Referat Handicaprådet

Transkript

1 Referat Handicaprådet Mødedato: Mandag den 20. februar 2017 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Duygu Ngotho (A) Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Peter von Kohl Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Philip Læborg Duygu Ngotho Charlotte Aagaard Det Hvide Værelse, Rådhuset Høringsmøde Karsten Grubert deltog som suppleant for Charlotte Aagaard. Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Høringssag: Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Orienteringssag: Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter som sundhedsfagligt knudepunkt Høringssag: Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Høringssag: Retningslinjer for brugerbetaling på bo- og dagtilbud Høringssag: Servicetjek af inklusion Orienteringssag: Sundhedsfaglige tilsyn i 2016 på Helsingør Kommunes botilbud Orienteringssag: Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapporter Meddelelser og eventuelt...27 Bilagsliste...28

2

3 Handicaprådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard Dagsorden godkendt.

4 Handicaprådet Mødedato Side Høringssag: Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/4004 Socialudvalget Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen - høringssvar.pdf Indledning Flere og mere komplekse sundhedsopgaver håndteres i dag i det nære sundhedsvæsen frem for på hospitalerne. Det er en omstilling vi vil være på forkant med. Helsingør Kommune vil derfor bevidst og proaktivt planlægge den udvikling, der skal til, for at opbygge et stærk, nært sundhedsvæsen. Der er brug for en fælles retning, som både ledere, medarbejdere og borgere i kommunen kender såvel som samarbejdspartnere i det øvrige sundhedsvæsen. Som opfølgning på temadrøftelse om det nære sundhedsvæsen i Socialudvalget i august 2016, har Center for Sundhed og Omsorg beskrevet en række strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Målsætningerne er udarbejdet gennem et samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg, Center for Særlig Social Indsats, Center for Børn, Unge og Familier, Center for Job og Uddannelse og repræsentanter fra almen praksis. Med dette punkt fremsendes målsætningerne til Socialudvalget med henblik på godkendelse. Konsulent Frederikke Storm, Center for Sundhed og Omsorg deltager under punktet. Retsgrundlag Sundhedsloven Sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Herunder de fire politiske visioner om: 1) aktivt og inddragende samarbejde med borgerne, 2) nye og bedre samarbejdsformer, 3) lighed i sundhed og 4) sammenhæng og kvalitet. Relation til vision og tværgående politikker Målsætningerne for det nære sundhedsvæsen understøtter kommunens vision om størst mulig livskvalitet for borgerne. Herunder bidrager målsætningerne til visionsmål: Tidlig indsats og Et levende sted. Tværgående politikker: Den kommende sundhedspolitik lev godt og længe Helsingør Kommunes politik for et værdigt ældreliv (2016) Sagsfremstilling 1. Hvorfor målsætninger for det nære sundhedsvæsen? På Socialudvalgets møde 16. august 2016 (punkt 8) indgik en temadrøftelse om det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Center for Sundhed og Omsorg præsenterede her en række gearskifte, som kendetegner den udvikling, vi ser for os er nødvendige i det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Som opfølgning på temadrøftelsen, præsenteres

5 Handicaprådet Mødedato Side 5 Socialudvalget nu for de mest centrale målsætninger for det nære sundhedsvæsen (bilag 1). Målsætningerne er udarbejdet gennem en workshoprække med repræsentanter fra SO, SSI og de praktiserende læger. Derudover er Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Job og Uddannelse inddraget for at sikre et bredere perspektiv. Formålet med dette arbejde er, at skabe en fælles ramme for, hvilken vej vi skal gå, når vi ser på udfordringerne i dag og fremadrettet. Det kræver klare målsætninger, der beskriver, hvad man som borger kan forvente sig af det nære sundhedsvæsen, at medarbejdere ved hvad der er i fokus, og hvad man som leder skal lede hen imod. Målsætningerne er også med til at tydeliggøre over for samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet, hvad vi kan løfte i det nære og hvad der kendetegner måden, vi gør det på i Helsingør Kommune. Målet er, at Helsingør Kommune i 2021 står med et både fagligt og økonomisk bæredygtigt nært sundhedsvæsen, der er klar til at realisere de visioner og synergieffekter, der er fundamentet for det fælles sundhedshus med regionen. Målsætningerne for det nære sundhedsvæsen udstikker de mest centrale faglige ambitioner frem mod Det vil efterfølgende være nødvendigt med handleplaner for, hvilke konkrete indsatser, der skal prioriteres for at indfri ambitionerne. 2. Fire strategiske målsætninger Dokumentet er bygget op om fire målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Under hver af disse målsætninger, er en række mere konkrete pejlemærker beskrevet. Pejlemærkerne fremhæver også eksempler på nuværende tiltag og mulige kommende tiltag, som bidrager til at indfri målsætningerne. Endeligt giver dokumentet et bud på, hvilke grundlæggende forudsætninger, der skal til, for at understøtte målsætningerne. De fire målsætninger er: 2.1. Vi sætter tidligt ind hele livet Det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune har en målsætning om at sætte tidligt ind hele livet. At sætte tidligt ind handler om at være opmærksom på tidlige tegn på helbredsmæssige problemer eller mistrivsel hos borgere i alle aldre, og om altid at handle tidligst muligt. Dette giver mulighed for at sætte ind med en mindre indsats, der enten kan udskyde eller forhindre en større og mere udgiftstung indsats. Vi har herunder fokus på tidlige indsatser for borgere med størst behov. Dvs. borgere som vurderes at have særlig stor gavn af sundhedstilbud, og som ikke nødvendigvis selv opsøger egen læge eller kommune. Her kræver det, at vi er mere opsøgende og proaktive end vi er i dag, ved at møde borgerne der, hvor de færdes. Vi vil styrke en fælles praksis for tidlige tegn på mistrivsel. Ambitionen er, at aktører på tværs af det nære sundhedsvæsen indgår i et styrket og forpligtende samarbejde, og bliver et fælles team omkring borgeren med en fælles plan. Og at vi er åbne omkring dette i samarbejdet med borgeren. Det kræver, at vi styrker kommunikationen mellem kommunes fagområder og med de praktiserende læger, og at vi systematisk sætter tidligt ind ud fra en fælles procedure, når vi bliver opmærksomme på borgere, der mistrives Det nære sundhedsvæsen har altid åbent og hænger sammen Vi er klar døgnet rundt. Det betyder, at der er kapacitet og de rette kompetencer til at levere den nødvendige indsats inden for kort tid, når der er behov for det. Fx skal alle borgeres hjemtagelse fra hospitalet være velforberedt og koordineret og møde borgerens

6 Handicaprådet Mødedato Side 6 egne behov for at komme godt hjem. Det vil forventeligt give større tryghed i sektorovergange og nedsætte risiko for genindlæggelse. Kommunens samarbejde med hospitaler og almen praksis er helt afgørende for sammenhængen i det nære sundhedsvæsen. Borgerne skal opleve en koordineret indsats med færre mærkbare overgange gennem et forløb. Fælles planlægning og ansvar på tvær af sektorer skal være med at til sikre dette. Det kræver nye og mere forpligtende samarbejdsformer, som vi er klar til at udforske. Det kan fx være gennem fælles ledelse og fælles økonomi på udvalgte borgerforløb Forløb tilrettelægges ud fra princippet; intet om borger, uden borger Systematisk inddragelse af borgere i beslutninger om og planlægning af forløb skaber bedre kvalitet og større tilfredshed hos borgere. Og borgerinddragelse i det nære sundhedsvæsen kræver ikke nødvendigvis yderligere økonomiske ressourcer, men medvirker snarere til at ressourcerne kan bruges mere effektivt. I Helsingør Kommunes nære sundhedsvæsen vil vi arbejde målrettet med at princippet intet om borger, uden borger bliver et fælles værdimæssigt gearskifte, der har borgeren som en aktiv del af løsningen. Digitalisering og velfærdsteknologi rummer muligheder for både større medansvar og fleksibilitet for den enkelte borger og gør det muligt, at levere ydelser mere omkostningseffektivt. Fx gennem løsninger, hvor borgeren selv bidrager med data og information om eget helbred og løbende vurderer eget behov for sundhedsfaglig kontakt. Det nære sundhedsvæsen vil afprøve digitale muligheder, der hjælper med at levere ydelser på borgerens præmisser Vi måler og forbedrer løbende vores kvalitet Vi vil gå fra, at kvalitet er noget vi har en fornemmelse af, til at vi kender vores kvalitet og vi ved, hvor vi skal forbedre os. Fælles kvalitetsmål på tværs af borgerforløb skal give os mulighed for at sammenligne kvaliteten på tværs, dele viden og lære af hinanden. Kvalitet handler ikke mindst om at have fokus på de resultater, der har betydning for borgerne. Borgerne skal derfor inddrages i det løbende kvalitetsarbejde. Det handler også om, at vi i højere grad skal have fokus på, at styre efter effekt for borgerne. Det kræver, at vi mere systematisk indhenter viden om, hvilken effekt et givet forløb skaber hos borgeren. Når vi skal udvikle kvaliteten af det nære sundhedsvæsen, er der derfor brug for feedback fra borgerne om netop dette. Det kræver, at personalet følger op med borgerne efter endt forløb. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune er sendt til høring i Ældrerådet. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at Socialudvalget godkender Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune

7 Handicaprådet Mødedato Side 7 2. at Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune sendes i høring i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Fraværende: Michael Mathiesen. Indstillingerne godkendt. Socialudvalget ønsker særligt at Børne- og Uddannelsesudvalget tager stilling til om børneområdet er tilstrækkelig dækket ind af de målsætninger og pejlemærker, som er opstillet. Målsætningerne sendes også i høring i Udsatterådet. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard Centerchef for Center for Sundhed og Omsorg, Margrethe Kusk Pedersen, deltog på mødet. Handicaprådet glæder sig over målsætningerne omkring koordinering og samarbejde. Handicaprådet henleder opmærksomheden på, at der mangler nogle ting omkring tilgængelighed. Det gælder såvel den fysiske tilgængelighed, som tilgængelighed til diverse digitale selvbetjeningsløsninger, herunder information og nummersystemer.

8 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter som sundhedsfagligt knudepunkt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/1698 Handicaprådet Indledning til Handicaprådet Nedenstående sag er behandlet i Socialudvalget den 7. februar Handicaprådet får hermed sagen til orientering. Centerchef for Sundhed og Omsorg Margrethe Kusk Pedersen deltager under punktet. Indledning Den 8. november 2016 blev Socialudvalget præsenteret for resultatet af en analyse af Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT), som Muusmann har udarbejdet i perioden august oktober Analysen har to spor: 1. Intern arbejdstilrettelæggelse på HRT med fokus på borgernes vej gennem HRT, tværfaglighed, organisering, målstyring, økonomi- og kapacitetsstyring på HRT. 2. Snitflader mellem HRT og andre relevante enheder i Helsingør Kommune og mellem HRT og øvrige parter uden for kommunen. Formålet med analysen på HRT er: at sikre høj kvalitet for borgerne, sammenhæng i borgernes forløb samt økonomisk bæredygtighed - i et fremadrettet perspektiv. Center for Sundhed og Omsorg har også forelagt og drøftet analysens resultater i MEDorganisationen, Ældrerådet, Handicaprådet og Kommunalt Lægeligt Udvalgt. Center for Sundhed og Omsorg fremlægger i denne sag et forslag til en overordnet implementeringsplan for det videre arbejde med analysens resultater. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Analysen på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT) er et led i udviklingen af det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Analysen understøtter kommunens visionsmål om tidlig indsats og har sammenhæng både til kommunens Sundhedspolitik og Politik for et Værdigt Ældreliv. Sagsfremstilling Muusmanns analyse af HRT omfatter mange forskellige anbefalinger på mange forskellige niveauer. Center for Sundhed og Omsorg vurderer, at der skal arbejdes videre med en stor del af disse anbefalinger. Implementeringsplanen indeholder de overordnede tematikker, som der skal findes nye veje for både internt på HRT og i samarbejdet med andre enheder og parter. Der er både lavthængende frugter og mere langstrakte indsatser frem mod 2021, hvor HRT bliver en del af det nye sundhedshus.

9 Handicaprådet Mødedato Side 9 Forslag til overordnet implementeringsplan Nr. Anbefaling Implementeringsperiode 1 Kerneopgave og rehabiliterende tilgang Formulering af en fælles kerneopgave for HRT som et sundhedsfagligt knudepunkt i kommunen samt styrkelse af den rehabiliterende tilgang som rød tråd i arbejdet omkring borgerne på HRT. Den rehabiliterende tilgang betyder, at den enkelte borgers fysiske, psykiske og sociale funktionsevne styrkes gennem en tværfaglig og målrettet indsats med henblik på, at borgeren opnår så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt. 2 Borgerforløb på de midlertidige pladser Udarbejdelse af en tværfaglig borgerforløbsbeskrivelse på HRT med fokus på de elementer, som alle borgerforløb skal indeholde fx skal der fra starten af alle borgerforløb sættes mål for indsatsen ift. en afgrænset tidsramme. Der udvikles endvidere målgruppe-/diagnosespecifikke forløbsbeskrivel-ser. På den baggrund vil der ske en tilpasning af HRT s arbejdsgangsbeskrivelser ud fra et tværfagligt perspektiv. 3 Ledelsesstruktur og teamstruktur Implementering af ny tværfaglig ledelsesstruktur på HRT med et mindre ledelsesspænd for den enkelte leder. Heraf vil bl.a. følge en indførelse af teamstruktur, struktur for tværgående koordinering og ny mødestruktur for medarbejderne på HRT. 4 Fysiske forhold Tilpasning af fysiske forhold på HRT, som både skal smidiggøre arbejdsgange og understøtte en fælles identitet på HRT fx skiltning, uniformer, hjemmeside, indkøb af mobiltelefoner. 5 Kompetenceudviklingsplan Udarbejdelse af en kompetenceudviklingsplan på HRT, herunder identifikation af kritiske kompetencer. Punktet har endvidere relation til de nationale tiltag omkring udvikling af kompetencer i kommunale akutfunktioner. 6 Budgetmodel og ledelsesinformation Konsolidering af HRT s nuværende budgetmodel samt udvikling af ledelsesinformation til økonomistyring, aktivitetsstyring og effektmåling på HRT. 7 Samarbejde mellem HRT, Center for Job og Uddannelse samt Center for Særlig Social Indsats Styrkelse af samarbejdet om borgere, der går på tværs af kommunens centre - ud fra anbefalingerne om en fælles rehabiliterende tilgang, mere og tidligere koordinering, datadeling med borgeres samtykke, et koordinationsforum til sager om særligt komplekse borgere samt evt. samarbejde om sundhedsopgaver der i dag varetages af ekstern leverandør. Herudover vil styrkelsen af samarbejdet mellem kommunens centre indgå i kommunens samlede indsats om Sammenhængende Borgerforløb. 8 Samarbejde på tværs om specifikke borgergrupper Der skal ske en vurdering af mulighederne i at tilrettelægge samarbejdet anderledes omkring specifikke borgergrupper. Det kan både være på tværs af kommunens centre og på Vedvarende indsats i hele implementeringsperioden Udviklingsarbejdet foregår i 1. halvår 2017, mens implementeringen vil vare indtil udgangen af kvartal halvår 2017 Planen udarbejdes i 2. halvår Implementeringen vil foregå frem til Indledende drøftelser på tværs af kommunes centre starter op i 1. halvår Implementering vil foregå i 2. halvår Intern analyse af hjerneskadeområdet forventes forelagt SU i marts

10 Handicaprådet Mødedato Side 10 tværs af kommuner. Hensigten er at kunne give en mere systematisk og målrettet indsats til disse afgrænsede borgergrupper. Analysen anbefaler fx fokus på: hjerneskadeområdet, borgere med psykiske problemer/misbrug/hjemløshed samt yngre demente/alkohol-demente 9 Lægetilknytning Lægeekspertisen på hospitaler og hos praktiserende læger skal være mere tilgængelig for HRT s personale, og samarbejdet skal foregå mere systematisk. Indsatsen indgår i projektet Tværsektoriel Stuegang, som kommunen har fået satspuljemidler til sammen med regionen og 7 andre kommuner. 10 Hjælpemidler Tilgængeligheden af hjælpemidler skal styrkes både for borgere på HRT og borgere tilknyttet andre enheder. Der skal endvidere ses på kommunens nuværende organisering af hjælpemiddelområdet både internt i kommunen og ift. Hjælpemiddelcentralen. Den nuværende aftale med Nordsjællands Brandvæsen skal tilpasses, så den peger frem mod åbning af sundhedshuset, hvor der vil være mulighed for nye løsninger ift. hjælpemidler Mulige indsatser ift. øvrige borgergrupper afdækkes i Tværsektoriel stuegang forventes opstartet i maj Projektet varer indtil udgangen af 2019 I 2017 arbejdes der på at indgå ny aftale med Nordsjællands Brandvæsen. Selve indsatsen omkring hjælpemidler vil strække sig frem til Implementeringsplanen starter således med at lægge et fælles fundament for den udvikling, som skal gennemføres intern på HRT og i relation til andre enheder og parter. Her anbefaler Center for Sundhed og Omsorg at følge analyserapportens anbefaling om at understøtte en videre udvikling af HRT som et sundhedsfagligt knudepunkt i kommunen. HRT som sundhedsfaglig knudepunkt sætter en ambition ift. den fremtidige tilrettelæggelse af de ydelser, der skal leveres på HRT og samarbejdet med andre centre i kommunen. Den rehabiliterende tilgang vil også være en del af fundamentet for HRT s udvikling, som både vil række ind i organisering, kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse. Potentialet i den rehabiliterende tilgang kan ikke alene opnås internt på HRT der skal være en fælles tilgang til borgernes situation både på tværs i kommunen og ift. eksterne parter. Ledelse og organisering er valgt som et fokusområde i starten af implementeringen for at sikre, at der er en struktur omkring personalet, der understøtter HRT s udviklingsproces. Borgerforløb står også først for, da det faglige arbejde omkring borgerne er HRT s eksistensberettigelse og det fokusområde, som medarbejderne brænder for og særligt kan finde fællesskab omkring i udviklingsprocessen. Endelig er ændringer af nogle udvalgte fysiske forhold også valgt i første fase, da det er lavthængende frugter, der har stor praktisk og symbolsk værdi i udviklingsprocessen. I løbet af 2017 arbejdes der med at implementere den eksisterende økonomimodel på HRT i bund. Der sigtes mod, at regnskabet for 2017 vil give et retvisende billede på, hvordan budgettet for HRT passer sammen med aktivitetsniveauet og kapaciteten på HRT. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Hvis nogen af indsatserne i implementeringsplanen kræver yderligere budgettilførsel eller har afledte effektiviseringspotentialer, så vil det blive forelagt politisk i særskilte sager eller i forbindelse med den årlige budgetproces i kommunen. Kommunikation/Høring

11 Handicaprådet Mødedato Side 11 Der er stor opbakning til implementeringsplanen i A-MED på HRT. Medarbejderne ser frem til de nye tiltag og vil gerne deltage aktivt i implementeringen. Center for Særlig Social Indsats og Center for Job og Uddannelse har også udtrykt deres opbakning til planen. Ældrerådets høringssvar er vedlagt. Handicaprådet orienteres den 20. februar Indstilling til Socialudvalget Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at ambitionen for Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter er, at det skal være et sundhedsfagligt knudepunkt i Helsingør Kommune frem mod etableringen af Sundhedshuset i at den overordnede implementeringsplan for HRT-analysens resultater godkendes som ramme for det videre arbejde med udviklingen af HRT som et sundhedsfagligt knudepunkt i kommunen. Beslutninger Socialudvalget Fraværende: Michael Mathiesen. Indstillingerne godkendt. Indstilling til Handicaprådet Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard Centerchef for Center for Sundhed og Omsorg, Margrethe Kusk Pedersen, deltog på mødet, og besvarede spørgsmål. Orientering foretaget. Orienteringen havde særligt fokus på hjælpemidler. Handicaprådet ønsker at følge udviklingen i sagen, og stiller sig til rådighed for løbende inddragelse.

12 Handicaprådet Mødedato Side Høringssag: Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/397 Byrådet Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i Centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Høringssvar fra Ældrerådet Indledning Indledning vedr. proces Nærværende sag har været behandlet, som beslutningssag, i: Socialudvalget den 17. januar 2017 Økonomiudvalget den 23. januar 2017 Børn og Uddannelsesudvalget den 6. februar Indstillinger til de nævnte udvalg og deres beslutninger er indsat efter sagsfremstillingen. Sagen tilgår, som beslutningssag: Økonomiudvalget den 20. februar 2017 og Byrådet den 27. februar 2017 Forud for dette fremsendes nærværende sag til høring i Handicaprådet, jf. afsnittet Indstilling til Handicaprådet, hvori der er anført frist for høringssvar den 20. februar Sagsfremstillingen I budgetforliget er følgende opdrag formuleret: At få dannet et overblik over de digitale- og velfærdsteknologiske løsninger indenfor sundheds- og socialområdet, som med fordel kan sættes i anvendelse i Helsingør Kommune, samt at udarbejde en overordnet treårig velfærdsteknologiplan herfor. Med afsæt i dette opdrag, blev der nedsat en styregruppe med tilhørende arbejdsgruppe, der gennemført et projektarbejde i første ½-år af Center for Sundhed og Omsorg, Særlig Social indsats, Borgerservice It og Digitalisering og Erhverv, Politik og Organisation, der var repræsenteret i Styregruppen for projektarbejdet, konkluderede i en beslutningssag til Byrådet (september 2015), at det modsat opdraget ikke var muligt at udarbejde en større businesscase med henblik på at iværksætte en digital og velfærdsteknologisk effektiviseringsproces med en forud fastlagt besparelse. Byrådet besluttede på baggrund af sagen blandt andet, at der fremadrettet skulle arbejdes videre med de eksisterende velfærdsteknologiske projekter. For at skabe retning for og fremdrift i forhold til implementering af velfærdsteknologier har centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats valgt at udarbejde et udkast til en

13 Handicaprådet Mødedato Side 13 strategisk plan for, hvordan de to centre kan arbejde mere strategisk med implementering af velfærdsteknologi og digitalisering over de næste tre år. I denne sag forelægges udkast til en Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i Centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats i til godkendelse. Retsgrundlag Lov som social service og den kommunale fuldmagt. Relation til vision og tværgående politikker Den strategiske plan er udarbejdet i forlængelse af Helsingør Kommunes mission om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne, og udmønter også de dele af Center for Sundhed og Omsorgs og Center for Særlig Social Indsats strategikort , der vedrører: Alle vil kunne klare sig selv (Sundhed og Omsorg). Vi har en fælles vilje til forandring (Sundhed og Omsorg). Lighed i sundhed (Særlig Social Indsats). Vi slår hul i ensomheden en åben og større verden (Særlig Social Indsats). Sagsfremstilling Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats (se bilag) skal medvirke til at modernisere indsatser forankret i centrene gennem anvendelse af relevante og nye teknologier så vi understøtter, at borgere oplever en øget livskvalitet og får støtte til at være selvhjulpen længst muligt med færre eller de samme ressourcer (medarbejdere og økonomi). I den strategiske plan lægger centrene vægt på, at udvælgelse af hvilke teknologier der skal afprøves er behovs- og brugerdrevet. Så de indsatser der iværksættes, tager afsæt i de udfordringer som borgere, medarbejdere eller organisationen peger på. Det er ikke mødet med leverandører af velfærdsteknologi og digitalisering, der skal sætte dagsorden i centrene. Gevinstrealisering som livskvalitet og arbejdsmiljø sidestilles med økonomiske gevinster. Det er væsentligt at pege på, at økonomiske gevinster ikke altid kan hentes indenfor et kort tidsperspektiv, men oftest på længere sigt. Dette vil blive afspejlet i de Business Cases, der udarbejdes i forbindelse med pilotprojekter under den strategiske plan. Der er opstillet 3 målsætninger i den strategiske plan: 1. Indsatser under nationale handlingsplaner implementeres - og de implementeres ambitiøst. 2. Der skal implementeres yderligere 1-3 andre indsatser om året, der svarer på konkrete udfordringer og behov i organisationen eller for borgerne. 3. Implementerede indsatser har ledelsesopmærksomhed, og genbesøges, for at sikre at effekten fastholdes. For at opfylde målsætningerne skal der arbejdes med følgende forudsætninger i organisationen: Medarbejderparathed, Borgerinddragelse, Viden,

14 Handicaprådet Mødedato Side 14 Implementeringskompetencer i organisationen og Den gode historie. Hvilke indsatser, der er relevante at gøre til pilotprojekter, samt hvordan der kan arbejdes med at styrke forudsætninger i organisationen, vil Socialudvalget blive orienteret om i marts Økonomi/Personaleforhold Der resterer omkring kr. af uforbrugte midler fra ældremilliarden fra Socialudvalget har tidligere besluttet, at de skal anvendes til velfærdsteknologi, der understøtter borgerens livskvalitet. Disse midler vil kunne anvendes til en række mindre pilotprojekter i 2017 i Center for Sundhed og Omsorg. Hvis der skal arbejdes mere strategisk med implementering af velfærdsteknologi, som led i en modernisering af arbejdet og ydelser i centrene, som der lægges op til i den strategiske plan, kræver det, at der er tilstrækkelige og de rette ressourcer til stede i forhold til at sikre det strategiske arbejde og ikke mindst en effektfuld implementering lokalt. Det må derfor forventes, at der i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger vil være driftsønsker, der skal finansiere 1) konkrete afprøvninger, som efterfølgende kan danne grundlag for implementering i hele organisationen med deraf afledte eventuelle effektiviseringer, og 2) ressourceallokering i forhold til implementering af velfærdsteknologi. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet I forbindelse med udmøntningen af Strategiske plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats , vil centrene inddrage relevante borgergrupper, og der vil løbende blive kommunikeret med offentligheden omkring indsatserne. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg, Særlig Social Indsats samt Borger, It og Digitalisering indstiller, at den Strategiske plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Duygu A. Ngotho, Lisbeth Læssøe Fraværende: Jens Bertram, Duygu A. Ngotho og Lisbeth Læssøe. Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget besluttede at anmode om Børne- og Uddannelsesudvalgets input/holdning til inddragelse af børneområdet i den forelagte strategiplan. Samtidig besluttede Økonomiudvalget, at det skal tilsikres, at Handicaprådet bliver hørt om strategiplanen. Supplerende sagsfremstilling fra Børn, Unge og Familier Administrationen foreslår, at Børneområdet inddrages i handleplansperioden i årene

15 Handicaprådet Mødedato Side 15 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) stillede forslag om, at følgende bemærkning tilføjes beslutningen: Menneskelig omsorg må ikke erstattes af hjælpemidler på børneområdet. Hjælpemidler er kun et supplement. Allan Berg Mortensen (Ø) stemte for forslaget. Et flertal, Gitte Kondrup (A), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V), stemte imod Indstillingen og den supplerende sagsfremstilling anbefales. Indstilling til Handicaprådet Center for Sundhed og Omsorg, Særlig Social Indsats samt Borger, It og Digitalisering indstiller, at Handicaprådet fremsender høringssvar senest den 20. februar Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard Centerchef for Center for Sundhed og Omsorg, Margrethe Kusk Pedersen, deltog på mødet. Handicaprådet foreslår, at følgende generelle betragtning indarbejdes i strategien: Der skal være sammenhængen mellem de besluttede politikker og strategier, og den faktisk bevillingsmæssige behandling af ansøgninger om tildeling af velfærdsteknologiske og digitale hjælpemidler, således at de overordnede politikker og strategier kan realiseres og ikke forhindres af bevillingsmæssige afslag i den individuelle ansøgnings- og sagsbehandling. Handicaprådet hilser med tilfredshed overvejelserne omkring sidestilling mellem gevinstrealisering ved brug af velfærdsteknologi og digitalisering i forhold til livskvalitet og arbejdsmiljø med økonomiske gevinster, samt understregningen af at økonomiske gevinster ikke altid kan hentes inden for et kort tidsperspektiv, men oftest på længere sigt. Digitalisering og velfærdsteknologiske hjælpemidlers og målsætningers betydning for opfyldelsen af borgernes behov for menneskelig omsorg og selvbestemmelse skal altid indgå i såvel strategiske overvejelser som konkret brug af digitalisering og velfærdsteknologi.

16 Handicaprådet Mødedato Side Høringssag: Retningslinjer for brugerbetaling på bo- og dagtilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/10849 Socialudvalget Endelig version, Retningslinjer for brugerbetaling.pdf Indledning Når en borger benytter et socialt bo- eller dagtilbud, skal udgifterne til de sociale ydelser afholdes af kommunen. Der er dog også en række udgifter, som borgeren selv skal afholde. For at sikre lovmedholdelighed og ensartet praksis har Center for Særlig Social Indsats (SSI) udarbejdet retningslinjer, der i kort form skitserer lovgivningsmæssige rammer for brugerbetaling. Det overordnede formål med retningslinjerne er at tydeliggøre, hvornår der er tale om sociale ydelser, hvor borgeren skal kompenseres, og hvornår der er tale om udgifter, som borgeren skal afholde. I dette dagsordenspunkt giver SSI et overordnet overblik over centrale elementer af retningslinjerne. Retningslinjerne forelægges Socialudvalget til godkendelse. Juridisk konsulent, Birgitte Krohn Madsen deltager ved dette punkt. Retningslinjerne vedlægges som bilag. Retsgrundlag Servicelovens 158, 161, 163 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter Servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens 79, 83 og 84 Serviceloven 107 og 110 Almenboligloven ( 105 stk. 2, 4 og 52). Relation til vision og tværgående politikker Handicappolitikken i Helsingør Kommune. Sagsfremstilling 1: Retningslinjerne henvender sig til: Målgruppen for retningslinjerne er borgere, der bor i eller benytter Helsingør Kommunes boog dagtilbud til borgere med udviklingshæmning, med psykiske lidelser, eller som er socialt udsatte. Udgangspunktet er, at den enkelte borger med funktionsnedsættelse skal kompenseres for følgerne af funktionsnedsættelsen. Disse udgifter er en kommunal udgift. Øvrige udgifter til almindelig livsførelse afholdes af borgeren selv. Øvrige udgifter omhandler f.eks. kost, varme, el, vask og licens m.v. 2: Retningslinjerne har to hensigter: 1: At fastlægge, hvornår der er tale om sociale ydelser, som kommunen afholder udgifterne til, og hvornår der er tale om omkostninger til almindelig livsførelse, som borgeren selv skal afholde

17 Handicaprådet Mødedato Side 17 2: At sikre, at alle borgere over 18 år i Helsingør Kommunes botilbud, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud er omfattet af samme regler om brugerbetaling, og at der er ensartet praksis i forhold til, hvad borgerne opkræves. 3: Retningslinjernes indhold: I retningslinjerne har SSI i samarbejde med Helsingør Kommunes jurister inddraget og beskrevet de områder, hvor det kan være relevant at forholde sig til brugerbetaling. Afsnit Boligudgifter Indhold Afsnittet indeholder en oversigt over, hvordan boligudgifterne er fordelt på hhv. midlertidige botilbud (Serviceloven 107), længerevarende botilbud (Almenboligloven 105 stk. 2, 4 og 52) og boform/herberg (Serviceloven 110). Herudover indeholder afsnittet overblik over regler for andre udgifter i botilbuddene som for eksempel mad, rengøring, forsikring, vask m.v. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Befordring Afsnittet indeholder regler for deltagerbetaling, når borgere er visiteret til beskyttet beskæftigelse eller aktivitetsog samværstilbud. Afsnittet indeholder regler for betaling af kørsel til for eksempel behandling, dagtilbud fritidsaktiviteter eller familiebesøg. Ferie Fritid, fester og arrangementer Ledsageordningen Personlige udgifter Dødsfald Afsnittet indeholder regler for betaling af ferier og ferieomkostninger for borgere i botilbud. Afsnittet indeholder regler for betaling af omkostninger i forbindelse med fritidsaktiviteter, fester og arrangementer for borgere i botilbud. Afsnittet indeholder en beskrivelse af, hvordan ledsageordningen udmøntes, og hvordan udgiften dækkes. Afsnittet indeholder regler for betaling af andre udgifter som for eksempel medicin, hjælpemidler og privat behandling Afsnittet indeholder retningslinjer, der træder i kraft, når en beboer i et botilbud afgår ved døden.

18 Handicaprådet Mødedato Side 18 En uddybende beskrivelse af indholdet kan ses i retningslinjerne, der er vedlagt som bilag. Kommunikation/Høring - Høring i Handicaprådet d. 20. februar Socialudvalgsmøde 14. marts Til orientering i Udsatterådet d. 21. marts. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller at Socialudvalget godkender fælles retningslinjer for brugerbetaling. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard Handicaprådet finder det overordnet set positivt, at der laves sådanne ensrettende retningslinjer. Handicaprådet kan dog på det foreliggende grundlag ikke se, om der ved godkendelsen af retningslinjerne, sker markante service-forbedringer eller forringelser på et eller flere tilbud eller for grupper af borgere. Handicaprådet skal på den baggrund opfordre til at det afklares, om der er, eller kan skaffes, et overblik over eventuelle udgifter eller besparelser som følge af retningslinjerne.

19 Handicaprådet Mødedato Side Høringssag: Servicetjek af inklusion Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/3900 Handicaprådet Evaluering af inklusionsindsatsen - rapport.pdf Dataspor til servicetjek af inklusion.pdf Høringsbrev - servicetjek inklusion.pdf Sagsfremstilling Efter 1. behandling i Børne og Uddannelsesusvalget, modtager I her høringsbrev og høringsmateriale vedr. Servicetjek af inklusion. I skal i høringssvarene forholde jer til følgende elementer, hvilket også fremgår af brevet: SFIs anbefalinger Kommentarer og anbefalinger fra styregruppen Bemærkninger fra Børne- og Uddannelsesudvalget Følgende bedes udtale sig: Handicaprådet, relevante MED-udvalg og bestyrelser i dagtilbud og skoler. Høringsperioden er fra fredag den 10. februar til mandag den 6. marts 2017 klokken 12. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at Handicaprådet afgiver høringssvar. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard Handicaprådet er generelt meget enige i anbefalingerne i SFI s rapport. Handicaprådet ser frem til at følge det videre arbejde med anbefalingerne m.v., herunder den kommende økonomirapport. Handicaprådet opfordrer til, at udviklingen af PPV erne følges tæt i forhold til hvem, der anmoder om dem og hvad, der er baggrunden for anmodningen. Handicaprådet anmoder om generelt at blive holdt orienteret om udviklingen omkring inklusion, herunder om udviklingen i antallet og indholdet af PPV er, samt om hvem der tager initiativ til udarbejdelsen af PPV erne. Handicaprådets begrænsede høringssvar skal læses med det forbehold, at Handicaprådet på baggrund af høringsmaterialet, har en række spørgsmål, der ikke har kunnet besvares inden afgivelsen af høringssvaret. Handicaprådet beder derfor om, at der fremadrettet, i forbindelse med høringer og orienteringer, bliver mulighed for, at stille spørgsmål til relevante medarbejdere.

20 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Sundhedsfaglige tilsyn i 2016 på Helsingør Kommunes botilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/21209 Socialudvalget Indledning Socialudvalget besluttede i 2009 at gennemføre sundhedsfaglige tilsyn på Helsingør Kommunes botilbud. De sundhedsfaglige tilsyn føres af konsulent, Marianne Presskorn. I denne sag orienterer Center for Særlig Social Indsats om indholdet af tilsynene og resultaterne af tilsynene fra Samlet set har der været en positiv udvikling på botilbuddene i forhold til resultaterne af de sundhedsfaglige tilsyn. Retsgrundlag Alle sociale tilbud skal overholde Sundhedsloven, men der er ikke krav i lovgivningen om at gennemføre sundhedsfaglige tilsyn på de sociale botilbud. Reglerne om sundhedsfaglige tilsyn findes i: Sundhedsloven 219 stk. 1 og 2, Lovbekendtgørelse nr. 913 ad 13. juli Relation til vision og tværgående politikker Sundhedsfaglige tilsyn understøtter Helsingør Kommunes fokusområde om at skabe større lighed i sundhed samt kommunens nye sundhedspolitik, Lev godt og længe. Sagsfremstilling 1. Hvad beskæftiger de sundhedsfaglige tilsyn sig med? De sundhedsfaglige tilsyn tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens lovgivning og retningslinjer på de sundhedsfaglige områder. Tilsynene omfatter de sundhedsfaglige instrukser på stedet, de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, adgangen til sundhedsfaglige ydelser og patientrettigheder. Som eksempler på fokusområder kan nævnes: Om den enkelte beboers sygeplejefaglige dokumentation er tilstrækkelig, om medicinhåndteringen sker korrekt, og om patientrettighederne overholdes ved, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger. Herudover er der fokus på andre sundhedsrelaterede forhold, fx om retningslinjer for hygiejne overholdes, og om alle beboere får vurderet deres ernæringsbehov og behov for aktivitet og mobilitet. Tilsynene foretages som anmeldte besøg. 2. Resultater for 2016 Følgende tilbud i Helsingør Kommune har fået sundhedsfaglige tilsyn: 1. Ældrefællesskabet, Vinkeldamsvej 2. Vinkeldamsvej Anna Anchersvej 23-43

21 Handicaprådet Petersborg 5. Valhalla 6. Kronborghus 7. Kronborgsund Mødedato Side 21 På tilbuddene bor der samlet set cirka 82 borgere. Hovedparten af disse borgere har komplekse og omfattende sundhedsmæssige problematikker. Skema 1 viser resultaterne af tilsynene for Tilsynet vurderer de enkelte tilbud på en skala fra 1-5, hvor 1 angiver, at tilsynet ikke har fundet anledning til bemærkninger, og 5 angiver, at tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler. Skemaet viser, hvor mange tilsyn, der placerer sig i de forskellige kategorier. Som det fremgår af skemaet, er seks ud af syv tilbud placeret i de to bedste kategorier. Skema 1: Resultater 2016 Vurdering Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger 4 2 Tilsynet har fundet fejl og mangler som kun samlet indebærer ringe risiko for patientsikkerheden 2 3 Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler 1 4 Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden 0 5 Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, og som har givet anledning til alvorlig kritik 0 Samlede antal tilsyn 7 3. Udvikling Af skema 2 fremgår udviklingen af vurderingerne på tilbuddene gennem de seneste fem år. Udviklingen viser, at der samlet set er en positiv udvikling på botilbuddene i Helsingør Kommune i forhold til den sundhedsfaglige kvalitet. Skema 2: Udvikling Vurdering Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler som kun samlet indebærer ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, og som har givet anledning til alvorlig kritik Samlede antal tilsyn det enkelte år 9* 9* 8 8 7** * De første år indgik to private tilbud i gruppen af tilbud, der modtog tilsyn, men da det socialpædagogiske tilsyn overgik til Socialtilsyn Hovedstaden 1. januar 2014, kunne Helsingør Kommune ikke længere rejse krav om, at de private tilbud fortsat skulle modtage tilsyn. Samtidigt med at de to private tilbud udgik, kom botilbuddet Valhalla til. ** Den selvejende institution Lindevang har ikke længere driftsoverenskomst med Helsingør Kommune og er dermed ikke omfattet af de sundhedsfaglige tilsyn.

22 Handicaprådet Mødedato Side 22 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Handicaprådet: 20. februar 2017 Udsatterådet: 14. marts 2017 Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Duygu A. Ngotho, Lisbeth Læssøe Fraværende: Jens Bertram, Duygu A. Ngotho og Lisbeth Læssøe. Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard Orientering foretaget.

23 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapporter 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/20755 Socialudvalget Retsgrundlag Lov om social service: Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn: Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker Sagsfremstilling 1. Socialtilsynets kvalitetsmodel Socialtilsynets kvalitetsmodel består af nedenstående 7 temaer: Selvstændighed og relationer at understøtte at borgerne indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv. Uddannelse og beskæftigelse - at borgerne inkluderes i samfundslivet. Målgruppe, metoder og resultater - at der er et klart mål med indsatsen og at tilbuddets pædagogiske metoder medvirker til borgerens udvikling og trivsel. Organisation og ledelse at tilbuddet er hensigtsmæssigt organiseret og at ledelsen driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarlig. Kompetencer - at medarbejderne er uddannede, har relevant erfaring og viden. Økonomi at tilbuddet har en bæredygtig økonomi, så tilbuddet ikke bliver lukket af økonomiske årsager. Fysiske rammer - de fysiske rammer er en central ramme for borgernes liv og indsatsen. Socialtilsynets scores på tilbuddene i Helsingør Kommune. Tabellen viser hvor mange tilbud, der ligger inden for de enkelte scoringer ud fra temaerne. Tema Score 1 Score 2 Score 3 Score 4 Score 5 Selvstændighed og relationer Uddannelse og beskæftigelse Målgruppe, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer =Opfyldt i meget høj grad, 4=Opfyldt i høj grad, 3= Opfyldt i middel grad, 2= Opfyldt i lav grad og 1=Opfyldt i meget lav grad Som det fremgår at ovenstående har Socialtilsynets scores på Helsingør Kommunes tilbud især været gode på temaerne Selvstændighed og relationer, Organisation og ledelse

24 Handicaprådet Mødedato Side 24 samt Kompetencer og Fysiske rammer. Tilbuddene har endvidere haft fokus på at skabe udvikling med hensyn til borgernes beskæftigelsesmuligheder, hvilket Socialtilsynet også har kvitteret for. På tilbuddene i Helsingør Kommune har der igennem en længere periode været fokus på at dokumentere og journalisere, med henblik på at følge borgernes udvikling. Socialtilsynet ser fortsat dette som et fokusområde generelt. På to tilbud har Socialtilsyn Hovedstaden bemærket, at normeringen i forhold til borgere med komplekse behov ikke har været tilstrækkelig. Disse tilbud er som følge af budgetaftale blevet opnormeret. 2. Socialstyrelsens årsrapport 2015 (samlet vurdering af hele region Hovedstaden) Socialtilsynet årsrapport har gennemgået tendenser og udfordringer på tværs af kommuner. Der er altså ikke noget særskilt for Helsingør Kommune i rapporten. Socialtilsynet har bemærkninger til følgende områder: Dokumentation - Socialtilsynet er generelt tilfredse med den dokumentation der er i forhold til borgeren, men så gerne, at der i journalsystemet også blev bemærket, hvilke faglige tilgange og valg af metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde. Budget og regnskab er generelt ugennemsigtige i de kommunale tilbud. Kompetenceniveauet er generelt højt hos medarbejderne. Mål Socialpsykiatrien er generelt bedre til at opstille mål end Handicapområdet Ledelse og organisering her er de største kvalitetsmangler. Helsingør kommune får pæne scoringer på dette tema).) Interesserede kan læse rapporten på dette link: Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personale forhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Orientering i Handicaprådet den 20. februar, 2017 Orientering i Udsatterådet den 14. marts, 2017 Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Duygu A. Ngotho Fraværende: Jens Bertram og Duygu A. Ngotho. Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den

25 Handicaprådet Mødedato Side 25 Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard Orientering foretaget.

26 Handicaprådet Mødedato Side Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Sagsfremstilling Kort orientering fra DCH s årsmøde Besvarelse af henvendelse fra DHF om Handicaprådets arbejde med tilgængelighed Reparation/ændring af rampen på M/S Museet for Søfart Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard Meddelelser givet.

27 Handicaprådet Mødedato Side 27 Bilagsliste 2. Høringssag: Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune (12286/17) 2. Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen - høringssvar.pdf (21646/17) 4. Høringssag: Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i Centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats (418161/16) 2. Høringssvar fra Ældrerådet (3939/17) 5. Høringssag: Retningslinjer for brugerbetaling på bo- og dagtilbud 1. Endelig version, Retningslinjer for brugerbetaling.pdf (24549/17) 6. Høringssag: Servicetjek af inklusion 1. Evaluering af inklusionsindsatsen - rapport.pdf (24513/17) 2. Dataspor til servicetjek af inklusion.pdf (24515/17) 3. Høringsbrev - servicetjek inklusion.pdf (27327/17)

28 Bilag: 2.1. Målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 20. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12286/17

29 MÅLSÆTNINGER FOR DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN I HELSINGØR KOMMUNE

30 Indhold 1. Hvorfor en plan for det nære sundhedsvæsen? 2. Udfordringer i Helsingør Kommune 3. Målsætninger Vi sætter tidligt ind hele livet Det nære sundhedsvæsen har altid åbent og hænger sammen Forløb tilrettelægges ud fra princippet; intet om borger, uden borger Vi måler og forbedrer løbende vores kvalitet 4. Sådan følger vi op 5. Forudsætninger for et styrket nært sundhedsvæsen 2

31 HVORFOR MÅLSÆTNINGER FOR DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN? Helsingør Kommune vil med overordnede målsætninger for det nære sundhedsvæsen skabe fælles retning for den udvikling, der skal til, for fortsat at tilbyde et stærkt, nært sundhedsvæsen. Et nært sundhedsvæsen der har kompetencer og kapacitet til dels at forebygge almene psykiske og somatiske sygdomme og dels at kunne håndtere dem, når de opstår. Og samtidig støtte borgere, der efter endt hospitalsophold fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Formålet er, - at give en tydelig beskrivelse af, hvad man som borger kan forvente sig af det nære sundhedsvæsen, fx hvis man bliver ramt af kort- eller længerevarende sygdom; - at medarbejdere i det nære sundhedsvæsen ved hvad der er i fokus, og at lederne ved hvad de skal lede hen imod; - at vi er tydelige omkring hvad hospital og almen praksis med rimelighed kan forvente, at kommunen kan løfte. Samlet set giver målsætningerne mulighed for at prioritere, hvilke udviklingstiltag, der skal igangsættes frem mod Målet er, at Helsingør Kommune i 2021 står med et fagligt og økonomisk bæredygtigt nært sundhedsvæsen, der er klar til at realisere de visioner og synergieffekter, der er fundamentet for det fælles sundhedshus med regionen. Målsætningerne skal læses som en strategisk ramme for indsatserne i det nære sundhedsvæsen Målsætningerne vil blive fulgt op af konkrete handleplaner, der beskriver de indsatser, der skal realisere målsætningerne for det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at når der i dette dokument præsenteres eksempler på mulige nye tiltag, vil vi efterfølgende vurdere, konkretisere og fremlægge de endelige indsatser i handlingsplaner. Hvad er det nære sundhedsvæsen? Det nære sundhedsvæsen definerer vi som den del af det samlede sundhedsvæsen, der varetages i det nære af kommune og praktiserende læger. Det nære sundhedsvæsen udgøres af alt, der foregår forud for og efter endt hospitalsophold eller -kontakt. Som vist i figur 1 nedenfor, varetager kommunerne en bred kam af sundhedsopgaver, lige fra den tidlige borgerrettede forebyggelse til den palliative indsats, der skal sikre en god og værdig død. I takt med at indlæggelsestiden reduceres, kommer opgaverne i det nære sundhedsvæsen tættere på selve indlæggelsen. 3

32 Figur 1. KL 2012 Det nære sundhedsvæsen Der er brug for et gearskifte Langt det meste af tiden lever borgeren med sin sygdom derhjemme og vil gerne ligesom alle andre leve et almindeligt hverdagsliv. Det nære sundhedsvæsen leverer sundhedsydelser for borgerne, men det er borgerne, der er de egentlige eksperter i eget liv og derfor altid er en del af løsningen. Patienternes indlæggelsestid og særligt indlæggelsestiden for 65+-årige har gennem en årrække været markant faldende, ligesom der siden 2007 er sket en markant stigning i antallet af ambulante besøg til behandling af kronisk sygdom. Borgere får længere afstand til andre sygehusfunktioner, f.eks. ambulatoriefunktioner, der i kraft af den nye sygehusstruktur samles på færre sygehuse. Længere afstand kan være en udfordring, særligt hvis man jævnligt skal til kontrol på et ambulatorium. Det giver derfor god mening, at flere og nye sundhedsopgaver løses i det nære og i tæt samspil med borgeren. De pleje- og behandlingsbehov vi i dag ser i det nære sundhedsvæsen er ofte komplekse. Det nære sundhedsvæsen står ofte over for opgaver, der kræver specialiserede kompetencer og tæt koordination med sundhedsvæsenets øvrige aktører. Et gearskifte er derfor sat i gang i Helsingør Kommune. Specialiseringen på hospitalerne, et kommende sundhedshus og nye nationalpolitiske tiltag nødvendiggør en mere bevidst planlægning af de sundhedsopgaver, der udføres i borgernes nærmiljø. Helsingør Kommune vil være på forkant med de nye udfordringer vi er klar. Et omkostningseffektivt nært sundhedsvæsen Kommunerne står over for en økonomisk udfordring med flere ældre og flere, der lever længere med alvorlig sygdom. Sammenhængen mellem kvalitet og økonomi på sundheds- og omsorgsområdet er derfor højaktuel nu og i de kommende år. Rammen for målsætninger er: Øget borgeroplevet kvalitet Forbedret sundhedstilstand for Helsingør Kommunes borgere Reducerede eller fastholdte omkostninger pr. person på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen skal så vidt muligt styre efter værdi og effekt for borgerne, så samfundet får mest mulig sundhed for pengene. 4

33 UDFORDRINGER I HELSINGØR KOMMUNE Sundhedstilstanden i Helsingør Kommune Sundhedstilstanden i Helsingør Kommune er forbedret gennem de seneste år. Men på områderne mental sundhed, bevægelse, overvægt, kost og kronisk sygdom har vi udfordringer. Samlet set er borgernes selvvurderede generelle helbred lidt dårligere end gennemsnittet i regionen. Forekomsten af kroniske sygdomme er steget i perioden Det gælder sygdomme som diabetes, KOL, kræft, slidgigt, demens og psykisk sygdom. Derudover ligger andelen af borgere i Helsingør Kommune med tre eller flere kroniske sygdomme højere end gennemsnittet i regionen. Sundhedsvæsenet skal derfor være bedre gearet til at støtte ældre medicinske patienter og borgere med kroniske eller psykiske lidelser. Udviklingen i sygdomsmønstre skal ses i sammenhæng med den demografiske udvikling. Befolkningsprognosen for Helsingør Kommune i perioden viser, at der bliver markant flere ældre borgere, særligt andelen af borgere i aldersgruppen år er kraftigt stigende. Jo flere ældre, jo større en forbrug af sundhedsydelser. Det skyldes bl.a., at andelen med kronisk sygdom stiger i takt med alderen. For en del ældre borgere med sygdom forværres situationen af forringet ernæringstilstand, nedsat funktionsevne og evt. svagt socialt netværk. Psykiske lidelser De sidste 5 år er antallet af unge og voksne med diagnoser, som fx ADHD, personlighedsforstyrrelser, angst, stress og depression steget markant. Med dette er fulgt en markant stigning i udgifterne på socialområdet. Tidlige og forebyggende indsatser, der medvirker til at disse borgere ikke nødvendigvis har brug for et socialt tilbud, er vigtige og kræver et tæt samarbejde mellem kommune, de praktiserende læger og behandlingspsykiatrien. På det psykiatriske område ser vi en overdødelighed og høj sygelighed hos borgere med psykiske lidelser. Mennesker med psykiske lidelser dør op mod år tidligere end gennemsnittet i den danske befolkning 1. Blandt andet derfor har der de seneste år været øget fokus på sundhedsindsatser rettet mod personer med psykiske lidelser. Højere selvmordsrater, ulykker, bivirkninger ved psykofarmaka samt forskelsbehandling i sundhedssystemet bidrager til overdødeligheden blandt sindslidende. En del af overdødeligheden kan forklares ved somatiske sygdomme som hjertekarsygdomme, KOL, og diabetes, der primært er forårsaget af usund livsstil. Svær overvægt, rygning, usund kost og stillesiddende adfærd forekommer ca. dobbelt så hyppigt hos personer med psykisk sygdom som i baggrundsbefolkningen. Der er et behov for sundhedsfremmende indsatser på det socialpsykiatriske område, sideløbende med et fokus på opsporing af sygdom, sygdomsmestring og mental sundhed. 1 dringer_i_livsstil_2015.pdf 5

34 Forebyggelige indlæggelser Det sker for ofte, at en borger fra Helsingør Kommune kommer på hospitalet med en forebyggelig indlæggelsesdiagnose, og for ofte bliver samme borger genindlagt kort tid efter udskrivelse, selv om det kunne være forebygget. Forebyggelige indlæggelser i Helsingør Kommune ligger stort set på niveau med Region Hovedstaden. De første 6 måneder af 2016 havde Helsingør Kommune i gennemsnit 9,8% forebyggelige indlæggelser sammenlignet med et gennemsnit på 10,4% i hele regionen. Genoptræningsforløb Den kommunale økonomi er udfordret af et højt niveau af genoptræningsplaner. Det høje niveau af genoptræningsplaner presser ventedage til ambulant genoptræning i kommunen. Tal fra 2016 peger dog i retning af, at niveauet er stagnerende. Til gengæld skal kommunen nu også tage hånd om borgere med specialiserede genoptræningsplaner. Her er der tale om forløb, som er langt mere omkostningstunge både økonomisk og menneskeligt. Nye økonomiske incitamenter Ændrede kommunale færdigbehandlingstakster Regeringen har fra 2017 øget kommunernes økonomiske incitament til at hjemtage somatiske, færdigbehandlede borgere fra sygehuset ved at justere færdigbehandlingstaksten. Kommunerne skal hurtigere kunne tage imod borgeren, så snart behandlingen på sygehuset er afsluttet. Dette til gavn for borgerne, der hurtigere kan være hjemme i trygge, nære omgivelser. Det kalder på, at det nære sundhedsvæsen ruster sig til at blive endnu bedre til at få borgerne hurtigt hjem. Vi er klar til at modtage borgerne, når de kommer. Justeringer i den kommunale medfinansiering af indlæggelser Kommunerne finansierer i dag en del af udgifterne, når en borger bliver indlagt på hospitalet eller modtager ambulant behandling. Idéen er at give kommunerne et incitament til at forebygge sygdom og dermed indlæggelser. Der er imidlertid forskel - fra borger til borger og fra diagnose til diagnose på, om kommunerne reelt har mulighed for at forebygge sygdom og indlæggelse. Derfor indfører Regeringen fra 2018 markante justeringer i den kommunale medfinansiering, der bl.a. betyder differentiering af medfinansieringstaksterne på alder. Kommunerne bliver afregnet en højere medfinansiering for de aldersgrupper, som de har stor kontakt til, nemlig småbørn (0-2 årige) og ældre borgere (65-79 årige og +80 årige), og dermed også har større mulighed for at forebygge indlæggelser hos. Omvendt vil der blive afregnet en mindre grad af medfinansiering for de aldersgrupper, som kommunerne har mindre kontakt til. Der vil være brug for at omstille eller udvide kommunens indsatser, ydelser og tiltag overfor disse borgergrupper, så vi gennem en tidlig indsats bliver endnu bedre til at forebygge funktionstab eller sygdom, så behovet for akut indlæggelse på hospitalet reduceres. 6

35 MÅLSÆTNINGER Der er opstillet fire overordnede målsætninger for det nære sundhedsvæsen, som fremgår af illustrationen nedenfor. Hver målsætning er brudt ned i en række pejlemærker, der sætter retning for, hvilken type indsatser, der er behov for. Som led i den samlede udvikling skal der arbejdes på, at skabe en række grundlæggende forudsætninger. Stærk faglighed, tværgående kommunikation, et tæt samarbejde med alle aktører i sundhedsvæsenet, samtænkning med tilgrænsende velfærdsområder og borgeren som en aktiv del af løsningen er udpeget som de vigtigste forudsætninger for at realisere målsætningerne frem mod

36 MÅLSÆTNING : VI SÆTTER TIDLIGT IND HELE LIVET At sætte tidligt ind handler om at være opmærksom på tidlige tegn på helbredsmæssige problemer eller mistrivsel hos borgere i alle aldre, og om altid at handle tidligst muligt. Det gælder om, at vi sammen med borgerne forebygger, at borgere bliver patienter. Derfor har vi fokus på at sætte tidligt ind hele livet. Dette giver mulighed for at sætte ind med en mindre indsats, der enten kan udskyde eller forhindre en større og mere udgiftstung indsats. Det kræver, at vi i højere grad undersøger årsagerne til, at borgere bliver syge eller sårbare for sygdom. Vi ikke kun sætter ind, når et dårligt helbred er nået, men vi bliver bedre til tidligt at forudse en sundhedsmæssig nedadgående udvikling, for at kunne bremse eller vende udviklingen. Den gode forebyggende og sundhedsfremmende indsats går på to ben: Strukturelle indsatser og målrettede indsatser for de mest sårbare. Gennem målrettede indsatser imødekommer vi, at nogle borgere har brug for særlig hjælp og støtte. Det kan være indsatser, der styrker den enkeltes handlekompetencer. Strukturelle indsatser er omvendt med til at give alle borgere gode rammer for sund udvikling og udfoldelse. Det kan fx være indsatser i grundskolen eller sundhedsfremmende byrum. Med en god balance mellem strukturelle og målrettede indsatser, bidrager vi til, at give lige muligheder for et godt helbred og en god trivsel, og mindske den sociale ulighed i sundhed. Pejlemærke: Tidlige indsatser for borgere med størst behov Når vi målretter indsatser mod borgere med størst behov, handler det om at fordele ressourcerne på sundhedsområdet sådan, at vi løfter sundheden for de grupper, der har mest gavn, og hvor vi gør den største forskel. Det kræver et særligt fokus, da mange sundhedstilbud ellers kan have tendens til at tiltrække borgere, der både har midler og handlekompetence til selv at lave ændringer i deres liv til gavn for deres sundhed. 8

37 Det nære sundhedsvæsen skal derfor gøre en særlig indsats for de borgere, der har størst behov. Det kan være borgere, der er i særlig risiko for sygdom, socialt udsatte, borgere med misbrug, men også børn og unge med overvægt og sårbare ældre med svagt socialt netværk. På sygedagpengeområdet får vi kontakten med borgerne på et tidligt tidspunkt af deres sygdomsperiode. Dette betyder, at vi i høj grad er med på sidelinjen i det skift borger oplever mellem sygehus og kommunal behandling. Her vil vi styrke den tværfaglige koordinerede indsats, hvor aktører fra jobcenter, praktiserende læge og rehabiliteringsområdet arbejder sammen for at hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Der ligger her et stort udviklingspotentiale, hvis vi formår at udnytte hinandens kompetencer. Tidlige indsatser indebærer en mere proaktiv og opsøgende indsats, når der er tale om borgere, der ikke nødvendigvis af sig selv opsøger egen læge eller kommune. Synlige tværfaglige tilbud på gadeplan kan medvirke til, at symptomer opdages tidligt, og at man som borger får hjælp i rette tid. Det kan være en helhedsorienteret indsats for socialt udsatte borgere, der typisk har behov for både en sundhedsfaglig og socialfaglig indsats, og hvor somatiske sygdomme gemmer sig bag sociale problemstillinger. Endeligt vil vi sikre, at borgerne føler sig mødt med værdighed og respekt, hvor end de kommer i det nære sundhedsvæsen. Eksempler på nuværende tiltag Vi tager hånd om alle gravide og børn under 3 år, hvis der er tegn på risiko for barnets udvikling. Fritidspas er med til at sikre, at alle børn og unge kan have et fritidsliv på lige vilkår. Vi mindsker overvægt og fremme trivslen blandt børn og unge, og har særligt fokus på udvalgte boligområder. Tilbud målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet, som har brug for hjælp til at få sat struktur på hverdagen og øge trivsel. Målrettet tilbud med tolk for borgere, der ikke taler dansk. Vi yder en tidlig indsats for unge med misbrug og deres familier, rådgiver unge med personlige/sociale problemer, og tilbyder særlig opfølgning på borgere med dobbeltbelastninger i form af psykiske lidelser og misbrug. Eksempler på nye mulige tiltag Afsøge muligheder for større grad af kontakt med borgere med størst behov såsom socialt udsatte. Opsporing, individuel rådgivning, vejledning om relevante tilbud og evt. lettere behandling kan tænkes ind sammen med en kombination af social- og sundhedsfaglige kompetencer. København Kommunes Sociolance er en mulig inspirationskilde. Afsøge screeningsmetoder for tidlig opsporing af overvægt hos små børn gennem sundhedsplejen. Afsøge muligheder for et behandlingstilbud i det nære sundhedsvæsen for børn og familier med overvægt. 9

38 Pejlemærke: En fælles praksis for tidlige tegn på mistrivsel Der er brug for en tydelig fælles praksis for, hvordan vi i fællesskab følger op på den enkeltes situation, når vi ser tegn på mistrivsel. Ambitionen er, at aktører på tværs af det nære sundhedsvæsen indgår i et styrket og forpligtende samarbejde, og bliver et fælles team omkring borgeren med en fælles plan. Og at vi er åbne omkring dette i samarbejdet med borgeren. Skolebørn, der har meget fravær eller som flere gange udebliver fra aftaler hos tandplejen, kan være de første tegn på mistrivsel, som kommunen bliver opmærksom på. Det må ikke kræve en diagnose at få støtte og hjælp, men i stedet skal fx skoleledelse, familierådgivning og sundhedspleje i fællesskab med pårørende sætte ind tidligt. Det sker også i dag, men det kan ske mere systematisk og kommunens tilbud bør løbende tilpasses skiftende behov. Hos voksne opdages tidlige tegn på mistrivsel ofte på beskæftigelsesområdet. Vi ved, at der er en tæt sammenhæng mellem sundhed, trivsel og beskæftigelse, hvor manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er forbundet med nedsat trivsel. Derfor skal vi have et skærpet fokus på, at trivsel og mental sundhed for en række borgere har et beskæftigelses- og selvforsørgelseselement. Det kan være tiltag, der kan forbedre borgernes livskvalitet og funktionsniveau og samtidig bringer borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Eksempler på nuværende tiltag Forældreuddannelse til alle førstegangsforældre gennem et bredt samarbejd. Formålet er at klæde forældre på til den nye rolle, og etablere et netværk og fællesskab blandt nye forældre. Tilbud om samtaleterapi til familier med rusmiddelproblemer. Tværfagligt Forum i alle daginstitutioner og skoler er med til sikre, at der kan tages relevant hånd om børn og unge, der mistrives i deres hverdag. Eksempler på nye mulige tiltag Afdækning af huller i den nuværende praksis i det nære sundhedsvæsen for tidlige tegn på mistrivsel samt løbende at sikre relevante tilbud til afhjælpning af mistrivsel. Herunder udvikle og implementere en fælles procedure, der sikrer sammenhæng og samtidighed i indsatsen. 10

39 MÅLSÆTNING : DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN HAR ALTID ÅBENT OG HÆNGER SAMMEN Borgere skal have let adgang til det nære sundhedsvæsen. Behovet for observation, pleje og/eller behandling kan også opstå i weekender og sene aften- eller nattetimer. Nogle indsatser skal derfor kunne ydes 24 timer i døgnet alle ugens dage, ligesom kommunen skal være tilgængelig for telefonisk kontakt fra borgere eller henvisende læger og hospital, i dette tidsrum. Det giver tryghed, når borgere med behov for hjælp kan få kontakt, og at der er et beredskab til at tage sig af akut opståede problemer netop i nærområdet. Det kan være en borger, der står med et plejebehov. Det kan også være lettere problemer af somatisk, psykisk eller social karakter, som der skal tilses. Denne fleksibilitet og åbne adgang skal netop være kendetegnende for Helsingør Kommunes nære sundhedsvæsen. Dette er i kontrast til akuttelefonen 1813 og alarm 112, der fortsat er borgers indgang til akut lægehjælp eller ambulance. Når kommunen kan håndtere særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov i det nære, aflaster vi det øvrige sundhedsvæsen og opnår samtidig større læring lokalt. Vi kan skabe større sammenhæng end det er tilfældet i dag, så specialkompetencer bliver integreret og koordineret med den øvrige kommunale hjemmesygepleje, almen praksis og hospitaler samt kommunale trænings-rehabiliterings- og ernæringsindsatser. Når forskellige fagligheder sparrer med hinanden, er det med til at sørge for, at borgeren får den rigtige hjælp første gang. Borgerne oplever herved, at de nødvendige kompetencer står parat i det nære også uden for dagstimerne. Effekten er bl.a., at vi mindsker unødvendige henvendelser til den praktiserende læge. 11

40 Kommunens samarbejde med hospitaler og almen praksis er helt afgørende for sammenhængen i det nære sundhedsvæsen. Borgerne skal opleve en koordineret indsats med færre mærkbare overgange gennem et forløb. Fælles planlægning og ansvar på tvær af sektorer skal være med at til sikre dette. Det kræver nye og mere forpligtende samarbejdsformer, som vi er klar til at udforske. Pejlemærke: Vi er klar døgnet rundt Vi er klar, når vi skal være klar. Det betyder, at der er kapacitet og de rette kompetencer til at levere den nødvendige indsats inden for kort tid, når der er behov for det. Herunder en parathed til at modtage borgere, der har været indlagt på hospitalet og på alle tider af døgnet kommer tilbage til kommunen enten til eget hjem, til midlertidig plads eller plejebolig. Alle borgeres hjemtagelse fra hospitalet skal være velforberedt og koordineret og møde borgerens egne behov for at komme godt hjem. Det vil forventeligt give større tryghed i sektorovergange og nedsætte risiko for genindlæggelse. Vi vil også være klar, når borgere henvender sig i fx sundhedshuset, per telefon eller andet og sikre os, at borgeren får den nødvendige hjælp af fagligt kompetente medarbejdere. Det kræver, at vi systematisk følger op på, om borgeren er hjulpet godt videre. Nogle borgere foretrækker at være den opsøgende part og efterspørge rådgivning, hjælp og viden, når behovet opstår. I det nære sundhedsvæsen vil vi derfor sørge for at være til rådighed, når hjælpen efterspørges, snarere end automatisk at visitere ydelser. Eksempler på nuværende tiltag Det kommunale akutteam kan indkaldes døgnet rundt til borgers hjem, plejehjem eller de kommunale midlertidige døgnpladser, når der er behov for en særlig sygeplejefaglig vurdering eller indsats. Kom godt hjem -indsatsen. Det er ambitionen, at kommunens akutteam skal være hos borgeren inden for 2 timer efter udskrivelse fra hospitalet. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at det hjem man udskrives til kan håndtere de nye behov, man som borger har efter en indlæggelse. Eksempler på nye mulige tiltag Afsøge hvordan kommunens beredskab for akut opståede situationer kan styrkes. Det kan fx handle om, at borgere, som vurderes at have særligt behov, får en udvidet telefonisk adgang til kommunen, for at forebygge en indlæggelse og skabe større tryghed. Borgerens vej gennem 1813 og 112 er fortsat den samme. Pejlemærke: Gode, sammenhængende forløb Borgernes forløb i sundhedsvæsenet er i mange tilfælde delt mellem kommune, praktiserende læge og hospital. Derfor kan indsatser ikke planlægges isoleret. Aktørerne har et fælles ansvar for, at der er sammenhæng i forløbet ikke mindst ved sektorovergange. Derfor er det nære sundhedsvæsen klar til at indgå i mere forpligtende samarbejdsformer, hvad enten det betyder fælles ledelse og fælles finansiering af konkrete initiativer, eller at medarbejdere flytter sig fysisk tættere sammen. I det nære sundhedsvæsen vil vi komme så tæt på borgernes hjem som muligt, så tilbud og den fornødne behandling finder sted her, hvor det giver mening og fagligt er forsvar- 12

41 ligt. Det betyder, at vi skal teame op omkring borgere med en fælles plan, der sikrer den tværfaglige vurdering hele vejen i forløbet. Eksempelvis bliver et godt samarbejde med almen praksis afgørende for, om borgerne oplever sammenhæng og kontinuitet i syge-/plejeforløb. Derudover er der behov for mere tilgængelige lægefaglige kompetencer, som skal være med til at styrke den sundhedsfaglige kvalitet i kommunale indsatser. Typisk rækker helbredsproblemer også ind i andre sfærer i livet såsom evnen til at kunne arbejde. I Helsingørs kommende sundhedshus vil jobkonsulenter, diætister, socialrådgivere mfl. komme i sundhedshuset, når de har en rolle i en borgers forløb. Sundhedshuset bliver derved en hjørnesten i det nære sundhedsvæsen, der giver én ambulant indgang for borgeren til det nære sundhedsvæsen. Heri ligger en ambition om én borger én fælles plan. Eksempler på nuværende tiltag Faste plejehjemslæger, der skal skabe større tryghed hos plejehjemsbeboerne og forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Afprøvning af model for en tværsektoriel stuegang på de kommunale midlertidige døgnpladser (KMD) og fælles plan på tværs af sektorer. En udkørende læge og sygeplejerske fra hospitalet til KMD-pladserne skal sikre trygge og sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Eksempler på nye mulige tiltag Oplæring i én systematisk dokumentationspraksis blandt kommunens medarbejdere, der letter samarbejdet med hospital og almen praksis. Fælles ledelse og fælles økonomi på tværs af kommune og sektorer på udvalgte borgerforløb. Dette skal bl.a. sikre vidensdeling og gode overgange mellem kommune og hospital. Undersøge muligheden for at etablere et tværgående og borgerstøttende korps i det nære sundhedsvæsen dedikeret til at rådgive borgere i særligt komplekse forløb. I teamet bør også tværkulturelle kompetencer være til stede for at støtte borgere med etnisk minoritetsbaggrund. 13

42 MÅLSÆTNING : FORLØB TILRETTELÆGGES UD FRA PRINCIPPET; INTET OM BORGER, UDEN BORGER Systematisk inddragelse af borgere i beslutninger om og planlægning af forløb skaber bedre kvalitet og større tilfredshed hos borgere. I Helsingør Kommunes nære sundhedsvæsen vil vi arbejde målrettet med at princippet intet om borger, uden borger bliver et fælles værdimæssigt gearskifte, der har borgeren som en aktiv del af løsningen. Når kommune og borger planlægger et forløb, er det derfor med udgangspunkt i borgerens behov, motivation, livssituation og egne mål. Hvad er vigtigt for dig? eller hvad vil du gerne kunne igen? bliver centrale spørgsmål. Dette indebærer et blik på det hele menneske, som skal have en hverdag med arbejde, familie og venner til at hænge sammen. Det betyder også, at vi skal sikre en differentieret indsats, der tilgodeser særligt sårbare borgere. Pejlemærke: Ny tilgang, viden og værktøjer til inddragelse af borgere og pårørende Borgerinddragelse fører til bedre kvalitet. Og borgerinddragelse i det nære sundhedsvæsen kræver ikke nødvendigvis yderligere økonomiske ressourcer, men medvirker snarere til at ressourcerne kan bruges mere effektivt. Konkrete metoder og værktøjer er afprøvet i både kommunalt regi og på hospitalerne, og der er her gode erfaringer at hente. I det nære sundhedsvæsen er der stor vilje til at inddrage, men der savnes viden, rammer, kompetencer, metoder og konkrete værktøjer. Den rehabiliterende tilgang er et eksempel på, hvordan forløb kan tilrettelægges med udgangspunkt i det, der har mening og værdi for borgeren. Det kan være en samtaleform, hvor den sundhedsfaglige medarbejder spørger og lytter, frem for at have svarene på forhånd. Der er en ligeværdig dialog, hvor man deler information og sammen beslutter mål og handlinger for forløbet. 14

43 Eksempler på nuværende tiltag Afklarende samtale i visitationsmødet. Samtalen har til formål at afdække borgerens behov og motivation. Et fleksibelt, individuelt tilpasset forløb tilrettelægges ud fra samtalen. Målsamtaler i rehabiliteringsforløb, der bringer borgeren tilbage til den normale hverdag. Eksempler på nye mulige tiltag Oparbejdelse af en fælles forståelse af individuel borger- og pårørendeinddragelse blandt medarbejdere i Helsingør Kommune, for at sikre, at borgere inddrages systematisk i planlægning af eget forløb. Indhente erfaringer fra andre kommuner med henblik på at udvælge og afprøve konkret metode og værktøj, der støtter borgere og personale i at samarbejde om beslutninger vedrørende borgerens forløb. Organisatorisk borgerinddragelse. Det nære sundhedsvæsen har brug for borgernes perspektiver for at kunne udvikle sig. Dette kan ske via aktiv deltagelse af borgerrepræsentationer i projekter, råd eller udvalg, der er med til at udvikle eller evaluere indsatser. Eller det kan ske via brugerundersøgelser. Pejlemærke: Digitalisering og velfærdsteknologi skal styrkes i samarbejde med borgere Velfærdsteknologi og digitale løsninger giver nye svar på nogle af de udfordringer og behov, der møder borgeren. Svar der kan bidrage positivt til livskvaliteten hos de mange borgere, som ønsker at tage et aktivt ansvar i eget forløb. Og svar der gør det muligt, at levere ydelser mere omkostningseffektivt. I dag har borgeren adgang til sin egen omsorgsjournal, men vi skal afprøve løsninger, hvor borgeren også selv kan bidrage med data og information og vurdere eget behov for sundhedsfaglig kontakt. Det kan fx være en borgers selvvurderede funktionsevne undervejs i et rehabiliteringsforløb, men det kan også være endnu flere telemedicinske løsninger til hjemmemonitorering og egenomsorg. Borgere og erhvervsliv skal inddrages i at udvikle løsninger, der kan give frihed for den enkelte. Dette åbner også op for brugerstyret planlægning, hvor borgeren får større mulighed for at planlægge samtaler eller undersøgelser via fx webbooking, i stedet for at kommunen indkalder borgeren. Det kan også være, at borgeren overvåger egne symptomer i hjemmet, og kontakter kommunens personale efter behov. Dette har også et økonomisk potentiale, idet man undgår unødvendige samtaler og undersøgelser, og derved frigiver tid. Langt fra alle borgere kan benytte de digitale muligheder. Når vi indfører digitale eller teknologiske tiltag på sundhedsområdet, er det derfor ligeså vigtigt, at vi samtidig prioriterer den personlige kontakt til de borgere, der har behov herfor. Det kræver således en differentieret indsats, der tilgodeser den enkeltes behov, præferencer og ressourcer. 15

44 Eksempler på nuværende tiltag Virtuel genoptræning og faldforebyggelse Eksempler på nye mulige tiltag Undersøge yderligere teknologiske løsninger, som binder borgerne mindst muligt til et fysisk behandlingssted, eller giver redskaber til aktivt at mestre sygdom og egenomsorg. Virtuel hjemmepleje Digital selvbooking på udvalgte områder, så aftaler i videst muligt omfang indrettes efter borgernes hverdag. 16

45 MÅLSÆTNING : VI MÅLER OG FORBEDRER LØBENDE VORES KVALITET Vi vil gå fra, at kvalitet er noget vi har en fornemmelse af, til at vi kender vores kvalitet og vi ved, hvor vi skal forbedre os. Vi vil især have fokus på den faglige og borgeroplevede kvalitet, så vi løbende leverer bedre kvalitet i vores ydelser og tilbud med fokus på de resultater, der har betydning for borgerne. God kvalitet forudsætter bl.a. at fastsatte faglige standarder følges, at der er god koordination mellem de relevante aktører, et blik på omkostningseffektivitet og en høj patientsikkerhed. Man kan dog ikke tale om god kvalitet uden at inddrage borgernes oplevelse og nytte af det samlede forløb i det nære sundhedsvæsen. Hvordan klarer borgeren sig i hverdagen efter et rehabiliteringsforløb? Og oplevede borgeren at blive inddraget i eget forløb? Det er spørgsmål som disse, vi skal have støre viden om. Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed er en systematisk og fortløbende proces, der skal sikre, at ydelser og tilbud i det nære sundhedsvæsen løbende vurderes, tilpasses og forbedres. Kvalitetsforbedringer i dagligdagen fordrer, at de problemer, der er, bliver synlige for alle, sådan at der bliver mulighed for at arbejde målrettet på at løse dem. Åbenhed og gennemsigtighed i forhold til både data og konkrete eksempler og historier er derfor en forudsætning. Pejlemærke: Patientsikkerhed og kvalitetsudvikling For at sikre en ensartet og høj kvalitet af den sundhedsfaglige indsats skal vi have fælles mål for god kvalitet, såvel som konkrete metoder til at nå vores mål. Det skal hjælpe os med at kende og følge kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. I dette arbejde er der et vedholdt fokus på læring og vidensdeling, både når vi oplever uhensigtsmæssigheder, og når vi fejrer vores successer. Patientsikkerhed er et vigtigt element i kvaliteten. Derfor er 17

46 et større forbedringsarbejde igangsat på plejehjem og i hjemmeplejen, der forventes at give ledere og medarbejdere større erfaring med systematisk at bruge lokale kvalitetsdata til løbende forbedringer. Arbejdet med konkrete mål og systematiserede arbejdsgange, som udbredes i kommunen, er et eksempel på en ny måde at arbejde med kvalitet på. Høj kvalitet og patientsikkerhed kræver en vis volumen. Det gælder på hospitalerne, men det gælder også i det nære sundhedsvæsen. Helsingør Kommunen arbejder med et gearskifte, der lyder: Fra lav volumen i specialiserede ydelser - til samling af funktioner på tværs af kommuner efter devisen "øvelse gør mester". Både fagligt og økonomisk kan vi ikke løfte alle områder selv. Når vi oplever en lav volumen i specialiserede ydelser, bør vi derfor undersøge muligheder for tværkommunalt samarbejde for at målrette tilbud og øge volumen. Det kan fx være områder som kræftrehabilitering, hjerneskaderehabilitering, akuttilbud for psykisk syge borgere, yngre borgere med demens og indsatser for børn og unge som pårørende. Eksempler på nuværende tiltag Projektet I sikre hænder skal give borgere, som modtager hjemmepleje, og beboere på plejehjem en mere sikker pleje og behandling. Det sker ved, at de sundhedsfaglige medarbejdere får metoder til at systematisere deres arbejdsgange, arbejder efter konkrete mål og opnår forbedringer gennem små afprøvninger i praksis. Nyt tilsynskoncept med fokus på læring frem for kontrol. Fælles læring af klager og ankesager Strategisk ledelsesinformation, der styrker datadrevet udvikling af den faglige kvalitet. Eksempler på nye mulige tiltag Det nære sundhedsvæsen forpligter sig til at udvikle fælles kvalitetsmål på tværs af borgerforløb, så vi kan sammenligne kvaliteten på tværs, dele viden og lære fra hinanden. Udbredelse af forbedringsmodellen, som metode til at øge patientsikkerhed og sikre ensartet kvalitet. Afsøge muligheder for tværkommunalt samarbejde omkring specialiserede tilbud med lav borgervolumen. Pejlemærke: Borgeroplevet kvalitet og effekt Hele sundhedsvæsenet oplever i disse år et paradigmeskifte, hvor vi ønsker at gå fra primært at styre efter aktivitet til i højere grad at styre efter effekt for borgerne. Det handler eksempelvis ikke bare om, hvor mange borgere med kronisk sygdom, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, men snarere om, hvilken effekt det skaber hos borgeren. Når vi skal udvikle kvaliteten af det nære sundhedsvæsen, er der derfor brug for feedback fra borgerne om netop dette. Det kræver, at personale følger op med borger- 18

47 ne efter endt forløb. Indsamling af patientrapporterede outcome data (PRO-data) kan anvendes til netop dette formål. Udover at søge indsigt i, hvordan borgerne vurderer effekten af fx et pleje- eller rehabiliteringsforløb, kan borgeroplevet kvalitet også omhandle borgernes tilfredshed med konkrete indsatser eller forløb. Overordnet er brugerundersøgelser, journal audits, at fysisk følge individuelle borgerforløb mv. blandt de metoder, der kan anvendes til at måle borgeroplevet kvalitet. Eksempler på nuværende tiltag Borgerinterviews i forbindelse med tilsyn på kommunens plejeenheder Arbejde med borgerens egne mål før og efter rehabiliteringsforløb og i mestringskurser. Eksempler på nye mulige tiltag En eller flere metoder til måling af borgeroplevet kvalitet udvælges og afprøves på et afgrænset forløb med en afgrænset gruppe borgere med henblik på udbredelse. Systematisk anvendelse af brugerundersøgelser Brug af borgerudsagn, der løbende giver tidstro feedback til ledere og medarbejdere. 19

48 4. SÅDAN FØLGER VI OP Fælles mål for kvaliteten Fælles mål er grundlaget for systematisk at kunne udvikle og følge kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Her har vi brug for få ambitiøse mål, der har værdi for borgerne, og som kan gå på tværs af borgerforløb i det nære sundhedsvæsen. De fælles mål skal understøtte en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor der stræbes efter at nå den tredelte målsætning om: Forbedret sundhedstilstand for borgerne i Helsingør Kommune Høj borgeroplevet og erfaret kvalitet Reducerede eller fastholdte omkostninger per borger Kilder til at kende kvaliteten i dag: Omsorgs-/fagsystemer Danmarks statistik Region Hovedstadens sundhedsprofil Strategisk ledelsesinformation om indlæggelsesstatistik Klagesager Utilsigtede hændelser Tilsyn Borgernes evalueringer af konkrete tilbud og forløb Feedback Informed Treatment (FIT) Databasen for børns sundhed Skolesundhed.dk Ambitionen er, at ledere i det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune om en årrække kan svare på følgende centrale spørgsmål for ledelse af kvalitetsudvikling: Ved du, hvor god din organisation er? Ved du, hvordan din organisation klarer sig sammenlignet med de bedste? Ved du, hvor der er variation i kvaliteten af de ydelser, der leveres i din organisation? Kender du din organisations forbedringshastighed (grad af forbedring over tid)? Ved du, hvad der er vigtigt for dine medarbejdere og for borgerne? Vi skal kende svarene på disse spørgsmål. Svarene skal modsvares af konkrete handlinger, fx ændringer og justeringer i aktiviteter, ydelser og tilbud. De skal være en drivkraft i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. 20

49 FORUDSÆTNINGER FOR ET STYRKET NÆRT SUNDHEDSVÆSEN Stærk faglighed Nære sundhedsydelser tænkes sammen med tilgrænsende velfærdsområder En forudsætning for et stærkt nært sundhedsvæsen er en faglighed hos sundhedspersonalet, der kan håndtere kompleksiteten af de sundhedsudfordringer vi møder. Det kræver, at vi går fra en traditionel kompetencefordeling til et større spænd af kompetencer. Den specialiserede sygeplejeindsats skal styrkes. I det nære Og vi sundhedsvæsen skal sikre, at sundhedspersonalet har vi en unik mulighed har de for fornødne at levere kompetencer sammenhængende at inddrage, indsatser forstå og på kommunikere tværs af velfærdsområderne, med borgerne. såsom ældrepleje, be- til skæftigelsesindsatsen, socialpsykiatri, dagsinstitutioner og skoler. En helhedsorienteret Tværgående tilgang, kommunikation hvor vi f.eks. lader træning og fysisk aktivitet spille en større En forudsætning rolle i øvrige for indsatser, borgerne med oplever til at sikre, et nært at borgere sundhedsvæsen, med sygdom der hænger kan vende sammen hurtigt er, tiltage at medarbejdere til arbejdslivet i det og familielivet. nære sundhedsvæsen også er hinanden nære. At vi har et fælles sprog, når vi kommunikerer internt, og når vi er i dialog med borgere. At der tilrettelægges arbejdsgange, der sikrer dokumentation og overlevering af viden på tværs af kommune såvel som det samlede Borgeren som en aktiv del af løsningen sundhedsvæsen. Med en målsætning om intet om borger, uden borger, er en forudsætning, at Tæt samarbejde med alle aktører i sundhedsvæsenet man Realiseringen som borger af bliver målsætningerne bedre i stand til forudsætter at tage en aktiv et tæt rolle samarbejde i eget forløb. mellem At man kommune tager del og i monitorering almen praksis, af som eget udgør helbred, de og to at ben man i er det herre nære i egen sundhedsvæsen. ved Her også vil selv vi have at dokumentere. fælles fokus på Det det, handler der giver også værdi om, at for alle borgeren. Samtidig får vi- journaden er og det rammer nære sundhedsvæsen til at give udtryk en for, forudsætning hvad der er vigtigt for et for højt dem, specialiseret i forhold til regionalt givent sundhedsvæsen. forløb i det nære Indsatser sundhedsvæsen. kan derfor heller ikke planlægges isoleret fra et udviklingen andre steder i sundhedsvæsenet. Et bredt udsyn gennem et tæt samarbejde med alle aktører er essentielt. Den kommende indflytning i et fælles sundhedshus med regionen er et vigtigt skridt i denne retning. Nære sundhedsydelser tænkes sammen med tilgrænsende velfærdsområder I det nære sundhedsvæsen har vi en unik mulighed for at levere sammenhængende indsatser på tværs af velfærdsområderne, såsom ældrepleje, beskæftigelsesindsatsen, socialpsykiatri, dagsinstitutioner og skoler. En helhedsorienteret tilgang, hvor vi fx lader fysisk aktivitet spille en større rolle i øvrige indsatser, er med til at sikre, at borgere med sygdom kan vende hurtigt tiltage til arbejds- og familielivet. Borgeren som en aktiv del af løsningen Med en målsætning om intet om borger, uden borger, er en forudsætning, at man som borger bliver bedre i stand til at tage en aktiv rolle i eget forløb. At man tager del i monitorering af eget helbred, og at man er herre i egen journal ved også selv at dokumentere. Det handler også om, at alle borgere får viden og rammer til at give udtryk for, hvad der er vigtigt for dem. 21

50 Bilag: 2.2. Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen - høringssvar.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 20. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21646/17

51 Høringssvar fra Ældrerådets møde den 30. januar 2017 Sag nr. 16/4004 Godkendelse af målsætninger for det nære sundhedsvæsen. Ældrerådet tager sagen til efterretning.

52 Bilag: 4.1. Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i Centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 20. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

53 Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med sygdom og funktionsnedsættelse. Stigningen i middellevetid forskyder blot det tidspunkt, hvor de ældre får behov for pleje og behandling. Samlet set får vi lidt flere år pr. ældre med betydelig funktionsnedsættelse. Flere ældre betyder også flere borgere med kroniske sygdomme. Over en halv million danskere lever i dag med en kronisk sygdom, og omkring danskere vurderes at leve med demens (KL 2015, Nationalt Videnscenter for Demens). Samtidig stiger antallet af borgere, som bliver diagnosticeret med psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser, og borgere med udviklingshandicap lever stadigt længere. Det betyder, at vi, som kommune, fortsat vil stå med en betydelig opgave i form af pleje, behandling og rehabilitering og vil skulle bidrage til, at borgerne kan leve et meningsfuldt og selvstændigt liv i længere tid. Der er derfor brug for et gearskifte. Således at velfærdsteknologi og digitale løsninger herunder telemedicin i langt højere grad bliver set som et muligt svar på de udfordringer og behov, der møder borgeren og dermed Center for Sundhed og Omsorg (herefter SO) og Center for Særlig Social Indsats (herefter SSI) i fremtiden. Velfærdsteknologi og digitale løsninger kan på en og samme tid give borgeren en øget livskvalitet eller medarbejderen et bedre arbejdsmiljø, samtidig med at SO og SSI leverer ydelser mere effektivt og smartere. Skylle/tørre toilet selvhjulpen og arbejdsmiljø. Hvem vil ikke hellere selv kunne gå på toilettet ved hjælp af et skyl/tør toilet, når behovet melder sig, frem for at skulle vente på personale? Personalet arbejdsmiljø forbedres, da skyl/tør toilet gør, at ubekvemme arbejdsstillinger undlades, samtidig med at medarbejderen kan bruge tiden hos borgeren på noget andet eller måske helt undlade at komme hos borgeren. Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i forlængelse af Helsingør Kommunes mission om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering udmønter også de dele af SO og SSI s strategikort , der omhandler: Alle vil kunne klare sig selv (SO) Vi har en fælles vilje til forandring (SO)

54 Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Center for Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Udkast til SU og Byrådet Lighed i sundhed (SSI) Vi slår hul i ensomheden en åben og større verden (SSI) Formål SO og SSI vil med Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering sætte tempo på at skabe et gearskifte i organisationen i forhold til i højere grad at se velfærdsteknologi og digitalisering som en mulig løsning på: organisationens udfordringer - at der er flere borgere med behov for hjælp, men at der er de samme eller færre hænder, og at der er flere og nye opgaver, der skal løses i det nære sundhedsvæsen. borgernes behov for udvikling, kompensering af funktionstab og rehabilitering at der er behov for individuelle og fleksible løsninger, der understøtter det levede liv og borgerens livskvalitet. Målsætning: Nationale strategier og økonomiaftaler peger på velfærdsteknologiske og digitale løsninger, der skal implementeres, eller som der er en forventning om, at kommunerne forholder sig til, og udruller, hvor det giver mening. Derfor er det en målsætning for SO og SSI, at: 1) indsatser under nationale handlingsplaner implementeres - og at de implementeres ambitiøst. Sikker forflytning en ambitiøs implementering Sikker forflytning, der er Center for Sundhed og Omsorgs implementering af KL s indsats Fra 2 til 1 vedr. ikke kun liftning, som det er tilfælde i KL-indsatsen, men hele pleje og forflytningssituationen. Dermed styrkes indsatsen, og medarbejderens arbejdsmiljø tilgodeses, samtidig med at borgerens livskvalitet forbedres i hele pleje- og forflytningssituationen. Men borgere har også behov, og medarbejdere oplever udfordringer, der ikke nødvendigvis er adresseret i nationale handlingsplaner. Derfor er et det en målsætning for SO og SSI at: 2) implementere yderligere 1-3 andre indsatser om året, der svarer på konkrete udfordringer og behov i organisationen eller for borgerne. Det kan evt. ske som en udvidelse af indsatser under nationale strategier eller udbredelse af allerede implementerede indsatser. Men det kan også være en konkret udfordring, hvor løsningen ikke ligger lige for, og hvor SO og SSI går i udbud med henblik på at opfinde løsningen. Opfind løsningen. En række kommuner omkring København er gået sammen om at løse udfordringen; at ældre mennesker ikke drikker tilstrækkeligt, og derfor dehydrer med indlæggelse til følge. Kommunerne har sendt udfordringen i udbud, og udvikler efterfølgende sammen med leverandører en løsning. 2

55 Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Center for Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Udkast til SU og Byrådet Det er ikke tilstrækkelig at implementere løsninger. Der er behov for et løbende fokus for at fastholde effekten og sikre, at det implementerede velfærdsteknologier anvendes efter hensigten. Derfor har SO og SSI en målsætning om, at: 3) implementerede indsatser har ledelsesopmærksomhed, og genbesøges for at sikre at effekten fastholdes. Løbende fokus. I efteråret 2016 bliver skylle/tørretoiletter igen sat på dagsorden, og der bliver et fornyet ledelsesmæssig fokus på et eksisterende toilet, der ikke havde været brugt gennem længere tid, på et dagscentret. Medarbejderne opfordres til at selv at bruge toilettet et antal gange, og blive fortrolig med toilettet selv. Nu er værdien pludselig blevet tydelige for medarbejderne, og det er derfor også muligt for medarbejderne at motivere borgerne. Forudsætninger De opstillede målsætninger opfyldes kun, såfremt vi har de nødvendige forudsætninger i organisationen. Derfor er der brug for, at en række forudsætninger bliver udviklet og styrket. Medarbejderparathed Der er behov for, at alle medarbejdere er parate til at tage nye teknologier og digitale arbejdsgange til sig. Frontløbere kan og skal ikke klare det alene. Der brug for, at medarbejdere og borgere får mulighed for at se og opleve teknologierne, både så det bliver mere nærværende, men også så det bliver muligt at afprøve inden anskaffelse. Derudover er der også behov for en ny fortælling om velfærdsteknologi blandt medarbejderne. En fortælling, hvor der er fokus på selvhjulpenhed og den rehabiliterende tankegang. Hvor fokus er, at de fleste borgere vil selv hvis de kan selv og teknologien blot er et redskab. Borgerinddragelse Det er en forudsætning, at borgerne kan se værdien af velfærdsteknologien og digitaliseringen. Derudover er det væsentligt, at borgerne bliver hørt i forhold til, hvilke udfordringer, de oplever og evt. hvilke velfærdsteknologiske og digitale løsninger, de finder interessante. Der skal arbejdes med borgerinddragelse, som kan ske løbende og efter behov, f.eks. som et borgerpanel. Viden Testlejlighed. Der er mange kommuner, der på forskellig vis stiller teknologier til afprøvning for borgeren. Det kan være i testlejligheder, i busser, der er indrettet med velfærdsteknologi, der kan komme, hvor borgeren er, afholdelse af teknologimesser mv. 3

56 Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Center for Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Udkast til SU og Byrådet Der er behov for, at de mange erfaringer, der allerede er på området både i de enkelte enheder i SO og SSI og i andre kommuner og netværk - bruges i Helsingør Kommune. SO og SSI skal sikre, at den viden, der er hos de enkelte medarbejdere i forhold til, hvilke udfordringer og behov, der er, og evt. løsninger herpå, bliver italesat og systematisk brugt i forhold til udvælgelse af nye indsatsområder. Idebanken. Idebanken er et drop off-sted på Kilden for medarbejdere, der har en god ide til, hvordan arbejdet kan gøres letter og bedre. Ledelsen tømmer 4 gange om året idebanken, og vurderer ideerne, og går videre med de ideer, der vurderes at give en merværdi til organisationen eller for borgerne. Implementeringskompetencer i organisationen I forbindelse med Helsingør Kommunes afdækning af velfærdsteknologi tilbage i 2015 var tilbagemeldingen fra medarbejderne blandt andet, at mange implementeringer går for stærkt, kommunikeres for lidt, ikke har tilstrækkelig inddragelse og/ eller oplæring af medarbejderne. Resultatet for medarbejderne bliver mangel på mening og ejerskab, hvilket får konsekvenser for implementering og dermed effekten. Hvis de fremtidige teknologier i SO og SSI skal opnå størst mulig effekt, er der behov for øget fokus på implementering. Ledelsen som motiverende aktør og forandringsagent er væsentlig i forhold til velfærdsteknologi. Netop fordi medarbejdere ikke nødvendigvis ser velfærdsteknologi, som en skal-opgave eller som en løsning på nogen af de udfordringer og behov, der er på ældreområdet. De enkelte enheder skal kunne løfte implementeringsindsatsen lokalt. Særligt på mindre indsatser og på en måde, så det fulde udbytte af den gældende teknologi bliver udnyttet. Tjekliste I forbindelse med Helsingør Kommunes velfærdsteknologiafdækning i 2015 blev det nævnt, at der f. eks. kunne udarbejdes en tjekliste til god opstart og implementering af mindre velfærdsteknologiprojekter. Den gode historie Medarbejderne kan motiveres af, at borgerne efterspørger teknologier, at borgerne oplever en øget livskvalitet, eller at medarbejderne selv oplever et styrket arbejdsmiljø gennem brug af teknologier. Derfor skal vi blive rigtig gode til at finde de gode historier og formidle dem. Det skal være en formidling, der brænder igennem og sætter varige billeder. Det skal være mere og andet end et indlæg på Kilden. Det kunne være at arbejde i billeder og film f.eks. være et videoklip, hvor en borger fortæller om værdien af en given teknologi. Organisering Der nedsættes en styregruppe, hvor centerchefer for SO, BID og SSI samt ledelsesrepræsentanter fra relevante enheder i SO er repræsenteret. Formand for Styregruppen er direktør Stella Hansen. Styregruppen er projektejer. Der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor SO s driftsledere er repræsenteret, fordi SO er frontløberen i forhold til at definere udfordringer og muligheder samt implementere velfærdsteknologier og digitalisering på social- sundheds- og ældreområdet, idet SO har den største andel af potentiale brugere. SSI og BID er repræsenteret i arbejdsgruppen i form af en medarbejder fra hvert center. 4

57 Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Center for Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Udkast til SU og Byrådet Derudover nedsættes Ad hoc-arbejdsgrupper i forhold til konkret implementering af indsatser, hvor minimum én repræsentant fra Arbejdsgruppen deltager, samt ledere og medarbejdere, der enten repræsenterer særlig viden på området, eller skal være pilotsted eller lignende i forbindelse med implementering af konkrete indsatser Figur 1: Organisationsdiagram Styregruppen Arbejdsgruppen Underarbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Milepæle (se næste side) 5

58 Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Center for Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Udkast til SU og Byrådet Godkendelse(februar 2017) Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering godkendes Kommissorium for Styregruppe for velfærdsteknologi og digitalisering godkendes Strategisk plan for velfrædsteknologi og digitalisering forelægges SU og Byrådet. Implementeringsplan for Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering udarbejdes (februar marts 2017) Implemnteringsplan for udmøntning af Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering -herunder konkrete forslag til udmøntningen af de fem forudsætninger, og hvordan der kan arbejdes med de nationale satsninger samt 1-3 yderligere satsninger er udarbejdet og oplæg til organisering af velfærdsteknologi i SO og SSI Implementeringsplan for Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering for godkendes (marts -april 2017) Implementeringsplan godkendt af projektejer. Konkretiseringaf implementeringsplan for Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering (maj juni 2017) De enkelte initiativer under de fem forudsætninger er konkretiseret, samt der er udarbjedet særskilte implementeringsplaner herfor Oplæg til 1-3 yderligere indsatsområder for 2017 og konkretisering af indhold er udarbjedet Indholdet i de nationale satsningsområder 2017 og 2018 er konkretiseret Implementeringsplaner for konkrete indsatser, der skal iværksættes i 2017 er udarbejdet Sikres øknomisk grundlag til indsatser i kommende år via budgetprocessen (marts/april 2017 og hvert år herefter) Oplæg til budgetprocessen udarbejdes Implementering og opfølgning af de enkelte konkrete indsatsers implementeringsplaner (juni dec. 2017) Projekter i driftsorganisationen gennemføres. Indsaterne, der er iværksat genbesøges, så effekten fastholdes. Nye indsatser, der finansieres via budgetaftalen eller er indeholdt i økonomiaftalen for 2018 og de kommende år konkretiseres(nov. -dec og hvert år herefter) Udarbejdelse af implementeringsplan for nye indsatser. Implementering og opfølgning af de enkelte konkrete indsatser (januar dec. 2020) Projekter i driftsorganisationen gennemføres. Indsaterne, der er iværksat genbesøges, så effekten fastholdes 6

59 Bilag: 4.2. Høringssvar fra Ældrerådet Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 20. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3939/17

60 Høringssvar fra Ældrerådet afgivet den 9. januar 2017 Ældrerådet tager sagen til efterretning.

61 Bilag: 5.1. Endelig version, Retningslinjer for brugerbetaling.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 20. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24549/17

62 Center for Særlig Social Indsats Tværgående team Birkedalsvej Helsingør Cvr nr Dato Sagsbehandler Gry Espe Bak Konsulent mobil: Fælles retningslinjer for brugerbetaling gældende for borgere og brugere af Helsingør Kommunes tilbud til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

63 SIDE 2 Indhold Indledning... 3 Boligudgifter... 4 a. 107 Midlertidige botilbud... 4 b. Boliger opført efter Almenboligloven ( 105 stk. 2, 4 og 52)... 4 d. 110 boform (herberg)... 4 Udgifter i botilbuddene:... 4 Mad... 4 Rengøring... 5 Vinduespudsning... 5 Vask... 5 Vedligeholdelse af lejlighed... 5 Inventar... 5 Forsikring... 5 Licens og TV-programmer... 5 It/Bredbåndsforbindelse... 6 Andet... 6 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud... 6 Befordring... 6 Kørsel til fritidsaktiviteter, familiebesøg og lignende... 6 Kørsel til behandling... 6 Botilbuddets bus/bil... 7 Kørsel til dagtilbud... 7 Ferie... 7 Fritid, fester og arrangementer... 8 Ledsageordningen... 8 Personlige udgifter... 8 Medicin... 8 Fysioterapi med videre... 8 Personlige hjælpemidler... 8 Dødsfald... 9

64 SIDE 3 Indledning Målgruppen for de fælles retningslinjer for brugerbetaling er borgere, der bor i eller benytter Helsingør Kommunes bo- og dagtilbud, til borgere med udviklingshæmning, med psykiske lidelser eller som er socialt udsatte. I forbindelse med indgåelse af kontrakter med andre kommuner end Helsingør, kan der være lavet andre aftaler. Den enkelte borger med funktionsnedsættelse skal kompenseres for følgerne af funktionsnedsættelsen. Samtidig skal borgeren ligestilles med resten af befolkningen og selv bidrage til at dække sine grundlæggende forsørgelsesudgifter. Retningslinjerne for brugerbetaling har to hensigter: At fastlægge, hvornår der er tale om grundlæggende udgifter til almindelig livsførelse på lige fod med alle andre borgere i landet. At sikre, at alle borgere over 18 år i Helsingør Kommunes botilbud, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud er omfattet af samme regler om brugerbetaling. På de følgende sider nævnes en række ydelser med brugerbetaling. Retningslinjer for brugerbetaling er vedtaget af Socialudvalget den xxx.

65 SIDE 4 Boligudgifter a. 107 Midlertidige botilbud Ved visitation til midlertidigt botilbud efter Servicelovens 107 betaler betalingskommunen taksten direkte til botilbuddet. Denne betaling dækker husleje, el og varme. Opholdsbetalingen dækker ofte også udgifter til kost og vask. Handlekommunen fastsætter og opkræver borgerens egenbetaling jf. bekendtgørelse nr af 12. december Borgeren kan derudover i nogle botilbud blive afkrævet et beløb for en servicepakke, såfremt visse udgifter for tjenester, der ydes af botilbuddet, ikke indgår i opholdsbetalingen jf. principafgørelse b. Boliger opført efter Almenboligloven ( 105 stk. 2, 4 og 52) Ved visitation til et botilbud efter Almenboliglovens regler, får borgeren egen lejekontrakt og er underlagt lejelovens regler. Borgeren betaler selv husleje, el, vand og varme direkte til boligselskabet. Udgifter til drift og vedligeholdelse af fællesarealer er indeholdt i huslejen. Borgeren betaler, på lige fod med alle andre borgere, der bor til leje, egne leveomkostninger, herunder mad, vask, rengøring, vinduespudsning med videre. I boliger, der drives efter Almenboligloven, fremgår reglerne for vedligeholdelse af lejligheden og for istandsættelse ved fraflytning af lejekontrakten. Betaling for ITog antenne-signaler kan opkræves sammen med huslejen. Borgeren kan søge om boligsikring/boligydelse. c. 110 boform (herberg) Betalingskommunen betaler taksten ved ophold på 110 boform. Borgerne betaler for mad og logi med videre fra indflytning til udflytning jf. bekendtgørelse Personer, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for logidelen. Afgørelsen træffes af handlekommunen. Udgifter i botilbuddene: Mad Borgerne betaler i de længerevarende botilbud selv for deres mad. Prisen reguleres årligt med udgangspunkt i forbruget året før. Betalingen skal være i overensstemmelse med de faktiske råvareudgifter til mad og kan desuden inkludere udgifter til for eksempel materialer. Alle botilbud udarbejder et madregnskab. Der er mulighed for at vælge maden fra i enkelte hele dage eller i perioder. Hvis udgifter til maden pr. dag ønskes refunderet, skal framelding ske til personalet med et varsel, der fastsættes af tilbuddet. I særlige tilfælde kan tilbuddet vælge at refundere et beløb pr. måltid. Hvis personalet melder en borger fra et måltid på grund af en aktivitet, refunderes maden pr. måltid. Det skal være muligt for botilbuddet at tilrettelægge madlavningen økonomisk rentabelt. Hvis borgeren har gæster, der ønsker at spise med, skal der betales pr. gæst pr. måltid.

66 SIDE 5 Rengøring Botilbuddet afholder udgifter til rengøring af servicearealer. Borgerne står selv i videst muligt omfang for rengøring af boligarealer og betaler også for rengøringsmidlerne. Hvis en borger ikke ønsker selv at stå for rengøringen, selvom vedkommende er i stand til det, kan borgeren selv tilkøbe rengøring. Hvis en borger i et botilbud efter Almenboligloven med støtte efter SEL 85 på grund af sin funktionsnedsættelse ikke kan klare rengøring, eventuelt med bistand fra botilbuddets medarbejdere, sørger botilbuddet for nødvendig rengøring uden betaling jf. SEL 83. I så fald betaler borgeren for rengøringsmidler. Vinduespudsning Borgeren betaler selv udgiften enten via boligbetalingen/huslejen eller dækker den konkrete udgift i forbindelse med pudsning af vinduer i egen bolig. Botilbuddet betaler for servicearealerne. Vask Borgerne er så vidt muligt med til at vaske deres eget tøj og betaler selv for vaskemidler. I tilfælde, hvor borgeren i et botilbud efter Almenboligloven med støtte efter SEL 85 ikke er i stand til, eventuelt med bistand fra botilbuddets medarbejdere, at stå for tøjvask, tilbyder botilbuddet denne ydelse jf. SEL 83 uden betaling for selve tøjvasken. Borgeren betaler dog for udgifter til vaskemidler og drift af vaskeri. Vedligeholdelse af lejlighed I boliger, der drives efter Almenboligloven, fremgår reglerne for vedligeholdelse af lejligheden og for istandsættelse ved fraflytning, af lejekontrakten. Inventar Ved visitation til et botilbud efter Almenboliglovens 105 stk. 2, 4 og 52 skal borgeren selv møblere sin lejlighed med møbler, sengetøj med videre. Hvis borgeren ikke har midler hertil, kan der søges om hjælp til etablering hos sagsbehandleren i handlekommunen. Møbler og inventar i fællesarealer betaler tilbuddet. Ved visitation til midlertidige botilbud stilles som oftest møbler og inventar til rådighed. Forsikring Det er borgeren selv, der er ansvarlig for at tegne og betale for ansvars-, indbo-, ulykkes- og rejseforsikringer. Licens og TV-programmer Borgeren skal tilmelde sig og selv betale licens for TV, radio, multimedier med videre i egen bolig. Borgeren skal selv betale for køb af programmer, programpakker, digitale bokse med videre. I boliger efter Almenboliglovgivningen kan betaling for IT- og antennesignaler blive opkrævet sammen med boligbetalingen. Sagsbehandler i handlekommunen kan forespørges om muligheden for at søge om licensnedsættelse.

67 SIDE 6 It/Bredbåndsforbindelse Borgeren skal selv betale for installation og drift af IT-forbindelser i egen bolig. Andet Borgeren skal selv betale for frisør, fodpleje, almindelig tandlæge, briller, beklædning samt udgifter, der relaterer sig til personlig hygiejne. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Borgerne kan opkræves betaling for materialer og for deltagelse i aktiviteter. Borgerne betaler selv for forplejning. Der er deltagerbetaling ved fællesspisning og ved udflugter. Deltagerbetalingen dækker alene borgernes egne udgifter. Befordring Borgere i botilbud betaler som udgangspunkt selv for befordring. Hvis borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse ikke kan anvende offentlige transportmidler, vil borgeren i nogle tilfælde have ret til at få hjælp til befordring, jf. nedenfor. Desuden vil der i særlige tilfælde være mulighed for at søge tilskud til kørslen efter Serviceloven, Pensionsloven eller Aktivloven (ved førtidspensioner bevilget efter ). Det er sagsbehandleren i handlekommunen, der kan rådgive herom. Kørsel til fritidsaktiviteter, familiebesøg og lignende Borgeren betaler selv denne befordring. Hvis tilbuddet råder over egen bil/bus, kan borgeren i nogle tilfælde mod betaling anvende tilbuddets bil/bus (se nedenfor) Der kan ydes støtte til kørsel med Movia Flextrafik, Handicapkørsel, hvilket giver ret til max. 104 kørsler årligt. Der er et årligt medlemsgebyr, som betales forud. Der betales derudover månedsvis bagud for kørslerne. Egenbetalingen afhænger af det kørte antal kilometer, og der er igen maksimal egenbetaling. Der betales til Movia, som fastsætter taksterne. Bevilling er som hovedregel betinget af, at borgeren anvender ganghjælpemidler. Kørsel til behandling Hovedreglen er, at det først skal undersøges, om regionen betaler befordringen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal borgeren selv betale. Befordringsgodtgørelse til behandling på hospital ydes som hovedregel af regionen. Hospitalet kan vejlede om mulighederne. Borgeren betaler selv befordringsudgiften til sædvanligt forekommende besøg hos læge, tandlæge og speciallæge. Til borgere med funktionsnedsættelse ydes refusion for transport til speciallæge. Dette skyldes, at speciallæger ikke foretager hjemmebesøg, som almindelige praktiserende læger gør. Se mere her:

68 SIDE 7 Hvis det er hensigtsmæssigt, at borgeren følges af en medarbejder til et lægebesøg, betaler borgeren for transporten enten til en taxi eller ved kilometerpenge til botilbuddets bus. Hvis der er tale om længerevarende behandling hos speciallæge med videre, eller det konkret vurderes, at der på baggrund af borgerens særlige individuelle situation bør ydes hjælp til kørsel, kan botilbuddet yde støtte til kørslen. Botilbuddet foretager selv en vurdering heraf. Det forudsættes, at borgeren ikke kan få befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven. Borgeren skal som udgangspunkt selv afholde udgifter til befordring til fysioterapi, tandlæge mm. I særlige tilfælde er det muligt at få bevilget kørsel hertil efter Servicelovens 117 mod en egenbetaling på op til 1200 kr. Botilbuddets bus/bil Nogle botilbud har en fælles busordning, som borgeren kan benytte mod betaling. Borgeren betaler kun for drivmidler (benzin/diesel/sprinklervæske/olie mm.). Prisen for benzin/diesel fastsættes to gange årligt med udgangspunkt i dagsprisen på benzin/diesel. Borgeren skal betale pr. kørt km. Betalingen deles mellem de borgere, der deltager i den konkrete kørsel. Botilbuddet skal udarbejde skriftlige retningslinjer for kørsel med tilbuddets bil/bus. Kørsel til dagtilbud Borgere med beskyttet beskæftigelse ( 103) er som udgangspunkt selvtransporterende, men har mulighed for at søge om at få dækket udgifter til transport. Borgere med et 103 tilbud, som er visiteret til fysisk transport skal selv betale transport i en afstand af 10 km mellem bo- og beskæftigelsessted. Dog kan borgerens egenbetaling højst udgøre 30 % af den nettoindtjening, borgeren har i det beskyttede beskæftigelsestilbud. Såfremt borgeren ikke er selvtransporterende, men behøver visitation til fysisk transport, vil handlekommunen fastsætte egenbetaling efter ovenstående regler. For borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud ( 104), afholdes udgiften til transport af Helsingør Kommune. Borgere, som er visiteret til aktivitets- og samværstilbud udelukkende på grund af særlige sociale problemer, skal selv afholde evt. transportudgifter. Ferie Borgere med udviklingshæmning tilbydes som hovedregel fem dages ferier/udflugter jf. Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder for botilbud. Ferien kan afvikles som en fællesferie, som arrangeres af tilbuddet. Tilbuddet kan, for at sikre en økonomisk rentabel ferie, stille krav om, at et minimum af borgere deltager for, at fællesferien gennemføres, eller at en ferie lægges på et bestemt tidspunkt af hensyn til personaleressourcerne. Borgeren skal betale egne rejse- og opholdsudgifter. Tilbuddet dækker alle udgifter til det ledsagende personale.

69 SIDE 8 Fritid, fester og arrangementer I forbindelse med personaleledsagelse (fra botilbuddet) af borgere til aktiviteter, skal borgeren betale egne udgifter til aktiviteten, herunder kørsel samt mad og drikke. Udgiften til personalet afholdes af botilbuddet. Ledsageordningen Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har mulighed for at søge om at få tilkendt en ledsagerordning jf. Servicelovens 97. Ansøgning rettes til sagsbehandler i handlekommunen. Ifølge Serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. For borgere, der bor på botilbud, og hvor der i botilbuddet ydes ledsagelse til aktiviteter, som borgeren selv har valgt, reduceres antallet af timer til ledsagelse med det antal af timer, som borgeren tilbydes på botilbuddet. Borgeren afholder sine egne udgifter til befordring med videre og egne samt ledsagerens udgifter til eksempelvis biografbilletter og spisning, hvis borgeren ønsker ledsagerens deltagelse. Desuden dækker borgeren ledsagerens befordringsudgifter under ledsagelsen. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med kr. 849 kr. om året (Pris fra Se altid aktuelt tilskudsbeløb på Borgeren skal sandsynliggøre udgifterne, hvorefter Myndigheden træffer afgørelse om beløbets størrelse. Personlige udgifter Medicin Borgere i botilbud får medicin og lægehjælp under samme betingelser, som gælder for andre befolkningsgrupper. Borgeren skal således selv afholde udgifter til såvel lægeordineret som til håndkøbsmedicin. Hvis der er tale om dosisdispenseret medicin, skal borgeren selv afholde de dermed forbundne udgifter. Der er mulighed for at søge medicintilskud (kronikertilskud) via egen læge, om tilskud i form af helbredstillæg jf. Pensionsloven eller hjælp efter Serviceloven. Fysioterapi med videre Borgere skal som udgangspunkt selv betale for fysioterapeutisk behandling. Der er mulighed for at søge tilskud i form af helbredstillæg jf. Pensionsloven, som sygebehandling efter Aktivloven eller som vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedsloven. Personlige hjælpemidler Hjælpemidler, der er basisinventar eller er til fælles brug for borgere i et botilbud, stilles til rådighed af botilbuddet. Hvad der forventes at være basisinventar i det

70 SIDE 9 enkelte tilbud vil afhænge af tilbuddets målgruppe. Det kan for eksempel dreje sig om senge med almindelige plejesengsfunktioner, badeværelses- og toiletindretning, bade/bækkenstole, ramper, kørestole uden særlige indretning (transportstole), teleslyngeanlæg, kommunikationsanlæg, håndlupper, båndoptager, blinkanlæg, tunghøreklokker, bleer, alarmsystemer med videre. Der vil være hjælpemidler, der ikke er basisinventar i det pågældende botilbud, eller som er personlige og alene anvendes af den enkelte og for eksempel medtages under ophold uden for botilbuddet. Det betyder eksempelvis, at toiletforhøjere ikke er basisinventar i et bofællesskab, eller at en individuelt tilrettet kørestol til en person, der har ophold i et botilbud, ikke skal stilles til rådighed af botilbuddet. I disse situationer skal handlekommunen ansøges om bevilling efter Servicelovens 112, stk. 3. Dødsfald I tilfælde af dødsfald, skal de pårørende orienteres om, at det begravelsesfirma, de ønsker skal tage sig af opgaverne omkring begravelsen, kan hjælpe med mange af de praktiske opgaver. De pårørende skal derfor opfordres til at kontakte en bedemand hurtigst muligt. Døren til afdødes bolig aflåses, så ingen uvedkommende kan komme ind. Eventuelle kontanter, smykker og værdipapirer opbevares i et aflåst pengeskab i administrationen og kan kun, ligesom boligens effekter, udleveres ved tilladelse fra Skifteretten (skifteretsattest). Skifteretten underrettes automatisk om dødsfaldet. Af hensyn til ønsket om muligheden for at tilbyde den ledige bolig til en ny borger, anmodes de pårørende om hjælp til, at boligen hurtigst muligt fraflyttes. De pårørende skal anmodes om telefonisk at kontakte Skifteretten ca. seks dage efter dødsfaldet med henblik på at få tilladelse til at tømme boligen. Boligen forventes/søges tømt senest 14 dage efter dødsfaldet. Boligen kan dog ikke frigives, før Skifteretten har givet tilladelse dertil. Dødsboet betaler den faktiske boligudgift fra 14 dage efter dødsfaldet og indtil Skifteretten frigiver boligen. Betalingen ophører altid ved udgangen af en måned. Hvis boligen ikke er tømt inden de 14 dage, kan effekterne med Skifterettens tilladelse flyttes til et andet, aflåst rum, hvis det er muligt, således at boligen kan genudlejes.

71 Bilag: 6.1. Evaluering af inklusionsindsatsen - rapport.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 20. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24513/17

72 Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune METTE FRIIS-HANSEN SOFIE HENZE-PEDERSEN STINE ESKESEN JULIE LYKKE JACOBSEN KØBENHAVN 2016

73 EVALUERING AF INKLUSIONSINDSATSEN I HELSINGØR KOMMUNE Afdelingsleder: Mette Deding Afdelingen for skole og uddannelse 2016 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf sfi@sfi.dk SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. SFI-udgivelser skal danne grundlag for en faglig diskussion. Nogle SFI-udgivelser er foreløbige resultater, og læseren bør derfor være opmærksom på, at de endelige resultater og fortolkninger fra projektet vil kunne afvige. Denne udgivelse er internt kvalitetssikret.

74 INDHOLD 1 SAMMENFATNING 5 Evalueringens hovedresultater 5 Konklusion og anbefalinger 7 Metode 8 2 INDLEDNING 11 Inklusion i et nationalt perspektiv 12 Inklusionsudviklingen i Helsingør Kommune siden Evalueringens opbygning 13 3 METODE 15 Spørgeskema til skolelederne og dagtilbudsledere 15 Fokusgruppe- og enkeltinterview med centrale aktører 17 Kommunale policydokumenter 19 Evalueringens validitet og analyser 19 4 INKLUSION I HELSINGØR KOMMUNE 21 Fælles forståelse og fælles sprog 21 Fra teori til praksis 24

75 Et spørgsmål om ressourcer 24 Inklusion et fælles ansvar 25 5 KORTLÆGNING AF INKLUSIONSINDSATSER 27 Arbejdet med inklusion i praksis 27 Inklusionsindsatser i Helsingør Kommune 28 Tværfagligt forum 31 Overgangen fra dagtilbud til skole 32 Inklusionsvejledere 35 Familiedialog 38 6 ERFARINGER MED INKLUSION BLANDT LEDERE OG PERSONALE 43 Rammer og ressourcer 44 Viden og kompetencer 48 Samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen 52 Samarbejde med skole- og dagtilbudsledere 53 Samarbejde med forældre 54 7 ERFARINGER MED INKLUSION BLANDT FORÆLDRE OG ELEVER 59 Oplevelse af indsatser 59 Samarbejde mellem forældre og institution 62 Samarbejdet i forældregruppen 63 8 KONKLUSION 67 Anbefalinger 73 LITTERATUR 75

76 KAPITEL 1 SAMMENFATNING Denne evaluering har til formål at undersøge inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Gennem de sidste 3 år har kommunens inklusionsindsats bygget på Inklusion2016-planen (Helsingør Kommune, 2013), som beskriver en række konkrete indsatser, der falder inden for tre områder: Styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet Styrke de professionelles kompetencer og evalueringskultur Styrke den tidlige forebyggende indsats. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER En række centrale aktører i Helsingør Kommune har deltaget i evalueringen, herunder medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejledere, dagtilbuds- og skoleledere, pædagogisk personale i dagtilbud og på skoler, og forældre samt elever med særlige behov. Erfaringerne blandt de forskellige medarbejdergrupper peger på, at det er lykkedes at etablere en fælles forståelse af inklusion og et fælles sprog herom. De forskellige medarbejdergrupper giver udtryk for, at inklusion indebærer at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn i enten dagtilbuddet eller skolen. Til at understøtte arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber for alle, skitserer kommunens inklusionsplan en række konkrete indsatser. Blandt de forskellige medarbejdergrupper er der stor enighed om, at indsatserne er rettet mod områder, som udgør væsentlige elementer i inklusionsarbejdet. Efter 3 års arbejde med indsatserne fungerer særligt 5

77 den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og Tværfagligt Forum godt. Derudover har skolerne positive erfaringer med brugen af inklusionsvejledere, mens brugen af disse ikke fungerer optimalt i dagtilbuddene. En væsentlig forskel er definitionen af inklusionsvejlederens rolle samt tildelingen af timer til arbejdet på skolerne samme definition og stillingsstruktur findes ikke i dagtilbuddene. Endelig er der kun en begrænset brug af redskabet Familiedialog, som af flere opfattes omstændeligt og for akademisk til, at også socialt udsatte og tosprogede familier kan få gavn af redskabet. Samarbejdet omkring overgangen fra dagtilbud til skole er også udfordret af en uens praksis og uoverensstemmelse mellem den viden, som dagtilbuddene formidler, og det behov, som skolerne har. Når det kommer til oplevelsen af de økonomiske og ressourcemæssige rammer, er der også forskel på dagtilbud og skoler. Mens dagtilbudslederne har blandede oplevelser af, om der er tilstrækkelige økonomiske og ressourcemæssige rammer, så oplever de fleste skoleledere rammerne som dårlige. 1 I praksis kommer oplevelsen af manglende ressourcer også til udtryk blandt de øvrige aktører i kommunen, fx Børneog Ungerådgivningen og det pædagogiske personale (her forstået som en samlet betegnelse for pædagoger i dagtilbud samt pædagoger og lærere i skolen). Særligt fremhæver nogle af medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen, at der mangler ressourcer til at igangsætte den nødvendige indsats for nogle børn, mens det pædagogiske personale fortæller, at udfordringerne med manglende ressourcer særligt kan komme til udtryk i en oplevelse af manglende hænder, hvor det i nogle tilfælde bliver et spørgsmål om hensynet til det enkelte barn versus resten af børnegruppen. Ud over de konkrete indsatser er inklusionsarbejdet også bygget op om et omfattende tværfagligt samarbejde, der involverer og engagerer en lang række forskellige aktører, der besidder forskellige kompetencer. Medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen giver selv udtryk for, at de oplever at have stærke kompetencer til inklusionsarbejdet. De oplever dog den udfordring, at det kan være vanskeligt at sætte deres viden i spil ude i kommunens dagtilbud og skoler. Samtidig giver det pædagogiske personale udtryk for, at de i det daglige arbejde til tider oplever at møde (for dem) nye inklusionsudfordringer, som de ikke tidligere har arbejdet med. I disse tilfælde kan de opleve at mangle kompetencer til at løfte opgaven, men mere vigtigt er det måske, at noget af det pædagogiske personale er i tvivl om, hvem de kan gå til for at få sparring om nye udfordringer. 1. Det er vigtigt at understrege, at de økonomiske og ressourcemæssige rammer i evalueringen udelukkende er belyst gennem interview og spørgeskemaundersøgelsen. Der er således tale om, hvordan de forskellige aktører oplever rammerne, hvilket også er et væsentligt perspektiv. Helsingør Kommune fortæller, at der i forbindelse med Inklusion2016-planen ikke har været besparelser på området. Derudover vil kommunen selv i starten af 2017 udarbejde en økonomisk analyse af specialområdet. 6

78 For at de forskellige kompetencer bedst kan sættes i spil, er intentionen i inklusionsarbejdet også, at der skal være et tæt samarbejde mellem aktørerne i kommunen. Overordnet set vurderer dagtilbuds- og skolelederne samarbejdet med Børne- og Ungerådgivningen godt. Nogle af medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen samt flere af inklusionsvejlederne fremhæver, at det er vigtigt for et godt samarbejde med ledelserne i kommunens institutioner, at lederne på institutionerne har et godt kendskab til deres kompetencer og ressourcer hvilket ikke altid er tilfældet. For familierne indebærer et godt samarbejde mellem institution og hjem, at det pædagogiske personale er lydhøre over for forældrene og inddrager dem i inklusionsarbejdet som eksperter i deres børns hverdagsliv og trivsel hvilket nogle af forældrene har haft blandede oplevelser af i løbet af deres barns institutionsliv. KONKLUSION OG ANBEFALINGER Når vi ser samlet på evalueringens resultater, peger de overordnet på, at indsatserne i Helsingør Kommunes inklusionsplan Inklusion2016 er målrettet områder, som de centrale aktører i kommunen fremhæver som vigtige for at få inklusionsarbejdet til at lykkes. Gennem de sidste 3 år har medarbejdere i kommunen og på institutionerne arbejdet med inklusionsplanen, og de er kommet et godt stykke ad vejen i forhold til at implementerer indsatserne i praksis. Der er dog nogle af indsatserne, der anvendes forskelligt, alt efter om de anvendes på dagtilbuds- eller skoleområdet, og andre indsatser har indtil videre været vanskelige at få til at fungere i praksis. Inklusionsarbejdet understøttes derudover af et omfattende tværfagligt samarbejde, der involverer forskellige centre i kommunen, rådgivende medarbejdere, personalet i de enkelte institutioner samt familierne til børn i dagtilbud og på skolerne. Dette samarbejde fungerer endnu ikke optimalt, og analysen peger på, at der fremadrettet kan være behov for en større tydelighed om de forskellige aktørers roller og arbejdsområder samt aftaler for, hvordan det konkrete samarbejde skal realiseres i praksis. Analysen i denne evaluering munder ud i en række anbefalinger til Helsingør Kommune. Anbefalingerne lyder: Arbejde på at gøre det fælles sprog og den fælles tilgang til inklusion til en fastforankret del af praksis. Større tydelighed om inklusionsvejledernes rolle og arbejdsområde i dagtilbuddene samt tildeling af øremærkede timer til arbejdet. Simplificering af redskabet Familiedialog samt fokus på at sikre, at redskabet anvendes ensartet af alle relevante aktører. 7

79 Etablering af en ensartet overleveringspraksis mellem dagtilbud og skole samt tid til overleveringen og forventningsafstemning af indholdet. En større tydelighed omkring de forskellige aktørers roller samt klare aftaler for samarbejdet, fx udvikling af aftaler for, hvem der gør hvad, og hvem der kan give sparring på konkrete sager. METODE Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative metoder og benytter følgende datakilder: Spørgeskema til skoleledere og dagtilbudsledere Fokusgruppe- og enkeltinterview med centrale aktører Policydokumenter fra Helsingør Kommune. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I evalueringen har vi benyttet to spørgeskemaer: ét sendt til dagtilbudsledere og ét til skolerne i Helsingør Kommune. Spørgeskemaerne har bestået af en blanding af åbne og lukkede spørgsmål og er en tilpasning og udvidelse af spørgeskemaet, der er anvendt i forbindelse med SFI s landsdækkende undersøgelse Inklusionspanelet (SFI, 2016), som tidligere også er blevet anvendt i en undersøgelse af inklusionsindsatsen i Billund Kommune (Niss m.fl., 2016). Spørgsmålene i begge skemaer har blandt andet omhandlet ledernes forståelse af inklusion, anvendelsen af konkrete indsatser i Helsingør Kommunes inklusionsplan, vurdering af kvaliteten af forskellige samarbejdsrelationer samt oplevelsen af de økonomiske og ressourcemæssige rammer. Derudover er skolelederne også blevet spurgt ind til brugen af en række generelle inklusionstiltag (fx klasseledelse og holddeling). FOKUSGRUPPE- OG ENKELTINTERVIEW Der er gennemført fokusgruppeinterview med en række centrale aktører i Helsingør Kommune, herunder medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejledere og det pædagogiske personale i dagtilbud og på skoler 2, ledere af dagtilbud samt forældre til elever uden særlige behov for at få indsigt i de forskellige aktørers vurderinger af inklusionsindsatsen i kommunen. Derudover har vi gennemført en række enkeltinterview med skoleledere samt med elever med særlige behov og deres forældre. 2. I evalueringen bruger vi den samlede betegnelse pædagogisk personale om de interviewede lærere og pædagoger på skolerne. Dette har vi valgt at gøre for at sikre medarbejderne størst mulig grad af anonymitet, og da analysen ikke peger på forskellige opfattelser af inklusionsindsatsen på skolerne, afhængigt af om der er tale om en lærer eller en pædagog. 8

80 Vi valgte at gennemføre disse interview som semistrukturerede interview, hvor der blev benyttet en åben spørgetilgang, som giver deltageren mulighed for at udfolde sine personlige oplevelser i relation til et bestemt emne i dette tilfælde inklusion. POLICYDOKUMENT I evalueringen anvender vi Helsingør Kommunes inklusionsplan, Inklusion2016, til at beskrive indholdet af kommunens konkrete indsatser (Helsingør Kommune, 2013). 9

81

82 KAPITEL 2 INDLEDNING Denne evaluering undersøger inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Gennem de sidste 3 år i perioden har kommunen arbejdet ud fra en fælles inklusionsplan, som blev vedtaget i Byrådet i Planen hedder Inklusion2016 og indeholder 11 indsatser, der berører dagtilbud/skoleområdet, herunder også SFO er og klubber i kommunen (Helsingør Kommune, 2013). De 11 indsatser kan inddeles i tre overordnede områder: Styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet Styrke de professionelles kompetencer og evalueringskultur Styrke den tidlige forebyggende indsats. I denne evaluering præsenterer vi centrale aktørers oplevelser og vurderinger af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbuds- og skoleledere samt interview med ansatte i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejledere, dagtilbuds- og skoleledere, pædagogisk personale (her forstået som en samlet betegnelse for pædagoger i dagtilbud samt pædagoger og lærere i skolen 3 ) samt elever og forældre. SFI tager i denne evaluering ikke stilling til de økonomiske og ressourcemæssige rammer og konsekvenser for arbejdet med inklusionsindsatserne i Helsingør Kommune. Hvilket betyder at en egentlig økonomisk analyse ikke indgår i evalueringen. 3 Der er dog pasager i teksten fx ved citater, hvor det ikke giver mening at bruge betegnelsen, hvorfor vi har bibeholder betegnelsen lærer og/eller pædagoger. 11

83 INKLUSION I ET NATIONALT PERSPEKTIV Helsingør Kommunes inklusionsplan taler ind i et bredere nationalt fokus på inklusion. De danske folkeskoler har gennem mange år arbejdet med inklusion, men begrebet kom for alvor på den politiske dagsorden med ændringen af folkeskoleloven i 2012 og med Regeringen og Kommunernes Landsforenings efterfølgende aftale om kommunernes økonomi, der fastsatte en række konkrete målsætninger om folkeskolernes omstilling til øget inklusion. En af de konkrete målsætninger var blandt andet at øge andelen af det samlede elevtal i folkeskolen fra 94,4 pct. i 2010 til 96,0 pct. i Dette betød på landsplan, at nogle elever skulle flyttes fra et specialundervisningstilbud til en klasse i almenområdet, samtidig med at man havde et mål om, at eleverne skulle udvikle sig fagligt og deres trivsel fastholdes (Regeringen og Kommunernes Landsforening, 2012). Siden har folkeskoler landet over arbejdet med at omsætte de politiske ambitioner i praksis. Dokumentationsprojektet har fulgt kommunernes omstilling til øget inklusion i årene (Baviskar m.fl., 2013, 2014, 2015). Projektet peger på, at det for flere kommuner har været en krævende og omfattende proces. Nogle skoler har oplevet manglende ressourcer (både økonomisk og personalemæssigt), mens noget af det pædagogiske personale også har udtrykt en mangel på kompetencer til at løfte inklusionsopgaven. I foråret 2016 kom det såkaldte Inklusionseftersyn med en række anbefalinger, som blandt andet lød på at gå væk fra den kvantitative 96- procents målsætning om inklusion og i stedet fokusere på kvalitativ inklusion. Det vil sige i stedet for at anskue inklusion snævert, som kun omhandlende konkrete inklusionselever, bør inklusion i højere grad fokusere på inkluderende fællesskaber og læring, udvikling og trivsel for alle elever (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016). Det er i denne bredere inklusionskontekst, at Helsingør Kommunes inklusionsplan og praktiske arbejde træder ind. INKLUSIONSUDVIKLINGEN I HELSINGØR KOMMUNE SIDEN 2013 Helsingør Kommune har 25 dagtilbud og 6 folkeskoler (3 af dem har flere afdelinger). Tal fra Helsingør Kommune viser, at der i de seneste år er sket en stigning i andelen af børn i alderen 0-5 år, der går i et specialdagtilbud. I året 2013 gik 1,0 pct. af børnene i et specialdagtilbud, mens det i 2015 gjaldt 1,8 pct. På skoleområdet viser udviklingen ikke en klar tendens. I skoleåret 2013/14 lå den samlede andel af elever, der modtog undervisning i almenskolen, på 95,3 pct. Året efter steg andelen til 95,7 12

84 pct., mens andelen i 2015/16 faldt til 95,6 pct. (Helsingør Kommune, 2016). I de sidste 3 år er der dermed kommet en lidt større andel af børn i specialdagtilbud, mens udviklingen på skoleområdet kun har været præget af mindre ændringer. EVALUERINGENS OPBYGNING Denne evaluering giver et indblik i centrale aktørers vurdering af Helsingør Kommunes inklusionsindsats, samt hvordan aktørerne oplever det at arbejde med og være en del af inklusionsindsatsen i kommunen. I kapitel 3 beskriver vi kort den metodiske tilgang og de datakilder, som analysen bygger på. I kapitel 4-7 undersøger vi tematisk aktørernes oplevelser af inklusionsindsatsen i kommunen. I kapitel 4 beskriver vi aktørernes overordnede forståelse og tilgang til inklusion. Kapitel 5 ser på de konkrete indsatser, som er blevet sat i værk i forbindelse med Inklusion2016-planen. I kapitel 6 undersøger vi, hvordan ansatte i kommunen, ledere i dagtilbud og på skoler, samt det pædagogiske personale og inklusionsvejledere, oplever arbejdet med inklusion i praksis. I kapitel 7 ser vi nærmere på familiernes oplevelser af inklusionsindsatsen og undersøger, hvordan elever med særlige behov og deres forældre, samt forældre til andre elever, oplever dagligdagen og inklusionsarbejdet i kommunens institutioner. I kapitel 8 præsenterer vi evalueringens konklusion, der går på tværs af de enkelte kapitler. 13

85

86 KAPITEL 3 METODE I dette kapitel gennemgår vi den metodiske tilgang til evalueringen af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative metoder og benytter følgende datakilder: Spørgeskema til skoleledere og dagtilbudsledere Fokusgruppe- og enkeltinterview med centrale aktører Policydokumenter fra Helsingør Kommune. I det følgende gennemgår vi kort undersøgelsens metoder og datagrundlag, samt hvordan de forskellige datakilder anvendes i analysen. SPØRGESKEMA TIL SKOLELEDERNE OG DAGTILBUDSLEDERE Alle skoleledere og dagtilbudsledere i Helsingør Kommune har som led i dataindsamlingen modtaget et spørgeskema om deres praksis omkring og vurdering af inklusionsindsatsen i kommunen. Vi har benyttet spørgeskemametoden for at få et bredere billede af alle institutionernes praksisser og vurderinger i forhold til spørgsmålet om inklusion, da metoden gør det muligt at inddrage samtlige ledere i kommunens dagtilbud og skoler. Spørgeskemaundersøgelsen er ideel til med stor præcision at afdække, hvilke erfaringer en specifik gruppe af respondenter har med et bestemt område (Hansen & Andersen, 2000). Spørgeskemaet har bestået af en blanding af åbne og lukkede spørgsmål og er udformet med udgangspunkt i SFI s landsdækkende undersøgelse Inklusionspanelet (SFI, 2016). En lignende version af spørgeskemaet er tidligere blevet anvendt i 15

87 en undersøgelse af inklusionsindsatsen i Billund Kommune (Niss m.fl., 2016). I forbindelse med nærværende undersøgelse er spørgeskemaet blevet tilpasset og udvidet til også at inkludere spørgsmål om nogle af Helsingør Kommunes konkrete indsatser. Vi har benyttet to spørgeskemaer i undersøgelsen ét til dagtilbudsledere og ét til skoleledere. De to skemaer har haft samme opbygning og temaer dog er skolelederne også blevet spurgt ind til brugen af en række konkrete skolespecifikke tiltag. I boks 3.1 ses en oversigt over temaer i spørgeskemaerne. BOKS 3.1 Temaer i spørgeskemaerne. Temaer, der indgår i spørgeskemaet til både dagtilbudsledere og skoleledere: Forståelse af inklusion Anvendelse af konkrete tiltag Økonomiske rammer og øvrige ressourcer (fx strukturelle rammer) Kompetencer i inklusionsarbejdet Samarbejdet med forældre og Børne- og Ungerådgivningen Konkrete inklusionstiltag i Helsingør Kommune Oplevelse af, hvad der virker særligt godt i forhold til inklusion samt særlige udfordringer. Tema, der kun indgår i spørgeskemaet til skoleledere: Arbejdet med konkrete tiltag, samt hvor længe tiltagene har været anvendt (fx klasserumsledelse, arbejdet med lærer-elev-relationer, klasseregler for adfærd og kommunikation mv.). Begge spørgeskemaer har opnået en meget høj svarprocent. Spørgeskemaet blev i alt sendt til 27 dagtilbudsledere, hvoraf 26 har besvaret spørgeskemaet dvs. en svarprocent på 96 pct. 6 skoleledere modtog spørgeskemaet, og alle 6 har besvaret det dvs. en svarprocent på 100 pct. Både SFI og Helsingør Kommune har i løbet af dataindsamlingsperioden rykket for besvarelser som er normal procedure ved dataindsamlinger, hvilket har bidraget til den høje svarprocent. Ved at sende spørgeskemaet til lederne af kommunens institutioner er det blevet muligt at få indblik i de overordnede rammer for arbejdet med inklusion i kommunens dagtilbud og skoler. Styrken ved spørgeskemaundersøgelsen er, at det gør det muligt at høre alle dagtilbuds- og skoleledere i Helsingør Kommune og deres vurdering af inklusionsindsatsen. Det skal dog understreges, at dette valg også betyder, at vi gennem spørgeskemaerne kun får indsigt i ledelsens opfattelse af arbejdet og rammerne, hvilket kan variere fra opfattelsen blandt de pædagogiske medarbejdere, der til daglig står med den praktiske inklusionsopgave. Derfor har vi valgt at supplere spørgeskemaerne med interview med medarbejdere i udvalgte dagtilbud og skoler. 16

88 FOKUSGRUPPE- OG ENKELTINTERVIEW MED CENTRALE AKTØRER I evalueringen har vi både benyttet fokusgruppe- og enkeltinterview. I tabel 3.1 ses en oversigt over, hvilke aktører der er blevet interviewet, hvilken interviewtype de har deltaget i, samt hvor mange interview der er gennemført. TABEL 3.1 Oversigt over fokusgruppe- og enkeltinterview. Interviewtype Antal interviewpers. Fokusgruppeintervieinterview interview i alt Enkelt- Antal Områder Aktører Skole Elever med særlige behov x 4 4 Forældre til elever med særlige behov x Forældre til elever uden særlige behov x 1 6 Lærere/pædagoger på skolerne x 2 12 Skoleledere x 2 2 Dagtilbud Leder i dagtilbud x 1 6 Pædagogisk personale i dagtilbud x 1 6 Forældre til børn med særlige behov i dagtilbud x 1 1 Medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen x 1 8 Kommune Inklusionsvejledere x I to af interviewene deltog begge forældre. Fokusgruppeinterviewet er ideelt til at afdække forskellige aktørers erfaringer og holdninger til et bestemt emne. I denne interviewtype fungerer intervieweren som moderator, dvs. at intervieweren har en tilbagetrukket rolle, der muliggør diskussion deltagerne imellem (Kitzinger & Barbour, 1999). Vi har benyttet fokusgruppeformaet i interview med medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejledere og det pædagogiske personale i dagtilbud og på skoler 4, ledere af dagtilbud samt forældre til elever uden særlige behov for at få indsigt i de forskellige aktørers vurderinger af inklusionsindsatsen i kommunen. Vi har også gennemført en række enkeltinterview. Interviewene er gennemført som semistrukturerede interview, hvor der benyttes en åben spørgetilgang, som giver deltageren mulighed for at udfolde sine personlige oplevelser i relation til et bestemt emne i dette tilfælde inklusion (Mason, 2002). Vi valgte dette format til at interviewe elever med særlige behov samt deres forældre, da det individuelle interview udgør et 4. I evalueringen bruger vi den samlede betegnelse pædagogisk personale om de interviewede lærere og pædagoger på skolerne. Dette har vi valgt at gøre for at sikre medarbejderne størst mulig grad af anonymitet, og da analysen ikke peger på forskellige opfattelser af inklusionsindsatsen på skolerne, afhængigt af om der er tale om en lærer eller en pædagog. 17

89 mere fortroligt rum, som kan gøre det nemmere at tale om potentielt sårbare emner. Derudover blev også to skoleledere interviewet individuelt, for at opnå dybdegående viden om deres overordnede erfaringer med kommunens inklusionsindsats. Fokusgruppeinterviewene og de individuelle interview har alle taget udgangspunkt i interviewguider, som tidligere er brugt i undersøgelsen af inklusionsindsatsen i Billund Kommune, og som er blevet tilpasset denne evaluerings fokus på Helsingør Kommunes indsats (Niss m.fl., 2016). Interviewene har omhandlet en række overordnede temaer. I interviewene med kommunale medarbejdere, ledere og pædagogisk personale har temaerne omhandlet inklusionsforståelse, praksis om inklusion, kompetencer i inklusionsarbejdet, samarbejde, rammer og ressourcer, inklusionens betydning for børnene samt forslag til indsatser eller ændringer. 5 Interviewene med forældre og elever har drejet sig om inklusionsforståelse, oplevelse af barnet i institutionen, institutionsovergange, sociale og faglige fællesskaber, barnets fritid, samarbejde og roller i inklusionsarbejdet. Interviewdeltagerne er blevet rekrutteret af Helsingør Kommune med henblik på at udvælge ansatte og familier med forskellige oplevelser af inklusionsindsatsen i kommunen. Den valgte rekrutteringsstrategi har været praktisk nødvendig for projektets gennemførelse inden for undersøgelsesperiodens rammer. Måden, rekrutteringen er foregået på, kan dog have påvirket den viden, vi har fået gennem interviewene, da kommunen har haft kendskab til, hvem der har deltaget i interviewet, hvilket kan have påvirket det, deltagerne har sagt (fx kan nogle have valgt ikke at fremføre kritik eller fortælle om genkendelige situationer eller aspekter af konkrete inklusionsforløb). Derudover kan nogle aktører have haft svært ved at sige nej til deltagelse i interviewet, da henvendelsen kom fra kommunen. Det er SFI s indtryk at kommunen lykkedes med at rekruttere interviewdeltagere med forskellige oplevelser af inklusionsindsatsen både positivt og negativt hvilket har biddraget til at give et nuanceret billede af indsatsen. Det er ikke muligt at drage generaliserbare konklusioner på baggrund af interviewene. Derimod er interviewene et vigtigt supplement til spørgeskemabesvarelserne, da de giver nuanceret viden om, hvordan det opleves at arbejde med Helsingør Kommunes inklusionsindsats i praksis, samt giver viden om konkrete eksempler fra praksis, der enten er oplevet som værende en virksom mekanisme eller modsat er barriere for arbejdet med inklusion viden, som spørgeskemabesvarelserne ikke kan give. 5. Det pædagogiske personale på skolerne blev af Helsingør Kommune rekrutteret, da de havde tilknytning til de elever, som deltog i interview. Flere af medarbejderne havde derfor forberedt sig på kun at tale om disse konkrete cases. Dette var dog ikke udgangspunktet for SFI s tilgang i interviewet, men betød, at deltagerne primært var fokuserede på enkeltforløb og til tider havde vanskeligt ved at løfte blikket til en diskussion af deres generelle inklusionsarbejde. 18

90 KOMMUNALE POLICYDOKUMENTER Som en sidste datakilde benytter vi i evalueringen også policydokumenter fra Helsingør Kommune. Indledningsvis har vi kort beskrevet den inklusionsplan, Inklusion2016, der har dannet fundamentet for kommunens arbejde med inklusion de sidste 3 år (Helsingør Kommune, 2013). I evalueringen benytter vi dokumentet til at beskrive de konkrete indsatser, som kommunen og aktørerne har arbejdet med. Derudover er kommunen ved at udvikle et dataspor, hvorfra vi også benytter nogle af deres opgørelser omkring antallet af børn og unge, der er tilknyttet et specialtilbud (Helsingør Kommune, 2016). Vi inddrager disse dokumenter som baggrundsmateriale, hvor det er relevant. EVALUERINGENS VALIDITET OG ANALYSER I kombination giver de to primære metoder (spørgeskemaundersøgelsen og interview) et godt kvantitativt indblik i udbredelsen af ledernes erfaringer med inklusionsindsatsen, samt kvalitativ dybdegående viden om forståelser og praksisser blandt medarbejderne og familierne, der til daglig er en del af kommunens inklusionsindsats. Derudover vil Helsingør kommune anvende denne evaluering sammen med et kvantitativt dataspor (som de selv udvikler). Evalueringen og datasporet vil samlet blive anvendt af den kommunale styregruppe, der har været tilknyttet evalueringen, til udvikling af styregruppens anbefalinger til politiker i kommunen. Analysen i de kommende kapitler er opdelt tematisk, hvor vi først undersøger de centrale aktørers overordnede opfattelse og forståelse af inklusion og derefter orienterer os mod en analyse af aktørernes oplevelser med inklusionsarbejdet i praksis. I kapitlerne inddrager vi løbende både viden fra spørgeskemabesvarelserne samt fra fokusgruppeog enkeltinterviewene. Vægten af de forskellige datakilder vil variere fra kapitel til kapitel, og derfor angiver vi i løbet af analysen tydeligt, hvilke(n) datakilde(r), der benyttes i de enkelte afsnit. 19

91

92 KAPITEL 4 INKLUSION I HELSINGØR KOMMUNE I dette kapitel belyser vi, hvordan centrale aktører i Helsingør Kommune forstår begrebet inklusion. Der findes mange forskellige tilgange til og forståelser af inklusion, og Helsingør Kommune definerer selv begrebet i deres policydokumenter (Helsingør Kommune, 2013). Hensigten med dette kapitel er dog ikke at vurdere aktørernes forståelse af inklusion ud fra den kommunalpolitiske definition. I stedet undersøger vi, hvordan inklusion italesættes og forstås af medarbejderne i kommunen, dagtilbuddene og på skolerne, samt belyser eventuelle ligheder og forskelle mellem aktørerne og aktørernes oplevelse med at arbejde med inklusionsbegrebet i praksis. I dette kapitel inddrager vi materiale fra de individuelle interview og fokusgruppeinterview samt spørgeskemaerne til lederne i dagtilbud og på skolerne. 6 FÆLLES FORSTÅELSE OG FÆLLES SPROG I interviewene og spørgeskemabesvarelserne er det tydeligt, at der blandt de ansatte i kommunen (Børne- og Ungerådgivningen) samt medarbejderne i dagtilbuddene og på skolerne (ledere, pædagogisk personale og inklusionsvejledere) er en fælles forståelse af begrebet inklusion samt en fælles sprogbrug. 6. Som beskrevet i kapitel 3 bygger dette kapitel på 1 fokusgruppeinterview med medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, 1 fokusgruppeinterview med inklusionsvejledere, 2 individuelle interview med skoleledere, 1 fokusgruppeinterview med ledere i dagtilbud, samt 3 fokusgrupper med pædagogisk personale i dagtilbud og skole. 21

93 På tværs af medarbejdergrupper og institutioner defineres inklusion som det enkelte barns mulighed for at deltage i og opleve sig som et værdifuldt medlem af et fællesskab. I fokusgruppeinterviewet med medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen kommer denne inklusionsforståelse til udtryk, hvor en medarbejder siger: Jeg tænker, [at] inklusion er mange ting, og jeg oplever lidt, at den falder i tre faser. Den ene fase, den handler om, at børnene skal være til stede. Altså det her med, at børn med særlige behov, som måske før har fået tilbud om noget andet, nu skal være i normalklasserne, altså en tilstedeværelsespligt. Det næste niveau, der ligesom ligger, det er jo, at børnene skal være deltagende, altså det er ikke nok at være til stede, og at vi sådan fysisk rummer børnene, men at de rent faktisk skal være deltagende, og hvordan sikrer vi det? Det tredje niveau [er], at der rent faktisk kan foregå en læringsproces for de her børn, og det kræver jo noget særligt tilrettelagt i mange tilfælde. Så inklusion er først i det øjeblik, at der rent faktisk bliver givet mulighed for, at eleverne lærer noget. Ifølge denne medarbejder handler inklusion om tre forhold. Det handler om, at det enkelte barn er til stede i almenområdet og derigennem får mulighed for at deltage og udvikle sig i fællesskabet. De andre deltagere i fokusgruppen er enige i denne betragtning, som ligger sig tæt op ad den udvikling, der fornylig har fundet sted på inklusionsområdet. Her har det såkaldte Inklusionseftersyn fx anbefalet et skift væk fra at anskue inklusion som en kvantitativ målsætning hvor nogle bestemte børn skal flyttes fra specialområdet til almenområdet for at opnå en bestemt andel elever i almenområdet til i stedet at fokusere på, at inklusion indebærer læringsmiljøer med mulighed for faglig og social udvikling og trivsel for alle børn og unge (se fx Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016). Det er ikke kun blandt kommunens rådgivende medarbejdere, der til daglig arbejder med at give sparring til dagtilbud og skoler om udviklingen af læringsmiljøer, at denne forståelse af inklusion kommer til udtryk. Blandt det pædagogiske personale i dagtilbuddene og på skolerne hører vi ligeledes denne forståelse italesat, som i dette uddrag fra et fokusgruppeinterview, hvor to siger: Pædagogisk medarbejder 1: Helt grundlæggende er inklusion jo et inkluderende fællesskab på en eller anden måde. [At] børn med forskellige udfordringer [ ] kan rummes i en almindelig klasse, både socialt og menneskeligt, fagligt og at de fortsat udvikler sig, at de ikke bare sidder, tænker jeg. Pædagogisk medarbejder 2: Det er jo rigtigt vigtigt, at eleven føler sig inkluderet på den måde, at eleven føler, at han eller hun 22

94 bidrager til en del af fællesskabet, men også, at man arbejder målrettet med klassen, sådan at de også bidrager til at hjælpe eleven med at føle sig inkluderet og værdsat. Udsagnet er typisk for flere af fokusgruppeinterviewene, hvor det pædagogiske personale i både dagtilbud og på skoler deler en forståelse af inklusion som den enkeltes mulighed for værdigfuld deltagelse i fællesskabet. Samtidig fortæller nogle af lederne og det pædagogiske personale i både dagligbud og skole, at de har en anerkendende pædagogisk tilgang til børnene, hvor der er fokus på barnets ressourcer. I forlængelse af dette er det gennemgående, at flere af medarbejderne i institutionerne har særligt fokus på konteksten omkring det enkelte barn. Dette illustreres både i udsagnet ovenfor samt hos denne pædagogiske medarbejder: Man arbejder med klassen, så der bliver gjort plads til forskellighed. Altså den, der skal inkluderes, skal jo som oftest tilpasse sig i en eller anden grad og have hjælp til det, [men] det er jo også klassen, man arbejder med, som ligesom skal sørge for at skabe rum for forskellighed inden for en vis tolerance. Tilgangen blandt de professionelle er således i de fleste tilfælde, at inklusion både indebærer et fokus på det enkelte barn, men at der også arbejdes med samspillet mellem den enkelte og den øvrige børnegruppe eller elevgruppe dvs. at inklusion bliver et spørgsmål om gensidig tilpasning i fællesskabet. Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt medarbejderne på de forskellige kommunale niveauer og institutioner er en forholdsvis ensartet sprogbrug i forhold til inklusionsbegrebet. Det tyder på, at der er blevet skabt en fælles forståelse og sprogbrug, som nogle af de interviewede inklusionsvejledere også understreger, er vigtigt i forhold til arbejdet med inklusion. En inklusionsvejleder fortæller: Vi [var] nødt til at lave et fælles inklusions syn Eller hvad er det, vi mener med inklusion, før vi overhovedet kan finde ud af, hvad for en vej vi skal gå, eller hvordan vi gør det sådan rent praktisk. Vigtigheden for aktørerne af et fælles udgangspunkt i arbejdet med inklusion kendes også fra andre undersøgelser af sårbare børn og unges skolegang (se fx Baviskar m.fl., 2015; Henze- Pedersen, Lausten & Nielsen, 2016). Den fælles forståelse, tilgang og sprogbrug, der kommer til udtryk blandt aktørerne, taler ind i en af Helsingør Kommunes inklusionsindsatser løsningsfokuseret tilgang (LØFT) (Helsingør Kommune, 2013). I denne tilgang er der fokus på, at de voksne omkring barnet har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang se også kapitel 5. LØFT bygger også på et tæt forældresamarbejde, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 7. 23

95 FRA TEORI TIL PRAKSIS Vellykket inklusion er dog ikke gjort med en fælles forståelse og ensartet sprogbrug. I flere af interviewene nævner særligt det pædagogiske personale, at de oplever vanskeligheder, når inklusionsforståelsen skal udføres i praksis. I forlængelse af en diskussion i en af fokusgrupperne om forståelsen af inklusion som inkluderende fællesskaber siger pædagogisk medarbejder: Altså, jeg tænker lidt, det er også det [inkluderende fællesskaber], jeg gerne vil have. Det er også min ønsketanke. Jeg synes desværre ikke altid, at det er det, jeg får eller kan gøre. Så det ender med at være en anden virkelighed, jeg synes, jeg ser, men sådan ideologisk, så er jeg fuldstændig enig i, hvad du [anden pædagogisk medarbejder] siger. Flere af de andre pædagogiske medarbejdere giver i interviewene eksempler på situationer, hvor det er svært at udføre inklusionstankegangen i praksis. Der gives eksempler på, at det kan være svært at give alle børn eller elever lige opmærksomhed eller finde balancen mellem at støtte det enkelte barn og have øje for resten af elevernes udbytte af undervisningen (fx hvis en elev stikker af). Det er positivt, at interviewene og spørgeskemabesvarelserne tyder på, at der er en fælles forståelse og sprogbrug omkring inklusion blandt væsentlige aktører i kommunen, da dette kan være en vigtig forudsætning for arbejdet med inklusion i praksis (jf. Henze-Pedersen, Lausten & Nielsen, 2016). Samtidig peger eksemplerne dog på, at dette ikke er nok i sig selv, og at nogle af de professionelle ude på kommunens institutioner på trods af den fælles tilgang fortsat kan have svært ved at omsætte teori til praksis. ET SPØRGSMÅL OM RESSOURCER I nogle af interviewene bliver begrebet inklusion kædet sammen med spørgsmålet om ressourcer. En leder oplever, at det pædagogiske personale kan have to tilgange til inklusion en ressourcemæssig tilgang og en pædagogisk: Der vil være nogle [pædagogiske medarbejdere] der tænker at det [inklusion], handler om, at vi skal spare ressourcer, og at det er dét, inklusionen handler om, og så er der nogle, der har den pædagogiske vinkel. 24

96 Lederen giver således udtryk for, at der er nogle ansatte, der oplever inklusion som en måde at spare ressourcer på. 7 Medarbejderne i kommunen fortæller ligeledes i fokusgruppeinterviewet, at de oplever, at nogle medarbejdere i kommunen kæder forståelsen af inklusion sammen med økonomiske ressourcer og at inklusion handler om at spare. Spørgsmålet om ressourcer træder dog tydeligst frem i praksis, i det pædagogiske personales daglige inklusionsarbejde. En pædagogisk medarbejder udtrykker det således i forlængelse af en diskussion i fokusgruppeinterviewet om børn med forskellige diagnoser: Problemet er bare, at vi skal stå og undervise med de elever [med autisme eller aspergers] alene i klasserne, og der er gerne et par stykker eller flere i hver klasse, og [vi] skal ligesom et eller andet sted kunne rumme alle de her ting, og så er det, man kan sige inklusion ja, men hvis ikke rammerne er sat til det, så bliver det jo svært at inkludere, fordi skal du tage højde for én elev, eller skal du tage højde for hele klassen? Og hvis der er en, der forstyrrer, og du står alene med en hel klasse, hvad gør du så i den givne situation? Denne sammenkædning af inklusion og ressourcer blandt noget af det pædagogiske personale kan hænge sammen med det øgede fokus på, at inklusion gælder alle børn og ikke kun udvalgte, hvor nogle aktører derfor nu kan opleve, at inklusion gælder flere børn end tidligere, men at rammerne og ressourcerne er de samme. Vi vender tilbage til dette i kapitel 6. INKLUSION ET FÆLLES ANSVAR Flere af aktørerne er i både interviewene og spørgeskemabesvarelserne enige om, at inklusionsopgaven hviler på flere skuldre. Det er en opgave, der dels skal løftes i institutionerne af medarbejderne og børnene, men også en opgave, der finder sted blandt kommunens øvrige medarbejdere (fx Børne- og Ungerådgivningen) og i hjemmene. I et fokusgruppeinterview fortæller en inklusionsvejleder om inklusionsprocessen: Det [inklusion] er sådan en dynamisk proces, der både handler om børnekultur, forældrekultur og voksenkultur og lærere og pædagoger. Hvordan er det, vi italesætter, at børn skal have et godt børneliv, og hvordan er det, at vi hjælper det på vej? 7. Det er vigtigt at understrege, at de økonomiske og ressourcemæssige rammer i evalueringen udelukkende er belyst gennem interview og spørgeskemaundersøgelsen. Der er således tale om, hvordan de forskellige aktører oplever rammerne, hvilket også er et væsentligt perspektiv. Derudover vil Helsingør Kommune selv i starten af 2017 udarbejde en økonomisk analyse af specialområdet. 25

97 Udsagnet illustrerer det fælles ansvar, som flere af aktørerne mener, at inklusion er. Det handler både om børnene, men også om den tilgang, som de voksne omkring børnene i eksemplet her de pædagogiske medarbejdere og forældrene har til børnegruppen som helhed, og hvordan andre børn fx italesættes af de forskellige aktører. I spørgeskemaet svarer en leder ligeledes, at inklusion ikke blot skabes og sker i børnegruppen, men at det også handler om, hvordan der snakkes ude i familierne og blandt barnets venner. Samme holdning udtrykkes i flere af de øvrige spørgeskemabesvarelser. Inklusion er i aktørernes øjne dermed ikke blot en proces, der finder sted i kommunens dagtilbud og skoler, men en proces, der også skal understøttes af børnene selv og de voksne omkring dem, fx forældrene (se også kapitel 7) et perspektiv på inklusion som et fælles ansvar, der også er kendt fra andre undersøgelser (se fx Henze-Pedersen m.fl., 2016; Niss m.fl., 2016). 26

98 KAPITEL 5 KORTLÆGNING AF INKLUSIONSINDSATSER Dette kapitel fokuserer på Helsingør Kommunes inklusionsindsatser. I kapitlet afdækkes, hvilke konkrete tiltag der arbejdes med i praksis, på skolerne og i dagtilbuddene samt forskellige aktørers oplevelser af arbejdet med indsatserne. Kapitlet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og dagtilbudsledere samt fokusgruppe- og enkeltinterviews med dagtilbudsledere, skoleledere, pædagogisk personale i dagtilbud, skolelærere, medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen og inklusionsvejledere i Helsingør Kommune. 8 ARBEJDET MED INKLUSION I PRAKSIS Skoler og dagtilbud i Helsingør Kommune arbejder som skitseret i forrige kapitel med metodetilgangen LØFT, som indebærer at arbejde løsningsfokuseret og se ressourcer hos det enkelte barn frem for begrænsninger. En tilgang, som ligger meget tæt op ad anerkendende pædagogik, hvor de professionelle omkring barnet tager udgangspunkt i barnets ressourcer frem for at fokusere på dets fejl (Lynge, 2007). I dialogen med de forskellige aktører omkring barnet anvendes redskabet Børnelinealen 9 sammen med metodetilgangen LØFT. Derudover lægges der vægt på, at 8. Som beskrevet i kapitel 3 bygger dette kapitel på 1 fokusgruppeinterview med medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, 1 fokusgruppeinterview med inklusionsvejledere, 2 individuelle interview med skoleledere, 1 fokusgruppeinterview med ledere i dagtilbud, 3 fokusgrupper med pædagogisk personale i dagtilbud og skole, samt spørgeskemabesvarelser fra 6 skoleledere og 26 dagtilbudsledere. 9. Børnelinealen er et fælles fagligt pædagogisk redskab i Helsingør Kommune, der anvendes i forbindelse med at måle børns trivsel og udvikling. Børnelinealen tager afsæt i en anerkendende og løsningsorienteret tilgang. 27

99 inklusion handler om at give alle børn lige muligheder for at blive et værdifuldt medlem af fællesskabet. Gennem de sidste år har det pædagogiske personale i Helsingør Kommune arbejdet med denne metodetilgang, forståelsen af inklusion (som blev præsenteret i kapitel 4) og forskellige inklusionsindsatser (Helsingør Kommune, 2013). Nogle af disse indsatser vil vi se nærmere på i dette kapitel. INKLUSIONSINDSATSER I HELSINGØR KOMMUNE I dette afsnit beskæftiger vi os med de mere generelle tiltag, som skolerne og dagtilbuddene anvender i deres praksis til at fremme inklusion. Disse spørgsmål er validerede og anvendt i andre spørgeskemaundersøgelser og giver et overordnet billede af, hvordan forskellige institutioner arbejder med inklusion (Niss m.fl., 2016). Vi har i spørgeskemaundersøgelsen til skoleledere spurgt ind til specifikke tiltag, og til dagtilbudsledere har vi spurgt ind til mere generelle tiltag. Vi starter med at beskrive skoleledernes svar, og derefter går vi til dagtilbudsledernes. Skolelederne er i spørgeskemaet blevet præsenteret for en række tiltag og spurgt om, hvorvidt de arbejder med dem til at fremme inklusionen på deres skole, samt hvor længe de har gjort det. Som det ses af tabel 5.1, arbejder de fleste skoler i Helsingør Kommune allerede med de fleste tiltag og har gjort det længe. Samme tendenser ses i andre tidligere undersøgelser (Niss m.fl., 2016). 28

100 TABEL 5.1 Skoleledelser fordelt efter svar på spørgsmålet: Hvilke af følgende tiltag arbejder I med for at fremme inklusion, og hvor længe har I arbejdet med dem på skolen? Antal. Har anvendt mere end 1 år Har anvendt 1 til 3 år Har anvendt mere end 3 år Har anvendt, men gør det ikke længere Vi anvender ikke dette på skolen Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering Holddannelse Målrettet arbejde med klasserumsledelse Målrettet arbejde med elevernes trivsel Styrkelse af elevernes sociale sammenhold Styrkelse af lærer-elev relationer Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner Klassemøder og klassekonferencer Tiltag, hvor lærere eller andre voksne på skolen organiserer nye sociale fællesskaber gennem fx pige-/drengecafeer, legegrupper el.lign Tiltag, hvor der arbejdes med fælles regler for adfærd og/eller kommunikation Samarbejde mellem SFO og lærere Mentorordninger Særlige tiltag i forbindelse med understøttende undervisning Anm.: Kilde: I alt 6 skoler har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskema udsendt til skoledere i Helsingør Kommune. 29

101 Man kan sige, at skolerne arbejder med ret mange tiltag for at fremme inklusionen på skolerne, og at de har gjort det i mere end de 3 år, hvor inklusion har været på dagsorden i skolerne. Af tabel 5.1 ses det, at de tiltag, som flest skoler arbejder med for at fremme inklusion, og som er anvendt i mere end 3 år, er Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering, Målrettet arbejde med elevernes trivsel, Styrkelse af elevernes sociale sammenhold, Styrkelse af lærer-elev relationer og Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner. Hvorimod Særlige tiltag i forbindelse med understøttende undervisning er et tiltag, der først er arbejdet med inden for de sidste 1-3 år. Og endelig kan der peges på, at der kun arbejdes med tiltaget Mentorordninger på halvdelen af skolerne. Vi har yderligere spurgt til, hvordan disse indsatser anvendes. Og som det ses i tabel 5.2, retter flest indsatser sig mod mindre grupper af elever eller mod enkeltelever. TABEL 5.2 Indsatser fordelt efter svar på spørgsmålet: Hvordan er vægten samlet set mellem inkluderende indsatser, der retter sig mod hhv. klasser/grupper af elever eller enkelte elever på din skole?. Procent. Antal Procent. Flest indsatser har rettet sig mod hele klasser 1 16,67 Flest indsatser har rettet sig mod grupper af elever 3 50,00 Flest indsatser har rettet sig mod enkeltelever 2 33,3 I alt Kilde: Spørgeskema udsendt til dagtilbuds- og skoleledere i Helsingør Kommune Fordelingen, der ses i tabel 5.2, viser, at der overvejende arbejdes med flest tiltag, der retter sig mod grupper af elever. Dette fund understøtter pointen om at arbejde mere med læringsmiljøer frem for direkte støtteforanstaltninger til enkeltelever. Ligeledes er dagtilbudslederne i spørgeskemaet dog i en åben svarkategori blevet spurgt til, hvilke tiltag, de arbejder med for at fremme inklusion. Deres svar bærer præg af en tydelig italesættelse af de overordnede indsatser, der er iværksat fra øverste niveau i kommunen. Dagtilbudslederne nævner følgende tiltag, de arbejder med, der fremmer inklusion: Opretholdelse af en inkluderende kultur, herunder inklusionsvejledning hver uge Tilpasning af hverdagen og indretningen efter børnenes behov, herunder fleksible grupper og aktiviteter, så alle har mulighed for at deltage i fællesskaber, arbejde pædagogisk i små grupper, hvor alle høres og ses 30

102 LØFT tænkningen skal være i spil hos alle børn, voksne, forældre osv. Børnelinealen 10 SMTTE-modellen 11 Relationslege, mobbekuffert ved forældrekomsammen Familiedialog (for beskrivelse, se afsnit om Familiedialog) Forældresamarbejde, herunder familiedage Læreplaner Kompetenceudvikling Fri for mobberi, projekt via Mary Fonden. Der er i modsætning til skolelederne ikke spurgt ind til, hvor længe de har arbejdet med de konkrete tiltag. Derfor kan denne evaluering ikke bidrage med viden herom. TVÆRFAGLIGT FORUM Det pædagogiske personale i dagtilbuddene og på skolerne er bevidst om, at de ca. en gang om måneden har mulighed for at rejse alle slags bekymringer om et barn eller måden at arbejde med barnet eller en gruppe af børn på i Tværfagligt Forum (TF). I Tværfagligt Forum skal eksperterne yde hjælp, supervision og praktisk vejledning til yderligere at kunne tænke inklusion, før der tænkes i foranstaltninger som fx en støttepædagog. Nogle af de pædagogiske medarbejdere fra skoler og institutioner hentyder til dette forum som et sparringsforum, hvor der sidder interne eksperter som sagsbehandlere, sundhedsplejersker, socialrådgivere, talehørepædagoger, psykologer osv. En blandt det pædagogiske personale udtaler: Ja, man kan sige rejse nogle spørgsmål, men det, der er fokus på, [er], at man som pædagog eller lærer skal føle sig mere kompetent til en opgave, som man går og bøvler med, som er svær for en, ikke? For bedre at kunne inkludere børn, som er særligt udfordret på den ene eller anden [måde], eller som man føler sig udfordret i forhold til. Citatet illustrerer pointen om, at det, der er fokus på i Tværfagligt Forum, er, hvordan man som pædagogisk personale kan klædes bedre på til at arbejde med specifikke udfordringer i forhold til at inkludere alle børn 10. Børnelinealen er et fælles fagligt pædagogisk redskab i Helsingør Kommune, der anvendes i forbindelse med at måle børns trivsel og udvikling. Børnelinealen tager afsæt i en anerkendende og løsningsorienteret tilgang. 11. SMTTE-modellen er et funktionelt refleksionsredskab, der anvendes af mange institutioner. Modellen består af fem elementer: Sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. 31

103 fremfor at få istandsat diverse støtteforanstaltninger til barnet. Oplevelserne blandt det pædagogiske personale med Tværfagligt Forum er overvejende positive. Det pædagogiske personale på en stue havde forsøgt at inkludere et barn ved hjælp af mere generelle inklusionstiltag, men uden held, selvom de gjorde sig store anstrengelser. Pædagogisk medarbejder 1: Vi fik [en] supervision fra en psykolog og det, vi fik ud af det, det var faktisk at få fælles fodslag og få lagt en handleplan. Vi agerede allesammen på forskellige måder og prøvede det ene og det andet. Pædagogisk medarbejder 2: og det kunne hun se fra oven og sige, han har bare brug for det her, og det hjalp. Med andre ord fungerer TF efter hensigten, således at der først og fremmest skeles til barnets tarv og dernæst til medarbejdernes fordel, således at de får hjælp til at løse særlige problematikker i forhold til inklusionsarbejdet, som de støder på i deres daglige praksis. På baggrund af ovenstående ser det ud til, at Tværfagligt Forum bidrager til at hjælpe det pædagogiske personale i dagtilbud og skoler med at løfte arbejdsopgaven med at inkludere alle børn. OVERGANGEN FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I Helsingør Kommune arbejdes der for at forbedre institutionelle overgange i børns liv og for at skabe en større helhed og sammenhæng. Det gøres ved at forbedre eksisterende overgangsmateriale og etablere nye procedurer for overgange, hvor de mangler, samt forpligte alle til at anvende de fælles procedurer. Det samlede overgangsmateriale er tilgængeligt på Kilden 12 (Helsingør, 2016). Der er fokus på et godt samarbejde mellem dagtilbud som afgivende institution og skoler som modtagende institutioner, hvor der løbende følges op på samarbejdet om at sikre gode overgange. Fra forskningen ved vi, at en god overgang for barnet har stor betydning for trivslen det nye sted (se Broström, 2001; Margetts, 2000) Jo bedre samarbejde der er mellem de fagprofessionelle voksne, des bedre start får barnet. Overordnet peger dagtilbudslederne på, at de selv følger retningslinjerne for overgange for alle børn i Helsingør Kommune. 13 Alligevel ef- 12. Kilden er Helsingør kommunes intranet, hvor kommunens medarbejdere bl.a. kan finde informationer, skemaer og skabeloner. Der er tale om en elektronisk platform, hvor offentlige dokumenter vedr. institutionerne er tilgængelige. Den enkelte medarbejder anvender et personlig brugerid og password til at logge ind med. 13. Vi har i denne undersøgelse ikke gennemført interview med det pædagogiske personale i 0. klasse. Det har betydet, at vi ikke har viden om overgangen fra dagtilbud til skole fra det pædagogiske 32

104 terlyser de en mere fælles metode for samarbejdet med alle skoler, da overleveringen vanskeliggøres, idet skolerne har deres egne forskelligartede procedurer for overlevering. En blandt det pædagogiske personale udtaler: Det virker lidt usystematisk, kan man sige, og lidt afhængigt af, hvilken skole man leverer børn til, og der er både gode oplevelser og mindre gode. Gennemgående for skoleledere og dagtilbudsledere nævner de, at der for overgangen fra dagtilbud til skolen anvendes følgende tiltag: Overleveringssamtaler (kun for børn med særlige udfordringer) Informationsmøde for forældre Besøg på skolen. Dertil kommer en række forskellige og individuelle tiltag, som hver enkelt institution arbejder med for at lette overgangen for børnene fra dagtilbud til skole. Nogle dagtilbud og skoler har et meget tæt samarbejde, hvor de har stor fokus på, hvilke tiltag der kan lette overgangen. Af tiltag, der arbejdes på, nævnes samarbejde om profilering og branding af distrikt, etablering af fælles foredrag og temaaftener for personaler og forældre, etablering af samarbejdsgrupper mellem børnehave og skole osv. Disse tiltag bidrager samlet set til at lette overgangen fra dagtilbud til skole for det enkelte barn. OVERLEVERINGSPRAKSISSER Overlevering af børn fra dagtilbuddet til skolen foregår sådan, at det pædagogiske personale i dagtilbuddet mødes med det pædagogiske personale i skolen for mundtligt at videregive oplysninger om de børn, der skal starte i 0. klasse. I forbindelse med disse samtaler efterspørger det pædagogiske personale i dagtilbuddene mere tid til overleveringssamtaler. En inklusionsvejleder og pædagog udtrykker behovet således: Jeg kunne godt tænke mig, der blev sat noget mere tid af til de der overleveringssamtaler, for der er 4 minutter pr. barn, hvis du taler hurtigt, og er der noget, så kan du få 2 minutter ekstra en anden dag, ikke? Altså, der er ikke tid nok til at overlevere, så man synes som pædagog, at man har afleveret de børn, man synes, der er noget med på en ordentlig og forsvarlig måde. Således opleveres det af det pædagogiske personale i dagtilbuddene som en stor frustration ikke at få lov til at give en ordentlig overlevering af personale i skolernes perspektiv, men udelukkende fra personalet i dagtilbud og forældrenes perspektiv. 33

105 alle børns udfordringer. Med ordentlig menes der, at hvert barn gennemgås med henblik på at informere om dette barns særlige behov. En dagtilbudsleder siger: I år måtte vi ikke engang overlevere de børn, som vi ikke synes, der var noget særligt SÆRLIGT med. Det pædagogiske personale giver udtryk for, at det store udviklingsarbejde, som er foretaget i dagtilbuddet i årene, inden barnet starter i skole, risikerer at gå tabt, når overleveringen sker tilfældigt. Den tilfældige overlevering kommer blandt andet til udtryk ved, at det opleves, at der ikke er tilstrækkelig vidensdeling blandt det pædagogiske personale i skolen, eller at denne foregår til personer, der ikke nødvendigvis skal have børnene i deres klasse, i forbindelse med at børn overleveres til skolerne. Dernæst peger dagtilbuddene på, at skolerne også godt kunne være bedre til at kontakte dem, når de oplever, at der er børn i børnehaveklassen, som har det svært i skolen. En del medarbejdere i dagtilbuddene sidder tilbage med en følelse af, at det er svært at gennemskue, om skolerne gør brug af deres overlevering, da de generelt mangler en tilbagemelding på denne. Samlet set peger dagtilbudslederne og de pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddene på at der sker en styrkelse af overgangen fra dagtilbud til skolen. Det ser ud til at være et behov for at undersøge nærmere, hvordan viden om børnene overleveres til skolerne, således at det udviklingsarbejde der allerede er foretaget i dagtilbuddene, fastholdes i det videre arbejde med børnene i skolen. POSITIVE OPLEVELSER Der er dog også positive oplevelser med overlevering af børnehavebørn til skolerne. Specielt oplever nogle dagtilbud, hvor afstanden (fysisk) til skolen ikke er stor, dagtilbud med små enheder eller dagtilbud, der allerede gennem årene har oparbejdet et godt samarbejde til en bestemt skole, at de har bedre muligheder for et samarbejde med skolen om overlevering af børn fra dagtilbud til skole. En dagtilbudsleder udtaler: Vi har gjort det, at vi har inviteret over til nogle netværksmøder. Der er skolen stillet op, også meget før tid 1. maj, og det fungerede godt. Vi har haft efterfølgende også, og så skole AKT er også kommet ind, og det er fungeret rigtigt, rigtigt fint. Så har jeg lavet et pilotforsøg, som jeg også vil gøre næste år, og inviteret dem, der skulle gå på [navn på skole], de er kommet ned, fordi vi har gymnastiksalen en gang om ugen, som vi kan lege i. Det er super heldigt, så vi inviterede de nærliggende institutioner, som også skal gå på [navn på skole], til at lege, være sammen, møde hinanden. Vi inviterede skolen, og skolen var super positiv og stillede op med SFO og ledere og skolelærere, så de også på den måde kunne lære hinanden at kende. De andre børn var også med. De var bare inde i den anden sal og lege, så der var ikke 34

106 nogen, der blev ekskluderet. Alle de stor-gruppe børn var med, og vi spiste frokost, og det var et rigtigt fint, lille forløb. Nogle daginstitutioner går endda så langt, at de udlåner medarbejdere i maj og juni til SFO en, når de store børnehavebørn skal starte i skole. 14 Det hjælper først og fremmest børnene med at føle sig trygge sammen med en voksen, de kender i den nye verden, men giver også pædagogerne en indsigt i SFO en og skolen. Og samtidig en vished om, at den viden, der er bygget op om børnene over de sidste år, bringes i spil i deres nye hverdag. INKLUSIONSVEJLEDERE På skolerne og i dagtilbuddene i Helsingør Kommune er der i løbet af de sidste år ansat og uddannet et antal inklusionsvejledere. Formålet med inklusionsvejlederne er, at de kan støtte og vejlede udviklingen af de inkluderende læringsmiljøer og de pædagogiske miljøer på skolen og i daginstitutionerne. Derudover kan de være behjælpelige med at igangsætte en dialog omkring nogle udfordrende situationer i fx lærerteamet, miljøet i klassen osv. Inklusionsvejledernes opgave er at arbejde i miljøet både med grupper af elever og med enkeltstående sager. Inklusionsvejlederens opgave er således at understøtte inklusionen lokalt i skoler og institutioner. Der er udpeget en række medarbejdere til jobbet som inklusionsvejledere både i dagtilbuddene og i skolen. Ca. 60 medarbejdere har deltaget i et kompetenceforløb 15 med fokus på udvikling af følgende områder: Deltagerne erhverver sig en integreret teoretisk og professionsrettet viden og indsigt i inkluderende processer i dagtilbud og skoler. Viden, der bygger på national og international forskning. Deltagerne erhverver sig viden og kundskaber om børn med særlige behov, set både ud fra et individuelt, et socialt og et samfundsmæssigt perspektiv. Deltagerne udvikler handlekompetencer i at medvirke til at styrke inkluderende praksis i dagtilbud og skoler- og klubområdet, herunder iværksættelse af udviklingsprojekter (Helsingør, 2016). 14. SFI har i denne evaluering ikke mulighed for at vurdere de økonomiske prioriteringer bag udlåningen af medarbejdere fra dagtilbud til SFO. Det kan derfor ikke udelukkes, at det at bruge denne dagtilbudsleders positive erfaringer kan have økonomisk betydning. 15. Forløbet bestod af to moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik, svarende til 20 ECTS points. Modulerne blev tilpasset, så de afspejlede Helsingør Kommunes inklusionsplan, herunder den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og Børnelinealen. 35

107 ANVENDELSE AF INKLUSIONSVEJLEDERE I SKOLER OG DAGTILBUD I interviewene med inklusionsvejlederne er budskabet for, hvad der har en betydning, tydeligt. Medarbejderne peger på to vigtige faktorer, der har indflydelse på, om jobbet som inklusionsvejleder kan udføres succesfuldt. Faktorerne er: Definition af inklusionsvejlederens rolle Tildeling af tid. Flere inklusionsvejledere giver udtryk for, at det er vigtigt, at der i samarbejde med ledelsen defineres, hvilken rolle inklusionsvejlederne skal have (særligt i forhold til at undgå gnidninger mellem kollegaer). Og der synes da også især på dagtilbudsområdet at være en del forvirring omkring inklusionsvejlederens rolle. Kommunen har udarbejdet en funktionsbeskrivelse af inklusionsvejlederens rolle, som det pædagogiske personale i dagtilbuddene finder bred. Interviewmaterialet indikerer, at der ikke fra dagtilbudsledelsens side er forsøgt at definere en mere specifik beskrivelse for inklusionsvejledere i dagtilbuddene. Modsat skolerne, hvor skolelederne i de sidste 2-3 år gennem netværksmøder har arbejdet med at koordinere og få etableret fælles retningslinjer for, hvordan arbejdet med inklusion skal foregå på skolerne. Der er altså defineret et fælles syn på, hvordan der arbejdes med inklusion, herunder inklusionsvejlederens rolle. Pædagogisk personale, der har haft virke på både skoler og i dagtilbud, og enkelte ledere er fuldt ud klar over den store forskel, der er på måden, hvorpå inklusionsvejledere er organiseret og anvendes i dagtilbud og på skoler. Nogle dagtilbud anvender deres inklusionsvejleder som primusmotor i forhold til Tværfagligt forum. Det vil sige, at det er inklusionsvejlederen, der skal varetage opgaven med at bringe bekymringsbørn (som dagtilbudslederen betegner dem), op i TF. Inden da er det vedkommendes opgave: at der bliver kigget på Børnelinealen, at vi tager LØFT som indgang, og at vi kommer igennem de skemaer, og hvad der er af bekymringer, og får nogle kvalificerede diskussioner og siger: Er det så bekymrende, at vi skal tage barnet til TF eller ej. Så er det ligesom hende, der skal opsamle som kontaktpædagog og lave et indstillingsskema. I andre dagtilbud peges der på, at det er decideret meget svært at kunne indgå som inklusionsvejleder og hjælpe kolleger med de udfordringer, som de har, fordi der ikke er øremærket tid, den enkelte kan bruge på fx at observere en gruppe af børn eller den måde, pædagogerne interagerer 36

108 med børnene i forhold til at kunne give supervision. Lederen fortæller: Hos os er det jo meget lavpraktisk, fordi der er ikke timer til [opgaven]. På skolerne blandt de interviewede er der flest tilfælde, hvor inklusionsvejlederne har op til en halv eller hel stilling. Årsagen til, at skolelederne har valgt at organisere det sådan, er, at det kan give noget fleksibilitet i forhold at arbejde i forskellige klasser med inklusionsopgaven. Modsat er dog der også nogle, der har et mindre antal timer, fx 4 timer pr. uge. En del af det pædagogiske personale på skolen giver udtryk for, at de har haft stor gavn af adgangen til inklusionsvejlederen og de projekter, denne har iværksat. I modsætning hertil peger det pædagogiske personale i dagtilbuddene på, at det er svært at gøre meget mere end at sparre med sin kollega, da der ikke er afsat tid til opgaven. På skolerne i Helsingør Kommune virker det til, at der sker en god udnyttelse af inklusionsvejlederne. Man må formode, at udbyttet for børnene i skolerne er større, selvom vi ikke har nogen måling af elevernes læring og trivsel, der kan understøtte dette. Situationen ser noget anderledes ud i dagtilbuddene. Umiddelbart oplever pædagogerne, at inklusionsvejlederkompetencerne er tilgængelig i de enkelte dagtilbud, men de ikke udnyttes optimalt, da der er tale om personaler, der ikke har fået tildelt øremærket tid på samme måde som i skolerne til at varetage inklusionsvejlederfunktionen. Samme tendenser er set i tidligere undersøgelser, som blot kun er udført på skoleområdet (Dyssegård & Egelund, 2015). INKLUSIONSVEJLEDERNES ERFARINGER MED KONKRETE TILTAG Af fokusgruppeinterviewet med inklusionsvejlederne fremgår det, at de allerede har rigtig mange og positive erfaringer med konkrete tiltag på hver deres institution. Tiltag, der anvendes på grupper af børn, mindre grupper af børn og enkelte børn. Men for både inklusionsvejlederne på dagtilbuds- og skoleområdet synes der at være nogle overordnede aktiviteter, som særligt er fremtrædende og tilbagevendende i deres arbejde med inklusion. Der er tale om aktiviteter, som strukturrammer og samlinger, hvilket også er tilfældet i andre undersøgelser (Niss m.fl., 2016). Fælles for disse aktiviteter er, at de er en integreret del af hverdagen i både dagtilbuddene og folkeskolerne, hvor de anvendes til at skabe forudsigelighed for børnene. I skolerne arbejdes der meget konkret med fx introbånd, trivselssnak, læsebånd, hvor eleverne bliver introduceret for dagens program, snakker om, hvordan de har det, og starter med at læse. En medarbejder blandt det pædagogiske personale i skolen udtaler: En anden ting, som også er sket i år, som hjælper, det er, at vi den første halv[e] time hver morgen, der har vi noget, vi kalder 37

109 introbånd, så der har man sin, for så vidt det er muligt, sin egen klasselærer, og der gennemgår man lige dagens skema, hvad er der for, hvad står der på ugeplanen, hvis der er vikarer, hvem skal man have, hvor skal man være, og det hjælper altså alle, også dem med særlige behov, men det hjælper alle eleverne, at de har en eller anden forudsigelighed. Pointen i dette citat er, at alle børn har brug for den forudsigelighed, som det at rammesætte dagen kan, men især elever med særlige behov har gavn af tiltaget introbånd. Derudover arbejder både skolerne og dagtilbuddene med visualisering af daglig struktur (genkendelighed), ofte i form af piktogrammer, hvilket mest formidles ved samlinger. Den forudsigelighed, det giver specielt børn med særlige udfordringer, men også børn uden, at få gennemgået, hvad dagen bringer, bidrager til, at inklusionen har bedre betingelser (Helmke m.fl., 2008). FAMILIEDIALOG Redskabet Familiedialog har familien i centrum. Formålet med dialogportalen er at støtte op om og styrke anvendelsen af den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) på tværs af hele børne- og ungeområdet. I dialogværktøjet Familiedialog har de professionelle (det pædagogiske personale i dagtilbud og skoler, socialrådgivere, psykologer osv.), eller andre omsorgspersoner mulighed for at vise hinanden, hvordan de hver især ser et barns trivsel og udvikling som grundlag for senere drøftelser på fysiske netværksmøder. På netværksmøderne aftales, hvilken indsats der kræves, og hvad de involverede parter hver især skal gøre for at forbedre barnets trivsel indtil næste netværksmøde. Dialogportalen vil igennem hele processen vise udviklingen i barnets trivsel og dermed vise de involverede, om handleplanen for barnet bør ændres. FAMILIEDIALOG HVORDAN FUNGERER PORTALEN I PRAKSIS? Overordnet giver det pædagogiske personale både på skole- og dagtilbudsområdet i Helsingør Kommune udtryk for, at redskabet Familiedialog har relevans i forhold til at få koordineret og vidensdelt indsatser. Samtidig med at de peger på, at intentionerne med redskabet er ideelle i forhold til et tværfagligt samarbejde. 38

110 FIGUR 5.1 Skolelederes svar på spørgsmålet: Bruger I redskabet Familiedialog? Antal Har brugt det en del gange Har brugt det enkelte gange Har aldrig brugt det Anm.: N = 6. Kilde: Spørgeskema udsendt til skoleledere i Helsingør Kommune. Af figur 5.1 ses det, at skolelederne i overvejende grad har brugt Familiedialog en del gange eller enkelte gange. 2 ud af de 6 skoleledere i Helsingør Kommune har aldrig brugt redskabet. FIGUR 5.2 Daginstitutionslederes svar på spørgsmålet: Bruger I redskabet Familiedialog? Antal Har brugt det en del gange Har brugt det enkelte gange Har aldrig brugt det Anm.: N = 26. Kilde: Spørgeskema udsendt til dagtilbudsledere i Helsingør Kommune. I figur 5.2 vises dagtilbudsledernes svar på samme spørgsmål. 16 ud af 26 dagtilbudsledere har aldrig anvendt redskabet Familiedialog. Dette kan naturligvis skyldes, at institutionerne ikke har børn, hvor det er nødvendigt at anvende Familiedialog. Alle respondenter er dog blevet bedt om at angive en kort beskrivelse af deres oplevelse af redskabet, herunder relevans og potentiale af redskabet. Blandt besvarelserne uanset om respon- 39

111 denterne er positivt eller negativt indstillet over for redskabet er der umiddelbart enighed blandt det pædagogiske personale i skoler og dagtilbud om, at anvendelsen af redskabet er meget ressource- og tidskrævende, hvilket indebærer, at det er svært at implementere, samt at det stiller krav til forældrene om at deltage aktivt. En dagtilbudsleder forklarer: Modsat nogle [forældre], som slet ikke kan gå på nettet, måske heller ikke vil samarbejde med os omkring det, heller ikke vil have det skrevet ned, det giver også nogle andre dilemmaer, hvor vi så tager det i skrevet form, det er jo også tidskrævende at sidde, dels med en skribent, dels med en forælder, og så har jeg jo nærmest ryddet hele mit hus, ikke? Det tager lang tid, og så skal det accepteres og sendes ud, og så skal vi op igen og sidde, og så må der ikke stå det og det, og kan du ikke finde et andet ord. Derudover peger flere respondenter på, at redskabet er for akademisk til socialt udsatte og tosprogede familier, hvilket betyder, at det pædagogiske personale i skolerne og dagtilbuddene ikke er i stand til at få forældrene til at arbejde med redskabet. En skoleleder forklarer: Jamen, en del af udfordringerne er at få familierne ind og bruge det [Familiedialog], altså, det kan godt være, det er godt tænkt. Det tror jeg sådan set, det er, det understøtter den metodetilgang vi arbejder med, men det understøtter måske ikke, hvis du er enlig mor og bor herovre i [navn på udsat område] og har et par unger. Hvornår er det, du har et overskud til at logge ind på en kommunal side og sidde og reflektere over... eller kigge i de her udviklingsplaner osv. På den måde er det måske en lille smule fortænkt i forhold til, hvad det er for nogle borgere, vi har med at gøre, ikke? Modsat er redskabet meget velegnet til familier, der mestrer IT og det danske sprog. De peger endvidere på, at der savnes en måde at kunne journalisere sager, således at redskabet får et mere langsigtet perspektiv. Som en af det pædagogiske personale beskriver: Jeg har faktisk brugt det [Familiedialog] og var helt vildt fascineret af det, fordi jeg synes, det var en fed måde at gøre det på. Det er meget omstændigt, ikke? Men det jeg synes var det allerstørste problem, det var, at man ligesom skulle afslutte sagerne, vi kunne ikke bruge det jeg forestillede mig lidt, at nu fik vi endelig et system, så vi kan koble os op på hele denne her digitalisering, der ligger i Helsingør Kommune, så ikke vi skal have hængemapper, altså, så ikke vi skal køre to systemer. Det kunne man så ikke. Nu har jeg så lige fået at vide, at det er nok det, der kommer, det næste skridt på det er, at man rent faktisk kan journalisere i det i en eller anden form, så vi kan komme videre, og 40

112 så synes jeg, at det får et andet perspektiv, for så behøver man ikke kun at tage udgangspunkt i, når man har nogle svære sager. Desuden synes der blandt de forskellige faggrupper i Helsingør Kommune at være forskellige holdninger til, hvorvidt redskabet skal anvendes i samarbejdet med familierne. Nogle pædagogiske personaler i dagtilbud og skoler har oplevet, at de har brugt rigtig meget tid på at bruge redskabet, men at samarbejdspartnere internt i kommunen ikke har ønsket at gøre brug af redskabet, hvorfor man så har følt, at det var spildt arbejde. På baggrund af den relevans, som dagtilbudsledere ser, at redskabet har, efterspørges det i spørgeskemaundersøgelsen, at Børne- og Ungerådgivningen og familierådgivningen træder langt mere i karakter, så redskabet bliver en naturlig del af det tværfaglige samarbejde. Derudover er der behov for ensartet undervisning i redskabet, således at der skabes klarhed over, hvordan redskabet anvendes. Interviewmaterialet giver indtryk af, at det pædagogiske personale i skoler og dagtilbud samt inklusionsvejledere oplever, at arbejdet med redskabet Familiedialog er for besværligt i forhold til udbyttet. 41

113

114 KAPITEL 6 ERFARINGER MED INKLUSION BLANDT LEDERE OG PERSONALE Dette kapitel beskriver, hvordan skole- og dagtilbudsledere, pædagogisk personale i dagtilbud og skole, inklusionsvejledere samt medarbejdere fra Børne- og Ungerådgivningen oplever arbejdet med inklusion i Helsingør Kommune. Kapitlet inddrager både resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen samt de forskellige interview. 16 Kapitlets formål er dels at belyse, hvordan de professionelle oplever og praktiserer inklusion på skolerne og i daginstitutionerne, dels at belyse, hvordan inklusion understøttes af de fagprofessionelle i kommunen. Da de forskellige aktørers roller og ansvarsopgaver varierer betydeligt, giver kapitlet et komplekst og mangesidet billede af arbejdet med inklusion i Helsingør Kommune. Kapitlet indleder med at belyse de forskellige aktørers oplevelse af de økonomiske og øvrige rammer for inklusionsarbejdet. Derefter fokuserer kapitlet på ledernes og det pædagogiske personales oplevelser af tilstedeværelsen af viden og kompetencer på skolerne og i institutionerne. Afslutningsvist behandles de forskellige aktørers oplevelse af samarbejdet med kommunen, ledelsen og forældrene. 16. Som beskrevet i kapitel 3 bygger dette kapitel på 1 fokusgruppeinterview med medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, 1 fokusgruppeinterview med inklusionsvejledere, 2 individuelle interview med skoleledere, 1 fokusgruppeinterview med ledere i dagtilbud, 3 fokusgrupper med pædagogisk personale i dagtilbud og skole, samt spørgeskemabesvarelser fra 6 skoleledere og 26 dagtilbudsledere. 43

115 RAMMER OG RESSOURCER Tidligere undersøgelser har vist, at det pædagogiske personale i det daglige arbejde med inklusion, kan opleve et behov for flere ressourcer og fleksible fysiske rammer, for at inklusion kan lykkes (Niss m.fl., 2016). Vi har spurgt skole- og dagtilbudslederne, hvordan de vurderer rammerne for arbejdet med inklusion. Som det fremgår af figur 6.1, vurderer alle 6 skoleledere, at de økonomiske rammer for arbejdet med inklusion er dårlige. Blandt dagtilbudslederne er fordelingen mere ligelig. Her vurderer halvdelen, dvs. 13 dagtilbudsledere, at de økonomiske rammer er dårlige eller meget dårlige, mens 10 vurderer, at de er gode, figur 6.2. FIGUR 6.1 Skolelederes vurdering af de økonomiske og øvrige rammer for inklusionsarbejdet. Antal. Antal Meget gode Gode Dårlige Meget dårlige Ved ikke Vurdering af økonomiske rammer Vurdering af øvrige rammer Anm.: N = 6. Kilde: Spørgeskema udsendt til dagtilbuds- og skoleledere i Helsingør Kommune. 44

116 FIGUR 6.2 Daginstitutionslederes vurdering af de økonomiske og øvrige rammer for inklusionsarbejdet. Antal Antal Meget gode Gode Dårlige Meget dårlige Ved ikke Vurdering af økonomiske rammer Vurdering af øvrige rammer Anm.: N = 26. Kilde: Spørgeskema udsendt til dagtilbuds- og skoleledere i Helsingør Kommune. I spørgeskemaundersøgelsen har skolelederne haft mulighed for at uddybe deres besvarelse vedrørende rammerne. Her peger to skoleledere på, at de føler sig udfordret af Helsingør Kommunes nye tildelingsmodel, der fordeler midler til støtte på baggrund af blandt andet elevens socioøkonomiske baggrund. Fordi de to skoledere har elever med en høj socioøkonomisk baggrund på deres skoler, mener skolelederne ikke, at de får tildelt tilstrækkelige midler til at iværksætte de nødvendige indsatser. I det individuelle interview uddyber en skoleleder problematikken. Skolelederen fortæller, at skolen på trods af en prioritering af, hvilke inkluderende indsatser der skal sættes i værk, alligevel oplever udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen: På den måde har jeg indtil videre valgt at prioritere nogle ressourcer, som jeg sådan set ikke har. Det ved jeg jo godt, at det jo har en tid. Der er allerede et politisk fokus på, hvordan det kan være, der er de her ubalancer, men en af mine pointer er jo, at der er op til en tredjedel forskel i pris eller udgift pr. elev [ ]. Hvis jeg også skal fastholde, at vi har det laveste sygefravær blandt skolerne i den her kommune. Jeg skal også fastholde, at vi har nogle medarbejdere, der har en mulighed for at trives [ ] Der mangler jeg i øjeblikket de der par millioner om året, så man kan sige, en lille smule presset på økonomien, men ellers gode rammer. 45

117 Spørgeskemaundersøgelsen såvel som de individuelle interviews indikerer således, at der blandt nogle ledere, og særligt blandt nogle af skolelederne, er en oplevelse af at være presset på økonomien. Vi har også spurgt ind til skole- og dagtilbudsledernes vurdering af de øvrige rammer, der omfatter de fysiske, strukturelle og ressourcemæssige rammer. Som det fremgår af figur 6.1, vurderer 4 ud af 6 skoleledere disse til at være dårlige. Blandt dagtilbudslederne er fordelingen igen mere ligelig, figur 6.2. Her vurderer 13 ud af 26, at de øvrige rammer er gode eller meget gode, og 11 ledere vurderer, at de er dårlige eller meget dårlige. Da definitionen af øvrige rammer er bredt formuleret, er informanterne blevet opfordret til at uddybe besvarelsen. Blandt de skole- og dagtilbudsledere, der vurderer de øvrige rammer som dårlige eller meget dårlige, peges der blandt andet på, at de fysiske rammer kan være en udfordring. Nogle skoleledere peger fx på behovet for flere undervisningslokaler på skolerne. Dagtilbudsledere efterspørger tilsvarende flere rum og fysiske rammer, der giver bedre muligheder for at tilgodese børn med særlige behov. RESSOURCER TIL STØTTE Spørgsmålet om tilstedeværelsen af økonomiske og ressourcemæssige rammer til inklusionsarbejdet er også et tema, der berøres i interviewene med medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen samt de pædagogiske medarbejdere i kommunens dagtilbud og skoler. I Børne- og Ungerådgivningen giver nogle af medarbejderne udtryk for en oplevelse af, at de nødvendige ressourcer eller viden ikke er til stede i almenområdet på samme måde som de er i specialområdet. En medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen siger: Det har jo hele tiden været sådan, at det samlede budget var det samme. Det har jeg ikke forstand på, om det er. Men når man ser på nogle enkelte børn, så kan det jo se ud som om, at de får et tilbud, der koster lidt mindre, end det havde gjort tidligere, hvis de havde fået det specielle, det særlige tilbud eller lidt flere støttetimer. Altså, det ser ud som om, der er nogle børn med nogle udfordringer, som får mindre hjælp, end de ville have fået tidligere. Blandt nogle af medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen er der således en oplevelse af, at nogle af de børn, der skal inkluderes, ikke får den støtte, de har behov for. En medarbejder fremhæver fx, hvordan hun oplever, at nogle børn med særlige behov ikke får ekstra støtte, men bliver placeret i en almenklasse på lige fod med andre børn. Hun beskriver det på følgende måde: 46

118 Oplevelsen for mig blev lidt for tit, at enten så blev barnet tilbudt et specialtilbud, eller også så blev barnet i klassen på lige fod med de andre børn, som det hele tiden havde været, og jeg synes, det var så trist at se, at de gode intentioner og tanken om, at her har vi et barn, hvor vi faktisk tror på, at inklusion vil være det rigtige for barnet. Men det har ikke været muligt for skolerne at iværksætte den indsats, der skulle til. Trods gode intentioner oplever medarbejderen, at skolerne mangler ressourcer til at iværksætte den nødvendige indsats over for eleven. Ifølge medarbejderen udebliver indsatsen blandt andet på grund af skiftende personale, manglende erfaring og for få tildelte støttetimer til den enkelte elev. Blandt det pædagogiske personale i dagtilbuddene er der tilsvarende en oplevelse af, at nogle børn ikke får de nødvendige støttetimer på grund af manglende ressourcer i institutionen. Oplevelsen af manglende ressourcer til støtte understreges af en skoleleder, der fortæller, at hun opfordrer sine medarbejdere til kun at søge den ekstra støtte, hvis de er 120 pct. sikre på, at det er nødvendigt. Det skyldes dels, at skolens økonomi ikke er gearet til det, dels at forestillingen om, at barnet skal have tildelt støttetimer, der specifikt går til det enkelte barn, ikke er i overensstemmelse med tanken om, at inklusion omhandler alle elever. Oplevelsen af, at der er nogle elever, der har brug for støtte, men ikke får det, påpeges også af et notat fra Inklusionspanelet (Nielsen & Skov, 2016). Blandt flere af de pædagogiske medarbejdere er der en oplevelse af mangel på politisk anerkendelse af, at inklusionsarbejdet ikke er udgiftsneutralt, men tværtimod kræver ekstra ressourcer særligt af tidsmæssig og personalemæssig karakter. Konkret oplever nogle af de pædagogiske medarbejdere at mangle ressourcer i form af ekstra hænder. Ifølge det pædagogiske personale aktualiseres det særligt i tilfælde med udadreagerende elever. Disse elever placeres ofte tæt på den pædagogiske medarbejder og med mulighed for afskærmning eller andre foranstaltninger i klassen. På trods af positive oplevelser med etablering af disse fysiske læringsmiljøer oplever flere af de pædagogiske medarbejdere alligevel, at børn med særlige behov kræver en stor del af deres opmærksomhed, der samtidig går fra de andre børn. En pædagogisk medarbejder fortæller fx, at arbejdet med at inkludere børn med særlige behov i nogle tilfælde er gået ud over de øvrige børn, fordi det har taget tid væk fra undervisningen. En anden fortæller, hvordan hun i ønsket om at tilgodese en enkelt elev måtte sætte aktiviteter som fx gruppearbejde og udflugter uden for skolen på standby og indføre skrappe regler for klassens adfærd. Ifølge den pædagogiske medarbejder var det en pris, de øvrige børn måtte betale. Flere af de pædagogiske medarbejdere oplever således en svær balance mellem at skulle fokusere på den enkelte elev versus hele klassen. En pædagogisk medarbejder påpeger problematikken i det følgende: 47

119 Problemet er bare, at vi skal stå og undervise eleverne alene i klasserne, og der er gerne et par stykker [med særlige behov] eller flere i hver klasse. Og vi skal ligesom et eller andet sted rumme alle de her ting, og så er det, man kan sige inklusion ja, men hvis ikke rammerne er sat til det, så bliver det jo svært at inkludere. Fordi skal du tage højde for en elev, eller skal du tage højde for hele klassen, og hvis der er en, der forstyrrer, og du står alene med en hel klasse, hvad gør du så i den givne situation, ikke? Det er jo der, problematikken ligger. Som citatet indikerer, oplever den pædagogiske medarbejder at stå i et dilemma mellem at skulle tilgodese den enkelte elev med særlige behov og de øvrige elever. For nogle af de pædagogiske medarbejdere resulterer det i en følelse af afmagt og frustration over ikke at kunne hjælpe alle. Fælles for det pædagogiske personale er derfor, at ekstra ressourcer i form af en støttepædagog fremstår vigtigt for at kunne rumme nogle af de børn, der har vanskeligt ved at være i klassen. En pædagogisk medarbejder fortæller fx, hvordan tilstedeværelsen af en støttepædagog dels giver forældrene og børnene en tryghed og vished om, at der er nogen, der kan tage over, hvis der opstår konflikter eller vanskelige situationer, dels giver det enkelte barn den opmærksomhed, det har brug for. Det pædagogiske personale fremhæver dog også, at det ikke er ligegyldigt, hvem der varetager funktionen som støttepædagog. Flere medarbejdere fra Børne- og Ungerådgivningen problematiserer netop kvaliteten af støtten. En medarbejder fremhæver fx, hvordan støttetimerne ofte varetages af vikarer, som medarbejderen oplever ikke har de nødvendige specialkompetencer i forhold til arbejdet med børn med særlige behov. Medarbejderen oplever fx, at de på skolerne i nogle tilfælde har ansat unge, der lige er gået ud af gymnasiet, som vikarer. VIDEN OG KOMPETENCER Det pædagogiske personales viden om evidensbaserede undervisningsmetoder og kompetencer til at håndtere børn med særlige behov anses for at være en væsentlig forudsætning for at lykkes med inklusion (Dyssegaard & Larsen, 2013). Spørgsmålet om tilstedeværelsen af tilstrækkelig viden og kompetencer i arbejdet med inklusion har derfor også været et tema, vi har spurgt ind til i denne evaluering. Vi spurgte skole- og dagtilbudslederne, i hvilken grad de vurderer, at der som helhed er tilstrækkeligt med kompetencer på skolerne og i institutionerne, figur

120 FIGUR 6.3 Skole- og daginstitutionslederes svar på spørgsmålet: I hvilken grad vurderer du, at der som helhed er tilstrækkeligt med kompetencer på skolen i forhold til inklusionsindsatsen? Procent. Procent I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleleder Daginstitution Anm.: Skoleledere: N = 6, dagtilbudsledere: N = 26. Kilde: Spørgeskema udsendt til skole- og dagtilbudsledere i Helsingør Kommune. Som det fremgår af figur 6.3, svarer 5 ud af 6 skoleledere, at der i nogen eller høj grad er tilstrækkeligt med kompetencer på skolen i forhold til inklusionsindsatsen. Samme tendens gør sig gældende hos dagtilbudslederne, hvor 25 ud af 26 ledere svarer, at der i nogen eller høj grad er tiltrækkeligt med kompetencer på institutionen i forhold til inklusionsindsatsen. I spørgeskemaundersøgelsen har vi opfordre lederne til at uddybe deres besvarelse. Både skole- og dagtilbudslederne fremhæver især, at de fleste medarbejdere har gennemgået et kursusforløb, og udvalgte medarbejdere har fået en uddannelse som inklusionsvejleder. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen indikerer således, at de fleste skole- og dagtilbudsledere har en oplevelse af, at skolen eller institutionen har tiltrækkeligt med kompetencer til at løfte inklusionsopgaven. Blandt medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen er der en oplevelse af, at de selv har meget viden og gode muligheder for at trække på hinandens specialkompetencer. En medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen siger om dette: Vi har jo masser af viden, forskellig viden inden for vores forskellige faggrupper. Fx havde talepædagogerne lige [navn på 49

121 medarbejder] ude i går og fortælle om AppWriter 17, som vi jo ikke rigtig vidste, hvad det var, og så har vi pludselig fået en ekstra viden omkring det der. Ikke fordi vi kan det nu, men vi ved, at det findes som et inklusionsredskab. Det var jo fantastisk at få sådan en viden, og sådan kan vi jo gøre inden for vores egne rammer. Som citatet viser, har denne medarbejder haft gode erfaringer med at vidensdele internt i Børne- og Ungerådgivningen. En anden medarbejder fremhæver ligeledes, hvordan hun oplever, at de med hver deres forskellige styrker og fagligheder kan give god sparring til hinanden. Imidlertid fremhæver nogle af medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen, at de oplever en udfordring i forhold til at formidle deres viden til de professionelle ude på skolerne og i daginstitutionerne. En medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen fortæller, hvordan hun oplever, at dem, hun skal videregive sin viden til, ofte ikke har tid til at mødes med hende. En anden medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen fortæller også, hvordan udfordringen for hende består i, at det pædagogiske personale ser hende som endnu én udefra, der kommer og påpeger, at det, de gør, ikke er godt nok: Noget af det, jeg tror, er sværest med det her, med at understøtte inklusionen, det er faktisk at tale sig ind i de frustrationer og den afmagtsfølelse, som jeg oplever derude [på skolerne]. Uden bare at være hende der, der kommer igen og påpeger det, de ikke gør. En anden medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen oplever tilsvarende, hvordan det kan være vanskeligt at finde sin rolle blandt frustrerede pædagogiske medarbejdere, forældre og skoleledere. Denne medarbejder føler sig godt rustet i forhold til at have viden om fx diagnoser, men finder det derimod vanskeligt at agere i et felt af forskellige interesser, særligt når hun på samme tid skal støtte både skoleledelsen, det pædagogiske personale og forældrene. Blandt medarbejderne fra Børne- og Ungerådgivningen er der således en oplevelse af, at de snarere end konkret viden om fx diagnoser mangler rådgivning i, hvordan de skal håndtere samarbejdet i forhold til det pædagogiske personale, skolelederne og forældrene. Endvidere vidner citaterne også om praktiske og kulturelle barrierer i forhold til at viderebringe viden til dem, der skal gøre brug af den på skolerne og i daginstitutionerne (jf. Niss m.fl., 2016). Blandt flere af de pædagogiske medarbejdere er der til gengæld en oplevelse af, at den opgave, de skal løfte, er for stor og kræver, at de selv får specialviden og nye kompetencer. En pædagogisk medarbejder 17. AppWriter er et læse- og skrivestøtteværktøj, der bl.a. kan give ordblinde hjælp til at læse og skrive tekster. 50

122 fortæller fx, hvordan hun har fået en elev med angst ind i sin klasse. Den pågældende pædagogiske medarbejder har ikke før haft en elev med angst og oplever derfor at mangle viden om, hvordan hun skal håndtere elevens udfordringer. En anden pædagogisk medarbejder har haft en lignende oplevelse med en elev, der fik cancer. Hun fortæller, hvordan hun var frustreret over, at der ikke var nogen, der kunne hjælpe og fortælle hende, hvordan hun skulle gribe det an. Den pædagogiske medarbejder beskriver det på denne måde: Og jeg var dybt frustreret over, at ingen fortalte mig noget, og jeg anede simpelthen ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Og der var det så, her har du et telefonnummer, så kan du selv ringe ind til kræftafdelingen inde på Riget, og så kan du snakke med dem. Og det gjorde jeg, fordi jeg var nødt til at finde ud af, hvordan jeg skulle forholde mig til hende. Men jeg tænkte bagefter, det kan fandme ikke være rigtigt, at jeg som underviser selv skal søge den viden. For det første kan det fremhæves, hvordan den pædagogiske medarbejder oplever at mangle viden om, hvordan hun skal håndtere eleven med cancer. For det andet indikerer citatet en oplevelse af manglende tydelighed i arbejdsdelinger i forhold til, hvem der gør hvad, og hvor man kan hente støtte og vejledning. Det resulterer således i en frustration over at stå med hele ansvaret selv. En anden pædagogisk medarbejder giver udtryk for, at ledelsen her kunne få en tydeligere rolle, der bidrager til at skabe nogle retningslinjer eller kommandoveje for, hvad medarbejderne skal gøre, når de støder på udfordringer, der for dem er nye. Medarbejderen fortæller: Det handler også om, at man får etableret nogle tydelige kommandoveje, og hvor er det, man går hen med det, man har, og så følger dem. Så hvis der er en tydelig ledelse, der melder ud på et skolemøde eller i de organer, hvor det skal gøres rigtigt [ ]. Og her på stedet har man måske lidt en fornemmelse af, at der er noget utydelighed, der er noget, der forplumrer kommunikationen, der er noget, der forplumrer de veje, som kunne være lysende klare. Man ved ikke rigtig, hvor man skal gå hen med den der og heller ikke med den der. Denne medarbejder har oplevelsen af, at ledelsen ikke er tilstrækkelig tydelig i forhold til at melde ud, hvor man kan hente hjælp eller sparring. Fælles for flere af de pædagogiske medarbejdere er en følelse af afmagt og frustration over ikke selv at kunne løse opgaven til fulde. Medarbejderne særligt i skolerne giver udtryk for, at de gør, hvad de kan for at få inklusion til at lykkes, men at det ikke altid er nok. Det er dog vigtigt at fremhæve, at billedet ikke er entydigt, og at der blandt de 51

123 forskellige aktører også er medarbejdere, der føler, at de er godt rustet til inklusionsopgaven. Nogle pædagogiske medarbejdere fremhæver fx, hvordan de i arbejdet med at inkludere en elev har haft gentagne og gode erfaringer med at trække på hinandens specialkompetencer, lærere og pædagoger imellem. Desuden fortæller flere pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddene, hvordan den type af børn, de har at gøre med, ikke har ændret sig betydeligt, hvorfor de ikke føler sig udfordret. SAMARBEJDE MED BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Tidligere undersøgelser har vist, at et godt samarbejde med aktører uden for institutionen kan bidrage til at give den nødvendige sparring og supervision, og det er vigtigt i forhold til at lykkes med inklusion (Niss m.fl., 2016). Dette afsnit vil derfor belyse skole- og dagtilbudsledernes oplevelse af samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen. Som det fremgår af tabel 6.1, svarer 4 ud af 6 skoleledere, at de i høj grad vurderer, at samarbejdet omkring inklusion med Børne- og Ungerådgivningen fungerer godt, og 2 ud af 6 svarer i nogen grad. Blandt dagtilbudslederne svarer 18 ud af 25, at de i høj eller meget høj grad vurderer, at samarbejdet er godt. De resterende ledere svarer i nogen grad. I et interview uddyber en skoleleder oplevelsen af samarbejdet med Børneog Ungerådgivningen. Skolelederen fortæller, hvordan samarbejdet primært involverer Børne- og Ungerådgivningens psykologer og talepædagoger, men at samarbejdet med dem grundlæggende fungerer godt. En anden skoleleder påpeger imidlertid, hvordan samarbejdet med Børneog Ungerådgivningen er påvirket af, at medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen ofte har travlt. Skolelederen synes, at enheden er for ufleksibel og ønsker derfor, at skolen havde et andet råderum over deres arbejdstid eller sine egne psykologer. I fokusgruppeinterviewet med dagtilbudsledere spurgte vi også ind til ledernes oplevelse af samarbejdet med Børne- og Ungerådgivningen. Her siger de fleste, at de har et godt samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen. Flere af lederne oplever dog, at der er lang ventetid i forhold til at få psykologerne ud på institutionerne. En dagtilbudsleder fortæller fx, at et barn ventede på at få en psykolog i knap 1 år. Det betød, at barnet ikke nåede at blive udredt, inden det kom i skole. Derimod har dagtilbudslederne haft gode erfaringer med Børne- og Ungerådgivningens specialpædagogiske team. Lederne oplever fx, at det specialpædagogiske team er hurtigere til at komme ud end psykologerne. Der er således blandede oplevelser af samarbejdet med Børne- og Ungerådgivningen. 52

124 TABEL 6.1 Skole- og daginstitutionslederes svar på spørgsmål: I hvilken grad fungerer samarbejdet omkring inklusionen med Børne- og Ungerådgivningen? Antal og procent. Skoleleder Daginstitution Antal Procent Antal Procent I meget høj grad ,1 I høj grad 4 66, ,2 I nogen grad 2 33,3 7 26,9 I mindre grad Slet ikke I alt Kilde: Spørgeskema til skole- og dagtilbudsledere. SAMARBEJDE MED SKOLE- OG DAGTILBUDSLEDERE I interviewene med medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejlederne og det pædagogiske personale i dagtilbud og på skolerne, har vi spurgt ind til deres oplevelse af samarbejdet med ledelserne på kommunens institutioner. Et centralt tema, der træder frem på tværs af interviewene, er vigtigheden af, at ledelsen har indsigt i de forskellige medarbejdergruppers kompetencer. En medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen fortæller her om et positivt samarbejde med ledelsen på en af kommunens skoler: En enorm stor interesse og lydhørhed fra ledelse og afdelingsleder og LKT og så videre i at prøve at få brugt de ressourcer, vi har, netop sådan en ydmyghed over for den opgave, man står i på skolerne, og hvad har vi rundt omkring os, hvor kan vi hente støtte og vejledning til den her opgave. Og det synes jeg, vi brugte rigtig meget krudt på. Og derfor siger jeg det også, som jeg gør [ ]. Jeg synes, der hvor jeg var, var der en stor opmærksomhed fra ledelsen. Også på, hvordan kan vi som mennesker gebærde os rundt i det her felt af forskellige interesser. Denne medarbejder har således haft gode erfaringer med en skoleledelse, der er opmærksom på medarbejdernes forskellige ressourcer og det felt af interesser, som medarbejderne arbejder i. En anden medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen fortæller også om gode erfaringer med samarbejdet med ledelsen, hvor ledelsen havde et godt kendskab til medarbejdernes fagligheder. Også inklusionsvejlederne påpeger vigtigheden af, at ledelserne har kendskab til deres rolle og kompetencer. Nogle af inklusionsvejlederne fortæller, at de oplever, at ledelsen ikke i tilstrækkelig grad har forståelse for inklusionsvejlederens rolle, hvilket i nogle tilfælde begrænser deres muligheder for at skabe og sikre inklusion på skolerne og i institutionerne. Som nævnt i kapitel 5 kan det hænge sammen 53

125 med, at det er forskelligt, hvor mange timer ledelsen har tildelt den enkelte inklusionsvejleder. Derudover fortæller flere af inklusionsvejlederne, at samarbejdet med ledelserne på institutionerne fungerer godt i de tilfælde, hvor inklusionsvejlederne oplever, at ledelsen inddrager dem i arbejdet med inklusion. Ud over vigtigheden af kendskab til medarbejdernes roller og kompetencer fremhæver flere også den positive betydning af, at ledelserne er lydhøre over for medarbejderne og har forståelse for deres daglige arbejde. Nogle af de pædagogiske medarbejdere fortæller, at de oplever en ledelse, der har tid og lytter til dem, som en siger: Jeg kan mærke, at det, der skete, efter at vi fik en ny leder, det var, at jeg opdagede, at jeg kunne gå derind, ad en åben dør, jeg opdagede, at der var oftest tid til mig. Der er dog også nogle af de pædagogiske medarbejdere, der oplever mindre lydhørhed fra ledelsen, hvorfor flere helt har opgivet at opsøge ledelsen, når de har brug for hjælp. Flere blandt det pædagogiske personale udtrykker dog også en forståelse for, at ledelsen også er udfordret og løbende må lære og skabe sig erfaringer med inklusion. Forståelsen for, at også ledelsen i dagtilbuddene og på skolerne står over for en stor opgave, går igen blandt flere medarbejderne fra Børne- og Ungerådgivningen. Fælles for alle aktører medarbejdere fra Børne- og Ungerådgivningen såvel som inklusionsvejledere og det pædagogiske personale i skole og dagtilbud er oplevelsen af, at samarbejdet med ledelsen fungerer godt i de tilfælde, hvor ledelsen dels har viden om medarbejdernes ressourcer, lytter og inddrager dem, dels er tydelig i forhold til at sikre en klar rollefordeling mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen. SAMARBEJDE MED FORÆLDRE Tidligere undersøgelser har vist, at løbende dialog og kontakt med forældrene spiller en væsentlig rolle i forhold til at lykkes med inklusion (Niss m.fl., 2016). Samarbejde med forældrene er derfor også et tema, som vi har spurgt ind til i både spørgeskemaerne og interviewene. Vi har spurgt skole- og dagtilbudslederne, i hvilken grad de vurderer, at samarbejdet med forældrene omkring inklusion fungerer. Som det fremgår af figur 6.4, vurderer halvdelen af skolelederne, at samarbejdet med forældrene i høj grad fungerer, mens den anden halvdel mener, at samarbejdet i nogen grad fungerer. Blandt dagtilbudslederne vurderer 18 ud af 25, at samarbejdet enten fungerer i høj eller meget høj grad, mens 7 svarer i nogen grad. En dagtilbudsleder har ikke besvaret spørgsmålet. 54

126 FIGUR 6.4 Skole- og daginstitutionslederes svar på spørgsmålet: I hvilken grad fungerer samarbejdet omkring inklusion med forældrene? Procent Procent I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleleder Daginstitution Anm.: Skoleledere: N = 6, dagtilbudsledere: N = 25. Kilde: Spørgeskema til skole- og dagtilbudsledere. I et interview fortæller en skoleleder, at samarbejdet fungerer godt i forhold til inklusion, men at vedkommende samtidig har overvejelser omkring, hvordan skole-hjem-samarbejdet kan omorganiseres. Ifølge skolelederen skal det eksisterende skole-hjem-samarbejde erstattes af nogle tematiske møder og workshops, som dels lærer forældrene at støtte op om deres barns udvikling i skolen, dels tydeliggør over for forældrene, at barnet er en del af et større fællesskab, der også skal fungere: Der skal være nogle workshops for forældre, der handler om nogle temaer, der gør, at de gider møde op. Så skal vi holde op med det der med, at vi går til forældremøder, og så står der 8 lærere og fortæller om historie, religion, matematik, natur og teknik osv., osv. [ ] Og et forældremøde, det skal være, at forældrene taler med hinanden om, hvordan understøtter vi i vores gruppe af forældre, så vores børn får det ud af skolen, som de skal have ud af skolen. Ifølge denne skoleder skal skole-hjem-samarbejdet organiseres på en anden måde og ved inddragelse af klassens forældre, der i fællesskab skal understøtte børnenes skolegang. En anden skoleleder oplever, at samarbejdet med forældrene er meget blandet, og det kan særligt være vanske- 55

127 ligt i de tilfælde, hvor skolelederen ikke kan imødekomme forældrenes ønske om tildeling af støttetimer. På trods af at dagtilbudslederne i spørgeskemaundersøgelsen i overvejende grad giver udtryk for et godt samarbejde med forældrene, så fremhæver nogle af dagtilbudslederne imidlertid i fokusgruppeinterviewet, hvordan samarbejdet til tider kan være vanskeligt. Fx påpeger en leder, at der kan ligge et stort arbejde i at få forældrene til at løfte blikket fra deres eget barn og se på den kontekst, barnet befinder sig i. Hvor resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne tegner et forholdsvis positivt billede af samarbejdet med forældrene i både skole og dagtilbud, viser de individuelle interviews, at samarbejdet ifølge nogle af lederne til tider kan være vanskeligt eller som en skoleleder fremhæver burde organiseres anderledes. Blandt flere af de pædagogiske medarbejdere på skolerne er der en oplevelse af, at samarbejdet med forældre til elever med særlige behov fungerer godt. Det pædagogiske personale fortæller, at mange af forældrene er åbne og ønsker at indgå i en løbende dialog med det pædagogiske personale om deres barns behov og udvikling. Det pædagogiske personale oplever dog også, at samarbejdet med forældrene til tider kan være svært. En pædagogisk medarbejder fortæller, hvordan hun oplever, at samarbejdet med forældrene kan være vanskeligt, når forældrene ikke ønsker at være åbne og fortælle de øvrige børn i klassen og de øvrige børns forældre om deres barns særlige behov: Vi prøvede sammen med vores ledelse. De bakkede også op om, at det var en god måde med den der åbenhed, fordi så ved vi af erfaring, at de fleste, langt de fleste forældre [til de øvrige børn] siger, okay, er det den størrelse, vi har med at gøre, så gør vi alt, så kan vi bare invitere ham hjem alene sammen med vores lille Thomas og få leget, men det ønskede de [forældre til barn med særlige behov] ikke. Og det tror jeg spændte lidt ben faktisk i starten for at komme ind og få nogle ordentlige relationer. Ifølge denne pædagogiske medarbejder betød en manglende åbenhed og kommunikation til de øvrige børn og de øvrige børns forældre, at det var vanskeligt på vegne af eleven at få arrangeret legeaftaler i skolen og få etableret nogle relationer til de andre børn. Flere af de pædagogiske medarbejdere peger desuden på, at samarbejdet med forældrene er vanskeligt i de tilfælde, hvor forældrene ikke giver den pædagogiske medarbejder mulighed for at få en dybere forståelse for de udfordringer, barnet og familien oplever. En pædagogisk medarbejder fremhæver, hvordan hun oplever, at samarbejdet er vanskeligt, når forældrene ikke giver hende lov til at komme tæt på. Hun oplever derimod, at samarbejdet er lettere, hvis det handler om et barn, der har en diagnose: 56

128 Jeg synes, det er nemmere, hvis vi taler ADHD børn, diagnoser. Så har vi ligesom noget konkret teori, man kan arbejde med. Men der hvor det bliver flyvsk for mig, det er, når vi ved, at der er en eller anden dysfunktionalitet i en familie, men vi har svært ved ligesom at få lov til at komme til, hvad er det, der foregår. Altså, man kan ikke, det er tabuiseret. Så det samarbejde, som er så sindssygt vigtigt med hjemmet, kan være enormt svært at få etableret. En anden medarbejder påpeger endvidere, hvordan et manglende kendskab til barnet kan betyde, at det er svært at imødekomme det enkelte barn på den bedst mulige måde. Nogle af de pædagogiske medarbejdere peger på, at forældrenes manglende lyst til at åbne op kan skyldes, at nogle af forældrene oplever, at det at have et barn med særlige behov er tabuiseret. En pædagogisk medarbejder fortæller om en oplevelse med en forælder, der i frygt for at blive set ned på, ikke ønskede at indgå i et familieklasseforløb (se også kapitel 7). Desuden kan udtalelserne vidne om andre mere komplekse problemstillinger i hjemmet, som gør, at familierne ikke ønsker at lukke den pædagogiske medarbejder ind. I de fleste tilfælde giver de pædagogiske medarbejdere, vi har interviewet, imidlertid udtryk for, at forældrene til børn med særlige behov er indstillet på at samarbejde og følge den pædagogiske medarbejders råd, fx når det handler om medarbejderens erfaringer med åbenhed. Derudover oplever flere pædagogiske medarbejdere også, at der er et godt samarbejde med forældre til børn uden særlige behov. En pædagogisk medarbejder beskriver forældrene på følgende måde: Og jeg må sige, at jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor rummelige forældre er i dag. I hvert fald i vores klasse. De er sindssygt søde, rummelige og tålmodige og gør alt muligt, forsøger. Det er virkelig et grelt eksempel, hvis de kommer og siger, nu kan de simpelthen ikke mere, når der har været nogle meget voldelige episoder. Der går lang tid. Det er ikke den der forælder, man tit hører om, som bare er i røret sådan her. De har virkelig forsøgt at tænke på; vi er udmærket klar over, at det her er et barn, der har nogle særlige udfordringer. Citatet viser, hvordan denne pædagogiske medarbejder har positive erfaringer med opbakning til inklusion blandt forældre til børn uden særlige behov. Medarbejderen fortæller desuden, hvordan forældrenes rummelighed er stor i den pågældende klasse, da forældrene er klar over, at der er en eller flere elever, der har nogle særlige behov i deres barns klasse. Fælles for det pædagogiske personale er således en oplevelse af, at samarbejdet med forældrene fungerer bedst i de tilfælde, hvor åbenhed og viden om, hvad man kan gøre for at støtte et barn bedst muligt, er til stede. I næste kapitel belyser vi oplevelsen fra forældrenes perspektiv. 57

129 58

130 KAPITEL 7 ERFARINGER MED INKLUSION BLANDT FORÆLDRE OG ELEVER Dette kapitel fokuserer på forældres og elevers oplevelse af inklusion i skole og dagtilbud. Kapitlet tager afsæt i interview med forældre til børn med særlige behov, disse forældres børn med særlige behov samt forældre til børn uden særlige behov. 18 Det er vigtigt at understrege, at vi i denne evaluering kun har et begrænset datamateriale fra forældrenes og elevernes perspektiv. På trods af dette giver interviewene et vigtigt indblik i nogle forældres og elevers erfaringer med inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune og giver familierne en stemme. Kapitlet starter med at belyser den oplevelse, forældrene til børn med særlige behov har af etablerede inklusionsindsatser, dernæst belyses deres oplevelse af det samarbejde, de har med institutionen. Herefter kommer vi ind på den opbakning, som forældre til børn med særlige behov oplever fra den øvrige forældregruppe. Inden for hvert af disse afsnit vil vi betone tanker og problemstillinger, udtalt og oplevet af forældre og elever i de gennemførte interview. OPLEVELSE AF INDSATSER Blandt de interviewede forældre til elever med særlige behov finder de det ikke overraskende vigtigt, at der iværksættes et tiltag eller en indsats, der virker for netop deres barn. Når forældrene oplever, at de ser en udvikling hos deres barn enten fagligt eller socialt, er de positive over for 18. Som beskrevet i kapitel 3 bygger dette kapitel på 4 individuelle interview med forældre til elever med særlige behov i skolen, 1 fokusgruppeinterview med forældre til børn med særlige behov i dagtilbud, 1 fokusgruppeinterview med forældre til elever uden særlige behov, samt 4 individuelle interview med elever med særlige behov. 59

131 indsatsen. Dog giver forældrene eksempler på forskellige oplevelser af, hvordan processen har været, frem til en passende indsats er implementeret. Nogle af forældrene til børn med særlige behov har oplevet, at det har taget lang tid at finde frem til præcis den indsats, deres barn havde brug for. En forælder til en elev med særlige behov siger således: Ja, det havde været så lækkert, hvis det var sket lidt før. Og ja, det er rigtigt, som [navn på forælder] siger, i løbet af 6. og også i 7. klasse, der er der sket noget. Det vil jeg sige. [ ] Jeg vil bare hele tiden understrege alt det, der er sket i løbet af 7. klasse. Alle de tiltag, der er gjort, alle de mennesker, der har været inde over [navn på elev], de har gjort noget smart. Hvor ville jeg bare så meget have ønsket, at det var sket noget før. Som citatet indikerer, så oplever den pågældende forælder, at skolen først omkring 6. klasse har fundet en indsats, der gavner deres barn. Eleven har gennem hele sit skoleforløb været særligt udfordret og grunden til, at den omtalte proces har varet frem til 6. klassetrin, begrunder forælderen selv med en oplevelse af, at der fra kommunens side af var en manglende forståelse for barnets behov. En anden forælder til et barn med særlige behov beskriver ligeledes en oplevelse af, at processen med at finde en passende indsats har været lang. Det beskrives i denne situation, at man helt tilbage fra daginstitutionen var opmærksom på, at barnet havde nogle særlige udfordringer, men først i 3. klasse sætter nogle konkrete tiltag i værk. Forælderen her oplever blandt andet, at den lange proces er blevet påvirket af hyppige lærerskift. Begge forældre er enige om, at når en velegnet indsats er blevet fundet, har de overordnet oplevet udbyttet positivt. Forældrene giver således udtryk for, at en passende indsats har ført til en positiv udvikling for de pågældende børn. Det er vigtigt at fremhæve, at vi i denne undersøgelse ikke har haft mulighed for at måle elevernes faglige udvikling og trivsel over tid, og analysen er derfor udelukkende baseret på forældrenes oplevelse af børnenes udvikling. I modsætning til ovenstående eksempler oplever andre forældre til børn med særlige behov, at det gik hurtigt med at finde frem til en virksom indsats. Fælles for disse forældre er, at det særlige behov hos de pågældende børn består af indadvendte problemer. Om dette har haft betydning for processen har vi dog ikke mulighed for at forfølge inden for denne evaluerings rammer. FORÆLDRENES OPLEVELSE AF STABILITET I BØRNENES INSTITUTIONSLIV Et forhold, som ifølge flere af forældrene til elever med særlige behov, kan påvirke børnenes trivsel i dagtilbuddet eller skolen er, hvis der er en høj grad af ustabilitet, fx skiftende pædagoger eller lærerskifte. En foræl- 60

132 der til et barn med særlige behov fortæller om en oplevelse, hvor de faste rammer blev brudt, og barnets kendte voksenrelationer skiftede: Det var helt forfærdeligt. Ny skoleleder, ny klasselærer, ikke den samme støtte, ingen rammer, ingen forudsigelighed, igen det var simpelthen som at starte forfra, og nu får jeg lidt hjertebanken, fordi det var en rigtigt hård periode. Dette citat understøttes af andre forældre til børn med særlige behov, men også af flere forældre til børn uden særlige behov, som oplever, at mange udskiftninger af pædagogiske medarbejdere opleves forstyrrende for stabiliteten i hverdagen. Ifølge de interviewede forældre er det således ikke kun trivslen hos elever med særlige behov, der kan blive påvirket af ustabilitet det kan trivslen hos de øvrige elever også (EVA, 2007). Nogle af forældrene til børn i skolen er dog bevidst om, at årsagen til jævnlige lærerskift blandt andet har været begrundet med jobskifte, sygdom og lærernes lockout, der ramte skoler landet over i foråret 2013 altså primært udefrakommende faktorer og ikke fx interne koordineringsproblemer. DET ANERKENDENDE UDGANGSPUNKT I BARNETS RESSOURCER Som det forrige afsnit beskrev, så har de forældre, der har deltaget i interview, oplevet forskellige inklusionsforløb nogle har været korte, hvor en virksom indsats hurtigt er fundet, mens andre forløb har været mere kompliceret, hvor det har taget længere tid at finde et eller flere virksomme inklusionstiltag. I processen med at finde det eller de tiltag, der virker i forhold til inklusion af det enkelte barn, fremhæver flere af forældrene, at det er vigtigt for dem, at deres barn bliver mødt anerkendende. En mor fortæller, at det har været afgørende for barnets udvikling og trivsel i skolen, at det pædagogiske personale har haft blik for barnets ressourcer og derigennem har evnet at finde et tiltag, der virker for netop denne elev: Han [elev] er super glad for det [inklusionstiltag]. Jeg tror virkelig, han føler, at han bliver mødt nu. For første gang i sit skoleliv bliver han nu mødt som den, han er, og de behov, han har. [ ] Indlæring for ham er rigtigt svært, og det kræver, at man har rigtig meget tålmodighed, når man sætter ham i gang. Til gengæld, og det har de [det pædagogiske personale på skolen] også altid sagt, hvis man bruger tiden og forklarer ham det, så kan han. Denne mor har oplevet en positiv udvikling hos sin søn, efter at det pædagogiske personale begyndte at arbejde med sønnen med afsæt i hans ressourcer. Fra en af eleverne hører vi også glæde ved at blive mødt anerkendende. Om en medarbejder fra det pædagogiske personale siger eleven: Jeg kan jo ikke undvære hende [i undervisningen] [ ] Hun tror på 61

133 mig. En anden elev fortæller også, at han oplever, at der er sket en faglig udvikling det sidste års tid, efter at han har fået en indsats, hvor han fokuserer på nogle bestemte fag, der i højere grad end tidligere bliver tilpasset hans faglige niveau. Tidligere oplevede denne elev, at de opgaver, han fik, enten var for nemme eller for svære, men efter at der nu er blevet sat en fokuseret indsats i gang, kan han mærke små faglige fremskridt. Den positive opfattelse af denne løsningsfokuserede tilgang, hvor blikket rettes mod elevens styrker fremfor udfordringer, kommer også til udtryk hos en anden mor. Denne mor har haft en negativ oplevelse, hvor hun følte, at barnet blev stemplet ved at få en diagnose. Hun fortæller: Jeg er meget modstander af, at man har enormt travlt med at give børn alle de her stempler og sætte dem i kasser. Denne modstand kan ses som en reaktion mod at se barnet som et problem og understøtter således vigtigheden for forældrene af, at barnet bliver anskuet i et ressourceperspektiv. Eksemplet er særligt interessant, da det står i kontrast til en udtalelse fra en pædagogisk medarbejder i kapitel 6, der oplever, at samarbejdet med familierne er lettest i de tilfælde, hvor barnet har en diagnose. På samme måde havde en tredje forælder en positiv oplevelses af, at der i starten af barnets inklusionsforløb ikke blot var fokus på barnet, men også på, hvordan der skulle arbejdes med forhold i konteksten omkring barnet for at understøtte inklusionen (fx tilrettelæggelse af undervisningen og forældrenes tilgang til barnet i hjemmet). I lighed med de andre eksempler blev barnet således heller ikke her set som problemet. Forældrenes og elevernes positive oplevelser, når barnet ses som en ressource og som en del af en større kontekst, peger på, at tankegangen i LØFT (se kapitel 4 og 5) taler ind i både forældrenes og børnenes forestillinger om et positivt inklusionsforløb. Forældrene og eleverne nævner ikke selv tilgangen LØFT, men de elementer, som de fremhæver som betydningsfulde for dem i forhold til inklusion, har mange lighedspunkter med LØFT. Som vi vil belyse i næste afsnit, fremhæver forældrene endnu et element fra LØFT som vigtigt for deres oplevelse af inklusionsarbejdet nemlig, at forældrene føler sig inddraget og lyttet til som eksperter i deres barns hverdagsliv. Det vil sige, at der er et tæt samarbejde mellem institution og hjem. SAMARBEJDE MELLEM FORÆLDRE OG INSTITUTION I interviewene har vi adspurgt forældrene til elever med særlige behov, hvad de lægger vægt på i et godt samarbejde mellem institution og hjem, samt hvordan forældrene har oplevet samarbejdet i Helsingør Kommune. Forældrene fremhæver, at et godt samarbejde mellem institution og hjem for dem består i, at de føler sig inddraget og hørt i forhold til 62

134 inklusionsindsatsen vedrørende deres barn, samt at de føler, at der er tilstedeværelsen af de rette kompetencer til at løfte inklusionsopgaven. Et gennemgående tema i flere af forældreinterviewene er vigtigheden af, at barnet og forældrene støttes af kompetent, professionelt personale, og at forældrene føler sig som en ligeværdig del af samarbejdet om at finde virksomme inklusionsindsatser for deres barn. Fælles for forældrene er nemlig, at de føler, at de har kendskab til deres eget barn i forskellige sammenhænge, som de kan bidrage med i samarbejdet om at finde en inkluderende indsats og gøre den så succesfuld som muligt. Derudover udtrykker forældrene en bevidsthed om, at de ikke besidder samme (special-)pædagogiske viden og har den samme praksiserfaring med inklusion som det pædagogiske personale. Samspillet mellem det pædagogiske personales kompetencer og samarbejdet med forældrene beskrives således af en forælder til en elev med særlige behov: Så har hun gjort det, sat ham i klassen, hvor hun har været tæt på ham og stille og roligt flyttet ham ud i menneskemængden, hvis man kan sige det på den måde, men i hans tempo. Og hun har brugt os som sparringspartnere og spurgt, hvad gør I, hvis sådan noget sker? Jamen, så gør vi sådan og sådan, og så har hun gjort det samme og haft effekt af det. Så altså, det er rigtigt rart at blive hørt som forældre. Et eksempel, der står i kontrast til ovenstående, er en forælder, der oplever ikke at blive hørt i det arbejde, der er fortaget omkring dennes barn. Denne forælder fortæller om oplevelsen af, at den støttepædagog, som vedkommendes barn var blevet tildelt, ikke var lydhør eller samarbejdsvillig i forhold til forældrene. En opfattelse hos et andet forældrepar er, at samarbejdet mellem skole og kommune kunne forbedres, samt at indsatser, der besluttes disse aktører imellem, kan forbedres yderligere ved en tildeling af flere ressourcer, primært af økonomisk karakter. Her henvises der særligt til en oplevelse, hvor deres barn fik frataget sin støtteperson. Forældrene udtaler i interviewet, at de oplevede en begrænset forståelse for barnets udfordringer og brug for støtte blandt nogle af aktørerne i samarbejdet. Det omtalte forældrepar mener, at ekstra ressourcer i denne sammenhæng, ville have kunne bidraget til at give deres barn den støtte, barnet havde brug for. SAMARBEJDET I FORÆLDREGRUPPEN Vi har i interviewene spurgt forældrene til børn med særlige behov om deres oplevelser af samarbejdet og opbakningen til inklusion blandt de øv- 63

135 rige forældre i barnets institution eller klasse. Forældrene til børn med særlige behov har forskellige oplevelser af opbakningen fra de øvrige forældre. De forældre til børn uden særlige behov, der medvirker i interviewet, oplever det enstemmigt som problematisk, at de ikke bliver hjulpet til korrekt at italesætte de udfordringer, som børn med særlige behov har, over for deres eget barn, fx hvis der har været en episode i klassen, som forældrene skal tale med barnet om i hjemmet. De efterspørger således viden om de konkrete udfordringer, som de enkelte børn i klassen har. Forældrene til børn uden særlige behov efterlyser derudover mere information og åbenhed om problemstillingerne fra såvel forældre til børn med særlige behov, men også fra undervisningsteamet. En forælder til et barn uden særlige behov udtaler sig blandt andet sådan her om manglende information: Hvis vi skal bakke op som forældre omkring det her barn, så er det også vigtigt, at vi har en viden. Der er stor forskel på, om det er den ene slags udfordring, barnet har, eller det er en anden slags udfordringer, barnet har, så det synes jeg faktisk måske lidt, at jeg har savnet. Ovenstående citat beskriver, hvordan denne forælder gerne bakker op om inklusionen af børn med særlige behov, men har brug for konkret information om børnenes udfordringer. Til trods for positive tilkendegivelser som overstående, så oplever nogle forældre til børn med særlige behov, at de ikke har fået den opbakning, de havde håbet, når barnets udfordringer er blevet fremlagt for forældregruppen. Et forældrepar til en elev med særlige behov beskriver dette dilemma: Forælder 1: Hans klasselærer har fra dag ét haft et ønske om, at vi ligesom stillede os op på ølkassen og sagde: Nu skal I bare høre, [navn på elev], han er den type barn, og han har det her med sig. Interviewer: Over for de andre forældre? Forælder 1: Over for de andre forældre, og der har vi været ret tilbageholdende, fordi vi ved godt, hvor dømmende andre forældre kan være [ ]. Forælder 2: Det er jo blandt andet også for hans [elevens] skyld. Forælder 1: Simpelthen for hans skyld, for vi kunne godt se, at han missede en børnefødselsdag, og han fik aldrig invitationen til en børnefødselsdag, fordi han var et problembarn, og det er 64

136 jo sådan noget, jeg tænker, det skal han bare ikke ud i. Han forstår det jo ikke. Forældrene i dette citat oplever altså, at deres barn er blevet ekskluderet fra fællesskabet grundet deres åbenhed omkring barnets udfordringer. Om det først er efter, at forældrene har delt barnets udfordringer med de andre forældre i klassen, at barnet er blevet ekskluderet, vides ikke, om end det er forældrenes oplevelse. En anden forælder til et barn med særlige behov udtaler i et interview, at forældreren ikke oplever, at de andre forældre har været aktivt støttende i forhold til deres barns eller andre børns særlige udfordringer. Dette til trods for, at de som forældre var blevet vejledt af skolen til at inddrage klassens elever samt deres forældre i deres barns udfordringer. Det kan ikke udelukkes, at der er andre forældre til elever med særlige behov, der har haft positive oplevelser af at have været åbne omkring deres barns særlige udfordringer. Det er blot ikke noget, der kommer frem i vores interview i forbindelse med denne undersøgelse. Ønsket om åbenhed blandt den øvrige forældregruppe og de negative oplevelser, som nogle af forældrene til elever med særlige behov har haft i forbindelse med åbenhed om deres barns behov, illustrerer, at der kan være forskellige interesser, forventninger og ønsker på spil i forældresamarbejdet og at hensynet til alle aktørernes ønsker kan være vanskeligt at imødekomme. 65

137

138 KAPITEL 8 KONKLUSION I dette afsluttende kapitel sammenfatter vi hovedresultaterne fra de forrige kapitler og diskuterer tematisk de forskellige aktørers oplevelse af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Overordnet set er indsatserne i kommunens Inklusion2016-plan målrettet områder, som de centrale aktører i kommunen fremhæver som vigtige i inklusionsarbejdet. I de 3 år, der er gået, siden planen trådte i kraft, er kommunen kommet et godt stykke på vej mod implementeringen af de forskellige indsatser. Nogle af indsatserne anvendes dog forskelligt i henholdsvis dagtilbud og skole, mens andre har haft svære betingelser i praksis. Derudover er en lang række aktører involveret og engageret i at løfte inklusionsopgaven i kommunen. Inklusionsarbejdet er derfor bygget op om et opfattende tværfagligt samarbejde, hvor der fremadrettet fortsat skal arbejdes med at tydeliggøre de forskellige aktørers roller, arbejdsområder samt aftaler for samarbejde. Dette uddybes i de følgende afsnit med løbende anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune kan styrkes. I slutningen af kapitlet er anbefalingerne samlet i punktform. FÆLLES SPROG BLANDT CENTRALE AKTØRER ER POSITIVT Fra interviewene med centrale aktører i Helsingør Kommune, herunder medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejledere, dagtilbuds- og skoleledere samt det pædagogiske personale i kommunens dagtilbud og skoler, kommer det til udtryk, at aktørerne har en fælles tilgang til og sprogbrug i forhold til begrebet inklusion en forståelse, der ligger tæt op ad tilgangen LØFT. Dette understøttes også af spørgeskemabesvarelserne fra dagtilbuds- og skolelederne. For aktørerne handler inklusion om at skabe inkluderende og anerkendende fællesskaber, hvor det 67

139 enkelte barn af andre opfattes som en værdifuld deltager og også selv oplever sig som dette og ikke mindst, at inklusion gælder alle børn. Det er meget positivt, at det er lykkedes at skabe et fælles sprog blandt de forskellige aktører i kommunen. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at et fælles sprog og tilgang kan være en væsentlig forudsætning for et positivt samarbejde om inklusion (Baviskar m.fl., 2015; Henze-Pedersen, Lausten & Nielsen, 2016). Der kan dog være langt fra at have et fælles sprog om inklusion til også at have en fælles praksis og nogle af eksemplerne fra særligt det pædagogiske personale på skolerne indikerer, at det i flere tilfælde kan være svært at gå fra teori til praksis. Etableringen af det fælles sprog er dog et vigtigt skridt på vejen og et godt udgangspunkt at bygge videre på i forhold til at sikre, at den fælles forståelse også bliver implementeret i praksis. POSITIV OPLEVELSE AF INKLUSIONSINDSATSER, MEN NOGLE INDSATSER HAR SVÆRE BETINGELSER I PRAKSIS Helsingør Kommune fremlægger i deres inklusionsplan Inklusion2016 en række konkrete indsatser, som gennem de sidste 3 år har dannet grundlag for arbejdet med inklusion i praksis i kommunens dagtilbud og skoler. Overordnet set er indsatserne rettet mod områder, som de forskellige aktører fremhæver som væsentlige for vellykket inklusion (fx skabelsen af inkluderende læringsmiljøer, styrkelse af det tværfaglige samarbejde samt et tæt samarbejde mellem barnets institution og hjem). Der er dog nogle af indsatserne, der på nuværende tidspunkt fungerer bedre end andre. Dette uddyber vi i det følgende. Som vi allerede har været inde på, så tyder materialet på, at det er lykkedes at implementere det fælles sprog, som er en del af indsatsen løsningsfokuseret tilgang (LØFT). Denne indsats bygger derudover på en anerkendende samt ressource- og løsningsfokuseret tilgang til børnene en tilgang, som forældrene og børnene giver eksempler på har betydning for deres positive oplevelse af børnenes trivsel og faglige udvikling. Vi har i denne undersøgelse kun gennemført et begrænset antal interview med forældre og elever, og vi kan derfor ikke sige, i hvor høj grad LØFT anvendes i praksis. 19 Det er dog interessant og vigtigt at fremhæve, at tankegangen i denne indsats ligger tæt op ad den måde, forældrene og børnene beskriver et positivt inklusionsforløb og samarbejde. Det får LØFT til at fremstå som en central tilgang, da den understøtter familiernes ønsker og tanker om et godt inklusionssamarbejde og også guider det pædagogiske personales tilgang i deres arbejde med børn med særlige behov. Det pædagogiske personale har positive erfaringer med indsatsen Tværfagligt Forum. Fra interviewene med det pædagogiske personale i dag- 19. Det vil fremgå af Helsingør Kommunes dataspor. 68

140 tilbuddene og skolerne hører vi et ønske om at kunne modtage supervision eller sparring omkring inklusionsudfordringer, og dette muliggør det tværfaglige forum. Undersøgelsen peger således på, at indsatsen fungerer efter hensigten og imødegår et behov for sparring blandt det pædagogiske personale. Indsatsen bidrager således til at give det pædagogiske personale kompetence til at løse en specifik opgave. En indsats, som de interviewede aktører har blandede erfaringer med, er inklusionsvejlederne. De blandede erfaringer er primært knyttet til forskellige forståelser og brug af vejlederne i henholdsvis dagtilbud og på skoler. På skolerne er der en klar definition af inklusionsvejlederens rolle, og stillingen er enten en deltids- eller fuldtidsstilling. I dagtilbuddene mangler der ifølge interviewdeltagerne i denne evaluering en klar definition af vejledernes arbejde, og der tildeles ikke altid timer til arbejdet. Disse forskelle betyder, at inklusionsvejlederfunktionen fungerer bedre på skolerne hvor det pædagogiske personale udtrykker stor glæde ved vejledernes arbejde mens vejlederne i mindre grad sættes i spil i dagtilbuddene. Det tyder på, at der endnu ikke er en optimal udnyttelse af inklusionsvejlederens funktion i dagtilbuddene en udnyttelse, der muligvis kunne forbedres ved, at der skabes klarhed om vejlederens rolle samt bliver tildelt timer til arbejdet. Ifølge de centrale aktører, der har deltaget i undersøgelsen, er der to indsatser, der ikke fungerer hensigtsmæssigt i praksis. Det drejer sig om Familiedialog og samarbejdet om overgange. Kommunikationsplatformen Familiedialog bliver kun brugt i begrænset omfang i kommunens institutioner. Familiedialog er ifølge flere af aktørerne meget ressource- og tidskrævende for det pædagogiske personale, samtidig med at det kan være svært at motivere forældrene til aktivt at anvende platformene. Derudover er redskabet for akademisk i sin sprogbrug, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt for socialt udsatte samt tosprogede familier at bruge. Endelig peger nogle medarbejdere blandt det pædagogiske personale på, at redskabet kunne blive en mere integreret del af det daglige arbejde, hvis det var muligt at journalisere sager, og hvis redskabet også i højere grad blev benyttet i det tværfaglige samarbejde. Disse erfaringer peger på, at der kan være behov for at simplificere redskabet og sikre, at alle relevante aktører i kommunen benytter det for at understøtte det tværfaglige samarbejde samt samarbejdet med hjemmet. Med hensyn til samarbejdet om overgange fortæller flere aktører, at udfordringen her er, at der mangler en fælles praksis for og forventningsafstemning i forhold til indholdet af overleveringen. Materialet peger på, at udfordringen er, at der findes retningslinjer og procedurer for overleveringen, men at disse ofte ikke følges. Særligt efterspørger det pædagogiske personale i dagtilbuddene mere tid til overleveringen. Endelig er den nuværende overleveringspraksis karakteriseret ved kun at finde sted i forhold til børn, der vurderes som havende særlige vanskeligheder. Den- 69

141 ne praksis, hvor overleveringen kun finder sted vedr. udvalgte børn og ikke alle børn, står i kontrast til kommunens og de centrale aktørers opfattelse af inklusion som gældende alle børn. ØKONOMISKE OG RESSOURCEMÆSSIGE UDFORDRINGER I INKLUSIONSARBEJDET Fra spørgeskemabesvarelserne med ledere i dagtilbud og på skoler hører vi om blandede oplevelser af de økonomiske og ressourcemæssige rammer. Mens lederne i dagtilbuddene er delte i forhold til deres vurdering af de økonomiske og ressourcemæssige rammer, så vurderer samtlige ledere på skoleområdet, at de økonomiske rammer er dårlige, mens totredjedele ikke mener, at de øvrige ressourcer er tilstrækkelige. Blandt de andre aktører i kommunen hører vi ligeledes eksempler på, at der i nogle tilfælde mangler ressourcer i inklusionsarbejdet. Særligt fremhæver nogle af medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen, at der mangler ressourcer til at igangsætte den nødvendige indsats for nogle børn både i dagtilbud og på skoler. Derudover fortæller det pædagogiske personale, at udfordringerne med manglede ressourcer i praksis særligt kommer til udtryk i en oplevelse af manglende hænder, hvor det i nogle situationer bliver en afvejning af hensynet til det enkelte barn og resten af børnegruppen. Nogle børn kræver meget opmærksomhed fra personalets side, og det kan betyde, at nogle aktiviteter ikke kan gennemføres, som de øvrige børn kunne have haft glæde af (fx gruppearbejde eller udflugter). Det er ikke kun aktørerne i Helsingør Kommune, der beretter om økonomiske og ressourcemæssige udfordringer i inklusionsarbejdet. Det har også været en kendt udfordring i andre kommuner gennem de sidste par år, hvor nogle ledere og medarbejdere blandt det pædagogiske personale udtrykker en mangel på økonomiske ressourcer til at støtte enkelte elever samt manglende ressourcer til opkvalificering (Dyssegaard & Egelund, 2015). En mulig forklaring på de økonomiske og ressourcemæssige udfordringer, som nogle af aktørerne i Helsingør Kommune oplever, kan findes i skiftet fra at opfatte inklusion som kun gældende udvalgte børn til nu at dreje sig om alle børn (jf. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016). Hvor ressourcerne tidligere ofte blev brugt på udvalgte og såkaldte inklusionsbørn, så skal ressourcerne nu fordeles på alle børn på stuen og i dagtilbuddet samt i klasselokalet og på skolen generelt. Dette skifte kan have betydet, at nogle aktører oplever, at det er sværere at støtte alle børn i at være eller blive en del af fællesskabet med de ressourcer, der er til rådighed. AT SÆTTE DE FORSKELLIGE AKTØRERS INKLUSIONSVIDEN I SPIL De ansatte i kommunens rådgivende funktioner i Børne- og Ungerådgivningen oplever overordnet set at have stærke kompetencer på inklusi- 70

142 onsområdet og har gode erfaringer med intern sparring. Derimod oplever de, at det er vanskeligere at formidle deres viden eksternt til det pædagogiske personale i dagtilbuddene og på skolerne. Nogle kommunale medarbejdere oplever, at der blandt noget af det pædagogiske personale i dagtilbuddene og på skolerne bliver set negativt på det, at der kommer rådgivere udefra, der skal give sparring på det pædagogiske personales arbejde. Derudover oplever nogle af medarbejderne fra Børne- og Ungerådgivningen, at der kan være mange forskellige interesser på spil, når medarbejderne på en og samme tid skal støtte ledelsen, det pædagogiske personale og forældrene. Blandt det pædagogiske personale er der blandede oplevelser af egne inklusionskompetencer. Mens nogle har gode erfaringer med intern sparring i dagtilbuddet eller det enkelte team på skolen, så udtrykker andre frustrationer over manglende viden vedrørende forskellige børn og deres individuelle vanskeligheder. Selvom nogle giver udtryk for, at de føler at mangle viden og kompetencer i inklusionsarbejdet, så er det måske mere væsentligt, at nogle medarbejdere fortæller om uklarheder om, hvor viden kan søges (fx hvilke personer der internt i institutionen og eksternt i kommunens centre besidder viden eller kan støtte den enkelte medarbejder i at opsøge viden). Det er urealistisk at forvente, at alle medarbejdere skal have kendskab og viden om alle udfordringer, men erfaringerne fra denne evaluering peger på, at der kan være behov for at tydeliggøre, hvor og hos hvem, viden kan hentes. Dette kunne fx imødegås gennem udviklingen af klare aftaler for, hvem der gør hvad, og hvem der kan give sparring på konkrete sager, når nye inklusionsudfordringer opstår. SAMARBEJDET OM INKLUSION MANGE AKTØRER OG MANGE ROLLER Inklusionsarbejdet i Helsingør Kommune involverer en lang række aktører, som udfylder forskellige roller i samarbejdet. Overordnet set har aktørerne forskellige erfaringer med samarbejde. Ser vi på samarbejdet mellem Børne- og Ungerådgivningen, vurderer de fleste dagtilbuds- og skoleledere samarbejdet godt. Dog oplever nogle af lederne, at ventetiden kan være lang nogle gange op mod ét år (fx for at få psykologsamtaler til et barn). Når medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen omvendt beskriver, hvad et godt samarbejde med institutionslederne består i, så fremhæver de vigtigheden af, at lederne har indsigt i de forskellige medarbejdere fra Børne- og Ungerådgivningens ressourcer. Inklusionsvejlederne fremhæver også, at et positivt samarbejde med ledelsen afhænger af, om ledelsen har et klart billede af inklusionsvejlederens rolle og arbejdsområde. Dette peger på vigtigheden af, at de forskellige aktører i kommunen har kendskab til hinandens ressourcer og har klart definerede roller, så de forskellige kompetencer bedst sættes i spil. 71

143 For det pædagogiske personale i både dagtilbud og på skoler bygger et positivt samarbejde med institutionens ledelser på en lydhørhed og forståelse for den inklusionsopgave, personalet til daglig skal løfte. Ud over samarbejdet med ledelsen fremhæver det pædagogiske personale også vigtigheden af et konstruktivt forældresamarbejde i forhold til inklusionsarbejdet, hvilket til tider kan være vanskeligt at etablere. Både lederne og det pædagogiske personale ønsker en højere grad af forældreinddragelse, men nogle føler, at de mangler redskaber til at inddrage forældrene. Derudover efterspørger nogle pædagogiske medarbejdere også en større grad af åbenhed hos forældre til elever med særlige behov. Forældrene til børn med særlige behov, som har deltaget i denne undersøgelse, har gennem deres barns institutionsliv haft blandede oplevelser med samarbejdet mellem institution og hjem. Selv beskriver de et positivt samarbejde som et samarbejde, hvor de føler sig inddraget og lyttet til som eksperter i deres eget barns hverdagsliv og trivsel. Det vil sige, at forældrene ønsker at være en aktiv del af det inklusionsarbejde, der finder sted i institutionen, og som vedrører deres barn. Der er således enighed blandt lederne, de pædagogiske medarbejdere og forældrene i denne evaluering om, at forældreinddragelse er et væsentligt element i inklusionsarbejdet. Vender vi blikket mod de øvrige forældre det vil sige forældre til elever, der ikke har særlige behov så vil de også gerne støtte op om inklusionsprocessen. For dem er det dog vigtigt med en større grad af gennemsigtighed i forhold til, hvilke ressourcer og udfordringer, de enkelte børn har. Analysen i denne evaluering peger dog på, at nogle forældre til børn med særlige behov tidligere har oplevet negative konsekvenser af at fortælle om deres barns udfordringer (fx udelukkelse fra børnefødselsdage). Det kan derfor være svært for dem at støtte en større grad af åbenhed, da de ikke ved, hvordan reaktionerne vil være. Forskningsfeltet om forældresamarbejde og inklusion er forholdsvis nyt, hvilket betyder, at der endnu ikke foreligger nogle entydige konklusioner. Den forskning, der er, peger på, at rammerne for samarbejdet ofte er uklare, hvor det hverken er tydeligt for det pædagogiske personale eller forældrene, hvad formålet og forventningerne til samarbejdet er. En af konklusionerne fra en ministeriel kortlægning af forskningslitteraturen er dog, at der er behov for større klarhed over, hvad det er, man vil med samarbejdet og på hvilke præmisser på både skoleleder og lærerniveau (Larsen m.fl., 2014, s. 5). I det videre samarbejde mellem institution og hjem kan det derfor være nyttigt at klargøre, hvad samarbejdet skal bidrage til og hvordan, belyst fra de forskellige aktørers perspektiv, dvs. institution, forældre til børn med særlige behov samt den øvrige forældregruppe. 72

144 ANBEFALINGER Arbejde på at gøre det fælles sprog og den fælles tilgang til inklusion til en fastforankret del af praksis. Større tydelighed om inklusionsvejledernes rolle og arbejdsområde i dagtilbuddene samt tildeling af øremærket tid til arbejdet. Simplificering af redskabet Familiedialog samt fokus på at sikre, at redskabet anvendes ensartet af alle relevante aktører. Etablering af en ensartet overleveringspraksis mellem dagtilbud og skole samt tid til overleveringen og forventningsafstemning af indholdet. En større tydelighed omkring de forskellige aktørers roller samt klare aftaler for samarbejdet, fx udvikling af aftaler for, hvem der gør hvad, og hvem der kan give sparring på konkrete sager. 73

145

146 LITTERATUR Arendt, K.S., C.P. Christensen & C.P. Nielsen, C.P. (2016): Et forskningsprojekt om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Statusnotat 3. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Baviskar, S., C.B. Dyssegaard, N. Egelund & C.D. Montgomery (2015): Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts København: DPU, Aarhus Universitet & SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Baviskar, S., C.B. Dyssegaard, N. Egelund, M. Lausten & M. Lynggaard (2014): Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts København: Aarhus Universitet. Baviskar, S., C.B. Dyssegaard, N. Egelund, M. Lausten, M. Lynggaard & S. Tetler (2013): Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts København: Aarhus Universitet. Brostrøm, Stig: (2001): Farvel børnehave hej skole. København: Systime. EVA (2007): Den afdelingsopdelte skole. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Dyssegaard, C.B. & N. Egelund (2015): Dokumentationsprojektet: 19 skolers erfaringer med inklusion En kvalitativ analyse. København: DPU, Aarhus Universitet. Dyssegaard, C.B. & M.S. Larsen (2013): Viden om inklusion. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet. Hansen, J.E. & B.H. Andersen (2000): Et sociologisk værktøj. København: Hans Reitzels Forlag. Helsingør Kommune (2016): Data til servicetjek af inklusion. Helsingør: Helsingør Kommune. 75

147 Helsingør Kommune (2013): Inklusion2016. Helsingør: Helsingør Kommune. Helmke, A. (2008): Hvad ved vi om god undervisning. København: Dafolo. Henze-Pedersen, S., C.B. Dyssegaard, N. Egelund & C.P. Nielsen (2016): Inklusion set i et elevperspektiv. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:28. Henze-Pedersen, S., M. Lausten & C.P. Nielsen (2016): Styrkelse af kvaliteten af anbragte børn og unges undervisning. SFI notat. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kitzinger, J. & R.S. Barbour (1999): Introduction: The Challenge and Promise of Focus Groups. I: R.S. Barbour & J. Kitzinger (red.): Developing Focus Group Research. Politics, Theory and Practice. London: SAGE Publications, s Larsen, M.R., M.Ø. Akselvoll, V. Jartoft, H. Knudsen, D. Kousholt & J.K. Raith (2014): Forældresamarbejde og inklusion. København: Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning, Undervisningsministeriet. Lynge, B. (2007): Anerkendende pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag. Margetts, K. (2000): Indicators of Children s Adjustment to the First Year of Schooling. Journal of Australian Research in Early Childhood Education, 7(1): s Mason, J. (2002): Qualitative Researching. London: SAGE Publications. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016): Afrapportering af inklusionseftersynet. København: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Nielsen, C.P. & P.R. Skov (2016): Støtte til elever med særlige behov. SFI notat. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Niss, N.K., K.I. Dannesboe, C.P. Nielsen & C.P. Christensen (2016): Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund Kommune. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:04. Regeringen og Kommunernes Landsforening (2012): Aftale om kommunernes økonomi København: KL. SFI (2016): Inklusionspanelet. Tilgængelig på: Besøgt

148 Bilag: 6.2. Dataspor til servicetjek af inklusion.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 20. februar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24515/17

149 Dataspor til "Servicetjek af inklusion" 1/15

150 Indhold Indledning... 3 Børn og unges trivsel... 4 Udviklingen i elevernes trivsel i folkeskolen... 4 Udviklingen i elevernes fravær... 5 Udviklingen i andelen af børn der skoleudsættes... 5 Udviklingen i resultaterne af sprogvurderingerne... 6 Måltal der indgår i "Inklusion2016"... 8 Udviklingen i inklusionsgraden for skoleområdet... 8 Udviklingen i antallet af børn og unge der er indskrevet i specialskole eller steder udenfor almenskolen. 8 Udviklingen i andelen af elever der modtager enkeltmandsundervisning... 9 Udviklingen i inklusionsgraden på dagområdet... 9 Udviklingen i andelen af 40 årige der gennemfører en ungdomsuddannelse Fælleskommunale inklusionsindsatser Udviklingen i anvendelsen af kompetencecentrene på skolerne Udviklingen i anvendelsen af dialogplatformen Familiedialog Udviklingen i anvendelsen af det fælleskommunale Familiecenter Udviklingen i anvendelsen af Hipp Hopp Udviklingen i antallet af anmodninger om Pædagogisk Psykologisk Vurderinger (PPV) på skoleområdet 13 Udviklingen i støttepædagogtilbuddet til børn i dagtilbud /15

151 Indledning Datasporet indeholder nøgletal om udviklingen i arbejdet med inklusion i Helsingør kommune, siden "Inklusion2016" trådte i kraft i august Arbejdet med inklusion har nu formelt fundet sted i 3 år. Efteruddannelsesindsatsen for alle medarbejdere på Børne- og Ungeområdet "Deltagelse for alle", samt uddannelsen af inklusionsvejledere fandt sted inden planen trådte i kraft. Datasporet skal supplere SFI-rapporten "Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune" med et kvantitativt perspektiv, der skal bruges til yderligere at oplyse og kvalificere undersøgelsen. Datasporet vurderer ikke effekter eller de bagvedliggende årsager til det fremkomne data på de enkelte områder. Følgende områder indgår i datasporet: "Børn og unges trivsel" indeholder en status på 4 forhold, der giver et indblik i børn og unges trivsel i dagtilbud og skoler. For skoleområdet medtages udviklingen i elevernes trivsel, samt udviklingen i elevernes fravær. Der findes ikke en decideret trivselsmåling for børnene på dagområdet. Som en indikator for børns trivsel på dagområdet ses på børnenes sproglige muligheder, som en af forudsætningerne for, at børn kan indgå i inkluderende fællesskaber. For dagområdet medtages derfor nøgletal, der viser udviklingen i andelen af børn, der har brug for en fokuseret eller særlig sprogindsats. Børns trivsel handler også om gode overgange mellem dagtilbud og skoler. Som en (af flere) indikatorer for udviklingen i overgangssamarbejdet mellem dagtilbud og skoler medtages udviklingen i andelen af børn, der skoleudsættes, dvs. hvor børn der vurderes ikke at være klar til skolestart det år, de fylder 6 år, bliver et år mere i dagtilbud. "Måltal der indgår i Inklusion2016" indeholder status på de 4 måltal, der indgår i "Inklusion2016", samt et ekstra måltal for dagområdet. De fire måltal der indgår i "Inklusion2016" er 1) udviklingen i inklusionsgraden for skoleområdet, 2) udviklingen i antallet af børn og unge der er indskrevet i specialskole eller steder udenfor almenskolen, 3) udviklingen i andelen af elever der modtager enkeltmandsundervisning, samt 4) udviklingen i andelen af 40 årige der gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er tilføjet et ekstra måltal for dagområdet, som omhandler udviklingen i inklusionsgraden. Tallet viser andelen af børn på dagområdet der går i de almene dagtilbud, og er pendanten til inklusionsgraden på skoleområdet. "Fælleskommunale inklusionsindsatser" indeholder tal der viser udviklingen i anvendelsen af 6 fælles inkluderende indsatser og arbejdsmetoder, der anvendes i skoler og dagtilbud. Følgende indsatser og arbejdsmetoder medtages: udviklingen i anvendelsen af kompetencecentrene, udviklingen i anvendelsen af dialogplatformen Familiedialog, udviklingen i anvendelsen af Familieklassen og Familiestuen, udviklingen i anvendelsen af Hipp Hopp, udviklingen i antallet af PPV-anmodninger på skoleområdet, samt udviklingen i støttepædagogtilbuddet til børn i dagtilbud. Tallene i datasporet viser, i det omfang data har været tilgængelige, udviklingen over tid i skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, eller i kalenderår Hvor tal for tidligere år ikke vises skyldes det, at tallene ikke er tilgængelige. 3/15

152 Børn og unges trivsel Her gives en status på 4 forhold der giver et indblik i børn og unges trivsel i dagtilbud og skoler. For skoleområdet medtages udviklingen i elevernes trivsel fra den nationale trivselsmåling, samt udviklingen i elevernes fravær. Der findes ikke en trivselsmåling for børnene på dagområdet. Som en indikator for børns trivsel på dagområdet ses på børnenes sproglige muligheder, som en af forudsætningerne for, at de kan indgå i inkluderende fællesskaber. For dagområdet medtages nøgletal, der viser udviklingen i andelen af børn, der har brug for en fokuseret eller særlig sprogindsats. Børns trivsel handler også om gode overgange mellem dagtilbud og skoler. Som en indikator for udviklingen i overgangssamarbejdet mellem dagtilbud og skoler medtages udviklingen i andelen af børn, der skoleudsættes. Udviklingen i elevernes trivsel i folkeskolen Mål: Eleverne skal trives i skolen. Det er et af de tre overordnede mål i folkeskolereformen. Talgrundlaget er fra Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling blandt alle elever i folkeskolen fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Tallene viser elevernes trivsel på 4 indikatorer, der giver indblik i: Social trivsel; elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel; elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration i undervisningen; elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden; elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse Konklusion: Samlet set placerer resultaterne for de 4 trivselsindikatorer sig omkring landsgennemsnittet i Udviklingen i trivslen for eleverne i Helsingør Kommune følger dermed udviklingen på landsplan. Udviklingen i indikatorer for den sociale trivsel er uændret fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016, og er på landsgennemsnittet. Udviklingen i indikatorer for faglig trivsel i Helsingør Kommune er steget fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016, og er på landsgennemsnittet. Udviklingen i indikatorer i forhold til støtte og inspiration i undervisningen er i Helsingør Kommune steget fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016, og er på landsgennemsnittet. Udviklingen i indikatorer for ro og orden er steget fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016. Resultatet er lige under landsgennemsnittet. Gennemsnittet for trivselsindikatorerne vises her for skoleåret 2015/2016, i forhold til landsgennemsnittet: 4/15