De ventede et monster men fik et menneske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De ventede et monster men fik et menneske"

Transkript

1 De ventede et monster men fik et menneske I VidensTema De ventede et monster men fik et menneske Af Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder, Vidensteamets sekretariat Det kan være svært at se ud over de rygter og negative historier, der ofte omgiver udadreagerende beboere. Ved Hjernecenter Syd tvang personalet sig selv til at glemme skrækhistorierne om en ny hjerneskadet beboer. I stedet fokuserede de på den positive tilgang og en høj neuropædagogisk faglighed, og det har givet gode resultater. Det er tidligt morgen ved Hjernecenter Syd i Tinglev, og pædagog Kristin David har ondt i maven. Selv om hun har besluttet sig for at slappe af, kan hun ikke forhindre hjernen i at arbejde på højtryk og fremmane ubehagelige billeder og historier. Historier om, hvordan denne hjerneskadede og enøjede mand, der snart ankommer, har skabt frygt og rædsel i og omkring det bosted, han kommer fra. Fortællingerne om hans biltyverier, hærværk og mentale billeder af de farlige ting, han har udsat personale for. Det fylder alt sammen i Kristins hoved og mave selv om hun prøver at skubbe det væk. Da taxaen ruller ind, er hendes muskler spændt, parat til det værste. Men da døren åbner sig, og Lars kommer til syne, siver det fysiske ubehag ud af hende. Godt nok er det ene øje permanent lukket, men det raske øje kigger venligt på hende, og det er svært at blive bange for den lille, lettere sammenbøjede mand, der kommer trissende ud med sin rollator foran sig og sin fine kasket på hovedet. Mojn, siger han på klingende sønderjysk og trykker hendes hånd. Mavepinen fortager sig stille og roligt. Jeg havde jo forestillet mig en to meter høj savlende, enøjet og udspekuleret voldsmand, som Kristin David udtrykker det. I dag, et år efter hun tog imod ham, er hun en af Lars faste kontaktpersoner i beskæftigelsescentret, og hun om nogen ved, at Lars ikke er en udspekuleret voldsmand. Han er en 56-årig mand, der har skader på frontallapperne i hjernen. Svulsten i hjernen I arbejdet med mennesker med problemskabende adfærd kommer der ofte fokus på de negative historier, men ved Hjernecenter Syd gjorde man op med myterne og satte sig for se på løsninger frem for problemer og fokusere på de positive historier. Det blev til et opgør med konsekvenspædagogik, og en fokuseret brug af anerkendende pædagogik og neuropædagogiske redskaber har betydet langt færre konflikter og en positiv hverdag for både Lars og medarbejdere. Historien om Lars begynder for omkring seks år siden, da lægerne opdagede en svulst i hans hjerne. Det lykkedes ikke lægerne at fjerne hele tumoren, i stedet kom der skader på frontallapperne i hjernen under operationen, og Lars mistede synet på det ene øje. Hvad værre var: Han mistede også en del hæmninger og evnen til at sætte sig i andres sted. Adfærden gik ud over hans to små børn og kone og efter et mislykket ophold på et plejehjem, blev Lars placeret i et botilbud sammen med borgere med forskellige hjer- Lars har mistet synet på det ene øje, hvilket til tider gør det nemmere for personalet at afskærme ham. Om Hjernecenter Syd Tinglev Bo og Beskæftigelse er et af fire bo/beskæftigelsestilbud under Hjernecenter Syd for mennesker, der enten i deres barndom eller voksenliv har erhvervet en senhjerneskade. Tinglev Bo og Beskæftigelse er delt op i et botilbud og et beskæftigelsescenter, hvor beboerne mødes og laver forskellige arbejdsopgaver og aktiviteter. I Tinglev har man særlig viden omkring den neuropsykologiske/pædagogiske tilgang kombineret med en høj grad af fokus på de anerkendende relationers betydning. 9 I VidensTema nr. 5

2 VidensTema I De ventede et monster men fik et menneske Centerleder Dorthe Friedrichsen viser værkstedet frem, som Lars ofte benytter. Han har været med neskader og behov. Her udartede tingene sig uheldigt. Det kræver stort overskud, viden om hjerneskader og erfaring, at kunne rumme en beboer som Lars. Man kan ikke opdrage på ham eller appellere til hans sunde fornuft, for den har han ikke længere. Derfor virker konsekvenspædagogik ikke, tværtimod, forklarer konstitueret centerleder, Dorthe Friedrichsen. til at vælge værktøjet. Man kan ikke opdrage på ham eller appellere til hans sunde fornuft, for den har han ikke længere... familien, og protesterede voldsomt. Men protesterne var forgæves. I april 2009 flyttede Lars til sit nye hjem. Ingen skæld ud Dyyyt. Dyyyyyyyyt. Dyyyyyyyyt. Lars har sat sig om bag rattet i en minibus, han er ved at rengøre sammen med en medarbejder foran værkstedet, og nu trykker han igen og igen hornet i bund, mens han stolt kigger ud gennem ruden på pædagogerne og gæsterne fra VidensTema. Dorthe Friedrichsen vinker og smiler til ham og opfordrer alle til at gøre det samme. Han vinker tilbage. Den mandlig pædagog afleder ham derefter med, at de har planer indenfor, og Lars går uden videre med. Neuropædagogik Neuropædagogik udspringer af neurologien og neuropsykologien og er en forståelsesramme baseret på viden om hjernens opbygning og funktioner og om de skader, der kan opstå i hjernen. Ud fra denne viden foretages individuelle pædagogiske tiltag, der skal hjælpe den enkelte borger til blandt andet at styrke sine kompensationsmuligheder og øge sin selvhjulpenhed. Disse tiltag bygger på tværfaglige vurderinger, hvor den neuropædagogiske tilgang er den fælles referenceramme. Hun understreger dog gang på gang, at hun godt ved, at det er nemmere sagt end gjort. Jeg ved, hvor svært det er. Da vi startede vores tilbud til frontallapsskadede op for fire år siden, manglede vi de faglige værktøjer og vores afmagt betød, at vi også tyede til konsekvenspædagogik, beretter hun. Hærværk og vold Lars ophold på et tidligere botilbud blev en prøvelse for alle parter på grund af hans impulsstyrede handlinger og hans vanskeligheder ved at se konsekvenserne af sine handlinger. Han stjal biler, ridsede personalets biler, kom i klammeri flere gange og oparbejdede lynhurtigt et dårligt ry som ballademager. Ikke bare i botilbuddet, men i hele området. Derfor lød der også ramaskrig, da det blev besluttet, at Lars skulle flytte til Hjernecenter Syd. Et sted han i forvejen kendte, fordi han havde været i praktik og var påbegyndt beskæftigelse der. Hans kone og naboer, der bor i byen, frygtede for, hvad hans flytning ville betyde for Se, i stedet for at sige til ham, at han skal stoppe eller blive sur over, at han er hoppet om bag rattet, så stikker vi ham et smil, viser vi har set ham og afleder ham derefter. På den måde undgår vi, at situationen udvikler sig, forklarer Dorthe Friedrichsen, da døren er lukket bag Lars. Viden om hjernen er essentiel Siden han kom til Tinglev, har han tilbragt cirka fire timer mandag til fredag i beskæftigelsen, og konflikterne har været relativt få. Kun én gang er han endt i håndgemæng. Desuden er han gået fra at være en rastløs storpulsende kæderyger til en rolig mand, der kun har brug for få smøger om dagen. Årsagen til den positive udvikling er personalet ikke i tvivl om. Viden om hjernen er helt essentiel for, at man kan udøve en professionel indsats. Og den viden og erfaring havde vi oparbejdet, da Lars kom. Vi var parate, slår Dorthe Friedrichsen fast. Blandt andet har Lars fået en mere struktureret hverdag, som er skemalagt hver dag. 10 I VidensTema nr. 5

3 Fredag står den derfor eksempelvis altid på ridning, mens han mandag er i arbejdspraktik på en gård, ligesom frokosten er fastlagt til klokken 11:30. Der er fem forskellige personaler tilknyttet ham både for, at Lars ikke bliver personafhængig, men også som aflastning for medarbejderne, der hver har sin faste dag sammen med Lars i ugens løb. Løbende bliver medarbejdernes oplevelser med ham skrevet ned. Vi arbejder meget med skriftlige handlestrategier. Vi sørger for at skrive bestemte rutiner og erfaringer meget præcist ned. Man opbygger en masse tavs viden, som det er vigtigt og uundværligt at få givet videre, forklarer Dorthe Friedrichsen. Skal skrive positive ting ned Ud over den neuropædagogiske faglighed er hun også overbevist om, at det gjorde en stor forskel, at personalet ikke lod sig påvirke af de negative historier, der florerede om Lars. Lars er eminent til at aflæse andres følelser. Han kan ikke agere efter dem, men han tager dem til sig. I forbindelse med glæde eller vredesudbrud forstærkes han følelser og reaktioner med 80 procent. Hvis han bliver vred, er det gange 10. Det samme gør sig gældende med glæde. Derfor er vi meget bevidste om, hvad vi udstråler og arbejder meget med spejlneuronernes betydning. Når personalet er afslappet, så falder hans skuldre også ned, siger Dorthe Friedrichsen. Iskold indgriben Den viden fik Kristin David blandt andet brug for i vinters, da Lars var tæt på at overfalde en anden bruger. Hun og Lars er netop steget ud af bussen efter en tur og har aftalt, at Lars skal ryge en smøg i skuret, inden de går ind, da en konflikt pludseligt opstår ud af det blå. En af de spastisk lammede beboere, der sidder i kørestol har på en eller anden måde provokeret Lars, der reagerer prompte. Lars store interesse er cykler, og det bliver udnyttet i det pædagogiske arbejde. Lars kan hver dag se på tavlen, hvad han skal i løbet af ugen. Her skriver pædagogen Kristin David aktiviteter ned. Han kan sagtens fornemme, hvis man er mistroisk og forventer en negativ adfærd... Jeg besluttede mig helt fra starten for, at han skulle mærke, at han er vellidt. Han kan sagtens fornemme, hvis man er mistroisk og forventer en negativ adfærd. Det skaber lynhurtigt en dårlig mavefornemmelse og udgangspunkt for en dårlig relation, der er svær at ændre, når den først sidder der. Derfor har vi eksempelvis indført, at vi skal skrive minimum én positiv historie om ham hver dag, beretter Dorthe Friedrichsen. I løbet af få sekunder har han brækket en lang, spids istap af, der hænger ned fra taget, og styrer nu målrettet mod beboeren. Hvad skal du med den istap?, spørger Kristin roligt, mens hun forsøger at få øjenkontakt. Jeg skal stikke ham der i hovedet, ryger det ud af Lars, mens han fortsætter sin gang med sit nyfundne våben. Kristin rykker helt op på siden af ham og kigger på ham med et neutralt udtryk. Skulle du ikke have den smøg, som vi havde aftalt?, spørger hun, mens hun i Lars blinde vinkel roligt knækker istappen over med den ene hånd. Frontallapperne Frontallapperne styrer de såkaldte udførende funktioner i hjernen. Herunder hører planlægning, igangsætning og hæmning af impulser, forståelse for og indlevelse i andres situation. Læsioner i frontallapperne kan medføre mange og vidt forskellige symptomer afhængigt af omfanget, og hvor skaden er. Eksempler på symptomer kan være manglende initiativ og fleksibilitet hos den skadede og nedsat empati. 11 I VidensTema nr. 5

4 VidensTema I De ventede et monster men fik et menneske Seks gode erfaringer Hjernecenter Syds vigtigste erfaringer med arbejdet med Lars: 1) Afskærmning Vær skridtet foran, tænk forud, og undgå konflikten ved at blokere udsyn for potentielle konfliktudløsere. Skærm dog ikke unødvendigt, da det kan isolere borgeren, og udløse konflikter. 2) Situationsbestemt struktur Skab forudsigelighed og tryghed. Reager med de redskaber vi ved har positiv effekt. Udarbejd skriftlige handlestrategier. 3) Stjernestunder Brug viden om brugerens tidligere liv til at skabe momenter, der skaber succes og livsglæde. 4) Spejling Borgeren spejler sig i andre. Bevar derfor roen i konflikter og undgå at smitte med vrede eller ophidselse. 5) Drop opdragelse Hold fokus på hjerneskaden. Borgeren har ingen skjulte motiver bag sine handlinger. Brug heller ikke konsekvenspædagogik det kan skabe store konflikter. 6) Inddrag specialister - Tilfør løbende organisationen nødvendige fagfolk til at opbygge en specialistviden. Vil du vide mere Kontakt konst. Centerleder Dorthe Friedrichsen Tlf Jo, lyder det korte svar, og få minutter efter sidder Lars lige så roligt i sin faste stol og pulser på en cigaret. Hvis jeg nu havde taget fat i ham, var det endt galt. Eller hvis jeg havde prøvet at forklare, at han ikke må stikke andre mennesker i hovedet med en istap. Det forstår han ikke i situationen, forklarer Kristin David. Afskærmning og stjernestunder Personalet er klar over, at episoder som den med istappen ikke kan undgås. Noget lignende vil kunne ske igen. Derfor handler det om bedst muligt at håndtere konflikterne eller vigtigst at forudse dem og forhindre dem. Når Lars eksempelvis skal fra sit værksted hen på toilettet, der ligger et stykke længere henne i huset, så går hans kontaktperson med og sørger for at skærme for det raske øje, så han kommer i kontakt med så få af de andre brugere som muligt. Ud over afskærmningen er der en række pædagogiske principper, som personalet bruger i arbejdet med de hjerneskadede. For Dorthe Friedrichsen er et af de vigtigste redskaber i bestræbelserne for at skabe en bedre hverdag for personalet og beboerne det, hun kalder stjernestunder. Tidslommer hvor beboerne føler sig i sit rette element og får lov til at bruge nogle af de færdigheder, de erhvervede sig i livet før. Nogle af de stjernestunder Lars nyder, er i sit værksted, hvor han reparerer cykler. Som gammel cykelsmed finder han stor glæde i at lappe slanger og skifte dæk. Jeg har læst alle hans journalpapirer, hans skadesrapporter og har været hele hans livshistorie igennem, konstaterer Kristin David, der på den måde har fået et sam- menhængende billede af, hvem Lars er som person, og hvilket liv han har levet både før og efter skadestidspunktet. Ved både at kende hans fortid og hans skade er det nemmere at sammensætte en hverdag, der passer til ham, hvor der kompenseres for skaderne, og hvor der fokuseres på de eksisterende ressourcer Uvis fremtid Lars kan stadig udvise udadreagerende adfærd, og det vil han blive ved med at gøre. Men han har fået det bedre. En mere struktureret, forudsigelig og roligere hverdag med gode relationer og færre konflikter. Selv om der stadig opstår problemer, så frygter ingen ham længere. Tværtimod er Lars blevet en beboer, som medarbejderne trives med, og som stiller udfordrende krav til deres faglighed. Ekskonen og børnene bor få hundrede meter væk fra botilbuddet, og de kommer ofte på besøg og udtrykker nu glæde over, at Lars er flyttet tættere på. Den måde, han er optaget af sine opgaver på, og den måde han fortæller om, hvad han har lavet. Det er på den måde, vi kan se, at han har fået det bedre, siger Dorthe Friedrichsen. Fremtiden er dog stadig uvis, for svulsten i Lars hjerne er der stadigvæk og muligvis vil den med tiden vokse og ramme det center, der hæmmer hans bevægelsesmuligheder. Men de tunge overvejelser gør Lars sig ikke nogen af, som han sidder dér og nyder en stjernestund som cykelmekaniker. Lars er ikke beboerens rigtige navn. Af hensyn til ham og hans familie har vi valgt at bruge et dæknavn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt. 12 I VidensTema nr. 5

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

De Gode Historier fra Blåkærgård

De Gode Historier fra Blåkærgård De Gode Historier fra Blåkærgård Blåkærgård www.blaakaergaard.rm.dk Projektet er gennemført i samarbejde med Uddannelsesafdelingen, Psykiatri og Social, Region Midtjylland v. uddannelseskonsulent Lisbeth

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

stærke historier om efterværn

stærke historier om efterværn 10 stærke historier om efterværn Kære læser D u sidder her med et lille udsnit af 10 fantastiske unge menneskers liv i hånden. De har alle, på trods af svære odds i livet, arbejdet og kæmpet sig frem til

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret?

Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret? Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret? Denne opgave er udarbejdet af: Tina Rosten Jacobsen Michella Lytzen Vivi Lottenburger Gert M. Laustsen Omsorgsorganisationernes Samråd / Holmegårdsparken

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole Informationspjece til lærer & forældre på Vadum Skole Indholdsfortegnelse 1. MOBNING HVAD ER DET & HVORDAN OPDAGER DU DET?... 3 Hvorfor beskæftige sig med mobning?... 3 Hvad er mobning?... 3 Definition...

Læs mere

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed KAPITEL 5 MÆND OG KVINDER ER FORSKELLIGE OGSÅ SOM JOBJÆGERE Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed sammen, som par. Citat fra mand

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Borderline et liv med færre torne

Borderline et liv med færre torne Borderline et liv med færre torne Til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

AT SKABE ET BEDRE LIV

AT SKABE ET BEDRE LIV AT SKABE ET BEDRE LIV - fortællinger fra Korskærparken www.korskaerparken.dk Denne bog er lavet i samarbejde mellem beboere i Korskærparken og Fredericia Kommune. TAK til Niels Dahl for den store hjælp

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD KOLOFON SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER

Læs mere