssand, der ikke efterfølgende har været belastet af isen (se figur 5.19). Stedvist gennemskæres sandet af åløb, hvori der er afsat blødbundsaflejringer, primært ferskvandstørv. Store dele af den del af hedesletten, der har sit forløb i Skodå dalen, er dækket af blødbundsaflejringer, der overvejende består af ferskvandstørv og ferskvandssand. Moræneplateau Moræneplateauet, der ses i den centrale og nordøstlige del af kortlægningsområdet er et let kuperet landskab beliggende mellem 25 og 50 m o.h. På den nordligste del af plateauet ses en række langstrakte bakkedrag, der når op mod 50 m o.h., og af Pedersen og Petersen (1997) /28/ tolkes som drumlins, dvs. bundformer dannet under isen, og med en retning der afspejler isbevægelsesretningen af den is, der har dannet dem. Bakkernes orientering er ØNØ VSV en retning, der også afspejles i vandløbenes forløb i området. Moræneplateauet gennemskæres af ådalen for Hoedå og Skodå, der strækker sig fra Glatved Strand mod NV og op mod Kolindsund dalen. Desuden ses der i randzonerne af plateauet en række erosionsdale. Jordbunden på moræneplateauet vekslet mellem moræneler og smeltevandssand (se figur 5.19). I den nordlige del af området vurderes morænen at være så kalkholdig, at den betegnes som kalkmoræneler, mens der i den østlige del af plateauet ses områder med morænegrus. Øvrige landskabstyper I kortlægningsområdet ses foruden de ovennævnte landskabstyper også kyst- og klitlandskaber, men da disse typer ikke findes inden for indsatsområderne, vil de ikke blive behandlet yderligere her. 42/166

45 Kvartære aflejringer og stratigrafi Pedersen og Petersen (1997) /28/ skelner mellem aflejringer, der er dannet under henholdsvis det Gammelbaltiske Isfremstød, den Norske Is og NØ Isen, og det efterfølgende Østjyske Isfremstød. De opstiller på den baggrund en stratigrafi, der består af tre grupper af aflejringer: Gruppe Isfremstød Tidsperiode (år før nu) Formationer og tillenheder Mols gruppe Ungbalten Tirstrup Fm. Ebeltoft Till Mols Hoved Fm. Djursland Gruppe NØ Fremstødet Norske Is Grenå Till Tebbestrup Fm. Kattegat Till Sostrup Gruppe Gammelbalten (+/ år) Ristinge Klint Till Haldum Fm. Tabel 5.9: Stratigrafisk ramme for de kvartære aflejringer på Djursland. Efter Pedersen og Petersen (1997) /28/. Den Norske Is og herefter NØ isen har bevæget sig ind over området, og NØ Isen er fortsat henover Djursland frem mod Hovedopholdslinjen. Undervejs er der flere steder blevet opskubbet randmoræner og drumlinformede bakker. De strukturer, der er efterladt af NØ isen er markeret med blå farver på det palæogeografiske kort i figur Aflejringer fra den Norske Is og NØ Isen er af Pedersen og Petersen (1997) henført til Djursland Gruppen. Efter tilbagesmeltningen af NØ Isen har det Ungbaltiske Isfremstød bevæget sig ind over dele af Djursland fra en sydlig og sydøstlig retning frem til en israndsposition, der i dag er markeret med randmorænestrøgene omkring Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Aflejringer fra det Ungbaltiske Isfremstød er henført til Mols Gruppen. Der er desuden fundet aflejringer fra det Gammelbaltiske isfremstød fra en tidligere del af Weichsel (Sostrup Gruppe), men der er tilsyneladende ikke bevaret landskabsformer fra dette isfremstød. Sostrup Gruppe Smeltevandsedimenterne fra denne gruppe, der tolkes afsat i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød, er kun er fundet på ganske få lokaliteter på den nordøstlige del af Djursland, og vil derfor ikke blive behandlet nærmere her. 43/166

46 Figur 5.20: Palæogeografisk kort med oversigt over højdeforhold og glaciodynamiske strukturer på Djursland. Modificeret efter Pedersen og Petersen (1997) /28/. Djursland Gruppe Sedimenterne i Djursland gruppe er afsat i forbindelse med den glaciodynamiske begivenhed, der indledtes med den Norske Is og fortsatte med NØ Fremstødet. De udgøres af alle typer af moræne- og smeltevandsaflejringer, og tykkelsen af gruppen varierer fra få meter til op mod 25 m. Aflejringerne ses på hele Djursland, og går i dagen nord for Tirstrup Hedeslette, mens de syd herfor overlejres af Mols Gruppen. På det palæogeografiske kort i figur 5.20 ses med blåt en række landskabselementer, der hører til Djursland Gruppens aflejringer (NØ isen). Djursland gruppe kan overordnet opdeles i en nedre moræne (Kattegat Till), en udbredt smeltevandsaflejring (Tebbestrup Fm.) og en øvre moræne (Grenå Till). Kattegat Till ses kun på Syd Djurs og udgør her ofte den nederste del af den kvartære lagserie Den udgøres af mørkegrå moræneler, hvori der ofte ses indslag af tertiært ler. 44/166

47 Tebbestrup Formationen udgøres af en op mod 20 m tyk, opad grovende enhed af gruset smeltevandssand. På den sydlige del af Djurs aftager tykkelsen, og smeltevandsaflejringen er her stedvist borteroderet eller stærkt forstyrret. Tebbestrup Formationen er afsat på en vidt udstrakt smeltevandsslette foran den fremrykkende NØ Is, og har her først udfyldt dale og slugter i det daværende landskab. I den nordlige del af kortlægningsområdet hviler Tebbestrup Formationen stedvist på en enhed af stærkt kalkholdigt issøler (Gjerrild Led), der når en tykkelse på op mod 10 m, mens den i den sydlige del ved Mols hviler på en op mod ca. 15 m tyk sekvens af issøler og sand (Bjødstrup Led), der har tilhørt den distale del af smeltevandssletten. Grenå Till er afsat som en bundmoræne i forbindelse med NØ Fremstødet. Den udgøres i typeprofilet af en ca. 4 m tyk, rødbrun, massiv og sandet moræneler. I den nordøstligste del af kortlægningsområdet er morænen meget kalkrig, fordi kalken her ligger helt overfladenært, og isen derfor har kunnet erodere i denne flade. Morænen udgør i dette område overfladen af store dele af moræneplateauet. Hvor kalken er udvasket må moræneleret formodes kun at yde ringe beskyttelse. Mols Gruppe Mols Gruppen er afsat i forbindelse med det Ungbaltiske Isfremstød, der bevægede sig ind over området fra SØ, og i den forbindelse dannede randmorænebuerne ved Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Sedimenterne i Mols Gruppen udgøres af alle typer af moræne- og smeltevandsaflejringer samt af glacialtektonisk deformerede ældre kvartære og palæogene sedimenter. Tykkelsen varierer meget, idet randmorænebakkerne kan nå tykkelser på op mod 100 m, mens smeltevandsaflejringerne på Tirstrup Hedeslette har en gennemsnitlig tykkelse på ca. 20 m. Lokalt kan smeltevandssedimenterne dog nå tykkelser på op mod 40 m. Aflejringerne ses på den sydlige del af Djursland, hvor randmorænerne udgør den proksimale del af gruppen, der har været direkte påvirket af isen, mens Tirstrup Hedeslette udgør den distale del, der er afsat af smeltevand fra isen. På det paleogeografiske kort i figur 5.20 ses med sort en række landskabselementer, der hører til Djursland Gruppens aflejringer (Østjyske Is). Glacialtektonisk betragtes Mols regionen som et interferens område, der først har været kraftigt påvirket af NØ isen med opskydning af randmorænebakker med en NV-SØ orienteret strygningsretning. Herefter har Ungbalten overpræget bakkerne og opskudt nye randmoræner med en varierende strygningsretning. Lagseriens opbygning er derfor ganske kompliceret med flageopskydninger, folder og dobbeltfolder. Djursland gruppe kan overordnet opdeles i tre enheder; nedre smeltevandsaflejringer (Mols Hoved Formation), tillaflejringer fra isens maksimale udbredelse (Ebeltoft Till) og øvre smeltevandsaflejringer (Tirstrup Formationen). Mols Hoved Formationen udgøres af vekslende smeltevandsaflejringer med indslag af iskontaktsedimenter og glaciolakustrine aflejringer. Formationen er udbredt over hele Mols syd for den østjyske israndslinje, og når her tykkelser på 10 til 20 m. 45/166

48 Ebeltoft Till er en rødbrun til gråbrun moræneler, der stedvist har et båndet udseende. Tillen optræder enkelte steder som morænegrus. Tillen er generelt mellem 1 og 2 meter tyk, men optræder dog også med tykkelser på op mod 4 m. I bakkerne er den stedvist borteroderet, og kun erosionsresterne af sten og blokke ligger tilbage. Tillen optræder stedvist under Tirstrup Formationens aflejringer. Tirstrup Formationen har navn efter Tirstrup Hedeslette, hvorpå den er udbredt. Den udgøres af sandede smeltevandsaflejringer, der dog i det proksimale område indeholder indslag af grus og sten. Aflejringerne kaldes af Pedersen og Petersen (1997) for flodsletteaflejringer, for at angive, at de ikke har været overskredet af isen. Der er dog ingen litologisk forskel på Tebbestrup og Tirstrup formationerne. Tirstrup Formationen når de største mægtigheder i de proksimale områder syd og øst for Stubbe Sø, hvor tykkelsen stedvist når op på 30 m, mens den på de centrale dele af hedesletten varierer mellem 15 og 18 m. Sydgrænsen for formationen følger den østjyske israndslinje se figur Formationen overlejres stedvist af flyvesandsforekomster og i lavninger ses ferskvandsaflejringer. I Mols Bjerge ses store blokke spredt ud på bakketoppene. Disse blokke menes afsat som iskontaktsedimenter fra isranden. Sandet, der ses mellem bakkestrøgene i et stort område i Mols Bjerge, er afsat af smeltevandsstrømme, da isen smeltede bort og repræsenterer således de yngste glaciale sedimenter i området. Tykkelsen af disse sandede aflejringer varierer fra få centimeter til flere meter. 46/166

49 5.3 Sammenfatning af boringsgennemgangen og den geologiske forståelsesmodel Boringsgennemgang Der findes i alt 1017 boringer inden for kortlægningsområdet, heraf 412 inden for indsatsområderne. For at få et overblik over datatætheden og kvaliteten er der på kortet i figur 5.21 og i bilag 5.8 foretaget en sammenstilling af oplysninger om boredybde og boringskvalitet. På kortet er de særligt datasvage områder markeret. Uden for disse områder ses en forholdsvis jævn fordeling af dybe og velbeskrevne boringer. Boringstætheden er dog størst i den nordøstlige del af kortlægningsområdet. Figur 5.21: Sammenstilling af boredybde og boringskvalitet. Datasvage områder er markeret med rødt. 47/166

50 5.4 Geologisk forståelsesmodel For at sammenfatte oplysningerne fra den geologiske forståelsesmodel på en overskuelig måde er der udarbejdet en geologisk principskitse se figur Denne skitse repræsenterer ikke ét bestemt profil i området, men er sammensat af viden fra flere profiler. Figur 5.22: Geologisk principskitse for Djurs Syd området Nederst i lagserien ses kalk fra Øvre Kridt, der blev aflejret i et varmt og næringsrigt hav, der dækkede hele Danmark. Havniveauet var formodentlig omkring 100 m højere end i dag. På grænsen mellem Kridt og Palæogen sker en ændring i aflejringsmønstret, og Danien Kalken er afsat mere kystnært, og har derfor en grovere karakter end det underliggende skrivekridt. I det meste af den palæogene tidsperiode var Danmark fortsat havdækket, og der blev tilført finkornet materiale fra de omkringliggende landområder. Sedimenterne fra denne periode udgøres derfor fortrinsvis af fedt ler, der stedvist opnår meget store mægtigheder. I Neogen blev Danmark atter landområde, og aflejringerne skiftede fra fed ler til glimmerler, glimmersand og kvartssand, der blev aflejret i lagune, delta og kystmiljøer. Et opløft af det skandinaviske område i denne periode førte til, at ældre tertiære aflejringer i området op mod det skandinaviske grundfjeld blev bragt op til terrænnære niveauer, hvor de blev eroderet. Lagserien hælder således i dag mod sydvest, og aflejringerne i prækvartæroverfladen bliver derfor stadigt ældre mod NØ. I kortlægningsområdet går kalken således i dagen i den nordøstlige del, men ligger forholdsvist dybt i den sydvestlige del. Det palæogene ler er borteroderet i det meste af området, men ses dog over kalken i den sydvestlige del af kortlægningsområdet. Der er ikke påvist neogene aflejringer i området, idet de er borteroderede i forbindelse med det skandinaviske opløft. I kvartærperioden har gletschere med jævne mellemrum overskredet landet, og har dermed bidraget med yderligere erosion samt med deformation af den tertiære lag- 48/166

51 serie samt ældre kvartære aflejringer. Der findes derfor kun enkelte spor efter ældre istider på Djursland. I Weichsel Istidens sene periode blev Djursland først overskredet af den Norske Is og herefter af NØ Fremstødet, der bevægede sig hen over området og ud til Hovedopholdslinjen i Midtjylland. I forbindelse hermed blev der afsat moræne- og smeltevandsaflejringer på hele Djursland, herunder de sedimenter, der ses i moræneplateauet i den nordøstlige del af området. På principskitsen i figur 5.22 er det antydet, at lagene af smeltevandsler og moræneler i moræneplateauet ikke nødvendigvis er sammenhængende. I nogle områder af plateauet vil specielt moræneleret udgøre gennemgående lag, men i andre områder optræder det mere sporadisk. Moræneplateauet kan derfor stedvist være sårbart, og kun yde en ringe beskyttelse af det underliggende kalkmagasin. I den nordøstligste del af området går kalken desuden i dagen, og her vil der ikke være nogen beskyttelse af kalkmagasinet. Efter afsmeltningen af NØ Isen bevægede et nyt isfremstød sig ind over landet, denne gang fra SØ. Dette isfremstød opskubbede de store randmorænebakker rundt om Kalø Vig og Ebeltoft Vig, og afsatte samtidig smeltevandssedimenterne på Tirstrup Hedeslette. De store folder og overskydninger, der er anført på principskitsen er let overdrevne, men er optegnet således for at illustrere, at dette område er stærkt deformeret. Der kan derfor være mange helt lokale magasiner mellem opstakkede flager og hydraulisk kontakt mellem øvre og nedre magasiner i lagserien. Selvom der i bakkerne findes moræneler, så kan det ikke forventes, at dette ler kan yde en god beskyttelse, idet det formodentlig er skudt sammen i folder og overskydninger. Morænebakkerne må derfor som udgangspunkt anses for at være sårbare. Smeltevandssandet på Tirstrup Hedeslette er ikke beskyttet af lerdæklag, og er derfor meget sårbart. Stedvist hviler sandet på moræneler, men dette lag formodes ikke at være udbredt i hele området, og det underliggende kalkmagasin kan alene af den grund være sårbart her. 49/166

52 6. Geofysik Geofysikdatabasen GERDA blev hjemtaget fra GEUS den 4. juni I dette afsnit præsenteres data fra denne database, og der gives en kvalitetsvurdering af de eksisterende geofysiske data inden for kortlægningsområdet. 6.1 Datagrundlaget I forbindelse med grundvandskortlægning er der udført enkelte geofysiske kortlægninger i dele af indsatsområderne inden for Djurs Syd kortlægningsområdet. Tabel 6.1 viser de 4 kortlægninger, som er indberettet til GERDA. I 1995 og efterfølgende i 2004 er der foretaget en traditionel TEM-kortlægning af Egedal Indsatsområde. I 2001 er der udført en PACES-kortlægning af Skellerup Indsatsområde og senest i 2006 er der udført en SkyTEM-kortlægning i Lyngsbæk og Skellerup Samt i den sydlige del af Kolind og Tirstrup indsatsområderne, se figur 6.1. Figur 6.1: Placeringen af de i GERDA indberettede geofysiske kortlægninger i Djurs Syd kortlægningsområdet 50/166

53 Gerda Ident Metode Antal Indsamlingsår Indsatsområde dk.aaa.grundvand-ebeltoft- TEM dk.aaa.grundvand- Ebeltoft_supl-TEM dk.aaa.grundvand- KolindSkellerup-skytem dk.aaa.grundvand-skelleruppaces TEM Egedal TEM Egedal SkyTEM Lyngsbæk/Skellerup PACES 10 km Tabel 6.1: Eksisterende geofysiske kortlægninger Skellerup Ved arkivgennemgangen på Miljøcenter Århus blev der fundet yderligere en kortlægning udført øst og nordøst for Knebel i Kortlægningen omfatter i alt 5 TEM40- sonderinger, 35 HMTEM-sonderinger, samt 2-MEP profiler med en samlet længde på 1,6 km. Data og modeller fra denne kortlægning er ikke indberettet til GERDA og indgår derfor ikke i vurderingen af de eksisterende data. Ved gennemgangen blev der ligeledes fundet et større antal Schlumberger-sonderinger fra forskellige historiske kortlægninger, som ligeledes ikke er indberettet til GERDA. I tabel 6.2 er vist en liste over kortlægningerne i nærheden og inden for kortlægningsområdet, som ikke er indberettet til GERDA. De 10 Schlumberger sonderinger indsamlet ved Vistofte, samt de 21 sonderinger indsamlet ved Ebeltoft ligger i et indsatsområde i Djurs Syd kortlægningsområdet. År Lokalitet Antal Indsamler Kunde Schlumberger-sonderinger 1989 Birkesig 2 Hedeselskabet Peder Brandstrup Hansen 1987 Vrinners 13 Terraqua Vrinners vandværk 1980 Vrinners 6 Terraqua Vrinners vandværk 1987 Rostved 9 Terraqua Rostved vandværk 1972 Ebeltoft 21 (ingen data) Ingeniør Schmidt 1972 Vistofte 10 Niels Schrøder I alt 61 HMTEM-sonderinger 2000 Knebel 35 hvoraf 24 brugbare CarlBro Århus Amt TEM-sonderinger 2000 Knebel 5 CarlBro Århus Amt MEP 2000 Knebel 2 profiler (1600 m) CarlBro Århus Amt Tabel 6.2: Geofysiske kortlægninger inden for kortlægningsområdet, som ikke ligger i GERDA Udover gennemgangen af arkivet på Miljøcenter Århus, er der taget kontakt til Con- Terra, for at opsøge eventuelle EM31/38 kortlægninger udført i kortlægningsområdet. ConTerra havde ikke kendskab til kortlægninger i området. Ved arkivgennem- 51/166

54 gangen ved Miljøcenter Århus er der ikke fundet seismiske kortlægninger inden for kortlægningsområdet. Figur 6.1 er vist i større skala i bilag 6.1. Udover kortlægningerne fra tabel 6.1, ses en PACES/SkyTEM kortlægning i Mørke indsatsområdet, som ikke indgår i den videre databehandling, da kortlægningerne er udført uden for Djurs Syd kortlægningsområdet. Udover kortlægningerne i Mørke Indsatsområde er der i 2001 udført 27 HMTEM kortlægninger på Helgenæs syd for Djurs Syd kortlægningsområdet. Placeringerne af disse sonderinger fremgår af figur 6.1, men ikke af bilag Datakvaliteten Vurderingen af datakvaliteten er primært fokuseret på TEM-kortlægningerne, da disse har den største udbredelse i Djurs Syd kortlægningsområdet. Vurderingen af PA- CES kortlægningen i Skellerup Indsatsområde er behandlet særskilt sidst i dette afsnit. På bilag 6.2 er dataresidualet for tolkningerne af TEM-sonderingerne præsenteret. Dataresidualet er tilpasningen mellem data og modelresponset, og har således ikke direkte noget med datakvaliteten at gøre, da det blot er et udtryk for, hvor godt den tolkede model tilpasser data. Dog er det ofte sådan at tolkninger med højt dataresidual skyldes dårlige eller meget støjede data. Da et lavt dataresidual ikke er ensbetydende med god datakvalitet, er dataresidualet vist sammen med antallet af datapunkter, som ligger til grund for tolkningen. En sondering med et lavt residual og mange datapunkter indikerer således god datakvalitet, mens en sondering med højt residual og få datapunkter, indikerer at datakvaliteten er dårlig. Herimellem gradueres datakvaliteten til middel. På baggrund af temakortet bilag 6.2 er der således udarbejdet polygoner, som kategoriserer datakvaliteten i god, middel og dårlig datakvalitet. Afgræsningen fremgår af bilag 6.3. Afgrænsningen af polygonerne er subjektiv og skal blot ses som et overordnet vurdering af datakvaliteten. SkyTEM kortlægningen i Lyngsbæk Indsatsområde er inddelt i sammenhængende områder med ensartet datakvalitet. Især i den sydøstligste og den nordligste del af undersøgelsesområdet er det vurderet, at datakvaliteten er ringe. Datakvaliteten er vurderet god i mindre afgrænsede områder sydøst for Kejlstrup. Ved TEM-kortlægningerne af Egedal og Skellerup er vurderingen og inddelingen foretaget mere på sonderingsniveau, da det umiddelbart er vanskeligt at foretage en mere overordnet afgrænsning. Forud for eventuel yderligere bearbejdning af de eksisterende TEM-sonderinger, anbefales det, at der udføres et nærmere studie af ikke kun data, men også de tolkede modeller, herunder mulige ækvivalens i de geofysiske tolkninger mm., da der tilsyneladende ikke er konsistens i tolkningerne af tynde lerlag i modellerne. Grundlaget for vurderingen af datakvaliteten af PACES-kortlægningen i Skellerup indsatsområdet er vist på figur 6.2. Kortlægningen omfatter i alt 10 km PACES profillering. 52/166

55 Figur 6.2: Antallet af datapunkter i de tolkede sonderinger af den eksisterende PA- CES-kortlægning i Skellerup indsatsområdet. Figuren viser antallet af datapunkter, der ligger til grund for den geofysiske tolkning. Med målinger foretaget med PACES udstyret opnås maksimalt 8 datapunkter. Som det fremgår af figuren, er der for størstedelen af sonderingerne 8 datapunkter (87%). Da de forskellige elektrodekonfigurationer har forskellig lateral fokuseringspunkter, vil der i enderne af profilerne naturligt være sonderinger, hvor der er færre datapunkter. Vurderet på baggrund af antallet af data, betegnes datakvaliteten som god. 6.3 Kort over middelmodstanden I bilag 6.4 vises middelmodstandskort for TEM kortlægningerne udført i Djurs Syd kortlægningsområdet. Middelmodstandskortene er beregnet som 1/middelledningsevnen for tolkningerne af TEM-sonderinger, der ligger i GERDA. Som det fremgår af middelmodstandskortene, ses der overordnet mod nord og øst områder med høj modstand, som sammenholdt med den geologiske forståelsesmodel svarer til kalken. I den sydlige og vestlige del af området er modstanden fra omkring kote 30 m under 20 ohmm og tolkes som dels tertiære lerede aflejringer og aflejringer indeholdende det salte grundvand i kalken. Kortene over middelmodstanden indgår som datagrundlag ved opbygningen af den geologiske forståelsesmodel. 53/166

56 6.4 Sammenfatning af vurderingen af de geofysiske data Der er foretaget dels traditionel TEM og dels SkyTEM kortlægning i indsatsområderne Skellerup, Egedal og Lyngsbæk i Djurs Syd kortlægningsområdet. Datakvaliteten af TEM målingerne er generelt varierende, men primært middel og god (bilag 6.3). Det anbefales, at der foretages en vurderingen af kvaliteten af tolkningerne af TEM data med henblik på at afklare om modellerne er ækvivalente. Ved Vistoft i Skellerup Indsatsområde er udført PACES kortlægning af god kvalitet. 54/166

57 7. Vandforsyning Formålet med en Trin 1 kortlægning af vandforsyningerne har overordnet været at vurdere vandforsyningsstrukturen og grundvandsindvindingen, herunder nuværende og fremtidige vandkvalitets- og -kvantitetsproblemer på vandværkernes kildepladser ud fra eksisterende viden, samt at give forslag til yderligere undersøgelser i Trin Datagrundlaget og databehandling Vandforsyningsstrukturen og grundvandsindvindingen er vurderet på baggrund af de data, som kunne udtrækkes fra Jupiter-databasen. Det vil sige data vedrørende vandværker, industrivirksomheder med egen indvinding, enkeltindvindere, indvindingstilladelser, oplysninger vedrørende indvindingsboringer, renpumpning, prøvepumpning og grundvandskemi. Jupiter XL databasen er downloadet fra GEUS s hjemmeside pr. 18. april 2008 Der er ikke taget kontakt til vandforsyningerne for dataindsamling. I tilfælde af manglende oplysninger i Jupiter er der foretaget en søgning på internettet for at skaffe supplerende oplysninger om vandindvindingen, grundvandskvalitet og oppumpede mængder. Generelt er boringerne og oplysningerne vedrørende indvindingstilladelser, industri og enkeltindvindere veldokumenterede i Jupiter. Antallet af indberettede grundvandskemiske analyser til Jupiter varierer meget fra boring til boring. For boringerne med en veldokumenteret grundvandskemi er der indberettet analyser for perioden fra 1990 til Der er meget få indberettede analyser fra vandværksboringerne fra 2007 og Vedrørende indvindingsforhold findes der primært sænkningsdata registreret ved boringernes etablering. Der foreligger ikke data vedrørende prøvepumpninger i Jupiter. Der er ikke frasorteret data vedrørende vandværkerne. 7.2 Overordnet vandforsyningsstruktur Med udgangspunkt i data vedrørende vandindvindere, herunder vandværker, enkeltindvindere, industri og de tilhørende indvindingstilladelser er der i dette afsnit foretaget en overordnet beskrivelse af indvindingsstrukturen. Inden for kortlægningsområdet Djurs Syd er der 23 almene vandforsyninger med en samlet vandindvindingstilladelse på 1,901 mio. m 3 per år. Tabel 7.1 er en sammenstilling af de almene vandværker i indsatsområderne. Af bilag 7.0 fremgår vandværkernes placering og indvindingstilladelser. 55/166

58 Tilladt Anlægs navn mængde m 3 per år Ny Balle Vandværk Hallendrup Vandværk Mølle Skolen Vandværk Nøruplund Vandværk Gravlev vandværk Nødager Vandværk Rosmus Vandværk Glatved Vandværk Hyllested Vandværk Handrup Bakker Vandværk Homå Vandværk Øksenmølle-Fuglslev Vandværk Tilladt Anlægs navn mængde m 3 per år Ålsø Vandværk Ålsrode Vandværk A/S Tirstrup Vandværk Vedehøj Vandværk Hasnæs Vandværk Egsmark Strands Vandværk Balle Vandværk Trustrup Vandværk Skellerup Enge I/S Egedal Vandværk og Korsvej Bakke råvandsstation Vejlby Vandværk Tabel 7.1: Udtræk af aktive, almene vandværker i indsatsområderne, som er registreret i Jupiter. Derudover er der meddelt tilladelse til indvinding af 1,3 mio. m³ vand til markvandingsformål samt tilladelse til indvinding af m³ grundvand til andet formål (overvejende grusvask). Vandforsyningsstrukturen i indsatsområderne er præget af spredte, ofte små drikkevandsindvindinger, se bilag 7.0. Fire almene vandværker har indvindingstilladelser på > m³ om året. Dette drejer sig om Vejlby, Egedal (inklusiv Korsvej Bakke Råvandsstation), Skellerup Enge og Trustrup vandværker. Deres indvindingstilladelser udgør ca. 70% af de samlede indvindingstilladelser for almene vandværker. Vejlby Vandværk hed tidligere Grenå Vandværk og har kildeplads omkring Vejlby og Homå i den nordøstlige del af indsatsområdet. Herfra forsynes en stor del af Grenå By med vand. Egedal Vandværk har kildepladser omkring Ebeltoft og forsyner herfra Ebeltoft By med drikkevand. Indvindingstilladelserne er typisk meddelt i perioden og afspejler generelt de aktuelle indvindingsmængder på vandværkernes kildepladser. Hovedparten af vandindvindingstilladelserne, svarende til 20 ud af 24 tilladelser udløber i løbet af 2-3 år. Alle aktivt registrerede indvindere er vist på figur /166

59 Figur 7.1: Oversigtskort med almene vandværker og andre indvindere, der er registreret som aktive inden for kortlægningsområdet. 7.3 Vandværksbeskrivelser Vandværksbeskrivelserne for hvert af de 23 vandværker i indsatsområderne i Djurs Syd er vedlagt i bilag 7.1 til Vandværksbeskrivelserne er opbygget efter en skabelon, hvor vandværkets navn og anlægsid er markeret tydeligt øverst på side 1. Indledningsvist er en beskrivelse af generelle forhold vedrørende vandværket samt et oversigtskort med placering af vandværk, boringer, og V1- og V2- kortlagte grunde. Indvindingsoplandene er udeladt på oversigtskortet efter aftale med Miljøcenter Århus, da de foreliggende oplande vurderes som usikre. I Tabel 1 er angivet data vedrørende de boringer, som er tilknyttet vandværket. Disse data er DGU nr., boringernes status, etableringsår, filter-indstrømningsinterval, lertykkelse 0-30 m u.t., lertykkelse over filtertop, ydelse, sænkning og magasinforhold, herunder om det er sand eller kalk, der indvindes fra, og om magasinet er spændt eller frit. 57/166

60 I Tabel 2 listes eventuelle trusler i form af V1 og V2 kortlagte grunde i nærheden af vandværkerne. Såfremt tabel 2 ikke er udfyldt, er der ikke registreret forurenede grunde tæt ved vandværket. Under Tabel 2 er en beskrivelse af geologi og indvindingsforhold. På baggrund af sænkningsdata registreret ved etablering af boringerne er der foretaget en beregning af den specifikke kapacitet, som udgør grundlaget for en vurdering af boringernes ydeevne. Figur 2 viser et geologisk profilsnit med boringerne på kildepladsen. Placeringen af profilet er vist på figur 1. Boringerne vist på det geologiske profilsnit er udtrukket fra Jupiter og bearbejdet i GeoEditor. For hver boring i profilsnittet er geologi og filtersætning samt vandstand ved etablering vist. Derudover fremgår grundvandspotentialet baseret på det aktive potentialekort, samt terræn- og jordbundsforhold. Efter aftale med Miljøcenter Århus er der ikke foretaget en tolkning af de geologiske forhold mellem boringerne. På figur 3 er vist grafer af indvundet vandmængede og tilladt indvindingsmængde. Under figur 3 er en beskrivelse af vandkvaliteten, tabel 3 med vurdering af vandtyperne samt potentielle grundvandskemiske problemparametre samt grafiske præsentationer for hver boring af parametrene chlorid, nitrat, sulfat, sum af pesticider samt BAM. For enkelte boringer er der ligeledes udarbejdet grafiske præsentationer af florid, kalium, natrium/chlorid og nikkel indhold. Resultaterne af vandværksbeskrivelserne er sammenfattet i tabel 7.2. Som det fremgår af tabellen er der foretaget overordnede vurderinger af magasinforhold, vandkvalitet samt en risikovurdering for skorstenseffekt på baggrund af de grundvandskemiske parametre. Desuden er der i tabellen givet forslag til supplerende undersøgelser. Vurderingerne af magasinbeskyttelsen er baseret på lertykkelser over filterniveauer, geologiske magasinforhold, trykforhold, vandtyper og grundvandskemiske problemparametre. Desuden er oplysninger om grundvandskvaliteten - jf. afsnit 8 - sammenstillet med viden om boringernes forventede tilstand og de geologiske forhold omkring boringen med det formål at foretage en vurdering af, om boringer på de enkelte vandværkers kildepladser udgør en risiko for skorstenseffekt. 58/166

61 Anlægsnavn Boringer (aktive) Trusler Magasinforhold Vandkvalitet Risikovurdering m.m. Antal Etableret V1/V2 Beskyttelse Magasin Trykforhold Ydelse Vandtype Problemparametre Skorsten Forslag til undersøgelser Balle Vandværk / God Sand Spændt Høj Reduceret - - Vandanalyse af Egedal Vandværk, inkl. Korsbakken råvandsstation Ringe Sand Frit Moderat Oxideret Nitrat Pesticider - Vandanalyse af 91,40 Egsmark Strands Vandværk Ringe Sand/kalk Frit/ spændt Lav Oxideret/ reduceret Fluorid Bor + Borehulslogning i , og Glatved Vandværk / Nogen Kalk Spændt Lav/ moderat Svagt reduceret - - Gravlev vandværk Nogen Sand Spændt Moderat Svagt reduceret - - Hallendrup Vandværk God Kalk Spændt Moderat Reduceret - - Handrup Bakker Vandværk Ringe/ Nogen Sand Frit/ spændt Lav Oxideretreduceret Nitrat Arsen? Hasnæs Vandværk Nogen/ god Sand Spændt Lav Reduceret Pesticider MTBE + Borehulslogning i og Homå Vandværk Ringe Kalk Spændt? Hyllested Vandværk Nogen Sand Spændt Høj Mølle Skolen Vandværk God Kalk Spændt Lav Svagt reduceret Svagt reduceret Svagt reduceret Ny Balle Vandværk Ringe Sand Spændt Lav Oxideret Nitrat - Nødager Vandværk Nogen Sand Spændt Moderat Oxideret Nitrat + Borehulslogning i Nøruplund Vandværk Ringe Sand Frit Høj Oxideret/ svagt red. Kalium Nitrat? Rosmus Vandværk Ringe Kalk Frit Høj Reduceret - - Skellerup Enge I/S Nogen/ god Sand Spændt Moderat Svagt reduceret Klorid Arsen/bor MTBE + Borehulslogning i Tirstrup Vandværk / Ringe Sand Frit/ spændt Lav Oxideret/ svagt red. Nitrat Sulfat? Trustrup Vandværk Nogen Sand/kalk Frit/ spændt Lav Svagt reduceret - - Vedehøj Vandværk Ringe - god Sand Frit/ spændt Lav Oxideret/ Pesticider - svagt red. Vejlby Vandværk Ringe Kalk Frit/ spændt Nitrat Lav/ Oxideret/ Nikkel moderat svagt red. Pesticider - Vandanalyse fra og Øksenmølle-Fuglslev Vandværk Nogen Kalk Spændt Lav/ moderat Svagt reduceret Arsen - Ålsrode Vandværk A/S / Ringe/ Nogen Kalk Frit/ spændt Høj Oxideret/ Nitrat svagt red. Pesticider + Borehulslogning i Ålsø Vandværk / Nogen Kalk Spændt Moderat Oxideret/ svagt ox. Nitrat Pesticider + Borehulslogning i og Tabel 7.2: Status for vandværker Følgende er beskrevet i tabellen: Antal aktive indvindingsboringer I alt råder vandværkerne over 56 indvindingsboringer. Derudover har tre vandværker, Balle, Egedal og Vejlby vandværker 1-3 pejleboringer, hvori grundvandsforholdene kan overvåges. Generelt er vandværker med kun én indvindingsboring sårbare over for forsyningssvigt. Aktuelt drejer det sig om 9 vandværker. 59/166

62 Boringernes etableringsår Aldrene på vandværkernes boringer spænder fra 1938 til Ved de ældste boringer er der en forhøjet risiko for gennemtæring med deraf følgende skorstenseffekt og/eller kortslutning mellem magasiner 1. Trusler Der er registreret 39 V1- og V2-grunde i umiddelbar nærhed af de almene vandværkers kildepladser. Ved 8 kildepladser er der ikke registreret sådanne grunde. Magasinforholdene Disse er beskrevet ud fra: - den geologiske beskyttelse kildepladser har kun ringe beskyttelse, 9 har nogen og 3 har god beskyttelse - magasin. Kalk og/eller sand. 12 vandværker indvinder kun fra sandmagasiner, 2 fra både sand- og kalkmagasiner og 9 kun fra kalkmagasiner. - trykforholdene. 13 vandværker indvinder kun fra grundvandsmagasiner med spændt vandspejl, 7 fra både spændt og frit vandspejl og 3 fra frit vandspejl. - Ydelse 3. På 5 kildepladser leverer grundvandsmagasinerne en høj ydelse, på 6 en moderat ydelse på 3 en lav til moderat ydelse, og på 8 en lav ydelse. Vandtype 4 På 4 kildepladser er der påvist en reduceret vandtype, på 8 en svagt reduceret og på 11 en oxideret vandtype. NB: Hvis der er flere vandtyper på den samme kildeplads er den mest sårbare vandtype talt med i den nævnte opgørelse. Problemparametre. På 9 kildepladser er nitrat et potentielt problem, i fire tilfælde kombineret med fund af pesticider. Derudover er indholdet af arsen, fluorid, bor, MTBE og kalium forhøjet på 1-2 kildepladser. Skorsten Risikoen for skorstenseffekt ved nedsivning af overfladenært vand via det annulare hulrum er blandt andet vurderet ud fra geologisk sårbarhed, filtersætning og grundvandskemi. På 6 kildepladser vurderes det, at skorstenseffekt kan have indflydelse på grundvandskvaliteten, mens det på 2 kildepladser vurderes som usikkert, da den geologiske sårbarhed i forvejen er stor NB: Skorstenseffekt kan optræde i alle boringer og er relateret til afpropningen af det annulare hulrum på ydersiden af blind-/forerørene. Hvis den geologiske sårbarhed og den grundvandskemiske vandtype modsiger hinanden, kan det være en indikation for en sådan effekt. Jf. zoneringsvejledningens definition af beskyttelsesklasser i forhold til konservative stoffer. Ydelse pr. m sænkning: Høj: >10 m³/t. Moderat: 1-10 m³/t. Lav: <1 m³/t. Se definitionen af de forskellige vandtyper i afsnit 8. 60/166

63 7.4 GRUMO-opland Homå GRUMO-oplandet er tæt integreret med de lokale vandværker i området omkring Homå, herunder Vejlby Vandværk. Forholdene specifikt for GRUMO-oplandet er beskrevet i bilag 7.24 i form af et fladekort og en række geologiske profilsnit. Der er gennemført en omfattende grundvandsovervågning i området omkring Homå siden 1989/1990. Overvågningen er videreført i NOVANA-regi under Miljøcenter Århus. Herfra foreligger der et meget omfattende datagrundlag, blandt andet i form af et meget stort antal vandanalyser. 45 % af de udtrukne analyser stammer således fra denne overvågning. Overvågningen har givet oplysninger, som den almindelige overvågning på vandværkernes kildepladser ikke kan bidrage med, herunder CFCdateringer af grundvandet. Resultaterne fra overvågningen er inddraget i den grundvandskemiske beskrivelse i afsnit 8, hvor de bidrager med værdifulde oplysninger om grundvandsudviklingen i forskellige dybder. 61/166

64 8. Grundvandskemi Formålet med den grundvandskemiske kortlægning af eksisterende data har været at identificere og beskrive årsager til og virkninger af de væsentligste vandkemiske problemer i kortlægningsområdet. I nedenstående figur 8.1 er vist de boringer, hvor der ifølge Jupiter XL findes råvandskemiske analyser. Der er i alt 124 boringer med grundvandskemi inden for Djurs Syd kortlægningsområdet. Rambøll har efter opstartsmødet med Miljøcenter Århus den 17. april 2008 valgt at udvide områderne med en bufferzone på ca. 500 meter for at sikre, at alle indvindingsboringerne ved Ebeltoft (Egedal Vandværk) er inkluderet i dataudtrækket. Antallet af boringer med vandanalyser er herefter 142. Figur 8.1: Boringer med råvandsanalyser i Jupiter databasen (pr. 2. marts 2008) inden for indsatsområderne med en bufferzone på ca. 500 meter. En gennemgang af de grundvandskemiske data viste, at følgende stoffer kan optræde med potentielt problematiske koncentrationer: Nitrat (menneskeskabt) Sulfat (naturligt eller indvindingsbetinget) 62/166

65 Klorid (naturligt eller indvindingsbetinget) Fluorid (naturligt) Arsen (naturligt) Nikkel (naturligt eller indvindingsbetinget) Klorerede opløsningsmidler (menneskeskabt) Pesticider (menneskeskabt) Derudover har NVOC været nævnt som en potentiel problemparameter uden, at den dog er truffet over drikkevandskriteriet i de analyser, som er trukket fra Jupiter. Denne parameter er derfor udeladt. Andre potentielle kvalitetsproblemer er søgt indkredset i Trin 1 kortlægningen, hvor stofindhold og tidslige udviklinger er undersøgt. Herunder er undersøgt, om vandindvindingen har medvirket til kvalitetsforringelser for eksempel som følge af iltning af magasinerne ved store sænkninger af grundvandsspejlet, eller indtrængning af saltvand efter overudnyttelse af ressourcen. Rambølls arbejdsprogram har indeholdt følgende aktiviteter: Indhentning og udtræk af data fra JupiterXL ved hjælp af GeoGIS Databehandling, samt kvalitativ vurdering af usikkerhed og mangler i data Tidsserier og grafiske præsentationer af vandkemiske parametre Beskrivelse af råvandskvalitet (se afsnit 7) Forslag til Trin Dataindhentning og -behandling Trin 1-udredningen af kendskabet til grundvandskvaliteten er foregået på baggrund af eksisterende viden. Rentvandsanalyser er kun inddraget, hvis der ikke foreligger råvandskemiske data for et vandværk. Der er ikke fremskaffet vandanalyser, som ikke findes i JupiterXL, i forbindelse med projektet. En søgning i JupiterXL viste, at der ikke er analysedokumenter inden for indsatsområderne, som ikke allerede er indtastet. Udtrækket af det samlede rå- og rentvandskemiske datamateriale fra Jupiter database er foretaget ved hjælp af de normale procedurer i den seneste version af Geo- GIS Aldersdateringer af grundvand ( 14 C, CFC, Tritium) er inddraget i tolkningen af kemien, ligesom informationerne fra disse dateringer tidligt i forløbet er delt med de øvrige fagmedarbejdere. Databehandlingen er foretaget dels i kommercielle computerprogrammer dels i regneark udviklet af Rambøll. Begge typer databehandling har til formål at analysere og give overblik over de grundvandstyper, som findes i området. Især er GeoGIS og Excel benyttet til dataanalyserne. GeoGIS er udover til udtræk fra JupiterXL også benyttet til udtegning af tidsserier for vandværkernes rent- og råvand, mens Excel beregninger bruges til kvalitetssikring, ved hjælp af de kriterier, som er beskrevet herunder. 63/166

66 Kvalitativ vurdering af usikkerhed og mangler i data Datagrundlaget er sorteret, så fejlbehæftede/ikke-repræsentative data er frasorteret. Umiddelbart utroværdige analyseresultater samt boringskontrolanalyser med en afvigelse i ionbalancen større end 5 % (målt i ækvivalenter) er udeladt, i det omfang de anvendte ioner kan influere på tolkningerne. I beregningen af ionbalancen indgår makroioner, herunder kationerne calcium, magnesium, natrium, kalium, ammonium og jern samt anionerne bikarbonat, klorid, sulfat og nitrat, som influerer på bestemmelsen af vandtype, ionbytningsgrad og forvitringsgrad. I 326 analyser har det ikke været muligt at beregne ionbalancen, da flere af de parametre, der indgår i beregningen har manglet, mens 20 analyser har haft en afvigelse i ionbalancen på >5 %. Tidsserier og grafiske præsentationer Tidsserier over udviklingen i vandkvaliteten, overvejende fra vandværkernes indvindingsboringer er udvalgt ud fra potentielle problemparametre og beskrevet i afsnit 7 og inddrages i tolkningen af nitrat- og nikkelproblemerne i området. Pesticid- og arsenanalyser er kun udført de senere år, hvorfor det kun i begrænset omfang er muligt at illustrere udviklingen i indholdet af disse stoffer ved tidsserier. I tolkningen af tidsserier og stofindhold generelt er der inddraget variationer i vandindvindingen. Derimod er der ikke ved dataindsamlingen fundet pejletidsserier, som ellers kunne danne grundlag for at fortolke variationer i især arsen-, klorid eller nitratindhold i grund- og rentvand. Tidsserier for de vigtigste parametre i råvand fra vandforsyningernes boringer er beskrevet på statusnotater for hvert vandværk. De vigtigste tidsserier fra kortlægningsområdet præsenteres i dette afsnit om grundvandskemi, som støtte til fortolkning af udvikling i vandkvaliteten. Der er udarbejdet tidsserier for alle indvindingsboringer, om end mange boringer kun har en eller to analyser. Piperplot og forvitringsgrad vs. ionbytning Der er udarbejdet et Piper-plot over indsatsområdernes grundvandskemi som støtte til tolkningen af grundvandskvaliteten i området. Der er også udarbejdet plots med boringernes forvitringsgrad imod ionbytning (A. Pratt i VandTeknik 3/1999), da dette ofte giver en mere overskuelig præsentation af påvirkninger fra jordoverfladen. Nitrat og arsen vs. filterdybde Ud over de i udbudet ønskede figurer, er der udarbejdet figurer med nitrat- og arsenkoncentration som funktion af dybden til filtertop. Baggrunden for at vise disse stoffers vertikale fordeling er at forbedre grundlaget for at vurdere omfanget af nitratforureningen samt kilderne til arsen (kvartært/prækvartært). Figurerne kan måske også anskueliggøre, om der i Trin 2 er behov for yderligere viden om for eksempel arsenindholdet i grundvandet i bestemte dybder/magasiner. 64/166

67 Stofspecifikke oversigtskort Udbredelsen af stofindhold er vist på oversigtskort. Som udgangspunkt er vandanalyserne fra det dybeste filter i hver boring præsenteret på fladekort. Hvor der er boringer med vandprøver i flere niveauer/filtre, er den dybeste vandprøve i hvert magasin præsenteret. Der er udarbejdet punktkort, som viser udbredelsen af nyeste fund af problematiske og stoffer/stofgrupper samt et for hver af de beregnede forhold forvitringsgrad, kalkmætningsgrad, ionbytningsgrad, og vandtyper (udarbejdet efter Zoneringsvejledningen inkl. senere rettelser se næste afsnit). Til belysning af grundvandets pesticidsårbarhed er der udarbejdet oversigtskort over grundvandets indhold af miljøfremmede stoffer, uanset hvilket filter de er påvist i. Intervalinddelingen for hvert enkelt stof er tilpasset nuværende detektionsgrænser og grænseværdier for drikkevand for henholdsvis nedre og øvre grænse. Inden for dette interval vil inddelingerne for de enkelte stoffer variere. Intervalinddelingen for fosfor, nitrat og miljøfremmede stoffer er besluttet i dialog med Miljøcenter Århus. De i udbudsmaterialet ønskede intervalgrænser for nitrat er benyttet. 8.2 Grundvandskemisk tolkning - kriterier I betragtning af hastigheden i ændringer af grundvandskvaliteten er 15 år vurderet som en rimelig tidshorisont for nyeste fund. Efter aftale med Miljøcenter Århus er skæringen efterfølgende sat ved Boringer med vandanalyser fra før 1990 er som udgangspunkt ikke medtaget på punktkortene. Tolkningen af grundvandstyperne tager udgangspunkt i de kriterier, der er anbefalet i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning. Der er dog foretaget enkelte modifikationer, som beskrives i det følgende. Redoxforhold Redoxforholdene er karakteriseret som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning Nr. 3, 2000, men i forhold hertil er jern- og sulfatzonen underopdelt i henholdsvis en svagt reduceret zone og en reduceret zone, som vist i tabel 8.1 og figur 8.2. Baggrunden for denne underopdeling er, at der i Djurs Syd indsatsområdet er mange boringer, hvor sulfatkoncentrationen er lav (<20 mg/l) på grund af sulfatreduktion, men hvor der endnu ikke er opnået metanogene forhold med høje metankoncentrationer (figur 8.2). For således at skelne mellem om grundvandet indeholder sulfat eller ej har det været nødvendigt at underopdele zonen i en henholdsvis svag reduceret og reduceret grundvandstype. Det er Rambølls erfaring, at et forvitringsindeks mellem 1,0 og 1,2 godt kan forekomme i prøver, hvor indholdet af redoxparametrene svarer til jern-/sulfatzonen, hvorfor et forvitringsindeks i intervallet 1,0-1,2 kun tillægges lille betydning ved tolkningen. 65/166

68 Figur 8.2: Teoretisk fordeling af redoxkomponenter i grundvand. Kolonnen med tolkning er tilføjet af Rambøll og anvendt ved kortlægningen. Prioritet Stoffer O 2 NO 3 Fe SO 4 CH 4 Enhed mg/l Mg/l mg/l mg/l mg/l Ca+Mg * HCO 3 Tolkning ** Iltzonen >1 >1 <0,2 >20 <0,1 >1 Oxideret Nitratzonen <1 >1 <0,2 >20 <0,1 >1 Svagt oxideret Jern-/sulfatzonen <1 <1 >0,2 >20 <0,1 <1 Svagt reduceret Jern-/sulfatzonen *** <1 <1 >0,2 <20 <0,1 <1 Reduceret Metanzonen <1 <1 >0,2 <20 >0,1 <1 Stærkt reduceret Bemærkninger: * : Forvitringsindekset (Ca+Mg/HCO 3 ) er beregnet på baggrund af ækvivalenter. ** : Kolonnen Tolkning er tilføjet af Rambøll og angiver den i rapporten benyttede terminologi. *** : Rækken Jern-/sulfatzonen *** er tilføjet af Rambøll og angiver en underopdeling af denne zone, så der i kortlægningen skelnes mellem om grundvandet indeholder sulfat eller ej. Tabel 8.1: Den anvendte tolkning af redoxforhold i grundvandsmagasiner. Modificeret efter Miljøstyrelsens zoneringsvejledning Det er endvidere vores erfaring, at ikke alle vandprøver direkte kan tolkes efter kriterierne. Derfor er tolkningen først og fremmest baseret på prøvernes indhold af de redoxfølsomme stoffer: ilt, nitrat, jern, mangan, sulfat, svovlbrinte og metan, mens forvitringsindekset er anvendt som støtteparameter. I tilfælde, hvor tolkningen på baggrund af disse stofkoncentrationer ikke er mulig, er der foretaget en vurdering af de mest sandsynlige redoxforhold. I sådanne tilfælde er anvendt ammonium som 66/166

69 støtteparameter, idet indhold af ammonium over 0,5 mg/l erfaringsmæssigt primært ses i svagt reduceret til reduceret grundvand. Saltvandspåvirkning Saltvandspåvirkningen af grundvandet er vurderet ud fra kloridindholdet i magasinet. Retningslinierne er angivet i tabel 8.2. Det er valgt at fastsætte en grænseværdi for klorid på 100 mg/l til at vurdere, om grundvandet er svagt saltpåvirket eller ej. Grænsen på 100 mg/l er vurderet ud fra antagelser om nedbørsbidrag (ca. 20 mg/l) og landbrugspåvirkning (ca. 40 mg/l) samt usikkerhederne herpå. Det kan imidlertid diskuteres, hvor store usikkerheder der skal indlægges i grænsen for, hvornår grundvand er saltpåvirket eller ej, men grænsen er her sat højt (100 mg/l), for at foretage en sikker tolkning. Grænsen mellem svagt saltpåvirket og noget saltpåvirket grundvand er valgt til grænseværdien for klorid i drikkevand. Ikke saltvandspåvirket Svagt saltvands-påvirket Noget saltvands-påvirket Kloridindhold (mg/l) < >250 Tabel 8.2: Retningslinier for vurdering af saltvandspåvirkning Ionbytning Til vurdering af om grundvandet er påvirket af ionbytning anvendes, som angivet i tabel 8.3 primært Na/Cl-forholdet i vandprøverne. Grundvand upåvirket af ionbytning har erfaringsmæssigt et Na/Cl-forhold på omkring 1, svarende til regnvand eller havvand, hvor der er tilført en smule natrium på grund af opløsning af silikatmineraler i grundvandsmagasinet. Der er, idet der tages højde for analyseusikkerheder, derfor valgt et interval i Na/Cl forholdet på mellem 0,7 og 1,5 til definition af grundvand, der er upåvirket af ionbytning. Hvis Na/Cl-forholdet er højere end dette, og der findes natrium i grundvandet (>20 mg/l), er der stor sandsynlighed for, at der i grundvandsmagasinet er sket ionbytning af calcium for natrium, svarende til opferskning af grundvandsmagasinet fra en tidligere mere salt tilstand. Omvendt tyder Na/Cl forhold på under 0,7 på, at der sker indtrængning/optrængning af saltvand i grundvandsmagasinet og ionbytning af natrium for calcium. Begyndende saltvandsindtrængning forudsætter dog et vist indhold af klorid i grundvandet, da klorid ikke ionbytter. Et supplerende kriterium for begyndende saltvandsindtrængning er således, at kloridkoncentrationen er større end 100 mg/l; jf. tabel 8.3. Na/Cl (ækv/ækv) Ingen ionbytning 0,7-1,5 Nogen ionbytning opferskning 1,5-2,5 og Na> 20 mg/l Tabel 8.3: Retningslinier for vurdering af ionbytningsgrad Nogen ionbytning indtrængning <0,7 og Cl - > 100 mg/l Kraftig ionbytning opferskning >2,5 67/166

70 Ved tolkningen af grundvandskemien foretages der en kvalitativ sammenligning af forekomsten af evt. ionbyttede vandtyper med forekomsten af områder, hvor der sker grundvandsdannelse, og formodede strømbaner for grundvandet i de respektive grundvandsmagasiner. Kalkmætningsgrad Kalkmætningsgraden er beregnet ved hjælp af PHREEQC, som SI_Calcite og log PCO2. Beregningerne er foretaget på grundlag af vandprøvernes hovedkomponenter (Ca, Mg, Na, K, Cl, SO4, NO3, ph, HCO3), da mætningsindekset bliver beregnet ud fra aktiviteter, og derfor bliver mest korrekt, hvis den korrekte ionstyrke bliver anvendt. Som kontrol er der beregnet ph-værdier med PHREEQC, ligesom der også er foretaget stikprøver på beregninger af øvrige stofkoncentrationer. Hvor der ikke er målt en temperatur, er der i beregningerne anvendt en temperatur på 8 grader celsius. Hvor der ikke er målt ph er der anvendt en ph-værdi på 7. Kalkmætningsgraden er præsenteret som punktkort, og som en graf mod filtertop i m u.t. (bilag 8.12). 8.3 Grundvandskemiske fladekort og tidsserier Piper-plottet i figur 8.3 viser, at grundvandet i kortlægningsområdet generelt består af en calcium bicarbonatholdig vandtype. Grundvandet er ligeledes fordelt på magasintyper - sand/grus, kalk eller sand/kalk. Der kan ikke af plottet ses en sammenhæng mellem magsintype og grundvandets sammensætning, ligesom det ikke er muligt at inddele grundvandet i forskellige vandtyper på baggrund af ionsammensætningen. 68/166

71 Figur 8.3: Piperplot I det følgende er grundvandskvaliteten beskrevet i forhold til de parametre, som er udvalgt i henhold til afsnit Vandtyper Den geografiske fordeling af vandtyper fremgår af oversigtskortet i bilag 8.1. Halvdelen af boringerne leverer oxideret eller svagt oxideret vand, som overvejende træffes i den centrale og nordøstlige del af indsatsområdet. Kildepladserne til Egedal Vandværk ved Ebeltoft er ligeledes klassificeret med en oxideret til svagt oxideret vandtype. Vandet fra de øvrige boringer i indsatsområdet er klassificeret som enten svagt reduceret eller reduceret. Disse vandtyper er typisk knyttet til områder med nogen eller god geologisk beskyttelse og/eller i områder med lille vandindvinding Nitrat Fordelingen af nitratfund fremgår af oversigtskortet i bilag 8.2. Der er gjort fund af nitrat i 88 ud af 142 analyserede boringer/filtre, heraf 16 fund over drikkevandskriteriet på 50 mg/l, 22 fund mellem mg/l i og 50 fund mellem 0-10 mg/l. Hovedparten af de høje fund er gjort i den centrale og nordøstlige del af indsatsområdet. 69/166

72 Nitratfundene kan ikke umiddelbart sættes i relation til filterdybden; jf. figur 8.4. Det fremgår således af figuren, at der er gjort fund af nitrat selv i boringer med dyb filtersætning. Den geografiske fordeling tyder på, at nitratfundene skal relateres til beskaffenheden af de kvartære dæklag, herunder reduktionskapacitet. Nitrat (mg/l) Dybde til top filter (m) Figur 8.4: Nitrat versus filtertop Med henblik på at vurdere, om der er sket en tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne er der udvalgt 6 boringer med forhøjet nitratindhold. 5 boringer er knyttet til vandværker, mens én boring/filter er knyttet til GRUMO-oplandet ved Homå. Boring DGU-nr (Vejlby) Nitrat (mg/l) Figur 8.5: Nitrat - Vejlby 70/166

73 Ved Vejlby har nitratindholdet været stigende siden kildepladsens etablering i 1982; jf. figur 8.5. Siden 2001 er nitratindholdet tilsyneladende stagneret. En tilsvarende tendens ses i andre af vandværkets boringer; se også vandværksbeskrivelsen med tilhørende tidsserier i bilag Boring DGU-nr (Ålsø) Nitrat (mg/l) ½ Figur 8.6: Nitrat - Ålsø Ved Ålsø har nitratindholdet været højt i mange år; jf. figur 8.6. I perioden er indholdet tilsyneladende stagneret, men i den seneste analyse er indholdet igen stigende, nu over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l; se også vandværksbeskrivelsen med tilhørende tidsserier i bilag Boring DGU-nr (GRUMO, m u.t.) Nitrat (mg/l) Figur 8.7: Nitrat - GRUMO I GRUMO-oplandet ved Homå er nitratindholdet generelt højt i de overfladenære filtre. Variationerne i indholdet er illustreret ved en enkelt boring i figur 8.7. Heraf fremgår det, at nitratindholdet generelt var faldende indtil 1996/1997, men siden er steget og nu varierer omkring 150 mg/l. Den nærliggende kildeplads til Vejlby Vandværk indvinder grundvand med forhøjet nitratindhold - jf. figur mens der ikke 71/166

74 er påvist nitrat >1 mg/l i Homå Vandværks indvindingsboring. I Homå skal forklaringen blandt andet søges i et større lerdække kombineret med en langt mindre vandindvinding end på Vejlby. Boring DGU-nr (Balle) Nitrat (mg/l) Figur 8.8: Nitrat - Balle Ved Balle er nitratindholdet forhøjet, men uden en entydig tendens til stigning eller fald i koncentrationerne; jf. figur 8.8. Boring DGU-nr (Egedal) Nitrat (mg/l) Figur 8.9: Nitrat - Egedal På Egedal Vandværks kildepladser er der påvist nitrat i koncentrationer på 5-10 mg/l i flere af boringerne i mange år. Der er trods en sårbar geologi ikke tegn på en udvikling i indholdet af nitrat; jf. figur 8.9. Det skyldes formentlig den ekstensive arealanvendelse med blandt andet skov; se også vandværksbeskrivelsen i bilag Sulfat Sulfatindholdet i grundvandet fremgår af bilag 8.3. I 58 boringer træffes vand med et sulfatindhold >50 mg/l, heraf 10 boringer >100 mg/l. Sådanne koncentrationer er 72/166

75 typisk udtryk for, at grundvandsressourcen er påvirket af vandindvinding og/eller nedsivning af nitrat. De højeste koncentrationer er påvist i den nordøstlige del af indsatsområdet. De højeste fund er vist som tidsserier i figur Kun i en af de viste boringer, Tirstrup Vandværks boring DGU-nr kan der spores en stigende tendens. I de øvrige boringer varierer sulfatindholdet uden tendens til stigning eller fald. Boring DGU-nr (Trustrup) Sulfat (mg/l) Figur 8.10: Sulfat - Trustrup Boring DGU-nr (Nøruplund) Sulfat (mg/l) Figur 8.11: Sulfat - Nøruplund 73/166

76 Boring DGU-nr (Homå) Sulfat (mg/l) Figur 8.12: Sulfat - Homå Boring DGU-nr (Tirstrup) Sulfat (mg/l) Figur 8.13: Sulfat - Tirstrup Klorid Kloridindholdet i grundvandet fremgår af bilag 8.4. Kun i 6 boringer træffes vand med et kloridindhold >100 mg/l, heraf 2 boringer >250 mg/l. De to sidstnævnte er begge GRUMO-boringer med vand fra de øverste filtre. De højeste fund er vist som tidsserier i figur I fire af de fem afbildede boringer er der et forhøjet kloridindhold i GRUMO-boringerne med kort filtersætning; jf. figur Dette er i grundvandsovervågningen tolket som påvirkning fra vejsaltning. Kun i en vandværksboring, tilhørende Oversø Vandværk er der fundet forhøjet indhold af klorid og da med en svagt stigende tendens; se figur /166

77 Boring DGU-nr (filter 1) Klorid (mg/l) Figur 8.14: Klorid - GRUMO Boring DGU-nr (filter 4) Klorid (mg/l) Figur 8.15: Klorid - GRUMO Boring DGU-nr (filter 4) Klorid (mg/l) Figur 8.16: Klorid - GRUMO 75/166

78 Boring DGU-nr (filter 3) Klorid (mg/l) Figur 8.17: Klorid - GRUMO Boring DGU-nr Klorid (mg/l) Figur 8.18: Klorid Oversø Fluorid Fluoridindholdet i grundvandet fremgår af bilag 8.5. Kun i 3 boringer træffes vand med et fluoridindhold >drikkevandskriteriet på 1,5 mg/l, nemlig syd for Vejlby, ved Egsmark Strand og ved Hasnæs. Hovedparten af boringerne leverer vand med et meget lavt fluoridindhold (<0,5 mg/l). Kun ét fund er relateret til en aktuel drikkevandsindvinding, nemlig Egsmark Strands Vandværk. Derudover er der på et tidspunkt påvist forhøjet indhold af fluorid i en af Vejlby Vandværks boringer; jf. figur Der må i dette tilfælde være tale om en fejlanalyse, da alle øvrige analyser er langt under drikkevandskriteriet. Af figur 8.20 og 8.21 fremgår det, at indholdet af fluorid er stigende i den ene af Egsmark Strands Vandværks boringer, mens indholdet i den anden boring faldt i begyndelsen af 1990 erne, og siden har stabiliseret sig på et meget lavt niveau. Stigningen i Egsmark Strands Vandværks boring kan formentlig relateres til den meget lange filtersætning med stigende andel af dybtliggende grundvand; se vandværksbeskrivelsen i bilag 7.3 og anbefalingerne til borehulslogning i tabel /166

79 Boring DGU-nr (Vejlby) 2,5 2 Fluorid (mg/l) 1,5 1 0, Figur 8.19: Fluorid - Vejlby Boring DGU-nr (Egsmark Strand) 2,5 2 Fluorid (mg/l) 1,5 1 0, Figur 8.20: Fluorid - Egsmark Strand Boring DGU-nr (Egsmark Strand) 2,5 2 Fluorid (mg/l) 1,5 1 0, Figur 8.21: Fluorid - Egsmark Strand 77/166

80 8.3.6 Jern og fosfor Jern- og fosforindholdet i grundvandet fremgår af bilag 8.6 og 8.7. Jern indgår i beskrivelsen af redox-forholdene, mens forhøjet fosfor (analyseret som total fosfor) >0,15 mg/l kan være en forureningsindikator. Jernindholdet er generelt moderat (<1 mg/l) til lavt (<0,2 mg/l). Kun i den nordøstlige del af indsatsområdet og ved Skellerup Enge er der påvist jernindhold >2 mg/l. Der er påvist fosfor i koncentrationer >0,15 mg/l i 8 boringer, herunder boringerne ved Skellerup Enge, nordvest for Handrup og østsydøst for Vejlby Sporstoffer Arsen Arsenindholdet i grundvandet fremgår af bilag 8.8. Kun i 4 boringer træffes vand med et arsenindhold >drikkevandskriteriet på 5 µg/l, nemlig ved Handrup Bakker og ved Øksenmølle-Fuglslev vandværker. Derudover er der forhøjet indhold µg/l - i otte boringer. Da arsen er en relativt ny parameter i kontrollen med vandværksboringer foreligger der ingen længere tidsserier. Umiddelbart kan der ikke ved en afbildning af arsenindhold med bund af filter ses en sammenhæng mellem de to parametre; se figur Arsen vs. filterbund Filterbund (m u.t.) Figur 8.22: Arsenindhold versus bund af filter Nikkel Nikkelindholdet i grundvandet fremgår af bilag 8.9. Drikkevandskriteriet på 20 µg/l er ikke overskredet i nogen boring. Kun i 1 boring er nikkelindholdet >10 µg/l og i 1 boring 5-10 µg/l. Der er ikke i de udvalgte tidsserier tegn på en tendens i nikkelindholdet; se figur /166

81 Boring DGU-nr GRUMO, filter 2) Nikkel (µg/l) Figur 8.23: Nikkel - GRUMO Boring DGU-nr Vejlby) Nikkel (µg/l) Figur 8.24: Nikkel - Vejlby Boring DGU-nr (Tirstrup) Nikkel (µg/l) Figur 8.25: Nikkel - Tirstrup 79/166

82 Boring DGU-nr (Vedehøj) Nikkel (µg/l) Figur 8.26: Nikkel Vedehøj Bor og barium - uden bilag Barium- og borindholdet er generelt lavt i grundvandet. I en boring på Egsmark Strands Vandværk er borindholdet dog forhøjet µg/l versus et drikkevandskriterium på µg B/l; se også vandværksbeskrivelsen i bilag 7.3. Tilsvarende er bariumindholdet forhøjet i en boring på Hasnæs Vandværk µg/l versus et drikkevandskriterium på 700 µg Ba/l. Da bor og barium er to relativt nye parametre i kontrollen med vandværksboringer foreligger der ingen længere tidsserier. Umiddelbart kan der ikke ved en afbildning af barium- og borindhold mod bund af filter ses en sammenhæng med filterindtaget; se figur /166

83 Barium og bor vs. filterbund Filterbund (m u.t.) Barium Bor Figur 8.27: Barium og bor versus bund af filter Forvitring og ionbytning Forvitrings- og ionbytningsgrad fremgår af bilag 8.10 og Overordnet set er den ene er udtryk for overfladeprocesser, er den anden et udtryk for dybt grundvand. Forvitringsgraden følger groft sagt vandtyperne, mens ionbytningen er forhold mellem natrium- og klorid-koncentrationerne målt i milliækvivalenter, og derfor ikke kan korreleres til kloridudbredelsen. Det fremgår af bilag 8.11, at 2 boringer, knyttet til henholdsvis Handrup Bakker og Egsmark Strands vandværker, har en ionbytningsgrad >2,5. Derudover er der 8 boringer med en ionbytningsgrad på 1,5-2,5, deri blandt boringer ved Skellerup Enge, Hasnæs og nordvest for Tirstrup Lufthavn. Med henblik på at vurdere en eventuel korrelation mellem de to parametre er forvitringsgraden afbildet over Na/(Na+Ca). I figur er parametrene afbildet med boringernes fordeling på henholdsvis grundvandsmagasiner, filterlængde og filterdybde. Hovedparten af boringerne placerer sig i de to felter, som i henhold til A. Pratt, Vandteknik nr. 4, 1997 klassificerer dem som henholdsvis blandingstype og ferskvandstype. Umiddelbart kan der ikke ses nogen korrelation til magasinforhold, filterlængde eller filterdybde; jf. figur /166

84 3 Ca+Mg HC O3 2,5 Magasinforhold Sand/grus Kalk Sand/kalk Ukendt 2 1,5 1 0, ,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Na/(Na+Ca) Figur 8.28: Typediagram - fordeling af magasintyper 3 Ca+Mg HCO3 2,5 2 Filterlængde < 5 met er 5-10 meter meter meter > 50 met er 1,5 1 0, ,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Na/(Na+Ca) Figur 8.29: Typediagram - fordeling i forhold til filterlængde 82/166

85 3 Ca+Mg HCO3 2,5 Filterdybde 0-10 meter meter meter > 50 meter 2 1,5 1 0, ,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Na/(Na+Ca) Figur 8.30: Typediagram - fordeling i forhold til filterdybde Kalkmætningsgrad Grundvandets kalkmætningsgrad fremgår af bilag Generelt er vandet i ligevægt med aflejringerne, svarende til en mætningsgrad på (-1) - 1. Kun 3 boringer har vand med en mætningsgrad >1, alle beliggende i den nordøstlige del af indsatsområdet. Der kan ikke umiddelbart ses en korrelation mellem kalkmætningsgrad og dybde til filtertop; se figur Hovedparten af boringerne leverer vand med en positiv kalkmætningsgrad, hvilket bilag 8.12 også viser. 83/166

86 Kalkmætningsgrad -2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2, Dybde til filtertop (m) Figur 8.31: Kalkmætningsgrad versus dybde til filtertop Miljøfremmede stoffer De miljøfremmede stoffer er samlet i 7 stofgrupper; se figur Heraf er 5 stofgrupper præsenteret som fladekort, nemlig pesticider, klorerede opløsningsmidler, aromatiske kulbrinter, olie- og tjæreprodukter samt phenoler og klorphenoler. Derudover er fund af 2,6-dichlorbenzamid (BAM) beskrevet på sit eget fladekort. Der foreligger kun få analyser for phtalater (alle ikke påvist), hvorfor denne gruppering er udeladt i den efterfølgende præsentation. Derimod er CFC-gasserne påvist i næsten alle de boringer, hvori de er analyseret til brug for en aldersdatering af vandet. 84/166

87 Aromatiske kulbrinter Olie- og tjæreprodukter Pesticider Pesticider Benzen 1-methyl-napthalen 1,2-Dibromethane Fenpropimorph Ethylbenzen 2-Methylnaphtalen 2,4,5-T Fluazifop-butyl M+P-xylen Acenaphthen 2,4-D fluazifop-p-butyl M-xylen Acenaphthylen 2,4-dichlorphenol Glyphosat O-xylen Antracen 2,6-DCPP Hexazinon P-xylen Benz(a)anthracen 2,6-Dichlorbenzamid Ioxynil Toluen Benz(ghi)perylen 2,6-dichlorbenzosyre Isoproturon Xylen Benz_a_pyren 2C6MPP, 2-(2-chlor-6 Lenacil Benzfluranthen b+j+k 2CPA,2-Chlorphenoxy Linuron Klorerede opløsningsmidler Benzotriazole 2-CPP Maleinhydrazid 1,1,1-trichlorethan Chrysen 4-CPP MCPA 1,2-dichlorethan Crysen/triphenylen 4-Nitrophenol Mechlorprop Chloroform Cyanid, total Alachlor Metamitron Tetrachlorethylen Dibenz(ah)anthracen AMPA Metazachlor Tetrachlormethan Fluoranthen Atrazin Methabenzthiazuron Trichlorethylen Indeno(1,2,3-cd)pyren Atrazin, desethyl- Methomyl Vinylchlorid MTBE Atrazin, desisopropyl- Metribuz-desam-diket Naphtalen Atrazin, hydroxy- Metribuzin Phenoler og klorphenoler Olie Bentazon Metribuzin-diketo 2,3 dimethylphenol Olie og fedt Bromoxynil Metsulfuron methyl 2,3,4,5-tetraclorphe Olieprodukter Carbofuran Pendimethalin 2,3,4,6-tetraclorphenol PAH (sum af 16) Carbofuran, hydroxy- Pentachlorphenol 2,3,5,6-tetraclorphenol phenanthren Chloridazon Phenmedipham 2,4,6-trichlorphenol Pyren Chlorsulfuron Pirimicarb 2,4-dimethylphenol Cyanazin Prochloraz 2,5-dimethylphenol Phtalater Dalapon Propazin 2,6-dichlorphenol DEHP DEIA Propiconazol 2,6-dimethylphenol Dibuthylphthalat Dicamba Propyzamid 2-methylphenol Dichlobenil Simazin 3,4-dimethylphenol CFC-gasser Dichlorprop Simazin, hydroxy- 3,5-dimethylphenol Dichlordifluormethan Dimethoat Terbut_azin,desethyl- 3-methylphenol Trichlorfluormethan Dinoseb Terbuthylazin 4,6-diclor,2-methylphenol Trichlortrifluorethn Diuron Terbutylazin,hydroxy- 4-clor,2-methylphenol DNOC Tolyltriazol 4-methylphenol Ethofumesat Triadimenol 6-clor,2-methylphenol Ethylenthiurea Trichloreddikesyre nonylphenol(np1eo) nonylphenol(np2eo) nonylphenoler NPE NP1EO+NP2EO+NP Phenol Phenoler som phenol Figur 8.32: Gruppering af miljøfremmede stoffer 85/166

88 Sum af pesticider og 2,6-dichlorbenzamid (BAM) Analyser og fund af pesticider er vist i bilag 8.13, mens BAM er vist i bilag Derudover er der vist tidsserier for alle større fund i figur Af de to fladekort fremgår det, at der er gjort fund af pesticider i 24 ud af 100 analyserede boringer. I 10 boringer er der gjort fund over drikkevandskriteriets 0,1 µg/l. Fundene er overvejende lokaliseret til den nordøstlige del af indsatsområdet, men der er også gjort fund ved Vedehøj og ved Ebeltoft samt ved Balle. BAM er typisk det dominerende pesticidfund, men som det blandt andet også fremgår af tidsserierne i figur , er der også undtagelser. I GRUMO-boring DGU-nr er der i en årrække påvist høje indhold af pesticider; se figur Hovedparten af fundene er relateret til atrazin og dette pesticids nedbrydningsprodukter, mens simazin, hexazinon og BAM kun udgør en mindre del af de samlede fund. Boring DGU-nr (GRUMO) 2,5 Pesticider/BAM (µg/l) 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Pesticider, sum 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) Figur 8.33: BAM og sum af pesticider - GRUMO I Balle Vandværks indvindingsboring DGU-nr er der for første gang påvist indhold af pesticider i 2004; se figur Hovedparten af dette fund er relateret til BAM, mens den resterende del stammer fra bentazon. 86/166

89 Boring DGU-nr (Balle) 2,50 Pesticider/BAM (µg/l) 2,00 1,50 1,00 0,50 0, Pesticider, sum 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) Figur 8.34: BAM og sum af pesticider Balle I Vedehøj Vandværks indvindingsboring DGU-nr er der for første gang påvist indhold af pesticider i 2001; se figur Året efter er indholdet faldet til 1/10-del. Fundene er udelukkende relateret til BAM. Boring DGU-nr (Vedehøj) 1,0 Pesticider/BAM (µg/l) 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Pesticider, sum 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) Figur 8.35: BAM og sum af pesticider - Vedehøj I Ålsrode Vandværks indvindingsboring DGU-nr er der påvist indhold af pesticider i 1998 og i 2001; se figur I den første analyse stammer hovedparten fra pendimethalin og bentazon, mens det i den anden analyse er bentazon. BAM er ikke påvist i den første analyse og udgør <10 % af det påviste pesticidindhold i den anden analyse. 87/166

90 Boring DGU-nr (Ålsrode) 1,0 Pesticider/BAM (µg/l) 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Pesticider, sum 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) Figur 8.36: BAM og sum af pesticider - Ålsrode I Hasnæs Vandværks indvindingsboring DGU-nr er der for første gang påvist indhold af pesticider i 2005; se figur Fundet stammer udelukkende fra mechlorprop, som ikke er genfundet i en ny analyse to måneder senere. Boring DGU-nr (Hasnæs) 0,5 Pesticider/BAM (µg/l) 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Pesticider, sum 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) Figur 8.37: BAM og sum af pesticider Hasnæs I Ålsø Vandværks indvindingsboring DGU-nr er der påvist indhold af pesticider siden 1998; se figur Fundene er generelt over drikkevandskriteriets 0,1 µg/l og stammer udelukkende fra BAM. 88/166

91 Boring DGU-nr (Ålsø) 0,5 Pesticider/BAM (µg/l) 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Pesticider, sum 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) Figur 8.38: BAM og sum af pesticider Ålsø I Egedal Vandværks indvindingsboring DGU-nr er der påvist et varierende indhold af pesticider siden 1997; se figur Fundene stammer fra phenoxysyrer, overvejende mechlorprop, men også MCPA og dichlorprop. Boring DGU-nr (Egedal) 0,12 Pesticider/BAM (µg/l) 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0, Pesticider, sum 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) Figur 8.39: BAM og sum af pesticider Egedal Klorerede opløsningsmidler, olie- og tjæreprodukter, aromatiske kulbrinter samt phenoler og klorphenoler Analyser og fund af klorerede opløsningsmidler, olie- og tjæreprodukter, aromatiske kulbrinter samt phenoler og klorphenoler fremgår af bilag Der foreligger kun få analyser for klorerede opløsningsmidler, primært omkring Vejlby og GRUMO-området, men også ved Nødager og Pederstrup samt ved Ebeltoft. Der er kun gjort to positive fund - i begge tilfælde chloroform - ved henholdsvis Tirstrup Lufthavn og i en GRUMO-boring ved Ålsø. 89/166

92 Der er gjort 4 positive fund af olie- og tjæreprodukter. Det ene fund er olie, gjort ved Trustrup i boring DGU-nr C i 1994, mens det ved Oversø og Hasnæs vandværker er MTBE <1 µg/l. Ved Tirstrup Lufthavn er det tjærestoffet benzotriazol i en koncentration på 0,06 µg/l. Der er gjort et positivt fund af aromatiske kulbrinter - xylen og toluen i en GRUMOboring ved Homå. Tilsvarende er der gjort et positivt fund af phenoler i en anden GRUMO-boring i Homå. 8.4 Sammenfatning og tolkning af grundvandskvalitet I den centrale og nordøstlige del af indsatsområdet og ved Ebeltoft er grundvandet generelt klassificeret som en oxideret eller svagt oxideret vandtype. I den øvrige del af indsatsområdet er grundvandet klassificeret som enten svagt reduceret eller reduceret. Disse vandtyper er typisk knyttet til områder med nogen eller god geologisk beskyttelse og/eller i områder med lille vandindvinding. Grundvandet tilhører calcium-bikarbonat-typen uden tegn på overmætning eller forsuring af grundvandet. Der er gjort fund af nitrat i over halvdelen af boringerne i området, heraf 16 fund over drikkevandskriteriet på 50 mg/l, 22 fund mellem mg/l i og 50 fund mellem 0-10 mg/l. Hovedparten af de høje fund er gjort i den centrale og nordøstlige del af indsatsområdet. Nitratfundene kan ikke umiddelbart sættes i relation til filterdybden. Den geografiske fordeling tyder på, at nitratfundene skal relateres til beskaffenheden af de kvartære dæklag, herunder reduktionskapacitet. Sulfatindholdet er tilsvarende forhøjet (>50 mg/l) i den nordøstlige del af indsatsområdet. De oxiderende forhold har lokalt givet anledning til forhøjet nikkelindhold, men generelt er der ikke tegn på øget pyritoxidation med tilhørende frigivelse af nikkel. Generelt udgør arsen ikke et problem for drikkevandsindvindingen i området. Kun på to kildepladser er arsen truffet over drikkevandskriteriet, uden at dette dog har givet anledning til problemer efter vandbehandlingen. Generelt er der ikke tegn på saltvandspåvirkning i form af stigende kloridindhold. Tilsvarende er der kun tegn på kontakt til dybt gammelt og stillestående grundvand i enkelte dybe boringer. Kontakten viser sig ved et stigende fluoridindhold i den ene af Egsmark Strands Vandværks boringer. Blandt de miljøfremmede stoffer dominerer fund af pesticider, i særdeleshed BAM. Fundene er overvejende koncentreret til den nordøstlige del af indsatsområdet, men der er også gjort fund af pesticider ved Vedehøj, Ebeltoft og Balle. 90/166

93 9. Hydrologi og hydrogeologi Formålet med den hydrogeologiske kortlægning er at sammenstille og vurdere de tilgængelige eksisterende data inden for området. Eksisterende data analyseres og kommenteres med henblik på at give et overblik over datagrundlaget og skabe rammerne for at kunne anbefale den mest optimale strategi til det videre arbejde. 9.1 Datagrundlag Til undersøgelsen af de hydrauliske forhold i Djurs Syd kortlægningsområdet er benyttet følgende eksisterende hydrauliske data, som er modtaget fra Miljøcenter Århus: Hydrometriske data for 14 vandløb GIS-temaer for overfladevand Medianminimum beregnet på baggrund af synkronmålinger i 2004 o Stationer o Deloplande med beregnet medianminimumsvandføring Nettonedbør fra DK-modellen Middel for 2 perioder: o o Potentialekort o Aktivt potentialekort og tilhørende datapunkter o Lopis data (dateret 28. marts 2007) Regional grundvandsmodel for Djursland Lokal grundvandsmodeller for Homå og Havdal Rambøll har tilvejebragt følgende data, som er benyttet i nærværende Trin 1 kortlægning: Jupiter Boredatabase indeholdende pejlinger, pejletidsserier og indvindingstidsserier Modelberegnede indvindingsoplande for Syddjurs Kommune Modelafgrænsning for grundvandsmodeller: Regionalmodel Syddjurs, samt lokalmodeller Helgenæs og Hasnæs Grundvandsmodeller Der er opstillet 2 regionale grundvandsmodeller, samt 4 lokale grundvandsmodeller i dele af Djurs Syd kortlægningsområdet, desuden er nettonedbøren fra DK-modellen anvendt: Regionale modeller o Djursland (Watertech) o Syddjurs (Grontmij - Carl Bro) Lokale modeller o Helgenæs 91/166

94 o o o Hasnæs (Ebeltoft) Havdal Homå Figur 9.1: Grundvandsmodeller på djursland Den regionale grundvandsmodel for Djursland udarbejdet af Watertech er en 4 lags model opstillet i Modflow og en 3 lags model i MikeShe. Model i Modflow: Lag 1: Moræneler/smeltevandsler Lag 2: Smeltevandssand Lag 3: Moræneler/smeltevandsler Lag 4: Kalk =øvre vandstandsende lag =øvre grundvandsmagasin =nedre vandstandsende lag =nedre grundvandsmagasin Model i MikeShe: Lag 1: Smeltevandssand Lag 2: Moræneler/smeltevandsler Lag 3: Kalk =øvre grundvandsmagasin =nedre vandstandsende lag =nedre grundvandsmagasin Det vurderes, at modellens største svaghed er, at den er opstillet udelukkende på baggrund af nord-syd gående geologiskeprofilsnit, med en indbyrdes afstand på 1,5 km. Det giver bias i de geologiske strukturer, som derved bliver orienteret i nord-syd gående retning. Dette betyder at skelettet/grundlaget for de efterfølgende beregnin- 92/166

95 ger er baseret på et usikkert grundlag, hvilket kan resultere i en relativt dårlig tilpasning mellem de simulerede og de observerede potentialer eller urealistiske parameterestmater, samt uoverensstemmelser i vandbalancen /48/. Den regionale model er benyttet i forbindelse med opstillingen af 2 lokale modeller for Homå og Havdal. Lokal modellen for Homå ligger inden for kortlægningsområdet. Der er 4 lag i Homå lokalmodel bestående af: Lag 1: Øvre sand Lag 2: Ler Lag 3: Nedre sand Lag 4: Kalk Den regionale grundvandsmodel for SydDjurs opstillet af Carl Bro er en pixel model, hvorfor det ikke er muligt at bestemme udbredelse, tykkelse af magasiner ud fra denne model. Modellen er ikke udleveret til Rambøll, og det har dermed ikke været muligt at vurdere, hvorvidt modellen ville kunne benyttes til bestemmelse af de hydrauliske parametre for henholdsvis magasiner og lækagelag (aquitard). Det vurderes, at det ikke er muligt at benytte modellerne til bestemmelse af de hydrauliske parametre for henholdsvis magasiner og lækagelag (aquitard) /pers. comm. Tore Kirkeby, Grontmij - Carl Bro/. Lokal modellen for Egedal Kommunale Værker består af 3 lag; et øvre magasin (ikke nærmere beskrevet), hvor mange af kildepladsernes boringer er filtersat, et lag af smeltevandssand, et grus lag og nederst kalk. 9.2 Magasinforhold På baggrund af den geologiske forståelsesmodel, og oplysninger fra grundvandsmodeller, samt beregnet specifik kapacitet beskrives grundvandsmagasinerne i kortlægningsområdet i henhold til udbredelse og hydrauliske egenskaber. Det har ikke været muligt på baggrund af det foreliggende datagrundlag at beskrive tykkelse og niveau for magasinerne. Desuden er der heller ikke foretaget en vurdering af primære og sekundære magasiner. Det er i samråd med Miljøcenter Århus bestemt, at det giver bedre mening at opdele magasinerne i nedre og øvre magasiner. Som beskrevet i afsnit kan kortlægningsområdet inddeles i tre overordnede geologiske landskabstyper (se figur 5.18); Randmorænelandskab i den sydlige del af kortlægningsområdet Tirstrup Hedeslette Moræneplateuet i den centrale og nordøstlige del af kortlægningsområdet. Det forventes at disse 3 områder også hydraulisk er forskellige. På moræneplateauet i den centrale og nordøstlige del indvindes fortrinsvist fra kalken, hvorimod der på Tirstrup hedeslette, samt i randmorænelandskabet i den sydlige del primært indvindes fra sand. 93/166

96 Dette bekræftes af Figur 9.2, som viser lithologien for den formation, filtret er placeret i for boringerne inden for kortlægningsområdet. Figur 9.2: Litologi ved filtret, samt indvindingsmagasin for vandværket. I den nordlige del af kortlægningsområdet er boringerne fortrinsvist filtersat i kalken. Mens boringerne i den sydlige del fortrinsvis er filtersat i sandet. I afsnit 7 tabel 7.2 er der foretaget en vurdering af magasintypen for de enkelte vandværker. Det ses af Figur 9.2 at vandværkerne i den nordlige del af kortlægningsområdet indvinder fra kalken, mens der i den sydlige del fortrinsvis indvindes fra sand. I den centrale del omkring Balle indsatsområde er der både vandværker der indvinder fra kalken og vandværker der indvinder fra sand. Ved Trustrup og Egsmark Strands Vandværk indvindes både fra sand og kalk. På moræneplateuet findes sand over kalken. Stedvist er kalken adskilt fra sandet af moræneler jf. Homå modellen, hvor der findes potentialekort for både magasinet i kalken og for sandmagasinet. Der ses her en forskel i potentialebilledet med gradienter på op til 6 meter /49/). Mod øst i indsatsområde Balle indvindes ligeledes fra kalken! 94/166

97 9.2.1 Hydrauliske parametre Der er udarbejdet kort over specifik kapacitet, se Figur 9.3 og bilag 9.1. Disse er beregnede ud fra ydelser og sænkninger, som er opgivet i Jupiter. For boringer, hvor der ligger data fra flere pumpesituationer, har Rambøll udvalgt de situationer, hvor pumpeydelse er størst, eller hvor pumpeperioden er længst. I enkelte boringer foreligger flere pumpesituationer, hvor forholdet mellem ydelse og sænkning ikke har været linear, dvs. hvor der ses større sænkning ved en mindre ydelse, er alle de specifikke kapaciteter medtaget. For enkelte boringer foreligger en specifik kapacitet for forskellige filtre. Figur 9.3: Specifik kapacitet Det er vanskeligt at uddrage noget generelt om den specifikke kapacitet, fordi den varierer meget inden for kortlægningsområdet. Der er dog en tendens til, at den specifikke kapacitet er forholdsvis høj på hedesletten, samt på moræneplateuet i den centrale og nordøstlige del af kortlægningsområdet. Dog med undtagelse af området omkring Homå, hvor den specifikke kapacitet er meget lav. Mod syd på Mols og Hasnæs omkring randmorænebakkerne er der overvejende lav specifik kapacitet. Omkring Hyllested, Stabrand og Ebeltoft ses en meget høj specifik kapacitet. 95/166

98 Som beskrevet i afsnit er der opstillet en lokalmodel for Homå, i denne model er den horisontale hydrauliske ledningsevne for magasinerne estimeret til mellem til m/s, hvilket svarer til de beregnede specifikke kapaciteter. Den specifikke kapacitet er dog ikke sammenlignelig med den hydrauliske ledningsevne, men nærmere med transmissiviteten. Den specifikke kapacitet for området omkring Homå er dermed noget mindre end den modelberegnede transmissivitet. I den regionale grundvandsmodel for Djursland (Watertech) er modellen opdelt i 3-4 gennemgående lag. Den hydrauliske ledningsevne for kalken er bestemt til at ligge mellem til m/s. Den hydrauliske ledningsevne for sandet er bestemt til m/s. I Lokalmodellen for Egedal Kommunale Værker /54/ er følgende hydrauliske ledningsevner bestemt. Øvre magasin: K= til m/s Nedre smeltevandsgrus: K=( ) til Kalk: K=? Der er udført prøvepumpning ved Bøgehøj, som giver relativt høje transmissiviteter: T= m 2 /s. Der er endvidere udført prøvepumpning i boring DGU nr filtersat i kalken, T= m 2 /s. Samt boring DGU nr er filtersat i det øvre magasin hvor transmissiviteten er bestemt til m 2 /s. Udbredelsen og størrelsen af de hydrauliske ledningsevner, som er bestemt for området er illustreret på Figur /166

99 Figur 9.4. Transmissiviteter og hydraulisk ledningsevner for kortlægningsområdet. 9.3 Potentialeforhold Aktivt potentialekort Det aktive potentialekort for kortlægningsområdet, der er udleverede af Miljø center Århus, se bilag 9.3. Potentialekortet er kontureret vha. kriging på baggrund af pejlinger og støttepunkter vist på Figur 9.5. På kortet ses punkterne som er brugt til konturering af potentialekortet. Kurvetætheden på kortet er 2,5 m. Under gennemgang af kortet er der bemærket, at der ved toppunkter, især i den sydlige del af kortlægningsområdet, ses pejlinger som har højere værdi end det kontureret trykniveau. Dette skyldes formentlig at under kontureringen er pejlingerne midlet over et defineret areal, og dermed er potentialekortet ikke tilpasset pejlingerne i de enkelte punkter. Det aktive potentialekort fremgår af bilag 9.3. Nedenfor er kortet beskrevet ved kurveforløb, tæthed, lav- og toppunkter og strømningsretning mv. 97/166

100 Nimtofte Tøstrup Grenaa Skiffard Fannerup Revn Marie Magdalene Attrup Sundby Siv ested Allelev Vejlby Hesselager Søby Fladstrup Mesballe Koed Bugtrup Albøge Ly ngby Tolstrup Ålsø Homå Rav nhøj Høbjerg Kolind Thorsager Ebdrup Nødager Nødager Mark Trustrup Ålsrode Pederstrup rup Følle Skrejrup Rostved Stabrand Rosmus Balle Glatv ed Rønde Tirstrup Bjødstrup Tåstrup Feldballe Fuglslev Hyllested Rugård Egens Kejlstrup 22,5 Grav lev Grønf eld 30 27,5 25 Hy llested Skov gårde Vrinners Agri Handrup Egsmark Dråby Holme Legende Syddjurs Kortlægningsområde Knebel 32, Vandløb Pejlepunkt Tv ed Knebel Bro Strands Vistof t Begtrup 0 Ebeltof t Boeslum Elsegårde Intervaller for aktivt potentialekort, hvor potentialforskellen mellem kurverne er 2,5 m 38 to to to to to to to 13 5 to 8-10 to 3 Kongsgårde 7 5 Borup Figur 9.5: Potentialekort (aktive potentialekort fra Miljø Center Århus). Hasnæs Syd for Egedal ses toppunkt for potentialet på halvøen, hvor også det topografiske højdepunkt på ca. kote +47,5 DVR90 er placeret. Fra toppunktet, ca. kote +18 DVR90, falder trykniveauet ud mod halvøens kyster, dvs. hhv. mod Kattegat og Ebeltoft Vig, hvor potentiale er kote +0 DVR90. Potentiale kurverne ligger tæt, med gradienter omkring 6-9, med den stejleste gradient ned mod Ebeltoft. Trykniveauet falder ligeledes mod Dråby mod nord. Mols De stejle topografiske bakker i mols bjerge afspejler sig i det aktive potentialebillede. Der ses flere lokale højdepunkter, som er sammenfaldende med topografiske højdepunkter. Fra disse højdepunkter er der overvejende fald mod kysterne. Kurveforløbende i dette område er det mest urolige i kortlægningsområdet og kurverne ligger meget tæt og ud mod Ebeltoft Vig er gradienten meget stejl op til 3 %. De sydligste højdepunkter i potentialet ses omkring Favshøj, kote +43 DVR90 (potentialekurven viser dog kun kote +35 DVR90) og omkring Lamhøj, kote +39 DVR90 (kurven viser dog kun kote +25 DVR90). Fra disse højdepunkter er der fald mod hhv. Begtrup vig, Knebel vig og Ebeltoft vig. Ligeledes ses et fald i trykniveauet mod nord, hvor Trehøje er beliggende. Herfra stiger trykniveauet mod Toggerbo, hvor et af de andre højdepunkter i potentialebilledet ses. Da det er kendt, at Trehøje er et af de højeste topografiske højdepunkter i mols bjerge, er fald i trykniveauet netop her 98/166

101 uforståeligt. Dette er formentlig i stedet et utryk for, at punkterne nær kysten har haft for stor indflydelse på kontureringen her, da der ikke er et pejlepunkt nær denne lokalitet. De andre højdepunkter i potentialebillede ses ved Basballe og Dyrehave øst for Femmøller. Fra det høje potentiale ved Toggerbo og Basballe falder potentialet med stejl gradient mod Ebeltoft Vig. Ligeledes falder trykniveauet med Kalø Vig. Dog er det påfaldende at trykniveauet er faldende hen over Argi, hvor de højeste topografiske lokaliteter er beliggende. På potentialekortet ses, at der i området ved Agri ikke er pejlepunkter, det menes derfor at her er samme problematik som ved Trehøje, da der er så stor variation i topografien og trykniveauet over meget korte afstande. Det aktive potentialekort er udarbejdede på baggrund af for få og for spredte pejlepunkter, til at afspejle alle variationerne i potentialet her. Samme problematisk menes også at kunne ses ved Rønde, hvor der et højt topografisk toppunkt, som ikke er udslagsgivende i potentialebilledet. Der er heller ikke her pejlepunkt på det topografiske højdepunkt. Tirstrup Fra de nordlige toppunkter i Mols bjerge falder trykniveauet mod nord, hvor Tirstrup hedeslette er beliggende (vest for Tirstrup). I dette område er der langt mellem potentialekurverne, som har et roligt forløb. Fra hedesletten er der fald vest på mod Korup Å og nord på mod Kolind Sund. Omkring Tirstrup er topografien højere end den omkring liggende hedeslette. Dette afspejler sig også i potentialebillede, da der øst for Tirstrup ses et lokalt bredt højdepunkt i potentialebilledet. Fra dette højdepunkt falder trykniveauet vest på mod Tirstrup hedeslette, syd på mod Stubbe Sø, øst på med relativ tæt kurveforløb mod kysten og nord på Hoed Å og Skod å. Trustrup Nord for Hoed Å stiger trykniveauet igen op til et lokalt bredt højdepunkt i potentialebilledet. Vest for Trustrup ligger højdepunktet i ca. kote +22 DVR90. Ud over fald i potentialet mod Hoed Å er der fald nord og vest på mod Kolindsund og øst på mod kysten. Det aktive potentiale kort er udmærket til at få et overblik over potentialevariationerne inden for kortlægningsområdet. Men det er usikkert, det er uvist om pejlingerne stammer fra samme formation og nogle steder er der langt mellem pejlingerne. Specielt i områder hvor topografien variere meget er det nødvendigt med tætte pejlinger. En nøjagtig afgrænsning af magasiner ved hjælp af en geologisk model er nødvendig, ikke mindst for at kunne henfører pejlinger til de rigtige magasiner, således at der kan udføres magasinspecifikke potentiale kort og således at gradientforholdene mellem kan bestemmes mere nøjagtigt. 99/166

102 9.3.2 Synkronpejlerunder (Lopis) Der foreligger ikke et samlet 1m kontureret potentialekort for kortlægningsområdet, der er baseret på en synkronpejlerunde. Der findes dog områder, hvor der er foretaget lokale synkronpejlerunder og hvor der sandsynligvis er foretaget boringsregistrering. Dette gælder for følgende områderne: Homå, Tirstrup flyveplads, Bøgehøj losseplads og Glatved losseplads. Placering af Lopis boringer ses på figur 9.6. Nimtofte Tøstrup Ginnerup Grenaa Skif f ard Fannerup Revn Thorsager Marie Magdalene Mesballe Attrup Sundby Koed Bugtrup Kolind Ebdrup Siv ested Nødager Nødager Mark Søby Albøge Allelev Vejlby Hesselager Fladstrup Tolstrup Ålsø Høbjerg Ly ngby Homå Rav nhøj Trustrup Ålsrode Pederstrup Fårup Følle Skrejrup Rønde Rostved Bjødstrup Stabrand Tåstrup Feldballe Tirstrup Fuglslev Rosmus Hy llested Balle Rugård Glatv ed Egens Kejlstrup Grav lev Hy llested Skov gårde Grønf eld Vrinners Agri Handrup Holme Legende Syddjurs Egsmark Dråby Kortlægningsområde Knebel Vandløb Tv ed Knebel Bro Vistof t Ebeltof t Boeslum Lopis boringer Potentialelinie baseret på konturering af lopis boringer Eg Strands Begtrup Elsegårde Kongsgårde Borup Figur 9.6: Lopis boringer. Nedenfor beskrives hvad Rambøll i gennem nærværende kortlægning har fået kendskab til af lokale potentialekort for disse områder. Homå I forbindelse med udarbejdelsen af detail grundvandsmodellen for Homå området, /50/ er der udført boringsregistrering, synkronpejlerunde og pejletidserie. Tirstrup flyveplads Der blev i 2005 fortaget boringsregistrering i området omkring Tirstrup flyveplads /62/. I 2007 er der af Rambøll udarbejdet potentialekort for det øvre sand magasin på baggrund af 34 pejlinger. På baggrund af 5 pejlinger i det underliggende kalkma- 100/166

103 gasin er der ligeledes udarbejdet et potentialekort. Tilbage i 1984/85 er der udarbejdet potentialekort for dele af området /63/. Bøgehøj losseplads For lossepladsen er der opstillet en simpel grundvandsmodel, i denne forbindelse er der udarbejdet målt og beregnet et potentialekort /64/. Glatved losseplads I forbindelse med nærværende kortlægning har Rambøll ikke fået kendskab til, om der evt. ligger optegnede potentialekort for området Øvrige lokale potentialekort Hasnæs Til kildepladsundersøgelsen for Egedal Vandværk er der opstillet en grundvandsmodel for Hasnæshalvøen /54/. I den forbindelse er der optegnet et potentialekort på baggrund af en pejlerunde fortaget i januar Ebeltoft Kommune For kortlægningsområdets sydlige del har Ebeltoft Kommune opstillet en grundvandsmodel /53/. Til denne er der udarbejdet et potentialekort. Pederstrup I forbindelse med undersøgelse af affaldsdepot er der i 1991 udarbejdet et lokalt potentialekort for området /65/. 9.4 Pejlinger og Pejletidsserier Kvaliteten af pejlingerne Kvaliteten af pejlingerne er bestemt af nøjagtigheden på bestemmelsen af filtret. På Figur 9.7 er kvaliteten på bestemmelsen af filterniveauet vist. De 3 boringer, hvor både top og bund af filter er kendt, og som er indmålt med differential GPS, er vist med blåt. De boringer, hvor top og bund af filteret er kendt (529), men som ikke, ifølge Jupiter, er indmålt med differential GPS, er vist med grønt. Boringer med åbne kalkfiltre er ligeledes i denne kategori. Kvaliteten af pejlinger fra disse boringer vil øges betydeligt ved at blive indmålt nøjagtigt. Som beskrevet i afsnit er der kendskabet til boringer, som er DGPS-kotesat, men hvor det ikke fremgår af Jupiter (se Figur 9.6). Det drejer sig om Bøghøj og Glatved losseplads, Tirstrup flyveplads og Homå. Det anbefales, at disse GPS-indmålinger registreres i Jupiter. Desuden anbefales det, at boringer hvor både filter top og bund er kendt gennemgås mere detaljeret og indmåles med DGPS. 101/166

104 Figur 9.7: Kvaliteten af bestemmelsen af koten til filtret. Boringer markeret med orange, er boringer, hvor enten top eller bund af filtret er kendt. Ingen af disse boringer er registret til at være indmålt med DGPS. Pejlinger fra disse boringer vil i en vis grad kunne bruges i forbindelse med f.eks. optegning af potentialekort. Selvom filterplaceringen er usikker er den dog kendt og specielt i datasvage områder vil de kunne bidrage positivt. Ofte vil en bestemmelse af både top og bund være mulig ved opslag i borejournalen. Der findes 455 boringer inden for kortlægningsområdet, som mangler oplysninger om både top og bund af filtret. Pejlinger fra disse boringer er ikke meget bevendt, da det ikke vil være muligt at bestemme, hvilket magasin de stammer fra. Det kan eventuelt være muligt at bestemme filtrets placering ved opslag i borejournalen, men ofte vil heller ikke dette være muligt Pejletidsserier Der findes forholdsvis mange lange pejletidsserier inden for kortlægningsområdet (96 tidsserier med mere end 20 pejlinger). Desværre er tidsserierne ikke fordelt geografisk. Der er 7 områder, hvor der findes pejletidsserier med mere end 20 pejlinger: Homå, Ebeltoft, Pederstrup, Fuglslev, Glatved, Rugtrup og Vrinners (se Figur 9.8). 102/166

105 Figur 9.8: Tematisk kort over antal pejlinger pr. boring Pejletidsserierne for de 7 områder er vist i bilag 9.5. Der ses hop i pejletidsserierne (samtidig registrering af 2 potentialeniveauer) for flere af boringerne. Hoppene er formentlig udtryk for, at der er foretaget både drift og rovandspejlinger. Antal boringer > 50 pejlinger 26 > 20 og < 50 pejlinger 70 > 2 og < 20 pejlinger 203 Tabel 9.1: Antal af pejlinger i boringer inden for kortlægningsområdet. 103/166

106 Figur 9.9: Pejletidsserier med mere end 20 pejlinger I bilag 9.4 er plottet 1-2 pejletidsserier for hver af de 7 områder beskrevet ovenfor. Det anbefales, at der forsøges at få en større geografisk spredning på pejletidsserierne. 9.5 Beskrivelse af vandløb og deres oplande Vandløbenes retning, forgrening og vandføring er vist i bilag 9.7. En stor del af vandløbene afstrømmer til Kolindsund. Barnebæk, Lillemølle å systemet, Nygård å, Skod å, Mårup å og Korupsø møllebæk afstrømmer alle til Kolindsund. Gråske Bæk, Stokbæk, Langsø Bæk, Ulstrup Bæk og Øksemølle Bæk strømmer alle til Stubbe Sø, hvorfra vandet løber videre til Havmølle Å og ud i Kattegat. Også Højbjerg Bæk, Havknude Bæk, Glatved Bæk og Hoed Å strømmer ud i Kattegat. Derudover findes en del mindre vandløb på Mols og Hasnæs som alle strømmer til havet. 104/166

107 De mest markante vandløb er Hoed Å, Skod Å og Stubbe Sø. Hoed Å og Skod Å deler indsatsområderne på moræneplateauet i en nordøstlig del og en sydvestlig del, der støder op mod Tirstrup Hedeslette. Vandløbene og deres oplande er beskrevet ved deres medianminimumsvandføring afsnit samt medianminimumdeloplandsafstrømningen afsnit Medianminimumsvandføring På baggrund af de synkrone målinger er vandføringens medianminimum beregnet \55 og 56\ bilag 9.8. Medianminimum er en meget anvendt hydrologisk statistisk parameter, der udtrykker medianværdien af den årlige minimumvandføring. Med andre ord opleves det i gennemsnit hvert andet år at vandføringen bliver lavere end den angivne størrelse. Medianen for minimumsvandføringen kan opfattes som et udtryk for grundvandsbidraget til vandløbet. En lille medianminimumsafstrømning er udtryk for, at vandløbet kun har en lille tilstrømning af grundvand. Et vandløb med lille medianminimumsvandføring har stor risiko for at tørre ud i sommermånederne. De fleste af oplandene inden for kortlægningsområdet har en middelstor medianminimumsvandføring jf. bilag 9.8 med en afstrømning fra 10 til 100 l/sek. I den nordøstlige del af kortlægningsområdet samt Mårup Å, Langsø Bæk og Stubbe Sø og Havmølle Å er medianminimumsvandføringen under 10 l/sek. Specielt Homå Bæk har en meget lille medianminimumsvandføring og vil formentlig løbe tør i tørre perioder. Korupsø Møllebæks opland krydser kortlægningsområdet Korupsø Møllebæk har en meget stor medianminimumsvandføring på over 100 l/sek. Medianminimumsvandføringen for Stubbe Sø er negativ eller 0. Det betyder at der ikke sker nogen grundvandstilstrømning til Stubbe Sø Medianminimumdeloplandsafstrømningen Sammenholdes medianminimumvandføringen med oplandsarealet fås medianminimumdeloplandsafstrømningen eller afstrømningens medianminimum. Medianminimumsvandføring og medianminimumdeloplandsafstrømningen er vist på i bilag 9.8 og 9.9. Afstrømningen er vandføring i forhold til arealet af vandløbets opland (l/s/km 2 ). Fordelen ved at beregne afstrømningen er, at man kan sammenligne små og store vandløb, samt små og store vandløbsoplande. Medianen for minimumsafstrømningen kan bruges som et kvantitativt udtryk for den uudnyttede grundvandsressource i vandløbets opland. (Dvs. stor minimumsafstrømningen = stor uudnyttet ressource). 105/166

108 Statistisk behandling af afstrømningensdata (medianminimumsafstrømning eller medianminimumdeloplandsafstrømning) gør det muligt at undersøge, hvorvidt afstrømningensforholdende i et opland er præget af grundvandstilstrømningen eller om det i højere grad er påvirket af vand som strømmer overfladisk eller overfladenært Vandføringstidsserier Der findes døgnmiddelvandføringer for 6 stationer inden for kortlægningsområdet. Døgnmiddelvandføringen for de 6 vandløbsstationer er vist i bilag I Tabel 9.2: ses perioden for tidsserien for de enkelte stationer. I afsnit 9.6 er medianminimumdeloplandsafstrømningen sammenholdt med grundvandsdannelsen. Stations nr. Navn Start Slut Antal datapunkter Indvindinger i nærheden Havmølle å, Stubbe bro 01-Jan Dec nej Øksenmølle bæk, bro ns Gråskebæk Øksenmølle bæk, Skovvej o.s. sø Skodå, Ålborg Møllebro 01-Sep Jan ja 21-Oct Dec ja 01-Jan Feb ja Skodå, Ridderlund 01-Feb Dec ja Feldbæk, S for Korupsø Tabel 9.2: Vandføringsstationer med tidsserier. 06-Jun Jan nej Som det ses af tidsserierne (bilag 9.10) er vandføringen meget årstidsafhængig, med store vandføringer i vintermånederne hvor nedbøren er høj. Tidsserieanalyse For at vurdere om vandløbene er indvindingspåvirket er der foretaget tidsserieanalyse på indvindingstidsserier og vandføringstidsserierne. Vandføringstidsserierne findes som beskrevet ovenfor på døgnbasis, hvorimod tidsserierne for indvindingen (i Jupiter) kun findes på årsbasis. Indvindingstidsserierne udgør dermed et meget spinkelt grundlag for en vurdering af indvindingspåvirkningen på vandløbet. Af tabel 9.2 fremgår det, hvor der er indvindinger i nærheden af vandløbet, som eventuelt ville kunne påvirke vandføringen ved vandføringsstationen. Langs vandløbene opstrøms vandføringsstation 23.09, 23.11, og findes der indvindinger forholdsvis tæt på vandløbene. 106/166

109 I tabel 9.3, 9.4 og 9.5 er listet hvilke indvinder der eventuelt vil kunne påvirke vandføringen på henholdsvis vandføringsstation 24.06, og i tabellerne er indvindingsmængden og afstanden til vandløbet ligeledes vist. Der er størst sandsynlighed for, at en stor indvinding tæt på vandløbet vil påvirke vandføringen i vandløbet. Derfor er forholdet mellem indvindingsmængde og afstand beregnet. Jo større forholdet er, desto større sandsynlighed er der for at der vil kunne registreres en påvirkning. Stationsnummer: (24.05) Opstrøms stationsnummer Skod Å findes 2 store indvindinger, 2 middelstore indvindinger og 1 mindre. Stationsnummer Skodå Indvindingsmængde m 3 /år Gennemsnitlig indvindings for perioden Afstand Forhold Periode / antal data Indvinder m 3 /år Gdr. Edvard Frederiksen ,88 21 Hans og Jørgen Mahler ,48 6 Bo Ibsen ,29 2 Gdr. Erik Konrad ,39 7 Nøruplund vandværk ,72 25 Tabel 9.3: Tidsserieanalyser station og indvindere som potentielt kan påvirke vandløbet. Tidsserieanalyser station og indvindere listet i Tabel 9.3 er vist i bilag 9.12a. Af forholdet beregnet i tabel 9.3 ses at det for vandføringsstation er mest sandsynligt at Gdr. Edvard Frederiksen indvinding vil have en påvirkning på vandføringen ved Figur 9.10 viser placeringen af indvinderne tæt på Skod Å opstrøms /166

110 Pedersen! Nødager Vandværk Bo Ibsen Gdr. Evald Frederiksen ! Hans og Jørgen Mahler I/S Trustrup-Ålsrode Idr Trustrup! rdd Gdr. Erik Konrad ! Nøruplund Vandværk Figur 9.10: Relevante indvindinger for tidsserieanalyserne for vandløbsmålestation 24.06, Skodå I Figur 9.11 ses vandføringstidsserien for vandløbsmålestation og i Figur 9.12 ses vandføringstidsserien for vandløbsmålestation Figur 9.11: vandføringstidsserie for vandløbsmålestation Station ligger umiddelbart opstrøms Tidsserien er gammel ( ) og kort, hvorfor den ikke er inddraget i tidsserieanalysen. 108/166

111 Figur 9.12: Vandføringstidsserie for vandløbsmålestation Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Hans og Jørgen Mahler og vandføringstidsserien for vandføringsstationsnummer i perioden fra 02- Jul-1999 til 02-Jul Den gennemsnitlige indvinding for perioden er m 3 /år Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Gdr. Erik Konrad og vandføringstidsserien for vandføringsstationsnummer i perioden 02-Jul-1981 til 02-Jul Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Nøruplund vandværk og vandføringstidsserien for vandføringsstationsnummer i perioden 02-Jul til 02-Jul Dvs. der er en forholdsvis lang tidsserie at sammenligne med. Indvindingen på Nøruplundvandværk er dog ikke så stor, og påvirkningen forventes derfor ikke at være så tydelig. Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Gdr. Evald Frederiksen og vandføringstidsserien for vandføringsstationsnummer i perioden 01-Jul til 02-Jul-2005 jf. Figur Tidsserieranalysen for St og Gdr. Evald Frederiksen er vist i Figur 9.14 og Figur Dvs. der er en forholdsvis lang tidsserie at sammenligne med. Tilmed er indvindingen forholdsvis stor med en gennemsnitlig indvinding på omkring m 3 /år, og det er derfor sandsynligt, at der er en påvirkning af vandløbet. I Figur 9.13 er indvindingstidsserien samt vandføringstidsserien vist sammen. Der er god sammenfald mellem de to tidsserier, og der er dermed et godt grundlag for en analyse. Vandføringstidsserien er midlet over en periode på henholdsvis ½, 1 og 2 år. Figur 9.13 viser vandføringen beregnet ved en glidende middel over en periode på 1 år (blå *) svarende til samplingstætheden for indvindingstidsserien (grøn *). På grund 109/166

112 af midlingsvinduet på 1 år bliver årstidsvariationerne i vandføringen næsen midlet ud, således af støj forårsaget af varierende nedbør midles ud. På Figur 9.13 er de to tidsserier plottet mod hinanden. Der ses en tydelig korrelation, hvor en høj indvinding medfører en lav vandføring. Hvis man ser nærmere på graferne for de midlede tidsserier, er det også muligt at se denne korellation der. Korrelationskoefficienten for Gdr. Edvard Fredriksen og station er beregnet til 0.6. Korrelationen for de forskellige midlingsvinduer er vist i Figur Figur 9.13: Vandføring for station samt Gdr. Evald Frederiksens indvinding. Figur 9.14: Krydsplot af vandføring for station samt Gdr. Evald Frederiksens indvinding. 110/166

113 Figur 9.15: korrelation mellem vandføring for station samt Gdr. Evald Frederiksens indvinding. I bilag 9.12a er indvindingstidsserierne samt vandføringstidsserierne for samtlige tidsserieanalyser for station vist sammen. Vandføringstidsserien er midlet over en periode på henholdsvis ½, 1 og 2 år. I bilag 9.12a er vandføringen beregnet ved en glidende middel over alle perioderne (blå *) vist sammen med den tilsvarende samplingstæthed for indvindingstidsserien (grøn *) for de 3 midlingsvinduer på ½, 1 og 2 år. Krydsplot og korrelation for de forskellige tidsserieanalyser er ligeledes vist i bilag 9.12a. Stationsnummer: Opstrøms stationsnummer 23.09, Øksemølle bæk og Gråske bæk findes 4 middelstore indvindinger. Stationsnummer Indvindingsmængde m 3 /år Gennemsnitlig indvindings for perioden Afstand Forhold Periode / antal data Indvinder m 3 /år Carl Jørgen Møller ,41 Poul Rich Sørensen ,76 Øksenmølle vandværk ,68 Gdr. Richard Sørensen ,55 Tabel 9.4: Tidsserieanalyser station og indvindere som potentielt kan påvirke vandløbet. Tidsserieanalyser for station og indvindere listet i Tabel 9.4 er vist i bilag 9.12b. Af forholdet beregnet i Tabel 9.4 ses at det for vandføringsstation er mest sandsynligt at Øksenmølle vandværk vil have en påvirkning på vandføringen ved Figur 9.16 viser placeringen af indvinderne tæt på Øksemølle eller Gråske bæk opstrøms /166

114 Aarhus Luf thav n (AAR) 000 hus Luf thav n andindv inding) Gdr. Richard Sørensen Poul Rich. Sørensen Tirstrup Vandværk ! Gdr. Carl Jørgen Møller Øjesø Langsø! Øksenmølle-Fuglslev Vandværk ! Stubbe Sø Figur 9.16: Relevante indvindinger for tidsserieanalyserne for vand-løbsmålestation I Figur 9.17 ses vandføringstidsserien for vandløbsmålestation Figur 9.17: Vandføringstidsserie for vandløbsmålestation Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Gdr. Carl Jørgen Møller og vandføringstidsserien for vandføringsstation nr i perioden fra 01-Sep til 14-Jan Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Poul Rich Sørensen og vandføringstidsserien for vandføringsstation nr i perioden fra 01-Sep-1993 til 14-Jan Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Øksenmølle Fuglslev Vandværk og vandføringstidsserien for vandføringsstation nr i perioden fra 01-Sep-1993 til 14-Jan /166

115 I bilag 9.12b er indvindingstidsserierne samt vandføringstidsserierne vist sammen. Vandføringstidsserierien er midlet over en periode på henholdsvis ½, 1 og 2 år. I bilag 9.12b viser vandføringen beregnet ved en glidende middel over alle perioderne (blå *) sammen med den tilsvarende samplingstætheden for indvindingstidsserien (grøn *). Krydsplot og korrelation for de forskellige tidsserieanalyser er ligeledes vist i bilag 9.12b. Stationsnummer: Opstrøms stationsnummer 23.11, Stokbæk findes 3 mindre indvindinger og 1 meget lille. Stationsnummer Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Gdr. Richard Sørensen og vandføringstidsserien for vandføringsstation nr i perioden fra 01-Sep til til 14-Jan Indvindingsmængde Gennemsnitlig indvindings Afstand Forhold Periode / antal da- m 3 /år for perioden ta Indvinder m 3 /år Gravlev vandværk ,75 Gdr. Viggo Mikkelsen ,91 Hyllested vandværk ,33 Aage Marius Pedersen * ,0 Tabel 9.1: Tidsserieanalyser station og indvindere som potentielt kan påvirke vandløbet. Tidsserieanalyser for station og indvindere listet i tabel 9.1 er vist i bilag 9.12c Af forholdet beregnet i tabel 9.1 ses at det for vandføringsstation er mest sandsynligt at Gdr. Viggo Mikkelsens indvinding vil have en påvirkning på vandføringen ved Figur 9.18 viser placeringen af indvinderne tæt på Stokbæk opstrøms /166

116 Gdr. Richard Sørensen e Poul Rich. Sørensen Tirstrup Vandværk enmølle-fuglslev Vandværk!! Gdr. Carl Jørgen Møller Øksenmølle-Fuglslev Vandværk Aage e Marius Pedersen Gravlev vandværk! ! Gdr. Vigg go o Mikkelsen Hyllested Vandværk! Stubbe Sø Figur 9.18: Relevante indvindinger for tidsserieanalyserne for vand-løbsmålestation I Figur 9.19 ses vandføringstidsserien for vandløbsmålestation Figur 9.19: Vandføringstidsserie for vandløbsmålestation Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Poul Rich Sørensen og vandføringstidsserien for vandføringsstation nr i perioden fra 01-Sep-1993 til 14-Jan Der er kun data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Gravlev vandværk og for vandføringstidsserien for vandføringsstation i perioden 21-okt til 2. juli Grundlaget for at sammenligne de to tidsserier er derfor spinkelt se bilag 9.12c. Indvindingstidsserien for Aage Marius Pedersen er alt for dårlig og mangelfuld jf. bilag 9.11 og 9.12c til, at der kan foretages tidsserieanalyse af den. 114/166

117 Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Hyllested vandværk og vandføringstidsserien for vandføringsstation i perioden 21-okt-2003 til 02- jul Der er data fra samme tidsperiode for indvindingstidsserien for Gdr. Viggo Mikkelsen og vandføringstidsserien for vandføringsstation i perioden fra 21-Oct-2003 til 02-Jul-2005 jf. Figur tidsserieanalysen for St og Gdr. Viggo Mikkelsen er vist i Figur 9.21 og Figur Dvs. der er en forholdsvis lang tidsserie at sammenligne med. Tilmed er indvindingen forholdsvis stor med en gennemsnitlig indvinding på omkring m 3 /år, det er derfor sandsynligt, at der er en påvirkning af vandløbet. I Figur 9.20 er indvindingstidsserien samt vandføringstidsserien vist sammen. Der er god sammenfald mellem de to tidsserier og der er dermed et godt grundlag for en analyse. Vandføringstidsserien er midlet over en periode på henholdsvis ½, 1 og 2 år. Figur 9.20 viser vandføringen beregnet ved en glidende middel over en periode på 1 år (blå *) svarende til samplingstætheden for indvindingstidsserien (grøn *). På grund af midlingsvinduet på 1 år bliver årstidsvariationerne i vandføringen næsen midlet ud, således af støj forårsaget af varierende nedbør midles ud. På Figur 9.20 er de to tidsserier plottet mod hinanden. Der ses en tydelig korrelation, hvor en høj indvinding medfører en lav vandføring. Hvis man ser nærmere på graferne for de midlede tidsserier, er det også muligt at se denne korellation der. Korrelationskoefficienten for Gdr. Viggo Mikkelsen og station er beregnet til 0.9. Korrelationen for de forskellige midlingsvinduer er vist i Figur Figur 9.20: Vandføring for station samt Gdr. Viggo Mikkelsens indvinding. 115/166

118 Figur 9.21: Krydsplot af vandføring for station samt Gdr. Viggo Mikkelsens indvinding. Figur 9.22: Korrelation mellem vandføring for station samt Gdr. Viggo Mikkelsens indvinding I bilag 9.12c er indvindingstidsserierne samt vandføringstidsserierne for samtlige tidsserieanalyser for station vist sammen. Vandføringstidsserierien er midlet over en periode på henholdsvis ½, 1 og 2 år. I bilag 9.12c viser vandføringen beregnet ved en glidende middel over alle perioderne (blå *) sammen med den tilsvarende samplingstætheden for indvindingstidsserien (grøn *). Krydsplot og korrelation for de forskellige tidsserieanalyser er ligeledes vist i bilag 9.12c. 116/166

119 Opsummering af gennemgangen af vandføringstidsserier Forholdet mellem indvindingen og afstanden til vandløbet kan bruges som indikator for, om det er sandsynligt at vandløbet er påvirket. De indvindinger, som har vist sig at påvirke vandløbe, har et forhold mellem indvinding og afstand på over 100. Hvis resultatet sammenlignes med medianminimumdeloplandsafstrømningen ses, at for de vandløb, som modtager mest vand fra grundvandet er der ligeledes påvist en påvirkning fra indvindingerne. Dette skyldes formentlig at kontakten til magasinet er størst for de vandløb hvor grundvandstilstrømningen er stor. Tidsserieanalysen har vist sig overraskende effektiv. I tilfælde hvor der har været sammenfald mellem tidsserierne har der i 2 ud af 3 tilfælde været en overbevisende korrelation mellem indvinding og vandføring. Dvs. der er påvist en tydelig indvindingspåvirkning af vandløbene. Sommervandføringen kan benyttes frem for hele tidsserien, da det må forventes, at sommervandføringen er mere påvirket af indvinding end vintervandføringen, blandt andet på grund af markvanding. Denne sammenligning er ikke foretaget. Desuden kunne vandføringen i vandløbene korreleres med pejletidsserier. Da nedbørsintensiteten er tydelig i vandløgsafstrømningen, vil man kunne bestemme en eventuelt forsinkelse i nedsivningen til grundvandet, ved en nærmere analyse af tidsserierne jf. /67/. Resultaterne fra tidsserieanalysen vil kunne bruges aktivt i forbindelse med opstillingen af en grundvandsmodel. Vandløb som er væsentligt påvirket af indvindinger, må formodes at have en forholdsvis god kontakt til magasinet, og analysen giver dermed en kvalitativt bestemmelse af vandløbskonduktansen, som vil kunne benyttes i forbindelse med opstilling og kalibrering af grundvandsmodeller. 9.6 Grundvandsdannende områder- og oplande samt indvindingsoplande Grundvandsdannelsen (eller nettonedbøren) er det vand, der forlader umættet zone og tilføres den øverste del af mættet zone. Nettonedbøren er beskrevet i afsnit En stor del af nedbøren fordamper via vegetationen, enten direkte fra vegetationens eller ved transpiration. Noget forsvinder ved overfladeafstrømning til vandløb og søer, direkte på jordoverfladen eller via dræn. Resten af nedbøren siver ned i jorden og danner grundvand. Der vil desuden være en vis tilbageholdelse af vand i den umættede zone, som giver en forsinkelseseffekt. Således sker langt den største del af grundvandsdannelsen i løbet af efterår og vintermånederne. Det må forventes at grundvandsdannelsen er størst i de områder, hvor nedsivningen kan foregå gennem sandlag til mættet zone, dvs. hvor det øvre magasin er ubeskyttet uden overliggende lerdække. Desuden spiller arealanvendelsen en væsentlig rolle. For eksempel opfanges op til halvdelen af nedbøren af træerne og reducerer dermed grundvandsdannelsen betydeligt. 117/166

120 Grundvandsdannelsen i de nedre grundvandsmagasiner vil være afhængig af trykforskellen mellem øvre og nedre grundvandsmagasin (gradienten), samt udbredelse og tykkelsen af evt. mellemliggende vandstandsende lag (se afsnit 9.6.2). Nedbøren på Djursland er kun ca. 650 mm/år jf. /57/ og nettonedbøren, og dermed en forventet grundvandsdannelse i de øvrige magasiner, ligger ifølge /57/ på mellem 50 til 250 mm/år Nettonedbør Der er af Miljøcenter Århus udleveret udtræk af nettonedbør fra DK-modellen. DKmodellen er en integreret grundvands- og overfladevandsmodel med 1 x 1 km grid for Danmark. Modellen består af et relativt simpelt rodzone-modul til beregning af nettonedbør og en detaljeret og omfattende tredimensional grundvandsmodel, til simulering af grundvandsdannelsen og trykniveau i forskellige geologiske lag. Dertil kommer et relativt detaljeret overfladevandsmodul, der beskriver afstrømning i dræn og vandløb, herunder udveksling mellem grundvand og vandløb /68/. Der foreligger to middelværdier for hhv. perioden og (begge år inklusiv). På bilag 9.13 og 9.14 er middel nettonedbør for de to perioder illustreret. På bilagene med de to middel nettonedbør ses ligeledes placering af randmorænebakker i området og Tirstrup Hedeslette. Ved at sammenholde de to middel nettonedbørskort ses, at der generelt over hele kortlægningsområdet ses større værdier i perioden end for perioden I perioden ses, at der i den sydlige del af kortlægningsområdet varierer nettonedbøren overvejende i intervallet mm/år. I enkelte celler er nettonedbøren dog væsentlig højere (større end 400 mm/år), mange af disse celler er sammenfaldende med topografiske højdepunkter. På Tirstrup Hedeslette er nettonedbør alt overvejende mellem mm/år i største delen af området. Dog er der i dalen, hvor Hoed Å løber overvejende en lille middel nettonedbør på mm/år. Dette tyder på, at vandløbet er grundvandsfødt, og at der her er opadrettet gradient. I området nord for Hoed Å varierer middel nettonedbør i intervallet fra mm/år, dog har enkelte celler lavere værdier. For middel nettonedbør i perioden er tendensen den samme som i perioden , dog ses der, som nævnt, generelt mindre lavere værdier i denne periode. I den dynamiske grundvandsmodel for Djursland, hvor celle størrelsen er 400 x 400 m, er der beregnet en månedlig nettonedbør. Nedbørsdata baseret på DMIs nedbørsdata fra årene er korrigerede for befugtnings- og vindtab. Nettonedbør/grundvandsdannelse er efterfølgende beregnet i MikeSHE, hvor der er taget højde for evapotranspiration på baggrund af potentiel fordampning, vegetationstype og jordtyper. 118/166

121 9.6.2 Vertikale gradientforhold Der foreligger på nuværende tidspunkt kun meget begrænsede oplysninger om trykforskellen mellem eventuelt øvre og nedre grundvandsmagasiner inden for kortlægningsområdet. For boringer med flere filtre er trykforskellen mellem potentialet i filtre bestemt jf. Figur 9.23 bilag Figur 9.23 viser gradienten mellem filtrene i boringer med flere filtre. Grøn indikerer, at der ingen gradient er mellem potentialet i filtrene, og det kan dermed formodes, at der er tale om et sammenhængende magasin. Blå indikerer en nedadrettet gradient og rød en opadrettet gradient. Størrelsen af cirklerne viser, hvilke filter der er tale om (men siger ikke noget om dybden til filtret). På Tirsrup Hedeslette og i Balle indsatsområde mod øst ses ingen nævneværdig gradient. Ved Homå er der observeret gradient på op til -8,5 m. Der findes kun enkelte boringer, hvor der ikke er observeret en forskel i potentialet mellem filtrene. Der findes én boring på Mols, hvor der er mere end et filter i boringen. Der er ingen gradient i potentialet mellem filtrene, og der er derfor formodentlig fuld hydraulisk kontakt mellem formationerne og dermed kun et magasin. Mod nord og øst er der fortrinsvist observeret nedadrettet gradient. Dog findes en enkelt boring ved Alsø øst for Homå, hvor der er opadrettet gradient fra filter 1 til 2, samt en enkelt ved Trustrup nord for Homå hvor der er opadrettet gradient fra filter 1 til 2. Nord for Stubbesø samt øst for Glatved findes boringer, hvor der er opadrettet gradient både fra filter 1 til 2 og fra 2 til 3. Omkring Ebeltoft ses både opadrettet og nedadrettet gradienter mellem filter 1 og 2. Syd for Ebeltoft er gradienten primært opadrettet. Ved Tirstrup Lufthavn findes 6 boringer med 4 filtre. 5 af boringerne viser en nedadrettet gradient for de nederste filtre (filter 2 til 1). Gradienten fra filter 2 til 3 varierer noget mere og veksler mellem opad-, nedadrettet og ingen gradient med 2 af hver. Gradienten fra filter 4 til 3 er fortrinsvis nedadrettet (4 ud af 6). Ved Homå findes som beskrevet i afsnit et potentialekort for både det øvre sand magasin og kalkmagasinet. Kortene viser, at der er en gradient mellem de to magasiner. I modsætningen til gradientkortet Figur 9.23 viser potentialekortene for Homå en opadrettet gradient i den centrale del af modelområdet. 119/166

122 Figur 9.23: Gradient mellem observeret potentiale i forskellige filtre. I tilbudet er det forslået at beregne gradienten ud fra det terrænnære frie vandspejl. Der findes kun oplysninger om potentialet i det aktive potentialekort, og det har i gennemgangen af potentialekortet ikke været muligt at lokalisere områder, hvor der eventuelt kunne være tale om pejlinger fra forskellige magasiner. Alternativt kunne man sammenligne potentialekortet med terrænfladen, i områder med spændt magasin vil potentialet afvige mere end i områder, hvor der er frit magasin. Det vurderes imidlertid, at nøjagtigheden af det aktive potentialekort ikke er stor nok til en sådan sammenligning. En sammenligning af det aktive potentialekort med terrænfladen vil nærmere give en indikation af, hvor potentialekortet er unøjagtigt frem for et billede af hvordan gradientforholdene er. Denne sammenligning er derfor ikke foretaget. Desuden vurderes det, at der i store dele af kortlægningsområdet vertikalt kun er tale om et magasin, stedvist bestående af både kalk og sand, men ikke hydraulisk adskilt. 120/166

123 Den vertikale gradient fremgår også til dels af medianminimumsvandføringen jf. afsnit og Lækageforhold Lækagen betegnes som den mængde vand der strømmer fra det øvre magasin til det nedre magasin. Da der ikke er opstillet en geologisk model for området, og det udelukkende har været muligt at beskrive gradientforholdene på boringsniveau, er det ikke muligt at beskrive lækageforholdene kvantitativt Indvindingsoplande Rambøll har modtaget shape-fil med indvindingsoplande uden for OSD. Der findes ikke et tilsvarende kort for indvindingsoplande inden for OSD (pers. comm. Thomas Nyholm). Modellen for Hasnæs dækker næsten 1/3 af kortlægningsområdet. Men der er ikke beregnet indvindingsoplande for dette område (pers. comm Tore Kirkeby). Der findes en model fra 2000 eller tidligere jf. /52/ hvor der er foretaget partikelbaneberegninger for indvindingsoplandene på Helgenæs. Der er ligeledes foretaget partikelbaneberegninger (indvindingsoplande) for de øvrige indvindinger dækket af modellen /53/. Rambøll har modtaget indvindingsoplandene beregnet med denne model (se Figur 9.24). 121/166

124 Figur 9.24: Indvindingsoplande, grundvandsdannende områder og placering af boringer tilknyttede vandværker inden for indsatsområderne. Indvindingsoplandene er vist på figur 9.24 sammen med placeringen af indvindingsboringerne, der er tilknyttede vandværkerne inden for indsatområderne, iflg. vandværksgennemgangen kap.7. Ligeledes er det aktive potentialekort afbilledet. Der er generelt god overensstemmelse mellem potentialekortet og retningen af indvindingsoplandene, samt mellem boringsplaceringerne og placeringerne af indvindingsoplandene. Der er kun enkelt indvindingsoplande som ikke er i overensstemmelse med potentialekotet Lertykkelse Da der ikke foreligger egnede modeller til bestemmelse af lertykkelsen inden for kortlægningsområdet, og da udbredelsen af det geofysiske lertykkelseskort er begrænset, er det nødvendigt at finde andre metoder til bestemmelse af lertykkelsen. Figur 9.25 viser summen af lertykkelsen over filtret i filtersatte boringer. Figur 9.25 giver et indtryk af, hvor beskyttet det filtersatte magasin er. Ud fra figurene er det imidlertid ikke muligt at skelne mellem overfladenære magasiner og dybe magasi- 122/166

125 ner. For boringer med relativt kort til filtret kan lertykkelsen derfor være misvisende i forhold til dybere magasiner grundet begrænsede boredybder. Figur 9.25: Summen af lertykkelsen over filtret Generelt ses at lermægtighederne for boringerne på Tirstrup Hedeslette ikke er så store. Umiddelbart syd for hedesletten i randmorænerne omkring Bjødstrup og Kejlstrup findes meget ler over filtrene, det samme gør sig gældende for området umiddelbart nord for Ebeltoft Vig og for området omkring Trustrup og Hyllested, hvor der findes lermægtigheder over filtret på over 30 meter. Lermægtighederne ved både Homå og Ebeltoft varierer meget inden for meget korte afstande. Det skyldes formentlig, at der findes boringerne, som er filtersat både i sandet og i kalken både ved Homå og ved Ebeltoft. Både ved Ebeltoft og ved Homå er der en del boringer, der viser op til 15 meters lerdække over filtret Sammenligning af lermægtigheder, gradienter og grundvandsdannelse Der ses ikke nogen entydig sammenhæng mellem lerdække og gradienten mellem filtrene. Ved Fuglslev, samt nord for Stubbe Sø er en markant opadrettet gradient (ca. 7m), men ringe lerdække, hvad er det så, der adskiller vandet og skaber gradienten? 123/166

126 På Tirstrup Hedeslette omkring Stabrand ses små lermængder og ingen adskildelse mellem magasinerne, og det samme gør sig gældende ved Glatved. Ved Ebeltoft og Homå ses store gradienter mellem filtrene, mens lertykkelserne er varierende, som beskrevet ovenfor. Det formodes, at der er et vist lerdække mellem magasinerne i disse områder, og at boringerne, som viser ringe lerdække, er filtersat i det øverste magasin. Mens de boringer som er filtersat i det nedre magasin viser store lertykkelser. På Tirstrup Hedeslette er der god overensstemmelse mellem grundvandsdannelsen, og den ringe ler mægtighed. Det samme gør sig gældende for Hasnæs, hvor der er god overensstemmelse mellem lermægtigheden og den beregnede nettonedbør. Der findes f.eks. en enkelt celle hvor nettonedbøren er meget høj, og hvor boringerne viser meget lille lertykkelse. De fleste omkringliggende boringer viser større ler tykkelse, og der er endvidere observeret opadrettet gradient i boringerne syd og øst for Ebeltoft, hvilket stemmer godt overens med en mindre grundvandsdannelse/nettonedbør i disse områder. Ved randmorænebakkerne sydvest for Tirstrup Hedeslette er der ligeledes god overensstemmelse mellem lertykkelserne og nettonedbøren. Nettonedbøren er forholdsvis lille, hvilket stemmer godt overens med de store lertykkelser. Ved Skod Å og Hoed Å er grundvandsdannelsen lille. Dette stemmer godt overens med en forholdsvis stor tilstrømning af grundvand til vandløbene og formodentlig en opadrettet gradient. Der findes desværre ingen boringer med flere filtre til at bekræfte dette. 9.7 Vandbalanceberegninger Til vandbalanceberegninger benyttes vandbalanceligningen /58/ og /59/: N E A = Q O + P + Q b + M N = Nedbør E A = Aktuel fordampning (jord, planter, vandoverflader mm.) Q O = Overfladenær afstrømning (afstrømning på overflade, fra befæstede arealer, dræn, og i øverste jordlag, pløjelag m.) P = Vandindvinding Q b = Grundvandsafstrømning til vandløb, søer og hav M = Ændret magasinering i jord og grundvand Til beregning af vandbalancen er der defineret en kortlægningsafgrænsning, hvor der er taget hensyn til naturlige hydrauliske grænser. Randen er så vidt muligt placeret, hvor der er kendskab til fastholdt trykniveau eller strømningsstandsende grænser, bl.a. langs vandskel, vandløb, fjord- og kystlinje. I det følgende beskrives hvilke inddata til vandbalanceberegningen, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt. 124/166

127 Nettonedbøren = Nedbør (N) - Aktuel fordampning (E a ) er modtaget fra Miljøcenter Århus for 2 midlingsperioder jf bilag Den overfladenære afstrømning (Q o ), fra befæstede arealer, dræn, og i øverste jordlag, pløjelag m.m. kendes ikke. Vandindvindingsmængder (P) fremgår af afsnit 7. Grundvandsafstrømning (Q b ) til vandløb, søer og fjord er givet ved medianminimumafstrømningen (jf bilag 9.9). Dermed er det kun følgende parametre i vandbalance ligningen ovenfor som er kendt: NN = Nettonedbør P = Vandindvinding Qb = Grundvandsafstrømning til vandløb På grund af manglende data i store dele af kortlægningsområdet (primært vandføringsdata) er vand-balancen kun beregnet for et område svarende til indsatsområdet se bilag Det betyder, at grund-vandsstrømningen over randen er helt ukendt, hvilket gør, at vandbalancen kun er en illustration af de parametre der på nuværende tidspunkt er kendskab til. Vandbalancen er vist på figur Data til beregning af vandbalancen, samt området er vist i bilag Figur 9.26: Vandbalance 9.8 Sammenfatning af hydrologi og hydrogeologi Det vurderes, at der i store dele af kortlægningsområdet vertikalt kun er tale om et sammenhængende magasin, stedvist eventuelt bestående af både kalk og sand, som 125/166

128 ikke er hydraulisk adskilt (se Figur 9.4). Ved Homå, Ebeltoft, Stubbe Sø og Fuglslev er der dog forholdsvis store gradienter som tyder på flere hydraulisk adskilte magasiner (jf Figur 9.23). Boringsregistrering, synkronpejlerunde og magasinspecifikke potentialekort er helt essentielt for det videre arbejde. Der findes 529 boringer hvor top og bund af filteret er kendt. Kvaliteten af pejlinger fra disse boringer vil øges betydeligt såfremt boringerne bliver indmålt nøjagtigt. Der er kendskab til flere boringsregistreringer hvor boringerne er kotesat med DGPS, men ikke registreret i Jupiter som kotesat med DGPS. Det anbefales at disse DGPSindmålinger registreres i Jupiter. Desuden anbefales det at boringer hvor både filter top og bund er kendt gennemgås mere detaljeret og indmåles med DGPS. Boringer hvor enten top eller bund af filtret er kendt kan være vigtig information i datasvage områder. Ofte vil en bestemmelse af både top og bund være mulig ved opslag i borejournalen. Der findes 455 boringer som mangler oplysninger om både top og bund af filtret. Hvis der ønskes en indmåling af disse anbefales indledningsvist at tjekke borejournalerne. Det aktive potentiale kort er udmærket til at få et overblik over potentialevariationerne inden for kortlægningsområdet. Det anbefales dog at der udarbejdes magasinspecifik potentialekort, da disse er en stor hjælp ved bestemmelse af gradientforhold, lækage og ikke mindst til en mere nøjagtig bestemmelse af vandbalancen. Magasinspecifikke potentialekort er essentielle i forbindelse med opstilling af en eventuel grundvandsmodel. Det vil være af stor værdi at udvide antallet af boringer hvor der udføres pejletidsserir, som dækker en længere tidsperiode end synkronpejlingerne. Der er behov for en bedre geografiske dækning, samt observationer i både sand og kalkmagasin. Det vil være væsentligt af få information om den hydrauliske konduktivitet i både sand og kalk. Desuden vil det være af stor betydning at få afdækket eventuel anisotropi i den hydrauliske ledningsevne i kalken. Tidsserieanalysen har vist sig meget effektive på trods at den forholdsvis ringe datatæthed for indvindingsdata (årlige gennemsnit). I tilfælde hvor der har været sammenfald mellem tidsserierne har der kunne påvises en indvindingspåvirkning af 2 af vandløbene fra 2 indvindinger. Det 3. vandløb kunne ikke påvises at være indvindingspåvirket. Hvis resultatet sammenlignes med medianminimumdeloplandsafstrømningen, ses at det er de vandløb som modtager mest vand fra grundvandet, hvor det har været muligt at påvise en påvirkning fra indvindingerne. Tidsserieanalysen er en forholdsvis nem måde at analyserer om der er sammenhæng mellem tidsserierne. Tidsserieanalysen vil også kunne bruges i forbindelse med analyse af sammenhængen mellem vandføringen i vandløbet og vandspejlsfluktuatio- 126/166

129 nerne i magasinet, eller mellem nedbør og vandspejlsfluktuationer i magasinet. Herved vil man kunne bestemme om ændringerne i vandspejlet er korreleret til variationerne i nedbøren og med hvilken forsinkelse (transporttiden gennem umættet zone). En nærmere beskrivelse af indvindingsforhold, dvs. oftere registrering af indvindingsvariationerne end på årsbasis, vil være af stor værdi både i forbindelse med modellering af vandressourcen samt i forbindelse med bestemmelse af indvindingspåvirkningen af vandløbene. Kolindssund spiller en stor rolle for strømningsforholdene på Djursland. I denne udredning er der ikke foretaget en kortlægning af dræningen. En forståelse af drænenes funktion og sammenspil med grundvands- og overfladevandssystemet vil være nødvendig i forbindelse med opstillingen af en hydrologisk model. Specielt hvis Kolindsund inddrages. Desuden vil det kunne danne basis for eventuelle beregninger af effekten af ændrede dræningsforhold i det lavtliggende område. Der er ligeledes ikke foretaget nogen vurdering af datagrundlaget for bestemmelsen af den tidslige variation i nettonedbøren. En sådan vil være nødvendig hvis der ønskes opstillet en dynamisk model. 127/166

130 10. Problemformulering og anbefalinger 10.1 Problemformulering I problemformuleringen er der indledningsvist foretaget en kort sammenfatning af resultaterne af den udvidede Trin 1 kortlægningen af Djurs Syd kortlægningsområdet for hvert af de 3 geologiske hovedområder, se figur 10.1: Moræneplateuet i den centrale og nordøstlige del af kortlægningsområdet Tirstrup Hedeslette i den mellemste del af kortlægningsområdet Randmorænelandskab i den sydlige del af kortlægningsområdet Figur 10.1: De tolkede landskabselementer 128/166

131 Moræneplateauet består overordnet af kvartære aflejringer afsat på kalk. Der indvindes primært vand fra kalken nord for Skod Å og fra både kalk- og sandmagasiner syd for Skod Å. Der er begrænset kendskab til de kvartære aflejringers litologi, tykkelse og udbredelse. De grundvandskemiske data indikerer, at magasinet er sårbart over for nedsivning af miljøfremmede stoffer samt for indvinding. Vejlby Vandværk er beliggende i den nordøstlige del af moræneplateauet og har en indvinding på m3 per år fra kalken. Vandtypen er oxideret, beskyttelsen er ringe til nogen grad af beskyttelse, magasinet er frit, og der er problemer med nitrat, pesticider og nikkel på kildepladsen. De hydrauliske data viser, at magasinet på moræneplateauet overvejende har en god ydelse, og at der er en forholdsvis stor grundvandsdannelse med kraftigt nedadrettede gradientforhold i dele af området. Der er en stor tilstrømning af nedbør til Skod Å og Hoed Å, hvorfor grundvandsdannelsen er mindre her. Kolindsund Pumpelag har placeret en række pumpestationer på flanken af Kolindsund tæt på indsatsområderne. Den vandmængde, som pumpes herfra, er ukendt, og påvirkningen af indsatsområderne herfra er derfor ukendt. Denne påvirkning af de hydrauliske forhold bør afklares, da pumpningen i Kolindsund vurderes at have stor betydning for belastningen af grundvandsressourcen. Trin 1 kortlægningen viser, at moræneplateauet må betegnes som sårbart i forhold til nedsivning af miljøfremmede stoffer. Lertykkelseskortene (figur 4.1 og 9.25) viser, at der findes lerdæklag af varierende udbredelse og tykkelse. Kun i de områder, hvor der er mange boringsoplysninger fra for eksempel Grumo boringer, kan sårbarheden beskrives tilfredsstillende. På moræneplateauet anbefales det i den videre kortlægning at forbedre kendskabet til: de kvartære aflejringer, (udbredelse og redoxkapacitet i lerdæklag) relieffet af kalkoverfladen, Potentialeforholdene (magasinspecifikke potentialekort baseret på pejlerunde af GPS kotesatte boringer) hydrauliske forhold (pejletidsserier, MRS, prøvepumpninger, vurdering af indvindinger, mv.) påvirkning af grundvandsressourcen fra indvindinger og dræning af Kolindsund Smeltevandssandet på Tirstrup Hedeslette er overvejende afsat på kalkoverfladen. Oplysninger fra boringer i området tyder dog på, at smeltevandssandet stedvist hviler på moræneler. Vandværksbeskrivelsen viser, at der indvindes både fra sand og kalk, og at grundvandet på hedesletten er oxideret til svagt reduceret. Beskyttelsen er ringe, magasi- 129/166

132 nerne er både frie og spændte og ydelserne varierer mellem lave og høje ydelser. Der er endvidere problemer med nitrat, et forhøjet sulfatindhold og forhøjede værdier af kalium på kildepladserne. Der foregår dog en begrænset indvinding i dette område. De hydrauliske data viser, at der sker en stor grundvandsdannelse på hedesletten, hvilket bekræftes af nettonedbørsberegningerne og de få data vedrørende gradientforholdene, som foreligger. Generelt må Tirstrup Hedeslette betragtes som sårbar over for nedsivning af miljøfremmede stoffer samt over for indvindingsbetingede forringelser af magasinforholdene. På Tirstrup Hedeslette anbefales det i den videre kortlægning at forbedre kendskabet til: moræneaflejringerne under hedesletten, (udbredelse og redoxkapacitet) relieffet af kalkoverfladen, boringer i datasvage områder grundvandskemiske forhold i datasvage områder potentialeforholdene (magasinspecifikke potentialekort baseret på pejlerunde af GPS kotesatte boringer) hydrauliske forhold (pejletidsserier, MRS, prøvepumpninger, vurdering af indvindinger, mv.) Randmorænelandskabet hviler på fedt, palæogent ler ved Mols og på kalk ved Ebeltoft. De kvartære lag og den øvre del af det palæogene ler er stærkt deformerede på grund af isens tryk. Der er kun få boringer i dette område, men der er indsamlet SkyTEM data i indsatsområderne Lyngsbæk, Skellerup og traditionelt TEM ved Egedal, hvilket supplerer den overordnede geologiske tolkning af området. Ved Sky- TEM er dybden til det palæogene ler velbeskrevet og dermed også tykkelsen af den kvartære lagserie. Derimod kan SkyTEM data ikke benyttes til en tilfredsstillende beskrivelse af den inhomogene og deformerede kvartære lagserie. Der indvindes fra sandede magasiner i randmorænelandskabet og vandværksbeskrivelserne viser, at der er meget varierende magasin- og vandkvalitetsforhold. Vandtyperne varierer fra oxiderede til reducerede og beskyttelsen er ringe til god. Der er såvel frie som spændte magasinforhold samt moderate til lave ydelser. De grundvandskemiske problemparametre varierer fra kildeplads til kildeplads. Det drejer sig om nitrat, pesticider, arsen og bor. De hydrauliske parametre bekræfter ligeledes de stærkt inhomogene geologiske forhold, idet kortet for nettonedbøren/grundvandsdannelsen viser et meget varieret billede (bilag 9.13). Magasinforholdene er således stærkt inhomogene, og det må antages, at der findes mange små magasiner med begrænset udstrækning. 130/166

133 Sårbarheden af randmorænelandskabet varierer fra magasin til magasin, således er magasinerne ved Ebeltoft, Elsegårde, Handrup og Femmøller overvejende meget sårbare medens magasinerne ved Øerne, Dråby, Egsmark, Krakær og Vistoft er mere beskyttede. Herudover er der eksempelvis ved Egsmark og nord for Handrup påvist både reducerede og oxiderede forhold samt frit og spændt magasinforhold på samme kildeplads, hvilket dels skyldes forskel i boredybde, men også en stor variation i de geologiske forhold. På morænelandskabet anbefales det i den videre kortlægning at forbedre kendskabet til: relieffet af kalkoverfladen i Egedal indsatsområde, de geologiske forhold i datasvage områder (boringer) grundvandskemiske forhold i datasvage områder (boringer) potentialeforholdene (magasinspecifikke potentialekort baseret på pejlerunde af GPS kotesatte boringer) hydrauliske forhold (pejletidsserier, MRS, prøvepumpninger, vurdering af indvindinger, mv.) 10.2 Anbefalinger Følgende anbefalinger til Trin 2 kortlægning i kortlægningsområdet Djurs Syd er udarbejdet på baggrund af problemformuleringen i afsnit 10.1 og med afsæt i de emner, som blev diskuteret på arbejdsmødet den 11. juni 2008 med deltagelse af Miljøcenter Århus og Rambøll /74/. Der er ved udarbejdelsen af anbefalingerne til den videre Trin 2 kortlægning lagt vægt på, at anbefalingerne er brugsorienterede og fokuserer på en kortlægningsstrategi, som vil kunne afklare de grundvandsressourcemæssige forhold med henblik på forvaltning af en bæredygtig indvinding i indsatsområderne. På grund af de generelle sårbare forhold i indsatsområderne i Djurs Syd kortlægningsområderne, anbefales det, at der foretages en grundvandskortlægning og på baggrund heraf udarbejdes anbefalinger til beskyttelse af grundvandsressourcen med henblik på at dyrke grundvandet. Det vurderes, at der med en hensigtsmæssig indvindingsstrategi og arealanvendelse kan etableres en vandindvinding, der også på lang sigt kan sikre en god og bæredygtig vandindvinding. Indledningsvist er der udarbejdet et forslag til anbefalinger for indsatsområderne Skellerup, Egedal og Tirstrup samt for de 4 indsatområder Lyngsbæk, Kolind, Balle og Trustrup. Herefter er der i afsnit 10.3 givet en uddybende begrundelse for de fagspecifikke anbefalinger til Trin 2 kortlægningen Anbefalinger til Trin 2 kortlægning i indsatsområdet Skellerup Indsatområdet har et areal på 4,65 km 2 og er beliggende i det sydlige randmorænelandskab i Mols Bjerge, hvor de geologiske forhold er stærkt deformerede og dermed inhomogene. 131/166

134 I indsatsområdet findes ud over private enkeltindvindere et privat vandværk, Skellerup Enge I/S, som har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Der er således en begrænset indvinding i indsatsområdet. Grundvandet er svagt reduceret, og det kvartære dække består af vekslende ler-og sand, som yder nogen til god beskyttelse af kildepladsen. Der er et stigende klorid indhold i en af 3 boringer samt påvist MTBE i meget lave koncentrationer i en anden boring. Ca. 1,5 km sydøst for kildepladsen ligger en grov-losseplads, som er kortlagt på vidensniveau 2. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der på sigt kan være behov for en alternativ kildeplads til Skellerup Enge I/S. De geologiske forhold kan sammenlignes med Nord Samsø, hvor det har vist sig meget vanskeligt at modellere randmorænelandskabet. På baggrund af erfaringerne fra Nord Samsø forventes det ikke, at den kvartære lagserie kan kortlægges i en detaljeringsgrad, så der kan opstilles en troværdig geologisk model for området. I stedet anbefales det, at der indledningsvist foretages en vurdering af den eksisterende TEM kortlægning med henblik på tolkning af tykkelsen af de kvartære aflejringer over det palæogene ler, dybden til kalken samt afgrænsning af områder med høje modstande, som eventuelt kan udgøre et potentielt grundvandsmagasin. Såfremt der ønskes en verificeringen af områder med høje modstande, kunne dette foretages ved MEP kortlægning eller eventuelt etablering af 1 undersøgelsesboring. Det anbefales, at der som opsamling på vandværksbeskrivelsen foretages et interview af vandværket Skellerup Enge I/S med henblik på indsamling af data vedrørende boringerne, grundvandskemien og grundvandsbeskyttelse. Dette kunne gøres ved at fremsende vandværksbeskrivelsen til kommentering og vedlægge et følgebrev, hvor relevante data efterspørges, og følge henvendelsen op telefonisk. Der rekvireres ligeledes relevant viden og materiale fra kommunen. Til afklaring af de hydrauliske forhold vurderes det som helt afgørende, at der foretages en boringslokalisering og synkronpejlerunde helst i sammenhæng med de resterende indsatsområder i Djurs Syd kortlægningsområdet, med henblik på udarbejdelse af et regionalt potentialekort. Grundet den forholdsvis begrænsede indvinding i Skellerup Indsatsområde og den store geologiske variation, anbefales det, at beregne oplandet for indvindingen på vandværket Skellerup Enge I/S analytisk i stedet for at opstille en grundvandsmodel for indsatsområdet. Hertil skal der benyttes et troværdigt potentialekort, værdier for nettonedbøren, transmissiviteten for kildeplads og opland samt indvindingsmængde. Transmissiviteten kan opnås ved en kort prøvepumpning på en af Skellerup Enge I/S s indvindingsboringer. Med udgangspunkt i resultaterne af de indsamlede data foretages en beskrivelse af de geologiske, grundvandskemiske og hydrologiske forhold, som sammenholdt med arealbelastningen i indsatsområdet vil udgøre grundlaget for Syd Djus Kommunes indsatsplanlægning i Skellerup Indsatsområde. Herunder er anbefalingerne listet på punktform for Skellerup Indsatsområde: Detaljeret vurdering af den eksisterende TEM kortlægning (se afsnit ) 132/166

135 Eventuelt supplerende MEP kortlægning (se afsnit ) Boringslokalisering og synkronpejlerunde (se afsnit ) Eventuelt 1 undersøgelsesboring til verifikation af de geofysiske undersøgelser og indsamling af hydrauliske og grundvandskemiske data (se afsnit ) Opsamling på vandværksbeskrivelserne (se afsnit ) Indsamling af hydrauliske data (se afsnit ) Beregning af analytiske oplande Arealanvendelsen Opsamlingsrapport Anbefalinger til Trin 2 kortlægning i indsatsområdet Egedal Indsatsområdet har et areal på 7,5 km 2 og er beliggende i det sydlige randmorænelandskab sydøst for Ebeltoft, hvor de kvartære lag er stærkt deformerede. Boringer viser, at de øvre kvartære aflejringer domineres af overvejende sandede aflejringer. Herunder viser både boringer og TEM kortlægningen udført i Egedal Indsatsområde, at der findes moræneler, som er afsat på den underliggende kalk. Det anbefales, at der indledningsvist foretages en vurdering af den eksisterende TEM kortlægning med henblik på tolkning af tykkelsen af de kvartære aflejringer over moræneleret samt dybden til kalken. Afhængig af resultaterne heraf vurderes det, om der er behov for supplerende kortlægning i form af MEP og/eller seismisk kortlægning for at afklare de geologiske forhold. Der er umiddelbart en god fordeling af boringer med god kvalitet i indsatsområdet, dog kan der efter gennemgangen af resultaterne af TEM-kortlægningen og eventuelt den supplerende MEP kortlægning vise sig et behov for etablering af 1 til 2 undersøgelsesboringer, dels for at afklare de geologiske forhold og dels for at opnå information om de grundvandskemiske og hydrauliske forhold. Indvindingstilladelserne i indsatsområdet er på i alt ca m 3 /år, hvilket er en forholdsvis stor indvinding i forhold til indsatsområdets størrelse det forventes, at indvindingsoplandet delvist ligger uden for indsatsområdet. Det vurderes at være vigtigt at fastholde og sikre indvindingen, da der vil være forholdsvist langt til en anden grundvandsressource, da Egedal ligger på en halvø med få alternative indvindingsmuligheder. Egedal Indsatsområde har dermed samme problematik som kendes fra øerne i Kattegat. Grundvandet er overvejende sårbart indenfor indsatsområdet. I den sydlige del af Indsatsområdet blandt andet ved Hasnæs Vandværk er der påvist reducerede vandtyper, hvor aflejringerne er mere lerprægede. Mulighederne for at flytte/supplere indvindingen til dette område bør undersøges nærmere dels ved at afklare de geologiske forhold herunder udbredelsen af lerdæklagene og dels ved at modellere betydningen af en øget indvinding i en grundvandsmodel. Det anbefales, at der som opsamling på vandværksbeskrivelsen foretages et interview af vandværkerne med henblik på indsamling af data vedrørende boringerne, grundvandskemien og grundvandsbeskyttelse. Dette kunne gøres enten ved at frem- 133/166

136 sende vandværksbeskrivelsen til kommentering og vedlægge et følgebrev, hvor relevante data efterspørges, og følge henvendelsen op telefonisk eller ved et besøg, hvor relevante data indhentes. Der rekvireres ligeledes relevant viden og materiale fra kommunen. Til afklaring af de hydrauliske forhold vurderes det som helt afgørende, at der foretages en boringslokalisering og synkronpejlerunde helst i sammenhæng med de resterende indsatsområder i Djurs Syd kortlægningsområdet, med henblik på udarbejdelse af et regionalt potentialekort. Herudover anbefales det, at der foretages en dataindsamling til bestemmelse af transmissiviteter enten som input til en analytisk beregning af indvindingsoplandene eller til en grundvandsmodel. Det anbefales, at denne dataindsamling enten foretages ved prøvepumpningsforsøg eller ved opmåling af 4-5 MRS sonderinger i indsatsområdet (MRS er nærmere beskrevet i afsnit 10.3 og figur 10.3). Med henblik på en vurdering af de eksisterende indvindingers påvirkning af grundvandsressourcen og undersøgelse af mulighederne for nye indvindings muligheder, anbefales det, at der udarbejdes en digital geologisk model for indsatsområdet, som vil kunne udgøre grundlaget for en grundvandsmodel. På figur 10.2 er givet et forslag til en modelafgrænsning for en grundvandsmodel for Egedal Indsatsområde, såfremt der ikke opstilles en grundvandsmodel for hele Djurs Syd kortlægningsområdet. 134/166

137 Figur 10.2: Forslag til modelområde for en grundvandsmodel for Egedal Indsatsområde. Med udgangspunkt i resultaterne af de indsamlede og bearbejdede data foretages en beskrivelse af de geologiske, grundvandskemiske og hydrologiske forhold, som sammenholdt med arealbelastningen i indsatsområdet vil udgøre grundlaget for Syd Djus Kommunes indsatsplanlægning i Egedal Indsatsområde. Herunder er anbefalingerne listet på punktform for Egedal Indsatsområde: Detaljeret vurdering af den eksisterende TEM kortlægning (se afsnit ) Eventuelt supplerende MRS og eller MEP kortlægning (se afsnit ) Boringslokalisering og synkronpejlerunde (se afsnit ) Undersøgelsesboringer i datasvage områder til verifikation af de geofysiske undersøgelser og indsamling af hydrauliske og grundvandskemiske data (se afsnit ) Opsamling på vandværksbeskrivelserne (se afsnit 10.3.) Indsamling af hydrauliske data (se afsnit ) Opstilling af en rumlig geologisk model Opstilling af en hydrostratigrafisk model Opstilling af en grundvandsmodel Arealanvendelsen Opsamlingsrapport 135/166

138 Anbefalinger til Trin 2 kortlægning i Trustrup indsatsområde Indsatsområdet har et areal på 34,4 km 2 og er beliggende på moræneplateauet i den nordlige del af Djurs syd indsatsområde. Det skal bemærkes, at Trustrup indsatsområde skal være færdigkortlagt i Boringerne i indsatsområdet viser, at de kvartære aflejringer domineres af overvejende sandede aflejringer i den nordøstlige del af indsatsområdet, hvorimod der i den vestlige del af indsatsområde overvejende er påvist moræneler og smeltevandsler (figur 9.25). De kvartære aflejring er afsat på kalken, som overvejende findes 20 til 60 m under terræn. Med det formål at kortlægge udbredelsen af lerdæklagene samt de geologiske forhold, anbefales det, at foretage en indledende geofysisk screening af Trustrup Indsatsområde med MEP metoden langs linjer med en samlet længde på 20 km MEP (se figur 10.3). På baggrund af resultaterne af screeningen med MEP tilrettelægges en TEM kortlægning og eventuelt supplerende MEP kortlægning. Det anbefales, at TEM kortlægningen udføres med traditionel jordbaseret TEM langs linier med det formål at kortlægge lertykkelserne, hvor de er over 25 m og eventuelt saltvandsgrænsen i kalken. I store dele af området vurderes det, at MEP vil kunne kortlægge kalkfladen, såfremt der er en modstandskontrast mellem kalken og de kvartære aflejringer. Seismik vurderes ikke som velegnet til kortlægning af lerdæklagenes udbredelse, men såfremt der opstår tvivl vedrørende kalkoverfladens relief vil en seismisk kortlægning være relevant. Der er en god fordeling af boringer med god kvalitet i indsatsområdet, bland andet på grund af Grumo-området ved Homå. Dog kan der efter gennemgangen af resultaterne af MEP-kortlægningen, vise sig et behov for etablering af undersøgelsesboringer, dels for at afklare de geologiske forhold og dels for at opnå information om de grundvandskemiske og hydrauliske forhold. Det anbefales at udføre boringerne som snegleboringer til kalken, da kalken ligger forholdsvis nær terræn og boremetoden giver god prøvekvalitet. Der er udført et antal ellogboringer i området, som det anbefales at vurdere samt inddrage i tolkningerne af de grundvandskemiske og geologiske forhold. Indvindingstilladelserne i indsatsområdet er på i alt ca m 3 /år. Grundvandet er både oxideret, svagt oxideret og svagt reduceret i den østlige del af indsatsområdet. I den vestlige del af området findes kun 1 grundvandskemisk analyse fra Hallendrup Vandværk, hvor der har kunnet foretages en vandtypebestemmelse, hvilken viser reducerede vandtyper. Det anbefales, at der udtages vandprøver i markvandingsboringerne i den vestlige del for at undersøge om, der generelt er reducerede forhold under lerdæklagene. I den nordøstlige del af indsatsområdet er der nitrat i grundvandet, dog under drikkevandskriteriet og der er påvist forurening med pesticider. Det anbefales, at der som opsamling på vandværksbeskrivelsen foretages et interview af vandværkerne med henblik på indsamling af data vedrørende boringerne, grundvandskemien og grundvandsbeskyttelse. Dette kunne gøres enten ved at fremsende vandværksbeskrivelsen til kommentering og vedlægge et følgebrev, hvor rele- 136/166

139 vante data efterspørges, og følge henvendelsen op telefonisk eller ved et besøg, hvor relevante data indhentes. Der rekvireres ligeledes relevant viden og materiale fra kommunen. Til afklaring af de hydrauliske forhold vurderes det som helt afgørende, at der foretages en boringslokalisering og synkronpejlerunde helst i sammenhæng med de resterende indsatsområder i Djurs syd kortlægningsområdet, med henblik på udarbejdelse af et regionalt potentialekort. Grundet den stramme tidsplan, det manglende kendskab til den hydrauliske påvirkning fra dræningen af Kolindsund og det at grundvandsmagasinet i Trustrup Indsatsområde overvejende betragtes som ét magasin, anbefales det, at beregne oplandene for indvindingerne foretaget af vandværker og markvandere analytisk i stedet for at opstille en tidskrævende grundvandsmodel for indsatsområdet. Til beregning af analytiske oplande skal der benyttes et troværdigt potentialekort, værdier for nettonedbøren, transmissiviteten for kildeplads og opland samt indvindingsmængde. Transmissiviteten kan opnås dels ved at foretage korte prøvepumpninger eller ved opmåling med MRS. MRS sonderingerne anbefales placeret på baggrund af MEP kortlægningen. Der kunne eventuelt foretages måling langs et profil gennem indsatsområdet med MRS sonderinger for at kortlægge aflejringernes permabilitet fra nordøst mod sydvest, hvor kalken gradvist ligger dybere. (MRS er nærmere beskrevet i afsnit 10.3). Ulempen ved ikke at opstille en grundvandsmodel er blandt andet, at der ikke kan foretages en simulering af de eksisterende indvindingers påvirkning af grundvandsressourcen og vurdere betydningen af nye indvindinger. Det vurderes, at så længe der ikke er foretages en grundig kortlægning af påvirkningen fra dræningen af Kolindsund, giver det ikke mening at opstille en grundvandsmodel. Der bør være styr på, hvor meget vand der løber ud over modelranden mod nord. Med udgangspunkt i resultaterne af de indsamlede og bearbejdede data foretages en beskrivelse af de geologiske, grundvandskemiske og hydrologiske forhold, som sammenholdt med arealbelastningen i indsatsområdet vil udgøre grundlaget for Nord Djurs og Syd Djurs Kommunes indsatsplanlægning i Trustrup Indsatsområde. Der anbefales følgende kortlægningsstrategi for Trustrup Indsatsområde: Boringslokalisering og synkronpejlerunde (se afsnit ) Grundvandskemisk kortlægning i datasvage områder (se afsnit ) Screening med MEP (se afsnit ) Kortlægning af lerdæklagenes udbredelse med TEM og MEP (se afsnit og ) MRS kortlægning til undersøgelse af de hydrauliske og geologiske forhold i de kvartære lag over kalken (se afsnit ) Undersøgelsesboringer i datasvage områder til verifikation af de geofysiske undersøgelser samt indsamling af hydrauliske og grundvandskemiske data (se afsnit ) 137/166

140 Opsamling på vandværksbeskrivelserne (se afsnit ) Indsamling af hydrauliske data (se afsnit ) Afklaring af påvirkningen af grundvandsstrømningen fra grundvandssænkningen i Kolindsund (se afsnit ) Beregning af analytiske oplande Arealanvendelsen Udarbejdelse af opsamlingsrapport Anbefalinger til Trin 2 kortlægning i de 4 øvrige indsatsområder De 4 indsatområder Lyngsbæk, Kolind, Tirstrup og Balle på henholdsvis 38, 32, 35 og 43 km 2 udgør et sammenhængende område på ca. 150 km 2 syd for Trustrup og nord for Skellerup og Egedal indsatsområderne. Lyngsbæk indsatsområde er overvejende beliggende i det sydlige randmorænelandskab. Kun den nordøstlige del ligger på Tirstrup Hedeslette. Lyngsbæk Indsatsområde er karakteriseret ved at være datasvagt mht. boringer, til gengæld er der i området udført en SkyTEM kortlægning. Kolind Indsatsområde og den sydvestlige del af Tirstrup Indsatsområde ligger på Tirstrup Hedeslette. I Kolind Indsatsområde er der en forholdsvis god boringstæthed uden for skovområderne og i den nordvestlige del af Tirstrup Indsatsområde er et datasvagt område. Den resterende del af Tirstrup Indsatsområde samt Balle Indsatsområde er overvejende beliggende på moræneplateauet. I disse indsatsområder er der en god fordeling af boringerne, dog er kvaliteten af boringerne meget varierende. Boringstætheden betegnes generelt som ringe. Det anbefales, at der indledningsvist foretages en vurdering af SkyTEM kortlægning i Lyngsbæk Indsatsområde med henblik på tolkning af grænsen mellem Tirstrup Hedeslette og randmorænelandskabet, samt de øvrige geologiske forhold i Lyngsbæk Indsatsområde. Afhængig af resultaterne heraf vurderes det, om der er behov for supplerende kortlægning i form af MEP og/eller seismisk kortlægning for at afklare de geologiske forhold i det område, hvor der er udført SkyTEM. Med henblik på at indsamle supplerende information om de geologiske forhold anbefales det indledningsvist i Kolind, Tirstrup og Balle indsatsområder at udføre en testkortlægning med MEP metoden for at afklare metodens evne til at beskrive de kvartære lag over kalken samt dybden til kalken. Det vurderes, at der på baggrund af indsamling af i størrelsesordenen en gennemgående linje i hvert indsatsområde, hvilket i alt vil være km MEP (figur 10.3), vil kunne foretages en vurdering af udbyttet af en regional kortlægning med MEP samt en vurdering af, hvilke andre geofysiske metoder, det kunne være relevant at anvende til kortlægning af de geologiske forhold. 138/166

141 Der er en meget varierende fordeling af boringer i de 4 indsatsområder. Det anbefales, at der efter gennemgangen af resultaterne af TEM-kortlægningen og eventuelt en MEP kortlægning etableres en række undersøgelsesboringer, dels for at afklare de geologiske forhold og dels for at opnå information om de grundvandskemiske og hydrauliske forhold. Det kan ydermere være af særdeles stor interesse rent indvindingsmæssigt at undersøge den betydning dannelsen af Tirstrup Hedeslette har haft for udvaskningen af kalkaflejringerne neden for randmorænelandskabet. Såfremt kalken har transporteret store vandmængder under istiden, må det antages, at der også i dag findes stor grundvandskapacitet formentlig med betydelig grundvandsstrømning og stor ydeevne. I dag indvindes der begrænset fra dette område, og der er meget få boringer. Det anbefales på baggrund af de geofysiske undersøgelser (SkyTEM, MEP og MRS) at etablere boringer med det formål at undersøge magasinforholdene nærmere med henblik på fremtidig indvinding. Der foregår generelt en meget begrænset indvinding i indsatsområderne, kun omkring Balle indvindes ca m 3 /år til grusvask. Grundvandet er overvejende sårbart inden for indsatsområderne. Mange steder er grundvandet klassificeret som enten svagt reduceret eller reduceret, og der er ikke påvist forhøjede nitratkoncentrationer. Dette tolkes at skyldes den overvejende ekstensive arealanvendelse samt en moderat indvinding. I netop sådan et følsomt område er det vigtigt, at der er fokus på at dyrke grundvandet, og der foretages en skånsom indvinding. Det anbefales på baggrund heraf, at der opstilles en grundvandsmodel for de særligt følsomme områder, med mindre der opstilles en grundvandsmodel for Djurs syd kortlægningsområdet. En sådan model vil kunne bruges til at simulere betydningen af en eksisterende og fremtidig indvinding. Det anbefales, at der som opsamling på vandværksbeskrivelsen foretages et interview af vandværkerne med henblik på indsamling af data vedrørende boringerne, grundvandskemien og grundvandsbeskyttelse. Dette kunne gøres enten ved at fremsende vandværksbeskrivelsen til kommentering og vedlægge et følgebrev, hvor relevante data efterspørges, også følge henvendelsen op telefonisk eller ved et besøg, hvor relevante data indhentes. Der rekvireres ligeledes relevant viden og materiale fra kommunen. Til afklaring af de hydrauliske forhold vurderes det som helt afgørende, at der foretages en boringslokalisering og synkronpejlerunde helst i sammenhæng med de resterende indsatsområder i Djurs Syd kortlægningsområdet, med henblik på udarbejdelse af et regionalt potentialekort. Herudover anbefales det, at der foretages en dataindsamling til bestemmelse af transmissiviteter enten som input til en analytiske beregning af indvindingsoplandene eller til en grundvandsmodel. Det anbefales at denne dataindsamling enten foretages ved prøvepumpningsforsøg eller ved opmåling af MRS sonderinger langs en fortsættelse af profilet fra Trustrup Indsatsområde (MRS er nærmere beskrevet i afsnit 10.3). På figur 10.3 er skitseret et forslag til MRS-profillinjen. Profilet er i alt 19 km langt, og der anbefales udført 15 til 20 MRS-sonderinger langs profilet. 139/166

142 Figur 10.3: Forslag til MEP profiler, MRS-profillinje og MRS sonderinger. Med henblik på en vurdering af de eksisterende indvindingers påvirkning af grundvandsressourcen og undersøgelse af nye indvindingsmuligheder, anbefales det, at der udarbejdes en digital geologisk model for indsatsområdet, som vil kunne udgøre grundlaget for en grundvandsmodel. Med udgangspunkt i resultaterne af de indsamlede og bearbejdede data foretages en beskrivelse af de geologiske, grundvandskemiske og hydrologiske forhold, som sammenholdt med arealbelastningen i indsatsområdet vil udgøre grundlaget for Syd Djus og Nord Djurs Kommunes indsatsplanlægning i Balle, Tirstrup, Kolind og Lyngsbæk Indsatsområde. Herunder er anbefalingerne til Trin 2 kortlægning af Balle, Kolind, Tirstrup og Lyngsbæk indsatsområder listet på punktform: Boringslokalisering og synkronpejlerunde (se afsnit ) Grundvandskemisk kortlægning i datasvage områder (se afsnit ) Detaljeret vurdering af den eksisterende TEM kortlægning i Lyngsbæk Indsatsområde (se afsnit ) 140/166

143 MRS og MEP kortlægning til undersøgelse af de hydrauliske og geologiske forhold i de kvartære lag over kalken (se afsnit ) Undersøgelsesboringer i datasvage områder til verifikation af de geofysiske undersøgelser samt indsamling af hydrauliske og grundvandskemiske data (se afsnit ) Opsamling på vandværksbeskrivelserne (se afsnit ) Indsamling af hydrauliske data (se afsnit ) Opstilling af en rumlig geologisk model Opstilling af en hydrostratigrafisk model Opstilling af en grundvandsmodel Arealanvendelsen Opsamlingsrapport 10.3 Uddybende begrundelser for de fagspecifikke anbefalinger til Trin 2 kortlægning Boringslokalisering og synkronpejlerunde Det anbefales at foretage en boringslokalisering, DGPS-kotesætning og synkronpejlerunde af filtersatte eksisterende boringer i indsatsområderne, og udvalgte boringer uden for indsatsområderne men inden for det kortlægningsområde, som er afgrænset af naturlige hydrauliske grænser (figur 2.1), da dette område vil være oplagt som afgrænsning for en evt. fremtidig grundvandsmodel. Der findes meget få lokaliserede boringer i indsatsområderne og det nuværende potentialekort er baseret på data indberettet over den årrække, hvor boringerne er etableret. Boringslokaliseringen vil ligeledes bidrage med et overblik over, hvilke boringer der fortsat eksisterer, information om boringernes fysiske stand samt oplysninger om sløjfede boringer. Boringsregistrering, synkronpejlerunde og udarbejdelse af magasinspecifikke potentialekort vurderes som helt essentielt for det videre arbejde. Grundet den stramme tidsplan for kortlægning af Trustrup Indsatsområde anbefales det, at igangsætte lokaliseringen af hele kortlægningsområdet på en gang, men først foretage lokalisering og synkronpejlerunde i Trustrup Indsatsområde som rapporteres særskilt. Herefter foretages lokalisering af den resterende del af kortlægningsområdet og synkronpejles i hele kortlægningsområdet. Afslutningsvist foreslås det at der udarbejdes en samlet rapport med potentialekort for Djurs Syd kortlægningsområdet Grundvandskemisk kortlægning I området omkring Vejlby og Homå er der stort kendskab til de grundvandskemiske forhold. Det anbefales på baggrund heraf, at der i de resterende områder udtages vandprøver i udvalgte boringer. Især i de områder, hvor der er få grundvandskemiske data, anbefales det at udtage vandprøver med henblik på vurdering af vandtypen, vandkvaliteten og dermed magasinforholdene af eventuelle ukendte magasiner. Det anbefales, at boringerne udvælges efter boringslokaliseringen, når der er overblik over, i hvilke boringer det er muligt, at udtage vandprøver. Analyseprogrammet 141/166

144 skal være så omfattende, at de problemstillinger som denne indledende grundvandskemiske screening har afdækket, er inkluderet. Den grundvandskemiske kortlægning viser, at der bør være særlig fokus på overvågning af følgende stoffer i området: Nitrat Sulfat Pesticider redoxforhold Nogen fokus på indvindingsstrategien i forhold til florid klorid nikkel Generelt udgør disse stoffer ikke et problem for drikkevandsindvindingen på nuværende tidspunkt, men det anbefales at overvåge udviklingen Supplerende geofysisk kortlægning (MEP og MRS) I de nordlige indsatsområder, hvor der ikke er udført geofysisk kortlægning, anbefales det at udføre en række MEP-linjer, der gå vinkelret på de drumliniserede bakker og randmorænestrøg. Med MEP-metoden forventes strukturer i den kvartære lagserie at kunne kortlægges med henblik på at opnå en vurdering af udstrækning og mægtighed af beskyttende lerlag over kalken. I de områder, hvor der er stor usikkerhed omkring dybden til kalken, enten fordi der ikke findes boringsoplysninger eller fordi resistivitetsmålinger ikke forventes at kunne kortlægge kalkgrænsen, anbefales det at udføre en række MRS-målinger. Resistivitetsmålingerne forventes ikke at kunne kortlægge grænsen mellem kalken og de overliggende kvartære aflejringer idet der sandsynligvis ikke er en modstandskontrast. Derimod forventes der at være en forskel i de hydrauliske egenskaber mellem kalken og de overliggende kvartære aflejringer, hvorfor MRS-metoden vurderes relevant. Desuden betragtes MRS som en meget anvendelig metode i netop den nordlige del af indsatsområdet, fordi der her er et sparsomt kendskab til dels vandindholdet i den kvartære lagserie over kalken og dels dybden til kalkfladen, som ligger forholdsvist terrænnært (ca. 10 til 60 m u.t.). Desuden er der forholdsvis få oplysninger vedrørende de hydrauliske forhold generelt. MRS-data vurderes at kunne bidrage med betydelig information om de hydrauliske forhold med henblik på datagrundlaget for opstilling af en grundvandsmodel. Den endelige placering af MRS sonderingerne tilrettelægges på baggrund af støjundersøgelser SkyTEM og TEM Det anbefales, at der indledningsvis foretages en detaljeret vurdering af de eksisterende tolkede TEM modeller, en geologisk tolkning af resultaterne af TEM kortlægningen, en vurdering af ækvivalente modeller samt en sammenstilling af resultaterne med boringsoplysninger og grundvandskemi. I Trustrup Indsatsområdet anbefales det, at der efter en screening MEP metoden tilrettelægges en regional TEM kortlægning udført med traditionel TEM40. Grunden 142/166

145 hertil er dels at der område som skal kortlægges er forholdsvist begrænset og på grund af tidsforbruget i forbindelse med at udføre en SkyTEM kortlægning. Trustrup Indsatsområdet skal være kortlagt ved udgangen af Undersøgelsesboringer Det anbefales, at der udføres en række undersøgelsesboringer i datasvage områder dels med henblik på at supplere den geologiske, grundvandskemiske og hydrauliske viden og dels til verificering af de geofysiske undersøgelser. Det anbefales, at boringerne placeres på baggrund af resultaterne af de geofysiske undersøgelser samt resultaterne af Trin 1 kortlægningen. I den nordlige del af undersøgelsesområdet anbefales det at boringerne føres til top af kalken. Disse boringer kunne med fordel udføres som snegleboringer Opsamling på vandværksbeskrivelsen Med udgangspunkt i resultaterne af vandværksbeskrivelserne, som er summeret i tabel 7.3, anbefales følgende tiltag/undersøgelser: Rekvirering af oplysninger vedrørende enkeltindvindere og analyseresultater fra Nord Djurs og Syd Djurs Kommuner Vandanalyser af boringer på Balle, Egedal og Vejlby vandværker Borehulslogging i 12 boringer fordelt på følgende 6 vandværker: Egsmark Strand, Hasnæs, Nødager, Skellerup Enge I/S, Ålsrode og Ålsø vandværker. Logningen anbefales som minimum at omfatte gammalogning til lokalisering af laggrænser og eventuelle bentonitspærrer samt flowlogning til lokalisering af indstrømningszoner. Logningen kan med fordel kombineres med niveaubestemt vandprøvetagning. Det anbefales desuden at foretage en registrering af vandværkernes boringer og deres tilstand, men tilsynsmyndigheden er kommunerne, hvorfor disse oplysninger ligeledes kan rekvireres der Hydrauliske data Ud over medianminimumsmålinger findes der meget få hydrauliske data i Djurs Syd kortlægningsområdet. På baggrund heraf anbefales det, at der foretages en indsamling af følgende hydrauliske data: Det vil være af stor værdi at udvide antallet af boringer, hvor der opmåles pejletidsserier, som dækker en længere tidsperiode end synkronpejlingerne. Der er behov for en bedre geografisk dækning, samt observationer i både sand- og kalkmagasiner. Det anbefales at dataindsamlingen foretages ved opsætning af pejleloggere. Prøvepumpningsdata ved vandværkerne samt udførelse af prøvepumpninger til afklaring af magasinsammenhænge i de stærkt deformerede områder i randmorænerne i den sydlige del af kortlægningsområdet. Disse data vurderes at kunne bidrage til tolkning af magasinsammenhænge i området. 143/166

146 Det vil være væsentligt af få information om den hydrauliske konduktivitet i både sand og kalk. Tillige vil det være af stor betydning at få afdækket eventuel anisotropi af den hydrauliske ledningsevne i kalken. En nærmere beskrivelse af indvindingsforhold, dvs. oftere registrering af indvindingsvariationerne, vil være af stor værdi både i forbindelse med modellering af vandressourcen samt i forbindelse med bestemmelse af indvindingspåvirkningen af vandløbene. Det foreslås at der foretages en vurdering af datagrundlaget for bestemmelsen af den tidslige variation i nettonedbøren. En sådan vil være nødvendig, hvis der ønskes opstillet en dynamisk model. En detaljeret gennemgang af arealanvendelsen i forbindelse med en mere detaljeret bestemmelse af grundvandsdannelsen / nettonedbøren. Såfremt disse data ønskes indsamlet er det vigtigt at sætte denne kortlægning i gang hurtigst muligt Grundvandssænkningen i Kolindsund Det vurderes, at Kolindssund spiller en stor rolle for strømningsforholdene på Djursland. I denne udredning er ikke foretaget en kortlægning af dræningen. En forståelse af drænenes funktion og sammenspil med grundvands- og overfladevandssystemet vil være nødvendig i forbindelse med opstillingen af en hydrologisk model. Specielt hvis Kolindsund inddrages. Desuden vil det kunne danne basis for eventuelle beregninger af effekten af ændrede dræningsforhold i det lavtliggende område. Det vurderes i den forbindelse som relevant at måle afstrømningen i vandløbene fra Kolindsund, der sammen med tilstrømningsdata kan indgå i vandbalanceberegningen for Kolindsund. Generelt registreres en større og større grundvandssænkning i Kolindsund, pga. den øgede dræning. DGU er saltvandspåvirket, og der findes i enkelte boringer elektroder, der gør det muligt at måle formationsmodstanden. Desuden er der ikke kendskab til, hvor meget vand der løber ud i Grenå-dalen, og der kan endvidere være et behov for en ny synkron vandføringsmåling. Der er dog data fra 1987 som indikerer at der oppumpet i størrelsesordenen 50 mio m 3 /år op i landkanalerne Flowdiagram over anbefalingerne I det følgende illustreres anbefalingerne til Trin 2 kortlægningen for indsatsområderne samlet i et flowdiagram som er udarbejdet sammen med Miljøcenter Århus (figur 10.4.). 144/166

147 Figur 10.4 Flowdiagram til illustration af anbefalingerne. 145/166

148 Der er desuden udarbejdet et flowdiagram med forslag til en tidsplan for Trustrup Indsatsområde, som skal være kortlagt ved udgangen af 2009 (figur 10.5). Figur 10.5 Flowdiagram til illustration af anbefalingerne for Trustrup Indsatsområde. 146/166

149 11. Resumé af Trin 1 kortlægning for Djurs Syd Den udvidede Trin 1 kortlægning er en indledende opsamling af eksisterende viden for Djurs Syd kortlægningsområdet, hvor resultatet er en status for: planmæssige forhold, geologi, geofysik, vandforsyning, grundvandskemi og hydrologi i området. Med udgangspunkt i resultaterne heraf udarbejdes anbefalinger til den videre grundvandskortlægning Områdeafgrænsninger I Djurs Syd kortlægningsområdet er udpeget 7 indsatsområder med et samlet areal på 197 km 2. De 7 indsatsområder udgør ikke et sammenhængende område som det fremgår af figur På baggrund heraf er der i samarbejde med Miljøcenter Århus udpeget et større område, som omfatter indsatsområderne og afgrænses af naturlige hydrauliske grænser. Dette område kaldes i det følgende kortlægningsområdet og har et areal på 490 km 2, se figur /166

150 Figur 11.1: Afgrænsning af kortlægningsområdet og indsatsområderne. De 7 indsatsområder er benyttet som områdeafgrænsning for fagdisciplinerne: Planmæssige forhold. Boringsgennemgang. Geofysik. Vandforsyning. Grundvandskemi. Kortlægningsområdet er benyttet som områdeafgrænsning for fagdisciplinerne: Geologisk forståelsesmodel. Hydrologi. 148/166

151 11.2 Planmæssige forhold Størstedelen af indsatområderne betegnes som nitratfølsomme indvindingsområder. Uden for indsatsområderne er en 300 m beskyttelseszone omkring indvindingsboringerne udpeget som nitratfølsomme områder. Inden for indsatsområderne findes 31 V1 grunde, 25 V2 grunde. 2 grunde har status uafklaret Boringsgennemgang og geologisk forståelsesmodel Boringsgennemgang Der findes i alt 1017 boringer inden for kortlægningsområdet, heraf 412 inden for indsatsområderne. For at danne et overblik over datatætheden og kvaliteten af boringsbeskrivelserne er der på kortet i figur 11.2 foretaget en sammenstilling af oplysninger om boredybde og boringskvalitet. Boringskvaliteten er kun vurderet for boringer inden for indsatsområderne. På kortet er de særligt datasvage områder markeret (rød-skraverede områder). Uden for disse områder ses en forholdsvis jævn fordeling af dybe og velbeskrevne boringer. Boringstætheden er dog størst i den nordøstlige del af kortlægningsområdet. 149/166

152 Figur 11.2: Sammenstilling af boredybde og boringskvalitet. Datasvage områder er skraveret med rødt Geologisk forståelsesmodel Der er i forbindelse med nærværende undersøgelse opstillet en geologisk forståelsesmodel for kortlægningsområdet Djurs Syd. Denne model er baseret på eksisterende litteratur og temakort samt geofysiske data og boringsoplysninger. Den geologiske forståelsesmodel er illustreret ved principskitsen, figur /166

153 Figur 11.3: Geologisk principskitse for kortlægningsområdet Djurs Syd Af principskitsen fremgår det, at der nederst er påvist kalk fra Øvre Kridt og Danien. Den prækvartære lagserie hælder mod sydvest, og aflejringerne i prækvartæroverfladen bliver derfor stadigt ældre mod NØ. I kortlægningsområdet går kalken således i dagen i den nordøstlige del, men ligger forholdsvist dybt i den sydvestlige del. Det palæogene ler er borteroderet i det meste af området, men ses dog over kalken i den sydvestlige del af kortlægningsområdet. I kvartærperioden har gletschere med jævne mellemrum overskredet landet, hvilket har bidraget med yderligere erosion samt med deformation af den tertiære lagserie samt ældre kvartære aflejringer. De kvartære aflejringer, der findes på Djurs Syd, er primært afsat i forbindelse med den sidste istid; Weichsel istiden. Kortlægningsområdet kan inddeles i tre overordnede geologiske landskabstyper (se figur 11.3 og 11.4); Moræneplateauet i den centrale og nordøstlige del af kortlægningsområdet Tirstrup Hedeslette Randmorænelandskab i den sydlige del af kortlægningsområdet 151/166

154 Figur 11.4: Oversigt over højdeforholdene på Djursland og inddeling af de 3 landskabstyper. Modificeret efter Pedersen og Petersen (1997) /28/. Moræneplateauet På principskitsen, figur 11.3 er det antydet, at lagene af smeltevandsler og moræneler i moræneplateauet ikke nødvendigvis er sammenhængende. I nogle områder af plateauet vil specielt moræneleret formentlig udgøre gennemgående lag, men i andre områder optræder det mere sporadisk. Moræneplateauet kan derfor stedvist være sårbart, og kun yde en ringe beskyttelse af det underliggende kalkmagasin. I den nordøstligste del af området, hvor kalken går i dagen, vil der ikke være nogen naturlig beskyttelse af kalkmagasinet. 152/166

155 Tirstrup Hedeslette Smeltevandssandet på Tirstrup Hedeslette er ikke beskyttet af lerdæklag, og er derfor meget sårbart. Stedvist hviler sandet på moræneler. Moræneleret formodes at have begrænset udbredelse, hvorfor det underliggende kalkmagasin vurderes at være sårbart. Randmorænelandskabet Randmorænebakkerne rundt om Kalø Vig og Ebeltoft Vig antages at være stærkt deformerede. Der kan derfor forekomme afgrænsede lokale magasiner mellem opstakkede flager og hydraulisk kontakt mellem øvre og nedre magasiner i lagserien. Selvom der i bakkerne findes moræneler, kan det ikke forventes, at dette ler kan yde en god beskyttelse, idet det formodentlig er foldet og skudt op i flager. Magasinerne i morænebakkerne må derfor som udgangspunkt anses for at være sårbare Geofysik Der er foretaget kortlægning med såvel traditionel TEM som SkyTEM i indsatsområderne Skellerup, Egedal og Lyngsbæk i Djurs Syd kortlægningsområde (figur 11.5). Datakvaliteten af TEM målingerne er varierende, men primært middel og god. Figur 11.5: Oversigt over geofysiske data i og omkring kortlægningsområdet. 153/166

156 Det anbefales, at der foretages en vurdering af kvaliteten af tolkningerne af TEM data med henblik på at afklare, om der findes ækvivalente modeller. En afklaring heraf vil styrke datagrundlaget for den videre geologiske modellering. Ved Vistoft i Skellerup Indsatsområde er der udført en mindre PACES kortlægning af god kvalitet (figur 11.5) Vandforsyning Inden for kortlægningsområdet Djurs Syd er der 23 almene vandforsyninger med en samlet vandindvindingstilladelse på 1,901 mio. m 3 per år. Der er ved Trin 1 kortlægningen foretaget en vandværksbeskrivelse af hvert af de almene vandværker. I den forbindelse er der foretaget en beskrivelse og vurdering af boringer, geologi, beskyttelse, trusler og grundvandskemi samt en samlet vurdering af hvert vandværk. På kortet i figur 11.6 fremgår placeringen af vandværkerne samt vurderingerne af magasinbeskyttelsen af vandværkernes kildepladser. Kortet viser, at vandværkernes kildepladser overvejende har en ringe til nogen beskyttelse. Kun 3 kildepladser vurderes at have en god beskyttelse. Figur 11.6: Vurdering af beskyttelsen af vandværkerne og vandværkernes indvindingsoplande. 154/166

157 Resultaterne af Trin 1 kortlægningen af vandforsyningerne i Djurs Syd kortlægningsområdet er sammenfattet i tabel Anlægsnavn Boringer (aktive) Trusler Magasinforhold Vandkvalitet Risikovurdering m.m. Antal Etableret V1/V2 Beskyttelse Magasin Trykforhold Ydelse Vandtype Problemparametre Skorsten Forslag til undersøgelser Balle Vandværk / God Sand Spændt Høj Reduceret - - Vandanalyse af Egedal Vandværk, inkl. Korsbakken råvandsstation Ringe Sand Frit Moderat Oxideret Nitrat Pesticider - Vandanalyse af 91,40 Egsmark Strands Vandværk Ringe Sand/kalk Frit/ spændt Lav Oxideret/ reduceret Fluorid Bor + Borehulslogning i , og Glatved Vandværk / Nogen Kalk Spændt Lav/ moderat Svagt reduceret - - Gravlev vandværk Nogen Sand Spændt Moderat Svagt reduceret - - Hallendrup Vandværk God Kalk Spændt Moderat Reduceret - - Handrup Bakker Vandværk Ringe/ Nogen Sand Frit/ spændt Lav Oxideretreduceret Nitrat Arsen? Hasnæs Vandværk Nogen/ god Sand Spændt Lav Reduceret Pesticider MTBE + Borehulslogning i og Homå Vandværk Ringe Kalk Spændt? Hyllested Vandværk Nogen Sand Spændt Høj Mølle Skolen Vandværk God Kalk Spændt Lav Svagt reduceret Svagt reduceret Svagt reduceret Ny Balle Vandværk Ringe Sand Spændt Lav Oxideret Nitrat - Nødager Vandværk Nogen Sand Spændt Moderat Oxideret Nitrat + Borehulslogning i Nøruplund Vandværk Ringe Sand Frit Høj Oxideret/ svagt red. Kalium Nitrat? Rosmus Vandværk Ringe Kalk Frit Høj Reduceret - - Skellerup Enge I/S Nogen/ god Sand Spændt Moderat Svagt reduceret Klorid Arsen/bor MTBE + Borehulslogning i Tirstrup Vandværk / Ringe Sand Frit/ spændt Lav Oxideret/ svagt red. Nitrat Sulfat? Trustrup Vandværk Nogen Sand/kalk Frit/ spændt Lav Svagt reduceret - - Vedehøj Vandværk Ringe - god Sand Frit/ spændt Lav Oxideret/ Pesticider - svagt red. Vejlby Vandværk Ringe Kalk Frit/ spændt Nitrat Lav/ Oxideret/ Nikkel moderat svagt red. Pesticider - Vandanalyse fra og Øksenmølle-Fuglslev Vandværk Nogen Kalk Spændt Lav/ moderat Svagt reduceret Arsen - Ålsrode Vandværk A/S / Ringe/ Nogen Kalk Frit/ spændt Høj Oxideret/ Nitrat svagt red. Pesticider + Borehulslogning i Ålsø Vandværk / Nogen Kalk Spændt Moderat Oxideret/ svagt ox. Nitrat Pesticider + Borehulslogning i og Tabel 11.1: Status for vandværker Af tabel 11.1 fremgår at: Der er 9 vandværker med kun én indvindingsboring, hvilket betyder, at disse vandværker er sårbare overfor forsyningssvigt. Der er registreret V1- og V2-grunde i nærheden af 15 af de almene vandværkers kildepladser. 155/166

158 12 vandværker indvinder fra sandmagasiner, 2 fra både sand- og kalkmagasiner og 9 kun fra kalkmagasiner. 13 vandværker indvinder fra grundvandsmagasiner med spændt vandspejl, 7 fra både spændt og frit vandspejl og 3 fra frit vandspejl. På 5 kildepladser leverer grundvandsmagasinerne en høj ydelse, på 6 en moderat ydelse, på 3 en lav til moderat ydelse og på 8 en lav ydelse. På 4 kildepladser er der påvist en reduceret vandtype, på 8 en svagt reduceret og på 11 en oxideret vandtype. På 9 kildepladser er nitrat et potentielt problem, i 4 tilfælde kombineret med fund af pesticider. Derudover er indholdet af arsen, fluorid, bor, MTBE og kalium forhøjet på 1-2 kildepladser. På 6 kildepladser vurderes det, at skorstenseffekt kan have indflydelse på grundvandskvaliteten, mens det på 2 kildepladser vurderes som usikkert, da den geologiske sårbarhed i forvejen er stor Kemi Trin 1 kortlægningen af de grundvandskemiske data er baseret på et udtræk fra Jupiter XL. Der findes i indsatsområderne i alt 1511 vandanalyser fra 142 boringer, som er indberettet til GEUS. Der er indledningsvist foretaget en kvalitativ vurdering af usikkerhed og mangler i data. Som det fremgår af figur 11.7 fremstår der ikke et ensartet billede af fordelingen af vandtyperne i indsatsområderne. Analysen af de grundvandskemiske data viser, at den nordøstlige del af indsatsområdet er særlig sårbart på grund af fund af pesticider, forhøjede nitrat og sulfat koncentrationer samt overvejende oxiderede til svagt reducerede vandtyper, se figur I den centrale del af indsatsområderne mellem Trustrup og Fuglslev er grundvandet mange steder klassificeret som enten svagt reduceret eller reduceret, og der er ikke påvist forhøjede nitratkoncentrationer. Disse vandtyper er typisk knyttet til områder med nogen eller god geologisk beskyttelse og/eller i områder med lille vandindvinding. Dette tolkes at skyldes den overvejende ekstensive arealanvendelse samt en moderat indvinding. Oplysninger om de grundvandskemiske forhold er sparsomme i skovområdet mellem Tirstrup og Handrup, hvor der ikke er nogen eller kun få vandindvindingsinteresser i dag. Ved Ebeltoft er vandtyperne oxiderede, og der er enkelte fund af pesticider, og der er ikke påvist forhøjet nitrat. I den sydlige del af Egedal indsatsområde er vandtyperne reduceret. 156/166

159 Figur 11.7: Vandtyper. Generelt udgør arsen ikke et problem for drikkevandsindvindingen i indsatsområderne. Kun på to kildepladser er arsen truffet over drikkevandskriteriet, uden at dette dog har givet anledning til problemer efter vandbehandlingen. Generelt er der ikke tegn på saltvandspåvirkning i form af stigende kloridindhold. Tilsvarende er der kun tegn på kontakt til dybt gammelt og stillestående grundvand i enkelte dybe boringer. Kontakten viser sig ved et stigende fluoridindhold i den ene af Egsmark Strands Vandværks boringer. Blandt de miljøfremmede stoffer dominerer fund af pesticider, i særdeleshed BAM. Fundene er overvejende koncentreret til den nordøstlige del af indsatsområdet, men der er også gjort fund af pesticider ved Vedehøj, Ebeltoft og Balle Hydrologi Med udgangspunkt i de elsisterende grundvandsmodeller, eksisterende hydrauliske data i Jupiter, hydrauliske data leveret af Miljøcenter Århus og en arkivgennemgang hos Miljøcenter Århus er der foretaget en gennemgang og vurdering af de eksiste- 157/166