Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?
|
|
- Bertram Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL
2 Hvad er naturkvalitet? diversiteten af planter og dyr - og deres levesteder en levende jord (biodiversitet i jord) landskabet på bedriften landskabet med bedriften
3 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og fjernelse af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer
4 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og fjernelse af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer
5 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer
6 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer
7 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer
8 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer
9 Nogle konklusioner Jordtype, jordbearbejdningsintensitet og gødningstilførsel har betydning for forskellige faunagrupper, ligesom areal-historien (afgrøde/afgræsning) Omlægning til økologi giver flere arter af planter og fluer i hegnene. Resultaterne viser sig allerede efter 3 år, og forstærkes efter 7 biologer (eksperter) og landmænd har en meget forskellig opfattelse af naturkvalitet, og landmænds tager i højere grad afsæt i en æstetisk oplevelse af naturen (landskabet). Økologer opfatter i højere grad økologiens bidrag til samfundsgoderne som knyttet til miljø (vandkvalitet) end til biodiversitet Små bedrifter har en større tæthed af landskabselementer (hegn, vandhuller og beplantninger) end større, men alle størrelsesgrupper er aktive med etablering. Markstørrelser stiger generelt på landsplan, men økologiske bedrifter har større afgrødediversitet og mindre markstørrelser end de konventionelle
10 Ændringer i landskabselementer Plantning og fjernelse af levende hegn % af 341 bedrifter Ændringer i hegn 39% Ingen ændringer 61%
11 Ændringer i landskabselementer Plantning og fjernelse af levende hegn % af 341 bedrifter plantet og fjernet 8% kun fjernet 2% kun plantet 29% Ingen ændringer 61%
12 Hvem etablerer nye landskabselementer: Bedriftsstørrelse % bedrifter pct m. unge hegn pct m. unge beplantninger pct. m. nye vandhuller ha ha ha ha ha >100 ha
13 Tæthed af nyetablerede landskabselementer og bedriftsstørrelse Tæthed af unge landskabselementer m2/ha ha ha ha ha ha >100 ha hedgerows woodlots/5 ponds Bedriftsstørrelse
14 Tæthed af landskabselementer på grupper af bedrifter N= hegn beplantninger vandhuller (*%) m2/ha 0 Vest store mælke Vest store andet Vest beboere Øst Store mælke Øst Store andet Øst beboere grupper af bedrifter
15 Produktionsareal på økologiske bedrifter ha/bedrift
16 : Dynamikken indenfor økologerne i DK : = ophører med økologisk drift : : Data: en kohorte af økologiske bedrifter omlagt i : bedrifter genfundet som økologer i 2004
17 Hvilke bedrifter vokser? Ændringer i bedriftsstørrelse indenfor en gruppe økologiske bedrifter 1997 to 2004 (N=234) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Major growth Considerable growth Minor growth Unchanged Minor reduction Considerable reduction 30% 20% 10% 0% <20 ha ha >50 ha Small Medium Large
18 Mean field size, ha Fører øget bedriftsstørrelse til større marker og færre hegn? Farm size, ha Farm size and field size on 235 farms converted in 1997 and still organic in 2004 Farm size and linear biotopes (area m 2 /ha) on 346 organic farms 2001 Meter linear biotope/ha <1 ha 1-2 ha 2-3 ha 3-4 ha 4-5 ha >5 ha Mean field size Mean field size and linear biotopes on 346 organic farms ha ha ha ha ha >100 ha
19 10 0 % 80% 60% 40% 20% 0% Farm enlargement may take place Major growth without increasing field size Considerable growth Minor growth Unchanged Minor reduction Considerable reduction Change in farm size Change in field size >20% growth in field size Unchanged field size >20% reduction
20 Sammenfatning Der er en stor variation i indholdet af landskabselementer mellem de økologiske bedrifter Fordelingen på bedrifterne af de tre undersøgte typer af landskabselementer bedrifter følger ikke det samme mønster ift bedrifter og lokalisering Tætheden af landskabselementer afhænger både af de biofysiske og regionale forhold, og af størrelsen af bedriften. Bedriftens størrelse er et relateret til de leve- og produktionsstrategier de agrare hushold forfølger. Disse udtrykker forholdet mellem agrare og andre indkomster, og hvordan anvendelsen af husholdets ressourcer prioriteres.
21 Perspektiver Der er i øjeblikket en signifikant forskel mellem konventionelle og økologiske bedrifter hvad angår markstørrelser, men det ser ikke ud til at praksis i forhold til de udyrkede områder adskiller sig fra de konventionelle. Hvad vil fremtiden bringe i forhold til strukturudvikling og landskab, og hvad vil økologerne indenfor dette område?
Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning
Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Naturkvalitet i økologisk jordbrug - er et forskningsprojekt knyttet til Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Formålet med projektet har
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereMultifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)
Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og
Læs mereRegisteranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?
Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereLandmænds opfattelser af natur og aktuel naturkvalitet på bedriften
Landmænds opfattelser af natur og aktuel naturkvalitet på bedriften Cross cutting rapport for CC3 Udarbejdet af Lene Hansen, Egon Noe, Vibeke Langer, Rasmus Ejrnæs, Knud Tybirk og Marianne Bruus Pedersen.
Læs mereEr danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut
Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion
Læs mereLandmandens syn på ejendommen og dens fremtid
Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Plantekongres 2012, Session R4, Herning Kongrescenter 12. januar Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid 1. Hovedbudskaber 2. Om landmanden
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereØkologiske afhoppere - 1 - - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer
- 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer Notat udarbejdet til Fødevareministeriet, 29. november 2011 Jens Erik Ørum, Carsten Lynge
Læs mereDe små dyr og de alt for store landskaber
Thomas Secher Jensen Naturkvalitet i terrestriske økosystemer»det sete afhænger af øjnene, der ser«. I et andet indlæg ved dette symposium har Madsen (1999)»set«landskabet med de store pattedyrs øjne.
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereHvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?
Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereUdvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af
Læs mereØkologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug
- 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU
Læs mereLandbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området
Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, Estvad- Rønbjerg Forsamlingshus den 11. januar, 2012 Landbruget og landskabet
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereUdviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereStribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug
Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse
Læs mereAnsøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus
Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig
Læs mereEksempler på nye regler for omlægningstillæg.
Eksempler på nye regler for omlægningstillæg. Vi har i kapitel 5.1 i udkast til Vejledning om Økologisk Arealtilskud beskrevet de nye regler for at få omlægningstillæg, som vi forventer, der træder i kraft
Læs mereNotat vedrørende: Økologisk jordbrug s bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø
Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 23. oktober 2008 Notat vedrørende: Økologisk jordbrug s bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereJørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Friskole den 18. januar, 2012 Landbruget og landskabet i Karby sogn 1. Indledning lidt om landbrug og landskab i den store skala og om
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereForpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer
Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund
Læs mere2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion
2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion Omlægning* til økologisk jordbrugsproduktion skal omfatte hele din bedrift. Dette kapitel handler om tidsfristerne for omlægning*, hvordan du
Læs mereEn metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse til energiformål under hensyntagen til jordens frugtbarhed.
1. Økologiske biogasafgrøder P2 Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse til energiformål under hensyntagen til jordens frugtbarhed. Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen
Læs mereUdviklingen af landbrugslandet
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 230 Offentligt Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954 til 2025 Titel: Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954
Læs mereMange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm
1 Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm Vi har igen i år haft mulighed for at tilbyde gratis omlægningstjek til alle interesserede konventionelle landmænd. Omlægningstjekkene er finansieret af Fonden
Læs mereDialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,
Læs mereAktoversigt. Sagstitel: Faktuelt budskab om omlægning til økologi Sagsnummer:
-- AKT 236178 -- BILAG 2 -- [ Aktindsigt ] -- STATSMINISTERIET CHRISTIANSBORG Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032
Læs mereLad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017
Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug
Læs mereBeplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
Læs mereProgram. 22.00 Tak for i aften
Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen
Læs mere2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.
RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune
Læs mereHVOR ER VI I ARBEJDET
NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten
Læs mereMarkvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016
Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?
Læs mereVelkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er
Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er placeret ude i agerlandet på og mellem de dyrkede marker.
Læs mereDEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN
Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereØkologisk biavl i Danmark
Økologisk biavl i Danmark 17.30-18.30 Velkomst og spisning 18.30-19.00 Jeffrey Gilmour, Landbrugsstyrelsen. Ansøgningsprocedure, regler og kontrolsystem 19.00-19.30 Peter Sjøgren. Erfaringer fra det første
Læs mereMiljøet. i et geografisk perspektiv. MiljøBiblioteket. Hovedland. Red. Pia Frederiksen
18 MiljøBiblioteket Miljøet i et geografisk perspektiv Red. Pia Frederiksen Hovedland Bernd Münier er seniorforsker ved Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet.
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereBilag 5 - Faktaark artikel 68
Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark
Læs mereHVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018
HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 STI, 4 M EKSISTERENDE FORHOLD - 2 ZONER GRØFT Idag fremstår rummet opdelt pga hegn. STI, 2 M STI, 2 M FREMTIDIG FORHOLD - ÅBENT FREMTIDIG FORHOLD - BEPLANTNINGSSEKTION Ved
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereSÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK
Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi
Læs mereKøbenhavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereLandmænds erfaringer med omlægningstjek
Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand
Læs mereAnalyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet)
Fødevareøkonomisk Institut 29. aug. 2011 3. version Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet) I regeringens aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16.
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereForbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte
Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereLandskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet
Landskab, kvalitet og demokrati Finn Arler Aalborg Universitet Disposition Hvilke natur- eller landskabsværdier er værd at satse på? Hvordan skal valget eller prioriteringen af værdier foretages? Hvilke
Læs mereUniversity of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008
university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereHvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk
FØJO Indlæg den 30 november 2006 Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk Disposition Generelle udfordringer Udfordringer
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereForpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Læs mereDrift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015
NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening
Læs mereDRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM
DRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM Marie-Louise Risgaard, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL, Pernille Kaltoft og Pia Frederiksen, Afdeling for Systemanalyse, DMU
Læs mereKapitel 4. Landets natur og miljøtilstand
Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereTillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereKøbenhavns Universitet. Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2011
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig redegørelse for den natur- og landskabsmæssige effekt ved at øge arealstørrelsen på GLM beskyttede landskabselementer
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereDen strukturmæssige ramme status og pejlemærker
Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker Efterårskonference 2017 13. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Den strukturmæssige
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereIdiskussionen om fremtidens landbrug
Naturoplevelse og natursyn i økologisk jordbrug I disse år er der megen opmærksomhed omkring landbrugets forvaltning af natur og landskab. Økologisk jordbrug har hensynet til naturen som et centralt element
Læs mereDanske Mejeriers Mælkeudvalg
Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2008-09 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 6 Bedriftsstruktur...
Læs mereNaturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering
Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering & Pia Frederiksen (DMU) Bent Odgaard (AAU) Jørgen R. Rømer (Hasseris Gymnasium, Aalborg) Agrar 2000 projekt Det agrare
Læs mereStrukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser
Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser Efterårskonference 216 23. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereØkologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik
skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den
Læs mereHvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?
Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Jens Friis Lund og Frank Søndergaard Jensen Københavns Universitet Fokus på at afklare hvad jagtanvendelse betyder for lodsejeres ageren i forhold
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereEksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne
Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereVejledning til Dyrkningsaftale
Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning
Læs mereForvaltning af agerlandets vilde fauna
Forvaltning af agerlandets vilde fauna Plantekongres 2009 13.-14. januar Herning Kongrescenter Peter Odderskær, Chris J. Topping, Toke T. Høye Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereDispensation efter museumsloven til at foretage gennembrud af et dige ved Gesten
TEKNIK & MILJØ Natur & Landskab Dato: 26-04-2016 Sagsnr.: 16/274 Kontaktperson: Per Johansen Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2 6000 Kolding Att.: Inger Knude (ika@khl.dk) Dir. tlf.: 7996
Læs mereSammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd
Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet
Læs mereMultifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:
Læs mereBilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl
1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.
Læs mere