Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012

Transkript

1 Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni december 2012 /cbc Tilstede: Karin Ejlersen, Anders Halling, Rie Sørensen, Britta Knudsen, Rita Kristensen, Jette Ohlsen, Tine Thordén, Mette Fuglsig Schjødt, Line Crump Horsted, Laura Schmidt Enevoldsen, Jesper Krarup Andreasen, Maria Dyhrberg Rasmussen og Leo F. Hansen. Christina Broxgaard Collstrup var referent. Afbud: Ole Svejstrup, Ulla Dahlbom, Karin F. Ellekrog, Lillian Gade Abrahamsen, Britta Bertel og Vibeke Engell-Sørensen. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet i udvalget den 17. september 2012 Referat godkendt. Kort præsentationsrunde. Præsentation af nyt medlem i LUU; Laura Enevoldsen træder i Preben Sørensens sted. 3. Drøftelse af skolens udkast til læringsaktiviteter på social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 Leo F. Hansen introducerede oplægget, hvorefter Maria Dyhrberg og Jesper K. Andreasen gennemgik oplægget. Jesper K. Andreasen fremlagde læringselementer i den lokale undervisningsplan for social- og sundhedshjælperuddannelsen. Grundstrukturen fordeler sig i tre temaer; skoleperiode 1, 2, 3a og 3b. Tema 1 det hele menneske : Formål Eleverne skal være i stand til at kunne se og møde borgeren som et helt menneske. Fokus på hvordan de hjælper borgeren til at lave aktiviteter som giver mening og livskvalitet. Kompetencemål Udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgernes evne til egenomsorg Bedømmelseskriterier Når temaet afsluttes skal eleverne - Have kendskab til sundhedsfremme og faktorer der har indflydelse på borgerens sundhedstilstand - Have kendskab til omsorgsbegreber Jette Ohlsen gav udtryk for, at det er en stor overskrift og spurgte om, det bliver tydeligere for eleverne, at temaet omhandler meget mere. Jesper K. Andreasen fortalte, at der er tænkt over tyngden i de enkelte temaer, så eleverne kan få et billede af udviklingen undervejs. 1

2 Leo F. Hansen konstaterede, at konteksten skifter i disse år. Der er større fokus på hjælp til selvhjælp, hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi. Dette vil også afspejle sig i de enkelte temaer, mente Jesper K. Andreasen. Afgrænset modul ernæring Fokus på ernæring. Eleverne skal vide, hvad god ernæring er, og hvordan ernæringen kan være med til at holde borgeren sund og rask. Eleverne lærer, hvordan de kan hjælpe borgeren med at bevare eller få sin appetit tilbage. Tema 2 Social og Sundhedshjælperens arbejde Her skal der arbejdes med den teoretiske begrund for nogle af de opgaver, som eleverne får i deres praktik. Kommunikation og den ældre borgers sundhed og understøtte at borgeren bliver rask igen efter sygdom. Der bliver større fokus på førstehjælp. Eleverne skal også lære om love og regler i arbejdet som Social- og Sundhedshjælper. Fagmodul Arbejdsmiljø og ergonomi I dette fagmodul skal eleverne arbejde med, hvad der kan fremme et godt arbejdsmiljø, særligt hvordan eleven kan bruge kommunikation som et aktivt redskab hertil. Valgfag: - Samtalen som dit personlige redskab - Naturfag - Omsorg og magt - Sundhed i teori og praksis - Ældrepædagogik - Socialpædagogik - Innovation - Kulturmødet - Andet sprog end engelsk Tema 3 Borgeren med særlige behov I dette tema skal eleverne, ud fra borgerens aktuelle egenomsorgsevne, arbejde med, hvordan de bedst kan hjælpe og samarbejde med den enkelte borger, når han eller hun er blevet syg og har brug for hjælp i hverdagen. Temaet har også fokus på, at eleverne bliver i stand til at kunne evaluere deres egne opgaver og måder at udføre dem på, på baggrund af vedtagne kvalitetsstandarder. Valgfrit Specialefag: - Borgere med psykisk sygdom - Palliation 1 - Demens 1 - Rehabilitering 1 - Velfærdsteknologi Rita Kristensen spurgte om de valgfrie specialefag ligger inden valgfag. Jesper K. Andreasen svarede, at valgfag kommer først. Valgfrie specialefag ligger i skoleperiode 2. Fagprøven placeres også i skoleperiode 2. Karin Ejlersen udtrykte, at det vil give bedre muligheder for reeksamination af de elever som ikke består fagprøven. Jette Ohlsen spurgte til det formulerede sprog i formål og udtrykte, at sproget ikke var så fagligt endda. Maria Dyhrberg beskrev, at det opleves at fagudtryk kan få eleverne til at stå af. Derfor er det formulerede sprog valgte helt bevidst. Jette Ohlsen foreslog, at man giver en forklaring på, hvad der menes med de enkelte fagudtryk f.eks. i forhold til at sige fra. 2

3 Mette Fuglsig bragte fokus på det hverdagssprog eleverne bruger og konstaterede, at de måske skal gøres opmærksomme på, at hverdagssproget også skal bindes op på fagsprog. Jesper K. Andreasen kommenterede, at det er en del af undervisningen helt generelt. Leo F. Hansen forklarede, at undervisningsplanen skal give udtryk for, hvad eleverne skal lære, og det er meget vigtigt. Karin Ejlersen gav udtryk for, at hun ikke har oplevet det sådan. Der er forskel på formuleringen/sprogbruget i formål og i bedømmelseskriterier. Fagprøve For elever på trin 1 udtrækker ministeriet ét af områdefagene (dog undtaget arbejdsmiljø og ergonomi) eller ét af grundfagene dansk eller naturfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Karin Ejlersen mente, at det har konsekvenser, hvis man får en elev ud, som ikke har gennemgået f.eks. modulet ernæring grundet fravær. Maria Dyhrberg oplyste, at det er noget som man er opmærksomme på, og vil kigge nærmere på, hvis det kommer til at skabe problemer. Afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve. Ved den afsluttende prøve på trin 1 trækker eleven en case, som danner grundflag for den mundtlige eksamination. Jette Ohlsen spurgte om eksaminator er fra skolen. Jesper K. Andreasen svarede, at eksaminator vil være fra skolen, og at vil være fra det praktiske område. Britta Knudsen spurgte, om undervisningen i arbejdsmiljø kun er rettet mod det fysiske. Jesper K. Andreasen svarede, at ca. halvdelen af undervisningen bliver rettet mod det fysiske. Der vil også blive arbejdet med kendskab til love og regler samt kommunikation og ligeledes velfærdsteknologi. Målene vægter den fysiske del højst. Det psykiske er måske nemmere at tage fat i ude i praktikken. Karin Ejlersen berettede, at hun er blevet spurgt om, hvorvidt eleverne lærer noget om ældres seksualitet. Line Crump Horsted svarede, at det er en del af psykologiundervisningen. Underviserene har selv skabt fokus på feltet. Maria Dyhrberg udtrykte, at der er fokus på at tydeliggøre dette i uddannelsen. Leo F. Hansen opsummerede. Der er større fokus på borgerens egen selvhjælp. Det er sundhedsfremme, rehabilitering osv. der er fokus på. Leo F. Hansen spurgte, om det vi underviser i bliver støttet op i praktikuddannelsen. Rie Sørensen bekræftede, at det gør det. Det vil måske tage nogle år inden man kan se resultaterne. Mette Fuglsig gav udtryk for, at det er rigtigt i teorien og holdningsmæssigt. Jette Ohlsen konstaterede, at de tiltag der bliver lavet, virker. Men spørger til, hvordan vi så kan skabe et bedre virkelighedsbillede for eleverne i skoledelen. For hver gang vores elever reagerer, så er det en konstatering af, at eleverne lærer noget. Karin Ejlersen mente, at der ligger noget modsatrettet i at gøre sig overflødig hos fru Jensen. Det er rigtig godt, at eleverne er mere bevidste om deres egne kompetencer og at være parate til at flytte sig. Leo F. Hansen understregede, at vi ikke uddanner forandringsagenter. Vi uddanner Social- og sundhedshjælpere. Forandringen skal blive til i et rigtig godt samarbejde med arbejdsmarkedet. Karin Ejlersen pointerede, at halvdelen af elevens uddannelse foregår på skolen. Mette Fuglsig understregede, at der skal være fokus på, at bruge sin faglighed i en forandringsparat verden. Rie Sørensen beskrev, at der også bør ske noget opkvalificering 3

4 af det øvrige personale, her kunne skolen også komme på banen i et samarbejde omkring kernen af indholdet. Maria Dyhrberg gav udtryk for, at der er en udfordring i, hvordan vi gør eleverne parate, hvordan vi klæder dem på til praktikuddannelsen. Det er rigtig vigtigt, at vi er opmærksomme på, at eleverne skal kunne meget mere omkring rehabilitering, pleje osv. Verner Sønderby fortalte, at hans erfaring er, at eleverne har enormt meget brug for at tolke teorierne og bruge dem i praksis. Jette Ohlsen opfordrede til, at man også kigger sit eget vejlederområde, praktikvejlederuddannelsen og får højnet standarden. På den måde vil man også få opdateret praktikvejlederne i forhold til udviklingen. Laura S. Enevoldsen beskrev, at hun oplever, at meget personale finder ud, at der går rigtig meget hverdag i det, hvilket de bliver mindet om, når de får elever ud. Karin Ejlersen udtrykte, at man har reduceret i antallet af praktikvejledere og er i dialog med skolen om en længerevarende praktikvejlederuddannelse. Der har været plads til forbedringer. Det er vigtigt, at teamlederne tager ansvar for et godt læringsmiljø i et team. 4. Drøftelse af skolens forslag til skole-/praktikplan på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1. Maria Dyhrberg orienterede om arbejdet med skole-/praktikplan på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1. Maria Dyhrberg fortalte, hvordan man ønsker, at skole-/praktikplanen skal se ud. I skoleperiode 1 ligger der to temaer, et modul, et valgfag og der afsluttes med case arbejde. Hovedemnerne er introduktion til erhvervslivet og taksonomi primært på kendskabsniveau. I skoleperiode 2 ligger ét tema, ét valgfrit specialefag, en fagprøve og afsluttes med case arbejde. Fagprøven deles ud og gøres spiselig. Man er opmærksom på, hvorvidt man kan have fagprøve og case arbejde i umiddelbar forlængelse af hinanden. Maria Dyhrberg regner med at kunne fremvise case beskrivelserne ved næste LUU møde. Hovedemnerne er styrkelse af forståelse af sammenhænge samt taksonomi primært på forståelsesniveau. Skoleperiode 3a indeholder et tema med hovedemnerne understøttelse af praksislæring i praktikuddannelse gennem fælles læringsaktivitet, understøttelse af styrkelse af elevens afsluttende case prøve gennem fælles læringsaktivitet samt taksonomi på forståelsesniveau. Tanken er at finde et tema, som man kan bruge to dage på, og som kan styrke eleverne frem mod afslutningen. Her kan der eventuelt nedsættes en arbejdsgruppe i LUU, som kan komme med forslag til tema for disse dage. Skoleperiode 3b indeholder case prøve, afslutning samt bedømmelse af erhvervsfaglig viden. Maria Dyhrberg spurgte ind til, hvad udvalget tænker. Rie Sørensen gav udtryk for, at det ser spændende ud, og virker meget klart for praktikvejlederene. Karin Ejlersen var også positiv stemt og vil meget gerne være en del af det. Det er godt, at fagprøven i stedet finder sted, mens eleverne befinder sig på skolen. Det giver god mening. Rie Sørensen konstaterede, at opbygningen også kan hjælpe praktikken i at bakke eleverne op frem mod et skoleophold. Jette Ohlsen gav udtryk for, at hun også gerne vil være en del af det. Det kunne være en ide, at tilbyde en uddannelsesansvarlig til at deltage i arbejdsgruppen. 4

5 Karin Ejlersen bemærkede, at det har været spændende at følge den udvikling der er sket. 5. Drøftelse af principper for udmøntning af skole-/praktikplan for trin 2 på Social- og Sundhedsuddannelsen. Maria Dyhrberg gennemgik arbejdet med trin 2 på Social- og Sundhedsuddannelsen. Trin marts og november. August optaget bliver anderledes; Skoleperiode 1 bliver kortere. Jette Ohlsen spurgte om det kun er i år, den udfordring er der. Maria Dyhrberg svarede, at det handler om, hvordan året falder. Skoleperiode 1: er rettet mod det somatiske område, grundlæggende erhvervsfaglig opgaveløsning inden for det somatiske arbejdsfelt og projektarbejde Skoleperiode 2: er rettet mod det psykiatriske praktikområde, grundlæggende erhvervsfaglig opgaveløsning inden for det psykiatriske arbejdsfelt, grundfagsprøve og projektarbejde Skoleperiode 3: er rettet mod det primære praktikområde, grundlæggende erhvervsfaglig opgaveløsning inden for det primære arbejdsfelt, valgfrit specialefag, områdefagsprøve og projektarbejde. Skoleperiode 4a: er rettet mod understøttelse af den praksislæring, der foregår i praktikuddannelsen. Skoleperiode 4b: er rettet mod fastlæggelse af skolens temaer fælles for skoleundervisningen og praktikuddannelsen, udviklet af det lokale uddannelsesudvalg og skolen, udmøntes i en fælles læringsaktivitet Rie Sørensen nævnte en udfordring i selve overgangsordningen. Maria Dyhrberg fortalte, at der er fokus på at beskrive overgangsordningen, og at det skal beskrives snarest. Rie Sørensen foreslog, at dette arbejde også kunne involvere praktikken. Karin Ejlersen gav udtryk for, at hun havde forventet at punktet ville omhandle skole- /praktikplanerne for social- og sundhedsuddannelsen, trin 2. Principperne er, at elever ansat efter 1. juli har ret til en uges ferie, hvis virksomheden lukker. Princippet er så, at der ikke bliver lagt mere end en uges ferie i skoleperioden. Det andet princip er, at det har været meget kritik af placering af ferien. Da eleverne ikke har ret til den 6 ferieuge. Den kan ikke afvikles i skoleperioden. Det er nødt til at være i praktikperioden, at de ferieuger afvikles. Dette bør der være en dialog om. Eleverne har ikke noget at handle med i forhold ekstra behov, f.eks. syge børn o.l. Leo F. Hansen understregede, at teknikaliteten ligger i praktikken. Karin Ejlersen og Jette Ohlsen blev bedt om at gennemgå teknikaliteterne og give skolen en tilbagemelding. Karin Ejlersen understregede, at man kigger på at fastlægge ferie i praktikken fra start af. 6. Orientering fra formanden Formanden havde intet at berette. 7. Orientering fra skolen Leo F. Hansen havde ikke noget at bemærke. 8. Mødeplan for Mandag den 18. februar 2013 Mandag den 10. juni

6 Mandag den 16. september 2013 Mandag den 25. november Punkter til næste møde. Næste møde afholdes mandag den 18. februar 2013, kl på Århus Socialog Sundhedsskole. - Genopfriske lovgivningen, hvordan bliver man godkendt praktiksted og kvalitetssikring osv. samt en holdningsdebat herom. - Sosu, trin 2 - Nedsætte arbejdsgruppe til to temadage (henviser til side 4, pkt. 4) - Valg af ny næstformand 10. Eventuelt. Rie Sørensen meddelte, at hun går på pension med udgangen Det vil blive meddelt, hvem der indsættes som erstatning. Karin Ejlersen meddelte ligeledes, at dette mødevar hendes sidste. Karins erstatning bliver en uddannelsesansvarlig, som udvælges for en toårig periode; Else Christensen. Leo F. Hansen berettede om skolebyggeriet. Vi er der henne, hvor vi er meget optagede af kvantitet og indretning. Måske skal vi indstille os på, at fremtiden kan byde på, at måske ikke alle elever fremover skal møde på samme tid. Undervisningsministeriet har tilkendegivet, at flere unde skal ind i erhvervsuddannelserne. Kun 10 % af folkeskoleeleverne søger erhvervsuddannelserne, heraf 3 % til Social- og Sundhedsuddannelserne i 2012 og de angivne tal gælder for Aarhus Kommune. For at fremme erhvervsuddannelsernes troværdighed, så ønskes det sikret, at alle unge på erhvervsskolerne får et praktiktilbud. Dette tænkes gjort ved at forbeholde praktikuddannelsen for de unge under 25 år. For de voksne elever, over 25 år, forventes det, at der i højere grad sker godskrivning af realkompetencer og praktikuddannelsestiden nedsættes. Leo F. Hansen bemærkede, at man, i samarbejdet med Aarhus Kommune i at uddanne praktikvejledere, har valgt at slå uddannelsen som praktikvejleder for hjælpere og assistenter sammen. Dette skaber mulighed for, at en assistent godt kan være praktikvejleder for en hjælperelev. Leo F. Hansen takkede Rie Sørensen og Karin Ejlersen for indsatsen i LUU og gav dem begge et par pæne ord med på vejen. Jette Ohlsen indtræder som formand i stedet for Karin Ejlersen. Der udpeges ny næstformand ved næste møde i februar