Kredsenes fremtid. Et debatoplæg om kredsenes fremtid fra en arbejdsgruppe nedsat af Advokatrådet

Transkript

1 Kredsenes fremtid Et debatoplæg om kredsenes fremtid fra en arbejdsgruppe nedsat af Advokatrådet Marts 2003

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Indledning 1. Baggrund for rapporten Kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Gennemførselsperiode Metode Sammenfatning 8 KAPITEL 2 Historik 2. Kredsene og de lokale advokatforeninger Kredsene Den historiske baggrund for kredsbestyrelserne Det nuværende retlige grundlag for kredsbestyrelserne Ændring af reglerne. 16 KAPITEL 3 Nuværende struktur og organisation 3.1 Gældende kredsinddeling Kredsaktiviteter Advokatforeninger Det lokale arbejde. 20 1

3 KAPITEL 4 Fremtidige opgaver 4. Kredsenes fremtidige opgaver Betydningen af nærhed Kredsarbejdets potentiale Formålet med det arbejde, der forankres i kredsene Forslag til opgaver for kredsene Kollegiale forhold Efteruddannelse og kompetenceudvikling Politik, profilering og kommunikation Netværksdannelse og erfaringsudveksling Indstilling og udpegning af repræsentanter, beneficer og advokatbeskikkelse Klagesager KAPITEL 5 Klagesager 5.1. Klagesagsrapporten Arbejdsgruppens drøftelser Sagsforberedelsen Statistik Udgifterne ved kredsbestyrelsernes klagesagsbehandling Større kredse Ensartede retningslinjer for behandlingen i kredsene

4 5.5.3 En ensretning af skriftveklingen Andre tiltag Mulige tiltag.. 39 KAPITEL 6 Ny kredsinddeling 6. Behov for ny kredsinddeling Forslag til ny kredsinddeling.. 41 KAPITEL 7 Ny organisation 7.1 Indledning Forslag til ny struktur Udvalgsstrukturen Organisering af de enkelte kredse Klagesagsudvalget Responsumudvalget Uddannelsesudvalget Brancheudvalget Intern kommunikation Københavnerproblematikken Kredsbestyrelsen i 1. kreds Særlige forhold i 1. kreds Kredsenes kommunikation Kredsenes indbyrdes kommunikation 53 3

5 7.6.2 Kredsenes kommunikation med Advokatrådet og dets sekretariat Kredsenes kommunikation med omverdenen Generelt om kredsbestyrelsens og kredsformandens kompetence 57 KAPITEL 8 Økonomi 8.1 Finansiering Budget KAPITEL 9 Implementering og evaluering 9.1 Advokatrådets fremlæggelse af forslag Vedtægtsændring Justitsministeriets godkendelse Gennemførelse af kredsreformen Evaluering.. 61 Bilag 1 Bilag 2 Spørgeskema Kredse fordelt på kommuner og retskredse Bilag 3 Statistik for klagesager, hvori der er afsagt kendelser,

6 KAPITEL 1 Indledning 1. Baggrund for rapporten Forud for advokatmødet 2001 afgav en arbejdsgruppe rapporten Beretning fra Klagesagsudvalget. Rapporten anbefaler, at kredsbestyrelsernes medvirken ved sagsbehandling af klager over advokater afskaffes og overføres til Advokatnævnet. Rapporten har givet anledning til debat - både om de foreslåede initiativer og om, hvilke arbejdsopgaver kredsene skal løse fremover, såfremt rapportens anbefaling gennemføres. På denne baggrund nedsatte Advokatrådet på mødet i februar 2002 arbejdsgruppen vedrørende kredsenes fremtid med følgende kommissorium: 1.1 Kommissorium Projektets formål er med friske øjne at foretage en generel analyse af mulighederne for at aktivere kredsbestyrelserne og kredsenes medlemmer i det erhvervsadvokatpolitiske arbejde og i tilsynsarbejdet, herunder: At afdække behovet for/hensigtsmæssigheden af øget anvendelse af kredsbestyrelserne i det advokatpolitiske arbejde - regionalt og som sparringspart til Rådet. At afklare om den nuværende kredsstruktur - under hensyn til mulige, fremtidige arbejdsopgaver - er hensigtsmæssig. 5

7 At afklare om klagesagsrapportens anbefaling vedrørende afskaffelse af kredsbestyrelsernes medvirken i sagsbehandlingen kan indstilles til vedtagelse på Det Ordinære Advokatmøde i Projektets mål er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en reform, som har bred opbakning. Denne rapport er arbejdsgruppens resultat i henhold til kommissoriet. Rapporten beskriver projektet samt forelægger og gennemgår resultaterne. Hertil fremkommer arbejdsgruppen med sine anbefalinger til Advokatrådet om kredsenes fremtidige arbejde. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Advokat Peter Christensen, Advokatfa. Thuesen Bødker & Jæger, Esbjerg Advokat Kristian Dalsgaard, Advokatfa. Smidt Knudsen, Holstebro Advokat Henrik Steen Jensen, Advokatfa. Bech-Bruun Dragsted, Århus Advokat Anne Krebs, Advokatfa. Lindh Stabell Horten, København Advokat Pernille Backhausen, Advokatfa. Jon Palle Buhl, København Advokat Stig German Mathiasen, Advokatfa. Plesner Svane Grønborg, København Advokat Nis Stemanm Knudsen, Advokatfa. Kielberg, Odense Advokat Lars Holm Rasmussen, Roskilde Økonom Dorte Thomsen, Advokatsamfundet 1.3 Gennemførselsperiode Arbejdet har fundet sted i perioden juni 2002 til marts I forbindelse med Marinamødet offentliggjorde gruppen en del af deres overvejelser i et debatoplæg. 6

8 1.4 Metode Undersøgelse af advokatforeninger og kredse Til at understøtte arbejdsgruppens arbejde blev der i sommeren 2002 udsendt et spørgeskema til 11 advokatforeninger. De adspurgte advokatforeninger er valgt udfra repræsentativitet. Formålet med spørgeskemaet var at få oplysninger om faktuelle forhold f.eks. antal mødet pr. år, kontingent mv. jf. bilag procent af de adspurgte foreninger svarede på henvendelsen. Kredsbestyrelserne blev også forespurgt om faktuelle forhold. Alle de nuværende 11 kredse blev bedt om at fortælle om deres arbejde i kredsen, udover klagesagsbehandlingen. Besvarelsesprocent var 45. Arrangementer Arbejdsgruppen var arrangør af temaet Advokatforeninger/Kredsbestyrelser - Arrangører af gå-hjem-kurser og sagsbehandlere eller., der var en del af Marinamødet afholdt i september På mødet fremlagde gruppen et debatoplæg. Arbejdsgruppen havde endvidere på Inspirationsdagen i november 2002 et indlæg om kredsenes fremtid med efterfølgende drøftelse. Dialog Arbejdsgruppen har drøftet, hvorvidt en dialog med andre brancheorganisationer om deres erfaringer med lokalt politisk arbejde kunne være til gavn for gruppens arbejde. Hertil var gruppen enige om at inddragelse af andre organisationers erfaringer så tidligt i processen ville være en barriere for gruppens egen dynamik. Endvidere hviler vores organisation på et grundlag, der ikke findes tilsvarende. Dog havde gruppen på det afholdte Marinamøde inviteret formand for Byggesocietetet advokat Lars Heilesen til at tale under overskriften Hvordan organiserer andre sig på det lokale plan?. 7

9 Endvidere har arbejdsgruppen overvejet om en debat med kredsene og advokatforeningerne tidligt i processen kunne være til gavn for gruppens arbejde. Efter drøftelsen besluttede arbejdsgruppen ikke at inddrage kredsene og advokatforeningerne yderligere i processen, men i stedet at lade rapporten danne udgangspunkt for en debat med kredsene om deres fremtid. Statistik Oplysninger om antallet af advokater og deres fordeling på kredse er hentet i medlemssystemet. Fra Nævnets statistik er antallet af salærklager i 2002, der er afgjort i 2. instans, fremkommet. Af de salærsager, der er indgivet i 2002, er der taget en stikprøve med henblik på at få et overblik over sagernes fordeling på sagsstørrelser. 1.5 Sammenfatning og konklusion Arbejdsgruppen har forsøgt at anlægge en åben tilgang i arbejdet med at undersøge muligheder for at aktivere kolleger i det advokatpolitiske arbejde. På denne baggrund og med udgangspunkt i kommissoriet kan arbejdsgruppens konklusioner sammenfattes til følgende: Arbejdsgruppen mener, at der er et behov for at øge inddragelsen af kolleger i det advokatpolitiske arbejde. Det sker bedst i kredsregi, hvor kredsene fremover skal varetage særlige udvalgte opgaver, forankre rådets beslutninger og interesseområder lokalt. Kredsene skal endvidere virke for den stadige faglige, etiske og forretningsmæssige højnelse af standen og holde sig orienteret om medlemskredsens virksomhed. Kredsene skal virke som hørings- og sparringspart for Advokatrådet og dets udvalg i forbindelse med advokat- og retspolitiske initiativer og tiltag samt virke som inspirator for lokal debat. 8

10 Kredsene skal endvidere være det forum, der står for udpegning af repræsentanter til lokale/regionale råd og nævn samt til lokale myndigheder, handelsforeninger, universiteter m.v. Endvidere skal kredsene fortsat afgive udtalelser om beneficier og beskikkelser. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den nuværende kredsinddeling kan være en barriere for løsning af opgaver og kvaliteten af disse ikke mindst, hvis kredsene får flere opgaver og større aktivitet i fremtiden. Visse kredse har i dag en sådan størrelse, at det fornødne rekrutteringsgrundlag til kredsbestyrelsen ikke er tilstede - navnlig hvis der henlægges nye opgaver til kredsene. På denne baggrund ser arbejdsgruppen et behov for større kredse. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at der gennemføres en ny og mere sammenhængende kredsopdeling med det formål at fremme den lokale og regionale forankring og skabe optimale rammer for deltagelse i det advokatpolitiske arbejde. Arbejdsgruppen anbefaler, at de nuværende 11 kredse reduceres til otte. De nye kredse skal tage udgangspunkt i de 24 retskredse, der fremgår af Forslag om ny retskredsreform. Arbejdsgruppen finder det vigtigt at retskredse ikke opdeles. Da valgstrukturen til Rådet fortsat skal hænge sammen med kredsstrukturen, anbefaler arbejdsgruppen, at Advokatrådet fortsat består af 15 medlemmer, der fordeles med formanden, 6 fra København og 8 fra provinsen. Københavns kreds vælger 6 rådsmedlemmer, mens provinsen udpeger et rådsmedlem i hver kreds - i alt 7 medlemmer. Det ottende medlem udpeges på skift i hver af de 7 kredse i provinsen, således at der til enhver tid vil være én kreds i provinsen, der har 2 medlemmer i Rådet. Arbejdsgruppen har indgående drøftet, hvorvidt det er betimeligt, at en ny struktur skal være obligatorisk, eller om det skal være op til den enkelte kredsbestyrelse selv 9

11 at beslutte, hvorledes den vil løse sine opgaver. Arbejdsgruppen er ikke enige i dette spørgsmål. Arbejdsgruppen har desuagtet besluttet at fremkomme med et oplæg til en struktur for det advokatpolitiske arbejde i kredsene, der bygger på en udvalgsstruktur, som det efter en dialog herom kan besluttes at gøre obligatorisk. Arbejdsgruppen har tillige drøftet, om der er behov for en tilsynsfunktion defineret således, at der fra lokalt hold bør "holdes øje" med kollegaer, der har problemer med for eksempel deres sagsbehandling eller økonomi. Arbejdsgruppen er enige om, at der kan være behov for en sådan funktion overfor kollegaer, der eventuelt kan skade "brandet" ved deres handlinger eller undladelser. I takt med at kredsene får flere opgaver at løse, vil der være behov for en koordination og erfaringsudveksling kredsene imellem. Arbejdsgruppen forudsætter, at Advokatrådets sekretariat bistår med relevant information til kredsene, men herudover kan kredsene få udbytte af, at der etableres et fælles forum for udveksling af synspunkter lokalt og regionalt. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der etableres et særligt forum, hvor kredsbestyrelserne mødes, og hvor der drøftes emner, der er relevante for løsning af de opgaver, som kredsene skal løfte. Udgifterne til kredsenes arbejde, herunder sekretariats-betjeningen, finansieres indenfor det nuværende kontingent til Advokatsamfundet. Arbejdsgruppen har drøftet klagesagsbehandlingen, herunder drøftet at nedlægge kredsbestyrelsernes klagesagsbehandling. Arbejdsgruppen har ikke fundet en sådan ordning anvendelig. Arbejdsgruppen anser de af klagesagsudvalget rejste forhold, herunder den tidsmæssige faktor og retssikkerhedssynspunktet for at være saglige forhold, der bør tillægges betydelig vægt. Arbejdsgruppen har imidlertid haft vanskeligt ved at 10

12 konstatere, hvorledes de af klagesagsudvalget påpegede forhold væsentligt ville blive styrket ved afskaffelse af kredsbestyrelsernes medvirken i sagsbehandlingen. Arbejdsgruppen har anset spørgsmålet om klagesagernes behandling for at være af betydelig vigtighed, da et velfungerede klagesystem opfattes som værende af væsentlig betydning for den anseelse og respekt advokatstanden har og ønsker at fastholde. Arbejdsgruppen har drøftet hvilke forhold, der er af særlig betydning for et velfungerende klagesystem. Fordelene ved den nuværende ordning er, at det er kompetente personer med indsigt i såvel juridiske forhold som advokaternes rolle, der billigt afgør en lang række sager. Kredsbestyrelsernes lokale forankring gør endvidere, at lokale hensyn kan tages, ligesom det antages at have en præventiv virkning, at det er den indklagedes kolleger, der skal bedømme sagerne. Kredsbestyrelserne synes med relativ hurtighed at kunne afgøre selv vanskelige sager, ligesom der er sikret en kollektiv bedømmelse af de indgivne klager. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at systemet i sin nuværende form i alt væsentlighed fungerer. Det har ikke været muligt at pege på vægtige kritikpunkter af aktuel karakter. Dette medfører på ingen måde, at det ikke er rigtigt at tage en ordning, der har eksisteret længe op til fornyet overvejelser, ligesom det kan være af betydning at se, hvorvidt den eksisterende ordning kan optimeres. Det er efter drøftelser, arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke bør inddrages flere offentlighedsrepræsentanter eller andre ikke-advokater i kredsbestyrelsernes klagesagsarbejde. Arbejdsgruppen har drøftet alternativer og indstiller, at klagesagsbehandlingen fortsætter på lokalt plan med lokal forankring som hidtil. Arbejdsgruppen finder det ikke hensigtsmæssigt at nedlægge et velfungerende system, der er blevet kritiseret, men efter arbejdsgruppens opfattelse ikke på væsentlige punkter. 11

13 Arbejdsgruppen finder således, at systemet i det væsentlige bør videreføres uændret. Imidlertid er der enkelte opstramninger, der bl.a. ud fra det til brug for klagesagsrapporten udarbejdede materiale kan peges på. I bestræbelserne på at fremme sagsbehandlingstiden og effektivisere systemet har arbejdsgruppen overvejet, hvorvidt der kunne indføres en særlig behandlingsform for salærklager under en vis størrelse. Arbejdsgruppen kan ikke anbefale dette, da tillige salærklager af denne størrelse af klageren kan opleves - og være - lige så betydningsfulde som klager over større salærer. 12

14 KAPITEL 2 Historik 2. Kredsene og de lokale advokatforeninger 2.1. Kredsene Den historiske baggrund for kredsbestyrelserne Kredsbestyrelserne blev indført ved retsplejeloven af Den tidligere gældende sagførerlov af 1868 havde ingen bestemmelser om sagførerorganisationer eller disciplinærmyndigheder. Spørgsmålet var ved indførelsen meget omstridt. Det fremgår af 2. Proceskommissions forslag af 1880, at forbilledet for den i forslaget foreslåede disciplinærordning var det franske system, hvorefter der på hvert sted, hvor en kollegial ret havde sæde, fandtes et disciplinærråd hvis medlemmer var valgt af og blandt de advokater, der var indskrevet ved den pågældende ret. Der var endvidere i flere tyske stater oprettet sagførerråd efter det franske forbillede, ligesom proceskommissionen henviste til den engelske ordning med de store sagførerkorporationer (Inns of Court), der havde en meget udstrakt disciplinærmyndighed. Af bemærkningerne til kommissionens forslag fremgår det, at baggrunden for det følte behov for en disciplinærmyndighed var, at sagførervirksomheden ikke alene var en næring, men også havde betydning for selve retsplejen, navnlig som denne gjorde sig gældende i den mundtlige rettergang. Synspunktet var, at sagførerne var offentlige funktionærer, der arbejder i retsplejens tjeneste. Det blev indgående drøftet, hvordan man kunne tilvejebringe en virksom kontrol uden at gøre brud på den uafhængighed, som tilkom sagførerstillingen. Man ønskede ikke en almindelig kontrol fra embedsmyndighedernes side, ligesom man betydede, at den disciplinære 13

15 kontrol ikke afskar nogen af de veje, ad hvilke man hidtil havde kunnet gøre ansvar gældende imod sagførere. Kontrollen var således kun bestemt til at være et supplement. Det kan supplerende nævnes, at Sagførerforeningen i 1886 indførte en vis disciplinærmyndighed. Særlige organer inden for foreningen fik adgang til at påkende salærtvister, klager fra private og kunne selv skride ind mod et medlem af foreningen. Kendelserne kunne indankes for hovedbestyrelsen. Denne disciplinærmyndighed afholdt flere fra at melde sig ind i foreningen, og for at sikre sig flere medlemmer, afskaffede foreningen atter ordningen i Dette var forløberen for Advokatsamfundet. Ved forslaget til retsplejeloven, der var under behandling i 1907/1908, blev forslag om et sagførerråd genfremsat stort set svarende til 2. Proceskommissions betænkning fra Den ordning der herved etableredes, er i det væsentlige gældende endnu i dag. I 1982 blev dog indført den ændring, at kredsbestyrelserne skulle tiltrædes af et medlem, der ikke selv måtte være advokat, og som repræsenterede offentligheden Det nuværende retlige grundlag for kredsbestyrelserne Af retsplejelovens 143, stk. 3 fremgår følgende: Advokatsamfundet opdeles i et antal advokatkredse. Advokatkredsens bestyrelse bistår Advokatrådet. Retsplejelovens 144 vedrører Advokatnævnet, og det fremgår af stk. 3, at Advokatnævnet bistås ved sagernes forberedelse af advokatkredsenes bestyrelser, hvilket uddybes i 145, hvoraf følgende fremgår: 14

16 Stk. 1 Ved behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, og sager efter 146 om klager over vederlag tiltrædes bestyrelserne hver af et medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere afdelinger tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét medlem fra hver afdeling Stk. 2 Justitsministeriet fastsætter nærmere regler om kredsbestyrelsens behandling af sager, hvor de skal bistå Advokatnævnet, samt sager om klager over vederlag, herunder om kredsbestyrelsens adgang til at henvise sager til Advokatnævnet. Justitsministeriets har ved bekendtgørelse nr. 284 af 22. juni 1983 fastsat nærmere regler. Kredsbestyrelsernes rolle er tillige uddybet i vedtægt for Det Danske Advokatsamfund Det fremgår her, at landet deles i 11 advokatkredse og af 28, stk. 1 fremgår følgende: Hver advokatkreds skal have en kredsbestyrelse, der varetager kredsens særlige anliggender og bistår Advokatrådet og Advokatnævnet samt træffer afgørelser vedrørende klager over vederlag, som et medlem af Advokatsamfundet eller et advokatselskab har forlangt for sit arbejde. Kredsbestyrelsens advokatmedlemmer og stedfortrædere vælges på kredsmøderne af og blandt kredsens medlemmer for 2 år ad gangen efter reglerne for flertalsvalg. Kredsbestyrelsen for 1. kreds består af 10 medlemmer, for de øvrige kredse 5 eller 6 advokater. Den enkelte kredsbestyrelse træffer selv beslutning om antallet. Ved behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelsen skal bistå Advokatnævnet og sager om klager over salærer, tiltrædes en kredsbestyrelse af et af Justitsministeriet udpeget medlem, der ikke er advokat. Hvor kredsbestyrelsen, som i 1. kreds, består af afdelinger tiltrædes kredsbestyrelsen af et medlem for hver afdeling. 15

17 Til kredsmøderne har samtlige kredsens og rådets medlemmer samt repræsentanter for samfundets sekretariat adgang. Hverken rådets medlemmer eller sekretariatets repræsentanter har dog stemmeret på møderne, medmindre de er medlemmer i vedkommende kreds, men de har ret til at deltage i forhandlingerne. Kredsmøder afholdes mindst én gang om året og i øvrigt så ofte kredsbestyrelsen bestemmer det. En af kredsbestyrelsen truffet afgørelse vedrørende klage over vederlag kan af parterne indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger efter at kredsbestyrelsens afgørelse er meddelt parterne, jf. 37, stk Ændring af reglerne Såfremt kredsbestyrelsens rolle ændres, afhænger de nødvendige vedtægtsændringer og beslutningskompetencen i den forbindelse naturligvis af ændringernes intensitet. En ændring af kredsbestyrelsernes opgaver vil såfremt klagesagsbehandling beholdes i kredsene efter arbejdsgruppens opfattelse ikke medføre krav om ændring af vedtægterne. Advokatsamfundets vedtægter opregner ikke positivt de "særlige anliggender", som kredsen skal tage sig af, og hvilken bistand Advokatrådet kan bede om eller endog kræve. De foreslåede opgaver for kredsene må derfor ligge inden for bestemmelsens ordlyd. Det kan overvejes, hvorvidt man for præciseringens skyld bør indsætte opgaverne i vedtægterne. Berøres kredsenes opdeling vil dette skulle vedtages som en ændring af vedtægterne. Ændringen vil tillige skulle indbefatte valget af rådets medlemmer. Denne ændring vil dog ikke kræve en ændring af retsplejeloven. 16

18 Såfremt kredsene selv afgør, hvorledes kredsen løfter de nye opgaver, vil udvalgsstrukturen ikke kræve en ændring af vedtægterne. En obligatorisk og fast udvalgsstruktur må dog efter arbejdsgruppens opfattelse kræve en vedtægtsændring. Berøres klagesagsordningen vil dette kræve ændring af retsplejeloven. 17

19 KAPITEL 3 Nuværende struktur og organisation 3.1 Gældende kredsinddeling Der er i dag 11 kredse, hvis geografiske struktur fremgår af tabel 1. Tabel 1 Nuværende geografiske kredsinddeling Kreds Geografisk struktur Antal advokater Antal advokatvirksomheder 1 København og Frederiksberg samt Københavns amt, Færøerne og Grønland Roskilde, Frederiksborg og Bornholms amter Vestsjællands amt Storstrøms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Vejle amt Ribe og Ringkøbing amter Århus, Skanderborg og Silkeborg retskredse Den øvrige del af Århus samt Viborg amt Nordjyllands amt Bemærk: Opgørelsestidspunkt - januar 2003 Kilde: Advokatsamfundets medlemssystem Tilhørsforhold til kredsene har de advokater, hvis kontor er beliggende i kredsen. For advokater, der ikke udøver advokatvirksomhed, er i stedet for kontor bopælen i så henseende afgørende. De advokater, der ikke har kontor eller bopæl i Danmark, 18

20 tilhører 1. kreds. For advokatselskabers vedkommende gælder, at selskabets hjemsted er bestemmende for tilhørsforholdet. Kredsbestyrelsen i hver kreds består af 5 advokater og en offentlighedsrepræsentant, i København dog 10 advokater og 2 offentlighedsrepræsentanter. 3.2 Kredsaktiviteter Kredsenes oplysninger om deres aktiviteter viser, at kredsbestyrelserne stort set udelukkende beskæftiger sig med behandling af klagesager, sager om beskikkelser samt forberedelse og afholdelse af det årlige kredsmøde. 3.3 Advokatforeninger Advokatforeningerne har på intet tidspunkt været lovreguleret, og Vedtægterne for Det danske Advokatsamfund indeholder ligeledes intet nærmere om advokatforeninger. Materiale vedrørende de enkelte advokatforeningers stiftelsestidspunkt og virke gennem tiden er således vanskeligt tilgængeligt. Stiftelse og omfanget af advokatforeningen beror på lokale initiativer, hvilket ikke overraskende har medført, at foreningernes formål og aktiviteter varierer betragteligt. I enkelte områder findes ingen advokatforening, hvorimod der andre steder både socialt og fagligt udvises et betydeligt aktivitetsniveau. Medlemskab af advokatforeninger er som følge af den manglende lovregulering frivilligt, men desuagtet er medlemsprocenten generelt særdeles høj. 19

21 Advokatforeningerne er uden formel indflydelse på og/eller fra henholdsvis kredsbestyrelsen og Advokatrådet, og kun undtagelsesvis praktiseres et egentligt samarbejde mellem advokatforeningerne og de i Vedtægter for Det Danske Advokatsamfund omhandlede organer Det lokale arbejde I forbindelse med kortlægning af det lokale arbejde udarbejdede arbejdsgruppen et spørgeskema til brug for afdækning af advokatforeningers arbejde. Spørgeskemaet blev udsendt til 11 geografisk repræsentative advokatforeninger, heraf svarede 6. Beskrivelse af det lokale arbejde sker på baggrund af de besvarelser de adspurgte advokatforeningerne har afgivet. Advokatforeningerne i provinsen har en organisationsgrad tæt på 100 procent, mens Københavns advokatforening efter det for arbejdsgruppen oplyste har en organisationsgrad på 50 procent, svarende til ¼ af landets advokater. Kontingentet varierer en del fra intet fast gebyr - men forholdsvis omkostningsdækning - til et fast årligt gebyr på kr. 600,- til kr ,- pr. år. Hovedsageligt har Advokatforeningerne organiseret sig med en bestyrelse samt et eller flere udvalg. Bestyrelsens opgaver Bestyrelsen varetager den forretningsmæssige ledelse, herunder tilrettelægning af generalforsamling og øvrige aktiviteter. Derudover er en af deres vigtigste opgaver løbende kontakt til retten, ejendomsmæglere, pressen og andre eksterne aktører. De står endvidere for at fremme god kollegialitet og i forbindelse hermed afklaring af diverse kollegiale spørgsmål. 20

22 Annoncering og markedsføring i mindre omfang hører også til bestyrelsens opgaver samt i nogle advokatforeninger også administrationen af Advokatvagten og retshjælp. Aktiviteter for medlemmerne De gennemgående aktiviteter for medlemmerne i advokatforeningerne er mødeaktiviteter, herunder generalforsamling samt 1-2 sociale arrangementer om året. Advokatforeningerne afholder endvidere diverse orienteringsmøder, gå-hjem-kurser, hvor eget og andet personale deltager. Samarbejde med kredsen/kredsene Advokatforeningerne blev spurgt til deres samarbejde med hensyn til både deres egen kreds men også kredsene i almindelighed. Det gennemgående svar var, at der intet formaliseret samarbejde er. For de advokatforeninger, der giver udtryk for et begrænset samarbejdet med kredsen, består dette hovedsagelig i, at foreningen indstiller egnede kandidater til kreds, råd og nævn samt medlemmernes deltagelse i det årlige kredsmøde. Kontakt med Advokatsamfundet Hovedparten af de adspurgte advokatforeninger har ingen kontakt til Advokatrådet og sekretariatet. Den kontakt de øvrige nævner er Advokatsamfundets deltagelse i kredsmødet, diverse orienteringer og brochurer. Fagpolitisk arbejde for styrkelse af særlige advokatopgaver Foreningerne har en række mere eller mindre formelle kontakter til naturlige samarbejdspartnere indenfor revision og ejendomsformidling, banker mv. Endvidere pågår der drøftelser med dommerne af fagpolitisk karakter, herunder endog salærspørgsmål. For indeværende er der ingen initiativer i foreningsregi, men samarbejde i regi af Danske Boligadvokater med afholdelse af meget velbesøgte boligmøder. 21

23 KAPITEL 4 Fremtidige opgaver 4. Kredsenes fremtidige opgaver 4.1 Betydningen af nærhed Der er i arbejdsgruppen enighed om, at "afstanden" mellem Advokatrådet og det enkelte medlem kan opleves som meget betydeligt. Dette forhold kan føre til en art fremmedgørelse, der modvirker arbejdet for at fastholde advokatstandens enhed. Meget tyder endog på, at "afstanden" mellem Advokatrådet og kredsbestyrelserne er for stor. Det er over for arbejdsgruppen oplyst, at der i 9. kreds jævnligt afholdes møder med deltagelse af kredsformanden, det rådsmedlem, der er valgt i kredsen, og formanden for Århus Advokatforening. Over for arbejdsgruppen er det endvidere oplyst, at der i 1. kreds foregår regelmæssige konsultationer mellem kredsformanden/kredsbestyrelsen og de medlemmer af Advokatrådet, som er valgt i kredsen. I de øvrige kredse findes der efter det oplyste ingen struktureret kommunikation sted mellem kredsbestyrelserne og medlemmerne af Advokatrådet, når der ses bort fra rådsformandens indlæg på og deltagelse i de enkelte kredses årlige kredsmøde. Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det er vigtigt at styrke kommunikationen mellem Advokatrådet og kredsene og begrænse, hvad der opleves som en "afstand" mellem Advokatsamfundets organer og det enkelte medlem. 4.2 Kredsarbejdets potentiale På grundlag af de oplysninger, som arbejdsgruppen har modtaget om kredsenes aktiviteter, er det i punkt 3.2 konkluderet, at kredsbestyrelserne i dag stort set 22

24 udelukkende beskæftiger sig med klagesager, sager om beskikkelser samt forberedelse og afholdelse af det årlige kredsmøde. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at kredsene ikke, med disse emnemæssigt meget begrænsede aktiviteter, udfylder sit potentiale, uanset at behandlingen af klagesager ganske givet er meget tidskrævende for de involverede medlemmer af kredsbestyrelserne. Kredsstrukturens afgørende fordel består i det forhold, at kredsene er lokalt forankret, men på landsplan forenet via Advokatrådet, hvis medlemmer vælges i kredsene. Med afsæt i den lokale forankring burde kredsene i langt større omfang kunne samle advokater til deltagelse i et lokalt kollegialt arbejde, der har et bredere og længere sigte, end det hidtil har været tilfældet de fleste steder. Kredsene fungerer således ikke i dag som forum for udvikling og inspiration, som dynamo for debat om advokatpolitiske tiltag og brancheforhold i almindelighed eller som en effektiv sparringspartner for Advokatrådet. Det er opgaver, der kunne og burde løses med en lokal forankring. Hertil kommer, at der er en lang række mere praktisk orienterede opgaver, som ikke kan varetages af Advokatrådet eller Advokatsamfundets sekretariat: For at bevare advokatstandens konkurrenceevne og fastholde de egenskaber og det omdømme, der er knyttet til advokaten som brand, er en stadig efteruddannelse og kompetenceudvikling en nødvendighed. Der udbydes via Advokaternes Serviceselskab A/S og andre kursusudbydere en lang række, navnlig juridisk faglige kurser. Derimod er søgningen til de kurser, der udvikler andre kompetencer, såsom virksomhedsdrift, personaleledelse, kommunikation, organisering og lign. mindre søgte. Dette gør imidlertid ikke 23

25 sådanne kompetencer mindre nødvendige, men taler for, at efteruddannelse og kompetenceudvikling inden for sådanne emner bør tilbydes medlemskredsen under rammer, der er enklere, lettere tilgængelige og mindre tidskrævende, f.eks. i form af "Gå-hjem-møder" og lignende. Samtidig forudsætter medlemskredsens deltagelse i arrangementer med dette fokus ofte, at vigtigheden af disse emner tydeliggøres på et gerne nært, kollegialt niveau. Kredsene vil med stor fordel kunne varetage opgaver i forbindelse med sådan efteruddannelse og kompetenceudvikling. På tilsvarende måde kan det overvejes, om ikke mange advokater kunne drage gavn af, at der etableres netværk, såvel formelle som uformelle og i alle dets former, blandt advokater såvel som mellem advokater og domstolene, myndigheder, virksomheder og andre rådgivere. Sådanne netværk, eller fora for udveksling af erfaringer, kan både tjene til at løse et faktisk vidensbehov og til at synliggøre advokaters evne til at bidrage med nyttige erfaringer og kompetencer, også om andet end strengt juridiske forhold. Information og opfordring til etablering af sådanne netværk/fora er en nærliggende opgave for kredsene. Endeligt er der en væsentlig, og i dag uopfyldt, opgave med at etablere og styrke kommunikationen mellem advokatstanden på den ene side og de lokale domstole, myndigheder, handelsforeninger, universiteter m.v. på den anden side. Denne lokalt forankrede interessevaretagelse burde være et kerneanliggende for kredsene, men varetages i dag slet ikke i nogen organiseret form. Advokatstanden vil således ikke mindst kunne gøre et betydeligt arbejde for at synliggøre advokatbranchen som et attraktivt beskæftigelsesområde for kommende kandidater, ikke mindst uden for de større byer. En sådan synliggørelse kunne f.eks. støttes af etablering af ordninger med dele-sommerfuldmægtige, hvor mindre kontorer går sammen om at give snarlige kandidater et praktisk indblik i den faktiske virkelighed på et mindre advokatkontor eller ved etablering af orienteringsmøder og lign. 24

26 Som beskrevet i punkt 3.3 har arbejdsgruppen konstateret, at der allerede i dag flere steder på lokalt plan samles kræfter om løsning af andre opgaver end klagesagsbehandling. Hvor opgaverne ikke har været løftet i kredsene, er dette sket med lokale advokatforeninger som primus motor. Sådanne initiativer omfatter blandt andet advokatpolitiske initiativer (f.eks. inden for fast ejendom), profilering af advokaten som brand, kursusaktiviteter, kontakt til lokale byretter og organisering af tilbud om retshjælp. På den anden side har arbejdsgruppen også måtte konstatere, at samme virkelyst ikke præger alle kredse eller lokalområder, og at mange advokatforeninger helt afstår fra at agere samlet over for omverdenen, ligesom der er områder i landet, der ikke er dækket af en lokal advokatforening. Mens de lokale advokatforeningers virke beror på tilstedeværelsen af et lokalt initiativ, og dermed også ofte vil være afhængig af enkeltpersoners vedvarende arbejdsindsats, byder en etableret kredsstruktur under Advokatsamfundets rammer på bedre muligheder for at opfange alle de advokater, der ønsker at yde en indsats til standens fælles gavn. Kredsene bør således også være det forum, der udvisker, eller forener på tværs af, de betydelige forskelle, der kendetegner diversiteten blandt de mange typer af advokatvirksomheder, hvori advokatstanden i dag har sit daglige virke. Mens Advokatrådet nødvendigvis må indrette sin virksomhed med fokus på den overordnede politik og interessevaretagelse for standen som helhed, bør kredsene kunne rumme såvel helt konkrete aktiviteter såsom efteruddannelse og netværksdannelse, som aktiviteter, der med en lokal forankring har til formål at styrke standens enhed og uafhængighed. Hvis kredsene ikke løfter denne opgave, er der grund til at befrygte, at den mangfoldighed, der kunne blive en fælles styrke for advokatstanden, i stedet skaber 25

27 barrierer og i sidste ende etablerer grobund for en fragmentering af standen, der kan true Advokatsamfundets evne til at optræde som repræsentant for hele standen. 4.3 Formålet med det arbejde, der forankres i kredsene Der er i arbejdsgruppen enighed om, at de opgaver, som skal varetages af kredsene, skal holdes inden for de ganske rummelige rammer i form af "kredsens særlige anliggender", der er beskrevet i punkt Først og fremmest bør kredsene fungere som kommunikationsled og generator for gensidig inspiration mellem på den ene side medlemmerne i de respektive kredse, og på den anden side de medlemsvalgte advokater, der i Advokatrådets regi forestår den overordnede fastlæggelse af Advokatsamfundets politik, såvel som, og ikke mindst, i forhold til det lokale samfundsliv, der er af betydning for advokaternes virke. Kredsene skal evne at tiltrække de advokater, der ønsker at yde en indsats til gavn for standen og således også skabe grundlag for en rekruttering til det advokatpolitiske arbejde i bred forstand. Ændringen af de hidtidige arbejdsområder for kredsene har på denne baggrund til formål, at bringe en større del af Advokatsamfundets virksomhed tættere på medlemmerne, at gøre kredsene til et forum for udvikling og inspiration for medlemmerne i de respektive kredse, at gøre kredsene til et aktivt forum for debat om advokatpolitiske tiltag og brancheforhold i almindelighed, 26

28 at gøre kredsene i stand til at fungere som sparringspartner for Advokatrådet og dets udvalg, at muliggøre en lokalforankret styrkelse af efteruddannelse, kompetenceudvikling, konkurrence- og rekrutteringsevne blandt medlemmerne i de enkelte kredse, at understøtte og initiere netværksdannelse for medlemskredsen, såvel mellem medlemmerne indbyrdes, som mellem medlemmer og det omgivne samfund, herunder domstole, myndigheder, virksomheder og andre rådgivere, samt at styrke kommunikationen mellem advokatstanden og de lokale domstole, myndigheder, handelsforeninger, universiteter m.v. 4.4 Forslag til opgaver for kredsene Arbejdsgruppen finder, at det er vigtigt, at de opgaver, der forankres i kredsene, rummer helt konkrete arbejdsopgaver. Uanset om kredsene fortsat skal varetage behandlingen af disciplinær- og klagesager foreslås det på denne baggrund, at kredsene tilføjes en række nye/nyformulerede arbejdsområder, således at kredsenes opgaver fremtidigt omfatter følgende: Kollegiale forhold Kredsene skal virke for den stadige, faglige, etiske og forretningsmæssige højnelse af standen og holde sig orienteret om medlemskredsens virksomhed. 27

29 Således skal kredsene tilbyde "sparring" (dialog/inspiration) til medlemskredsen, hvor en sådan sparring ønskes eller findes påkrævet, herunder ved at opfordre til etablering af samarbejder med kolleger, eller iværksættelse af uddannelses- eller forretningsmæssige tiltag. Kredsene skal have en særlig forpligtelse til at yde kollegial opbakning til yngre advokater, herunder yngre advokater, der etablerer selvstændig virksomhed. Kredsene skal påse, at medlemmer, der har behov derfor, ydes fornøden råd og vejledning, hvor et medlems virksomhed udøves på en sådan måde, at den ikke gavner den stadige faglige, etiske og forretningsmæssige højnelse af standen. Endeligt skal kredsene tilskynde advokater, særskilt unge advokater, til at deltage i det advokatpolitiske arbejde. Foruden den direkte kollegiale kontakt kan disse aktiviteter udføres ved afholdelse af særlige arrangementer, der kan tjene til medlemskredsens gensidige inspiration Efteruddannelse og kompetenceudvikling Kredsene skal virke for og opfordre til, at advokater søger efteruddannelse og kompetenceudvikling, og dermed opretholder et til stadighed højt vidensniveau. Kredsene kan formidle uddannelsesønsker fra medlemskredsen til Advokaternes Serviceselskab A/S og kan tage initiativ til debat om Advokatsamfundets efteruddannelsespolitik, identificere lokale behov og ønsker og formidle disse ønsker til Advokaternes Serviceselskab A/S og evt. andre udbydere. Endvidere kan kredsene virke som udbyder/arrangør af lokale arrangementer. Kredsene bør således identificere emner, som er egnet til lokale arrangementer, herunder navnlig i form af "Gå-hjem-møder". Advokaternes Serviceselskab A/S kan yde praktisk bistand til planlægning og gennemførelse af sådanne arrangementer. 28

30 Kredsene skal særligt sætte fokus på den lokale medlemsskares evne til at møde nuog fremtidige krav til virksomhedsdrift, personaleledelse, kommunikation, organisering og rekruttering og betydningen heraf for advokaternes konkurrenceevne såvel i forhold til andre rådgivere, som i forhold til egne evner til at tiltrække kvalificerede medarbejdere Politik, profilering og kommunikation Kredsene skal virke som sparringspartner for Advokatrådet og dets udvalg og skal som hovedregel høres i alle spørgsmål af advokat- eller retspolitisk interesse. Kredsene skal tage initiativ til debat om advokatpolitiske emner og brancheforhold og formidle medlemskredsens synspunkter og ideer til Advokatrådet og på samme måde formidle Advokatrådets forslag og beslutninger til medlemskredsen. Kredsene skal skabe forum for evaluering og videreformidling af Advokatsamfundets advokatpolitiske tiltag, herunder ved at oplyse om og støtte den praktiske gennemførelse af sådanne tiltag. Inden for de grænser, som fastsættes af Advokatrådets formulerede politik, skal kredsene engagere sig i lokale forhold af retspolitiske, erhvervsmæssig og samfundsmæssig art og der varetage medlemskredsens interesser. Kredsene skal på lokalt plan etablere kontakt med domstole og myndigheder, der beskæftiger sig med emner af advokat- eller retspolitisk relevans. Kredsene skal arbejde for at styrke advokaters deltagelse i lokale og regionale erhvervsinitiativer, herunder ved at etablere fora for kontakt til myndigheder, virksomheder og andre rådgivere. 29

31 Kredsene skal etablere kontakt til landsdelenes uddannelsesinstitutioner og dermed muliggøre en forbedret kommunikation mellem advokatvirksomheder og (kommende) kandidater. Kredsene skal således virke for, at advokatbranchen bliver synlig som en beskæftigelsesmulighed for juridiske kandidater, ligesom kredsene kan inspirere og koordinere etablering af ordninger, hvor f.eks. flere advokatvirksomheder deler en sommerfuldmægtig eller lignende Netværksdannelse og erfaringsudveksling Kredsene skal informere om muligheder for og erfaringer med såvel formelle som uformelle netværksdannelser og andre samarbejder mellem advokatvirksomheder, herunder med henblik på at muliggøre specialisering, effektiv uddannelse og rekruttering. Kredsene skal informere om og opfordre til etablering af faglige netværk mellem medlemmer, herunder f.eks. for medlemmer med fagspecifikke interesser, administrative forpligtelser, unge advokater m.v. Kredsene skal etablere egnede fora for erfaringsudveksling indbyrdes mellem medlemmerne, og mellem medlemmerne og domstole, myndigheder, virksomheder og andre rådgivere Indstilling og udpegning af repræsentanter, beneficer og advokatbeskikkelser Kredsene skal udtale sig om, indstille til og forestå udpegning af advokater til lokale/regionale råd og nævn samt besættelser af beneficier. Kredsene bør aktivt etablere kontakt til lokale myndigheder (herunder domstole/byretter) handelsforeninger, universiteter m.v. med det formål at opfordre 30

32 til og støtte anvendelsen af advokater ved udførelsen af opgaver og sammensættelsen af råd og nævn, der har til formål at støtte samfundsgavnlige tiltag, herunder erhvervsfremmende og uddannelsesmæssige formål. I det omfang kredsenes størrelse gør det hensigtsmæssigt og meningsfyldt, skal kredsene afgive udtalelser i forbindelse med behandling af ansøgninger om advokatbeskikkelse Klagesager Kredsenes fremtidige deltagelse i behandlingen af klagesager behandles særskilt i punkt 5. 31

33 KAPITEL 5 Klagesager I projektbeskrivelsen for gruppens arbejde er anført, at det er projektets formål at afklare om klagesagsrapportens anbefaling vedrørende afskaffelse af kredsbestyrelsernes medvirken i sagsbehandlingen kan indstilles til vedtagelse på Det ordinære Advokatmøde Klagesagsrapporten Klagesagsudvalget indleder i rapporten sine overvejelser med at konstatere, at det har været udvalgets udgangspunkt, at den eksisterende opbygning af klagesagsstrukturen hidtil har fungeret udmærket og i sit indhold fortsat gør det. Arbejdsgruppen drøfter herefter systemets hensigtsmæssighed set fra borgerens, den indklagede advokats synsvinkel og Advokatnævnets interesser. Arbejdsgruppen anser de af klagesagsudvalget rejste forhold, herunder den tidsmæssige faktor og retssikkerhedssynspunktet for at være saglige forhold, der bør tillægges betydelig vægt. Arbejdsgruppen har imidlertid haft vanskeligt ved at klarlægge, hvorledes de af klagesagsudvalget påpegede forhold væsentligt ville blive styrket ved afskaffelse af kredsbestyrelsernes medvirken i sagsbehandlingen. 5.2 Arbejdsgruppens drøftelser Arbejdsgruppen har anset spørgsmålet om klagesagernes behandling for at være af betydelig vigtighed, da et velfungerede klagesystem opfattes som værende af væsentlig betydning for den anseelse og respekt advokatstanden har og ønsker at fastholde. 32

34 Det har været drøftet hvilke forhold, der er af særlig betydning for et velfungerende klagesystem. Det har været fremhævet, at såvel borgerne som de indklagede har krav på kvalitativt så god en prøvelse som muligt, samt at klagebehandlingen ikke må opfattes som unødigt langsommeligt. Endvidere må systemet ikke opfattes som værende selvprotektionistisk. Fordelene ved den nuværende ordning synes at være, at det er kompetente personer med indsigt i såvel juridiske forhold som advokaternes rolle, der billigt afgør en lang række sager. Kredsbestyrelsernes lokale forankring gør endvidere, at lokale hensyn kan tages, ligesom det antages at have en præventiv virkning, at det er den indklagedes kolleger, der skal bedømme sagerne. Kredsbestyrelserne synes med relativ hurtighed at kunne afgøre selv vanskelige sager, ligesom der er sikret en kollektiv bedømmelse af de indgivne klager. Klagesagsrapporten har ikke direkte oplistet, hvad behovet kunne være for en ny ordning, men peger snarere på udviklingstendenser, der kan medføre, at arbejdet lige så godt eller bedre kan løses på en anden måde. Det har fra anden side været anført, at kredsbestyrelsernes arbejde alene er et fordyrende mellemled, og at klagesagerne lige så godt kunne behandles i nævnet direkte. Endvidere er det blevet anført, at hvis ikke systemet ændres af Advokatrådet selv, så vil systemet blive ændret af udefrakommende mekanismer. Et argument, der kun vanskeligt lader sig efterprøve, medmindre man vælger intet at gøre. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at systemet i sin nuværende form i alt væsentlighed fungerer. Det har ikke været muligt at pege på vægtige kritikpunkter af aktuel karakter. Dette medfører på ingen måde, at det ikke er rigtigt at tage en ordning, der har eksisteret længe op til fornyet overvejelser, ligesom det kan være af betydning at se, hvorvidt den eksisterende ordning kan optimeres. Der lægges et betydeligt gratis arbejde i kredsbestyrelserne af god kvalitet. Det er vanskeligt at se, hvorledes dette billigere og hurtigere kunne løses af et sekretariat, 33

35 men muligheden foreligger naturligvis. Endvidere kan det ikke afvises, at en behandling i et centralt organ kan opleves som mere uvildig end en behandling i kredsbestyrelserne. Som Klagesagsudvalget peger på må en afskaffelse af kredsbestyrelsens medvirken følges op af andre tiltag, der gør det muligt for Advokatnævnet at behandle et større antal sager end i dag. Der er i øvrigt ikke taget stilling til, hvor ressourcerne hertil skal findes. Klagesagsrapporten har ikke forholdt sig til, hvor mange af kredsbestyrelsernes kendelser der stadfæstes, ligesom det ikke er angivet, hvor mange indstillinger der følges. 5.3 Sagsforberedelsen Som klagesagsudvalget tillige har gengivet forløber sagsforberedelsen i klagesagsbehandlingen således: Når en klage indgives forestår en jurist fra nævnssekretariatet skriftvekslingen i sagen, idet klagen først forelægges den indklagede advokat med henblik på dennes bemærkninger. Disse bemærkninger forelægges klager, og hvis klager har bemærkninger til indklagedes indlæg, får indklagede mulighed for at afgive afsluttende bemærkninger. I forbindelse med skriftvekslingen vurderer juristen løbende sagen, om der er grundlag for afvisning som for sent indgivet (alene disciplinærsager) på grund af klagerens manglende retlige interesse, som åbenbart grundløs eller efter beskaffenheden. Det er nævnssekretariatet, der afviser adfærdsklagen som for sent indgivet. Klager har mulighed for at indbringe sekretariatets afvisning for Advokatnævnets formand. Vurderer juristen, at adfærdsklagen bør afvises på grund af klagerens manglende retlige interesse, som åbenbart grundløs eller efter sin beskaffenhed oversendes sagen til den pågældende kredsbestyrelsesformand med indstilling om afvisning. Kredsbestyrelsesformanden vurderer sagen og påfører sin indstilling, hvorefter sagen 34

36 sendes til afgørelse hos den pågældende nævnsafdelings formand. Skal sagen afvises, meddeler sekretariatet parterne dette, og sagen arkiveres herefter. Når juristen mener, at en salærsag skal afvises indstilles dette til kredsformanden, hvis afgørelse om afvisning kan indbringes for Advokatnævnets formand. Afvises sagen ikke, oversendes sagens akter efter skriftvekslingen til kredsbestyrelsens behandling. For 1. og 2. advokatkreds vedkommende (ca. halvdelen af alle klagesagerne) udarbejder juristen på forhånd en sagsfremstilling, hvori sagens faktiske omstændigheder samt parternes påstande og anbringender gengives. Kredsbestyrelserne udarbejder udkast til kendelse og/eller indstilling. I 1. kreds foregår behandlingen i 2 afdelinger. I 3. til 11. advokatkreds udarbejder kredsbestyrelsen selv en sagsfremstilling samt udkast til kendelse og/eller indstilling. Kredsbestyrelsen udsender selv salærkendelserne (dog udsendes kendelser fra 9. kreds af sekretariatet) mens sagsfremstillinger med indstillinger i disciplinærsager oversendes til nævnet til behandling. 5.4 Statistik I forbindelse med Klagesagsudvalgets arbejde blev udarbejdet statistik for klagesager, hvori der er afsagt nævnskendelse i første halvår af Dette bilag er medtaget i nærværende rapport, bilag 3. Den tidsmæssige statistik er sat i forhold til de under punkt 5.3 nævnte sagsbehandlingsskridt. Af statistikken fremgår, at den samlede sagsbehandlingstid i såvel disciplinærsager som salærsager svinger, men kan vare op til ca. et år. Den største divergens synes at være den tid, der medgår til den såkaldte skriftvekslingstid. 35

37 1. kreds har en betydelig længere skriftvekslingstid på dage, altså medgået tid før kredsbestyrelsen overhovedet forelæ gges sagen til bedømmelse. Det har ikke kunnet opklares, hvori den betydeligt langsommere skriftvekslingstid i 1. kreds - før kredsbestyrelsen modtager sagen - ligger. Arbejdsgruppen fik tillige udarbejdet en opgørelse af antallet af stadfæstede salærklager, fordelt på afgørelse i 2. instans i Ca. 75 procent af de påklagede salærsager, i alt 127, blev stadfæstet. Det må tillige antages at nogle afgørelser aldrig blev påklaget. Endelig blev der på baggrund af 97 stikprøver af indgivne salærklager i 2002 udarbejdet en opgørelse af hvor mange klager, der vedrørte salærkrav på i alt under kr Det viste sig, at ca. 25 procent af klagerne vedrørte sager om salærkrav på i alt under kr nogenlunde jævnt fordelt over landet. 5.5 Udgifterne ved kredsbestyrelsernes klagesagsbehandling Det samlede forbrug for nævnssekretariatet var i 2002 ca. 4,5 mio. kr. Det er ikke muligt af dette beløb at udskille de eksakte medarbejderudgifter til klagesagsbehandling i kredsbestyrelserne. Kredsbestyrelsesmedlemmerne får intet honorar. Udgiften til dækning af transport og fortæring er for alle kredsbestyrelser i 2001 kr Dette beløb vedrører alle kredsbestyrelsernes aktiviteter, herunder udover klagesagsbehandlingen særligt de årlige kredsmøder. 36

38 5.5.1 Større kredse Den nuværende kredsinddeling indebærer, at visse kredse har en sådan størrelse, at kredsene ikke kan opnå den rutine og indsigt i problemstillingerne, som er en forudsætning for en indsats på et vist kvalitetsniveau. Hvis arbejdsgruppens forslag om en ny kredsinddeling med større kredse gennemføres, vil sagsmængden i de enkelte kredse blive større, hvorved der vil blive en større rutine og ekspertise i behandlingen af sagerne i de enkelte kredsbestyrelser. Gennemføres den nye kredsinddeling ikke, kan det være hensigtsmæssigt at enkelte kredse samarbejder om klagesagsbehandlingen. Dette kan også blive tilfældet, såfremt enkelte af de nye kredse måtte få et relativt mindre antal klagesager, idet en vis sagsmængde må efterstræbes Ensartede retningslinjer for behandlingen i kredsene Nævnet og sekretariatet bør fortsat arbejde på at udarbejde ensartede retningslinjer for behandling i kredsene. Det bør tilstræbes, at der altid søges tilsikret den størst mulige ensretning af sagsbehandlingen i de enkelte kredse. Nævnssekretariatet har udarbejdet en manual vedrørende hovedpunkter i sagsbehandlingen. Det bør overvejes, om der er mulighed for at fastlægge vejledende tidsrammer for sagsbehandlingen og høringsfasen, således at sagsbehandlingstiden søges nedbragt mest muligt. Det kunne eksempelvis ske ved indførelse af mere håndfaste svarfrister på tilsvarende måde, som der skete inden for den civile retsplejes område for et par år siden. Sådanne retningslinjer kunne eventuelt kombineres med faste rammer for indsamling af statistisk materiale. 37