Gode råd til dig, der har en teenager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode råd til dig, der har en teenager"

Transkript

1 Gode råd til dig, der har en teenager

2 Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler og regler om alkohol... 7 Hvornår skal der drikkes alkohol hvis der skal drikkes?... 8 Kend din alkohol... 9 Begyndende festkultur: - Hvor meget skal der drikkes? Forfester Fester og uønskede gæster Vær i nærheden ved fester Hvis det er en alkoholfri fest, kommer der ikke nogen! Hvis aftaler ikke bliver overholdt Vis tillid og tjek! Hvor skal du hen? Hvem er du sammen med? Dem, de unge går sammmen med De unge skal gå til noget! Henteordninger Hjemkomsttidspunkter SMS/internet Man hører jo så meget! Jamen, de fortæller aldrig noget! Lyt til de unge! Mistrivselstegn og hvad gør jeg så? 19...Under alle omstændigheder Tekst: Jesper Schwartz & Steen Bach Redaktion & layout: Mette Svejgaard SSP & Forebyggelse Esbjerg Kommune

3 Vær enige Hvis du er tryg ved de aftaler, der er indgået, er den unge også tryg Brug hinanden Mange unge opfatter venners forældre som nemmere at tale med end deres egne. På denne måde er man en vigtig rollemodel, ikke kun for sine egne børn I hjemmet er det afgørende, at de voksne er enige om, hvilken holdning, der skal meldes ud. De kan godt være, at der er uenighed de voksne imellem, men det, der siges til den unge, skal være tydeligt og signalere enighed. Selvfølgelig kan der opstå pludselige situationer, hvor den unge gerne vil have svar på her og nu, hvor I som forældre ikke har haft mulighed for at tale problematikken igennem. I stedet for at komme med et hovsa -svar, så sig, at det skal I lige have talt om, før I kan komme med et svar. Og så kan forældre godt blive klogere! Det kan godt være, at I har givet lov til noget én gang, men efter at have tænkt jer yderligere om, så har I ændret mening og så kan det være, at der bliver strammet op på en aftale. Dan et forældrenetværk! Udveksl telefonnumre og aftal, at det er i orden at kontakte hinanden, hvis der noget, man undrer sig over. Så kan man få be- eller afkræftet en mistanke. Det betyder meget, at de unge kan mærke, at de voksne taler sammen. Derfor har det effekt, at udmeldingerne er klare. At de unge oplever, at vi kontakter hinanden ved uklarheder. Trygge forældre giver trygge unge: De unge ved, at de voksne ved, så man kan tage til fest uden at skjule noget. 3

4 Alle de andre må! Det passer som regel ikke. Hvis I undrer jer over et eller andet, de andre må, så kontakt de pågældende forældre for at høre, om det kan være rigtigt? Ofte er det dem, der råber højst, blandt de unge, som sætter dagsordenen blandt kammeraterne og indirekte blandt disses forældre. Et af de bedste redskaber til at udrydde disse misforståelser er ved, at forældre taler sammen. Når det kommer til stykket, så har langt de fleste forældre den samme holdning til tingene det kræver blot, at forældre/ voksne taler sammen, så de voksne kan være med til at udrydde de misforståelser, der florerer blandt de unge. Hvis de kommer og siger, at alle de andre må, kan man bede om to telefonnumre på dem, der må. Eller prøv at spørge de andre unge, der kommer i hjemmet, hvad de må og ikke - det plejer at overflødiggøre videre diskussion. 4

5 Sladder De unge ved måske godt, hvem der har gang i noget mindre heldigt, men vil ikke sladre, for det gør man bare ikke! I den sammenhæng er det vigtigt at få sagt, at sladder kan være at hjælpe. Men den unge er bange for at være stikker, for det er det værste, men kan være! Som forælder er det vigtigt at holde de informationer, man får, i voksenverdenen. Det vil sige, at de informationer, man får, gives videre til de voksne, der kan gøre noget, uden at de unge finder ud af, hvor informationerne kommer fra. Ved at reagere på sladder kan voksne være med til at stoppe noget, så det ikke udvikler sig til noget værre. Rygter Hvis nogen havde sladret om, hvad jeg havde gang i, da jeg var ung, var det måske ikke endt så galt! - en tidligere misbruger Pludselig går der historier om noget, nogen har set eller hørt. Det kan f.eks. være rygter om, at nogle unge ryger hash nede ved skolens legeplads. Men er det nu også rigtigt? For at få udryddet rygterne er det vigtigt, at få snakket om det. Dels med sin unge derhjemme, men også andre unge og deres forældre. Kan rygterne be- eller afkræftes? Hvad er op og ned i historierne? Er der noget om historierne, så skal der reageres! Det kan være til forældre, skolen, klubben eller hvem, der nu er voksne omkring de pågældende unge. Er man helt i vildrede, så kontakt kommunens SSP, da de så handler. 5

6 I klassesammenhæng er det populært at lave aftaler. Det er jo en god ting! En flok forældre med en stak larmende teenagere hjemme, kan hurtigt blive enige om, at nu skal der strammes op! Problemet er bare, at hverdagen og virkeligheden indhenter aftalen. Så lad være med at lave aftale om noget, som I ved kun holder, til I forlader mødet. Det vigtigste er, at I har fået udvekslet holdninger og erfaringer, så I kan blive bekræftet i det, I måske har tænkt i forvejen. Og så er det lettere at kontakte hinanden, hvis man kommer i tvivl om noget. Nu vi taler om aftaler.. Det er vigtigt for en forældreflok at forstå, at aftaler kun kan indgås, hvis alle er enige og det kan være svært med holdningsmæssige spørgsmål: Alkohol, tøj, bare maver, computertid, mobiler.. Aftaler af praktisk art har mulighed for at fungere, da det omhandler emner, som alle kan være enige om og kan honorere: Hjemkomsttider, henteordninger, gavestørrelse ved fødselsdage, aldrig holde en sammenkomst/fest uden voksne i nærheden, osv. 6 Aftaler mellem forældre i klassen Der er altid nogen, der ikke kommer til forældremøderne. En god idé er, at andre forældre påtager sig at ringe til dem efterfølgende og fortælle om arrangementet og foreslå, at man da kan følges ad næste gang, der er møde!

7 I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol Mange forældre vil rigtig gerne lave fælles aftaler omkring alkohol for alle elever i en klasse - for eksempel, at de unge ikke skal drikke alkohol. Men der er vidt forskellige holdninger, traditioner osv. blandt de mange familier, der er repræsenteret i en klasse. Derfor er det umuligt at lave en aftale, som alle kan være enige om, og som vil blive overholdt af alle. Unge og alkohol: Lad være at introducere noget, som ikke er aktuelt det gør jo ikke noget, at der er noget at glæde sig til! 7

8 Hvornår skal der drikkes alkohol hvis der skal drikkes? Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alkoholdebuten udsættes, til man er 16 år. Det har fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, hvis man begynder meget før. For hvert år debuten udsættes reduceres risikoen for skader med 50%. Det kan være svært at skyde debuten til 16 år, da traditioner i familien, i andre familier, i lokalsamfundet og blandt dem, de unge går sammen med, er afgørende for, hvornår debuten finder sted. I forbindelse med konfirmationen er mange forældre villige til at give slip på alkoholen. Det er langt de fleste unge ikke klar til. De unge skal være modne som 16-årige, før de er klar til alkohol. Det stiller krav til forældrene om at have fingeren på pulsen i forhold til de unges udvikling, modenhed, kendskab til alkohol og ansvarlighed i forhold til deres faktiske alder. Bliv under alle omstændigheder ved med at sige nej, så længe som muligt. Når man kan mærke, at nu kan den ikke trækkes længere, så husk at spørge: Hvorfor vil du gerne have alkohol med?. Det kan jo være, at de unge har brug for yderligere argumenter overfor kammeraterne for at kunne sige nej. Nogle voksne vil gerne drikke de unge fulde derhjemme, så ved de nemlig, hvordan det virker! Men at drikke de unge fulde hjemme er en kunstig situation i forhold til at stå ude i hækken sammen med kammeraterne. Vi kan ikke eksperimentere for de unge. Derimod kan vi forberede dem, så de står stærkere, når de møder alkoholen derude. Blandt andet ved at tale om alkohol. 8

9 Derfor er det en god idé at få snakket om, hvad der er i flaskerne. Hvis vi ikke snakker om det hjemme er det nødt til at prøve sig frem - eller høre det fra kammeraterne. Det er ikke sikkert, deres viden stemmer overens med virkeligheden. Voksne er heller ikke altid lige oplyste om alkohol, så tjek lige din viden: Kend din alkohol: 1 almindelig pilsner (33 cl., 4,6%) = 1 genstand 1 guldøl (33 cl., 5,8%) = 1 1/4 genstand 1 luksusøl (33 cl., 7% og derover) = 1½-2 genstande 1 cider (33 cl., 4,6%) = 1 genstand 1 flaske vin (75 cl., 12%) = 6 genstande 1 flaske vin (75 cl., 14%) = 7 genstande 2 cl. spiritus (38%) = ½ genstand 4 cl. spiritus ( 38%) = 1 genstand 1 softdrink/ sodadrink (27½ cl., 5,6%) = 1 genstand Tommelfingerregel: Hvis en hel flaske (75 cl) har en alkoholprocent på 12 (foreksempel vin), deles procentsatsen med 2, så har du cirka-antallet af genstande i flasken. Her: 12:2= ca. 6 genstande 9

10 Begyndende Når de unge begynder på festerne er det vigtigt med meget klare aftaler. Derfor er det en god ide med skriftlige invitationer, så man er sikker på, hvem der er inviteret. Samtidig kan invitationen bruges til at forældre kan informere hinanden om, hvad det er for en fest, hvem der holder den, hvor det foregår o.s.v. Man kan i invitationen lave et program for aftenen, som bl.a. indeholder start- og sluttidspunkt. Derudover kan der være informationer om, om det er en alkoholfri fest, eller om der serveres alkohol og i givet fald, hvor meget. Samtidig kan man bede gæsternes forældre om at meddele, om det er i orden, at der serveres alkohol. Man må aldrig servere alkohol for andres unge uden at have fået lov af forældrene. Nogle unge vil synes, at det er meget pinligt, at der skal sendes invitationer. Specielt, hvis det er en alkoholfri fest, for så kommer der ikke nogen! Erfaringen viser dog, at der nok er nogen, der så bliver væk, men når festen evalueres i skolen om mandagen, så lyder det alligevel så spændende, at de dukker op næste gang uden alkohol. Det er vigtigt at holde fast i, at der er lige så mange unge, der ikke drikker alkohol, som unge, der gør det. Man er altså ikke ualmindelig, hvis man ikke drikker alkohol. Hvor meget skal der drikkes? Når alkoholdebuten ikke kan trækkes længere, så aftal, hvor meget alkohol, der skal gives med. Husk i den sammenhæng at spørge den unge: Hvor meget synes du selv, du skal have med? Ofte er forældre nemlig villige til at give mere med, end den unge selv synes/er klar til. Igen er der jo kammerater, der må have helt vildt meget med! Tjek op på det, så I kan have en realistisk snak. Det er begyndende festerfaring, vi taler om, så de første gange er det ikke over et par genstande + masser af sodavand. Forfester Forfester er fester, hvor man kommer i stemning til festen og nogen drikker alkohol. For at komme i stemning behøver man ikke at drikke alkohol, mange vil helst have sodavand. 10

11 festkultur Bliv i forældregruppen enige om at lave organiserede forfester: De voksne stiller lokaler til rådighed og finder i samarbejde med de unge ud af, hvordan festen skal forløbe. Det organiserede er vigtigt, når de første festerfaringer skal gøres: De unge ved, at der er voksne med i forløbet, der er med til at sætte rammerne. Sørg for, at der er en masse sodavand og nok at spise: Det er en god idé at fylde maven, hvis de unge senere drikker alkohol. Husk, at fed mad er bedre end salatbar! Hvis maven er fyldt, og gerne med fedtholdig mad, bliver alkoholen længere i mavesækken, hvor noget af det nedbrydes. Desuden passerer det langsommere til leveren, hvor det nedbrydes endnu mere, inden det når ud til kroppens organer. Fester og uønskede gæster Når de unge er blevet så gamle, at de for alvor går til fester, går jungletrommerne. Rygtet om en fest kan hurtigt spredes via SMS-beskeder/på nettet, så der dukker ubudne gæster op. Hvis gæsterne ikke kender dem, der holder festen, føler de sig ikke ansvarlige i samme grad, som vennerne gør. Dét kan gå hårdt ud over inventar og hjem. Derfor er det også vigtigt, at forældrene er i nærheden. Udvikler tingene sig, så man ikke kan styre situationen, så ring til politiet! Vær i nærheden ved fester Ved fester prøver unge voksenadfærd af. Det skal voksne have respekt for og ikke blande sig mere end aftalt. Omvendt skal de voksne være i nærheden, hvis festen udvikler sig anderledes en aftalt: Uønskede gæster, nogen bliver syge, festen løber løbsk o.s.v. Vær tydelig: Sørg for, at de unge ikke er i tvivl om, at man er i nærheden. Hils eventuelt på gæsterne, når de kommer. Ophold jer på et strategisk godt sted, så de unge ser jer, når de f.eks. skal på toilet. I nærheden kan også være hos naboen, og så skal man passe på, at festen her ikke overstiger festlighederne hjemme hos de unge! 11

12 Hvis det er en alkoholfri fest, kommer der ikke nogen! Blandt de unge er det faktisk OK, at der er nogen, der ikke drikker alkohol. I klassen/ kammeratskabskredsen er selvfølgelig altid nogen, der sætter dagsordenen vedr. alkohol, som fylder meget. Som voksne skal vi bare være opmærksomme på, at det kun er nogle stykker, som sætter dagsorden for de andre, der tror, at de er unormale, fordi de ikke er begyndt med alkoholen. Det skal forældre være opmærksomme på. Ved at give sine unge lov til at drikke alkohol, kan man være med til at splitte kammeratskabsgruppen i klassen: De unge, der ikke er klar til, eller ikke har lov til, at drikke alkohol kan blive holdt udenfor i fællesskabet. 1+1=5 Samtidig er der blandt de unge status i at have drukket alkohol/været fuld og træk lige noget fra! Overdrivelser hører med til historierne om festerne! Det er også det, vi kalder mandagsløgnen. Specielt drengene er gode til at fylde lidt ekstra på oplevelserne! Det skal pigerne og forældrene være opmærksomme på: Når en dreng fortæller, hvor meget han har drukket, så træk mellem 1/3 og 1/2-delen fra så meget har de drukket! Det gælder også for alle de andre ting, drenge fortæller, de har oplevet. Mange fædre vil nikke genkendende til dette fænomen! 12

13 Det er vigtigt, at de unge mærker, at man som voksen har tillid til de aftaler, man har indgået, og at man respekterer dem! Hvis man får mistanke om, at ens aftaler bliver brudt, er det ligeså vigtigt, at man reagerer. Check det for eksempel ved at ringe til de andre forældre. Viser det sig, at ens barn har brudt aftalen, bør det have konsekvenser for en periode. På den anden side kan aftalen have været for stram, og der skal måske laves en ny aftale. Som forælder bør man være opmærksom på, at en aftale har to parter: Den unge og forældrene. Er aftalen, at Louise skal være hjemme klokken 24 og må drikke to Smirnoff Ice, så må vi som forældre stå op og tage imod Louise. Mange har den aftale, at Louise skriver en lille seddel og lægger på mors natbord om, at hun er kommet hjem. Hvis aftaler ikke bliver overholdt Det dur jo bare ikke rigtig, hvis mor vågner klokken 5.30, og der ikke er en seddel. Så er det faktisk 5½ time siden, mor og Louise havde en aftale. Den unge regner nemlig med, at der bliver reageret senest klokken 24, hvis der sker noget uforudset. Så klokken 24 må mor tage imod Louise og kan samtidig se, om hun har drukket mere end aftalt. Mange unge vil ikke kun nøjes med de to aftalte Scirnoff Ice, men måske drikke et par stykker mere men de prøver at ligne én, der kun har drukket to Smirnoff, når de kommer hjem. Aftalen gør, at Louise ikke drikker 10, for det kan hun ikke bære hjem, uden at mor opdager det! Jeg må heller aldrig noget! Det er der jo nok en grund til! 13

14 Er I i tvivl om, om aftaler overholdes, så tjek de unge og konfrontér dem med aftalen! Vi voksne kan godt huske de gange, vi er blevet afsløret af vores forældre: Den dårlige samvittighed var væk, og der var grundlag for at lave en ny aftale - sådan har de unge det også i dag! Tjek op på de aftaler I laver med de unge tillid prøves af! Det er ikke at have mistillid, at man tjekker op - det betyder bare, at man ikke er ligeglad. Efterhånden som de unge bliver ældre, udvides deres radius, også når det gælder besøg af kammerater. De skal måske være sammen med nogen, der bor i en anden del af byen. Ofte hos kammerater, som vi ikke kender særlig godt og da slet ikke disse kammeraters forældre. Sig, at du gerne vil vide, hvor kammeraten bor. Hvis din mavefornemmelse ikke er i orden, så sig til den unge, at de skal skaffe et telefonnummer og ring så til forældrene og hør, om der er styr på tingene. Jeres unge vil nok synes, at det er helt vildt pinligt, men hvis I som forældre er trygge, når den unge tager af sted, er den unge det også. Når de unge går ud, så spørg, hvem de skal være sammen med. Det er ikke for at snage, at vi spørger, men for at gøre opmærksom på, at vi ikke er ligeglade, viser interesse for, hvem de er sammen med. Det er en sikkerhed for begge parter: De voksne ved, hvem de unge går med og hvilke aftaler, der er lavet. De unge ved, hvem de skal støtte sig til, hvis et eller anet uforudset sker. Vis tillid og tjek! Lad være med at true med konsekvenser, I som forældre ikke tjekker op på eller ønsker at føre ud i livet! Hvor skal du hen? Hvem er du sammen med? 14

15 Dem, de unge går sammen med Unge hænger ud sammen, så hav en holdning til og vær opmærksom på, hvem de går sammen med, hvor de er henne, hvad de laver, at de overholder jeres aftaler. Hvis jeres teenager er meget udadvendt, og i en periode måske er sammen med nogen, I ikke rigtig ved, hvem er, så sig, at du/i gerne vil hilse på dem. Inviter til, at de bare kan være sammen hjemme hos jer. Hvis den unge ikke synes, at det er god idé, så vær ekstra opmærksom på, hvad det er, der gør, at de ikke vil vise de nye venner frem? Hold fast i, at hvis de skal blive ved med at hænge ud sammen, så vil du/i møde dem. Et er sikkert: De unge bliver, som dem, de går sammen med! Og det siger jo sig selv: Hvis de unge går med de lokale minirockere, så er sandsynligheden for, at de begynder at lave bekymrende ting større, end hvis de går til bordtennis, badminton, motorlære eller hjemkundskab. De unge skal gå til noget! Hvis de unge går til noget, så er der heller ikke grund til de store bekymringer omkring dem, de går sammen med. Når de går til sport eller har et arbejde, opbygger de nye relationer venskaber som er meningsfulde. Det gør, at de føler, at de hører til et sted, er en del af noget. Behovet for at hænge ud bliver mindre. Og så er det sådan, at hvis de unge i skolen i en periode føler sig lidt udenfor fællesskabet i klassen, så har de i fritiden et sted, de føler, de hører til. Endelig lærer de at være sammen med andre - på en anden og positiv måde. 15

16 Tidspunkter De fleste unge i samme alder har ca. det samme tidspunkt, de skal være hjemme på. Her er virkelig et af de tilfælde hvor: Alle de andre må! Igen er det en idé at tjekke vennerne og deres forældre: Hvad må de? Der kan være store forskelle: Nogle unge har brug for mere søvn end andre, nogle har skrappere regler hjemmefra, nogle går slet ikke ud, der kan være lokale traditioner, o.s.v. Et er sikkert: De unge skal ikke tage hjemmefra, før der er aftalt et hjemkomsttidspunkt. Gennemsnittene for hjemkomst ligger cirka sådan her til hverdag: 7. klasse: kl , sommertid + ½ time. 8. klasse kl , sommertid + ½ time 9. klasse: kl , sommertid + ½ time. I weekenden lægges der en time til. Dette er ganske uvidenskabelige gennemsnit! Tiderne er udelukkende baseret på praksiserfaringer. Henteordninger Ind imellem skal de unge måske til arrangementer, der ligger udenfor nærområdet. Aftal forældrene imellem, hvem, der henter og bringer. Dermed får man også aftalt et hjemkomsttidspunkt. Og husk så lige, at dem man har med ud, skal man også have med hjem igen. 16

17 De unge har et socialt liv på nettet, som voksne ofte ikke er vidende om. Det kan give bekymrede voksne, for hvad bliver de unge udsat for? Ca. 95 % af det, der foregår på nettet, er helt i orden. Men det er en god idé at signalere, at hvis de oplever noget, som de bliver kede af, eller ikke synes er i orden, at de så kommer og siger det. De unge skal ikke finde sig i noget, de skal sige det til de voksne og så huske, at gemme en kopi af en evt. ubehagelig meddelelse. SMS/internet Gode råd: Der findes gode råd på 17

18 Mediernes historier om unge kan gøre de fleste forældre bekymrede. Her fortælles vidt og bredt om unge, der drikker vildt meget alkohol og ryger cigaretter og det der er værre! Det, man skal huske på er, at medierne oftest har fokus på unge, der opfører sig uhensigtsmæssigt. Det er jo ikke det, der kendetegner alle unge. Hvor mange unge kender du som forælder, der opfører sig som dem i medierne? Nej, vel?! Vi skal holde fast i, at det mest almindelige er at være helt almindelig og det er din unge derhjemme sikkert også. Det medieskabte billede af de unge giver bekymrede forældre med løftede pegefingre. Det betyder i praksis, at hvis den unge står med et problem, så er det svært at snakke med forældrene, da de jo lige har udtrykt bekymring. Hvis forældrene vælger at handle ud fra, hvad de ser og hører i medierne, giver det utrygge unge. Unge kan være svære at få noget at vide af. Tit laver vi te og franskbrød for at hygge og få noget at vide. Men de unge hader arrangeret samvær! Man hører jo så meget! Tjek eventuelt de andre voksne, som de unge omgås: Har I lagt mærke til noget? Vær ellers lige opmærksomme og kontakt, hvis I oplever noget Jamen, de fortæller aldrig noget! Tilbyd i stedet naturligt samvær: lav noget med de unge, sved med dem - så er det ikke så kunstigt. Aftensmaden er også et godt tidspunkt at få vendt dagen. 18

19 Lyt til de unge! De er lige så kloge som andre mennesker - de skal bare hjælpes lidt på vej. Det gøres bedst ved at høre deres mening - det er forresten også nemmere at lave aftaler, når man ved, hvad der rører sig. Mistrivselstegn og hvad gør jeg så? Forfølg din mavefornemmelse den er som regel rigtig under alle omstændigheder. Når man konfronterer børn og unge med noget, der undrer én, har de ofte en forklaring parat. Specielt, hvis de bliver konfronteret med noget, de har gjort, som ikke er for smart. Det er en god idé med et stykke indfaldspapir: Hav et stykke papir og en blyant liggende og noter, hver gang der er noget, der virker bekymrende noget du/i undrer jer over. Når listen er tilstrækkelig lang, har du/i noget konkret at konfrontere den unge med, som ikke bare lige kan forklares med et skuldertræk. Nu er spørgsmålet til den unge ikke, om der er gang i noget, men hvad der er gang i! Hvis du som forælder er bekymret, i tvivl, ikke ved, hvad du skal gøre, er i vildrede., så tøv ikke med at kontakte SSP. Ring direkte eller på rådhuset og bed om at blive stillet om. Man kan være anonym, og der bliver ikke skrevet noget. Det vigtigste er nemlig ikke, hvad man hedder og hvor man kommer fra, men den problematik, der fylder her og nu. Og jo før du reagerer, jo hurtigere kan vi hjælpe til, at tingene ikke udvikler sig yderligere. 19

20 Gode råd til dig, der har en teenager... At være forælder til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er en tid med udsving i humør, temperament og modenhed. De unge er ved at skifte identitet: Den ene dag er de fornuftige og meget voksne, dagen efter er de barnlige og måske helt oppe i det røde felt! Man kan forestille sig, at de unge skal have ommøbleret hjernen. For at finde ud af, hvordan møblerne skal stå, er de nødt til at tale med nogle voksne, og de mest nærliggende at tale med er forældrene. Men som forældre kan I samtidig mærke, at I har fået en anden rolle end tidligere - vennerne er blevet meget vigtige i forhold til, hvad de unge mennesker siger og gør. Samtidig er der andre voksne, som begynder at betyde noget for dem, og som de lytter til. Medierne flyder over med inputs. De unge bliver bombarderet med indtryk, og skal navigere i, hvad de kan bruge, og ikke kan bruge. Nogle forældre vil undre sig, men de unge siger faktisk, at de vigtigste voksne i deres liv er deres forældre derfor er det ikke ligegyldigt, hvad I siger og gør. Det, de hører ude i livet, sammenholder de med det, de hører derhjemme, og ud fra det danner de ny identitet: De spiller bold op ad jer for at høre jeres mening. Problemet er, at de har det med at kontakte jer på en lidt speciel måde: De kan smække døre og råbe meget højt! Det er vigtigt, at I ikke ryger med på disse udsving. I stedet skal I prøve at være det stille, stabile vand, som kommer med nogenlunde de samme signaler hvad enten de unge er oppe eller nede.de unge skal mærke, at I er der, når I er der. Derfor: Følg dem, vær opmærksom, interessér dig, sæt dig ind i, forhold dig til, konfronter og så videre. De skal kunne mærke mennesket bag forælderen! Reagér på det du ser! At handle betyder meget i forhold til at få noget stoppet. Når I som voksne bevæger jer rundt, så reager, hvis I ser noget, som I synes, er bekymrende. Vi ved, at hvis 10 unge har gang i noget, de ikke skal have gang i, så vil de otte af dem trække sig, når de mærker, at de voksne er opmærksomme på dem. Derfor er det vigtigt at reagere. Hvis du ikke ved, hvem du skal gå til, kan du altid henvende dig til SSP & Forebyggelse. SSP & FOREBYGGELSE (Esbjerg) (Bramming) (Ribe) 20

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Det var godt, I kom!

Det var godt, I kom! Det var godt, I kom! om barrierer i forældrenetværk Af Jesper Schwartz & Mette Svejgaard, forebyggelseskonsulenter Vi ved, at forældrenetværk skaber trivsel blandt børnene i en klasse eller gruppe. Det

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Til unge & forældre. Konfirmand 2012. 2012 Lørdag, den 4. februar FORÅR 2012. Invitation til alle unge i 7. klasse fra

Til unge & forældre. Konfirmand 2012. 2012 Lørdag, den 4. februar FORÅR 2012. Invitation til alle unge i 7. klasse fra Konfirmand 2012 Til unge & forældre 2012 Lørdag, den 4. februar FORÅR 2012 Invitation til alle unge i 7. klasse fra Konfirmand 2012 Konfirmand 2012 og Blå Mandag Til alle unge i 7. klasse - uanset om du

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere