Energipolitik, klima, EU og Danmark

Transkript

1 Energipolitik, klima, EU og Danmark Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Oplæg til Elteknologi Politik, økonomi og teknik

2 Det vil jeg tale om: Energipolitiske udfordringer Klima EU s energi- og klimapolitik Dansk energi og klimapolitik Danske styrker og svagheder Energispareaftalen Danske rammebetingelser Regeringens virkemidler Manglende virkemidler

3 Langsigtede politiske udfordringer for energipolitikken Globale klimaforandringer stiller absolutte krav til reduktion af udledning af drivhusgasser fra energiproduktion (især fra kul) og at det sker hurtigt Forsyningssikkerheden Danmark skal udfase afhængigheden af fossile brændsler især olie og gas, som kommer fra politisk ustabile regioner Styrket dansk vækst og erhvervsudvikling på et bæredygtigt grundlag der er forskningskapacitet og eksportpotentiale i energieffektive teknologier

4 The question is not whether climate change is happening, but whether, in face of this emergency, we ourselves can change fast enough. FN s generalsekretær Kofi Annan På klimatopmødet i Nairobi dec. 2006

5 Kilde: IPCC 2007 IPCC stabiliseringsscenarier

6 IPCC Reduktionskurver 2020 Kilde: IPCC 2007

7 Forventede temperaturstigninger Kilde: IPCC 2007

8 A1B scenariet for kilde IPCC 2007

9 Annual mean precipitation change: 2080 to 2099 Relative to 1990 based on A1B model Source: IPCC, 2007

10 Ændringer i nedbørsintensitet Annual mean precipitation change: 2080 to 2099 Relative to 1990 for A1B scenario Source: IPCC, 2007

11 Nordpolens smelter allerede

12 Nordpolen smelter hurtigt

13 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

14 Grønlands indlandsis smelter om sommeren Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

15 Vandstanden stiger hurtigere end forudset af IPCC Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

16 Stormene bliver faktisk værre Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

17 EU har en hovedrolle På et liberaliseret el-marked med international konkurrence er det vigtigt at tilstræbe fælles løsninger Fælles løsninger starter med at skabe en fælles forståelse af problemerne Problemet for EU er klimaforandringer som følge af et alt for stort fossilt energiforbrug og en stigende afhængighed af importerede fossile brændsler fra politisk ustabile regioner

18 EU s import af energi/fossile brændsler

19 International olie transport 2002/2030

20 Gas fra Rusland en ny afhængighed EU s grønbog om energiforsyningssikkerhed, 2000

21 EU s gasforsyning

22 EU s grønbog om energiforsyningssikkerhed Grønbogen fra 2000 fastslog, at hvis ikke EU tog sig sammen og fik gjort noget ved energisituationen, så ville EU s afhængighed af importerede fossile brændsler stige fra 50 % i 2000 til 70 % i 2030 En sådan udvikling er ikke ønskværdig for EU, hverken af økonomiske energiforsyningssikkerhedsmæssige, sociale eller udenrigspolitiske grunde.

23 EU - Grønbogens tre hovedforslag til løsninger Energibesparelser og effektivisering VE til erstatning for fossile brændsler Et energisystem baseret på mange energikilder og - produktionstyper

24 EU s 3x20 beslutninger Ministerrådet vedtog i marts 2007: EU skal øge sin andel af vedvarende energi til 20 % i 2020 EU skal reducere sit energiforbrug med 20 % i 2020 = absolut reduktion på ca. 13 % (ikke-bindende mål) EU skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 20 % i 2020 og 30 % i 2020 som led i en global aftale IPCC: De rige lande skal reducere med % i 2020 (stigning fra 2,0 til 2,4 grader) dette blev konfirmeret på Bali for de rige lande, som har tiltrådt Kyoto-protokollen

25 EU s handlingsplan for energieffektivitet EU kommissionen identificerer et sparepotentiale på 20% frem til 2020 inkl. transport EU identificerer en række barrierer for, hvorfor dette sparepotentiale ikke gennemføres selv om det er økonomisk fordelagtigt EU kommissionen angiver en række tiltag, som bør tages herunder øget anvendelse af økonomiske styringsmidler Målet er ikke-bindende, men hvis intet gøres, så vil det bindende VE-mål blive betydeligt sværere at nå

26 Her sker energiforbruget/-tabet Action Plan for Energy Efficiency: Realising the Potential,

27 Byrdefordelingen for 20 % VE og reduktion af drivhusgasser? VE som nationalt opstillingskrav = Feed in eller som krav om aftag af VE = Handelsordning eller kombination heraf? Hvordan sikre, at de stærkeste økonomier bære r de største økonomiske omkostninger og at VE udbygges, hvor potentialet er til stede? Reduktion af drivhusgasser national forpligtelse eller EU forpligtelse? Hvor meget skal reduceres? IPCC siger % for de rige lande samlet inkl. USA. USA reducerer mindre, hvorfor EU må tage mere på sig Hverken de 20 % eller de 30 % kan nok holde i 2009

28 EU s kvotehandelssystem skal revideres EU har vedtaget et kvotehandelssystem for CO2 for perioden Dette kvotehandelssystem skal revideres for perioden fra 2013 og have rettet dagens væsentlige skavanker: Forskelsbehandling af virksomheder alt efter land ved gratis tildeling Gratis tildeling til forurenende virksomheder giver stort tilskud til kulkraft Der er ikke nok incitamenter til at overopfylde

29 Udkast til ny funktion for EU ETS Meget mere auktionering for energivirksomheder Mere auktionering for øvrige kvoteomfattede virksomheder De kvoteomfattede virksomheder foreslås nu udtaget af nationale tildelinger og reguleret efter deres udledning i Konsekvensen vil være, at det giver stadig mindre mening at indregne de kvoteomfattede sektorer i nationale opgørelser for udledning af CO2 Nationale virkemidler bliver derfor i stigende grad rettet mod: Transport, ikke-kvoteomfattede udledninger, landbrug og andet

30 Dansk energipolitik halter bagefter EU har i de sidste syv år været klart mere progressivt på energiområdet end den danske regering Dansk energipolitik er gået i stå. På trods af fine ord sker der næsten ingenting i den virkelige verden.

31 Statsministeren: Og vi er faktisk det eneste EU-land, der nu er mere end selvforsynende med olie og naturgas. Så vidt så godt. På et eller andet tidspunkt slipper det jo op. Og der er det altså vigtigt, at vi så ikke bliver afhængige af forsyninger fra områder i verden, som mildest talt er politisk ustabile. Og derfor så må målet være, at vi siger, at på et eller andet tidspunkt så skal vi kunne klare os uden fossile brændsler, som kul og olie og naturgas. Ja det er et stykke ude i fremtiden. Men energibeslutninger er langsigtsbeslutninger. Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved DI's årsdag den 26. september 2006

32 Statsministeren: Nej det vi skal, det er at sikre, at en sådan energipolitik går hånd i hånd med en fornuftig konkurrenceevne. Vi skal ikke sætte dansk erhvervslivs konkurrenceevne over styr og dermed ødelægge dansk økonomi og kvæle arbejdspladser. Men det vi skal, det er at udnytte offensivt det teknologiske forspring, vi har på energiområdet. Selvfølgelig slipper vi jo ikke for, at der også er noget politisk regulering på området. Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved DI's årsdag den 26. september 2006

33 Det går den gale vej - Energi Det danske energiforbrug er steget for fjerde år i træk på trods af energispareplanen, som skulle sænke energiforbruget TJ Faktisk energiforbrug Korrigeret bruttoenergiforbrug

34 Det går den gale vej - CO2 Det danske CO2 udslip er ligeledes steget på trods af det danske mål om at skulle reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i perioden set i forhold til 1990 Mio. tons CO 2 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40, CO2 udledning faktisk CO2 udledning korrigeret

35 Danske politiske udfordringer Vedtagelse af klare målsætninger, delmålsætninger og virkemidler i form af udbud af VE for dansk energipolitik eller etablering af et handelssystem med grønne beviser i EU som en del af EU s forpligtelse på 20 % VE i med henblik på at få udfaset brugen af fossil energi Styrkelse af forskning, udvikling og demonstration Justering af afgifter og skatter, så der skabes et klart incitament for energi- og miljøoptimal adfærd Udpegning af placeringer for vindmøller på land og til havs Få gjort noget ved transporten Få sat fart i energibesparelserne energispareaftalen mangler virkemidler

36 Energi er en særlig dansk disciplin Kilde: DI: Indsigt nr

37 Danske styrker Mange stærke vidensvirksomheder inkl. fyrtårne som Vestas, Rockwool, Danfoss, Grundfos, Velux, Velfac, Vestfrost, Haldor Topsøe m.fl. En ret moderne energisektor En stærk forskningssektor på trods af år med lave bevillinger Et ret decentraliseret energisystem Stærk viden om styring og regulering og indpasning En teknologiinteresseret befolkning Et lille land med tætte samarbejdsrelationer og -kulturer inden for og mellem sektorer og interessegrupper Masser af VE-potentiale vind, sol, bølger, biogas, biomasse m.v.

38 Danske svagheder En regering, som efter 7 år endnu ikke har vedtaget en energipolitik og heller ikke virkemidlerne i denne Få store virksomheder med større forskningsstyrke Fortsat for få offentlige forsknings-, udviklings- og demonstrationsmidler En voksende mangel på energiuddannede danskere Små energivirksomheder i et liberaliseret marked med international konkurrence Ingen vandkraft Ingen styr på transportens energiforbrug

39 Energispareaftalen Sparet energi skal ikke produceres og er derfor mest miljøvenlig En sparet kwh er meget billigere end en ekstra produceret Juni 2005 indgik regering og opposition en aftale om: Årlige besparelser på 1,7 % af energiforbruget i forhold til hvad man ellers ville have brugt svarende 7,5 PJ En endelig faktisk besparelse i 2013, således at det faktiske energiforbrug i 2013 ligger UNDER energiforbruget i 2005 De fire energiproducenter skal stå for en væsentlig del af besparelserne el, varme, naturgas og olie Kun dokumenterede besparelser tæller med ud over hvad lovgivning (bl.a. skærpede energibestemmelser til bygninger) giver af sig selv.

40 Hvordan går det så Stigning i energiforbrug i mio. kwh Elselskabernes manko 114 mio. kwh Fjernvarmeselskabernes manko 112 mio. kwh Olie- og gasselskaber har overopfyldt Stigningen må forklares ved, at statens virkemidler er utilstrækkelige

41 Regeringens energiudspil i januar 2007 Andelen af vedvarende energi forøges til mindst 30 % af energiforbruget i 2025 (svarende til reduktion på 15 % i anvendelsen af fossile brændsler) Årlig energispareindsats forøges fra 1,15 til 1,25 % relativt i forhold til business as usual (I juni vist 1,4 % af bruttoenergien) Anvendelse af 10 % biobrændstoffer til transport i 2020 Styrket indsats for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier

42 Selvfølgelig slipper vi jo ikke for, at der også er noget politisk regulering på området. Heldigvis er meldingerne fra Regeringen skiftet væk fra holdningen i oplægget til Energistrategi 2025, som byggede på, at alting skal ske ved markedskræfternes frie spil men fortsat uden megen handling For el og varme er en kompliceret sektor, hvor økonomi er styret af REGULEREDE markedskræfter og hvor aktører agerer i forhold til både marked, regulering og forventning om ændrede politiske betingelser Det er derfor vigtigt at se på, hvilke politiske betingelser, der sættes for markedskræfterne

43 Nuværende rammebetingelser for markedskræfterne i energisektoren El-siden er udsat for international priskonkurrence Klimaproblemerne er globale, mens reduktionskravene fortsat er nationale dog hjælper udmeldingen fra EU for perioden fra 2013 og frem på dette CO 2 kvoterne tildeles nationalt med forskellig national tilskudsvirkning pr. kwh i EU tillader subsidier til VE på op til ca. 5 EuroCent pr. kwh, men ingen direkte subsidier til brug af fossile brændsler Subsidier til vedvarende energi besluttes nationalt og de bedste subsidieordninger findes ikke i Danmark Vedvarende energi - især vindmøller - opføres, hvor de bedste nationale subsidier findes

44 Nuværende rammebetingelser for markedskræfterne i energisektoren Energisektoren kender endnu ikke CO 2 kvotetildelingen for perioden efter 2012, hvilket skaber usikkerhed og dermed mindre innovation og højere priser, men er tæt på. Vandkraft og atomkraft pålægges ikke CO 2 omkostninger, men modtager i stedet betydelig støtte via prisstigninger på el som følge af kvotehandelsordningen Omkostningerne ved CO2 reduktionen vil være større for danske energiproducenter end for konkurrenterne i nærmeste udland men det bliver bedre fra 2013 Transporten har klart utilstrækkelig økonomisk og normativ regulering. Her sker faktisk ingenting.

45 Nuværende rammebetingelser for markedskræfterne i energisektoren Energiafgiftsstrukturen er håbløst gammeldags og stammer fra den tid, hvor sektoren skulle hvile i sig selv, hvor der var markant mindre vind, hvor spildvarme altid var spildvarme og hvor staten garanterede for prisusikkerheden på el på et delvist åbent internationalt marked Energiproducenterne bærer nu usikkerhedsomkostningerne Prisen på el vil stige og der vil fremkomme betydeligt større prisudsving, når den nuværende overkapacitet gradvist forsvinder

46 Nuværende rammebetingelser for markedskræfterne i energisektoren Ansvaret for de mange elementer af en fremtidig energisektor er fordelt på en række forskellige aktører Samspillet mellem disse aktører er ikke sikret og kan ikke sikres uden en energiplan med målsætninger, virkemidler og økonomiske forudsætninger m.v. Privatiseringen og liberaliseringen stiller krav om stadige justeringer af rammebetingelserne for at markedskræfterne kan føre til tilfredsstillende løsninger både økonomisk, forsyningssikkerhedsmæssigt og miljømæssigt

47 Regeringens virkemidler Generelle virkemidler Energiafgifter CO2 afgifter Generelle energibesparelser for energibesparelser Konkrete årlige besparelsesforpligtelser til net- og distributionsselskaberne (el, naturgas, fjernvarme og olie)

48 Regeringens virkemidler Energibesparelser bygninger mv. Bygningsreglementet - nye bygninger Bygningsreglementet - eksisterende bygninger Energimærkning af bygninger Tilsynsordninger for kedler og ventilationsanlæg Cirkulære om energibesparelser i Statens og dennes institutioner dette er på vej til at blive udvidet til at omfatte kommunale bygninger også måske!

49 Regeringens virkemidler Mere effektive apparater og produkter Energimærkning Effektivitetsnormer (Eco-design) går ret langsomt Energibesparelser erhvervslivet Aftaleordning i forbindelse med CO2-afgifter

50 Regeringens virkemidler Fremme af mere effektiv forsyning og VE Tilskud til elektricitet fra vindmøller og decentrale Kraftvarmeværker Arealplanlægning for nye vindmøller Biomasseaftale mv. (incl. aftaler om biogas)

51 Regeringens virkemidler F&U Energiforskningsmidlerne, EUDP, PSO-programmer og andre forskningsprogrammer Transporten Registreringsafgift, grøn ejerafgift, energiafgifter

52 Manglende virkemidler Energibesparelser Varmesparefond, Grøn ejendomsbeskatning, netto i stedet for brutto, strammere BR især for renoveringer, tilskudsordninger indføres, EMO-ordningen forbedres Transporten Kørselsafgifter, grønnere registreringsafgift, grønnere grøn ejerafgift, road pricing, udbygning af kollektiv trafik i stedet for vejudbygning, lokaliseringsstrategi, minimumsnormer for køretøjers effektivitet

53 Manglende virkemidler Energisektoren Afgiftsrevision for at sikre indpasning af meget mere vind, anvendelse af varmepumper, langt mere ambitiøse mål i en kommende energistrategi, fleksibelt energiforbrug, indarbejdning af elbiler m.v. Skattesystemet Omlægning, så ressourceforbrug beskattes mere og arbejdsindsats beskattes mindre (socialt neutralt)

54 Manglende virkemidler F&U Energiforskningsmidlerne skal øges, og der skal skabes markedstræk for energieffektive produkter Normer og standarder Kom i gang med anvendelse af ECO-design direktivet, anvendelse af afgifter for at udfase ringe produkter, vinduesordning, obligatoriske grønne indkøb

55

56

57 Source: UN Intergovernmental Panel on Climate Change 2007 baseret på A1B modellen