Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra

Transkript

1 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR 2025 Trængselskommissionens arbejde Bilag 1 - Side 1 af 20 [Mobilitet og fremkommelighed i hovedstadsområdet Sammenfatning af Trængselskommissionens betænkning]

2 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde side 2/20 Hovedstadens infrastruktur 2025 Bilag 1 - Side 2 af 20 Trængselskommissionens medlemmer: Leo Larsen (formand), Adm. Direktør. Sund & Bælt Holding A/S Per Homann Jespersen, Lektor, RUC Britta Gammelgaard, Professor, CBS Niels Buus Kristensen, Institutdirektør, DTU Transport Otto Anker Nielsen, Professor, DTU Transport Harry Lahrmann, Lektor, Aalborg Universitet Anne Skovbro, Direktør, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Steen Christiansen, Borgmester i Albertslund, KKR Hovedstaden Hans Toft, Borgmester i Gentofte, KKR Hovedstaden Henrik Holmer, Borgmester i Vordingborg, KKR Sjælland Flemming Stenild, Regionsrådsmedlem, Region Sjælland Lars Gaardhøj, Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden Erik Østergaard, Adm. Direktør DTL. Dansk Erhverv Michael Svane, Branchedirektør, DI Christel Friis-Mikkelsen, Bestyrelsesmedlem, Københavns City Center Aino Vedel, Sekretariatsleder, LO Hovedstaden Lise Bjørg Pedersen, Seniorrådgiver, Forbrugerrådet Thomas Møller Thomsen, Adm. Direktør, FDM Dorthe Nøhr Pedersen, Adm. Direktør, Movia Henrik Plougmann Olsen, Adm. Direktør, Metroselskabet I/S Jesper T. Lok, Adm. Direktør, DSB Susanne Krawack, Trafikkonsulent i Concito, Det Økologiske Råd Ivan Lund Pedersen, NOAH-Trafik Trine Juncher Jørgensen, Souschef, Dansk Cyklist Forbund Karl Vogt-Nielsen, CASA Charlotte Fischer, Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden Peter Jacobsen, Regionsmedlem, Region Sjælland Morten Kabell, Medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune For en uddybende beskrivelse af Kommissionens strategi og anbefalinger henvises til hovedrapporten. Der er afgivet en række mindretalsudtalelser. Disse er ligeledes at finde i deres fulde længde i hovedrapporten. [Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden, sammenfatning] Udgivet af: Trængselskommissionen ISBN: Udgivet: 26. september 2013

3 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde Indledning side 3/20 Bilag 1 - Side 3 af 20 Indledning Transportsystemet er en af samfundets grundpiller. Det forbinder boliger, arbejdspladser og butikker, og danner rammen for mange af dagligdagens funktioner og gøremål. Et velfungerende transportsystem er en afgørende forudsætning for vores livsstil og er samtidig af afgørende betydning for vækst, beskæftigelse og for virksomhedernes konkurrenceevne. I de kommende år forventes befolkningstallet at stige markant i hovedstaden. Transportsystemet vil komme under yderligere pres i kraft af den generelle økonomiske vækst og at flere mennesker får behov for at transportere sig. Trængselskommissionen har haft til opgave at formulere en strategi for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet. Trængselskommissionen fremlægger en strategi, der adresserer behovet for helhedsorienterede løsninger, der skaber bedre sammenhæng i transportsystemet og samtidig tager højde for de specifikke trafikale og miljømæssige problemstillinger, der gælder i de enkelte dele af hovedstadsområdet. Strategien giver bedre forhold for pendlere og brugere af den kollektive trafik. Det sker bl.a. ved at forbedre knudepunkter med mange muligheder for skift mellem de kollektive og individuelle transportformer. Nye og effektive kollektive løsninger vil styrke den kollektive trafik på tværs af hovedstadsområdet. Cyklister vil møde et finmasket net af supercykelstier og vil få flere muligheder for at parkere tæt ved stationer og stoppesteder. Strategien giver samlet set et markant løft i mulighederne for at komme rundt i hele hovedstadsområdet uden bil. Det understøtter samtidig en mere effektiv afvikling af biltrafikken i hovedstadsområdet. Kommissionens analyser viser, at der til trods for en markant modernisering og udbygning af hovedstadens transportsystem - og langt flere og bedre tilbud i den kollektive trafik og for cyklismen - er et grundlæggende valg mellem at acceptere øget trængsel i spidsbelastningsperioder som et vilkår, eller søge mere aktivt at regulere efterspørgslen på biltrafik, hvor trængslen er et problem. Skal fremkommeligheden på vejnettet bevares eller forbedres i forhold til dagens situation, er der behov for, at efterspørgselspresset reduceres. En række eksisterende virkemidler bidrager til en hensigtsmæssig trafikafvikling i hovedstadsområdet. Kommissionen finder, at de bør styrkes. Det gælder bl.a. planlægningsmæssige tiltag som stationsnærhedsprincippet, der sikrer, at virksomheder med mange ansatte skal etableres tæt ved stationer samt muligheden for dialog mellem virksomheder og trafikselskaber om trafikbetjening. Derudover vil en samlet p-strategi for hovedstadsområdet kunne bidrage til at håndtere trængselsudfordringen på kort sigt. Kommissionen finder dog, at landsdækkende roadpricing er det redskab, der indeholder det største potentiale i forhold til effektivt at kunne regulere efterspørgslen på biltrafik. Med henblik på at opnå et velunderbygget grundlag for en fremtidig politisk stillingtagen til landsdækkende roadpricing anbefaler Kommissionen, at der med det samme igangsættes et forsøg til at belyse effekter for trafikken, de regionale og sociale fordelingsmæssige konsekvenser og samfundsøkonomien i landsdækkende roadpricing. Kommissionens strategi indeholder desuden tiltag, der effektiviserer transportsystemet, sådan at den enkelte rejse resulterer i mindre belastning af miljø og klima. Strategien styrker mobiliteten for især cyklister og brugere af den kollektive trafik og indebærer en lille reduktion i trafikkens bidrag til luftforurening. Strategien medfører dog, at trafikkens CO2- udledning forøges med ca. 1,0 pct.

4 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde side 4/20 Hovedstadens infrastruktur 2025 Bilag 1 - Side 4 af 20 Hovedstadsområdets transport- og trængselsudfordring frem mod 2025 I hovedstadsområdet er bydannelsen tættere og befolkningstætheden større end i resten af landet. Det indebærer trafikale udfordringer, men skaber samtidig et stærkt fundament for et effektivt transportsystem ikke mindst i den kollektive trafik. Tabel 1 Befolkningsfremskrivning i hovedstadsområdet til 2025 Område Vækst Indre bydele % Ringbyen % Mange tusinde mennesker har dagligt behov for at transportere sig til og fra arbejde i hovedstadsområdet. Det medfører et stort pres på infrastrukturen særligt i morgen- og eftermiddagsmyldretiden, og trafikken skaber sundhedsmæssige problemer for de mennesker, som bor og opholder sig i byen. Korridorerne % I den kollektive trafik møder pendlerne ofte fyldte I alt % tog, når mange rejsende på samme tid søger mod Kilde: Tetraplan (2013) busser, tog og metro. I vejtrafikken betyder trængsel, at mange timer dagligt spildes i biler og busser som følge af bl.a. kødannelser. På samme tid betyder de mange cyklende, at også cykelstier i hovedstadsområdet bliver fyldt op i myldretiden. Trafikkens pres ventes at stige inden for alle transportformer frem mod 2025, hvor flere end nye borgere vil komme til, jf. tabel 1. Basisfremskrivninger viser, at den kollektive trafik i hovedstadsområdet i 2025 skal håndtere 15 pct. flere ture end i dag. Det svarer til ca nye ture om dagen. Der vil samtidig dagligt blive afviklet ca flere bilture end i dag en stigning på ca. 10 pct. Dertil kommer, at der i 2025 ventes kørt ca nye ture på cykel om dagen, svarende til en vækst på ca. 3 pct. Trafikvæksten betyder, at det særligt i myldretiden bliver sværere at finde plads i den kollektive trafik, og at biler, busser og cykler skal bruge længere tid på at komme frem. Figur 1 Rejser, der passerer Ring 4 i indadgående retning Trængselskommissionens analyser viser, at der også er en udfordring i at tilpasse transportsystemet til dagens rejsemønstre, jf. figur 1. Der er således et behov for ikke kun at udvikle korridorerne ind mod de indre bydele, men ligeledes for at styrke de tværgående strømme i transportsystemet. Fyldte tog og trængsel på vejene i morgentrafikken er en del af hverdagen i de fleste storbyer, og det er ikke realistisk helt at fjerne trængsel på vejnettet eller at garantere siddeplads på alle afgange i tog, bus og metro. Det afgørende for Trængselskommissionen er at anvise løsninger, der forbedrer mobiliteten på et bæredygtigt grundlag, sikrer, at transportsystemet tager udgangspunkt i de rejsendes behov, og skaber grundlag for, at hovedparten af den fremtidige trafikvækst kan ske i den kollektive trafik og i cyklismen. Kilde: Vejdirektoratet (2012) En stærk og bæredygtig mobilitet er afgørende for, at hovedstaden også fremadrettet er et attraktivt byområde med gode vilkår for vækst og beskæftigelse.

5 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde Trængselskommissionens strategi side 5/20 Bilag 1 - Side 5 af 20 Trængselskommissionens strategi Trængselskommissionen har haft til opgave at formulere en strategi til modernisering af hovedstadens transportsystem, der bl.a. sikrer, at den kollektive trafik hænger godt sammen, at cyklisterne har gode og sikre forhold, og at billisterne ikke sidder fast i lange køer. Målsætningerne kan ikke realiseres ved kun at fokusere på den kollektive trafik, cyklismen eller biltrafikken. Det kræver, at man ser på sammenhængende, helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Det er derfor nødvendigt med en strategi, der går på tværs af transportformer, geografi og administrative skel og samtidig adresserer de konkrete trafikale og miljømæssige udfordringer i de enkelte områder i hovedstadsområdet, jf. kort 1. I de indre bydele af hovedstadsområdet er den centrale udfordring de mange modsatrettede ønsker til anvendelsen af byens arealer. Kommissionen fokuserer på løsninger, der fleksibelt, og under hensyntagen til de tætte byrum, styrker mobiliteten i kernen af hovedstaden. Cykler og den kollektive trafik prioriteres højt i de indre bydele, mens vejenes kapacitet skal udnyttes effektivt under hensyn til bl.a. luftforurening. I ringbyen er to problemstillinger fremtrædende. For det første er infrastrukturen bygget op omkring rejser til og fra København og tager ikke højde for, at en meget stor del af transportbehovet i dag går på tværs af ringbyen. For det andet benytter færre rejsende den kollektive trafik internt i ringbyen end på korridorerne ind mod de indre bydele. Kommissionen fokuserer på at forbedre de tværgående forbindelser for cykler, biler og særligt den kollektive trafik. I de store transportkorridorer og på Sjælland er de rejsendes mulighed for effektiv transport til København udfordret af stigende trængselsproblemer uanset transportform. Derudover er der et behov for bedre forbindelser på tværs mellem indfaldskorridorerne. Kommissionen fokuserer på at færdiggøre fingerplanens korridorer samt på at styrke de tværgående forbindelser. Målsætningen er bl.a. at skabe incitament til at skifte fra bil til den kollektive trafik. På sigt vurderes roadpricing at være det mest effektive redskab til at reducere trængselsproblemerne. Boks 1 Centrale visioner for Trængselskommissionen - Den rejsende skal sættes i centrum. - Mobilitet og fremkommelighed understøtter vækst og beskæftigelse. - Transportsystemet yder sit bidrag til, at hovedstaden er sund, attraktiv og klimavenlig. Kort 1 Trængselskommissionens geografi I et mere tværgående perspektiv behandler strategien også løsninger, der skaber bedre sammenhæng på tværs af transportsystemet i form af f.eks. de organisatoriske rammer for en attraktiv kollektiv trafik og en effektiv styring af trafikken på vejene. Endelig indeholder strategien en række tiltag, der via påvirkning af efterspørgsel efter transport søger, at skabe rammerne for et effektivt og attraktivt transportsystem. Planlægningsmæssige tiltag som stationsnærhedsprincippet er fundamentale for at skabe sammenhæng mellem de rejsendes behov og den kollektive trafik. Mobilitetsplanlægning skaber bedre rammer for en mere effektiv trafikbetjening af større virksomhedsområder, og udarbejdelse af en samlet parkeringsstrategi for hovedstadsområdet vil kunne medvirke til at håndtere trængselsudfordringerne på kort sigt.

6 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde side 6/20 Hovedstadens infrastruktur 2025 Bilag 1 - Side 6 af 20 Kort 2 Et samlet overblik over Kommissionens anbefalinger (Kapitler refererer til betænkningen)

7 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde Trængselskommissionens anbefalinger side 7/20 Bilag 1 - Side 7 af 20 Trængselskommissionens anbefalinger Trængselskommissionens anbefalinger retter sig mod alle områder af hovedstadens geografi og de udfordringer, der knytter sig til de enkelte områder. Kommissionen anbefaler desuden tiltag, der fokuserer på at skabe større sammenhæng i transportsystemet og sikre et samlet set mere bæredygtigt transportsystem. Strategien indeholder en række store projekter, der først vil kunne realiseres frem mod 2025 samt forslag, hvor det vil I alt være nødvendigt, at de belyses yderligere, inden man kan føre dem ud i livet. Kommissionen har dog også anbefalet en række konkrete tiltag, som kan gennemføres på kort sigt, og som nu og her, vil kunne bidrage til at forbedre mobiliteten, fremkommeligheden og miljøet i hovedstadsområdet, jf. boks 2. Kommissionen har valgt ikke at anbefale tiltag efter En væsentlig årsag hertil er, at Kommissionen anbefaler, at der inden 2025 tages stilling til, om der skal indføres landsdækkende roadpricing eller ej. Eftersom landsdækkende roadpricing forventes at ændre rejsemønstrene markant både på vejnettet og i den kollektive trafik, vil en sådan beslutning få afgørende betydning for investeringerne i hovedstadsområdets infrastruktur. Det skal dog pointeres, at der uanset om roadpricing indføres eller ej fortsat vil være behov for et ambitiøst investeringsniveau især i den kollektive trafik også efter 2025, såfremt mobiliteten skal fastholdes og udvikles fra det nuværende niveau. Kommissionens strategi er, jf. tabel 2, vurderet at medføre anlægsudgifter i størrelsesordenen mia. kr. For flere af anbefalingerne har udgifterne dog ikke kunne vurderes, ligesom drifts- og vedligeholdelsesudgifter ikke er medtaget. Kommissionen har inddraget samfundsøkonomiske overvejelser i behandlingen af de enkelte tiltag og desuden drøftet en række finansieringskilder, såsom brugerbetaling, private bidrag, salg af offentlige aktiver og statens og kommunernes investeringsråderum. Boks 2 Anbefalinger, der vil kunne gennemføres og få effekt på kort sigt Tabel 2 Udgifter ved strategien Område Mia. kr. De indre bydele Ringbyen De store transportkorridorer Bedre fremkommelighed på Ring 2 - Bedre planlægning af vejarbejder - Bedre tilsyn med kantstensparkering - Betaling for bygnings- og ledningsarbejders optagelse af vejkapacitet - Udvidelse af eksisterende miljøzoner - Busfremkommelighedsnet (pulje) - Sammenhængende net af supercykelstier - Cykelparkering ved centrale stationer (pulje) - Nyt by- og pendlercykelsystem - Analyse af kørsel i nødspor - Forsøg med rampedosering - Analyse af potentielle tiltag til at styrke samkørsel - Forlængelse af den statslige cykelpulje (pulje) - Fokus på udbedring af mindre trængselspletter og konkrete kapacitetsforbedringer - Bedre trafikinformation og billetter på tværs - Analyse af vejbestyrelsesforhold - Fælles trafikstyringscentral og nye, moderne signaler De indre bydele De indre bydele De indre bydele De indre bydele De indre bydele De indre bydele, ringbyen De indre bydele, ringbyen De indre bydele, ringbyen De indre bydele, ringbyen De store transportkorridorer De store transportkorridorer De store transportkorridorer Alle områder Alle områder Alle områder Alle områder Alle områder

8 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde side 8/20 Hovedstadens infrastruktur 2025 Bilag 1 - Side 8 af 20 De indre bydele De indre bydele omfatter Københavns og Frederiksberg Kommune og huser ca mennesker på knap 100 km 2. Derudover tiltrækker de indre bydele dagligt en stor strøm af pendlere fra ringbyen og via transportkorridorerne, ligesom mange turister og besøgende præger bybilledet. De indre bydele huser i dag ca arbejdspladser og forventes i 2025 at huse op mod arbejdspladser. Boks 3 Trafikal karakteristik af de indre bydele - Stor befolkningstæthed. - Stort transportbehov. - Begrænsede muligheder for at udbygge kapaciteten over jorden. - Stor konkurrence om et begrænset trafikareal. - Stor efterspørgsel på attraktive byrum. Kort 3 Effekt af Kommissionens strategi for biltrafikken ift. basis 2025 De tætte byrum og det store og koncentrerede transportbehov udgør en udfordring i de indre bydele, men er på samme tid en vigtig forudsætning for en velfungerende kollektiv trafik. Den tætte by med mange stationsnære boliger og arbejdspladser skaber en kritisk masse af brugere, som gør det attraktivt at udvikle den kollektive trafik. I planlægningsøjemed er den tætte by dermed at betragte som et gode, der øger det samfundsøkonomiske potentiale i at investere i en veludbygget kollektiv infrastruktur. Kommissionens anbefalinger fokuserer på, at et velfungerende og højklasset cykelnet og kollektivt trafiknet skal være de bærende søjler i at forbedre mobiliteten i de indre bydele. Biltrafikken vil også fremadrettet have en væsentlig rolle, men det er ikke realistisk med en stor stigning heri. Målet er derfor at forbedre forholdene for cyklisterne og den kollektive trafik blandt andet med ny infrastruktur, mens det for biltrafikken handler om at gøre trafikafviklingen på de eksisterende veje så effektiv som mulig. Kilde: Tetraplan (2013) Trafikken i de indre bydele afvikles ofte meget tæt på beboelsesejendomme og rekreative arealer. Trafikkens negative konsekvenser - i form af eksempelvis luftforurening - medfører her betydelige gener for beboere og besøgende, og det er derfor vigtigt, at reducere biltrafikkens gener i de tætte byrum. Kommissionens strategi vil medføre, at der i 2025 dagligt overflyttes bilture til den kollektive trafik og cykling, der begge styrkes betragteligt i de indre bydele. Samtidig reduceres biltrafikken i mange af byens rum og afvikles i stedet på større og mere effektive korridorer, jf. kort 3. Strategien medfører reduktioner i generne fra trafikken i form af bl.a. mindre luftforurening, jf. tabel 3. Således reduceres udledningen af NOx med yderligere ca. 29 tons om året i tillæg til forventede reduktion frem mod Tabel 3 Luftforurening (tons per år) i de indre bydele Emissionstype 2012 Basis 2025 Strategi 2025 NO x PM 2, Kilde: Tetraplan (2013)

9 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde De indre bydele eksempler på tiltag side 9/20 Bilag 1 - Side 9 af 20 De indre bydele eksempler på tiltag Metroafgrening til Ny Ellebjerg st. Ny Ellebjerg st. får en central placering i hovedstadens fremtidige transportsystem. Fra Ny Ellebjerg st. er der i dag forbindelse til alle seks S-togsfingre via ringbanen og i fremtiden vil også regionaltrafikken gøre stop på Ny Ellebjerg st. i kraft af den nye København-Ringsted-bane. Kort 4 Metroafgrening til Ny Ellebjerg St. En Metroafgrening vil understøtte Ny Ellebjerg st. som knudepunkt og udvide metrodækningen til bolig- og erhvervsområder i Sydhavnen. Det er tidligere vurderet, at en metroafgrening til Ny Ellebjerg st. vil medføre omkring nye påstigere i hele metrosystemet og godt på de nye stationer på strækningen. Ny Ellebjerg st. vil således blive et centralt knudepunkt i det mere finmaskede net af kollektive løsninger, som Trængselskommissionen generelt anbefaler. Trafikstyringscentral og moderne signaler Der er i dag ikke en fast overordnet ramme for overvågning og styring af vejtrafikken i hovedstadsområdet. Boks 4 Centrale funktioner ved en samlet trafikstyringscentral og moderne signaler - Bedre og mere udvidet trafikovervågning. - Centralt overblik over trafikudviklingen på hele vejnettet i hovedstadsområdet. - Moderne signaler, der giver udvidede muligheder for trafikstyring. - Bedre integration af trafikstyring på veje og i den kollektive trafik. - Bedre muligheder for en hurtig og effektiv håndtering af hændelser på vejene. centrale funktioner, jf. boks 4. For at sikre en effektiv og sammenhængende afvikling heraf anbefaler Trængselskommissionen, at der etableres en fælles trafikstyringscentral for hele hovedstadsområdet. En samlet trafikstyringscentral vil kunne bidrage til at skabe mere sammenhæng i trafikafviklingen i hovedstadsområdet. En mere velkoordineret styring af vejnettet bl.a. ved en udvidet anvendelse af ITS samt nye og moderne trafiksignaler vil kunne varetage en række Cykelparkering ved centrale stationer Cyklen er ikke kun vigtig som transportmiddel for de pendlere, der bor i umiddelbar cykelafstand til arbejdspladsen, men også som til- og frabringer for den kollektive trafik. Cyklen spiller en vigtig rolle for mange borgere, der benytter den som transportmiddel mellem hjemmet og stationen eller som et bindeled på den sidste del af turen frem mod destinationen. En styrkelse af cyklens rolle kræver, at der er tilstrækkelig parkeringskapacitet på centrale stationer. Kapaciteten er allerede under pres i dag og med et stigende transportbehov i hovedstadsområdet anbefaler Kommissionen, at der afsættes en pulje til mere parkeringskapacitet ved centrale stationer.

10 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde side 10/20 Hovedstadens infrastruktur 2025 Bilag 1 - Side 10 af 20 Ringbyen Ringbyen består af omegnskommunerne mellem Københavns Kommune og Ring 4. Ringbyen huser ca mennesker og ca arbejdspladser, hvilket stort set svarer til de indre bydele. Infrastrukturen er i vidt omfang bygget op omkring forbindelserne ind mod København, og traditionelt er ringbyen således blevet opfattet som opland til København. Denne opfattelse afspejler imidlertid ikke dagens mere komplekse rejsemønstre, der især går på tværs af ringbyen. For Trængselskommissionen er det således et vigtigt budskab, at der er behov for at udvikle det transportsystem, der forbinder kommunerne i ringbyen. Boks 5 Trafikal karakteristik af ringbyen - Sammenhængende byområder med relativ tæt bebyggelse. - Samme antal beboere og arbejdspladser som i de indre bydele. - Infrastruktur i vidt omfang anlagt på effektive forbindelser til de indre bydele. - Færre benytter den kollektive trafik internt i ringbyen end i trafikken ind mod de indre bydele. - Behov for bedre og mere effektive forbindelser på tværs af ringbyen. På samme tid er det karakteristisk, at betydeligt færre rejsende benytter den kollektive trafik på rejser internt i ringbyen, end det er tilfældet på korridorerne ind mod de indre bydele. Tabel 4 Effekt af Kommissionens strategi på antal ture i ringbyen ift. basis 2025 Transportmiddel Effekt af strategi Effekt af strategi i pct. Bil ,9 % Kollektiv trafik ,8 % Cykel ,2 % I alt Kilde: Tetraplan (2013) ,8 % Kort 5 Effekt af Kommissionens strategi på rejsetiden til Nørreport med kollektiv trafik i morgenmyldretiden Derudover spiller cyklen som i de indre bydele også en stor rolle i ringbyen. Det gælder både cyklen som hovedtransportmiddel, men også i forhold til den kollektive trafik, hvor cyklen spiller en vigtig rolle som til/frabringer. Samlet set har Kommissionen i ringbyen særligt fokus på at forbedre de tværgående forbindelser for biler, cykler og særligt den kollektive trafik. Kommissionens strategi vil for ringbyen betyde, at der sker en lille overflytning fra bilen til den kollektive trafik og cyklen, jf. tabel 4. Der vil dagligt blive foretaget ca færre bilture i ringbyen, mens der kommer ca nye cykelture og en samlet forøgelse i den kollektive trafik på ca nye ture. Særligt på tværs af ringbyen og ind mod de indre bydele forbedres den kollektive trafik og cyklismen, mens de mere effektive forbindelser på tværs af ringbyen og i transportkorridorerne betyder, at biltrafikken i stigende grad foregår på de effektive højklassede vejforbindelser. På tværs af ringbyen oplever man i den kollektive trafik rejsetidsforbedringer på mellem 2-10 pct. jf. kort 5. Kilde: Tetraplan (2013).

11 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde Ringbyen eksempler på tiltag side 11/20 Bilag 1 - Side 11 af 20 Ringbyen eksempler på tiltag Et sammenhængende net af højklasset kollektiv trafik og stærke knudepunkter Trængselskommissionen anbefaler, at der etableres et sammenhængende net af højklasset kollektiv trafik. På korridorer, hvor passagerpotentialet er stort, anbefales etablering af letbaner, mens det for strækninger, hvor passagerpotentialet er mindre eller hvor byrummene begrænser udbygningsmulighederne, anbefales i første omgang at etablere højklassede busruter, såkaldte BRT-ruter. Der bør derfor udarbejdes et beslutningsgrundlag for udrulning af et sammenhængende net. Beslut- Kort 6 Sammenhængende net af højklasset kollektiv trafik ningsgrundlaget bør belyse potentialet i et sammenhængende net, men også konsekvenserne for den øvrige trafik. I kort 6 er angivet et muligt net med en ny tværgående letbane mellem Ring 2 og 3 (Ring 2½), en ny letbane i Frederikssundsvej samt en række BRT-ruter. Et sammenhængende net af højklasset kollektiv trafik bør realiseres frem mod En forudsætning for at udnytte synergien i et sammenhængende net er, at de trafikale knudepunkter, der binder systemet sammen, er forberedt til at håndtere trafikmængderne effektivt. Kommissionen anbefaler en målrettet indsats for at modernisere knudepunkterne og dermed styrke sammenhængen i transportsystemet. En styrket indsats for cyklerne i hovedstadsområdet Cyklen spiller allerede i dag en afgørende rolle for mobiliteten og fremkommeligheden i hovedstadsområdet. Uden cyklerne ville trængselsproblemerne være markant større, end det vi oplever i dag. Der er imidlertid fortsat et stort potentiale i at udvikle cyklismen. Kommissionen anbefaler flere tiltag, der vil styrke cyklen som transportform, skabe mere direkte og effektive cykelstier og forbedre integrationen mellem cyklen og den kollektive trafik. Kommissionen anbefaler en fuld udrulning af supercykelstinettet i hovedstadsområdet. Supercykelstinettet skaber sikre og attraktive forbindelser for cyklisterne og vil bidrage til, at cyklen også fremadrettet er en attraktiv pendlerform. Veludviklede cykelstier gør det nemt for de rejsende at vælge cyklen, også på de lidt længere distancer. Kort 7 Supercykelstinettet Med fokus på at skabe større integration mellem cyklen og den kollektive trafik anbefaler Kommissionen, at der også fokuseres på at styrke cykelkapaciteten ved centrale stationer, og at byog pendlercykelsystemet udvides til at omfatte hele hovedstadsområdet. Begge tiltag vil styrke cyklen som det naturlige til/frabringer til den kollektive trafik, og samlet set gøre det mere attraktivt at lade bilen stå.

12 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde side 12/20 Hovedstadens infrastruktur 2025 Bilag 1 - Side 12 af 20 De store transportkorridorer og det øvrige Sjælland Forbindelsesleddet mellem de indre bydele, ringbyen og hovedstadsområdets øvrige opland er de store transportkorridorer. Transportkorridorerne er opbygget omkring fingerplanen og forbinder København med de større byer i hovedstadsregionen, det øvrige Sjælland og med Skåne, jf. kort 8. Korridorerne er samtidig vigtige elementer i det overordnede europæiske transportnet, da de via Danmark og hovedstadsområdet forbinder Skandinavien med kontinentet. Boks 6 Trafikal karakteristik af de store transportkorridorer - Store trafikstrømme særligt i myldretiderne. - Bystruktur og infrastruktur er organiseret omkring Fingerplanen. - En række større bykerner er forbundet til de indre dele af hovedstadsområdet via tog og motorveje. - Infrastruktur i vidt omfang anlagt på effektive forbindelser til de indre dele af hovedstadsområdet. - Behov for at fastholde høj mobilitet for pendlerne og skabe bedre og mere effektive forbindelser på tværs. Desto længere man bevæger sig ud i korridorerne og det øvrige opland til hovedstadsområdet, desto mindre fintmasket bliver det kollektive net. Det betyder også, at bilen for mange pendlere i disse områder vil være et nødvendigt transportmiddel på en del af rejsen. Kommissionen har dog overvejet tiltag, der vil skabe bedre muligheder for at også disse pendlere på dele af turen kan skifte fra bil til kollektiv trafik og cykel. De store transportkorridorer skal således betjene en lang række rejseformål, herunder erhvervstrafik, godstrafik, fritidstrafik og ikke mindst pendling. For Trængselskommissionen har det været særligt relevant at se på den pendler- Kort 8 De seks fingre i Fingerplanen og erhvervstrafik, der foregår i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne, da det hovedsageligt er i de tidsrum, der er trængsel i de store transportkorridorer. Kommissionen har analyseret trafikmængderne og trængslen i transportkorridorerne, og identificeret de områder, hvor der er behov for en indsats. Der er behov for en styrkelse af de tværgående transportkorridorer, herunder bl.a. bedre kapacitet på Motorring 3 og en udbygning af Ring 4. Herudover har Kommissionen især lagt vægt på mulige opgraderinger, moderniseringer og fremtidssikring af den eksisterende infrastruktur. Det gælder eksempelvis at optimere S-togsnettet, så man kan få den fulde effekt af det nye signalprogram i 2020, eller mindre indsatser mod trængselspletter, hvor der f.eks. ikke er tilstrækkelig kapacitet på motorvejsramper eller i lyskryds til at håndtere trafikken. Ved at løse sådanne små trængselspletter, kan man optimere kapaciteten af den eksisterende infrastruktur. Kommissionens forslag vil medføre, at trafikken på motorvejene stiger med ca. 4 pct., mens trafikken falder på de mindre lokale veje. Det betyder, at veje i by- og boligområder aflastes. Trods det øgede antal biler på motorvejene, vil der samlet set komme mindre trængsel. Trængsel i korridorerne, der forbinder de indre bydele med ringbyen og resten af hovedstadsområdet, vil således blive reduceret med mellem 11 pct. og 15 pct. i morgenmyldretiden sammenlignet med en situation i 2025, hvor Kommissionens strategi ikke er gennemført. Strategien medfører også en overflytning til den kollektive trafik i korridorerne.

13 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde De store transportkorridorer Eksempler på tiltag side 13/20 Bilag 1 - Side 13 af 20 De store transportkorridorer Eksempler på tiltag Optimal udnyttelse af det nye signalsystem for S-togsnettet S-togsnettet er rygraden i hovedstadsområdets kollektive transportsystem. S-togene forbinder de større byområder i hovedstadsområdet såvel som hurtige og effektive forbindelser på tværs af hovedstadsområdet. Signalerne på S-togsnettet er forældede og er i disse år under udskiftning. Et nyt signalsystem vil skabe en mere stabil og pålidelig drift. Boks 7 Kapacitetsprojekter til optimering af S- togsdriften - Kapacitet på Farum station. - Kapacitet på Frederikssund station. - Kapacitet på Hellerup station. - Kapacitet på Ny Ellebjerg station. - Kapacitet på Køge station. - Anlæg af dobbeltspor over Mølleåen ved Fiskebæk. - Bedre vendespor ved Holte Station. - Vendespor ved Enghave station. Som en konsekvens af det nye signalsystem vil det være muligt at forbedre S-togsdriften. En sådan optimering forudsætter dog en række investeringer i materiel og infrastruktur, men vil til gengæld give væsentlige kapacitets- og rejsetidsforbedringer. En styrket fingerplan for hovedstaden Fingerplanen skal fortsat være det bærende element i planlægningen af infrastruktur og byudvikling i hovedstadsområdet. Fingerplanen er dog under pres på flere måder. Dels er der behov for at udbygge infrastrukturen i de enkelte fingre og dels medfører dagens trafikmønstre, at der navnlig er behov for at styrke de tværgående forbindelser. Kort 9 Forbedringer af infrastrukturen i indfalds- og de tværgående korridorer For at sikre bedre mobilitet på tværs anbefaler Kommissionen blandt andet en styrkelse af den kollektive trafik på tværs i form af letbaner eller højklassede busløsninger. Kommissionen anbefaler desuden en udvidelse af Ring 4 og en analyse af udbygning af kapaciteten på Motorring 3, herunder muligheden for kørsel i nødspor. For at styrke den eksisterende infrastruktur i indfaldskorridorerne anbefaler Kommissionen en udbygning af Hillerødmotorvejen og Helsingørmotorvejen syd for Isterød, hvor trængslen er presserende, samt forbedret togbetjening af Helsingør og S-tog til Roskilde. Herudover er fremkommeligheden i myldretiden lavere i Frederikssund- og Hillerødkorridorerne end i de øvrige korridorer, da der ikke er fuldt udbyggede motorveje. Kommissionen anbefaler på den baggrund, at Hillerødmotorvejen udbygges, og at der afsættes midler til en generel indsats for bekæmpelse af konkrete trængselspletter og kapacitetsforbedringer på vejnettet.

14 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde side 14/20 Hovedstadens infrastruktur 2025 Bilag 1 - Side 14 af 20 Stærke rammevilkår for den kollektive trafik En moderne og veludbygget infrastruktur er afgørende, men for at realisere potentialet i et sammenhængende kollektivt net til fulde er det vigtigt, at den kollektive trafik er et brugervenligt og attraktivt alternativ. Ny organisering af den kollektive trafik Boks 8 Målsætninger for organiseringen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet En fælles kundeflade for den kollektive trafik: - Fælles hjemmeside, telefonnummer, hittegodskontor mv. - Fælles markedsføring. - Fælles produkter. - Fælles informationsplatform. En samlet indsats til håndtering af hændelser: - Omfattende og effektiv koordinering. - Højt trafikalt beredskab særlig i spidstimer. - Effektiv og dynamisk trafikstyring ved hændelser. Attraktive knudepunkter: - Centralt ansvar for udvikling af knudepunkter. Strategisk planlægning: - Koordination af langsigtet planlægning med udgangspunkt i den rejsendes behov Det er helt afgørende, at der tages udgangspunkt i kundens behov for en nem, effektiv og sammenhængende rejse fra dør til dør på tværs af den kollektive trafik. Det skal med andre ord være lettere for den rejsende at få overblik over produkter, rejseinformation mv. og dermed mulighed for at sammensætte rejsen på en måde, der er fleksibel i forhold til den enkeltes behov. Trængselskommissionen har i den forbindelse fremlagt en række målsætninger for organiseringen af den kollektive trafik, der har til formål at skabe en samlet identitet på tværs af den kollektive trafik, jf. boks 8. De kundevendte og organisatoriske rammer skal understøtte ambitionen om et sammenhængende kollektivt net. Kommissionen har samtidig noteret sig, at regeringen lægger op til en ændret organisering i hovedstadsområdet i form af en paraplyorganisation. Hvis det skulle vise sig, at en paraplyorganisation ikke kan levere de forventede forbedringer, er det nødvendigt, at der etableres en anden organisationsform, der kan indfri målsætningerne. Kommissionen anbefaler derfor, at en paraplyorganisation bør evalueres tre år efter etableringen. Forenkling og ensretning af rabat- og takststrukturer Et vigtigt aspekt i at skabe en attraktiv kollektiv trafik er takststrukturerne. Trængselskommissionen finder, at billetudbud og takststrukturen grundlæggende er enkel og letforståelig inden for hovedstadsområdet. Et fælles takstområde og standardbilletprodukter herunder rejsekortet giver stor fleksibilitet på tværs af kollektive transportformer og geografi. Der er dog fortsat et potentiale for at forenkle og samordne rabatstrukturerne i hovedstadsområdet på tværs af den kollektive trafik. For rejser mellem hovedstadsområdet og det øvrige regionale opland på Sjælland er der et væsentligt potentiale i at forenkle takststrukturer mellem områder og transportformer. Enkle og fælles takststrukturer styrker sammenhængen i den kollektive trafik i regionen og medvirker til, at den er et attraktivt alternativ også på de længere distancer. Takststrukturerne skal kunne differentieres i forhold til kundegrupper og på forskellige tidspunkter af dagen med henblik på at øge mobiliteten og sikre, at transportkapaciteten udnyttes effektivt. Øget differentiering af takster i forhold til spidsbelastningsperioder vil bidrage til at fordele trafikken mere bredt og styrke grundlaget for en effektiv og lønsom kollektiv trafik.

15 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde Landsdækkende roadpricing side 15/20 Bilag 1 - Side 15 af 20 Landsdækkende roadpricing Roadpricing er elektronisk opkrævning af afgift til staten for den enkelte bilists brug af vejnettet på baggrund af GPS-måling af hvornår, hvor langt og hvor kørslen finder sted. Via en politisk fastsat takststruktur kan roadpricing i princippet anvendes til at regulere en række udfordringer, der er forbundet med trafik, transport og samfundets beskatninger heraf. Trængselskommissionen finder, at den afgørende årsag til at overveje roadpricing er muligheden for målrettet at regulere trængsel. Roadpricing bør kobles sammen med en omlægning af bilbeskatningen. Det kan fjerne eller reducere skatteforvridning fra afgifterne på at købe og eje bil. Det skal sikres, at ingen borger bliver dobbeltbeskattet af først deres bilkøb og derefter gennem en afgift på kørsel. Det er Kommissionens vurdering, at der kan tilrettelægges fornuftige og acceptable overgangsordninger. Trængselskommissionen har gennemført en række eksempelberegninger med roadpricing. Disse beregninger indikerer, at roadpricing vil være effektivt til at regulere trængsel på vejnettet. Analyserne indikerer samtidig, at flere rejsende vil søge at køre sammen, og at udnyttelsen af bilernes og dermed vejnettets kapacitet stiger. Metoder og modeller til at opgøre trafikale effekter af roadpricing er ikke fuldt udviklede, hvorfor resultaterne er behæftet med usikkerhed. Boks 9 Målsætninger for et storskalaforsøg - At validere de tekniske løsninger. - At analysere omkostningsskøn, samfundsøkonomi og fordelingseffekter. - At analysere trafikanternes adfærd og få bedre indblik i de trafikale effekter af roadpricing. - At opnå større forståelse af brugernes behov og præferencer. - At tilvejebringe et solidt beslutningsgrundlag. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et tilstrækkeligt solidt beslutningsgrundlag for at træffe politisk beslutning om landsdækkende roadpricing i Danmark. Trængselskommissionen anbefaler derfor, at der med det samme igangsættes et storskalaforsøg. Forsøget kan medvirke til at etablere et øget vidensgrundlag om roadpricing, herunder belysning af samfundsøkonomisk rentabilitet og den sociale og geografiske omfordeling, der måtte følge af ordningen. Det vil jf. boks 9 være en del af forsøget at foretage en detaljeret afdækning af forventede gevinster ved roadpricing i form af reduceret trængsel samt evt. gevinster for miljø og klima. Der skal ligeledes som en del af forsøget ske en afdækning af de administrative omkostninger ved drift og etablering af landsdækkende roadpricing. Et storskalaforsøg som foreslået af Trængselskommissionen kan samtidig medvirke til at reducere den Boks 10 Procesplan for indførelse af roadpricing Fase 1: Storskalaforsøg med mindst deltagere. samlede risikoprofil for projektet, hvis det efterfølgende besluttes politisk at gennemføre roadpricing i Fase 2: Evaluering af forsøg, analyser af bilbeskatning og forberedelse af lovgrundlag. Danmark. En plan herfor er skitseret i boks 10. Forsøget vil udvikle kravene til de tekniske løsninger, Fase 3: Politisk beslutning. Fase 4: Udbud. leverandørernes modenhed og statens strategi for udbud af opgaven til private leverandører. Der vil Fase 5: Implementering og drift. dog også efter et storskalaforsøg være en betydelig projektmæssig risiko ved udbud, implementering og drift i fuldt skala.

16 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde side 16/20 Hovedstadens infrastruktur 2025 Bilag 1 - Side 16 af 20 Miljø og klima Trafikkens bidrag til luftforurening i hovedstadsområdet falder frem mod 2025, mens udledningen af CO2 er stabiliseret omkring niveauet i 2012, jf. tabel 5. Denne udvikling skal ses i lyset af en samlet vækst i trafikken frem til Trængselskommissionens strategi peger på generelle tiltag f.eks. bedre vilkår for cykeltrafik og specifikke tiltag, der effektiviserer transportsystemet, så den enkelte rejse resulterer i mindre belastning af miljø og klima. Analyserne peger på, at strategien reducerer den samlede NOx-og partikeludledning. Biltrafikken på tværs af hovedstadsområdet vil samtidig i stigende grad koncentrere sig på store veje, som er bedre indrettet til belastningen, hvorved bymiljøerne bliver mindre belastet af luftforurening, støj og ulykker. Tabel 5 Miljø- og klimapåvirkning (tons per år) i hovedstadsområdet Emissionstype 2012 Basis 2025 Strategi 2025 Effekt af strategi Effekt af strategi i pct. NO x ,6 % PM 2, ,8 % CO ,0 % Kilde: Tetraplan (2013) For klimaet betyder strategien, at CO2-udledning fra trafik forøges ca. 1,0 pct. Stigningen er et resultat af udbygningen af den kollektive trafik. Fremme af den kollektive trafik med henblik på overflytning af bilister til busser og tog er således i sig selv ikke et effektivt virkemiddel til reduktion af transportsektorens CO2-udslip. Opnåelse af klimamålsætningerne kræver mere energieffektive køretøjer og/eller efterspørgselsbegrænsning og i et længere perspektiv CO2-neutrale drivmidler. Kort 10 Den eksistrende miljøzone for tunge køretøjer Fremme af nye teknologier herunder el-, gas- og brintkøretøjer Mange af de teknologier, der indeholder et potentiale for at reducere vejtrafikkens miljø- og klimaeffekter, er endnu ikke teknologisk modne til at blive taget i brug i den almindelige trafik. Imidlertid er el og gas teknologier klar på markedet. I takt med at teknologierne udvikles og bliver markedsklar, er det vigtigt at understøtte, at de tages i brug. Kommissionen anbefaler en målrettet indsats i form af en fast årlig pulje på 50 mio. kr. frem mod 2020, der skal understøtte en bredere indfasning af nye teknologier i bilparken for både lette og tunge køretøjer. Udvidelse af miljøzonen EU s grænseværdi for koncentration af NO2 i luften overskrides i øjeblikket i de indre bydele. Miljøministeriet vurderer, at en regulering af trafikkens udledning af NOx er den mest effektive måde at opnå en hurtig reduktion. Miljøzonen har hidtil effektivt medvirket til at reducere luftforurening fra bus- og lastbiltrafik. En udvidelse af miljøzonen, herunder et udvidet dækningsområdet til også at omfatte person- og varebiler, er et vigtigt instrument til at opnå forbedringer af luftkvaliteten i hovedstadsområdet. Trængselskommissionen anbefaler, at krav til køretøjer i miljøzonen skærpes i fornødent omfang i takt med den teknologiske udvikling, så EU's grænseværdier, der i høj grad bygger på WHO's retningslinjer, bliver overholdt.

17 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde Effekterne af Kommissionens strategi side 17/20 Bilag 1 - Side 17 af 20 Effekterne af Kommissionens strategi Effekterne af Kommissionens strategi skal ses i lyset af den markante stigning i befolkningstal og transportbehov frem mod Flere end nye beboere i de indre bydele vil sætte transportsystemet under et væsentligt pres. I forhold til denne udfordring betyder Kommissionens strategi forbedringer for de rejsende med alle transportformer og spiller en afgørende rolle for, at man kan opretholde mobiliteten. Samlet set kommer der ca flere ture per dag ved gennemførsel af Kommissionens anbefalinger. Det dækker bl.a. over en overflytning i antal ture fra biltrafikken til kollektiv trafik og cykling. Biltrafikken reduceres med ca bilture pr. dag, mens der samlet vil komme ca flere ture i den kollektive trafik og på cyklen, jf. tabel 6. De anbefalede investeringer i den kollektive trafik medfører, at større dele af hovedstadsområdet vil have tilgængelighed til højklasset kollektiv trafik. Mere direkte ruter, der forbinder hovedstadsområdet uden unødige stop, skaber rejsetidsgevinster, der yderligere styrker mobiliteten. På konkrete ruter betyder Kommissionens tiltag, at der lokalt opnås store rejsetidsgevinster. Den generelle økonomiske vækst og befolkningsvæksten vil skabe et betydeligt pres på vejinfrastrukturen. Frem mod 2025 medfører det, at den tid bilerne bruger på trængsel næsten fordobles i forhold til i dag. Kommissionens strategi vil forbedre situationen, men kan ikke forhindre stigende trængsel i hovedstaden. Isoleret set vil Kommissionens anbefalinger således reducere den forventede fremtidige stigning i trængsel med 15 pct., svarende til 2,8 mio. timers forsinkelse i biltrafikken på årsplan, jf. tabel 7. Hvis man vil nedbringe trængslen i forhold til i dag, viser Kommissionens beregninger, at det er nødvendigt at gennemføre initiativer, der regulerer efterspørgslen på biltrafikken i hovedstaden. Eksempelberegninger udført for Trængselskommissionen har vist, at roadpricing målrettet kan adressere trængselsudfordringen og styrke fremkommeligheden på vejnettet. Kommissionens strategi kan i beregningseksempler sammen med roadpricing reducere forsinkelsestidens andel af den samlede rejsetid i trafikken til et niveau, der er lavere end i dag, jf. tabel 8. Eksemplerne har desuden vist, at man med roadpricing har et redskab, som kan understøtte andre politiske målsætninger i transportpolitikken, herunder ønsket om at størstedelen af trafikvæksten sker i den kollektive trafik. Tabel 6 Effekt af Kommissionens strategi på antal ture pr. hverdagsdøgn ift. basis 2025 Transportmiddel Effekt af strategi Effekt af strategi i pct. Bil ,0 % Kollektiv trafik ,6 % Cykel ,5 % Gang ,2 % I alt ,1 % Kilde: Tetraplan (2013) Tabel 7 Effekt af Kommissionens strategi på den samlede forsinkelsestid for biler i mio. køretøjstimer pr. år 2012 Basis 2025 Strategi 2025 Effekt af strategi i pct. 9,3 18,4 15,6-15 % Kilde: Tetraplan (2013) Note: Der er forudsat 230 hverdagsdøgn på et år. Tabel 8 Effekt af strategi og roadpricing på forsinkelsestid for biler i 2012 og 2025 i pct. af den samlede rejsetid på et hverdagsdøgn 2012 Basis 2025 Strategi 2025 Strategi og roadpricing 5,6 % 9,3 % 8,1 % 4,9 % Kilde: Tetraplan (2013) Note: Afspejler konkret eksempel på takststruktur og antagelse om effekt af omlægning af bilbeskatningen.

18 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde side 18/20 Hovedstadens infrastruktur 2025 Bilag 1 - Side 18 af 20 Videre proces Trængselskommissionen har med sin strategi fremlagt et samlet bud på modernisering af transportsystemet, der vil øge kapaciteten og styrke mobiliteten i hele hovedstadsområdet. Strategien vil forberede transportsystemet til at håndtere de kommende års væsentligt forøgede transportbehov og sikre, at generne ved et stærkt og veludviklet transportsystem i form af bl.a. trængsel, CO2-udledning og luftforurening begrænses. Kommissionen foreslår desuden et sæt af indikatorer for kvaliteten af transportsystemet, der fremadrettet skal bidrage til en systematisk opfølgning på, hvordan mobiliteten og tilgængeligheden i hovedstadsområdet udvikles. Kommissionens strategi adresserer og omfatter opgaver på tværs af kommunegrænser og stat, og indebærer løsninger, der inddrager alle trafikoperatørerne i hovedstadsområdet. Det betyder, at der både i forhold til finansiering af Kommissionens strategi, men også for at sikre en sammenhængende indsats for udvikling og modernisering af transportsystemet, er behov for en velkoordineret indsats på tværs af hovedstadsområdet. Kommissionen har drøftet forskellige finansieringskilder, herunder øget brug af brugerbetaling, salg af offentlige arealer og bidrag fra private aktører til medfinansiering af infrastruktur. Endvidere peges på, at der er både et kommunalt og statsligt råderum. Samlet set finder Kommissionen derfor, at alle relevante kommunale, regionale, statslige og andre parter bør inddrages i en proces for opfølgning på Kommissionens strategi.

19 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde Bilag 1 - Side 19 af 20

20 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde Bilag 1 - Side 20 af 20

21 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde Bilag 2 - Side 1 af 2 Regionsrådsformandens indspil Trafikaftalen med KKR og den regionale udviklingsplan Indgår: Forbedret togbetjening i Øresundsregionen. Udbygning og sammenbygning af den kommende letbane og metrosystemet. Indgår ikke: En ny ringforbindelse via Høje-Taastrup til Helsingør til både bane og vej, inklusiv gods. Ny østlig havnetunnel. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund (Er igangsat) Det skal bemærkes: at forslag om en fast HH-forbindelse, højhastighedstog og flere attraktive flyforbindelser ikke indgår direkte i Trængselskommissionens arbejde. Imidlertid omtales de internationale forbindelser som værende vigtige, og det foreslås at kapaciteten ved Kastrup st. øges for at forbedre kapaciteten på Øresundsbanen. I forbindelse med kommissionens forslag om en forbedret togbetjening på Kystbanen anbefaler kommissionen, at der foretages en analyse. Fx vil en S-togsløsning afkoble kystbanen fra den svenske trafik. Cykling som attraktivt transportmiddel Indgår: Mere cykelkapacitet ved knudepunkter og sammenhæng mellem cykler og kollektiv transport, sammenhængende net af cykelsuperstier, forlængelse af statslig cykelpulje, nyt by- og pendlercykelsystem. Forslag om udbygning af letbaner Indgår: Forslag om et sammenhængende letbanenet. Kollektiv trafik herunder organiseringen Indgår: Et tværgående tiltag om organiseringen indgår, men herudover behandles organiseringen og flere regionale busser i forhold til den igangværende evaluering af lov om kollektive trafikselskaber. Koordinering og samordning af stationer, som flere aktører benytter. 1

22 Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde Bilag 2 - Side 2 af 2 Mulige tiltag til reduktion af forurening fra transport Indgår: Puljemidler til demonstrationsprojekter om grønne drivmidler i køretøjer, herunder offentlig transport, mens forslaget om miljøzone og øget omladning af gods ikke indgår direkte. Det er imidlertid omfattet af tiltagene om henholdsvis udvidet miljøzone, citylogistik, grøn byggelogistik og vareudlevering uden for myldretiden, som dækker regionens forslag ganske godt. Indgår ikke: Klima i udbud og indkøb af offentlig transport. 2

23 Fra studiekreds til beslutningsforum Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 1 af 34 Region Hovedstaden Fra studiekreds til beslutningsforum Evaluering af driftsudvalg i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser

24 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 2 af 34 Fra studiekreds til beslutningsforum Evaluering af driftsudvalg i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent Christine Lærke Witzke Enhedschef Marie Fuglsang Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, oktober 2013 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres: Enheden for Brugerundersøgelser: Fra studiekreds til beslutningsforum. Evaluering af driftsudvalg i Region Hovedstaden Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Chefkonsulent Rikke Gut Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg efb@regionh.dk Fotograf: Colourbox 2

25 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 3 af 34 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Baggrund Formål med evalueringen Fakta om driftsudvalgene 6 2 Metode Interview, materiale og analyse 10 3 Resultater Øget demokratisk indflydelse Politisk initiativforpligtelse Bedre mulighed for opfølgning Kontinuitet i det politiske arbejde og mulighed for at gå i dybden Udmøntning af økonomisk ramme Inddragelse af borgere, patienter, pårørende og fagfolk To typer af udvalg skaber udfordringer Hensigtsmæssig mødeafvikling Input til fremtidig udvalgsstruktur 25 4 Konklusion 29 5 Anbefalinger til fremtidig udvalgsstruktur 32 3

26 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 4 af 34 Introduktion 1 Introduktion 1.1 Baggrund Ifølge bestemmelserne i Regionsloven, i dens oprindelige udformning, kan regionerne nedsætte særlige udvalg, der har en forberedende eller rådgivende funktion over for regionsrådet eller forretningsudvalget. Et særligt udvalg har dog ikke et selvstændigt driftsansvar for et område, kan kun anbefale og ikke indstille til forretningsudvalget og må ikke beskæftige sig med det samme emne i mere end to år ad gangen. Regionsrådet besluttede i december 2011 at søge Økonomi- og Indenrigsministeren om dispensation til en forsøgsordning med nedsættelse af tre såkaldte driftsudvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet imødekom dispensationen og følgende driftsudvalg blev nedsat: Kvalitetsudvalget Psykiatriudvalget Miljø- og grøn vækstudvalget De tre udvalg har fungeret som driftsudvalg siden 1. oktober Inden den dato har de tre nuværende driftsudvalg fungeret som særlige udvalg. Regionen har, udover de tre driftsudvalg, fire særlige udvalg. Udvalgene sekretariatsbetjenes af forskellige stabe på regionsgården, og en direktør fra koncerndirektionen deltager i møderne. Driftsudvalgene har siden behandlet en lang række sager, samt haft forskellige eksterne aktiviteter i form af inviterede oplægsholdere og virksomhedsbesøg (se Tabel 1.1). Ifølge regionsrådets beslutning og ansøgningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet er formålet med at nedsætte driftsudvalg, at de på hvert deres område sikrer: Opfølgning på gennemførelsen af vedtagne opgaver og vedtagne planer Umiddelbar forvaltning af et område med mulighed for at gå i dybden Udmøntning af de økonomiske rammer, der er tillagt udvalget Politisk initiativforpligtigelse Inddragelse af borgere, patienter, pårørende og fagfolk Regionsrådet består af 41 medlemmer. Der er medlemmer i regionsrådet, som er medlemmer af flere udvalg, ligesom der er medlemmer i regionsrådet, der ikke er medlem af et udvalg. 4

27 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 5 af 34 Introduktion Tabel 1.1 Antal regionsrådsmedlemmer i de forskellige udvalg Antal pladser i forretningsudvalget 15 Antal pladser i driftsudvalg 25 Antal pladser i særlige udvalg 25 Antal medlemmer der udelukkende er i forretningsudvalget 6 Antal medlemmer der udelukkende er i driftsudvalg 6 Antal medlemmer der udelukkende er i særlige udvalg 9 Antal medlemmer der både er i forretningsudvalg, driftsudvalg og i særlige udvalg 2 Antal medlemmer der udelukkende er i forretningsudvalg og i driftsudvalg 6 Antal medlemmer der udelukkende er i forretningsudvalg og i særlige udvalg 1 Antal medlemmer der udelukkende er i driftsudvalg og i særlige udvalg 9 Antal medlemmer der ikke sidder i udvalg 2 Tabellen viser, at to ud af 41 regionsrådsmedlemmer ikke sidder i et udvalg. Der er ni, som kun sidder i særlige udvalg. Mens en del af medlemmerne i forretningsudvalget også sidder i driftsudvalg (8 ud af 15), og flere af medlemmerne i driftsudvalgene også sidder i særlige udvalg (11 ud af 25), er der kun 3 regionsrådsmedlemmer, som sidder i både forretningsudvalg og særlige udvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 22. august 2013 fremsendt høring over udkast til lov om ændring af regionsloven (regioners nedsættelse af driftsudvalg uden forudgående godkendelse). Lovforslaget giver regionerne mulighed for, på samme måde som kommunerne, at indrette den politiske styringsstruktur, som regionsrådet finder det hensigtsmæssigt. Region Hovedstaden har tilkendegivet sin tilfredshed med forslaget, da det vil betyde, at regionen fremover kan nedsætte driftsudvalg uden at søge om dispensation. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med dispensationen til at nedsætte driftsudvalg i Region Hovedstaden anmodet om, at regionsrådet sender en redegørelse til ministeriet om regionens erfaringer med driftsudvalg. På den baggrund har det Politiske Sekretariat (POS) iværksat en evaluering, der er gennemført af Enheden for Brugerundersøgelser (EfB). EfB er en decentral enhed i Region Hovedstaden, som arbejder uafhængigt af regionen. 5

28 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 6 af 34 Introduktion 1.2 Formål med evalueringen Evalueringen skal belyse, om regionsrådets medlemmer oplever, at driftsudvalgene lever op til de beskrevne formål (se under afsnittet 1.1 Baggrund). Undersøgelsen skal endvidere belyse, om politikerne oplever, at de tre driftsudvalg: Har øget den demokratiske indflydelse Har øget muligheden for, at alle 41 folkevalgte medlemmer i regionsrådet er inddraget i arbejdet med at træffe beslutninger Har skabt mere fælles ansvar for de beslutninger, regionsrådet træffer Har skabt bedre mulighed for en løbende faglig og politisk opfølgning på implementering af politiske beslutninger Har skabt bedre kontinuitet i det politiske arbejde Endelig er en del af formålet med evalueringen også at give input til, hvordan Region Hovedstaden fremover kan sikre en hensigtsmæssig udvalgsstruktur og mødeafvikling i udvalg. 1.3 Fakta om driftsudvalgene Nedenstående tabeller viser en række faktuelle oplysninger om hvert af de tre driftsudvalg. Tabel 1.2 Fakta om driftsudvalgene Kvalitetsudvalget Miljø- og grøn vækstudvalget Psykiatriudvalget Antal medlemmer Antal møder som driftsudvalg Behandlet antal sager/antal sager gået videre til behandling i regionsrådet 56/1 60/25 79/2 Antal inviterede oplægsholdere 11 4 (samt embedsmænd fra regionens administration) 11 (samt dialog med centerchefer fra de psykiatriske centre) Antal virksomhedsbesøg De angivne oplysninger er pr. 1. oktober Oplysningerne er baseret på materiale fra det Politiske Sekretariat i Region Hovedstaden. 6

29 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 7 af 34 Introduktion Tabel 1.3 Fakta om Miljø- og grøn vækstudvalget Miljø- og grøn vækstudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af følgende opgaver: Miljøspørgsmålet og erhvervsudviklingen, herunder koblingen mellem grøn vækst, erhvervsudvikling og jobskabelse Udmøntning af og opfølgning på den regionale bæredygtighedsstrategi Agenda 21 Gennemførelse af den regionale klimastrategi med kommunerne og opfølgning på arbejdet med en grøn vækst vision. Grønne regnskaber Opfølgning på Bæredygtighedsstrategi Udvikling af nye metoder til jordoprensning i samarbejde med erhvervsliv og universiteter Rekreative områder, jord, råstof og spildevand, herunder håndtering af overskudsjord, og reduktion i forbruget af råstoffer Byggeri- og energiinvesteringer og bæredygtighed Større strategiske satsninger på erhvervsområdet ifm. udviklingen af samarbejdet med erhvervslivet om nye innovative og bæredygtige løsninger i tilknytning til ny- og ombygninger på regionens hospitaler, herunder kvalitetsfondsbyggerierne Samarbejde med erhvervslivet om nye metoder og produkter og energibesparende foranstaltninger Opfølgning på regionens OPP og OPI-projekter Udvalget skal sikre opfølgning på og gennemførelse af vedtagne opgaver og planer. Herunder skal udvalget sikre, at regionsrådets daglige opgavevaretagelse og udmøntning af planerne bidrager til at realisere de visioner og værdier, der er lagt til grund for planerne. Udvalget skal følge debatten om miljø og erhvervsudvikling, og udvalget har en forpligtelse til at inddrage borgerne og andre relevante aktører, hvor det er muligt. Miljø- og grøn vækstudvalget har på anmodning fra forretningsudvalget indmeldt følgende temaer til budgetlægningen : 1. Jordforureningsområdet a. Metode til prioritering af overfladevand b. Indsats mod jordforurening på offentligt ejede legepladser c. Øget oprensning for at beskytte drikkevandet mod påvirkning fra jordforurening 2. Blå strategi for Hovedstadsregionen 3. Region Hovedstadens rekreative områder 4. Grøn transport i Region Hovedstaden som virksomhed a. Elbiler i regionens bilflåde b. Region Hovedstaden som cykelvenlig arbejdsplads c. Mobilitetspolitik og planlægning på regionsgården 5. Styrket satsning på efterspørgselsdrevet innovation og iværksætteri i Region Hovedstaden 6. Bæredygtighed på regionens hospitaler. De angivne oplysninger er baseret på materiale fra det Politiske Sekretariat i Region Hovedstaden. 7

30 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 8 af 34 Introduktion Tabel 1.4 Fakta om Psykiatriudvalget Psykiatriudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af følgende opgaver: Opfølgning på realiseringen af Region Hovedstadens vision for fremtidens psykiatri Udvalget skal som led i den umiddelbare forvaltning varetage opfølgning og udmøntning på følgende områder inden for de af regionsrådet fastsatte rammer: o o o o o o Følge kvalitetsudviklingen indenfor psykiatrien herunder udviklingen i anvendelsen af tvang Opgaver i forbindelse med etablering og drift af PsykInfo Satspuljeprojekter på psykiatriområdet Styrkelse af den ambulante behandling i psykiatrien under inddragelse af sammenhængende forløb, samarbejde på tværs og shared care Særlige indsatser vedr. patienter med dobbeltdiagnoser og patienter, der pendler mellem psykiatriske og sociale tilbud Særligt fokus på indsatserne og udviklingen af disse i forhold til børn og unge herunder særligt områderne spiseforstyrrelser og ADHD Udvalget udarbejder inden for ovenstående områder forslag til strategier, planer og politikker til forelæggelse for regionsrådet. Udvalget skal følge debatten om psykiatri- og socialområdet og inddrage borgerne og andre relevante aktører, hvor det er muligt. Udvalget fremkommer efter anmodning fra forretningsudvalget og inden for en frist, fastsat af dette udvalg, med bidrag til årsbudgettet og til flerårige budgetoverslag. Psykiatriudvalget har på anmodning fra forretningsudvalget indmeldt følgende temaer til budgetlægningen : 1. At sikre øget kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien og nedbringe ventelisten 2. At sikre tilstrækkelig kapacitet til behandling af yngre voksne 3. At bidrage til at sikre tidlig opsporing af yngre voksne med psykoser. 4. Derudover fandt udvalget, at følgende bør prioriteres; recovery og bruger- og pårørendeinddragelse, aktivitetsog motionstilbud samt udbredelse af psykoterapi. De angivne oplysninger er baseret på materiale fra det Politiske Sekretariat i Region Hovedstaden. 8

31 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 9 af 34 Introduktion Tabel 1.5 Fakta om Kvalitetsudvalget Kvalitetsudvalget beskæftiger sig med kvaliteten i Region Hovedstadens sundhedsydelser i form af kontrol af og opfølgning på de opstillede kvalitetsmål inden for bl.a. patientbehandling. Kvalitetsudvalget varetager opfølgning og udmøntning på følgende områder: Eksisterende planer, herunder kræftplan, fødeplan og ældreplan Den kliniske kvalitet Patientsikkerhed på hospitaler og i praksissektoren Sikring af kvalitet i medicinanvendelsen på hospitaler og i praksissektoren Opfølgning på akutområdet Udvalget udarbejder inden for de ovenstående områder forslag til strategier, planer og politikker til forelæggelse for regionsrådet. Udvalget følger debatten om kvalitet og inddrager borgere og andre relevante aktører, hvor det er muligt. Kvalitetsudvalget har på anmodning fra forretningsudvalget indmeldt følgende temaer til budgetlægning : 1. Infektionsbekæmpelse 2. Rationel medicinanvendelse 3. Forbedret behandlingskvalitet og forbedret patientsikkerhed 4. Tiltag i forhold til den ældre medicinske patient i forbindelse med tiltag i forhold til gruppen af sårbare patienter De angivne oplysninger er baseret på materiale fra det Politiske Sekretariat i Region Hovedstaden. 9

32 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 10 af 34 Metode 2 Metode 2.1 Interview, materiale og analyse Evalueringen er gennemført som en kvalitativ undersøgelse bestående af ti semistrukturerede interview, heraf har nogle været individuelle interview, nogle gruppeinterview og andre fokusgruppeinterview. Interviewene med formændene for driftsudvalg blev gennemført som individuelle interview, da driftsudvalgene er evalueringens primære fokus. Alle 41 regionsrådsmedlemmer er blevet inviteret til at deltage i et interview - 15 har deltaget. Derudover er to koncerndirektører interviewet (se Tabel 2.1). Et planlagt interview med medlemmerne i et driftsudvalg blev forsøgt gennemført i to omgange, men ingen medlemmer mødte op. Dette interview blev erstattet af et telefoninterview med ét af udvalgsmedlemmerne, som selv meldte sig. Tabel 2.1 Oversigt over interview Interviewpersoner Metode To koncerndirektører Ét gruppeinterview Formænd for de tre driftsudvalg Tre individuelle interview Seks udvalgsmedlemmer fra driftsudvalg To fokusgruppeinterview og ét individuelt interview pr. telefon Formænd for tre af de fire særlige udvalg Ét fokusgruppeinterview Tre øvrige regionsrådsmedlemmer (et medlem af forretningsudvalget og et særligt udvalg, to medlemmer af særlige udvalg) Ét fokusgruppeinterview og ét individuelt interview pr. telefon Interviewene er optaget og er efterfølgende transskriberet. Der er foretaget en meningskondencerende analyse af interviewene for at identificere gennemgående temaer og tendenser. Citaterne i rapporten er medtaget for at uddybe relevante pointer Begrebsafklaring Under evalueringsprocessen er det blevet klart, at der er forskellige betegnelser for de to typer af udvalg, som Region Hovedstaden har. I denne rapport anvender vi følgende betegnelser: Særlige udvalg for udvalg uden indstillingsret (også kaldet midlertidige udvalg, ad hoc udvalg, paragraf 17 stk. 4 udvalg ) og driftsudvalg for udvalg med indstillingsret (også kaldet stående udvalg ). Citaterne i rapporten er korrigeret, så betegnelserne driftsudvalg og særlige udvalg anvendes konsekvent. I rapporten anvendes kompetencer i betydningen af juridisk bemyndigelse og retter sig mod det forhold, at driftsudvalg har kompetence til at indstille sager til beslutning i regionsrådet, mens særlige udvalg kun har kompetence til at anbefale. 10

33 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 11 af 34 Resultater 3 Resultater Omdrejningspunktet i dette resultatafsnit er, hvordan driftsudvalgene har fungeret i praksis. Det indledes med en række underafsnit, som fokuserer på de specifikke formål, der er opstillet i forbindelse med etableringen af driftsudvalg (jf. afsnit 1.1 og 1.2) og beskriver, om og hvordan de interviewede oplever, at disse formål er indfriet (afsnit ). Afsnittene er opdelt efter de opstillede formål. Nogle af formålene er samstemmende og vil derfor blive behandlet under samme overskrift. Herefter følger et afsnit, der zoomer ud og beskriver, hvilke udfordringer det skaber, at der eksisterer forskellige udvalgstyper samtidig (afsnit 3.7). Hvordan en hensigtsmæssig mødeafvikling kan sikres er fokus i afsnit 3.8. Resultatafsnittet afslutter med at beskrive de interviewedes forslag til en kommende udvalgsstruktur (afsnit 3.9) Overordnet er der blandt de interviewede en oplevelse af, at driftsudvalgene har medført forandringer. Dog er der samtidig en forestilling om, at driftsudvalgene endnu er i deres spæde opstart, og at deres fulde potentiale derfor vil blive indfriet på sigt. 3.1 Øget demokratisk indflydelse Blandt de interviewede politikere er der en udbredt oplevelse af, at etableringen af driftsudvalg har medført øget demokrati forstået på den måde, at flere medlemmer af regionsrådet har indflydelse. Det skyldes, at driftsudvalgene har fået styrket kompetence i form af indstillings- og initiativret. På den måde er flere politikere inddraget i beslutninger og har dermed reel indflydelse. [ ] det har betydet, i hvert fald for de politikere der sidder i mit udvalg, at de har engageret sig mere. Så alt andet lige, så må man kalde det et demokratisk løft. Man kan sige, at der er flere, der er blandet ind i beslutningerne, og at det er blevet mere interessant at være medlem af regionsrådet. Formand for driftsudvalg Flere regionsrådsmedlemmer er blevet inddraget og udvalgene har formået at gøre regionen mere demokratisk. Når man sidder i et driftsudvalg, er man meget mere ansvarlig. Før i tiden, der tog de bare administrationens ting til efterretning, for de havde ikke nogen initiativret selv. Men vi har jo en initiativret, og den bruger vi og har brugt fx i budgetforhandlingerne. Vi fortæller administrationen, hvad vi gerne vil, så laver de et budgetpapir, som vi godkender og går videre med. Det bliver et mere demokratisk regionsråd, for flere politikere har mulighed for at få en platform, for nu har de noget reel indflydelse. Formand for driftsudvalg Den politiske indflydelse er efter etableringen af driftsudvalg fordelt mellem forretningsudvalget og driftsudvalgene. Herved er indflydelsen og initiativretten blevet mere decentraliseret, hvilket øger oplevelsen af et mere demokratisk regionsråd, hvor flere er inddraget i beslutninger. En formand for et driftsudvalg beskriver, hvordan det medfører, at beslutningerne bliver mere kvalificerede og bedre. 11

34 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 12 af 34 Resultater Der foregår mere i driftsudvalget, så beslutningerne er spredt mere ud, hvor det tidligere var meget koncentreret omkring regionsrådsformanden og forretningsudvalget. Der er flere, der har læst og overvejet sagerne og diskuteret dem grundigt i et udvalg. Så jeg synes, at det giver bedre beslutninger. Formand for driftsudvalg Etableringen af driftsudvalg har betydet, at indflydelsen er blevet mere direkte. For udvalgsmedlemmerne betyder det, at de oplever, at deres opgave er vigtig, hvilket øger deres deltagelse og engagement. Du får en politisering i udvalgene, så du i virkeligheden skubber nogle af de politiske forpligtelser, der er i regionsrådet, ned i udvalgene i højere grad end da de var studiekredse. Så begynder det at betyde noget, og det er det, som giver status. Det betyder noget, at du kommer, deltager og er aktiv omkring, hvad der kommer ud af processen. Formand for driftsudvalg En koncerndirektør beskriver også, hvordan der er flyttet kompetence ind i driftsudvalgene og hvilke muligheder og udfordringer, det medfører. Det er en indstilling, og der er en beslutning, som skal være på plads. Da de var særlige udvalg, kunne de i lidt højere grad snakke og have en hyggelig stemning og komme med en anbefaling, som man kunne rejse i regionsrådssalen og tilslutte sig, hvis der var enighed. Nu bliver formanden nødt til at konkludere. Han er nødt til at sige: Er vi enige? Tiltræder vi det her? Og det betyder, at før, da det var anbefalinger, var det måske ikke så vigtigt, for man kunne altid rejse sig i salen. Det er lidt strammere nu, for man skal rent faktisk drive politik allerede i udvalget. Før var det jo ligegyldigt. Det var jo bare en anbefaling. Nu kan du få protokolleret en mindretalsudtalelse. Koncerndirektør Nogle af de øvrige regionsrådsmedlemmer, der ikke sidder i et driftsudvalg, mener, at medlemmerne i driftsudvalgene har fået mere indflydelse, og at visse af regionrådsformandens arbejdsopgaver er blevet decentraliseret. De oplever, at udvalgsformændene i driftsudvalgene markerer sig mere, end de gjorde tidligere. Det, at man er et driftsudvalg, gør, at man mere selvstændigt kan komme ud med de beslutninger, der er truffet i udvalget, og det behøver ikke gå via forretningsudvalget og regionsrådet, fordi det er et driftsudvalg. Man har et større mandat. Øvrigt regionsrådsmedlem Medlemmerne i driftsudvalgene tager deres arbejde i udvalget mere seriøst, efter at de er blevet til driftsudvalg. Såvel formænd som medlemmer i driftsudvalgene fortæller, at det er mere politisk forpligtende at arbejde i et driftsudvalg, og de oplever, at deres politiske arbejde har fået fornyet betydning. Vigtigt er også, at udvalgsmedlemmer, som ikke er en del af konstitueringsflertallet i regionsrådet, oplever at få nogle synspunkter med, som de ikke tidligere havde mulighed for. De interviewede politikere, uanset om de sidder i et driftsudvalg eller et særligt udvalg, ser den politiske diskussion som den væsentligste opgave det er jo derfor, vi er kommet, som et udvalgsmedlem siger. Det er altså diskussionen, der har deres interesse, og den de vægter højt. 12

35 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 13 af 34 Resultater Blandt de interviewede politikere er der dog en oplevelse af, at der kommer mange oplægsholdere for at klæde politikerne på i forhold til et emne. Det er fx medarbejdere fra en af koncernstabene, forskere eller andre med en specifik faglig viden om et område. De mange oplægsholdere gør samtidig, at der bliver skåret i den tid, der er til netop at diskutere politik. Man [administrationen] vil rigtig gerne klæde os på, hvilket gør at vi får super mange oplæg på utrolig kort tid. Det er meget interessant, men det gør også, at den andel af tid vi har til at diskutere politik bliver meget lille i forhold til den andel af tid, som vi bruger på at blive fagligt dygtige. Medlem af driftsudvalg Der er blandt de interviewede en udbredt oplevelse af, at etableringen af driftsudvalg har øget den demokratiske indflydelse. Det er sket via en decentralisering af kompetencer fra regionsrådet og forretningsrådet til driftsudvalgene. Enkelte medlemmer i driftsudvalgene mener dog ikke, at driftsudvalgene har bidraget med øget indflydelse. De medlemmer har i det hele taget ikke oplevet den store ændring, efter der er etableret driftsudvalg. Dog pointerer disse samtidig, at driftsudvalgene er i deres spæde opstart, og at driftsudvalgene ikke har slået igennem endnu. Der er blandt disse interviewede politikere derfor en forventning om, at driftsudvalgenes potentiale vil blive realiseret på sigt. Jeg føler ikke, at jeg har fået mere ansvar ved, at det er et driftsudvalg. Men jeg ville ønske, at jeg havde fået mere ansvar. Jeg kan godt lide at have ansvar. Det, tror jeg, politikere gerne vil. Medlem af driftsudvalg Behov for djævlens advokat Nogle politikere oplever, at det til tider er en beskåret virkelighed, de bliver præsenteret for på udvalgsmøderne. Deres oplevelse er, at administrationen godt ved, hvor de vil hen og prøver at påvirke tingene i den retning. De efterlyser derfor at få belyst en sag fra flere sider også de sider, som administrationen ikke er enige i. Jeg kunne godt have lyst til nogle gange at have en eller anden form for djævlens advokat. Et andet synspunkt og en anden synsvinkel så man fik belyst, at dette her ikke bare er en objektiv sandhed, at det er det allervigtigste og den bedste måde, og det viser evidensen, og hvad ved jeg, men at der faktisk er diskussioner om det. Derved vil jeg også politisk føle mig bedre rustet til at manøvrere i dette her rum. Det synes jeg kunne være interessant. Medlem af driftsudvalg Nogle medlemmer efterlyser en nuancering af de indstillinger, som administrationen fremlægger. Det handler om at få en sag belyst fra flere vinkler, så medlemmerne har et mere kvalificeret udgangspunkt for at diskutere og tage stilling. Ifølge de interviewede medlemmer af driftsudvalgene vil det betyde, at det politiske arbejde består i mere end blot at nikke ja til administrationens indstilling. Den opfattelse deles af koncerndirektionen. En koncerndirektør fremhæver, at han gerne ser, at politikerne udfordrer administrationen og efterspørger nye vinkler. 13

36 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 14 af 34 Resultater De [driftsudvalgene] skal ikke bare lægge sig ned og sige, det er administrationens indstilling, for det er ikke tanken. Det er tanken, at de skal drøfte og diskutere og forme politikken på baggrund af vores oplæg. De skal lære, at det er deres ret, at når forvaltningen indstiller fire forslag, så kan de kassere dem alle sammen. Koncerndirektør En driftsudvalgsformand giver et råd videre til politikerne i forhold til det kommende arbejde i driftsudvalg: De skal lære at være mere udadfarende. De skal lære at være mere initiativtagende og det er en læreproces. De skal rejse problemstillinger, og det har man til gode, fordi man sad der de første seks år, og ikke havde de kompetencer. På den måde bliver det mere demokratisk og mere engagerede medlemmer. Formand for driftsudvalg Både administration og udvalgsmedlemmer efterlyser altså mere nuancerede diskussioner, så administrationens indstillinger bliver udfordret og ikke nødvendigvis godtages som det entydigt rigtige. Blandt de interviewede er der en oplevelse af, at den manglende kritiske stillingtagen handler om, at driftsudvalgene er nye i deres form, og at det er en del af udviklingsprocessen, at medlemmer såvel som formænd lærer at anskue en sag med kritiske briller. Andre har den holdning, at udvalgsmedlemmerne skal hjælpes til kritisk stillingtagen ved, at de oplægsholdere, der inviteres, repræsenterer synspunkter, som både er for og imod administrationens indstillinger. Hvad enten alternativer skal komme fra udvalgsmedlemmerne selv eller fra gæstende oplægsholdere, så er hensigten den samme. Hensigten og det, der efterlyses fra både udvalgsmedlemmer og administrationen, er flere og mere politiske diskussioner og prioriteringer på udvalgsmøderne frem for detaljediskussioner. Vi kan ikke sidde her og kvalificere over for en fagforvaltning, om vi synes, at 14 % eller 15 % er det rigtige mål. Det er vi ikke i stand til, men vi er i stand til at sige jeg synes, at det er vigtigere, at vi gør noget ved det her problem, end at vi gør noget ved det her problem. Så en prioritering, af hvordan opgaverne skal være, kan man sagtens stille op som en politisk diskussion. Medlem af driftsudvalg Oplevelse af at være formand for et driftsudvalg Formændene for driftsudvalgene oplever generelt ikke, at de har fået flere opgaver med overgangen til driftsudvalg, men at opgaverne har fået en anden karakter. De oplever at være blevet en mere officiel figur, der deltager i officielle møder med eksterne parter. Det var ikke tilfældet, da de var formænd for et særligt udvalg. Det er muligheden for at agere på et område og være proaktiv og også at repræsentere udvalget på mange niveauer der er en stor forskel på at være studiekredsleder og udvalgsformand med et udvalg i ryggen, der har en kompetence til at udmønte og beslutte nogle ting. Jeg tror, vi bliver taget mere alvorligt. Formand for driftsudvalg 14

37 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 15 af 34 Resultater Det er et gennemgående tema, at de interviewede formænd og medlemmer af et driftsudvalg har fået mere opmærksomhed fra journalister, end da de var særlige udvalg. Et udvalg har også besluttet at ændre kommunikationen således, at når de er enige om en indstilling, vil alle udvalgsmedlemmer stå som kontaktpersoner i fx pressemeddelelser. Jeg får mange opringninger fra pressen, og det sker også for de andre driftsudvalg. Det var der ikke så meget af før, da det var idéudvekslinger [i særlige udvalg]. Formand for driftsudvalg Formændene for driftsudvalgene oplever også, at de hyppigere sidder for bordenden ved møder med fx kommuner. Derved flyttes en del af indflydelsen til driftsudvalgene. Tidligere ville kommuner forsøge at få et møde med regionsrådsformanden og fremlægge deres sag, men nu er det mig som udvalgsformand, der kan tage den snak og et møde. Så har jeg selvfølgelig administrationsfolkene med, men forskellen er, at det er mig, der sidder der i stedet for regionrådsformanden. Så beslutningerne bliver skubbet lidt nedad. Jeg har så inviteret hele udvalget med, dem der nu kan. Så det er også en forskel. Sådan var det ikke før. Formand for driftsudvalg Betydning for forretningsudvalgets- og regionsrådets arbejde Etableringen af driftsudvalg har ikke kun haft betydning for driftsudvalgene selv, men også for forretningsudvalget og regionsrådet. En formand for et driftsudvalg beskriver driftsudvalgene som et formelt led mere. Det vil sige, at hvis en sag er behandlet, og driftsudvalget er enige om at sende den videre, så kan forretningsudvalget reelt blot nikke til den. Han fortæller dog, at forretningsudvalget har sendt et par sager retur til driftsudvalget, fordi der er kommet nye problemstillinger til, som udvalget blev nødt til at forholde sig til, eller fordi indstillingens kvalitet ikke var god nok. Formændene for de særlige udvalg peger på, at beslutninger i forretningsudvalget, aldrig er blevet underkendt i regionsrådet. De betegner det som demokratisk underskud, at den egentlige indflydelse er placeret hos et mindretal af regionens politikere i forretningsudvalget. Et forretningsudvalg skaber et demokratisk underskud og et demokratisk vakuum, som kan have sin egen nødvendighed af administrativ karakter. Et forretningsudvalg er en stopklods for meget. Formand for særligt udvalg En formand for et driftsudvalg har oplevet, at forretningsudvalget ville noget andet end driftsudvalgenes indstilling og derfor sendte indstillingen tilbage til udvalget. En anden formand har omvendt oplevet, at sager går hurtigere igennem regionsrådet, fordi de først er gennemarbejdet og afklaret i driftsudvalget. De to nedenstående citater illustrerer de forskellige oplevelser af, hvordan driftsudvalgenes indstillinger er blevet håndteret. Nu er alle med, inden vores afrapportering går til regionsrådet, og de har kommet med deres kommentarer. Der er måske lidt kortere debat [i regionsrådet], og det skader ikke. Der kan bruges uendelig lang tid på ingenting i regionsrådet. Formand for driftsudvalg 15

38 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 16 af 34 Resultater Der har været flere gange, hvor driftsudvalgene er kommet med en indstilling, og så har regionsrådet villet noget andet, og så er sagen blevet taget af og sendt tilbage til udvalget. Hvad hjælper det, hvis ikke udvalget må beslutte? Man går imod det, der er besluttet i udvalget. Det er kaos. Formand for driftsudvalg De øvrige regionsrådsmedlemmer oplever ikke en forskel på regionsrådets møder, efter der er etableret driftsudvalg. De oplever ikke, at driftsudvalgene bliver hørt på regionsrådsmøderne i højere grad end de særlige udvalg. De oplever heller ikke en forskel på antallet af sager i regionsrådet eller at regionsrådsmøderne er kortere, som følge af at driftsudvalgene kan indstille. De formelle forskelle er således ikke synlige for de interviewede politikere, der sidder i de særlige udvalg. 3.2 Politisk initiativforpligtelse Flere af de interviewede politikere fremhæver, at en af de helt store styrker ved driftsudvalg er, at de ikke bundet til et snævert kommissorium, og at de derfor i højere grad kan beskæftige sig med aktuelle emner sammenlignet med de særlige udvalg. Udvalgsmedlemmer og formænd i driftsudvalgene oplever arbejdet i driftsudvalgene som mere sammenhængende, hvor der er mulighed for at medtage nye vinkler det giver ejerskab og skaber mening for udvalgsmedlemmerne. Den væsentligste ændring er, at udvalget er et rigtigt udvalg. Der skal ikke diskuteres eller fornyes kommissorier, hvor man skal til at beskrive den samme opgave eller opfinde en ny opgave. Folk engagerer sig mere. Vi har mere ejerskab til nogle af de ting, som vi sætter i gang og har sat i gang. Så det bliver meget mere reelt. Formand for driftsudvalg 3.3 Bedre mulighed for opfølgning Alle formændene for driftsudvalgene oplever, at de er nået langt i forhold til at følge op på handlingsplaner for beslutninger, der er vedtaget i driftsudvalgene. Det [etablering af driftsudvalg] betyder, at vi har mulighed for at følge de tiltag, som der er blevet foretaget, hvad enten det er i forbindelse med budgetterne, altså de kapacitetsudvidelser eller initiativer og tiltag. Det havde vi i princippet ikke før. Det kan godt være, at vi delvist havde gjort det, men formelt set har vi nu fået muligheden for at følge de nye tiltag rimeligt til dørs. Det gør, at der er nogen, der har fokus på, om et tiltag nu bliver implementeret eller ej, og hvordan det bliver implementeret, og hvad effekten er. Formand for driftsudvalg Formændene for driftsudvalg oplever, at de efter etableringen af driftsudvalg bedre kan følge ordentligt op på ting, som de vurderer, ikke er gode nok. De spørger nu oftere administrationen: Hvorfor gør I ikke det?, eller Hvad sker der her? og oplever derefter, at der sker noget. De oplever også, at der er kommet mere ledelsesmæssigt fokus ned igennem organisationen på at 16

39 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 17 af 34 Resultater følge op på sager. Desuden oplever de, at driftsudvalgene har gjort det muligt at handle hurtigere. Den kontinuerlige opfølgning betyder, at der kan tages affære i tide. Det, at man kaster fokus på nogle ting og belyser det løbende, det gør, at man ikke først får sagerne op, når de er blevet til et problem eller en skandale. Formand for driftsudvalg En anden formand for et driftsudvalg oplever, at udvalget mere følger op på sager, efter de er kommet frem i pressen, end at de selv er proaktive i deres opfølgning. 3.4 Kontinuitet i det politiske arbejde og mulighed for at gå i dybden Driftsudvalgene er varige i modsætning til de særlige udvalg, som er midlertidige. Medlemmerne af driftsudvalg oplever dog ikke umiddelbart, at driftsudvalgene har givet mulighed for at gå mere i dybden. Imidlertid er der en oplevelse af, at driftsudvalgene med tiden vil gøre det muligt at fordybe sig i et område, netop fordi udvalgene er varige. Nej, driftsudvalget har ikke gjort det muligt at gå mere i dybden endnu, men det vil det måske kunne gøre, hvis man med sikkerhed ved, at man sidder i et udvalg i en fireårig periode, og man kan lægge nogle langsigtede planer. Det vil betyde noget, at man sidder der i fire år, og at det er de samme mennesker, der sidder der i fire år, fordi man får en større indsigt og et bedre samarbejde. Medlem af driftsudvalg Flere medlemmer i driftsudvalgene siger, at det er givende at få lov til at dykke ned i materien og blive klogere på nogle sagsområder. Det er også en udbredt oplevelse blandt medlemmer, at der bliver lyttet til hinanden, og at de politiske forskelligheder er en berigelse. Det gælder selv i det udvalg, der oplever, at de ofte er uenige. Der er en udbredt oplevelse af, at beslutninger i driftsudvalget træffes på grundlag af reelle diskussioner til forskel fra beslutninger i regionsrådet. Som nævnt oplever nogle interviewede politikere, at det i regionsrådet kan virke som om, at meget er besluttet og afgjort på forhånd. 3.5 Udmøntning af økonomisk ramme På særligt ét punkt oplever visse formænd og udvalgsmedlemmer ikke, at driftsudvalgene har betydet en stor forandring. Det handler om økonomi. To af formændene for driftsudvalgene oplever, at den økonomiske ramme, der er tilført deres udvalg, er meget beskeden. En formand betegner det som en legetøjspulje og fremhæver, at de ved prioriteringen af denne er bundet på hænder og fødder. De interviewede politikere i driftsudvalgene siger også, at mange af dem vil arbejde på, at budgettet i det enkelte driftsudvalg gøres større i de kommende år. 17

40 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 18 af 34 Resultater Det er afgørende, at driftsudvalgene har egne penge at udmønte. Det er ikke unormalt, at man har et lille rådighedsbeløb. Det afgørende er, at man kan følge op på vedtægter i forbindelse med budgettet, og at det er den samlede økonomiske ramme, som man har sin portefølje på. Formand for driftsudvalg Et driftsudvalgsmedlem beskriver, hvorfor det er væsentligt, at der følger en større økonomisk ramme og et større økonomisk overblik med til driftsudvalgene: Jeg synes, vi sidder og siger ja til nogle ting, hvor vi ikke har mulighed for at vide, hvad det så betyder for hele området. Vi skal bare stole på det, man siger fra administrationens side, men vi har ikke mulighed for at sige: Er der så noget andet, vi synes er mindre vigtigt, og hvad er vigtigt, at vi prioriterer her. Det har jeg manglet, for det mener jeg også hører med til et driftsudvalg. Medlem af driftsudvalg Selvom etableringen af driftsudvalg i manges øjne har øget indflydelsen, oplever nogle formænd og udvalgsmedlemmer ikke, at indflydelsen rækker langt nok, fordi den ikke rækker til de økonomiske aspekter. For dem ville egentlig indflydelse betyde, at driftsudvalgene skulle have større økonomisk indflydelse. 3.6 Inddragelse af borgere, patienter, pårørende og fagfolk Der er i de tre driftsudvalg forskellige oplevelser af, om og hvordan udvalget har inddraget borgere, patienter og fagfolk. Et driftsudvalg har inddraget mange oplægsholdere, men har kun i mindre omfang inddraget borgerne. Til gengæld har formanden stillet op, hvis der skulle tales med kommuner og borgere. Et andet udvalg har arbejdet med direkte patientfeedbackmøder og har været på virksomhedsbesøg. En tredje driftsudvalgsformand fortæller, at de hører om klager via pressen, og hvis de synes, det er relevant, så tager de det op. 3.7 To typer af udvalg skaber udfordringer Driftsudvalgene har, som det er beskrevet i de forrige afsnit på nuværende tidspunkt, medført forandringer. Forandringerne er særlig knyttet til det faktum, at driftsudvalgene har fået øget deres kompetencer. Men hvad betyder det, at driftsudvalgene har fået flere kompetencer, mens de særlige udvalg ikke har fået tilsvarende? Det er fokus i dette afsnit, der stiller skarpt på de udfordringer, det skaber, at der sameksisterer to udvalgstyper med forskellige beføjelser Særlige udvalg Afsnittet fokuserer på de særlige udvalg, herunder hvordan det er at være formand for et særligt udvalg, hvordan etableringen af de mere indflydelsesrige driftsudvalg påvirker arbejdet i de særlige udvalg, og hvilke fordele der er ved de særlige udvalg. 18

41 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 19 af 34 Resultater At være formand for et særligt udvalg De interviewede formænd for de særlige udvalg fremhæver, at samtidig med, at de med egne ord sidder og brokker sig over, at et særligt udvalg er en snakkeklub, så oplever de, at det er meget udviklende og lærerigt for dem at være formand for et særligt udvalg. Det er da sjovt at være med til at lægge møder tilrette og udforme nogle oplæg til politikere. Det er da sjovt at blive spurgt af forundrede journalister, hvad man nu mener om dette og hint, men mest af alt synes jeg, det er sjovt at være med for enden af bordet med en kreds af mennesker, som man sidder og arbejder med og møde nogle helt andre fx læger. Det er sjovt og en stor fornøjelse, fordi man kan se, at det rykker et eller andet sted. Formand for særligt udvalg En anden formand udtrykker sin begejstring over at være formand og ser det som væsentligt at være med til at føde nogle ideer og være ude forskellige steder i regionen og holde tale. Formænd for de særlige udvalg oplever, at deres udvalg til tider bliver underprioriteret af administrationen, og at fokus i stedet retter sig mod driftsudvalgene. Den koncerndirektør, der er direktør for det udvalg, jeg sidder som formand for, han har været hårdt presset. For meget ofte kommer datoerne og tidspunkterne til at ligge på samme tid, hvilket vil sige, at det jo er vigtigere, når man har et driftsudvalg, end det er at have et særligt udvalg. Det er vigtigere, at en direktør deltager i driftsudvalget fordi, der er kortere fra tanke til handling i et driftsudvalg, end der er i et særligt udvalg. Så det er tydeligt for mig at se, at der er gået luft ud af interessen omkring et særligt udvalg, og luften er blevet brugt til at få pustet dækkene højere op på driftsudvalgene. Det kan jeg sige uden nogen som helst form for jalousi eller dårligdom omkring det, men jeg må bare konstatere, at driftsudvalg set sammen med særlige udvalg gør, at de særlige udvalg bliver lidt en snakkeklub. Formand for særlige udvalg Formænd for de særlige udvalg oplever ligeledes, at politikere i driftsudvalgene og forretningsudvalget ikke tager det lige så seriøst, når anbefalinger kommer fra et særligt udvalg, som hvis det kommer fra et driftsudvalg. Særlige udvalg som studiekredse Formænd for de særlige udvalg oplever, at de ikke bliver regnet for særlig meget, og at der er flere ting, de ikke må tale om, fordi de ikke har kommissorium til det. De oplever, at de sager, de forbereder og bringer op, er sager, som administrationen eller måske regionsrådsformanden ønsker, at udvalget skal behandle uden på den anden side at ville forpligte sig til at efterleve, hvad det særlige udvalg kommer frem til. Der er flere, der kalder det [et særligt udvalg] et snakkeudvalg. Her kan vi sidde og snakke om en masse ting, men så kommer vi ikke længere. Det er ikke os, der starter sagerne. Det gør de i driftsudvalgene. Vi får bare nogle ting, som man mener, er oppe i tiden, og det får vi til udtalelse, og så kan vi udtale os om det, og det gør vi som regel i fin enighed, og så går det videre, og så kan det være, at det dør længere oppe. Formand for særligt udvalg De særlige udvalg kan ikke indstille sager til beslutning i regionsrådet, men kun komme med anbefalinger. Derfor er formændenes oplevelse, at udvalgene diskuterer uden reelt at have ind- 19

42 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 20 af 34 Resultater flydelse på, hvad de skal diskutere, og om deres anbefalinger på baggrund af diskussionen skal føres ud i livet. Formænd såvel som medlemmer af særlige udvalg oplever, at der i de særlige udvalg er meget snævre kommissorier, hvilket gør det vanskeligt at kaste sig over aktuelle opgaver og temaer. Fx har en driftsudvalgsformand oplevet, at administrationen, før udvalget blev et driftsudvalg, til udvalgsmøderne ofte sagde: "Ej, det der, det kan I altså ikke arbejde med. Det kan I ikke få på dagsordenen i henhold til kommissoriet. Efter at udvalget er blevet et driftsudvalg har formanden ikke oplevet dette. De særlige udvalg oplever således at være begrænset i kraft af deres kommissorium. En formand for et særligt udvalg uddyber dette: Det, der er vores problem, er, at vi er sat til at beskæftige os med noget, der ikke er aktuelt på et bestemt tidspunkt og arbejde med det uafhængigt af, hvad befolkningen arbejder med [er optaget af], fordi det står i vores kommissorium. Det er en meget vigtig ting at koble politikernes arbejde sammen med det, der rører sig i befolkningen. Formand for særligt udvalg Formanden understreger det begrænsende element, som kommissoriet udgør. Fx er det for et særligt udvalg ikke muligt at beskæftige sig med en sag, der kommer frem i pressen. Der er en oplevelse blandt formænd og medlemmer i de særlige udvalg af, at det kun batter noget at arbejde i et driftsudvalg, og at det suger energien ud af de særlige udvalg. De oplever også, at administrationen må bruge mere tid på at tage sig af driftsudvalg, og at det er tid, der går fra de særlige udvalg. En formand pointerer dog samtidig, at de særlige udvalg bliver hørt af administrationen, og at det, som besluttes i de særlige udvalg, har en betydning. Flere af de interviewede politikere beskriver, at driftsudvalgene til forskel fra særlige udvalg kan træffe beslutninger, der bliver ført ud i livet. Politikerne oplever, at der i driftsudvalg er flere og større sager på dagsordnen. Regionsrådsmedlemmer betragter de særlige udvalg som studiekredse. Der er ikke nogen, som stiller op til politiske valg i regionsrådet for at deltage i studiekredse. Når man stiller op til regionsrådet, så er det for at være med til at træffe beslutninger og ikke være en god støttepartner for noget administration. Det har noget at gøre med status og har betydning for, om nogen af os gider fortsætte arbejdet på den lange bane. Og endelig har det også betydning for rekruttering af kandidater i partierne og dermed kvalitetsniveauet hos kandidaterne. Medlem af driftsudvalg Jeg mærker det på interessen og fokus på de arbejdsopgaver, der er. Driftsudvalgene kan tage nogle helt andre beslutninger. Det er det, der ligger i driftsudvalg. Vi kan slet ikke tage nogen beslutninger, vi kan komme med nogle anbefalinger. Formand for særligt udvalg De interviewede politikere oplever også, at driftsudvalgene har mulighed for at følge op på noget af budgettet, mens de betegner de særlige udvalg som studiekredse. De særlige udvalgs fordele De interviewede politikere oplever på den anden side ikke de særlige udvalg som unyttige. Det er opfattelsen, at de særlige udvalg med fordel kan bruges til at lokalisere et politisk udvik- 20

43 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 21 af 34 Resultater lingsfelt, hvorfra udvalget kan formidle nogle problematikker til regionsrådet, men de oplever, at det kun har værdi, hvis det også fører til handling. De interviewede politikere oplever også, at regionsrådsmedlemmer trods alt, ved at deltage i et særligt udvalg, kan få større indflydelse på beslutninger, end hvis det kun blev behandlet i regionsrådet Forskelle mellem særlige udvalg og driftsudvalg Det er ikke kun forskelle i formelle kompetencer, som politikerne oplever, adskiller de særlige udvalg fra driftsudvalgene. Afledt af forskellen i de formelle kompetencer oplever politikerne også en forskel i prestige mellem udvalgene. A- og B-hold Under alle interviewene kom de interviewede ind på problematikken om rangordning af udvalgene. Medlemmerne i de særlige udvalg oplever, at de er blevet B-holdet i forhold til driftsudvalgene. Driftsudvalgene oplever på den anden side, at de er B-holdet sammenlignet med forretningsudvalget. Betegnelser som første- og andenrangspolitikere dukker også hyppigt op under interviewene. Jeg hørte en kommentar fra et andet regionsmedlem, om at nogle af de særlige udvalg var blevet andenrangsudvalg, efter driftsudvalgene var kommet. Det skal man passe på med. For der er jo ikke noget udvalg, der er bedre end andre. Medlem af driftsudvalg De to interviewede koncerndirektører siger, at der ikke er udvalg, der er bedre end andre, og at de håndterer udvalgene ens. Dog pointerer en koncerndirektør samtidig, at der juridisk er forskel på, hvilke formelle kompetencer de to udvalgstyper har. Jeg er ked af, at der er kommet det her med A- og B-udvalg ind. Det er jo ikke meningen, at politikerne skal føle sig diskvalificerede. Vi repræsenterer fuldstændig de særlige udvalg, og vi forbereder os helt analogt, seriøst, professionelt. Vi opfatter dem som ligeværdige politikere, men det er de bare ikke ifølge styrelsesloven. Koncerndirektør Den ene koncerndirektør giver et eksempel på, hvordan rangordningen formelt set kommer til udtryk. Forretningsudvalget har vedtaget en budgetproces, hvor man efterspørger budgetindspil fra driftsudvalgene, men ikke fra de særlige udvalg. Hvis ikke det er et hierarki, hvad er det så? Det reagerer de på. Koncerndirektør De interviewede politikere, der kun er medlem af et særligt udvalg, siger, at de gerne vil være med i et driftsudvalg. Det skyldes, at de oplever det som mere interessant og motiverende. Jeg ville ønske, at det var mig, der var driftsudvalg. Det er helt klart sjovere. Jeg oplever driftsudvalg som nogle A-hold, og vi andre er blevet B-hold, og det er rimeligt dødssygt. Formand for særligt udvalg 21

44 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 22 af 34 Resultater Der er dog blandt nogle medlemmer en oplevelse af, at der vil være en forskel i udvalgenes status, uanset om der er driftsudvalg eller ej. Der er jo altid et eller andet hierarki i sådan noget politik, og hvem der sidder hvor og hvorfor. Det er der alle steder, så det er der ikke noget nyt i. Medlem af særligt udvalg 3.8 Hensigtsmæssig mødeafvikling De foregående afsnit har fokuseret på konsekvenser af driftsudvalg. Dette afsnit fokuserer på, hvad, der er vigtigt i forhold til at skabe en hensigtsmæssig mødeafvikling i udvalgene. Specifikt går afsnittet i dybden med spørgsmålet om, hvorvidt politikerne oplever at være klædt på til opgaven med driftsudvalg samt, hvordan forberedelsen og afviklingen af udvalgsmøderne foregår Klædt på til opgaven med driftsudvalg Etableringen af driftsudvalg har for såvel administrationen som for politikere medført et stigende mentalt arbejdspres, da den nye udvalgsstruktur kræver omstilling. Administration og politikere er i en proces, hvor de skal lære, hvordan den nye udvalgsstruktur fungerer, og hvilke kompetencer driftsudvalg har. En koncerndirektør beskriver, at ændringen fra kun at have særlige udvalg til også at have driftsudvalg er en dannelsesrejse, der kræver tilvænning og nye arbejdsgange. Vi bruger lidt mere tid på at være helt sikre på, at lige præcis indstillingspunkterne bliver formuleret rigtigt, sådan at de skal tage stilling. De [politikerne] skal også lære, at nu skal de beslutte, og hvis de er enige, så er det tiltrådt. Og hvis de ikke er enige, så skal der stemmes, og mindretallet skal markeres og formuleres, og et enkelt medlem kan bede om, at det bliver løftet op til forretningsudvalget. Det er der mange, der ikke har fået helt fat i endnu, og så rejser de sig i stedet for op i regionssalen og siger, at de ikke er enige. Og så falder det jo lidt tilbage på os, for så har vi jo ikke gjort vores arbejde godt nok. Koncerndirektør Ingen af formændene for driftsudvalgene oplever, at de fra start blev klædt på til opgaven med at lede et driftsudvalg. De er enige om, at administrationen har været meget behjælpelig og har været fuld tilgængelig med svar på spørgsmål. Formanden for ét driftsudvalg har det godt med læringsprocessen, der er kommet hen ad vejen. En anden driftsudvalgsformand savner derimod, at der fra starten var opstillet en tydelig forretningsorden med regler og bestemmelser for driftsudvalget: Hvad må man/må man ikke? Hvad må man konkludere? Hvordan må man få ført noget til protokols? osv. Efterfølgende blev der udarbejdet en sådan for hvert af de tre driftsudvalg. Der var sager, hvor jeg ikke synes, at det var helt klart for udvalget, administrationen og mig, hvordan vi kunne håndtere de her ting formelt. Formand for driftsudvalg En af udvalgsformændene nævner, at det har været en stor hjælp og meget hensigtsmæssigt, at der sad en jurist med under møderne, da de overgik til at være driftsudvalg. På den måde kunne de løbende blive gjort opmærksom på, hvad proceduren var i forskellige situationer. 22

45 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 23 af 34 Resultater De øvrige medlemmer i driftsudvalgene oplever heller ikke, at der har været en særlig introduktion til den nye arbejdsform og nye kompetencer, som arbejdet i driftsudvalg kræver. Den eneste form for introduktion, som medlemmerne refererer til, er en gennemgang af udvalgenes kommissorium. Det [driftsudvalgsarbejdet] er jeg ikke blevet klædt på til. Jeg synes ikke selv, at jeg har fået en overordnet introduktion til, hvad det handlede om, hvad forskellen var på det ene og det andet, og hvordan jeg som politiker bruger det. Men det er først nu, at jeg ser, at jeg savnede det. Jeg savnede det ikke undervejs. Nu kan jeg se, at hvis jeg skulle have udnyttet det optimalt, så skulle jeg have vidst mere om, hvordan gør jeg, og hvordan er proceduren. Medlem af driftsudvalg Fraværet af introduktion går igen i oplevelserne hos regionsrådets resterende medlemmer. Der er helt grundlæggende forhold omkring udvalgsstrukturen, som visse regionsrådsmedlemmer ikke kender til. For eksempel er det ikke kendt af alle, at der er forskel på særlige udvalg og driftsudvalg i forhold til at kunne anbefale og indstille i regionsrådet. Introduktionen til og oplæringen i den nye struktur kunne ifølge de interviewede have været mere udbygget, men det er ikke defineret, hvem der skulle varetage den. En koncerndirektør fortæller, at de ikke belærer nogen i forretningsudvalget og regionsrådet. Ifølge koncerndirektøren er det regionsrådsformandens opgave. Koncerndirektøren opfatter det til gengæld som administrationens opgave at hjælpe medlemmerne i driftsudvalgene, når de kommer i tvivl. Så jeg har helt bevidst påtaget mig en uddannelsesopgave. Derfor mener jeg faktisk, at det udvalg, jeg har haft ansvar for, egentlig var klar, men jeg oplever, at der så mangler modenhed i de besluttende fora altså forretningsudvalg og regionsråd. Koncerndirektør Etableringen af driftsudvalg betyder nye og uvante procedurer og beslutningsgange. Både administration og politikere konfronteres med udfordringer, der stiller anderledes krav til deres kompetencer. Der mangler i vidt omfang en klarhed omkring både, hvordan den nye struktur skal komme til sin ret, og hvem opgaven at introducere og eventuelt oplære i formalia ligger hos. Det vil sige, hvorvidt der allerede foreligger fastlagte regler og bestemmelser for udvalgene eller om det primært er en åben proces, der skridt for skridt udkrystalliserer sig i en række procedurer. Og i givet fald, hvem der samler og formidler regler og procedurer Forberedelse og afvikling af driftsudvalgsmøder Dette afsnit stiller skarpt på, hvordan henholdsvis forberedelsen og afviklingen af driftsudvalgsmøderne forløber samt, om og hvilke nye opgaver administrationen har fået efter etableringen af driftsudvalg. De interviewede politikere har generelt stor ros til administrationen for deres arbejde i forbindelse med udvalgsmøderne. Dog er der blandt de interviewede politikere samtidig en oplevelse af, at de får mange papirer og at sagerne kan være skrevet i et fagligt kompliceret sprog. Forberedelse af driftsudvalgsmøder De interviewede udvalgsformænd beskriver, at administrationen forud for udvalgsmøderne kommer med et forslag til dagsorden. Dagsordenen drøftes på et formøde mellem administrationen og udvalgets formand, hvor de taler den og dens mulige konklusioner igennem. Hvis der er 23

46 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 24 af 34 Resultater sager, hvor det for udvalgsformanden er uklart, hvad det handler om, eller om der kan træffes beslutninger, bliver dagsordenspunktet bearbejdet yderligere. Formændene kan og har også benyttet sig af at tage sager af, hvis de vurderer, at tidspunktet ikke er det rigtige. Formøderne gør, at jeg har et tæt samarbejde med administrationen. Det gør også, at arbejdsgangen i udvalgene bliver mere smidig. Jeg har jo selvfølgelig også indflydelse på dagsordenen. Og de ved godt, at jeg ikke nødvendigvis tager alt hvad de lige kommer med, men vi finder ud af det i stor sammendrægtighed. Formand for driftsudvalg Samarbejdet mellem administrationen og udvalgsformanden klæder formanden på til udvalgsmøderne. Formanden og administrationen diskuterer de politiske dimensioner, og administrationen er sekretær, når møderne afvikles og ved efterbehandlingen. De sørger for, at beslutninger bliver udført i praksis. Koncerndirektørerne fortæller, at der i en periode har været mange afbud og ligefrem aflysninger af nogle udvalgsmøder. Det beskriver de som ødelæggende for udvalgsarbejdet. I et forsøg på at ændre denne tendens har administrationen medvirket til at placere ansvaret for mødeindholdet hos udvalgsformanden i stedet for i administrationen. Det har ifølge koncerndirektørerne resulteret i større ejerskab til punkterne på dagsordenen og færre afbud og aflysninger. Udvalgsformændene skal nu fx selv bestemme hvilke eksterne oplægsholdere, der skal tale på møderne, hvilket efterfølgende har resulteret i, at medlemmerne møder mere talstærkt op. Medlemmernes oplevelse af formændene for driftsudvalgene er, at de er velforberedte til udvalgsmøderne og gør sig umage. I to af driftsudvalgene beskriver medlemmerne, at formændene er gode til at få deres ønskede konklusioner igennem. Det er også formandens egen oplevelse. Hver gang jeg har fremlagt noget i regionsrådssalen, så har hele udvalget sluttet op. Der har ikke været uenigheder, og det synes jeg er godt. Formand for driftsudvalg. Blandt formændene for driftsudvalgene findes der forskellige oplevelser af, hvor forberedte medlemmerne af driftsudvalgene er til udvalgsmøderne. To formænd oplever medlemmerne som velforberedte, mens en tredje ikke oplever, at medlemmerne er tilstrækkeligt forberedte. For det meste går møderne ret godt, og mange stiller spørgsmål eller kommenterer, så det synes jeg er vældig fint, og det virker som om, alle har læst på tingene. Formand for driftsudvalg Det kræver, at politikerne sætter sig ordentligt ind i stoffet, og jeg vil ikke tale for de andre udvalg, men i mit eget udvalg synes jeg simpelthen ikke, at det er godt nok. Formand for driftsudvalg De interviewede medlemmer af driftsudvalgene fortæller, at de forbereder sig grundigt og sætter sig ind i dagsordenens punkter. Koncerndirektørerne opfordrer også medlemmerne til at forberede sig til driftsudvalgsmøderne for at få det optimale udbytte. De påpeger, at kompetencen i driftsudvalgene er styrket, og indstillinger i driftsudvalgene har en anden betydning end de særlige udvalgs anbefalinger, og at det stiller krav om forberedelse forud for udvalgsmøderne. 24

47 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 25 af 34 Resultater Afvikling af driftsudvalgsmøder Der er stor forskel på, hvordan møderne i de tre driftsudvalg afvikles. I to udvalg oplever formændene, at der er stor konsensus, mens et tredje udvalg er præget af mange diskussioner. Medlemmerne pointerer dog, at det ikke har noget med etablering af driftsudvalgsstrukturen, men skyldes personsammensætningen i udvalget. Formanden for et af de udvalg, der er præget af konsensus udtaler: Vi har aldrig taget en afstemning om noget. Det er sjældent, vi har divergerende opfattelser, når det kommer til bundlinjen og konklusionen. Formand for driftsudvalg Et medlem fra udvalget oplever dog, at der er tale om enighed med modifikationer. Hun beskriver, at udvalgsmedlemmerne kan være uenige, men at den afsluttende konklusion bliver formuleret på en måde, så der fremgår en enighed, som ikke nødvendigvis er der. Medlemmerne i driftsudvalgene siger generelt, at formandens erfaring med at lede et møde er afgørende for afviklingen af driftsudvalgsmøderne. Møderne i det ene udvalg bliver styret med disciplineret hånd, mens oplevelsen i et andet udvalg er, at formandens mødeledelse er mindre organiseret. Blandt såvel administratorer som politikere er der en oplevelse af, at den politiske opgave bliver taget mere alvorligt blandt formænd og medlemmer i driftsudvalgene end i de særlige udvalg. Det kommer særligt til udtryk på udvalgsmøderne. Nu diskuterer vi tingene lidt grundigere. Der er flere, der vil sige noget, og der er flere, der har holdninger til tingene, og sagerne er også mere konkrete. Formand for driftsudvalg Når man er driftsudvalg, så synes jeg også, man skal være klar over, at det ikke alt sammen bare skal gå op i hat og briller og synsninger og diskussion, men at vi rent faktisk har en politisk opgave, som skal have lov at fylde. Medlem af driftsudvalg En anden forandring, der er sket i kølvandet på etableringen af driftsudvalgene, er, at politikerne lægger mere energi i at diskutere sig til enighed internt i udvalget. Dette er i sig selv en kvalificering af udvalgsarbejdet. Med til en god afvikling af udvalgsmøderne hører også en række lavpraktiske forhold, som de interviewede politikere dog fortæller, er nok så afgørende. En del politikere nævner, at det er hensigtsmæssigt at have en fast ugedag, der er afsat til politisk arbejde. Samtidig påpeger flere den logistiske udfordring, der er i, at møderne i forskellige udvalg tidsmæssigt ligger tæt på hinanden. Fx kan et udvalgsmøde ligge fra kl. 15 til 17 og et andet udvalgsmøde ligge fra kl. 17 til 19. Det kan resultere i, at politikere eller koncerndirektøren må melde afbud til et udvalgsmøde. Udfordringen bliver særlig synlig, hvis møderne foregår på to forskellige matrikler. Denne logistiske udfordring er ikke særligt gældende for driftsudvalg, men af mere generel karakter gældende for udvalgsarbejde. 3.9 Input til fremtidig udvalgsstruktur De interviewede er enten selv kommet ind på eller blevet spurgt til, hvordan den mest hensigtsmæssige udvalgsstruktur ser ud fra deres perspektiv. Derudover er de kommet ind på vigtighe- 25

48 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 26 af 34 Resultater den af, at der ikke er overlap mellem de forskellige udvalgs faglige områder. Deres synspunkter er fokus i dette afsnit Fremtidig udvalgsstruktur Alle de interviewede er enige om, at en udvalgsstruktur bestående af udelukkende driftsudvalg sammen med et forretningsudvalg er den mest hensigtsmæssige udvalgsstruktur. Det væsentlige i forhold til dette forslag er et ønske om, at alle udvalg har de samme kompetencer og beføjelser altså at udvalgene formelt set er lige og har den samme mulighed for indflydelse. De mener også, at der skal være færre udvalg, og at de udvalg, der er, til gengæld skal have mere tyngde og ikke overlappe andre udvalg. Jeg synes, at det skal være driftsudvalg, for det forpligter medlemmerne meget mere. Folk er meget mere engagerede, og det er demokratisk, uanset om man er rød eller blå. Helt egoistisk gør det det også mere interessant at være medlem af regionsrådet, uanset om du er i et lille eller stort parti, eller hvis man er i et parti, der har konstituering og bestemmer. Formand for driftsudvalg Såvel koncerndirektørerne som politikerne benævner en udvalgsstruktur, udelukkende med særlige udvalg, som et misfoster, som giver politisk frustration. Nogle af de interviewede foreslår, at et driftsudvalg eventuelt skal have mulighed for at nedsætte særlige udvalg til afgrænsede opgaver, og understreger vigtigheden af, at det er et midlertidigt udvalg. Fx kan et særligt udvalg anvendes til at få analyseret et område og aflevere en rapport, hvorefter udvalget nedlægges igen. Min anbefaling er, at man ikke kommer med den tidligere konstellation efter valget. Det kan godt være, at man har et enkelt udvalg, som en kort periode arbejder med en speciel sag, men den samme konstruktion er spild af tid det duer ikke. Formand for driftsudvalg De interviewede politikere mener, at det er vigtigt, at alle 41 medlemmer har mulighed for at få en plads i et driftsudvalg, da det ellers kan det være svært som politiker at være motiveret. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der er forskel på status. Fremover skal alle udvalg have samme status og alle skal, hvis de vil, have en plads. Det er dødssygt, at der er forskel på udvalg. Formand særligt udvalg De interviewede fremhæver, at det er væsentligt for det politiske engagement, at politikerne i udvalgene får tildelt nogle kompetencer, og at det på den måde kan give regionen et demokratisk løft. Der skal være kortere vej fra handling til beslutning, som et medlem formulerer det. Min principielle holdning er, at der ikke skal være nogen politisk sammenhæng, hvori der ikke er kompetence. Dem, der sidder og skal arbejde med det [politikerne], skal have kompetencer til at beslutte noget, ellers er det ligesom at bede elevrådet om at komme med en udtalelse, som vi alligevel laver om, når vi kommer op på lærerværelset. Det er spild af tid at lave det andet. Der skal ikke være noget uden carte blanche, og man skal have lov at bestemme noget, ellers er det uinteressant for mig. Medlem af driftsudvalg 26

49 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 27 af 34 Resultater Et medlem vurderer, at tildelesen af indflydelse til regionens politikere er helt central, hvis regionerne skal have en fremtid. Uden reel politisk indflydelse ingen regioner. Jeg synes, det skal være en politisk organisation, hvor politikerne har indflydelse. For ellers kan man jo også fra politisk hold stille spørgsmålstegn ved, om der er brug for regionerne, hvis ikke politikerne har nogen indflydelse, så er der en vis fare for, at de bliver nedlagt. Fordi hvorfor er vi der så overhovedet, hvis vi bare er sådan nogle marionetfigurer? Øvrige regionsrådsmedlemmer Udvalgenes størrelse Der er, fra såvel politikere som fra koncerndirektionen, forståelse for, at udvalgsmedlemmer kan være nødt til at melde afbud til planlagte møder. De er også enige om, at udvalgene skal have medlemmer nok til at kunne bære, at der kommer afbud og stadig sikre, at udvalget kan træffe beslutninger. Størrelsen på udvalgene er de dog uenige om og deres forslag spænder fra fem til tolv medlemmer. De fleste påpeger, at det er positivt, at udvalgene i forbindelse med etablering af driftsudvalgene er blevet udvidet i antal, således at flere er inddraget i beslutningerne. Lige nu er vi ni i mit udvalg, og det synes jeg faktisk fungerer meget fint. For så er der plads til, at der er en enkelt eller to, som er forhindret i at komme eller de skal gå tidligt pga. møder eller arbejde. I [navn på særligt udvalg] er vi seks, så hvis der er et par stykker, der er væk, så sidder man og venter på: "Kommer nr. fire mon?" For så er vi fuldtallige, hvis vi kun er tre, så opløser vi mødet eller aflyser det. Formand for driftsudvalg En formand for et særligt udvalg synes, at udvalget er for lille og dermed sårbart. Det er ikke hensigtsmæssigt kun at sidde få politikere, når der er inviteret gæster udefra. Dette bakkes op af koncerndirektionen, der påpeger at få deltagere til et møde med eksterne gæster, er skadeligt for vores omdømme : De små særlige udvalg med seks medlemmer er meget sårbare for, at nogle melder afbud. Det forstærker deres følelse af, at de ikke er noget, og det er rigtig ærgerligt. Det er ikke så stort et problem med afbud, hvis der sidder ti i udvalget. Men hvis der er seks og to afbud, så bliver det meget synligt. Koncerndirektør Overlap mellem faglige områder Udvalgsformændene i såvel driftsudvalg som særlige udvalg oplever, at der er et overlap mellem de faglige områder, som udvalgene beskæftiger sig med. Det giver udfordringer i forhold til, hvilket udvalg, der skal tage en given opgave. En formand for et særligt udvalg beskriver, at han oplever, at hvis en opgave kan placerede både i et driftsudvalg og i et særligt udvalg, så lander den i driftsudvalget. Det har givet udfordringer i forhold til, hvem der skal tage ordet i regionrådssalen, og hvem der egentlig har taget en given beslutning. Det er klart, at sager af mere vigtig karakter, ryger over i driftsudvalget. Det er, som det er med legemer i solsystemet og Newtons love, at jo større legemer jo større tiltrækning. Formand for særligt udvalg 27

50 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 28 af 34 Resultater Vi har i mit udvalg tidligere haft en del tungere sager på, men nu er det sådan, at [et driftsudvalg] rager alt til sig. Det vil sige, at de sidder og behandler nogle ting, som jeg synes, hører under mit udvalg, men de er så kommet derover, fordi det [driftsudvalget] er mere betydningsfuldt. Formand for særligt udvalg Det er ikke noget nyt, at der er overlap mellem udvalgenes faglige områder. Det var der også før etableringen af driftsudvalgene. Det nye består i, at det er driftsudvalgene, der får de tunge opgaver og sager. Koncerndirektørerne oplever også, at der er overlap mellem udvalgenes faglige områder. Det betyder, at koncerndirektørerne ofte skal prøve at skille tingene ad og tildele opgaver til de forskellige udvalg. Hvis jeg bare tager mine egne udvalg, så er der i deres kommissorier bevidst fælles elementer. Prøv og forestil jer, hvad det giver af afklaringer, politiske magtkampe osv. Det sker ikke i et driftsudvalg i en moden organisation. Der er en klarere delegationsplan. Så den modenhed vil man jo naturligt få, når man arbejder med det, men vi har den jo ikke per definition. Koncerndirektør Formændene for såvel driftsudvalgene som de særlige udvalg anbefaler, at man i Region Hovedstaden i fremtiden deler udvalgene i mere klare og adskilte kommissorier, så der ikke kommer uklarheder om, hvilke opgaver der falder inden for hvilke udvalg. 28

51 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 29 af 34 Konklusion 4 Konklusion De tre driftsudvalg har siden, de blev etablerede, afholdt mellem 9 og 11 møder. Til møderne har der været mellem 4 og 11 inviterede oplægsholdere dertil kommer embedsmænd fra regionens administration. Udvalgene har behandlet mellem 56 og 79 sager, men qua udvalgenes portefølje er det meget forskelligt hvor mange af disse sager, der er gået videre til behandling i regionsrådet. Etableringen af driftsudvalg har ifølge de interviewede medført forandringer. En del forandringer er allerede synlige nu, men de interviewede forventer, at driftsudvalgenes fulde potentiale vil blive realiseret på sigt. De konklusioner, der trækkes frem her, er de interviewedes oplevelser af, hvad driftsudvalget har indfriet og bidraget med indtil videre. Øget demokratisk indflydelse Blandt de interviewede politikere er der en udbredt oplevelse af, at etableringen af driftsudvalg har medført øget demokrati, da etableringen af driftsudvalg har betydet, at flere medlemmer af regionsrådet har indflydelse. Det skyldes, at driftsudvalgene har fået styrket kompetence i form af indstillings- og initiativret. Etableringen af driftsudvalg har betydet, at indflydelsen er blevet mere direkte. Arbejdet i udvalget tages mere seriøst, efter at de er blevet til driftsudvalg, og opleves som mere politisk forpligtende. På den anden side oplever nogle politikere, at det til tider er en beskåret virkelighed, de bliver præsenteret for på udvalgsmøderne. De efterlyser derfor, at få belyst en sag fra flere sider også de sider, som administrationen ikke er enige i. Desuden er der blandt de interviewede politikere en oplevelse af, at der kommer mange oplægsholdere for at klæde politikerne på. De mange oplægsholdere gør samtidig, at der bliver skåret i den tid, der er til politiske diskussioner og de politiske prioriteringer. Politisk initiativforpligtelse Flere af de interviewede politikere fremhæver, at en af de helt store styrker ved driftsudvalg er, at de ikke er bundet til et snævert kommissorium, og at de derfor i højere grad kan beskæftige sig med aktuelle emner. Udvalgsmedlemmer og formænd i driftsudvalgene oplever, at der i arbejdet i driftsudvalgene er mulighed for at medtage nye vinkler, hvilket giver ejerskab og skaber mening. Mulighed for opfølgning Alle formændene for driftsudvalgene oplever, at de er nået langt i forhold til at følge op på handlingsplaner for beslutninger, der er vedtaget i driftsudvalgene. De spørger nu oftere administrationen om, hvad der sker på et givet område og oplever derefter, at der bliver handlet. De oplever også, at der er kommet mere ledelsesmæssigt fokus ned igennem organisationen i forhold til at følge op på sager. Desuden oplever de, at driftsudvalgene har gjort det muligt at handle hurtigere. Den kontinuerlige opfølgning betyder, at der kan tages affære i tide. Kontinuitet i det politiske arbejde og mulighed for at gå i dybden Medlemmerne af driftsudvalg oplever ikke umiddelbart, at driftsudvalgene har givet mulighed for at gå mere i dybden. Imidlertid er der en oplevelse af, at driftsudvalgene med tiden vil gøre det muligt at fordybe sig i et område, netop fordi udvalgene er varige. Flere medlemmer i drifts- 29

52 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 30 af 34 Konklusion udvalgene siger, at det er givende at få lov til at dykke ned i materien og blive klogere på nogle sagsområder. Udmøntning af økonomisk ramme To af formændene for driftsudvalgene oplever, at den økonomiske ramme, der er tilført deres udvalg, er meget beskeden. Selvom etableringen af driftsudvalg i mange af de interviewedes øjne har øget indflydelsen, oplever nogle formænd og udvalgsmedlemmer ikke, at indflydelsen rækker langt nok, fordi den kun i begrænset omfang indeholder de økonomiske aspekter. Inddragelse af borgere, patienter, pårørende og fagfolk Det er forskelligt hvordan og i hvilket omfang de tre driftsudvalg har inddraget borgere, patienter, pårørende og fagfolk. Et driftsudvalg har inddraget mange oplægsholdere/fagfolk, men har kun i mindre omfang inddraget borgerne. Til gengæld har formanden stillet op, hvis der skulle tales med kommuner. Et andet udvalg har arbejdet med direkte patientfeedbackmøder og har været på virksomhedsbesøg. Et tredje driftsudvalg tager klager op, som de hører om i pressen, hvis de synes, det er relevant. To typer af udvalg skaber udfordringer To udvalgstyper med forskellige kompetencer skaber udfordringer. De interviewede formænd for de særlige udvalg oplever, at det er meget udviklende og lærerigt for dem hver især at være formand for et særligt udvalg. De oplever dog, at deres udvalg til tider bliver underprioriteret af administrationen, og at fokus i stedet retter sig mod driftsudvalgene. De oplever også, at de øvrige politikere tager deres anbefalinger mindre seriøst end driftsudvalgenes indstillinger. Formænd for de særlige udvalg oplever, at der er mange ting, som de ikke må drøfte, fordi de ikke har kommissorium til det, hvilket gør det vanskeligt at beskæftige sig over aktuelle opgaver og temaer. De interviewede politikerne betegner de særlige udvalg som studiekredse. Nogle politikere beskriver, at det at sidde i et driftsudvalg er med til at give prestige, fordi man som politiker kan være med til at tage beslutninger. Andre politikere tror, at der vil være en forskel i udvalgenes status, uanset om der er driftsudvalg eller ej. Hensigtsmæssig udvalgsstruktur Etableringen af driftsudvalg betyder nye og uvante procedurer og beslutningsgange. Både administration og politikere er blevet konfronteret med udfordringer, der stiller anderledes krav til deres kompetencer. Der mangler en klarhed omkring både, hvordan den nye struktur skal komme til sin ret, og hvem opgaven ligger hos i forhold til at introducere og eventuelt oplære i formalia. Formøderne mellem administrationen og udvalgsformanden klæder formanden på til udvalgsmøderne. Da der i en periode har været mange afbud og dertilhørende aflysninger af udvalgsmøder, er det forsøgt at placere ansvaret for mødeindholdet hos udvalgsformanden. Det har ifølge koncerndirektørerne resulteret i større ejerskab til punkterne på dagsordenen og færre afbud og aflysninger. En del politikere nævner, at det er hensigtsmæssigt at have en fast ugedag, der er afsat til politisk arbejde. Samtidig påpeger flere den logistiske udfordring, der er i, at møderne i forskellige udvalg tidsmæssigt ligger tæt på hinanden. 30

53 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 31 af 34 Konklusion Formændene for såvel driftsudvalgene som de særlige udvalg anbefaler, at man i fremtiden sikrer at udvalgene har mere klare og adskilte kommissorier, så der ikke kommer uklarheder om, hvilke opgaver der falder inden for hvilke udvalg. Fremtidig udvalgsstruktur Alle de interviewede er enige om, at en udvalgsstruktur bestående af driftsudvalg og et forretningsudvalg, er den mest hensigtsmæssige udvalgsstruktur. Det væsentlige i forhold til dette forslag er et ønske om, at alle udvalg har de samme kompetencer og beføjelser altså at udvalgene formelt set er lige og har den samme mulighed for indflydelse. De mener også, at der skal være færre udvalg, og at de udvalg, der er, til gengæld skal have mere tyngde og have plads til samtlige regionsrådsmedlemmer, der ønsker at sidde i et udvalg. Nogle af de interviewede politikere pointerer, at der skal være mulighed for at nedsætte særlige udvalg til afgrænsede opgaver, og understreger vigtigheden af, at det er et midlertidigt udvalg. Udvalgenes størrelse Der er enighed om, at udvalgene skal have medlemmer nok til at kunne bære, at der kommer afbud og stadig sikre, at udvalget kan træffe beslutninger. De interviewedes forslag til udvalgenes størrelse spænder fra fem til tolv medlemmer. 31

54 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 32 af 34 Anbefalinger til fremtidig udvalgsstruktur 5 Anbefalinger til fremtidig udvalgsstruktur De interviewede har nogle forslag til, hvad der er vigtigt at ændre og/eller holde fast i forhold til en fremtidig udvalgsstruktur. Nedenstående anbefalinger er baseret på interviewpersonernes udsagn. Tabel 5.1 Anbefalinger til fremtidig udvalgsstruktur Kun driftsudvalg undgå A- og B-hold Den mest hensigtsmæssige udvalgsstruktur består af driftsudvalg og et forretningsudvalg. Ved at alle udvalg har samme kompetencer og beføjelser kan opfattelsen af A- og B-hold mindskes. Særlige udvalg skal være midlertidige Særlige udvalg kan med fordel anvendes til at lokalisere et politisk udviklingsfelt, som kan fremlægges for regionsrådet, men de særlige udvalg skal fungere som ad hoc udvalg og nedlægges igen. Kommissorier skal være brede Driftsudvalgenes kommissorier skal ikke være for snævre, og der skal være mulighed for at beskæftige sig med aktuelle emner, der opstår undervejs i nedsættelsesperioden. Undgå overlap i opgaver Udvalgene skal opdeles med mere klare og adskilte kommissorier, så der ikke opstår uklarhed om, hvilke opgaver, der falder inden for hvilke udvalg. Udvalgene skal have en vis størrelse Udvalg kan godt blive for små og dermed sårbare over for afbud. Udvalgene bør have mellem 5-12 medlemmer. Alle regionsrådets medlemmer skal have en plads i et driftsudvalg Det vil øge motivationen, hvis alle 41 regionsrådsmedlemmer får mulighed for at få en plads i et driftsudvalg. Politikerne skal klædes på til nye kompetencer Der skal bruges tid på at klæde politikerne på til at lede eller deltage i et driftsudvalg. Det er bedst, hvis der ligger en forretningsorden fra start. Det er også en god idé at introducere de øvrige regionrådsmedlemmer, der ikke sidder i et driftsudvalg til driftsudvalgenes kompetencer. Driftsudvalg skal have videre økonomiske rammer Den økonomiske ramme, der er tilført driftsudvalgene er for lille og skal i mindre grad være øremærket til bestemte områder. 32

55 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 33 af 34 Anbefalinger til fremtidig udvalgsstruktur Formanden skal have ansvaret for udvalgsmødernes indhold Ansvaret for mødeindholdet skal ligge hos udvalgsformanden. Det giver større ejerskab til punkterne på dagsordnen og færre afbud fra medlemmerne, end hvis administrationen har ansvaret. Invitér folk udefra, men giv tid til politisk diskussion Inviter gerne gæster udefra til at deltage i udvalgsmøderne og fx agere djævlens advokat. Det er dog vigtigt, at der stadig er tid til den politiske diskussion om de store linjer og prioriteringer. Der skal være tid imellem møder i forskellige udvalg Det kan være hensigtsmæssigt at have en fast ugedag, der er afsat til politisk arbejde. Sørg for at der er tid mellem møderne, der er placeret på samme dag, så de politikere og koncerndirektører, der er med i flere udvalg har mulighed for at deltage. Forslagene i teksten er en samlet oversigt over de forslag, de interviewede frembragte under interviewene. 33

56 Punkt nr. 3 - Evaluering af driftudvalgene Bilag 1 - Side 34 af 34 De politikere der sidder i mit udvalg, har engageret sig mere. Så alt andet lige, så må man kalde det et demokratisk løft. Man kan sige, at der er flere, der er blandet ind i beslutningerne, og at det er blevet mere interessant at være medlem af regionsrådet. Formand for driftsudvalg Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg

57 Punkt nr. 4 - Overvejelser om fremtidig udvalgsstruktur Bilag 1 - Side 1 af 2 Bilag 1: skitsering af opgavefordeling i de 5 udvalg Ad 1. Sundhedsudvalg Udvalget har til opgave at arbejde for udviklingen af sundhedsydelser for borgerne i region hovedstaden således, at de til stadighed har den højeste kvalitet. Udvalgets opgavebeskrivelse/kommissorium udarbejdes med udgangspunkt i de opgaver, der i dag ligger i kvalitetsudvalget samt dele af opgaverne i Patientudvalget. Dvs. Kontrol af og opfølgning på opstillede overordnede kvalitetsmål Den kliniske kvalitet på regionens hospitaler på baggrund af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser o.lign. Arbejdet med patientsikkerhed på regionens hospitaler og i praksissektoren Arbejdet med sikring af kvalitet i medicinanvendelsen Opfølgning på akutområdet, herunder opfølgning på og implementering af de politiske beslutninger samt registrering af ventetider Højest op sundhed i verdensklasse: o Internationalisering (Massachussetts m.fl.) o Forskning og innovation o Global Excellence o Partikelterapi Best-practise kortlægning og udbredelse B. Psykiatriudvalg Udvalget har til opgave at arbejde for udviklingen af kvalitet, sammenhæng og fokus på netværksinddragelse og recovery i psykiatrien i region hovedstaden. Udvalgets opgavebeskrivelse/kommissorium udarbejdes med udgangspunkt i de opgaver, der i dag ligger i psykiatriudvalget. Dvs: Kvalitetsudviklingen inden for psykiatrien, herunder arbejdet for at nedbringe anvendelsen af tvang Opgaver i forbindelse med etablering og drift af PsykInfo Satspuljeprojekter på psykiatriområdet Styrkelse af den ambulante behandling i psykiatrien, herunder sammenhængende forløb på tværs af sektorer og shared care Særlige indsatser vedrørende patienter med dobbeltdiagnoser og patienter, der pendler mellem psykiatriske og sociale tilbud Særlig fokus på netværksinddragelse og recovery Særligt fokus på indsatserne i forhold til børn og unge, herunder ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien Forskning inden for psykiatri- og socialområdet, herunder omsættelse til klinisk praksis Specialundervisningsområdet C. Udvalget for tværsektorielt samarbejde Udvalget har til opgave at udvikle samarbejde, sammenhæng, klar kommunikation og inddragelse af borgere, patienter og pårørende i region hovedstadens sundhedsydelser, og at dette sker tættest på i forhold til patienterne. Udvalgets opgavebeskrivelse /kommissorium udarbejdes med udgangspunkt i nedenstående: Udmøntning og opfølgning på eksisterende planer, herunder kræftplan, fødeplan og ældreplan Arbejdet med at skabe sammenhæng i patientforløb og øget patienttilfredshed Patientvenlighed, skiltning, mad og servicestrategi Opfølgning på børnepolitikken Kommunikation, herunder kodeks, digitalisering, patientinformation, Info-TV Samarbejdet med praksissektoren, herunder spørgsmålet om tilgængelighed Telemedicin og patientempowernment

58 Punkt nr. 4 - Overvejelser om fremtidig udvalgsstruktur Bilag 1 - Side 2 af 2 Samarbejdet med kommunerne omkring sundhed, overgange og særlige grupper. Sammenhængende patientforløb og feed-back processer Særligt udsatte grupper Ulighed i sundhed Kronikerforløb, gravide, ældre, forebyggelse, medicinering på plejehjem Misbrugsområdet i samarbejde med psykiatriudvalget Klageområdet Dvs. en del af de opgaver, der i dag ligger dels i patientudvalget, dels i udvalget vedrørende udsatte grupper. På det regionale område foreslås det, at der oprettes to stående udvalg: D. Erhvervs- og vækstudvalg Udvalget har til opgave at udvikle arbejdet for den grønne og innovative metropol, herunder særligt at fremme samarbejdet om fokuseret vækst med andre offentlige myndigheder, vidensinstitutioner og erhvervsliv inden for prioriterede områder som fx lifescience og cleantech. Udvalgets opgavebeskrivelse/kommissorium udarbejdes med udgangspunkt i de opgaver, der i dag er placeret i Miljøog grønvækstudvalget. Udarbejdelse af en ny vækst- og udviklingsstrategi Samarbejde om erhvervspolitik Opfølgning på innovationspolitik og klimastrategi Infrastrukturens betydning for vækst Bevilling af regionale erhvervsfremme midler til erhvervsprojekter Opfølgning og evaluering af projekter inden for erhverv og klima Udarbejdelse af analyser inden for erhverv og klima Høring om fysisk planlægning (fingerplan, landsplanredegørelse etc.) Samarbejde omkring den regionale beskæftigelsesindsats Høringer i forbindelse med oprettelse og nedlæggelse af uddannelsesinstitutioner Øresundsdage Det vil være en hensigtsmæssigt, hvis der sikres personsammenfald mellem udvalgets medlemmer og regionens repræsentant(er) i Vækstforum. E. Miljøudvalg Udvalget har til opgave at udvikle Region Hovedstadens egen indsats på miljøområdet. Det gælder både regionens miljøinitiativer som driftsorganisation og regionens myndighedsopgaver på miljøområdet. Udvalget skal derudover følge op på de tilhørende mål og politikker. Agenda 21, herunder miljørigtigt byggeri Miljørigtig drift og udvikling inden for eget virksomhedsområde Opfølgning på Grønt Regnskab MOVIA bestilling af kollektiv trafik og MOVIAs trafikplan Cykelsuperstier Opfølgning og evaluering af projekter inden for området Jordforurening, råstoffer, spildevand og overfladevand Det vil være en hensigtsmæssigt, hvis der sikres personsammenfald mellem udvalgets medlemmer og regionens repræsentant i MOVIAs bestyrelse.

59 Punkt nr. 4 - Overvejelser om fremtidig udvalgsstruktur Bilag 2 - Side 1 af 3 Politisk Sekretariat Kongens Vænge Hillerød Bilag 2: Øvrige hverv og sammenhænge til udvalgene Telefon Web Hensynet til øvrige hverv Ud over de stående udvalg skal der vælges/udpeges medlemmer til en hel række hverv, udvalg og kommissioner, hvor Region Hovedstaden er repræsenteret. CVR/SE-nr: Dato: 21. oktober 2013 Det er hensigtsmæssigt, hvis der ved sammensætningen af udvalgene og ved valg/udpegningen af medlemmer til øvrige hverv satses på at sikre personsammenfald mellem udvalg og repræsentation i beslægtede udvalg/organer. (som ovenstående vedr. Vækstforum og Movia illustrerer) Nedenfor bringes en oversigt over de hverv, der indholdsmæssigt relaterer sig til de ovenfor skitserede 5 udvalg: Sundhedsudvalg: Epidemikommissionen for Region Hovedstaden 3 medlemmer Dialogforum for sundhed 6 medlemmer Det fælles udvalg med Region Sjælland vedr. samarbejde på sundhedsområdet 3 medlemmer Bestyrelsen for Amgros I/S 1 medlem Psykiatriudvalg: Bestyrelsen for Bredegård 3 medlemmer Bestyrelsen for Jonstrupvang-Bebyggelsen 1 medlem Bestyrelsen for plejehjemmet Solgaven 2 medlemmer Valgbestyrelsen for specialundervisningsinstitutionen Geelsgaard 1 medlem Dialogforum for psykiatri 6 medlemmer Det tværsektorielle udvalg: sundhedskoordinationsudvalget De 6 videnskabsetiske komiteer for Region Hovedstaden 6 medlemmer i hver komité (evt. deling med Sundhedsudvalget) Samarbejdsudvalget for almindelig og Vederlagsfri Fysioterapi 2 medlemmer Det regionale samarbejdsudvalg vedrørende kiropraktisk behandling 2 medlemmer Samarbejdsudvalget vedr. tandlæger i Region Hovedstaden 2 medlemmer Regionstandlægenævnet i Region Hovedstaden 6 medlemmer Det regionale samarbejdsudvalg vedr. almen praksis i Region Hovedstaden 5 medlemmer Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i region Hovedstaden 2 medlemmer Det regionale samarbejdsudvalg for speciallægepraksis 4 medlemmer Det regionale samarbejdsudvalg for psykologhjælp 2 medlemmer Samarbejdsudvalget vedr. fodterapi i Region Hovedstaden 2 medlemmer Bestyrelsen for Kommunikationscentret 1 medlem Bestyrelsen for Instituttet for blinde og Svagtsynede 1 medlem Bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter SVendebjerggard 1 medlem Dialogforum for handicap

60 Punkt nr. 4 - Overvejelser om fremtidig udvalgsstruktur Bilag 2 - Side 2 af 3 Erhvervs- og vækstudvalget: Vækstforum hovedstaden 3 medlemmer herunder formandsposten Bestyrelsen for Copenhagen Capacity 4 medlemmer Øresundskomiteen 8 medlemmer og 8 stedfortrædere Øresundskomiteen forretningsudvalget 2 medlemmer Øresundskomiteens udvalg for Miljø- og grøn vækst 2 medlemmer Overvågningsudvalget for Øresund- Kattegat-Skagerak Programmet 2 medlemmer Styringsudvalget for delprogram Øresund 2 medlemmer Det regionale beskæftigelsesråd 1 medlem samt 1 stedfortræder Bestyrelsen for Wonderful Copenhagen 2 medlemmer Repræsentantskabet for Wonderful Copenhagen 4 medlemmer Styregruppen for strategisk uddannelsesforum Hillerød 1 medlem Trængselskommissionen for Hovedstadsområdet 1 medlem Netværket HH-gruppen 1 medlem Bestyrelsen for Copenhagen Film fund 1 medlem (ekstern) 1 medlem af hver af følgende bestyrelser o Rødovre Gymnasium o Espergærde Gymnasium og HF o Bestyrelsen for HF centret Efterslægten o Gentofte HF o VUC Hvidovre- amager o Københavns VUC o VUC Nordsjælland o Frederiksborg Gymnasium og HF o Frederiksværk Gymnasium og HF o Campus Bornholm o Social- og sundhedsskolen Brøndby o Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole o Det lokale uddannelsesudvalge for den pædagogiske grunduddannelse på Bornholm o Niels Brocks Handelsskole o Københavns Tekniske skole o Teknisk Erhvervsskole Center, TEC o SOPU København og Nordsjælland o Københavns Erhvervsakademi o Copenhagen Business Academy o Professionshøjskolen UCC o Professionshøjskolen Metropol o Erhvervsskolen Nordsjælland o Fodterapeutskolen i København Dialogforum om uddannelse 3 medlemmer Miljøudvalg Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia 1medlem, 1 stedfortræder Klimapolitisk forum 5 medlemmer Hertil kommer en række hverv og poster, der ikke relaterer sig specifikt til udvalgene: Repræsentantskabet for Bibliarium 1 medlem Regionernes Lønnings- og Takstnævn 1 medlem, 1 stedfortræder Side 2

61 Punkt nr. 4 - Overvejelser om fremtidig udvalgsstruktur Bilag 2 - Side 3 af 3 Særligt sagkyndige retsmedlemmer 2 medlemmer Bedømmelseskomiteer for kvalitetsfondsbyggerierne Der gælder det særlige forhold, at valg til poster, hvortil Regionen lovpligtigt skal udpege medlemmer, skal ske ved det første konstituerende møde for det nye regionsråd (december 13) Side 3

62 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 1 af 13 Børne- og Ungepolitik Region Hovedstaden Børne- og Ungepolitik OktoberAugust 2013 Region Hovedstaden

63 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 2 Børne- af og Ungepolitik 13 Indhold 1 Indledning Behandlingen af børn og unge skal ske på et højt fagligt niveau Region Hovedstaden skal have familievenlige hospitaler og psykiatriske centre Der skal være tilbud til unge og overgangen fra børneafdeling til voksenafdeling skal ske på en tryg og velplanlagt måde Der skal være aktiv inddragelse af forældre og tilbud om støtte Der skal være et velfungerende tværsektorielt samarbejde Der skal være særlig støtte til sårbare familier Der skal være fokus på børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge

64 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 3 af 13 1 Indledning Region Hovedstaden skal være et godt og trygt sted for børn og unge at vokse op med fokus på trivsel og udviklingsmuligheder. Region Hovedstaden arbejder sammen med kommunerne for at give børn og unge de bedste rammer for en sund opvækst med gode skole- og fritidstilbud, en velfungerende infrastruktur og gode uddannelses og erhvervsmuligheder. En række af de planer og politikker, som regionsrådet har vedtaget omhandler forskellige aspekter af børns og unges hverdag og vilkår fx uddannelses- og erhvervsmuligheder, trafik og miljø. Det sociale område reguleres i rammeaftalen med kommunerne. Tilbud til gravide og fødende er beskrevet i den regionale fødeplan. Her sikres det at tilbuddet under graviditet, fødsel og barsel er tilpasset den enkelte kvindes individuelle behov, herunder særlig støtte og hjælp til kvinder med sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger. Fødeplanen indeholder tilbud om hjælp til amning og hjælp og støtte til sårbare familier. Børns og unges trivsels- og sygdomsproblemer varetages i det daglige af det primære sundhedsvæsen, fortrinsvist de kommunale sundhedsplejersker og de alment praktiserende læger. Nogle gange rammes børn og unge af somatisk eller psykisk sygdom, som kræver specialiseret behandling på hospitalernes børneafdelinger eller i børne- og ungdomspsykiatrien. Behandlingen tager udgangspunkt i familien, som inddrages mest muligt. Menneskers tid er kostbar i barneårene fordi vi gennemgår en enorm udvikling i de første årtier af vores levetid. Perioder med sygdom kan have store konsekvenser for forløbet af denne udvikling og kan betyde at barnet eller den unge sættes tilbage i forhold til jævnaldrende eller at udviklingen forløber anderledes end normalt. Samtidig medfører sygdom hos et barn store konsekvenser for hele familien og stiller store krav til forældre om at mestre den forandrede situation og yde støtte og omsorg til det syge barn og eventuelle søskende. Derfor er der behov for at sundhedsvæsenet er indrettet med særlig opmærksomhed på børn og unge og deres familiers behov. Børne- og Ungepolitikken fokuserer på sundhedsvæsenet, herunder på vilkår for børn og unge med somatisk eller psykisk sygdom eller børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge. Politikken definerer formulerer en række temaer i forhold til børns og unges og deres familiers vilkår, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, og peger på områder, som er af væsentlig betydning for et velfungerende, sikkert og tilfredsstillende behandlingsforløb. Børne- og Ungepolitikken tegner den overordnede ramme og retning for udviklingen af regionens sundhedsvæsen på dette område. Indsatsen i forhold til de fremhævede områder sker i form af konkrete handlingsplaner og projekter. Udmøntningen af Børne- og Ungepolitikken foretages i overensstemmelse med de økonomiske muligheder herfor. 3

65 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 4 af 13 2 Behandlingen af børn og unge skal ske på et højt fagligt niveau Der skal være fokus på forskning, uddannelse og kompetenceudvikling ifht behandling af børn og unge, så det faglige niveau fastholdes og udvikles. Behandlingen af børn og unge med lægemidler skal ske på en rationel og ensartet måde Der skal være fokus på patientsikkerhed i forhold til børn, med udgangspunkt i de særlige forhold og risici der gør sig gældende for denne patientgruppe. Behandlingen skal tilrettelægges, så indgreb og procedurer opleves mindst muligt indgribende. Mindste middels princip anvendes altid. Personalet skal have viden og kompetencer til at håndtere disse situationer Der skal tilbydes en smertebehandling tilpasset til børn. Tilbud om udgående behandling i patientens eget hjem skal udvikles yderligere. Udredning og behandling af børn og unge skal så vidt muligt ske ambulant, så hverdagslivet berøres mindst muligt. Når børn og unge behandles i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden sker det på baggrund af den nyeste forskningsbaserede viden og evidens. Som udgangspunkt sker indlæggelse af børn og unge i Region Hovedstaden på en børneafdeling. Personalet på regionens børneafdelinger og i børne- og ungdomspsykiatrien har et højt fagligt niveau. Patienter og pårørende giver udtryk for, at de har stor tillid til den lægefaglige og sygeplejefaglige den faglige behandling. Det høje faglige niveau skal hele tiden fastholdes og udvikles, herunder i den tværfaglige indsats. Forskning og udvikling med uddannelse og kompetenceudvikling hos personalet er centrale indsatsområder. Den kliniske forskning skal prioriteres. Der er bl.a. brug for at støtte udviklingen af et stærkt børne- og ungdomspsykiatrisk og pædiatrisk forskningsmiljø samt forskning i ungdomsmedicin og tværsektorielt samarbejde samt pædagogik og kommunikation. Der skal være fokus på lægemidler til børn, så behandlingen sker på en ensartet måde alle steder og med vægt på rationel anvendelse af medicin. Region Hovedstadens hospitals- og psykiatriplan danner udgangspunktet for tilrettelæggelsen af behandlingen. I planen samles den højt specialiserede behandling på afdelinger og centre, så det sikres, at den bedste faglige viden er til stede. Både Børneafdelingerne og det børne- og ungdomspsykiatriske center tilstræber at behandlingen på de forskellige afdelinger er ens, således at patienterne og deres familier oplever en kontinuitet, når de flyttes fra en børneafdeling til den anden. Samtidig tilstræbes det med planen, at de forskellige tilbud om behandling, hvor det er muligt, er fordelt geografisk i regionen for at give nærhed for den enkelte familie. 4

66 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 5 af 13 Behandlingen skal være sikker for patienterne. Når det gælder børn og unge er der særlige forhold, som man skal være opmærksom på, når det gælder patientsikkerhed. Der bruges for eksempel andre doseringer af medicin og andre typer medicinsk udstyr til børn. Det kan give risiko for fejl og utilsigtede hændelser. Derfor skal der hele tiden være opmærksomhed på de særlige risici i forhold til børn og unge. Nogle gange kan en undersøgelse eller behandling være ubehagelig og måske opleves som et overgreb af barnet eller den unge. Undersøgelser og behandlinger skal tilrettelægges, så de foretages på den mest skånsomme måde. Der skal være fokus på at hjælpe familierne til at håndtere ubehagelige oplevelser. Der skal tilbydes en smertebehandling, der er tilpasset til børn og unge. Nogle behandlinger kan udføres ambulant eller hjemme hos familien. Der er erfaringer fra både somatikken og psykiatrien, som viser at familierne er glade for denne mulighed. Mulighederne for at tilbyde denne form for tilrettelæggelse af behandlingen vil formentlig blive større i den kommende tid, når forskellige telemedicinske løsninger bliver udviklet. Der skal være løbende fokus på at udnytte disse muligheder. Kræftbehandling i hjemmet Børn med kræft gennemgår i dag en meget intensiv behandling med mange indlæggelser og hyppige kontrolbesøg. Behandlingen har store konsekvenser for familien, hvor barnet og en af forældrene kan være nødt til at være på hospitalet flere dage om ugen det første halve år efter at barnet har fået diagnosen. Rigshospitalets børnekræftafdeling tilbyder kræftbehandling i hjemmet, hvor en erfaren kræftsygeplejerske kommer hjem til familien og giver kemoterapi eller tager blodprøver. På den måde sparer man et besøg på hospitalet, og både det syge barn og resten af familien lettes for unødvendig belastning. Tilbuddet er etableret efter et forskningsprojekt har vist, at hjemmebehandlingen kan imødekomme individuelle behov hos familierne, således at de i højere grad kan bevare deres familieliv som vanligt og nedsætte niveauet af stress. Ordningen er ikke dyrere end den almindelige behandling, men giver tryghed og fleksibilitet for familierne. 5

67 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 6 af 13 3 Region Hovedstaden skal have familievenlige hospitaler og psykiatriske centre Indretningen af hospitaler og psykiatriske centre, herunder i forbindelse med hospitalsbyggerierne, og tilrettelæggelsen af behandlingen skal skabe familievenlige rammer. Familierne skal støttes til at opretholde en grad af normalt familieliv under indlæggelse, fx i forbindelse med overnatning og måltider. Forældrene skal have mulighed for at være indlagt sammen med barnet. Det er et ønske, at søskende til somatisk syge børn og unge kan tilbydes overnatning. Der skal tilbydes en kost, der er tilpasset børnenes/de unges ønsker og behov. Der skal tilbydes aktiviteter og adspredelsesmuligheder for børn i alle aldre og muligheder for motion for børn Der skal til somatisk syge børn og unge være tilbud om psykologisk støtte og pædagogiske tilbud tilpasset børnenes alder og udgangspunkt. Forældreinddragelse skal systematiseres fx gennem oprettelse af dialogfora og brugerpaneler på hospitalerne. Sådanne fora er etableret i psykiatrien. Børn og unge skal mødes med tillidsfuld og åben kommunikation. Familierne skal opleve, at alle spørgsmål er tilladte, og at de kan træffe beslutninger i samråd med personalet på et velinformeret grundlag. Når et barn eller en ung bliver syg bliver hele familien berørt af det. Familiens opbakning og deltagelse i behandlingen er meget vigtig, hvis det skal være et godt forløb. Derfor skal hospitaler og psykiatriske centre være familievenligt indrettet. Det skal altid være muligt, at en af forældrene kan være indlagt sammen med barnet. Samtidig skal behandlingsforløbet tilrettelægges, så barnet/den unge og familien er informeret og medinddrages så meget, som de ønsker det. Ønsker og krav til tilrettelæggelsen af behandlingen og indretningen af rammerne er forskellig afhængig af barnets alder. Mindre børn har andre behov end større børn og unge. De fysiske rammer skal imødekomme dette og være børnevenligt indrettet med særlige opholdsrum med legefaciliteter til mindre børn og indretning af aktivitetsrum til store børn og særlige ungeområder/cafeer. Når børn/unge bliver akut indlagt, skal de så vidt det er muligt kunne modtages i rum, der er adskilt fra venterum og modtagelser for voksne. Det giver tryghed for barnet eller den unge, hvis familien kan holde fast i nogle ting fra livet uden for hospitalet. Det kan for eksempel være, at familien kan spise sammen, eller at søskende nogle gange kan overnatte på hospitalet. Indretningen af lokaler og fysiske rammer på hospitaler og de 6

68 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 7 af 13 psykiatriske centre skal skabe gode forhold for familierne. Den mad, der serveres, skal være sund og noget børn og unge kan lide. Der skal være tilbud om relevant psykologisk og pædagogisk støtte til børn og unge, når de er indlagt, så forløbet bliver så understøttet så godt som muligt. Det kan være lange indlæggelser, hvor barnet er fjernet fra sin hverdag i skolen med kammerater og fritidsaktiviteter. Det kan være svært at holde humøret oppe, og der kan være bekymringer for, om man kommer bagefter i skolen. Det er vigtigt, at der er tilbud om aktiviteter til indlagte børn og unge, som passer til alderen. Det er også vigtigt, at der er mulighed for motion og andre former for adspredelser, både for børn og unge og de medindlagte forældre. 4 Der skal være tilbud til unge og overgangen fra børneafdeling til voksenafdeling skal ske på en tryg og velplanlagt måde Der skal for både somatisk syge og psykisk syge unge tilrettelægges en struktureret overgang til voksenregi med aktiv involvering af den unge og familien, Aldersgrænsen mellem børne- og ungeafdelinger og voksenafdelinger bør håndteres fleksibelt, så der kan tages hensyn til den unges kapacitet til at tage ansvar for sin egen behandling. Der skal være særlig fokus på det tværsektorielle samarbejde, når patienterne går fra børneregi til voksenregi, så der ikke opleves kontinuitetsbrud. Ambulatorierne skal indrettes, så de også imødekommer gruppen af unge. Netværksdannelse mellem de unge skal understøttes og de unges synspunkter og ønsker skal inddrages i arbejdstilrettelæggelsen fx via etablering af ungepaneler. Når man er ung og på vej mod voksenlivet, oplever man en masse forandringer, både fysisk, og psykisk og socialt, som kan give usikkerhed og bekymring. Hvis man samtidig har en sygdom, der kræver behandling i længere tid, kan det give yderligere udfordringer. Derfor er det vigtigt, at hospitalerne og de psykiatriske centre tager hånd om de unge, og giver rum til, at de kan have et ungdomsliv samtidig med deres behandling. Det kan for eksempel være ved at give mulighed for, at de unge kan være på sociale medier, når de er indlagt, eller ved arrangementer og aktiviteter for unge, hvor de kan møde jævnaldrende. De unges tanker og ønsker skal inddrages på en systematisk måde for eksempel gennem ungebørnepaneler. Mulighederne for at lade unge, der har erfaring fra længere tids 7

69 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 8 af 13 sygdomsforløb, undervise og informere unge med nyopdaget sygdom, bør udvikles, gerne i samarbejde med patientforeningerne.. Nogle unge skal overgå til behandling på en voksenafdeling, når de bliver 18 år. Det kan være en stor omvæltning, der giver utryghed, når man har været vant til at blive fulgt på en børneafdeling gennem måske mange år. Den unge skal gradvis forberedes til at tage ansvar for egen behandling, med støtte og opbakning fra afdelingerne. Det kan være i form af ambulatoriebesøg eller samtaler, hvor den unge ikke har forældre med. Det er vigtigt, at overgangen er planlagt godt med inddragelse af den unge og familien. Det kan for eksempel ske ved i god tid at holde fælles møder mellem børneafdelingen og voksenafdelingen og aftale hvordan forløbet og overgangen skal foregå. Der skal altid tages udgangspunkt i den unges ressourcer og kapacitet til selv at tage ansvar for behandlingen, så overgangen sker på en tryg og sikker måde. Ungeambassadører En ungeambassadør er en sygeplejerske med særlige kvalifikationer, viden og interesse i at arbejde med sygepleje og rehabilitering til unge patienter. Ungeambassadører er de unges advokater og afdelingernes ressource på området. På Rigshospitalet er der etableret et uddannelsesforløb for at øge sygeplejerskers kvalifikationer i sygepleje til unge. Formålet er at de unge oplever et sammenhængende forløb, større trivsel og rehabilitering samtidig med at sygeplejersken opnår en større glæde i arbejdet med de unge. Ungeambassadørerne rustes til at udvikle indsatsen gennem projekter og forskning i afdelingen. 5 Der skal være aktiv inddragelse af forældre og tilbud om støtte Planlægningen af undersøgelse og behandling lægges i samarbejde med barnet/den unge og forældrene Der skal være fokus på at understøtte forældrenes aktive deltagelse fx gennem tilbud om samtaler eller vejledning Samarbejdet med barnet/den unge og forældrene er helt centralt for et godt behandlingsforløb og et godt efterforløb efter udskrivelsen. Samarbejdet er medtænkt i alle sammenhænge. Målet er, at de sundhedsfagliges erfaringer og ressourcer udnyttes konstruktivt til at bevare og udvikle patientens og forældrenes oplevelse af kontrol og selvstændighed i forløbet. Barnet/den 8

70 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 9 af 13 Patienten ogunge og forældrene skal opleve at blive inddraget i det omfang, de ønsker det. Når et barn bliver alvorligt syg eller hvis det fødes med et handicap oplever mange forældre en stor sorg. Der kan være skyldfølelse i forhold til årsagen til deres barnsets tilstand eller til søskende, der bliver tilsidesat, og der kan være usikkerhed og angst for, om man som forældre er i stand til at leve op til det ansvar, der pludselig lægges på en. Forældrene skal forholde sig til en forandret hverdag, hvor de måske skal indlægges i længere tid sammen med deres barnet. Det betyder forandringer i forhold til familieliv, arbejdsliv og økonomi. Samtidig skal de lære at manøvrere i et kompliceret behandlingssystem med mange aktører, hvor de kan opleve, at de selv er den eneste gennemgående person for barnet. Forældrene har brug for hjælp og støtte til at varetage den rolle de pludselig får, når deres barn bliver syg. Der skal være fokus på at støtte forældrenes deltagelse i behandlingsforløbet for eksempel i form af tilbud om samtaler og vejledning. Forældrene skal have hjælp til at få kontakt med netværk i patientforeninger og lignende. 6 Der skal være et velfungerende tværsektorielt samarbejde Samarbejdet mellem region (herunder praksissektor) og kommuner omkring somatisk og psykisk syge børn og unge skal forbedres. Især for psykisk syge børn og unge er dette samarbejde helt centralt for et godt resultat. Regionen skal medvirke til, at viden om somatisk og psykisk sygdom hos børn og unge og konsekvenserne heraf styrkes i kommunerne. Familier skal tilbydes støtte til at søge om økonomisk støtte, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste mv.vejledning om støtte i henhold til Serviceloven Sundhedsaftalerne skal bruges til at sikre det tværsektorielle samarbejde omkring børn og unges sundhed. Samarbejdet mellem region (herunder praksissektor) og kommuner er afgørende for et vellykket behandlingsforløb. Der er en række forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte ved et barns sygdom, så forældrene kan være indlagt sammen med barnet. Det kan dreje sig om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller andre former for støtte. Forældrene oplever nogle gange, at det kan være svært at få overblik over de forskellige muligheder og hvordan man kan ansøge. Der skal være god rådgivning af forældrene omkring de kommunale støttemuligheder, og hele processen skal fungere så smidigt og automatisk som muligt. De praktiserende læger og speciallæger leverer den almene primære sundhedsfaglige behandling, hospitalerne og det psykiatriske center leverer 9

71 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 10 af 13 den specialiserede sundhedsfaglige behandling, mens rammerne for børn og unges hverdag med skole, daginstitution og fritidstilbud ligger i kommunerne. Det er vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem sundhedsvæsen og kommuner omkring børn og unge med alvorlig sygdom. Det handler om at sikre den rette støtte og hjælp i form af for eksempel træning eller hjælpemidler eller tilbud om skoleundervisning under indlæggelse. Men det er også vigtigt at eksempelvis lærere og skolekammerater får information og vejledning omi forhold sygdommentil sygdommen, så misforståelser og usikkerhed kan undgås. Tilbud om udgående vejledning af barnets daglige netværk kan udvikles. Sundhedsaftalerne mellem kommunerne og regionen er centrale for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet. En stor del af det forebyggende arbejde i forhold til børn og unges sundhed ligger hos kommunerne. Børnesundhedsprofilen har identificeret en række indsatsområdet, som har betydning for børn og unges sundhed, fx overvægt og amning. Børn er et udviklingsområde i sundhedsaftalerne og aftalerne bør udnyttes til at sikre og udvikle et forpligtende samarbejde mellem region og kommuner omkring børn og unges sundhed. Mobilteam til børn og unge med spiseforstyrrelser Specialambulatoriet for 7-17 årige børn og unge med spiseforstyrrelser tilbyder behandling i hjemmet. Det er erfarne læger, psykologer og sygeplejersker, der udfører behandlingen. Allerførst gennemføres en grundig undersøgelse, og der lægges en samlet plan sammen med familien. Den omfatter også støtte fra kommunen, hvis der er brug for det. Flere gange om ugen kommer et par medarbejdere fra det mobile team på besøg hjemme hos familien og yder konkret hjælp og rådgivning. Det sker indtil både spisemønsteret hos patienten er stabiliseret og familien følelsesmæssigt er i en rolig fase. Undervejs i forløbet undervises og trænes familien, så den selv bliver i stand til at håndtere spiseforstyrrelsen fremover. Når forløbet i hjemmet afsluttes holdes et møde, hvor samarbejde med skole og fritidstilbud aftales sammen med efterbehandlingen af den samlede familie. Forløbet i hjemmet varer typisk tre måneder. 10

72 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 11 af 13 7 Der skal være særlig støtte til sårbare familier Regionen skal aktivt understøtte, at der etableres et tæt tværfagligt samarbejde mellem de relevante fagpersoner i sundhedsvæsen og kommune til særlig støtte for sårbare familier. Regionen skal arbejde for, at der etableres løbende opfølgning og støtte til familien med inddragelse af barnets omgivelser i skole og daginstitution fx via kontaktperson, mentorordninger eller en ressourceperson i form af en familiesygeplejerske. Der er familier, der har behov for særlig støtte, når de rammes af somatisk eller psykisk sygdom. Det gælder både hvis det er et barn eller ung, der bliver syg, men især ogsåeller hvis en forælder rammes af alvorlig sygdom som fx kræft eller depression. Familierne er ofte udsat for en række omstændigheder, der gør, at de har vanskeligt ved at klare den forandrede situation. Det kan være misbrug, lav indkomst, øvrige sygdomme, og et svagt netværk, sproglige og kulturelle udfordringer eller traumatiserede familier.. Der er behov for et tæt tværfagligt samarbejde mellem de relevante fagpersoner i sundhedsvæsen og kommune særligt i forhold til disse familier. Der er behov for løbende opfølgning og støtte til familien med inddragelse af barnets omgivelser i skole og daginstitution. På Herlev Hospital er Center for Socialpædiatri under etablering. Centeret varetager sammen med Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet socialpædiatrisk diagnostik, behandling og rådgivning i relation til alvorlige omsorgssvigt og overgreb mod børn og unge. Familiernes håndtering af sygdommen skal støttes på den bedst mulige måde. Det kan være ved at skabe kontakt til netværk af andre familier i samme situation gennem for eksempel patientforeninger. Det kan også være i form af fx en familiesygeplejerske eller støtte kontaktperson fra kommunen. Der kan være brug for hjælp til at finde rundt i det sociale system, så der etableres de nødvendige støtteforanstaltninger. I det hele taget skal der ofte tænkes kreativt, når de bedste løsninger skal findes. Familienavigator En undersøgelse på Rigshospitalet har vist, at familier, der er udsat for flere sociale risikofaktorer samtidig, fx enlige forældre, lav indkomst og uddannelsesniveau, sproglige problemer, andre sygdomme i familien mv. har behov for langt mere støtte for at kunne håndtere når et barn bliver alvorligt syg end familier med ingen eller kun en risikofaktor. Ved at tilbyde familierne en familienavigator var det muligt at hjælpe også de udsatte familier med at komme godt gennem behandlingen. Familienavigatoren var en sygeplejerske, der hver dag hjalp familierne med at håndtere barnets medicinske problemer, ydede støtte til at klare de følelsesmæssige belastninger som sygdommen gav for familien og hjalp med 11

73 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 12 af 13 at finde rundt i det sociale system. og få etableret de forskellige støttemuligheder. Undersøgelsen peger på, at der er brug for tidligt at identificere de særligt udsatte familier og sikre dem ekstra støtte og hjælp i sygdomsforløbet. 8 Der skal være fokus på børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge Der skal sikres tilbud om uddannelse og støtte til personalet på voksenafdelinger i at varetage børns behov, når de er pårørende til alvorligt syge forældre eller forældre med psykisk sygdom. Der skal uddannes nøglepersoner, der kan stå for undervisning og vejledning af det øvrige personale med henblik på at løse denne opgave. Der skal sikres et opfølgende tilbud til børnene også efter forløbet på hospitalet er afsluttet. Fx opfølgende familiesamtale på afdelingen, systematisk information til egen læge, psykologisk støtte til sorgbearbejdning, systematisk inddragelse af barnets nærmiljø mv. Børn og unge møder også sundhedsvæsenet, når de er pårørende til døende eller alvorligt fysisk eller psykisk syge. Det kan være en voldsom oplevelse for et barn eller ung at være vidne til mors eller fars eller en søskendes sygdom. I sundhedsvæsenet er der meget fokus på at hjælpe den enkelte patient. Det kan betyde, at patientens børn nogle gange ikke får den opmærksomhed, som de bør have. Der kan også være usikkerhed omkring, hvordan man bedst taler med børn og unge om alvorlig sygdom og død eller om psykisk sygdom, der påvirker evnen til at fungere godt som forældre. Der skal alle steder være opmærksomhed på børn og unges behov, når de er pårørende til alvorligt syge. Personalet skal uddannes til at tale med børn, og der skal være mulighed for løbende vejledning og støtte for personalet i at håndtere vanskelige samtaler. Når forløbet på hospitalet er afsluttet kan der melde sig mange spørgsmål hos barnet eller den unge, som måske ikke blev stillet undervejs. Der kan være behov for hjælp til at bearbejde sorg og tab, og måske er der brug for en længerevarende indsats, så barnet eller den unge kan komme videre med sit liv på en god måde. Der skal være mulighed for et sammenhængende tilbud til børn og unge, der har oplevet alvorlig sygdom eller død hos en nær pårørende. Det kan for eksempel indeholde tilbud om opfølgende familiesamtale på afdelingen, information til egen læge, når der er et barn med behov for social støtte eller psykologisk støtte, inddragelse af barnets nærmiljø i form af skole, sundhedspleje, fritidsordning mv. Der kan også være brug for information om andre tilbud om støtte til børn i fx patientforeninger, sorggrupper og andre frivillige organisationer.. 12

74 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 1 - Side 13 af 13 Nøglepersoner i forhold til børn På Psykiatrisk Center Frederiksberg er der nøglepersoner på alle afdelinger, der er uddannet til at tale med patienterne om forældreansvar og med børn om psykisk sygdom. Nøglepersonerne taler med alle forældre om deres børn og drøfter familiens behov for støtte Der gennemføres familiesamtaler med børnene, hvor de ser lokaliteten og møder behandlerne, får information om sygdommen og behandlingen. Der spørges ind til barnets tanker om situationen blandt andet om de tanker om skyld, som børn kan få når deres forældre bliver syge. Der skabes et rum for fremtidige samtaler. Der er etableret et forum for nøglepersonerne på tværs af organisationen for supervision, undervisning og fælles drøftelser af indsatser i forhold til patienter med børn 13

75 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 1 af 20 Afsender Høringssvar vedrørende Region Hovedstadens udkast til Børne- og Ungepolitik Administrationens bemærkninger 1. Indledning BørneUngeProgrammet og Ungdomsmedicinsk Videnscenter Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Linje 2: tilføjelse efter udviklingsmuligheder: tilpasset den enkelte Efter de tre første afsnit, mener jeg der skal et par linjer om familien. Den nævnes først til sidst: Fx: Efter sårbare familie I det hele taget er grundlaget for indsatsen i Region Hovedstaden inddragelse af familien, der som udgangspunkt anses for at være barnets og den unges vigtigste ressource, også når det drejer sig om børns og unges trivsels og sygdomsproblemer. Disse varetages i det daglige I det sidste afsnit nævnes børn og ikke unge - det giver vel god mening at være konsekvent dvs: I. første linje: børn og unge med somatisk eller.. 2. linje: psykisk sygdom eller børn og unge.. I stedet for : Politikken definerer en række. Vil jeg foreslå at der står: Politikken anviser en grundlæggende tilgang til arbejdet med syge børn, unge og deres familier. Ud fra overordnede temaer peger den på områder, som er af væsentlig betydning for et velfungerende, sikkert og sammenhængende behandlingsforløb. Nederst s. 3 fremgår det af sidste linje, at Udmøntningen af Børne- og Ungepolitikken foretages i overensstemmelse med de økonomiske muligheder herfor Her bør det overvejes, om ikke Børne- og Ungepolitikken skal tage afsæt i værdisætning og den valgte politik. De økonomiske muligheder bør henhøre under en handleplan. Der er ændret i teksten på side 3 Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten Kost og Ernæringsforbundet Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune 2. Behandlingen af børn og unge skal ske på et højt fagligt niveau Jeg er enig i, at ambulant behandling på hospitalet eller i hjemmet skal prioriteres højt. I forbindelse med sygdom skal der også være opmærksomhed omkring mad og måltider både hjemme og på hospitalet. Øverst s.4 i rammen før sidste dot. Her kunne suppleres med: Tilbud om udegående vejledning/rådgivning til barnets daglige netværk, skal udvikles yderligere. Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten Der er tilføjet en bemærkning herom på side 10

76 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 2 af 20 Albertslund Kommune Til afsnit 2: I afsnittet anføres det, at der skal være fokus på lægemidler til børn, så behandlingen sker på en ensartet måde alle steder med vægt på rationel anvendelse af medicin. Vi overvejer, hvilke tanker der ligger bag formuleringen rationel anvendelse af medicin og at den sætning med fordel kunne uddybes. Hvis der gemmer sig en tese om at der skal skrues lidt ned og/eller at medicinering i større grad skal ses som et bidrag til en løsning mere end løsningen i sig selv, kunne dette måske beskrives, når nu der er tale om et retningsgivende styringsdokument. Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital PLO-Hovedstaden OmSorg, Kræftens Bekæmpelse Vi undrer os over, at lokale tiltag jævnfør nedenstående ( behandling i hjemmet, ungeambassadører og nøglepersoner) indføres i en Børne- og ungepolitik, og mener de bør udelades, men omtales i generelle vendinger. S 5 Rigshospitalets børnekræftafdeling tilbyder kræftbehandling i hjemmet, hvor en erfaren kræftsygeplejerske kommer hjem til familien og giver kemoterapi eller tager blodprøver. På den måde sparer man et besøg på hospitalet, og både det syge barn og resten af familien lettes for unødvendig belastning. Tilbuddet er etableret efter et forskningsprojekt har vist, at hjemmebehandlingen kan imødekomme individuelle behov hos familierne, således at de i højere grad kan bevare deres familieliv som vanligt og nedsætte niveauet af stress. Ordningen er ikke dyrere end den almindelige behandling, men giver tryghed og fleksibilitet for familierne Målsætningen om højt fagligt niveau i behandling af børn og unge er rigtig. Det nye initiativ, hvor Rigshospitalets Børneafdeling tilbyder kræftbehandling i hjemmet er rosværdigt. På side 4, 2. afsnit står der, at der skal være fokus på kompetenceudvikling og forskning med fokus på klinisk forskning, herunder forskning i ungdomsmedicin og tværsektorielt samarbejde. Man kunne overveje at supplere med, at der også må forskes i pædagogik og kommunikation, som eksempelvis kan være med til at forebygge hændelser som beskrevet i andet afsnit, side 5. Her står der, at der skal være fokus på at hjælpe familier til at håndtere ubehagelige oplevelser som følge af, at undersøgelse og behandling til tider kan opleves som et overgreb af barnet eller den unge. Med et stærkere fokus på pædagogik og kommunikation kan sådanne hændelser sandsynligvis både forebygges og gøres færre. Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten. Rationel medicinanvendelse tager udgangspunkt i effekt vs bivirkninger og pris De nævnte eksempler på lokale tiltag er medtaget som inspiration og illustration af den pågældende problemstilling. Der er ikke taget beslutning om videreførelse eller udbredelse af de nævnte tiltag. Bemærkningen tages til efterretning Der er ændret i teksten på side 4.

77 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 3 af 20 Danske Fysioterapeuter Den rette tværfaglige behandling Vi støtter op om, at den rette specialiserede behandling er essentiel for et godt forløb for patienterne. Eksempelvis står der s. 8, at det handler om at sikre den rette støtte og hjælp i form af for eksempel træning eller hjælpemidler. Danske Fysioterapeuter, Region Hovedstaden ser det også som en meget positiv udvikling, at der som et bidrag til Børne- og Ungepolitikken er kommet fokus på den ambulante behandling. Vi mener, at børn og unge bør sikres tværfaglige forløb. Her mener vi tværfaglighed bredt forstået. Det vil sige, at man ikke kun tænker på tværs af specialer, men i særdeleshed på tværs af faggrupper, så man inddrager alle faggrupper, der kan bidrage til barnets behandling. Det ville eksempelvis i nogle tilfælde være mere oplagt at inddrage andre faggrupper end sygeplejerske som ungeambassadører og familienavigatorer. Der er tilføjet en bemærkning om tværfaglig indsats på side 4 3. Region Hovedstaden skal have familievenlige hospitaler og psykiatriske centre Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte I dette afsnit skrives, at der skal tilbydes aktiviteter og adspredelsesmuligheder for børn i alle aldre og muligheder for motion for børn. Den sidste sætning afsnittet siger, at det er vigtigt at der også er tilbud om motion til både børn og voksne. Kommentar: Jeg mener det er væsentligt at indføje en sætning om at der bør være adspredelsesmuligheder for den/de medindlagte forældre. Ikke blot i form af motion, men også i form af kulturelle og sociale tilbud. Vi taler ofte med forældre, som er indlagte i længere tid med deres børn, og som i den grad savner andet at give sig til om aftenen end at se fjernsyn! På Rigshospitalets patientbibliotek har de i foråret 2013 kørt et læsegruppeforløb for både patienter og pårørende efter konceptet Guidet fælles læsning. Jeg ved ikke, hvor mange forældre til indlagte børn, der benyttede sig af det, men det kan bibliotekarerne fortælle mere om. Man kunne også forestille sig en eller anden form for café kun for voksne forældre, hvor de kunne få adspredelse fra børn og sygdom. Eller måske et kor/sangtilbud, som forældrene kunne benytte sig af. Tanken er i det hele taget at tilbyde forældre til langtidsindlagte børn nogle frirum, hvor det handler om at få andre input end dem, der handler om børn og sygdom. Der er tilføjet en bemærkning på side 7

78 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 4 af 20 BørneUngeProgrammet og Ungdomsmedicinsk Videnscenter Diabetesforeningen Kost og Ernæringsforbundet PLO-Hovedstaden Side 6: førtse afsnit, anden sidste linje: Tilrettelægges, så barnet, den unge og familien er informerede og. (barnet og den unge tilføjes) Side 7: linje 4: så forløbet bliver understøttet så godt som muligt (fjerne det ene SÅ) Derudover står der i udkastet, at der skal ydes relevant pædagogisk og psykologisk støtte til barnet, mens det er indlagt (stk. 3 på side 7). Diabetesforeningen anbefaler, at dette også skal gælde efter indlæggelsen, da det ikke er alle børn, som kan udskrives raske, og en del reaktioner vil først vise sig efter barnet er kommet hjem. Diabetesforeningen har stor erfaring med behovene hos unge med type 1- diabetes, bl.a. igennem særlige netværksgrupper og kurser for teenagere og deres forældre. Foreningen bidrager gerne med erfaringer, så det forhåbentlig kommende tilbud adresserer de unges behov. Mad er en del af behandlingen, også når sygdom rammer børn og unge. Hyggelige rammer, hvor maden skal spises sammen med familien, er vigtige, hertil er det vigtigt at åbne muligheden for at både det indlagte barn og deres familien spiser med til måltider. Aktiviteter under indlæggelsen er gode, inddrag gerne børn og unge i opgaverne omkring mad og måltider. Mad under sygdom skal ofte have en anden ernæringsmæssig sammensætning end til raske personer. Behandling på et højt fagligt niveau kræver forskellige faglige kompetencer. Jeg henleder opmærksomheden på kost-, ernæringsog sundhedsfaglige personale og kliniske diætister. Disse faggrupper dækker hele paletten omkring mad og måltider, råd og vejledning i.h.t. børn og unge. Såfremt det er nødvendigt med specialkost eller sondeernæring, skal familien sikres tæt kontakt til råd og vejledning fra en klinisk diætist. Mange opgaver løses på hospitalet, men opfølgning og løbende kontakt efter udskrivelsen har ofte god effekt, således foreslår jeg gå hjem klinisk diætist bør medtænkes i politikken. Der nævnes psykosocial støtte til syge børn og unge under indlæggelse, og der nævnes psykosocial støtte til børn og unge der pårørende til syge efter indlæggelse. Vi ser tillige et behov for psykosocial støtte målrettet børn og unge i rehabiliteringsfasen. Rettet i teksten Bemærkningen tages til efterretning, men medfører ikke ændringer i teksten. Tilbud til børn efter udskrivelsen udvikles i samarbejde med kommunerne bl.a i regi af sundhedsaftalerne, som omtales i afsnit 6. Bemærkningerne omkring spisesituationen er adresseret i teksten. Konkrete udviklingsprojekter skal behandles efterfølgende i opfølgningen til Børne og ungepolitikken Bemærkningen tages til efterretning, men medfører ikke ændringer i teksten. Tilbud til børn efter udskrivelsen udvikles i samarbejde med kommunerne bl.a i regi af

79 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 5 af 20 sundhedsaftalerne, som omtales i afsnit 6. Danske Fysioterapeuter Vi ser desuden positivt på, at det er vigtigt, at der er mulighed for fysisk aktivitet både for børn og unge og de medindlagte forældre på hospitalerne og på de psykiatriske centre, som der står s. 7. Men samtidig mener vi, at den fysiske aktivitet også bør tænkes ind i selve behandlingsforløbet. Erfaringer viser, at forløbene har større gavnlig effekt, hvis fysisk aktivitet er en del af behandlingen. Hvis fysisk aktivitet blot fremstår som en træningsmulighed uden den rette sundhedsfaglige anvisninger, kan det i værste fald gøre mere skade end gavn. BørneUngeProgrammet og Ungdomsmedicinsk Videnscenter Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Jens Thrane, Albertslund Kommune Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital 4. Der skal være tilbud til unge og overgangen fra børneafdeling til voksenafdeling skal ske på en tryg og velplanlagt måde Side 7: sidste afsnit 2. linje: forandringer, både fysisk, psykisk og socialt (socialt tilføjes) Side 7: 3. sidste linje: ungepaneler ikke børnepaneler s. 7 i rammen 3 dot. Der bør stå..der skal være særlig fokus på regionens deltagelse i det tværsektorielle samarbejde. Til afsnit 4 Der nævnes ungepanel og muligheder for at lade unge, der har erfaring fra længere tids sygdomsforløb, undervise og informere unge med nyopdaget sygdom. Det hilser vi velkomment, da ung-til-ung perspektivet kan have en god støttefunktion. Yderligere tænker vi, at det at være en del af et fællesskab med ligesindede også har en styrke. Muligheden for at udveksle erfaringer, oplevelser og tanker kan med fordel ligges ind under rammerne af en ungegruppe, hvor en gruppeleders kompetencer i at facilitere gruppesamtaler kan udnyttes til, at de unge kan føle sig som en del af et værdifuldt fællesskab. S 8 På Rigshospitalet er der etableret et uddannelsesforløb for at øge sygeplejerskers kvalifikationer i sygepleje til unge. Formålet er at de unge oplever et sammenhængende forløb, større trivsel og rehabilitering samtidig med at sygeplejersken opnår en større glæde i arbejdet med de unge. Ungeambassadørerne rustes til at udvikle indsatsen gennem projekter og forskning i afdelingen Bemærkningerne tages til efterretning. Det konkrete faglige indhold i behandlingen falder udenfor rammerne af børne og undepolitikken Ændret i teksten Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten Det står i teksten at netværksdannelse mellem de unge skal understøttes, hvilket vurderes at være dækkende for bemærkningen De nævnte eksempler på lokale tiltag er medtaget som inspiration og illustration af den pågældende problemstilling. Der er ikke taget beslutning om videreførelse eller udbredelse af de nævnte tiltag.

80 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 6 af 20 Dansk Socialrådgiverforening Region Øst PLO-Hovedstaden Høje-Taastrup Kommune Socialrådgiverfagligheden er et vigtigt bindeled mellem kommunerne og de familier og børn, som regionen har kontakt med. Derfor skal vi henstille, at socialrådgivere indskrives i den endelige politik under afsnit ungeambassadør og familienavigator.en ungeambassadør og familienavigator er oplagte socialrådgiveropgaver. Socialrådgiveren er netop uddannet til at løse socialfaglige opgaver samt til at koordinere tværfagligt mellem offentlige såvel som private systemer/aktører.allerede i dag fungerer socialrådgivere i Psykiatriens OP-teams som socialfaglige og tværfagligt koordinerende. De udleverer endvidere medicin efter at have gennemgået et relevant kursus.vi skal også fremhæve at en socialrådgiver i en somatisk afdeling har kvalifikationer til at indgå i projekter som f.eks. " 360 grader rundt om den socialt udsatte familie i sundhedsvæsnet", hvilket Region Hovedstaden også har vægtet i personalesammensætningen i det igangværende projekt. Socialrådgivere med kandidatgrad har forskningskompetencer og der er i dag mange socialrådgivere, der har kandidatgrad.afslutningsvis skal vi bemærke, at vi undrer os over at Region Hovedstaden vælger at videreuddanne sygeplejersker med kvalifikationer, når socialrådgiverne allerede har de kvalifikationer, der skal til for at være ungeambassadør og familienavigator. Overgangen fra behandling fra børneafdeling til voksenafdeling fremhæves og er meget relevant. Det er ofte et problem, når de unge som voksne skal tage mere ansvar for egen sygdom. Desuden er der mange sociale rettigheder, der er anderledes for børn og unge end for de voksne. Visse rettigheder bortfalder, når man bliver voksen, og andre skal der søges om igen. Endvidere har pædiatriske afdelinger en mere helhedsorienteret tilgang til individet, mens "voksenafdelinger er mere sygdomsspecifikt orienterede og oftest subspecialiserede. Vi kunne godt tænke os, at rapportens afsnit herom blev udbygget. Kommunen lægger vægt på at der rettes en særlig fokus på sammenhæng i overgangene mellem region og kommune og på overgangen fra ung til voksen. Dette gælder både somatisk syge og psykisk syge borgere. Samarbejdet med regionens børne- og ungdomspsykiatri indeholder i dag et tilbud til kommunen om at kunne trække på den regionale fagekspertise. Det opleves som et positivt tilbud og fremstår efterhånden som et indarbejdet led i den kommunale kvalitetsudvikling. Tilbuddet kan kan De nævnte eksempler på lokale tiltag er medtaget som inspiration og illustration af den pågældende problemstilling. Der er ikke taget beslutning om videreførelse eller udbredelse af de nævnte tiltag og dermed heller ikke om forskellige faggruppers deltagelse. Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten

81 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 7 af 20 ikke desto mindre med fordel videreudvikles. De Autoimmune BørneUngeProgrammet og Ungdomsmedicinsk Videnscenter BørneUngeProgrammet og Ungdomsmedicinsk Videnscenter Det Nævnes i afsnittet, at mulighederne For at lade unge, der har erfaring fra længere tids sygdomsforløb, undervise og informere unge med nyopdaget sygdom, bør udvikles. Vi foreslår, at dette kommer til at inkludere en involvering af alle relevante patientforeninger, herunder foreningerne under De Autoimmune. Det Vil være oplagt at gøre brug af patientforeningernes kompetencer, erfaringer og engagement. Derudover Vil det være relevant at tydeliggøre foreningernes tilbud på de enkelte afdelinger. 5. Der skal være aktiv inddragelse af forældre og tilbud om støtte Side 8: 5 sidste linje begynder vi at omtale bartnet som patienten (og så lidt kortere): jeg vil foreslå: bevare og udvikle barnet, den unges og forældrenes oplevelse af kontrol bl.a. gennem inddragelse I det omfang de ønsker og har ressourcer til. 6. Der skal være et velfungerende tværsektorielt samarbejde Side 10 efter første afsnit: jeg mangler at der nævnes skolegang på hospitalet? Der tilføjes en sætning om samarbejde med patientforeningerne på side 8. Ændret i teksten Tilføjet i teksten på side 10 Gribskov Kommune Som det er gældende for alle borgere - og i høj grad for børn og unge - er det meget væsentligt, at overgange mellem sektorer og det tværsektorielle samarbejde opleves som "sømfrit". Det kræver en kontinuerlig opmærksomhed fra alle parter. For at dette skal lykkes, er der behov for blandt andet: Tidlig kontakt ved forberedelse af udskrivning/ overgang til kommunal behandling. Den tryghed som patient/ borger og familie oplever ved indlæggelse/ ambulant behandling, skal overføres til den videre indsats. Det kræver, at der tidligt i forløbet har været kontakt til eksempelvis kommunal sagsbehandler, terapeut, sundhedsplejerske, daginstitutioner, skole etc., så den kommunale indsats kan forberedes. Kendskab til snitflader for myndighedsansvar som er væsentlig for, at den enkelte medarbejder kan rådgive korrekt. Utryghed i forbindelse med Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten

82 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 8 af 20 overgange kan opstå, hvis borger/ patient og familie ikke er rådgivet korrekt omkring muligheder og tilbud. I Gribskov Kommune opleves indimellem, at tillidsforhold brydes på grund af misforståelser og divergerende information fra fagpersoner omkring borgeren/ familien. Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Tilbud om kompetenceudvikling i forbindelse med opgaveglidning fra region til kommune. Princippet om mindst mulig indgriben i borger/ patients hverdag er et vigtigt princip - og særligt for børn og unge. Gribskov Kommune vil meget gerne samarbejde om muligheder for eksempelvis hjemmebehandling, varetaget/ suppleret af kommunale medarbejdere, når dette er hensigtsmæssigt. For at sikre tryghed og høj kvalitet i behandlingsindsatsen forventes det, at der fra regionalt regi stilles tilbud om nødvendig kompetenceudvikling til rådighed. s. 9 i rammen 3.dot. Bør i stedet stå..familier skal tilbydes vejledning om støtte i henhold til Serviceloven.s. 9 næstsidste afsnit:de sidste to sætninger bør udgå, idet kommunerne har en meget bred tilbudsvifte der varierer fra kommune til kommune. Det nævnte forslag til tekst vil kunne skabe forvirring hos forældrene i forhold til kommunernes tilbud.s.9 sidste afsnit næstsidste linje Det handler om at vejlede om f.eks. træning eller hjælpemidler. Men det er også vigtigt at eksempelvis lærere og skolekammerater får information og vejledning i forhold til sygdommen, så misforståelser og usikkerhed kan undgås. Der er ændret i teksten s. 9, tekstboks dot 3 samt afsnit om information og vejledning af lærere og skolekammerater i forhold til sygdommen PLO-Hovedstaden På samme måde er mobilteam til børn og unge med spiseforstyrrelser et fint tilbud. Center for Socialpædiatri på Herlev Hospital er under etablering. Vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde understreges, men der står ikke meget om konkrete tiltag, - fx hvad man vil gøre indenfor psykiatrien omkring tidlig opsporing af psykiske lidelser, især skizofreni og depressioner. Rapporten nævner, at indsatsen i for-hold til de i rapporten fremhævede områder sker i form af konkrete handlingsplaner og projekter, og vi må håbe, at det kommer med dér. Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten

83 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 9 af 20 Ballerup Kommune Høje-Taastrup Kommune Vi vil gerne pointere, at samarbejdet mellem Regionen og kommunerne er centralt når der skal etableres støtte til børn og unge og særligt til de udsatte og sårbare børn og unge og deres familier. Dog mener vi, at der i udkastet mangler en mere præcis beskrivelse af hvordan Regionen vil fremme, sikre og understøtte samarbejdet med Kommunerne og Almen Praksis (Primær sektor). Desuden efterlyser vi en beskrivelse af, hvordan dette arbejde skal evalueres, og hvilke succeskriterier der skal være, samt et tidsperspektiv. Sundhedsaftalerne er et godt sted at nedskrive aftaler og gerne konkrete procedure, der kan gøre det enkelt og ensartet for samarbejdet med kommunerne. De ledende sundhedsplejersker, i Regionens kommuner vil gerne vælge en repræsentant der kan indgå i et evt. arbejde om dette. Høje-Taastrup Kommune vurderer generelt at en styrkelse af partnerskabet omkring borgerne vil være til gavn for disse. Samarbejdet mellem region, praksissektor og kommuner er afgørende for vellykkede behandlingsforløb og borgernes oplevelse. Alle parter bør have fokus på de frivillige organisationer og deres virke. På udkastets side 9 står der som tredje punkt i boksen, at "familier skal tilbydes støtte til at søge en økonomisk støtte, kompensation om tabt arbejdsfortjeneste m.v." Det foreslås at dette punkt udgår, og at det i gensidig respekt for sektorernes ansvars- og opgavefordeling erstattes af teksten fra afsnittet umiddelbart efter boksen, så der som et nyt punkt står, at "regionen vil støtte borgerne i, hvordan de kan søge råd og vejledning om evt. støttemuligheder i kommunerne". Der er i udspillet på side 10 omtalt et konkret tiltag i forhold til børn og unge med spiseforstyrrelser. Høje-Taastrup Kommune igangsætter i dag primært kun grundigt afprøvede projekter, hvor der er evidens for tilbuddets effekt. Da der findes flere tilgange til håndtering af spiseforstyrrelse, så ville det være ønskeligt med nogle uddybende ord til brug for en vurdering af tiltaget, samarbejdet og tiltagets mulige effekter. Det omtalte tiltag omtaler forøvrigt alene, at 'en samlet plan også omfatter støtte fra kommunen, hvis der er brug for det'. Kommunen finder det naturligt med en tættere dialog herom, idet kommunale medarbejdere fra flere fagområder har den daglige kontakt med de 7-17 årige. Præcise beskrivelser af konkrete tiltag og planer for evalueringen heraf indgår ikke i børne og ungepolitikken, som er et overordnet retningsgivende dokument. Udmøntning i form af konkrete initiativer mv sker efterfølgende. Der er ændret i teksten s. 9, tekstboks dot 3, jvf bemærkning fra Ishøj og Vallensbæk Kommuner ovenfor. Det nævnte tilbud til børn og unge med spiseforstyrrelser er blot et eksempel på et initiativ lokalt i regionen

84 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 10 af 20 Ballerup Kommune Der tilføjes en dot i det indledende afsnit, som dot 3. Regionen skal medvirke til, at viden om inklusionsbestræbelser i kommunerne, og heraf afledt faglig viden og erfaring mht. børn og unge med somatisk og psykisk sygdom og deres mulige læring og deltagelse i relevante børnefællesskaber, styrkes. Til første afsnit nedenfor tilføjes: Samarbejdet mellem region, f.eks. børnepsykiatrisk afdeling og børneafdeling og kommunerne, er afgørende for, om og hvordan børn i behandling kan inkluderes i skole og dagtilbud i deres hjemkommune. Det er her væsentligt, at begge parter har indsigt i de forskellige faglige koncepter og faglige forståelser af hjælpen til børn, der er knyttet til de enkelte sektorer. Danske Fysioterapeuter For at sikre den bedst mulige behandling for de psykisk syge børn og unge mener vi i Danske Fysioterapeuter, Region Hovedstaden, at der ikke blot skal ses på samarbejde mellem region og kommuner, men at der også her skal tænkes mere tværfagligt inden for selve det sundhedsfaglige arbejde. Fysisk og psykisk velvære hænger uløseligt sammen, og derfor mener vi, at man i højere grad bør tænke fysisk aktivitet ind som en del af den psykiatriske behandling. I politikpapiret nævnes eksempelvis spiseforstyrrelser. Side 10 står der, at det er erfarne læger, psykologer og sygeplejersker, der udfører behandlingen af unge med spiseforstyrrelser. Her ved vi, at der også er andre faggrupper tilknyttet, så det undrer os, at disse ikke nævnes, når andre gør. Vi håber ikke, at det er et udtryk for, at Region Hovedstaden ikke ønsker at underbygge og videreudvikle de tværfaglige erfaringer, som man bl.a. har opnået på Odense Universitetshospitals Center for Spiseforstyrrelser. Her konstaterer overlæge René Støving efter et pilotforsøg med let fysisk træning til de hårdest ramte anoreksipatienter, at effekten af den fysioterapeutiske intervention er meget, meget positiv. Den største effekt er, at der er færre, som falder fra et behandlingsforløb, og at man på alle indsatsområder kommer længere med behandlingen. Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten. De nuværende formuleringer omkring samarbejdet mellem region og kommuner vurderes at være dækkende. Der er tilføjet en sætning på side 4 omkring tværfaglig indsats, som illustrerer regionens ønsker om at udvikle dette område

85 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 11 af 20 De Autoimmune Sundhedsaftalen mellem kommuner og region er med til at skabe sammenhæng i behandlingsforløb. Fysioterapeuter arbejder i dag på begge sider af sundhedsaftalen, og arbejder både i kommuner og region med forebyggelse, træning og behandling. Herved har fysioterapeuter en særlig indsigt i tværsektorielle behandlingsforløb. For at opnå nemmere sektorovergange for børn og unge vil vi derfor anbefale, at regionen i højere grad inddrager fysioterapeuters viden især på områder som overvægt, fysisk aktivitet og indlæring. Som et led i samarbejdet mellem kommuner, region og praksissektoren bør man også arbejde på at indføre genoptræningsplaner på det psykiatriske område, så der også her sker en ligestilling mellem psykiatri og somatik. Hovedstaden kunne i samarbejde med kommunerne være foregangsregion på området og indføre genoptræningsplaner (selvom dette ikke er et lovkrav). Det er vores klare opfattelse, at børn og unge vil være langt bedre hjulpet, med en genoptræningsplan i hånden, og få et bedre og mere sammenhængende forløb ved sektorovergangen. Dette vil også være med til at lette noget af presset på familien. Det Er helt afgørende at få kommunerne i tale, hvis det skal lykkes at etablere et tværsektorielt samarbejde i relation til unge patienter. Og Sundhedsaftalerne vil være et oplagt værktøj. Unge Patienter Har flere gange Desværre forgæves Forsøgt at komme i dialog med KL Vedrørende de udfordringer, som eksisterer på tværs af sektorer. Det Anbefales at involvere Unge Patienter I den videre dialog om tværsektorielt samarbejde. Ydermere Anbefales følgende tværfaglige og tværsektorielle tiltag: Tværfaglige Transitionsråd ved de relevante sygehuse, hvor fagpersoner kan drøfte vurderinger/indsatser til gavn for den unge Transitionskontaktperson (evt. sygeplejerske) der er til stede ved konsultationerne gennem fx det første år Ungeambulatorier Med åbningstider udenfor arbejdsstudietid Mobil/kalender-- beskeder Med påmindelser om aftaler Fast Netværksmøde for den unge med repræsentanter fra uddannelsessted, arbejdsplads, kommunen/jobcenter, skolen, familie/venner, læge (praktiserende + hospital)/speciallæge Pakker/koncepter/krav Til uddannelsesinstitutionerne om mentor/kompetence- - undervisning i relation til unge kronikere Informationsmateriale Til uddannelsessteder om at være ung med en kronisk sygdom og Præcise beskrivelser af konkrete tiltag og planer for evalueringen heraf indgår ikke i børne og ungepolitikken, som er et overordnet retningsgivende dokument. Konkretisering af indholdet i sundhedsaftalerne sker efterfølgende. Præcise beskrivelser af konkrete tiltag og planer for evalueringen heraf indgår ikke i børne og ungepolitikken, som er et overordnet retningsgivende dokument. Konkretisering af indholdet i sundhedsaftalerne sker efterfølgende.

86 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 12 af 20 underuddannelse En Ungeambassadør (socialrådgiver) Fra kommunen/kl, der kan indgå i samme ungeuddannelse som hospitalsansatte har mulighed for gennem Ungdomsmedicinsk Videnscenter På Rigshospitalet Lægeforeningen BBH/FRH hospitaler Speciallægepraksis bør tilføjes på s. 9 som en del af de parter, der levererer behandling til børn og unge Det tværfaglige samarbejde omkring børnefamilier er vigtigt.ved særlig sårbare familier kan det overvejes at have adgang til psykolog eller særligt uddannede familiesygeplejersker.kommunikationstræning i forhold til at samtale med særligt sårbare familier samt med børn, der har mistet en forælder er vigtigt.det er vigtigt med opfølgning i familier efter dødsfald i familien. Ændret i teksten Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten 7. Der skal være særlig støtte til sårbare familier Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte Bare en meget kort kommentar: I den første sætning i selve teksten står at Der er familier, der har behov for særlig støtte, når de rammes af somatisk eller psykisk sygdom. Det gælder både, hvis det er et barn eller ung, der bliver syg, eller hvis en forælder rammes af fx kræft eller depression. Jeg mener der fortjener at stå hvis en forælder rammes af en alvorlig sygdom, som f.eks. kræft eller depression. Jeg mener vi bør være påpasselige med at nævne særlige sygdomme frem for andre, da der i forvejen er en lang række sygdomme, som bliver overset, til dels som konsekvens af nogle patientforeningers position og økonomiske forspring i forhold til andres. I samme afsnit kunne det overvejes specifikt at skrive, at der i særdeleshed er behov for særlig støtte til udsatte familier, hvor det er den voksne, der er syg. I dag findes der en lang række tilbud til Ændret i teksten

87 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 13 af 20 børnefamilier, hvor barnet er sygt, og her ser vi også et rigtig godt samarbejde imellem psykologer/socialrådgivere på børneafdelingerne og de kommunale aktører. Men når det drejer sig om en syg forælder i en sårbar familie, er de samme tilbud om psykologisk/psykosocial støtte ikke til stede fordi de ikke er tilknyttet en børneafdeling. Amager og Hvidovre hospitaler Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Man ønsker at der under område 7, side 11 tilføjes: Sårbare familier omfatter også traumatiserede familier af anden etnisk baggrund. Når børnene berøres direkte eller indirekte, har de behov for psykosociale tilbud. Det gælder f.eks. familier hvor et eller flere familiemedlemmer har posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). s. 11 i kassen under 2.dot. Her bør stå. i skole og daginstitution fx via regional kontaktperson Der er tilføjet formuleringer herom i teksten Ændret i teksten ift bemærkning 2 Lyngby-Taarbæk Kommune Høje-Taastrup Kommune De Autoimmune s.11 kassen nederst næst sidste linje. Der bør sættes et punktum efter i det sociale system. Resten af sætningen bør slettes. Kommunen vil gøre opmærksom på sektoransvaret specielt afsnittet om de sårbare familier, hvor det i forbindelse med familienavigatoren fremgår, at denne kan hjælpe med at finde rundt i det sociale system og få etableret de forskellige støttemuligheder (jf. d. 11). Lyngby-Taarbæk Kommune vil i den forbindelse gøre opmærksom på sektoransvaret og at det alene er kommunerne, der har bevillingskompetence på dette område og ikke regionen og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at det fremgår af Børne- og Ungepolitikken, såfremt det kan misforstås. For så vidt angår familienavigatorer (side 11), vil kommunen rose tiltaget. Samtidig vil kommunen pege på, at et tæt samarbejde med kommunerne vil understøtte borgernes oplevelse af en sammenhængende offentlig sektor. I Afsnittet nævnes 'familienavigator' Som et særligt tilbud til ressourcesvage familier. Der Er ubetinget tilslutning til dette tiltag. Samtidig Skal det nævnes, at det vil være højst relevant at udbrede tiltaget til at omfatte alle familier med kronisk/alvorligt syge børn. 8. Der skal være fokus på børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge Ændret i teksten Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten Albertslund Kommune Til afsnit 8 Afsnittet kunne med fordel rykkes op efter afsnit 5 således at både forældre og børn/unge som pårørende beskrives efter hinanden. Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten

88 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 14 af 20 Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital Vi undrer os over, at lokale tiltag jævnfør nedenstående ( behandling i hjemmet, ungeambassadører og nøglepersoner) indføres i en Børne- og ungepolitik, og mener de bør udelades, men omtales i generelle vendinger. S 13 På Psykiatrisk Center Frederiksberg er der nøglepersoner på alle afdelinger, der er uddannet til at tale med patienterne om forældreansvar og med børn om psykisk sygdom Børn, Unge & Sorg Vi er naturligvis særdeles glade for at læse afsnit 8, som sætter fokus på børn og unge, der er pårørende til døende eller alvorligt fysisk eller psykisk syge. Vi noterer os samtidigt, at forslaget i langt overvejende grad handler om børn og unge, som selv bliver syge og deres vilkår i mødet med sundhedsvæsenet. I den forbindelse, tillader vi os at kaste lidt perspektiv på omfanget af problemet med børn og unge som pårørende til alvorligt syge og døende. I Region Hovedstaden oplever ca børn og unge 0-28 år, hvert år at deres far eller mor indlægges pga. af kritisk sygdom. Ligeledes oplever ca børn og unge 0-28 år årligt, at en søster eller bror indlægges pga. af kritisk sygdom1. Med andre ord, der er langt flere børn og unge, som er pårørende til syge end børn og unge, som selv bliver syge. Disse tal er ydermere stigende pga. forbedrede og livsforlængende behandlinger. I dag overses børn og unge ofte som pårørende i det danske Sundhedsvæsen, fordi sundhedspersonalet mangler viden om området. Derfor er det helt rigtigt, når Region Hovedstaden foreslår som ét tiltag at uddanne nøglepersoner, der effektivt og kvalitativt kan varetage undervisning og vejledning af det øvrige sundhedspersonale i, hvordan man håndterer og hjælper børn og unge, som lever det svære liv som pårørende i familier, hvor alvorlig sygdom er et grundvilkår. I den forbindelse er det relevant at gøre opmærksom på, at vi i Børn, Unge & Sorg skal i gang med at udvikle et koncept for et webbaseret e- lærings univers, som har til formål at opkvalificere sundhedspersonale, som møder børn og unge som pårørende. Vi vil på ½ - 1 dag uddanne nøglepersoner, typisk sygeplejersker, til at anvende det webbaserede e-lærings univers. Nøglepersonerne vil forestå den videre uddannelse og formidling på relevante afdelinger på landets De nævnte eksempler på lokale tiltag er medtaget som inspiration og illustration af den pågældende problemstilling. Der er ikke taget beslutning om videreførelse eller udbredelse af de nævnte tiltag. Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten

89 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 15 af 20 sygehuse mv. Dette uddannelsesværktøj vil få stor rækkevidde på relativ kort tid uden at være særligt omkostningstungt at implementere. Der vil blandt andet være fokus på: Viden om børn og unges reaktioner, mestringstrategier og behov, når en forælder bliver alvorligt syg eller dør Viden om normale reaktioner og identifikation af familier med særlige behov Viden om hvordan man bedst støtter forældre til at støtte deres børn Implementering af børn som pårørende i det daglige arbejde fra skabeloner i journaler, udarbejdelse af konkrete retningslinjer til håndtering af de nødvendige samtaler. Projektet er blandt andet finansieret af Sundhedsministeriet og hospital(er) i Region Hovedstaden er velkomne til at indgå i udarbejdelse af materialet. De Autoimmune Det Er vigtigt at gøre opmærksom på, at problemstillingen vedrørende pårørende ikke er afgrænset til at omhandle relationen mellem forældre og børn. Det Er i høj grad også en udfordring for søskende. Vi Hører gang på gang historier om unge med ar på sjælen, fordi deres brors eller søsters sygdom i børneårene har fyldt så meget, at det har haft konsekvenser For dem. Vi Mener derfor, at det er vigtigt, at der etableres tiltag på børneafdelingerne rettet mod søskende I lighed med de tiltag som i udkastet foreslås på voksenafdelingerne. 9. Generelt Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte I børnepolitikken nævnes ikke undervisning af syge børn. Dette er der givetvis en grund til. Et lille opmærksomhedspunkt, som jeg synes er vigtigt, er dog at hvor patienter, som er i folkeskolealderen er sikret undervisning imens de er indlagte, da det er lovpligtigt, så gør det samme sig ikke gældende for patienter, der går på gymnasiet. Dette betyder reelt at patienter i gymnasiealderen kan blive forsinket med deres gymnasieuddannelse pga. indlæggelser. Ikke i sig selv katastrofalt, men man kunne i regionsregi overveje at tilbyde undervisning til gymnasieelever imens de er indlagte, så de kan følge med i skolen og dermed undgå at skulle gå om når de evt. kommer retur til deres hverdag. Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten

90 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 16 af 20 Regions MED-udvalget Regions MED-udvalget finder forslaget meget interessant og tager oplægget til efterretning. Ungdommens Røde Ungdommens Røde Kors driver i dag i tæt Kors samarbejde med hospitalerne 4 ungecafeer for langtidsindlagte unge, hvoraf den ene, Hr. Berg, findes på Rigshospitalet. De tre øvrige er i Odense, Århus og Ålborg. Ungecafeerne er økonomisk er støttet via Egmontfonden.Ungdommens Røde Kors ser dette tiltag som en væsentlig mulighed for at give langtidsindlagte unge en mulighed for en pause fra den traditionelle hospitalsverden, samtidig med at cafeerne er en mulighed for de unge til at bevare en vis normalitet i den tid, hvor de er indlagte. Samtidig er der tale om et meget nytænkende og spændende samarbejdsprojekt mellem sygehussektoren og civilsamfundet.set på denne baggrund undrer det Ungdommens Røde Kors at civilsamfundet er fuldstændig fraværende i Børne- og Ungepolitikken, også set med baggrund i, at regeringen netop har fremlagt et nyt Frivilligcharter, der i høj grad lægger op til et endnu tættere samspil mellem det offentlige og den frivillige sektor. I Frivilligchartret hedder det bl.a., at en fortsat udvikling af det danske samfund er afhængig af et konstruktivt og dynamisk samspil mellem den frivillige verden og det offentlige, hvori det fælles potentiale skal forløses.ungdommens Røde Kors ser mange muligheder for et langt tættere samarbejde med bl.a. Region Hovedstaden, for på den måde at skabe endnu bedre betingelser for børn og unge med særlige behov. Vi er åbne for at udvikle nye innovative projekter, der fokuserer på brugerbehov, og vi mener, at vi kan og bør løfte mange flere brugerrettede aktiviteter og opgaver i samarbejde med andre aktører, herunder Region Hovedstaden.Ungdommens Røde Kors ser et stort og endnu ikke fuldt udnyttet potentiale i samarbejdet mellem den offentlige og den frivillige sektor, og vil hermed opfordre Region Hovedstaden til at gå åbent og aktivt ind i dette samarbejde, med udgangspunkt i en Børne-og Ungepolitik, der indtænker frivillighed som en central parameter for udviklingen af fremtidens tilbudvi deltager gerne i udviklingen af såvel Børne- og Ungepolitikken som af konkrete tilbud målrettet børn og unge, såfremt I har ønske herom. Der tilføjes en sætning om samarbejde med frivillige organisationer på side 12.

91 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 17 af 20 Diabetesforeningen Gribskov Kommune Diabetesforeningen er overordnet enige i, at der skal være tilbud målrettet de unge og overgangen mellem de forskellige afdelinger skal være tryg og sammenhængende. Diabetesforeningen har i et debatindlæg i Politikken den 27. august 2013 (jf. bilag) gjort opmærksom på, at der mangler et skræddersyet tilbud til unge med diabetes. Vi mener, at der bør skabes særlige tilbud til unge med diabetes, et ungeambulatorium er en mulighed, som en overgang mellem tilbuddene på henholdsvis børne- og voksenambulatorierne. Børne- og Ungepolitiken fokuserer på vilkår for børn med somatisk og psykisk sygdom eller børn, der er pårørende til alvorligt syge. Gribskov Kommune anerkender arbejdet med at sætte retning for indsatsen overfor børn, der er i en udsat situation. Gribskov Kommune modtager generelt oplægget til den kommende Børne- og Ungepolitik for Region Hovedstaden meget positivt Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten Kost og Ernæringsforbundet Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Gribskov Kommune glæder sig til et fortsat godt samarbejde omkring de fælles børn, unge og familier. På grund af den korte høringsfrist, har det ikke endnu været muligt for Gribskov kommunes politiske børne- og ungeudvalg, at kommentere oplægget. Udvalget mødes d og håber at eventuelle eftersendte kommentarer, vil kunne indskrives i det samlede høringssvarsmateriale Børne- og ungepolitikken giver et godt udgangspunkt for at skabe trygge rammer og vilkår for børn og unge. Jeg ser frem til at politikken vedtaget og implementeres bredt på regionens virksomheder i tæt samarbejde med kommunerne, idet opgaven omkring sundhed og forebyggelse er placeret i kommunerne. Familiecenter og PPR Center Ishøj Kommune har gennemgået forslaget og vil gerne overordnet rose udkastet for en sammentænkning af det somatiske og psykiatriske felt i politikken. Endvidere er det meget fint, at de sociale aspekter er ind tænkt og at der i slutningen af politikken er sat fokus på Nøglepersoner i forhold til børn. I forhold til overskriften bør det overvejes, om der udelukkende skal fokuseres på sygehusvæsnet. Der kunne også fokuseres på det sundhedsfremmende. Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten

92 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 18 af 20 Lyngby -Taarbæk Kommune Albertslund Kommune Dansk Socialrådgiverforening Region Øst PLO-Hovedstaden Preben Engelbrekt, Børn, Unge & Sorg Lyngby-Taarbæk kommune anerkender, at Regionen har udarbejdet en Børne- og Ungepolitik målrettet de målsætninger og initiativer, der iværksættes i forhold til børn, unge og deres familier, der er i berøring med Hospitalsvæsenet. Generelt set er vores bemærkninger, at udkastet til regionens Børne- og Ungepolitik kan være et godt retningsgivende styringsredskab. Helt grundlæggende finder vi at udkastet er fint, det har nogle rigtigt fine indsatsområder. Børne- og ungepolitikken fokuserer på vilkår for børn med somatisk eller psykisk sygdom eller børn, der er pårørende til alvorligt syge, og der er rigtig mange gode initiativer i den fremlagte politik med støtte til børnefamilierne, bedre forhold under indlæggelse mv. Vi vil gerne komplimentere Region Hovedstaden for at tage initiativ til at udarbejde et forslag til en Børne- og Unge politik. Det tilsendte forslag peger på meget relevante temaer og tiltag, der er nødvendige for at forbedre børn og unges og deres familiers vilkår, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig og måske livstruende sygdom. Sundhedsplejen i Ballerup Kommune Gentofte Hospital Thomas Vaaben Søgaard, Høje- Taastrup Kommune Vi håber, at vores kommentarer vil blive taget i betragtning i det videre arbejde med at formulere en Børne- og Unge politik i regionen, og vi står naturligvis til rådighed, hvis Region Hovedstaden skulle ønske yderligere viden om Børn, Unge & Sorg og vores arbejde med børn og unge som pårørende til døende og alvorligt syge forældre eller søskende. Først og fremmest vil vi gerne nævne, at vi synes, at udkastet til Børne og Ungepolitik for Reg. H. er spændende og har mange gode tanker. Samtidig vil vi gerne bakke op om at der fokuseres på vilkår for børn med somatisk eller psykisk sygdom eller børn der er pårørende til alvorligt syge. Gentofte Hospital har drøftet forslag til Børne- og Ungepolitik for Region Hovedstaden i de relevante fora. Hospitalet giver politikken sin fulde opbakning Høje-Taastrup Kommune finder, at de udvalgte temaer i i udkastet til børne- og ungepolitikken for Region Hovedstaden er relevante og i tråd med kommunens fokus. Kommunen glæder sig over et generelt tæt samarbejde med regionen og samarbejdsaftaler på konkrete fagområder. Kommunen ser gerne disse samarbejdsaftaler udbredt til flere områder.

93 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 19 af 20 OmSorg, Kræftens Bekæmpelse Vi har med stor fornøjelse gennemlæst udkast til børn- og ungepolitik for Region hovedstaden. Det er et overskueligt og let læst dokument, som kommer fint omkring de relevante problemstillinger. Særligt noterer vi os - naturligvis - at der er fokus på kræftsyge børn, børn som pårørende til alvorligt syge forældre, samt de supplerende hjælpeforanstaltninger, som findes i kommuner og hos NGO'er som os. Danske Fysioterapeuter Børne- og Ungepolitikken fremstår på mange måder både fremsynet og ambitiøs, og det glæder os i Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden. For at sikre at målene for politikken kan nås på den mest effektive måde både af hensyn til tid, økonomi og det høje faglige niveau, så har vi nogle kommentarer og ideer, som vi håber, at I vil inddrage. Som en gennemgående ting undrer det os, at der nogle steder ingen faggrupper nævnes, og at der andre steder nævnes faggrupper, men til gengæld glemmes an-dre. Det er både på områder, hvor man kunne tænke bredere og mere innovativt, men man glemmer også at nævne faggrupper på områder, hvor disse allerede er til stede i dag. Udover den generelle bemærkning om det sundhedsfaglige personale vil vi også pege på, at det er vigtigt at tænke forebyggelse og sundhedsfremme ind i patient-forløbne (fra start), samt at man i den sammenhæng inddrager hele familien for at opnå bedst muligt resultat De Autoimmune Der Er generelt et øget fokus på vigtigheden af konkrete initiativer over for unge patienter. Senest Har man i Ugeskrift For Læger (35/2013) Kunnet læse om vigtigheden af en veltilrettelagt transition samt den store rolle dette spiller i forhold til de unges livskvalitet og evne til at blive i en given behandling. Det Har derfor stor betydning, at Region Hovedstaden Har taget et skridt hen imod konkrete initiativer for unge patienter. Vi Vil i De Autoimmune Gerne anerkende dette arbejde, som kan få stor betydning for mange af vores medlemmer. Samtidig Er vi naturligvis meget optaget af, at børne- og ungepolitikken rent faktisk udmøntes i konkrete initiativer. I Den forbindelse har vi konstateret, at der i det nyligt indgåede budgetforlig er afsat samlet 17 mio. kr. frem til 2017 Til udmøntning af børneog ungepolitikken. Vi Har i forbindelse med budgetforhandlingerne i Region Hovedstaden Samarbejdet med Ungdomsmedicinsk Videnscenter Om et udspil til regionen med forslag til initiativer for unge patienter i transition. Vi mener, at det udspil, som blev sendt til regionen, flugter meget præcist med intentionerne i borne-- og ungepolitikken, og vi vil følge tæt, hvorledes forslaget kommer i spil i Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten

94 Punkt nr. 5 - Børne- og Ungepolitik Bilag 2 - Side 20 af 20 det driftsudvalg, som skal udmønte det bevilligede beløb. Og Vi står naturligvis til rådighed for yderligere bidrag. Lægeforeningen Lægeforeningen mener, at Region Hovedstaden med sit udkast til børne- og ungepolitik tager et vigtigt initiativ, der understøtter lighed i sundhed for børn og unge. Det er blandt andet positivt, at politikken omfatter børn og unge både som patienter og som pårørende til patienter. Samtidig er det Lægeforeningens forventning at politikken omsættes i handling. Specielt i børne og ungepsykiatrien oplever lægerne store kapacitetsproblemer, der gør det til en kamp at få en henvisning igennem indenfor en acceptabel tidsramme. Konkret oplever praktiserende læger, at regionen ikke automatisk viderehenviser fra undgoms- til voksenpsykiatri når den unge fylder 18 år. Lægeforeningen læser udkastet således at man vil gøre op med den praksi og det skal være velkomment. Lægedoreningen ser goså frem til at fælles forståelse med kommunerne omkring opgavefordeling vedrørende de børne og ungepsykiatriske patienter omsættes i aftaler, så det ikke blot bliver hensigtserklæringer. Bemærkningen tages til efterretning men medfører ikke ændringer i teksten

95 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 1 af 11 Klinisk It Governance & HVK August 2013 It handlingsplan 2014 Indledning På regionens investeringsbudget for 2014 er der afsat en ramme på 130 mio. kr. til realisering af udviklingsinitiativer inden for digitalisering og it. It-handlingsplanen beskriver disse initiativer, der samlet sigter mod bedre, mere sikker og sammenhængende behandling, øget inddragelse af patienter og pårørende i deres udredning og behandling samt mere effektive arbejdsgange for personalet. Rammen dækker fire hovedgrupper af aktiviteter: 1. Videreførelse af arbejdet med allerede påbegyndte projekter. 2. Realisering af nationale strategiinitiativer: 2.1. Pejlemærker, som Region Hovedstaden har forpligtet sig til at opfylde i forbindelse med det tværregionale samarbejde i Regionernes Sundheds-it (RSI) samt 2.2. Opgaver afledt af samarbejdet i National Sundheds-it (NSI). 3. Nye projekter prioriteret af regionens hospitaler, virksomheder og stabe via fire porteføljeråd for hhv. kliniske systemer, parakliniske- og specialespecifikke systemer, medico og administrative systemer. 4. Dele af regionens mobility-strategi, som vil tilvejebringe grundlaget for, at medarbejdere i regionen kan arbejde mobilt. Initiativerne i handlingsplanen sikrer, at der tilvejebringes nye it-værktøjer, som understøtter det sundhedsfaglige personale på udvalgte, centrale områder. Derudover bidrager initiativerne til at understøtte kvalitetsindsatsen i regionen og behov for effektiv håndtering af data. En del af initiativerne i ithandlingsplanen sigter på at øge den digitale kommunikation med borgere og professionelle på sundhedsområdet som fx kommuner og praksissektoren. Og endelig indgår der initiativer, som skal bidrage til, at opgaver på det administrative område i regionen kan løftes effektivt. Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har i regi af NSI lavet aftale om en fællesoffentlig Strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsenet for Udover denne fællesoffentlige strategi har regionerne for første gang lavet en samlet og fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet: Sammenhængende og ensartede digitale muligheder

96 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 2 af 11 med de tilhørende pejlemærker: Regionernes Fælles Pejlemærker for Digitalisering af Sundhedsvæsenet (dækker årene ). Regionens it-investeringer i 2014 foretages i en kontekst af disse store fællesoffentlige og tværregionale strategier for digitalisering af sundhedsvæsenet. Sidstnævnte opstiller fælles pejlemærker for regionerne. I dem forpligter Region Hovedstaden sig til at levere udvikling på it- og digitaliseringsområdet, der gør en forskel for patienter, personale og samarbejdspartnere. Region Hovedstaden har været involveret i udarbejdelsen af de fælles regionale og nationale strategier, og ambitionerne i dem er derfor i god tråd med regionens mål og anvendelse af it-investeringsbudgettet. Det gælder såvel ambitionen i strategierne om, at digitalisering skal sikre kvalitet og sammenhæng i behandlingsindsatsen, som det gælder ambitionen om, at data skal følge borgeren gennem patientforløbet. Dertil kommer ambitioner om, at it inden strategiperiodernes udløb skal sikre, at det sundhedsfaglige personale i regionen får et hurtigt og fleksibelt dataoverblik i deres daglige arbejde og dermed en hjælp til beslutninger i og omkring behandlingsforløb. Aktiviteter udover it-handlingsplanen Udover projekter, som finansieres af it-handlingsplanens ramme på 130 mio. kr., anvender regionen i 2014 ressourcer på it-rettede aktiviteter finansieret af nationale midler, IMTs driftsbudget, de øvrige virksomheder og stabes lokale budgetter mv. Størstedelen af regionens ansatte vil i løbet af de kommende år i større eller mindre grad blive påvirket af det videre arbejde med den ny sundhedsplatform i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. De vil også blive påvirkede af regionens Driftshandleplan; en plan for forbedring af drift og infrastruktur. Driftshandleplanen er rettet mod et samlet løft af regionens infrastruktur, hvilket også er en forudsætning for en succesfuld brug af den kommende sundhedsplatform. I nærværende handleplan behandles alene aktiviteter, der finansieres via investeringsbudgettet Sundhedsplatformen og Driftshandleplanen indgår således ikke i it-handleplanen men er dog rammesættende for samtlige regionens øvrige opgaver i relation til sundheds-it de kommende år. Investeringerne i 2014 skal derfor også ses i denne sammenhæng. I det følgende præsenteres initiativerne, der udmønter de afsatte investeringsmidler i Side 2

97 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 3 af Videreførte projekter En række projekter er ikke afsluttet i 2013 og videreføres til Der afsættes i ,7 mio. kr. til videreførelse af tre tidligere besluttede projekter: DUP, CMS og KISO. 1.1 Digitalisering af udgående post (DUP) Der er tale om en løsning med et fællesoffentligt ophæng, som digitaliserer og effektiviserer kommunikationen til borgerne ved at sende indkaldelsesbreve og eventuelle bilag fra det patientadministrative system GS/OPUS til borgernes digitale dokumentboks på borger.dk. Projektet har hidtil ikke omfattet forsendelser fra andre systemer men udvides på det punkt med it-handlingsplanen for 2014 (se nr. 2.5 nedenfor). Løsningen etableres og implementeres i CMS-løsning (WEB) CMS står for content management system, og Region Hovedstaden er i gang med at anskaffe en ny webplatform, hvor målet i 2014 er mere driftsikre og tidssvarende hjemmesider og intranetsider. 1.3 KISO 2014 KISO står for Kliniske InddateringsSkemaer og Oversigter og er central for kvalitetsindsatsen i Region Hovedstaden. Inddateringsskemaerne er en del af regionens journalsystem. Projektet fortsætter arbejdet med at udarbejde skemaer samt optimere og vedligeholde eksisterende skemaer. De overordnede mål er: At gøre papirskemaer elektroniske og således komme tættere på det papirløse hospital. At sikre kvalitet i patientbehandling og -pleje. At understøtte den regionale vejledning på området. De afsatte midler skal resultere i at eksisterende digitale skemaer optimeres, og hidtil papirbaserede skemaer digitaliseres. Arbejdet sker i et samarbejde med regionens Journaludvalg. Projektet indeholder undervisning og implementering af konkrete arbejdsgange ved ibrugtagning på de områder, hvor nye skemaer udvikles. KISO 2014 bygger videre på det arbejde, der er udført på skemaerne i 2012 og Side 3

98 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 4 af Realisering af nationale strategi-initiativer Ud fra visionen om at regionerne styrker mødet mellem borgere og sundhedspersoner med sammenhængende og ensartede digitale muligheder, har Regionernes Sundheds-it (RSI) i foråret 2013 fastlagt en lang række konkrete pejlemærker for, hvad regionerne i fællesskab skal opnå inden udgangen af National Sundheds-it (NSI) har i foråret 2013 vedtaget en national sundhedsstrategi, der ligeledes sætter fokus på sammenhængende, effektive og ensartede digitale muligheder på sundhedsområdet. Til projekter afledt af fællesregionale og nationale strategier udmøntes samlet 58,5 mio. kr. Projekter afledt af RSI-pejlemærker Projekterne under RSI-pejlemærkerne godkendes og iværksættes på baggrund af business cases, herunder det samlede udgiftsbudget for et projekt. 2.1 Sygesikringsprojektet (12,1 mio.kr.) Sygesikringsprojektet har til formål at gennemføre et udbud af den nuværende sygesikringsløsning. Formålet er endvidere at skabe et fælles kommunalt og regionalt kontraktgrundlag, som sikrer dels en økonomisk effektiv drift samt en relevant udvikling af systemet, dels et bedre grundlag for styring, planlægning, udvikling, kontrol og validering igennem en fleksibel systemunderstøttelse. Projektet gennemføres som et fælles projekt mellem kommunerne (repræsenteret ved KOMBIT) og regionerne. På nuværende tidspunkt er udbudsforretningen i gang. Det forventes, at der ultimo 2013 kan indgås kontrakt med ny leverandør. Projektet starter i 2014 med at tilpasse den kommende løsning sammen med leverandøren på baggrund af regionens behov samt forberede drift. Den første idriftsættelse forventes at kunne finde sted primo Til det fortsatte arbejde hen mod en sygesikringsløsning udmøntes i ,1 mio.kr. 2.2 Klinisk Logistik Elektroniske tavler Elektroniske tavler er efterspurgte i klinikken som et redskab, der giver overblik og effektiviserer kerneopgaverne. Elektroniske tavler indgår som en del af det RSI-pejlemærke for , som omhandler klinisk logistik. Af pejlemærkets beskrivelse fremgår: Regionerne vil give sundhedspersoner på alle større akutmodtagelser, operationsgange og kirurgiske sengeafsnit bedre overblik gennem it-understøttelse af den kliniske logistik. Side 4

99 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 5 af 11 Der er allerede positive erfaringer på akutområdet i Region Hovedstaden med elektroniske tavler. Beslutning om, hvordan elektroniske tavler implementeres bredt i Region Hovedstaden, træffes først efter valget af leverandør til sundhedsplatformen i efteråret Til arbejdet med udbredelsen af elektroniske tavler i 2014 udmøntes 37 mio. kr. 2.3 Telepsykiatri: Videokonference, storskalaforsøg med internetpsykiatri og brug af tablets i psykiatrien Telepsykiatri indgår i et fællesregionalt RSI-pejlemærke, som handler om mere effektive behandlingsforløb og inddragelse af patienterne. Det har blandt andet udmøntet sig i et nationalt projekt med videokonferencer i voksenpsykiatrien. Initialt fokuseres på videoudskrivningskonferencer med deltagelse af både ambulante og stationære psykiatriske afdelinger. Patienten deltager ligeledes i videst muligt omfang. Næste fase inddrager relevante kommunale samarbejdspartnere. Pilotfasen har tydeliggjort behovet for it-investeringer for at gennemføre implementeringen. Til arbejdet med telepsykiatri udmøntes i ,0 mio. kr. 2.4 Knapløsning ifm. Sundhedsjournalen v.2.0 Sundhedsjournalen fungerer som sundhedsvæsenets fælles løsning til deling af patientdata på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger. For sundhedspersonale på hospitalerne skal Sundhedsjournalen tilgås via en knap i regionens EPJ (HEPJ). Initiativet finansierer udvikling af denne funktionalitet og giver adgang til det bredere udsnit af data i Sundhedsjournalen. Til udvikling af knapløsningen udmøntes i ,5 mio. kr. Projekter afledt af National Sundheds-it (NSI) Udover projekter afledt af RSI-pejlemærkerne er en række projekter afledt først og fremmest af den nationale digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet formuleret i regi af NSI (herefter Digitaliseringsstrategien ). 2.5 Digitale- og papirbårne forsendelser Det er et fællesoffentligt mål at reducere den papirbårne kommunikation og øge den digitale kommunikation. Den fællesoffentlige løsning Digital Post muliggør sikker afsendelse og modtagelse af digitale forsendelser mellem myndigheder og borgere og virksomheder. Samtidig er der etableret en national fjernprintløsning, der billiggør forsendelser, der endnu ikke udsendes digitalt. Initiativet skal muliggøre, at udgående breve, der kan afsendes fra Regionen via Digital Post, udvides til at omfatte alle typer af breve fra det patientadmini- Side 5

100 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 6 af 11 strative system GS/OPUS. Desuden skal initiativet sikre, at det tekniske set up tilvejebringes for, at et såkaldt kontakthierarki i regionen kan fungere. Regionen skal udarbejde et kontakthierarki, som led i at borgerne får mulighed for at afsende sikre digitale henvendelser til hospitalerne via Digital Post. Endelig skal initiativet sikre teknisk understøttelse af udvikling af brevskabeloner, så regionen kan benytte den nationale fjernprintløsning, når der afsendes både papir- og digital post. Til arbejdet med digitale og papirbårne forsendelser udmøntes i ,8 mio. kr. 2.6 Tværsektoriel digital kommunikation Tre indsatser har særligt fokus på at understøtte målet om bedre sammenhæng på tværs af sektorer i sundhedsindsatsen via digital tværsektoriel kommunikation. Der er tale om indsatser, der omfatter: Elektronisk kommunikation mellem regionens psykiatriske hospitaler, kommunernes omsorgssystemer og patientens egen læge. Elektronisk kommunikation mellem regionens hospitaler og den kommunale hjemme- og sygepleje. Afsendelse af LÆ-blanketter, dvs. blanketter indeholdende en lægelig vurdering af diagnosers og prognosers betydning for borgerens funktionsevne i forbindelse med bl.a. revalidering, fleksjob m.m. Udvikling af funktionalitet i patientoversigten i OPUS arbejdsplads korrespondancemeddelelser der sendes mellem kommuner, hospitalsafdelinger og praktiserende læger. Samlet set udmøntes 3,1 mio kr. til initiativerne. Side 6

101 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 7 af Nye projekter Hospitalerne har prioriteret nye projekter i it-handlingsplanen via regionens styringsmodel med fire faglige porteføljeråd for henholdsvis: Kliniske systemer, Parakliniske- og Specialespecifikke systemer, Medicoområdet, samt Administrative systemer. Der er i investeringsbudgettet afsat 48,8 mio. kr. til nye projekter udover det ovenfor beskrevet i afsnit 1 og EKG Projektet har til formål at etablere en fælles EKG-database, hvor 12 aflednings- EKG-optagelser kan lagres og tilgås nemt via de nuværende systemer og senere Sundhedsplatformen. Det vil inkludere en konsolidering af de nuværende digitale systemer i Region Hovedstaden, som i dag ikke er kompatible eller kan dele data. Løsningen vil give Region Hovedstaden ejerskab til EKG-data og skabe en fremtidig uafhængighed, så valget af leverandør af EKG-apparatur ikke er afhængig af EKG-databasen. Initiativet har endvidere til formål at skabe ubesværet adgang til data til forskning, statistikker, kvalitet osv. og derved gøre regionen i stand til at opfylde de fælles nationale retningslinjer for opbevaring af data. Projektet bidrager derved også til opfyldelse af det vedtagne RSI-pejlemærke vedr. Opbevaring af data. Projektet er startet op i 2013 med et fokus på apparatur-delen, mens der i projektets anden fase i 2014 vil være fokus på it-understøttelsen. Der udmøntes i ,8 mio.kr. til denne del af projektet. 3.2 Arkivering til Statens Arkiver Initiativet har til formål at sikre, at Region Hovedstaden lever op til sine arkiveringsmæssige forpligtelser ift. Statens Arkiver. Regionen er ifølge arkivloven forpligtet til at sikre arkivering og aflevering til Statens Arkiver af en række dokumenter. Der udmøntes 4,0 mio. kr. til projektet. 3.3 Automatisering af journalaudit Journalaudit er en metode, hvor journaler systematisk gennemgås for at identificere områder, hvor kvalitet, sikkerhed og arbejdsgange kan forbedres. Region Hovedstaden har et ønske om at drage nytte af de digitale muligheder og automatisere journalaudit: For at få et mere fyldestgørende og validt datagrundlag at træffe beslutninger på. Til at monitorere udviklingen i antallet af patientskader og målopfyldelsen for kvalitetsindikatorer. Til planlægning af fokuserede og differentierede læringsindsatser. For at anvende færre manuelle ressourcer på at udføre journalaudit. Side 7

102 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 8 af 11 I 2013 udarbejdes et Proof of Concept (POC), hvor det primære fokus er på at afdække gevinster og udfordringer ved automatisering af journalaudit på almindelig tekst i notater og udskrivelsesbreve. Projektet har midtvejsevaluering i november 2013, og endelig evaluering afsluttes februar Evaluering af Proof of Concept et danner baggrund for beslutning om eventuel udbredelse til hele regionen. Til den første del af arbejdet med en regional udbredelse af automatiseret journalaudit udmøntes 12,0 mio. kr. 3.4 Vævstypelaboratoriet - etablering af elektronisk rekvirering og svar til Vævstypelaboratoriet via integration til samme funktionaliteter som Blodflödet Klinikerne efterspørger fra Vævstypelaboratoriet samme nemme tilgang til rekvirering af analyser og efterfølgende modtagelse af digitale prøvesvar, som der er etableret fra regionens øvrige laboratoriesystemer, herunder især Blodflödet. Indsatsen vil styrke kvaliteten og effektive arbejdsgange på området. De behandlende enheder får med projektet bedre mulighed for overblik over den enkelte patients behandling og diagnostik især ved patienter, der følges i flere afdelinger. Det kan medvirke til en tidligere og mere effektiv patientbehandling og lette adgangen til analysesvar for afdelingerne. Til projektet udmøntes 1,0 mio. kr. i Pulje til administrative tiltag I efteråret 2013 konkretiseres planerne for tiltag på det administrative område, idet behovet på regionens hospitaler, tværgående virksomheder og stabe skal være styrende for de valgte tiltag. For nuværende er der udarbejdet en ramme med følgende overskrifter: Bedre anvendelse af eksisterende systemer (4 mio. kr.) Foranalyse til elektronisk personalekort (2 mio. kr.) Der vil i konkretiseringen af tiltagene bl.a. blive fokuseret på forbedret funktionalitet i mail/kalender samt integration til telefoni, konsolidering af nuværende systemer (fx Master Cater og Hjælpemiddelsystem), øget samspil med personale og uddannelsessystemer samt endelig informationssikkerhedsmæssige tiltag. Der udmøntes 6,0 mio.kr. til en samlet pulje til administrative tiltag. 3.6 LABKA-pulje Side 8

103 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 9 af 11 Laboratoriesystemet LABKA II benyttes som et af Region Hovedstadens 10 vigtigste systemer på alle regionens hospitaler. Der er stor bevågenhed omkring systemet, som mange af regionens brugere og patienter har daglig gavn af. Der produceres på årsbasis ca. 36 mio. analysesvar, og der er over brugere af systemet. På enhver given dag kan man regne med aktive brugere i systemet. Der er løbende behov for og ønsker til ændringer i LABKA II, der kan forbedre behandlingen af patienterne. Der er tale om forbedringer, som positivt indvirker på både klinikeres og laboratoriepersonalets daglige arbejde, såsom grafisk afbildning af analyseresultater og forbedret søgning. Der er også ønske om ny og forbedret udtræk af analysestatistik fra LABKA II til gavn for laboratorierne, for klinikere og forskere. Der er derudover løbende nye nationale projekter i relation til LABKA II. LABKA-puljen på 4 mio. kr. skal benyttes til at finansiere disse forbedringer. 3.7 Obstetrisk journal Det obstetriske område er kendetegnet ved ældre systemer, som ikke optimalt understøtter arbejdsgangene. De obstetriske afdelinger i Region Hovedstaden har siden 2008 haft behov for en ny standardiseret obstetrisk journalløsning. En sådan indgår som en option i udbuddet på Sundhedsplatformen, og afhængig af den valgte leverandør vil funktionaliteten til den obstetriske journal være mere eller mindre dækkende for hospitalernes behov. Det kan derfor blive nødvendig at supplere med et selvstændigt udbud på en obstetrisk journal for at nå målet om standardisering og mere effektive og sammenhængende forløb i obstetrikken. Der udmøntes 10 mio.kr. til arbejdet med en obstetrisk journal. Hvis behovet viser sig at blive dækket af den valgte sundhedsplatformsleverandør, vil midlerne i stedet blive overført til finansieringen af Sundhedsplatformen. Side 9

104 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 10 af Mobility-strategi Fleksibel og mobil tilgang til informationer og services via mobile enheder som smartphones og tablets er et område, som nyder stor vækst i disse år. Der er en stigende efterspørgsel blandt medarbejdere i Region Hovedstaden efter mobil adgang til data og funktionalitet. Flere analyser peger på væsentlige gevinster for sundhedsvæsenet ved en storskalaanvendelse af mobility og tidsog stedsuafhængig tilgang til data og funktionalitet. Region Hovedstadens mobility strategi blev besluttet i foråret Visionen for regionens arbejde med mobility er: Bedre og mere sammenhængende opgaveløsning gennem smidig koordination af det daglige arbejde og mobil adgang til væsentlig funktionalitet og data Mobility-strategien har relevans for en række andre aktiviteter og indsatser i Region Hovedstaden. En særlig snitflade er til regionens kvalitetsfondsbyggerier, hvor der er stor opmærksomhed på mobility ift. mere fleksible og effektive arbejdsgange i de nye hospitaler, der bygges i de kommende år. Mobility-strategien er tillige et middel til Region Hovedstadens opfyldelse af RSI pejlemærket Mobile enheder - Fælles principper for mobil adgang til patientdata og kliniske data, som blev vedtaget i foråret At implementere mobility strategien er omfattende og kræver væsentlige investeringer i infrastruktur (især trådløst netværk), arkitektur, mobile enheder, licenser, drift mv. Samlet set forventes investeringerne fremadrettet fordelt på både central og decentral finansiering i størrelsesordenen. 430 mio. kr. fordelt over årene 2013 til og med I 2014 er budgettet for realisering af strategien på samlet 67 mio. kr. heraf finansieres 20 mio. kr. af investeringsbudgettet. Investeringsbudgettet i 2014 anvendes bl.a. til opgradering af dele af regionens trådløse netværk, en styringsløsning for mobile enheder og en referencearkitekur for mobile applikationer. Side 10

105 Punkt nr. 6 - It-handlingsplan for 2014 Bilag 1 - Side 11 af Samlet overblik Oversigt over udmøntning af budget til it-investeringer i 2014: Aktivitet Mio. kr Videreførelse af tidligere besluttede projekter 2, DUP, CMS og KISO 2,7 Realisering af nationale strategiinitiativer 58,5 Heraf pulje til RSI-afledte projekter 53,6 2.1 Sygesikringsprojekt 12,1 2.2 Klinisk Logistik Elektroniske tavler 37,0 2.3 Telepsykiatri 4,0 2.4 Knapløsning ifm. Sundhedsjournalen v.2.0 0,5 Heraf pulje til NSI-afledte projekter 4,9 2.5 Digitale og papirbårne forsendelser 1,8 2.6 Tværsektoriel digital kommunikation Elektronisk kommunikation til socialpsykiatrien og handicapområdet E-kommunikation mellem kommuner, ambulatorier og observationsafdelinger LÆ-blanketter mellem hospitaler og kommuner Patientoversigten i OPUS-arbejdsplads 3,1 Nye projekter 48,8 3.1 EKG 11,8 3.2 Arkivering til Statens Arkiver 4,0 3.3 Automatiseret journalaudit 12,0 3.4 Vævstypelaboratoriet 1,0 3.5 Pulje til administrative tiltag 6,0 3.6 Funktionalitetsforbedringer LABKA (pulje) 4,0 3.7 Obstetrisk journal 10,0 4. Mobility-strategi 20,0 I alt 130,0 Side 11

106 Sundhedsberedskabsplan, 2013 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 1 af 43 Region Hovedstaden Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Region Hovedstaden Region Hovedstaden

107 Punkt nr. 8 - Den regionale Sundhedsberedskabsplan, 2013 sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 2 af 43 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning Overordnede opgaver Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Aktivering og drift af regionens sundhedsberedskab Informationshåndtering Koordination og samarbejde Krisekommunikation...14 Del 2 Indsatsplaner Præhospital plan Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og materiel/udstyr Procedurer Konventionelle hændelser Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og materiel/udstyr Procedurer CBRN-beredskab Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Kriseterapeutisk beredskab Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og materiel/udstyr Procedurer Lægemiddelberedskab Opgaver Ledelse Organisation Bemanding/udstyr Procedurer Beredskab for forsyningssvigt Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer...33 Del 3 Appendiks Begrebsliste Uddannelsesaktiviteter Øvelsesaktiviteter

108 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 3 af Evaluering af hændelser og øvelser Risiko- og sårbarhedsvurdering...42 Risikoprofil af Region Hovedstaden Operativ konsekvens analyse Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

109 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 4 af 43 Del 1 Krisestyringsorganiseringen Indledning Formål med sundhedsberedskabsplanen Formålet med Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan er at beskrive aktivering og drift af regionens krisestyringsorganisation lokalt og centralt samt kontakt til andre beredskabsmyndigheder. Planen anvendes ved hændelser, hvor der konkret vurderes at være behov for at aktivere krisestyringsorganisationen. Det gælder fra lokal krisestyringsorganisation og håndtering af en hændelse på et hospital/virksomhed til etablering af en central kriseledelse og -stab til koordinering og håndtering af hændelser på tværs af regionen. Sundhedsberedskabsplanen er baseret på regionens daglige organisation og suppleres med etablering af en krisestyringsorganisation centraliseret om koordination af den operative indsat på AMK-Vagtcentralen. Krisestyringsorganisationen kan tilpasses den konkrete hændelse (der henvises i øvrigt til begrebslisten). Nedenstående figur viser alene organisationen, og ikke kommunikation til de interne ekspertberedskaber i regionen: Regionens sundhedsberedskabsplan gør det muligt for regionen hurtigt og effektivt at koordinere og løse sine opgaver i relation til patientbehandling både præhospitalt og på det enkelte hospital. Planen indeholder samarbejdsaftaler internt i regionen mellem regionens hospitaler (somatisk og psykiatrisk) og den centrale administration og koncernledelse. Derudover samarbejdsaftaler med kommunerne i regionen og samarbejdsaftaler med andre beredskabsmyndigheder samt almen praksis (bilag nr. 10). 4 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

110 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 5 af 43 En regional operativ konsekvensanalyse, en analyse af den regionale risikoprofil, samt den nationale trusselsvurdering danner grundlag for planen. Regionen kan omstille og udvide sin behandlings- og plejekapacitet mv. udover det daglige beredskab ved større ulykker og ekstraordinære hændelser i samfundet eller på regionens hospitaler. Planen sikrer, at regionen er i stand til at håndtere mange syge og tilskadekomne eller potentielt syge og tilskadekomne, samt at regionen i videst mulig omfang kan opretholde normale funktioner under forskellige former for forsyningssvigt og under beredskabsmæssige forhold. Gyldighedsområde Sundhedsberedskabsplanen omfatter alle relevante beredskabsmæssige opgaver i regionen herunder i relation til Beredskabslovens 25, og udstikker de overordnede fælles rammer for regionens sundhedsberedskab og den overordnede operative indsats præhospitalt og på hospitalerne (somatisk og psykiatrisk) samt den administrative krisestyring. Region Hovedstaden er organiseret med et antal stabsfunktioner, hospitaler, regionens psykiatri samt tværgående virksomheder. Den Præhospitale Virksomhed er som tværgående virksomhed med regionens AMK-Vagtcentral central for koordineringen af regionens sundhedsberedskab. Regionens lægemiddelberedskab er forankret i regionens Apotek, og it-beredskabet mv. er placeret i den tværgående IMT-virksomhed: 5 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

111 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 6 af 43 I Region Hovedstaden er der seks akuthospitaler med akutmodtagelser: Bispebjerg-Frederiksberg Hospital - Bispebjergmatriklen Bornholms Hospital Herlev Hospital Hvidovre-Amager Hospital Hvidovre-matriklen Nordsjællands Hospital Hillerød Rigshospitalet. Bornholms Hospital har en akutmodtagelse med begrænsede funktioner på grund af de særlige geografiske forhold. Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital kan behandle og stabilisere alvorligt syge eller tilskadekomne som følge af en beredskabshændelse, indtil relevant transport er iværksat. Derudover er der to specialhospitaler med akutklinikker og med døgnbemandet intensivafdelinger samt brede medicinske afdelinger. Disse hospitaler har specialfunktioner indenfor henholdsvis det neurologiske, kardiologiske og oftalmologiske område: Gentofte Hospital (kardiologi) Glostrup Hospital (neurologi og oftalmologi). Hospitalsmatriklerne herunder har akutklinikker: Bispebjerg-Frederiksberg Hospital Frederiksberg-matriklen Hvidovre-Amager Hospital Amager-matriklen Nordsjællands Hospital Frederikssund Nordsjællands Hospital Sundhedshuset Helsingør. Der skal som udgangspunkt ikke foregå akut behandling og udredning af kritisk syge og kirurgiske patienter på matrikler med akutklinikker. I tilfælde af hændelser med mange akut syge eller tilskadekomne vil disse patienter blive visiteret til akuthospitalernes akutmodtagelser. For at aflaste akutmodtagelserne mest muligt i en sådan situation, skal specialhospitalerne være klar til at modtage akutte medicinske patienter samt patienter indenfor specialkompetencerne. Desuden har specialhospitalerne og de øvrige hospitalsmatrikler planlagt for, at de kan få overført et større antal medicinske patienter fra akuthospitalerne i henhold til specialer og hospitalsstruktur.. Herunder har alle hospitaler planer for modtagelse af selvhenvendere, som kan være kontaminerede (fx kemisk forurenede eller smitsomme), samt planer for iværksættelse af foreløbig isolation af patienter med behov for isolation med henblik på efterfølgende overflytning til relevant akuthospital. 6 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

112 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 7 af 43 Alle ændringer i forhold til sædvanlige visitationsretningslinjer vil ved en beredskabshændelse blive meldt ud af AMK-Vagtcentralen, som koordinerer den regionale operative indsats. Region Hovedstadens Psykiatri er organiseret ved en række psykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske centre. Der er syv psykiatriske akutmodtagelser, hvoraf fem har døgnåbent. Psykiatrisk Center København koordinerer den operative indsats efter aftale med psykiatridirektionen (se kapitel 4 Kriseterapeutiske beredskab). Regionens samlede sundhedsberedskabsplan suppleres af lokale beredskabsplaner med bilag og action cards på regionens hospitaler og tværgående virksomheder samt en præhospital beredskabsplan. Alle beredskabsplaner er opbygget efter fælles skabelon med kerneopgave 1-5 (Aktivering, Informationshåndtering, Koordination, Krisekommunikation og Operative planer). Supplerende til beredskabsplanerne findes desuden en række vejledninger, politikker og aftaler mv. som baggrund for den operationelle plan for håndtering af beredskabshændelser. Derudover suppleres beredskabsplanen af indsatsplaner for beredskabshændelser på særlige lokaliteter som Metroen, Københavns Lufthavne og Øresundsforbindelsen samt beredskabsplan for Sundhedsberedskabs Øresund (samarbejde med Region Skåne). Planer for de særlige lokaliteter ligger på særskilte lukkede hjemmesider og kan tilgås af AMK-Vagtcentralen, som har det operative ansvar for det præhospitale beredskab i disse planer. Der findes action card for dette i den præhospitale beredskabsplan. Planens præmisser Krisestyringsorganisationen lokalt og/eller centralt er, når den er aktiveret, omdrejningspunktet for hospitalets og/eller regionens krisestyring af en beredskabshændelse. Ledelse, stab og støttefunktioner organiseres og bemandes afhængigt af den konkrete hændelse, men principperne for informationshåndtering og koordination samt opgavefordeling er de samme uanset hændelsens karakter. Derudover er planen og regionens beredskabsmæssige opgaver baseret på de fire beredskabsprincipper: Sektoransvarsprincippet: Den myndighed, stab, hospital og/eller enhed, der har ansvaret for en opgave til daglig, bevarer ansvaret for opgaven under krisestyringen og efterfølgende evaluering. Lighedsprincippet: De procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, anvendes i videst mulig omfang også under krisestyringen. Handlingsprincippet: Ved en beredskabshændelse med ufuldstændige eller uklare informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal beredskabet håndteres tættes muligt på borgeren og hurtigt kunne nedjusteres for at undgå ressourcespild. Fleksibilitetsprincippet: Planens forskellige dele kan tilpasses og tages i anvendelse enkeltvis på baggrund af en konkret vurdering af behovet. 7 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

113 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 8 af 43 Ajourføring og afprøvning Sundhedsberedskabsplanen ajourføres hver andet år af Den Præhospitale Virksomhed i samråd med regionens beredskabsudvalg. Den opdaterede plan godkendes i Koncern Direktionen og den Udvidede Direktion, og udsendes i regionens dokumentstyringssystem via Det Regionale Kvalitetsråd. Såfremt en hændelse i den mellemliggende periode giver anledning til ændringer i planen, sikrer Den Præhospitale Virksomhed, at dette foretages, og at alle involverede aktører gøres opmærksom på den ny udgave af planen. Planen afprøves ved øvelser og konkrete situationer med efterfølgende evaluering (se afsnit 3.3 Evaluering af øvelser og hændelser). 1.1 Overordnede opgaver De overordnede opgaver for regionens sundhedsvæsen ved en beredskabshændelse dækker: 1. Konventionelle hændelser (fysisk tilskadekomst, (traumer). Patienterne vurderes og behandles samt visiteres præhospitalt og transporteres til relevant akuthospital) 2. CBRN-hændelser (Kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare hændelser). CBRN-hændelser kan dels være situationer, hvor der er et konkret skadested og dels situationer, hvor der ikke er et kendt skadested (fx ved biologisk agens, hvor symptomer viser sig senere). Influenzaberedskabet samt medicinske patienter og overbelægning er også indeholdt heri. Regionen vil kontakte ekspertberedskaberne ved CBRN-hændelser for rådgivning (Bilag nr. 1: Aktiverings- og kontaktplan). Hændelser med eksplosiver håndteres under konventionelle hændelser, da symptomer/konsekvenser kan sidestilles med traumer. Eksplosive hændelser kombineres med fx kemikalie vil høre under CBRN-hændelser. 3. Hændelser med trussel mod hospital i form af forsyningssvigt (it, vand, strøm, varme), eller hændelser hvor udefra kommende forhold truer hospitalets funktioner (brand, oversvømmelse, indtrængning af personer, eller andre forhold der vanskeliggør hospitalets arbejde). 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Operativ koordinering AMK-Vagtcentralen i Den Præhospitale Virksomhed har både i dagligdagen og ved en beredskabshændelse ansvaret for fordeling af ambulanceindbragte patienter til hospitalerne samt koordination med andre beredskabsmyndigheder. AMK-Vagtcentralen samt ambulancer og akutlægebiler er i kontakt med alle hospitaler via de døgnbemandede AKC er på alle hospitaler (Akut Koordinations Center) og Region Hovedstadens Psykiatri via Psykiatrisk Center Københavns døgnbemandede AKC. Kommunikationen foregår via SINE-kommunikation, mail og telefon. AMK-Vagtcentralen visiterer, disponerer og har det fulde overblik over de præhospitale ressourcer. Det koordineres mellem AMK-lægen og indsatsleder Sundhed (ISL-SU, 8 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

114 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 9 af 43 tidligere kaldet KOOL), hvortil ambulancer i en beredskabssituation skal køres. AMK- Vagtcentralen koordinerer desuden overflytninger mellem regionens hospitaler og øvrige matrikler. AMK-Vagtcentralen er således regionens operative kommandocentral og indgår på operativt niveau i beredskabet sammen med de indsatte præhospitale enheder, med vagthavende sundhedsfaglig indsatsleder (ISL-SU) og kriseledelse/koordinerende funktion på det enkelte hospital/virksomhed. Hospitaler og ekspertfunktioner kan sende en forbindelsesofficer til AMK- Vagtcentralen og den præhospitale kriseledelse (fx en infektionsmediciner). AMK-Vagtcentralen koordinerer ligeledes en beredskabshændelse med almen praksis, kommunerne og eksternt aktiverede beredskabsstabe. Regionens kriseledelse Den konkrete hændelse og situation vil afgøre sammensætningen af den regionale kriseledelse, men som udgangspunkt kan følgende forventes at blive indkaldt: Regionsdirektøren, et antal relevante koncerndirektører samt stabsdirektøren for Koncern Kommunikation, stabsdirektøren for Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet stabsdirektøren for Koncern Økonomi og direktøren for Den Præhospitale Virksomhed samt relevant administrativt personale til støtte for hver af de nævnte. En ledelsesrepræsentant fra Enhed for Patientsikkerhed inddrages i kriseledelsen for at sikre specialiseret fokus på patientsikkerheden. Koncerndirektionen holder regionsrådsformanden orienteret om hændelsen og inddrager denne når relevant. Såfremt hændelsen, der har aktiveret regionens kriseledelse, foregår på et af regionens hospitaler/virksomheder vil sammensætningen ændres med vægt på inddragelse af det pågældende hospital/virksomheds direktion. Kriseledelsen kan i øvrigt supplere sig ad hoc. Regionens kriseledelse suppleres af en krisestab med deltagelse af medarbejdere som udgangspunkt fra de ovenfornævnte stabe og virksomhed, samt IT-, Medico- og Telefonivirksomheden, Koncern Organisation og Personale samt Koncern Praksis. Krisestaben skal efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen til enhver tid opretholde og opstille et fælles situationsbillede for hændelsen efter skabelon. AMK-Vagtcentralen indhenter information hertil. Direktøren, der har aktiveret krisestaben, leder staben frem til første møde i kriseledelsen, hvor der tages beslutning om ledelse og opgavefordeling. Her aftales også, hvem der er talsperson i situationen. Ved længerevarende hændelser, som fx en alvorlig epidemi, kan koncerndirektionen udpege en særlig leder/styregruppe til at lede og koordinere regionens indsats. Regionens Pandemi Task Force inddrages i vurdering og planlægning, såfremt der er tale om aktivering af beredskabet i forbindelse med en biologisk hændelse. Koncern Direktionen leder Pandemi Task Forcen, som er et fast udvalg der løbende orienteres 9 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

115 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 10 af 43 om B-hændelser. Den Præhospitale Virksomhed er sekretariat for Pandemi Task Forcen. Møder i regionens kriseledelse Møderne i regionens kriseledelse afholdes enten på Regionsgården eller i et hos Den Præhospitale Virksomhed indrettet kriserum med adgang til opdateret situationsbillede for den operative indsats og kapacitetsoversigt for hospitalerne. Møderne gennemføres efter aftale i kriseledelsen, herunder vurdering om behov for fast dagsorden og referat. Til første møde benyttes skabelon til dagsorden (Bilag nr. 2: Dagsorden til første møde i kriseledelsen). 1.3 Aktivering og drift af regionens sundhedsberedskab Enhver henvendelse til AMK-Vagtcentralen om ekstraordinære hændelser, der kan have indflydelse på regionens sundhedsberedskab, skal konfereres med vagthavende AMKlæge, som har bemyndigelse til at aktivere regionens sundhedsberedskab efter interne retningslinjer. AMK-Vagtcentralen kan bl.a. modtage alarmering/varsling fra: En af Alarmcentralerne Læge fra akutlægebil eller akutlægehelikopter Et eller flere af regionens hospitaler eller tværgående virksomheder Regionens Koncern Praksis (KPR) Øvrige regioners AMK-Vagtcentraler eller tilsvarende RMKL i Region Skåne Politiet fra en af regionens fire politikredse Den Lokale Beredskabsstab (fælles beredskabsmyndighedsstab med politiet som koordinerende formand) Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægeinstitutionen Den Nationale Operative Stab (NOST) via Sundhedsstyrelsen Den Internationale Operative Stab (IOS) Søværnets Operative Kommando (SOK) Alarmering fra specialobjekter, som Øresundsbroen, Lufthavnen, Metroforbindelsen. Alarmering og aktivering af regionens sundhedsberedskab følger aktivering- og kontaktplanen (Bilag nr. 1: Aktiverings- og kontaktplan, AC nr. 1: AMK-formidling). 10 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

116 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 11 af 43 Aktivering af sundhedsberedskabet Hvis den vagthavende AMK-læge vurderer, at regionens sundhedsberedskabsplan skal aktiveres, skal relevant personale i Den Præhospitale Virksomhed indkaldes og relevante samarbejdspartnere inddrages. AMK-lægen har bemyndigelse til at træffe de indledende strategiske beslutninger, indtil kontakt til regionens ledelse er etableret. Sundhedsberedskabet kan også aktiveres fra det enkelte hospital/virksomhed ved aktivering af egen beredskabsplan med samtidig orientering af AMK- Vagtcentralen. Presseberedskabet alarmeres tidligt i fasen for at styre kommunikation, herunder udarbejde information, internt til regionens medarbejdere og eksternt til borgerne, samt til håndtering af henvendelser fra pressen (AC nr. 2: Krisekommunikation). Såfremt den Lokale Beredskabsstab er aktivering koordineres information til borgere og presse med denne. Regionens Akuttelefon 1813 orienteres af AMK-lægen om hændelsen og vil fungere som kontaktnummer for regionens borgere i situationen. I information fra Akuttelefonen 1813 skal der oplyses om, 1) hvad er der sket, 2) hvad myndighederne gør, og 3) hvad det betyder for den enkelte borger. Disse oplysninger indtales på telefonsvareren til køfunktionen til Akuttelefonen Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

117 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 12 af 43 I tilfælde af behov for ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunerne kontakter AMK-Vagtcentralen den eller de relevante kommuner (AC nr. 3: Ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunal pleje). AMK-Vagtcentralen kontakter tillige KPR, som alarmerer PLO-Hovedstaden. Kommunernes og KPRs beredskabsnumre findes i Bilag nr. 1: Aktiverings- og kontaktplan (Klassificeret TTJ). Ved mundtlig kommunikation om beredskabshændelser anvendes ISBAR-principperne: Identifikation - sig dit navn og din funktion Situation jeg ringer fordi du skal vide/gøre Baggrund hændelsen er. Analyse vurderingen af hændelsen og udvikling heraf er Råd du skal gøre Forbindelsesofficerer Der kan blive brug for at sende en forbindelsesofficer fra regionens AMK-Vagtcentral til en anden myndigheds kriseledelse eller -stab oftest Den Lokale Beredskabsstab (LBS). Relevante ledere og medarbejdere i Den Præhospitale Virksomhed er sikkerhedsgodkendte efter indhentelse af udtalelse fra PET og kan således fungere som forbindelsesofficer i stabe, hvor dette er påkrævet. Der foreligger action card for forbindelsesofficeren i den præhospitale beredskabsplan. Såfremt den Internationale Operative Stab aktiveres, og regionen skal deltage med en forbindelsesofficer, vil en ledelsesrepræsentant fra Den Præhospitale Virksomhed udpege pågældende. Derudover kan Region Hovedstadens Psykiatri udpege og udsende en forbindelsesofficer. 1.4 Informationshåndtering Målet med informationshåndtering er at sikre, at regionens kriseledelse og hospitalernes og øvrige virksomheders kriseledelser til stadighed har et overblik over den samlede situation og løbende kan dokumentere forløbet. Situationsbillede Alle involverede parter vil have et stort behov for at få oplyst, hvad hændelsen drejer sig om, hvor stort omfanget er, hvordan den enkelte er berørt og varigheden af hændelsen: AMK-Vagtcentralen indhenter information afhængigt af hændelsens karakter og omfang fra de præhospitale enheder, fra hospitalernes og virksomhedernes kriseledelser/akc, fra presseberedskabet og fra regionens kriseledelse samt fra samarbejdspartnere i Den Lokale Beredskabsstab. Informationen indhentes efter fastlagt skabelon og et i situationen aftalt tidsinterval (Bilag nr. 3: Skabelon til AMK-formidling). AMK-Vagtcentralen informerer samarbejdspartnere, herunder kommuner og krisestabe via forbindelsesofficerer, samt ved behov Sundhedsstyrelsen efter konkret aftale og skabelon (AC nr. 1: AMK-formidling). AMK-Vagtcentralens kontaktindgang til regionens hospitaler, er hospitalernes døgnbemandede Akut Koordinations Center (AKC), enten pr. telefon, SINEkommunikation eller mail. Ved orientering om en akut hændelse skal der altid etableres telefonisk kontakt. 12 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

118 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 13 af 43 AMK-Vagtcentralen udsender løbende information om hændelse, opgaver og opfølgning til alle aktører (hospitaler, virksomheder og præhospitale enheder mv.) og til presseberedskabet i regionen efter fast skabelon (Bilag nr. 3: Skabelon for AMKformidling). Presseberedskabet koordinerer i samarbejde med kriseledelsen og AMK- Vagtcentralen information til regionens hjemmeside og til pressen. Presseberedskabet igangsætter ekstra overvågning af nyhedsmedierne (AC nr. 2: Krisekommunikation). Log og dokumentation Under en beredskabshændelse føres der AMK-minutrapport, og de operative meldinger på AMK-Vagtcentralen registreres tillige på voice-log og på disponeringsrapporter. AMK-Vagtcentralen skal også føre minutrapport ved tilstedeværelse i Den Lokale Beredskabsstab. Hospitaler og virksomheder fører log over egne hændelser og tiltag i AKC eller kriseledelse (Bilag nr. 4: AKCs overordnede opgaver). Kriseledelsens strategiske beslutninger og udsendt information til andre myndigheder og samarbejdsparter journaliseres. 1.5 Koordination og samarbejde Målet med koordinering er bedst mulig udnyttelse af ressourcer og kapaciteter, så konsekvenser af en beredskabshændelse kan begrænses, og situationen normaliseres hurtigst muligt. Samtidig skal koordination sikre, at der er overensstemmelse mellem handlinger og kapacitet i indsatsområdet og på hospitalerne, herunder specifikt koordination og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og Koncern Direktionen. AMK-Vagtcentralen AMK-Vagtcentralen koordinerer den operative sundhedsberedskabsindsats både internt i regionen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Hvis Den Lokale Beredskabsstab er aktiveret, koordineres tilførsel af eksterne ressourcer herfra. Hvis Den Lokale Beredskabsstab ikke er aktiveret, er det AMK-Vagtcentralen, der koordinerer hvilke beredskabsstøtte-ressourcer (fx pumper og rensefaciliteter), der er påkrævet, og bestiller hos relevante samarbejdspartnere. AMK-Vagtcentralen indgår i regionens krisestab ved relevant ledelsesrepræsentant. Eksterne samarbejdspartnere Regionen har indgået en samarbejdsaftale om sundhedsberedskabet med de i regionen beliggende 29 kommuner. Dette omfatter: Gensidig orientering ved en beredskabshændelse (via døgndækket telefon) Ekstraordinær udskrivning af patienter fra hospital (aftale om antal patienter, medbragt medicin og udstyr samt journalmateriale) Psykosocial støtte (regionen afsender kriseteam til et kommunalt evakueringsog pårørendecenter) Massevaccination (kommunerne stiller lokaler og udførende personale til rådighed, regionen har ansvar for vaccinelogistik, utensilier og tilstedeværende læge). Regionen har indgået aftale med PLO-Hovedstaden om almen praksis medvirken i sundhedsberedskabet ved ekstraordinær udskrivning fra hospital. Dette omfatter: AMK-Vagtcentralen orienterer Koncern Praksis om årsag og omfang som orienterer almen praksis via PLO-Hovedstaden om, at beredskabet er aktiveret. 13 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

119 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 14 af 43 Det er kommunernes opgave at kontakte den enkelte patients praktiserende læge ved behov for lægelig behandling af patienten i forbindelse med den ekstraordinære udskrivning. AMK-Vagtcentralen indgår i ugentlige briefinger med Københavns Politi om den/de kommende uge/ugers planlagte arrangementer. Derudover har AMK-Vagtcentralen en aftale med de fire politikredse i regionen om, at de i forbindelse med større planlagte arrangementer medvirker til, at regionen får tilsendt risikovurdering og beredskabsplan fra arrangørerne, såfremt AMK-Vagtcentralen ikke er direkte involveret i planlægningen. AMK-Vagtcentralen videreformidler relevant information til hospitalerne. CBRN-hændelser koordineres med regionale og nationale ekspertberedskaber. Der er aftale med Forsvarets Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) om procedure vedrørende alarmering og kommunikation med forsvarets redningshelikoptere. Ved hændelser, der involverer flere regioner, aftales det initialt mellem regionernes AMK-Vagtcentraler, hvem der påtager sig den overordnede opgave med koordineringen, og det aftales, hvordan regionernes AMK-Vagtcentraler kontakter hinanden (SINE, telefonisk eller pr. mail). Koordineringen med andre regioners ressourcer sker via den pågældende regions AMK-Vagtcentral med mindre andet aftales. Ved en beredskabshændelse på Øresundsbroen koordineres den sundhedsfaglige indsats med RMKL (Region Skånes AMK-funktion) efter særlig plan herfor. 1.6 Krisekommunikation Den Præhospitale Virksomhed ved vagthavende AMK-læge er ansvarlig for at levere sundhedsfaglig information til regionens presseteam. Såfremt hændelsen sker på en af regionens hospitaler, er det hospitalets AKC, der koordinerer, hvem der leverer denne information til presseteamet (AC nr. 2: Krisekommunikation) og koordinerer dette med AMK-Vagtcentralen. Så vidt det er muligt, skal krisekommunikation om en beredskabshændelse koordineres med øvrige beredskabsmyndigheder. Hvis Den Lokale Beredskabsstab er aktiveret, koordineres krisekommunikation herigennem. Talspersonen er som udgangspunkt regionsrådsformanden eller relevant koncerndirektør. Såfremt hændelsen sker på en af regionens hospitaler, vil talspersonen være en ledelsesrepræsentant fra hospitalet. Såfremt hændelsen er national eller tværregional koordineres den generelle information, (der ikke er særlig for Region Hovedstaden) med naboregionens AMK- Vagtcentral/presseteam og/eller Sundhedsstyrelsens presseteam og uden for arbejdstid med embedslægerne i Øst. Regionens presseteam er ved en beredskabshændelse ansvarlig for at lægge borgerrettet information på regionens hjemmeside efter aftale med den vagthavende AMK-læge på AMK-Vagtcentralen og efter ovenstående principper i øvrigt. Akuttelefonen 1813 vil under en beredskabshændelse fungere som call-center for borgerne. 14 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

120 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 15 af 43 Del 2 Indsatsplaner 1. Præhospital plan Den præhospitale indsats ved beredskabshændelser er beskrevet i den præhospitale beredskabsplan (Bilag nr. 5). Nedenstående er en overordnet beskrivelse af den præhospitale beredskabsplan Opgaver Den præhospitale beredskabsplan beskriver følgende opgaver for AMK-Vagtcentralen og den præhospitale kriseledelse: Modtage orientering, varsel eller alarmering om aktivering af beredskabet. Herefter aktivere beredskabet på rette niveau (Bilag nr. 1: Aktiverings- og kontaktplan) Orientering af kriseledelsen Evt. orientering, varsling eller alarmering af AMK-Vagtcentraler i andre regioner Fastlægge visitationsprincipper i samarbejde med ISL-SU, således at der sker en hensigtsmæssig fordeling af syge/tilskadekomne til regionens hospitaler og eventuel hospitaler i andre regioner Ved anmodning og drøftelse med kriseledelsen at udsende forbindelsesofficer til Den Lokale Beredskabsstab (LBS) Indhente løbende oplysninger fra hospitaler om modtagekapacitet (fastholde fælles situationsbillede) Informere hospitaler og virksomheder løbende Holde løbende kontakt med regionens presseberedskab Ledelse Kriseledelsen aktiveres i Den Præhospitale Virksomhed, og det besluttes hvorvidt regionens samlede kriseledelse aktiveres. AMK-Vagtcentralen har det koordinerende operative ansvar for regionens beredskab. I indsatsområdet er det Indsatsleder Sundhed (ISL-SU), der har det sundhedsfaglige ansvar for patienterne. Psykiatrien kan efter aftale med AMK-Vagtcentralen udsende en koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) til at bistå ISL-SU med den krisestøttende del af opgaven Organisation Det daglige præhospitale beredskab består af: 46 ambulancer, hvoraf 14 er bemandet med paramediciner, hertil kommer 13 reserveambulancer. 5 akutlægebiler hvoraf de 3 er døgndækket, samt 1 akutlægebil/akutbil på Bornholm fra efteråret Hertil kommer reservebiler. 1 Psykiatrisk Akutberedskab som opererer i tidsrummet kl til på hverdage, og som er døgndækkende i weekender og på helligdage. Det psykiatriske akutberedskab er bemandet med lægeassistenter (paramedicinere eller erfarne ambulancebehandlere) samt speciallæger i psykiatri. 1 akutlægehelikopter i samarbejde med Region Sjælland. I konkrete situationer kan AMK-Vagtcentralen kontakte JRCC med henblik på assistance fra forsvaret redningshelikoptere. 15 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

121 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 16 af 43 Den præhospitale indsatsen på et skadested koordineres af ISL-SU. ISL-SU har det sundhedsfaglige myndighedsansvar og indgår i den fælles indsatsledelse med Indsatsleder Politi (ISL-PO) og Indsatsleder Redningsberedskab (ISL-RB). Der er altid en uddannet indsatleder på vagt på en af de 5 akutlægebiler. En anden akutlæge kan varetage indsatslederopgaven indtil ISL-SU er fremme, hvis denne er først ankomne akutlæge på stedet. Ligeledes vil den person med flest kompetencer på først ankomne ambulance varetage indsatslederopgaven til der er en akutlæge/isl-su tilstede. AMK-Vagtcentralen koordinerer de afsendte ressourcer med først ankomne enhed på stedet, indtil ISL-SU/akutlæge er fremme Bemanding og materiel/udstyr Alle præhospitale enheder anvender SINE-kommunikation, til AMK-Vagtcentralen. Kommunikation med akutmodtagelser og akutklinikker på hospitalerne samt psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center København foregår via SINE-kommunikation, telefon eller mail. Når regionens ISL-SU disponeres til en beredskabshændelse, afsendes samtidig et dedikeret, specialbygget indsatslederkøretøj for sundhedsberedskabet til indsatsområdet. ISL-SU anvender indsatslederbilen som fremskudt kommandocentral til den ledelsesmæssige varetagelse af indsatsen i samarbejde den øvrige indsatsledelse. Kommandocentralen stilles til rådighed for den øvrige indsatsledelse. Alle præhospitale enheder medbringer personlige værnemidler, herunder overtræksdragt (heldragt med hætte), beskyttelsesbrille/visir, FFP3-maske, handsker, overtræk til sko (blå). Derudover kontaktes Regionslageret for ekstraordinær udbringning af personlige værnemidler til hospitalerne, hvorfra de præhospitale enheder kan supplere deres værnemidler Procedurer Alle 112-opkald til AMK-Vagtcentralen visiteres efter Dansk Indeks for Akuthjælp og disponeres herefter. Opkald til Akuttelefonen 1813 visiteres efter Akuttelefonens Indeks, eller hvis det er akut efter Dansk Indeks for Akuthjælp. De sundhedsfaglige visitatorer har adgang til begge elektroniske disponeringsretningslinjer uafhængigt, om borgeren ringer 112 eller Regionens visitationsretningslinjer, som anvendes i dagligdagen, anvendes også ved en beredskabshændelse, suppleret med kapacitetsoversigt for hospitalerne til brug ved mange tilskadekomne. Der er en AMK-læge tilstede i AMK-Vagtcentralen fra kl og på tilkaldevagt kl , hvor AMK-lægen kan informeres eller tilkaldes efter behov. Såfremt der er behov for ekstern bistand i form af ambulancer, sker det efter nedenstående rækkefølge, og i den konkrete situation efter geografi: Ambulanceleverandørerne i Region Hovedstaden Region Sjælland koordineres med AMK-Vagtcentralen, Region Sjælland Region Skåne koordineres med RMKL, Region Skåne 16 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

122 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 17 af 43 Region Syddanmark koordineres med AMK-Vagtcentralen, Region Syddanmark. Ved en beredskabshændelse orienteres alle præhospitale enheder om hændelsen. AMK- Vagtcentralen vurderer om eksterne samarbejdspartnere skal alarmeres, og iværksætter i så fald dette. AMK-Vagtcentralen er ansvarlig for at sikre koordination med og information af hospitalerne om følgende forhold: De overordnede regionale strategier for hændelsen Aktivering af beredskabsplanen Anmodning om bistand fra eksterne samarbejdspartnere. Såfremt beredskabshændelsen også berører flere af regionens hospitaler og/eller kritiske samfundsfunktioner, vil bistanden blive koordineret via AMK-Vagtcentralen og Den Lokale Beredskabsstab. Ved ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunerne foretager AMK- Vagtcentralen den initiale kontakt til kommunerne. Herefter koordineres det enkelte hospitals udskrivning til kommunerne af hospitalets kriseledelse. Information til pårørende og befolkningen, som kontakter Akuttelefonen 1813 og hospitalernes akutmodtagelser og akutklinikker koordineres altid med regionens pressevagt. Eksempler på bilag og action cards: Der er i den præhospitale beredskabsplan planlagt for følgende specifikke indsatsplaner med tilhørende action cards: Dårlig farbarhed for præhospitale enheder (sneberedskab) Svigt af SINE-dækning/kommunikationsmidler Mange samtidige opgaver på AMK-Vagtcentralen Nedbrud/trussel på AMK-Vagtcentralen Trusler mod indsatspersonel CBRN-hændelser Flere skadesteder og det store skadested. 17 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

123 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 18 af Konventionelle hændelser 2.1. Opgaver Opgaverne for regionen vil være inden for følgende kategorier: 1. Modtagelse af mange visiterede patienter, fx akut syge, traumepatienter med bl.a. mindre brandsår, patienter med behov for intensivbehandling, patienter med skader efter hændelser med eksplosiver mv. 2. Modtagelse af visiterede patienter som følge af drikkevandsforurening og madforgiftning. 3. Modtagelse af selvhenvendere. 4. Indkaldelse af ekstra personale. 5. Ekstraordinær udskrivning af patienter. 6. Foretage krisekommunikation om situationen. 7. Overflytning af indlagte patienter til øvrige hospitaler. Ansvarlig: nr. 1-7: Akuthospitaler, nr. 3-7 øvrige hospitaler Ledelse AMK-Vagtcentralen meddeler hospitalerne via AKC, hvor mange patienter, det forventes, at det enkelte hospital skal modtage. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Patienterne meldes til og modtages i Akutmodtagelsen, hvor der kan etableres fremskudt triagering. Akutmodtagelsen koordinerer med AKC. Ansvarlig: Ledelsen i Akutmodtagelse Hospitalets kriseledelse beslutter i samarbejde med relevante ledelsesrepræsentanter fra relevante afdelinger, om hændelsen kræver, at planlagte ikke akutte operationer stoppes og aflyses. AMK-Vagtcentralen orienteres om beslutningen, herunder den aktuelle kapacitetsvurdering. Eventuelt behov for ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunerne drøftes med AMK-Vagtcentralen, som initierer dette. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Hospitalets kriseledelse beslutter, i samarbejde med relevante ledelsesrepræsentanter fra Intensiv Afdelinger, om der er behov for at udvide den samlede intensive kapacitet på hospitalet og iværksætter evt. dette. AMK-Vagtcentralen orienteres. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Hospitalets kriseledelse vurderer behov for krisekommunikation om situationen og koordinerer dette med regionens presseberedskab og AMK-Vagtcentralen. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse 2.3. Organisation Hospitalets kriseledelse træffer beslutning om beredskabstrin og kapacitetsudvidelse til hændelsen. Beredskabstrinnet afgør hvilke afdelinger, der involveres. Der er fastlagt hvilke afdelinger, der som udgangspunkt, involveres. Alle afdelinger på hospitalet kan kontaktes af kriseledelsen med henblik på bistand til kapacitetsudvidelse. Plan for kapacitetsudvidelse tages i anvendelse ved modtagelse af mange patienter. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse 18 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

124 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 19 af Bemanding og materiel/udstyr Afdelingsledelser eller den ansvarshavende læge/sygeplejerske er ansvarlige for, at den besluttede kapacitetsudvidelse iværksættes, herunder indkaldelse af ekstra personale. Såfremt situationsrapportering iværksættes fra hospitalets kriseledelse, er afdelingsledelserne ansvarlige for, at skabelonen udfyldes og indsendes til hospitalets kriseledelse. Ansvarlig: Afdelingsledelserne Politiet har ansvar for at foretage registrering af personer på skade-/gerningssted eller ved indbringelse til hospital ved Politiets Katastroferegistrering (KATREG). Akutmodtagelsen/akutklinikken stiller en kontaktperson til rådighed til dette arbejde med politiet. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse 2.5. Procedurer 1. AC nr. 2: Krisekommunikation 2. AC nr. 3: Ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunal pleje 3. Bilag nr. 1: Aktiverings- og kontaktplan 4. Bilag nr. 6: Oversigt over hospitalernes kapacitet [TTJ] 5. Bilag nr. 10: Aftale med Almen parksis om medvirken i sundhedsberedskabet. 19 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

125 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 20 af CBRN-beredskab 3.1. Opgaver Overordnede opgaver i relation til håndtering af: Store brande, drikkevandsforurening, smitsomme sygdomme/epidemier Præhospital CBRN-indsats Modtagelse af selvhenvendere og meldte, rensede CBRN-patienter på udvalgte sygehuse Massevaccination. Hændelser med eksplosiver håndteres under konventionelle hændelser, da symptomer/konsekvenser kan sidestilles med traumer. Eksplosive hændelser kombineret med fx kemikalie vil høre under CBRN-hændelser Ledelse Ved oplysning om en CBRN-hændelse aktiverer AMK-Vagtcentralen regionens kriseledelse og relevante hospitalers kriseledelser. AMK-Vagtcentralen orienterer derudover ekspertberedskaber og embedslægerne. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Den vagthavende indsatsleder (ISL-SU) indgår på skadestedet i den koordinerede ledelse med den øvrige indsatsledelse (ISL-RB og ISL-PO). Ansvarlig: Vagthavende ISL-SU Akutmodtagelser og akutklinikker modtager og renser CBRN-patienter, der kommer til hospitalet som selvhenvendere. Ansvarlig: Ledelserne i akutmodtagelser og -klinikker 3.3. Organisation Alle akuthospitaler skal kunne modtage både selvhenvendere og meldte, rensede CBRN-patienter. Ved modtagelse af meldte CBRN-patienter Patienter med ekstern forurening af kemiske stoffer eller af radioaktivt materiale skal renses på skadestedet af redningsberedskabet før transport i ambulance til hospital. Patienterne meldes til og modtages i akutmodtagelsen med henblik på behandling af eventuelle følgevirkninger. Akutmodtagelsen koordinerer modtagelsen med AKC. Ledelsen af triage ligger i akutmodtagelsen bistået af relevant speciallæge fra relevant afdeling. Ansvarlig: Ledelserne i akutmodtagelserne Ved modtagelse af såvel meldte CBRN-patienter som selvhenvendere Ved kemisk forurenede patienter (C): Hospitalets kriseledelse eller leder af kemirensehold på hospitalerne vurderer og beslutter sammen med ledelsesrepræsentant på relevante hospitalsafdelinger, om hændelsen kræver konference med Giftlinjen på Bispebjerg Hospital eller Beredskabsstyrelsens Kemisk Beredskab. AMK-Vagtcentralen orienteres. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse 20 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

126 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 21 af 43 Ved smitsomme patienter (B): Hospitalets kriseledelse eller medicinsk bagvagt på hospitalerne vurderer og beslutter sammen med ledelsesrepræsentant på relevante hospitalsafdelinger, om hændelsen kræver konference med Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital med henblik på kapacitetsudvidelse eller overflytning af patienter til Hvidovre Hospital. AMK-Vagtcentralen orienteres. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Kriseledelsen kan inddrage regionens Pandemi Task Force i koordinering af opgaverne i forbindelse med en B-hændelse. Såfremt mængden af patienter overstiger den udvidede kapacitet på regionens øvrige akuthospitaler træffer regionens kriseledelse i samarbejde med AMK-Vagtcentralen og hospitalernes kriseledelser beslutning om, hvilket hospital der udpeges til kohorteisolationshospital. Regionens AMK-Vagtcentralen orienterer hospitalernes AKC er om beslutningen. Ansvarlig: Regionens kriseledelse i samarbejde med AMK-Vagtcentralen og hospitalernes kriseledelser Såfremt epidemikommissionen ved Københavns Politi træffer beslutning om etablering af karantæne, iværksættes regionens karantæneplan. Aktivering sker via AMK- Vagtcentralen. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Antallet af borgere der skal massevaccineres, vil afhænge af den konkrete situation, men der kan opstilles følgende scenarier som udgangspunkt: Scenarie 1: Hele befolkningen eller befolkningen i et lokalområde i regionen skal/bør vaccineres. Vaccinationscentre oprettes svarende til ét pr indbyggere. Region og kommune kommunikerer ud efter anvisning fra Sundhedsstyrelsen. Scenarie 2: Borgere, som tilhører risikogrupper skal/bør vaccineres, herunder også børn og ældre over 65. Egen læge, vaccinationsfirmaer eller få vaccinationscentre udpeges til vaccinelokalitet. Region og kommune kommunikerer ud efter anvisning fra Sundhedsstyrelsen. Scenarie 3: Personer i bestemte jobs skal vaccineres. Her inddrages Arbejdstilsynet. Region og kommune kommunikerer ud efter anvisning fra Sundhedsstyrelsen, herunder hvorvidt arbejdsgiver skal medgive medarbejderne vaccinationsseddel. Egen læge, vaccinationsfirmaer eller et få antal vaccinationscentre udpeges til vaccinelokalitet. Ansvarlig: Kriseledelsen/AMK-Vagtcentralen Ved radiologiske og nukleare forurenede patienter (R/N): Hospitalets kriseledelse eller relevant bagvagt på hospitalerne vurderer og beslutter sammen med ledelsesrepræsentant på relevante hospitalsafdelinger, om hændelsen kræver konference med Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, Statens Institut for Strålebeskyttelse eller Beredskabsstyrelsens Nukleart Beredskab. AMK-Vagtcentralen orienteres. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse 21 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

127 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 22 af 43 Såfremt hospitalernes kriseledelse vurderer og beslutter, at der er behov for at udvide den samlede intensive kapacitet på hospitalet iværksættes dette og meddeles AMK- Vagtcentralen. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Regionale ekspertberedskaber, der kan rådgive relevante hospitalsafdelinger: B: Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og Klinik for Infektionsmedicin, Rigshospitalet R/N: Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Klinik, Rigshospitalet. Såfremt hændelsen vedrører flere hospitaler, vil fælles information fra ekspertberedskaberne til hospitalerne koordineres via AMK-Vagtcentralen. Nationale beredskaber, der kan rådgive relevante hospitalsafdelinger: C. Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen C: Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden B: Center for Biosikring og -Beredskab, Statens Serum Institut B: Infektionsepidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut R: Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen N: Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen E: Ammunitionsrydningstjenesten ved Forsvaret Bemanding og udstyr Ved CBRN-hændelser skal patienter være renset på skadestedet. Hvis de ikke er det, eller de kommer som selvhenvendere, skal patienter renses, inden de kommer ind på hospitalet. Rensning iværksættes efter konkret vurdering. Ved C-hændelser renses som udgangspunkt kun synligt forurenede patienter. Beredskabsstyrelsens Kemisk Beredskab kan bistå ved vurdering af forurenede patienter. Ved mistanke om forurenede selvhenvendere orienteres AMK-Vagtcentralen. Ansvarlig: Ledelserne i akutmodtagelser og -klinikker Hospitalernes afdelingsledelser er ansvarlige for, at kapaciteten udvides i henhold til AC. Hospitalernes afdelingsledelser beslutter, om og hvordan ekstra personale indkaldes. Ansvarlig: Hospitalernes afdelingsledelser Såfremt situationsrapportering til AMK-Vagtcentralen iværksættes, er hospitalernes afdelingsledelser ansvarlige for, at skabelon udfyldes og indsendes til hospitalets kriseledelse. Hospitalernes kriseledelse er ansvarlig for at samle information og sende til AMK-Vagtcentralen. Ansvarlig: Hospitalernes afdelingsledelser og kriseledelse Personlige værnemidler skal benyttes af modtagende og behandlende personale afhængigt af den konkrete hændelse. AMK-Vagtcentralen orienteres. Ansvarshavende sygeplejerske på relevant hospitalsafdeling rekvirerer værnemidlerne og instruerer personalet i korrekt brug. Værnemidler rekvireres enten på hospitalets basislager eller regionslagret. Ekspertberedskaberne kontaktes ved behov for rådgivning. Ansvarlig: Hospitalernes afdelingsledelser 22 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

128 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 23 af 43 Bemanding af skyllefaciliteter samt mærkning og opbevaring af CBRN-patienters tøj iværksættes af hospitalernes kriseledelse. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Akuthospitalerne skal have eller kunne rekvirere tilgængeligt måleudstyr samt ligposer til stråleofre. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Såfremt det kemiske stof er identificeret, kan Giftlinjen kontaktes for rådgivning om antidotbehandling. For rekvirering af antidoter udover hospitalets egen beholdning, kan hospitalet kontakte speciallageret på Rigshospitalet. Ansvarlig: Hospitalernes afdelingsledelser Øvrigt relevant bemanding og udstyr fx kriseterapeutisk beredskab og pumpe-faciliteter m.m. rekvireres via AMK-Vagtcentralen. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Politiet har pligt til at foretage registrering af personer på skade-/gerningssted eller ved indbringelse til hospitalet. Akutmodtagelserne/akutklinikken stiller en kontaktperson til rådighed for politiet. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse 3.5. Procedurer 1. AC nr. 4: Håndtering af selvhenvendere efter en CBRN-hændelse 2. AC nr. 5: Rekvirering af personlige værnemidler 3. AC nr. 6: Massevaccination af hele eller dele af regionens befolkning 4. AC nr. 7: Massevaccination af indlagte patienter 5. Bilag nr. 3: Ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunal pleje 6. Bilag nr. 6: Oversigt over hospitalernes kapacitet [TTJ] 7. Bilag nr. 7: Udbrud af smitsomme sygdomme - erkendelse, organisering og håndtering 8. Bilag nr. 8: Karantæneplan 9. Bilag nr. 10: Aftale med Almen parksis om medvirken i sundhedsberedskabet. 23 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

129 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 24 af Kriseterapeutisk beredskab Den operative kriseterapeutiske indsats ved beredskabshændelser er beskrevet i beredskabsplan for Region Hovedstadens Psykiatri. Nedenstående er en samlet beskrivelse heraf Opgaver Den kriseterapeutiske beredskabsplan beskriver følgende opgaver for Region Hovedstadens Psykiatri: Indkaldelse af personale til intern eller ekstern indsats i akutfasen, overgangsfasen og den opfølgende fase Intern indsats ved akut patientindtag modtagende kriseterapeutiske indsats Ekstern præhospital indsats, der finder sted enten ved indsatsområdet eller et Evakuerings- og Pårørende Center (EPC) (tidligere benævnt Psykosocialt/Humanitært Støttecenter ) Ekstern indsats der finder sted på et samarbejdende hospital i det psykiatriske centers optageområdet Opfølgende indsats med henblik på udredning om behandling 4.2. Ledelse Det kriseterapeutiske beredskab er centralt koordineret af dels AMK-Vagtcentralen og dels Psykiatrisk Center København (PCK), og kan fleksibelt indsættes i hele regionen ved aktivering af de enkelte psykiatriske centre. AMK-Vagtcentralen alarmerer Psykiatrisk Center København og aftaler, hvilke foranstaltninger der evt. sættes i værk. AMK-Vagtcentralen har ansvaret for: at der sættes en indsats i gang, der svarer til den anmeldte situation at sikre den krisestøttende indsats koordineres med andre beredskabs aktører, herunder kommunerne. Psykiatrisk Center København har ansvaret for: at AKC, Psykiatrien (RHP-AKC), som er placeret i Akutmodtagelsen på PC København, modtager varslinger og alarmeringer. at AKC alarmerer kriseledelsen som træffer de nødvendige beslutninger. at indsatsen gennemføres på en organiseret og styret måde at den krisestøttende og kriseterapeutiske indsats afsluttes i samarbejde med AMK-Vagtcentralen Organisation Kriseledelsen skal ved en beredskabshændelse kunne udsende KOP (Koordinerende Psykiater) til et indsatsområde, og efter anmodning også en forbindelsesofficer til AMK-Vagtcentralen samt regionens samlede kriseledelse med henblik på koordination. Ansvarlig: Region Hovedstadens Psykiatris kriseledelse Udover KOP kan kriseledelsen udsende kriseteams til indsatsområdet eller til et Evakuerings- og Pårørende Center, der drives i samarbejde med kommunerne. Både KOP og kriseteams er under ledelse af Indsatsleder Sundhed (ISL-SU) i indsatsområdet. Ansvarlig: Region Hovedstadens Psykiatris kriseledelse 24 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

130 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 25 af 43 AMK-Vagtcentralen kan aktivere Folkekirkens beredskab sideløbende med det kriseterapeutiske beredskab. AMK-Vagtcentralen orienterer KOP om dette via ISL-SU. Såfremt Den Lokale Beredskabsstab er aktiveret, koordineres aktivering af Folkekirkens beredskab i denne.. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen 4.4. Bemanding og materiel/udstyr Vurdering af beredskabstrin og omfang afgør hvilke centre, der involveres. De involverede centre til præhospital indsats er primært PC København, PC Frederiksberg og PC Amager. På Bornholm vil PC Bornholm aktiveres. Alle centre kan aktiveres af kriseledelsen efter behov. De psykiatriske centre kan modtage kriseramte personer, og indsætter lokale kriseteams til håndtering af disse. Region Hovedstadens Psykiatri kan ved aktivering af alle centre umiddelbart modtage over 400 kriseramte. Et standard kriseteam bemandes af 1 psykolog og 2 øvrige sundhedsfaglige personaler. Psykologen er kriseteamleder. Antal kriseteam og sammensætningen af kriseteam afhænger af antal kriseramte, fordeling af voksne og børn, samt den givne situation. Kriseledelsen vurderer indsatsen og indkalder personale. Kriseteams medbringer logskemaer og informationsfoldere om krisereaktioner og kontaktinformation til regionens psykiatri. Kommunen bør i den akutte fase sørge for umiddelbar støtte til de involverede borgere. Den praktiske hjælp kan bestå af, at kommunen sikrer indkvartering og forplejning, jf. reglerne i beredskabsloven. Kommunen aktiveres af indsatsledelsen Procedurer Det kriseterapeutiske beredskab aktiveres altid gennem AMK-Vagtcentralen. De enkelte psykiatriske centre har hver deres lokale indsatsplaner. Hvis et hospital anmoder om indsats ved et kriseteam på hospitalet, sker dette gennem AMK-Vagtcentralen som kontakter Psykiatrisk Center København, som koordinerer indsatsen, herunder fra hvilket psykiatrisk center kriseteamet skal aktiveres. Eksempler på bilag og action cards: Der er i beredskabsplanen for Region Hovedstadens Psykiatri planlagt for følgende specifikke indsatsplaner med tilhørende action cards: Aktivering af beredskab, hvorfra, hvem modtager, hvem handler Ansvarsfordeling, herunder kontakten til AMK-Vagtcentralen og evt. andre centre Vurdering af beredskabs ressourcer Beskrivelse af handlinger ved varsel/alarmering og fx Funktionskort eller Actioncard Oprettelse af eksternt team og anvendelse af beredskabsmateriel, samt transport Oprettelse af interne team 25 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

131 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 26 af 43 Modtage og visitation placering i bygninger og afsnit Debriefing og evaluering. Regionale action cards: 1. AC nr. 8: Udsendelse af KOP 2. AC nr. 9: Aktivering af Folkekirkens beredskab 3. AC nr. 10: Evakuerings- og Pårørende Center. 26 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

132 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 27 af Lægemiddelberedskab 5.1. Opgaver Opgaverne er fordelt på Region Hovedstadens Apotek, som koordinerer lægemiddelberedskabet via hospitalernes Apoteksenheder og Regionslageret. Apotekets opgaver består i: Bestilling og/eller produktion af lægemidler Udbringning af lægemidler til hospitalerne eller Region Hovedstadens Psykiatri. Ansvarlig: Region Hovedstadens Apotek Hospitalernes opgaver består i: Tilstrækkelig lager af mest brugte lægemidler (to døgns forbrug) Fremskaffelse af antidoter Fremskaffelse af blod fra Blodbanken på Rigshospitalet Fremskaffelse af personlige værnemidler Udlevering af medicin og udstyr til patienter ved ekstraordinær udskrivning Sikring af krisekommunikation Produktion af blod og blodprodukter i Blodbanken, Rigshospitalet. Ansvarlig: Hospitalernes kriseledelser Regionslagerets opgaver består i: Bestilling af utensilier og personlige værnemidler Udbringning af utensilier og personlige værnemidler. Ansvarlig: Regionslageret 5.2. Ledelse Ved en hændelse med ekstraordinært behov for bestilling eller levering af lægemidler kontaktes Region Hovedstadens Apotek. Region Hovedstandes Apotek leder indsatsen og koordinerer indsatsen med de relevante hospitaler. Hvis der opstår driftsstop på apotekets produktionsfaciliteter på eksempelvis Rigshospitalet flyttes fremstillingen af lægemidler til tilsvarende faciliteter på en af apotekets øvrige enheder. Ansvarlig: Region Hovedstadens Apotek Ved en hændelse hvor der er brug for ekstraordinært meget blod og dermed blodproduktion, kontaktes regionens Blodbank på Rigshospitalet. Blodbanken i Region Hovedstaden varetager forsyning med blod og blodkomponenter, samt monitorering af og rådgivning om håndtering af blødende patienter på alle Region Hovedstadens hospitaler. Ved melding om beredskabets aktivering iværksættes det relevante beredskab på blodbankens funktioner på de involverede hospitaler i Region Hovedstaden. Ansvarlig: Blodbankens ledelse Ved en hændelse med behov for antidot, har alle akutmodtagelser og akutklikker et ensartet basissortiment af antidoter til behandling af forgiftninger, som forekommer hyppigt eller kræver omgående behandling. Rigshospitals TraumeCenter varetager speciallagerfunktionen for antidoter i Østdanmark. Antidoter udleveres af ansvarshavende sygeplejerske i TraumeCentret på Rigshospitalet. Rekvirerende hospital 27 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

133 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 28 af 43 bestiller transport af antidot fx med taxa. Ved akut livstruende behov kan hospitalet anmode AMK-Vagtcentralen om assistance med ambulance eller politiet. Ansvarlig: Rigshospitals TraumeCenter Personlige værnemidler Kriseledelsen koordinerer indsatsen med ansvarlige på Regionslageret. Ansvarlig: Regionslagret 5.3. Organisation Lægemidler Hospitalets kriseledelse er ansvarlig for, at der tages kontakt til Region Hovedstadens Apotek, når det vurderes nødvendigt, at der skal anvendes ekstraordinære mængder lægemidler. Lægemidler rekvireres via hospitalets AKC med orientering af AMK- Vagtcentralen. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Antidot Alle hospitaler har et basislager med antidoter (jf. vejledningen Antidotberedskab i Danmark udgave). For rekvirering af antidoter udover hospitalets egen beholdning, kan hospitalet kontakte speciallageret på Rigshospitalet. Traumecentret indhenter alle nødvendige tilladelser fra Sundhedsstyrelsen til at rekvirere og anvende ikke-registrerede lægemidler, herunder antidoter. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse I en situation, der kræver ekstraordinært store mængder antidot, kontaktes Region Hovedstadens Apotek, der vil være behjælpelig med fremskaffelse af relevante mængder. Ansvarlig: Region Hovedstadens Apotek Hospitalets kriseledelse koordinerer med TraumeCenteret på Rigshospitalet og evt. Region Hovedstadens Apotek. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Såfremt det kemiske stof er identificeret, kan Giftlinjen kontaktes for rådgivning om antidotbehandling. Ansvarlig: Hospitalernes afdelingsledelser Værnemidler Brug af ekstraordinære værnemidler til alment farlige sygdomme aftales med Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og koordineres af AMK- Vagtcentralen, som orienterer Regionslageret. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Ekstraordinær udskrivning til kommunal pleje Region Hovedstaden planlægger med, at kommunerne i regionen kan modtage 20 pct. af deres aktuelt indlagte borgere. Ansvarlig: Kommunernes ledelser Hospitalet medgiver patienten medicin til tre døgn, journalmateriale med beskrivelse af plejebehov og kontaktinformation til udskrivende afdeling samt evt. midlertidige 28 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

134 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 29 af 43 hjælpemidler. Journalmaterialet leveres via MedCom meddelelser, og ved forsyningsvigt af it eller strøm leveres via den gældende nødprocedure. Ansvarlig: Relevante afdelingsledelser AMK-Vagtcentralen aktiverer almen praksis ved ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunal pleje med henblik på, at egen læge orienteres om ekstraordinær udskrivning af patienter. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Massevaccination Massevaccination af indlagte patienter igangsættes efter aftale med AMK- Vagtcentralen, som koordinerer indsatsen med embedslægen. Vaccine til massevaccination leveres fra Statens Serum Institut efter aftale med Region Hovedstadens Apotek og AMK-Vagtcentralen. Afdelingsledelserne er ansvarlige for gennemførelse af massevaccination efter instruks fra kriseledelsen. Region Hovedstadens Apotek udbringer vaccine til afdelingerne, efter aftale med afdelingsledelserne. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen og Afdelingsledelserne Hospitalets kriseledelse vurderer behov for krisekommunikation om situationen og koordinerer dette med AMK-Vagtcentralen og regionens presseberedskab. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse På baggrund af udmelding fra Sundhedsstyrelsen, fastlægger regionens kriseledelse i samarbejde med AMK-Vagtcentralen, hvordan massevaccinationen skal ske (Kapitel 2. CBRN-beredskab). Ansvarlig: Kriseledelsen/AMK-Vagtcentralen Vaccination af et større antal af regionens borgere koordineres af AMK-Vagtcentralen i samarbejde med kommunerne. I den konkrete situation nedsættes en planlægningsgruppe til varetagelse af logisk mellem region og kommune på baggrund fra Sundhedsstyrelsens udmelding. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen 5.4. Bemanding/udstyr Afdelingsledelserne rekvirerer medicin mv. ekstraordinært ved kontakt til Region Hovedstadens Apotek. Ansvarlig: Afdelingsledelserne Region Hovedstadens Apotek udbringer de rekvirerede lægemidler. Ansvarlig: Region Hovedstadens Apotek Region Hovedstadens Apotek arrangerer ekstraordinær udbringning af medicin til hospitalerne og kontakter hospitalernes AKC. Region Hovedstadens Apotek er ansvarlig for at registrere al ekstraordinær udbringning af varer. Ansvarlig: Region Hovedstadens Apotek Regionslageret udsender værnemidler i henhold til de regionale anbefalinger. Såfremt en afdeling rekvirerer andet end det, der anbefales, giver Regionslageret afdelingen 29 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

135 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 30 af 43 besked om de regionale anbefalinger. Ansvarlig: Regionslageret Hospitalets Serviceafdeling udpeger et antal portører til levering og fordeling af medicin/utensilier/værnemidler på hospitalet. Ansvarlig: Hospitalets Serviceafdeling Ved behov for massevaccination, udsender kommunerne indkaldelse til vaccination til borgerne ved brug af stemmesystemet, tilrettelægger de fysiske lokaliteter i samarbejde med politiet og bistår med sundhedsfagligt personale til at foretage vaccinationen. Hospitalerne planlægger med at stille læger til rådighed i vaccinationscentre i eget optageområde. I den konkrete situation vil der blive nedsat en planlægningsgruppe til varetagelse af logistik mellem region og kommuner. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen 5.5. Procedurer 1. AC nr. 2: Krisekommunikation 2. AC nr. 3: Ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunal pleje 3. AC nr. 6: Massevaccination af hele eller dele af regionens befolkning 4. AC nr. 7: Massevaccination af indlagte patienter 5. AC nr. 12: Rekvirering af ekstra blodforsyning (blodberedskabet) 6. AC nr. 12: Rekvirering af ekstraordinære lægemidler 7. AC nr. 13: Portøropgave vedr. ekstraordinær udbringning af medicin, utensilier, udstyr mv. 8. Bilag nr. 1: Aktiverings- og kontaktplan. 30 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

136 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 31 af Beredskab for forsyningssvigt 6.1. Opgaver Opgaverne ved forsyningssvigt, der påvirker hospitaler og tværgående virksomheders virke er: Håndtering af forsyningssvigt indenfor it, strøm, vand, varme, ventilation, medicinske gasser og vakuum. Håndtering af oversvømmelse fra kloak eller nedbør evt. med hindring af adgang til hospital eller virksomhed. Evakuering af afdelinger/hospital. Pressehåndtering og krisekommunikation i samarbejde med regionens pressevagt og AMK-Vagtcentralen og IMT (regionens tværgående IT-, Medicoog Telefonivirksomhed). Forsyningssvigtplaner for kritiske funktioner som lægemiddelproduktion og blodproduktion Ledelse Hospitalets kriseledelse beslutter i samarbejde med ledelsesrepræsentanter, om hændelsen kræver, at planlagte ikke akutte operationer stoppes og aflyses. AMK- Vagtcentralen orienteres om beslutningen, herunder den aktuelle kapacitetsvurdering. Eventuelt behov for ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunerne drøftes med AMK-Vagtcentralen, som initierer dette. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Hospitalets kriseledelse vurderer behovet for krisekommunikation og koordinerer dette med AMK-Vagtcentralen og regionens presseberedskab. Ved it-nedbrud koordineres krisekommunikation yderligere med IMTs Driftvagt. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse Distribution af lægemidler ved strømnedbrud sker efter nødprocedure for indkøb, varemodtagelse, pakning og distribution på Region Hovedstadens Apotek. Såfremt strømnedbruddet varer mere end tre timer, orienteres Landsapoteket i Nuuk. Ansvarlig: Region Hovedstadens Apotek Blodberedskab Region Hovedstadens Blodbank på Rigshospitalet varetager produktion og levering af blod og blodkomponenter til alle regionens hospitaler. Ved akut livstruende behov kan Blodbanken anmode AMK-Vagtcentralen om assistance fra ambulance. Blodbanken har egen beredskabsplan. Ansvarlig: Region Hovedstadens Blodbank på Rigshospitalet It -, medico eller telefoni-nedbrud IMT erkender nedbrud og vurderer, om kriseledelsen skal nedsættes i virksomhedens lokaler, hvorfra al kommunikation udgår. Der udsendes umiddelbart ikke forbindelsesofficer til hospitalet. Ansvarlig: IMT IMT orienterer løbende alle hospitaler og virksomheder om it-nedbrud via fælles driftsinformation på intranet, sms-notifikation, pop-up-meddelelser eller ved information til AKC gennem AMK-Vagtcentralen. 31 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

137 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 32 af 43 Ansvarlig: IMT 6.3. Organisation Hospitalernes kriseledelse orienterer AMK-Vagtcentralen om beslutninger og foranstaltninger for afdelingerne efter vurdering af omfanget af forsyningssvigtet, herunder om forventet reetablering. Ansvarlig: Hospitalernes kriseledelse IMT har overordnet udpeget 11 kritiske it-systemer i regionen. Ved en beredskabshændelse vil IMT i samarbejde med hospitalernes kriseledelser prioritere udbedring af nedbrud i disse systemer: Labka Blod Røntgen Mikrobiologi Patologi EPM Opus Arbejdsplads Orbit IP-telefoni Mail-kalender Mirsk. Ansvarlig: IMT IMT kontakter berørte hospitaler med henblik på udbedring af det aktuelle it-nedbrud. Ansvarlig: IMT 6.4. Bemanding og udstyr Hvis hospitalernes har behov for rekvirering af ekstern forsyning (vandtank, generatorer mv.) koordineres dette via AMK-Vagtcentralen, og Den Lokale Beredskabsstab hvis denne er aktiveret. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Regionens hjemmeside kan håndtere en meget stor mængde forespørgsler og samtidige brugere uden at gå ned (ca forespørgsler i løbet af fem minutter, svarende til ca. 18 sidevisninger pr. sekund, eller ca sidevisninger pr. minut påvist ved test ). Ansvarlig: Koncern Kommunikation Alle hospitalers AKC er, herunder AKC på Psykiatrisk Center København, har SINEkommunikation, telefon eller mail og kan således altid komme i kontakt med AMK- Vagtcentralen ved nedbrud på de almindelige kommunikationskanaler. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Ved strømnedbrud modtages bestillinger på medicin som telefonbestilling via nødtelefon. Ved nedbrud på telefonsystem, bruges kurrer fra Apoteket til AMK- Vagtcentralen, hvorfra der kommunikeres med hospitalerne om lægemidler på SINE. Apoteket pakker ikke kølevarer med mindre, der er tale om livsnødvendig medicin. Apoteket iværksætter procedurer for dobbeltkontrol ved fremtagning af euforiserende 32 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

138 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 33 af 43 lægemidler. Ansvarlig: Region Hovedstadens Apotek 6.5. Procedurer 1. AC nr. 2: Krisekommunikation 2. AC nr. 3: Ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunal pleje 3. AC nr. 14: It-beredskab på hospital 4. AC nr. 15: Alarmering af it-nedbrud til IMT 5. AC nr. 16: Rekvirering af meddelelser på REGI eller pop-up-meddelelser på PCskærme 6. Bilag nr. 1: Aktiverings- og kontaktplan 7. Bilag nr. 6: Oversigt over hospitalernes kapacitet [TTJ] 8. Bilag nr. 10: Aftale med Almen parksis om medvirken i sundhedsberedskabet. 33 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

139 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 34 af 43 Del 3 Appendiks 3.1 Begrebsliste AC (Action Card) En kort og præcis handlingsorienteret anvisning på varetagelse af en bestemt funktion eller løsning af en bestemt opgave. En huskeliste til handlinger i akutte situationer. AKC (Akut Koordinations Center) En koordinerende og døgndækkede funktion på hospitalerne. AKC er kontaktpunkt for hospitalets afdelinger ved spørgsmål om hændelser, ressourcer og assistancer og varetager kontakt til kriseledelsen og AMK-Vagtcentralen. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Den døgndækkede funktion i regionen der varetager den operative ledelse og koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker eller katastrofer. AMK er indgangen, herunder kommunikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen. AMH Amager Hospital. Akutklinik. AMK-læge: Speciallæge ansat på AMK-Vagtcentralen, som i en beredskabssituation leder den operative indsats. AMK-Vagtcentral Regionens kommandocentral, hvori AMK funktionen indgår, og som modtager alle sundhedsmæssige opkald fra alarmcentralen (1-1-2), varetager visitation og disponering af relevante præhospitale ressourcer og yder sundhedsfaglig vejledning og rådgivning. Alarmering/aktivering Der foretages alarmering eller aktivering af beredskabet på trin 1, trin 2 eller trin 3. Der forventes handling. Akutlægebil Udrykningskøretøj bemandet med en speciallæge og en assistent (ambulancebehandler eller paramediciner), der begge har erfaring i præhospital indsats i forbindelse med ulykker. Enheden medbringer medicin, andet behandlingsudstyr og kommunikationsudstyr til den præhospitale indsats. Akuttelefon 1813 Regionens sundhedsfaglige telefoniske rådgivning ved akut opstået sygdom eller skade. Fra januar 2014 varetages visitation til akutmodtagelser og akutklinikker fra Akuttelefonen, herunder eksisterende lægevagtsopkald. BBH Bispebjerg Hospital. Akutmodtagelse. På Bispebjerg Hospital er Giftlinjen fysisk placeret. 34 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

140 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 35 af 43 Behandlingsplads Et sted i nærheden af et skadested, hvortil de tilskadekomne, der anses for at have behov for indlæggelse på sygehus eller behandling på stedet ( liggende tilskadekomne), bringes. Behandlingspladsen udpeges af indsatsledelsen, mens den overordnede ledelse af arbejdet på pladsen varetages af ISL-SU. Tidligere benævnt venteplads. Beredskabstrin for aktivering af regionens beredskab Trin 1: Informationsberedskab; Trin 2: Mødeberedskab; Trin: 3: Operationsberedskab. BOH Bornholms Hospital. Akutmodtagelse. CBRNE-hændelser Et bredt dækkende begreb for alle tilsigtede eller utilsigtede hændelser forårsaget af kemiske stoffer (C), biologisk materiale (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale (N) eller eksplosiver (E). Dekontaminering Uskadeliggørelse af en forurening ved en kemisk reaktion med et dekontamineringsmiddel. Dekontaminering anvendes over for materiel og beskytter indsatspersonel, der har været i kontakt med forureningen. Se også rensning. Ekspertberedskaber Regionale og nationale ekspertberedskaber, der kan rådgive relevante hospitalsafdelinger om hhv. C, B, R eller N. Eksponering Udsættelse af personer for et farligt stof, forurening eller smitte. Epidemikommission Epidemikommissionen kan iværksætte foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdommes udbredelse i henhold til bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. For hver region nedsættes en epidemikommission, der består af en politidirektør, en embedslæge, en dyrlæge udpeget af Fødevarestyrelsen, en repræsentant for den lokale told- og skatteforvaltning, en repræsentant for det regionale sygehusberedskab, en repræsentant for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter samt tre af regionsrådet valgte medlemmer. Politidirektøren er formand for kommissionen. Evakuerings- og Pårørende Center (EPC) En bygning eller anden vejrbestandig lokalitet til placering af uskadte evakuenter, som efter registrering kan få umiddelbar kontakt med myndigheder, andre ressourcepersoner og pårørende. Endvidere kan pårørende til tilskadekomne og døde gennem EPC få umiddelbar kontakt med myndigheder og andre ressourcepersoner. I tilfælde af større, psykisk belastende ulykker kan evakuenter og pårørende i EPC få kontakt til personale, der kan yde psykosocial støtte eller behandling. De forskellige funktioner vil typisk 35 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

141 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 36 af 43 blive placeret i indbyrdes adskilte lokaler. EPC er underlagt politiets koordinerende ledelse. Fremskudt triage Prioritering af patienter udenfor de almindelige fysiske rammer for akutmodtagelse/akutklinik. FRH Frederiksberg Hospital. Akutklinik. Der kan etableres karantæne på hospitalet. FSH Nordsjællands Hospital - Frederikssund. Akutklinik. GEH Gentofte Hospital. Akutklinik. Der kan etableres karantæne på hospitalet. Giftlinjen Giftlinjen på Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden er et national ekspertberedskab, der rådgiver om behandling af forgiftninger. Rådgivningen omfatter alle former for giftstoffer, herunder industri- og husholdningskemikalier, røg, lægemidler, misbrugsstoffer og planter. Derudover yder Giftlinjen bistand til risikovurdering og behandlingsanvisning af befolkningen og sundhedspersonale i forbindelse med behandling af forgiftninger. Giftlinjen har døgnvagt (C-hændelser). GLO Glostrup Hospital. Akutklinik. HIH Nordsjællands Hospital Hillerød. Akutmodtagelse. HEH Herlev Hospital. Akutmodtagelse. HVH Hvidovre Hospital. Akutmodtagelse. Infektionsmedicinsk Afdeling er ekspertberedskab på det infektionsmedicinske område (B-hændelser). IMT Regionens IT-, Medico og Telefonivirksomhed. Indsatsledelsen Indsatsledelsen er det samarbejdsforum, hvor relevante ledere indgår, og som under koordination af politiet har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for gennemførelsen af en redningsindsats. Grundstammen i indsatsledelsen udgøres af indsatsleder politi, indsatsleder redningsberedskab og indsatsleder sundhed. 36 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

142 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 37 af 43 Indsatsleder Politi (ISL-PO) Den person fra politiet, der varetager den koordinerende ledelse af den samlede indsats i et indsatsområde og den polititaktiske ledelse inden for indsatsområdet. Indsatslederpoliti har også kommandoen over alle indsatte enheder fra politiet. Indsatsleder Redningsberedskab (ISL-RB) Den person fra redningsberedskabet, der varetager den tekniske og taktiske ledelse af indsatsen på et skadested, og som har det overordnede ansvar for alle indsatte enheders sikkerhed inden for indre afspærring. Indsatsleder-redningsberedskab udøver sin kommando gennem holdlederne, herunder tillige holdledere eller tilsvarende fra udefra kommende enheder. Indsatsleder Sundhed (ISL-SU) Den speciallæge i indsatsområdet, der har det sundhedsfaglige ansvar og ledelsen af den præhospitale indsats i indsatsområdet. Indsatsområde Det samlede område, hvor redningsindsatsen foregår. Indsatsområdet, der er afgrænset af den ydre afspærring, er således indsatsledelsens arbejds- og ansvarsområde IOS International Operativ Stab, koordineres af Udenrigsministeriet. Klassificeret materiale Materiale der er klassificeret i henhold til Statsministeriets sikkerhedscirkulære enten Til tjenestebrug (TTJ), Fortroligt (FTR), Hemmeligt (HEM) eller Yderst hemmeligt (YHM). Klassificeret materiale kan alene deles med personer sikkerhedsgodkendt til den pågældende grad. Den Præhospitale Virksomhed har liste over personer som er sikkerhedsgodkendte. Koordinerende ledelse Politidirektøren har ved større ulykker og katastrofer ansvaret for, at den samlede indsats koordineres således, at den foregår så effektivt som muligt. Den koordinerende ledelse indtræder efter politiets beslutning i tilfælde af hændelser, der kræver indsats af flere myndigheder. KPUK Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet er stabsfunktion for forvaltningsmæssige planlægnings- og udviklingsopgaver på sundheds- og socialområdet, herunder med enhederne Enhed for Hospital og Psykiatriplanlægning, Enhed for Patientsikkerhed og Enhed for Tværsektorielt Samarbejde. KPR Koncern Praksis er stabsfunktion med administrationen af det samlede praksisområde. 37 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

143 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 38 af 43 KOP Koordinerende psykiater som har ansvaret for den kriseterapeutiske indsats i et indsatsområde eller i Evakuerings- og pårørendecenter. KOP er underlagt indsatsleder sundhed i indsatsområdet. Kriseledelsen En på forhånd udpeget gruppe af ledelsesrepræsentanter med økonomisk og sundhedsfaglig beslutningskompetence i en beredskabshændelse. Kriseledelsen kan suppleres ad hoc så sammensætningen tilpasses situationen. KST (Kommandostade) Fælles facilitet i indsatsområdet, hvorfra den samlede indsats ledes og der opretholdes kontakt til overordnede og sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer. Kommandostadet oprettes af indsatsledelsen og er indsatsledelsens samlingssted. LBS (Den Lokale Beredskabsstab) En tværfaglig beredskabsstab, der er oprettet i de enkelte politikredse, og som i forbindelse med en redningsindsats vil kunne fungere som et forum for samarbejde og for koordineret anvendelse af samfundets ressourcer. Den lokale beredskabsstab består af politidirektøren (leder af staben), chefen for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter og chefen for totalforsvarsregionen samt disses personlige rådgivere som faste medlemmer. Andre lokale myndigheder kan indkaldes til staben efter behov. NOH Nordsjællands Hospital NOST National Operativ Stab, koordineres af Rigspolitiet. Orientering Beredskabet orienteres om, hvordan en given hændelse håndteres. Beredskabsplan aktiveres ikke. Presseberedskab Regionens pressemedarbejdere varetager en døgndækket pressevagt, som koordinerer presseudmeldinger for hele regionen i en beredskabshændelse. Regionens Pandemi Task Force Fast udvalg som holder sig løbende orienteret om smitsomme sygdomme og som aktiveres og supplerer regionens kriseledelse i forbindelse med en epidemi. Rensning Skylning med vand af forurenede personer, indsatspersonel og materiel. Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt anvendes supplerende midler til at fremme rensningen, eksempelvis sæbe. Se også dekontaminering. 38 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

144 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 39 af 43 RH Rigshospitalet. TraumeCenter og højt specialiseret hospital. Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Klinik er ekspertberedskab ved R/N-hændelser. RHP Region Hovedstadens Psykiatri. RMKL Regional Medicinsk Katastrofledning (svarende til AMK i Region Skåne). SOK Søværnets Operative Kommando. SINE SINE (SIkkerhedsNEttet) er et fælles radiokommunikationssystem for alle beredskabsaktørerne, der samtidigt kan anvendes inden for de enkelte beredskaber og på tværs mellem beredskaberne. Skadested Skadestedet er betegnelsen for det samlede område, som dels omfatter den lokalitet, hvor der er indtruffet en skade, dels redningsberedskabets arbejdsområde. Skadestedet er således indsatsleder-redningsberedskabs ansvarsområde. Skadestedet afgrænses af den indre afspærring. Se også indsatsområde. Triage En løbende medicinsk prioritering af tilskadekomne efter en lønsomhedsvurdering. Varsling Information om en hændelse, der kan forventes at aktivere beredskabet. 39 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

145 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 40 af Uddannelsesaktiviteter Nøglepersoner, der indgår i sundhedsberedskabet, uddannes løbende på relevante kurser. Følgende kurser udbydes: Beredskabsstyrelsens generelle beredskabskurser, herunder Samfundets beredskab, Krisestaben i samfundets beredskab, Krisekommunikation i samfundets beredskab og Øvelsesplanlægning i samfundets beredskab. Kurserne tilbydes nøglepersoner i det operative sundhedsberedskab samt til personale med planlægningsansvar. Internt kursus i samfundets beredskab. Kurset tilbydes til medarbejdere på AMK- Vagtcentralen, herunder sundhedsfaglige visitatorer, disptachere og AMK-læger. Kurset afholdes 2-3 gange årligt. Beredskabsstyrelsens tværfaglige indsatslederkursus. Kurset tilbydes udvalgte akutlæger, der skal videreuddannes til indsatsledere. Det store skadested og behandlingspladsen. Kurset tilbydes ambulanceassistenter, ambulancebehandlere, paramedicinere, lægeassistent og akutlæger fra Den Præhospitale Virksomhed, som ikke er indsatslederuddannet. Formålet er at give deltagerne viden om arbejdet på et større skadested og praktiske færdigheder i oprettelse, indretning og drift af en behandlingsplads ved store ulykker og katastrofer i Region Hovedstaden, samt det tværfaglige samarbejde og SINE kommunikation. Derudover uddanner hospitalerne nyt personale i deres beredskabsplan i forbindelse med deres generelle introforløb. 3.3 Øvelsesaktiviteter I Region Hovedstaden koordineres øvelser i Sundhedsbredskabs- og Præhospitalt Udvalg ved sekretariatet i Den Præhospitale Virksomhed. Der føres en liste over øvelser i regionen, med angivelse af behov for ressourcer, og angivelse af deltagere ved tidligere øvelser, så det sikres, at det ikke er de samme, der øves hver gang. Øvelser med andre myndigheder koordineres med disse. Der foretages alarmeringsøvelse hver 14. dag mellem AMK-Vagtcentralen og RMKL i Region Skåne. Der foretages planspilsøvelser for den præhospitale indsats og fuldskalaøvelser for både præhospital og hospitals indsats: KST-øvelser LBS-øvelsesforum Hvert 4. år afholdes fuldskala øvelse for henholdsvis Københavns Lufthavn, Københavns Metro og Øresundsbron Øvelse på Bornholms Lufthavn CBRN-øvelser koordineret via Sundhedsstyrelsen. Regionen deltager i den nationale krisestyringsøvelse KRISØV med både præhospital og hospital indsats. 3.4 Evaluering af hændelser og øvelser Evaluering igangsættes og gennemføres kort tid efter en konkret beredskabshændelse eller øvelse har fundet sted. Evalueringskriterier 40 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

146 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 41 af 43 Evalueringen bør tage udgangspunkt i én eller flere af de fem kerneopgaver i krisestyringen eller dele af dem: 1. Aktivering og drift, herunder bl.a. aktivering af beredskabsplan, nedsættelse af kriseledelse, alarmering af relevante parter, igangsættelse af indledende opgaver og indkaldelse af ekstra personale. 2. Håndtering af informationer om hændelsen (fælles informationsbillede), således at kriseledelsen er klædt bedst muligt på, bl.a. ved overvågning af informationskilder, log af informationer, orientering af hospitaler, minutrapporter mv. 3. Koordinering af handlinger og ressourcer, herunder koordinering med relevante samarbejdspartnere, koordination af beredskabsplaner og strategier samt anmodning om bistand fra eksterne samarbejdspartnere. 4. Krisekommunikation fra kriseledelsen til eksterne parter, herunder information til hospitaler og befolkning, fastlæggelse af sundhedsfaglig rådgivning på 112 og akuttelefon samt officielle udtalelser. 5. Operativ indsats, herunder overordnede aftaler inden for specifikke emner med tilhørende bilag og action cards. Struktur for evalueringsrapport Evalueringsrapporter struktureres efter skabelon, men også under hensynstagen til evalueringskriterierne. Foruden de generelle punkter som titel og resumé samt introduktion og metode, skal evalueringen indeholde følgende hovedpunkter: 1. Status forud for hændelsen beskrives, herunder: Baggrundsinformationer, som bidrager til forståelse af hændelsen Planlægningsgrundlag Identificerede risici og farer som hændelsen rummede Sårbarhed i forhold til opgavevaretagelsen Systemets robusthed og evne til at håndtere den givne hændelse. 2. En beskrivelse af hændelsen, udvikling over tid, varighed, omfang og konsekvenser gerne med eksempler 3. En beskrivelse af, hvordan hændelsen blev håndteret, herunder formål for gennemførte interventioner, jf. de fem kerneopgaver. Der bør fokuseres på, hvad der gik godt og hvad der kan gøres bedre 4. Anbefalinger udarbejdet på baggrund af evalueringen, som bør implementeres i beredskabsplanen. Evalueringen skal altid danne grundlag for overvejelser om behov for opdatering af beredskabsplan. Udveksling af erfaringer om hændelser og øvelser I Udvalget for Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplanlægning (URSU) er alle regionens hospitaler repræsenteret samt Den Præhospitale Virksomhed. I dette udvalg er udveksling af erfaringer om hændelser og øvelser et fast punkt på dagsorden, hvorfor evalueringsrapporter drøftes i udvalget. Derudover evalueres den enkelte øvelse tværsektorielt i forbindelse med øvelsen. Kerneårsagsanalyser Ved alvorlige tværgående utilsigtede hændelser i regionen gennemfører Enhed for Patientsikkerhed, i samarbejde med involverede parter, dybdegående analyser (kerneårsagsanalyse) af hændelsen, bagvedliggende årsager samt mulige handlingsplaner mhp. at minimere risikoen for gentagelse. 41 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

147 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 42 af 43 Kerneårsagsanalyser er et supplement til den øvrige evaluering af beredskabshændelsen. 3.5 Risiko- og sårbarhedsvurdering Risikoprofil af Region Hovedstaden Region Hovedstadens særkende er taget med ind i planlægningen af regionens beredskab. Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere og dækker ca. 6 % af Danmarks samlede areal. Regionen er således den mindste arealmæssigt, og har dermed relativ korte afstande på den sjællandske del af regionen. Dertil kommer afstanden til Bornholm som har et indbyggertal på ca personer, men op til turister om året. Der er 29 kommuner i regionen med meget forskelligt indbyggertal, og derfor også forskellige aftaler med regionen i forhold til den daglige drift. Region Hovedstaden deltager med repræsentanter i Beredskabs Samordningen i Københavns Kommune (BSKK), hvor det planlægningsmæssige beredskabssamarbejde koordineres, samt i Den Administrative Styregruppe (DAS), som er kommunens krisestyringsorganisation. Region Hovedstaden er desuden kendetegnet ved, at landets hovedstad København tiltrækker store arrangementer af både national og international karakter og såvel politiske som kulturelle og sportslige arrangementer. Sådanne arrangementer har betydning for regionens sundhedsberedskab både præhospitalt og på hospitalerne, da arrangementerne genererer mange ekstra mennesker i regionen. Region Hovedstaden deltager i planlægningen for beredskabet af disse arrangementer. Derudover deltager Region Hovedstadens AMK-Vagtcentral i Den Præhospitale Virksomhed i ugentlige møder med Københavns Politi om kommende arrangementer og andre forhold der kræver særlig opmærksomhed. Derudover kendetegnes regionens infrastruktur af mange særlige objekter som Øresundsbron, Københavns Lufthavn, Metroen og flere af Danmarks mest travle togstationer. Regionen indgår i beredskabsplanlægningen for disse og regionen inddrages ligeledes i planlægning af større infrastrukturelle projekter som udvidelse af motorveje og bygning af Nordhavnstunnelen. I Region Hovedstaden ligger der desuden flere virksomheder, som oplagrer eller anvender farlige stoffer. Virksomhederne betegnes "risikovirksomheder" og er underlagt strenge krav til sikkerheden. Risikovirksomheder inddeles i to kategorier: kolonne 2 og kolonne 3 virksomheder. Det er stoffernes anvendelse eller den oplagrede mængde, der afgør, hvilken kolonne en risikovirksomhed tilhører. Kolonne 3- virksomhederne anvender eller oplagrer den største mængde farlige stoffer. Risikovirksomhederne skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge større uheld og begrænse virkningerne for mennesker og miljø af sådanne uheld. Tilsynet med disse virksomheders forebyggende foranstaltninger ligger i et samarbejde mellem den pågældende kommune og politiet. AMK-Vagtcentralen har en samlet oversigt over kolonne 2 og 3 virksomheder i regionen. 42 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

148 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 1 - Side 43 af 43 Operativ konsekvens analyse Udvalget for Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplanlægning (URSU) har udarbejdet en operativ konsekvensanalyse (OKA) efter Beredskabsstyrelsens OKAmodel, som er opbygget efter hvilke konsekvenser, der vil være for sundhedsvæsenet ved en given beredskabshændelse og som skaber pres på regionens vigtigste opgaver og funktioner. OKA har dannet baggrund for regionens sundhedsberedskabsplanlægning og er derigennem nået frem til at planlægge for følgende overordnede konsekvenser, der vil kunne ramme regionens opretholdelse af den daglige drift, uanset oprindelsen af hændelse der ligger til grund for, at sundhedsvæsenet sættes under pres: Svære transportforhold (præhospitalt og interhospitalt ved fx snevejr, skybrud mv.) Mange aktører involveret i samme beredskabshændelse behov for opretholdelse af fællessituationsbillede Mange kontaminerede patienter indbragte og selvhenvendere Mange infektionsmedicinske patienter Modtagelse af mange patienter med brandsår Modtagelse af mange svært tilskadekomne Mange patienter med behov for krisestøtte Massevaccination regionen skal forestå vaccination af et større antal af eller alle regionens borgere Forsyningssvigt på hospital/afdeling/center (vand, varme, strøm og it) Trussel mod hospital/virksomhed/afdeling og evakuering som følge heraf Personalemangel. Alle hospitaler og tværgående virksomheder i Region Hovedstaden har i egne beredskabsplaner planlagt for opretholdelse af egne kritiske funktioner, som er nødvendige for hospitalets/virksomhedens fortsatte funktionsdygtighed. Det daglige arbejde med planlægning af hospitaler og virksomheders drift kan betegnes som forebyggelse og beredskabsplanen som en forberedelse. Beredskabsplanen kan således ikke forebygge, at en beredskabshændelse vil opstå, men kan bidrage til at konsekvenserne for regionens kritiske opgaver og funktioner mindskes. 43 Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

149 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 2 - Side 1 af 3 Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge Hillerød Rådgivning vedrørende Region Hovedstadens sundhedsberedskabs- og præhospital plan Med mail af 28. juni 2013 har Region Hovedstaden fremsendt regionens sundhedsberedskabsplan og præhospitalplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning i overensstemmelse med 210 stk. 2 i Sundhedsloven. Sundhedsstyrelsen har forud for denne rådgivning af Region Hovedstaden indhentet udtalelse fra Embedslægeinstitution Øst. 22. august 2013 Sagsnr /1/ Reference ANT T E syb@sst.dk Idet Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen per 1. marts 2012 er fusioneret, dækker indeværende dokument også rådgivning fra den tidligere Lægemiddelstyrelse. Sundhedsberedskabsplanen Generelt Overordnet fremtræder Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan forbilledlig god. Planen fremstår grundigt gennemarbejdet, velstruktureret og operationel. Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at planen i meget høj grad afspejler Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen konstaterer med tilfredshed, at sundhedsberedskabsplanen er baseret på den nationale trusselsvurdering, en regional risikoprofil samt en operativ konsekvensanalyse med henblik på sundhedsfaglige forhold. Krisestyringsorganisationen Krisestyringsorganisationen i regionen er klart beskrevet, herunder kerneopgaverne: aktivering og drift af sundhedsberedskabet, informationshåndtering, koordination, krisekommunikation samt den operative indsats i form af indsatsplaner og action cards. I relation til informationshåndtering glæder Sundhedsstyrelsen sig over at information til praktiserende læger (AC1) samt information til Sundhedsstyrelsen i krisesituationer er medtaget. Vedrørende Koordination og samarbejde konstaterer Sundhedsstyrelsen med tilfredshed, at regionen har indgået samarbejdsaftaler med eksterne samarbejdsparter og er i gang med at indgå aftaler med praktiserende læger.

150 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 2 - Side 2 af 3 Figuren på side 4 er noget indforstået, da forkortelserne i de næstnederste kasser ikke er forklaret ved figuren eller i den umiddelbare nære tekst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der her henvises til begrebslisten. Side 7, de to linjer lige under bullits kunne præciseres ved måske at tilføje at der kan forekomme situationer, hvor akut behandling mv. nødvendigvis må foregå på matrikler med akutklinikker. Indsatsplaner CBRNE-hændelser Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at CBRN-begrebet er udvidet til også at omfatte E (eksplosive stoffer). Hvor det nævnes, er det derfor sædvanligvis Sundhedsstyrelsens anbefaling at tilføje E et. Men Sundhedsstyrelsen har noteret sig, at det af regionens plan fremgår, at der er godt kendskab til begreberne, E kan således tilhøre både konventionelle hændelser og CBRNhændelser, som der argumenteres for. Sundhedsstyrelsen finder det meget positivt at regionen har udarbejdet en særlig plan for udbrud af smitsom sygdom på hospital. Af side 19, 32., første afsnit fremgår, at AMK-Vagtcentralen kontakter embedslægerne ved behov. Sundhedsstyrelsen finder dette upræcist, og anbefaler at embedslægen under alle omstændigheder kontaktes og orienteres i forbindelse med en CBRN-hændelse, da der dels ofte vil være afledte opgaver for Embedslægeinstitutionen ved en sådan hændelse, dels fordi Embedslægeinstitutionen kan rådgive regionen ved sådanne hændelser. På side 21, andet hold bullits: Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut har skiftet navn til Infektionsepidemiologisk afdeling. Tilsvarende rettelse medtages i AC nr. 4. Afsnit 3.4. første afsnit: Det må forudsættes at det kan vurderes, om den aktuelle forurening kan forventes at være synlig. Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen kan formentlig bistå med dette. Afsnit 3.4, fjerde afsnit: Det fremgår ikke, hvilke værnemidler der evt. anvendes i relation til evt. kemisk forurening, og hvordan de fremskaffes. Side 27, næstsidste afsnit på siden: Det bør her præciseres, at det drejer sig om værnemidler mod infektionssygdomme Vedrørende AC 4 kunne det med fordel anføres, at også Embedslægeinstitutionen kan rådgive regionen/hospitalerne i CBRN-sammenhæng. Kriseterapeutisk beredskab Indsatsplanen for det kriseterapeutiske beredskab omtaler helt overvejende handlinger i akutfasen. Sundhedsstyrelsen forudsætter, at Psykiatrisk Centers plan også omhandler håndtering af overgangsfasen og den opfølgende fase. Side 2

151 Punkt nr. 8 - Den regionale sundhedsberedskabsplan Bilag 2 - Side 3 af 3 Appendiks, Begrebsliste Samarbejdet med Embedslægeinstitutionen er nævnt enkelte steder i planen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at Embedslægeinstitutionen omtales i begrebslisten, da institutionen er rådgiver for regionen. Side 34: Forklaringen på ordet eksponering at det er en påvirkning er ikke entydigt. Sundhedsstyrelsen vil foreslå, at der i stedet skrives: Udsættelse af personer for et farligt stof, forurening eller smitte. Præhospital beredskabsplan Denne delplan er god og operationel. Sundhedsstyrelsen finder det særdeles hensigtsmæssigt, at regionen har planlagt for brand og trusler mod fortsat drift på AMK-Vagtcentralen. Det fremgår ikke, hvilke ressourcer ISL-SU kan rekvirere (udover ambulancer og supplerende akutlægebil) såfremt der er behov for flere sundhedsfaglige hænder på et stort - eller flere - skadesteder? Således fremgår af afsnit 5.3, at KOOL (ISL SU) kan rekvirere behandleplads til indsatsområdet; men ikke hvilket sundhedsfagligt personale, der tænkes at bemande behandlepladsen. Karantæneplan Sundhedsstyrelsen konstaterer med stor tilfredshed, at regionen har udarbejdet en karantæneplan. Styrelsen vil anbefale, at en forklaring på, hvad karantæne er, og hvem det kan gælde, omtales i indledningen til karantæneplanen, og ikke kun i begrebslisten. Da regionen har valgt at planlægge for evt. karantæne på hospitaler, skal det erindres, at personer der anbringes i karantæne, som udgangspunkt er raske. Praktiserende læger Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at praktiserende læger er omfattet i planen, og at regionen er i færd med at lave samarbejdsaftaler med praktiserende læger i relation til beredskabet. Uddannelse, øvelser, evaluering Beredskabsuddannelse, øvelsesvirksomhed og evalueringer velbeskrevet, dels i bilag til sundhedsberedskabsplanen, dels i bilag til den Præhospitale beredskabsplan. Sammenfatning Sammenfattende finder Sundhedsstyrelsen at Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan m.fl. er meget god, operationel og brugervenlig, og dermed et særdeles godt værktøj for regionens beredskabsindsatser. Sundhedsstyrelsens kommentarer som anført i teksten ovenfor bør overvejes inddraget i planerne. Med venlig hilsen Annlize Troest Overlæge Sygehuse og Beredskab Vibeke Østergaard Thomsen Sektionsleder Sygehuse og Beredskab Side 3

152 Punkt nr Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer Det Nye Rigshospital Kvalitetsfondsprojektet Afsnit 5222 Blegdamsvej København Ø Til: Hospitalsbyggestyregruppen for Rigshospitalset Kvalitetsfonds Byggeprojekt (RKB) Direkte Ref.: HE/MKA Dato: 18. september 2013 Konsekvenser ved opgradering Nordfløj til energiramme 2020 I november 2012 præsenterede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse rammer og vilkår for lånepuljen til opgradering af kvalitetsfondsbyggerierne fra lavenergiramme 2015 og til bygningsklasse Siden seminaret har de projekterende rådgivere på kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet i samarbejde bygherrerådgiver og projektafdeling undersøgt muligheder og konsekvenser for at opgradere projektet fra lavenergiramme 2015 til bygningsklasse For Patienthotel og Administrationsbygning har konklusionen været, at kunne gøres uden negative bygningsmæssige ændringer og indenfor den låneadgang, som en opgradering giver mulighed for. Hovedprojektet for Patienthotel og Administrationsbygning er derfor udarbejdet og efterfølgende udbudt som et byggeri i bygningsklasse For Nordfløjen er konklusionen, at en opgradering vil medføre negative bygningsmæssige ændringer, en relativ høj risiko for at merudgiften ikke kan rummes inden for låneadgangen samt en forsinkelse af projektet som følge af øget projekterings- og byggetid. En af de væsentligste bygningsmæssige konsekvenser er, at for at opnå godkendelse efter bygningsklasse 2020 skal luftmodstanden i ventilationsanlægget mindskes. Det betyder at der skal etableres flere og større ventilationsanlæg samt større ventilationskanaler. Da muligheden for lånefinansiering af en opgradering til bygningsklasse 2020 opstod, var projekteringen af Nordfløjen ved afslutningen af dispositionsforslaget. Det betyder, at en række forhold i byggeriet låses blandt andet ventilationsskaktenes størrelse og placering. Det betyder, at de flere og større ventilationsanlæg kan etableres på to måder; enten ved at øge i højden eller ved at øge i bredden.

153 Punkt nr Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer At øge i højden vurderes urealistisk, fordi det vil medføre at bygningens konstruktioner og facader skal ændres i et ikke ubetydeligt omfang og at kælderen vil ramme grundvandsniveauet. Samlet set en tidskrævende og dyr løsning. At øge i bredden vil sige, at inddrage det funktionsareal omkring ventilationsskakte (alle etager) og ventilationsanlæg (kælder, 3. etage og 7. etage). Denne løsning vurderes at give et funktionelt dårligere hospital fordi de mistede arealer de fleste steder ikke vil kunne etableres med de ønskede nærheder til de kliniske funktioner. Det vil påvirke den daglige drift herunder patientforløb og arbejdsmiljø. Det er projektorganisationens vurdering, at som følge af projektets stade og de dermed begrænsede muligheder for at ændre i projektet, betyder, at de nødvendige ændringer ved opgradering til bygningsklasse 2020 vil have en permanent negativ konsekvens for de kliniske funktioner, hvilket alt andet lige vil have betydning for den daglige drift herunder effektivitet, patientforløb og arbejdsmiljø, som skal vejes op i mod ønsket om øget bæredygtighed i form af bygningsklasse Hertil kommer en forlængelse af byggeprojektets tidsplan og økonomisk usikkerhed. Projektets anbefaling er at man ikke opgraderer Nordfløjen til bygningsklasse Side 2

154 Punkt nr Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat beskriver de tiltag, som er en forudsætning for at opgradere Nordfløjen i Lavenergiklasse 2015 til at overholde kravet til Bygningsklasse For at overholde de skærpede krav for bygningsklasse 2020, viser vores undersøgelser at der skal ske en række tiltag. Bl.a. skal der ske en forøgelse af det samlede anlæg for ventilationen af bygningen, hvilket resulterer i øgede teknikrumsarealer, samt udvidelse af skakte. Samtidig sænkes lofter partielt på etagerne for at kunne sikre fremførelse af nye kanalstørrelser. Alternativt til udvidelse af teknikarealer i planniveau, kan der i kælderetagen og på etage 03 og 07 ske en tilsvarende forøgelse af etagehøjden. Derudover er det nødvendigt at opgradere klimaskærmen for at reducer varmetabet, hvilket vil medføre øget eller ændret isoleringstype. Om nødvendigt kan en tilpasning af glasarealer blive nødvendig. For at opnå bygningsklasse 2020 estimeres det, at der skal installeres solceller i størrelsesordenen m 2, samlet set. Det præcise antal afhænger af andre energimæssige tiltag. I Bygningsklasse 2020 må der ikke anvendes luftvarme som eneste opvarmningskilde. Luftvarme tænkes dog anvendt i operationsstuerne. Dette skal forelægges myndighederne for opnåelse af dispensationer mv. Økonomioversigt og tid, se side 3. Beslutning: Såfremt at der ønskes integrering af Bygningsklasse 2020 i Nordfløjen, skal der foreligge en afklaring senest d , således at hovedprojektet kan op startes. Det vurderes på nuværende tidspunkt at nærværende vil påvirke projekteringstidsplanen med ca. 6 måneder, afhængige af de valgte løsninger for en til opgradering til 2020, og heraf følgende om disponeringer i projektet. Side: 1 af 5 side(r)

155 Punkt nr Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer Udførelsesfasen vil ligeledes kunne blive forøget med 2 3 måneder, grundet de skærpede krav der vil være til udførelsen og de nødvendige tæthedstestninger der skal gennemføres under og efter opførelsen, krav fra myndigheder til testning kendes ikke før en endelig byggetilladelse foreligger. Bygherre bedes derfor skriftligt tilkendegive hvorvidt totalrådgiveren skal igangsætte projektering med bygningsklasse 2020 til den nævnte dato. Krav til Bygningsklasse 2020 For at opfylde Bygningsklasse 2020 skal Nordfløjen opfylde følgende syv punkter som hver er en skærpelse i forhold til Lavenergirammen Lufttæthed: 0,5 l/s pr. m 2 2. SEL-værdi: 1,5 kj/m 3 3. Varmetab gennem klimaskærm: 5,7 W pr. m 2 4. Komponent krav 5. Dagslys 6. Luftkvalitet i kontorer, CO2 maks. 900 ppm. 7. Energibehov: 25 kwh/m 2 pr. år + tillæg Økonomioverslag Lufttæthed: 0,5 l/s pr m²: Merpris = kr ,- Entreprisen vil pålægge entreprenøren ekstra kontrol med udførelsen (6 måneders montagetid med skærpet tilsyn med ½ mand/uge) samt øge hans usikkerhed vedr. det skrappe tæthedskriterium, herunder let facade. SEL-værdi: 1,5 kj/m³: Merpris = ,- Flere ventilationsanlæg i kælder, fra 6 stk. til 10 stk.:4 x = kr ,- Ekstra 250 m² netto teknikareal i kælderen: Bruttoarealet udgør ca. 500m² x kr./m²= kr ,-. Dette forudsætter at kælderen ikke kommer ned i grundvandsniveauet. Ekstra 60 m² netto teknikrum og 2 ekstra anlæg på niv. 03 for OP: Bruttoarealet udgør ca. 120 m² x ,- + 2 x = kr ,- Ekstra 150 m² teknikrum niv. 07 og Større anlæg: Bruttoarealet udgør ca. 300 m² x ,- + 4 større anlæg x ,- = kr ,- Kanaler i skakte: Der skal ske en udvidelse af skaktarealet anslået til 25% og hertil skal tillægges hvad en om disponering af de omkring liggende rum og funktioner må kræve. Økonomisk er dette ikke gennembearbejdet og kalkuleret men kan ligge i størrelsesorden 2 til 5 mio. med en meget stor usikkerhed, der medtages kr ,- i budget. Større vandrette kanaler, armaturer og spjæld: skønnet 2 spjæld og 4 armaturer pr. rum, ca. 500 rum x 3.000,- (500 pr. spjæld og armatur) (kanal) = kr ,- Udarbejdet: JVJ / JCh Sag: Rigshospitalet Side: 2 af 5 side(r) Dato:

156 Punkt nr Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer Varmetab gennem klimaskærm: 5,7 W/m² og komponentkrav: Merpris = kr ,- Transmissionstabet må i Bygningsklasse 2020 ikke overstige 5,7 W/m 2 mens den tilsvarende værdi for 2015 er 7 W/m 2. Derudover gælder, at der stilles skærpede krav til energitilskuddet for vinduer og ovenlys. For at vurdere mere præcist hvor meget anlægsøkonomien skal øges for at kunne overholde ovenstående, er det nødvendigt at foretage en detaljeret analyse af klimaskærmen når designet i forhold til en eventuel opgradering til 2020 ligger fast. En konsekvens kan blive, at det bliver nødvendigt at reducere arealet af glas og erstatte dette med fast mur for derigennem at reducere varmetabet. Det vurderes, at omkostningerne relateret til klimaskærmen omhandler mere eller / og bedre isoleringstype i ydervæggen, bedre glas i vinduer og bedre U-værdi i vindfang som minimum. Energibehov: 25 kwh/m² + tillæg: Solceller: Merpris 1500 m2 x kr./m2 = kr Ved opgradering fra lavenergiklasse 2015 til bygningsklasse I forhold til solcellearealet er der tale om en vurdering, da der stadig skal arbejdes med facaderne og planløsningerne i forhold til en 2020 opgradering. M 2 prisen for solceller er med udgangspunkt i stor mængde, med opsætning på et vilkårligt sted. Placering af solceller kan blive en udfordring, da der ikke umiddelbart er plads på taget til disse solceller, hvilket kan betyde at der skal bruges plads på andre bygningers tage eller placering på terræn. Økonomioversigt: Emne Overslag Lufttæthed: 0,5 l/s pr m² ,- SEL-værdi: 1,5 kj/m³ ,- Varmetab gennem klimaskærm: 5,7 W/m² ,- Komponent krav: I ovenstående overslag Dagslys 0,- Luftkvalitet i kontorer 0,- Energibehov: 25 kwh/m² pr år + tillæg ,- Overslag for arbejder: ,- Byggeplads: 5 % ,- Overslag inkl. byggeplads: ,- Projektering: (12,9 %) ,- Om projektering af funktioner og indretninger m.m. (1000 timer) ,- Samlet overslag ,- Overslagsprisen udgør ved prisindeks 2008 (120,5) Kr. 39,4 mio. Der er ikke afsat midler til puljen for uforudselige udgifter og vinterforanstaltninger i udførelsesperioden. Overslagspriserne skal regnes med +/- 30 % i usikkerhed. Ønskes en præcisering af overslaget og arealer, anbefales det at der udføres beregninger og simuleringer, på ventilationsanlæg, energiramme og udformning af klimaskærmen (isolering og glasarealer), samt en detaljeret arealkonsekvens analyse Det forudsættes, at de øget krav til plads for ventilationsanlæg klares ved en udvidelse og om disponering af de tilstødende rum. Såfremt denne forudsætning ikke er til stede, kræver det en udvidelse af etagehøjderne i kælder og etagerne, 03 og 07. En etageforøgelsen vil have store konsekvenser for bl.a. de konstruktive forhold, facadeomfang og arkitekturen, samt en sænkning af gulvet i kælder til et niveau der ligger under grundvandsspejlet. Udarbejdet: JVJ / JCh Sag: Rigshospitalet Side: 3 af 5 side(r) Dato:

157 Punkt nr Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer Det er ikke muligt at økonomiser og vurder de tilhørende risici, uden en større og mere gennemgribende bearbejdning af de byggetekniske og installationsmæssige forhold, lokalplan, grundvandsforhold. Tid: Byggetid må forventes at blive forøget med op til 2-3 måned, som konsekvens af de forøget arealer og skærpet tæthedskrav som kræver testninger, mock-up og øget kontrol af udførelse. Konsekvenser: Punkt 1: Lufttæthed af klimaskærmen Fokus på design af løsninger, som kan sikre opfyldelse af det forøgede krav til lufttæthed. Dette vil medføre udførelse af en mock-up for test af tætheden af facaden. Øget kontrol med tætning af bygningen under udførelse. Entreprenøren vil dog komme til at skulle påtage sig ansvaret for overholdelses af lufttæthedskravet. Dette vil formentlig medføre en forøgelse af anlægsprisen. Punkt 2: SEL-værdi Specifikt elforbrug til ventilation må ikke overstige 1.5 kj/m³ ved maks. drift. Luftmængden er den samme som i det nuværende projekt, så en reduktion i energiforbruget medfører at det bliver nødvendigt at sænke tryktabet i de forskellige anlæg betydeligt, hvilket er beskrevet hvordan det er forudsat udført. Ventilationsanlæggene i kælderen øges i antal for at undgå at sænke gulvet og hermed undgår at komme ned i grundvandet. Dette bevirker at der skal etableres større teknikrumsarealer. Ventilationsanlæggene for OP skal øges med 2 ekstra anlæg (fra 10 anlæg til 12 anlæg) samt udvide arealet for teknik. Dette vil kræve større om disponering af visse kliniske områder på etage 03, hvilket giver ændret funktioner på etagen. Ventilationsanlæg på niv. 07 bliver alle større og kræver derfor mere teknikrumsareal. Anlæggene bliver så store at indretningen kommer til at overstige etagehøjden, dette vil for teknikrummet i længe 7 give problemer i forbindelse med fase 2. Løsningen af fase 2 problematikker er ikke prissat her. De lodrette kanaler i skakten forudsættes udvidet med 25% Det vil være muligt at øge luftmængderne i de allerede projekterede kanaler med 25 %, men så vil 2020 kravene til energiforbruget ikke kunne overholdes. De vandrette kanaler på etagerne vil, hvor det er muligt, blive udvidet mest muligt. Men spjæld og armaturer vil blive valgt i en større dimension end forudsat for at mindske tryktabet. Sænkning af tryktabet i de vandrette fordelingskanaler har den konsekvens at kanalerne allerede fylder hele gangbredden og dermed kan de kun udvides nedadtil, hvilket igen resulterer i sænkede lofter. Dette vil eksempelvis kunne omhandle gangarealer og birum til scannerrum m.m. Punkt 3: Varmetab Transmissionstabet må i Bygningsklasse 2020 ikke overstige 5,7 W/m 2. For at overholde dette skal U-værdierne på facaderne, vinduer, døre, atrier og glastage forbedres for at leve op til Bygningsklasse Det kan også blive nødvendigt at se på forholdet mellem det totale glasareal og den totale lukkede klimaskærm. Punkt 4: Komponent krav Energitilskuddet gennem vinduerne i opvarmningssæsonen må ikke være mindre end 0 kwh/m² pr. år. Udarbejdet: JVJ / JCh Sag: Rigshospitalet Side: 4 af 5 side(r) Dato:

158 Punkt nr Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer Med 3-lags vinduer overholder vi dette krav. For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 10 kwh/m² pr. år. For ovenlyskupler må U-værdien ikke være højere end 1,20 W/m²K. Atrietaget og ovenlysene skal forbedres. Der skal anvendes 3-lags glas. Yderdøre og lemme må ikke have en U-værdi højere end 0,80 W/m²K. Yderdøre med glas må ikke have en U-værdi højere end 1,00 W/m²K, eller et energitilskud gennem døren i opvarmningssæsonen på mindre end 0 kwh/m² pr. år. Karruseldøre kan være vanskelige at få til at overholde U-værdi kravet. Punkt 5: Dagslys Ved Bygningsklasse 2020 skal det sikres, at glasarealet i alle opholdsrum, arbejdsrum og undervisningsrum mindste er 15 % af gulvarealet, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. Punkt 6: Luftkvalitet Med det nuværende luftskifte i kontorerne holdes CO 2 koncentration på under 900 ppm. Dette punkt medfører derfor ikke ændringer i forhold til Lavenergirammen Punkt 7: Energibehov Ovenstående opdatering reducerer i sig selv ikke Nordfløjens energibehov tilstrækkeligt til at Bygningsklasse 2020 kravet overholdes. Det vil derfor være behov for at udvide solceller arealet. Det samlede solcelleareal der vurderes nødvendig for at overholde Bygningsklasse 2020 er ukendt da der stadig skal arbejdes med facaderne og planløsningerne i forhold til en 2020 opgradering., Udarbejdet: JVJ / JCh Sag: Rigshospitalet Side: 5 af 5 side(r) Dato:

159 Punkt nr Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer Koncern Byggestyring Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Mail obers@regionh.dk Dato: 8. oktober 2013 Supplerende oplysninger vedrørende mødesag nr. 4 fra Miljø og grøn vækst udvalgsmøde den 1. oktober 2013 om forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer Mødesag nr. 4 om forhåndsgodkendelse af lånedispensation til lånepulje til energiinvesteringer er blevet behandlet i Miljø og grøn vækst udvalget den 1. oktober 2013, hvor udvalget besluttede, at Udvalget oversender sagen til forretningsudvalget, idet administrationen - til brug for behandlingen af sagen i forretningsudvalget - anmodes om at udarbejde et notat, som redegør for, hvad der opnås ekstra ved låneansøgningerne i forhold til de oprindelige kvalitetsfondsprojekter. Bygningsreglement Bygningsreglement 2010 (BR10) er det gældende bygningsreglement. Der er i bygningsreglementet ud over de normale energikrav til byggeriet også indført to frivillige lavenergiklasser, som benævnes Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 forventes at blive lovkrav i et fremtidigt revideret bygningsreglement. Der er således ikke, med det gældende BR10, et krav til byggerierne om at bygge til Lavenergiklasse 2015, men samtlige kvalitetsfondsprojekter i Region Hovedstaden planlægger at bygge til denne energiklasse. Nybyggeri godkendes efter de til enhver tid gældende energikrav på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse. Energiklasser Energiklassen er et udtryk for, hvor meget energi byggeriet bruger pr. m² til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Der er i bygningsreglementet lovkrav til, hvor meget energi et byggeri samlet må bruge. Lavenergiklasse 2015 Opfylder byggeriet kravene svarende til Lavenergiklasse 2015, er det beregnede energiforbrug ca. 40% mindre end standardkravene til et byggeri efter bygningsreglement BR10. Eksempler på energibesparende tiltag for at kunne opfylde Energiklasse 2015 kan være fokus på lavenergivinduer, isolation, solafskærmning, solceller, fjernvarme og fjernkøling mv.

160 Punkt nr Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer Bygningsklasse 2020 Byggeri svarende til kravene i Bygningsklasse 2020, vil medføre et beregnet energiforbrug på ca. 70% mindre end standardkravene til et byggeri efter bygningsreglement BR10 (svarende til en yderligere energieffektivitet på 30 procentpoint i forhold til BK10. Der vil kunne klassificeres som BK2020 ved at gennemføre CO2-besparende tiltag som for eksempel vedvarende energiformer (solceller, grundvandskøling mv.), klimaskærme (isolering, solafskærmning, lavenergivinduer mv.), forsyningskomponenter (ventilationskanaler, overskudsvarme fra el-produktion, fjernvarme og -køling mv.). Det mindre energiforbrug kan eksempelvis opnås dels ved at gøre luftmodstanden i ventilationsanlægget mindre ved at etablere flere og større ventilationsanlæg dels ved større ventilationskanaler. Yderligere kan klimaskærmen opgraderes ved at øge eller ændre isoleringstypen og derved reducere varmetabet i bygningen. Hvilken energiklasse bygges til i Region Hovedstaden? Kvalitetsfondsprojekterne i Region Hovedstaden skal som nævnt opfylde de krav i det bygningsreglement, som er gældende på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse. Afhængig af tidspunktet vil byggerierne derfor blive mødt med forskellige energikrav. Samtlige kvalitetsfondsprojekter planlægger at gennemføre byggerierne til Lavenergiklasse For at kunne hæve niveauet til Bygningsklasse 2020 gives der mulighed fra staten til at ansøge om lånedispensation til de dele af byggeriet, der efter bygningsreglementet kan klassificeres som Bygningsklasse Låneadgangen udgør op til 644 kr./m2 for den del der klassificeres som BK2020. I mødesag om Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer fremstilles skematisk, hvilken lånedispensation Region Hovedstaden forventer at ansøge om. Region Hovedstaden forventer at ansøge om lånedispensation for ca. 222 mio. kr. hvilket muliggør, at de byggerier, som modtager lånedispensation, kan bygges efter Bygningsklasse 2020, i stedet for Lavenergiklasse Det svarer til det forventede omfang af energitiltag, det er muligt at gennemføre i de respektive byggerier inklusiv procesenergi (energiforbedrende tiltag, der ikke knytter sig til det bygningsmæssige, men relaterer sig til maskiner og processer i hospitalsdriften, f.eks. it og medicoudstyr). Eksempler på tiltag er grundvandskøling, ventilation, klimaskærm mv. Projekterne vil i takt med udformning af de bygningsmæssige løsninger kvalificere de konkrete energiløsninger. Når grundlaget for lånedispensationen er kendt vil løbende ske fremsendelse af en endelig ansøgning. Side 2

161 Punkt nr Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Dato: Projekt: Arealtype Samlet hospital Heraf kvalitetsfondsstøttet nybyggeri Heraf kvalitetsfondsstøttet ombygning Revideret ved Dispositionsforslag Revideret ved Projektforslag* Revideret ved faseovergang 3 Revideret ved faseovergang m Grundareal Bebygget areal - 3. Bruttoetageareal Heraf: - Sengestuer inkl. tilknyttet toilet og bad Behandlingsarealer Kontor Patienthotel Fællesarealer Laboratorier og lignende - Øvrige servicefunktioner Indgår i fællesarealer - Parkering i bygningsareal Indgår i fælles arealer - Andet - Universitetsareal Heraf kælderareal Uafklaret Uafklaret 5. Overfladeparkering og interne veje Ca pladser Friarealer Vejledning til stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. NOTE *Ændringen i samlet bruttoareal er blandt andet en følge af, at konstruktionerne som tidligere stod i rummene er rykket ud sammen med facaden, hvilket øger bruttoarealet. Dette er sket af funktionelle hensyn. Derudover er en række teknikarealer øget. Etage03 er reduceret med m 2, som er flyttet til andre områder, blandt andet udnyttes kvadratmetre som ved dispositionsforslaget var råhus. Dette har ingen indflydelse på den økonomiske ramme.

162 Punkt nr Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F2: Oversigt over areal og kvadratmeterpriser. Dato: Projekt: Pris pr. m2 i ombygning Pris pr. m2 i nybyggeri Økonomisk konsekvens Heraf ombygning Heraf nybyggeri Antal m2 ved tilsagn Årets priser m2 m2 m2 Kr. Kr. Kr. x mio. kr./ m 2 = [angivet til ekskl. P-hus] Bygningsareal ved tilsagn (brutto) Evt. korrektioner Evt. arealudvidelse pga. funktionelle krav Evt. arealudvidelse pga. design Evt. arealreduktion Total Vejledning til stamkort F2: Oversigt over areal og kvadratmeterpriser. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst areal og kvadratmeterpriser for projektet. Formålet med stamkort F2 er at skabe overblik over ændringer i byggeriets størrelse og deraf følgende økonomiske konsekvenser. Der kan tilføjes rækker, som passer til det enkelte projekt. Bygningsareal og eventuelle ændringer angives med antal m2, den økonomiske konsekvens og pris pr. m2 for henholdsvis nybyggeri og ombygning. Stamkort F2 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

163 Punkt nr Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F3: Oversigt over sengepladser. Dato: Projekt: Evt. korrigeret belægningsprocent Belægningsprocent ved tilsagn Evt. korrigeret antal Heraf i kvalitetsfondsstøttet ombygning Heraf i kvalitetsfondsstøttet nybyggeri Antal i samlet hospital Somatisk Intensiv Psykiatri Patienthotel FAM Antal sengepladser i alt Kilde: Ansøgning til ekspertpanelet, marts 2011, tabel D, s. 12. Vejledning til stamkort F3: Oversigt over sengepladser. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst antal og fordeling af sengepladser for projektet. Formålet med stamkort F3 er at skabe overblik over eventuelle ændringer i de planlagte sengepladser. Således oplyses, hvor mange sengepladser der er planlagt fordelt på sengetyper samt eventuelt forudsat belægningsprocent. Det angives, hvis der sker ændringer i antallet af senge og eventuelt forudsat belægningsprocent, og der bør samtidig redegøres for tilpasningens betydning for projektets forudsatte funktioner i forhold til den nye sygehusstruktur. Stamkort F3 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

164 Punkt nr Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F4: Forventet behandlingskapacitet i alt. Dato: Projekt: 2007 Evt. mellemliggende år 2020 Kommentar Forventet dag- og ambulant behandling (antal) * Forventet antal sengedage (antal) Forventet antal indlæggelser (antal) Forventet liggetider (gns. antal dage) Kilde: Ansøgning til ekspertpanelet, marts 2011, tabel D, s. 12. *: note om traumecenter og trykkammer. Vejledning til stamkort F4: Forventet behandlingskapacitet i alt. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn har regionen for hvert projekt angivet forudsætninger for den forventede fremtidige behandlingskapacitet. Formålet med stamkort F4 er at følge op på de forudsatte mål for behandlingskapacitet, jf. tilsagnsbetingelserne. Stamkort F4 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Eventuelle ændringer i den forventede behandlingskapacitet anføres og begrundes.

165 Punkt nr Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F5: Udnyttelsesgrader. Dato: Projekt: Emne Eksisterende struktur Ved ibrugtagning Udnyttelsesgrader, operationsrum (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Åbningstid i ambulatorier (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Udnyttelsesgrad for undersøgelsesrum mv. (pct.) 245 dage á 7 timer Udnyttelsesgrader apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Konv. røntgen (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Angiografi (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer CT scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Ultralyd scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer MR scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer PET scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Evt. andet større apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Kilde: Ansøgning til Ekspertpanelet, marts 2011, tabel F, s. 16. Vejledning til stamkort F5: Udnyttelsesgrader. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst udnyttelsesgrader for projektet. Formålet med stamkort F5 er at følge op på de udnyttelsesgrader i hhv. den eksisterende struktur og ved ibrugtagning, som er forudsat i tilsagnsbetingelserne. Der angives forventede udnyttelsesgrader for forskellige rum samt forskellige typer apparatur. Skemaet revideres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Eventuelle ændringer i den forventede produktion eller i udnyttelsesgraden af udstyret bedes oplyst.

166 Punkt nr Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Region Hovedstaden Det Nye Rigshospital 1. Indledende beskrivelse Rigshospitalets endelige tilsagn om midler fra Kvalitetsfonden indeholder et effektiviseringskrav på 67 mio. kr. (10-pl). Af ansøgningen om endeligt tilsagn fremgår det (s. 27), at de 67 mio. kr. består af 26 mio. kr. som følge af effektivisering indirekte afledt af byggeriet og 41 mio. kr. i effektiviseringsgevinst for funktionerne i nybyggeriet. I det følgende er effektiviseringstiltagene kategoriseret som organisatoriske gevinster, og der er således ikke bygningsrelaterede og strukturelle effektiviseringstiltag. Tabel 1: Oversigt over forventede effektiviseringsgevinster Overordnet kategori Effektiviseringsgevinst (mio. kr.) Bygningsrelaterede Organisatoriske kr. Strukturelle Total kr. 2. Organisatoriske effektiviseringer Nedenstående tiltag vil bidrage til at sikre effektiviseringer. Oversigten er bygget op som i Ansøgningen til Ekspertpanelet. Der er endnu ikke sat beløb på de enkelte tiltags effekt. Rigshospitalet vil i efteråret 2013 fordele de 41 mio. kr. på de angivne hovedområder. I den forbindelse vil nogle af områderne eventuelt blive slået sammen eller foldet ud. Den første fordeling vil være udgangspunktet for de kommende års yderligere detaljering, som vil blive udarbejdet i henhold til Region Hovedstadens skabelon hertil. I Det Nye Rigshospital ses arbejdet med at realisere det effektiviserings mål nybyggeriet skal indfri som en proces, der følger projektets faser og hvor hoved-fokus skifter i takt med projektets realisering. Processen er skitseret i figuren.

167 Punkt nr Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Driftsorganisationen (løbende) Det vurderes som helt afgørende for at realisere effektiviseringsgevinster i forbindelse med nybyggeriet, at driftsorganisationen er inddraget og tager ejerskab til arbejdet gennem hele projektet. På Rigshospitalet er dette indtil nu gjort gennem løbende tæt dialog mellem direktion- /centerledelseskreds og projektdirektøren/projektafdelingen. Ledelseskredsen har helt fra programmeringens begyndelse været involveret i fastlæggelsen af de overordnede rammer via principgrupperne, som fastlagde de overordnede rammer for alle efterfølgende detaljeringer. Derudover følger direktionen og centerledelserne for de berørte centre arbejdet via deres deltagelse i styregruppen. Derudover har der fra starten af programmeringsfasen og efterfølgende - været involvering af de kommende brugere (ledere og medarbejdere) i alle faser af arbejdet med konkurrenceprogram og efterfølgende vurdering af de indkomne forslag. Programmering (afsluttet) Programmeringen (byggeprogram med tilhørende bilag og konkurrencebetingelser) er grundlaget for projektkonkurrencen og ansøgningen om endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet. I programmet er fastlagt en række krav til det kommende byggeri. Mange af disse krav er stillet for at sikre en bygning, der realiserer det effektiviseringspotentiale, som nybyggeriet alt andet lige vil have. Konkurrence (afsluttet) I konkurrenceforløbet har fokus været at få højest mulig opfyldelse af de stillede krav for herigennem at sikre det fortsatte grundlag for (blandt mange andre emner) realisering af effektiviseringsgevinsten. I vurderingen af hvilket projekt. der skulle realiseres, blev der lagt stor vægt på valg af logistiske løsninger, funktionsplaceringer, udgifter til drift og vedligehold. Involveringen af ledere og medarbejdere fra klinisk drift, teknisk drift, tværgående servicefunktioner og bygningsdrift i vurderingen har haft afgørende betydning for, at effektiviseringspotentialet er højt i det valgte projekt. Projektering dispositionsforslag/projektforslag (igangværende) Siden juni 2012 har projektet været i projekteringsfasen. Her er det i første omgang rådgiverens opgave at udarbejde et dispositionsforslag ud fra konkurrenceforslaget og kommentarerne dertil. Efterfølgende detaljeres dispositionsforslaget til et projektforslag, hvor den endelige økonomiske ramme for udførelsen låses. Efterfølgende detailtegnes projektforslaget i et hovedprojekt, der anvendes som udbudsgrundlag for entrepriser. I forhold til effektiviseringsgevinsten har der i denne fase fortsat været fokus på at fastholde programkravene og dermed grundlaget for effektiviseringsgevinsten. Fokus på effektiv drift er fortsat i dialogen med de projekterende rådgivere. For alle de kliniske funktioner gennemgås alle områder med repræsentanter for hver enkelt funktion, i forhold til den fortsatte bearbejdning af projektet. Ved disse gennemgange er fokus på patientflow og arbejdsgange. I forhold til driftsafdelingen diskuteres det, hvilken rengøring de forslåede gulvoverflader kræver. Rengøringsafdelingen inddrages og der indhentes referencer fra andre byggerier. Netop den høje grad af involvering og etablering af ejerskab til nybyggeriet fra hospitalets driftsorganisation er efter Rigshospitalets opfattelse helt afgørende for, at effektiviseringsgevinsterne realiseres i praksis, når bygningen tages i brug.

168 Punkt nr Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse I løbet af fasen er opstået behov for ændringer i grundlaget, idet den videre bearbejdning viser, at forudsatte løsninger ikke kan realiseres eller fordi den økonomiske ramme bliver udfordret af forhold ukendte i programmeringsfasen. Dette vil blive indarbejdet i arbejdet i efteråret 2013, hvor en implementeringsplan indgår som en del af hospitalets samlede effektiviseringsstrategi. Udførelse (ikke påbegyndt) I denne fase vil det være afgørende at fastholde fokus på den efterfølgende mulighed for at realisere effektiviseringskravet, hver gang der er behov for ændringer. Planlægning af indflytning (ikke påbegyndt) I denne fase skifter fokus fra bygningsfysik til organisatorisk tilrettelæggelse. Det er her der skal lægges kræfter i at få udarbejdet detaljerede beskrivelser af alle flow; patienter; personale; varer; prøver mv. I den fase skal ændringer i arbejdsgange og procedurer planlægges og implementeres, således at forudsætningerne for nybyggeriet kan blive indfriet. Indflytning (ikke påbegyndt) Ved indflytning sikres ledelsesmæssigt fokus på, at bygningen anvendes som aftalt og at f.eks. nye arbejdsgange fastholdes. I det følgende er de enkelte hovedområder beskrevet Arbejdsgange Projektforslaget beskriver 8 flow for patienter gennem hospitalet, ligeledes er beskrevet flows for både klinisk og andet personale. Disse flows danner en del af basis for disponeringen af Nordfløjen. Sengeafsnit indrettes med 32 senge imod nu senge, hvilket giver en personalemæssig besparelse. Indretningen af afsnittene og placering af inventar og udstyr giver bedre mulighed for at plejepersonalet kan udføre deres opgaver optimalt IT Der vil i nybyggeriet blive indarbejdet en række it-løsninger, der skal medvirke til at optimere arbejdsgange og kapacitetsudnyttelse. Der vil være fokus på fleksibilitet og fremtidssikring, megen af den it, der skal bruges, er ikke kendt endnu. Et af fokusområderne er lyssætning og styring. I mange rum styres lyset ved tilstedeværelses-/bevægelsesfølere for at mindske energiforbruget. I udvalgte områder sænkes belysningen om natten til ca. 10 % af niveauet for den almene belysning og den reguleres efterfølgende ved bevægelse Interne transporter Funktionerne i nybyggeriet har behov for at være nær hinanden. Det vil sige, at megen transport af patienter og personale kan undgås eller at transportvejen væsentlig kortere end i dag Logistik Der planlægges med AGV er til transport af gods. Transporten foregår i kælderen og via 10 elevatorer til forrum på etagerne, hvorfra varerne distribueres videre til afdelingerne. Der planlægges med rørpostanlæg til de mindre transporter. Rørpostanlægget bliver med en diameter på 160 mm, 20 stationer i Nordfløjen og rørpostcentral i kælderen. Projektforslaget beskriver metode til affaldshåndtering, som er nedfaldsskakte til opsamlingsrum i kælderen Sygefravær og personaleomsætning De samme elementer som er beskrevet under pkt. 2.7 vil være med til at mindske det i forvejen lave sygefravær Hospitalserhvervede infektioner Den nyeste viden om hygiejne indarbejdes i projektet, hvilket vil være med til at nedbringe de hospitalserhvervede infektioner Liggetid

169 Punkt nr Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Ved at fokusere på patientsikkerhed ved bl.a. at sikre godt lys, et lydsvagt miljø, ordentlig wayfinding og god luftkvalitet kan liggetiden nedbringes. Bygningens form sikrer dagslys og udsigt fra alle sengestuer, dagslysets adgang til rummet sikres ved at loftet skæres skråt af mod vindueslysningen, samtidig med at lyset kan reguleres ved solafskærmning. Der arbejdes med kunstigt lys, som supplerer dagslyset. For udvalgte områder arbejdes særligt med den kunstige belysning, så den understøtter de specifikke funktioner. Et behageligt og støjsvagt indeklima sikres ved hjælp af trin- og luftlydisolerende konstruktioner, effektiv akustisk regulering samt dæmpning af støj fra trafik, installationer og apparater. God wayfinding og tilgængelighed sikres ves at kravene i hhv. BR10 og DS 3028 anvendes som rettesnor i projektet. Der er generelt projekteret med den mest vidtgående af de to standarder. Tilgængelighedskonsulenter har igennem projekteringsforløbet gennemgået projektmaterialet. Sengestuer indrettes så materialer og udstyr medvirker til at sikre et godt indeklima med en god luftkvalitet. Ligesom der installeres et optimalt mekanisk ventilationsanlæg med filtre. Der tilvejebringes gode forhold for at anvende almindelige renholdningsmaskiner. Materialer skal i videst muligt omfang være mærket efter Dansk Indeklimaordning Faldulykker En-sengsstuerne vil være med til at forhindre fald, da patienterne vil have flere og længere besøg af pårørende, som kan hjælpe, ligesom patienten vil have privathed til at tænde lys eller tilkalde personale. Skridsikre gulve og lyscensorer er endvidere med til at mindske faldulykker Bygningsvedligeholdelse, energi og miljø De bygningsrelaterede driftsudgifter i nybyggeriet vil være væsentlig lavere pr. m² end i de eksisterende bygninger, alene af den grund at det er nybyggeri. Nordfløjen og patienthotel/administrationsbygning overholder Lavenergiklasse Centralisering af funktioner og fusioner Som et led i gennemførelse af Hospitalsplan 2007 fik Rigshospitalet tilført såkaldte midlertidige udefunktioner indenfor hjertekirurgi, karkirurgi, neurokirurgi og gynækologi/obstetrik/pædiatri. Det var oprindeligt meningen, at funktionerne først skulle flytte ind i forbindelse med ibrugtagning af nybyggeriet. Funktionerne er flyttet ind og har afstedkommet tilpasninger i størrelsesordenen 26,8 mio. kr. som er der sket ved tilpasning af normeringer, opgaveflytninger, samling af administration og uddannelsesopgaver og reduktion i antallet af klinikledelser. Der er således bl.a. sket en driftsmæssig optimering af de samlede klinikker, selvom de har været placeret på forskellige matrikler.

170 Punkt nr Tidsplan for regnskabsaflæggelse 2013 og årsregnskab 2013 Bilag 1 - Side 1 af 1

171 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 1 af 21 Fælles Regionalt EU Kontor i Bruxelles Dato: 9. september 2013 BILAG Baggrund Regionsrådsformanden, formanden for KKR Hovedstaden og Københavns Kommunes overborgmester blev den 22. maj 2013 enige om at igangsætte et arbejde om etableringen af et fælles EU-kontor i Bruxelles for Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen. Dette oplæg præsenterer en model for et fælles EU-kontor. Det tager afsæt i de beslutninger, der er taget omkring et fælles hovedstadsregionalt EU-kontor, jf. principnotatet af den 22. maj 2013 opdateret 3. juni (Bilag 1) og kommissorium for arbejdsgruppen om Fælles EU-kontor (Bilag 2). I vedlagte Bilag 3 har arbejdsgruppen skitseret andre regionale kontorers formål, organisering, m.v., hvilket byder på inspiration til alternative løsningsmuligheder. Bilag 4 skitserer et forslag til en tidsplan for etableringen af kontoret. Region Hovedstaden er allerede medejere af creodk i Bruxelles (se beskrivelse nedenfor). creodk skal også i fremtiden operere som selvstændigt kontor med egen ledelse og administration. Efter tilsagn fra creodks ejere kan de to kontorer evt. indgå samarbejdsaftaler om image og projekter for at drage fordel af en fælles synlighed omkring "Copenhagen" i Bruxelles, fælles netværksarbejde og fælles merværdi ved at samle kompetencerne Det fælles regionale EU-kontors formål Partnerne bag kommissoriet har besluttet, at en EU-satsning, afhængig af dets endelig størrelse (budget, bemanding mv.) skal kunne gennemføre en række opgaver. Disse skal, jf. kommissoriet, overordnet: 1) fremme jobskabende vækst 2) tiltrække væsentlige EU-midler til hovedstadsregionen, der kan understøtte vækstskabende initiativer 3) øge regionens synlighed (branding) 4) styrke indflydelsen på EU s strategier og initiativer herunder programudmøntning (fx ved deltagelse i arbejdsgrupper og calls) såvel som styrke organisationernes politikere og administrationers viden om og ageren i EU. 1 EU-kontoret skal således overvejende være et instrument til at sikre regional udvikling og vækst. Der er flere grunde til at etablere et fælles regionalt kontor i EU nu. For det første er der den kommende strukturfondsperiode for , hvor det forventes, at de regionale udviklingsmidler, dels bliver mærkbart færre (evt. en pct.), dels bliver fordelt over flere fokusområder som så skal bruges inden for mere snævert definerede formål end hidtil. Et fælles EU-kontor bør derfor konkret have fokus på tiltrækning af væsentlige midler fra alternative EUpuljer, -ordninger eller programmer til gavn for hovedstadsregionens vækstindsatser. EUs indflydelse på den regionale og kommunale udvikling er blevet stadig større over årene. Både Danske Regioner og KL peger på, at halvdelen af en gennemsnitlig dagsorden i kommunerne og regionerne er præget af EU-beslutninger Dette understøtter argumentet for, at et fælles EUkontor skal kunne styrke partnerorganisationernes politikere og administrationer viden om både udviklinger og tendenserne i Bruxelles. Arbejdet med at søge indflydelse på overordnede EUlovgivning og regulering er i dag, og skal fortsat være, forankret i Danske Regioners og KLs EU kontorer. Dog bør det fælles EU kontoret have fokus på at sikre hovedstadsregionens indflydelse KKR HOVEDSTADEN

172 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 2 af 21 Fælles Regionalt EU Kontor i Bruxelles Dato: 9. september 2013 ifm udviklingen af EU s strategier og udmøntningen af EU-programmer, fx i formuleringen og deltagelse i såkaldte calls og puljers konkrete fordeling på projekter og initiativer. Betydningen af at være til stede i EU afspejles ved de over 300 regionale kontorer, der i dag er repræsenteret i Bruxelles. Blandt dem de fire øvrige danske regioner, der sammen med deres kommuner, har etableret kontorer bemandet med mellem 4-12 årsværk. Som et internationalt bindeled, der kan fremme strategiske samarbejder mellem hovedstadsaktører og europæiske aktører, herunder universiteter, virksomheder eller offentlige regionale og kommunale enheder, vil et fælles kontor også kunne bidrage til øget synlighed omkring hovedstadsregionens styrker. Det kunne fx være inden for klyngeområder som life science, fødevarer og cleantech. Dette vil bidrage til den overordnede tiltrækning af internationale investeringer og talenter. Endelig vil kontoret kunne udgøre én indgang til hovedstadsregionen i regi af EU Kontorets aktiviteter og ydelser Konkrete eksempler på, hvilke ydelser og leverancer kontoret kunne stå for er fx: Udvikling af processer for SMVers involvering i EU-projekter (mulighed for funding til gavn for deres innovations- og konkurrenceevne) International matchmaking og netværksaktiviteter (strategiske samarbejder, fx mellem Region Hovedstaden og andre regioner i Europa såvel internationale virksomhed til virksomhedssamarbejder om EU projekter). Lobbyvirksomhed inden for udvalgte områder eksempelvis infrastruktur Afdækning af finansieringsmuligheder til brug for vækstinitiativer i hovedstadsregionen Rådgivning til udvikling af projektidéer Servicering af hovedstadsregionens politikere og administrationers og facilitering af deres adgang til EU-nævn, arbejdsgrupper, m.v. samt rådgivning mhp. at øve indflydelse. Kompetenceudvikling inden for EU projekter Formidling af specialiseret viden og rådgivning om EU programmer og calls inden for udvalgte områder 2 Udover partnerorganisationernes politikker og administrationer kunne kontorets kunder fx være, Copenhagen Capacity, Wonder Copenhagen, Væksthus Hovedstadsregionen, klyngeorganisationer, kommunernes erhvervsservice, Enterprise Europe Network og regionens videninstitutioner. Der skal i det videre arbejde afklares, hvordan det fælles regionale kontors ydelser kan udbydes til dets forskellige kunder, herunder om det skal være mod brugerbetaling eller på grundlag af eksterne konsulenter. For eksempel har andre danske regioner søgt at sikre EU-midler til deres virksomheder hjemme i samarbejder med private konsulenter, fx Innovayt. En præcisering af kontorets ydelser og aktiviteter vil afhænge at de økonomiske rammer, der fastlægges for kontoret. Præciseringen af ydelserne bør dog også ske i dialog med de aktører, som partnerorganisationerne ønsker, skal drage fordel af kontoret i Bruxelles. Og endelig skal kontorets ydelser fastlægges på baggrund af en strategi for kontoret samt kontorets vedtægter, der godkendes politisk creodk creodk er Københavns Universitet, DTU og Region Hovedstadens fælles forskningskontor i Bruxelles. KKR HOVEDSTADEN

173 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 3 af 21 Fælles Regionalt EU Kontor i Bruxelles Dato: 9. september 2013 creodk videreføres som en selvstændig enhed med egen styregruppe, leder og selvstændigt budget. creodk, der blev etableret i 2008, arbejder ud fra en strategi (nuværende ) og årlige aktivitetsplaner. Hvert år udarbejdes årsrapporter. creodk har 5 medarbejdere: 1 chef, 3 konsulenter og 1 praktikant. Det årlige budget er 3,7 mio. kr. fordelt på 50 % finansiering fra Region Hovedstaden og 25 % fra hver af universiteterne. Medarbejdere er ansat i Region Hovedstaden, som også varetager noget af kontorets administration. Den øverste ledelse varetages af en styregruppe, som er sammensat af en ledende medarbejder fra hver af de tre partnere. En kontaktgruppe står for den løbende kontakt ind i de tre partnerorganisationer og koordinerer samarbejdet på tværs. I kontaktgruppen sidder medarbejdere fra hver af parterne. De tre partnere har en fælles vision om at være med til at sikre, at hovedstadsregionen er en førende vidensregion. Denne vision realiseres gennem opfyldelse af følgende mål og opgaver: creodk har et overordnet mål om at bidrage til, at partnerne bliver mere involveret i det europæiske forskningsrum ERA. creodk skal gennem interessevaretagelse medvirke til at tiltrække yderligere EU-tilskud. creodk skal skaffe partnerne opdateret viden om EU-politikker og interessenter. creodk skal bidrage til partnernes synlighed på Bruxelles-scenen og til at øge det internationale samarbejde. creodk skal bidrage til at identificere internationale samarbejdspartnere, alliancer og netværk. Endeligt er det målet med creodk at skabe synergi og facilitere samarbejde mellem de tre partnere. En konkret mulighed ville være, at det nye fælles regionalt EU-kontor bliver sammenlokaliseret med creodk Det fælles regionale EU-kontor organisering og styring (hvori creo.dk ikke indgår) Det fælles regionale EU kontor kan bygges op om hhv. ét projektfællesskab (eller projektkontor) og ét kontorhotel. Nedenstående figur søger at beskrive, hvordan det fælles EU-kontor kunne sammensættes, organiseres og styres. creodk indgår også i tegningen, alene for at afspejle, hvordan der vil være tale om to selvstændige juridiske enheder, men hvor der samtidigt er skabt mulighed for samspil og synergier, herunder et grundlag for at have ét ansigt ud ad til. Forudsætningerne for et fælles image og evt. projektsamspil vil skulle afklares i samspil med creodks ejerkreds og via konkrete samarbejdsaftaler. KKR HOVEDSTADEN

174 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 4 af 21 Fælles Regionalt EU Kontor i Bruxelles Dato: 9. september 2013 Model for kontorfællesskabet og samspillet med creodk-kontoret 4.1. Den politiske bestyrelse Det fælles EU-kontor ejes og finansieres af Region Hovedstaden (50%) og kommunerne i KKR Hovedstaden (50%). Der skal nedsættes en politisk bestyrelse med en ligelig repræsentation fra hhv. regionen og kommunerne: 3 pladser tildeles Region Hovedstaden og 3 pladser tildeles kommunerne (heraf 1 til Københavns Kommune). Bestyrelsen konstitueres med en formand og en næstformand den ene fra regionen den anden fra kommunerne. 4 Formands- og næstformandspost foreslås at gå på skift mellem regionen og kommunerne, fx 2 år af gangen. Bestyrelsen foreslås at mødes mindst 2 gange årligt, den ene heraf i forbindelse med en generalforsamling, hvor bestyrelsen udstikkerretningen for kontorets videre udvikling, opgaver og funktioner, bl.a. på baggrund af strategier, aktivitetsplaner, årsberetninger og afrapporteringer fremlagt af en administrativ styregruppe. En evt. sammenlokalisering med creodk vil ikke ændre på creodks ejerskab, ledelse, finansiering og administration Den administrative styregruppe Det foreslås, at der etableres en administrativ styregruppe for det fælles kontor, sammensat af repræsentanter fra partnerorganisationernes administrationer. Den administrative styregruppe skal bl.a. have ansvar for ansættelsen af kontorets leder, kontorets strategi, årsrapporter eller aktivitetsplaner, der skal præsenteres og godkendes af den politiske styregruppe. Gruppen vil også have en vigtig rolle i at fremme samspillet mellem parterne og aktørerne såvel som koordinering omkring fælles projekter eller tværgående KKR HOVEDSTADEN

175 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 5 af 21 Fælles Regionalt EU Kontor i Bruxelles Dato: 9. september 2013 satsninger. Endelig vil den administrative styregruppe være den løbende dialogpart og samspilsenhed over for den daglige ledelse. Formandskabet for den administrative styregruppe kunne fx følge formandskabet i den politiske styregruppe Den daglige ledelse Det foreslås, at der ansættes en daglig leder. Lederen vil skulle referere til den administrative styregruppe. Det foreslås ligeledes, at den daglige leder er ansvarlig for bl.a.: udvikling af årsplaner og strategier i samspil med den administrative gruppe den daglige implementering af aktivitetsplaner og strategier og dermed også gennemførsel af projekter ansættelse af medarbejdere til projektkontoret (se beskrivelse i afsnit 4.4) driften af projektkontor og kontorhotel (se beskrivelse i afsnit 4.5.) Ansvarlig for at kontoret lever op til fastlagte succeskriterier for det fælles regionale EU kontor, herunder at styrke forankringen såvel samspillet mellem kontoret og dets partnerorganisationer. På baggrund af ovenstående kan det være en fordel, at den daglige leder af det fælles EU-kontor har et stort kendskab til kommuner, region og andre aktører i hovedstadsregionen, og ofte er tilstede i regionen. Iværksættelse af aktiviteter og projekter fastlægges i samråd med den administrative styregruppe, og skal ske på baggrund af strategier og årsplaner, der er fastlagt for kontoret og er politisk godkendte i ejerkredsen Det fælles regionale EU-kontors projektkontor Kommissoriet til grund for dette arbejde (bilag 1) fastlægger en bred vifte af formål og opgaver som kontoret skal løfte. Hvordan og i hvilken prioritering kontorets opgaver skal løftes afhænger bl.a. af de ressourcer, der afsættes til bemanding, drift af kontoret og projekter. Erfaringer fra andre regionale kontorer viser, at det hovedstadsregionale kontor bør starte op med et fåtal af fokusområder, opgaver samt medarbejdere, da det sikre et bedre udgangspunkt for succes. Kontorets funktioner og størrelse vil kunne vokse i takt med, at det modnes og opnår forankring. Dels i form af anerkendelse i Bruxelles, dels ift. forankringen til partnerorganisationerne og relevante aktører i hovedstadsregionen. En udvidelse af kontorets fokusområder og opgaver vil desuden kunne ske på baggrund af evalueringer, strategier og årlige aktivitetsplaner, mv. afstemt i ejerskabskredsen Det anbefales derfor, at kontoret, i dens opstartsfase tager udgangspunkt i de mest lovende vækstområder eller mest præsente udviklingsudfordringer. Det kunne bl.a. omfatte følgende områder: Bæredygtig vækst, inkl. fremme af innovation og erhvervsudvikling inden for grøn vækst, energisystemer (smart grid) og affaldshåndtering, og således fokus på bl.a. cleantech Sundvækst, inkl. fremme af innovation inden for bl.a. velfærdsteknologi og forebyggelse Fælles fødevaresatsning Uddannelse Infrastruktur, inkl. veje, bane, luft samt Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) KKR HOVEDSTADEN

176 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 6 af 21 Fælles Regionalt EU Kontor i Bruxelles Dato: 9. september 2013 Det skyldes, fx: at det er områder, der er relevante for både regionen og kommunerne og dækker bl.a. udfordringer parterne har fokus på i deres funktioner. at det er områder, hvor hovedstadsregionen kan gøre sig gældende i EU, også i den hårde konkurrence om EU-midlerne og således dækker de erhvervsområder, eller klynger, hvor regionen har en stærk profil eller stort vækstpotentiale. at det er områder, hvor hovedstadsregionen har styrker og som ligeledes giver et godt grundlag for at skabe øget synlighed og indflydelse, men også har eksportpotentiale. at det er områder, hvor der ventes afsat væsentlige midler, fx: - Det nye program Connecting Europe Facility, der i perioden ventes at have en budgetramme på mia. 50 og vil have fokus på job- og vækstskabelse gennem investeringer i infrastruktur og trans-europæiske netværk inden for transport, energi, bredbånd og digitale services). Connecting Europe Facility viderefører bl.a. også TEN T programmet. - Det kommende program COSME (EU s nye program vedr. SMVers konkurrenceevne) ventes iværksat med mia. 2,5 for perioden Det kommende Horizon 2020 programs tematiske satsninger, fx Smart Cities (der har fokus på udvikling af bæredygtighed og sund vækst). Horizon 2020 er EUs program for forskning og udvikling. Det forventes, at der vil være afsat mia. 80 til hele programmet. muligheder for samspil og synergi mellem de tre områder. Fokusområderne vil derudover også kunne reflektere erhvervsstrukturen i hovedstadsregionen og de store satsninger udstukket ifm. EU's Europa 2020, der er sat i værk for at skabe et innovativt, bæredygtigt og inklusivt Europa. Der bør i den projektorienterede del af det fælles EU kontor være mulighed for at løfte fælles opgaver eller projekter i samarbejde med andre organisationer og myndigheder fx Copenhagen Capacity, Region Sjælland eller Region Skåne. Det kan endvidere være i form af, at medarbejdere fra disse organisationer, har mulighed for at blive indstationeret for en defineret periode. 6 Kontoret bør endelig løfte generelle opgaver, der går på tværs af partnerorganisationerne og de specialiserede indsats- eller fokusområder, herunder generel interessevaretagelse for regionen. Den generelle interessevaretagelse kan fx være at holde administrationerne ajour med større udviklinger i EU, der også kan have indflydelse på kontorets aktiviteter og strategi fremadrettet, fx ifm vedtagelse af programmer inden for Europa Det fælles regionale EU-kontors kontorhotel Det foreslås, at kontoret indeholder et kontorhotel, hvor både kontorets ejerkreds og hovedstadsregionens videninstitutioner og erhvervsfremmeorganisationer, som fx Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Væksthus Hovedstadsregionen kan indstationere medarbejdere i en kortere eller længere periode. Det kan fx være i forbindelse med at løfte udvalgte og specifikke projekter samt tiltag fastlagt i samspil kontorets partnerorganisationer. Konkret betyder det, at kontoret udbyder kontorplads, med adgang til fx IKT-løsninger og administrativ support, evt. mod en fastlagt rate. Denne løsning vil bl.a. give aktørerne bedre mulighed for at løfte ikke-tværgående men vigtige indsatser, som fx EUROCITIES. Samtidig vil KKR HOVEDSTADEN

177 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 7 af 21 Fælles Regionalt EU Kontor i Bruxelles Dato: 9. september 2013 dette kunne øge videndeling og koordinering mellem kontorets brugere og dermed regionens aktører. Endelig vil hovedstadsregionen i højere grad også opfattes som en samlet, stærk enhed Medarbejderstaben Kontorets medarbejdere skal rapportere til den daglige leder. Medarbejdere, der måtte indstationeres af partnerorganisationerne eller evt. centrale aktører til egne projekter (og dermed lejerne af kontorhotellet), vil referere til deres egne organisationers ledelser. Det forberedende arbejde med etablering af kontoret påbegyndes i efteråret 2013, og kontoret forventes klar til drift med 3-4 medarbejdere medio Fra 2015 forventes kontoret gradvist opgraderet til i alt 6-7 medarbejdere bl.a. på baggrund af evaluering/vurdering af udbygningsbehovet. Ud over stærk viden inden for de respektive fokusområder, der skal løftes i regi af kontoret, ventes medarbejdernes kompetenceområder at være inden for projektledelse, lobbyisme, strategisk kommunikation og administration. 5. Det fælles EU-kontors succeskriterier Succeskriterier for EU-kontorets arbejde bør afhænge af prioriteringen af de opgaver, kontoret skal løfte. Det vil være centralt, at kontorets succes måles op imod kvantitative og kvalitative mål. Nedenstående er nogle bud eller eksempler, der skal konkretiseres og præciseres i forbindelse med videreudviklingen af det fælles EU kontor, herunder dets strategi: EU-midler som kontoret har tiltrukket til hovedstadsregionen (inkl. til regionens virksomheder) og herunder det fælles EU kontors evne til at sikre et positivt afkast på partnerorganisationernes investeringer. Synlighed og øget kendskab til hovedstadsregionens erhvervsmæssige styrker Indflydelse på EU-tiltag, udbud, calls, white papers m.v. Projekter, der iværksættes med positiv effekt på jobskabelse og vækst. Regionens repræsentation i diverse strategiske råd og udvalg Kontorets forankring til både region og kommuner Bruger- og interessenttilfredshed 7 Idet kontorets funktioner, synlighed og integration i EU-systemet tager tid at etablere, bør måling af kontorets efterlevelse af fastlagte succeskriterier være afstemt med bl.a. kontorets bemanding og forventelige forankring i Bruxelles. Det bør være en del af EU-kontorets strategi og opgave at sikre god formidling og kontakt til partnerorganisationerne. Mulighederne for at sikre et godt afkast af investeringen i EU-kontoret (også i form af ikke finansielle afkast, fx netværk og indflydelse) og optimeringen af kontorets leverancer og aktiviteter vil bedst kunne sikres ved, at partnerorganisationerne udvikler egne modtageapparater/ beredskaber hjemme. Det viser erfaringer fra andre kontorer i Bruxelles. Det vil imidlertid være op til partnerorganisationerne selv at fastlægge, hvordan de bedst organiserer forankringen i deres organisationer hjemme. Dog bør det være en del af kontorets strategi og opgave, at sikre en god forankring på tværs af region og kommuner i hjemme i Danmark. 6. Finansiering Det koster, som tommelfingerregel, ca. 1,1-1,2 mio. dkr. at have en fuldtidsmedarbejder i Bruxelles. Den pris inkluderer løn, overheadomkostninger, kontorleje, kontorartikler og KKR HOVEDSTADEN

178 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 8 af 21 Fælles Regionalt EU Kontor i Bruxelles Dato: 9. september 2013 aktivitetsomkostninger ifm. projekter, repræsentationsaktiviteter, medlemskaber i diverse EUfora og konsulentydelser. Det må imidlertid forventes, at omkostningerne til kontoret vil være lavere i dets første år, hvor praktiske forhold skal på plads, ansættelser udmøntes og projekter løbes i gang. Dertil kommer, at en mindre del af kontorets budget med tiden vil kunne basere sig på tilkøbsydelser. Udgifterne til kontoret ventes at udgøre i alt 4 mio. kr. i 2014 og 7-8 mio. kr. i Regionen hhv. kommunernes andel vil udgøre 50 pct. svarende til 2 mio. kr. i 2014 og 3,5-4 mio. kr. i Fordelingen af udgifter mellem kommuner sker efter befolkningstal. På baggrund af ovenstående foreslås det, at partnerorganisationerne afsætter følgende midler til det fælles EU-kontor: 2014 (Bemandet med op til 3-4 personer, inkl. den daglige leder og med funktion fra medio 2014) Ca. 4 mio. kr (Fuld bemandet med 6-8 medarbejdere inkl. den daglige leder) Ca. 7-8 mio. kr. Endvidere ventes det, at kontorets budget, dels har en fast basisdel, dels en variabel del. Kontoret vil på den måde have en kernegruppe af faste medarbejdere, mens en eller flere partnere fx tilkøber medarbejdere til konkrete udviklingsprojekter til egne prioriterede indsatser eller fælles udviklingsprojekter, eller betaler for udvalgte services Lokalisering Der skal sikres en økonomisk ramme for kontoret, der tillader, at det har en strategisk og god placering i Bruxelles, fx nær Kommissionen og nær andre regioners kontorer, som hovedstadsregionen ventes at have strategisk samspil med. Det nye kontor kan, om muligt, med fordel, blive lokaliseret hvor creodk ligger i dag. I samme bygning har også Region Skåne, Kommunförbundet Skåne, Malmø Stad og Gøteborg kontorer og dertil kommer, at kontoret ligger strategisk godt ift kommissionen. Det kan som et alternativt undersøges mulighederne for at lægge kontoret hos Region Sjællands EU-kontor. 8. Evaluering Opjustering af kontorets finansiering og størrelse i vil bero på løbende evaluering og vurdering af resultater og parternes ønsker og behov. Derfor bør der allerede igangsættes en evaluering af kontoret efter dets første funktionsår målt op imod succeskriterier, der tager højde for, at kontoret fortsat er i sin opstartsfase. Endelig bør der gennemføres en større evaluering senest ved slutningen af den 3-årige periode. 9. Vedtægter For at kunne oprette det fælles regionale kontor vil det sandsynligvis være en forudsætning, at der etableres en forening. Det vil her være juridisk nødvendigt, at kontorets fastansatte formelt er ansat hos en af partnerorganisationerne og herefter udstationeres til Bruxelles. KKR HOVEDSTADEN

179 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 9 af 21 Fælles Regionalt EU Kontor i Bruxelles Dato: 9. september 2013 EU-kontorets fokusområder, hovedopgaver såvel dets organisering og styring foreslås fastlagt i en samarbejdsaftale/kontrakt og vedtægter for kontoret, der godkendes politisk op mod etableringen af kontoret i 2014 Hvis det besluttes, at creodk og det fælles EU kontor sammenlokaliseres skal der ligeledes udarbejdes en samarbejdsaftale/kontrakt om dette. Se forslag til tidsplan for det videre arbejde frem til etableringen af det fælles EU kontor i bilag 4. 9 KKR HOVEDSTADEN

180 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 10 af 21 BILAG 1 Dato: 3. juni 2013 Et fælles hovedstadsregionalt EU-kontor 1. Baggrund Region Hovedstaden, København Kommune og KKR-Hovedstaden har alle ytret ønske om at styrke deres tilstedeværelse i Bruxelles. København Kommune og KKR- Hovedstaden har fx et ønske om at afsøge mulighederne for at etablere ét fælles regionalt kontor. Region Hovedstaden er allerede medejere af creodk i Bruxelles, og det er en grundpræmis for regionen, at creodk forbliver et selvstændigt kontor, men at der kan aftales fælles faciliteter. Disse muligheder drøftes mellem regionsformanden Vibeke Storm Rasmussen, Overborgmester Frank Jensen og KKR-formand Steen Christiansen. Administrationen i Region Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR har på den baggrund udarbejdet dette fælles oplæg. Oplægget favner konklusionerne på parternes møde den 22. maj 2013 og skal desuden være et grundlag for deres videre drøftelser. Administrationerne har været i dialog med en lang række aktører i regionen (erhvervsorganisationer, universiteter, mv.), som alle er interesseret i en styrket tilstedeværelse i EU/Bruxelles. 2. EU-kontorets formål og opgaver EU's betydning ift. regional- og kommunaludvikling er blevet stadig større over årene. Og med den kommende strukturfondsperiode ( ) står Hovedstadsregionen, ligesom de øvrige danske regioner, over for at få en mærkbart mindre andel af udviklingsmidler end tidligere, til fremme af vækst og beskæftigelse. Behovet for at være til stede i Bruxelles er derfor blevet mere presserende, bl.a. for at øge viden om og indflydelse på EU-politiker, -initiativer eller -analyser, skabe strategiske alliancer og partnerskaber, fx med søster-regioner i EU, for at være engageret i EU's forskellige arbejdsgrupper, nævn og udvalg, og for at øge adgangen til flere af EUs-midler og - puljer. En styrket EU-satsning vil, afhængig af dets endelig størrelse (budget, bemanding mv.) og parternes ønsker, kunne gennemføre en række delopgaver, fx:

181 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 11 af 21 - At koordinere parternes ressourcer og sikre større effekt af aktiviteter, der løftes i EU-regi - At understøtte et fælles Copenhagen brand - At løfte fokuseret lobbyvirksomhed inden for nøgleområder som eksempelvis infrastruktur - At støtte organisationernes politiker og administrationer i EU-spørgsmål, tiltag og udviklinger. - At tiltrække flere EU-midler til projekter eller aktører som regionens uddannelsesinstitutioner, kommuner, forskningsenheder, mv. - At yde støtte til små- og mellemstore virksomheder i deres adgang til EU s programmer (et erhvervspolitisk og fundraising-instrument), evt. med et branchemæssigt fokus, fx Klima/Miljø, Sund Vækst, Kreativ Vækst og Finans/IT. Hertil kan komme mere specialiserede fokusområder som fx: grøn vækst, smart grid (energisystemer) og affaldshåndtering. - At deltage i relevante EU-udvalg og arbejdsgrupper på vegne af parternes organisationer. Den regionale udviklingsplan (RUP) indgår som grundlag for den fælles indsats og de projekter, der løftes i regi af det fælles kontor. Kontorets virke bør indledningsvist koncentreres om et fåtal opgaveområder og vokse over tid. 3. EU-kontorets organisering Det fælles EU-kontor ejes og finansieres af Region Hovedstaden Københavns Kommune og kommunerne i KKR Hovedstaden (alternativt gennem finansiering fra særlig interesserede kommuner). EU-kontorets hovedopgaver, organisering og styring fastlægges i en samarbejdskontrakt og vedtægter. Der etableres en politisk udpeget styregruppe for det fælles kontor. Styregruppen skal have 4-6 medlemmer, idet den besættes ligeligt af repræsentanter fra regionen og kommunerne (dvs. 2, alternativt 3 repræsentanter fra hhv. Region Hovedstaden og fra kommunerne). Der afholdes minimum ét årligt møde i den politiske styregruppe med henblik på at fastlægge og justere indhold og prioriteringer for kontoret, bl.a. på baggrund af en årsberetning/status. Udover den faste medarbejderstab kan det være hensigtsmæssigt, at medarbejdere, bl.a. fra ejerkredsen, regionens uddannelsesinsitutioner, Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, o.l. kan indstationeres på kontoret for en periode. Region Hovedstaden, DTU og Københavns Universitet ejer sammen et EU-kontor på forskningsområdet creodk. Det har vundet stor anerkendelse for dets resultater og bør derfor ikke brydes op. For bl.a. at sikre viden- og erfaringsudveksling og én regional profil i Bruxelles bør det dog, i et samråd i creodks ejerkreds, overvejes om der kan etableres et kontorfællesskab med et nyt fælles regionalt EU-kontor. 4. Videre proces Side 2

182 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 12 af 21 Der nedsættes en embedsmandsarbejdsgruppe med repræsentanter fra hhv. Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, Københavns Kommune og evt. andre særligt interesserede kommuner. Endvidere kan universiteterne blive inviteret til at deltage i processen, hvis de ønsker det. Arbejdsgruppen skal udarbejde konkrete løsninger for etablering af et EU-kontor herunder: 1. EU-kontorets formål, succeskriterier og opgaveportefølje. 2. Rammerne for kontorets finansiering og organisering 3. Incitamenter og succeskriterier for hver enkelt partner 4. Vedtægter og samarbejdsstruktur/aftaler 5. Proces- og tidsplan frem til etableringen af kontoret og evt. udarbejdelsen af den første strategi i 1. halvår Vedlagt som bilag 1 er udkast til arbejdsgruppens kommissorium inkl. tidsplan. Arbejdsgruppen skal afslutte første del af sit arbejde tidsnok i forhold til budgetprocesserne for kommunerne og regionen. Vedlagt som bilag 2 er en oversigt over et udvalg af andre regioner og byers EUkontorer. Denne oversigt vil blive udbygget med eksempler fra yderligere relevante byer og regioner. Side 3

183 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 13 af 21 Dato: 3. juni 2013 BILAG 1 Kommissorium for arbejdsgruppe/styregruppe om Fælles EU-kontor i Bruxelles for Hovedstadsregionen 1. Baggrund Regionsrådsformanden, formanden for KKR Hovedstaden og Københavns Kommunes overborgmester blev den 22. maj 2013 enige om at igangsætte et arbejde om etablering af et fælles EU-kontor i Bruxelles for Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen. En styrket EU-satsning skal iværksættes: 1. for bedre at bidrage til, at parternes målsætninger om bl.a. jobskabelse og vækst i regionen realiseres. 2. for at koordinere parternes ressourcer og sikre større effekt af aktiviteter, der løftes i EU-regi, herunder også så regionens virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer kan få mest ud af de muligheder, der åbner sig ved en aktiv tilstedeværelse i Bruxelles. 3. for at bidrage til markedsføringen af hovedstadsregionen (fælles Copenhagen brand) 4. for at sikre en bedre adgang til flere EU-midler/-puljer til brug for forskelligartede projekter og indsatser inden for udvalgte fokusområder (fx støtte til små- og mellemstore virksomheder i deres adgang til EU s programmer (- et erhvervspolitisk og fundraising-instrument), evt. Klima/Miljø, Sund Vækst, Kreativ Vækst og Finans/IT og herunder grøn vækst, smart grid (energisystemer) og affaldshåndtering.) 5. for at øge viden om og indflydelse på EU-politiker, -initiativer eller analyser, herunder støtte organisationernes politikere og administrationer i EUspørgsmål, tiltag og udviklinger. 6. for at tiltrække flere EU-midler til projekter eller aktører som regionens uddannelsesinstitutioner, kommuner, forskningsenheder, mv. 7. for at styrke mulighederne for strategiske alliancer og partnerskaber, fx med søster-regioner i EU, for at nævne nogle af kontorets mulige funktioner.

184 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 14 af Organisering Konkrete løsninger for at der kan etableres et fælles EU-kontor skal formuleres af en nedsat arbejdsgruppe, der skal afrapportere til en styregruppe fra hhv. Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, Københavns Kommune. Styregruppens medlemmer vil bestå af: Region Hovedstaden - Stabsdirektør Joost Nielsen eller Udviklingschef Henrik Madsen KKR-Hovedstaden Kommunaldirketør Jette Runchel Københavns Kommune Kontorchef Claus Bjørn Billehøj Arbejdsgruppens medlemmer vil bestå af: Therese Kühn, Region Hovedstaden Birgitte Wederking, creodk (Region Hovedstadens, Københavns Universitet og DTU kontor i Bruxelles) KKR-Hovedstaden (KKR Hovedstaden udpeger) Gorm Kjær Nielsen, Købehavns Kommune Jesper Buch Jacobsen, Købehavns Kommune Styregruppens drøftelser og godkendelser af arbejdsgruppens oplæg kan evt. gennemføres ved hjælp af skriftlige høringer. 3. Leverancer Arbejdsgruppen skal konkret formulere mulige løsninger til: EU-kontorets formål, succeskriterier og opgaveportefølje. Vedtægter og samarbejdsstruktur/aftaler Rammerne for kontorets finansiering og organisering, herunder hvilke services der kan udbydes af kontoret under hvilke forudsætninger Detaljeret proces- og tidsplan frem til etableringen af kontoret Arbejdsgruppen skal fremlægge forslag til løsninger på grundlag af principnotatet af 29. maj: Et fælles hovedstadsregionalt EU-kontor., herunder: 1. Ønsket om en politisk styringsmodel, der tager udgangspunkt i en politisk udpeget styregruppe for det fælles kontor. Styregruppen skal have 4-6 medlemmer, idet den besættes ligeligt af repræsentanter fra regionen og kommunerne (dvs. 2, alternativt 3 repræsentanter fra hhv. Region Hovedstaden og fra kommunerne). 2. Muligheder og modeller for at samarbejdet om EU-kontoret på længere sigt kan omfatte flere parter eksempelvis Region Sjælland/sjællandske kommuner, organisationer mv. 3. At løsningerne er sammentænkt med relevante EU-politiker og den Regionale Udviklingsplan indgår som grundlag for den fælles indsats. Side 2

185 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 15 af At erfaringer fsva. organisering og indhold, fra relevante repræsentationskontorer som fx Region Midtjylland, Region Sjælland, Region Skåne, Malmø Stad eller Hanse-Office (Hamborg + Schleswig-Holstein), inddrages. 5. At løsningerne tager højde for snitfladerne til KL og Danske Regioners kontorer, såvel som andre relevante organisationer i Bruxelles, fx Statens repræsentationskontor og Innovationsstyrelsens kontor - Danro. 6. Hvordan et evt. kontorfællesskab med creodk bedst organiseres afstemt med creodks ejerkreds. 7. Kontorets organisering og opgavevaretagelse afspejler én samlet region, med en fælles strategi og profil i Bruxelles. 3. Tidsramme og plan Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde således, at der kan tages politiske principbeslutninger om etableringen af kontoret, og at disse beslutninger derefter kan indgå i budgetprocesserne for kommunerne og regionen i efteråret Således forslås følgende proces- og tidsplan: Juni 2013: Nedsættelse af arbejdsgruppe overordnet oplæg udarbejdes Primo juli 2013: Overordnet oplæg til politisk beslutning foreligger fra arbejdsgruppen (inkl. godkendelse fra styregruppen) Primo august Møde i den politiske kreds bag initiativet (Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden og Københavns Kommune) August 2013: Politisk behandling af beslutningsoplæg i hhv. Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden og Københavns Kommunemed henblik på at komme med i budget 2014: o Region Hovedstaden: Forretningsudvalg den 13. august, Regionsrådet den 20. august 2013 o Københavns Kommune den 13. august 2013 i Økonomiudvalget og 22. august 2013 i Borgerrepræsentationen o KKR-møde den 30. august 2013 August-primo september 2013: Arbejdsgruppen udarbejdet detaljeret oplæg til fælles EU-kontor. Oktober: Vedtagelse af kommunale og regionale budgetter. September-januar 2013: Planlægning af etablering af EU-kontor, inkl. implementering af praktiske tiltag, herunder evt. ansættelser og udvikling af strategi for kontoret. Primo 2014: Opstart af fælles EU-kontor Side 3

186 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 16 af 21 Bilag 3 Beskrivelser af øvrige EU-kontorers arbejde i Bruxelles Kontor Hovedfokus Organisering Finansiering Ansatte Ansættelsesfor Resultater hold Region Syddanmarks EUkontor Region Midtjyllands EU-kontor Region Sjællands EU-kontor Kontoret hjælper med udarbejdelsen af projekter og matcher syddanske virksomheder, institutioner og myndigheder med internationale partnere. Kontorets fokusområder er: Energi & Miljø Sundhed & Velfærdsinnovation Forskning, Udvikling & Erhverv, og Internationale kommuner Region Midtjyllands EU-kontor beskæftiger sig primært med erhvervsudvikling, hvor virksomheders behov matches med EU-puljer. Kontoret beskæftiger sig også delvist med interessevaretagelse og informationstilvejebringelse. Der fokuseres hovedsageligt på følgende områder: 1. Grøn Vækst 2. Velfærdsteknologi 3. Forskning og uddannelse Region Sjællands EU-kontors virke er baseret på handlingsorienteret rådgivning og initiering af EU projektdeltagelse, branding, interessevaretagelse, netværksdannelse, internationalisering og bidrag til fremme af europæisk arbejde. Tematisk fokuserer kontoret meget bredt: Klimaforandringer, energi, uddannelse, erhverv, sundhed og infrastruktur. Kontoret ejes og finansieres af en forening bestående af kommunerne i Region Syddanmark, Syddansk Værksforum og Region Syddanmark. Kontoret ledes af en bestyrelse bestående af 5 kommunalvalgte politikere, 1 medlem fra Syddanmarks Vækstforum, 2 medlemmer fra regionsrådet samt 1 medlem fra Syddansk Universitet. Region Midtjyllands EU-kontor er en juridisk forening mellem de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Foreningen har et repræsentantskab, hvor alle ejerne er repræsenteret, som mødes årligt til generalforsamling. En bestyrelse bestående af 7 medlemmer, som repræsenterer Region Midtjylland, kommunerne og Vækstforum, har det overordnede ansvar for foreningen. Bestyrelsen sidder i en 4-årig periode og formandskabet går på skift hvert andet år mellem kommunerne og regionen. Bestyrelsen mødes 3-4 årligt. Region Sjællands EU-kontor er et samarbejde mellem de sjællandske kommuner, Region Sjælland og Vækstforum Sjælland. En styregruppe bestående af tre repræsentanter fra kommunerne, to fra Region Sjælland og en fra Vækstforum mødes 2 gange om året og sætter retning for kontorets arbejde, ansætter medarbejder, følger aktiviteter + økonomi mv. Finansiering deles ligeligt mellem Region Syddanmark og regionens kommuner (50/50). Fordelingsnøglen blandt kommunerne sker på baggrund af de aktuelle indbyggertal. Fordelingen revurderes hvert 4. år. Samtlige 19 kommuner i regionen bidrager et årligt medlemskontingent på ca. 2 kr. pr. indbygger, et beløb som samlet fordobles af regionen. Kontoret har et samlet budget på ca. 6,3 mio. kr. årligt, hvor de ca. 5,5 mio. kr. kommer fra medlemsbidrag (resten fra konsulenthonorarer mv). Kontoret finansieres efter en 50/50 fordelingsnøgle mellem Region Sjælland og de deltagende kommuner. Enkeltkommuner kan, idet omfang det praktisk er muligt, tilknytte egne medarbejdere til kontoret. Kontoret har 12 ansatte: 1 direktør, 1 administrator, 7 EU-rådgivere og 3 praktikanter. Kontoret består af 9 medarbejdere (5 AC ere, 1 projektmedarbejd er, 1 løntilskudstilling og 2 praktikanter). Kontoret består af i alt 6 personer; 1 kontorleder, 1 redaktør, 2 projektledere. Derudover 2 praktikanter. Personalet er ansat og udsendt af Esbjerg Kommune og betaler (reduceret) dansk skat efter ligningslovens 33a Personalet er ansat og udsendt af Århus Kommune og betaler (reduceret) dansk skat efter ligningslovens 33a Personalet er ansat af Region Sjælland og betaler (reduceret) dansk skat efter ligningslovens 33a. Det Syddanske EU-kontor har kvantitative succeskriterier for følgende områder: International projektudvikling Europæiske konferencer Virksomhedsgennemgang Interessevaretagelse Presse og kommunikation i Syddanmark Internationalisering af kommunerne i Syddanmark Region Midtjyllands EU-kontor resultatbedømmes særligt på tiltrækning af EU-midler, men også tilfredshedsundersøgelser, antal opgaver mv. Region Sjællands EU-kontor har ikke som øvrige danske regionale EUkontorer et særligt fokus på tiltrækning af EU-midler. Succeskriterier fremgår ikke af handlingsplanen for kontoret Afrapportering sker via den usendte årsrapport.

187 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 17 af 21 Region Nordjyllands EU-kontor DANRO Danske Regioners EU-kontor KL s EU-kontor NordDanmarks EU-kontor fokuserer særligt på rådgivning ift. at initiere EUprojekter med nordjyske aktører med henblik på at skabe vækst og innovation. Men også interessevaretagelse og branding hører til kontorets opgaver. I de kommende år vil det primært indenfor følgende områder: NordDanmarks EU-kontor er et samarbejde mellem de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Aalborg Universitet. Kontorets arbejde bestemmes af en politisk styregruppe bestående af 2 repræsentanter fra Region Nordjylland, 2 repræsentanter fra KKR + 1 repræsentant fra Aalborg Universitet. 1: Public Service (servicetilbud til offentlige ejere), 2: EU's Forsknings og Derudover er der nedsat et innovationsprogrammer, 3: Interreg koordinationsudvalg, hvis programmerne med fokus på Nordsø og primære opgave er at igangsætte KASK programmet, 4: Enterprise Europe nye tiltag samt sikre en Network (servicetilbud til regionens overensstemmelse mellem virksomheder, der ønsker et øget regionale strategier og de samarbejde på internationale internationale aktiviteter. markeder), 5: Kina aktiviteter for regionens virksomheder og 6: Acces2Innovation som har fokus på udviklingsmarkederne. DANRO s formål er at varetage danske forskningsinteresser. Fokus er på at øge den danske deltagelse i EU s 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7). Kontorets primære formål er interessevaretagelse overfor EUinstitutionerne samt politikerbetjening af de seks danske repræsentanter i EU s Regionsudvalg. De primære fokusområder er: EU s budget Forskning og innovation Horizon 2020 Udbudsregler Klima og energi KL s EU-kontor har som sin primære opgave at assistere de KL-politikere, der deltager i plenar- og udvalgsmøder i EU's Regionsudvalg. Derudover har kontoret et stadigt stigende fokus på interessevaretagelse overfor EUkommissionen, oftest i forbindelse med synspunkter på konkrete enkeltsager indenfor strukturfonde, klima/miljø og vækst/beskæftigelse. Driften af DANRO hører til under Styrelsen for Forskning og Innovation (FI). Der er ikke nedsat en styregruppe for kontoret. Danske Regioners bestyrelse træffer de politiske beslutninger vedrørende kontoret. KL s EU-kontor refererer direkte til direktionen, KL s Internationale Udvalg, samt bestyrelsen. Finansiering er fordelt mellem de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Aalborg Universitet. Det årlige budget er på ca. 5,5 mio. kr. Kontoret finansieres af den almindelige drift fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Finansieringen af kontoret indgår som punkt i Danske Regioners årlige budget. Kontoret er fuldt finansieret af KL med et årligt budget på ca. 3 mio. kr. 2 konsulenter + 2 praktikanter Model baseret på stærk hjemlig forankring, hvorfor man har et team på 10 ansatte med tilknytning til Aalborg Kommunes borgmesterkonto r, som arbejder med hjemlig forankring af information fra Bruxelles. Kontoret består af 3 medarbejdere (en kontorchef, en konsulent + en praktikant). Kontoret består af to faste medarbejdere: En chefrådgiver og en seniorkonsulent. Kun seniorkonsulente n sidder i Bruxelles. KL s EU-kontor er bemandet af 2 AC ere + 1 praktikant. Derudover er der 2 ansatte AC ere + 1 student i KL s hovedkontor i KBH til at modtage og fordele Personalet er ansat og udsendt af Aalborg Kommune og betaler (reduceret) dansk skat efter ligningslovens 33a. Alle medarbejdere er ansat under ministeriet. Seniorkonsulenten er ansat og arbejder i Bruxelles under belgisk lovgivning. Chefrådgiveren er ansat og arbejder i Danmark. Ansættelsesforhold divergerer. 1 AC er er ansat og usendt af KL, mens den anden AC er er ansat på lokale vilkår (men også efter ligningslovens paragraf 33). Bemærk at KL er en privat organisation og derfor har andre Kontoret arbejder ud fra succeskriterier formuleret specifikt for hvert af de 6 fokusområder. Kontorets resultater monitoreres i forhold til en resultatkontrakt udsendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU). Resultaterne formuleres kvalitativt i årsberetningen. KL s EU kontor fungerer som repræsentationskontor og er derfor del af KL s almene drift, hvorfor der ikke udarbejdes årsrapport mv. Indsats måles på effekt af interessevaretagelse, hvilket sammenholdes med konkrete udfald/resultater.

188 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 18 af 21 Göteborgs EUkontor Region Skånes EUkontor Kontoret fokuserer på monitorering og lobbyarbejde ift. udvalgte emner, som er betydningsfulde for Göteborg. Tematisk favner kontoret bredt. Kontoret har til formål at styrke og synliggøre Region Skåne i EU. Derudover skal kontoret bistå Region Skåne og andre aktører (universiteter, virksomheder, kulturorganisationer, Business Region Skåne AB mfl.), i arbejdet med EU s programmer og fonde. Hovedfokus er på interessevaretagelse snarere end på tiltrækning af midler. Göteborgs EU-kontor er organiseret som et selskab under svensk lov. Selskabet ejes 100 % af Göteborg Kommune. Selskabet har en bestyrelse bestående af medlemmer fra byrådet. Bestyrelsen træffer beslutninger om kontorets opgaver og udvikling. Kontorets strategiske samarbejdspartnere indgår i en følgegruppe (advisory group), som kan komme med forslag og anbefalinger til bestyrelsen. De strategiske samarbejdspartnere har intet beslutningsmandat. Kontoret ejes 100 % af Region Skåne. Kontoret rapporterer tilbage til en styregruppe med repræsentanter fra Region Skåne. Göteborg Kommune står for 4/5 af finansieringen af kontoret. De strategiske samarbejdspartnere (Götenborg Havn, Gothenborg Business Region og Götenborg Energi ) står tilsammen for 1/5 af finansieringen. De tre strategiske samarbejdspartneres bidrag er lige store og fastlagt af Göteborg Kommune. I 2012 var hvert bidrag i omegnen af Kontoret finansieres 100 % af Region Skåne. oplysninger fra Bruxelles. Kontoret har 3 ansatte: En direktør, en kontorchef og en konsulent. Kontoret har 6 ansatte: 1 chef, 1 økonomi- og administrationsan svarlig, 3 EUrådgivere og 1 praktikant. ansættelsesmulighed er end offentlige foreninger. Ansættelsesforhold i Bruxelles foregår i under belgisk lovgivning. Kontoret/ansættelse r foregår under belgisk lov. Kontoret følger samme retningslinjer for afrapporteringen af resultater som andre kommunale selskaber. Kontoret dokumenterer sine resultater kvalitativt i en årsrapport, hvori kontorets budget også indgår. Region Stockholms EU-kontor Tematisk favner kontoret bredt, men særligt samhørighedspolitik, sundhedspolitik, forskning og innovation, samt miljø og transport er i fokus. Stockholms EU-kontors primære opdrag er interessevaretagelse (ift. EUkommissionen, EU-parlamentet mv.), informationstilvejebringelse og branding af regionen. Kontorets hovedfokus er strategisk prioriteret ud fra følgende temaer: 1) Økonomisk vækst (Fx Stockholm Business Region og Øresundsregionen) 2) Miljø og Energi (fx energieffektiviseringsdirektiv) 3) Forskning og innovation (Fx Horizon 2020) Stockholms EU-kontor ejes af 3 parter: 1) Stockholm Läns Landsting (svarer til Region Hovedstaden sygehuse og transport som primære områder) 2) KSL (svarer til KKR dvs. at organisationen alene repræsenterer de 26 kommuner i regionen) 3) Stockholm by Kontoret strategiske arbejde bestemmes af Stockholmregionens Kontorets samlede årlige budget er på 7,5 mio. svenske kr. (hvert part betaler 2,5 mio. kr.). Kontoret består af 9 medarbejdere: 1 kontorchef, 4 konsulenter 1 projektmedarbejd er, 1 administrativ medarbejder samt 2 praktikanter. Kontoret er registreret i Belgien, hvormed medarbejderne ansættes og beskattes lokalt. Resultater offentliggøres i årsrapporten. Derudover sendes der månedligt en skriftlig rapport til den politiske styregruppe. Succeskriterier måles på, om interessevaretagelse er lykkes, om der fastholdes en høj tilfredshed blandt kontorets ejere (brugertilfredshedsundersøgelser mv.), antal møder med EU-kommissærer, arbejdsgruppeformænd mv.

189 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 19 af 21 Malmøs EU-kontor 4) Transport og infrastruktur (Fx Interreg, Baltic Sea Group) Malmøs EU-kontor fungerer som servicekontor for hele kommunen og fokuserer primært på interessevaretagelse, informationstilvejebringelse og branding. Europaforening, som mødes 3 gang årligt og består af medlemmer fra alle 3 parter, samt medlemmer fra enkelte kommuner og regioner. Under Europaforeningen findes en styregruppe, som løbende organiserer det internationale arbejde. Kontoret indgår som del af Malmøs internationale afdeling, hvorfor der i strukturen ikke er en selvstændig ovenstående politisk styregruppe. Malmø s EU-kontor ejes alene af Malmø by. Det årlige budget er samlet på 1,6 mio. sv. kr. (inkl. omkostninger til lokaler, løn, administration, repræsentationskonto mv.). Kontoret er alene bemandet af kontorchef Ola Nord. Ansat af Malmø by og udsendt til Bruxelles. Betaler svensk skat, men reduceret. (måske særlig svensk regel?) Malmøs EU-kontor udarbejder i slutningen af hvert år en rapport, som indgår som delelement i den internationale afdelings samlede årsrapport (som bl.a. indeholder Eurocities, ICLEI osv.). Tiltrækning af EUmidler er ikke et selvstændigt mål. I højere grad fokus på synlighed, branding og relationer til EUkommissionen.

190 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 20 af 21 BILAG 4 Fælles Regionalt EU Kontor, Bruxelles Tidsplan for arbejdet Politiske aktiviteter Administrative aktiviteter Politisk beslutningsgrundlag Politisk behandling Region H Politisk behandling Københavns Kommune Politisk behandling i KKR Politisk behandling i kommunerne Organisation Midlertidig administrativ styregruppe Etablering af politisk bestyrelse og administrativ styreguppe aug-13 sep-13 okt-13 nov-14 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 Ansættelse af daglig leder Opslag og ansøgningsfrist Samtaler Opstart på ansættelse Øvrige ansættelsesprocesser Uddybning af rammer Udarbejdelse af vedtægter Styring og ledelse Organisering og medarbejdere Aktiviteter og indledende fokusområder Snitflader til andre EU kontorer Succeskriterier Politisk godkendelse EU-kontor klar til fuld drift Fysiske faciliteter Afsøgning og aftale om kontorlokaler Indflytning EU-kontor IT og indretning Strategi og årsplan Udarbejdelse af strategi og årsplan for EU-kontoret Inddragelse af interessenter Bestyrelsens godkendelse

191 Punkt nr Fælles Regionalt EU-kontor Bilag 1 - Side 21 af 21 Fælles Regionalt EU Kontor, Bruxelles Uddybning til tidsplan for arbejdet De politiske aktiviteter er markeret med grøn og de administrative aktiviteter med blå. Politisk godkendelse af ramme og budget De nærværende oplæg til ramme og budget behandles politisk i august måned i Region Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR Hovedstaden. Herefter behandles oplægget i de enkelte kommuner i KKR Hovedstaden i september og oktober Organisation Det foreslås, at den midlertidige administrative styregruppe fortsættes indtil årsskiftet. Herefter kan der i forlængelse af kommune og regionsvalg i 2013 udpeges og etableres en blivende administrativ styregruppe og politisk bestyrelse i januar / februar Ansættelse af daglig leder Det foreslås, at der primo 2014 opslås en stilling som daglig leder af EU-kontoret med ansættelse pr. 1. april Herefter påhviler ansvaret for øvrige ansættelser i konktoret den daglige leder. Uddybning af rammer I forlængelse af den politiske behandling i perioden november / december 2013 uddybes rammerne for det fælles EU-kontor for så vidt angår vedtægter, styring og ledelse, organisering og medarbejdere, aktiviteter og indledende fokusområder, snitflader til andre EU-kontorer og succeskriterier. I dette arbejde inddrages input fra de politiske behandlinger. Oplæggene godkendes politisk i januar / februar Fysiske faciliteter Efter den politiske behandling af rammer og budget påbegyndes arbejdet med afsøgning og indgåelse af aftaler om leje af kontorlokaler i Bruxelles i november / december 2013 med henblik på indflytning 1. januar 2014 samt indretning og IT. Strategi og årsplan I april / maj / juni 2014 udarbejdes forslag til en strategi og en årsplan for EU-kontoret, og interessenter inddrages. Strategi og årsplan godkendes endeligt i august måned. EU-kontoret er efter tidsplanen i fuld drift fra september 2014.

192 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 1 - Side 1 af 2

193 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 1 - Side 2 af 2

194 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 1 af 36 Renewable energy can be beautiful Flightaic Artist Team: Michael Christian, Moumee Habib, Vanessa Pankhurst Kreative og Innovative Scenarier for Fremtidens Grønne Energi Vi ansøger hermed Region Hovedstadens kulturpulje om støtte til organisering og afvikling af en stor Kunst- og Energiudstilling i København i Ved at støtte LAGI2014 kan Region Hovedstaden være med til at skabe en mangfoldig, lærerig og begivenhedsrig attraktion, der gennem kreativitet og kulturelle oplevelser engagerer den brede offentlighed i energi, klima og miljø. Den grønne omstilling fra fossile til vedvarende energikilder er i lige så høj grad en social og æstetisk som en teknologisk udfordring. Gennem æstetik, kultur og borgerinddragelse viser LAGI2014, hvordan vedvarende energi kan være smuk, sjov, og hvordan grøn energi på kreativ vis kan integreres i urbane miljøer. Regionens borgere får en stor og flot udstilling med inspirerende ideer, sjove og interaktive installationer, der oplyser om og engagerer borgere i vedvarende energi og bæredygtig omstilling. Land Art Generator Initiative (LAGI) er en stor international kunst- og designkonkurrence, der inviterer tværdisciplinære teams fra hele verden til at designe kreative, innovative og energiproducerende kunstskulpturer til det offentlige rum. I Danmark er de specifikke design-sites Refshaleøen og 3 andre sites i regionens kommuner (se side 5). De spektakulære kunstværker skal kunne generere grøn energi i en skala der kan bidrage til det lokale el-net, og de skal kunne filtrere og rense luften i området. Skulpturerne skal ligeledes skabe rekreative områder for byens borgere og oplyse om og engagere borgere i vedvarende energi og grøn omstilling. Land Art Generator Initiative (LAGI) har tidligere været afholdt i Dubai (2010) og i New York City (2012). Med Københavns kåring som Europæisk Miljøhovedstad 2014 får Danmark nu privilegiet af at være første europæiske værtsland for LAGI. LAGI2014 er del af det officielle program for Sharing Copenhagen (miljøhovedstad 2014), og vil således tiltrække sig stor opmærksomhed både lokalt og internationalt. LAGI2014 vil brande regionen som et innovativt og bæredygtig sted, der formår at bruge den grønne omstilling til at skabe inspirerende og kreative nærmiljøer for byens indbyggere 1. Konkurrencen, der er åben for submission januar til maj 2014, har et globalt udsyn og udskrives bredt internationalt. Konkurrencebeskrivelsen bruges som semesterprojekt på en række af verden bedste universiteter så som Yale og Georgia Tech. 1 LAGI har opnået global mediedækning i blandt andet The Guardian og New York Times. Se bilag side 16 for presseliste. 3 Primære fokusområder: - Mangfoldig borgerinddragelse i og oplysning om vedvarende energi - Miljøbevidst byplanlægning - Innovativ og kreativ teknologiudvikling Ansøgningen er udarbejdet af Lea Schick, IT Universitet, Anne Sophie Witzke, Aarhus Universitet og Trine Plambech, Alexandra Instituttet. Se alle projektets partnere på side 10

195 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 2 af 36 Forestil dig fremtidens by og forstæder som rene og sunde områder, hvor folk lever side om side med smukke og spektakulære skulpturer. Skulpturer der ikke kun skaber rum for oplevelse og nydelse, men som samtidig genererer grøn energi til områdets beboere og vækker nysgerrighed og social opbakning omkring politikernes ambitiøse mål om at gøre Danmark CO2-neutralt inden LAGI er et skridt på vejen mod at gøre Region Hovedstaden til en grønnere og mere levende by.

196 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 3 af 36 Udstilling og events oktober- december 2014 Konkurrencens stærkeste bud udstilles på Dansk Arkitektur Center (DAC), hvor børn og voksne gennem interaktive installationer får mulighed for at interagere med og få bedre forståelse af, hvad vedvarende energi er. Udover udstillingen på DAC arbejdes der på at skabe en spektakulær udstilling på Refshaleøen. En eventuel støtte fra Region Hovedstaden vil bidrage til at muliggøre en spektakulær og lærerig udstilling på Refshaleøen. Vi arbejder på at få opført en stor Energidome 2 på Refshaleøen lige overfor Den lille Havfrue. Energidomen vil fungere som et eksperimentarium, hvor borgere, politikere og fagfolk kan få viden om vedvarende energi, engagere sig i debat og selv producere ideer til fremtidens vedvarende energi. Energidomen vil blive udstyret med lyskilder, så den i de mørke vintermåneder lyser op og bliver synlig for store dele af København. Domen vil bruge data af byens samlede energiforbrug og fungere som en interaktiv skulptur, der visualiserer byens energiforbrug, og hvor meget vedvarende energi der er i systemet. Vi arbejder på at opføre en række æstetiske prototyper af tidligere års skulpturer 3 på pladsen rundt om domen, hvor de besøgende skal få den fantastiske og fysiske oplevelse af at bevæge sig rundt mellem store land art skulpturer. Side om side med prototyperne vil der blive opført demonstrationselementer af den vedvarende energiteknologi som prototyperne, i deres færdige stadie, vil bruge. Disse små husvindmøller, solceller, paneler og bølgeenergi elementer vil desuden producere grøn energi til domen. Gennem nye teknologier vil de besøgende kunne opleve nutidens teknologier i fremtidens former. Inde i domen findes en række interaktive fremtidsteleskoper gennem hvilke man kan se de opførte kunstskulpturer og demonstrationsteknologierne. Et digitalt lag vil informere beskueren om, hvor meget energi skulpturerne ville producere under de givne vejrforhold, hvis de havde integreret nutidens vedvarende energiteknologier (se illustration næste side). Udover de dekorative prototyper arbejder vi på at skaffe midler til at opføre én fungerende energigenererende skulptur, Wind Nest, se side 9. Der ud over vil der inde i domen og på DAC være en række interaktive installationer, der oplyser om og engagerer de besøgende i vedvarende energi. Blandt andet arbejder vi på et interaktivt bord hvor besøgende kan lege med energi og selv få lov at udarbejde deres ideer til fremtidens æstetiske elkraftværker. Se bilag side 7 for nærmere beskrivelse af de interaktive udstillingselementer. 2 Vi er i dialog med NCC om at bruge deres Dome of Visions (har været på Krøyers Plads i foråret 2013 og er nu i Århus) som udstillingsbygning på Refshaleøen, men dette er endnu ikke sikkert besluttet. 3 Grunden til at det er tidligere års skulpturer vi vil opføre er, at der ikke er tid til konstruktion af ideer fra 2014, da disse først indgives i maj måned. Skitse til udstilling på Refshaleøen LAGI2014

197 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 4 af 36 Skitse til udstilling på Refshaleøen LAGI2014 Domen og DAC skaber rammerne for et langt program af workshops, debatmøder, masterclasses etc. (se side 8), omhandlende energi, byudvikling, innovation og ikke mindst, hvilken rolle kunst og kultur spiller i den grønne omstilling. Udstillingen eller dele af udstillingen vil i 2015 turnere rundt til partnerkommunerne (se næste side). En støtte fra Region Hovedstadens kulturpulje vil være altafgørende for udstillingens og rammeprogrammets format, og vi håber derfor meget at i har lyst til at støtte en event, der vil give regionens borgere en spektakulær og lærerig attraktion.

198 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 5 af 36 I samarbejde med det tværkommunale netværk Green Cities 4 vil LAGI2014 indgå partnerskaber med Albertslund-, Allerød- og Ballerup Kommune. Udvalgte områder fra disse kommuner vil optræde som sekundære design-sites, til hvilke kunstværkerne skal kunne modificeres og potentielt opføres. Blandt andet kan det nævnes at Albertslund Kommune kunne tænke sig at opføre energiproducerende og luftrensende skulpturer langs Roskildevejen. Ligeledes undersøger Allerød Kommune muligheder for at opføre et værk i den tidligere grusgrav Brejnebjerggård i Lynge. I partnerskabskommunerne kan en lokal dommerkomite kåre en vinder, der er særlig interessant for deres site. Undervejs i projektforløbet, under udstillingen og efterfølgende, vil vi, under ledelse af Alexandra Instituttet, køre et sparringspanel bestående af relevante personer fra de forskellige kommuner og fagkyndige fra Naturstyrelsen, Energistyrelsen og Innovationsstyrelsen og en konsulent indenfor arkitekt- og byggebranchen. Formålet med sparingspanelet er at kvalitetssikre designbeskrivelsen for LAGI2014, at skabe forankring i de respektive lokalmiljøer og fagområder, og ikke mindst at rådgive og motivere en eventuel realisering af de indkomne ideer. Konsulenten fra byggebranchen vil efterfølgende rådgive og hjælpe interesserede partnere mod en realisering af skulpturer. Region Hovedstaden har udformet en behovsanalyse, som peger på at mange kommuner har et behov for at komme i gang nu, men oplever, at de ikke har de rette værktøjer, metoder og kompetencer til at løfte opgaven selv. (Fremtidens Energiplanlægning i Hovedstadsregionen side 15). LAGI2014 er et konkret og realiserbart projekt, der kan initiere tværgående samarbejder, og vi håber med støtte fra regionen at kunne skabe grobund for fremtidige samarbejder omkring kunst og klima. Æstetiske Energivisioner - fra Refshaleøen til Regionen Refshaleøen fungerer som konkurrencens primære design-site. Med øens centrale placering synlig både fra den Lille Havfrue og fra fly og havnetrafik - er den et attraktivt og udfordrende område at arbejde med, hvilket sikrer en stor international deltagelse. Vi forventer at få kreative bud. Hvor København er en spændende lokalitet og et godt udstillingsvindue, fordi byen er internationalt kendt som en innovativ og bæredygtig metropol og som verdens bedste by at leve i (Monocle 2013), bliver LAGI først rigtig interessant, når skulpturerne bliver realiseret og projektet skaber debat i regionens boligkvarterer. Derfor er et nyt kriterium for konkurrencen (i forhold til de tidligere år), at deltagerne skal skabe ideer til værker, der kan skaleres og modificeres, så de kan opføres på andre områder end Refshaleøen. Tværkommunalt samarbejde Allerød, muligt sekundært site LAGI 2014 Ballerup, muligt sekundært site LAGI 2014 Albertslund, sekundært site LAGI2014 Refshaleøen, primært site LAGI

199 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 6 af 36 de ansøgende teams. LAGI2014 sætter fokus på kunstens og kulturens rolle i den grønne omstilling. Målet med LAGI2014 er at skabe en mangfoldig, lærerig og begivenhedsrig attraktion, der gennem kreativitet og kulturelle oplevelser engagerer den brede offentlighed i energi, klima og miljø, og som er til gavn for regionens virksomheder og kommuner. LAGI mellem discipliner IVITET redy dygt gtig ighe hed Bære Byud Tekn Inge VEDVARENDE Innovation mellem kunst og ingeniørvidenskab LAGI2014 arbejder for at krydse og matche discipliner som kunst og kreative fag med teknologiudvikling og ingeniørvidenskab. LAGI2014 skaber således tværdisciplinært samarbejde mellem aktører, der ikke tidligere har dannet makkerskab. Som en del af LAGI2014 udarbejder vi, igen med Alexandra Instituttet som drivkraft, et knowledge partnership program, hvor vi kobler danske virksomheder, der producerer vedvarende energiteknologier, med konkurrencens deltagende teams. Partnerskabet skal give gensidigt udbytte således at deltagerne får den nødvendige ekspertise til at udvikle solide og realiserbare kunstværker. Mod en donation (fastsat efter virksomhedens størrelse) får virksomhederne eksponeret deres teknologier og sikrer at kunstnere bruger deres teknologi i deres kunstværker. Bl.a. får virksomheden en side i en opdateret version af Field Guide to Renewable Energy (se side 8), og de bliver tilbudt en kreativ og skræddersyet innovationsworkshop med de kunstnerteams, som vælger at bruge virksomhedens teknologi. Et vigtigt element ved partnerskabet er desuden at skabe medejerskab for danske energivirksomheder, hvilket skal fremme mulighederne for efterfølgende realisering. Hensigten med LAGI2014 er at skabe netværk mellem vidensinstitutioner, private energivirksomheder, forsyningsselskaber og kommuner i hovedstadsområdet. Mulige virksomheder er: Solaropti, GaiaSolar, Siemens Wind, GreenScan, Vestas, Rambøl, Syd Energi, Vestegnens Energiforsyning, HOFOR, Amager Resource Center, Forsyning Helsingør, Dansk Energy m.fl 5. Netværket vil i projektperioden blive inviteret til en række workshops med det formål at diskutere og ideudvikle strategier for tværsektorielle samarbejder omkring infrastrukturer, byplanlægning, kunst og klimatilpasning. For at engagere befolkningen vil LAGI2014 desuden skabe en interaktiv platform, der samler og kommunikerer energidata fra regionens kommuner til deres borgere. Platformen vil være et første skridt på vejen mod et fremtidigt regionalt samarbejde omkring energidata, og platformen kan således efterfølgende videreudvikles uafhængigt af LAGI2014. LAGI2014 er både lokalt forankret i konkrete initiativer og medvirker til en realisering af Danmarks overordnede målsætninger om CO2 neutralitet. LAGI bygger således bro mellem kunst, design og ingeniørvidenskab for at styrke kreativ teknologiudvikling og forbedre implementeringen af vedvarende energianlæg. Det er et kulturelt og teknologisk inspirations- og demonstrationsprojekt, hvor eksisterende danske energiteknologier kan implementeres på nye og innovative måder i tæt samarbejde mellem private virksomheder og KREAT A tik udviklin ing at ion mmun unik ikat knolog ogi rdie r Æste teti Komm Værd geniør ørvi denskab ENERGI 5 Vi er på nuværende tidspunkt i dialog mere flere af disse om mulige partnerskaber. Innovation Tværdisciplinaritet Borgerinddragelse og folkelig opbakning

200 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 7 af 36 Dommerkommité: Politisk opbakning Udfordringerne ved grøn omstilling er komplekse og tværgående. Det er løsningerne også. Derfor er det vigtigt at finde nye måder, hvorpå vedvarende energiprojekter kan integreres i byen, og hvordan integrationen af kunst, arkitektur og energiprojekter kan være med til at skabe levende byrum samt skabe god debat herom [...] Jeg vil derfor gerne være ambassadør for projektet og giver min støtte til Land Art Generator Initiative projekteti Danmark i Miljøminister Ida Auken, Ambassadør for LAGI2014 For København er det netop vigtigt, at nye, bæredygtige byløsninger bliver smarte løsninger, som løser flere udfordringer samtidig. Derfor synes jeg også, at ideen om et energiproducerende kunstværker er interessant Overborgmester Københavns Kommune, Frank Jensen Land Art Generator Initiative giver nye og spændende forslag til, hvordan den grønne omstilling kan gribes an. Det så vi ved de tidligere udstillinger i Dubai 2010 og New York City 2012, hvor kreative kræfter inden for kunst, arkitektur og ingeniørvidenskab sammen frembragte nyskabende idéer, koncepter og løsninger, der kan producere grøn energi samtidig med at de integreres i, og forskønner det lokale miljø. Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard I Albertslund kommune kan LAGI give nye perspektiver på vores arbejde mod en bæredygtig fremtid. Det er perspektiver, som vi i forbindelse med projektet vil arbejde med lokalt sammen med byens borgere. Steen Christiansen, Borgmester Albertslund Kommune - Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi - Tina Saaby, Stadsarkitekt, Københavns kommune - Else Marie Bukdahl, tidligere rektor for kunstakademiet - Steen Christiansen, Borgmester Albertslund - Gustavo Ribiero, Dansk Arkitektur center - Christian Herskind, CEO Refshaleøens Ejendomsselskab - Sharon Chang, CEO and Founder, Yoxi NYU Trustee - Jason F. McLennan, CEO of the International Living Future Institute Der vil blive i alt 12 personer i dommekommiteen

201 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 8 af 36 Forventede resultater og effekter af LAGI2014 Udkom af LAGI2014: ca besøgende borgere og turister i pavillonen på Refshaleøen og på den mobile udstilling bidrage til en positiv offentlig debat om vedvarende energi engagere, inspirere og bevæge borgere til selv at handle showcase for regionens energiforsyningsteknologier og energivirksomheder bidrage til netværksdannelse mellem private og offentlige energiaktører skabe grobund for tværkommunale og tværsektorielle samarbejder øget international opmærksomhed på Danmark som forgangs land for innovative, grønne energiløsninger omfattende mediedækning gennem nationale og internationale medier både online og offline Konkurrence og prisoverrækkelse Spektakulær energipavillon på Refshaleøen Udstilling på Dansk Arkitektur Center Mobil udstilling, der vises i en række kommuner i Region Hovedstaden Publikation med af de mest visionære, inspirerende og effektive forslag. Debat- og borgerinddragelsesmøder om vedvarende energi i Albertsund, København og eventuelle andre samarbejdskommuner Workshops om vedvarende energi og kreativitet for børn og unge Samarbejde med skoler i Albertslund TEDx event december 2013 om vedvarende energi og fremtidens byer. Workshops for regionens kommuner og forsyningsvirksomheder om innovative tilgange til energiforsyning og byplanlægning Masterclasses for arkitekter, ingeniører, byplanlæggere m.m. Forskningskonference om vedvarende energi, kunst og design En opdateret version af Guide to Renewable Energy LAGI 2014 copenhagen Publikation, LAGI NYC $20,000 in prize money Guide to Renewable Energy, udarbejdet af LAGI, vil blive opdateret med danske energi land art generator initiative teknologier Kan downloades gratis her: Udkast til forsiden af konkurrencebeskrivelsen

202 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 9 af 36 Projektplan Jan. dec. 2013: Fundraising og etablering af lokale partnerskaber. Aug. dec. 2013: Udarbejdelse af konkurrencebeskrivelse. Afholdelse af workshops, borgerinddragelse, informationsmøder og TEDx-konference. Jan. maj 2014: Designkonkurrence åben. Maj juli. 2014: Dommerkomite bedømmer indsendte projekter. Konstruktion af Energipavillon. Okt. 2014: Prisoverrækkelse og åbning af udstilling på DAC og Refshaleøen Okt. dec. 2014: Udstilling. Afholdelse af konference. Workshop angående konstruktion. 2015: Udstilling turnerer i regionen. Opfølgende workshops. WIND TURBINES SOLAR FABRIC HABITAT NESTS GLOWS AT NIGHT EMBEDDED LED FABRIC

203 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 10 af 36 Projektpartnere Projektteam: Robert Ferry og Elizabeth Monoian (initiativtagere), LAGI Lea Schick (projektleder), ITU Anne Sophie Witzke (kurator), Aarhus Universitet Trine Plambech (teknologiudvikler), Alexandra Instituttet Projektets kernegruppe består af: - Land Art Generator Initiative - IT Universitet, København og Forskningsprojektet Energy Futures (projektejer) - Informationsvidenskab, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet - Refshaleøens Ejendomsselskab (primær grundejer) - Albertslund Kommune (sekundær grundejer) - Dansk Arkitektur Center (udstillingsansvarlig) - Alexandra Instituttet A/S

204 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 11 af 36 Vi søger Region Hovedstaden om 1,2 mio. kr. Budget LAGI2014 er støttet med knap en mio. i egenfinansiering fra projektets partnere. Københavns Kommune har støttet LAGI2014 med kr og yderligere indstillet projektet til budgetforhandlingerne for Der ud over er vi i dialog med Miljøstyrelsen og Energistyrelsen om støtte. DAC står for at søge støtte til udstillingen på DAC, hvor de bl. a. søger Realdania. Og vi har søgt en lang række private fonde, som vi regner med at få svar fra indenfor den næste måneds tid: - A.P. Møllerfonden - Energifonden - Dreyerfonden - Hempelfonden - Nationalbankens Jubilæumsfond - Kunstfonden

205 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 12 af 36 Kontakt Projektleder, Lea Schick leaschick@itu.dk Tlf.: Adresse: IT Universitetet Rued Langgaards Vej København S Lan Art Generator Initiative Robert Ferry og Elizabeth Monoian lagi@landartgenerator.org Tlf.: Adresse: Society for Cultural Exchange 4729 Hatfield Street Pittsburgh, PA

206 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag Bilag 2 - Side 13 af 36 Indhold 2. Udtalelser fra Ambassadør Ida Auken og Martin Lidegaard, Steen Christiansen 4. Samarbejdsaftale med: Refshaleøen og Dansk Arkitektur Center 7. Interaktive elementer til udstillingerne 10. Billedmateriale fra tidligere års konkurrencer 16. Presseliste LAGI 17. Dansk presse om Land Art Generator Initiative

207 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Udtalelse Ida Auken Bilag 2 - Side 14 af 36

208 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Udtalelse Martin Lidegaard Bilag 2 - Side 15 af 36

209 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Udtalelse Steen Christiansen Bilag 2 - Side 16 af 36

210 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Samarbejdsaftale Refshaleøen Bilag 2 - Side 17 af 36

211 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Samarbejdsaftale Dansk Arkitektur Center Bilag 2 - Side 18 af 36

212 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer Interaktive elementer til udstillingerne 2013 Bilag 2 - Side 19 af 36

213 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 20 af 36

214 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 21 af 36

215 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Billedmateriale fra tidligere års konkurrencer Bilag 2 - Side 22 af 36 LAGI COMPETITION SUBMISSION SCENE SENSOR // CROSSING SOCIAL AND ECOLOGICAL FLOWS ENERGY TECHNOLOGY: piezoelectric generators (thin film and embedded wire) ANNUAL CAPACITY: 5500 MWh TEAM: James Murray, Shots Vashakmadze

216 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 23 af 36 LAGI COMPETITION SUBMISSION RED BALLOONS ENERGY TECHNOLOGY: photovoltaic material, piezoelectric panels ANNUAL CAPACITY: 14,000 MWh TEAM: Emeka Nnadi, Scott Rosin, Meaghan Hunter, Danielle Loeb, Kara McDowell, Indrajit Mitra, Narges Ayat, Denis Fleury (Nadi Urban Design Studio)

217 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 24 af 36 LAGI COMPETITION SUBMISSION SOLAR CAIRN ENERGY TECHNOLOGY: photovoltaic thin film (amorphous silicon) in flexible and translucent canvas ANNUAL CAPACITY: 1,000 MWh TEAM: Julianne Brown, Christian Brown, Onion 3D Design

218 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 25 af 36 LAGI COMPETITION SUBMISSION LAND-SEA ENERGY TECHNOLOGY: thin film photovoltaic ANNUAL CAPACITY: 104 MWh TEAM: Maurizio Sibilla, Roberto Macaro, Marco Pietrolucci, Pellegrino Squillante, Maurizio De Pirro, Alessia Brunelli, Mattia Cangiano, Tatiana Messere, Lucia Della Rovere, Marco Sorrentino

219 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 26 af 36 LAGI COMPETITION SUBMISSION SOCK FARM ENERGY TECHNOLOGY: wind kite, photovoltaic ANNUAL CAPACITY: 14,520 MWh TEAM: Nandini Bagchee, Artur Dabrowski, Andrew Swingler

220 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 27 af 36 LAGI COMPETITION SUBMISSION BIO FILL ENERGY TECHNOLOGY: biogas (anaerobic digestion using organic waste) ANNUAL CAPACITY: 230,000 MWh of electricity and 620,000 million BTUs of heat TEAM: Matthew Baird, Yoon-Young Hur, Margot Otten, Rushyan Yen, Hernan Garcia, Tucker Douglas (Matthew Baird Architects); Kenneth Sauer, Ryan Desharnais

221 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Presseliste for LAGI Bilag 2 - Side 28 af 36 GREEN BUILDING & DESIGN May/June 2013 Editor s Picks By Timothy A. Schuler PLANET MAGAZINE January 2013 Artful Energy: Generating Power at Freshkills By Jordan Sayle CANADIAN ARCHITECT December 2012 Winners of the 2012 Land Art Generator Initiative Competition Announced ARCHITECT: THE MAGAZINE OF THE AMERICAN INSTITUTE OF ARCHITECTS November, 2012 Wind Sensor Proposed for New York: Two artists proposed wind sensor would also generate energy.by Blaine Brownell CBC RADIO October 29th, 2012 morning broadcast interview on CBC Radio with Emeka Nnadi (Nadi-design.com), representing the 4th place mention team from the 2012 Land Art Generator Initiative design competition for Freshkills Park, NYC. LAGI Press CONSERVATION MAGAZINE December, 2012 Artsy Energy Hits New York SOCIALSTORY December, 2012 Land Art Generator Initiative: Aesthetic Design Solutions to Clean Energy by Team YS DANISH ARCHITECTURE CENTRE November 20th, 2012 Renewable Public Art: The Land Art Generator Initiative DOMUS November, 2012 LAGI: i vincitori by Annacaterina Piras GRIST November, red balloons can power 4,500 homes by Sarah Laskow AMERICAN SOLAR ENERGY SOCIETY November 9th, Red Balloons all over Staten Island by Ariel Braude SMARTPLANET November 7th, 2012 After Sandy, rebuild Staten Island with art and power by Chris Sullivan LANDSCAPE WORLD MAGAZINE November, LAGI NYC Competition Landscape World 58 ISBN: THE DANISH ARCHITECTURAL PRESS October 27th, 2012 VEDVARENDE ENERGI, DER ER SMUK by Tom Hermansen CONNAISSANCE DES ENERGIES October, 2012 LAGI: the art of mixing and creating energy Inhabitat INHABITAT Piezoelectric Energy-Generating Scene Sensor Wins the 2012 Land Art Generator Initiative Competition for Freshkills Park by Tafline Laylin DWELL ASIA MAGAZINE September/October Issue, 2012 A review of The Time Is Now: Public Art of the Sustainable City. ECOARTSCOTLAND Saturday, September 22nd, 2012 A review of The Time is Now Land and Energy Pt. 2 By Chris Fremantle SCULPTURE MAGAZINE September Issue, 2012 A review of A Field Guide to Renewable Energy Technologies by Sculpture Magazine (A publication of the International Sculpture Center THE GUARDIAN Saturday, July 21st, 2012 Is a sustainable future within reach? John Elkington finds inspiration in the ready and available solutions listed in the Sustainia100 prospectus

222 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer Dansk presse om Land Art Generator Initiative2013 Bilag 2 - Side 29 af 36

223 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 30 af 36

224 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Dansk presse om Land Art Generator Initiative - Design Society Bilag 2 - Side 31 af 36

225 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 32 af 36

226 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 33 af 36

227 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 34 af 36

228 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 35 af 36

229 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 2 - Side 36 af 36

230 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 3 - Side 1 af 9

231 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 3 - Side 2 af 9 To scener på kanten af Øresund Kulturhavn Helsingør Region Hovedstaden att. Puljen til rytmisk musik og moderne kunst Koncern regional udvikling Regionsgården Kongens Vænge Hillerød Helsingør den 1. september 2013 Ansøgning til Region Hovedstaden om støtte til udviklingsmidler i forbindelse med Helsingørs CLICK Festival for ny mediekunst Under henvisning til Regionen Hovedstadens begivenhedsstrategi samt tidligere kontakt angående CLICK Festival for ny mediekunst tillader vi os hermed at ansøge Region Hovedstaden om udviklingsstøtte til festivalen på kr. fordelt over to år og CLICK - EN SORT BOKS TIL FREMTIDEN Poesi i kodeform tilgået via tablets og 3D, lyd indlejret i vægtæpper, hacking af kroppen med musik resultatet er mangfoldigt, processen legende og muligheden for publikumsinteraktion stort. Den interdisciplinære kunstpraksis er blevet et grundvilkår for nye generationer af kunstnere og publikum. Ny mediekunst integrerer ubesværet alle kreative udtryk i deres produktion og interaktionsdesign. Kulturværftet anerkender denne kulturs præmisser og har fra Kulturværftets begyndelse i 2010 understøttet og overgivet sig helt og aldeles til fremme af national og international ny mediekunst. Det er sket med CLICK Festival for ny mediekunst (herefter CLICK), der som festivalprofil af Politikens kulturtillæg blev refereret til som En sort boks til fremtiden. CLICK er sat i verden for at udforske oplevelses- og udviklingspotentialet i krydsfeltet mellem kunst, videnskab og teknologi. En årligt tilbagevendende begivenhed, der som den eneste af sin slags fokuserer på ny mediekunst i Danmark. Vores mål er at udvikle professionaliseringen af festivalsplatformen og festivalens regionale gennemslagskraft. Igennem de sidste tre år har CLICK gennemgået en rivende udvikling fra en endagsevent med 280 besøgende til et to-ugers-forløb med godt 3500 gæster. Det er på tre år lykkedes at skabe, hvad vi på Kulturværftet anser som en ny succes i hovedstadsregionen. En alternativ festival, der sætter dagsorden inden for sit felt uden at være rodfæstet i København. Det er lykkedes at trække storbypublikummet ud af deres vante ramme og ind i hovedstadsregionen, hvilket vi i relation til Helsingørs ambition som ny kulturby ser som en positiv tendens. Samtidig er der i 2013 som resultat af et ambitiøst program for alvor opstået international interesse festivalen. CLICK understøtter Turismestrategien og gra@helsingor.dk / (+45) / Allegade 2, 3000 Helsingør / kulturværftet.dk / toldkammeret.dk

232 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 3 - Side 3 af 9 To scener på kanten af Øresund Kulturhavn Helsingør Handleplan for Helsingør Kommune frem til 2012, Begivenhedsstrategien for Helsingør Kommune, Kulturhavn Kronborg- strategi for aktiviteter og begivenheder samt Ny Vision og Strategi for Helsingør Kommune. På trods af dette er initiativet stadig ungt. Hvis det skal lykkedes at slå rødder i regionen og udvikle en kulturtradition, der kan trække international opmærksomhed til området, har vi brug for at sikre os ekstra midler til at styrke festival-sekretariatet, den regionale forankring og det internationale netværk. Vi håber, Region Hovedstaden som resultat af denne ansøgning vil kunne se potentialet i at bakke økonomisk op om initiativet, hvilket vil give os de ekstra kræfter, der skal til for at få festivalen slået fast én gang for alle. CLICK Festival for ny mediekunst - Kort om festivalen CLICK er etableret med det formål at udforske oplevelses- og udviklingspotentialet i krydsfeltet mellem kunst, nye medier, videnskab og teknologi. En årligt tilbagevendende begivenhed, der sætter fokus på kulturel innovation, samarbejde og videndeling inden for sit felt. Scenen for ny mediekunst er endnu ikke udfoldet som traditionel genre i Danmark. Festivalens formål er derfor at skabe en åben platform, hvor nysgerrige kan få mulighed for at stifte bekendtskab med aktuelle og banebrydende tendenser inden for genren. Parallelt er det ambitionen at etablere et forum, hvor regionale og internationale kunstnere, fagfolk og relevante virksomheder kan samarbejde, dele viden, skabe netværk og udvikle nye projekter og ideer. Festivalen udfolder sig igennem flere programspor: Koncerter, workshops, foredrag, udstillinger og performances. En del er åben for publikum, mens en anden består af lukkede udviklingsforløb for professionelle kunstnere, forskere og relevante virksomheder. - Ny mediekunst Ny mediekunst, som CLICK definerer den, beskrives bedst som genre-paraply for multidisciplinær, tværkulturel og transformativ kunst, der ofte relaterer sig til videnskab, teknologi og moderne medier. En procesorienteret kunstbevægelse, der gennem legende research såvel bruger som bidrager til moderne forskning og udvikling af ny teknologi og kunst. Genrebetegnelsen kan yderligere tillægges en social dimension, der relaterer sig til kulturelle strømninger som eksempelvis D.I.W.O (Do It With Others), Open Source og Hacking. Her med fokus på det sidstnævnte emne, som et konstruktivt interaktionsprincip der stiller skarpt på innovation. Ny mediekunst huser en lang række sub-kategorier som eksempelvis kode-kunst, virtuel kunst, internetkunst, visuel kunst, bioteknologisk kunst, gra@helsingor.dk / (+45) / Allegade 2, 3000 Helsingør / kulturværftet.dk / toldkammeret.dk

233 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 3 - Side 4 af 9 To scener på kanten af Øresund Kulturhavn Helsingør interaktiv kunst såvel som en lang række traditionelle discipliner, der anvendes i en ny kontekst. BAGGRUND CLICK udspringer af et ønske om at styrke den kulturelle innovation som platform for kunstnerisk udvikling via teknologiens udfordringer. Samtidig er den nye mediekunst på trods af sit potentiale svagt repræsenteret i Danmark. Derfor giver det mening at etablere en base, hvorfra den nye mediekunst kan eksponeres og promoveres bredt. Festivalen udvikles og produceres på Kulturværftet i Helsingør, der ligeledes danner den fysiske ramme om festivalen. Den er en del af Helsingørs interregionale tiltag, hvor kræfter fra kultur, forskning, erhverv og uddannelse med kulturen for bordenden har sat sig for at skabe ny udvikling i området. CLICK er et blandt flere afgørende kultur-fyrtårne, der spiller en væsentlig rolle som vækstgenerator i forbindelse med eventstrategien for den nye Kulturhavn Kronborg. - Historik CLICK løb af stabelen første gang i Her samarbejdede danske og internationale musikere med et udvalg af videokunstnere under temaet Eye & Ear og satte fokus på samspillet mellem lyd og billede. I alt 280 gæster besøgte festivalen. I 2012 blev konceptet udvidet med henblik på at integrere programlinjer for foredrag, workshops og udstilling. Temaet var her Eye, Ear & Hand og ikke kun samspil imellem billede og lyd men også interaktion gæster lagde vejen forbi CLICK. Trejde år i 2013 var festivalens arbejdstitel udbygget til at omfatte Eye, Ear, Hand & Heart, hvor hovedfokus i forlængelse af temaerne fra de forgående år var idealisme og aktivisme inden for ny mediekunst. Her blev der lagt vægt på kollaborativ kunst med udgangspunkt i begrebet D.I.W.O. (Do It With Others). Publikumsantallet nået her op på 3500 gæster. - Fremtid I 2014 fortsættes tematikken fra i år, idet D.I.W.O.-begrebet stadig er højaktuelt, og der fortsat er en række spændende projekter og undertemaer, vi ikke fik belyst i 2013, og som fortjener fokus og uddybelse. I 2015 stiller vi skarpt på begrebet Transhumanisme, som sætter fokus på den kontroversielle kulturelbevægelse, der går ind for at bruge videnskab og teknologi til at forbedre menneskets intellektuelle og fysiske formåen. gra@helsingor.dk / (+45) / Allegade 2, 3000 Helsingør / kulturværftet.dk / toldkammeret.dk

234 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 3 - Side 5 af 9 To scener på kanten af Øresund Kulturhavn Helsingør MÅLSÆTNING For at sikre den lokale forankring er fokus på publikumssiden i første omgang rettet mod regionen. Her er målet at skabe bred interesse for festivalen i nærområdet, København og Helsingborg. Det er i sig selv et mål via CLICK at udvikle et nyt publikum og skabe bred interesse og grobund for alternative tiltag uden for København. I forbindelse med etableringen af Kulturhavn Kronborg, der foruden Kulturværftet består af Kronborg Slot, M/S Museet for Søfart og Helsingør Havne skal festivalen på arrangørsiden ses som en vigtig satsning, der skal være med til at sikre den nye kulturhavns ambition om at iscenesætte Helsingør som den anden by som en væsentlig, aktiv kulturproducent i regionen. Det er planen på sigt at inddrage Kulturhavn Kronborgs uderum og øvrige institutioner såvel som Helsingørs øvrige byrum i festivalområdet. Ambitionen er yderligere, at initiativet skal spredes i regionen med henblik på at samarbejde med uddannelser, kulturhuse og relevante virksomheder på begge sider af Øresund. Hvad angår deltagende kunstnere og øvrige aktører rækker festivalen fra start både regionalt, nationalt og internationalt ud for at sikre nødvendig bredde, niveau og mulighed for networking og udvikling. SAMARBEJDSPARTNERE Festivalen programlægges gennem et bredt netværk af regionale og internationale samarbejdspartnere. Dette samarbejde inkluderer uddannelser, kulturinstitutioner, mediepartnere, pladeselskaber, kunstforeninger, gallerier og co-kuratorer som eksempelvis: ArtFreq, Strøm, Wundergrund Festival, Mayhem, Escho Records, Yoyooyoy, MGK, Espergærde Ungdomsskole, Bitbureauet, Science Friction, Krogerup Højskole, Copenhagen Game Collective, Illutron, Blackbox Gallery, DarkMatters, Obscura, SNYK, Recoil Performance Group, Posh Isolation, Bastard Festival, Labitat, Grænseløs og Klejs & Rønsholdt, 3LD (USA), Dunkers Kulturhus (SE), Unthergunther (FR), Les Urban Experiment (FR), Furtherfield Gallery (UK), Beatink (UK), Littlebig Agency (UK), Pomarts (US), WIRED Magasine (US), F.A.T Labs (US) PROGRAM Festivalprogrammet er opbygget i fire kategorier bestående af workshops, talks, udstillinger og koncert-/performanceorienterede events. I alle kategorier arbejdes der med fokus på at skabe unikke oplevelser. Indholdet udvikles i et bredt samarbejde mellem danske og internationale kompetencer bestående af kunstnere, forskere, studerende og fagfolk i samspil med større og mindre foreninger, uddannelser og virksomheder. Disse er udvalgt og kurateret af festivalens programsekretariat i dialog med deres respektive netværk. gra@helsingor.dk / (+45) / Allegade 2, 3000 Helsingør / kulturværftet.dk / toldkammeret.dk

235 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 3 - Side 6 af 9 To scener på kanten af Øresund Kulturhavn Helsingør - Ekstraordinære koncert events Med fokus rettet på den elektroniske musik koncentrerer CLICK sig om nye tendenser inden for et bredt spektrum af genrens underordnede og mindre eksponerede kategorier. Et ekstraordinært fokus vil være rettet mod indhold af høj kunstnerisk standard og græsrodsrelaterede genre. Der vil typisk være fokus på artister, som arbejder i det audiovisuelle spænd, eller som har ekstraordinær fokus på en eksperimental tilgang til lyd og teknik. Herudover arbejder vi aktivt med egenproducerede projekter, hvor danske og udenlandske artister skaber unikt indhold, der kun kan opleves på CLICK. - Workshops Denne del af programmet afvikles i to kategorier. Den ene henvender sig direkte til publikum. Her får gæsterne mulighed for at deltage direkte i opgaver og eksperimenter, der udforsker krydsfeltet mellem teknologi, videnskab, kunst og musik. I workshopdelens anden kategori ligger de projekter, hvor selve udviklingsprocessen er en integreret del af festivalen. Her vil der sideløbende med de publikumsorienterede aktiviteter blive arbejdet på nye satsninger et initiativ-laboratorium, hvor udvalgte kunstnere, fagfolk og eksperter skal udvikle og diskutere nye strategier, teknologier og koncepter i relation til festivalens målsætning og fremtid. - Talks Hvor workshopforløbene tilbyder gæsterne at opleve sig selv som en del af et værk eller eksperiment, tilbyder talk-delen mulighed for at høre eksperter, kunstnere og entreprenører fortælle om deres ideer, tanker, metoder og arbejde inden for de tværkunstneriske discipliner. Her er tale om foredrag med fokus på videndeling og inspiration, hvor nye tanker og ideer skitseres, eller begivenheder på selve festivalen introduceres. - Udstilling og performance Der vil som del af programmet blive præsenteret en række værker af danske og udenlandske kunstnere. Disse værker vil enten fremgå som del af festivalens "late night"- udstilling, hvor digital og visuel kunst kan opleves på Kulturværftet, når mørket falder på, eller som performanceforestillinger i salene. gra@helsingor.dk / (+45) / Allegade 2, 3000 Helsingør / kulturværftet.dk / toldkammeret.dk

236 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 3 - Side 7 af 9 To scener på kanten af Øresund Kulturhavn Helsingør MÅLGRUPPE OG KOMMUNIKATION En væsentlig opgave for CLICK bliver at tiltrække et nyt publikum til en tilsyneladende snæver scene. Festivalen arbejder med en bred målgruppe, som ikke nødvendigvis er defineret ved alder, men udgangspunktet er de a rige regionale kulturbrugere, som i forvejen benytter sig af de nærtliggende storbyers kulturudbud. Specielt de yngste, som endnu ikke er flyttet fra regionen, er vigtige. Det spiller en afgørende rolle, at den progressive kultur opnår bedre vækstbetingelser uden for hovedstaden. Det vil sige, at interessen for moderne og alternativ kultur styrkes og således giver de unge, der potentielt rummer de kreative kræfter, der skal sikre områdets fremtid i det lange løb, gode betingelser samt et incitament til at blive i området. På deltagersiden er det ligeledes en vigtig opgave at sikre, at CLICK til stadighed kan tiltrække både kreative vækstlag og nationale samt internationale, anerkendte og visionære kunstnere. Dette gælder også med hensyn til virksomheder og andre samarbejdspartnere, hvor det videre udviklingsarbejde med CLICK skal sikre, at alle aktører vil anerkende den værdi, der for dem ligger i networking, udviklingsarbejde og idegenerering via CLICK. Gennem tæt samarbejde med Børnekulturcentret (BKC) i Helsingør Kommune, Uddannelseshuset og Børnekulturkonsulenten i Helsingør Kommune søger CLICK at tilrettelægge et undervisnings- og formidlingsforløb for kommunens 6. klasser. Et samarbejde, som også har potentiale til at blive udfoldet mere regionalt gennem parløb med institutioner som KØS (Museum for Kunst i det Offentlige Rum, Køge) samt DAC (Dansk Arkitektur Center). Den regionale appel ønsker vi at stimulere ved at skabe plads til fællesskabet gennem uformelle rammer. I 2014 udbygges festivalen således med en camp, der giver publikum og kunstnere mulighed for at overnatte under festivalen og dermed dykke helt og aldeles ind i hjertet på CLICK og således generere stemning og festivalpuls. Dette initiativ åbner også op for workshops der perspektiverer tanker om alternative boformer og fællesskab. Dette initiativ kan vise sig relevant at opstarte med samarbejdspartnere som DTU og IT Universitetet. Kommunikations- og formidlingsstrategien består således i udadtil at brande festivalen som et nyt og vigtigt tiltag for regionen. Indadtil er strategien at etablere og vedligeholde en netværkskontakt med relevante kunstnere, institutioner, kulturaktører, forskningsenheder og erhvervsvirksomheder, potentielt med etablering af partnerskaber for øje. gra@helsingor.dk / (+45) / Allegade 2, 3000 Helsingør / kulturværftet.dk / toldkammeret.dk

237 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 3 - Side 8 af 9 To scener på kanten af Øresund Kulturhavn Helsingør INTERNATIONALISERING AF CLICK Skal CLICK for alvor markere sig internationalt, er det vigtigt, at festivalen sikrer sig et program, som den udenlandske branche og presse kun kan opleve i Helsingør. Langt de fleste festivaler i Danmark vælger at bruge krudt på store headlinere, hvilket i virkeligheden ofte placerer dem i en uheldig position, hvor de mister deres særpræg og hurtigt kommer til at ligne konkurrencen. CLICK skal i stedet fokusere på at udvikle originalt indhold, som sidenhen eventuelt kan eksporteres. Ydermere skal festivalens redaktion sikres tid til at researche, så den er i stand til at identificere nye kuratorer, samarbejdspartnere og kunstneriske talenter før konkurrenterne. Det handler helt enkelt om originalitet. Indsatsområdet i forbindelse med internationalisering af CLICK vil derfor hovedsageligt hvile på videreudviklingen af festivalens allerede stærke netværk. Her vil vi invitere toneangivende personligheder til Helsingør med henblik på at pleje og udvikle vores internationale relationer. Eksempelvis bloggere, producenter, kunstnere, kuratorer, musikere og fagfolk. Et eksempel på ovenstående strategi er vores samarbejde med det engelske Beatnik Management. Igennem denne kontakt er det lykkedes at få en helt unik Brian Enoudstilling til Danmark, som vil få premiere på CLICK i 2014 og køre sommeren igennem (maj til oktober). Her får vi mulighed for at præsentere en udstilling, som aldrig har gæstet Norden før, og som med sikkerhed kommer til at trække meget opmærksomhed til byen, og som dermed vil optimere tilbuddet til de udenlandske gæster, som færdes i Kulturhavn Kronborg. Vi ønsker i fremtiden at markedsføre os selv som en platform, der udvikler sig på samme måde som den nye mediekunst - igennem proces, legende research og eksperimentering. Formår vi at holde os originale, at dyrke græsrodsmiljøerne og bidrage kreativt til den kunstgenre, vi er sat i verden for at promovere, vil vi også kunne generere et aktuelt indhold, der afspejler scenens udvikling. På denne måde kan det lykkes os at tiltrække det publikum, der rejser i internationalt regi for at opleve noget nyt og lade sig inspirere. REGIONAL FORANKRING I relation til den regionale forankring ønsker vi i forlængelse af vores fokus på unge i lokalområdet at iscenesætte en række oplevelser, der kan fungere som satelit-events for festivalen. Yderligere er det ambitionen at udvikle et godt netværk blandt regionområdets ungdomsuddannelser med henblik på fremtidigt samarbejde. Gennem Børnekulturcentrets aktiviteter under CLICK indvies skolebørn til festivalens miljø og introduceres til mediekunstens metoder og udtryk. - Regionale tiltag 2014 / 2015 I 2014 er det ønsket at lancere en CLICK-minitour i april måned på henholdsvis Gribskov, Frederiksborg og Rungsted Gymnasium. Touren vil tage udgangspunkt i årets tema - kollaborativ kunst. Her vil vi i samarbejde med Copehagen Game Collective og det gra@helsingor.dk / (+45) / Allegade 2, 3000 Helsingør / kulturværftet.dk / toldkammeret.dk

238 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 3 - Side 9 af 9 To scener på kanten af Øresund Kulturhavn Helsingør engelske new media art gallery Furtherfield introducere eleverne for forskellige aspekter af interaktiv gruppekunst. Copenhagen Game Collective vil i denne forbindelse afvikle et gruppespil udviklet med henblik på at få store masser til at samarbejde og overkomme fælles udfordringer. Efter spillet vil galleristen Marc Garret fra Furtherfield fortælle kort om kollaborativ kunst og give underholdende eksempler på kunstnerisk gruppearbejde. Afslutningsvis ønsker vi at præsentere elevernes arbejder som show cases under Click festivalen. I 2015 er det planen at fokusere på regionens tekniske skoler. Her vil vi i samarbejde med den danske kunstnergruppe Illutron og Teknisk Museum i Helsingør sætte fokus på robotkunst i forbindelse med CLICKs 2015 tema Transhumanism og Teknisk Museums udstilling Robotterne Kommer i samme periode. Eleverne vil som en del af undervisningen blive introduceret til temaet, der tager udgangspunkt i forholdet mellem menneske og maskine, hvorefter Illutron vil afvikle en række workshops, der giver eleverne mulighed for at eksperimentere med robotkunst. Det er målet, at workshopforløbet afsluttes i en mindre udstilling, hvor eleverne for mulighed for at vise deres værker på Teknisk Museum, samt præsentere elevernes show cases under CLICK festivalen. - Helsingborg & København 2014 / 2015 Herudover er vi i dialog med Dunkers Kulturhus i Helsingborg, den franske kunstnergruppe Untergunter og Jon Lackman fra WIRED Magazine om at iscenesætte en række workshops i 2014 og 2015, hvor borgere fra begge sider af Øresund skal samarbejde om en række kollaborative værker. I København samarbejder vi med Strøm og Wundergrund, hvor det ligeledes er planen at udarbejde nedslag i fælleskab med Wundergrund i 2014 og med Strøm i Her vil fokus være rettet på audiovisuelle installationskoncerter. Vi håber, at Region Hovedstaden vil se og anerkende CLICK Festival for ny mediekunst og festivalens potentiale, og dermed bidrage til udviklingen af professionaliseringen af festivalsplatformen og festivalens regionale gennemslagskraft. KONTAKT For yderligere oplysninger og spørgsmål kontakt venligst: Georg Rasmussen & Søs Vikkelsøe Projektledelse Click Festival M: / E: gra03@helsingor.dk/ skv64@helsingor.dk CLICK FESTIVAL Kulturværftet, Allegade 2, 3000 Helsingør gra@helsingor.dk / (+45) / Allegade 2, 3000 Helsingør / kulturværftet.dk / toldkammeret.dk

239 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 4 - Side 1 af 2 CLICK FESTIVAL / Budgetoverslag 2014 UDGIFTER Lønninger : Projektledelse Kuratorer (Koncerter, udstillinger, talks og workshops) Fondraising Produktionsledelse Teknik staben Vagtpersonale Andet personale ( Chauffører, bartendere, backstagepersonale, osv ) I alt PR & Markedsføring : Website / Sociale medier Plakater, flyers og distribution Regional og international annoncering International presse og blogs (Inviterede) I alt Udstillinger : Udstilling (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Ekstra udstilling / Brian Eno (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Impact performance program Teknik, opsætning, nedpilning og vedligeholdelse I alt Talks : Internationale foredragsholdere (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Danske foredragsholdere (Inkl. Transport, hotel, ophold og honorar) Teknik, produktion og drift I alt Musik : Internationale bookinger (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Danske bookinger (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Teknik, production og drift I alt Workshops : Internationale Undervisere (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Danske Undervisere (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Børnekulturcentret Workshop Program Teknik, Produktion og Drift I alt New Media Camp : Telte Toiletter, Bad og andre faciliteter Scenografi Teknik, produktion og drift 50000

240 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 4 - Side 2 af 2 I alt Regions Events : Frederiksborg Gymnasium (Koncert, Talk og Workshop) Gribskov Gymnasium (Koncert, Talk og Workshop) Espergærde Gymnasium (Koncert, Talk og Workshop) Helsingborg Dunkers Kulturhus (Koncert, Talk og Workshop) Musikkonservatoriet København (Koncert, Talk og Workshop) I alt Uforudsete udgifter Total INDTÆGTER Kulturværftet (Bevilget) Region Hovedstaden (Ansøgt) Kunstrådet (Bevilget i 2013 til 2013/2014 Performance del) Kunstrådet (Ansøgt til Brian Eno udstilling) Børnekulturcentret Redbull Music Academy (I forhandling) Tuborg (I forhandling) Nordea Fondet (Ansøges) SNYK (I forhandling) MGK (I forhandling) Helsingør / Espergærde Ungdomsskole (I forhandling) Barindtægter (Estimat) Entre indtægter Koncert Events (Estimat) New Media Camp indtægter (Estimat) Total Balance 0

241 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 5 - Side 1 af 2 CLICK FESTIVAL 2015 UDGIFTER Løninger : Projektledelse Kuratorer (Koncerter, udstillinger, talks og workshops) Fondraising Produktionsledelse Teknik staben Vagtpersonale Andet personale ( Chauffører, bartendere, backstagepersonale, osv ) I alt PR & Markedsføring : Website / Sociale medier Plakater, flyers og distribution Regional og international annoncering International presse og blogs (Inviterede) I alt Udstillinger : Udstillingsprogram (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Impact performance program (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Teknik, opsætning, nedpilning og vedligeholdelse I alt Talks : Internationale foredragsholdere (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Danske foredragsholdere (Inkl. Transport, hotel, ophold og honorar) Teknik, produktion og drift I alt Musik : Internationale bookinger (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Danske bookinger (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Teknik, production og drift I alt Workshops : Internationale Undervisere (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Danske Undervisere (Inkl. Fly, hotel, ophold og honorar) Børnekulturcentret workshop program Teknik, Produktion og Drift I alt New Media Camp : Telte Toiletter, Bad og andre faciliteter

242 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 5 - Side 2 af 2 Scenografi Teknik, produktion og drift I alt Regions Events : Produktionsskolen Frederiksværk (Koncert, Talk og Workshop) Teknisk Skole Hillerød (Koncert, Talk og Workshop) Teknisk Skole Rungsted (Koncert, Talk og Workshop) Dunkers Kulturhus Helsingborg (Koncert, Talk og Workshop) DTU København (Koncert, talk og Workshop) I alt Uforudsete udgifter Total INDTÆGTER Kulturværftet (Bevilget) Region Hovedstaden (Ansøgt) Kunstrådet (Ansøgt) Børnekulturcentret (Bevilget) Redbull Music Academy (Ansøges) Tuborg (Ansøges) Nordea Fondet (Ansøges) SNYK (Ansøges) MGK (Ansøges) Helsingør / Espergærde Ungdomsskole (Ansøges) Barindtægter (Estimat) Entre indtægter Koncert Events (Estimat) New Media Camp indtægter (Estimat) I alt Balance 0

243 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 6 - Side 1 af 3 BILAG 6 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Kort beskrivelse af ansøgninger, der indstilles til afslag Ansøgningerne kan rekvireres. 1) Ansøgning Art & Fermentation Art & Fermentation er et projekt i relation til Copenhagen Cooking, som sætter fermentering i et kunstnerisk lys. Projektet indeholder dels en fermenteringsfestival på ti dage på Carlsberg, dels en outreach karavane, der vil besøge seks forskellige strategiske lokaliteter i regionen. På disse lokaliteter vil der være pop-up events, der vil underholde med fermentering i et kunstnerisk lys, ligesom der vil blive uddelt smagsprøver. Art & Fermentation søger Region Hovedstaden om 0,5 mio. kr. ud af et samlet budget på 2,4 mio. kr.. Ansøger er Nordic Food Lab og multikunstneren E.M.I.L. Egenfinansiering fra ansøgere og partnere er 0,9 mio. kr.. Administrationen indstiller ansøgningen til afslag, fordi kriterierne for den særlige pulje til kulturarrangementerne ikke vurderes at være fuldt ud imødekommet. Fokus i ansøgningen ligger på fermentering, mens den moderne kunst især i outreachkaravanen bliver et appendiks. Projektet har nyskabende karakter, men for at støtte ville kunne anbefales, skulle der væsentligt mere fokus på kunst. 2) Ansøgning Kulinarisk Kultur Kulinarisk Kultur er ligeledes et projekt i relation til Copenhagen Cooking. Projektet består af to dele, Kongernes Spisekammer og Kulturel Mad Tour. Den første del sætter fokus på den lokale fødevareproduktion i regionen for at skabe adgang til fortælleingen og historien bag råvarerne. Den anden del har til formål at skabe bånd mellem mennesker og kulturer gennem tilberedning af måltider og spisning 4-6 steder i regionen. Projektet skal tydeliggøre sammenhængen mellem moderne kunst, kultur og gastronomi med udgangspunkt i lokale institutioner og interesser.

244 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 6 - Side 2 af 3 Kulinarisk Kultur søger Region Hovedstaden om 0,6 mio. kr. ud af et samlet budget på 2,4 mio. kr.. Ansøger er Konvers Kommunikation. Af ansøgningen fremgår der ingen egenfinansiering. Administrationen indstiller ansøgningen til afslag, fordi kriterierne for den særlige pulje til kulturarrangementerne ikke vurderes at være fuldt ud imødekommet. Kulinarisk Kultur beskriver det kunstneriske indhold ukonkret, hvilket gør det svært at afgøre, hvordan og hvilken kultur, der indgår i projektet. Hvis projektet skulle kunne anbefales til tilsagn, ville det være nødvendigt at videreudvikle de enkelte arrangementer i konkrete samarbejder med lokale kulturinstitutioner. 3) Ansøgning - Danish Design & Architecture Filmfestival Danish Design & Architecture Filmfestival (DDAF) har til formål at styrke det regionale kunstliv inden for film, design og arkitektur via visning af internationale film og debatter om og fra design- og arkitekturverdenen. Fokus vil være på et dansk og svensk perspektiv, og festivallen har en ambition om at aktivere vækstlaget og få rullet det lokale talent ud i regionens filmbranche og design- og arkitekturmiljøet. DDAF søger Region Hovedstaden om kr. ud af et samlet budget på kr.. Ansøger er festivaldirektør Josephine Michau. Egenfinansieringen udgør kr. Administrationen indstiller ansøgningen til afslag, fordi kriterierne for den særlige pulje til kulturarrangementerne ikke vurderes at være fuldt ud imødekommet. Især har der ved bedømmelsen været lagt vægt på, hvorvidt DDAF vurderes at have nyskabende karakter. Administrationen vurderer, at denne ikke er tilstrækkelig til at opnå anbefaling om tilsagn. 4) Ansøgning - Copenhagen Choreographer s Competition Copenhagen Choreographer s Competition (CCC) er en konkurrence, hvor danske koreografer kan melde sig selv og et hold til. Den bedste deltager og hans hold vinder kr. Konkurrencen har været afholdt siden 2009, og publikum er vokset støt i antal, fra ca. 450 i 2009 til at der forventes 1300 i CCC søger Region Hovedstaden om midler til at leje Den Kongelige Opera i 2014, hvor der kan rummes flere publikummer. CCC har ikke angivet, hvilket beløb, der søges om. Ligeledes er der ikke angivet øvrige økonomiske oplysninger. Administrationen indstiller ansøgningen til afslag, fordi kriterierne for den særlige pulje til kulturarrangementerne ikke vurderes at være imødekommet. Af ansøgningen fremgår det, at arrangementet afholdes som i tidligere år, men uden nye Side 2

245 Punkt nr Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 Bilag 6 - Side 3 af 3 forsøg på at skabe kultursamarbejde på nye måder eller fokusere på nyskabende indhold. 5) Ansøgning Design X cph ApS Design X cph har som mål at skabe et vitalt, fleksibelt og omskifteligt udstillingssted for design på internationalt niveau i København, nærmere betegnet området omkring Empire Bio i Guldbergsgade på Nørrebro. Stedet skal især fokusere på at udstille værker af unge, nyuddannede designere og talenter. Der lægges op til et samarbejde med Københavns Erhvervsakademi, som ligger i området. Design X cph søger Region Hovedstaden om i alt 4,35 mio. kr. fordelt over årene ud af et samlet budget på 33,135 mio. kr. fordelt over årene Af ansøgningen fremgår der ingen egenfinansiering. Administrationen indstiller ansøgningen til afslag, fordi kriterierne for den særlige pulje til kulturarrangementerne ikke vurderes at være imødekommet. Projektet vurderes til at have mere karakter af et byudviklingsprojekt med fokus på et bestemt sted i København end et kulturprojekt med et regionalt perspektiv. Side 3

246 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 1 - Side 1 af 3 Den 11. december 2012 REGIONSRÅDET Forretningsudvalget den 4. december 2012, sag nr. 25 SAG NR. 24 FORLÆNGELSE AF SEKRETARIATET FOR CYKELSUPERSTIER I ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at der bevilges driftstilskud på 3 mio. kr. per år til fortsættelse af sekretariatet for cykelsuperstier , og 2. at tilskuddet finansieres via konto Øvrig regional udvikling. RESUME Administrationen anbefaler, at regionsrådet forlænger støtten til projektsekretariatet for cykelsuperstier med 3 mio. kr. pr. år. Det vil skabe den fornødne sikkerhed for de 22 kommunale partnere, som er meget afhængige af regionens medfinansiering af fællesomkostningerne. Det vil også skabe tryghed for projektsekretariatets medarbejdere og gavne den langsigtede planlægning og strategi. SAGSFREMSTILLING Sagen har været drøftet i Regionaludvalget den 27. november Udvalget anbefalede sagen. Baggrund og status for cykelsuperstierne Projektet om cykelsuperstier har siden 2009 været forankret i et fælleskommunalt projektsekretariat på vegne af en lang række kommuner. Den første konkrete rute er etableret og mindst én strækning er på vej. Anlægstempoet er ikke højt, fordi kommunernes økonomi er presset. Desuden er kommunerne afhængig af at få medfinansiering fra staten. Med trafikaftalen af 12. juni 2012, hvor der blev afsat 189 mio. kr. til supercykelstier i større danske byer, er der nu håb om øget tilførsel af statslige midler, som kan sikre og intensivere anlægsaktiviteterne. Forlængelse af sekretariatet for cykelsuperstier. Den regionale udviklingsplan fra 2012 har et indsatsområde under overskriften Regional satsning på cykling. En af handlingerne inden for dette indsatsområde går ud på at realisere og udbrede regionale cykelsuperstier. En væsentlig forud- 114

247 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 1 - Side 2 af 3 sætning for dette er, at sekretariatet for cykelsuperstier fortsættes i de kommende år. Projektsekretariatet er bindeled imellem de deltagende kommuner, regionen, staten og centrale interessenter, fx Dansk Cyklist Forbund. Desuden ligger en stor del af den opbyggede viden og erfaringer om cykelsuperstier i projektsekretariatet. Det vil være en stor fordel for projektsekretariatets langsigtede planlægning og strategi, at de allerede nu har vished for, at de kan fortsætte efter Det vil skabe tryghed for de kommunale parter, at regionen fortsat støtter projektet, eftersom en stor del af de konkrete anlæg først vil blive realiseret fra Der vil være brug for projektsekretariatet til at understøtte kommunerne i forbindelse med deres ansøgninger til de statslige midler i de kommende år. Projektsekretariatet fungerer allerede som en værdifuld støttefunktion. Sammenhængen til regionens cykel fremkommelighedspulje Fremkommelighed er en af grundpillerne i konceptet bag cykelsuperstier. Visse strækninger på nettet af cykelsuperstier er yderst vanskelige og kostbare at realisere, fordi man ikke bare uden videre kan prioritere cyklisternes fremkommelighed. Der er tale om et kompliceret samspil imellem de cyklende, de gående og de kørende trafikanter, som helst skal krydse hinanden uden at forsinke hinanden eller udsætte hinanden for fare. Udfordringerne er særligt store i vejkryds og områder, hvor mange mennesker, har deres gang, fx ved busstoppesteder og togstationer. Region Hovedstadens cykel fremkommelighedspulje er afhængig af, at der overhovedet sker en udvikling af nettet af cykelsuperstier i de kommende år, samt at der overhovedet kommer ansøgninger. Projektsekretariatet for cykelsuperstier vil kunne være en stor støtte for de kommuner, som ønsker at søge regionens midler. Budget for sekretariatet for cykelsuperstier Den regionale medfinansiering af projektet om cykelsuperstier er sket inden for rammen af den første regionale udviklingsplan. Projektet har modtaget regionale udviklingsmidler svarende til sammenlagt 9.8 mio. kr. siden Støtten er bevilget i flere omgange til at dække udgifter til både sekretariatets drift og konkrete udviklingsaktiviteter og ruter. Med baggrund i erfaringerne fra vurderer administrationen, at der skal budgetteres med en årlig udgift til projektsekretariatet på 3 mio. kr. fra Region Hovedstaden i I dette beløb indgår både drift og udviklingsrelaterede opgaver, f.eks. udarbejdelse af analyser eller understøttelse af politisk dialog og kommunikation. I regnestykket er forudsat at kommunerne som hidtil vil medfinansiere projektsekretariatet med 25 %. Samlet bidrager kommunerne årligt med 1 mio. kr. til projektsekretariatet. 115

248 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 1 - Side 3 af 3 Budget og finansiering af projektsekretariatet for cykelsuperstier Region Hovedstaden Kommunerne I alt Administrationen vil gå i dialog med projektsekretariatet og de kommunale samarbejdspartnere i løbet af 2013 om at få udarbejdet de nærmere detaljer og leverancer for perioden Administrationen anbefaler på den baggrund, at regionsrådet forlænger støtten til sekretariatet for cykelsuperstier ØKONOMISKE KONSEKVENSER Den samlede udgift er 6 mio. kr. Der reserveres 3 mio. kr. i 2014 og 3 mio. kr. i 2015 på konto Øvrig regional udvikling. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. KOMMUNIKATION Der gennemføres løbende kommunikationsaktiviteter i forbindelse med projektet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Anbefales. Hans Toft (C) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Tiltrådt. Lise Müller (F) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling. Sagsnr:

249 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 2 - Side 1 af 9 Projektplan Udvikling af Cykelsuperstier i hovedstadsregionen Nærværende dokument er en projektplan for projektet Udvikling af Cykelsuperstier i hovedstadsregionen. Den er gældende for perioden , projektets tredje fase. Projektplanen er udarbejdet på baggrund af: Workshop med projektgruppen maj 2013, drøftelse af skitse til projektplan i styregruppen juni 2013, midtsvejsevaluering af projektet december 2013, projektsekretariatets generelle erfaringer og sparring med Region Hovedstaden. Læsevejledning Projektplanen består af syv afsnit. Efter indledningen med den formelle baggrund til denne projektplan følger afsnit 2, hvor vi med afsæt i den virkelighed projektet står i anno 2013 formulerer hovedindsatsområderne for 2014 og I afsnit 3 foreslår vi en række konkrete leverancer, der skal være i mål ved udgangen af 2015, samt et forslag til succeskriterier, der knytter sig til leverancerne. Afsnit 4 er en oversigt over indholdet i en hovedmilepælsplan, en plan der arbejdes videre med efter en godkendelse af projektplanen af styregruppen og politisk i Region Hovedstaden. Afsnit 5 beskriver projektets organisering, bemanding og ressourceforbrug, og her skelner vi mellem det samlede projekt og ruterealisering. Sidste afsnit redegør for projektets økonomi. 1. Indledning, opgavestiller og anledning 2. Baggrund, afsæt for indsatserne i Leverancer i projektet og succeskriterier 4. Hovedmilepælsplan 5. Organisering, bemanding og ressourceforbrug 6. Økonomi Bilag 1. Indledning, opgavestiller og anledning Opgavestiller, er styregruppen bestående af de 22 kommuner og Region Hovedstaden. Regionsrådet i hovedstadsregionen besluttede tilbage i december 2012 at forlænge bevillingen til det fælleskommunale sekretariat for Cykelsuperstier for perioden med et ønske om, at sekretariatet fortsat er med til at fremme cykelpendling i hovedstadsregionen og bistår kommunerne i deres arbejde med udvikling og anlæg af Cykelsuperstier ud fra den viden, der er oparbejdet i sekretariatet. Bevillingen er på 3 mio. i 2014 og Siden Cykelsuperstiprojektets opstart i 2009 er der sket meget. I dag arbejde ikke mindre end 22 kommuner og Region Hovedstaden sammen om at gøre planen om det sammenhængende net af Cykelsuperstier til virkelighed. I fællesskab har vi udviklet et forslag til 28 ruter, i alt 467 kilometer Cykelsuperstier i hovedstadsregionen. 2. Baggrund, afsæt for indsatserne i Afsættet for projektsekretariatets arbejde de kommende år handler i høj grad om de udfordringer de 22 kommuner i projektsamarbejdet vil stå overfor. Projektsekretariatet er og skal også fremover være en støt- 1

250 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 2 - Side 2 af 9 tefunktion for kommunerne. Til arbejdet med Cykelsuperstier knytter der sig dog også en række understøttende og til tider mere udviklingsprægede aktiviteter. Nedenfor vil vi se nærmere på afsættet for et sæt konkrete leverancer i afsnit 3. Kerneydelser i projektsekretariatet, realisering af Cykelsuperstier i høj kvalitet Cykelsuperstierne står over for en spændende og særdeles positiv udfordring fra at have realiseret to ruter i løbet af projektets første fire år, skal vi i løbet af de næste fem år realisere mindst ni ruter. Staten har bevilliget et betydeligt beløb (i alt 104 mio. kr.) til anlæg af ni nye Cykelsuperstier. Kommunerne skal finde et tilsvarende beløb i egenfinansiering en proces der er i hus i de fleste af involverede kommuner. Dette bringer den samlede investering i nye Cykelsuperstier op på godt 200 mio. kr. Ni nye ruter betyder samtidig, at 17 kommuner skal i gang med anlæg af Cykelsuperstier og de aktiviteter, som knytter sig til dette. Det giver fantastiske muligheder for at få mange flere pendlere op på cyklerne og skabe positiv opmærksomhed omkring de kommuner, der samarbejder omkring nettet af Cykelsuperstier. Det kommer også til at kræve en stor og engageret indsats at styre sikkert igennem realiseringsprocesserne. Samtidig med at der kommer fuld fart på realiseringen af det sammenhængende net af Cykelsuperstier, bliver det i stigende grad også aktuelt at vi ser videre på drift og vedligehold af Cykelsuperstierne. De to første Cykelsuperstier, Albertslund- og Farumruten, er på vej over i en driftsfase. Og inden for en relativ kort årrække vil der være yderligere ni ruter, som kommunerne skal drifte og vedligeholde. Der er bl.a. brug for fælles standarder for drift og vedligehold, mulighed for indmelding om problemer fra brugere, en evt. organisering af samarbejdet mellem kommunerne omkring drift og så skal vi sammen med kommunerne sikre, at der bliver afsat driftsmidler i kommunerne, herunder afsøge muligheder for eksterne midler). Dertil kommer, at vi skal sikre, at de allerede etablerede Cykelsuperstier fortsat holder niveauet de bør videreudvikles og forbedres, så Cykelsuperstiernes fulde potentiale kan udnyttes på sigt. Her er evaluering vigtigt. Videre er der kommuner, som er i den indledende fase med planlægning af ruter eller som står for at skulle ansøge om støtte fra statslige puljer. I forhold til planlægning af de ni nye ruter skal kommunerne kunne trække på erfaringer fra de allerede realiserede Cykelsuperstier, Albertslund- og Farumruten. Med dette afsæt vil projektsekretariatets kerneydelse og fornemmeste opgave i de kommende år være at facilitere, støtte og bidrage i forhold til kommunerne hvad enten de er i gang med at anlægge, er på vej over i en driftsfase eller skal sætte alle sejl til at få en finansiering på plads. De 22 kommuner er i forskellige stadier i arbejdet med Cykelsuperstier, hvilket fordrer forskellige og differentierede indsatser. Udvikling og understøttende aktiviteter Nu hvor projektet går ind i en fase med fuld fart på realiseringsarbejdet, er det ekstra vigtigt, at vi fastholder fokus på forsat udvikling af plan og koncept. Planen og konceptet er dynamiske instrumenter, som vi løbende skal justere og udvikle i forhold til de erfaringer vi gør os og i forhold til inspiration fra andre steder. Projektsekretariatet kan blandt andet trække på erfaringerne Albertslundruten og Farumruten. Cykelsuperstier i høj kvalitet er vigtigt for projektets succes. En medfinansiering fra stat og region er et skridt på vejen. Fremtiden kalder samtidig på udvikling af innovative løsninger nyskabende løsninger fx i forhold til trafikale løsninger, samarbejdsformer, finansiering og brugerinvolvering. Alt sammen noget der kan bidrage til ambitiøse Cykelsuperstier i høj kvalitet, således at Cykelsuperstiernes fulde potentiale kan 2

251 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 2 - Side 3 af 9 blive udnyttet. Offentlig-privat samarbejde og offentlig-privat innovation kan være en vej frem noget vi er i fuld gang med at undersøge. Flere pendlere der dagligt cykler er en del af projektets mål. Nye Cykelsuperstier af høj kvalitet kan lokke nye brugere til, og sammen med understøttende kommunikative aktiviteter kommer vi langt. Vi kan se, at en aktiv kommunikationsindsats bærer frugt New York Times, Der Spiegel, China Daily, Politiken, Metroexpress, TV2 og Lorry samt Frederiksborg Amts Avis og lokalaviser som Nørrebro Bladet, Furesø Avis, Albertslund Posten er blot nogle af de medier, Cykelsuperstierne er omtalt i. Udover fortsat synlighed handler det i høj grad om øget motivation og adfærdsændringer. Vi skal være i dialog med potentielle cykelpendlere og stille skarpt på, hvilke udfordringer de møder ved skiftet af transportmiddel. Overflytning fra bil til cykel skal adresseres og målgruppen involveres mere end hidtil. Og vi bør udvikle et koncept for virksomhedsdialog. CykelPlanen, den digitale ruteplanlægger, er et værktøj til at gøre det nemmere at vælge cyklen til daglig. Testbrugere bifalder en ruteplanlægger målrettet cykelpendlere, men udtrykker allerede nu også ønske om nye funktioner i CykelPlanen. Implementering af nye funktioner kan få flere til at bruge CykelPlanen ligesom det vil være med at fastholde de eksisterende brugere, når nyhedens interesse har lagt sig. Forankring Projektet har vundet genklang blandt politikere, embedsmænd, interesseorganisationer og forskere. Fx prioriterer trængselskommissionen en realisering af det samlede net (ideal niveauet) i deres netop offentliggjorte betænkning, og nettet af Cykelsuperstier er indskrevet i Fingerplan 2013, dvs. plangrundlaget. Denne spirende forankring skal vi fastholde og udvikle, hvilket kræver en vedvarende indsats. Det er vigtigt ikke mindst i forhold til en finansiering og prioritering af fremtidige Cykelsuperstier. Forankringen bør også handle om Cykelsupersti-samarbejdets fremtid. I takt med at flere Cykelsuperstier er realiseret og i drift, bliver behovet for en stillingtagen til den mere langsigtede plan med projektsekretariatet og samarbejdet mere aktuelt. Hvad vil vi med projektsekretariatet, hvornår slutter projektet, hvordan bliver det med tværkommunale aktiviteter og samarbejde og mange flere spørgsmål melder sig. Da samarbejde på tværs af kommunerne er essensen ift. udvikling af et sammenhængende net af Cykelsuperstier, vil der også i nær fremtid være behov for en stillingtagen til, hvordan de mange involverede parter skal forhold sig i situationer, hvor fx en kommune ikke ønsker at være med længere. Endnu et vigtigt afsæt for projektsekretariatets arbejde i er meldinger fra kommunerne (midtvejsevalueringen og drøftelser i projektgruppen) om, at de i stort omfang værdsætter og efterspørger facilitering, støtte og bidrag fra sekretariatet. Både i form af koordination af samarbejdet på tværs af kommuner, puljeansøgninger, delleverancer til anlægsprojekterne, effektmålinger, forankringsaktiviteter på politisk og embedsmandsniveau, synliggørelse og pressehåndtering, bruger- og virksomhedsdialog og understøttende aktiviteter til projektets videreudvikling med nyskabende løsninger. 3. Leverancer i projektet og succeskriterier Visionen er at skabe verdens stærkeste net af cykelpendlerruter, Cykelsuperstier, hvor pendlere på to hjul kan komme trygt, hurtigt og komfortabelt frem mellem arbejde, uddannelse og bolig. Vi ønsker, at endnu flere borgere opfatter Cyklen som et seriøst transportalternativ til bil og kollektiv trafik på strækninger over fem kilometer. Målet er at øge antallet af pendlere, der dagligt cykler 5-20 km. Bonuseffekterne for hovedstadsregionen er mindre trængsel, mindre forurening, øget sundhed og bedre byliv. 3

252 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 2 - Side 4 af 9 Med denne vision og på baggrund af situationsanalysen i afsnit 2 foreslår vi følgende leverancer for 2014 og 2015: Sammenhængende net af Cykelsuperstier 1. Koncepter for og leverance af de forskellige fællesinitiativer, som følger med realiseringen af en ny rute, fx fælles identitet (skiltning og afmærkning), servicetiltag, fælles udbud, evaluering og effektmåling, brugerinvolvering og virksomhedsdialog samt lanceringskampagne. Koncepterne implementeret i takt med realiseringen af nye Cykelsuperstier. 2. Effektmålinger og brugervurderinger af indsatser på ruterne. 3. Plan og koncept version 2.0 inkl. justering og prioritering af de allerede planlagte Cykelsuperstier, nye Cykelsuperstier samt konceptudvikling på baggrund af de hidtil høstede erfaringer. 4. Løbende dialog med andre kommuner for at afsøge muligheder for deltagelse i Cykelsuperstisamarbejdet. 5. Handlingsplan for allerede anlagte Cykelsuperstier med særligt fokus på opgraderinger og drift/vedligehold. 6. Test og implementering af koncept for drift og vedligehold. 7. Katalog over nyskabende løsninger med særligt fokus på muligheden for OPP og OPI samt afprøvning af udvalgte løsninger på eksisterende Cykelsuperstier eller Cykelsuperstier under anlæg. Understøttende aktiviteter 8. Kampagnepakke med særlig vægt på cykelfremmende adfærdspåvirkning over for vores kernemålgruppe, bilisterne. Dele af pakken er gennemført inden udgangen af 2015, dele af pakken peger længere ud i fremtiden. 9. Koncept for bruger- og virksomhedsdialog, der trækker på erfaringer fra to første ruter og samtidig ser på nye måder. Konceptelementerne implementeret i forbindelse med eksisterende ruter og ruter under anlæg. 10. CykelPlanen, version 2.0, med ny(e) funktion(er), som er prioriteret af cykelpendlere (identificeret via en evalueringsfase). 11. Handlingsplan for at fastholde positivt momentum i pressen i en periode, hvor der ikke lanceres nye ruter. Finansiering og forankring 12. Handlingsplan for en målrettet opfølgning på Trængselskommissionens anbefalinger, den Nationale Cykelstrategi og andre statslige og regionale strategier og udspil samt implementering af denne. 13. Politikermøder og/eller -events. 14. Notater, budskaber, handout og andet materiale til de deltagende kommuner. 15. Strategi og handlingsplan for brug af ambassadører og interessentvaretagelse. 16. Workshop med øvrige danske byer med supercykelstier med særlig vægt på de tværgående interesser. 17. Afsøge muligheden for etablering af et rådgivende organ med erhvervsinteressenter og interesseorganisationer. 18. Notat til styregruppen med konkrete forslag til en mere langsigtet plan for Cykelsuperstisamarbejdet og herunder projektsekretariatet og drøftelse heraf inden udgangen af Succeskriterier 4

253 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 2 - Side 5 af 9 1. Alle 22 kommuner som deltager i Cykelsupersti-samarbejdet vurderer, at de med sekretariatets bistand og de udvalgte understøttende indsatser har fået relevant og markant bistand i deres arbejde med realisering af Cykelsuperstier. 2. Mindst et større innovativt tiltag er gennemført og kan finde anvendelse på mere end en Cykelsupersti. 3. Ved udgangen af 2015 er der planer for den fremtidige udvikling af det samlede Cykelsuperstinet. 4. Cykelsuperstierne indgår i statslig og regional transport/mobilitets planlægning. 5. Tilsagn om støtte fra statslige puljer til cykeltrafik til minimum to nye ruter. 6. Mindst ti større virksomheder bidrager i samspil med sekretariatet til en aktiv indsat for at overflytte medarbejdere fra bil til cykel omtaler i lokale, nationale og internationale nyhedsmedier. 4. Hovedmilepælsplan I milepælsplanen arbejdes med følende kategorier: Projektstyring Realisering af nye ruter Planer og konceptudvikling Kommunikation Forankring Innovative tiltag og virksomhedssamarbejde CykelPlanen Effektmåling og brugervurderinger Hovedmilepælsplan vil blive udarbejdet af projektsekretariatet i samarbejde med projektgruppen ultimo Organisering, bemanding og ressourceforbrug Projektets organisering vil i store træk være uændret. Som hidtil vil der være en projekt- og styregruppe for det samlede projekt med repræsentanter fra alle 22 kommuner og Region Hovedstaden. I forbindelse med realiseringen af de ni nye ruter er det tillige aktuelt med en organisering for de enkelte ruter. Organisering, det samlede projekt Styregruppen, projektets beslutningsorgan, består af embedsmænd på chefniveau fra alle deltagende kommuner og Region Hovedstaden. Projektgruppen består ligeledes af repræsentanter fra alle kommunerne og Region Hovedstaden. Formandsposten er i Københavns Kommune. Det har i løbet af 2013 vist sig, at dette er tilstrækkeligt, men at det stadig er nødvendigt at holde møder med styregruppen ad hoc, således at der i alt er 3-4 møder med projektgruppe og styregruppe om året. Styregruppe: 2x2 timer + forberedelse og evt. løbende beslutninger Projektgruppe: 2x4 timer + forberedelse og løbende sparring. Der vil blive nedsat ad hoc arbejdsgrupper til løsning af konkrete opgaver. Tidsforbruget vil variere fra opgave til opgave og kan ikke fastsættes på forhånd. Vejdirektoratet deltagelse i projektsamarbejdet er relevant i kraft af, at flere af de planlagte Cykelsuperstier har delstrækninger på statsvej, og at staten har øremærket knap 15 mio. kr. til opgradering af statsvejsstrækninger til Cykelsupersti-standard. 5

254 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 2 - Side 6 af 9 Vejdirektoratets deltagelse er blevet drøftet i styregruppen den 24. september 2013, og det blev besluttet, at projektsekretariatet skal invitere Vejdirektoratet til at deltage uden betaling til det fælles budget. Organisering, specifikke ruter For hver rute nedsættes der en styregruppe og en projektgruppe. Udover repræsentanter fra de respektive kommuner, vil repræsentanter fra Vejdirektoratet blive inviteret, hvor statsvejstrækninger indgår. Styregruppen er beslutningsorgan, hvad angår rutespecifikke initiativer. Skal der tages beslutning af mere principiel karakter med relevans for det samlede projekt, skal forslaget til drøftelse og beslutning i styregruppen for det samlede projekt. Projektgruppen afholder løbende møder, med projektsekretariatet som facilitator, med det formål at sikre koordinering og samarbejde på tværs af kommunerne. Udover konkrete fælles aktiviteter så som skiltning, etablering af servicetiltag, effektmåling (før- og efterundersøgelser), virksomheds og borgerdialog og lancering, vil møder på tværs give mulighed for videndeling, udvikling af rutespecifikke indsatser, eventuelle fællesudbud og synergieffekter samt drøftelser af niveauet. For de kommuner som er i gang med realisering af en eller flere ruter vil tidsforbruget være højere qua rutemøder og andre aktiviteter i den forbindelse. Der udarbejdes rutespecifikke projektplaner. Hver rute har eget budget og der udarbejdes rutespecifikke projektplaner. Projektsekretariatet Projektsekretariatet er bindeled imellem de deltagende kommuner, regionen, staten og centrale interessenter, fx Cyklistforbundet og Kræftens Bekæmpelse. Sekretariatet spiller dermed en central rolle i forhold til at skabe fremdrift, involvere interessenter og koordinere samarbejdet mellem kommunerne. Sekretariatets fornemmeste opgave og kerneydelse er at yde støtte og bidrag til kommunerne i forhold til deres arbejde med Cykelsuperstier. Lige fra ansøgninger om statslige og regionale midler til aktiviteter i forbindelse med realiseringen af ruterne, rutelanceringer og effektmålinger. Dertil kommer varetagelsen af en række initiativer og aktiviteter, som skal støtte op om hele udviklingen af cykelsuperstinettet og brugen af det. Projektsekretariatet står sammen med kommunerne over for den spændende og udfordrende, ny fase med realisering af mindst ni nye ruter over de kommende fem år. Erfaringer fra Albertslund- og Farumruten viser, at det kræver en stor og vedholdende indsats at binde processerne omkring realiseringen sammen for de involverede kommuner. Hertil kommer, at projektsekretariatet påtager sig ansvaret for udvikling af og levering af konkrete anlægsleverancer, fx servicestationer, ITS-løsninger (nedtællingssignaler o.lign.) og skiltning/afmærkning, samt effektmålinger samt halvårlige statusredegørelser til Vejdirektoratet. Dertil kommer de understøttede aktiviteter som virksomheds- og borgerdialog. For at imødekomme behovet fra de samarbejdende kommuner og aflaste dem, vurderer projektsekretariatet, at det giver god mening med en styrkelse af projektsekretariatet med det, der svarer til et ½ årsværk i 2014 og 1 årsværk i Et årsværk som knytter sig realiseringen af de ni nye ruter. Med ovenstående og leverancerne in mente (afsnit 3) forslår vi følgende bemanding i sekretariatet: Projektleder, det samlede projekt: 1 årsværk i 2014 og i 2015 Projektmedarbejder, Kommunikation & Forankring: 1 årsværk i 2014 og i 2015 Projektmedarbejder, Plan & Koncept, Udvikling & Dokumentation: 1 årsværk i 2014 og i 2015 Projektmedarbejder, CykelPlanen, Puljer & Økonomistyring: 1 årsværk i 2014 og i

255 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Projektmedarbejder, Realisering af nye ruter: ½ årsværk i 2014 og 1 i 2015 Bilag 2 - Side 7 af 9 Sekretariatet vil desuden ansætte 1-2 studerende efter behov. De fire årsværk kan finansieres inden for den forudsatte ramme. Et yderligere årsværk foreslår vi finansieret via de anlægsmidler, som er øremærket realiseringen af ni nye ruter. Se desuden afsnit 6. Projektsekretariatet har oparbejdet værdifuld viden om projektets svagheder og styrker samt om interessenters præferencer, som giver et stærkt fundament at bygge videre på og skaber sammenhæng i indsatser. Projektlederen er garant for dette. Tilsvarende er kommunikations- og forankringsdelen af projektet så omfattende, at det kræver en fuldtidsansat medarbejder. Medarbejderens område dækker alt fra indsatser målrettet overflytning fra bil til cykel og rutelanceringer til hjemmeside, nyhedsbreve og pressehåndtering, hvor kommunerne er i fokus. Dertil kommer arbejdet med forankring af projektet på flere niveauer kommune, region og stat. Andre centrale opgaver er udvidelse af Cykelsupersti-nettet, puljeansøgninger, udvikling af drift og vedligehold, udvikling og implementering af innovative tiltag samt dokumentation i form af fx effektmålinger og brugervurderinger. Opgaver som skal understøtte alle kommunernes arbejde med Cykelsuperstier uanset om kommunen er i gang med at realisere, drifter eller først skal til at søge om medfinansiering. Der vil også være opgaver forbundet med den videre udvikling af Cykelplanen, den regionale ruteplanlægger, og overgangen til drift. Endelig skal sekretariatet yde bistand til realiseringen af ni nye ruter, som involverer 15 af projektets 22 kommuner. Blandt nøgleopgaverne for sekretariatet kan vi nævne: Facilitator- og tovholderfunktionen ift. de ni ruter og herunder samarbejde og koordinering mellem kommunerne, mødeledelse (projekt- og styregruppemøder), skiltning og afmærkning, udvikling og implementering af fælles servicetiltag, konceptudvikling på nye tiltag (fx cykelparkering), fælles udbud, statusrapporteringer til Vejdirektoratet og økonomistyring, lokale events og pressemeddelelser samt virksomhedsbesøg og borgerdialog. Nogle af nøgleopgaverne vil være på tværs af alle ni ruter, nogle vil være rutespecifikke og andre igen vil være individuelle fra kommune til kommune. Som udgangspunkt vurderer vi, at der er behov for et årsværk til realisering af de ni nye ruter allerede i andet halvår af 2014, hvor udvikling og planlægning finder sted. Vi forslår imidlertid, at vi i forbindelse med vores udarbejdelse af en detaljeret milepælsplan/arbejdsplan for realiseringen af de ni nye ruter vurderer, hvordan arbejdsindsatsen vil falde de kommende år og dermed, hvornår der er brug for størst bistand og støtte i kommunerne. Og på baggrund af dette kan vi i dialog med kommunerne træffe en endelig beslutning. I forhold til nogle af de konkrete opgaver vil der fortsat være brug for rådgiverbistand. 6. Økonomi Budget, det samlede projekt Budgettet for 2014 og 2015 er baseret på et tilskud på årligt 3 millioner kroner fra Region Hovedstaden. Og regionens tilskud er betinget af medfinansiering fra de deltagende kommuner på årligt 1 million kroner. Der er udarbejdet følgende forslag til budget for 2014 og 2015: 7

256 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 2 - Side 8 af I alt INDTÆGTER Egenfinansiering fra kommunerne Tilskud fra Region Hovedstaden I alt UDGIFTER Projektsekretariatet (løn og overhead) Projektstyring Realisering af nye ruter Planer og konceptudvikling Kommunikation Forankring Innovative tiltag og virksomhedssamarbejde Effektmåling og brugervurderinger Cykelplanen, digitale ruteplanlægger* Projekt evaluering (midtvejs- og afsluttende) I alt * Cykelplanen bliver lanceret i efteråret 2013, og herefter skal vi evaluere den. Først når dette er gjort kan vi blive mere konkrete i forhold til, hvad en udvikling af CykelPlanen skal indeholde og budgettet for den. Ovenstående er et estimat. Erfaringen er at der undervejs er behov for omprioriteringer mellem budgetposterne. Budgettet vil blive kvalificeret, når en detaljeret milepælsplan og aktivitetsplan ligger færdig. Budgettet indeholder ikke midler til anlæg af ruter og de rutespecifikke fællesaktiviteter (skiltning og service tiltag, før- og efterundersøgelser og rutelancering). Hver enkelt rute har særskilt budget i forhold til anlæg og fællesaktiviteter. Derfor er der afsat 0 kr. ud for realisering. De 4,8 mio. kr. ( ), der er allokeret til løn og overhead, svarer til fire årsværk i projektsekretariatet og studentermedhjælp. Et ½ årsværk i 2014 og 1 årsværk i 2015, der skal anvendes i forbindelse med realiseringen af de ni nye ruter, foreslår vi bliver finansieret via det anlægsbudget der er til realiseringen af de ni nye ruter. Det samlede anlægsbudget for de ni nye ruter løber op i en størrelsesorden på omkring 200 mio. kr. Konkret vil finansieringen af årsværkene (det femte årsværk i 2014 og i 2015) kunne ske ved, at der allokeres 0,375 % af anlægsbudgettet på 200 mio. kr. Dette er lig med i alt kr. eller kr. i 2014 og kr. i Et årsværk svarer til omtrent til kr. (løn og overhead). Kommunernes egenfinansiering Kommunernes egenfinansiering til det fælles projekt vil som hidtil blive beregnet på baggrund af indbyggertal i de respektive kommuner. Beløbet vil blive korrigeret løbende, når nye kommuner træder ind i samarbejdet. Nedenfor er fordelingsnøglen for 2013 (til eksemplificering). 8

257 Punkt nr Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i Bilag 2 Fordelingsnøgle - Side for af Tal 9fra DK Statistik Fordelingsnøgle Beløb Københavns Kommune , Frederiksberg Kommune , Ballerup Kommune , Brøndby Kommune , Gentofte Kommune , Gladsaxe Kommune , Herlev Kommune , Albertslund Kommune , Hvidovre Kommune , Høje-Taastrup Kommune , Lyngby-Taarbæk Kommune , Rødovre Kommune , Ishøj Kommune , Vallensbæk Kommune , Furesø Kommune , Allerød Kommune , Helsingør Kommune , Hørsholm Kommune , Rudersdal Kommune , Egedal Kommune , Fredensborg Kommune , Frederikssund Kommune , I alt (25 %) , Kr. pr. indbygger 0,68 Bilag Nedenstående bilag vil blive udarbejdet umiddelbart efter der er indgået kontrakt mellem Region Hovedstaden og projektsekretariatet, Københavns Kommune. Bilagene vil derefter blive forelagt projekt- og styregruppen til kommentering. Hovedmilepælsplan Interessentanalyse Risikoanalyse Kommunikationsplan Projektbeskrivelsen er udarbejdet af: Projektsekretariatet september

258 Punkt nr Bevilling af erhvervsfremmemidler Bilag 1 - Side 1 af 6 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 15. august 2013 kl hos Region Hovedstaden, Hillerød. Dato: Velkomst og indledning ved formanden Kort velkomst ved formanden. 2. Introduktion til Regionsdirektør Hjalte Aaberg Hjalte Aaberg er ny regionsdirektør og gav en kort introduktion til sig selv og Regionens fokusområder. 3. Oplæg ved Øresundsregionen: Storbykonkurrence kompetence dynamik v/ Chr. Wichmann Matthiessen Med fokus på Øresundsregionens nye konkurrencevilkår også overfor Stockholm gav Chr. Wichmann Matthiessen en vurdering af Øresundsregionens metropolstatus sammenlignet med øvrige internationale metropoler. Plancherne fra oplægget kan hentes på 4. Orientering om den ny vækstpartnerskabsaftale med regeringen 2013 Det var indstillet, At Vækstforum tager aftale om Vækstpartnerskaber 2013 til efterretning Der var en generel tilfredshed omkring Vækstpartnerskabsaftalen og dens indhold. Medlemmerne havde derudover en række bemærkninger: Positivt, at der er fokus på øget samspil mellem vækst og beskæftigelse. I arbejdet med vækstpartnerskaberne skal regionen også have fokus på samarbejdet med de andre regioner bakke op om deres indsatser. Om indspillet til partnerskabsforhandlingerne (bilag 4.3) var der enighed om, at man ikke i Vækstforum havde drøftet formuleringen imod privatiseringer eller taget stilling til den. Vækstforum lægger vægt på at der udvikles et offentligt/privat samarbejde, som det fremgår af erhvervsudviklingsstrategien. I forbindelse med spørgsmålet om at påvirke regeringen og sikre de rette beslutninger orienterede formanden om den indsats regionen har gjort for at få det vigtige