vedrørende Straffelovrådets betænkning om revision af straffelovens kapitel 24, for så vidt angår anbefalingerne på prostitutionsområdet
|
|
- Marianne Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Høringssvar fra Dansk Kvindesamfund vedrørende Straffelovrådets betænkning om revision af straffelovens kapitel 24, for så vidt angår anbefalingerne på prostitutionsområdet Dansk Kvindesamfund fremsender hermed vore bemærkninger til Straffelovrådets betænkning, idet vi går ud fra, at det er en forglemmelse fra Justitsministeriets side, at Dansk Kvindesamfund ikke optræder på listen over høringsberettigede. Indledende bemærkninger Dansk Kvindesamfund finder det positivt, at der nu sker en revision af straffelovens sædelighedskapitel, og at Straffelovrådet i den forbindelse anbefaler en udvidelse af rufferiparagraffen til også at omfatte gade-, bar- og escortprostitution. Rådets opfattelse af prostitution Straffelovrådet lægger i sin vurdering af rufferibestemmelsen til grund, at der kan skelnes mellem frivillig og tvungen prostitution, uden at komme nærmere ind på, ud fra hvilke kriterier denne skelnen skal foretages, og uden at definere kriterier for, hvad rådet forstår som frivillig prostitution. Det forekommer Dansk Kvindesamfund, at Straffelovrådet overordnet har arbejdet ud fra en fundamentalt anderledes holdning til prostitution end den, der er konsensus om mellem Folketingets partier og blandt borgerne, nemlig at prostitution primært er et socialt problem noget, der hviler på mange års erfaringer fra det sociale arbejde, underbygget af danske og udenlandske undersøgelser. Således synes Straffelovrådet at mene at samfundet har en forpligtelse til at tilgodese og akkommodere den del af sexindustrien, som foregår gennem bordelvirksomhed. Dansk Kvindesamfund formoder, at Straffelovrådet står alene med denne særholdning, og at den således ikke deles af justitsministeren og hans ministerium. Rådet lægger til grund for sine strafretlige vurderinger, at prostitution er sex mellem samtykkende voksne, altså en frivillig aftale mellem to ligeværdige, voksne parter, og at den prostituerede oftest har kontrol over måden, hvorpå hun skal prostituere sig m.v. Rådet forbiser her bl.a., at det er betalingen for sex, der er drivkraften for hovedparten af de prostituerede, ikke den seksuelle tilfredsstillelse, og at der ikke er tale sex mellem to parter, men om sex med én part og dermed om et skævt, ikke et ligeværdigt, magtforhold, hvor det er sexkøberen, der i kraft af sine penge har kontrollen. Rådet finder, at det er et holdningsspørgsmål, hvorvidt kønnet har betydning i prostitution. Rådet taler hermed ret imod det veldokumenterede faktum, at det i helt overvejende grad er mænd, der køber sex, og at det i helt overvejende grad er kvinder, der prostituerer sig, og at det er et forhold, der gør sig gældende på globalt plan. 1
2 Flertallet af de kvinder, der prostituerer sig i Danmark, er ikke- eller lavtuddannede, der er en overvægt af udenlandske, fattige kvinder, og der er ligeledes en overvægt af kvinder, der har oplevet overgreb af seksuel eller anden karakter, og disse oplevelser har været en væsentlig pushfaktor til at gå ind i prostitution. Det er meget uheldigt, at rådet ikke har inddraget erfaringer fra tidligere prostituerede i sine vurderinger. En del kvinder, der er kommet ud af prostitution, beskriver, at det, de opfattede som frivillig prostitution, senere viste sig at være karakteriseret ved ufrivillighed og udnyttelse, et modsætningsforhold, der både er beskrevet i danske og udenlandske undersøgelser og interviews med tidligere prostituerede, og som også kommer klart til udtryk i den svenske sexkøbslovevaluering. Rådets udgangspunkt om, at der kan skelnes mellem frivillig og tvungen prostitution, betyder, at det skæve magtforhold, den økonomiske over/underlegenhed, de sociale og psykologiske aspekter i prostitution, sexindustriens organisering og stærke tilknytning til organiseret kriminalitet, tvang og kontrol, samt de mange repressive mekanismer, herunder psykologiske undertrykkelsesmekanismer, ikke kommer i betragtning. Rådet tilkendegiver med sin anbefaling af at fremme det, rådet anser som frivillig prostitution i et ligeværdigt fællesskab mellem flere prostituerede, at samfundet skal lægge strafretlige sanktioner til rette på en måde, der vil beskytte de få stærke, danske prostituerede. Det vil efterlade den store gruppe sårbare og udsatte herunder de mange udenlandske kvinder, der prostituerer sig i Danmark i en endnu mere ubeskyttet og sårbar situation, end de befinder sig i i dag, hvis rådet anbefalinger om at liberalisere rufferibegrebet og tillade ikkeerhvervsmæssig mellemmandsvirksomed gennemføres. Rådets undersøgelse af en sexkøbslovgivnings effekter Hvad angår undersøgelsen af sexkøbsloves effekter, som foreskrevet i regeringsgrundlaget, finder Dansk Kvindesamfund det ganske usædvanligt, at Straffelovrådet har arbejdet uden et skriftligt kommissorium. Justitsministeriet har heller ikke kunnet fremvise et skriftligt notat vedrørende undersøgelsen, som man derfor må formode har været et af justitsministeren afgivet mundtligt kommissorium uden notat, jf. flere henvendelser fra Kvinderådet i løbet af sommeren Danmark har forpligtet sig til at begrænse efterspørgslen efter prostitution med alle midler, herunder lovgivningsmæssige, ved at tiltræde Palermoprotokollen fra 2000 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Lande som fx Norge, Sverige og Island har indført sexkøbslovgivning efter meget grundige overvejelser, hvor både sociale, ligestillingsmæssige, kriminalitetsbekæmpende og strafretlige forhold er blevet belyst. Set i det lys er det påfaldende, at regeringen har valgt at undlade at inddrage viden fra autoriteter på social- og ligestillingsområdet, hvilket synes direkte at underminere grundlaget for den i regeringsgrundlaget aftalte grundige undersøgelse om effekterne af et lovforbud om købesex
3 Straffelovrådets vurdering af et forbud mod sexkøb Rådets vurdering af en sexkøbslovs virkninger afviger på centrale punkter fra de erfaringer med loven, som er beskrevet af svenske myndigheder i den svenske rigsadvokats evaluering af sexkøbsloven fra Straffelovrådet understreger gentagne gange, at grundlaget for et forbud mod købesex primært er et såkaldt holdningsspørgsmål af etisk og moralsk karakter. Samtidig mener rådet, at de på baggrund af de kilder, som de har taget i anvendelse, kan forudsige følgende om et straffelovfæstet købesexforbud: - At der kun vil være godt 10 pct. af de prostituerede at finde blandt dem, der i forvejen gerne vil ud af prostitution, der forventes at ophøre med at prostituere sig grundet den qua lovens besværliggjorte adgang til et kundegrundlag. - At loven i øvrigt ikke forventes at have nogen nævneværdig effekt på hverken omfanget af prostitution eller menneskehandel og andre former for tvang eller svig. - At loven yderligere vil kunne sætte sårbare prostituerede i en endnu mere sårbar situation, idet den vil reducere deres kundegrundlag og dermed ramme dem økonomisk. - At en lov mod købesex er for ressourcekrævende at håndhæve. Straffelovrådets konklusioner er således ikke blot selvmodsigende, men tilmed ikke hovedsageligt funderet i en retlig vurdering af håndhævelsesmuligheder, bevisbyrde, sexkundens retsstilling, etc., men i al væsentlighed i generelle betragtninger, herunder fortolkninger af svenske erfaringer, der i et ikke ubetydeligt omfang strider imod de svenske myndigheders egne konklusioner. For at der ikke skal herske tvivl om, hvad svenske myndigheder og svenske prostituerede gav af oplysninger om lovens effekter, opsummeres Sveriges rigsadvokats evaluering (2010) her i hovedtræk 4 : Overordnet Forbuddet mod køb af seksuelle ydelser har haft den ønskede effekt og udgør et vigtigt værktøj i forebyggelse og bekæmpelse af prostitution. Sexkøberne Der er sket er fald i sexkøbere fra 13,6 pct. (1996) til ca. 8 pct. (2008). Loven virker afskrækkende/forebyggende på mænd, der overvejer at begynde at købe sex. Forholdene for de prostituerede Intet tyder på øget vold mod prostituerede. Intet tyder på, at prostituerede har fået forværrede livsvilkår
4 Prostituerede oplever, at loven har givet dem mere magt over deres situation, fordi de bl.a. kan anmelde truende sexkøbere for sexkøb. Loven har gjort det nemmere for prostituerede at stoppe i prostitution og søge hjælp. Prostitutionens omfang og arenaer Prostitutionen er stagneret, muligvis faldet en smule. Intet tyder på, at prostitution og bordelvirksomhed er gået under jorden. Gadeprostitutionen er halveret. Der er ikke sket en øgning i andelen af udenlandske gadeprostituerede som i andre lande. Intet tyder på, at indendørsprostitution er øget på f.eks. hoteller, restauranter og sexklubber/barer. Intet tyder på, at gadeprostituerede har skiftet arena til indendørsprostitution. Der er ingen omfattende bordelvirksomhed. Internetprostitution er øget de seneste 5 år ( ) ligesom i Danmark og Norge. Her er der dog mange flere, der sælger sex via internettet. Intet tyder på, at antallet af sexannoncer på internettet er øget hurtigere i Sverige end i Danmark og Norge. Politiet Politiet har god oversigt over de forskellige prostitutionsarenaer. Politiet finder det ikke vanskeligt at danne sig et overblik over, hvor kontakter mellem sexkøbere og prostituerede finder sted på internettet. Sexkøberne er en ny og vigtig informationskilde for politiet i forbindelse med bekæmpelse af alfonser og menneskehandlere. Det er ikke blevet sværere for politiet at etablere kontakt til de prostituerede. Politiets tilstedeværelse i gadeprostitutionsmiljøerne opleves som en tryghed af de prostituerede. Overtrædelser af sexkøbsloven er lette at konstatere og ukomplicerede at behandle. Sexkøbsloven giver politiet langt bedre muligheder for at gribe ind på bordeller, mod menneskehandel og mod prostitution af mindreårige. Opgaven med at bekæmpe alfonser, menneskehandlere og sexkøbere er ikke svær. Politiet anser sexkøberen som den vigtigste aktør på prostitutionsområdet, som roden til, at der findes prostitution og menneskehandel. Indsatsen kræver, at det prioriteres at ville bekæmpe prostitution og menneskehandel. De sociale myndigheder Det er ikke blevet sværere for de sociale myndigheder at etablere kontakt til de prostituerede. Der er en stigning i antallet af prostituerede, der søger myndighedernes hjælp til at stoppe i prostitution. 4
5 Menneskehandel Loven modvirker organiseret kriminalitet; markedet er for lille og risikoen for at blive opdaget for stor, til at menneskehandlere finder det attraktivt at operere i Sverige. Menneskehandlen i Sverige har et betydeligt mindre omfang end i andre sammenlignelige lande. Antallet af ofre for menneskehandel er lavere end i de fleste andre lande. Antallet af ofre for menneskehandel ligger på et relativt stabilt niveau, mens det stiger i sammenlignelige lande. Befolkningens holdninger til loven Der er sket en tydelig holdningsændring til sexkøb (33 pct. i 1996, 76 pct. i 1999). Støtten til loven er nu på over 70 pct. Støtten til loven er højst blandt unge. Loven placerer ansvaret for prostitution og menneskehandel hos sexkøberen og ikke hos den prostituerede. Prostitueredes holdninger til loven Personer, der er i prostitution o er kritiske over for sexkøbsloven, o synes at loven stigmatiserer dem, o synes, at deres vilje ikke respekteres. Personer, der er kommet ud af prostitution o er gennemgående positive over for loven, o synes, at loven har givet dem styrke til at forlade prostitution, o synes, at loven har frataget dem skylden for den udnyttelse, de har været udsat for, o synes ikke, der findes frivillig prostitution, o synes, at det er sexkøberne, der lokker kvinder ind i prostitution, o at udnyttelsen i prostitution ikke er noget, man vil se eller forstå, mens man er i prostitution. Dansk Kvindesamfund mener i lighed med bl.a. SF og Socialdemokratiet og størstedelen af de sociale institutioner, der arbejder med støtte til prostituerede, at der bør indføres en lignede lov mod køb af seksuelle tjenester i Danmark. Vi begrunder dette i følgende observationer: at menneskehandlen til prostitution er bremset i Sverige, mens den vokser i lande uden et sexkøbsforbud. Såfremt man ønsker at bremse handlen med kvinder, er en indførelse af et forbud mod køb af seksuelle tjenester den eneste metode, der har vist sig virkningsfuld. Det er et resultat, der er værd at søge opnået i Danmark, idet der indtil videre ikke findes andre prostitutionspolitiske modeller med samme resultat noget sted i verden. 5
6 at prostitution er et kønnet fænomen, der udover at være et socialt problem udtryk er for seksuel vold mod prostituerede, og at seksuel vold bør straffes på lige fod med andre former for vold. at et sexkøbsforbud ændrer befolkningens syn på at købe sex, og at det vil betyde, at færre end i dag vil købe sex i fremtiden, således at markedet for prostituerede, herunder handlede kvinder, på sigt vil mindskes. At et sexkøbsforbud, ud over at placere ansvaret for den seksuelle udnyttelse i prostitution hos voldsudøveren, også har den effekt, at flere kommer ud af prostitution, og at de prostituerede i den forbindelse føler, at loven fritager dem for skylden for, at de har været udnyttet i prostitution. Samfundet bruger hvert år et tocifret millionbeløb på at rehabilitere danske prostituerede, der er kommet ud af prostitution med alvorlige følgevirkninger, også selv om mange af disse kvinder på et tidspunkt har haft opfattelsen af at have været i prostitution frivilligt. Den omkostningstunge og ressourcekrævende sociale indsats dokumenterer, hvor store menneskelige omkostninger det har for mange at have været i prostitution. Set i det lys giver Straffelovrådets grundlæggende præmis om frivillighed i prostitution ikke megen mening. Dansk Kvindesamfund mener, at det må være samfundets opgave at reducere sexindustrien og beskytte de udsatte og sårbare individer, ikke at lægge de strafretlige forhold til rette på en sådan måde, at få særligt stærke individer får de bedst mulige forhold for at drive prostitutionsforretning, og så organiserede kriminelle får yderligere adgang til fortjeneste af andres prostitution. I den forbindelse skal det nævnes, at sexindustrien hvert år har en omsætning på et stort, trecifret millionbeløb, og at der stort set ikke betales skat og moms af disse penge. Begrænsning af rufferibestemmelsen og adgangen til at holde bordel Rådet anbefaler, at mellemmandsvirksomhed tillades, såfremt der er tale om indtægter fra bordeldrift i et ligeværdigt fællesskab mellem flere prostituerede. Det skal således tilsyneladende efter rådets mening være op til domstolspraksis i fremtiden at afgøre, hvornår overførsel af indtægter fra prostitution kan betragtes som rufferi. Dette finder Dansk Kvindesamfund bekymrende, naivt og skadeligt, hvilket uddybes nedenfor. Rufferiparagraffen er en beskyttelse mod, at andre udnytter ens prostitution, en beskyttelse, Danmark er forpligtet til at yde via flere internationale aftaler, herunder FN s Kvindekonvention. Dansk Kvindesamfund anser en gradbøjning af rufferibestemmelsen som et brud på FN s Kvindekonvention, artikel 6, og undrer sig over at Straffelovrådet ikke har fundet anledning til at kommentere på Danmarks forpligtelser i henhold til samme. Rufferibegrebet hverken kan eller bør gradbøjes, hvis kvinder skal kunne beskyttes tilstrækkeligt mod, at andre udnytter deres prostitution. 6
7 Rådets model for legal bordeldrift Straffelovrådet lægger nærmere op til, at det skal kunne være muligt for et kollektiv af prostituerede på et bordel at ansætte personer til at løse opgaver for dem såsom telefonpasning, kalenderpasning, administration, revision, sikkerhed m.m. (ikkeerhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed). Yderligere skal en eller flere af de prostituerede på bordellet kunne overføre deres indtægter til en eller flere af de andre prostituerede. Det er uklart, hvor længe disse overførsler kan opretholdes, før det ligner et ikke ligeværdigt forhold mellem de prostituerede på bordellet, og hvor store summer, der kan være tale om at aflønne med - rådet definerer ikke, hvor grænsen går mellem legal mellemmandsvirksomhed og rufferi; følger man rådets anbefaling, vil det fremover blive op til domspraksis at afgøre dette fra sag til sag. I forbindelse med rådets anbefaling af legal bordeldrift forbigår rådet ydermere det faktum, at langt de fleste prostituerede på massageklinikker i dag ikke registrerer sig, betaler skat og moms m.m. Denne tendens ændres ikke, selv om bordeldrift legaliseres. Rådets anbefaling betyder også, at det således tilsyneladende vil blive fuldt lovligt f.eks. at rekruttere prostituerede fra andre EUlande til at arbejde på bordeller i Danmark og at profitere direkte på dette ved fx at lade sig ansætte som administrator eller sikkerhedsvagt eller alternativt at lade de prostituerede overføre penge til én som kollega på bordellet. Straffelovrådets afkriminalisering af bordeldrift kan anskues som en pendant til den tyske og hollandske løsning, hvor rufferi er legalt. Således anbefaler rådet: - at det at holde bordel udtages af rufferibestemmelsen i straffelovens 228, mens andre former for prostitution fortsat omfattes af den. - at afkriminalisere mellemmandsvirksomhed vedrørende andres prostitution, så længe det ikke indebærer, at mellemmanden driver virksomhed med eller i øvrigt udnytter andres prostitution. Med anbefalingen om at gøre det lovligt at etablere bordeller, bevæger Danmark sig væk fra de andre nordiske lande og i retning af retstilstanden i fx Tyskland, Holland, Østrig og New Zealand dog med den store forskel, at det må formodes, at Straffelovrådet ikke lægger op til, at de prostituerede omfattes af arbejdsmiljøreglerne eller kan optages i en a-kasse på grundlag af deres prostitution. Til gengæld må man formode, at rådet forestiller sig, at personer, de måtte ansætte til andre funktioner på bordellet, er omfattet af reglerne på det danske arbejdsmarked. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at rådet mener, at frivilligt prostituerede skal have mulighed for at ansætte fx vagtpersonale, uden at gøre sig den rimelige overvejelse, hvorfor der er behov for denne beskyttelse, og mod hvem. Sexkøbere udøver ofte vold mod prostituerede i tillæg til den seksuelle vold, selve prostitutionen er udtryk for. Rådet anbefaler ikke en kriminalisering af sexkøberne, der udøver denne vold, men mener i stedet, at staten skal lægge straffeloven til rette på en sådan måde, at de prostituerede skal fastholdes længst muligt i en udnyttelse, der er stor risiko for de kan få varige skader af at have befundet sig i. 7
8 Erfaringer med legalisering af rufferi En legalisering af mellemmandsvirksomhed og bordeldrift vil ikke medføre øget sikkerhed, gennemsigtighed og kontrol. Erfaringer fra lande, der har legaliseret rufferi rufferibegrebet (fx Holland, Tyskland og New Zealand), viser: at det har ført til øget prostitution at det har ført til en øget handel med kvinder til prostitution at det ikke har øget sikkerheden for de prostituerede at myndighederne ikke har fået bedre, men mindre kontrol over sexindustrien og dens pengestrømme at de organiserede kriminelle etablerer legale bordeller, bag hvilke de driver en bagvedliggende skjult prostitutionsforretning med udnyttelse, menneskehandel, pengehvidvaskning m.m. at kun en lille del af indtægterne fra prostitution opgives til myndighederne at de prostituerede ikke registrerer sig eller betaler skat og moms i nævneværdig grad, idet de vil undgå stigmatisering Øgningen i menneskehandel i lande med legalisering af rufferi er veldokumenteret, senest i undersøgelsen Does Legalized Prostitution Increase Human Trafficking? (2011), der bl.a. fastslår følgende: Our empirical analysis for a cross-section of up to 150 countries shows that the scale effect dominates the substitution effect. On average, legalized prostitution increases human trafficking inflows. 5 Sexindustriens organisering i dag Rådet viser med sine forslag indirekte en naiv antagelse af, at bordeller med danske prostituerede ikke er underlagt pres fra ruffere, kriminelle, der kræver beskyttelsespenge, og organisatorer (ejendomsindehavere, webadministratorer m.m.), der hver kræver deres del af kagen. Sexindustrien er kendetegnet ved en stor sort økonomi prostitution betales ikke med dankort. Sexindustrien drives i betydeligt omfang af organiserede kriminelle, og der betales i vidt omfang beskyttelsespenge til disse, også fra bordeller, der i dag drives i det, rådet beskriver som ligeværdige fællesskaber. Et eksempel er Anni Fønsby-sagen 6, hvor der var unddraget millioner, hvor der var stoffer og våben indblandet og var tale om, at nogle af de såkaldt frivilligt danske prostituerede, der indgik i det, Straffelovrådet beskriver som et ligeværdigt fællesskab, havde særdeles vanskeligt ved at 5 Courant Research Centre Poverty, Equity and Growth in Developing and Transition Countries: Statistical Methods and Empirical Analysis, 2011, Georg-August-Universität Göttingen, Seo-Young Cho, Axel Dreher, Eric Neumayer
9 komme ud af prostitution p.g.a. kontrol fra deres ruffer, der udadtil blot administrerede kvindernes websider, lokaler og vagtplaner. Gennemføres rådets anbefalinger om at legalisere bordeldrift og mellemmandsvirksomhed, kan der sås berettiget tvivl om, hvorvidt en person, der har begået handlinger lignede Anni Fønsbys, i fremtiden vil kunne straffes for rufferi. Ligeledes er bordeldrift en hjørnesten for organiseret kriminalitet, herunder for Hells Angels, hvilket Kasper Vetter-sagen dokumenterede 7. Disse kriminelle sidder på markedet og tilvejebringer bl.a. en del af de vagter, der ansættes på bordellerne, og som med rådets forslag vil gå fra at være kriminelle til at være legalt ansatte. Selv om bordeldrift legaliseres ved at legalisere mellemmandsvirksomhed, vil store pengesummer stadig kunne skifte hænder, uden at det kan spores kontraktligt eller regnskabsmæssigt. Ruffere kan udnytte prostituerede under dække af, at de befinder sig på lovlig grund ved at optræde som vagter eller hjælpende, administrative mellemmænd. En lille del af indtægterne kan regnskabsføres, mens den resterende andel af sorte penge kan fordeles til mellemmænd, bagmænd og menneskehandlere. Der er ingen grund til at tro, at de organiserede kriminelle i Danmark ikke vil udnytte de nye forretningsmuligheder fuldt ud. En legalisering af bordeldrift, som rådet foreslår, vil efter meget stor sandsynlighed føre til øget prostitution, øget menneskehandel, øgede muligheder for at udnytte de prostituerede, som det er set i andre lande, og kan under ingen omstændigheder anbefales. Mellemmandsvirksomhed og mulighed for at ansætte personale i bordeller vil øge kriminelle netværks mulighed for at udnytte andres prostitution, nu som legale forretningsfolk, mens de prostituerede vil skulle tjene endnu flere penge til at aflønne deres mellemmænd for. Dette vil føre til, at de skal prostituere sig endnu mere, end de gør i dag. Internationale forhold Dansk Kvindesamfund gør i forbindelse med rådets anbefaling af en udvidelse af rufferibestemmelsen til at omfatte alle prostitutionsarenaer opmærksom på, at teknologiudvikling i kombination med øget globalisering betyder, at ruffere/bagmænd kan tjene på andres prostitution, uden at de opholder sig i samme land som de prostituerede, og at man juridisk bør overveje, hvad denne internationalisering betyder for muligheden for at sigte og straffe rufferi og bagmandsvirksomhed, og om der kan tages højde for dette i lovgivningen. Prostitution fra restaurant Dansk Kvindesamfund mener ikke, det skal være muligt for prostituerede at prostituere sig fra restauranter, uden at ejeren kan gøre indsigelse, ud fra samme argumentation som ved rufferi: det vil åbne endnu et forretningsvindue for ruffere og bagmænd. 7 Bordeldrift er en hjørnesten for organiseret kriminalitet. 9
10 Annoncering og rufferi Dansk Kvindesamfund anbefaler, at trykt og elektronisk annoncering af prostitution betragtes som rufferi. Der har gennem en årrække været en række sager i medierne, som har tydeliggjort, at en del af de sexannoncer, der bl.a. bringes i Ekstra Bladet, dækker over salg af kvinder, der senere viser sig at være ofre for menneskehandel og/eller rufferi. Det samme er med stor sandsynlighed tilfældet med annoncering på internettet, men der findes ikke dokumentation for det, idet det, så vidt vides, ikke har været undersøgt. 25 (7 pct.) af prostitutionsannoncerne i Ekstra Bladet den 31. juli i år reklamerede for bordeller, der i dag er indblandet i sager om menneskehandel eller rufferi 8. Medarbejder i Center mod Menneskehandel, Anette Skjoldborg, siger i den forbindelse: Vi finder stort set ingen ofre, der ikke er annonceret for i Ekstra Bladet. Tilfældet er ikke enestående; den 29. marts 2009 var i alt 6 pct. af avisens sexannoncer for bordeller, der stod en bagmand bag. Tallene ovenfor viser ikke, hvor mange annoncerede prostituerede der reelt er under tvang og udnyttelse fra ruffere. Annoncerne dækker med stor sandsynlighed over reklamer for langt flere bordeller, hvor der er tale om rufferi og andre ufrie forhold, end der er ført bevis for, p.g.a. manglende efterforskning i prostitutionsmiljøerne. Strafskærpelse i forbindelse med voldtægt af handlede kvinder Straffelovrådet nedfælder som grundlag for sine anbefalinger en skarp sondring i mellem frivillig prostitution og tvungen prostitution, jf. ovenfor, men undlader at komme ind på de nuancer, der er derimellem. Mange ofre for menneskehandel har vidst, at de skulle være prostituerede i Nordeuropa, men bliver låst fast i fiktiv gæld og andre ufrie forhold. Disse prostituerede kan være meget svære at placere i den ene eller den anden kategori, især fordi Danmark har en særdeles restriktiv offeridentifikation, der ligger på kanten af, hvad internationale konventioner påbyder, og som betyder, at kun ganske få kvinder opnår status som ofre for menneskehandel. Dette er formentlig også grunden til, at der indtil videre ikke er blevet rejst en eneste sag imod en sexkøber til ofre for menneskehandel, heller ikke de ofre, der har domstolenes ord for at være dette. Det er for svært at bevise forsæt hos køber. Højere straframmer for voldtægt på dette område virker derfor som et forslag til en lovændring uden reelt indhold. Dansk Kvindesamfund har vanskeligt ved at se, dels hvordan det skal komme til sexkøberens kendskab, at kvinden er offer for kvindehandel, inden han har sex med hende, dels hvordan sexkøberens retssikkerhed opretholdes i denne situation. Dansk Kvindesamfund henstiller igen til, at man i stedet indfører et fuldt forbud mod at købe sex
11 Afsluttende kommentarer Sluttelig skal vi beklage, at regeringen med sin udmelding om ikke at indføre et forbud mod køb af seksuelle tjenester, inden Straffelovrådets betænkning har været i høring, betyder, at de høringssvar, Justitsministeriet indhenter, ingen betydning vil få for den politiske beslutningsproces angående dette forhold, hvilket bryder med den tradition, Danmark har for at inddrage civilsamfundets erfaringer i lovgivningsprocessen. Med venlig hilsen Lisa Holmfjord Forkvinde Dansk Kvindesamfund København, den 18. december
Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016
Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling
Læs mereEffekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex
1 Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex Faktaark af 8. marts-initiativet, november 2012 www.8marts.dk INDLEDNING Sverige gjorde forbudt at købe sex i 1999 som det første land i verden. Loven
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik
2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank
Læs mereAnbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker
Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk
Læs mereOfrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel
Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende
Læs mereDET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER
Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.
Læs mereEn håndsrækning til læreren
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereAMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION
1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. februar 2014
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. februar 2014 Sag 234/2013 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T1 T2 (advokat Hugo Steinmetz, beskikket for begge) T3 (advokat Manfred W. Petersen, beskikket) T4
Læs mereServicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.
HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage
Læs mereDe prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.
Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes
Læs mereNOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013
NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 212/213 Dato: 4. april214 Sagsnr: 13/43515 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 212 juni 213
Læs mereEn håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereHvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?
Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende
Læs mereSkema til høringssvar - Prostitutionsbegreber
2010 - Høringssvar sendes til Dine oplysninger Navn Helle Wittrup-Jensen Navn Jane Vinther, Nina Hedegaard og Hanne Helth Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution
Læs mereK O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over. Høringssvar vedrørende Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser.
Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 42 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 5. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2012-731-0024 Dok.: 581616
Læs mereDato 4. april Lars Aslan Rasmussen, MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr Dokumentnr Kære Lars Aslan Rasmussen
Lars Aslan Rasmussen, MB Rådhuset 1599 København V Dato 4. april 2011 Sagsnr. 2011-39684 Dokumentnr. 2011-244987 Kære Lars Aslan Rasmussen Tak for din henvendelse af 29. marts 2011, hvor du skriver, at
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 176 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2006-151-0070 Dok.: LBN41691 Besvarelse af spørgsmål nr. 176
Læs mereSocialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer
NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2013/2014 21. september 2015 Sagsnr: 14/49231 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 2013 juni
Læs mereSagsnr Bilag 1 Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i København. Dokumentnr.
07-09-2009 Bilag 1 Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i København Baggrund Socialudvalget har på sit møde d. 17. juni 2007 bedt Socialforvaltningen om at udarbejde et eller flere forslag
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att: Laura Brogaard Poulsen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 1 1 N I N I @ H U M A N
Læs mereparadis Notat fra Cevea, 15. december 2009
15.12.09 Topmødets skyggeside menneskehandlens paradis Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 15. december 2009 Skyggesiden. Det er ikke alene
Læs mereStraffeloven, kapitel 24
216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der; 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. 260, eller med en person,
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A
Læs meretil brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar
Læs mereRåd og vejledning. Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel
Råd og vejledning Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel Indhold Denne vejledning er til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel. For at du kan vejlede ofrene bedst muligt, får du denne
Læs mereRetsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt
Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2015-16 L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2016 Kontor:
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2008-2017 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs mere1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet
STRANDGADE 56 Justitsministeriet jm@jm.dk mum@jm.dk DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. april 2012 J.NR. 540.10/26980/
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2007/2263(INI) 19.3.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om prostitution og sundhedskonsekvenserne for kvinder i medlemsstaterne (2007/2263(INI))
Læs mereAlvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag
Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag På et møde i Statsministeriet den 28. september 2011 fik Henrik Sass Larsen af Statsministeriets og Justitsministeriets departementschefer
Læs mereBeretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]
Retsudvalget B 111 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2006-07 Beretning afgivet af Retsudvalget den 20. september 2007 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereEtisk regelsæt for leverandører
Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag
Læs mereEn styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd
En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd Baggrund: Kvindehandel og rufferi et prioriteret indsatsområde for politiet Politireformen gør det muligt at intensivere indsatsen yderligere
Læs mereIndstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 16. juli 2007 Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og 1. Resume
Læs mereStatusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel
Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel INDHOLD 1. INDLEDNING 2 2. STATUS FOR HAN- LINGSPLAN
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. jm@jm.dk og mll@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 J C H @ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereLovforslaget bygger i vidt omfang på Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser, men indeholder heruover også flere nye elementer:
Baggrund om forslag til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Seksualforbrydelser) Justitsministeriet
Læs mereK O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over. Høringssvar vedrørende Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser.
Retsudvalget 2012-13 L 141 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 5. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2012-731-0024 Dok.: 581616 K O M M E
Læs mereLOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser)
LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0024 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1028 af 22/08/2013
Læs mereForord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.
Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab
Læs mere43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk
Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 729 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 7. juli 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-793-0022 Dok.: TTM40022 HØRINGSOVERSIGT vedrørende Straffelovrådets
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. maj 2017
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. maj 2017 Sag 70/2017 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Thorkild Høyer, beskikket), T2 (advokat Jesper Storm Thygesen, beskikket) og T3 (advokat Thomas
Læs mereVi anerkender fuldt ud ønsket om at finde og hjælpe udsatte børn tidligere end i dag. Det vil vi gerne bidrage til at finde gode løsninger på.
Børne- og Socialministeriet Att. Bjarke Stensgaard Nielsen bjsn@sm.dk cc. p-boern@sm.dk Den 23. marts 2018 Ref.: mtd Sagsnr.: Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service (skærpet
Læs mereRetsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Sikkerhedskontoret
Læs mereInstitut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester
Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret
Læs mereVennetjenester og sort arbejde
- 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde
Læs mereBeretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger
Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester
Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2009.
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 4. december 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-1072
Læs mereSocialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt
Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Folketingets Socialudvalg Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. maj 2006 Tlf. 3392
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereIndledning. Vi skal altid være på ofrenes side.
RETFÆRDIGHED FOR OFRE Indledning Vi har pligt til at tage ordentlig hånd om de borgere, der har været offer for en forbrydelse. Vi skal sikre, at de får genoprettelse, genoprejsning, og de oplever at få
Læs mereProblemer og løsninger på området for gældssanering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.42 Artikler 28 artikler. lokation Generel definition: fysisk sted, hvor noget sker eller er beliggende person Generel definition: individ, der er et menneske En person er pr. definition
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereMar :48:20 - Helle Wittrup-Jensen 28 artikler. Prostitution
Mar 18 2011 12:48:20 - Helle Wittrup-Jensen 28 artikler. Målgruppe prostitution handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Att.: og
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Att.: cki@bm.dk og mpm@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K DK-1403 C O P E N H A G E N K T E L E F O N + 4 5 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3
Læs mereTværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer
Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Anbefalinger fra tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Som opfølgning på
Læs mereKulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt
Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Folketinget Kulturudvalget Christiansborg 1240 København K. Politikontoret Dato: 30. september 2016 Kontor: Politikontoret Sagsbeh:
Læs mereRetsudvalget L 115 Bilag 1 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 L 115 Bilag 1 Offentligt Dato: 1. december 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg Sagsnr.: 2017-731-0019 Dok.: 563387 K O M M E N T E R E T H Ø R I N G
Læs mereArbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre
Supplement til høring i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse til Folketingets Arbejdsmiljøfagligt Center Arbejdsmarkedsudvalg om arbejdsgivers begrænsede ansvar m.v. Postboks 1228 0900 København
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereInden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:
Læs merePressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning
Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning Pressemeddelelse 28-04-2008 12:01:00 Tilbud om beskyttelse og uddannelse til ofre for menneskehandel Ny privat organisation vil give udenlandske sexslaver
Læs mereINITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 Sag 230/2015 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (advokat Kristian Mølgaard for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2.10.2013 2013/2103(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om seksuel udnyttelse og prostitution og konsekvenserne deraf for ligestillingen
Læs merePROSTITUTION I DANMARK
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 341 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK >-r:- - - P R O S T I T U I O N I DANMARK Afdelingsleder; Lars Pico Geerdsen
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereUdlændinge- og Integrationsudvalget L 156 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 156 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Ministeren Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL
Læs mereK O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over
Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar
Læs mereForslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)
Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere
Læs mereHvad er digital vold? Digital vold er steget inden for de seneste år med spredningen af nye teknologier og sociale medier.
Hvad er digital vold? Digital vold er steget inden for de seneste år med spredningen af nye teknologier og sociale medier. Digital vold mod kvinder i Norden Digital vold inkluderer chikane, stalking, afpresning,
Læs mereHvad er gråzoneprostitution?
Hvad er gråzoneprostitution? Når man bytter med seksuelle handlinger for at opnå popularitet, opmærksomhed, anerkendelse, tryghed, kærlighed, omsorg, bekræftelse, kontakt, venskab, social prestige, materielle
Læs mereSeksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer
Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer Psykolog Kuno Sørensen Udfordring nummer 1 De fleste seksuelle overgreb mod børn begås af personer det nære miljø omkring barnet Med udviklingen af internettet
Læs mereForord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen
Forord Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest grusomme og modbydelige forbrydelser. En forbrydelse, som kan påvirke offeret resten af livet. Når det forfærdelige sker, at et barn bliver udsat for
Læs mereForsvarsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. og
Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark Att. fmn@fmn.dk, ser@fmn.dk og hrs@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @ H U M A
Læs mereTillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005
Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel September 2005 Forord Handel med børn har på det seneste været genstand for øget international fokus. Udnyttelse af og handel med børn
Læs mereRetsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret
Læs mereUdkast til tale til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AB fra Folketingets Retsudvalg den 31. marts 2011
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 770 Offentligt Dok.: GEN40181 Udkast til tale til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AB fra Folketingets Retsudvalg den 31. marts 2011
Læs mereFRIVILLIG PROSTITUTION & RUFFERI
FRIVILLIG PROSTITUTION & RUFFERI Mogens Linnet Projekt: Kandidatspeciale Studie nr.: 2006-2642 Studie: Aalborg Universitet, cand.jur. Dato: 12/05-2016 Anslag: 141.109 TITELBLAD Type: Uddannelsessted: Studieretning:
Læs mereJeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer.
Stop en halv Jeg har just set, at der er kommet et udkast til et resolutionsforslag om at forbyde køb og salg af seksuelle ydelser. Til alt held er det kun et udkast, så jeg håber meget, at det bliver
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereEuropaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser
Læs mereH Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet.
H Ø R I N G SKAT Att.: Karin S. R. Rasmussen, Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Karin.SR.Rasmussen@skat.dk og juraskat@skat.dk Høringssvar vedrørende Genoptagelse Forvaltning af investeringsforeninger
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2012 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2003-2012 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mere