Høringssvar vedrørende Fremtidens Sygehuse i Region Syddanmark Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark

Transkript

1 Høringssvar vedrørende Fremtidens Sygehuse i Region Syddanmark Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark Akutberedskabet omfatter både det præhospitale beredskab og den akutte modtagelse på sygehuset. Det præhospitale beredskab er den indsats, der varetages udenfor sygehus og omfatter bl.a. disponering af ambulancer og den sundhedsfaglige rådgivning knyttet hertil, transport, visitation af alle patienter med akut opstået sygdom og/eller tilskadekomst, medens den akutte modtagelse på sygehuset omfatter undersøgelse, diagnostik og behandling af akutte patienter, hvad enten patienten behandles ambulant eller indlægges. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det akutte beredskab planlægges ud fra fælles akutmodtagelser på to niveauer 1) fælles akutmodtagelse (hovedfunktionsniveau) 2) traumecenter (højt specialiseret niveau). Traumecenter (Den højt specialiserede funktion), side 12 Ved gennemlæsningen af det fremsendte høringsforslag bemærkes det, at det alene er fælles akutmodtagelser på hovedfunktionsniveau, der er gennemgået, og traumecentret (det højt specialiserede niveau) ikke beskrives eksplicit, men kun nævnes i nogle få sætninger. Skal planelægningsgrundlaget for akutbredskabet i Region Syddanmark være konsistent skal den højt specialiserede funktion/traumecentret beskrives på lige fod med akutsygehuse, par-sygehuse og sammedagssygehuse o. a. Det foreslås, at der indføjes et afsnit med overskriften Traumecenter (højt specialiseret niveau), se nedenfor med italic. Traumecenter ( højt specialiseret niveau). Sundhedsstyrelsen anbefaler til behandling af svært kritisk syge patienter/svært tilskadekomne at følgende specialer skal være tilgængeligt på højt specialiseret niveau: Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 3, herunder behandling af børn Gynækologi/obstetrik Intern medicin (bred repræsentation) Intern medicin: kardiologi Karkirurgi Kirurgi, herunder børnekirurgi Neurokirurgi Neurologi Oftalmologi Ortopædisk kirurgi Oto-rhino-laryngologi Plastikkirurgi Pædiatri, herunder neonatologi Thoraxkirurgi Tand-, mund- og kæbekirurgi, herunder speciallæge med erfaring i mund-, hals og kæbekirurgi Diagnostisk radiologi Klinisk immunologi Klinisk biokemi Klinisk mikrobiologi. 1

2 Der bør være tilstedeværelsesvagt af speciallæge i specialerne: Anæstesiologi Intern medicin (bred repræsentation) Intern medicin (kardiologi) Kirurgi Ortopædkirurgi Thoraxkirurgi Gynækologi/obstetrik Pædiatri. Diagnostisk radiologi bør som minimum have speciallæge i rådighedsvagt, idet nogle funktioner kan varetages via en telemedicinsk løsning. På matriklen skal der være døgndækning med kompetencer til varetagelse af akutte ultralydsundersøgelser og ekkokardiografi. Desuden rådighedsvagter af speciallæger fra specialerne: Neurokirurgi Plastikkirurgi Karkirurgi Klinisk biokemi Klinisk immunologi Klinisk mikrobiologi Neurologi Oftalmologi Oto-rhino-laryngologi Hospitalsodontologi Radiolog med neuroradiologisk ekspertise og ekspertise i invasive procedurer (fx angiografi og embolisering). Hvis børn modtages skal der være speciallæge på det kirurgiske område med ekspertise i behandling af børn samt speciallæger med anæstesiologisk-intensiv erfaring i behandling af børn. Følgende faciliteter skal tilbydes døgndækkende: Konventionel røntgenundersøgelse Ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi CT-skanning MR-skanning Interventionsradiologi Invasiv kardiologi Akutte operationsfaciliteter. Odense Universitetshospital er i dag traumecenter på højeste specialiseringsniveau for Region Syddanmark. Herudover varetager OUH også akut modtagelse på hovedfunktionsniveau Side 15 Intensivafsnit på niveau 3 Her skal det bemærkes, at Odense Universitetshospital står i den dobbelte situation, nemlig at blive både akutsygehus på hovedfunktionsniveau og traumecenter på højt specialiseret niveau. Dette fremgår ikke tydeligt af planen, bl.a. ses af tabel s. 15 vedrørende speciale repræsentation i model 5 og 6 på akut sygehuse, at OUH kun har intensivt afsnit på niveau 2. Det korrekte her er niveau 3. Det er betænkeligt at der intet steds i høringssvaret står at regionen har intensiv terapi på niveau 3 på det hospital, der er traumecenter. For anæstesiologien har det stor betydning for behovet af speciallæger, at de højt specialiserede funktioner beskrives sammen med akut beredskabet på hovedfunktionsniveau. Det drejer sig først og fremmest om vagtberedskaber for neuroanæstesi/intensiv terapi, thoraksanæstesi /intensivterapi, børneanæstesi og intensiv terapi på niveau 3. 2

3 Side 24 Sammedagssygehuse Herudover har dagkirurgien behov for anæstesi. Anæstesidækningen er ikke beskrevet. Side 32 Forslag til fremtidig præhospital indsats Interhospitale patienttransporter vil blive en stor opgave i den fremtidige sygehusstruktur, og bør beskrives indgående. I Forslag til sundhedsberedskabs- og præhospital overgangsplan i Region Syddanmark, november Pkt. 2.6 Interhospitale patientertransporter. Her defineres IHT som Transporten af liggende patienter fra et sygehus til et andet sker tidsmæssigt efter den egentlige præhospitale fase, men er præhospital i forhold til det endelige behandlingssted. Vedr. Det fremtidige behov for speciallæger, side I høringsforslaget er Del C: Vurdering af modeller (s. 38) vist en tabel, som angivelig er en foreløbig status-opgørelse af det nuværende forbrug af speciallæger til vagt, og det fremtidige behov for speciallæger i tilstedeværelsesvagt. Tabellen viser for 8 lægelige specialer, Ansatte af speciallæger i dag, Nuværende forbrug af speciallæger til vagt, og i de tre sidste kolonner, afhængig af model, Det fremtidige behov for speciallæger i tilstedeværelsesvagt, men uden klar angivelse af hvilke forudsætninger data bygger på. Der savnes oplysninger i bilagsmaterialet, som viser antal speciallæger, antal vagthold, vagttyper og belastningsgrad på de enkelte sygehusenheder. Det nuværende forbrug af speciallæger til vagt synes alene beregnet ud fra antallet af effektiv arbejdstimer i vagt i hele regionen og uden angivelse af antallet af vagthold. Ligesom det heller ikke er angivet, hvad en speciallæge sættes til i effektive arbejdstimer på årsbasis (1554 eller 1924 timer?). De tre kolonner vedr. fremtidigt behov for speciallæger kan der i hverken i den tilhørende tekst eller i bilagsmaterialet findes en oversigt over hvilke forudsætninger der danner basis for prognosen. Det fremgår desuden ikke om der er medregnet speciallægevagthold i tilstedeværelsesvagt på par-sygehusene? For anæstesiologien må rigtigheden af de anførte behov for speciallæger betvivles, især når man sammenligner med den konsekvensanalyse som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet for de seks kritiske specialer (Anæstesiologi, Ortopædkirurgi, Kirurgi, Intern medicin, Diagnostisk radiologi og Gynækologi og Obstetrik). Med hensyn til par-sygehusene må det konstateres, at der ikke findes yngre anæstesilæger på så højt et uddannelsesniveau, at de kan gå i tilstedeværelsesvagt på par-sygehusene. Introduktionslæger som netop har påbegyndt uddannelse i faget skal, når de endelig starter i vagt, superviseres af speciallæge i tilstedeværelsesvagt. (og uddannelsesrelevante aktiviteter vil være begrænsede på parsygehuse). 3

4 Den mest realistiske form for vagtdækning på par-sygehusene er en anæstesiologisk speciallæge i tilkaldevagt sammen med specialuddannet anæstesisygeplejersker i tilstedeværelsesvagt Side 38 Vagt kontra skiftehold Bemærkningen side 38 i Forslag til planlægningsgrundlag for akutberedskab i Region Syddanmark. Der vil også fremover blive stillet krav om høj effektivitet i sygehusdriften, og det vil derfor også være væsentligt, at akutsygehusene har en tilstrækkelig størrelse, således at arbejdsmængden i vagten, også om natten, svarer til, at en speciallæge er i tjeneste døgnet rundt Det er uklart hvad der er tænkt. Specialerådet er enig i at akutsygehuset skal dimensioneres, så der sker en optimal udnyttelse af vagtberedskabet. Det skal imidlertid understreges at der er tale om et beredskab. Det betyder at hvis speciallægen er fuldt beskæftiget i hele vagten er der ikke den nødvendige parathed til at behandle akutte hændelser straks og uden forsinkelse (f.eks. hastesektio, hjertestop og andre hyperakutte episoder). Omvendt vil det være ressourcespil at have speciallæger i vagt på afdelinger/sygehuse med lav aktivitet som f.eks. par-sygehuse som de er beskrevet i rapporten. Side 39 Obstetrik og pædiatri nærhed (samme matrikel) til en pædiatrisk afdeling er væsentligt, idet akut overflytning af syge nyfødte bør undgås Om det blive et krav fra SST er endnu ikke udmeldt, men afventer specialegennemgangen af obstetrik/gynækologi. Side 45 Forespørgsel om Er afstand et problem. I foråret 2007 fik fire specialeråd (Kardiologi, Kirurgi, Ortopædkirurgi, Gynækologi og Obstetrik) stillet ovennævnte spørgsmål af sundhedsdirektør Jens Elkjær. I det ortopædkirurgiske svar indgår også faglige betragtninger om multitraumatiserede patienter (bl. a. ABC- problemer) helt klart et Anæstesiologisk område, jf. specialegennemgangen, hvorfor det anæstesiologiske specialeråd bør inddrages i denne vurdering. Par-sygehuse. Intensiv afdelinger I rapporten er et par-sygehus beskrevet som et sygehus med 80 medicinske senge (med selekterede medicinske patienter) og 100 elektive ortopædkirurgiske senge. Et sådant par-sygehus vil have relativt få patienter med truende eller manifest organsvigt og deraf følgende behov for indlæggelse på intensiv afdeling. Dette er problematisk ud fra et dimensioneringssynspunkt, idet Sundhedsstyrelsen i den kommende specialebeskrivelse lægger op til, at en intensivafdeling skal have minimum 9-12 senge for at opnå de bedste behandlingsresultater og den optimale ressourceudnyttelse. Med de ovenfornævnte patientkategorier og patientantal vil behovet for intensiv behandlingspladser blive betydeligt mindre end de anførte 9-12 pladser. For at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal en intensiv afdeling desuden have døgndækkende 4

5 tilstedeværelsesvagt med speciallæger i anæstesiologi, hvilket næppe er realistisk som beskrevet ovenfor. Opgavefordelingen for modellerne med Svendborg, Vejle, Kolding, Sønderborg og Aabenraa som par-sygehuse er uafklaret på en række områder (skal der fortsat være gynækologi og obstetrik i Svendborg, hvorledes med kardiologi, onkologi og hæmatologi samt elektiv tarmkirurgi på Vejle Sygehus, hvis Kolding sygehus bliver akutsygehus). I det omfang den endelige opgavefordeling medfører, at der etableres elektive sygehuse af en sådan størrelse og med en sådan patientsammensætning at ovenstående minimumskrav vedrørende intensiv afdelinger kan opfyldes, vil det være hensigtmæssigt, at der på sådanne sygehuse etableres intensivafdelinger (niveau 1 eller niveau 2). Man må dog frygte, at modellen med akutsygehuse og par-sygehuse vil medføre sygehuse med højtspecialiserede funktioner og enten for små intensive afdelinger eller et meget stort behov for akutte transporter til akutsygehuset, hvilket vil belaste den elektive funktion og kræve øget døgnberedskab til transporter. Såvel for små intensive afdelinger som mange akutte transporter vil medføre dårlig kvalitet i patientbehandlingen og ineffektiv udnyttelse af ressourcerne. Selekterede medicinske patienter Evidensen for begrebet selekterede medicinske patienter forekommer sparsomt og vi tvivler på, om det a priori er muligt at sikre korrekt visitation til par-sygehuset. Det er vores erfaring, at f.eks. den store gruppe af KOL patienter jævnligt har et uforudset behov for intensiv terapi. Det forudses derfor, at en betydelig del af de selekterede medicinske patienter vil have behov for efterfølgende flytning til akutsygehuset med deraf følgende øget ressourceforbrug og ringere patientforløb. Således har et visitationsstudie på medicinsk afdeling, Kolding Sygehus vist, at mellem 19 og 41% af de patienter, som ville blive visiteret til et par-sygehus, inden for de første 48 timers indlæggelse ville have behov for akutsygehusets ydelser og dermed transport til akutsygehuset. Rekruttering og faglighed Det må forudses, at der i adskillige år fortsat vil være mangel på kvalificerede læger og sygeplejersker i det anæstesiologiske speciale. Hvis vi skal kunne tiltrække dygtige medarbejdere, må fagligheden være i højsædet, også strukturelt. Ved at opretholde de mange matrikler i regionen, er det meget vanskeligt at sikre fagligheden, hvilket kan medføre, at de dygtigste vælger at bosætte sig andre steder. Med en opsplitning på mange matrikler er det svært at planlægge undervisning, kvalitetsudvikling med deltagelse af mange fagpersoner, møder i MED-udvalg mm., uden at det går ud over produktiviteten, når medarbejderne skal transportere sig fra sted til sted. Ligeledes vil der opstå mange små, geografisk opdelte områder, hvor man også i hverdagens arbejde er alene og derfor ikke får faglig sparring. Dette er i dag et stort problem på flere af regionens sygehuse, og de fremlagte modeller synes ikke at gøre dette bedre. 5

6 Sammenfatning. Uanset hvilken model man måtte vælge for den fremtidige sygehusstruktur i Region Syddanmark finder det anæstesiologiske specialeråd således, at der er væsentlige forhold, som vi kan se, ikke er velbeskrevne i den aktuelle rapport, og som bør overvejes for at sikre kvalitet i behandlingen af de fremtidige patienter. På vegne af Specialerådet i Anæstesiologi Region Syddanmark Henrik Jordening Klinikchef SVS Formand