Gebyrkortlægning i Århus Syd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gebyrkortlægning i Århus Syd"

Transkript

1 Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette Sørensen (tidl. Sedimentsamarbejdet, nu Rambøll), Christian Kronborg og Ole Bjørslev Nielsen (Geologisk Institut, Aarhus Universitet) Århus Syd-området er et ca. 15 km stort område sydvest for Århus i Århus Amt, som er blevet kortlagt i perioden fra 3 til 6 (Århus Amt, 6). Formålet med kortlægningen er at vurdere den fysiske og kemiske tilstand af grundvandsmagasinerne samt den naturlige beskyttelse, sådan at der senere kan udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Der er i den forbindelse udført forskellige undersøgelser i området. Landskabet ved Beder. (Foto: Richard Thomsen) Begravede dale og grundvandsforekomster Der er identificeret en række begravede dalstrukturer i undergrunden i Århus Sydområdet, hvor grundvandsforekomsterne findes (figuren nedenfor). Det er først og fremmest de geofysiske TEM-målinger, som har afsløret udbredelsen og forløbet af de begravede dale. Geofysiske, geologiske og kemiske data Foruden TEM-sonderinger er der også udført geoelektriske målinger (PACEP og PACES) til estimering af tykkelsen af lerdæklagene over grundvandsmagasinet som led i vurderingen af nitratsårbarheden af grundvandsmagasinerne. Der er anvendt geologiske og kemiske informationer fra hovedparten af de boringer, som er udført i tidens løb i området. Der er også opstillet en geologisk model og en MIKE SHE-grundvandsmodel for området, som beskriver vandstrømningen i grundvandsmagasinerne. Nye boringer og analysemetoder Som et vigtigt punkt i den gebyrfinansie- Byzoner Hasselager-Hørning -Jeksen dalen Brabranddalen Stautrup-Hasselager dalen Beder-Mårslet-Stilling dalen Kilometer Større veje Motorvej Fokusområde Begravede dale Afgrænsning af begravede dale Undersøgelses- boringer Begravet dal med grundvandsforekomst Sand Ler Ler (tertiært) Oversigt over undersøgelsesboringer og begravede dale med grundvandsforekomster i Århus Syd-området.(Grafi k: Forfatterne) 18 GeologiskNyt 3/6

2 Magasin med stor nitratsårbarhed I den begravede Hasselager-Hørning-Jeksrede kortlægning er der udført 15 nye dybe undersøgelsesboringer i området (ses på figuren nederst på foregående side). De er udført som lufthæveboringer, og samtidig med borearbejdet er jordprøverne blevet beskrevet. Efterfølgende er grundvandsspejlet pejlet, og der er udtaget vand- og sedimentprøver fra forskellige geologiske lag. Vandprøverne er analyseret for hovedbestanddele og udvalgte sporstoffer og pesticider. Pyritindholdet i sedimentet er bestemt som led i bestemmelse af nitratreduktionskapaciteten. Desuden er indholdet af arsen bundet til pyrit i sedimentet også bestemt. Der er endvidere foretaget borehulslogging såsom naturlig gammalog, resistivitetslog, fluidresistivitetslog og induktionslog. Geologien i de nye undersøgelsesboringer er undersøgt i detaljer af Sedimentsamarbejdet på Geologisk Institut (SESAM) ved petrografiske og mineralogiske analyser, kornstørrelsesanalyser og prøvebeskrivelser. Den ustabile fingrusfraktion Resultater fra SESAM I forbindelse med fingrusanalysen, som udføres af SESAM, tælles bl.a. antallet af kalkkorn i den ustabile fraktion. Kalkindholdet i den ustabile fingrusfraktion inddeles i 3 forskellige typer; kalk fra Kridt og Danien, palæozoisk kalk og kalkholdige sedimentære bjergarter, som på illustrationer tildeles farverne grøn, grå og brun (se figuren i boksen). Generelt afhænger indholdet af mineraler i fingrusfraktionen af det underlag, som isen har bevæget sig hen over (Kronborg et al. 199). Den oprindelige fordeling af kalkindholdet forudsættes derfor at være ens i både smeltevandsaflejringer og moræneaflejringer, som er afsat af Den ustabile fraktion: Porøst flint Kalk (Kridt og Danien) Palæozoisk kalk Kalkholdige sedimentære det samme isfremstød. Det vil sige, at udvaskningen af kalk i et sandet grundvandsmagasin, kan vurderes ved sammenligning med det intakte kalkindhold i den overliggende eller underliggende moræne. Vigtige resultater fra SESAM SESAMs resultater fra de nye undersøgelsesboringer er i høj grad brugt til at understøtte og tolke de øvrige geologiske og vandkemiske data fra boringerne. Resultaterne fra de nye undersøgelsesboringer er desuden brugt til at generalisere resultater til regional skala i vurderingen af den fysiske udstrækning og kemiske tilstand af grundvandsmagasinerne. I den forbindelse har opdelingen og korrelationen af de forskellige geologiske lagserier, som er udført af SESAM, været uundværlige. To af de begravede dale, som ses på figuren nederst på foregående side, nemlig Hasselager-Hørning-Jeksendalen og Brabranddalen, vil blive brugt til at illustrere, hvordan data er blevet syntetiseret, og grundvandsmagasinernes geologiske og kemiske tilstand er tolket. Geologisk tolkning og forståelse På figuren nedenfor ses et geologisk pro- filsnit gennem den begravede Hasselager- Hørning-Jeksendalen, der blev kortlagt med TEM-målinger i 3. På baggrund af de analyser, SESAM har udført, har det været muligt at korrelere de kvartære aflejringer af forskellige aldre mellem de to undersøgelsesboringer, der er placeret i Hasselager- Hørning-Jeksendalen. Tilsvarende har det på baggrund af SE- SAM-analyserne været muligt at korrelere aflejringer i boringerne flere andre steder i Århus Syd-undersøgelsesområdet. I hele området er kendskabet til opbygningen af de kvartære grundvandsmagasiner og for så vidt den generelle geologiske udvikling i området hermed blevet bedre belyst. I de begravede dale med grundvandsforekomster har SESAM-analyserne vist, at der findes aflejringer, der kan henføres til flere forskellige istider. I Hasselager-Hørning-Jeksendalen findes der således sandede og lerede aflejringer fra både Elster-, Saaleog Weichsel-nedisningerne. Denne viden om aflejringernes forskellige aldre er anvendt til at vise, at dalene i området kan være dannet på forskellige tidspunkter i løbet af Kvartærtiden. Det har blandt andet medført, at der under opstillingen af grundvandsmodellen er arbejdet med en dalspecifik zonering af den hydrauliske ledningsevne. Resultaterne af analyserne er ligeledes anvendt i forbindelse med tolkningen af vandkemien, for eksempel kan det kloridholdige vand, der ses i flere boringer i området, stamme fra marine aflejringer fra mellemistiderne, hvor klimaet har været varmere. Profil 5 OSD88136 OSD Kote m Sandede aflejringer (Saale/Mellem Weichsel) Lerede aflejringer (Saale/Mellem Weichsel) Sandede aflejringer (Elster/Saale/Mellem Weichsel) Lerede aflejringer (Elster/Saale/Mellem Weichsel) Sandede aflejringer (Elster) Lerede aflejringer (Elster) Lerede aflejringer (Eocæn) Geologisk profi lsnit gennem Hasselager- Hørning- Jeksendalen (Grafi k: Forfatterne) GeologiskNyt 3/6 19

3 Profil 5 Profil 5 OSD13 - B OSD13 -B Dørup Bjertrup Vandværk (nedlagt) Kote m Nitrat: 5 Des-Dip-Atrazin fund Nitrat: 35 BAM fund Nitrat: 5 Lav nitratreduktionkapacitet Stor kalkudvaskning Stor simuleret grundvandsgennemstrømning Arsen: 3- μg/l Kvartær sandede aflejringer Kvartær lerede aflejringer Iltede jordlag Reducerede jordlag Nitratfront Grundvandsspejl Tertiær lerede aflejringer Skematisk vand- og geokemisk profi l af Hasselager-Hørning-Jeksendalen. Grundvandsmagasin med stor nitratsårbarhed. (Grafi k: Forfatterne) Kote Profil 7 endal (se figuren på første side) ligger der et grundvandsmagasin med stor sårbarhed over for nitrat og andre miljøfremmede stoffer som for eksempel pesticider. Det første indtryk var, at her var der fundet et stort sandet grundvandsmagasin med mulighed for indvinding af drikkevand i fremtiden. De kemiske målinger og analyserne udført af SESAM fortæller dog samtidig, at grundvandsmagasinet er meget sårbart over for forurening fra overfladen. De vandkemiske målinger i de undersøgelsesboringer viser, at nitrat og pesticider stedvist er trængt langt ned i grundvandsmagasinet. Det kan ses på profilsnittet på figuren ovenfor ved de røde områder, som viser, hvor der er nitrat og pesticider tilstede i grundvandsmagasinet, mens de grønne områder indikerer, hvor grundvandet er nitratfrit. De vandkemiske resultater understøttes af sedimentanalyserne, som viser en lille nitratreduktionskapacitet og en stor grad af kalkudvaskning i magasinet. De vandkemiske og sedimentkemiske resultater er igen understøttet af beregningerne fra grundvandsmodellen, som viser en stor vandgennemstrømning i magasinet. OSD13 - B Harlev Kildeplads Nitrat Magasin med stor risiko for arsenindhold I Brabranddalen (se figuren første side) ligger der et grundvandsmagasin, der har stor risiko for forurening med arsen og andre naturlige forekomne stoffer, som fluorid og klorid, i grundvandet. Grundvandsforekomsterne i Brabranddalen har været kendt lige siden indvinding af grundvand til drikkevandsformål startede i Århus i 19. Dalen er geologisk meget komplekst opbygget, og derfor er den kemiske tilstand af grundvandet også meget varierende. Beskyttelsen af grundvandsmagasinerne i Brabranddalen mod menneskeskabt forurening er mange steder god på grund af tykke lerdæklag over grundvandsmagasinerne. På figuren nederst på denne side er dette illustreret ved, at de røde områder, hvor der kan være nitrat og pesticider i grundvandsmaga- Klorid: 5-17 Fluorid: 1-3 Arsen: 1-6 μg/l Ionbytning m Kvartær sandede aflejringer Kvartær lerede aflejringer Klorid: ca 35 Fluorid: ca,5 Arsen: ca μg/l Ionbytning Iltede jordlag Reducerede jordlag Ntratfront Grundvandsspejl Tertiære lerede aflejringer Skematisk vand- og geokemisk profil af Brabranddalen. Grundvandsmagasin med risiko for arsen i grundvandet. (Grafik: Forfatterne) Kalk GeologiskNyt 3/6

4 Eksempel på et hydrogeokemisk profil fra en undersøgelsesboring Ilt 8 6 Boring - DGU nr Adslev, Jeksen - Århus Syd Nitrat 8 6 Nitrit,,8 1, Sulfat 8 1 Arsen μg/l As (pyrit) mg/kg 8 1 Simuleret strømning mm/år Nitratreduktionskapacitet år/m Pyrit vægt% 1 3 Redoxgrænser Kote 9 Ustabil kalkfraktion Dybde m.u.t Terrænkote: 9 m.o.h. Boredybde: 181 m GVS: m.u.t. Dybeste redoxgrænse: 8 m.u.t. Redoxgrænser: rød farve: iltede jordlag, grøn farve: reducerede jordlag Overgang mellem Lillebælt Ler og Søvind Mergel (NP1-15) På figuren ovenfor er vist et eksempel på et hydrogeokemisk profi l fra undersøgelsesboringen med DGU nr fra den begravede Hasselager-Hørning-Jeksendal (se figuren på første side). (Grafik: Fofatterne) Geologi Boringen viser tilstedeværelsen af mægtige kvartære sandforekomster, op til omkring 1 m, med indslag af moræne- og smeltevandsler. Boredybden er ca. 181 m, grundvandsspejlet findes ca. m under terræn, og terrænkoten er ca. 9 m over havet. Vandkemi De 3 filtre i boringen er alle placeret i det meget tykke grundvandsmagasin. Det øverste filter 3 (5-7 m under terræn) indeholder nitratholdigt og iltfrit grundvand fra den anoxiske zone (vandtype B). Filter (8-8 m under terræn) og filter 1 (18-13 m under terræn) har nitratfrit, reduceret grundvand af vandtype C. Sedimentkemi Farvebeskrivelserne af sedimentet fra boringen viser mange farveskift mellem rødlige og grålige farver. Det er derfor vurderet, at der er 5 redoxgrænser i boringen. Dette skyldes sandsynligvis en foretrukken strømning i den umættede zone og horisontal strømning i grundvandsmagasinet med kontakt til geologiske vinduer. Den dybeste redoxgrænse (8 m under terræn) indikerer, at nitratfronten er nået ca. 8 meter ned i grundvandsmagasinet. Det understøttes af fundet af nitrat i filter 3 (5-7 m under terræn). Der er udført sedimentanalyser (pyrit og arsen i pyrit) på 7 prøver fra boringen. Det højeste indhold af arsen i sedimentet er fundet i det tertiære ler (11 mg/kg). I den oxiske zone af smeltevandssandet er pyritindholdet målt til,8 vægt%. Pyritindholdet i den reducerede zone af smeltevandssandet er højere og varierer fra,1-,1 vægt%. Nitratreduktionskapaciteten er beregnet på baggrund af pyritanalyserne. Der er en del antagelser forbundet med beregningen. Bl.a. skal den beregnede nitratreduktionskapacitet betragtes som en minimumsværdi, da Fe(II) og TOC ikke er medtaget i beregningerne, pga. kontaminering fra boremudderet. Generelt er den beregnede nitratreduktionskapacitet meget lav i grundvandsmagasinet (ca. 1- år/m). Grundvandsstrømningen (simuleret strømning med MIKE SHE), som ligger til grund for beregning af nitratreduktionskapaciteten, fremgår af figuren. Det ses, at der er simuleret en meget stor gennemstrømning fra -16 m under terræn (ca.3,7-6,8 m/år) ved boringen. Simuleringen af vandgennemstrømningen stemmer overens med de mineralogiske undersøgelser fra SESAM, der viser en stor kalkudvaskning i smeltevandssandet i boringen. De mineralogiske resultater, angående kalkudvaskning, og beregningerne af den lave nitratreduktionskapacitet i det sandede grundvandsmagasin, indikerer dermed en stor risiko for nitrat i magasinet, til trods for, at der ikke er fundet nitrat i de dybeste filtre. sinet, kun findes i de øverste meter af jordlagene. Vandkemien i undersøgelsesboringen og i indvindingsboringerne ved Harlev Kildeplads (under Århus Kommunale Værker) viser, at grundvandet ikke er nitratholdigt. De vandkemiske resultater understøttes af de sedimentkemiske resultater, som viser en stor nitratreduktionskapacitet af lerdæklagene og en lille grad af kalkudvaskning i grundvandsmagasinet. Igen understøttes de vand- og sedimentkemiske resultater af beregningerne med grundvandsmodellen, som GeologiskNyt 3/6 1

5 viser, at vandgennemstrømningen er meget mindre i Brabranddalen end for eksempel i Hasselager-Hørning-Jeksendalen (figuren første side). Nogle steder i Brabranddalen er der hø je koncentrationer af arsen, fluorid eller klo rid i grundvandet. Dette skyldes ikke menneskeskabt forurening, men naturlige forhold i grundvandsmagasinerne. Et højt indhold af arsen i grundvandet skyldes sandsynligvis, at der frigøres arsen fra sedimentet i grundvandsmagasinet til det nitratfrie grundvand, og at arsen opkoncentreres i grundvandet, fordi vandgennemstrømningen er lille. Konklusion De petrografiske analyser fra SESAM er med stor succes blevet brugt til at opdele og korrelere den kvartære lagserie i undersøgelsesboringer i Århus Syd-området. Dateringen af de kvartære aflejringer har i stor grad bidraget til en øget forståelse af områdets geologiske opbygning. Kombinationen af sediment- og vandkemiske data samt petrografiske data har desuden vist sig at være et stærkt værktøj i vurderingen af grundvandsstrømningen og sårbarheden i de enkelte grundvandsmagasiner. Dog er det meget vigtig at få data så tidligt som muligt i kortlægningsforløbet, så resultaterne kan indgå i opstillingen af såvel de geologiske modeller som selve grundvandsmodellen. Referencer Kronborg C., Bender, H., Bjerre, R., Friborg, R., Jacobsen, H.O., Kristiansen, L., Rasmussen, P., Sørensen, P.R., og Larsen, G., 199: Glacial Strategraphy of East and Central Jutland. Boreas, 19, Århus Amt, 6. Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området. Eds: Signe Weng Grønhøj, Birgitte Hansen, Ole Dyrsø Jensen, Birthe Eg Jordt, Stine Rasmussen, Richard Thomsen, (Under udarbejdelse). Gamle Kalkgruber åbnet i Mønsted I 1939 styrtede dele af Mønsted Kalkgruber sammen. Siden har adgangsvejene til denne del af gruberne været spærret af sammenstyrtet materiale, og gruberne har derfor ligget uberørt hen. Nu har nye udgravninger afsløret, hvad der kan være en minegang til de gamle gruber. Dele af gruberne blev opmålt i 1933, men hvor meget, mere man nåede at grave inden sammenstyrtningen, vides ikke, siger lederen på stedet, Per Bugge Vegger. Det er muligt, at de gamle gruber også åbnes for publikum til næste år. JP/JT Sunken oceanbund dybt i Jordens indre Dybt inde i Jorden, halvvejs mod Jordens kerne, har en gruppe seismologer fra University of California, Arizona State University og University of Minnesota fundet en foldet kæmpeplade, som engang var oceanbund. Pladen sank under Nordamerika for 5 millioner år siden og ligger nu.9 km nede i Jorden, hvor Jordens kerne møder kappen. Opdagelsen har givet et betydeligt indblik i de processer, der driver bevægelsen af Jordens tektoniske plader. Jordens yderste lag, lithosfæren, brækker i store stive plader bestående af Jordens skorpe samt de ydre lag af kappen og føres ned i subduktionszoner, hvor en plade presses under en anden. Nyt plademateriale dannes ved spalter langs midten af oceanerne, hvor havbunden spredes fra hinanden. Det har længe været diskuteret om sådanne brudplader synker hele vejen ned til bunden af kappen eller forbliver øverst i kappen. På dette ene sted ser vi ret stærke beviser for, at hele kappen omrøres, siger Garnero fra Arizona State University og fortsætter: brudstykker som bevæger sig dybt ned i kappen, menes at drive konvektionen af materiale inde i Jorden. De har høj massetæthed og falder ind i kappen. Men de er forbundet til den ydre skal, som indeholder havbunden. Det er som en dug, der glider af et spisebord, tilføjer Garnero. Hvis mere end halvdelen er gledet af bordet, falder dugen bare af og tager alt med sig. Ved hjælp af seismiske data har seismologerne fundet ud af, at brudstykket af den tidligere oceanbund består af de samme mineraler som den omkringliggende kappe, men dens temperatur er ca. 7 grader koldere. Inde i kappen synker kolde klipper, mens skyer af varmt materiale stiger op mod overfladen, og denne langsomme omrøring menes at drive bevægelsen af Jordens tektoniske plader. GeologiskNyt 3/6

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Dansk Vand Konference

Dansk Vand Konference Dansk Vand Konference Den 19. - 20. November 2013 Disposition 1. Varde Forsyning A/S 2. En truet indvinding 3. Hydrostratigrafisk model 4. Sammenfatning 2 Varde Forsyning A/S Fakta: Varde geografisk placeret

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo Resumé og anbefalinger JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår:

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.

Læs mere

Løgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008

Løgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 et Generelle data Lokalitet: 621.V02.20.0008 Navn: Adresse: Løgervej 9, 6091 Bjert Kontaktperson: Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 Indvinding og

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 1 Redegørelse for Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Viborg Syd området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 13 Erhvervsområde i Svenstrup

Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 13 Erhvervsområde i Svenstrup Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 13 Erhvervsområde i Svenstrup med tilhørende Grundvands- og planredegørelse Favrskov Kommune 2014 Ortofoto Forslag juni 2015 FAVRSKOV KOMMUNE, KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Kortlægning af geologi og grundvandsforhold redegørelsesrapport Hovedrapport Januar 2011 Miljøcenter Ribe Peter Erfurt Indhold 1. Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Forsyning Helsingør Vand A/S

Forsyning Helsingør Vand A/S Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx

Læs mere