Skive Kommune Natur- og miljøtilstand i Skive-Karup Å i forlængelse af regulativbestemt oprensning

Transkript

1 Rekvirent Natur og Miljø Teknisk Forvaltning Kirke Allé 1 Ramsing 7860 Spøttrup Jens Ejner Jørgensen Telefon jejo@skivekommune.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon bm@orbicon.dk Sag Projektleder Bjarne Moeslund Kvalitetssikring Viggo Mahler Revisionsnr. Endelig Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet November 2009 i forlængelse af regulativbestemt oprensning

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund Fremgangsmåde Strækninger Undersøgelsesstationer Undersøgelseselementer Grøn kølleguldsmed Bæklampret og flodlampret Vandløb med vandplanter Smådyrsfaunaen Resultater Grøn kølleguldsmed Lampretlarver Smådyrsfauna og DVFI Vandplanter Samlet vurdering Bilag 1 Oversigt over resultaterne af undersøgelserne af smådyrsfaunaen Bilag 2 Oversigt over resultaterne af vegetationsundersøgelsen /27

3 1 Baggrund konstaterede ved en kontrolopmåling i 2006, at Skive-Karup Å opstrøms Skive by ikke overholdt vandløbsregulativets krav til bundbredden. Årsagen hertil var dannelse af faste brinkfødder i begge sider af åen. Kommunen gennemførte i forlængelse af denne konstatering en maskinoprensning af åen på en ca. 2,5 km lang strækning for at bringe bundbredden i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. Oprensningen blev gennemført i oktober Ved oprensningen blev det tilstræbt at fjerne materiale skiftevis i den ene og den anden side af vandløbet. Der blev fjernet maksimalt 6-8 meter aflejringer/brinkfødder. Visse steder blev der også fjernet materiale fra vandløbets bund. Den oprensede strækning er en del af EU Habitatområde nr. H 40, for hvilket udpegningsgrundlaget er: 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Af særlig relevans for den oprensede strækning er habitatarterne grøn kølleguldsmed, bæklampret og flodlampret samt habitatnaturtypen vandløb med vandplanter. Dertil kommer, at grøn kølleguldsmed er en Bilag IV-art, det vil sige en strengt beskyttet art. Strækningens status som habitatområde betyder, at vandløbet som naturtype og dets indhold af særligt beskyttede arter ikke må påvirkes, så bevaringstilstanden forringes, idet formålet med udpegningen er, at gunstig bevaringstilstand for de særlige naturtyper og arter bevares eller genoprettes. De kommende naturplaner forventes at indeholde en nærmere redegørelse for, hvordan bevaringstilstanden for såvel naturtyperne som for arterne skal bedømmes og vurderes. I og med at planerne endnu ikke er offentliggjort, kender man ikke de eksakte definitioner af gunstig bevaringstilstand, og det er derfor ikke muligt at vurdere konsekvenserne af den gennemførte oprensning i forhold til konkrete bestemmelser og kriterier. Som konsekvens heraf har valgt at lade gennemføre en undersøgelse af strækningen i henseende til de relevante dele af udpegningsgrundlaget - grøn kølleguldsmed, bæklampret og flodlampret samt naturtypen vandløb med vandplanter, og - som reference for de mulige effekter af oprensningen på udpegningsgrundlaget - at anvende en tilsvarende lang og ikkeoprenset strækning umiddelbart opstrøms den oprensede strækning. 3/27

4 Denne rapport indeholder en redegørelse for de gennemførte undersøgelser og en vurdering af resultaterne af disse med fokus på de mulige effekter af oprensningen på udpegningsgrundlaget samt på opfyldelsen af målsætningen for vandløbskvaliteten. 4/27

5 2 Fremgangsmåde 2.1 Strækninger Den oprensede strækning har en længde på ca. 2,5 km og er beliggende nord for Omfartsvejen (Ringvej Syd). Referencestrækningen har ligeledes en længde på ca. 2,5 km og er beliggende umiddelbart opstrøms den oprensede strækning. 2.2 Undersøgelsesstationer På hver af de to strækninger er der udlagt 3 undersøgelsesstationer, se figur 2.1. Undersøgelsesstationerne er på hver af de to strækninger placeret således, at risikoen for randeffekter er mindst mulig. Figur 2.1. Oversigt over beliggenheden af undersøgelsesstationerne på den oprensede strækning (Str.1-3) og på den opstrøms herfor beliggende referencestrækning (Ref. 1-3). 2.3 Undersøgelseselementer Undersøgelsen retter sig mod de relevante dele af udpegningsgrundlaget på den oprensede strækning, det vil sige arterne grøn kølleguldsmed, bæklampret og flodlampret samt naturtypen vandløb med vandplanter. Der- 5/27

6 udover er der til beskrivelse af effekten af oprensningen på miljøtilstanden foretaget undersøgelse af smådyrsfaunaen på hver af de 3+3 stationer Grøn kølleguldsmed Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en forskrift for undersøgelse og vurdering af bevaringstilstanden for grøn kølleguldsmed. Undersøgelsen er derfor gennemført på følgende måde: På hver af de 3+3 stationer er der i hver side af vandløbet foretaget 10 enkeltspark i kantzonen. Det ophvirvlede materialer er opsamlet ved hjælp af en standardketsjer med maskevidde 0,5 mm og den samlede prøve er efterfølgende konserveret i 96% ethanol. De 6 konserverede prøver er efterfølgende undersøgt i laboratoriet og alle guldsmedelarver er frasorteret til efterfølgende artsbestemmelse. Larver af grøn kølleguldsmed er opdelt i to grupper, dels fuldt udvoksede larver og dels yngre larver, med henblik på at muliggøre vurdering af bestandsstrukturen på de enkelte stationer. Prøverne til bestemmelse af tætheden af larver af grøn kølleguldsmed blev indsamlet den 20. april Bæklampret og flodlampret Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en forskrift for undersøgelse og vurdering af bevaringstilstanden for hverken bæklampret eller flodlampret. Undersøgelsen er derfor gennemført på følgende måde, idet tætheden af lampretlarver i sedimentet antages at afspejle bestandsstørrelsen: På hver af de 3+3 stationer er der langs en linje på tværs af vandløbet indsamlet sedimentprøver for hver løbende meter ved hjælp af et Kajak-rør med et tværsnitsareal på 20,83 cm 2. Kajak-prøverne er puljet og derefter konserveret i 96 % ethanol. De konserverede prøver er sorteret i laboratoriet. Prøverne til bestemmelse af tætheden af lampretlarver blev indsamlet den 20. april På grund af et total fravær af lampretlarver i alle prøverne, var den planlagte skelnen mellem bæklampret+flodlampret og havlampret ikke mulig. På tilsvarende vis var den planlagte sammenligning mellem den oprensede strækning og referencestrækningen ikke mulig på grundlag af arealspecifikke larvetætheder. På grund af det totale fravær af lampretlarver i forårsprøverne blev der i forbindelse med vegetationsundersøgelserne i august gennemført en mindre omfattende prøvetagning efter lampretlarver. Også denne prøvetagning var resultatløs, idet der ikke var lampretlarver i nogen af de indsamlede prøver Vandløb med vandplanter Der foreligger endnu ingen metode til beskrivelse og vurdering af bevaringstilstanden for naturtypen vandløb med vandplanter. Undersøgelsen er derfor gennemført på følgende måde: Den oprensede strækning og referencestrækningen er opdelt i 9 henholdsvis 10 delstrækninger af ca. 250 meters længde. På hver af disse delstrækninger er der foretaget en visuel beskrivelse af artssammensætningen og en visuel 6/27

7 bedømmelse af dækningsgraden af hver enkelt art samt af undervandsvegetationens samlede dækningsgrad. Feltbedømmelserne af undervandsvegetationen blev foretaget den august Effekten af oprensningen er bedømt dels på grundlag af forskelle i artssammensætningen og på grundlag af forskelle i arternes dækningsgrader og den samlede dækningsgrad af undervandsvegetationen på den oprensede strækning henholdsvis referencestrækningen Smådyrsfaunaen Der er her i landet lang tradition for at bedømme vandløbskvaliteten på grundlag af smådyrsfaunaen. Faunaprøverne indsamles almindeligvis efter en vedtaget forskrift, og vandløbskvaliteten udtrykkes for nærværende gennem Dansk VandløbsFauna Indeks (DVFI). Faunaprøver til beskrivelse af smådyrsfaunaens sammensætning og til beregning af DVFI er derfor i nærværende undersøgelse indsamlet og oparbejdet efter den gældende tekniske forskrift. Dog skal det nævnes, at der på grund af mangel på faste substrater på såvel den oprensede strækning som på referencestrækningen ikke er indsamlet pilleprøver på nogen af de 3+3 stationer. Prøverne blev indsamlet den 20. april Effekten af oprensningen er bedømt dels på grundlag af de kvantitative og kvalitative forskelle mellem den oprensede stækning og referencestrækningen og dels på grundlag af DVFI-værdierne på de to strækninger. 7/27

8 3 Resultater Indsamlingen af prøver til beskrivelse af smådyrsfaunaen, tætheden af grøn kølleguldsmed og tætheden af lampretlarver samt undersøgelserne af vandløbsvegetationen blev gennemført ved lave vandstande, hvilket gjorde det muligt at vade i hele åens bredde. Klart vand gjorde det endvidere muligt at se bunden overalt. Prøveindsamlingen og vegetationsundersøgelsen blev derfor gennemført under noget nær ideelle forhold. Allerede i forbindelse med prøveindsamlingen i april stod det klart, at hele den centrale bundflade mellem de vegetationsbevoksede bredder og kanter er meget fattig på liv, såvel planter som dyr, og at smådyrsfaunaen i al væsentlighed er begrænset til de vegetationsbevoksede bredder og kanter. Denne meget uensartede fordeling skyldes med stor sandsynlighed, at sandbunden mellem bredderne og kanterne er meget ustabil og derfor et uegnet levested for såvel de fleste af vandløbets smådyrsarter som for lampretlarver. Også for vandplanternes vedkommende var forekomsterne ude på bunden meget ringe ved prøvetagningen i april. Samme forhold gjorde sig gældende ved vegetationsundersøgelsen i august. 3.1 Grøn kølleguldsmed Undersøgelsens resultater er vist i tabel Station Fuldt udvoksede larver Yngre larver Oprensede strækning Str Str Str Referencestrækning Ref Ref Ref Tabel Oversigt over antallet af larver af grøn kølleguldsmed på de tre stationer på den oprensede strækning henholdsvis de tre stationer på referencestrækningen. 1 prøve består af 10 sparkninger på en 10 meter lang strækning i begge sider af vandløbet. Til belysning af, hvordan oprensningen har påvirket bestanden på oprensningstidspunktet, er der skelnet mellem fuldt udvoksede larver og yngre larver, idet de voksne larver må formodes at have overlevet oprensningen, mens yngre larver for en dels vedkommende må formodes at være kommet til efter oprensningen, dels på grundlag af æglægning i 2008 og dels som følge af naturlig drift. Med forbehold for den usikkerhed, der skyldes prøvetagningsmetoden, synes der at være færre fuldt udvoksede larver på den oprensede strækning end på referencestrækningen. Denne mulige forskel skyldes sandsynligvis, at oprens- 8/27

9 ningen for en stor dels vedkommende har drejet sig om at fjerne de brednære sandaflejringer (brinkfødder), hvortil larverne er knyttet. Antallet af yngre larver var ganske højt på både den oprensede strækning og på referencestrækningen, og bortset fra et afvigende højt antal i én af prøverne på referencestrækningen, var antallet i al væsentlighed ens på de to strækninger. Denne ensartethed skyldes sandsynligvis, at drift og naturlig spredning i nedstrøms retning har udlignet de forskelle, der måtte være opstået som følge af oprensningen. Dertil kommer, at oprensningen næppe har fjernet alle individerne på den oprensede strækning. Det er vurderingen, at selvom oprensningen formodentlig har bevirket opgravning af et stort antal larver af grøn kølleguldsmed, så har der ikke kunnet påvises nogen åbenlys ændring af larvetætheden, set i forhold til referencestrækningen. Undersøgelsen har dermed ikke umiddelbart kunnet bekræfte litteraturens angivelser af artens store sårbarhed overfor fysiske forstyrrelser af levestederne. Det kan hænge sammen med, at den fysiske forstyrrelse, som oprensningen udgjorde, er lille, set i forhold til den forstyrrelse, som den meget store sandvandring i den nedre del af åen til stadighed udgør. 3.2 Lampretlarver Der blev ikke registreret lampretlaver ude på vandløbsbunden, hverken på den oprensede strækning eller på referencestrækningen, se tabel Station Antal kajakrør Antal lampretlarver Oprensede strækning Str Str Str Referencestrækning Ref Ref Ref Tabel Oversigt over resultaterne af lampretlarveundersøgelserne. Mens der således slet ikke blev registreret lampretlarver ude på bunden, blev der registreret få lampretlarver i forbindelse med prøvetagningen (smådyrsfauna og grøn kølleguldsmed) i bredzonen i april. En fornyet, men mindre omfattende prøvetagning i forbindelse med vegetationsundersøgelserne i august gav samme negative resultat, idet der heller ikke ved den lejlighed blev registreret lampretlarver i sandbunden. Men igen blev der registreret enkelte larver i bredzonens grødebræmmer. Det er vurderingen, at fraværet af lampretlarver ude på bunden på såvel den oprensede strækning som på referencestrækningen hænger nøje sammen med, at sandbunden i det meste af vandløbsprofilet er ustabil og efter alt at dømme fattig på det organiske materiale, som larverne lever af. Dertil kommer, at der stort set ikke findes bevoksninger af undervandsplanter (grødeøer) 9/27

10 ude på vandløbsbunden. Lampretlarverne er derfor henvist til at leve i bredzonens smalle grødebræmmer. 3.3 Smådyrsfauna og DVFI I forbindelse med indsamlingen af faunaprøverne var det meget iøjnefaldende, at alle delprøverne fra den åbne, sandede del af vandløbsbunden var stort set uden indhold af smådyr. Forekomsten af disse var i al væsentlighed begrænset til de brednære bræmmer af grøde. På alle stationer var der en total mangel på faste substrater, hvorfor der ikke kunne indsamles pilleprøver. Resultaterne af undersøgelsen af smådyrsfaunaen er vist i bilag 1. I lighed med de øvrige faunaundersøgelser viste også undersøgelserne af smådyrsfaunaen, at der ikke var større forskelle mellem den oprensede strækning og referencestrækningen. Det er på den baggrund ikke overraskende, at der heller ikke er større forskelle mellem de to strækninger med hensyn til DVFI, se tabel Station DVFI Oprensede strækning Str. 1 7 Str. 2 6 Str. 3 7 Referencestrækning Ref. 1 6 Ref. 2 7 Ref. 3 6 Tabel Oversigt over de beregnede DVFI-værdier på den oprensede strækning og på referencestrækningen i Skive-Karup Å. Det er vurderingen, at selvom smådyrsfaunaen på begge strækninger i al væsentlighed er begrænset til bredzonens grødebræmmer, så har oprensningen ikke bevirket afgørende ændringer af hverken artssammensætningen eller individtætheden. Det tolkes på den måde, at såvel rekolonisering på grundlag af æglægning som den nedstrøms drift fra opstrøms strækninger har bevirket en hurtig neutralisering af oprensningen. Hvortil kommer, at oprensningen næppe har fjernet alle smådyrene. Forklaringen på, at DVFI-værdien varierer lidt på begge strækninger, er, at der er forskelle mellem stationerne med hensyn til forekomsten af nøgegruppe-1- arter forskelle der kan tilskrives den naturlige variation i arternes forekomst og udbredelse. Både den oprensede strækning og referencestrækningen er målsat som B 2 laksefiskevand med krav om en DVFI-værdi på mindst 6. Undersøgelserne viser på den baggrund, at der er målopfyldelse på begge strækninger, og at oprensningen ikke har bragt den oprensede strækning uden for målopfyldelse. 10/27

11 3.4 Vandplanter Vandet var på undersøgelsestidspunktet helt klart, og da vandstanden tilmed var lav, kunne al undervandsvegetation let observeres og beskrives via vandoverfladen, dels fra bredderne og dels ved vadning i vandløbet. Undersøgelsens resultater er vist i bilag 2. På den oprensede strækning var undervandsvegetationen fortrinsvis begrænset til bredzonen. Nederst på den oprensede strækning var der dog også spredte bevoksninger ude på bunden. Bevoksningerne var for hovedpartens vedkommende dannet af enkelt pindsvineknop og almindelig vandpest. Samtlige øvrige registrerede arter havde en langt mere sparsom og spredt forekomst, om end der pletvis var enkelte større bevoksninger af vandranunkel. Undervandsvegetationens samlede dækningsgrad var størst på den nedre del af den oprensede strækning (5-15 %) og mindst på den øvre del (0,1-0,5 %). Den gennemsnitlige dækningsgrad på den oprensede strækning var knap 4 %. På referencestrækningen var undervandsvegetationen fuldstændig begrænset til bredzonen. Bevoksningerne var næsten udelukkende dannet af almindelig vandpest og enkelt pindsvineknop. Samtlige øvrige registrerede arter havde meget sparsom og spredt forekomst. Undervandsvegetationens samlede dækningsgrad var størst på den nedre del af referencestrækningen (1-2 %) og mindst på den øvre del (0,1%). Den gennemsnitlige dækningsgrad på strækningen var ca. 0,6 %. Sammenligner man vegetationen på de to strækninger er der kun ringe forskel på artssammensætningen. Lidt overraskende var der lidt flere arter på den oprensede strækning. Tilsvarende overraskende er det, at undervandsvegetationens dækningsgrad var signifikant højere på den oprensede strækning end på referencestrækningen et forhold der dog alene skyldes de høje dækningsgrader på den nedre del af den oprensede strækning. Det er ikke umiddelbart indlysende, hvad der betinger disse højere dækningsgrader. Undersøgelsen giver anledning til at konkludere, at den gennemførte oprensning ikke har bevirket en markant forandring af undervandsvegetationen i negativ retning, hverken kvalitativt eller kvantitativt. Omvendt skal den højere dækningsgrad på den nedre del af den oprensede strækning og det højere artsantal på den oprensede strækning næppe alene ses som et positivt resultat af oprensningen. Det kan dog ikke udelukkes, at den øgede bundbredde og den deraf følgende mindre vandhastighed har nedsat sandvandringen tilstrækkelig meget til, at det har været til gavn for undervandsvegetationen. 11/27

12 4 Samlet vurdering De gennemførte undersøgelser har samstemmende vist, at hovedparten af bundfladen på både den oprensede strækning og på referencestrækningen er meget fattig på liv. Såvel undervandsvegetationen som smådyrsfaunaen og lampretlarverne var og er begrænset til et meget smalt bælte langs bredderne. Denne usædvanlige fordeling skyldes utvivlsomt, at hovedparten af bundfladen består af sand, og at sandet er i stadig bevægelse to forhold der i forening gør den centrale del af bundfladen næsten helt uegnet som levested for såvel planter som dyr. Den meget uens fordeling af det biologiske indhold betyder, at de centrale bundflader er meget lidt følsomme overfor oprensning, mens bredzonerne er meget følsomme. Man kunne på den baggrund formode, at den gennemførte oprensning af strækningens brednære sandaflejringer (brinkfødder) ville være tydeligt afspejlet i såvel faunaen som floraen, men det har vist sig ikke at være tilfældet. Hverken med hensyn til smådyrsfaunaen, tætheden af grøn kølleguldsmed, tætheden af lampretlarver eller undervandsvegetationens artssammensætning og dækningsgrad har de gennemførte undersøgelser påvist forskelle mellem de to strækninger, der med sikkerhed kan tilskrives den gennemførte oprensning. For faunaens vedkommende er en mulig forklaring, at oprensningen ikke har fjernet så stor en del af individerne, som man umiddelbart skulle tro, men en nærmere vurdering af dette forhold er ikke mulig ud fra den gennemførte undersøgelse. En anden mulig forklaring er, at der efter oprensningen er sket en hurtig naturlig genindvandring fra både den opstrøms og den nedstrøms beliggende strækning, dels som følge af aktiv spredning (æglægning) og dels som følge af passiv spredning (= den nedstrøms drift). Medvirkende årsag kan også være, at oprensningen blev tilstræbt gennemført skiftevis i den ene og den anden side af vandløbet. Med hensyn til vegetationen er forklaringen sandsynligvis den, at spredningsenheder (skud, stængelfragmenter og frø) fra opstrøms beliggende strækninger er drevet ind på den oprensede strækning, hvor de har fået rodfæste i bredzonen. Uanset årsagerne kan det på grundlag af de gennemførte undersøgelser konstateres, at oprensningen ikke har påført vandløbets miljøtilstand og naturindhold nogen åbenlys og varig skade. Hverken i forhold til strækningens status som Natura 2000-vandløb eller i forhold til målsætningen for vandløbet. I forhold til eventuelle fremtidige oprensninger er det vigtigt at være opmærksom på, at den hurtige neutralisering af effekterne af oprensningen kan skyldes både strækningens korte længde og beliggenheden nederst i åen. Og at oprensningen blev gennemført skiftevis i den ene og den anden side af åen. 12/27

13 Havde oprensningen berørt en længere strækning, og havde oprensningen overalt fundet sted i begge sider af åen, er det ikke sikkert, at effekterne på faunaen og floraen ville have været tilsvarende små. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at jo længere tid der går mellem oprensninger, desto større en del af tiden vil faunaen og floraen være upåvirket af indgreb. Hyppige oprensninger kan derfor godt have mere udtalte negative effekter på faunaen og floraen. 13/27

14 5 Bilag 1 Oversigt over resultaterne af undersøgelserne af smådyrsfaunaen 14/27

15 15/27

16 16/27

17 17/27

18 18/27

19 19/27

20 20/27

21 21/27

22 22/27

23 23/27

24 24/27

25 25/27

26 26/27

27 6 Bilag 2 Oversigt over resultaterne af vegetationsundersøgelsen Segment Zone Fra Til E N E N 1 32V V V V V V V V V V V V V V V V V V V Oversigt over positionerne for begyndelses- og endepunkterne for segmenterne i vegetationsundersøgelserne, jf. omstående tabeller. Segment 1-9 er beliggende på den oprensede strækning, og segment er beliggende på referencestrækningen. Dækningsgraden af de enkelte arter er angivet efter følgende skala: 1 = >0-5% 2 = >5-25% 3 = >25-50% 4 = >50-75% 5 = >75-95% 6 = >95-100% Graden af mosaikdannelse i bevoksningerne af undervandsplanter er angivet efter følgende skala: 0 = ingen mosaikdannelse 1 = svag mosaikdannelse 2 = moderat mosaikdannelse 3 = udtalt mosaikdannelse 27/27

28 Vandløb Dato Undersøgt af Strækning Karup Å Bjarne Moeslund Oprenset strækning Delstrækning fra Delstrækning til N E N E Beskrivelse: Omfartsvejen Beskrivelse: Koholm Å Segment 1 Segment 2 Segment 3 Segment 4 Segment 5 Segment 6 Segment 7 Segment 8 Segment 9 Segment 10 ART Enkelt pindsvineknop Almindelig vandpest Svømmende vandaks Vandranunkel Grønne trådalger Smalbladet mærke Kruset vandaks 1 1 Fladfrugtet vandstjerne Kors-andemad 1 1 Liden andemad Grenet pindsvineknop Tykskulpet brøndkarse Gul Iris Tæppegræs Samlet dækningsgrad (%) ,5 0,1 0,1 0,1 Mosaik (0-3) Vandløb Dato Undersøgt af Strækning Karup Å N Delstrækning fra E Bjarne Moeslund N Delstrækning til Referencestrækning E Beskrivelse: ca. 2,5 km opstr. Omfartsvejen Beskrivelse: Omfartsvejen Segment 1 Segment 2 Segment 3 Segment 4 Segment 5 Segment 6 Segment 7 Segment 8 Segment 9 Segment 10 ART Enkelt pindsvineknop Almindelig vandpest Svømmende vandaks 1 1 Vandranunkel Grønne trådalger Smalbladet mærke Kruset vandaks Fladfrugtet vandstjerne Kors-andemad Liden andemad Grenet pindsvineknop 1 Tykskulpet brøndkarse Gul Iris Tæppegræs 1 Samlet dækningsgrad (%) ,1 0,1 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1 Mosaik (0-3) /1