Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde December [4] 2011

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde December [4] 2011 Tema: Gode historier fra menighedsplejerne Jeg er klar! side 4 Gemmesider side 9-12 Sct. Johannes Kirkes besøgstjeneste side 16 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr smp@menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Michael Madsen mm@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Eva Nørregaard Susanne Jørgensen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen bvm@menighedsplejer.dk SYDJYLLAND: Jens Houlind Bilberg jb@menighedsplejer.dk Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM, LOLLAND-FALSTER OG FYN: Betina Køster bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun nb@menighedsplejer.dk Karen Hegelund-Jensen khj@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen heo@menighedsplejer.dk Paul-Erik B. Maertens p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk indhold Aktuel kommentar 3 v/lydia Thomsen Jeg er klar! 4 -om frivillighedsarbejde I samarbejde med SMP 6 -om Kolding Provstis Menighedspleje v/carsten Haugaard Nielsen Julehjælpen v/jens Henrik Jacobsen Gemmesider 9-12 SMP s medlemstilbud og -vilkår 2012 Den gode historie i et evangelisk perspektiv SMP-kurser i Folkekirkens Feriehjælp 14 Besøgstjeneste 16 ved Sct. Johannes Kirke v/tove B. jessen Landet Rundt 18 Hvorfor kun til jul? Bagsiden HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Palle Højland, Anne Olesen, Anja Trolle-Hansen, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, besøgshunden Molly KIRKENS GENBRUG/SMP GENBRUG Michael Madsen KIRKENS GENBRUG/SAMARBEJDET MELLEM SMP OG DANMISSION: Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest Anne Olesen Fællesledelsen FORSIDENS FOTO En besøgsven kan være guld værd for et ensomt medmenneske. Foto: Rune Hansen 2

3 Menighedsplejearbejde i sognene Temaet i dette nummer af Sammen er: Gode historier fra menighedsplejen. Historierne kommer fra hele landet, og det er glædeligt at se, at der er grøde i menighedsplejen rundt omkring i sognene. Desværre tales der ikke meget om menighedspleje i den brede del af befolkningen. Der tales om sygepleje, ældrepleje, miljøpleje, personalepleje og sågar formuepleje, så ordet pleje er både gammelt og moderne og skal signalere noget positivt. Men menighedspleje, hvad er det? Googler man ordet, står der i Den Store Danske.dk: Selvstændig, frivillig sammenslutning tilknyttet et sogn i folkekirken med ansvar for sociale opgaver, f.eks. økonomisk støtte og maduddeling. Et konkret sogn skriver: Menighedsplejen har til formål at øve diakonalt arbejde overfor sognets beboere, enkeltpersoner såvel som grupper. Enhver bekendende kristen ved af erfaring, at vi har verdens bedste budskab. Vi ved også, at skal budskabet spredes, skal forkyndelsen omsættes i handling. Det diakonale arbejde er derfor en livsbetingelse for kirkens mission. Menighedsplejen har pligt til at iværksætte diakonalt arbejde for sognets socialt udsatte borgere, og behovet er stort. Hvilke behov der er i de enkelte sogne, er geografisk bestemt. Det, der er rigtigt/nødvendigt at iværksætte i et sogn, kan være irrelevant i et andet sogn. Det er godt at få foretaget en analyse af sognets befolkningssammensætning for at vide, hvor det er bedst at sætte ind. Eksempelvis hvis der i et sogn er mange unge familier, vil det måske give god mening at bruge kræfterne på børnegudstjenester/ spaghettigudstjenester, minikonfirmander, sommerferietilbud m.m. Er der derimod et sogn med mange ældre, er besøgstjeneste, omsorgsbesøg, aflastningstjeneste, sorggrupper m.m. relevant. De sogne, som har svært ved at få pustet liv i menighedsplejearbejdet, kan hente stor hjælp hos Samvirkende Menighedsplejer, hvis formål det netop er at virke for menighedsplejen i Danmark. Menighedsplejer og menighedsråd, der er medlem af Samvirkende Menighedsplejer, kan bl.a. få information, rådgivning og undervisning om diakonalt arbejde. Samvirkende Menighedsplejers store erfaring med diakonalt arbejde kan bruges til vidensudveksling, så benyt jer af det. Når jeg kigger i forskellige sognes kirkeblade og læser om deres arrangementer, tænker jeg ofte, at deres succeskriterium må være at få så mange over kirkens dørtærskel som muligt. Men er det nok? For mig er det i næstekærlighedsbudet, altså i handling for de svageste, at menigheden skal vise, at det kristne budskab står til troende, og at vi gerne vil dele det med andre. Menighedsplejen vil uvægerligt komme til at opleve glæde og styrke i sit diakonale arbejde, hvis dens frivillige bruger deres økonomiske og personlige ressourcer på at yde omsorg for det enkelte menneske eller grupper af mennesker, der af en eller anden grund har fået det svært. Enhver, der bruger sig selv i diakonalt arbejde med de talenter, den enkelte har fået givet, vil opleve, at glæden er lige så stor hos giveren som hos modtageren. God arbejdslyst. Lydia Thomsen, Husumvold Sogns Menighedspleje, medlem af Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg 3

4 Jeg er klar! Birgitte Viftrup Mortensen at de vil dele noget af deres tid, nærvær, glæde, omsorg med andre, der mangler netop det 4 Mulighederne for diakonale tiltag er mange, men forhindringerne kan ofte være mere iøjnefaldende. Derfor er jeg klar til at besøge jeres sogn her i det nordjyske, hvad enten I ønsker hjælp til at skabe en frivillighedskultur, eller I påtænker at gå i gang med noget nyt i menighedsplejen. Måske har I brug for nye redskaber til det, I allerede er i gang med. Jeg glæder mig til at møde jer! Diakonien i sognene finder mange veje at gå ad: Der er julehjælp til det stadigt stigende antal fattige og udsatte. Folkekirkens Feriehjælp er vokset kraftigt de sidste par år og vil højst sandsynligt gøre det igen. Der holdes tirsdagscafé i kirken, hvor alle kan mærke, at de er velkomne. Der bliver lagt dug på og bagt kage for deres skyld. Der bliver hygget, snakket og sunget. Nogle timer fyldt med varme og værdighed i en ensom hverdag, uden mål og mening, som realiteterne kan se ud for en del mennesker. På den anden side oplever jeg, at mange menighedsplejer kan have problemer med at komme i gang og efterspørger en frivillighedskultur i Folkekirken. Den er lige foran os, tror jeg. Der, hvor vi står ansigt til ansigt med et andet menneske. Vi ser (anerkender) vores næste, når vi spørger, om vedkommende vil være frivillig. Og vi ser (anerkender) vores næste, når vi spørger, om vedkommende har brug for hjælp. Frivillighed er et fantastisk godt tilbud. Det løfter Tegning: Bjørn Andersen (efter foto af Rune hansen) mennesker op og giver værdighed, både til den, der får hjælp, og den, der giver noget. Frivillighed Nu har jeg været ansat i knap 2 ½ måned og er så fyldt med entusiasme, at jeg er bange for, at jeg går og spilder lidt her og der. Det er simpelthen en gave at få lov til at arbejde med frivillige og med mennesker, der har en omsorg for de mest udsatte mennesker. Der sker noget helt særligt der, hvor mennesker ser et behov og beslutter sig for at gøre noget ved det. Som koordinator for Aalborg Menighedsplejes to tjenester, Aflastnings- og Vågetjenesten, er jeg næsten dagligt i kontakt med frivillige. Aflastningstjenesten har lige haft 10 års jubilæum, sammen med Aalborg Menighedspleje. Vågetjenesten blev for et par år siden startet som en sidegren. Vi har 12 dejlige og engagerede frivillige aflastere og vågekoner, som hver især er spændende mennesker med deres helt særlige livshistorie og baggrund for at gå ind i et frivilligt arbejde. De er frie de har selv valgt vores tjenester. De kan til enhver tid sige NEJ, når de bliver spurgt og til enhver tid stoppe med at være frivillig. De har valgt, at de vil dele noget af deres tid, nærvær, glæde, omsorg med andre, der mangler netop det og modtage den taknemmelighed, man ofte møder og de spændende livshistorier, man får et indblik i. Filosofisk set er frivillige levende beviser på, at vi lever med det vilkår, at Den Anden ikke kan mødes i forestillingen, men kun ansigt til ansigt, som Lévinas udtrykker det. Den etik, der udspringer heraf, tilsiger os en ansvarlighed for den anden, hvad enten personen er nær eller fjern. Aktiv Livshjælp! I går var jeg sammen med Henny, én af vores aflastere, som også er vågekone. Vi skulle fortælle om vores arbejde for potentielle frivillige, der var mødt op til info-møde i De Frivilliges Hus i Aalborg. Henny fortalte om sin baggrund som frivillig, og hvad der

5 Birgitte Viftrup Mortensen sammen med nogle af aflasterne fra Aalborg. Foto: Svend Erik Volsgaard særligt motiverede hende. Aktiv Livshjælp, stod der engang i en lille avis-notits. Henny fortæller, hvordan de ord i sin tid fangede hendes opmærksomhed og gav hende lyst til at være aflaster. Når man har været sygeplejerske, er man ikke bange for noget, som hun selv siger, og derfor tiltrak det hende at være aflaster i hjem med alvorlig sygdom, såsom demens og terminal sygdom. Det giver også mig en stor glæde at gøre en forskel for mennesker i udsatte livssituationer. Det er et meget berigende arbejde og dejligt at vide, at der er brug for mig stadigvæk. Men jeg har lært at aflægge mig sygeplejersken, for det, jeg kan give som frivillig og som er en mangelvare, er nærvær og omsorg. Jeg kan lytte og være SAMMEN. En af de gode ting ved at være vågekone er også, at det er så afgrænset tidsmæssigt, fortalte Henny. Et tilbud til alle! At være frivillig er simpelthen så godt et tilbud til den enkelte, at man kun kan sige JA! Sådan ser det måske ikke ud derfra, hvor du står. Men faktisk er det sandt. Det er så berigende at være med i et fællesskab, hvor der er brug for én og hvor man kan gøre en forskel. Og det er så berigende at blive spurgt af præsten, én fra menighedsrådet, en ven, af dig, om man har lyst til at hjælpe med til det ene eller det andet. Den (potentielle) frivillige skal kunne se et behov, de skal selv have lyst til at dække det behov, og de skal ofte spørges. Så spørg alle i sognet: Kunne du ikke tænke dig at hjælpe til i vores Genbrugsbutik! Eller: Brænder du for et eller andet, som du kunne tænke dig at starte op her hos os? Eller hvis du møder én, der har behov for hjælp, så spørg: Kunne du tænke dig at få besøg af en frivillig? Har du brug for at blive aflastet engang imellem, så du tør gå i byen nogle timer og lade din syge ægtefælle være hjemme i trygge hænder hos en frivillig? Der findes mange gode spørgsmål, der mangler at blive stillet! Birgitte Viftrup Mortensen er Samvirkende Menighedsplejers koordinator i Aalborg Menighedspleje og konsulent i Aalborg Stift, tlf bvm@menighedsplejer.dk 5

6 Diakoni i Kolding provsti Af Carsten Haugaard Nielsen Visionsdag vi skal arbejde med diakoni! For et par år siden havde Kolding Provsti en stor visionsdag med deltagelse af mange fra provstiets 30 sogne. På baggrund af dagen nedsatte provstiet nogle fokusgrupper, der skulle arbejde videre med udviklingen af fælles tiltag i provstiet: En gruppe skulle arbejde med fælles kommunikation, en anden med ansættelse af en natkirke-præst / ungdomspræst og en tredje med diakoni. Uden samarbejdet med Samvirkende Menighedsplejer var vi ikke kommet i gang! Samvirkende Menighedsplejer og Kolding Provsti i samarbejde om ansættelse og økonomi Alle grupperne præsenterede deres forslag med budgetoverslag til budgetsamråd i provstiet i Men hos os var det nu som så mange andre steder: Midlerne var blevet små, og provstiudvalget og sognene måtte kon statere, at der ikke var råd til noget lige nu. Men det betød ikke, at idéerne blev lagt på is! Gruppen, der havde arbejdet med diakoni, havde allerede på et tidligt tidspunkt haft kontakt til Samvirkende Menighedsplejer. Vi kunne se en fordel i at knytte diakoni i provstiet sammen med Samvirkende Menighedsplejer. Vi tog nu kontakt til generalsekretær Kirsten Laursen igen. Sammen lagde vi en plan: Vi foreslog sognene et fem-årigt diakonalt projekt. Der skulle ansættes en medarbejder på 30 timer, heraf 15 timer til diakoni i Kolding Provsti, 15 timer til konsulent-funktion for Samvirkende Menighedsplejer i Haderslev Stift. Samvirkende Menighedsplejer tilbød at bære hele lønudgiften i de første to år, hvorimod sognene i de sidste tre år selv skulle bære halvdelen. Vi spurgte så alle sogne i provstiet: Hvem vil være med? Det viste sig, at seks pastorater sagde ja tak. Her sagde de fleste god for kr. pr år i tre år dog lidt afhængig af sognenes størrelse. Provstiudvalget gav så i begyndelsen af august en underskudsgaranti for resten. Og dermed var vejen banet for at gå i gang og få en medarbejder ansat. Ansættelse af konsulent Der er nu dannet en provsti-menighedspleje og indgået en formel samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer. Pr. 1. oktober fik vi ansat en medarbejder. En streg i regningen var det, at denne medarbejder fortrød sin ansættelse efter ganske kort tid. Så i skrivende stund er vi i færd med at skulle ansætte en anden. Det skal nok lykkes, for der var et bredt og godt felt af ansøgere første gang. Et af sognene Sct. Nicolai i Kolding stiller et kontor til rådighed for den nye medarbejder. I den halvdel af stillingen, der ligger i Kolding Provsti, skal medarbejderen primært arbejde på at få besøgstjeneste i gang i sognene både i private hjem og på plejehjemmene samt aflastningstjeneste. I den anden halvdel skal 6

7 Tyrstrup kirke i Christiansfeld, hvor Carsten Haugaard Nielsen har været sognepræst, er med i det nye diakonale samarbejde i Kolding Provstis Menighedspleje. medarbejderen dække Samvirkende Menighedsplejers fagområder mere bredt og generelt. Kan idéen sprede sig? Det er rigtig glædeligt, at det på denne måde er ved at lykkes at få den officielle folkekirke og Samvirkende Menighedsplejer til at spille sammen til gavn for kirkernes diakonale indsats. Uden samarbejdet med Samvirkende Menighedsplejer var vi ikke kommet i gang! Og vi ser frem til, at dette samvirke konkret bliver til gavn for sognenes diakoni. Og hvem ved måske kan idéen om, at sogne i et provsti og Samvirkende Menighedsplejer i fællesskab arbejder for diakoni, sprede sig til andre provstier? Carsten Haugaard Nielsen, som er medlem af Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg, har pr. 1. december 2011 skiftet embede og er ansat som sognepræst ved Christianskirken i Aarhus 7

8 Vi plejer. julehjælp Der er meget plejer omkring menighedsplejens juleuddeling. Den foregår efter et bestemt mønster. Når man har været præst i mange år, bliver menighedsplejens juleuddeling en fast bestanddel af december måneds gøremål. Jeg tør slet ikke tænke på, hvilken tom fornemmelse det må være at skulle holde jul uden at være engageret i juleuddelingen. I Solvang Sogn mødes vi i me nig hedsplejens bestyrelse i løbet af oktober. Vi taler om årets juleuddeling. Skal vi lave om på procedurer, på pakkens indhold, på ansøgningsskemaet m.v.? Vi finder altid ud af, at vi vil gø re, som vi plejer. Engang blev det foreslået, at vi skulle give leverpostej i stedet for Foto: Rune Hansen rødkål. Jeg fik heldigvis forpurret en så radikal ændring. Solvang Sogn er (trods den nye Ørestad) et sogn med mange enlige forsørgere og mange førtidspensionister. Der er også stadigvæk en del med misbrugsproblemer. Vi udleverer et ansøgningsskema, hvor den enkelte skal oplyse om husstandens størrelse og indkomst. Vi får normalt omkring 50 ansøgninger. Vi forsøger at efterkomme så mange som muligt. Hjælpen gives normalt i form af madvarer til julen. I enkelte tilfælde skønner vi dog, at en kontantgave giver mere mening. Vi vedlægger også pakken et brev med Glædelig jul og indbydelse til kirkens arrangementer for børn og voksne i julen. Vi plejer. Ja, men det er sandelig godt at have nogle gode plejere. Gode rutiner og traditioner. Vi er jo menigheds- pleje. Vi plejer nogle menneskers behov. Vi kaster lidt lys og glæde ind i nogle hjem. Juleglæden får konkret skikkelse i form af flæskesteg, rødkål, ris à la mande, slik, frugt m.m. Så vi går i gang igen i år. Med frisk mod. Det plejer vi jo.. Jens Henrik Jakobsen, sognepræst, Solvang Sogn, Amager Samvirkende Menighedsplejer støtter sognenes julehjælp Solvang og ca. 25 medlemssogne mere modtog i 2010 støtte fra SMP til deres egen julehjælp til i alt ca. 515 familiers jul. Derudover støttede SMP en del personer med selvstændige julelegater i 2010, efter indstilling fra mange forskellige sogne. I alt anvendte Samvirkende Menighedsplejers Fællesorganisation ca kr. på julehjælp i 2010, ud af godt 1 mio. kr. i støtte til dårligt bemidlede på årsbasis. En frivillig udfører alt arbejdet med at udsende julehjælp og øvrige støttebeløb året rundt. SMP s julehjælp er kun lidt i forhold til, hvad de lokale menighedsplejer selv anvender til julehjælp, men dog en støtte, hvis man mangler midler lokalt. Sognene kan kontakte os på smp@menighedsplejer.dk eller , hvis man ønsker at høre nærmere. Vi opfordrer læserne til at hjælpe ved at sende bidrag ind til vores julehjælp (se bladets bagside). 8

9 Fortsat fra side 12 turligt kom de også tit til at sidde sammen, når de spiste, fordi de havde lært hinanden at kende. Deres børn begyndte at lege sammen i klubben. En dag spurgte Dennis Christian, om de ikke skulle ses hjemme hos ham? Jo, det ville Christian gerne, og så kunne børnene også lege. De to mænd fik bikset noget, der lignede en middag, sammen til dem alle. Besøgene hos hinanden blev en vane, og til sidst blev de helt gode til at lave mad sammen. Efter en tid hjalp Dennis Christian med at komme på afvænning fra sit alkoholproblem. Senere gav de sig sammen til at kigge efter jobs og hjalp hinanden med at søge jobs. Det tog tid. Men begge fik igen et arbejde og en økonomi og et personligt overskud, der gjorde, at det var lettere at have deres børn på besøg. Begge blev ved med at komme i kirkens familieklub en tid endnu. Her ender historien, som naturligvis fortsætter for de tre. Forhåbentlig i en god retning. Historien er fiktiv. Den er fortalt for at tydeliggøre, at evangeliet møder os med sine gaver og sine krav i livet her og nu. Som Jesus siger i fortællingen i Matth. 25, 31-46, så er det i mødet med disse mine mindste brødre og i det, vi gør mod dem, at vi møder ham. Han møder dig og mig med den gave, det er at få hjælp fra en anden, når vi er i nød, og få at vide, at jeg er god nok. Han møder os også med det krav, som nødlidende stiller til os, krav om at gøre noget. Dennis og Bodil og Christian var mennesker med fejl og mangler og ramt af livets tilskikkelser, som vi alle kan være. Alligevel kan og skal vi alle bruges i evangeliets tjeneste. Vi er alle en del af det fællesskab, som ligger i at være skabt af samme skaber. I kirken er vi frelst af samme Herre og har fået hinandens fællesskab skænket. Her kan vi, trods nød og smerte, få lov at mærke, hvor stort og glædeligt det er at være menneske. Samme historie kan gennemleves og fortælles uden en kristen tolkning. For kristne er denne tolkning naturlig og vigtig. krl Tegning: Bjørn Andersen 9

10 Samvirkende Menighedspleje Gældende fra 1. januar 2012 Enkeltpastoratets menighedspleje med medlemsaftale Enkeltpatoratets menighedsråd med samarbejdsaftale Flerpastoraters fælles menighedspleje med medlems-aftale Medlemspris 900 kr. pr. år kr. pr. år 900 kr. pr. år for første pastorat kr. pr. ekstra pastorat Deltagelse ved SMP s årsmøde, med stemmeret 2 repræsentanter, 1 stemme 2 repræsentanter, 1 stemme 2 repræsentanter, 1 stemme Flerpastoraters menighedsråd med fælles samarbejdsaftale kr. pr. år for første pastorat kr. pr. ekstra pastorat 2 repræsentanter, 1 stemme Modtagelse af bladet Sammen, 4 numre pr. år Formanden gratis, øvrige ved personligt medlemskab (300 kr.) eller ved abonnement (200 kr.) Formanden eller kontaktpersonen gratis, øvrige ved personligt medlemskab eller ved abonnement Formanden gratis, øvrige ved personligt medlemskab eller ved abonnement Formanden eller kontaktpersonen gratis, øvrige ved personligt medlemskab eller ved abonnement Alle Danmarks præster og kirkekontorer modtager fortsat bladet gratis, derudover sendes bladet gratis til bidragsydere samt personer med en særlig relation til SMP. Skattefrihed for enkeltpersoner ved gaver til sognet via SMP Ja (25 kr. i gebyr til SMP pr. ekspedition) Nej Ja (25 kr. i gebyr til SMP pr. ekspedition) Nej Ulykkes- og ansvarsforsikring af frivillige i besøgs- og aflastningstjenester Andel i hjælp fra SMP til medlemssognenes juleuddeling 4 frivillige forsikret som del af kontingent, desuden 27 kr. pr. frivillig 4 frivillige forsikret som del af kontingent, desuden 27 kr. pr. frivillig 8 frivillige forsikret som del af kontingent, desuden 27 kr. pr. frivillig Ja Ja Ja, gældende for hvert pastorat i den fælles menighedspleje 8 frivillige forsikret som del af kontingent, desuden 27 kr. pr. frivillig Ja, gældende for hvert pastorat, der er med i den fælles aftale 10

11 rs medlemsvilkår og -tilbud Gældende fra 1. januar 2012 Gratis deltagelse i SMP s tilbud Folkekirkens Feriehjælp (så vidt økonomien rækker) Enkeltpastoratets menighedspleje med medlemsaftale Ja, med 3 familier (i særligt udsatte områder op til 6 familier) Enkeltpatoratets menighedsråd med samarbejdsaftale Ja, med 3 familier (i særligt udsatte områder op til 6 familier) Flerpastoraters fælles menighedspleje med medlemsaftale Ja, med 3 familier i alt (i særligt udsatte områder op til 6 familier) Flerpastoraters menighedsråd med fælles samarbejdsaftale Ja, med 3 familier i alt (i særligt udsatte områder op til 6 familier) Kortvarig tlf.-rådgivning fra SMP Gratis Gratis Gratis Gratis Rabat ved SMP s personlige konsulentrådgivning for medlemssognene (bestyrelser, menighedsråd). Pris 500 kr. for 1. time, derefter 250 kr. Kun momsfritagelse for medlemmer Pris 500 kr. for 1. time, derefter 250 kr. Kun momsfritagelse for medlemmer Do., gælder dog kun i den fælles menighedsplejes anliggender Til sammenligning betaler ikke-medlemmer for konsulentrådgivning 750 kr. for 1. time, derefter 375 kr. + moms Rabat ved kurser, undervisning eller foredrag fra SMP for medlemssognene Pris kr. for 1. time, derefter 750 kr. pr. time. Momsfritagelse for medlemmer Pris kr. for 1. time, derefter 750 kr. pr. time. Momsfritagelse for medlemmer Do., gælder dog kun i den fælles menighedsplejes anliggender. Til sammenligning betaler ikke-medlemmer for foredrag og undervisning fra SMP kr. for 1. time, derefter kr. + moms Rabat ved medlemmernes deltagelse i SMP s kurser og pilotprojekter Personligt støttemedlemskab pris 300 kr. pr. år Typisk rabat på ca. 25 % ved kurser og deltagelse i projekter med lav eller ingen betaling Typisk rabat på ca. 25 % ved kurser, deltagelse i projekter med lav eller ingen betaling Do., gælder dog kun i den fælles menighedsplejes anliggender Do., gælder dog kun i sognenes fælles menighedsplejeanliggender Do., gælder dog kun i sognenes fælles menighedsplejeanliggender Do., gælder dog kun i sogne nes fælles menighedsplejeanliggender Enhver interesseret enkeltperson kan tegne støttemedlemskab af SMP for 300 kr. årligt. Støttemedlemmer modtager bladet Sammen, inviteres til årsmøde (uden stemmeret) og kan deltage i møder og kurser med rabat. 11

12 Den gode historie i et evangelisk perspektiv 12 Dette er historien om Dennis, der mødte Bodil og senere mødte Christian. For alle tre kan disse møder forstås som et møde med Kristus. Hvordan? Dennis var midt i 30 erne. Han havde haft et godt liv med kone og børn og et arbejde. Siden gik det dårligt: Han mistede sit arbejde på grund af nedskæringer. Efter mange forsøg på at finde noget andet endte han på kontanthjælp. Ledigheden sled på ham, gjorde ham usikker og fik ham til at miste sit selvværd. For at bekæmpe usikkerheden var Dennis begyndt at drikke sig mod til, når han skulle noget. Efter nogle måneder tog drikkeriet til. Dennis dagligdag blev præget af modløshed vekslende med aggressivitet over for den nærmeste familie. Flasken kom mere og mere til at styre ham. Efter et par års kamp opgav Dennis kone sit ægteskab med Dennis. Han var bitter, for han havde faktisk på et tidspunkt sat sit alkoholforbrug ned. Huset måtte sælges. Konen og børnene på 8 og 5 år flyttede ét sted hen, Dennis et andet. Dennis havde børnene jævnligt, men de havde ikke lyst til at komme, fordi Dennis ikke var en far med overskud. Faktisk var han helt alene en stor del af tiden, og pengene var små. En dag så Dennis i ugeavisen, at der i kirken, hvor hans børn var døbt, var familieklub for enlige forsørgere hver fjortende dag. Det var billigt at spise der. En Bodil stod for det. Han ringede til Bodil for at høre nærmere. Jo, han måtte gerne komme og tage sine børn med. Dennis drak sig mod til at tage derhen sammen med sine børn. De begyndte at komme de fleste gange, familieklubben var åben. Inden så længe turde Dennis tage ædru af sted. Maden, som Bodil stod for sammen med nogle andre kvinder, var god. Stemningen var god. Dennis begyndte at deltage i at vaske op bagefter. Børnene hyggede sig med de andre børn i klubben. Bodil og hendes hjælpere sørgede for, at alle børnene havde det godt, og at de store børn fik hjælp til deres lektier. Faktisk sad Bodil i kørestol efter en bilulykke, men organisere, det kunne hun. Hun var så glad, fordi de andre i kirkens menighedspleje havde fået hende med i arbejdet med klubben. Der var også noget, voksne kunne foretage sig. Der var sang og musik og film - og foredrag en gang imellem. Det vigtigste var dog, at familierne, voksne og børn, fik talt sammen og foretaget sig noget sammen. Efter en tid organiserede Dennis simpelt hen opvasken hver gang, sammen med andre, der ikke var så vilde med madlavning. Han havde håndelag for det praktiske og havde altid vasket op, da han var gift. På et tidspunkt begyndte Christian at komme med sine børn i familieklubben. Christian var tydeligt nok alkoholiker. Han havde haft en skæbne, der mindede om Dennis, men var kommet endnu længere ud. Christians nabo havde fået overtalt Christian til at tage med i klubben, så hans børn i det mindste kunne få noget godt at spise de dage. Dennis havde ikke før været så god til at have overskud til andre, men han var jo selv blevet hjulpet ved at komme i klubben. Derfor fornemmede Dennis nu, at Christian havde brug for mandesnak. Efter et par gange fik han overtalt Christian til at deltage i opvasken. Så stillede de to sig i et sted i køkkenet og talte sammen, mens de arbejdede. Na- Fortsættes på side 9

13 Kurser fra Samvirkende Menighedsplejer i 2012 Samvirkende Menighedsplejers konsulenter og generalsekretær er ved at planlægge 6 større kurser på landsplan i De kommende kurser tager udgangspunkt i de kommentarer og tilbagemeldinger, vi fik fra deltagerne i gruppearbejdet på Samvirkende Menighedsplejers årsmøde d. 30. april 2011 samt i resultatet af interviewundersøgelser i en række medlemssogne i løbet af Kurserne er spredt over hele år et og placeret i forskellige stifter for at tilgodese den landsdækkende menighedsplejeudvikling bedst muligt. For alle kurser er der tilmelding til Samvirkende Menighedsplejer. Der vil i 2012 være 3 kurser om besøgstjeneste henholdsvis i Haderslev, Københavns og Viborg Stift. Det bliver i Sankt Nicolai Kirke i Kolding den 27. april, i Samuels Kirke i København den 4. juni samt i Sct. Johannes Kirke i Herning d. 26. oktober. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Kurserne om besøgstjeneste bliver dagskurser, der omfatter et indlæg for alle, tid til erfaringsudveksling deltagerne imellem samt valg mellem workshop 1, 2 og 3 for hhv. koordinatorer, for erfarne besøgsvenner samt for nye besøgsvenner. Endvidere planlægger vi i 2012 tre kurser om generel sognediakoni, i samarbejde med Stiftsudvalgene for Diakoni i henholdsvis Ros kilde, Aalborg og Ribe Stift. Alle tre stifter er meget positive over for et samarbejde, og der arbejdes lige nu på at få kurserne på plads med sted og dato. Foto: Christian Smedegaard Formålet med kurserne er at få belyst emnet diakoni, bl.a. ud fra en teologisk synsvinkel og komme nærmere ind på, hvorfor diakoni er så vigtig i dag i vores samfund. Endvidere vil vi også se på, hvordan vi finder vores diakonale ståsted i kirkerne, bl.a. set i forhold til, at det offentlige har overtaget mange af kirkens tidligere opgaver, men nu gerne igen vil inddrage frivillige i opgaveløsningen. På kurserne vil der også være workshops med eksempler fra forskellige, også lokale aktiviteter til inspiration - og forhåbentlig til fremtidig anvendelse i det diakonale arbejde ude i sognene. Sammen med disse seks større fælles kurser vil vi også kunne tilbyde kurser og undervisning, som sognene kan bestille til afholdelse lokalt. Emnerne er også her fastlagt ud fra den viden om sognenes behov, som interview-undersøgelsen har klarlagt. Kursusprogrammet ventes at foreligge d. 15. december 2011 og vil blive lagt ind på hjemmesiden samt i vores nyhedsbrev. Det vil også være muligt at få tilsendt vores kursusprogram ved henvendelse på tlf eller smp@menighedsplejer.dk Vi glæder os til at se dig på de kommende kurser og glæder os til at komme ud i sognene med vore kursustilbud. På arbejdsudvalgets vegne, Betina Køster, socialrådgiver, Samvirkende Menighedsplejer. I workshops på Samvirkende Me nighedsplejers årsmøde 2011 blev menigheds plejernes kursusbehov undersøgt. 13

14 En god historie om Folkekikens Feriehjælp af projektkoordinator Bitten Petersen Igen i 2011 har SMP-projektet Folkekirkens Feriehjælp sammen med medlemssogne fra alle landets stifter sendt glade børnefamilier af sted på sommerhusferie sammen med frivillige rejseledere. 240 familier og 160 frivillige har gjort sommerlandet usikkert i så spises der is til hatten passer! Foto: Bitten Petersen 14 uge 26 og 27. Ligesom de foregående år var familierne på ferie i Folkeferies feriecentre: Rødhus Klit, Karrebæksminde, Marielyst og i den nyåbnede Helsingør Ferieby. Western Camp Men det store projekt fik allerede i 2010 et lille sideprojekt: Wild West ferie på Western Camp på Lolland. Igen i år drog nogle familier af sted på ferie til det Vilde vesten. Sideprojektet begyndte som sagt sidste år, hvor Folkekirkens Feriehjælp fik tilbudt seks gratis præriehytter i en uge af Sheriffen Jens Bay, ejer af Western Camp i Kramnitze på Lolland. Det store ferieprojekt skulle lige til at løbe af stablen, men selvfølgelig kunne vi ikke sige nej til en mulighed for at sende flere familier på ferie. I samarbejde med Glostrup Sogns Menighedspleje, som donerede penge til familierne og fandt frivillige rejseledere, og Glostrup Kommune, som hjalp med at finde familier og stillede en bus til rådighed, lykkedes det at sende fire ekstra familier på en uges Wild West ferie. I år var hytterne ikke gratis. Men vi var så heldige, at Feriehjælpens præsident Peter Mygind sammen med en skuespillerkollega sidste år vandt nogle penge i TV 2 s Hvem vil være millionær? og donerede pengene

15 til projektet. Dem brugte vi til at bestille hytter. Sheriffen havde fået bygget nogle fine nye hytter, som vi kunne leje, og Glostrup Sogns Menighedspleje og Glostrup Kommune var endnu engang med på at trække i cowboytøjet og donerede både penge og bustransport. Livet på Western Camp Jeg var med som frivillig rejseleder i begyndelsen af ferieugen og vendte hjem som fuldbåren cowboy og overbevist western fan. Hver formiddag var der linedance workshop, så kl var alle klar til dans, Dolly Parton lød i højttalerne, og så blev der danset (og grinet en del), imens vores danselærer prøvede at lære os trinene. Vores færdigheder skulle vi bruge om aftenen, hvor der blev spillet op til dans på det fælles saloon område. Og dansegulvet nåede aldrig at blive tomt. Hver eftermiddag indtog Sherif Goldie og hele hendes slæng campingpladsen. Børn og voksne - selvfølgelig med skarpladte pistoler og cowboyhatte deltog i jagten på Jim Dollar, lærte at kaste med lasso, skyde med bue og pil (ja, der var også indianere), forhindrede et togrøveri, red på heste, hjalp bedemanden med at tage mål til kister og meget mere. Flere af vores aftenmåltider indtog vi sammen hos Banditten, Western Camps madhus, der altid havde noget spændende på grillen.og bagefter var det tid til is og linedance Familierne og de frivillige rejseledere havde en dejlig og anderledes ferie med masser af samvær, grin, leg og glæde. Jeg håber, at Folkekirkens Feriehjælp til næste år får mulighed for at vende tilbage til det Vilde Vesten. Farvel til Bitten Petersen Bitten Petersen har valgt at sige farvel til Samvirkende Menighedsplejer efter knap 3 års ansættelse og er fratrådt med udgangen af november Hendes opgave har primært været at koordinere Folkekirkens Feriehjælp. Hun har haft kontakten med hovedsponsoren bag projektet, Arbejdsmarkedets Feriefond, med udlejerne af hytterne, Folkeferie og Western Camp, og sidst, men ikke mindst, med de mange lokale tovholdere for Folkekirkens Feriehjælp i de deltagende sogne, i sogne. Der har under Bittens ledelse hvert år været afholdt orienterings- og evalueringsmøder både i Jylland og i København for projektet. Desuden har Bitten været aktiv i SMP s støtte til kirkernes netværksarrangementer for udsatte børnefamilier i Københavnsområdet. Alle har oplevet Bitten som en engageret medarbejder, der brænder for at gøre noget for de udsatte børnefamilier, og vi skylder hende en stor tak for hendes indsats. I SMP vil vi gøre vores bedste for at få Folkekirkens Feriehjælp til at fortsætte lige så godt under en ny ledelse, hvis som vi og mange sogne meget håber på der kommer en bevilling også for 2012 fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Det får vi at vide i løbet af december måned. Kirsten R. Laursen 15

16 Sådan fungerer Sct. Johannes Kirkes besøgstjeneste i Herning 16 Af sognemedhjælper Tove B. Jessen, Sct. Johannes Kirke Betydning af PR Fra begyndelsen blev der sat fokus på PR til både ven og vært. Men hvor findes de så? Først var jeg på PR-tur i sognet, til steder, hvor mennesker venter, og hvor der må lægges PR-materiale. Jeg arrangerede informationsmøder for hjemmehjælpergrupper. Kirkegårdspersonalet besøgte jeg i deres frokostpause, for disse medarbejdere møder mange mennesker og kan ved at være oplyste fungere som gode ambassadører for kirken. Desuden er information via kirkeblad og hjemmeside vigtig, og besøgstjeneste er mere end en fast rubrikannonce. Besøgstjeneste er aktiv bevægelse. Der må hele tiden PR og aktiv handling til. Hvorledes motivere besøgsvennerne bedst? Nye besøgsvenner skal ofte opfordres til at komme i gang. Jeg fortæller, at besøgstjeneste ofte fungerer bedst, hvor der laves individuelle aftaler. Besøgene behøver heller ikke at have samme længde hver gang. Besøgstjeneste må ikke gøres kasseagtigt, for hvem bryder sig om at virke i en spændetrøje? Der skal være rummelighed og plads til nytænkning. Igennem kontakt med efterladte kan kirken på sigt vinde meget igen. En del får med tiden overskud til at gøre en forskel. De finder ud af, at ved at bære med får Foto fra Sct. Johannes Kirkes hjemmeside man selv så meget igen. Hvis et menneske fortæller, at det måske kan komme på tale at blive besøgsven, vælger jeg at tage det op senere. Det kan f.eks. være på et tidspunkt, hvor jeg har en modtager, som jeg kan se vil matche godt. Besøgsvennerne ved Sct. Johannes Kirke Sct. Johannes Kirkes besøgstjeneste består af 19 besøgsvenner. To venner besøger mere end én vært. Den ene kaldes mobil besøgsven, idet der efter en plan aflægges et besøg hver uge, men på en sådan måde, at den enkelte får besøg ca. hver 6. uge. Disse værter magter ikke at komme så ofte i kirken, men glæder sig over denne kontakt. Desuden er der en besøgsgruppe på syv venner, der hver måned samler beboerne på sognets plejehjem til kaffebord, musik og fællessang. Gruppen blev fra begyndelsen håndplukket. Samspil i gruppen er vigtigt for at kunne sprede glæde. Hvert halve år mødes jeg med gruppen og plejehjemslederen til evaluering og planlægning, ellers er gruppen selvkørende. Tre gange årligt inviteres vennerne til inspirationsmøder i kirken. Der er et møde med emne og et adventsmøde med vægten lagt på fællesskabet. Folkekirkernes besøgs- og aflastningstjeneste i Her ning kom mune arrangerer en årlig fælles inspirationsaften. Derved bliver der råd til en dyrere foredragsholder, og

17 Billede fra fælles udflugt med Herning Frivillig Center i august Turen gik til Vedersø kirke og præstegård. Den medbragte kaffe nydes i den tilhørende park. Privatfoto det motiverer at være i en større sammenhæng. Desuden inviteres alle frivillige medarbejdere til årlig festaften. Besøgstjenesten i lokalsamfundet På frivillig basis deltager jeg i Besøgsgruppen på Herning Frivillig Center sammen med repræsentanter fra Røde Kors og Ældresagens besøgstjenester og Aflastnings- og Demenstjenesten i kommunen. Folkekirken skal til stadighed være bevidst om at bygge bro til det pulserende samfund. I kommunen er vi ikke konkurrerende besøgstjenester, men supplerer og henviser til hinanden. Gennem samarbejdet modtager kirken yderligere tilbud om to årlige inspirationsmøder samt en årlig udflugt med støtte fra kommunen. Samarbejde på tværs styrker Folkekirkens besøgstjenester. Ønsker I at høre nærmere, kan jeg kontaktes på tlf , eller på tbj@ sctjohannes.dk. Sct. Johannes Kirkes menighedsarbejde omfatter også: Legestuen Ørnereden 0-3 år Børneklubben Spætten 4-8 år Juniorklubben Ixtys 9-13 år Cafe Johannes åben1dag pr. uge kl Fællesspisning hver anden uge kl Ugentlig andagt m. fællesbøn x 2 Sogneaften1gang pr. måned Årlig sognedag. Årlig menighedsweekend Årlig frivilligfest 17

18 Landet Rundt København: Aktiviteterne Candlelight Dinner og Erindringsgrupper er filmet til inspiration for ældrearbejdet i Samvirkende Menighedsplejers medlemssogne. Se de to nye film på under søgeordene: Candlelight Dinner og Erindringssamtaler. Frivillige i aflastningstjenesten i Valby har de seneste par år på Valby Tingsted arrangeret Candlelight Dinners for par, hvor den ene 18 er ramt af demens. Det er festlige spisesammenkomster, hvor bordene er flot pyntede, og der er lavet dejlig mad. Der er en næsten højtidelig feststemning, når parrene dukker op, møder de hjertevarme og dygtige værtinder og indsnuser den liflige duft af mad. Deltagerne tager altid glade hjem efter Candlelight Dinners, beriget af samværet og glade over, at de stadig kan komme i byen og have det rart og festligt sammen. Erindringsgrupperne består af et mindre antal demensramte, typisk bosiddende på et plejecenter. De mødes med et par frivillige ved jævnlige erindringssamtaler, hvor snakken om gamle dage er det centrale, ofte kombineret med, at man ser på ting, lytter til musik eller selv synger. Disse erindringssamtaler er til stor glæde for de demensramte, fordi der ved samtalerne røres ved forhold, de erindrer og får styrket deres identitet ved at tale med om. Jeg håber, at filmene vil give mod og inspiration til at starte lignende aktiviteter ved sognenes besøgstjeneste på plejecentrene samt i sognegårde, hvor aflastningstjenesterne holder til, udtaler ældrekonsulent og koordinator for aflastningstjenesten i Valby Nina Baun, som har fået produceret filmene. Interesserede kan kontakte Nina Baun på tlf eller på: nb@menighedsplejer.dk. Se også om dette på under Erindringsgrupper og Netværk for demensramte. HURRA for de frivillige medarbejdere i Lolland-Falsters Stift! Foto: Nina Baun Lolland-Falsters Stiftsudvalg for Diakoni havde torsdag den 29. september 2011 valgt

19 Vigtige datoer for Samvirkende Menighedsplejer i jubilæumsåret 2012 Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved 2 vigtige datoer: Lørdag d. 14. april afholdes Samvirkende Menighedsplejers årsmøde på Hotel Nyborg Strand. Tirsdag d. 29. maj fejrer Samvirkende Menighedsplejer 110 års jubilæum, og det sker i Samuels Kirke på Nørrebro, København. Et festligt jubilæumsprogram er under planlægning. I øvrigt vil jubilæet blive markeret ved alle vore arrangementer i Der kommer invitation ud til samtlige vore medlemmer til begge arrangementer i begyndelsen af at invitere alle de frivillige medarbejdere i stiftet til et specielt arrangement i Maribos Domkirkes menighedssal, for at sige dem TAK for det frivillige arbejde, de udfører rundt omkring i sognene på Lolland Falster. Mange frivillige medarbejdere var mødt op til dette fine arrangement, som bl.a. bestod af udveksling af erfaringer i medarbejdernes frivillige arbejde, foredrag, en hemmelig gæst samt meget fin forplejning. Det første foredrag om demensramte samt deres pårørende stod ældrekonsulent og koordinator ved Samvirkende Menighedsplejer Nina Baun for. Derefter afløste socialrådgiver og koordinator Betina Køster med et oplæg om Samvirkende Menighedsplejers bisiddertjeneste til udsatte børnefamilier i København. Engagementet og spørgelysten var stor blandt de frivillige medarbejdere, så det blev en meget spændende og givende eftermiddag. havde vi måttet sige farvel til Marcus Ottsen efter ca. 1 måneds ansættelse. Michael Madsen har en baggrund som HD i regnskab samt mange års erfaring som regnskabsmedarbejder og -chef inden for både private og selvejende institutioner. I de seneste ca. 15 år har Michael Madsen serviceret selvejende institutioner på plejeområdet med regnskabsførelse på konsulentbasis. Senest har han været tilknyttet Øselsgården (på Amager), som er en institution med tilknytning til Samvirkende Menighedsplejer. Desuden fandt vi senere ud af, at mødets hemmelige gæst var biskop over Lolland- Falster Stift Steen Skovsgaard, som efterfølgende holdt et foredrag med overskriften Tak er kun et fattigt ord. Eftermiddagen i Maribo sluttede ved 16-tiden med Fadervor og sang og TAK for en dejlig dag! bk Ny forretningsfører i Samvirkende Menighedsplejer I sidste del af september 2011 blev Michael B. Madsen ansat som Samvirkende Menighedsplejers nye forretningsfører. Forinden Michael Madsen Privatfoto Michael Madsen har således god erfaring med regnskab og administration i relation til selvejende institutioner, hvilket er et af Samvirkende Menighedsplejers forretningsområder. Michael Madsen er 55 år og bosiddende i Hvidovre. Vi er glade for at have fået Michael ind i vort hus og ser frem til et godt samarbejde. 19

20 ID-Nr.: SORTERET MAGASINPOST Hvorfor kun til jul? Der kan godt findes argumenter imod Menighedsplejens juleuddeling (denne omtalt på bladets s. 8). Hvorfor skal vi være ekstra gode omkring jul? Hvis det er nok til at give os god samvittighed resten af året, er det for let. Og så er der også argumentet, at der altid er plattenslagere, som udnytter systemet. Er det nu alle, som søger, som er reelt trængende? Er det nu helt rigtigt, det, de skriver i ansøgningsskemaet? Og: Kan det betale sig med alt det bøvl? Det er indvendinger og bekymringer, som banker på i mit sind hvert år. Men jeg forsøger at holde dem fra døren. For Jesus siger f.eks. Giv, så skal der gives jer. Han siger ikke så meget om, at vi skal passe på ikke at blive snydt eller udnyttet. Han er heller ikke så optaget af, om det kan betale sig. Eller: Er det umagen værd? Julens budskab handler faktisk om, at Gud gjorde noget, som ikke kunne betale sig. Gud lod sin søn blive menneske. Han var menneske blandt mennesker. Det kom til at koste ham noget. Det kostede ham til sidst livet. Tænk, om Jesus havde tænkt: Kan det betale sig??? Guds kærlighed er overstrømmende. Så kan vi forsøge i ord og handling at lade den strømme ud til andre. Og der er nok til hele året. Så vi behøver ikke at nøjes med julehjælp. Glædelig jul. Sognepræst Jens Henrik Jakobsen, Solvang Sogn, Amager Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , Giro nr , Sydbank reg. nr. 8075, kontonr Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: