Notat vedrørende: Økologisk jordbrug s bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø
|
|
- Anne Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 23. oktober 2008 Notat vedrørende: Økologisk jordbrug s bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø 1. Opgaven DJF er i mail af 2. oktober 2008 blevet bedt om, på baggrund af eksisterende og dokumenteret viden, at give et samlet overblik over, hvor økologien kan bidrage positivt til beskyttelse af klima, miljø og natur. Diskussionen af hvorvidt klima- og miljøbelastninger opgøres pr. ha eller pr. produceret enhed er et vigtigt aspekt. I forhold til de tre driftsgrene; kvæg, planteavl og svineproduktion ønskes følgende forhold nærmere belyst ved sammenligning mellem konventionelt og økologisk landbrug: Produktivitet opgjort pr. ha og pr. produceret enhed, samt hvis muligt pr. kr. samfundsmæssig værditilvækst Kvælstof- og fosforudvaskning pr. ha og pr. produceret enhed Klimabelastning, CO 2 eq pr. ha og pr produceret enhed Pesticider, sammenligning i forhold til miljø og sundhed Natur og biodiversitet, beskyttelse af natur, bedre levemuligheder for vilde dyr og planter, herunder betydningen af om økologiske bedrifter ligger spredt eller samlet i landskabet Afslutningsvis ønskes en videnskabelig vurdering af konsekvenserne af om sammenligningen mellem konventionelt landbrug og økologi, foretages pr. ha eller pr. produceret enhed i forhold til klima, miljø og natur. 2. Grundlag for besvarelse Problemstillingen er delvis behandlet i nedenstående aktuelle redegørelser og publikationer således: Økologi som virkemiddel i klimasammenhæng (notat fra DJF til FVM - 5. oktober 2008) Muligheder og barrierer i den økologiske husdyrproduktion (kapitel i ICROFS vidensyntese udarbejdet af DJF-forfattere) Muligheder og barrierer i den økologiske planteproduktion (kapitel i ICROFS vidensyntese udarbejdet af forfattere fra DJF og Økologisk Landsforening) Økonomi og økologisk jordbrugsproduktion (kapitel i ICROFS vidensyntese udarbejder af KU-Life forfattere) Natur i landbrugslandskabet (kapitel i ICROFS vidensyntese udarbejdet af forfattere fra DMU og KU-Life) Besvarelsen vil primært tage udgangspunkt i den dokumentation, der er præsenteret i overstående publikationer. For problemstillingen vedrørende opgørelse pr. ha eller pr. produceret enhed skal det fremføres, at disse opgørelser er komplementære og svarer på forskellige spørgsmål. Omhandler problemstillingen, hvilken miljøbelastning forskellige produktionsmetoder har for lokale miljøeffekter, er det normalt mest hensigtsmæssigt at udtrykke miljøbelastningen pr. ha, i hvert fald for de produktionsgrene, der er afhængig af jord. Specielt for næringsstofstab til miljøet er dette en hensigtsmæssig måde at vurdere alternativer på. 1
2 Omhandler problemstillingen mere overordnede effekter vedrørende ressourceudnyttelse og globale miljøeffekter er en opgørelse pr. produceret enhed umiddelbart mest relevant. Det gælder f.eks. effekter på global opvarmning, men er relevant for alle miljøeffekter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er det samme datagrundlag, der skal anvendes ved de to opgørelsesmetoder. Det skyldes, at jordbruget i høj grad og i forskelligt omfang ved økologisk og konventionel produktion er afhængig af hjælpestoffer, og en meningsfuld sammenligning bliver nødt til at tage højde herfor. Mens en sammenligning pr. ha er meningsfuld for de specifikke aktiviteter, der foregår på arealet, vil en opgørelse pr. produceret enhed normalt tage udgangspunkt i summen af miljøeffekter knyttet til den specifikke mængde produkt, der ønskes sammenlignet. Det er den tankegang, der ligger bag livscyklusvurdering. Livscyklustankegangen er et af de fem grundprincipper i EU-kommissionens Integrerede Produkt Politik (European Commission, 2003). Det mest anerkendte værktøj inden for livscyklustankegangen er Livscyklusvurdering (LCA=Life Cycle Assessment) (ISO 2006a og 2006b). At man ser på miljøeffekterne i et livscyklusperspektiv betyder, at man medtager alle miljøeffekter i hele produktionskæden fra vugge til grav. For fødevareproduktionen betyder dette livscyklusperspektiv, at det ikke kun er de miljøeffekter, der kommer fra produktionen på landbrugsbedriften, der medtages. Man medregner også miljøbelastningen fra input (f.eks. importerede foder og kunstgødning). Herigennem undgås det, der kan kaldes miljøswapping, idet der tages højde for at en eventuel miljøforbedring ét sted i processen ikke upåagtet medfører en øget miljøbelastning et andet sted. De to ovennævnte metoder er dem, der typisk anvendes internationalt til generelle sammenligninger, og det er de metoder, der er anvendt her i notatet: Det kan ikke udelukkes, at det er relevant i nogle specifikke spørgsmål at udtrykke den nationale/sektorvise miljøeffekt pr. produceret enhed, men her er det meget vigtigt, at definere undersøgelsesspørgsmålet meget klart. 3. Produktion og produktivitet på plante- og kvægbrug Abildstrup et al. (2008) har på basis af regnskabsstatistik gennemført en sammenlignende analyse af økologisk og konventionel plante- og mælkeproduktion. Det fremgår af tabel 1, at kornudbyttet over perioden på relativt specialiserede økologiske planteavlsbedrifter sammenlignet med konventionelle planteavlsbedrifter var 65% i vårsæd og 55% i vinterhvede, hvilket er helt på linie med tidligere undersøgelser. Driftsresultatet udtrykt i kr. pr. ha var ikke væsentlig forskelligt mellem økologisk og konventionel produktion som følge af den højere værdi som økologiske produktioner indebærer. 2
3 Tabel 1. Sammenlignende resultatopgørelse for økologiske og konventionelle brug. Planteavl Mælkeproduktion System Økologisk Konventionel Økologisk Konventionel periode 8 år 1) år 1) år 1) år 1) 2006 Hkg/ha Mælkeydelse, kg/ko Vårbyg Hvede Ærter Mælkeydelse, kg/ha Kartofler ) Driftsresultat før renter kr./ha 2,2 2,4 2,4 2,7 8,3 8,1 8,3 7,1 På kvægbedrifter er mælkeydelsen ca. 900 kg lavere pr. ko og ca kg lavere pr. ha. Driftsresultatet er dog af samme størrelsesorden mellem økologisk og konventionel produktion. 4. Produktion og produktivitet på svinebedrifter Der er kun i begrænset omfang lavet sammenlignende undersøgelser af de opnåede produktionsresultater ved økologisk og konventionel svineproduktion. Sikkert er det dog, at der typisk fravænnes færre grise pr. årsso ved økologisk produktion primært som følge af den højere fravænningsalder. Hermansen et al (2008) angiver således, at der i økologisk svineproduktion ca. 19 grise pr. årsso, hvilket er væsentlig lavere end der ses ved konventionel produktion. Tilvæksten hos økologiske slagtesvin er derimod ikke nødvendigvis forskellig fra konventionel produktion. Højere fravænningsalder samt mere plads pr. gris under økologiske produktionsforhold begunstiger tilvæksten, mens der omvendt kan være situationer, hvor foderoptimeringen bliver vanskeligere ved økologisk produktion. Sidstnævnte betyder også, at foderforbruget pr kg tilvækst typisk vil være måske 5% højere ved økologisk produktion (Halberg et al., 2008). Ligeledes vurderes foderforbruget til søerne at være højere. I en analyse af økologiske svinebedrifters regnskaber fra Dansk landbrugsrådgivnings regnskabsdatabase i perioden fremgår det, at de økologiske svinebedrifters driftsresultater ikke kunne give fuld aflønning til inputfaktorerne (Kledal, 2007). Men det fremgår også af den samme analyse, at i hele den analyserede periode var forholdet mellem salgsværdien og omkostningerne bedre på de økologiske end på de konventionelle bedrifter, hvilket indikerer et højere økonomisk afkast ved økologisk svineproduktion. 5. Næringsstofstab og drivhusgasudledning ved økologisk og konventionel planteproduktion Ved sammenligning mellem økologisk og konventionel produktion må det iagttages, at arealanvendelsen er forskellig, idet der typisk indgår flere afgrøder, herunder N-fikserende afgrøder på økologiske bedrifter. Det gør, at det ikke er ligetil (eller ligeså relevant) at sammenligne næringsstofstab m.v. pr. kg. korn produceret. FØI s regnskabsstatistik for økologisk jordbrug (FØI, 2006) viser således, at mens kornafgrøder udgør ca. 70% af det samlede areal på konventionelle bedrifter, udgør korn kun ca. 40% på økologiske bedrifter. Disse har således en mere divers arealanvendelse med op til 39% græs og brak mod 16% på de konventionelle bedrifter. 3
4 I tabel 2 er vist resultater vedrørende kvælstofudvaskning pr. ha for henholdsvis økologiske og konventionelle planteavlsbedrifter. Tabel 2. Kvælstof-udvaskning og fosforoverskud for økologisk og konventionel specialiseret planteavl, kg/ha. Økologisk Konventionel Knudsen et al., ), Udv, kg N/ha Kristensen et al., ) Udv., kg N/ha Kristensen et al., ) Overs. kg P/ha ) Modelberegnet med sammenlignelige forudsætninger 2) Beregnet på grundlag af henholdsvis 133 og 378 grønne regnskaber fra henholdsvis økologiske og konventionelle planteavlsbrug Mens den modelberegnende kvælstofudvaskning var stort set ens mellem økologisk og konventionel planteproduktion, var kvælstofudvaskningen baseret på regnskabsstatistikken lidt større på de økologiske bedrifter, og i betragtning af det lavere kornudbytte jf. tidligere, vil udvaskningen pr. kg korn være væsentlig større ved økologisk frem for konventionel produktion. Overstående er vurderet for specialiserede planteavlsbedrifter, men da der også her anvendes en betydelig mængde husdyrgødning, ses der her et P overskud, modsat konventionel produktion. Med hensyn til drivhusgasudledning er bidraget til global opvarmning af disse systemer ikke direkte undersøgt, men Olesen (2008) fandt i forsøg, at bidraget fra lattergas og netto CO 2 lagring var reduceret med 1/3 i et økologisk sædskifte, der inkluderede 25% kløvergræs, i forhold til et ensidigt konventionelt korn- og bælgsædssædskifte. Hvis man kombinerer denne undersøgelse med resultater af Refsgaard et al (1998) under antagelse af, at energiforbruget pr. total ha svarer til Refsgaards resultater, fås følgende estimater for bidrag til global opvarmning (kg CO 2 ækvivalenter): Økologisk Konventionel Pr. ha i alt Pr. kg korn 0,58 0,55 Der forventes således en markant mindre drivhusgasudledning pr. ha ved økologisk produktion, men med kun meget lille forskel pr. kg produceret korn. Tilsvarende fandt Küstermann et al. (2008) ved modellering af komplekse systemer, at drivhusgasudledningen under tyske forhold for økologiske systemer var 650 kg CO 2 -ækv. lavere pr. ha end for konventionelle systemer. Vurderet på udbyttet i vinterhvede var drivhusgasudledningen henholdsvis 0,50 og 0,36 kg CO 2 -ækv. pr. kg korn for henholdsvis økologisk og konventionel produktion, altså størst for den økologiske produktion. 6. Næringsstofstab og drivhusgasudledning ved økologisk og konventionel mælkeproduktion Det er i flere undersøgelser dokumenteret, at økologisk mælkeproduktion er forbundet med en lavere kvælstofudvaskning pr. ha end konventionel mælkeproduktion. Det skyldes dels en lavere husdyrtæthed pr. ha og dels et lavere kvælstofinput til bedriften. Således fandt Nielsen & Kristensen (2005), at N-balancen pr. ha på økologiske bedrifter var ca. 70 kg lavere end på konventionelle be- 4
5 drifter, svarende til at N-udvaskningen var ca. 30 kg N lavere pr. ha. Senere beregninger baseret på et stort antal grønne regnskaber viser for henholdsvis økologisk og konventionel mælkeproduktion: System Økologisk (n=355) Konventionel (n=462) N overskud, kg pr. ha P overskud, kg pr. ha 4 11 Estimeret N-udvaskning, kg pr. ha Også P-balancen er lavere på økologiske bedrifter. Økologisk mælkeproduktion indebærer således generelt en mindre N-udvaskning end konventionel produktion. Udledningen af drivhusgasser per ha er også lavere ved økologisk produktion af størrelsesordenen 2400 kg CO2 ækvivalenter lavere per ha - som beskrevet i notat til Fødevareministeriet af 5. oktober 2008 (jf. side 1). Medvirkende til den lidt lavere drivhusgasudledning ved økologisk produktion er, at der her ikke anvendes (energikrævende) handelsgødning og at den samlede N-udnyttelse på bedriften er højere, hvilket reducerer lattergasudledningen. Samtidig er mælkeproduktionen pr. ha imidlertid lavere, og det er derfor relevant at spørge sig om, hvilken miljøbelastning, der er forbundet med produktion af en given mængde mælk. Her er der som nævnt taget højde for miljøeffekter knyttet til forbrug af hjælpestoffer, herunder importeret foder. I tabel 3 er vist nogle effekter i denne sammenhæng. Tabel 3. Miljøbelastning ved produktion af økologisk og konventionel mælk, pr. kg mælk 1). Effektivt kategori Økologisk Konventionel Drivhusgas, kg CO 2 ækv. 0,904 0,998 Forsuring, g SO 2 ækv. 8,97 10,9 Næringsstofbelastning, g NO 3 ækv. 29,2 50,6 Arealforbrug, m 2 2,14 1,57 1) LCAfood.dk: Økologisk mælk er forbundet med en lidt lavere drivhusgasudledning, forsuringseffekt og en væsentlig lavere eutrofiering pr kg produceret. Omvendt er der et større arealbehov per kg mælk produceret. Tilsvarende hollandske undersøgelser (Thomassen et al., 2008) viser meget lignende resultater således uændret (lidt højere men ikke signifikant) drivhusgasemission og forsuring ved økologisk produktion, mens eutrofieringen, der primært er et udtryk for udvaskningen, lige som under danske forhold er lavere ved økologisk produktion. 5
6 7. Næringsstofstab og drivhusgasudledning ved økologisk og konventionel svineproduktion Den økologiske svineproduktion adskiller sig markant fra den konventionelle, hvilket i høj grad kan påvirke de direkte miljøeffekter på bedriften. To centrale områder er at søerne normalt holdes på friland at slagtesvinene opstaldes, men har adgang til et udeareal, og en større andel opdrættes på dybstrøelse Et af aspekterne ved hold af søer på friland under intensive produktionsforhold er den betydelige udskillelse af N og P i gødningen. Under antagelse af, at 80% af arealet indgår i et svinesædskifte med frilandssøer hvert andet år har Hermansen et al (2008) skønnet, at udvaskningen på bedrifter vil være af størrelsesordenen ca. 70 kg N/ha. Dette er et højere niveau end der typisk ses ved konventionel svineproduktion (ca. 60 kg N/ha) og planteavl, men sammenlignelig med det niveau, der ses ved konventionel mælkeproduktion. Halberg et. al (2008) modellerede miljøeffekterne ved økologisk svineproduktion for en bedrift med søer og slagtesvin ved en dyretæthed på 1,0 DE/ha og gennemførte en livscyklusvurdering. Resultaterne er vist i tabel 6 sammenholdt med en miljøvurdering af typisk dansk svineproduktion. Den økologiske produktion er især forbundet med et højere bidrag til forsuring som følge af en højere ammoniakfordampning fra mark og fra åbne flader på slagtesvinenes udeareal. Endvidere er der et højt bidrag til eutrofiering, primært som følge af N-udvaskningen, som er vanskeligere at styre i økologisk produktion. Der er kun en lille forskel i bidraget til global opvarmning, hvor det reelt kan skønnes, at den økologiske produktionsform i analysen overvurderer CO 2 -bidraget, idet den højere andel af græs i arealanvendelse betyder en CO 2 -oplagring, hvilket ikke er medtaget i modelberegningen. Tabel 6. Livscyklusvurdering af henholdsvis økologisk og konventionel svineproduktion, pr. kg levende vægt ab gård. Økologisk 1) Konventionel 2) Global opvarmning, kg CO 2 eq. 2,9 2,7 Eutrofiering, g NO 3 eq Forsuring, g SO 2 eq Arealforbrug, m 2 6,9 6,9 1) Efter Halberg et al., (2008) 2) Efter Dalgaard et al., (2007) 6
7 8. Natur og biodiversitet, levemuligheder for vilde dyr og planter ved økologisk og konventionel produktion, samt betydningen af om økologiske bedrifter ligger spredt eller samlet i landskabet Langer og Frederiksen (2008) har netop offentliggjort en vurdering af spørgsmålet på baggrund af et omfattende litteraturstudium, der sammenstiller den nyeste viden på området. I nedenstående boks er sammenfattet resultaterne, der altovervejende stammer fra udenlandske studier. I boksen er sammenfattet hovedpointer fra ovenstående undersøgelser (Langer og Frederiksen, 2008) 1. Mange studier viser, at indenfor et bredt felt af agerlandets almindelige planter og dyr er både antal og diversitet højere på økologiske bedrifter end på konventionelle, og nyere reviews og metaanalyser bekræfter denne generelle konklusion. 2. Forskelle i økologisk og konventionel markdrift giver gevinster for biodiversiteten på bedriftsniveau, som er større i homogene end i heterogene landskaber. Derudover kan andre forskelle mellem økologiske og konventionelle bedrifter på bedriftsskala, f.eks. flere og andre afgrøder, give yderligere positive effekter for biodiversiteten. 4. Tilstedeværelsen af økologiske arealer i et landskab forbedrer biodiversiteten også på konventionelle arealer 5. Enkelte studier tyder på at omlægning i større landskaber har en yderligere effekt på mindre almindelige arter end omlægninger af enkeltbedrifter. Disse udenlandske resultater viser et klart billede af, at økologisk jordbrug bidrager til forbedrede levevilkår for vilde dyr og planter og dermed til øget biodiversitet. Der er effekt på både de økologiske arealer og på konventionelle naboarealer. For mere sjældne arter er der yderligere en multiplikativ effekt, når økologiske jordbrug udgør en større del al landskabet. Langer og Frederiksen anfører, at ikke findes danske undersøgelser af den kombinerede effekt af driftsformen og landskabet. Der eksisterer dog nogle få nyere studier af landskabsstrukturen på økologiske bedrifter, samt af effekten af den økologiske driftsform på den biologiske mangfoldighed i hegn og halvkulturer. Disse kan hjælpe til at belyse, hvorvidt resultaterne fra udenlandske studier også har relevans for Danmark. Disse studier tyder på, den økologiske driftsform har en effekt på landskabets sammensætning og diversitet gennem driftsformen, i form af et større antal afgrøder og mindre markstørrelser, mens en direkte effekt af den økologiske driftsform på omfanget af udyrkede områder ikke har kunnet påvises. Denne påvirkes især af bedriftsstørrelser, markstørrelser og det underliggende naturgrundlag. Mens kvantiteten af udyrkede arealer således ikke ser ud til at være koblet til driftsform i Danmark, har flere danske studier påvist forskelle i kvaliteten af udyrkede arealer - herunder at levende hegn på økologiske bedrifter har en større artsdiversitet af planter end konventionelle, og at antal år med økologisk drift har betydning for denne udvikling. Langer og Frederiksen anfører således, at der er fundet en signifikant højere artsdiversitet af planter i hegn på økologiske bedrifter sammenlignet med konventionelle, primært med almindelige arter, men med en overvægt af arter der hører til halvkulturer. 7
8 Sammenfattende konkluderes det, at økologisk jordbrug understøtter den biologiske mangfoldighed i landbrugslandskabet, ikke blot på de økologiske marker, halvkulturer og småbiotoper, men også på omkringliggende konventionelt drevne arealer. Det betyder, at en højere andel økologiske bedrifter i homogene landskaber kan give den generelle natur i hele landskabet et løft. Det vurderes endvidere, at gevinsterne af den økologiske driftsform for agerlandets natur i særlig grad ses i et homogent, intensivt opdyrket landskab som det danske, mens man i områder med lav andel af omdriftsarealer ikke nødvendigvis kan forvente en positiv effekt af økologisk jordbrug. 9. Afslutning Sammenfattende kan det vurderes, at: Udbyttet ved økologisk plante- og mælkeproduktion pr. ha. er lavere end for tilsvarende konventionelle systemer Økologisk jordbrug giver mulighed for mindst samme aflønning som konventionel jordbrug for de betragtede driftsgrene som følge af højere priser på produkterne Økologisk mælkeproduktion er forbundet med lavere N-udvaskning og P-overskud end konventionel mælkeproduktion, både vurderet pr. ha og pr. produceret kg mælk Der kan ikke forventes forskelle i N-udvaskningen mellem økologiske og konventionelle plantebedrifter Økologisk svineproduktion er forbundet med større N-udvaskning vurderet både pr. ha og pr kg svin produceret end konventionel svineproduktion Der kan ikke forventes væsentlige forskelle i drivhusgasudledning pr. produceret kg korn, mælk eller svinekød mellem økologisk og konventionel produktion Økologisk jordbrug bidrager positivt til natur og biodiversitet gennem bedre levemuligheder for vilde dyr og planter Spørgsmålet vedrørende pesticidanvendelse i forhold til miljø og sundhed er ikke belyst, men da økologisk jordbrug indebærer, at der ikke bruges pesticider, vil eventuelle skadelige effekter knyttet hertil være ikke eksisterende. Referencer Askegaard, M., Thorup- Kristensen, K, Lindhard-Pedersen, H, Kristensen, I.S., Oudshoorn, F., Tersbøl, M Muligheder og barrierer i den økologiske planteproduktion, Abildtrup, J Økonomi og økologisk jordbrugsproduktion. Dalgaard, R., Halberg, N. & Hermansen, J.E., Danish pork production. An environmental assessment. DJF Animal Science 82, European Commision Communication from commission to the council and the European parliament. Integrated product Policy. Building on Environmental Life-Cycle Thinking. COM(2000) 302 final. Available online at: http// Halberg, N., Hermansen, J.E., Kristensen, I.S., Eriksen, J. & Tvedegaard, N., Comparative environmental assessment of three systems for organic pig production in Denmark. Proceedings of ISOFAR Conference: Organic Agriculture in Asia, Korea March. p
9 Hermansen, J.E., Horsted, K., Hegelund, L Forbedrede udearealer i økologiske ægproduktion. DJF rapport Husdyrbrug nr. 67, Hermansen, J.E., Sørensen, J.T., Kristensen, T., Hammershøj, M., Oudshoorn, F Muligheder og barrierer i den økologiske husdyrproduktion, IPCC, IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Volume 4. Agriculture, Forestry and Other Land Use. Editors: Eggleston, S., Buendia, L., Miwa, K., Ngara, T., Tanabe, K.). Intergovernmental Panel on Climate Change. Available on-line at: ISO (2006a). Environmental management Life cycle assessment Principles and framework. ISO 14040:2006(E). Geneva. Switzerland. International Organization for Standardization ISO (2006b). Environmental management Life cycle assessment Requirements and guidelines. ISO 14044:2006(E). Geneva. Switzerland. International Organization for Standardization Nielsen, A.H. and Kristensen, I.S., 2005: Nitrogen and phosphorus surpluses on Danish dairy and pig farms in relation to farm characteristics. Livestock Production Science 96, Kristensen, I.S, Hermansen J.E Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og overskud. Notat til plantedirektoratet, Oktober, 28 pp Küstermann, B., Kainz, M. & Hülsbergen, K-J., Modeling carbon cycles and estimation of greenhouse gas emissions from organic and conventional farming systems. Renewable Agriculture and Food Systems 23, Langer, V., Frederiksen, P Natur, miljø og økologisk jordbrug, Olesen, J.E., Greenhouse gas emissions from organic farming systems in Denmark. Upubliceret. Thomassen, M.A., K.J. van Calker, M.C.J. Smits, G.L. Iepema and I.J.M. de Boer Life cycle assessment of milk production systems in the Netherlands. Agricultural Systems 96 (1):
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereØkologi som virkemiddel i klimasammenhæng
Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 5. oktober 2008 Økologi som virkemiddel i klimasammenhæng Indhold 1. Indledning 2. Produktionsforhold
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereNotat vedrørende: Fødevarernes klimaaftryk
Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 6. oktober 2008 Notat vedrørende: Fødevarernes klimaaftryk 1. Definition af opgaven Fødevareministeriet
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereKøbenhavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER
NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereLivscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter
Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereKlimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereKap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug
Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereØkologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau
Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau Brugermanual Heidi Mai-Lis Andersen, Teodora Dorca-Preda, John Hermansen Formål
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereMere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereUdvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION?
AARHUS ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION? AG Kongsted & JE Hermansen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Jo Smith, ORC, UK AARHUS DAGENS PROGRAM Hvad
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereHvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?
Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL Hvad er naturkvalitet? diversiteten
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereKlimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereBæredygtig udvikling i agrosystemet
Bæredygtig udvikling i agrosystemet, John E Hermansen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet (AU) Rebildcentret 5 april 2017 Dansk landbrugs- og fødevareproduktion kan ikke ses isoleret Dansk fødevareproduktion
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereSammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael
university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereHvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?
Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereBiogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereMERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?
MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? OMKOSTNINGER OG GEVINSTER VED BL.A. LIMFJORDEN Session 75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021 PROGRAM 1. Baggrund BIOVALUE SPIR (2013-2018)
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereDrivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereLevering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune
Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning
Læs mere