DRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM
|
|
- Martin Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM Marie-Louise Risgaard, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL, Pernille Kaltoft og Pia Frederiksen, Afdeling for Systemanalyse, DMU I en lang årrække var økologisk jordbrug i Danmark i vækst, og det var nærmest utænkeligt at en større tilbagelægning kunne finde sted der var end ikke et ord for et sådant fænomen. Imidlertid tyder analyser af avlerlisterne på, at den tilgang der var i antallet af økologer i 1990 erne dækkede over et større antal omlæggere kombineret med et antal bedrifter, der ophørte med økologisk drift. På baggrund af den nuværende situation med nogenlunde ligeligt fordelt tilgang, udvidelse og ophør med økologisk drift i et arealmæssigt perspektiv kan der kun gisnes om, hvor det økologiske jordbrug bevæger sig hen i de kommende år. Dette indlæg beskriver drivkræfter bag omlægning til økologisk jordbrug og tilbagelægning til konventionel drift på baggrund af to forskellige undersøgelser, der begge er dele af forskningsprojektet Naturkvalitet i økologisk jordbrug, delprojektet Lokalisering af økologisk jordbrug finansieret af FØJO II. Begge studier er kvalitative. Intentionen har således ikke været at vise hvor mange landmænds valg af om- eller tilbagelægning der kan tilskrives den ene eller den anden årsag, men at opnå en dybere og bredere beskrivelse af disse årsager, og herigennem at bidrage til videreudviklingen af det økologiske jordbrug. OMLÆGNING TIL ØKOLOGISK JORDBRUG I ET LOKALOMRÅDE Økologiske bedrifter er spredt over det meste af landet, dog med en vis regional koncentration i Sydvestjylland og i Hovedstadsområdet. Samtidig er mange områder uden økologiske brug. Det peger på, at lokale forhold spiller en rolle for omlægningen. Det kan være nærhed til by og marked, eller politisk og økonomisk støtte, som det var tilfældet i Sønderjylland, hvor amter og kommuner støttede økologien, og strukturfondene støttede opførsel af nye stalde i regionen. Samtidig er der en tendens til at omlægningen er større i de områder, hvor der i forvejen er økologiske landmænd (Frederiksen & Langer, 2004). Denne sammenhæng kaldes naboeffekt. For at belyse hvorfor der i nogle tilfælde er meget stor forskel på tætheden af økologiske landmænd naboområder imellem, blev Midtthy og Mors valgt som studieområder. Her var tætheden af økologiske bedrifter nemlig hhv. 23,4 og 4,6 økobedrifter/100 km 2 overfor det nationale gennemsnit på 8,1 øko-bedrifter/100 km 2. Der blev i alt interviewet ti lokale økologiske landmænd (heraf seks fra Mors) og fire rådgivere med tilknytning til området (Risgaard et al., submitted). 1
2 Forskellige udviklinger FØJO-enyt De to områder udviser forskellige udviklingsforløb, som har ført dem i vidt forskellige retninger på trods af at mulighederne for omlægning i udgangspunktet set i et nationalt perspektiv umiddelbart har været de samme (støtteordningerne er landsdækkende). Områdernes respektive historier vidner herom: Mors I 1870 erne husede øen fritænkere som bl.a. grundlagde den første frimenighed efterfulgt af friskoler, højskoler og andelsforeninger alt sammen til stor inspiration for resten af Danmark. Landbrugsmæssigt har der på Mors været stor tilgang til specialiseret svineproduktion siden 1980 erne og øen er i dag domineret af denne produktionsform. Denne udvikling blev bl.a. hjulpet i gang af en engageret rådgiver og understøttet via finansieringsmuligheder gennem en lokal bank. Gennem tiden er der kommet en halv snes opformeringsbesætninger (produktion af avlsmateriale til primærproduktionen) på Mors. I opformeringsbesætninger stilles der høje krav til landmændenes faglige kompetencer. Disse landmænd har desuden let adgang til at udnytte avlsarbejdets fremskridt. Det giver dygtige landmænd som er med til at hæve standarden blandt de andre svineproducenter i området, hvilket dermed også er med til at hæve jordpriserne, idet alle gerne vil udvide og derfor presser på, når der kommer jord til salg. Ifølge en af de adspurgte rådgivere samt nogle af de økologiske landmænd, er det disse svineproducenter, der er det primære forbillede på Mors. I kølvandet på denne produktionsforms udvikling mod stordrift, fulgte også tendensen til at lukke og/eller fusionere små, lokale andelsmejerier, -slagterier og foderstofforretninger. En mælkeproducent beskrev det således: Man er kommet så mange generationer fra dem der startede det hele i sin tid, at man tager alt for givet. Der er jo ikke nogen af dem - de landmænd der har været der, selvom vi går tyve år tilbage - der er ingen af dem der har været med til at starte noget som helst. De har tværtimod været med til at lukke alting. De har været med til at lukke mejerierne ned, de har været med til at sammenlægge foderstofforretninger. Der er ingen af dem, der har været med til at starte noget som helst. Det de har startet, det har været for sig selv. De har købt naboer op. Som resultat af strukturudviklingen, de forskellige miljømæssige tiltag op gennem 1990 erne og øens geografiske afgrænsning, begyndte jordpriserne at stige allerede i midten af 1980 erne og lå i 2003 i nogle områder på kr/ha. Der har været autoriserede økologer på øen i mindst 12 år og i 2004 var der 16 øko-bedrifter på øen. Der er ingen dominerende økologisk produktionstype på øen og de økologiske bedrifter udgjorde 2,5 procent af det samlede antal bedrifter i
3 Midtthy FØJO-enyt I begyndelsen af 1970 erne var Midtthy samlingssted for forskellige alternative bevægelser, bl.a. miljø- og kvindebevægelser, hvilket åbnede op for en stor mængde tilflyttere nationale såvel som internationale hvoraf en stor del var hippier. Tre af områdets mere kendte initiativer er i dag Verdensuniversitetet, Energicentret i Ydby og Thylejren. Universitetet inspirerede bl.a. til udviklingen af vindenergi og introducerede også økologisk jordbrug i Danmark, og det alternative miljø udgjorde i sig selv en god grobund for økologien. Nogle af de lokale blandede sig med tilflytterne, blev påvirket af deres ideer og idealer og medvirkede til en spredning heraf. I slutningen af 1980 erne grundlagde en gruppe økologiske landmænd et lokalt økologisk mejeri og fungerede herigennem som foregangsmænd for omlægning til økologisk produktion idet de beviste at økologiske drift var muligt både produktionsteknisk og økonomisk og blev respekteret herfor. Op igennem 1990 erne var der desuden stor opbakning fra rådgivere der så en fremtid i økologien. Disse rådgivere opfordrede desuden til bedriftssamarbejde mellem mælkeproducenter og planteavlere, hvilket i sig selv var til alles fordel: mælkeproducenterne blev sikret en høj selvforsyningsgrad og harmoni, planteavlerne fik gødning og ukrudtssanerende kløvergræs i sædskiftet. Landbrugsmæssigt har Midtthy været domineret af mælkeproduktion, selv om antallet af svineproducenter er steget meget det seneste tiår, og indtil midten af 1990 erne var jordpriserne blot det halve af hvad man skulle give for jorden på Mors. Der har været økologer i området siden Dominerende økologiske bedriftstyper var mælke- og blandet produktion samt planteavl, og de økologiske bedrifter udgjorde 10,1 procent af det samlede antal bedrifter i Betydende forhold På baggrund af Thy-Mors casen ses det, at udviklingen af det lokale jordbrug, og dermed også mulighederne for udvikling af økologiske jordbrug i et lokalområde, i forskellig grad påvirkes af et sæt af faktorer: historiske og strukturelle forudsætninger, tilstedeværelsen af forskellige foregangsmænd, naboeffekt, samt den lokale rådgivningstjenestes tilgang til jordbruget. I Midtthy var resultatet en massiv omlægning til økologisk jordbrug, hvorimod en dominerende svineproduktion med tilhørende høje jordpriser blev resultatet på Mors. Tilsvarende resultater er fundet inden for økologisk jordbrug i og udenfor Danmark, men indeværende casestudier åbner op for yderligere forklaringer på processerne bag omlægning til økologisk jordbrug. Selv om disse faktorer kan fremstå som lokalt betingede og derfor bundet til den aktuelle situation i Midtthy og på Mors mener vi, at nogle af dem kan betragtes som værende generelt anvendelige for udgangspunkt for lignende studier. Studiet her demonstrerer ligeledes, at økonomi som sådan ikke udgør en entydig forklaring på drivkræfter bag omlægning, idet 3
4 socio-kulturelle processer ligger bag alle synlige økonomiske fænomener i dette tilfælde netop bag forskellen på jordpriser i de to områder. Naboeffekt og bedriftstype Det lader til, at naboeffekt ikke kun afhænger af den fysiske afstand mellem bedrifterne, men måske endnu mere af sammensætningen af bedriftstyper i et område, i samspil med den aktuelle markedssituation. Det, at mange af landmændene fra Midtthy lagde om til økologisk jordbrug på samme tidspunkt, kan have medvirket til at sænke de sociale barrierer og samtidig have skabt en betydelig naboeffekt bl.a. i form af udbredt erfaringsudveksling. Ligeledes fortalte også lokale pionerer om hvordan de havde oplevet at deres tilstedeværelse og åbenhed havde påvirket landmændene i området. Selvfølgelig er der nogle ting til at begynde med, hvor det er rart at høre fra de mere erfarne, at man ikke behøver at have søvnløse nætter, fordi der er lidt ukrudt og sådan noget. Jeg tror da, at det har haft betydning... Der er da i hvert fald nogen af dem der har lagt om, som har gjort det, fordi de har set at det har kunnet lade sig gøre - som har ladet sig inspirere af det. Det er der da nogen der direkte har givet udtryk for. Tilstedeværelsen af brændende rådgivere havde også betydning for beslutningen om omlægning til økologisk drift. En mælkeproducent fortalte: Og samtidig med at forudsætningerne ligesom var der, så havde vi en rådgiver Han kunne nemlig se en idé i det der. Og det var ham der var med til at starte de der ERFA-grupper omkring økologi. Og det var da en medvirkende ting. Når man ringede og spurgte en mand, om det nu var en idé at starte op med det her økologi. Og han så siger, at der er nogle muligheder sådan og sådan. Det hjælper jo en i gang. På Mors var der også tidligt omlagte landmænd, men de blev ikke foregangsmænd og der var ingen naboeffekt. Det lave antal økologiske bedrifter på Mors med samme produktionstype har skabt et miljø hvor man kender til hinanden, men ikke har direkte kontakt dels pga. afstanden mellem bedrifterne, dels pga. forskellen mellem bedriftstyperne. Flere af de interviewede økologer fra Mors gav desuden udtryk for, at det at vælge økologien var det samme som at gå imod strømmen og vælge at skille sig ud i et samfund hvor økologien var ringeagtet og hvor man altid ville være isoleret i et konventionelt landskab. Interviewundersøgelserne viste også, at det at dele idéer og erfaringer kan opfattes som en trussel for den enkelte mod øget afsætning. Det kan især gøre sig gældende for de landmænd, hvis afsætningsmuligheder er begrænsede, fordi de har en produktion, der er rettet mod et mindre marked. Som en svineavler påpegede så er det bedre at holde det for sig selv end dele ud af ens erfaringer hvis 4
5 man har udviklet et velfungerende system. Hvis produktionstypen således tilhører en af de mindre repræsenterede produktionsgrene indenfor økologisk jordbrug tyder det på, at valget af den økologiske driftsform kan udgøre dels en større større social barriere, dels en større teknologisk barriere, end hvis man f.eks. vælger økologisk mælkeproduktion i et område med mange økologiske mælkeproducenter. Der er derfor meget der peger i retning af at spredning af økologisk produktion sker hurtigere i områder med en høj tæthed af bedrifter med samme produktionstype, fordi disse landmænd i høj grad har et fælles udgangspunkt for den erfaringsudveksling der skal til for at afmystificere den økologiske driftsform. Meninger om økologirådgivningen Landmændenes udsagn tydede på at rådgivere der betjener både konventionelle og økologiske landmænd modsat specialiserede økologirådgivere ikke lever op til de økologiske landmænds forventninger om sparring (i denne sammenhæng primært inspiration til udvikling af bedriften). Disse deltids rådgivere skal i princippet betjene konventionelle og økologer med samme grad af ekspertise, men mangler ofte tid og ressourcer til at holde sig ajour med økologien. I Midtthy søgte man at komme udenom dette problem ved at få rådgiverne på kurser og dermed give dem en vitaminindsprøjtning, så de kan komme videre, som en mælkeproducent udtrykte det. Dette initiativ foregår i et tværfagligt forum af rådgivere og øko-landmænd og på tværs af foreningsgrænser. Men undersøgelsen viste også at nogle af deltidsrådgiverne ikke betragter økologisk jordbrug som et alternativ det er værd at reklamere for. Dette kan i høj grad tænkes at afhænge af vægtningen af økologisk jordbrug i de enkelte foreninger, idet økologerne ofte står for en mindre andel af rådgivningscenterets indtjening. Men det har også betydning for rådgiverens troværdighed som en landmand forklarede det: Så er det da ikke lige meget, om en konsulent - én som nyder stor respekt hos en stor del af landbrugsbefolkningen - taler for eller taler imod. Og hvis en konsulent sidder og taler ned om økologien overfor en kunde, som er 100% på økologi, hvad siger han så ikke, når han har en kunde, som er konventionel landmand. Blandt deltidsrådgiverne selv var der også stor forskel på hvad økologisk jordbrug repræsenterer: et værdigrundlag for produktionen, et sæt regler der skal læres, det sure papirarbejde eller ufleksible regler som hindring for omlægning. Afslutningsvis kan det tænkes, at beslutningsprocessen om til- eller fravalg af økologisk drift forlænges hvis landmændene som det i høj grad var tilfældet på Mors skal være deres egne vidensagenter og inspirationskilder, da dette i sidste ende kan forsinke spredningen af økologisk jordbrug. Det er dog værd at bemærke at selv om landmændene gav udtryk for at de ville foretrække en specialiseret øko-rådgiver, så valgte de fleste at blive hos deltidsrådgiveren. Dette kunne 5
6 tyde på en vis lokal forankring eller tages som udtryk for den i mennesket iboende modstand mod forandring. TILBAGELÆGNING TIL KONVENTIONEL PRODUKTION Indtil år 2003 voksede antallet af økologiske bedrifter i Danmark, i nogle år endda meget hurtigt. Ved slutningen af 2003 ophørte 266 økologiske landmænd, ud af i alt ca på landsplan, med økologisk drift og 62 lagde om til økologisk jordbrug. Det var næsten den modsatte situation af året før hvor 241 landmænd omlagde og kun 52 ophørte. Til at belyse, hvilke drivkræfter der ligger bag valget af tilbagelægning til konventionel drift efter en enkelt tilsagnsperiode som økolog, blev der foretaget en undersøgelsen ved Løgumkloster og Skive i Jylland og Græsted-Gilleleje på Sjælland. Der blev i alt interviewet ni landmænd og syv øko-rådgivere. Alle områderne havde en overrepræsentation af økologiske bedrifter i forhold til det nationale gennemsnit (Kaltoft & Risgaard, 2004; 2005). Generelt om tilbagelægning Helt overordnet tydede udsagnene fra tilbagelæggerne på, at de ikke gik ud af økologisk jordbrug fordi de havde produktionstekniske problemer, ligesom de heller ikke ønskede at lægge tilbage, hvis der var god økonomi i økologien. Ligeledes tilkendegav både øko-rådgivere og landmænd, med nogle enkelte undtagelser, at de ikke havde lyst til at begynde at sprøjte igen. Overordnet set stoppede landmændene pga. økonomiske problemer, primært afsætningsbesvær, og besvær med især regelændringer. Andre begrundelser var det 5-årige tilsagn, øko-kontrollen, ukrudtsproblemer, samt at det i nogle tilfælde er mere økonomisk rentabelt at forpagte jorden bort. Sluttelig kan også høje jordpriser virke som en begrænsende faktor for udvidelse af økologiske bedrifter. I det følgende uddybes hovedbegrundelserne og betydningen af det 5-årige tilsagn. Det er vigtigt at huske på at for den enkelte landmand er årsagerne altid specifikke og komplekse, og koblede med den personlige indstilling til økologisk jordbrug. Det vender vi tilbage til senere. Én holdning En rådgiver beskrev tilbagelægningen som en slags tømmermænd og i den forstand som naturlig eller forventelig. Det gik stærkt i 90 erne, mange lagde om, især i Sønderjylland. Så derfor var der ikke noget mærkeligt i, at nogen af landmændene fandt ud af, at det alligevel ikke var noget for dem nogen af de interviewede landmænd havde da også truffet beslutningen om tilbagelægning efter bare et par år med økologisk drift. Flere af de interviewede rådgivere og landmænd mente at det til med var godt, at dem som ikke mener noget med økologien forlader den igen. Andre så en udlugning blandt økologerne som en nødvendighed (i forhold til markedet), for at der er nogen der kan overleve. 6
7 Afsætningsproblemer FØJO-enyt Problemer med at komme af med korn til en rimelig pris var en direkte årsag til, at økologiske landmænd lagde tilbage til konventionel drift. Indtil 2002 fik de økologiske planteavlere pæne merpriser for deres produkter, men økologisk korn fik et stort prisdyk ved høsten i Derudover omtalte landmænd og rådgivere specifikt problemer med de store foderstoffirmaer. Det var hændt gentagne gange at foderstoffen mistede landmændenes kornprøver, ikke ville hente små portioner korn eller korn fra de bedrifter der lå for langt væk, hvilket oftest resulterede i konventionel afsætning til mindre grovvareselskaber. De fleste rådgivere pegede derudover på behovet for en større indsats indenfor afsætningen af de økologiske produkter, en enkelt mente at skal man være økolog, så er det næsten en forudsætning at man interesserer sig for afsætning. Nogle rådgivere og landmænd mente at mange økologiske landmænd har været for sløve hvad angår afsætning de har været vant til som primærproducenter at overlade afsætningen til andre (oftest store konventionelle grovvareselskaber, mejerier, slagterier etc.) hvilket tilsyneladende ikke har været gavnligt for den økologiske afsætning. Tilskudsbureaukratiet En del landmænd og rådgivere nævnte at de (landmændene) ikke kan holde tilskudsbureaukratiet ud, som væsentlige årsager til at holde op. De konstante regelændringer gav mange frustrationer hos såvel rådgivere som landmænd. I nogle tilfælde har regelændringer haft så stor betydning for driften at landmændene decideret følte sig bondefanget det de sagde ja til da de lagde om, var ikke det de skulle leve med. Tilskuddets størrelse betød mindre i det samlede billede. Tilsagnsperioden den femårige binding Det at skulle binde sig for nye fem år var en hurdle som blev nævnt af alle landmænd og rådgivere. Udover den første periode, som alle syntes var i orden, var det et stort problem at skulle binde sig når man ikke kender afsætningspriserne længere end et år frem eller kun kan få etårige kontrakter. Om det decideret var en hovedårsag til at holde op som økologisk landmand er svært at sige. Men den manglende fleksibilitet ved den femårige binding var et væsentligt problem. Holdningsmæssige aspekter Et af formålene med undersøgelsen var at opnå viden om landmændenes holdninger til og forståelse af økologisk jordbrug med henblik på om disse holdninger spiller nogen rolle for tilbagelægning. Egen livsstil Et flertal af tilbagelæggerne i undersøgelsen var ikke selv økologiske forbrugere dog med undtagelse af egne produkter. Landmændene forklarede dette med at de enten ikke havde lyst til at skille sig ud fra 7
8 det lokale miljø ved at købe økologiske fødevarer eller at hvad de producerede på bedriften ikke havde noget at gøre med hvad de selv spiste. Dette fænomen må for udenforstående, f.eks. forbrugere i byerne, se ganske paradoksalt ud og giver sig til eksempel udslag i at forbruget af økologiske fødevarer i Sønderjylland ligger som det laveste i landet, samtidig med at Sønderjylland er unikt i Danmark pga. den høje tæthed af økologiske bedrifter. Forskelle mellem økologisk og konventionel drift Som nævnt tidligere gav en stor del af de interviewede landmænd udtryk for, at de var kede af at stoppe med økologisk drift, og at de ville have fortrukket at fortsætte. De fleste nævnte flere gange deres uvilje mod brugen af pesticider som forklaring. Nogle få så desuden den økologiske driftsform, bl.a. den langsigtede planlægning, som den faglige udfordring de ikke havde mødt i det konventionelle landbrug. Men de fleste mente dog at de to driftsformer var meget ens at det blot var en anden produktionsform som kunne til- eller fravælges uden store problemer. Mange af tilbagelæggerne betragtede ligeledes den strukturelle udvikling af landbruget som uundgåelig og havde ingen forestillinger om at man ved hjælp af tiltag, det være sig politiske, organisatoriske eller individuelle kunne bremse denne udvikling mod større og større enheder og stadigt mere effektiv produktion. Dette tyder på, at den oprindelige opfattelse af økologisk jordbrug som en alternativ udvikling af landbruget, ikke blev delt af disse landmænd. Samtidig gav flere af tilbagelæggerne dog udtryk for at de i første omgang havde været tiltrukket af den økologiske driftsform på baggrund af deres oplevelser af de negative konsekvenser af industrialisering af landbruget, men at det økologiske jordbrug på trods af hvad det lovede så alligevel viste sig at være det samme som det konventionelle. For disse tilbagelæggere var økologisk jordbrug i høj grad blot en speciel produktionstype, der er underlagt nøjagtig samme rammevilkår som det konventionelle landbrug. FÆLLES PROBLEMSTILLINGER Nogle problemstillinger viste sig at være gennemgående for de to studier, bl.a. hvilke forventninger landmændene havde til det at være økologisk landmand samt hvor økologiens største fremtidige indsatsområde kunne ligge (Risgaard, 2005). Dette uddybes i det følgende. Forventninger til økologien Flere af landmændene havde i økologien set en mulighed for at få en identitet, og håbede herigennem at opnå omverdenens anerkendelse af deres produktionsmåde og produkter. De interviewede landmænd såvel som øko-rådgivere gav udtryk for, at hvis forventningerne til økologien ikke blev indfriet, så holdt man op. Måske var det ikke tilfældigt, at de landmænd der holdt op, alle med udgangspunkt i forskellige personlige eller praktiske overvejelser gav udtryk for skuffelse over økologien? De 8
9 blivende økologer havde en markant anderledes oplevelse af årene med økologisk drift end tilbagelæggerne. Helt overordnet talte tilbagelæggerne om bøvl og de blivende om udfordringer og accept af økologiens præmisser, selv om begge grupper i høj grad havde mødt de samme barrierer. Det er sikkert, at positive oplevelser og faglig tilfredsstillelse er vigtige drivkræfter for den økologiske landmand. Samtidig er det svært at holde den faglige stolthed i hævd, hvis ikke ens produkter omsættes som økologiske, men blandes med konventionelt producerede råvarer, som det f.eks. hyppigt sker med mælk. Afsætningsrådgivning for fremtiden? Afsætning repræsenterer et nyt indsatsområde for både landmænd og rådgivere. Indenfor landbruget generelt, har der ikke været tradition for uddannelse eller involvering i innovations- og afsætningsrådgivning, da sådanne opgaver er blevet varetaget af andelsvirksomhederne. Derfor er disse områder forholdsvis ukendt land for både rådgivere og landmænd. Udsagnene fra casestudierne tyder på at alternativ afsætning og direkte salg optager landmændene meget, idet afsætningsproblemer har resulteret i ønsket om uafhængighed af det konventionelle system og at dette for nogen har skabt øget behov for kompetent rådgivning. For at opfylde dette nye og påtrængende behov, er der brug for tværfaglig rådgivning, der rækker længere end det landbrugsfaglige, f.eks. et større kendskab til kundernes og forbrugernes behov. Således kunne det tænkes at en form for merkantil efteruddannelse ville være relevant for rådgivere, såvel som landmænd. KILDER Frederiksen, P. & Langer, V. (2004). Localization and concentration of organic farming in the 1990 s the Danish case. Tijdschrift Voor Economische En Sociale Geografie 95(5): Kaltoft, P. & Risgaard, M-L. (2005). Has organic farming modernized itself out of business? Reverting to conventional methods in Denmark. In: Reed, M. & Holt, G. (eds.): Organic Agriculture: A Sociological Perspective. CABI. Kaltoft, P. & Risgaard, M-L. (2004). Hvorfor tilbage til konventionelt landbrug?. I: Hansen, J. (red.) Økologisk planteavlsberetning Økologisk Rådgivning, Jyderup. Risgaard, M-L. (2005). Drivkræfter bag til- og fravalg af økologisk drift i Danmark resultater fra casestudier. Specialeafhandling. Institut for Jordbrugsvidenskab. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København. 9
10 Risgaard, M-L., Kaltoft, P. & Frederiksen, P. (resubmitted). Socio-cultural processes behind local distribution of organic farming in Denmark. Agriculture and Human Values. Kontaktperson: mlr[a]skaertoft.dk 10
Økologiske afhoppere og manglende omlægning
Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE
Læs mereRegisteranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?
Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &
Læs mereLandmænds erfaringer med omlægningstjek
Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereMange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm
1 Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm Vi har igen i år haft mulighed for at tilbyde gratis omlægningstjek til alle interesserede konventionelle landmænd. Omlægningstjekkene er finansieret af Fonden
Læs mereKøbenhavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereØkologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning
Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Naturkvalitet i økologisk jordbrug - er et forskningsprojekt knyttet til Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Formålet med projektet har
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereUdvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af
Læs mereForpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer
Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund
Læs mereOpsamling til konferencen. Hvor skal væksten komme fra
Opsamling til konferencen Hvor skal væksten komme fra Case 1 Mogens Pedersen købte sine forældres konventionelt drevne ejendom i 2001, der dengang bestod af 200 køer og 200 ha. planteavl siden har Mogens
Læs mereDET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi
DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne
Læs mereSyddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.01 baggrund og analyse Har du talt med dit barn om uddannelse? Der er markant forskel på, om unge taler
Læs mereEn velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning
En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk
Læs mereForpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Læs mereOplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland
Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige
Læs mereVærdien af landdistriktsudvikling i praksis
Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Gennemført af Solveig Kappel, Sønderjysk Landboforening Delrapport for projekt i samarbejde med Videncentret For Landbrug, Landbo Nord og Gefion Stemningsbilleder
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereDEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN
Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereEvaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner
Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner August 2018 Katrine Dinitzen Helt kort opsummering: 1. Overordnet er landmændene meget positive omkring GUP. GUP skaber værdi
Læs mereHvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?
Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL Hvad er naturkvalitet? diversiteten
Læs mereDyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereØkonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder
Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Jørgen Dejgård Jensen, Ramona Teuber, Kia Ditlevsen, Jesper Lassen, Sigrid Denver og Tove Christensen Institut for Fødevare-
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereSammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael
university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereFarmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering
Farmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering I de seneste år er der kommet stigende fokus på, at landbrugsproduktionen i fremtiden skal ses som en del af den cirkulære bioøkonomi. En af de teknologier,
Læs mereJagter det gode liv på landet
36 INTERVIEWS Jagter det gode liv på landet Der er ca. 30.000 deltidsbedrifter i Danmark. Deltidslandbruget i Danmark er kendetegnet ved en mangfoldighed i bedriftstyper, skabt gennem en bredde i deltidslandmandens
Læs mereMere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?
rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereØkologiske afhoppere - 1 - - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer
- 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer Notat udarbejdet til Fødevareministeriet, 29. november 2011 Jens Erik Ørum, Carsten Lynge
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereProgram. 22.00 Tak for i aften
Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereDen økonomisk robuste kvægbedrift
Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongres den 29. november 2017 Arbejdsopgaver Strategi og Forretningsudvikling Specialkonsulent William Schaar Andersen Telefon 0045-8740 5179 Mobil 0045-29420036
Læs mere8. klasses projekt 2014-2015
8. klasses projekt 2014-2015 Årsprojekt: Mit land om levevilkår og livsbetingelser med primær fokus på Danmark Projektlærer: Charlotte Karrebæk og Morten S. Pedersen Årsplan for projektundervisningen på
Læs mereVærditilvækst et nyt DLBR forretningsområde - inputs til workshop
Værditilvækst et nyt DLBR forretningsområde - inputs til workshop Opsamling fra lead user interview og survey 30.maj 2013 Specialkonsulent, forretningsudvikling Ivan Damgaard Udfordring - behov Virksomhedens
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.
Læs mereOver 50. %-andel med kloakmester eksamen
Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016
Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mereEr der økonomi i Biogas?
Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereStudietur DFA Argentina og Uruguay 28/10 08/11 2015
Studietur DFA Argentina og Uruguay 28/10 08/11 2015 Oversigt over tur (28/10 8/11) Argentina (29/10 4/11) 28/10 Afrejse DK 29/10. Ankomst Buenos Aires. Cocktail v. Danske Ambassade Buenos Aires 30/10.
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse
Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning
Læs mereVORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W
VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,
Læs mereUndersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere
Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om moderne landbrug. Forløb 26 NAT/TEK 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om moderne landbrug NAT/TEK 4-6 klasse Hedensted Kommune er en landkommune, hvor der ikke er langt til det nærmeste landbrug. Markerne passes af store maskiner og dyrene bor i de store
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereEr det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering
Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ
Læs mere18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING
18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig
Læs mereØkonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne
Økonomisk analyse 16. marts 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne Fødevarevirksomhedernes forventninger
Læs mere- og kan rådgivningssystemet levere
Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger
Læs mereMellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning
Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereEgenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd
Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden
Læs mereINVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov
INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE Kristian Skov FORMÅL MED ARBEJDSPAKKEN Effekten af arbejdspakken skal være at opnå en yderligere styrkelse af vækstpotentialet, der i et samfundsmæssigt
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereSelvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10
Selvstændig i CA En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 5 % er selvstændige 20 % vil gerne I øjeblikket er 3,3 % af CAs medlemmer selvstændige erhvervsdrivende. 1,7 % har en selvstændig bibeskæftigelse.
Læs mereLandbrugets fremtidsmuligheder
Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereBORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015
BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed
Læs mereEn miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk
Ikke ALLE elsker lugten af landbrug En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk Hvad skal vi med en miljøstrategi? Inddragelse af myndighederne Specialkonsulent Irene Wiborg
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereMin arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.
Læs mereVærdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis
Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis v. Projektrådgiver Solveig Kappel Et projekt i samarbejde med Videncentret for landbrug, Gefion, Landbo Nord, Lars Glerup og Sønderjysk Landboforening
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereProces og organisation fra strategi til byggeri
Proces og organisation fra strategi til byggeri 27. august 2009 William Schaar Andersen Konsulent fra, Økonomi, Virksomhedsledelse Udvikling Udvikling Færre bedrifter vil stå for investeringerne i dansk
Læs merePrivate rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige
ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har
Læs mereStatus på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017
Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereHelhedsorienteret Risikostyring
Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user
Læs mereBORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014
BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereHvidovre Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereØkonomiNyt nr. 34-2015
ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereUndervisning Webdesign Rådgivning
Og vi kan skræddersy løsninger efter dine behov Dine ønsker og forventninger er det centrale i vores produktudvikling Hos WedoIT har vi ekspertise indenfor områderne: Undervisning Webdesign Rådgivning
Læs mere