Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget Mødedato: Tirsdag den 07. februar 2017 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:47 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Jens Bertram (C) Duygu A. Ngotho (A) Bente Borg Donkin (F) Gitte Kondrup (A) Michael Mathiesen (C) Lisbeth Læssøe (C) Deltagere: Fraværende: Michael Mathiesen CFJO, Højvangen 11, Espergærde Rundvisning på Center for Job og Oplevelse v/ Karsten Grubert kl til forud for udvalgets møde. Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Drøftelse om ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar Beslutningssag: Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Beslutningssag: Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter som sundhedsfagligt knudepunkt Orienteringssag: Fremskudt borgernær indsats Beslutningssag: Ekstra kriterium for 25 % bolig Orienteringssag: Flere hjemløse finder bolig Orienteringssag: Kommende sager i Socialudvalget Meddelelser/Eventuelt...25 Bilagsliste...26

2 Socialudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28336 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Der var afbud fra Michael Mathiesen. Der var ikke mødt stedfortræder. Dagsordenen godkendt.

3 Socialudvalget Mødedato Side Drøftelse om ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2018 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/189 Socialudvalget 1: Visionsmål 2: Uddrag af nugældende styrelsesvedtægt Indledning På Byrådets strategiseminar den 20. april skal Byrådet med udgangspunkt i den gældende styrelsesvedtægt bl.a. drøfte eventuelle forslag til ændringer eller justeringer i en kommende styrelsesvedtægt gældende fra 1. januar 2018 for Helsingør Byråd. Til brug for administrationens forberedelse af dette punkt til seminaret anmodes alle de stående udvalg derfor om at drøfte og afgive eventuelle forslag til ændringer eller justeringer til en kommende styrelsesvedtægt. Områdeleder Vivi Moseholm, Center for Erhverv, Politik og Organisation deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Styrelsesvedtægten. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Udvalget kan i forbindelse med drøftelsen eventuelt vælge at tage udgangspunkt i følgende inspirationsspørgsmål: 1. De vedtagne visionsmål er vedlagt sagen. Understøtter den nuværende udvalgsstruktur den opstillede vision og vedtagne visionsmål? Kunne en anden fordeling eller sammensætning af sagsområder være med til at understøtte visionsmålene yderligere? 2. Helsingør Kommune er udpeget til at deltage i et frikommunenetværk med overskriften: En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Motivationen var bl.a. beskrevet som: Under dette tema arbejdes med 3 målgrupper; unge, familier og voksne. Inden for hver målgruppe vil der blive udviklet en række specifikke forsøg, og fælles for forsøgene er, at de handler om at give kommunerne bedre muligheder for at tilrettelægge sammenhængende borgerforløb på tværs af myndighedsområder. Formålet er at afprøve nye veje til at sikre bedre kvalitet i indsatserne, så borgerne hurtigere og mere effektivt støttes til en bedre anvendelse af egne ressourcer. Endvidere har budgetforligspartierne ønsket, at indsatsen overfor sårbare unge skal styrkes, og at borgerne via et sammenhængende borgerforløb skal opleve bedre kvalitet og effekt af den hjælp, de får, når de møder kommunen. Der skal fokus på at få flere unge i alderen år i uddannelse og job, ligesom indsatsen overfor unge i alderen fra 15-17, der ikke har tilstrækkelige kvalifikationer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, skal styrkes. I denne sammenhæng ses det som et afgørende

4 Socialudvalget Mødedato Side 4 fundament, at de unge trives i deres dagligdag. Dvs. at der også er fokus på håndtering af problemer og udfordringer med f.eks. familie og venner herunder misbrugsproblemer og begyndende kriminelle løbebaner. Skal ovennævnte forhold og overvejelser eventuelt have betydning i forhold til fordelingen af visse sagsområder mellem udvalgene? Hvilke sagsområder skal i givet fald samles i et udvalg, der skal have fokus på de indsatser, der indgår i det samlende borgerforløb? Skal relevante opgaver fra Socialudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget eventuelt ses i sammenhæng med beskæftigelsesområdet? I givet fald: Hvilke nye snit skal lægges mellem sagsområderne - skal det f.eks. være en aldersmæssig skillelinje mellem udvalgenes sagsområder for så vidt angår børn med særlige behov? 3. Skal medborgerskabspolitikken og den koordinerende indsats eventuelt ses i tættere sammenhæng med arbejdet med det civile engagement samt frivillighed og derfor måske flyttes fra Økonomiudvalget til Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget? 4. Sundhedsområdet er i dag delt mellem 2 udvalg den borgerrettede indsats er placeret i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, og den patientrettede indsats er placeret i Socialudvalget. Er der evt. bemærkninger til det? 5. Er der øvrige overvejelser, input eller forslag, der skal inddrages? Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke p.t. afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Sagen giver ikke p.t. anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udvalget afgiver eventuelle input og forslag, der kan indgå i et administrativt oplæg om styrelsesvedtægten til strategiseminaret Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Fraværende: Michael Mathiesen. Drøftet.

5 Socialudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/4004 Socialudvalget Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen - høringssvar.pdf Indledning Flere og mere komplekse sundhedsopgaver håndteres i dag i det nære sundhedsvæsen frem for på hospitalerne. Det er en omstilling vi vil være på forkant med. Helsingør Kommune vil derfor bevidst og proaktivt planlægge den udvikling, der skal til, for at opbygge et stærk, nært sundhedsvæsen. Der er brug for en fælles retning, som både ledere, medarbejdere og borgere i kommunen kender såvel som samarbejdspartnere i det øvrige sundhedsvæsen. Som opfølgning på temadrøftelse om det nære sundhedsvæsen i Socialudvalget i august 2016, har Center for Sundhed og Omsorg beskrevet en række strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Målsætningerne er udarbejdet gennem et samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg, Center for Særlig Social Indsats, Center for Børn, Unge og Familier, Center for Job og Uddannelse og repræsentanter fra almen praksis. Med dette punkt fremsendes målsætningerne til Socialudvalget med henblik på godkendelse. Konsulent Frederikke Storm, Center for Sundhed og Omsorg deltager under punktet. Retsgrundlag Sundhedsloven Sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Herunder de fire politiske visioner om: 1) aktivt og inddragende samarbejde med borgerne, 2) nye og bedre samarbejdsformer, 3) lighed i sundhed og 4) sammenhæng og kvalitet. Relation til vision og tværgående politikker Målsætningerne for det nære sundhedsvæsen understøtter kommunens vision om størst mulig livskvalitet for borgerne. Herunder bidrager målsætningerne til visionsmål: Tidlig indsats og Et levende sted. Tværgående politikker: Den kommende sundhedspolitik lev godt og længe Helsingør Kommunes politik for et værdigt ældreliv (2016) Sagsfremstilling 1. Hvorfor målsætninger for det nære sundhedsvæsen? På Socialudvalgets møde 16. august 2016 (punkt 8) indgik en temadrøftelse om det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Center for Sundhed og Omsorg præsenterede her en række gearskifte, som kendetegner den udvikling, vi ser for os er nødvendige i det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Som opfølgning på temadrøftelsen, præsenteres

6 Socialudvalget Mødedato Side 6 Socialudvalget nu for de mest centrale målsætninger for det nære sundhedsvæsen (bilag 1). Målsætningerne er udarbejdet gennem en workshoprække med repræsentanter fra SO, SSI og de praktiserende læger. Derudover er Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Job og Uddannelse inddraget for at sikre et bredere perspektiv. Formålet med dette arbejde er, at skabe en fælles ramme for, hvilken vej vi skal gå, når vi ser på udfordringerne i dag og fremadrettet. Det kræver klare målsætninger, der beskriver, hvad man som borger kan forvente sig af det nære sundhedsvæsen, at medarbejdere ved hvad der er i fokus, og hvad man som leder skal lede hen imod. Målsætningerne er også med til at tydeliggøre over for samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet, hvad vi kan løfte i det nære og hvad der kendetegner måden, vi gør det på i Helsingør Kommune. Målet er, at Helsingør Kommune i 2021 står med et både fagligt og økonomisk bæredygtigt nært sundhedsvæsen, der er klar til at realisere de visioner og synergieffekter, der er fundamentet for det fælles sundhedshus med regionen. Målsætningerne for det nære sundhedsvæsen udstikker de mest centrale faglige ambitioner frem mod Det vil efterfølgende være nødvendigt med handleplaner for, hvilke konkrete indsatser, der skal prioriteres for at indfri ambitionerne. 2. Fire strategiske målsætninger Dokumentet er bygget op om fire målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Under hver af disse målsætninger, er en række mere konkrete pejlemærker beskrevet. Pejlemærkerne fremhæver også eksempler på nuværende tiltag og mulige kommende tiltag, som bidrager til at indfri målsætningerne. Endeligt giver dokumentet et bud på, hvilke grundlæggende forudsætninger, der skal til, for at understøtte målsætningerne. De fire målsætninger er: 2.1. Vi sætter tidligt ind hele livet Det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune har en målsætning om at sætte tidligt ind hele livet. At sætte tidligt ind handler om at være opmærksom på tidlige tegn på helbredsmæssige problemer eller mistrivsel hos borgere i alle aldre, og om altid at handle tidligst muligt. Dette giver mulighed for at sætte ind med en mindre indsats, der enten kan udskyde eller forhindre en større og mere udgiftstung indsats. Vi har herunder fokus på tidlige indsatser for borgere med størst behov. Dvs. borgere som vurderes at have særlig stor gavn af sundhedstilbud, og som ikke nødvendigvis selv opsøger egen læge eller kommune. Her kræver det, at vi er mere opsøgende og proaktive end vi er i dag, ved at møde borgerne der, hvor de færdes. Vi vil styrke en fælles praksis for tidlige tegn på mistrivsel. Ambitionen er, at aktører på tværs af det nære sundhedsvæsen indgår i et styrket og forpligtende samarbejde, og bliver et fælles team omkring borgeren med en fælles plan. Og at vi er åbne omkring dette i samarbejdet med borgeren. Det kræver, at vi styrker kommunikationen mellem kommunes fagområder og med de praktiserende læger, og at vi systematisk sætter tidligt ind ud fra en fælles procedure, når vi bliver opmærksomme på borgere, der mistrives Det nære sundhedsvæsen har altid åbent og hænger sammen Vi er klar døgnet rundt. Det betyder, at der er kapacitet og de rette kompetencer til at levere den nødvendige indsats inden for kort tid, når der er behov for det. Fx skal alle borgeres hjemtagelse fra hospitalet være velforberedt og koordineret og møde borgerens

7 Socialudvalget Mødedato Side 7 egne behov for at komme godt hjem. Det vil forventeligt give større tryghed i sektorovergange og nedsætte risiko for genindlæggelse. Kommunens samarbejde med hospitaler og almen praksis er helt afgørende for sammenhængen i det nære sundhedsvæsen. Borgerne skal opleve en koordineret indsats med færre mærkbare overgange gennem et forløb. Fælles planlægning og ansvar på tvær af sektorer skal være med at til sikre dette. Det kræver nye og mere forpligtende samarbejdsformer, som vi er klar til at udforske. Det kan fx være gennem fælles ledelse og fælles økonomi på udvalgte borgerforløb Forløb tilrettelægges ud fra princippet; intet om borger, uden borger Systematisk inddragelse af borgere i beslutninger om og planlægning af forløb skaber bedre kvalitet og større tilfredshed hos borgere. Og borgerinddragelse i det nære sundhedsvæsen kræver ikke nødvendigvis yderligere økonomiske ressourcer, men medvirker snarere til at ressourcerne kan bruges mere effektivt. I Helsingør Kommunes nære sundhedsvæsen vil vi arbejde målrettet med at princippet intet om borger, uden borger bliver et fælles værdimæssigt gearskifte, der har borgeren som en aktiv del af løsningen. Digitalisering og velfærdsteknologi rummer muligheder for både større medansvar og fleksibilitet for den enkelte borger og gør det muligt, at levere ydelser mere omkostningseffektivt. Fx gennem løsninger, hvor borgeren selv bidrager med data og information om eget helbred og løbende vurderer eget behov for sundhedsfaglig kontakt. Det nære sundhedsvæsen vil afprøve digitale muligheder, der hjælper med at levere ydelser på borgerens præmisser Vi måler og forbedrer løbende vores kvalitet Vi vil gå fra, at kvalitet er noget vi har en fornemmelse af, til at vi kender vores kvalitet og vi ved, hvor vi skal forbedre os. Fælles kvalitetsmål på tværs af borgerforløb skal give os mulighed for at sammenligne kvaliteten på tværs, dele viden og lære af hinanden. Kvalitet handler ikke mindst om at have fokus på de resultater, der har betydning for borgerne. Borgerne skal derfor inddrages i det løbende kvalitetsarbejde. Det handler også om, at vi i højere grad skal have fokus på, at styre efter effekt for borgerne. Det kræver, at vi mere systematisk indhenter viden om, hvilken effekt et givet forløb skaber hos borgeren. Når vi skal udvikle kvaliteten af det nære sundhedsvæsen, er der derfor brug for feedback fra borgerne om netop dette. Det kræver, at personalet følger op med borgerne efter endt forløb. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune er sendt til høring i Ældrerådet. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at Socialudvalget godkender Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune

8 Socialudvalget Mødedato Side 8 2. at Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune sendes i høring i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Fraværende: Michael Mathiesen. Indstillingerne godkendt. Socialudvalget ønsker særligt at Børne- og Uddannelsesudvalget tager stilling til om børneområdet er tilstrækkelig dækket ind af de målsætninger og pejlemærker, som er opstillet. Målsætningerne sendes også i høring i Udsatterådet.

9 Socialudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter som sundhedsfagligt knudepunkt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/1698 Socialudvalget Ældrerådets høringssvar - HRT som sundhedsfaglig knudepunkt Indledning Den 8. november 2016 blev Socialudvalget præsenteret for resultatet af en analyse af Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT), som Muusmann har udarbejdet i perioden august oktober Analysen har to spor: 1. Intern arbejdstilrettelæggelse på HRT med fokus på borgernes vej gennem HRT, tværfaglighed, organisering, målstyring, økonomi- og kapacitetsstyring på HRT. 2. Snitflader mellem HRT og andre relevante enheder i Helsingør Kommune og mellem HRT og øvrige parter uden for kommunen. Formålet med analysen på HRT er: at sikre høj kvalitet for borgerne, sammenhæng i borgernes forløb samt økonomisk bæredygtighed - i et fremadrettet perspektiv. Center for Sundhed og Omsorg har også forelagt og drøftet analysens resultater i MEDorganisationen, Ældrerådet, Handicaprådet og Kommunalt Lægeligt Udvalgt. Center for Sundhed og Omsorg fremlægger i denne sag et forslag til en overordnet implementeringsplan for det videre arbejde med analysens resultater. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Analysen på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT) er et led i udviklingen af det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Analysen understøtter kommunens visionsmål om tidlig indsats og har sammenhæng både til kommunens Sundhedspolitik og Politik for et Værdigt Ældreliv. Sagsfremstilling Muusmanns analyse af HRT omfatter mange forskellige anbefalinger på mange forskellige niveauer. Center for Sundhed og Omsorg vurderer, at der skal arbejdes videre med en stor del af disse anbefalinger. Implementeringsplanen indeholder de overordnede tematikker, som der skal findes nye veje for både internt på HRT og i samarbejdet med andre enheder og parter. Der er både lavthængende frugter og mere langstrakte indsatser frem mod 2021, hvor HRT bliver en del af det nye sundhedshus. Forslag til overordnet implementeringsplan Nr. Anbefaling Implementeringsperiode 1 Kerneopgave og rehabiliterende tilgang Formulering af en fælles kerneopgave for HRT som et Vedvarende indsats i hele

10 Socialudvalget Mødedato Side 10 sundhedsfagligt knudepunkt i kommunen samt styrkelse af den rehabiliterende tilgang som rød tråd i arbejdet omkring borgerne på HRT. Den rehabiliterende tilgang betyder, at den enkelte borgers fysiske, psykiske og sociale funktionsevne styrkes gennem en tværfaglig og målrettet indsats med henblik på, at borgeren opnår så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt. 2 Borgerforløb på de midlertidige pladser Udarbejdelse af en tværfaglig borgerforløbsbeskrivelse på HRT med fokus på de elementer, som alle borgerforløb skal indeholde fx skal der fra starten af alle borgerforløb sættes mål for indsatsen ift. en afgrænset tidsramme. Der udvikles endvidere målgruppe-/diagnosespecifikke forløbsbeskrivel-ser. På den baggrund vil der ske en tilpasning af HRT s arbejdsgangsbeskrivelser ud fra et tværfagligt perspektiv. 3 Ledelsesstruktur og teamstruktur Implementering af ny tværfaglig ledelsesstruktur på HRT med et mindre ledelsesspænd for den enkelte leder. Heraf vil bl.a. følge en indførelse af teamstruktur, struktur for tværgående koordinering og ny mødestruktur for medarbejderne på HRT. 4 Fysiske forhold Tilpasning af fysiske forhold på HRT, som både skal smidiggøre arbejdsgange og understøtte en fælles identitet på HRT fx skiltning, uniformer, hjemmeside, indkøb af mobiltelefoner. 5 Kompetenceudviklingsplan Udarbejdelse af en kompetenceudviklingsplan på HRT, herunder identifikation af kritiske kompetencer. Punktet har endvidere relation til de nationale tiltag omkring udvikling af kompetencer i kommunale akutfunktioner. 6 Budgetmodel og ledelsesinformation Konsolidering af HRT s nuværende budgetmodel samt udvikling af ledelsesinformation til økonomistyring, aktivitetsstyring og effektmåling på HRT. 7 Samarbejde mellem HRT, Center for Job og Uddannelse samt Center for Særlig Social Indsats Styrkelse af samarbejdet om borgere, der går på tværs af kommunens centre - ud fra anbefalingerne om en fælles rehabiliterende tilgang, mere og tidligere koordinering, datadeling med borgeres samtykke, et koordinationsforum til sager om særligt komplekse borgere samt evt. samarbejde om sundhedsopgaver der i dag varetages af ekstern leverandør. Herudover vil styrkelsen af samarbejdet mellem kommunens centre indgå i kommunens samlede indsats om Sammenhængende Borgerforløb. 8 Samarbejde på tværs om specifikke borgergrupper Der skal ske en vurdering af mulighederne i at tilrettelægge samarbejdet anderledes omkring specifikke borgergrupper. Det kan både være på tværs af kommunens centre og på tværs af kommuner. Hensigten er at kunne give en mere systematisk og målrettet indsats til disse afgrænsede borgergrupper. Analysen anbefaler fx fokus på: hjerneskadeområdet, borgere med psykiske problemer/misbrug/hjemløshed samt yngre demente/alkohol-demente implementeringsperioden Udviklingsarbejdet foregår i 1. halvår 2017, mens implementeringen vil vare indtil udgangen af kvartal halvår 2017 Planen udarbejdes i 2. halvår Implementeringen vil foregå frem til Indledende drøftelser på tværs af kommunes centre starter op i 1. halvår Implementering vil foregå i 2. halvår Intern analyse af hjerneskadeområdet forventes forelagt SU i marts Mulige indsatser ift. øvrige borgergrupper afdækkes i 2018.

11 Socialudvalget Mødedato Side 11 9 Lægetilknytning Lægeekspertisen på hospitaler og hos praktiserende læger skal være mere tilgængelig for HRT s personale, og samarbejdet skal foregå mere systematisk. Indsatsen indgår i projektet Tværsektoriel Stuegang, som kommunen har fået satspuljemidler til sammen med regionen og 7 andre kommuner. 10 Hjælpemidler Tilgængeligheden af hjælpemidler skal styrkes både for borgere på HRT og borgere tilknyttet andre enheder. Der skal endvidere ses på kommunens nuværende organisering af hjælpemiddelområdet både internt i kommunen og ift. Hjælpemiddelcentralen. Den nuværende aftale med Nordsjællands Brandvæsen skal tilpasses, så den peger frem mod åbning af sundhedshuset, hvor der vil være mulighed for nye løsninger ift. hjælpemidler. Tværsektoriel stuegang forventes opstartet i maj Projektet varer indtil udgangen af 2019 I 2017 arbejdes der på at indgå ny aftale med Nordsjællands Brandvæsen. Selve indsatsen omkring hjælpemidler vil strække sig frem til Implementeringsplanen starter således med at lægge et fælles fundament for den udvikling, som skal gennemføres intern på HRT og i relation til andre enheder og parter. Her anbefaler Center for Sundhed og Omsorg at følge analyserapportens anbefaling om at understøtte en videre udvikling af HRT som et sundhedsfagligt knudepunkt i kommunen. HRT som sundhedsfaglig knudepunkt sætter en ambition ift. den fremtidige tilrettelæggelse af de ydelser, der skal leveres på HRT og samarbejdet med andre centre i kommunen. Den rehabiliterende tilgang vil også være en del af fundamentet for HRT s udvikling, som både vil række ind i organisering, kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse. Potentialet i den rehabiliterende tilgang kan ikke alene opnås internt på HRT der skal være en fælles tilgang til borgernes situation både på tværs i kommunen og ift. eksterne parter. Ledelse og organisering er valgt som et fokusområde i starten af implementeringen for at sikre, at der er en struktur omkring personalet, der understøtter HRT s udviklingsproces. Borgerforløb står også først for, da det faglige arbejde omkring borgerne er HRT s eksistensberettigelse og det fokusområde, som medarbejderne brænder for og særligt kan finde fællesskab omkring i udviklingsprocessen. Endelig er ændringer af nogle udvalgte fysiske forhold også valgt i første fase, da det er lavthængende frugter, der har stor praktisk og symbolsk værdi i udviklingsprocessen. I løbet af 2017 arbejdes der med at implementere den eksisterende økonomimodel på HRT i bund. Der sigtes mod, at regnskabet for 2017 vil give et retvisende billede på, hvordan budgettet for HRT passer sammen med aktivitetsniveauet og kapaciteten på HRT. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Hvis nogen af indsatserne i implementeringsplanen kræver yderligere budgettilførsel eller har afledte effektiviseringspotentialer, så vil det blive forelagt politisk i særskilte sager eller i forbindelse med den årlige budgetproces i kommunen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Der er stor opbakning til implementeringsplanen i A-MED på HRT. Medarbejderne ser frem til de nye tiltag og vil gerne deltage aktivt i implementeringen.

12 Socialudvalget Mødedato Side 12 Center for Særlig Social Indsats og Center for Job og Uddannelse har også udtrykt deres opbakning til planen. Ældrerådets høringssvar er vedlagt. Handicaprådet orienteres den 20. februar Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at ambitionen for Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter er, at det skal være et sundhedsfagligt knudepunkt i Helsingør Kommune frem mod etableringen af Sundhedshuset i at den overordnede implementeringsplan for HRT-analysens resultater godkendes som ramme for det videre arbejde med udviklingen af HRT som et sundhedsfagligt knudepunkt i kommunen. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Fraværende: Michael Mathiesen. Indstillingerne godkendt.

13 Socialudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Fremskudt borgernær indsats Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/1686 Socialudvalget Indledning Center for Borgerservice, IT og Digitalisering har siden den 1. februar 2016 kørt projektet fremskudt indsats, som blev bevilliget som en del af budgetaftalen for Fremskudt indsats går ud på at gøre en tidligere indsats for de borgere, der er i risiko for effektive udsættelser af deres boliger pga. manglende betaling af husleje eller overtrædelse af husordenen osv. Sagen her er en overordnet evaluering efter første år med projektet, som har skabt flotte resultater. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Projektet peger op mod visionsmålet tidlig indsats. Sagsfremstilling 1. Antal sager i 2016 Der har i løbet af 2016 været 141 sager, hvor borgeren har været i risiko for at blive udsat af sin bolig. 92 af de 141 sager var med meddelelse om effektiv udsættelse og 66 sager nåede fogedretten. 2. Metode Projektmedarbejderen har været i kontakt med stort set alle 141 borgere og har rådgivet i større eller mindre grad. Der er løbende blevet fulgt op på alle de indgåede aftaler, og dermed har medarbejderen kunne støtte borgerne i at holde deres aftaler i forhold til boligselskaber, bank mv. Projektmedarbejderen har i høj grad koordineret mellem de relevante centre og har haft tæt dialog med boligselskaberne. Den store grad af samarbejde og viden på tværs har haft en positiv effekt på årsresultatet. 3. Borgergruppens sammensætning De 141 sager har en bred fordeling i forhold til forsørgelse. Overraskende har det vist sig, at størstedelen af de udsættelsestruede borgere, var borgere i ordinært arbejde (39 %). De udsættelsestruede borgere i ordinært arbejde havde dog fortrinsvis lave lønninger og lav tilknytning til arbejdsmarkedet (dvs. har ofte skiftet job). Det, man kan sige samlet omkring de udsættelsestruede personer og familier, opsummeres her i punktform: Lejebolig/huslejerestance Enlige m/k Lavt uddannelsesniveau Svag tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis overhovedet

14 Socialudvalget Mødedato Side 14 Manglende økonomisk overblik Ringe løntilvækst Oparbejder gæld for at opretholde en levestandard Indkomsttyperne fordeler sig således Kontanthjælp/uddannelseshjælp 29 % SU 3 % A-kasse 6 % Pension 5 % Løn 39 % Løn og kontanthjælp (par) 2 % Fleksjob 4 % Selvstændig 5 % Ingen indkomst 2 % 4. Antallet af effektive udsættelser Antallet af udsættelser for 2016 beskriver selvstændigt, at indsatsen har været en succes. Antallet af udsættelser er faldet med 83 % siden udsættelser 54 udsættelser 9 udsættelser Af de 9 udsættelser i 2016 fordeler sagerne sig således: 3 borgere var udsat inden projektet startede den 1. februar. Borgerne har ikke reageret på de normbreve, som Helsingør Kommune tidligere fremsendte. Ved et opslag på samtlige tre borgere, kan det konstateres, at ingen af dem er hjemløse i dag. Alle har en ny bolig. 3 fastholdelsessager fra boligselskaberne, hvor der ikke var forhandlingsmuligheder. 3 sager, hvor lejligheden fremstod fraflyttet, da fogeden kom ind. Bemærk, at ingen af de udsatte borgere har været børnefamilier eller borgere ramt af kontanthjælpsloftet. Af de ni udsættelsessager fordeler indtægtsgrundlag sig således: 6 kontanthjælpsmodtagere 2 lønmodtagere 1 flygtning Center for Borgerservice, IT og Digitalisering stod i november og december 2016 i spidsen for tre dialogmøder i KL, hvor 45 andre kommuner deltog for at høre om Helsingør Kommunes flotte resultater, og hvordan Helsingør Kommune har opnået dem. 5. Foreløbig konklusion Der er ingen facitliste ift. borgere, som er udsættelsestruede. Samlende kan man dog konkludere, at situationen oftest har været undervejs længere end blot den manglende betaling af husleje. Handle- og løsningsmuligheder er en konkret vurdering og individuel indsats i hver enkelt sag. Med eksempelvis lavt uddannelsesniveau, svag tilknytning til arbejdsmarkedet, løn/indkomststagnation og oparbejdelse af gæld for at opretholde levestandard er det et spørgsmål om tid, førend leveomkostninger overstiger indtægter, hvorved borger i princippet er udsættelsestruet. De 141 sager, hvor borgerne har været i risiko for at blive udsat, har overraskende vist, at

15 Socialudvalget Mødedato Side 15 et flertal af denne gruppe er borgere, der er lønmodtagere. Andelen af lønmodtagere er dog i stor grad præget af en lav indkomst. På trods af, at lønmodtagerne repræsenterer den største gruppe i antallet af udsættelsestruede borgere, klarer de dog sig igennem forløbet markant bedre end de borgere, der er på kontanthjælp. 6 ud af 9 udsatte borgere har været på kontanthjælp. Det er ikke borgere, der har været ramt af kontanthjælpsloftet, men borgere der er havnet i en anden personlig situation, hvor de ikke har prioriteret at betale huslejen. Projektet skal først evalueres ved udgangen af 2017, men det kan konstateres, at Helsingør Kommune tidligere har brugt for mange ressourcer på at løse udfordringer med midler, som ikke har haft effekt. Den gamle procedure med at skrive breve til udsættelsestruede borgere fungerer ikke optimalt. Borgerne er pressede og ønsker ikke kommunens indblanding i hvert fald ikke før det er for sent. Med en optimering af de eksisterende ressourcer har Helsingør Kommune brugt flere ressourcer på borgerkontakt på en tidlig og forebyggende indsats frem for at skulle bruge mange ressourcer på borgeren/familien og børnene, når udsættelsen er pågået. De tydelige resultater beviser, at det giver mening at yde en ekstra håndholdt indsats, når en sag dukker op. Det kræver helhedsvurderinger og helhedsorienteret samarbejde på tværs af Helsingør Kommunes centre hver gang - på alle relevante snitflader samt et godt samarbejde med eksterne interessenter, herunder særligt det stærke samarbejde med boligselskaberne. Vigtigst af alt er dog inddragelsen af borgeren i processen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Fraværende: Michael Mathiesen. Orientering foretaget.

16 Socialudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Ekstra kriterium for 25 % bolig Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/27205 Socialudvalget Indledning Socialudvalget behandlede på mødet den 1. december 2016 beslutningssag om særlige hensyn for børnefamilier i forhold til fleksibel udlejning og anvisning af 25 % boliger. Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti havde stillet følgende forslag: At husvilde forsørgere med børn under 18 år kan komme i betragtning til en 25 % bolig anvist af Helsingør Kommune. Socialudvalget drøftede sagen, og forslaget blev præciseret, så det lyder: Alle forsørgere med hjemmeboende barn/børn under 18 år, der er blevet udsat af deres lejlighed, kan tilbydes 25 %-bolig. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering blev bedt om at undersøge og bearbejde forslaget yderligere og fremstiller i denne sag argumenter for, hvorfor Socialudvalget anbefales ikke at udvide kriterierne med ovenstående mulighed. Retsgrundlag Almenboliglovens 59 Socialudvalget har tidligere besluttet nuværende kriterier: 1. Flygtninge omfattet af integrationsloven 2. Borgere, der udskrives fra krisecenter 3. Borgere, der udsluses fra herberg, bofællesskaber, fængsel og lignende foranstaltninger 4. Misbrugere i døgnbehandling, som efter færdigbehandling anses for at have gavn af egen bolig 5. Børnefamilier med særlige behov pga. børnenes handicap 6. Borgere, som har brug for en mindre og billigere bolig på grund af nylig opstået social begivenhed (f.eks. arbejdsløshed, men ikke samlivsophør), og som er i fare for effektiv udsættelse 7. Unge mellem 18 og 25 år, der udskrives fra institution eller familiepleje 8. Borgere med fysisk handicap med hjemmeboende børn, der har behov for en egnet bolig grundet betydelig nedsat mobilitet og som benytter kommunalt bevilligede hjælpemidler 9. Borgere med fysisk handicap med behov for bolig med særlig indretning grundet hjælpemidler eller BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance), og som ikke matcher et ældreboligkompleks 10. Borgere med fysisk handicap, som bor i bolig, hvor der er et nødvendigt behov for boligindretning efter Servicelovens 116, som er omfattende og bekosteligt, og hvor en flytning til anden mere egnet bolig ville være mere hensigtsmæssig. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionsmålet om tidlig indsats. Sagsfremstilling

17 Socialudvalget 1. Ekstra 25 %-kriterium Mødedato Side 17 Center for Borgerservice, IT og Digitalisering vurderer, at det ikke er muligt at udarbejde et kriterium, som omfatter hele ovenstående målgruppe. Hvis der vedtages et kriterium, der skal gælde alle børnefamilier, vil der opstå for mange undtagelser, hvor borgerne alligevel ikke kan få en bolig, som det foreslåede kriterium foreskriver. Man må formode, at der er en årsag til, at de er udsat. Dette kan betyde, at det foreslåede kriterium kan skabe forventninger hos borgeren, som ikke kan indfries, og det vil ikke være god forvaltningsskik. Eksempler, hvor Helsingør Kommune ikke ville kunne efterleve et sådant kriterium, kunne være: Boligselskab fastholder den effektive udsættelse pga. mislighold. Gæld til boligselskaberne eks. hvis effektivt udsat tidligere fra bolig, hvilket medfører at boligselskaberne ikke tager lejerne ind igen, før tidligere regning er betalt. Kriminalitet i boligselskabets regi. Borgere, der bevidst spekulerer i at undlade at betale for at få en anden bolig, eksempelvis hvis de er utilfredse med eksisterende bolig og endnu ikke kan flytte internt mv. Nabostridigheder (larm). Manglende tilskud til indskud (pga. lovgivningen). Ud over ovenstående eksempler, finder administrationen, at der er risiko for at ovenstående kriterier kan skabe incitamentsstruktur for, at flere borgere vil undlade at betale. Derudover bør udvalget være opmærksom på, at der er et begrænset antal billige boliger. 2. Alternative muligheder Helsingør Kommune og boligselskaberne er opmærksomme på, at forskellige lovgivninger kan give økonomiske udfordringer for børnefamilierne, samt at der er børnefamilier, der er i høj risiko for at blive udsat af deres bolig, fordi de ikke har råd til at betale huslejen. Boligselskaberne og de respektive centre forsøger hver især og i fællesskab at sikre, at færrest mulige børnefamilier bliver udsat. Hvis en lejer/børnefamilie ikke har råd til at betale huslejen, understøtter kommunen og boligselskaberne ved at hjælpe med at afdække følgende: Modtages der boligstøtte på lejemålet? Kan lejer flytte internt i boligorganisationen? (Det kræver, at de har boet der i mere end 2 år.) Kan lejer bytte sin bolig til en anden boligorganisation? (Det kræver også, at de har boet der i mere end 2 år.) Hurtig opskrivning i et bredt antal boligselskaber Hvis lejer ender med en udsættelse, så varskos Familierådgivningen, når der er børn i familien. Familierådgivningen afdækker forældrenes mulighed for selv at skaffe ny bolig. Til orientering kan nævnes, at projektet om fremskudt indsats har betydet, at der ikke er udsat børnefamilier i 2016! Helsingør Kommune vurderer dog, at der vil komme børnefamilier, der udsættes af én eller anden årsag, eks. har fremskudt indsats i 2016 arbejdet med en børnefamilie, der flere gange ikke har betalt huslejen og gentagne gange har fået enkeltydelser. Begge forældre er i arbejde, og de sidder relativt billigt i husleje, så det er ikke den manglende indtjening, der gør, at de er i risiko for at blive udsat. Familien vil ikke samarbejde om, hvad der ligger til grund for de mange betalingsmisligholdelser. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering anbefaler, at centrene i samarbejde ser på, hvorvidt det er muligt at det er muligt at sikre en ny bolig til disse børnefamilier. Hvis der er

18 Socialudvalget Mødedato Side 18 tale om en social begivenhed, og hvis en passende bolig foreligger, har Socialudvalget givet Center for Borgerservice, IT og Digitalisering mulighed for at dispensere ift. de vedtagne kriterier. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at udvalget beslutter at fortsætte med Helsingør Kommunes nuværende kriterier for 25 % bolig og fortsat anvender Socialudvalgets dispensationsmulighed i de sager, hvor det kan lade sig gøre praktisk og lovgivningsmæssigt. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Lisbeth Læssøe Fraværende: Michael Mathiesen og Lisbeth Læssøe. Drøftet. Sagen genoptages på mødet den 14. marts 2017.

19 Socialudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Flere hjemløse finder bolig Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/1995 Socialudvalget Indledning I 2016 har Helsingør Kommune deltaget i Hjemløsestrategien og har haft gode resultater med at hjælpe hjemløse borgere til at flytte i egnede boliger. 22 borgere er i 2016 flyttet fra Pensionatet og Portnerboligen, som er kommunens midlertidige botilbud til hjemløse. Dette er en stigning i forhold til de foregående år, hvor der kun har været udflytninger om året. Det betyder, at den større efterspørgsel på pladser ikke har forårsaget en meget længere ventetid på en plads. I dette punkt følger Center for Særlig Social Indsats op på tidligere orienteringer om Helsingør Kommunes deltagelse i Hjemløsestrategien og om udfordringerne med at hjælpe borgere i egen bolig ( Pelle-sagen ). Punktet beskriver resultaterne og vejen dertil og peger på de fortsatte, fremtidige udfordringer på hjemløseområdet. Retsgrundlag Lov om Social Service 110. Relation til vision og tværgående politikker Sagen relaterer sig til Helsingør Kommunes vision om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne samt visionsmålet om tidlig indsats delmål 10C: Flere borgere opnår og fastholder egen bolig. Sagsfremstilling 1. Udflytninger 1.1. Stigende antal udflytninger I alt flyttede 22 hjemløse borgere videre efter ophold på Pensionatet og i Portnerboligen i Tidligere har der været ca udflytninger pr. år. Det er vigtigt, at borgerne ikke bliver boende for længe, fordi der skal være plads til at nye borgere kan søge hjælp, og fordi 110-boformer ikke er egnede som permanente boliger. Borgerne bor i gennemsnit på Pensionatet eller i Portnerboligen i seks måneder Øget efterspørgsel Pensionatet i Hornbæk har eksisteret i mange år med sine ti pladser. Byrådet besluttede i forbindelse med budgetaftale at etablere et midlertidigt 110-tilbud (herberg) med fire pladser i portnerboligen ved Petersborg for at kunne få plads til det stigende antal hjemløse i Helsingør Kommune Hvem er borgerne? De borgere, som opsøger i 110-boformer, er mennesker med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, der ikke kan ydes efter andre regler inden for den sociale lovgivning eller anden lovgivning Hvor er borgerne flyttet hen?

20 Socialudvalget Mødedato Side 20 Generelt understøtter personalet i 110-boformerne, at borgerne kan flytte til en egnet bolig. Tabellen neden for viser, at det er meget forskelligt hvor borgerne flytter hen: 5 til 25 % bolig 5 til kommunal bolig 4 til gaden efter eget ønske 2 til anden boform efter til egen lejlighed 1 til campingplads 1 til sine forældre 1 til midlertidigt botilbud efter til fængsel og efterfølgende udvist 1 til krisecenter efter 109 (kvindekrisecenter) Oversigten viser, at fem af borgerne fået anvist en kommunal bolig gennem Boligudvalget. Fem borgere har fået bolig efter 25 %-ordningen, hvor et øget samarbejde internt i kommunen har forbedret indstillingerne og dermed forbedret grundlaget for behandlingen af ansøgningerne. Fire borgere har selv fundet bolig, og fire er flyttet til andre tilbud efter Serviceloven. En enkelt har været i fængsel og er siden blevet udvist, og de sidste fire borgere er flyttet på gaden efter eget ønske. Gruppen af hjemløse borgere er meget sammensat, hvilket understreger vigtigheden af, at kommunens forskellige medarbejdere yder en helheds- og samarbejdsorienteret indsats for at understøtte, at borgerne lykkes med at komme videre i egen bolig og formår at fastholde den. 2. Vejen til resultatet - Hjemløsestrategien 2.1. Anvendelse af evidensbaserede metoder Stigningen i antallet af udflytninger er blandt andet resultat af Helsingør Kommunes deltagelse i Hjemløsestrategien, som er et nationalt udbredt koncept for at modarbejde hjemløshed. I projektet har medarbejderne taget udgangspunkt i Housing First-tilgangen, som går ud på, at en stabil boligsituation er et nødvendigt udgangspunkt for at kunne arbejde med sine andre sociale udfordringer. Derfor opfordrer og hjælper medarbejderne borgerne med at få skrevet sig på venteliste i boligselskaber, blive klar til at flytte og i at blive i deres nye bolig, når det lykkes dem at få en. Konkret arbejder medarbejderne med den evidensbaserede støttemetode Intensive Case Management (ICM), som er en længerevarende indsats, hvor borgerne støttes til at benytte støtte- og behandlingstilbud i det øvrige velfærdsystem både før og efter udflytning Succesfuldt samarbejde på tværs i kommunen Projektlederen etablerede desuden Implementeringsteamet bestående af nøglemedarbejdere fra Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, Center for Job og Uddannelse og Center for Særlig Social Indsats. Implementeringsteamet har samarbejdet om at koordinere og styrke samarbejdet og holde hinanden løbende orienteret om målgruppens boligbehov, hvorved de har været i stand til at imødekomme de støttebehov og indsatsmuligheder, som borgene har haft efter indflytning i boligen. Samtidig har medarbejderne et tæt samarbejde med Helsingør Kommunes Ejendomsadministration Et fælles sprog Medarbejderne på Pensionatet og i Portnerboligen har det seneste år arbejdet målrettet med opholdsplaner, der er blevet struktureret med samme temaer som myndigheden bruger i deres sagsbehandling. Dermed arbejder medarbejderne i myndighedsdelen og udførerdelen i

21 Socialudvalget Mødedato Side 21 højere grad med samme metode og med et fælles sprog. Det har hjulpet kommunikation og samarbejde, gjort procedurerne mere effektive og visitation til relevant boform nemmere. Som en del af det tværfaglige samarbejde har der endvidere været særlig fokus på fremskudt sagsbehandling, hvor en rådgiver fra myndigheden besøger Pensionatet og mødes med borgerne og deres kontaktpersoner. Det har gjort, at alle beboere på Pensionatet og Portnerboligen er blevet tilbudt (og har) en handleplan efter Servicelovens Fortsatte udfordringer Efter Hjemløsestrategiprojektets udløb kan ICM-støtten, som ikke er tidsbegrænset, ikke fortsætte på samme niveau. Borgerne kan i stedet få tre måneders efterværn ved udflytning. Medarbejderne på Pensionatet og i Portnerboligen vil trække på de gode samarbejder og resultater, så flere borgere kan finde og forblive i egnet bolig også fremover. Udgiften til ansættelse af en ICM-medarbejder er cirka om året. Staten giver 50 procent i refusion til ansatte i 110-boformer, så udgiften for kommunen er kr. om året. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Udsatterådet får sagen til orientering den 21. marts Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Lisbeth Læssøe Fraværende: Michael Mathiesen og Lisbeth Læssøe. Orientering foretaget.

22 Socialudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager i Socialudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28332 Socialudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Orientering om budget Økonomi og Ejendomme Primo 2017 Driftsoverførsler fra regnskab 2016 til 2017 for Socialudvalgets område Årsregnskab Fælleslegatet 2016 Status på brug af værdighedsmidler 2016 og orientering om værdighedsmidler 2017 Ankeafgørelser orientering Økonomi og Ejendomme Primo 2017 Borgerservice, IT og Digitalisering Primo 2017 Sundhed og Omsorg Borgerservice, IT og Digitalisering Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg Løbende Plan for demensvenlig kommune Sundhed og Omsorg Godkendelse af målsætninger for plan for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Sundhed og Omsorg Nyt plejehjem valg af velfærdsteknologi Sundhed og Omsorg Fra SSH til SSA udmøntning af budgetforlig Sundhed og Omsorg Regnskab 2016 på Socialudvalgets område Økonomi og Ejendomme Orientering om Jul hele året for hjemløse og socialt udsatte den 24. april 2017 Særlig Social Indsats Familiebaggrund og social marginalisering Særlig Social Indsats Indhold i kommunens tilbud omkring inkontinens Status på ældreboliger i Helsingør Kommune og deres egnethed Fælles retningslinjer for brugerbetaling på botilbud i Helsingør Kommune Mulighed for Hospice i Helsingør Kommune, herunder i kommunalt regi Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg Fællesmøde med Ældrerådet i 2015 Sundhed og Omsorg Magtanvendelser 2016 Nyt koncept for social og mental rehabilitering og Effekt af hverdagsrehabilitering Erhverv, Politik og Organisation Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg

23 Socialudvalget Mødedato Side 23 Principafgørelse i forhold til diabeteshjælpemidler Borgerservice, IT og Digitalisering Udmøntning borgernære demensvejledere Sundhed og Omsorg Årlig redegørelse - tilsyn Sundhed og Omsorg Embedslægens uanmeldte tilsyn på plejehjem 2016 Kommunens uanmeldte tilsyn på plejehjem 2016 Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg Tilsyn med leverandører af hjemmepleje 2016 Sundhed og Omsorg Virtuel træningsløsning Sundhed og Omsorg Budgetrevision pr. 30. april 2017 Økonomi og Ejendomme Budgetforslag Socialudvalget Økonomi og Ejendomme Medio 2017 Konstituering af stedfortræder under udvalgsformandens sommerferie 2017 Status på den fortsatte implementering af budgetanalysens anbefalinger Erhverv, Politik og Organisation Medio 2017 Sundhed og Omsorg Medio 2017 Sundhedshus sundhedsfaglig indretning Sundhed og Omsorg Medio 2017 Status på aktiviteter i Sundhedsaftalen DÆMP ift. prøveperiode og nye kvalitetsstandarder Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg Budgetrevision pr. 31. august 2017 Økonomi og Ejendomme Godkendelse af kvalitetsstandarder på Ældreområdet fra 1. januar 2018 Fælleslegatet 2017 Sundhedsfaglige tilsyn 2017 på Helsingør Kommunes botilbud Sundhed og Omsorg Ultimo 2017 Borgerservice, IT og Digitalisering Ultimo 2017 Særlig Social Indsats Primo 2018 Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapporter 2017 Særlig Social Indsats Primo 2018 Status på Værdighedspolitikken Sundhed og Omsorg Primo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Drøftelse af Udsatterådets form og sammensætning Det samlede borgerforløb - orientering Særlig Social Indsats Erhverv, Politik og Organisation Indsatser for at forebygge indlæggelser Sundhed og Omsorg Kørselsanalyse Økonomi og Ejendomme Placering af plejehjemsgrupper Sundhed og Omsorg Konsekvenser i forhold til styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri Særlig Social Indsats Placering af Oasen Sundhed og Omsorg Løbende Løbende

24 Socialudvalget Mødedato Side 24 Tilskudsmuligheder til boliger Rådighedsbeløb for borgerer i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Helsingør Kommune Særlig Social Indsats/ Borgerservice, IT og Digitalisering Særlig Social Indsats Fair konkurrence uden konkurser Sundhed og Omsorg Brugerstyret Personlig Assistance (BPA) Særlig Social Indsats Arbejdet med Peer-støtte i Helsingør Kommune Særlig Social Indsats Resultaterne omkring triagering efter fuld implementering Årsregnskab for plejehjem Sundhed og Omsorg Økonomi og Ejendomme Det Danske Madhus selskabets fremtid Sundhed og Omsorg Status for ny model for hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Orientering om kommunens udgifter ved fraflytning af 25 %-boliger Borgerservice, IT og Digitalisering Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Lisbeth Læssøe Fraværende: Michael Mathiesen og Lisbeth Læssøe. Orientering foretaget. Sag nr. 6 Beslutningssag: Ekstra kriterium for 25 % boliger genoptages den 14. marts 2017.

25 Socialudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28329 Socialudvalget Sagsfremstilling Demensvenlig indretning af plejehjem Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Lisbeth Læssøe Fraværende: Michael Mathiesen og Lisbeth Læssøe. Udsatterådets sammensætning Bente Borg Donkin (F) oplyste, at der er opstartsmøde på drøftelserne af Udsatterådets sammensætning den 26. april Demensvenlig indretning af plejehjem Socialudvalget er tidligere på mail orienteret om, at der er kommet delvist tilsagn fra ministeriet på en ansøgning vedr. yderligere demensvenlig indretning. Helsingør Kommune søgte omkring 1.2 mio. og er bevilliget ca til 2 ud af 8 søgte aktiviteter. Centerchef Margrethe Kusk Pedersen oplyste, at Helsingør Dagblad har bragt en artikel, der indikerer, at Socialudvalget skal træffe beslutning om hvilke af de 8 aktiviteter der ønskes igangsat, men dette er ikke korrekt. Tilsagnet er givet specifik til de to projekter på Plejehjemmet Falkenberg, hvorfor der ikke fremlægges en sag til beslutning vedr. forbruget af midlerne. Påbud fra tilsyn og DR-arrangement Jul hele året Centerchef Charlotte Aagaard, Center for Særlig Social indsats orienterede kort om tilsynets påbud på Beskæftigelsestilbuddet Axeltorv samt om planen for DR s arrangement Jul hele Året den 24. april i Helsingør for udsatte borgere. Diabeteshjælpemidler Centerchef Pernille Madsen, Center for Borgerservice, It og Digitalisering oplyste, at Børnediabetesambulatorierne på Herlev og Hillerød hospitaler, giver børn der har behov, glukosemåler. Dermed åbner Region Hovedstaden op for bevilling af den omdiskuterede glukosemåler, som Ankestyrelsen i september 2016 vurderede var et behandlingsmiddel.

26 Socialudvalget Mødedato Side 26 Bilagsliste 2. Drøftelse om ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar : Visionsmål (5487/17) 2. 2: Uddrag af nugældende styrelsesvedtægt (6681/17) 3. Beslutningssag: Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune (12286/17) 2. Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen - høringssvar.pdf (21646/17) 4. Beslutningssag: Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter som sundhedsfagligt knudepunkt 1. Ældrerådets høringssvar - HRT som sundhedsfaglig knudepunkt (17094/17)

27 Bilag: : Visionsmål Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5487/17

28 Visionsmål Helsingør Kommune er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune En stigning i antal jobs indenfor kommunens styrkepositioner, en stærk placering indenfor iværksætteri samt et godt omdømme blandt virksomheder Antallet af frivillige øges markant År for år et stigende antal partnerskaber i kommunen 800 nye familier til kommunen årlige besøgende samt kommercielle overnatninger Helsingør Kommune understøtter skabelsen af 450 ordinære arbejdspladser i event- og turismerelaterede erhverv Uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune skal som minimum matche gennemsnittet i Nordsjælland - herunder er der tiltrukket mindst én uddannelsesinstitution med kompetencegivende uddannelser til kommunen 80 % af alle borgere oplever, at kommunen er et levende sted Stigende investeringer i forebyggende/tidlige indsatser samt tydelig positiv effekt af indsatserne

29 Bilag: : Uddrag af nugældende styrelsesvedtægt Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6681/17

30 17/189 Uddrag af styrelsesvedtægt for Helsingør Kommune 1

31 17/ Kap. III Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed m.v. Følgende udvalg nedsættes: 7 1. Økonomiudvalg 2. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg 3. Kultur- og Turismeudvalg 4. Sundhed-, Idræt- og Fritidsudvalg 5. Børne- og Uddannelsesudvalg 6. Socialudvalg 7. Beskæftigelsesudvalg Kap. IV Økonomiudvalget 12 Stk. 1. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 8 medlemmer af Byrådets øvrige medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er underlagt det i medfør af styrelseslovens 18, 21 og kapitel V. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af alle løn- og personaleforhold indenfor kommunen. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Stk. 4. Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger, og bistår de stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse. Udvalget drager omsorg for udarbejdelsen af økonomiske konsekvensvurderinger af de udarbejdede planforslag, og foretager indstilling til Byrådet om planforslagene. Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges Byrådet til beslutning. 2

32 17/189 Stk. 5. Udvalget samordner og koordinerer i øvrigt alle anliggender af væsentlig betydning for kommunens udvikling, struktur og økonomi med henblik på Byrådets efterfølgende fastlæggelse af blandt andet vision samt tværgående og overordnede mål i relation her til. Endvidere samordner og koordinerer udvalget politikker inden for fagudvalgenes områder. Stk. 6. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af: Køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Indgåelse og afståelse af lejemål. Strategisk styring af kommunens ejendomsportefølje, herunder overordnet styring af administrationen af de kommunalt ejede og lejede ejendomme dog ikke vedrørende udlån og indvendig vedligeholdelse, hvilket er henlagt til de relevante fagudvalg. Venskabsbyrelationer. Beredskabet Havne. Implementering og strategisk styring af de digitale indsatser, herunder de lovpligtige indsatser Helsam Pas, og kørekort og folkeregister Opkrævning Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger, anlæg og arealer, der anvendes til udvalgets aktiviteter Ejendomme ejet af selvejende institutioner, beliggende på kommunal jord Erhvervsmæssige forhold, herunder udvikling og servicering af erhvervsliv samt særlige beskæftigelsesfremmende erhvervsudviklingsaktiviteter rettet mod udvalgets målgrupper. Tilsyn med de almene boliger Den boligsociale indsats Medborgerskabspolitikken og koordinering af den overordnede indsats på området måske til SIF Stk. 7. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: Planer og politikker, herunder mål inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Kommunens årsbudget og flerårige budgetoverslag. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler Kommunens kasse- og regnskabsregulativ, jfr. Styrelseslovens 42. Stk. 8. Udvalget behandler og foretager indstilling til Byrådet vedrørende alle sager fra de stående udvalg, der skal endeligt behandles i Byrådet. Stk. 9. Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelse af foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg. Økonomiudvalget fastsætter regler om: 13 3

33 17/189 Indberetninger fra den kommunale administration og de decentrale enheder med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, jfr. 12. Omfanget af kommunens forsikringer. Samordning af kommunens indkøb og udbud, ejendomsadministration samt it og telekommunikation og digitalisering. 14 Økonomiudvalget fører tilsyn med: At forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. At forvaltningen af kommunens regnskabsføring er forsvarlig. At de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Byrådets samtykke. At kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde (Helsingør Stadsarkiv). Løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jfr. styrelseslovens 67. Kap. V - De stående udvalg 15 Stk. 1. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget består af 7 medlemmer Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det tekniske, miljømæssige, klimamæssige og arealanvendelsesmæssige område. Dette omfatter administration, myndighedsudøvelse, tilsyn, anlæg, drift og vedligeholdelse i henhold til lovgivning, vedtægter, regulativer og reglementer vedrørende: Veje, pladser, stier, trafik, trafiksikkerhed og parkering. Kollektiv trafik. Parker og rekreative områder. Udførelse af anlægsarbejder under udvalgets område. Udførelse af anlægs- og driftsforpligtigelser på broanlæg, hvor Helsingør Kommune er ejer eller medejer. Vedligehold af veje og grønne områder. Myndighedsudøvelse på forsyningsområdet herunder sektorplanlægning. Planlovgivningen, jf. dog 12, stk. 4. Byggelovgivningen. Overholdelse af servitutter og deklarationer med kommunal påtaleret. Miljø- og naturbeskyttelse, råstofindvinding, vandområdet og kystbeskyttelsesområdet. Klimamæssige forhold. Byfornyelse. Bevillingsnævn. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Vedtægter, regulativer og reglementer for udvalgets område, herunder lejevilkår for stadepladser og udstillingsarealer. 4

34 17/189 Takster og afgifter for de under udvalget hørende områder stk. 4. Fire af Teknik, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer indgår i bevillingsnævnet, som i øvrigt består af en repræsentant fra politiet, en repræsentant fra en arbejdstagerorganisation fra restaurationsområdet og en repræsentant fra en arbejdsgiverorganisation fra restaurationsområdet. 16 Stk. 1. Kultur- og Turismeudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens kulturelle aktiviteter og turistmæssige forhold, dvs. følgende opgaver: Biblioteksvæsen. Kulturarv, museumsforhold og arkiv. Teater og biografforhold. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Musikskoler, rytmisk spillested og andre musikaktiviteter. Musikalsk grundkursus. Kulturhuse. Børnekultur. Kunstnere og kreative miljøer. Regionalt kultursamarbejde. Den kommunale campingplads og Helsingør Vandrerhjem. Turistmæssige forhold, herunder udvikling af turisme. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Indvendig vedligeholdelse af kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af støtte til foreninger under udvalgets område. 17 Stk. 1. Sundhed-, Idræts- og Fritidsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på idrætsog sundhedsområdet og inden for fritidsaktiviteter, dvs. følgende opgaver: 5

35 17/189 Ydelser inden for sundhedsloven, herunder borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Folkeoplysningsområdet. Fritids- og foreningsaktiviteter. Fritidsforanstaltninger for børn og unge. Svømmehaller og idrætsanlæg. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Indvendig vedligeholdelse af kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af tilskud til foreninger under udvalgets område 18 Stk. 1. Børne- og Uddannelsesudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i relation til dagtilbud for børn og unge, undervisning, sundhed og forebyggelse, rådgivning, støtte og hjælp samt kriminalitetsforebyggelse, dvs. følgende opgaver: Dagtilbudsområdet, inkl. selvejende institutioner med driftsoverenskomst, specialpædagogisk bistand for småbørn samt tilsyn med private dagtilbudsordninger. Folkeskoleområdet, inkl. specialskoler og herunder specialtilbud evt. i samarbejde med andre kommuner. Ungdomsskoler. Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder relation til Produktionsskolen. Den kommunale Sundhedstjeneste, herunder vedligeholdende fysioterapi for børn. Den kommunale tandpleje Børne- og Ungerådgivningen Myndighedsopgaver for børn og unge med særlige behov, herunder anbringelser, forebyggende foranstaltninger, visse godkendelser og tilsyn mv. Tilbud til børn og unge med særlige behov, herunder døgninstitutioner, plejefamilier, kontaktpersoner m.v. SSPK (kriminalitetsforbyggende samarbejde mellem kommune og politi). Supplerende dagtilbuds- og skoleformer. Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger og anlæg, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Uddannelseshuset, herunder tværgående kompetenceudviklingsaktiviteter for ansatte i kommunen. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. 6

36 17/189 Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån af kommunale lokaler under udvalgets område til visse aktiviteter under udvalgets område. Ændringer i styrelsesvedtægt under udvalgets område. 19 Stk. 1. Socialudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale og sundhedsmæssige aktiviteter, dvs. følgende opgaver: Tilbud til voksne med behov for særlig støtte. Døgninstitutioner for voksne. Dagtilbud og aktivitetscentre til voksne. Hjemmepleje og plejehjem/plejeboliger. Ydelser inden for sundhedsloven, herunder ambulant og specialiseret genoptræning. Vedligeholdende genoptræning efter serviceloven. Hjælpemidler m.v. Magtanvendelser. Kvalitetsstandarder, godkendelser, opfølgning og tilsyn. Specialundervisning til voksne. Hjælp i særlige tilfælde, herunder hjælp til efterlevende. Hjælp til udlændinge i særlige tilfælde (repatriering). Delpension og folkepension efter gl. lov Førtidspension Økonomiske ydelser og tilskud i forbindelse med bolig. Alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Specialtandpleje. Patientrettet forebyggelse og rehabilitering Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger, anlæg og arealer, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Boformer til voksne med sociale problemer (Herberg). Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område, undtagen faciliteter omfattet af et fælles ejerskab mellem kommunen og et boligselskab. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. 7

37 17/ Stk. 1. Beskæftigelsesudvalget består af 7 medlemmer. stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens indsats på beskæftigelsesområdet og den overordnede integrationsindsats Den aktive beskæftigelsesindsats, Rehabilitering Bevilling af fleksjob og revalidering. Indstilling til pension. Sikre et tæt samarbejde til arbejdsmarkedets parter. Ydelser inden for lovgivning om aktiv socialpolitik, herunder engangsydelser, rådighedsvurdering, kontanthjælp, revalidering og ledighedsydelse. Ydelser inden for sygedagpengeområdet. Lov om danskundervisning. Integrationsloven (introduktionsforløb og program). Den koordinerende integrationsindsats. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byrådet om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område

38 Bilag: 3.1. Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12286/17

39 MÅLSÆTNINGER FOR DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN I HELSINGØR KOMMUNE

40 Indhold 1. Hvorfor en plan for det nære sundhedsvæsen? 2. Udfordringer i Helsingør Kommune 3. Målsætninger Vi sætter tidligt ind hele livet Det nære sundhedsvæsen har altid åbent og hænger sammen Forløb tilrettelægges ud fra princippet; intet om borger, uden borger Vi måler og forbedrer løbende vores kvalitet 4. Sådan følger vi op 5. Forudsætninger for et styrket nært sundhedsvæsen 2

41 HVORFOR MÅLSÆTNINGER FOR DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN? Helsingør Kommune vil med overordnede målsætninger for det nære sundhedsvæsen skabe fælles retning for den udvikling, der skal til, for fortsat at tilbyde et stærkt, nært sundhedsvæsen. Et nært sundhedsvæsen der har kompetencer og kapacitet til dels at forebygge almene psykiske og somatiske sygdomme og dels at kunne håndtere dem, når de opstår. Og samtidig støtte borgere, der efter endt hospitalsophold fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Formålet er, - at give en tydelig beskrivelse af, hvad man som borger kan forvente sig af det nære sundhedsvæsen, fx hvis man bliver ramt af kort- eller længerevarende sygdom; - at medarbejdere i det nære sundhedsvæsen ved hvad der er i fokus, og at lederne ved hvad de skal lede hen imod; - at vi er tydelige omkring hvad hospital og almen praksis med rimelighed kan forvente, at kommunen kan løfte. Samlet set giver målsætningerne mulighed for at prioritere, hvilke udviklingstiltag, der skal igangsættes frem mod Målet er, at Helsingør Kommune i 2021 står med et fagligt og økonomisk bæredygtigt nært sundhedsvæsen, der er klar til at realisere de visioner og synergieffekter, der er fundamentet for det fælles sundhedshus med regionen. Målsætningerne skal læses som en strategisk ramme for indsatserne i det nære sundhedsvæsen Målsætningerne vil blive fulgt op af konkrete handleplaner, der beskriver de indsatser, der skal realisere målsætningerne for det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at når der i dette dokument præsenteres eksempler på mulige nye tiltag, vil vi efterfølgende vurdere, konkretisere og fremlægge de endelige indsatser i handlingsplaner. Hvad er det nære sundhedsvæsen? Det nære sundhedsvæsen definerer vi som den del af det samlede sundhedsvæsen, der varetages i det nære af kommune og praktiserende læger. Det nære sundhedsvæsen udgøres af alt, der foregår forud for og efter endt hospitalsophold eller -kontakt. Som vist i figur 1 nedenfor, varetager kommunerne en bred kam af sundhedsopgaver, lige fra den tidlige borgerrettede forebyggelse til den palliative indsats, der skal sikre en god og værdig død. I takt med at indlæggelsestiden reduceres, kommer opgaverne i det nære sundhedsvæsen tættere på selve indlæggelsen. 3

42 Figur 1. KL 2012 Det nære sundhedsvæsen Der er brug for et gearskifte Langt det meste af tiden lever borgeren med sin sygdom derhjemme og vil gerne ligesom alle andre leve et almindeligt hverdagsliv. Det nære sundhedsvæsen leverer sundhedsydelser for borgerne, men det er borgerne, der er de egentlige eksperter i eget liv og derfor altid er en del af løsningen. Patienternes indlæggelsestid og særligt indlæggelsestiden for 65+-årige har gennem en årrække været markant faldende, ligesom der siden 2007 er sket en markant stigning i antallet af ambulante besøg til behandling af kronisk sygdom. Borgere får længere afstand til andre sygehusfunktioner, f.eks. ambulatoriefunktioner, der i kraft af den nye sygehusstruktur samles på færre sygehuse. Længere afstand kan være en udfordring, særligt hvis man jævnligt skal til kontrol på et ambulatorium. Det giver derfor god mening, at flere og nye sundhedsopgaver løses i det nære og i tæt samspil med borgeren. De pleje- og behandlingsbehov vi i dag ser i det nære sundhedsvæsen er ofte komplekse. Det nære sundhedsvæsen står ofte over for opgaver, der kræver specialiserede kompetencer og tæt koordination med sundhedsvæsenets øvrige aktører. Et gearskifte er derfor sat i gang i Helsingør Kommune. Specialiseringen på hospitalerne, et kommende sundhedshus og nye nationalpolitiske tiltag nødvendiggør en mere bevidst planlægning af de sundhedsopgaver, der udføres i borgernes nærmiljø. Helsingør Kommune vil være på forkant med de nye udfordringer vi er klar. Et omkostningseffektivt nært sundhedsvæsen Kommunerne står over for en økonomisk udfordring med flere ældre og flere, der lever længere med alvorlig sygdom. Sammenhængen mellem kvalitet og økonomi på sundheds- og omsorgsområdet er derfor højaktuel nu og i de kommende år. Rammen for målsætninger er: Øget borgeroplevet kvalitet Forbedret sundhedstilstand for Helsingør Kommunes borgere Reducerede eller fastholdte omkostninger pr. person på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen skal så vidt muligt styre efter værdi og effekt for borgerne, så samfundet får mest mulig sundhed for pengene. 4

43 UDFORDRINGER I HELSINGØR KOMMUNE Sundhedstilstanden i Helsingør Kommune Sundhedstilstanden i Helsingør Kommune er forbedret gennem de seneste år. Men på områderne mental sundhed, bevægelse, overvægt, kost og kronisk sygdom har vi udfordringer. Samlet set er borgernes selvvurderede generelle helbred lidt dårligere end gennemsnittet i regionen. Forekomsten af kroniske sygdomme er steget i perioden Det gælder sygdomme som diabetes, KOL, kræft, slidgigt, demens og psykisk sygdom. Derudover ligger andelen af borgere i Helsingør Kommune med tre eller flere kroniske sygdomme højere end gennemsnittet i regionen. Sundhedsvæsenet skal derfor være bedre gearet til at støtte ældre medicinske patienter og borgere med kroniske eller psykiske lidelser. Udviklingen i sygdomsmønstre skal ses i sammenhæng med den demografiske udvikling. Befolkningsprognosen for Helsingør Kommune i perioden viser, at der bliver markant flere ældre borgere, særligt andelen af borgere i aldersgruppen år er kraftigt stigende. Jo flere ældre, jo større en forbrug af sundhedsydelser. Det skyldes bl.a., at andelen med kronisk sygdom stiger i takt med alderen. For en del ældre borgere med sygdom forværres situationen af forringet ernæringstilstand, nedsat funktionsevne og evt. svagt socialt netværk. Psykiske lidelser De sidste 5 år er antallet af unge og voksne med diagnoser, som fx ADHD, personlighedsforstyrrelser, angst, stress og depression steget markant. Med dette er fulgt en markant stigning i udgifterne på socialområdet. Tidlige og forebyggende indsatser, der medvirker til at disse borgere ikke nødvendigvis har brug for et socialt tilbud, er vigtige og kræver et tæt samarbejde mellem kommune, de praktiserende læger og behandlingspsykiatrien. På det psykiatriske område ser vi en overdødelighed og høj sygelighed hos borgere med psykiske lidelser. Mennesker med psykiske lidelser dør op mod år tidligere end gennemsnittet i den danske befolkning 1. Blandt andet derfor har der de seneste år været øget fokus på sundhedsindsatser rettet mod personer med psykiske lidelser. Højere selvmordsrater, ulykker, bivirkninger ved psykofarmaka samt forskelsbehandling i sundhedssystemet bidrager til overdødeligheden blandt sindslidende. En del af overdødeligheden kan forklares ved somatiske sygdomme som hjertekarsygdomme, KOL, og diabetes, der primært er forårsaget af usund livsstil. Svær overvægt, rygning, usund kost og stillesiddende adfærd forekommer ca. dobbelt så hyppigt hos personer med psykisk sygdom som i baggrundsbefolkningen. Der er et behov for sundhedsfremmende indsatser på det socialpsykiatriske område, sideløbende med et fokus på opsporing af sygdom, sygdomsmestring og mental sundhed. 1 dringer_i_livsstil_2015.pdf 5

44 Forebyggelige indlæggelser Det sker for ofte, at en borger fra Helsingør Kommune kommer på hospitalet med en forebyggelig indlæggelsesdiagnose, og for ofte bliver samme borger genindlagt kort tid efter udskrivelse, selv om det kunne være forebygget. Forebyggelige indlæggelser i Helsingør Kommune ligger stort set på niveau med Region Hovedstaden. De første 6 måneder af 2016 havde Helsingør Kommune i gennemsnit 9,8% forebyggelige indlæggelser sammenlignet med et gennemsnit på 10,4% i hele regionen. Genoptræningsforløb Den kommunale økonomi er udfordret af et højt niveau af genoptræningsplaner. Det høje niveau af genoptræningsplaner presser ventedage til ambulant genoptræning i kommunen. Tal fra 2016 peger dog i retning af, at niveauet er stagnerende. Til gengæld skal kommunen nu også tage hånd om borgere med specialiserede genoptræningsplaner. Her er der tale om forløb, som er langt mere omkostningstunge både økonomisk og menneskeligt. Nye økonomiske incitamenter Ændrede kommunale færdigbehandlingstakster Regeringen har fra 2017 øget kommunernes økonomiske incitament til at hjemtage somatiske, færdigbehandlede borgere fra sygehuset ved at justere færdigbehandlingstaksten. Kommunerne skal hurtigere kunne tage imod borgeren, så snart behandlingen på sygehuset er afsluttet. Dette til gavn for borgerne, der hurtigere kan være hjemme i trygge, nære omgivelser. Det kalder på, at det nære sundhedsvæsen ruster sig til at blive endnu bedre til at få borgerne hurtigt hjem. Vi er klar til at modtage borgerne, når de kommer. Justeringer i den kommunale medfinansiering af indlæggelser Kommunerne finansierer i dag en del af udgifterne, når en borger bliver indlagt på hospitalet eller modtager ambulant behandling. Idéen er at give kommunerne et incitament til at forebygge sygdom og dermed indlæggelser. Der er imidlertid forskel - fra borger til borger og fra diagnose til diagnose på, om kommunerne reelt har mulighed for at forebygge sygdom og indlæggelse. Derfor indfører Regeringen fra 2018 markante justeringer i den kommunale medfinansiering, der bl.a. betyder differentiering af medfinansieringstaksterne på alder. Kommunerne bliver afregnet en højere medfinansiering for de aldersgrupper, som de har stor kontakt til, nemlig småbørn (0-2 årige) og ældre borgere (65-79 årige og +80 årige), og dermed også har større mulighed for at forebygge indlæggelser hos. Omvendt vil der blive afregnet en mindre grad af medfinansiering for de aldersgrupper, som kommunerne har mindre kontakt til. Der vil være brug for at omstille eller udvide kommunens indsatser, ydelser og tiltag overfor disse borgergrupper, så vi gennem en tidlig indsats bliver endnu bedre til at forebygge funktionstab eller sygdom, så behovet for akut indlæggelse på hospitalet reduceres. 6

45 MÅLSÆTNINGER Der er opstillet fire overordnede målsætninger for det nære sundhedsvæsen, som fremgår af illustrationen nedenfor. Hver målsætning er brudt ned i en række pejlemærker, der sætter retning for, hvilken type indsatser, der er behov for. Som led i den samlede udvikling skal der arbejdes på, at skabe en række grundlæggende forudsætninger. Stærk faglighed, tværgående kommunikation, et tæt samarbejde med alle aktører i sundhedsvæsenet, samtænkning med tilgrænsende velfærdsområder og borgeren som en aktiv del af løsningen er udpeget som de vigtigste forudsætninger for at realisere målsætningerne frem mod

46 MÅLSÆTNING : VI SÆTTER TIDLIGT IND HELE LIVET At sætte tidligt ind handler om at være opmærksom på tidlige tegn på helbredsmæssige problemer eller mistrivsel hos borgere i alle aldre, og om altid at handle tidligst muligt. Det gælder om, at vi sammen med borgerne forebygger, at borgere bliver patienter. Derfor har vi fokus på at sætte tidligt ind hele livet. Dette giver mulighed for at sætte ind med en mindre indsats, der enten kan udskyde eller forhindre en større og mere udgiftstung indsats. Det kræver, at vi i højere grad undersøger årsagerne til, at borgere bliver syge eller sårbare for sygdom. Vi ikke kun sætter ind, når et dårligt helbred er nået, men vi bliver bedre til tidligt at forudse en sundhedsmæssig nedadgående udvikling, for at kunne bremse eller vende udviklingen. Den gode forebyggende og sundhedsfremmende indsats går på to ben: Strukturelle indsatser og målrettede indsatser for de mest sårbare. Gennem målrettede indsatser imødekommer vi, at nogle borgere har brug for særlig hjælp og støtte. Det kan være indsatser, der styrker den enkeltes handlekompetencer. Strukturelle indsatser er omvendt med til at give alle borgere gode rammer for sund udvikling og udfoldelse. Det kan fx være indsatser i grundskolen eller sundhedsfremmende byrum. Med en god balance mellem strukturelle og målrettede indsatser, bidrager vi til, at give lige muligheder for et godt helbred og en god trivsel, og mindske den sociale ulighed i sundhed. Pejlemærke: Tidlige indsatser for borgere med størst behov Når vi målretter indsatser mod borgere med størst behov, handler det om at fordele ressourcerne på sundhedsområdet sådan, at vi løfter sundheden for de grupper, der har mest gavn, og hvor vi gør den største forskel. Det kræver et særligt fokus, da mange sundhedstilbud ellers kan have tendens til at tiltrække borgere, der både har midler og handlekompetence til selv at lave ændringer i deres liv til gavn for deres sundhed. 8

47 Det nære sundhedsvæsen skal derfor gøre en særlig indsats for de borgere, der har størst behov. Det kan være borgere, der er i særlig risiko for sygdom, socialt udsatte, borgere med misbrug, men også børn og unge med overvægt og sårbare ældre med svagt socialt netværk. På sygedagpengeområdet får vi kontakten med borgerne på et tidligt tidspunkt af deres sygdomsperiode. Dette betyder, at vi i høj grad er med på sidelinjen i det skift borger oplever mellem sygehus og kommunal behandling. Her vil vi styrke den tværfaglige koordinerede indsats, hvor aktører fra jobcenter, praktiserende læge og rehabiliteringsområdet arbejder sammen for at hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Der ligger her et stort udviklingspotentiale, hvis vi formår at udnytte hinandens kompetencer. Tidlige indsatser indebærer en mere proaktiv og opsøgende indsats, når der er tale om borgere, der ikke nødvendigvis af sig selv opsøger egen læge eller kommune. Synlige tværfaglige tilbud på gadeplan kan medvirke til, at symptomer opdages tidligt, og at man som borger får hjælp i rette tid. Det kan være en helhedsorienteret indsats for socialt udsatte borgere, der typisk har behov for både en sundhedsfaglig og socialfaglig indsats, og hvor somatiske sygdomme gemmer sig bag sociale problemstillinger. Endeligt vil vi sikre, at borgerne føler sig mødt med værdighed og respekt, hvor end de kommer i det nære sundhedsvæsen. Eksempler på nuværende tiltag Vi tager hånd om alle gravide og børn under 3 år, hvis der er tegn på risiko for barnets udvikling. Fritidspas er med til at sikre, at alle børn og unge kan have et fritidsliv på lige vilkår. Vi mindsker overvægt og fremme trivslen blandt børn og unge, og har særligt fokus på udvalgte boligområder. Tilbud målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet, som har brug for hjælp til at få sat struktur på hverdagen og øge trivsel. Målrettet tilbud med tolk for borgere, der ikke taler dansk. Vi yder en tidlig indsats for unge med misbrug og deres familier, rådgiver unge med personlige/sociale problemer, og tilbyder særlig opfølgning på borgere med dobbeltbelastninger i form af psykiske lidelser og misbrug. Eksempler på nye mulige tiltag Afsøge muligheder for større grad af kontakt med borgere med størst behov såsom socialt udsatte. Opsporing, individuel rådgivning, vejledning om relevante tilbud og evt. lettere behandling kan tænkes ind sammen med en kombination af social- og sundhedsfaglige kompetencer. København Kommunes Sociolance er en mulig inspirationskilde. Afsøge screeningsmetoder for tidlig opsporing af overvægt hos små børn gennem sundhedsplejen. Afsøge muligheder for et behandlingstilbud i det nære sundhedsvæsen for børn og familier med overvægt. 9

48 Pejlemærke: En fælles praksis for tidlige tegn på mistrivsel Der er brug for en tydelig fælles praksis for, hvordan vi i fællesskab følger op på den enkeltes situation, når vi ser tegn på mistrivsel. Ambitionen er, at aktører på tværs af det nære sundhedsvæsen indgår i et styrket og forpligtende samarbejde, og bliver et fælles team omkring borgeren med en fælles plan. Og at vi er åbne omkring dette i samarbejdet med borgeren. Skolebørn, der har meget fravær eller som flere gange udebliver fra aftaler hos tandplejen, kan være de første tegn på mistrivsel, som kommunen bliver opmærksom på. Det må ikke kræve en diagnose at få støtte og hjælp, men i stedet skal fx skoleledelse, familierådgivning og sundhedspleje i fællesskab med pårørende sætte ind tidligt. Det sker også i dag, men det kan ske mere systematisk og kommunens tilbud bør løbende tilpasses skiftende behov. Hos voksne opdages tidlige tegn på mistrivsel ofte på beskæftigelsesområdet. Vi ved, at der er en tæt sammenhæng mellem sundhed, trivsel og beskæftigelse, hvor manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er forbundet med nedsat trivsel. Derfor skal vi have et skærpet fokus på, at trivsel og mental sundhed for en række borgere har et beskæftigelses- og selvforsørgelseselement. Det kan være tiltag, der kan forbedre borgernes livskvalitet og funktionsniveau og samtidig bringer borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Eksempler på nuværende tiltag Forældreuddannelse til alle førstegangsforældre gennem et bredt samarbejd. Formålet er at klæde forældre på til den nye rolle, og etablere et netværk og fællesskab blandt nye forældre. Tilbud om samtaleterapi til familier med rusmiddelproblemer. Tværfagligt Forum i alle daginstitutioner og skoler er med til sikre, at der kan tages relevant hånd om børn og unge, der mistrives i deres hverdag. Eksempler på nye mulige tiltag Afdækning af huller i den nuværende praksis i det nære sundhedsvæsen for tidlige tegn på mistrivsel samt løbende at sikre relevante tilbud til afhjælpning af mistrivsel. Herunder udvikle og implementere en fælles procedure, der sikrer sammenhæng og samtidighed i indsatsen. 10

49 MÅLSÆTNING : DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN HAR ALTID ÅBENT OG HÆNGER SAMMEN Borgere skal have let adgang til det nære sundhedsvæsen. Behovet for observation, pleje og/eller behandling kan også opstå i weekender og sene aften- eller nattetimer. Nogle indsatser skal derfor kunne ydes 24 timer i døgnet alle ugens dage, ligesom kommunen skal være tilgængelig for telefonisk kontakt fra borgere eller henvisende læger og hospital, i dette tidsrum. Det giver tryghed, når borgere med behov for hjælp kan få kontakt, og at der er et beredskab til at tage sig af akut opståede problemer netop i nærområdet. Det kan være en borger, der står med et plejebehov. Det kan også være lettere problemer af somatisk, psykisk eller social karakter, som der skal tilses. Denne fleksibilitet og åbne adgang skal netop være kendetegnende for Helsingør Kommunes nære sundhedsvæsen. Dette er i kontrast til akuttelefonen 1813 og alarm 112, der fortsat er borgers indgang til akut lægehjælp eller ambulance. Når kommunen kan håndtere særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov i det nære, aflaster vi det øvrige sundhedsvæsen og opnår samtidig større læring lokalt. Vi kan skabe større sammenhæng end det er tilfældet i dag, så specialkompetencer bliver integreret og koordineret med den øvrige kommunale hjemmesygepleje, almen praksis og hospitaler samt kommunale trænings-rehabiliterings- og ernæringsindsatser. Når forskellige fagligheder sparrer med hinanden, er det med til at sørge for, at borgeren får den rigtige hjælp første gang. Borgerne oplever herved, at de nødvendige kompetencer står parat i det nære også uden for dagstimerne. Effekten er bl.a., at vi mindsker unødvendige henvendelser til den praktiserende læge. 11

50 Kommunens samarbejde med hospitaler og almen praksis er helt afgørende for sammenhængen i det nære sundhedsvæsen. Borgerne skal opleve en koordineret indsats med færre mærkbare overgange gennem et forløb. Fælles planlægning og ansvar på tvær af sektorer skal være med at til sikre dette. Det kræver nye og mere forpligtende samarbejdsformer, som vi er klar til at udforske. Pejlemærke: Vi er klar døgnet rundt Vi er klar, når vi skal være klar. Det betyder, at der er kapacitet og de rette kompetencer til at levere den nødvendige indsats inden for kort tid, når der er behov for det. Herunder en parathed til at modtage borgere, der har været indlagt på hospitalet og på alle tider af døgnet kommer tilbage til kommunen enten til eget hjem, til midlertidig plads eller plejebolig. Alle borgeres hjemtagelse fra hospitalet skal være velforberedt og koordineret og møde borgerens egne behov for at komme godt hjem. Det vil forventeligt give større tryghed i sektorovergange og nedsætte risiko for genindlæggelse. Vi vil også være klar, når borgere henvender sig i fx sundhedshuset, per telefon eller andet og sikre os, at borgeren får den nødvendige hjælp af fagligt kompetente medarbejdere. Det kræver, at vi systematisk følger op på, om borgeren er hjulpet godt videre. Nogle borgere foretrækker at være den opsøgende part og efterspørge rådgivning, hjælp og viden, når behovet opstår. I det nære sundhedsvæsen vil vi derfor sørge for at være til rådighed, når hjælpen efterspørges, snarere end automatisk at visitere ydelser. Eksempler på nuværende tiltag Det kommunale akutteam kan indkaldes døgnet rundt til borgers hjem, plejehjem eller de kommunale midlertidige døgnpladser, når der er behov for en særlig sygeplejefaglig vurdering eller indsats. Kom godt hjem -indsatsen. Det er ambitionen, at kommunens akutteam skal være hos borgeren inden for 2 timer efter udskrivelse fra hospitalet. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at det hjem man udskrives til kan håndtere de nye behov, man som borger har efter en indlæggelse. Eksempler på nye mulige tiltag Afsøge hvordan kommunens beredskab for akut opståede situationer kan styrkes. Det kan fx handle om, at borgere, som vurderes at have særligt behov, får en udvidet telefonisk adgang til kommunen, for at forebygge en indlæggelse og skabe større tryghed. Borgerens vej gennem 1813 og 112 er fortsat den samme. Pejlemærke: Gode, sammenhængende forløb Borgernes forløb i sundhedsvæsenet er i mange tilfælde delt mellem kommune, praktiserende læge og hospital. Derfor kan indsatser ikke planlægges isoleret. Aktørerne har et fælles ansvar for, at der er sammenhæng i forløbet ikke mindst ved sektorovergange. Derfor er det nære sundhedsvæsen klar til at indgå i mere forpligtende samarbejdsformer, hvad enten det betyder fælles ledelse og fælles finansiering af konkrete initiativer, eller at medarbejdere flytter sig fysisk tættere sammen. I det nære sundhedsvæsen vil vi komme så tæt på borgernes hjem som muligt, så tilbud og den fornødne behandling finder sted her, hvor det giver mening og fagligt er forsvar- 12

51 ligt. Det betyder, at vi skal teame op omkring borgere med en fælles plan, der sikrer den tværfaglige vurdering hele vejen i forløbet. Eksempelvis bliver et godt samarbejde med almen praksis afgørende for, om borgerne oplever sammenhæng og kontinuitet i syge-/plejeforløb. Derudover er der behov for mere tilgængelige lægefaglige kompetencer, som skal være med til at styrke den sundhedsfaglige kvalitet i kommunale indsatser. Typisk rækker helbredsproblemer også ind i andre sfærer i livet såsom evnen til at kunne arbejde. I Helsingørs kommende sundhedshus vil jobkonsulenter, diætister, socialrådgivere mfl. komme i sundhedshuset, når de har en rolle i en borgers forløb. Sundhedshuset bliver derved en hjørnesten i det nære sundhedsvæsen, der giver én ambulant indgang for borgeren til det nære sundhedsvæsen. Heri ligger en ambition om én borger én fælles plan. Eksempler på nuværende tiltag Faste plejehjemslæger, der skal skabe større tryghed hos plejehjemsbeboerne og forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Afprøvning af model for en tværsektoriel stuegang på de kommunale midlertidige døgnpladser (KMD) og fælles plan på tværs af sektorer. En udkørende læge og sygeplejerske fra hospitalet til KMD-pladserne skal sikre trygge og sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Eksempler på nye mulige tiltag Oplæring i én systematisk dokumentationspraksis blandt kommunens medarbejdere, der letter samarbejdet med hospital og almen praksis. Fælles ledelse og fælles økonomi på tværs af kommune og sektorer på udvalgte borgerforløb. Dette skal bl.a. sikre vidensdeling og gode overgange mellem kommune og hospital. Undersøge muligheden for at etablere et tværgående og borgerstøttende korps i det nære sundhedsvæsen dedikeret til at rådgive borgere i særligt komplekse forløb. I teamet bør også tværkulturelle kompetencer være til stede for at støtte borgere med etnisk minoritetsbaggrund. 13

52 MÅLSÆTNING : FORLØB TILRETTELÆGGES UD FRA PRINCIPPET; INTET OM BORGER, UDEN BORGER Systematisk inddragelse af borgere i beslutninger om og planlægning af forløb skaber bedre kvalitet og større tilfredshed hos borgere. I Helsingør Kommunes nære sundhedsvæsen vil vi arbejde målrettet med at princippet intet om borger, uden borger bliver et fælles værdimæssigt gearskifte, der har borgeren som en aktiv del af løsningen. Når kommune og borger planlægger et forløb, er det derfor med udgangspunkt i borgerens behov, motivation, livssituation og egne mål. Hvad er vigtigt for dig? eller hvad vil du gerne kunne igen? bliver centrale spørgsmål. Dette indebærer et blik på det hele menneske, som skal have en hverdag med arbejde, familie og venner til at hænge sammen. Det betyder også, at vi skal sikre en differentieret indsats, der tilgodeser særligt sårbare borgere. Pejlemærke: Ny tilgang, viden og værktøjer til inddragelse af borgere og pårørende Borgerinddragelse fører til bedre kvalitet. Og borgerinddragelse i det nære sundhedsvæsen kræver ikke nødvendigvis yderligere økonomiske ressourcer, men medvirker snarere til at ressourcerne kan bruges mere effektivt. Konkrete metoder og værktøjer er afprøvet i både kommunalt regi og på hospitalerne, og der er her gode erfaringer at hente. I det nære sundhedsvæsen er der stor vilje til at inddrage, men der savnes viden, rammer, kompetencer, metoder og konkrete værktøjer. Den rehabiliterende tilgang er et eksempel på, hvordan forløb kan tilrettelægges med udgangspunkt i det, der har mening og værdi for borgeren. Det kan være en samtaleform, hvor den sundhedsfaglige medarbejder spørger og lytter, frem for at have svarene på forhånd. Der er en ligeværdig dialog, hvor man deler information og sammen beslutter mål og handlinger for forløbet. 14

53 Eksempler på nuværende tiltag Afklarende samtale i visitationsmødet. Samtalen har til formål at afdække borgerens behov og motivation. Et fleksibelt, individuelt tilpasset forløb tilrettelægges ud fra samtalen. Målsamtaler i rehabiliteringsforløb, der bringer borgeren tilbage til den normale hverdag. Eksempler på nye mulige tiltag Oparbejdelse af en fælles forståelse af individuel borger- og pårørendeinddragelse blandt medarbejdere i Helsingør Kommune, for at sikre, at borgere inddrages systematisk i planlægning af eget forløb. Indhente erfaringer fra andre kommuner med henblik på at udvælge og afprøve konkret metode og værktøj, der støtter borgere og personale i at samarbejde om beslutninger vedrørende borgerens forløb. Organisatorisk borgerinddragelse. Det nære sundhedsvæsen har brug for borgernes perspektiver for at kunne udvikle sig. Dette kan ske via aktiv deltagelse af borgerrepræsentationer i projekter, råd eller udvalg, der er med til at udvikle eller evaluere indsatser. Eller det kan ske via brugerundersøgelser. Pejlemærke: Digitalisering og velfærdsteknologi skal styrkes i samarbejde med borgere Velfærdsteknologi og digitale løsninger giver nye svar på nogle af de udfordringer og behov, der møder borgeren. Svar der kan bidrage positivt til livskvaliteten hos de mange borgere, som ønsker at tage et aktivt ansvar i eget forløb. Og svar der gør det muligt, at levere ydelser mere omkostningseffektivt. I dag har borgeren adgang til sin egen omsorgsjournal, men vi skal afprøve løsninger, hvor borgeren også selv kan bidrage med data og information og vurdere eget behov for sundhedsfaglig kontakt. Det kan fx være en borgers selvvurderede funktionsevne undervejs i et rehabiliteringsforløb, men det kan også være endnu flere telemedicinske løsninger til hjemmemonitorering og egenomsorg. Borgere og erhvervsliv skal inddrages i at udvikle løsninger, der kan give frihed for den enkelte. Dette åbner også op for brugerstyret planlægning, hvor borgeren får større mulighed for at planlægge samtaler eller undersøgelser via fx webbooking, i stedet for at kommunen indkalder borgeren. Det kan også være, at borgeren overvåger egne symptomer i hjemmet, og kontakter kommunens personale efter behov. Dette har også et økonomisk potentiale, idet man undgår unødvendige samtaler og undersøgelser, og derved frigiver tid. Langt fra alle borgere kan benytte de digitale muligheder. Når vi indfører digitale eller teknologiske tiltag på sundhedsområdet, er det derfor ligeså vigtigt, at vi samtidig prioriterer den personlige kontakt til de borgere, der har behov herfor. Det kræver således en differentieret indsats, der tilgodeser den enkeltes behov, præferencer og ressourcer. 15

54 Eksempler på nuværende tiltag Virtuel genoptræning og faldforebyggelse Eksempler på nye mulige tiltag Undersøge yderligere teknologiske løsninger, som binder borgerne mindst muligt til et fysisk behandlingssted, eller giver redskaber til aktivt at mestre sygdom og egenomsorg. Virtuel hjemmepleje Digital selvbooking på udvalgte områder, så aftaler i videst muligt omfang indrettes efter borgernes hverdag. 16

55 MÅLSÆTNING : VI MÅLER OG FORBEDRER LØBENDE VORES KVALITET Vi vil gå fra, at kvalitet er noget vi har en fornemmelse af, til at vi kender vores kvalitet og vi ved, hvor vi skal forbedre os. Vi vil især have fokus på den faglige og borgeroplevede kvalitet, så vi løbende leverer bedre kvalitet i vores ydelser og tilbud med fokus på de resultater, der har betydning for borgerne. God kvalitet forudsætter bl.a. at fastsatte faglige standarder følges, at der er god koordination mellem de relevante aktører, et blik på omkostningseffektivitet og en høj patientsikkerhed. Man kan dog ikke tale om god kvalitet uden at inddrage borgernes oplevelse og nytte af det samlede forløb i det nære sundhedsvæsen. Hvordan klarer borgeren sig i hverdagen efter et rehabiliteringsforløb? Og oplevede borgeren at blive inddraget i eget forløb? Det er spørgsmål som disse, vi skal have støre viden om. Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed er en systematisk og fortløbende proces, der skal sikre, at ydelser og tilbud i det nære sundhedsvæsen løbende vurderes, tilpasses og forbedres. Kvalitetsforbedringer i dagligdagen fordrer, at de problemer, der er, bliver synlige for alle, sådan at der bliver mulighed for at arbejde målrettet på at løse dem. Åbenhed og gennemsigtighed i forhold til både data og konkrete eksempler og historier er derfor en forudsætning. Pejlemærke: Patientsikkerhed og kvalitetsudvikling For at sikre en ensartet og høj kvalitet af den sundhedsfaglige indsats skal vi have fælles mål for god kvalitet, såvel som konkrete metoder til at nå vores mål. Det skal hjælpe os med at kende og følge kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. I dette arbejde er der et vedholdt fokus på læring og vidensdeling, både når vi oplever uhensigtsmæssigheder, og når vi fejrer vores successer. Patientsikkerhed er et vigtigt element i kvaliteten. Derfor er 17