Energi- og klimapolitik

Transkript

1 Energi- og klimapolitik Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Oplæg til El-teknologi

2 Det vil jeg tale om: Energipolitiske udfordringer Klimaet især om havet EU s klima- og energipakke Danske politiske udfordringer Danske styrker og svagheder Danske rammebetingelser for energisektoren Det Økologiske Råds forslag

3 Langsigtede politiske udfordringer for energipolitikken Globale klimaforandringer stiller absolutte krav til reduktion af udledning af drivhusgasser fra energiproduktion (især fra kul) og at det sker hurtigt Forsyningssikkerheden Danmark skal udfase afhængigheden af fossile brændsler især olie og gas, som kommer fra politisk ustabile regioner Styrke dansk vækst og erhvervsudvikling på et bæredygtigt grundlag der er forskningskapacitet og eksportpotentiale i energieffektive teknologier

4 Klima udtalelser Spørgsmålet er ikke om klimaforandringer sker, men nærmere om vi selv i lyset af nødvendigheden kan ændre os hurtigt nok FN s generalsekretær Kofi Annan Vi har taget fejl i dansk klimapolitik Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen Vi kan enten lykkes eller mislykkes, der er ingen halve løsninger Al Gore i Poznan 2008

5

6 Nordpolen smelter hurtigere

7 Vandstanden stiger hurtigere end forudset af IPCC Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

8 Grønland smelter hurtigere Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

9 Havstigninger stopper ikke

10 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

11 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

12 De internationale klimaforhandlinger Poznan leverede et lille skridt på vejen til en aftale i form af arbejdsplaner for 2009 frem til København december 2009 Til juni begynder forhandlinger i Bonn om tekst til en aftale Intet er helt lukket, men meget lidt synes muligt

13 De internationale klimaforhandlinger Videnskaben er ret klar: De rige lande skal reducere % i 2020 i forhold til 1990 Nye data viser, at det snarere skal være 40 % end 25 % De fattige lande skal reducere med fra BAU De politiske signaler fra især de rige lande er meget langt fra disse reduktionskrav i 2020

14 Et EU i problemer EU har stigende afhængighed af fossile brændsler EU består nu af 27 lande med store indbyrdes forskelle EU har netop vedtaget en svag og utilstrækkelig klima- og energipakke men dog i den rigtige retning EU har (endnu?) ingen politik for nødvendig betaling for tilpasning til klimaforandringer og den nødvendige teknologispredning især til u-landene

15 EU s import af energi/fossile brændsler

16 Gas fra Rusland en ny afhængighed EU s grønbog om energiforsyningssikkerhed, 2000

17 Her kommer EU s gas fra Kilde: Prospex Research og Magasinet Commodities Now 2007

18 EU - Grønbogens tre hovedforslag til løsninger Energibesparelser og effektivisering er vigtigste indsats VE til erstatning for fossile brændsler nødvendig Et integreret energisystem baseret på mange energikilder og -produktionstyper (Udbygning af transmissionsforbindelserne) (CCS)

19 Energieffektivisering er den vigtigste energikilde i EU Kilde: EU s grønbog om energieffektivitet Doing more with less

20 EU s handlingsplan for energieffektivitet EU har vedtaget en frivilligt mål om 20% energieffektivisering frem til 2020 inkl. transport Målet beregnes til at kunne medføre 13 % absolut reduktion EU identificerer en række barrierer for, hvorfor dette sparepotentiale ikke gennemføres selv om det er økonomisk fordelagtigt EU kommissionen angiver en række tiltag, som bør tages herunder øget anvendelse af økonomiske styringsmidler Mange af disse tiltag nåede ikke videre til lovgivning

21 EU s 20 % VE plan Frivillig udbygning med VE slog fejl Bindende krav om 20 % VE i 2020 besluttet Danmark skal udbygge VE til 30 % i 2020 Der er stort set kun mulighed for at gøre dette nationalt Der er ikke særlige strafmuligheder ved manglende overholdelse Uden indsats for energibesparelser er VE-målet svært at nå (Vi mangler beslutningerne om transmissionsnettene i EU)

22 EU s kvotehandelssystem fra 2013 Fra 2013 opdeles EU s reduktionsforpligtelse i den kvoteomfattede og den ikke-kvoteomfattede sektor - og basisår skiftes til 2005 Den kvoteomfattede sektor bliver samlet for hele EU med et fælles reduktionsmål, som bestemmer mængden af kvoter De ikke kvoteomfattede sektorer (biler, bønder og bygninger uden for fjernvarme) får nationale reduktionsforpligtelser

23 EU s reduktionsplan frem til 2020 Den kvoteomfattede sektor skal samlet reducere med 30 % i 2020 i forhold til 2005 Den ikke kvote-omfattede sektor skal reducere med i gennemsnit 10 % i 2020 i forhold til 2005 (Danmark med 20 %) Alt for mange af disse reduktioner kan foregå uden for EU ved anvendelse af de fleksible mekanismer

24 EU s anvendelse af fleksible mekanismer Den høje tilladte anvendelse af fleksible mekanismer betyder: Den nødvendige innovation via energikrav sker ikke i tilstrækkeligt omfang internt i EU EU s interne marked for energieffektive produkter bliver ikke stærkt nok til at trække nye markeder op Gennemførelsen af VE og energieffektivitet kan/vil overlejre 20 % målet i EU En sådan overlejring vil give et ustabilt prissignal for CO2 til skade for langsigtet investeringsplanlægning

25 Dansk energipolitik EU har i de sidste syv år været klart mere progressivt på energiområdet end den danske regering, men er gået lidt i stå Den danske regering erkender i 2008, at dette var en fejl og lover bedring

26 Statsministeren: Og derfor så må målet være, at vi siger, at på et eller andet tidspunkt så skal vi kunne klare os uden fossile brændsler, som kul og olie og naturgas. Ja det er et stykke ude i fremtiden. Men energibeslutninger er langsigtsbeslutninger Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved DI's årsdag den 26. september 2006 Vi venter stadig på handlingerne

27 Energipolitik i finanskrisen

28 Energi er en særlig dansk disciplin Kilde: DI: Indsigt nr

29 Energiforbruget stiger år for år Stigning fra 2002 til 2007 i faktisk energiforbrug = 3,7 % Stigning fra 2002 til 2007 i korrigeret energiforbrug = 5,1 %

30 Danske politiske udfordringer Det danske korrigerede slutenergiforbrug og udslip af CO2 er steget de sidste 5 år Energisparehandlingsplanen skal strammes op Vi skal have meget mere vind integreret i energisystemet Vi skal have justering af afgifter og skatter, så der skabes et større incitament for energi- og miljøoptimal adfærd Transporten skal elektrificeres og integreres Vi skal have et nyt bygningsreglement med energibesparelser i fokus Vi skal have udbygget den elektriske infrastruktur

31 Energispareaftale Sparet energi skal ikke produceres og er derfor både mest miljøvenlig og billigere end en ekstra produceret Årlige besparelser på 1,5 % af energiforbruget i forhold til BAU fra 2010 til 2020 En endelig faktisk besparelse i 2013, således at det faktiske energiforbrug i 2011 er 2 % og i % mindre end forbruget i 2006 De fire energiproducenter skal stå for en væsentlig og stigende del af besparelserne el, varme, naturgas og olie Kun dokumenterede besparelser tæller med ud over hvad lovgivning (bl.a. skærpede energibestemmelser til bygninger) giver af sig selv

32 Evaluering af energispareaftale Energiselskabernes besparelser er sket omkostningseffektivt Energiselskabernes besparelser har ca. været 50 % additionelle til hvad der ellers ville være sket Regeringen har regnet med, at energiselskabernes indsats ville være 100 % additionel Regeringen har overvurderet energispareeffekten af energimærkning af bygninger Anvendelsen af afgifter har reduceret energiforbruget med 10 % Energisparemålet i 2013 nås kun ved betydelig økonomisk nedgang eller høje energipriser Der skal altså ske noget mere!!!!

33 Danske styrker Mange stærke vidensvirksomheder som Vestas, Rockwool, Danfoss, Grundfos, Velux, Velfac, Vestfrost, Haldor Topsøe m.fl. En ret moderne og ret decentral energisektor En ret stærk forskningssektor på trods af lave bevillinger!!! Stærk viden om styring og regulering Godt rustet til el i transportsektor En teknologiinteresseret befolkning Et lille land med tætte samarbejdsrelationer og -kulturer inden for og mellem sektorer og interessegrupper Masser af VE-potentiale vind, sol, bølger, biogas, biomasse m.v. Masser af energisparepotentiale

34 Danske svagheder En regering, som efter 7 års pause, nu er ved at indse nødvendigheden af en bred vedtagelse af en dansk energipolitik Få store virksomheder med større forskningsstyrke Få offentlige forsknings-, udviklings- og demonstrationsmidler En voksende mangel på energiuddannede danskere Små energivirksomheder i et liberaliseret marked med international konkurrence Ingen vandkraft Endnu ikke styr på transportens energiforbrug Manglende vilje til energibesparelser

35 Rammebetingelser for energisektoren El-side i international priskonkurrence Klimaproblemerne er globale mens reduktionskravene er frem til 2012 nationale CO 2 kvoterne tildeles nationalt med forskellig national tilskudsvirkning pr. produceret kwh. Subsidier til vedvarende energi besluttes nationalt og de bedste subsidieordninger findes ikke i Danmark Vedvarende energi - især vindmøller - opføres, hvor de bedste nationale subsidier findes Incitamenter til opfyldelse af 20 % VE i 2020 ikke fastlagt

36 Rammebetingelser for energisektoren Vandkraft og atomkraft pålægges ikke CO 2 omkostninger, men modtager i stedet betydelig ekstra økonomi via prisstigninger på el som følge af kvotehandelsordningens pris på CO2 Omkostningerne ved CO2 reduktionen vil i være større for danske energiproducenter end for konkurrenterne i nærmeste udland men alle vil tjene på det Transporten har utilstrækkelig økonomisk og normativ regulering Energisektoren har energispareforpligtelser uden tilstrækkelige politisk understøttende incitamenter

37 Rammebetingelser for energisektoren Energiafgiftsstrukturen er håbløst gammeldags De stammer fra den tid, hvor sektoren skulle hvile i sig selv, hvor der var markant mindre vind, hvor spildvarme altid var spildvarme og hvor staten garanterede for prisusikkerheden på el på et delvist åbent internationalt marked Energiproducenterne bærer for store usikkerhedsomkostninger Usikkerhed om langsigtet klimamålsætning og CO2 pris

38 Rammebetingelser for energisektoren Ansvaret for de mange elementer af en fremtidig energisektor er fordelt på en række forskellige aktører Samspillet mellem disse aktører er ikke sikret og kan ikke sikres uden en politisk styring bl.a. via energiplan med målsætninger, virkemidler og økonomiske forudsætninger m.v. Privatiseringen og liberaliseringen stiller krav til stadige justeringer af rammebetingelserne for at markedskræfterne kan føre til tilfredsstillende løsninger både økonomisk, forsyningssikkerhedsmæssigt og miljømæssigt

39 Det Økologiske Råds forslag Danmark skal sætte fart på energibesparelser og energieffektivisering i bygninger det er billigt, det kan gøres her og nu, og det gavner beskæftigelsen i byggesektoren Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 21 % i og videre frem til 2020 ved brug af langt flere hjemlige virkemidler Danmark skal arbejde for en reel og tilstrækkelig ambitiøs global aftale i København 2009 til gavn for klimaet (og for forsyningssikkerheden og dansk økonomi) Danmark skal sætte mere gang i VE-udbygningen nu Fleksibilitet i energisektoren skal sikres gennem integration af el-biler og bedre fleksibilitet i bygningssektoren

40 Det Økologiske Råds forslag Transmissionsnettet skal planlægges og udbygges efter fremtidige behov En afgiftsreform/grøn skattereform er tvingende nødvendig Fjernvarmen skal fornyes, udbygges og forbedres En fælles styringsplatform i form af intelligente målere med timeprissignal og styringsmuligheder for bl.a. opladning af elbiler skal besluttes og implementeres

41