Notat. Vedr. Hjemmel til ekspropriation af bassin. 1. Baggrund

Transkript

1 Notat Sagsansvarlig Jens Flensborg Partner, advokat (H) Sagsbehandler Jens Flensborg Partner, advokat (H) Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: Mobil: J.nr jfl@energiogmiljo.dk CVR: marts 2016 Vedr. Hjemmel til ekspropriation af bassin 1. Baggrund Syddjurs Spildevand A/S skal i forbindelse med separatkloakering af opland 101 og 102 i Kolind etablere et bassin til rensning og forsinkelse af overfladevand, inden overfladevandet ledes ud i Mårup Å. Spildevandsanlægget er projekteret til en placering, som berører i alt tre ejendomme, matr. nr. 5k, 6b og 7ae, alle Kolind By, Kolind. Ejerne af matr. nr. 5k og 6b er villige til at overdrage de fornødne dele af deres ejendomme, hvorimod ejeren af matr. nr. 7ae ikke frivilligt vil afgive areal til bassinet. Det vil derfor være nødvendigt, at Syddjurs Kommune erhverver den nødvendige del af matr. nr. 7ae ved ekspropriation til fordel for Syddjurs Spildevand A/S. Syddjurs Spildevand A/S har på baggrund heraf anmodet om en redegørelse for grundlaget for ekspropriation til spildevandsbassiner, samt en vurdering af ekspropriationsgrundlaget i den konkrete sag. Vi har fra Syddjurs Spildevand A/S modtaget uddrag af spildevandsplanen, for så vidt angår bassinet ved Kolind, kopi af udledningstilladelse, foreløbige dokumenter i landzonesag, afgørelse om ikke VVM-pligt samt skitse over det planlagte bassin. Vores notat er disponeret således, at afsnit 2 oplister de faktiske oplysninger, som vi har lagt til grund for vurderingen. I afsnit 3 gennemgås de almindelige ekspropriationsbetingelser, idet der i afslutningen af hvert underafsnit knyttes bemærkninger til kravenes opfyldelse i den konkrete sag. Afsnit 4 indeholder en kort opsummering. 1 / 10

2 2. Nærmere om det faktiske grundlag for så vidt angår bassinet i Kolind Bassinet placeres ifølge den modtagne skitse umiddelbart syd for Engvej og en jernbane, som løber øst-vest. Bassinet vil få et samlet vådvolumen på 850 m 3. Det fremgår ikke umiddelbart, hvor stort et grundareal, bassinet vil dække. Af Syddjurs Kommunes spildevandsplan sammenholdt med webgrafkort fremgår, at der kan blive tale om at etablere spildevandsbassinet på matr. nr. 7ae. Der er derimod så vidt ses ikke en tilsvarende markering på matr. nr. 6b og 5k. Der er meddelt udledningstilladelse samt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af bassinet den 29. oktober Vi har modtaget kopi af klage fra ejeren af matr. nr. 7ae s advokat af den 26. november 2015 samt kommunens bemærkninger til klagen af den 16. december Det fremgår, at det ifølge Syddjurs Spildevand A/S vurdering i princippet er muligt at etablere bassinet enten nord eller syd for jernbanen. Arealerne på begge sider af jernbanen er omfattede af NBL 3, dog er det valgte areal syd for jernbanen af lavere naturmæssig kvalitet. Placeringen syd for jernbanen er valgt dels på grund af forskellen i naturkvaliteten, dels fordi etablering nord for jernbanen er en teknisk og økonomisk dårligere løsning. Af det fremsendte materiale vedrørende landzonetilladelse fremgår, at kommunen oprindeligt meddelte landzonetilladelse og dispensation fra NBL 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen) den 17. december Så vidt ses er denne afgørelse dog trukket tilbage med henblik på at foretage partshøring af blandt andet ejeren af matr. nr. 7ae. Ejeren er fremkommet med høringssvar via sin advokat den 4. februar Advokaten anfører navnlig, at der ikke kan meddeles landzonetilladelse, da hans klient ikke har givet Syddjurs Spildevand A/S eller Syddjurs Spildevand A/S rådgiver ret til at ansøge om landzonetilladelse på ejendommen. Det fremgår ikke af det tilsendte materiale, om også dispensationen fra NBL 16 er trukket tilbage. Det fremgår endelig af det modtagne materiale, at der er truffet afgørelse om, at projektet med bassinet ikke er VVM-pligtigt. 3. Ekspropriationsgrundlaget 3.1 Grundlovens krav til ekspropriationsgrundlaget Grundlovens 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed regulerer de overordnede krav til, hvornår der kan ske ekspropriation af privat ejendom. Bestemmelsen har følgende ordlyd: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Heraf udledes navnlig tre overordnede betingelser, som skal være til stede, for at en ekspropriation kan finde sted: 2 / 10

3 1. Ekspropriation kan kun ske ifølge lov ( lovlighedskravet ). 2. Ekspropriationen kan kun ske, hvor almenvellet kræver det. 3. Der skal betales fuldstændig erstatning for indgrebet. Spørgsmålet om betaling af fuldstændig erstatning løses i mangel af enighed herom ved, at taksationsmyndighederne træffer afgørelse herom. Denne betingelse omtales derfor ikke yderligere i det følgende. Anvendelsen af de øvrige betingelser i forhold til spildevandsbassiner behandles i de følgende afsnit. 3.2 Lovlighedskravet lovhjemmel I henhold til miljøbeskyttelseslovens 58 kan kommunalbestyrelsen: i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for et spildevandsanlæg [ ] når der er meddelt tilladelse hertil. Der er således den fornødne lovhjemmel til ekspropriere til spildevandsbassiner. Ekspropriation til et spildevandsbassin efter MBL 58 forudsætter endvidere, at der foreligger et ekspropriationsgrundlag, nemlig at det ønskede spildevandsanlæg fremgår af spildevandsplanen, jf. også spildevandsbekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 10. Det er ikke hermed et krav, at spildevandsbassinet er indtegnet med den præcise placering, omfang og udformning. Det er således i Natur- og Miljøklagenævnets praksis lagt til grund, at det er tilstrækkeligt, at ejeren af det eksproprierede areal kan se i spildevandsplanen, at hans ejendom kan blive berørt af et spildevandsanlæg, jf. f.eks. MAD fra det daværende Miljøklagenævn (MKN ). Sagen drejede sig om ekspropriation til etablering af regnvandsbassin i forbindelse med et projekt vedrørende om separatkloakering. Spildevandsplanen indeholdte et afsnit om arealafståelse, servitutpålæg og erstatning, hvoraf fremgik, at en ejendom, som lå tæt på de nye viste spildevandsanlæg, kunne forvente at blive berørt af anlæggene. Der var ikke vist et bassin på den eksproprierede ejendom i spildevandsplanens kortbilag. Derimod var der markeret et bassin på naboejendommen. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte om sagen: Miljøklagenævnet finder, at oplysningerne i spildevandsplanen om, hvilke ejendomme, der kan forventes at skulle afgive areal mv. ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med planen, opfylder kravene i spildevandsbekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 7. Nævnet har hermed lagt vægt på, at det ikke er nærmere beskrevet i spildevandsbekendtgørelsen eller vejledningen, hvorledes oplysningerne skal fremlægges, og at tekstafsnit kombineret med kortmateriale må anses for at være fyldestgørende. Miljøklagenævnet finder endvidere, at kommunens afgørelse om ekspropriation af et areal på matr. nr. 24a Sjelle By, Sjelle, har hjemmel i spildevandsplanen, idet ejendommen Mindevej 2 ud fra kortbilaget til spildevandsplanen må anses for at ligge tæt på Stationsvej 2, hvor regnvandsbassinet er vist placeret. 3 / 10

4 I det fremsendte uddrag af spildevandsplanens side 18 har Syddjurs Kommune anvendt samme formulering som i ovennævnte sag, og det fremgår af webgrafikkortet, at der kan blive et spildevandsbassin på matr. nr. 7ae. Lovlighedskravet må derfor anses for opfyldt i den konkrete sag, for så vidt angår kravet til spildevandsplanen. 3.3 Lovlighedskravet tilladelser efter anden lovgivning Ud over at ekspropriationen skal have hjemmel direkte i lov, følger det også af lovlighedskravet, at ekspropriationsformålet ikke må være i strid med anden lovgivning. Dette indebærer, at de tilladelser, som ekspropriationsprojektet her spildevandsbassinet kræver (f.eks. landzonetilladelse og dispensationer fra naturbeskyttelsesloven), skal være meddelt inden ekspropriationen gennemføres. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen eller andre myndigheder har meddelt tilsagn om de fornødne tilladelser, jf. f.eks. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 10. marts 2015 (NMK ) vedrørende ekspropriation til spildevandsbassin. I denne sag ophæves ekspropriationen under henvisning til blandt andet manglende landzonetilladelse, i hvilken forbindelse Natur- og Miljøklagenævnet udtrykkeligt udtaler, at det ikke kan føre til andet resultat, at kommunen havde oplyst, at den var indstillet på at meddele landzonetilladelse. Det er ikke fuldstændigt afklaret i praksis, om ekspropriation kan foretages, mens en eventuel klagesag vedrørende de nødvendige tilladelser verserer. I MAD (NKN ) fandt Naturklagenævnet, at en planlovsekspropriation til støjvold kunne opretholdes, selvom lodsejerens klage til Miljøklagenævnet over tilladelse efter MBL 19 til brug af lettere forurenet jord i støjvolden ikke var afgjort. Naturklagenævnet udtalte således i sin afgørelse af den 16. december 2009 om dette spørgsmål: Hvad angår kravet om, at eventuelle nødvendige tilladelser skal være meddelt inden gennemførelsen af ekspropriation, fremgår det, at der er meddelt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til etablering af støjvolden med lettere forurenet jord på Gregers Juels ejendom. Tilladelsen er af Gregers Juel indbragt for Miljøklagenævnet, der endnu ikke har færdigbehandlet sagen, men som i en delafgørelse har afvist at tillægge klagen opsættende virkning Naturklagenævnet vurderede herefter de øvrige krav til ekspropriationen og fandt, at kommunens ekspropriation ikke skulle tilsidesættes. Denne tilkendegivelse fra Naturklagenævnet må formentlig forstås sådan, at det afgørende var, at klagen over tilladelsen efter miljøbeskyttelsesloven ikke var tillagt opsættende virkning. Dette synes i øvrigt også at have støtte i Miljøklagenævnets efterfølgende afgørelse MAD (MKN ) i samme sagskompleks, hvor samme lodsejer klagede over en forlængelse af tilladelsen efter MBL 19. Her udtalte Miljøklagenævnet i en delafgørelse af den 3. november 2010 om spørgsmålet om opsættende virkning: I den foreliggende sag har udnyttelsen af miljøtilladelsen ud over virkningerne efter sit eget indhold den særlige betydning for klageren, at den trufne ekspropriationsbeslutning vil blive gennemført 4 / 10

5 Miljøklagenævnet anførte herudover, at nævnet foreløbigt var sindet at ophæve tilladelsen efter MBL 19 og traf herefter af disse grunde afgørelse om at tillægge klagen opsættende virkning. Miljøklagenævnets afgørelse om opsættende virkning må derfor forstås således, at nævnet blandt andet ønskede at forhindre en realisering af ekspropriationen ved at tillægge klagen opsættende virkning. Hvis ekspropriationsformålet nødvendiggør tilladelser efter anden lovgivning, hvor klage efter den pågældende lov ikke er tillagt opsættende virkning, må det formentlig antages, at ekspropriation kan gennemføres, mens en eventuel klagesag verserer, medmindre klageinstansen har tillagt klagen opsættende virkning. Selvom det derfor i princippet er muligt at gennemføre ekspropriationen, mens en klagesag verserer, indebærer dette dog en risiko i sig selv, da en eventuel ophævelse af de fornødne tilladelser også vil medføre, at ekspropriationen må gå om. Til eksempel kan ses Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2015 (NMK ), hvor nævnet ophævede en ekspropriation til spildevandsbassin under henvisning til blandt andet, at nævnet i en anden afgørelse af samme dag havde underkendt udledningstilladelsen til det påtænkte spildevandsbassin: Odder Kommune har den 16. januar 2014 meddelt tilladelse til udledning af spildevand fra det anlæg, der eksproprieres til fordel for, jf. 58, stk. 1 og 28 Det er et krav efter miljøbeskyttelseslovens 58, at de nødvendige tilladelser er meddelt. Udledningstilladelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der i afgørelse af d.d. (NMK ) har ophævet og hjemvist den af kommunen meddelte udledningstilladelse, med henblik på kommunens fornyede behandling [ ] Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herefter Odder Kommunes ekspropriationsbeslutning [ ] idet der ikke er meddelt udledningstilladelse og idet der ikke i spildevandsplanen eller i tillæg hertil er planlagt for et sådant anlæg. Selvom det formentlig er muligt at ekspropriere, mens en klagesag uden opsættende virkning verserer, bør det således almindeligvis kun gøres, hvis kommunen er relativt overbevist om, at de meddelte tilladelser vil blive stadfæstet. I den konkrete sag mangler der så vidt ses en landzonetilladelse, ligesom ejeren af matr. nr. 7ae har påklaget udledningstilladelsen og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Klagen vedrørende NBL 3 har opsættende virkning, jf. NBL 87, stk. 7. Den verserende klagesag må således afklares, inden der foretages ekspropriation. Ud fra det foreliggende materiale, herunder navnlig lodsejerens advokats høringssvar vedrørende landzonetilladelsen, må det forventes, at også kommunens landzonetilladelse vil blive påklaget. Klager over landzonetilladelser har opsættende virkning, jf. planlovens 60, stk / 10

6 Når ekspropriationsformålet nødvendiggør tilladelser efter anden lovgivning, hvor klage efter den pågældende lov er tillagt opsættende virkning, er udgangspunktet modsat, at ekspropriation må afvente afgørelsen af denne klagesag. Det skal bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at der meddeles landzonetilladelse til etablering af spildevandsbassin på matr. nr. 7ae, selvom ejeren af ejendommen modsætter sig dette. Vi kan her henvise til Naturklagenævnets afgørelse af 19. oktober 2011 (NMK ). Sagen drejede sig om ekspropriation til brug for udvidelsen af Venø Efterskole med en ny multihal og boldbane. Kommunen meddelte landzonetilladelse til arealoverførsel og byggeri på de arealer, som skulle eksproprieres. Dette blev påklaget af lodsejeren under henvisning til, at kommunen ikke kunne meddele landzonetilladelse, når ansøgeren (efterskolen) ikke var ejer af den berørte ejendom. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte hertil (vores understregning): Indledningsvis bemærkes, at det er en forudsætning for, at landzonetilladelsen kan udnyttes, at ansøger har rådighedsret over det omhandlede område. Der er imidlertid efter planlovens 35 ikke et krav om, at ansøger lovligt skal kunne disponere over det pågældende område på ansøgnings- eller afgørelsestidspunktet. Der er således ikke noget til hinder for, at Syddjurs Kommune kan meddele landzonetilladelse til spildevandsbassinet, selvom ejeren af ejendommen protesterer. Samlet set er der således efter vores vurdering ikke noget til hinder for, at betingelsen om tilladelser efter anden lovgivning kan opfyldes i den konkrete sag. Dog må det forventes, at ekspropriation må afvente afgørelsen af klagesagerne. 3.4 Kun hvor almenvellet kræver det Der er i både administrativ- og domstolspraksis om ekspropriation indfortolket en række krav til ekspropriationsgrundlaget i grundlovens 73 om, at ekspropriation kun kan ske, hvor almenvellet kræver det. Almenvelkriteriet indebærer, at ekspropriationsformålet skal tjene en saglig og almen samfundsmæssig interesse. For så vidt angår ekspropriation til spildevandsbassiner, anses almenvelkriteriet i almindelighed for at være opfyldt, i alt fald hvor spildevandsbassinet ikke alene etableres af hensyn til en enkelt grundejer. Nødvendighedskravet indebærer, at ekspropriationen skal være nødvendig for at opfylde ekspropriationsformålet, og kan således i et vist omfang sammenlignes med det almindelige krav om proportionalitet i forvaltningsmyndigheders afgørelser. Heri ligger overordnet krav om, (1) at ekspropriationsformålet ikke må kunne gennemføres på en for ejeren mindre indgribende måde, (2) at ekspropriationen ikke må gå længere end højst nødvendigt for at opnå formålet, og (3) at ekspropriationen skal være relevant i tidsmæssig henseende (aktualitet). 6 / 10

7 Spørgsmålet om, hvorvidt ekspropriationen kan gennemføres på en mindre indgribende måde, indebærer for det første en prøvelse af, hvorvidt der er alternativer til ekspropriationen. Først og fremmest vil det være tilfældet, hvis det er muligt at opnå rådighed over de fornødne arealer ved en frivillig handel med den berørte grundejer. I givet fald vil en ekspropriation ikke være nødvendig, jf. f.eks. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. februar 2014 (NMK ), hvor en ekspropriation blev underkendt, da lodsejeren havde accepteret, at der kunne tinglyses en deklaration på hans ejendom. Det skal dog bemærkes, at uenighed om prisen i sig selv medfører, at nødvendighedskravet er opfyldt, selvom lodsejeren i princippet er villig til at sælge. Det skal samtidig overvejes, om det er nødvendigt at opnå egentligt ejerskab over de nødvendige arealer, eller om der omvendt kan nøjes med en deklaration, for så vidt angår hele eller dele af ekspropriationsområdet. Praksis synes ikke at have lagt noget tydeligt snit for, hvornår det er tilladt at ekspropriere til eje frem for til en servitutrettighed. Det er dog vores vurdering, at et spildevandsbassin er et så omfattende anlæg, at det normalt vil være berettiget at ekspropriere til eje. Der ses heller ikke eksempler fra praksis i sager om spildevandsbassiner, hvor ekspropriation til eje er afvist. Spørgsmålet indebærer for det andet, at det må vurderes, om der er rimelige alternativer til den påtænkte ekspropriation, navnlig i form af valg af en anden placering. Der foretages således en afvejning mellem på den ene side grundejerens interesse i at beholde det berørte jordstykke, og på den anden side den almene interesse i at gennemføre netop det valgte projekt frem for en alternativ placering. Natur- og Miljøklagenævnets praksis viser, at der foretages en reel prøvelse af denne afvejning, og at afvejning kan falde ud således, at ekspropriationen underkendes, alene fordi hensynet til den konkrete lodsejer findes at veje tungest overfor et i øvrigt tilladeligt og fornuftigt projekt. I praksis synes denne afvejning i sager om ekspropriation til spildevandsbassiner at tage udgangspunkt i, om kommunen og spildevandsselskabet kan redegøre fornuftigt for, hvorfor den valgte placering og udformning er valgt. Hvis det er tilfældet, synes Natur- og Miljøklagenævnet ikke at gå nærmere ind i afvejningen, idet etableringen af spildevandsbassiner i almindelighed anses for at være båret af tungvejende almene samfundshensyn, jf. f.eks. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 10. marts 2015 (NMK ). I sagen havde lodsejeren blandt andet anført, at ekspropriationen var unødvendig, fordi der var mulighed for at placere bassinet andetsteds, mulighed for at lave lokal eller central nedsivning, og at bassinet i øvrigt var for stort. Kommunens konsulent havde i forlængelse af lodsejerens klager under åstedsforretningen udarbejdet et notat med begrundelse for den valgte placering. Af notatet fremgik blandt andet, at der var overvejet en alternativ placering, som dog blev forkastet som følge af dårligere adgangsforhold og forhøjede anlægsomkostninger. Man havde også overvejet central eller lokal nedsivning. Den centrale nedsivning blev afvist under henvisning til jordbundsforholdende, og den lokale nedsivning under henvisning til, at der allerede var pålignet tilslutningsbidrag, hvorfor der ikke nu kunne påbydes nedsivning hos den enkelte lodsejer. Om bassinets størrelse anførte konsulenten, at man havde begrænset bassinets omfang mest muligt ved at øge vanddybden, begrænse forsinkelsesvolumenet til et absolut minimum og indrettet skråningsanlægget så godt som muligt efter de eksisterende 7 / 10

8 forhold. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte om nødvendighed (vores understregninger): Natur- og Miljøklagenævnet bemærker, at den almene interesse, der er knyttet til det foreliggende projekt, er så tungtvejende, at lodsejerens interesse i fortsat at kunne råde over arealet bør vige herfor. Uanset det af klager anførte om nedsivning af regnvand, finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den valgte løsningsmodel med regnvandsbassin, der er fastlagt i den kommunale spildevandsplan er den mest hensigtsmæssigt Nævnet fandt således, at kommunens begrundelse var tilstrækkelig til at godtgøre, at lodsejeren interesse måtte vige for almenvellet, og nødvendighedskravet var derfor opfyldt. Ekspropriationen blev dog ophævet som følge af manglende udledningstilladelse. Der kan, for så vidt angår alternative placeringer, også henvises til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 9. december 2014 (NMK ) om ekspropriation til vejadgang til en pumpestation. Her argumenterede lodsejeren for, at der var andre og mindre indgribende linjeføringer for adgangsvejen. Kommunen var uenig og redegjorde for sin stilling hertil. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte: Uanset det af klager anførte om vejføring og placering af pumpestation, finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den valgte vejføring samlet set er den mest skånsomme for lodsejerne, der bliver berørt af vejen. Da der endvidere alene er sket ekspropriation af rettigheder ikke selve ejendomsretten over ejendommen, finder nævnet, at ekspropriationen er gennemført på den for lodsejeren mindst indgribende måde Spørgsmålet om, hvorvidt ekspropriationen går længere end nødvendigt, er navnlig et spørgsmål om omfanget af det areal, som berøres af ekspropriationen. Der må ikke eksproprieres et større areal end det, der reelt skal anvendes til anlæg af spildevandsbassin, eventuel adgangsvej mv. At ekspropriationen skal være tidsmæssigt relevant indebærer, at der ikke må eksproprieres, hvis ekspropriationsformålets gennemførelse ikke er nært forestående. Det er i praksis tilstrækkeligt, hvis kommunen kan oplyse, at projektet vil blive iværksat inden for rimelig tid efter ekspropriationen, f.eks. under henvisning til, at der er afsat penge på det pågældende års budget til at påbegynde projektet. For så vidt angår den konkrete sag fra Syddjurs Kommune, er der efter vores vurdering ikke tvivl om, at almenvelkriteriet er opfyldt, da etablering af spildevandsbassiner generelt anses for at være en almen samfundsmæssig interesse. Efter det oplyste er der afsat budget til spildevandsbassinet i 2016 og 2017, hvorfor også kravet om aktualitet må anses for opfyldt. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er mulighed for et mindre indgribende alternativ til ekspropriation, må dette vurderes konkret. Som anført ovenfor tager nævnets praksis udgangspunkt i, om kommunen (og spildevandsselskabet) kan redegøre 8 / 10

9 for valget af netop den valgte placering. Det vil således være afgørende, at der redegøres udførligt for, hvorfor valget er faldet på netop den pågældende placering og udformning af bassinet. Vi vurderer, at de forhold, som er anført kommunens vurdering i afgørelse af 29. oktober 2015 vedrørende udledningstilladelse og NBL 3, indikerer, at der ikke er bedre alternative placeringer. Både de anførte naturbeskyttelsesmæssige- og tekniske/økonomiske forhold er saglige og relevante forhold at inddrage i vurderingen, og vil derfor bære ganske langt ved en prøvelse ved Natur- og Miljøklagenævnet. Efter det oplyste er to af de berørte grundejere villige til at afstå deres arealer frivilligt. Det fremgår ikke af det fremsendte, om bassinet eventuelt vil kunne placeres alene på disse grundejeres arealer, således at ekspropriation fra matr. nr. 7ae ikke bliver nødvendig. Der bør redegøres for, hvorfor en sådan løsning ikke anvendes i forbindelse med en ekspropriationsbeslutning. Under forudsætning af, at der gives en udførlig begrundelse for valget af placering herunder spørgsmålet om, hvorvidt bassinet kan etableres efter frivillig aftale med de to øvrige grundejere er det vores umiddelbare vurdering, at nødvendighedskravet kan opfyldes i den nærværende sag. Det skal hertil bemærkes, at hvis ejeren af matr. nr. 7ae fremkommer med konkrete forslag til alternativer, bør det fremgå af ekspropriationsbeslutningen, hvorfor disse alternativer ikke anvendes. 4. Sammenfatning ad den konkrete ekspropriationssag fra Kolind Sammenfattende er det, for så vidt angår den konkrete ekspropriationssag fra Kolind, vores vurdering, at følgende krav er opfyldt: Der er lovhjemmel til ekspropriationen i MBL 58. Spildevandsplanen med den nuværende formulering sammenholdt med webkortet er tilstrækkelig præcis til at kunne danne grundlag for ekspropriation til det påtænkte spildevandsbassin. Almenvelkriteriet og kravet om aktualitet er opfyldt på det foreliggende grundlag. Det er herudover vores vurdering, at følgende krav vil skulle opfyldes, inden beslutning om ekspropriation kan træffes (nødvendige tilladelser efter anden lovgivning skal være indhentet): Den verserende klagesag vedrørende dispensationen fra NBL 3 skal være afgjort af Natur- og Miljøklagenævnet, ligesom det bør afventes, at nævnet har afgjort klagen over udledningstilladelsen. Der skal meddeles landzonetilladelse til spildevandsbassinet samt dispensation fra NBL 16, hvis afgørelsen herom af den 17. december 2015 også er trukket tilbage. 9 / 10

10 En eventuel klage over landzonetilladelse og dispensation fra NBL 16 skal ligeledes være afgjort af Natur- og Miljøklagenævnet. Det er endelig vores vurdering, at nødvendighedskravet må anses som opfyldt i den aktuelle sag. Hvorvidt denne betingelse er opfyldt, vil hvis en ekspropriation påklages dog i sidste ende bero på klageinstansens vurdering og afvejning af de forskellige hensyn. I relation hertil anbefales det derfor, at de forskellige hensyn, som begrunder en beslutning om ekspropriation, og de hensyn, som lodsejeren påberåber sig til støtte for, at ekspropriation ikke kan gennemføres, samt kommunens afvejning af disse forskellige hensyn, fremgår af såvel indstilling til brug for den politiske behandling som i den begrundelse for en eventuel afgørelse om ekspropriation, som sendes til lodsejeren. Hvilke hensyn og overvejelser, der er relevante i denne henseende, vil bero på det videre forløb, herunder de indsigelser, som måtte komme fra lodsejeren. Ud fra det modtagne materiale finder vi, at der i hvert fald vil være anledning til at have fokus på følgende: Der bør kunne redegøres for, hvorfor den valgte placering er valgt frem for de alternative placeringer, som lodsejeren henviser til. Redegørelsen bør vise, hvorfor de alternative placeringer ikke er lige så gode som den valgte placering, for så vidt angår natur- og miljøhensyn samt tekniske og økonomiske hensyn. Såfremt det er muligt at placere bassinet på tilstødende arealer på grundlag af frivillige aftaler (de to ejendomme, hvor grundejerne er villige til at afgive de berørte arealer), bør der i denne forbindelse kunne redegøres for, hvorfor spildevandsforsyningen og kommunen ikke finder, at denne løsning er relevant. Der bør ligeledes kunne redegøres for, hvorfor eventuelle konkrete forslag til alternativer fra ejeren af matr. nr. 7ae ikke anvendes. På baggrund af det modtagne materiale er det således også vores vurdering, at der vil være grundlag for at træffe beslutning om ekspropriation til etablering af det pågældende spildevandsbassin i Kolind under iagttagelse af ovenstående. Aarhus, den 14. marts 2016 Jens Flensborg Kristoffer Juul Bertelsen 10 / 10