Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1"

Transkript

1 Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August

2 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og livsglæde. Samtidig skal vi have fokus på, at sund mad og livsstil giver os de bedste betingelser for at forebygge sygdomme og at opnå en god livskvalitet. Vi ved godt, hvad der er sundt for os: Mere grønt, frugt, fisk og fuldkorn mindre sukker, salt og mættet fedt. Vi ved godt, at vi skal spise os mætte i god og sund mad, så vi bliver mindre fristet af det usunde i hverdagen. Men mad er meget mere end kalorietabeller og kostråd. Mad er nydelse og velsmag, samvær og glæde. Vi spiser mad, ikke kost og ernæring. Med Fødevareministeriets nye mad- og måltidspolitik ønsker vi at skabe en bedre balance mellem sundhed og madglæde. Vi vil sundhed gennem madglæde. Få har lyst til at spise sundt, hvis maden ikke smager godt, og vi ved, at klassisk kostoplysning ikke bider på alle dele af befolkningen. Derfor vil vi arbejde endnu mere med at inspirere og gøre det sunde valg til det letteste og mest tillokkende valg for alle, så flere får appetit på sund og velsmagende mad i hverdagen. For regeringen er sund mad og sund livsstil ikke kun et personligt ansvar, selvom det selvfølgelig er og fortsat skal være op til os hver især at træffe de valg, vi ønsker. Ingen skal tvinges. Men den enkelte skal ikke stå alene, når det gælder valg af livsstil. Samfundet og fællesskaberne skal understøtte den enkelte, så det bliver lettere at træffe de sundere valg. Derfor skal vi fortsætte med det, vi kan se virker: Vi skal rykke danskernes madvaner gennem tætte og brede samarbejder på tværs af statslige institutioner, mellem stat og kommune, mellem erhverv, myndigheder og NGO er og i helt nye samarbejder. Fødevareministeriet er klar til at bidrage og inviterer alle til at byde ind med ideer og projekter, der kan fremme den sunde madglæde. Vi skal se på hele kæden fra jord til bord og udbrede de bæredygtige kvalitetsfødevarer, madglæden og den sundere mad. Jeg vil i første omgang fokusere på tre indsatsområder, hvor jeg ser et særligt behov, og hvor der kan skabes resultater: 1. Sund mad til børnene 2. Let at vælge sundere i hverdagen 3. Styrket forbrugerdialog om sund mad og sund livsstil Jeg inviterer alle til et stærkt og sundt samarbejde. Mette Gjerskov Fødevareminister 2

3 1. Sund mad til børnene Vores børn skal have en barndom, hvor de trives og har de bedste muligheder det gælder også, når det handler om mad og måltider. Fra børnenes første dag i dagplejen til de forlader folkeskolen, skal vi arbejde for at give børnene kompetencer, mod, lyst og vilje til at leve sundt. Alle parter er nødt til at tage ansvar for også at løfte de børn, hvis forældre ikke formår at rumme en sund livsstil. Kommunerne har ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse og dermed for at skabe sunde rammer for børn og unge. Opgaven er meget omfattende, og Fødevareministeriet ønsker at understøtte kommunernes indsats. Det er vigtigt at tænke sund mad og gode madoplevelser sammen med arbejdet med børnenes udvikling. Vi skal nære deres nysgerrighed og interesse for madens oprindelse og smag. Herved kan vi skabe gode rammer for børn og unge, hvor der er fokus på deres trivsel og udvikling, så de får grundlagt madbevidsthed og sunde vaner for resten af livet. Alt om kost rejseholdet Rejseholdet giver kommunerne gratis hjælp til at skabe sundere rammer for mad, måltider og bevægelse, så børnenes hverdag afspejler kommunens overordnede politikker. Lyngby-Taarbæk kommune har fx samarbejdet med Alt om kost rejseholdet om at uddanne pædagoger til sundhedsambassadører i dagtilbud. Randers kommune samarbejder fx med Alt om kost rejseholdet om at gøre maden i skolekantinerne sundere. Madkulturen Fødevareministeriets selvejende institution Madkulturen blev i 2011 sat i verden for at sikre bedre mad til alle uanset alder, indkomst, social baggrund, eller hvor man bor. Madkulturen samarbejder med fødevareindustri, kokke, producenter, forbrugere og mange andre for at gøre bedre fødevarer, sunde måltider og gode smagsoplevelser tilgængelige for alle danskere. Læs mere om Madkulturens arbejde på Få inspiration og gode råd på Initiativer: Fødevareministeriets Alt om kost rejsehold vil bistå kommunerne i processen med at skabe sunde rammer for børn og unge. Rejseholdet vil have skærpet fokus på en helhedstankegang mellem sundhed, gode madoplevelser og økologi. Alt om kost rejseholdet udvides til også at rådgive om sunde rammer for mad og måltider i SFOer og fritidsklubber, og der er igangsat et bredt samarbejdsprojekt med bl.a. DGI om sundere mad i idrætslivet. Målet er, at flere kommuner går i gang med at nytænke madkulturen i hallerne, så mindst 75 idrætsfaciliteter arbejder med sund mad i Fødevareministeriet etablerer et samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning med henblik på at tænke sund madglæde ind som en naturlig del af hverdagen i skole og i dagtilbud. Fødevareministeriets selvejende institution Madkulturen arbejder for bedre mad til næste generation. Blandt tiltagene er et årligt DM i Hjemkundskab og et helt nyt uddannelsesforløb om børnemad til erhvervs- og læreruddannelser. Fødevarestyrelsen og Madkulturen samler, udvikler og formidler viden om mad og måltider, så kommunerne har de bedste værktøjer til deres forebyggelsesindsats. Fødevareministeriet vil stimulere børns madglæde, nysgerrighed og forståelse af madens vej fra jord til bord via skolehaver. Som et første skridt etablerer Madkulturen et netværk, der vil komme med anbefalinger om skolehaver. Fødevareministeriet vil prioritere forskningsmidler til at undersøge og dokumentere, hvilke initiativer der virker i forhold til at sikre sund mad til de nye generationer. Forskningen skal være løftestang for udbredelse af best practices. 3

4 2. Let at vælge sundere i hverdagen Det sunde valg skal være det lette valg for os alle. Det er en forudsætning for at knække overvægtskurven og sikre god livskvalitet for alle. Derfor skal der være et stort og let tilgængeligt udbud af sunde fødevarer og måltider, og de skal være nemme at finde både på hylderne i dagligvarehandlen, og når vi spiser uden for hjemmet. Her er Nøglehulsmærket og brede samarbejder løsningen. En nøglehulsmærket burger, tak! Fødevareproducenterne og detailhandlen har taget godt imod Nøglehulsmærket, der siden lanceringen i juni 2009 er blevet godt kendt af forbrugerne. Nøglehullet er Fødevareministeriets pejlemærke, der gør det nemmere for forbrugerne at finde de sundere varer. Nøglehulsmærket gør det også nemmere for industri og detailhandel at producere og sælge sundere produkter. Med Nøglehullet er der skabt en fælles standard for sundere mad, som forbrugerne har tillid til. Nøglehullet har på den måde vist stort potentiale ved at åbne nye muligheder for sundere innovation og produktudvikling. For folk på farten skal der være sundere alternativer end en hapsdog og en sodavand. Flere forbrugere vil gerne have sundere fast food, og flere fast food-kæder vil gerne tilbyde sundere alternativer. Også i kantinerne på arbejdspladserne efterspørger brugerne sundere mad. Fødevareministeriet vil derfor give spisestederne en håndsrækning. Hvad gemmer der sig bag Nøglehulsmærket? Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen. Spar på fedt Spar på sukker Spar på salt Spis flere kostfibre og fuldkorn Næsten 9 ud af 10 danskere kender Nøglehullet. Få opskrifter på mobilen på m.noeglehullet.dk Initiativer: Fødevareministeriet vil udbrede Nøglehullet til nye områder og gøre det lette valg sundere i de situationer, hvor man har travlt, og maven bestemmer ens indkøb. Fødevareministeriet vil gå i dialog med detailhandlen, kantiner og restauranter om at promovere og fremme tilgængeligheden af sund mad. Måltidet skal være i fokus! Vi skal fokusere på hele måltidet i stedet for måltidets enkelte dele. Kampagner som Fisk to gange om ugen, 6 om dagen og Fuldkornspartnerskabet virker. De har øget kendskabet til de enkelte kostråd og fødevaregrupper frugt og grønt, fisk og fuldkorn. Nu er det tid til at fokusere på hele måltidet. Vi skal tænke mere helhedsorienteret. Fra 2012 har spisesteder fået mulighed for at få tildelt Nøglehullet. Det er målet, at 300 spisesteder årligt bliver nøglehulscertificeret. Fødevareministeriets egne kantiner vil være nøglehulscertificerede senest i

5 Initiativer: Måltidspartnerskabet, som Fødevareministeriet indgår i, vil øge efterspørgslen efter sunde og gerne økologiske fødevarer og måltider. Gennem et større innovationssamarbejde med DTU, Fødevarestyrelsen og en række fastfoodudbydere vil Madkulturen højne kvaliteten af den mad, vi spiser på farten og skabe nye ideer, normer og muligheder for god mad i en travl hverdag. Fødevareministeriet vil prioritere forskningsmidler til, hvordan man med kærlige puf (nudging) kan fremme bedre måltidsvaner hos de grupper, som har sværest ved at vælge sundt. Måltidspartnerskabet Måltidspartnerskabet vil arbejde for, at alle danskere har let ved og lyst til at spise sundere. Måltidspartnerskabet består af: Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer, Horesta, De Samvirkende Købmænd, FDB, Hjerteforeningen, Kost og Ernæringsforbundet, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Danish Meat Research Institute, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Måltidspartnerskabet vil gennem fælles løsninger stimulere det sundere valg og fremme lighed i sundhed. Måltidspartnerskabet vil formidle konsistent og troværdig viden, fremme den enkeltes mulighed for at vælge sundere, skabe konkurrencedygtige sunde måltidsløsninger samt fremme vilkår og rammer, der øger tilgængeligheden af sundere måltider. Måltidspartnerskabet vil samle kostrådene til budskaber om hele, velsmagende måltider, så det bliver nemt for alle at tilberede og spise sundere måltider hjemme. Begræns det usunde fokus på salt og sukker Vi kommer ikke udenom, at vi trods gode intentioner let lader os friste. Derfor er vores forbrug af søde, salte og fede madvarer stadig alt for højt. En markant nedsættelse af saltindtaget i Danmark vil have en stor betydning for vores sundhed. Ved at reducere indtaget af salt fra nu ca. 9 gram per dag til 5-6 gram kan vi undgå ca dødsfald årligt, og færre personer vil lide af forhøjet blodtryk. Det meste af saltet i maden får vi fra industrielt forarbejdede fødevarer, fra kantiner og fra fast food. Derfor har Fødevareministeriet sammen med føde vare branchen, interesseorganisationer og sundhedsorganisationer dannet et Saltpartnerskab, der skal gennemføre en koordineret indsats for at reducere sal tind taget. Fokus vil være i alle led fra producenter over køkkener til forbrugere. Mens det er vanskeligt for os selv at styre saltindtaget, er sukkerindtaget noget, vi selv kan gøre noget ved. 6 ud af 10 børn og hver fjerde voksen spiser mere sukker end anbefalet. Fødevareministeriet vil derfor fortsat have fokus på at rodfæste budskabet om, at et højt indtag af sukkerholdige fødevarer øger risikoen for overvægt. Sundere velsmagende snacks og sundere mad på farten skal udvikles som alternativer. Initiativer: Saltpartnerskabet har fastsat ambitiøse mål for det maksimale indhold af salt i fødevarer, som ad frivillighedens vej bør nås ved udgangen af Fødevareministeriet overvåger løbende, om målene nås. Fødevareministeriet indfører i 2014 skærpede krav til saltindholdet i fødevarer med Nøglehulsmærke. Inden for få år bliver det obligatorisk at deklarere fødevarers næringsindhold. Det vil gøre det nemmere at finde de varer, der har det laveste indhold af salt og sukker. Fødevareministeriet vil gå i dialog med detailhandlen og industrien om mængderabatter og pakkestørrelser for slik, sodavand og salte snacks. Nudging styring uden pisk og gulerod Nudging betyder direkte oversat et let puf. Tankegangen kan illustreres med elefantmoderen, der kærligt puffer sin unge i en bestemt retning. Et nudge er en detalje i eller indretning af vores omgivelser, der understøtter vores adfærd i en bestemt og forudsigelig retning uden at begrænse eller besværliggøre andre valgmuligheder. Indretning af buffeten i kantinen er et godt eksempel på omgivelsernes betydning for vores valg. Brugerne spiser fx op til 50 % mere grønt, hvis grøntsagerne og salaterne placeres før kødet. Saltpartnerskabet Saltpartnerskabet har defineret forskellige indsatsom råder, der kan være med til at skære 3 gram af det daglige saltforbrug, så danskerne kommer ned på 5-6 gram salt, som de officielle anbefalinger lyder. Saltpartnerskabet består af: Hjerteforeningen, DI Fødevarer, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, COOP, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af Kliniske Diætister, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Horesta og Fødevarestyrelsen. Saltpartnerskabet vil styrke fokus på salt og sundhed i forhold til det danske fødevareerhverv mad- og sundhedsprofessionelle danskerne 5

6 3. Styrket forbrugerdialog om sund mad og sund livsstil Mad og sundhed er varme emner i medierne. Aviser, ugeblade og TV er fyldt med gode råd om, hvordan vi skal leve vores liv med sund mad og lange løbeture. Det viser, at ønsket om at leve sundere er meget nærværende for danskerne, og de mange holdninger skaber en god debat. Bagsiden af medaljen er, at de mange og ikke sjældent modsatrettede budskaber kan gøre forbrugerne usikre på, hvad der er rigtigt og forkert. Fødevareministeriet stiller den bedst mulige viden om ernæring og kostråd til rådighed for borgere, sundhedsprofessionelle og virksomheder på portalen Men vi skal blive bedre til at kommunikere, så det er relevant for dem, der har sværest ved at omsætte råd og viden til sund madglæde. Derfor skal der fremover arbejdes endnu mere med velsmagen og madglæden som løftestang for en sundere livsstil. Den sunde mad skal være rig på smag og glæde, men fattig på kalorier, sukker og fedt. Fødevareministeriet vil også øge forståelsen af fødevarens vej fra jord til bord, så forbrugerne får en større interesse for mad og en bedre forståelse af madens betydning for miljø, klima og natur. Fødevareministeriet vil arbejde for at sikre opdaterede anbefalinger, der bygger på et videnskabeligt grundlag, som inddrager alle faktorer omkring maden. Anbefalingerne skal give mening for den enkelte og omsættes til gode råd om, hvordan vi i hverdagen kan sammensætte sunde og lækre måltider. En ny gennemgang af det videnskabelige grundlag for anbefalingerne er begyndt, og de opdaterede kostråd offentliggøres i Initiativer: Fødevareministeriet vil gennem de nye kostanbefalinger gøre det let at forstå, hvordan man i praksis kan spise sundt. Fødevareministeriet vil i 2013 stå i spidsen for en bred kommunikationsindsats i forbindelse med lanceringen af de nye kostanbefalinger. Indsatsen vil tage udgangspunkt i sammenhængen mellem sunde og velsmagende måltider og indeholde råd om bæredygtighed og madspild. Fødevareministeriet vil styrke debatten i medierne om sund mad og livsstil samt styrke forbrugerdialogen gennem involvering på fx sociale medier. Fødevareministeriet vil styrke danskernes engagement i hverdagsmaden og den daglige, sunde madglæde. Derfor inviterer Fødevareministeriets selvejende institution Madkulturen alle til at deltage i et årligt tilbagevendende DM i Hverdags mad, der første gang løber af stablen i efteråret Madkulturen har også taget initiativ til at udvikle vores fælles madsprog i en form for madens wikipedia. 6

7 Gode kostanbefalinger nu og fremover De 8 kostråd er de officielle kostanbefalinger til danskerne. Der lægges vægt på, at kostrådene bygger på bedst tilgængelig viden og høj troværdighed. Rådene revideres nu af en ekspertgruppe på grundlag af den nyeste videnskab. En formuleringsgruppe skal formulere de nye kost anbefalinger, så de kan bruges af både borgere og sundhedsprofessionelle. Fødevarestyrelsen og formuleringsgruppen vil i løbet af 2012 blandt andet gennem sociale medier lægge op til en åben dialog med alle danskere om formuleringen af de nye kostanbefalinger. 7

8 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade København K Tlf ISBN: Design: Clienti. August 2012 Foto: Colourbox, Hanne Loop og Brian Berg/Københavns Madhus 8

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Årsplan 2015. Godkendt

Årsplan 2015. Godkendt Godkendt Årsplan 2015 29. oktober 2014 Måltidspartnerskabet Stationsparken 31 Måltidspartnerskabets årsplan for 2015 er det tredje arbejdsprogram i partnerskabets strategiperiode 2012-15, hvor vi har sat

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 5.-7.

EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 5.-7. EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 5.-7. KLASSETRIN INDLEDNING FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen er en

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Fredensborg Kommunes Kostpolitik

Fredensborg Kommunes Kostpolitik Fredensborg Kommunes Kostpolitik Forord Fredensborg Kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre det sunde valg til det nemme valg. Det glæder mig derfor at kunne præsentere denne

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Skræddersyede sundhedsforløb

Skræddersyede sundhedsforløb Skræddersyede sundhedsforløb til jeres virksomhed Skal jeres virksomhed også være en sund virksomhed? Optimering af din virksomhed En lang række undersøgelser viser, at øget fokus på sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Madexperimentarium, madanalfabetisme og maddannelse Jan Krag Jacobsen præsident i Det danske Gastronomiske Akademi 10.

Madexperimentarium, madanalfabetisme og maddannelse Jan Krag Jacobsen præsident i Det danske Gastronomiske Akademi 10. Madexperimentarium, madanalfabetisme og maddannelse Jan Krag Jacobsen præsident i Det danske Gastronomiske Akademi 10. februar 2010 Fødevareministeren skriver i kommissoriet for Madexperimentariet: Et

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere