Starttips. Menighedspleje og sognediakoni. Samvirkende Menighedsplejer

Transkript

1 Starttips Menighedspleje og sognediakoni Samvirkende Menighedsplejer

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hvad er diakoni side 3 Kapitel 2: Hvad er menighedspleje side 4 Forslag til fremgangsmåde ved start side 5 Kapitel 3: Idéer til sognets diakonale arbejde side 6 Procedure ved oprettelse af samarbejdsaftale side 10 Procedure ved oprettelse af menighedspleje side 11 Kapitel 4: Vilkår og tilbud for medlemmer af Samvirkende Menighedsplejer side 12 Bilag 1: Standard samarbejdsaftale side 14 Samvirkende Menighedsplejer i få ord side 15 Bilag 2: Standardvedtægt for menighedspleje side 16 Bilag 3: Ideer og materiale side 18 Takster side 19 Personligt medlemskab side 19 Kontaktoplysninger bagsiden Dette hæfte er trykt hos Samvirkende Menighedsplejer. Det er udgave 8/2017 Tekst: Generalsekretær Kirsten R. Laursen i samarbejde med SMP s konsulenter Fotos: Rune Hansen, Palle Højland, Kirsten R. Laursen, Tove Krog Layout og sats: Palle Højland og Rie Harbo 2

3 1. Hvad er diakoni sted i nær tilknytning til gudstjenestens fællesskab. At troen har en handlingsdimension, har altid været diakoniens basis. Menighedsdiakonien er senere blevet suppleret med diakonien på institutioner, som har taget særlige opgaver op for de hårdest ramte. Diakonien er den kristnes tjeneste for medmennesket. Diakoni betyder tjeneste. Dens basis findes i troens taknemmelighed: Af glæde over det skabte liv, frelsen i Kristus og fællesskabet med andre mennesker går den kristne ud og bruger sine talenter, hvor de gavner mest. Tjenesten sker ud fra samtidens forudsætninger og behov, og indsatserne adskiller sig ikke meget fra andre af civilsamfundets hjælpetjenester. Men diakoniens forbillede er til enhver tid Jesus og hans tjeneste for syge, fattige og andre udsatte, motivationen er troen, og målet for at handle er alt det, som det kristne håb indeholder: At kærligheden og livet skal sejre. Diakoni og samfund Selv i en tid, hvor det meste af samfundets omsorg for udsatte mennesker ligger hos det offentlige, er der brug for kirkens diakoni. Her sætter man til stadighed ind over for oversete og særligt nødlidende grupper og er på den måde med til at sørge for samfundets velfærd. Kirkens diakoni er en vigtig del af det socialt bevidste civilsamfund. Diakonien i kirken Fra kirkens ældste dage har den kristne tjeneste til gavn for nødlidende været en helt naturlig og nødvendig del af kirkens liv. Ældst er menighedens diakoni, som finder 3

4 2. Hvad er Menighedspleje En menighedspleje er det kirkeligsociale arbejde, der udføres i sognene. Man benævner ofte dette arbejde som sognets menighedspleje eller som menighedsdiakonien. At den danske folkekirke skal have et diakonalt virke, kan begrundes både ud fra Bibelen og ud fra kirkens historiske tradition. Den diakonale forpligtelse varetages af de fleste sogne med et varierende indhold. Husbesøg hos og sjælesorg for ældre og syge er traditionelt en opgave, som præsten forventes at tage sig af. I de senere årtier er organisering af husbesøg og netværkstiltag ved kirken en del steder blevet en opgave, som påhviler en ansat kirke- og kulturmedarbejder. Både ansatte og frivillige behøves For de ansatte ved en kirke er det imidlertid en nødvendighed, at også frivillige indgår i det diakonale arbejde i sognet, hvis det skal nå ud til de forskellige, der har brug for hjælp. Ansatte i sognene samarbejder naturligt med menighedsrådet om at igangsætte diakonalt arbejde i sognet. Det sker typisk gennem nedsættelse af et diakoniudvalg, som undersøger behovene for kirkelig-sociale indsatsområder i sognet, eventuelt ud fra en sogneanalyse. Derefter foretager man en prioritering og i gangsætter et arbejdsområde. Finansiering af menighedsplejen sker da primært gennem menighedsrådets midler. Samvirkende Menighedsplejer yder råd, vejledning og konsulentbistand for menighedsråd, der arbejder med diakoni, gerne gennem en samarbejdsaftale. Se ordlyden for samarbejdsaftalen bag i dette hæfte. En menighedspleje styrkes af fællesskab Måske antager de diakonale arbejdsområder i et sogn et større omfang og kræver flere ansvarlige frivillige. Eller man ønsker at få flere økonomiske muligheder i menighedsplejearbejdet og måske skabe et diakonalt samarbejde på tværs af flere sogne. Da kan man stifte en menighedspleje. Det er en selvstændig forening med egne vedtægter, uafhængig økonomi og egen bestyrelse. Også her stiller Samvirkende Menighedsplejer sig som paraplyorganisation til rådighed for den lokale menighedspleje, som kan tilmelde sig fællesskabet. Se ordlyden for standard-vedtægt for en menighedspleje bag i dette hæfte. Fra 2014 koster medlemskab af Samvirkende Menighedsplejer 1000 kr. pr. år for en tilmeldt organiseret menighedspleje, mens det koster kr. for et menighedsråd at have en samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer (se nærmere side 12). Forholdet mellem menighedsråd og menighedspleje Menighedsrådet har ingen beslutningskompetence i forhold til menighedsplejens bestyrelse. Af hensyn til de frivillige, der udfører et kirkelig-socialt arbejde i en menighedspleje, er det af værdi, at de får et selvstændigt mandat og dermed ansvar og engagement gennem menighedsplejens selvstændighed. Det er dog tilrådeligt, at der er et aktivt og positivt samarbejde mellem menighedsplejens bestyrelse og menighedsrådet. Sognets præster og kirkeog kulturmedarbejdere har gennem deres ansættelse den tætteste kontakt med 4

5 Sogne er meget forskellige. Derfor er menighedsplejer også meget forskellige menighedsrådet. Da de som oftest også deltager i bestyrelsesarbejdet i menighedsplejen, er det vigtigt, at der er et positivt samarbejde menighedsråd og menighedspleje imellem. Det er endvidere en fordel, hvis et par medlemmer af menighedsrådet i henhold til menighedsplejens vedtægter er medlemmer af menighedsplejens bestyrelse. I øvrigt er det meget værdifulde ved en menighedsplejebestyrelse, at her kan deltage personer med speciel interesse for diakonien, hvorved menighedsrådet aflastes i dets mange opgaver. En menighedspleje har økonomiske fordele Organisatorisk er der også den fordel, at en menighedspleje på grund af sin foreningsopbygning bedre kan modtage midler fra det offentlige (kommune og stat), end menighedsrådets offentlige kasse kan. Der kan opnås støtte dels fra kommunale frivillig-hedsmidler, jf. Lov om Social Service 18, og dels fra Socialministeriets frivillighedsmidler. Endvidere kan menighedsplejen modtage skattefrie gaver fra privatpersoner gennem medlemskabet af Samvirkende Menighedsplejer. På disse måder kan der gennem en selvstændig menighedspleje findes flere midler til den lokale kirkes sociale arbejde, og der vil komme et både påkrævet og naturligt samarbejde mellem menighedsplejen og den offentlige omsorg. Flere sognes fælles menighedspleje Når man ønsker at gå i gang med større diakonale opgaver, kan det til tider være en fordel, at flere sogne går sammen om at oprette en fælles menighedspleje, eller at menighedsplejer samarbejder på tværs af sogne. Forslag til fremgangsmåde ved dannelse af menighedspleje: 1. Nedsættelse af diakoniudvalg i menighedsrådet 2. Undersøgelse af behovet for diakonalt arbejde i sognet, evt. gennem en sogneanalyse 3. Liv og vækst-dag i sognet, eventuelt med deltagelse af en konsulent fra Samvirkende Menighedsplejer 4. Igangsættelse af diakonal aktivitet, se eksempler på de følgende sider 5. Oprettelse af selvstændig menighedspleje for et eller flere sogne, på foranledning af menighedsrådets eller flere menighedsråds diakoniudvalg, der herefter afløses af eller suppleres med en menighedsplejebestyrelse 5

6 3. Idéer til sognets diakonale arbejde Koordinering er grundlæggende for alle arbejdsgrene Inden for alle arbejdsgrene skal der være en koordinator (leder), der enten er lønnet (typisk en kirke- og kulturmedarbejder) eller frivillig. Denne koordinator skal have nogle faglige kvalifikationer og skal løbende dygtiggøre sig for at kunne varetage den konkrete opgave. Det indebærer et stort ansvar, men det vil også være meget givende at tage en koordinatorrolle på sig. Besøgstjeneste i private hjem De frivillige foretager regelmæssige besøg i hjemmene. Målgruppen er ensomme, ældre eller andre aldersgrupper. Besøgsvennens opgave er at lytte, samtale og sprede glæde i en ensom hverdag. Koordinatoren har følgende opgaver: hvervning af besøgsvenner, kontaktbesøg hos interesserede værter, supervision af og kurser for de frivillige. Besøg i hjemmene kan kombineres med besøgsværtens og vennens deltagelse i samværsaktiviteter. Aflastningstjeneste for pårørende til kronisk syge, døende og demensramte Den frivillige aflaster, der typisk har en baggrund i sundhedssektoren eller har personlige erfaringer med problematikkerne, foretager regelmæssige besøg i hjemmene og giver den pårørende fri ved at sidde hos den syge. Der kan også gives tilbud fra den frivillige om støttesamtaler med den raske pårørende. Som opfølgning kan der oprettes en pårørendegruppe, hvor den raske pårørende kan deltage sammen med mennesker i en lignende situation. Eller der kan oprettes samværsaktiviteter, hvor demensramte deltager sammen med deres raske ægtefælle. Endelig kan der arrangeres aktiviteter med det ene formål at give de pårørende en oplevelse af at kunne trække vejret frit. En særlig arbejdsgren er vågetjenesten, hvor frivillige sidder hos døende og aflaster familien, enten i private hjem eller på plejecentre. Koordinatoren foretager hvervning af aflastere, kontaktbesøg hos interesserede familier, supervision af og kurser for de frivillige. Besøgstjeneste og andre aktiviteter på plejecentre Besøgsvennerne kan glæde plejecentrets beboere ved individuelle besøg hos den enkelte beboer eller ved små grupper, der deltager i eller selv iværksætter samværsarrangementer for større eller mindre grupper af beboere, også de demensramte. En særlig mulighed kan være at stå for kulturelle aktiviteter fælles for plejecentrets beboere og ældre fra nærområdet efter behov og ønsker. Menighedsplejens koordinator arbejder sammen med en koordinator fra plejehjemmet. Menighedsplejens koordinator 6

7 foretager hvervning og indledende samtale. Koordinatoren forestår endvidere - sammen med plejehjemmets koordinator sammenkobling af besøgsvennerne og interesserede beboere samt forestår planlægning og gennemførelse af samværsaktiviteter. Kurser for de frivillige kan afholdes af menighedsplejen i samarbejde med plejecentret. Oplevelsesklubber Formålet er at forebygge ensomhed blandt mobile ældre ved at arrangere samvær med fælles ture med offentlig transport eller samkørsel i private biler til kultur- eller naturseværdigheder. Den fælles oplevelse er basis for et godt samvær med gode samtaleemner. Koordinatoren står for planlægning, og frivillige er med som hjælpere på turene og ved socialt samvær før og efter turene. Samvær mellem børn og voksne, gerne ældre Dette tilbud er primært for at hjælpe børn, der er ensomme på grund af deres sociale situation. Tilbuddet kan være som opfølgning på kirkernes undervisning af minikonfirmander eller via et samarbejde med skolerne. Voksne/ældre tilbyder samvær med børnene efter undervisningstidens afslutning, i kirkens lokaler og eventuelt også med barnets besøg hos den voksne/ ældre. Samværet består i samtale, leg, hobby- og bevægelsesaktiviteter, f.eks. ture ud i naturen. Koordinatoren står her for at finde de interesserede børn, hverve interesserede voksne og ældre frivillige og koble de to aldersgrupper sammen. Desuden tilbydes kurser for og supervision af de frivillige. Ledsagertjeneste Frivillige melder sig som ledsager for svagelige og syge mennesker, når disse skal til gudstjeneste, lægebesøg eller hospitalsindlæggelse, møder med kommunen etc. Koordinatoren hverver ledsagerne og skaber kontakten mellem den frivillige og den person, der ønsker en ledsager Bisidder- og handymantjeneste Frivillige kan yde en bisidderstøtte for en person eller en familie, hvor man har svært ved at klare sagen selv, omkring en bestemt sag i en vis periode, indtil opgaven er løst. Opgaven indebærer vejledning og/eller ledsagelse. Derefter kan bisidderen vende sig til en ny opgave. Koordinatoren hverver de frivillige, matcher dem med en person eller en familie og sørger for, at de er fagligt udrustet til opgaven. En handyman hjælper med praktiske små opgaver. 7 Netværksaktiviteter for udsatte børnefamilier Der oprettes i kirkens lokaler samværsaktiviteter for børn og voksne med spisning. Dette kombineres med særlige ture, gerne ud i naturen og gerne sammen med børnefamilier fra andre netværk i lokalområdet. Aktiviteten for de voksne kan suppleres med samtalegrupper (mens børnene har en anden aktivitet) og med højskolelignende aktiviteter, hvor man kan få besøg

8 af ressourcepersoner, der kan støtte op med vejledning af familierne. Koordinatoren er ansvarlig for at tilrettelægge aktiviteterne i samarbejde med frivillige, der tager forskellige opgaver på sig (praktiske ting, samtale, samvær med børnene, arrangement af ture m.m.) Børn/unge-klubber og -caféer Der oprettes samværssteder, hvor interesserede børn kan komme, eventuelt i årene mellem minikonfirmand- og konfirmandundervisningen. Frivillige voksne er til stede og hjælper børnene med lektierne, med forskellige aktiviteter, eller de står til rådighed til samtaler. Samværet kan kombineres med ture for børnene/de unge. Der kan i dette regi oprettes samtalegrupper for unge. Koordinatoren er ansvarlig for rammerne for aktiviteterne, med hjælp fra frivillige. Folkekirkens Feriehjælp I samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer kan sogne i særligt socialt belastede områder arrangere en uges sommerferie i Danmark for typisk tre børnefamilier med en indtægt op til kontanthjælpsloftet. Ferien, der er tilrettelagt med et særligt tema, er mulig på baggrund af en donation fra Arbejdsmarkedets Feriefond. En kontaktperson fra sognet koordinerer ferien sammen med Samvirkende Menighedsplejer, og der deltager fra sognene to frivillige for hver tre familier. Familierådgivning Der oprettes en kirkelig rådgivning, f.eks. i en kirkes lokaler, hvor ægtepar og familier kan komme og få rådgivning om samlivsspørgsmål, børneopdragelse m.m. Familierådgivningen kan kombineres med netværksaktiviteter, f.eks. spisefællesskaber. Rådgiverne kan også komme på besøg udefra. Rådgivningen ledes af en koordinator, bistået af forskellige frivillige (alle med de faglige kvalifikationer). 8 Aktiviteter for sorgramte De frivillige sorgstøttepersoner, der kan have en faglig baggrund eller have personlige erfaringer med sorgstøtte, står for samtalegrupper for de sorgramte. Der deltager 2-3 frivillige pr. gruppe. Som opfølgning deltager de frivillige i at hjælpe de sorgramte ind i netværksaktiviteter, der foregår i forvejen. Koordinatoren foretager hvervning af sorgstøttepersoner og aflægger et eller flere besøg hos de sorgramte med indledende samtale. Endvidere gives der supervision af og kurser for de frivillige, samt støtte i opfølgningen med at finde samværsaktiviteter for de sorgramte. Målgrupper for sorgramte: Sorggrupper for voksne, der har oplevet ægtefællens eller et barns død Formålet er at forebygge en fastlåst sorg ved at skabe et rum, hvor det er muligt at komme med sin sorg, angst, vrede og tomhed. Ved nærvær, ligeværdighed og gensidighed i gruppen genvindes tilliden til livet.

9 Sorggrupper for børn og unge, der har oplevet forældrenes skilsmisse eller et tragisk dødsfald Formålet er her det samme som for voksengrupperne. Børnene og de unge har naturlige forudsætninger for at kunne leve med i de andres tab. De føler sig i højere grad forstået af jævnaldrende, der har oplevet noget tilsvarende. Møderne er ledsaget af fælles hyggeaktiviteter. Legestuer Hjemmegående forældre og deres børn mødes til samvær, hvor børnene leger med hinanden, og forældrene udveksler erfaringer. Tilbuddet kan være en opfølgning på babysalmesang. Koordinatoren er ansvarlig for rammerne om samværet, med hjælp fra frivillige. Væresteder, sognecaféer, dagligstuer, eller spisefællesskaber Der er mulighed for fast (f.eks. dagligt, ugentligt, månedligt) at mødes til samtale og hyggeligt samvær for ensomme eller andre udsatte grupper, eventuelt i kombination med et måltid, og til tider med forskellige indslag. Dette fællesskab er et forum, der kan åbne dørene for nogle af de grupper, der i øvrigt hjælpes i menighedsplejens arbejde i sognet. Koordinatoren står for aktiviteterne sammen med en gruppe (andre) frivillige hjælpere. Tværkulturelt arbejde Her kan arrangeres samværsaktiviteter, herunder spisefællesskaber, lektiehjælp, bisidder-tjeneste m.m., på tværs af etniske og religiøse forskelle. Tilbuddet kan være målrettet personer fra udlandet bosiddende i Danmark, eller målrettet flygtninge eller asylansøgere. Målsætningen er dialog mellem deltagerne og forøgelse af deltagernes forståelse og anerkendelse af hinanden. En koordinator står for aktiviteterne sammen med frivillige hjælpere. Genbrugsbutik Menighedsplejen i sognet kan vælge at finansiere en del af sit virke ved at drive en genbrugsbutik. Samtidig er genbrugsarbejdet rammen for et socialt fællesskab for medarbejderne. Samvirkende Menighedsplejer opretter og driver genbrugsbutikker med navnet Kirkens Genbrug, i samarbejde med lokale menighedsplejer. Der er en lokal bestyrelse for butikken, hvor koordinatoren for de frivillige er butikslederen, mens andre ledelsesopgaver er lagt over på frivillige afdelingsledere. Økonomisk bistand Menighedsplejens arbejde omfatter traditionelt også mulighed for kontant økonomisk hjælp til enkeltpersoner og familier i økonomisk krise, både generelt og specielt ved juletid. Menighedsplejens bestyrelse udbetaler den kontante hjælp, i samarbejde med præsten (og/eller kirke og kulturmedarbejderen). Samvirkende Menighedsplejer bistår med tilskud til medlemssognenes julehjælp og bistår generelt sogne med hjælp til personer i akut økonomisk nød. 9

10 Procedure ved indgåelse af en samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer En samarbejdsaftale kan aftales mellem Samvirkende Menighedsplejer og et eller flere menighedsråd, eventuelt et provsti. 1. En standardformular kan downloades fra (se under Menighedsplejer/Medlemsvilkår) eller tilsendes ved henvendelse til Samvirkende Menighedsplejer. Samarbejdsaftalen skal underskrives af formanden for menighedsrådet (menighedsrådene), hvorefter den fremsendes i to eksemplarer til Samvirkende Menighedsplejer, Valby Tingsted 7, 2500 Valby, smp@menighedsplejer.dk. endvidere om kontaktpersonen vedr. det diakonale arbejde generelt i sognet og eventuelt kontaktpersoner for særlige arbejdsgrene. Desuden oplyses om sognets diakonale aktiviteter. Disse data indføres på for at lette kommunikationen til og mellem de enkelte medlemmer af Samvirkende Menighedsplejer. 3. Adresse- og oplysningsskemaet returneres til Samvirkende Menighedsplejer med henblik på opdatering af databasen over medlemssognene på 2. Efter modtagelsen af samarbejdsaftalen underskrives aftalen af Samvirkende Menighedsplejers generalsekretær, og den sendes tilbage sammen med forskelligt materiale: Start Tips folder Nyeste kursushæfte Adresse og oplysningsskema, hvor Samvirkende Menighedsplejer udbeder sig oplysning om menighedsrådets formand og kasserer (det sidste med henblik på fremsendelse af opkrævning af kontingent), 4. Senere ændringer i menighedsrådets (menighedsrådenes) aktiviteter (herunder kontaktpersoner) bedes meddelt Samvirkende Menighedsplejer af hensyn til ajourføring af Samvirkende Menighedsplejers informationer om det enkelte medlem. Læs mere om Samvirkende Menighedsplejers mange tilbud og arbejdsområder på 10

11 Procedure ved oprettelse af en selvstændig menighedspleje i sognet eller sognene 1. Et eller flere menighedsråd eller en personkreds i samarbejde med menighedsrådet/ menighedsrådene planlægger og annoncerer et stiftende møde for sognets eller flere sognes fælles menighedspleje. Forud for mødet er der udarbejdet oplæg til vedtægter for menighedsplejen til vedtagelse på det stiftende møde. Standardvedtægter for en menighedspleje kan downloades fra Disse kan tilpasses det enkelte sogns behov. Samvirkende Menighedsplejer er gerne behjælpelig i processen med at formulere vedtægterne forud for det stiftende møde. 2. Medlemskab af Samvirkende Menighedspleje medfører, at vedtægterne skal godkendes af Samvirkende Menighedsplejer inden optagelse i fællesskabet. Vedtægten i to eksemplarer underskrevet af alle bestyrelsens medlemmer samt referat af stiftende møde, underskrevet af mødets dirigent, tilsendes Samvirkende Menighedsplejer. 3. Efter godkendelse af vedtægterne underskrives disse af Samvirkende Menighedsplejers generalsekretær (efter bemyndigelse fra Fællesudvalget), og menighedsplejen får det ene sæt tilbage sammen med: Start Tips Folder Nyeste kursushæfte Adresse- og oplysningsskema, hvor Samvirkende Menighedsplejer udbeder sig oplysning om bestyrelsens medlemmer herunder formand og kasserer (med henblik på fremsendelse af kontingentopkrævning), om diakonale aktiviteter i sognet (sognene) samt kontaktpersoner til disse. Disse data indføres på for at lette kommunikationen til og mellem de enkelte medlemmer af Samvirkende Menighedsplejer. 4. Adresse- og oplysningsskemaet returneres til Samvirkende Menighedsplejer med henblik på opdatering af databasen over medlemssognene på 5. Senere ændringer i bestyrelsessammensætningen samt i menighedsplejens aktiviteter (herunder kontaktpersonerne) bedes meddelt Samvirkende Menighedsplejer af hensyn til ajourføring af Samvirkende Menighedsplejers informationer om det enkelte medlem. 11

12 4. Vilkår og tilbud for medlemmer af Samvirkende Menighedsplejer Gældende fra 1. januar 2017 Medlemskontingent Enkeltsogns pastoratets menighedspleje med medlemsaftale Enkeltsogns pastoratets menighedsråd med samarbejdsaftale Flersogns pastoraters fælles menighedspleje med medlemsaftale kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år for første pastorat kr. pr. ekstra pastorat Flersogns pastoraters menighedsråd med fælles samarb.saftale kr. pr. år for første pastorat kr. pr. ekstra pastorat Deltagelse ved SMP s årsmøde 2 repræsentanter, 1 stemme Modtagelse af bladet Sammen 4 numre pr. år Formanden/kontaktperson for samarbejdsaftalen modtager bladet gratis, øvrige ved personligt medlemskab (300 kr.) eller ved abonnement (200 kr.) Alle Danmarks præster, kirke- og kulturmedarbejdere samt kirkekontorer modtager bladet gratis. Derudover sendes bladet gratis til bidragsydere, Kirkens Genbrugs butikker samt personer med særlig relation til SMP. Skattefrihed for enkeltpersoner ved indbetaling af gaver til sognets menighedspleje via SMP Ja (25 kr. i gebyr pr. ekspedition til SMP) Nej, ikke juridisk muligt Ja (25 kr. i gebyr pr. ekspedition til SMP) Nej, ikke juridisk muligt Ulykkes- og ansvarsforsikrin g af frivillige i besøgs- og aflastningstjenester 4 frivillige forsikret som en del af kontingentet, desuden 27 kr. pr. forsikret frivillig 8 frivillige forsikret som en del af kontingentet, desuden 27 kr. pr. forsikret frivillig 12

13 Gældende fra 1. januar 2017 Tilskud til julehjælp i sognet/pastoratet Enkeltsogns pastoratets menighedspleje med medlemsaftale Enkeltsogns pastoratets menighedsråd med samarbejdsaftale Flersogns pastoraters fælles menighedspleje med medlemsaftale Ja Ja Ja, gældende for hvert pastorat i den fælles menighedspleje Flersogns pastoraters menighedsråd med fælles samarbejdssaftale Ja, gældende for hvert pastorat, der er med i den fælles aftale Deltagelse i SMP s tilbud Folkekirkens Feriehjælp med mindre lokalt bidrag (forudsat bevilling) Kortvarig tlf.rådgivning fra SMP s konsulenter Ja, med 3 familier og 2 frivillige. (Ændringer kan forekomme) Gratis Ja,, med 3 familier og 2 frivillige. I større og særligt udsatte områder op til 6 familier og 4 frivillige. (Ændringer kan forekomme) Rabat ved personlig konsulentrådgivni ng for medlemssogne Pris 500 kr. for 1. time, derefter 250 kr. pr. time. Momsfritagelse for medlemmer. Pris 500 kr. for 1. time, derefter 250 kr. pr. time. Momsfritagelse for medlemmer. Gælder dog kun i den fælles menighedsplejes anliggender Rabat ved lokale foredrag og kurser, bestilt fra SMP af medlemmet Ja Ja, men alene i den fælles menighedsplejes anliggender Find SMP s kursusfolder på 13

14 Bilag 1. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem menighedsråd og Samvirkende Menighedsplejer 1. Formål Menighedsråd ønsker at fremme sognets diakonale arbejde gennem samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Flere menighedsråd i ét pastorat kan sammen deltage i samarbejdet. Menighedsrådets (menighedsrådenes) hjemsted er kommune. Samvirkende Menighedsplejer ønsker gennem samarbejdet at stille sin viden og erfaring inden for det sognediakonale område samt deltagelse i bestemte projekter til rådighed. 2. Samarbejdspartnere Samarbejdspartnerne er på den ene side menighedsrådet (menighedsrådene) eventuelt repræsenteret ved et udvalg, og på den anden side Samvirkende Menighedsplejer, repræsenteret ved Fælleskontoret og de tilknyttede konsulenter. 3. Samarbejdets indhold Menighedsrådet (menighedsrådene) forpligter sig til at betale et fastsat kontingent til Samvirkende Menighedsplejer. Menighedsrådet (menighedsrådene) har ret til at deltage i Samvirkende Menighedsplejers årsmøde, med stemmeret. Samvirkende Menighedsplejers Fælleskontor og de tilknyttede konsulenter står til rådighed med vejledning og samarbejde efter menighedsrådets (menighedsrådenes) ønsker og behov. Samvirkende Menighedsplejer tilsender relevant materiale, herunder invitationer til kurser, inspirationsdage i menighedsrådets (menighedsrådenes) nærområde. Menighedsrådet (menighedsrådene) har mulighed for at anmode om konsulentstøtte til løsning af konkrete diakonale opgaver. Konsulentstøtten honoreres efter samme rabattakst som for tilsluttede menighedsplejer. Sognet kan deltage i forskellige aktiviteter, arrangeret af Samvirkende Menighedsplejer, gratis eller til rabatpris. Se nærmere på under Medlemstilbud 4. Medlemsvilkår Samarbejdsaftalen er uopsigelig i tre år fra underskriftsdatoen. Derefter kan den ophæves af begge parter med et halvt års varsel til udgangen af et kalenderår. Således vedtaget Dato Menighedsrådet/menighedsrådene ved formanden/formændene Dato Samvirkende Menighedsplejer ved generalsekretæren 14

15 NB Yderligere fordele kan opnås ved etablering af menighedspleje samt medlemskab af Samvirkende Menighedsplejer: Mulighed for oprettelse af Kirkens Genbrug i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Mulighed for modtagelse af fradragsberettigede gaver. En samarbejdsaftale kan downloades fra Provstier Samvirkende Menighedsplejer indgår samarbejdsaftaler med provstier/provstiudvalg. Kontakt os og få mere information Samvirkende Menighedsplejer i få ord Samvirkende Menighedsplejer er en folkekirkelig og primært sognediakonal organisation med mere end 100 års arbejde bag sig. Samvirkende Menighedsplejer har i alle disse år især med udgangspunkt i en indsats fra sognene igangsat, udført og inspireret til socialt arbejde blandt dårligt stillede mennesker i alle aldre. Organisationen har sin oprindelse (1902) og sit hovedsæde i København. Organisationen arbejder i Københavnsområdet med administration af boliger for ældre og syge. Fra 1990 har målsætningen været at blive en landsdækkende paraplyorganisation for sogne, der arbejder med frivilligt diakonalt arbejde. Ca. 500 af landets sogne er medlemmer af eller har samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer, og der er for tiden god vækst i tilslutningen. Organisationen arbejder primært for indsamlede midler, tilskud fra offentlige puljer, fondsmidler og gaver fra private. En yderligere indtægtskilde er overskud fra genbrugsbutikkerne Kirkens Genbrug. 15

16 Bilag 2. Standardvedtægt for en menighedspleje Forslag til vedtægter for... Sogns Menighedspleje 1. Navn og hjemsted Sogns Menighedspleje er en selvstændig forening inden for Folkekirkens diakonale menighedsarbejde Menighedsplejens hjemsted er... kommune,... stift Menighedsplejen er medlem af Samvirkende Menighedsplejer. 2. Formål Menighedsplejens formål er at varetage diakonale (kirkelig-sociale) opgaver over for sognets beboere, enkeltpersoner såvel som grupper. 3. Årsmødet 3.1. Menighedsplejens øverste myndighed er årsmødet, der afholdes i forbindelse med et menighedsmøde inden 1. maj Alle fremmødte medlemmer af Folkekirken, der har stemmeret til menighedsrådsvalg i sognet, har stemmeret ved årsmødet Indkaldelse til årsmøde sker ved offentliggørelse med mindst 3 ugers varsel Ekstraordinært årsmøde afholdes efter bestyrelsens beslutning, eller når mindst 20 medlemmer af menigheden ønsker det Indkaldelse til ordinært årsmøde skal indeholde følgende forslag til dagsorden: Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Revideret regnskab for det afsluttede regnskabsår Budget for indeværende regnskabsår Indkomne forslag Valg af bestyrelsesmedlemmer Valg af revisor (i lige år) Valg af 2 bestyrelsessuppleanter og 1 revisorsuppleant Eventuelt 3.6. Forslag til bestyrelsesmedlemmer, revisor og suppleanter samt øvrige forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, indgives skriftligt til formanden senest 14 dage før årsmødet Årsmødet træffer beslutninger ved almindelig stemmeflerhed Valg gælder for 2 år - valg af suppleanter dog kun 1 år Der skal ske skriftlig afstemning, såfremt blot en årsmødedeltager ønsker dette. 4. Bestyrelsen 4.1. Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer, der vælges således: 3 medlemmer vælges af årsmødet for to år (2 vælges i lige år, 1 i ulige år) 2 medlemmer vælges af menighedsrådet blandt rådets medlemmer gældende for menighedsrådets valgperiode Sognets præst(er) er medlem(mer) af bestyrelsen, såfremt de ønsker det. 16

17 4.2 Såfremt der i sognet er ansat en kirkeog kulturmedarbejder med diakonale opgaver (sognediakon), deltager denne i bestyrelsesmøder med taleret, men uden stemmeret Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Hverken formand eller næstformand kan vælges som kasserer Menighedsplejen tegnes af formand, næstformand eller kasserer samt én mere fra bestyrelsen Der indkaldes til bestyrelsesmøder efter behov - dog mindst 2 gange årligt Møder indkaldes og ledes af formanden Der føres referat af møderne Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Der træffes afgørelse ved simpel stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. 5. Regnskab 5.1. Regnskabsåret er kalenderåret Årsregnskabet udarbejdes efter lovgivningens regler og revideres af 2 revisorer. 6. Vedtægtsændringer og ophør 6.1. Vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af de stemmeberettigede på et årsmøde stemmer herfor Vedtægtsændringer skal godkendes af Samvirkende Menighedsplejer Opløsning af menighedsplejen eller udmeldelse af Samvirkende Menighedsplejer kan kun ske, såfremt et forslag herom er tiltrådt af den samlede bestyrelse og af menighedsrådet. Desuden skal mindst 2/3 af de stemmeberettigede på det efterfølgende årsmøde stemme herfor I tilfælde af menighedsplejens ophør træffer menighedsrådet i samråd med Samvirkende Menighedsplejer beslutning om anvendelse af formuen i overensstemmelse med menighedsplejens formål. Vedtaget den... Underskrives af alle bestyrelsens medlemmer. Tiltrådt af Samvirkende Menighedsplejer den... En standardvedtægt kan downloades fra og denne kan tilpasses det enkelte sogns behov. Skal godkendes af Samvirkende Menighedsplejer inden optagelse i fællesskabet. 17

18 Nogle idéer og forslag til menighedsplejens arbejde Rodfæstet og relevant Samvirkende Menighedsplejer før og nu Læs her om de forskellige arbejdsområder, som SMP arbejder med, både lokalt i menighederne, hvor de mange medlemmer af organisationen har deres virke, og nationalt fra fællesorganisationen Samvirkende Menighedsplejer. Hæftet knytter de aktuelle aktiviteter til rødderne i organisationens meget lange historie. Udarbejdet af SMP s diakoniteam. Kontakt SMP Kirken af levende sten Samvirkende Menighedsplejer udgav i 2013 denne håndbog for de danske menighedsråd. Bogen er en vejledning i at integrere sognediakonien i menighedsrådenes arbejde. Bogen vil være nyttig for alle menighedsplejer. Af generalsekretær Kirsten R. Laursen Udsendt Pris 30,- kr. Et anderledes venskab Hæftet sætter fokus på, hvordan man opretter besøgstjeneste i sognet og giver bl.a. gode idéer til, hvordan man hverver besøgsvenner og hvordan den gode samtale mellem besøgsven og besøgsvært udfolder sig. Af journalist Anne Dorte Schwarz-Nielsen i samarbejde med konsulenterne Irma Tonnesen og Lise-Lotte Nielsen. Udsendt Pris 25,- kr. 18

19 Bilag 3. Takster ved foredrag, undervisning og rådgivning fra Samvirkende Menighedsplejer Timepriser 2017 Første time Pr. time derefter Dertil moms? Foredrag og undervisning for medlemssogne Foredrag og undervisning for andre Rådgivning af medlemssogne (om vedtægter, fundraising, sognediakonale opgaver m.m.) kr. 750 kr. Nej kr kr. Ja 500 kr. 250 kr. Nej Rådgivning af andre 7 50 kr. 372 kr. Ja Kørsel: Dertil lægges udgifter til kørsel. Personligt medlemskab: Personligt støttemedlemskab af Samvirkende Menighedsplejer koster 300 kr. pr. år. Som en del af medlemskabet modtager personlige medlemmer bladet Sammen, de kan deltage i kurser og møder til rabat, og kan deltage i Samvirkende Menighedsplejers årsmøde, uden stemmeret. 19

20 Find flere oplysninger Find materiale og flere oplysninger om Samvirkende Menighedsplejers arbejdsområder på Flere eksemplarer af dette hæfte kan bestilles. Det er gratis. Hæftet kan downloades fra SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER - et folkekirkeligt socialt arbejde Valby Tingsted 7, 2500 Valby tlf www. menighedsplejer.dk smp@menighedsplejer.dk Sydbank Netbank: