stærke historier om efterværn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "stærke historier om efterværn"

Transkript

1 10 stærke historier om efterværn

2 Kære læser D u sidder her med et lille udsnit af 10 fantastiske unge menneskers liv i hånden. De har alle, på trods af svære odds i livet, arbejdet og kæmpet sig frem til en position, hvor de har store forventninger og håb til fremtiden. Fælles for dem alle er, at de ikke bare har været anbragt i en del af deres opvækst, men de har også fået hjælp til overgangen til et selvstændigt liv der har været en kommune, der bevilgede dem efterværn og nogle voksne, som de havde tillid til, som støttede op om dem og som troede på dem. Det store flertal af Danmarks unge bor hjemme længere tid nu end før. De nyder godt af deres forældres støtte og opbakning både følelsesmæssigt, socialt og økonomisk det gælder især dem, der får de længste uddannelser. Desværre er det ikke alle unge, som får det samme tilbud. De mest udsatte unge bliver alt for ofte overladt til at klare sig selv. Selv om samfundet ofte har brugt rigtig mange penge på deres anbringelser, sker det ikke desto mindre for alt for mange, at de må klare sig selv uden nogen form for støtte eller med kun en minimal og utilstrækkelig støtte. Det anslås faktisk, at kun omkring 20 % af de unge får bevilget efterværn som afslutning og afrunding af anbringelsen og en del af dem får endda ikke den støtte, de havde ønsket, men en standardløsning, der ikke rummer den kontinuitet og tillid, som de ønsker. Det virker helt uforståeligt. Særligt når vi ved, at overgangen fra ung til voksen er en af de sværeste perioder i livet Den store stigning i andelen af tidligere anbragte unge blandt de helt unge hjemløse taler efter min opfattelse sit tydelige sprog om, at det er absolut påkrævet, at vi styrker indsatsen, og ikke bare overlader dem til sig selv. Og hvis nogle af dem selv vælger at ville klare sig helt på egen hånd, fordi de er trætte af pædagoger eller andre, der bestemmer over dem, skal de have mulighed for at fortryde og få den støtte, de har behov for. Forskning viser, at unge, der modtager efterværn, i højere grad fastholder uddannelse, arbejde og bolig, og dermed får et bedre liv som voksne. En stor gevinst ikke bare for dem, men også for samfundsøkonomien. Disse 10 unge fortæller oprigtigt om deres erfaringer og kommer med anbefalinger til systemet til os alle. Deres fortællinger aftvinger respekt, og vi skylder at lytte til dem. Derfor har vi udgivet dette hæfte. Det giver stof til eftertanke, og jeg vil gerne takke dem for deres mod til at stå frem og Bikubenfonden for støtten til udgivelsen af deres budskab. Med venlig hilsen Geert Jørgensen Direktør i LOS

3 side 4-5 Efterværn gør døgnbehandling langtidsholdbar Camilla Aggergaard povlsen side 8-9 At se, hvor man kommer fra Nukannguaq Peder Johansen Laursen side 6-7 sikring mod tilbagefald og ensomhed sofie fureby side Kompliceret kommunikation kræver kontaktperson "anna" side Det handler om at tage ansvar david pedersen side Selvværd kan let ødelægges Jonas Pedersen side Fra illegale stoffer til seminarie-drømme "Cathrine" side Efterværn lærer unge at tage ansvar for sig selv Camilla Sørensen side Et springbræt, ikke en sovepude Vatusan Yogesvaran side Hjælp uden at tabe ansigt Tonni Jæger

4 Efterværn gør døgnbehandling langtidsholdbar Svigt fra mors side og incest begået af stedfar prægede i mange år Camillas opvækst. Et ophold på en kostskole med speciale i børn med problemer, reddede Camilla. Og efterværnet blev afgørende for, at Camilla er blevet en vellykket voksen person. N år Camilla ser på sin bror, tænker hun, at sådan var det også gået hende, hvis hun ikke havde fået efterværn. Camillas bror blev, ligesom Camilla, fjernet fra barndomshjemmet, men i modsætning til Camilla fik han ikke et efterværnstilbud, da han fyldte 18 år. I dag sidder Camillas bror ensom hen i sin lejlighed. Har misbrugsproblemer og er ikke kommet i gang med hverken uddannelse eller arbejde. Da min bror skulle flytte for sig selv gik alt i stå. Det ser jeg som et godt og realistisk billede på, hvad der kunne være sket med mig, hvis jeg ikke havde fået bevilliget efterværn, fortæller Camilla A. Povlsen Camilla, der i dag er 29 år, har uddannet sig til socialrådgiver og er ansat som kommunal familierådgiver. Sammen med sin journalistmand, som hun nu har kendt i syv år, har hun sønnen Anton på et år. Kærlighed og demokratilære Der skulle en anbringelse til før Camilla, som andre børn, kunne opleve at få ordentligt tøj, få mad nok og komme i biografen. Camilla oplevede også for første gang selv at få opmærksomhed. Camilla havde igennem mange år haft det daglige ansvar for sine tre mindre søskende. Fra den dag hvor hun var stor nok til at smøre madder, til den dag hun kom hjemmefra. 4

5 Det var svært, men også en lettelse at komme afsted. De voksne på kostskolen var meget åbne og venlige. Jeg hungrede efter opmærksomhed og kærlighed. Det fik jeg på kostskolen. Over tid gav kostskoleopholdet Camilla tro på sig selv, lærte hende at bede om hjælp, og Camilla slap af med de angstsymptomer, som hun havde udviklet. Camilla lærte at respektere sig selv, og fik tilført nødvendige og grundlæggende færdigheder i den almindelige omgang med andre. Efterværnet, i form af et særligt kollegie ophold, der er et efterværnstilbud til kostskolens unge, gav til gengæld Camilla færdighederne til at leve et kvalificeret voksenliv. Der var udpræget struktur kombineret med ansvar for egne handlinger. Der var mange af de regler, som også gælder i almindelige familier, der lærer en at tage hensyn til andre og indgå i fællesskaber. Vi skulle for eksempel sige, hvor vi tog hen, og vi havde pligt til at deltage i fællesarrangementer. Vi havde også ansvar for egen økonomi, for at betale telefon og bus og andre fornødenheder, ligesom vi talte om demokrati over aftensmaden og så nyheder i TV. Vi blev kort sagt ordentligt forberedt på at flytte hjemmefra. Som anbragt har man været udsat for mange brud og skift. Det er endnu et brud, hvis man ikke kan beholde sine kendte støttekontaktpersoner i sit efterværn. At skifte kontaktperson øger risikoen for, at den unge pludselig står alene, og for at de mange penge til døgnbehandling har været spildt Efterværn giver valuta for pengene Ind i mellem er kommuner tøvende med at bevillige efterværn. Det er ærgerligt, for der er penge at spare ved at foretage den relativt lille investering, som efterværnet er. Det er Camillas erfaring fra hendes karriere i systemet, at efterværn i sig selv betyder, at en stor procentdel af anbragte unge får en uddannelse og kommer videre med livet. Efterværnet giver den sidste nødvendige portion redskaber til at komme videre fra døgnopholdet, og er med til at sikre, at man ikke vender tilbage til det dårlige miljø, man kom fra. Efter Camillas mening forebygger efterværnet altså, at de unge kommer tilbage i de negative livsspor og kan efter få år der blive rigtig dyre for samfundet som enten langvarige kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister eller i værste fald misbrugere. Hvis jeg tænker på mig selv, og hvis jeg ikke havde fået efterværn, så er jeg sikker på, at jeg havde fundet mig en rigtig dårlig kæreste. En voldelig fyr. Ja, i værste fald kunne jeg have været død i dag, tænker jeg. For hende var efterværnet afgørende for, at hun i dag er en velfungerende familierådgiver, nok med mere indlevelse i familieproblemer end de fleste. Efterværn sparer kommunen penge på lang sigt. Det er måske dyrt nu og her, men det betyder, at mange kommer ud af systemet og får arbejde. Jeg ville med stor sandsynlighed selv være blevet kontanthjælpsmodtager eller førtidspensionist, hvis jeg var kommet tilbage til mit gamle miljø Camilla Aggergaard povlsen

6 sikring mod tilbagefald og ensomhed Har man én gang lært, at alkohol og piller er brugbare midler til at flygte, når livet gør for ondt, vil man altid kende en hurtig vej væk fra problemer. Efterværn er effektiv forebyggelse mod tilbagefald til misbrug og negativ adfærd. Alligevel måtte Sofie kæmpe for den rette hjælp, og det nyttede. S ofie Fureby er målrettet, stærk, og stædig. Med sine 24 år, i fuld gang med uddannelse og mor til to små børn, som Sofie opdrager i fællesskab med sin samboende kæreste, ligner Sofie et eksempel på rendyrket overskud. Men inden i er Sofie præget af anderledes barndomsoplevelser end de fleste. Sofie kommer fra en dysfunktionel familie. Barndommen var præget af skilsmisse, hyppige svigt og alkoholproblemer. Problemer, der fik lov at gå i arv. Sofie udviklede som teenager selv et overforbrug af både piller og alkohol. Efter en kort og mislykket karriere i kommunal foranstaltning på eget værelse, blev Sofie endelig som 17-årig anbragt på et opholdssted. Jeg havde brug for intensiv støtte og samtaler. Det kunne jeg ikke få på et værelse. Det var tit i weekenderne, det koksede for mig, og så havde jeg ingen at gå til. Min sagsbehandler syntes efter et stykke tid, at jeg skulle på opholdssted, og selvom det var en svær besked at sluge for min mor, var jeg enig. Der måtte ske noget. 6

7 Et år i døgn, slet ikke færdig Tingene gik stærkt for Sofie den gang. Set i bakspejlet kunne Sofie have haft godt af en længere periode på opholdsstedet, men den gang gik Sofie mest op i dåbsattesten, og den sagde 18 år og frihed. At skulle gå direkte fra intensiv terapi og døgnbemanding til ingenting, var angstprovokerende, men lysten til at flytte overvandt angsten. Også selvom personalet rådede Sofie til at blive. Til gengæld kæmpede Sofie desto mere for at bevare kontakten til opholdsstedet via et efterværnstilbud, for selvom Sofie var god til alt det praktiske, var der masser af følelsesmæssige udfordringer, som det var svært at være alene om. Jeg har aldrig manglet kærlighed, men er blevet svigtet og alt for hurtigt voksen. På opholdsstedet lærte jeg, hvordan jeg kom ud af de dårlige mønstre, jeg havde opbygget. For eksempel med hensyn til at flygte fra tingene. Efterværnet var lige så vigtig, som tiden på opholdsstedet, for det var først, da jeg blev alene, at jeg skulle omsætte alt det, jeg havde lært, mens jeg var der. Og Sofie havde kun været der et år. Havde hun egentlig fået nok med sig? Hendes udvikling var gået stærkt. Der skal ikke meget til, for at vælte korthuset og gå tilbage til alkohol og piller igen. Jeg er overbevist om, at jeg var gået i tilbagefald uden efterværnet, fordi jeg ikke havde været på opholdsstedet ret længe, og fordi det er et kæmpestort skridt at skule være sig selv lige efter en institution. Almindelige unge kan opsøge deres forældre for hjælp, det kan jeg ikke. Til kamp for efterværn Da Sofie flyttede for sig selv, skiftede hun også kommune, og de ville helst benytte deres eget korps af støttekontaktpersoner, hvis de overhovedet skulle bevillige efterværn. Sofie magtede ikke tanken om igen at skulle forholde sig til nye mennesker, men vidste på den anden side, at hun havde brug for hjælp. Derfor kastede hun sig ind i kampen og måtte over en periode bruge en del energi og kræfter på at få kommunen til at forstå, hvor vigtigt det var, at hun havde en kontaktperson, som hun kendte i forvejen. Det var stadig meget svært for mig at tage i mod hjælp, så det ville aldrig være lykkedes, hvis der skulle have været nye kontaktpersoner ind over. Det gav stor tryghed, at det var nogen, der kendte mig, som jeg kunne få hjælp fra. Jeg viste, at de var til at stole på og ikke bare gav op. Også selvom jeg ikke altid åbnede, når de ringede på. Ønsket om at være helt almindelig og ikke skulle blive ved med at fortælle nye mennesker om alle sine genvordigheder og problemer, har også stor betydning. Jeg har haft mange sagsbehandlere og andre professionelle ind i mit liv. Det ville have været endnu en belastning, at skulle fortælle min historie for 117. gang. Det betalte sig for kommunen at efterkomme Sofies ønsker. Både Sofies kamp og efterværnet har vist sit værd. Den sociale arv er brudt. det siger sofie om efterværn: Fordi man stadig ofte har behov for hjælp, når man flytter fra institution. Også selvom dåbsattesten siger, at man er 18 år Der er for stort et spring fra at være på opholdssted, til at være helt alene. Det er vigtigt, at man får trappet roligt ned og får afprøvet hverdagen Man skal lære, hvordan man reagerer og handler, når man sidder alene og er ked af det. Det kan man ikke lære på opholdsstedet Først da jeg flyttede fra opholdsstedet, begyndte jeg at bruge redskaberne, som jeg havde fået, og alt det vi havde talt om. Det kom frem, da jeg skulle ud og stå på egne ben sofie fureby

8 At se, hvor man kommer fra At blive husket på, hvor godt man gør det i forhold til hvad og hvor, man kommer fra, får én til at ville blive endnu bedre og gøre sig endnu mere umage. sær når det kommer fra en, man I stoler på, har tillid til og som kan lide én. De foregående ord kommer fra tømrerlærling Nukannguaq Peder Johansen Laursen. Han refererer til betydningen af forholdet til sin kontaktperson i efterværnet. Peder er det smukke resultat af mødet mellem en grønlandsk kvinde og en dansk mand. De første år levede de på Grønland, men livet forandrede sig drastisk, da de flyttede til Danmark, hvor Peder blev født. Igennem Peders opvækst havde hans mor alkoholproblemer, og faren havde en psyke, der gjorde ham rodløs. I flere år så meget, at han i lange perioder gik på landevejen. Peders liv blev præget af mors periodevise druk i hjemmet og fars næsten konstante fravær. Almindelig daglig omsorg manglede. Tit var Peder sulten, kom ikke i skole, havde ondt i maven af nerver og kastede op fra morgenstunden. I mange perioder fik Peder ikke nok søvn på grund af morens natlige fester derhjemme. Skoletiden blev et mareridt af koncentrationsproblemer, mobning og udsmidninger. Efterhånden vænnede Peder sig til tingenes tilstand. 8

9 Jeg har altid manglet min mor og min far. Nogle gange var min far væk i så lange perioder, at jeg overvejede at kontakte Sporløs Nukannguaq Peder Johansen Laursen Jeg blev bedre til at holde det hele ud med årene. Jeg blev mere ligeglad med hvad mor og far gjorde, og jeg kunne bruge min ældre søskende i et vist omfang. Jeg fandt også venner, som jeg kunne have det sjovt med. Vi lavede ballade og stjal masser af scootere. Det kunne få mig til at glemme problemerne. I flere år var kriminalitet en del af hverdagen. Blev lovet tryghed Vendepunktet i Peders liv var, da den kommunale sagsbehandler satte ind og foreslog, at Peder kom væk hjemmefra og i stedet fik ophold på en særlig kostskole for børn med sociale og adfærdsmæssige problemer. Først blev jeg sur og skulle ingen steder hen, men sagde ok til at tage med til en samtale derude. Det var forstanderens ord, der fik mig til at tage imod. Han lovede, at hvis jeg boede der, ville jeg ikke længere behøve at bekymre mig om skolen eller om det der hjemme. Her kunne jeg føle mig tryg, lære noget og få ro til at koncentrere mig om mig selv. Med al den uorden der var i mit liv, faldt jeg fuldstændig for hans ord. Og de holdt stik. Jeg fik det meget bedre, og jeg fik lært noget. En støttende hånd i ryggen Efter kostskolen fik Peder tilbudt efterværn og sagde ja. Grundlæggende usikkerhed oparbejdet igennem mange års svigt forsvinder ikke i løbet af et par år eller et kostskoleophold. Hvis jeg ikke tog imod, kunne jeg ikke få den tryghed, jeg stadig manglede. Jeg kunne ikke få en støttende hånd i ryggen, hvis jeg pludselig var ved at falde. Eller én, der kunne sige: Rolig, nu bliver vi stående et øjeblik, og tager den herfra. Eller en til at fortælle mig, hvordan man lige klarer en situation bedst. Der var så meget, jeg ikke kunne, ikke vidste eller var i tvivl om. Med en barndom uden rollemodeller der var til at regne med eller værd at efterligne, er det afgørende for Peder at have en kendt person, som han ser op til og stoler på, for at turde tage skridt til yderligere udvikling og selvstændighed. Min kontaktperson holder ikke hånden under mig hele tiden, men skubber meget over på mig selv, så jeg bliver tvunget til at handle på egen hånd. Fordi han kender mig, og jeg har tillid til ham, får jeg mod til at presse mig selv, så jeg kan se, hvad jeg egentlig er i stand til. I dag er Peder på den anden side af negativ adfærd, manglende struktur og sociale problemer. Forholdet til familien er godt, kæresten er dejlig, lejligheden er rar og lærepladsen er verdens bedste job. Det var aldrig sket, hvis jeg var kommet hjem igen. Så ville jeg have været faldet i med vennerne derhjemme. Der er meget få af dem, der er kommet videre. Når jeg snakker med dem, siger de, at jeg er blevet en helt andet, er blevet selvstændig og har rykket mig meget. Når jeg ser på dem og hører, hvad de siger, er jeg rigtig stolt af mig selv. Disse snakke med vennerne minder Peder og hans kontaktperson, om, at Peder er nået langt, og det får Peder til at kæmpe endnu mere for at holde fast i sit nye gode liv. det siger nukannguaq om efterværn: Sandsynligheden for, at den unge kommer godt videre i livet bliver meget større Man lærer at blive selvstændig og tage ansvar med hensyn til mad, penge og uddannelse Man har brug for sikkerhed, når man skal begive sig ud i noget nyt 9

10 Det handler om at tage ansvar Kommunen er både moralsk og samfundsøkonomisk forpligtet til at fuldende en anbringelse, når der først er taget en beslutning om at anbringe et barn uden for hjemmet. Dette indbefatter også at bevilge efterværn. D avid Pedersen er tydelig i sin holdning til spørgsmålet om efterværn. Som modtager af et efterværnstilbud efter anbringelser på først behandlingsinstitution og siden opholdssted, er det er en erfaren mand, der taler. David uddyber: Hvis man ønsker at anbringelsesprojekter skal resultere i fuldgyldige medborgere, når de unge bliver 18 år, må kommunerne påtage sig deres del af ansvaret og bevillige efterværn som en integreret del af enhver anbringelse. Alle har ret til uddannelse Uddannelse er et nøgleord for David, og han har altid været glad for at gå i skole, selvom hans tilstedeværelse igennem en årrække mildt sagt var mangelfuld. De første to år havde David et fravær omkring 80 procent. Skolegangen blev først stærk udfordret af morens misbrug og psykiske lidelse og senere af anbringelsen på en behandlingsinstitution. Dels skulle jeg gå i den interne skole, hvor der ikke blev lagt meget vægt på stimulering af ungernes faglige kundskaber. Dels blev virkeligheden temmelig abstrakt, fordi der var et lukket miljø på behandlingsinstitutionen. Da jeg kom på opholdsstedet kunne jeg få lov at sætte mine egne mål, lige som pædagogikken var langt mere afslappet og præget af nærkontakt. Faktisk var det en vild omvæltning og et chok efter så mange års stram tilgang med regler, stramme skemaer og korrektioner. Den anden tilgang på opholdsstedet gav mig incitament til 10

11 Økonomisk gavner det samfundet, at man støtter anbragte unge i at få uddannelse, så de kan bidrage til samfundet i stedet for at leve på passiv forsørgelse. Det er klart en fordel, at de bliver bidragende i stedet for udelukkende tagende. Det hjælper efterværnet med david pedersen udvikling - også med det skolefaglige. Primært fordi at der, i modsætning til tidligere, ikke hele tiden blev prikket til det, der var galt, men holdt fokus på det, der gik godt. Som15-16-årig vågnede David altså op og fik hurtigt indhentet sine skolefaglige mangler. Trods de umiddelbart elendige odds gik David kun ét år senere end sine jævnaldrende op til 9. klasses afgangseksamen med flere topkarakterer til følge. Det gav Davids selvtillid et kæmpe boost og blev begyndelsen til et uddannelseseventyr. Efterværnet var afgørende I lighed med mange andre anbragte børn og unge, kom David først sent i gang med uddannelse, fordi der var så mange andre følelsesmæssige og sociale problemer at tage sig af. Derfor er efterværn så afgørende. Uddannelse er på døgninstitutioner og opholdssteder ikke en førsteprioritet, og derfor kommer anbragte unge først i gang senere. Det er nødvendigt, at man kan få ro og støtte til at tage sig en uddannelse, fordi man, på baggrund af ens fortid, er langt mere sårbar end andre unge. Alle har ret til uddannelse, og vi skal støtte de unge der har færrest ressourcer, det har vi pligt til. Udover David s egen enorme viljestyrke var den psykiske støtte fra de kendte kontaktpersoner i efterværnet afgørende for, at David lykkedes. Efterværnstilbuddet bestod i at bo i opholdsstedets udflytningslejlighed sammen med to andre. På det tidspunkt var det ikke de praktiske udfordringer, der var de sværeste. Det var de følelsesmæssige udfordringer. Jeg tog imod efterværnet, fordi jeg pludselig, da jeg nærmede mig de 18 år, tydeligt kunne se, at jeg ikke kunne flytte hjem til min mor. På opholdstedet fik jeg mod til at erkende, at hun ikke var god for mig. At vores symbiotiske forhold var negativt for mig. Hun drak alt for meget, og behandlede mig som et spædbarn. Det ville gå helt galt, hvis jeg flyttede hjem. De erkendelser bragte ham ud i en masse tanker om livet. Han forstod ikke sin egen eksistens og havde ofte selvmordstanker. Det eneste der holdt mig oppe var, at der var nogen, jeg skulle vise, at jeg kunne gennemføre den uddannelse til ambulanceredder, som jeg var begyndt på. Tanken om at mit udannelsesprojekt var større end mig, og at min succes med det, ikke kun vedrørte mig, men også andre tidligere anbragte gennem mit eksempel, holdt mig oppe. Her var det godt at have efterværnet som støtte. Hvis jeg havde siddet for mig selv i en lille mørk lejlighed, kunne jeg godt være bukket under. Udfordringerne på uddannelsen og min psykiske tilstand kunne let have knækket mig, slutter David, der senest er optaget på medicinstudiet og starter på anatomibøgerne til sommer. fakta om efterværn: Kommunen har pligt til at følge en anbringelse ordentligt til dørs Det er et realitetschok at komme ud i det normale samfund efter mange år på opholdssted Efterværn øger betydeligt anbragte unges muligheder for at få en uddannelse 11

12 Kompliceret kommunikation kræver kontaktperson Skattekort, trækprocent, SU og koordineret uddannelsestilmelding. Der er mange begreber at forholde sig til, når man er ung og ankommer alene til Danmark fra et andet land. En kontaktperson, som den unge har tillid til, kan være afgørende for den unges fremtidige succes i Danmark. D er er langt fra Afghanistan til Danmark. Både i kilometer, kultur og tankegang. Det fik den uledsagede flygtningeteenager Anna hurtigt rig lejlighed til at opleve. Få måneder efter sin ankomst som 16-årig, blev Anna, på kommunens foranledning, anbragt på et mindre opholdssted for at opnå en effektiv og hurtig integration i Danmark. Anna kunne hverken tale dansk eller engelsk. Der var ikke tolk til stede på opholdsstedet, så hverdagen var udfordrende. At møde en flok danske teenagere, var noget af et kulturchok. Det var hårdt. På asylcentret var der andre afghanere, jeg kunne tale med. Pludselig kunne jeg hverken tale med eller forstå nogle af dem, jeg var omgivet af. Jeg var ensom i starten. I dag er jeg glad for det, for jeg lærte at tale dansk hurtigere end de fleste andre flygtninge, lige som jeg på rekordtid lærte en masse om dansk kultur, danske traditioner og systemer. Jeg landede midt i det hele. 12

13 Selvom der var tale om et døgnbemandet opholdssted, hvor der altid var nogen at spørge til råds, og som tog det overordnede ansvar, var der fokus på, at de unge skulle udvikle sig til at kunne stå på egne ben. Vi lærte at lave mad, skulle gøre rent på vores værelser og styre vores egen økonomi. Da tidspunktet for min flytning i egen lejlighed nærmede sig, blev mit eget ansvar optrappet. Jeg skulle blandt andet lære, hvad jeg skulle købe ind, når jeg kun var mig selv, lære at lave mad kun til én osv. Jeg lærte, at tage ansvar for mig selv. En ganske særlig succes Anna er gjort af noget særligt. I dag er Anna 19 år gammel, og bor i egen lejlighed. I løbet af de knap fire år Anna har været i Danmark, er hun nået op på et bogligt og et fagligt niveau, der foreløbig har bragt Anna på universitet. Til sommer er første år med Nanoscience gennemført, og fremtiden byder på rå mængder af fysik, kemi og biologi. Aktuelt hedder drømmejobbet et professorat i fysik, men karrieren er på ingen måde fastlagt endnu. En man kan spørge Under et fotoprojekt på asylcentret mødte Anna en dansk kvinde. De blev gode venner og holdt kontakten efter, at projektet var slut. Da Annas forældre ikke længere lever, blev kvinden på et tidspunkt forældremyndighedsindehaver for Anna, og var det frem til Anna fyldte 18 år. Bagefter bevilligede kommunen, at kvinden kunne blive Annas kontaktperson, når Anna skulle flytte i egen bolig. Siden har kvinden været Annas trofaste danske voksenven, som Anna stadig holder kontakt med, selvom forholdet ikke længere udgør en kommunal foranstaltning. Netværk og uddannelse Selvom Anna var glad for opholdsstedet, og for alt det hun lærte der, var det også godt at flytte for sig selv. Både af hensyn til den kulturelle baggrund og i forhold til tyngden af sociale problemer følte Anna, at hun havde adskilt sig fra de andre på opholdsstedet. At blive selvstændig og Det bedste ved at komme på opholdssted, frem for at bo sammen med andre udlændinge, var at opdage frihed. At blive klar over, at en pige også kan bestemme over sig selv, og hvad hun vil med sit liv "anna" komme væk fra pædagoger, regler og opsyn var godt. Til gengæld blev det vigtigt at få opbygget et nyt netværk, når Anna flyttede, lige som det at lære sin bydel at kende, og hvad den byder på, har været en vigtig del af samarbejdet mellem Anna og hendes kontaktperson. Jeg kendte intet til Amager, hvor min lejlighed ligger, og det var vigtigt For "Anna" er efterværn lig med: En støtte til at opnå selvstændighed Et værn mod ensomhed og isolation Mulighed for nødvendig og relevant rådgivning for ikke at blive ensom, at jeg lærte caféer, biblioteker og aktivitetsmuligheder i området at kende. Hvis jeg havde skullet gøre det alene, havde det været rigtig svært. Den hjælp der har gjort den største forskel, har dog handlet om noget mere konkret. Nemlig uddannelse. Anna mener, at vejen til universitetet havde været langt hårdere og måske ikke til at overkomme, hvis Anna ikke havde haft sin kontaktperson til at bakke hende op undervejs. Det er vigtigt, at der er nogen, der interesserer sig for, hvordan man har det, og hvordan det går med det hele. Jeg har venner, men det er ikke det samme som at have et tæt forhold til en voksen. En der kender mig, kan jeg også bedre spørge til råds. For eksempel om breve og blanketter så som skattekort, SU-ansøgninger og optagelsesskemaer til universitetet. De kan være svære at forstå. At kunne få hjælp til den slags har været afgørende. Det er jo ikke til at forstå, hvad de skriver, og man kan nemt lave fejl. Anna har hverken forældre eller andre voksne at spørge til råds, så efterværnet i form af en kendt kontaktperson var en afgørende hjælp på det rette tidspunkt. En professor er på vej. 13

14 Selvværd kan let ødelægges Møjsommeligt opbygget selvværd kan nemt brydes ned, hvis man mislykkes med de første voksenskridt på egne ben. Omvendt kan et godt efterværn resultere i øget selvværd, uddannelse og fremtidsplaner. J onas Pedersen går i gymnasiet. Næste stop er pædagogseminariet. Vejen til succes og selvtillid har været lang og sej. Som syvårig blev Jonas frivilligt anbragt på et opholdssted. Det var et omsorgssvigtet barn, der ankom. Nærhed og omsorg var nøgleord på opholdsstedet, og Jonas var trængende. Jeg har været heldig at bo på et opholdssted, der er virkelig godt. De blander arbejdsliv og privatliv på en måde, så man føler, at man er del af en familie. Min kontaktperson har været som en mor for mig. Som omsorgs svigtet barn har man brug for kærlighed. I mange år var det ikke nemt for Jonas at følge med i skolen, og det var ikke særlig interessant at være der. Også på det område gjorde opholds stedet og kontaktpersonen en afgørende forskel. Min kontaktperson tilbød at hjælpe mig med at lære at læse ordentligt, og vi startede helt fra bunden med førsteklasses pensum. Pludselig at kunne læse åbnede resten af fagene for mig, og en helt ny verden af viden åbnede sig. At ligne en normal At være udsat for massivt omsorgssvigt igennem de første syv år af livet, sætter ikke kun sine spor på krop og koncentration, men også på personligheden. Selvværd og selvrespekt er i bund. Begreber, følelser og omgangsformer skal indlæres fra grunden. 14

15 På mit opholdssted har jeg lært at være en normal borger. Med respekt for min person har jeg lært, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg har lært, hvad der er acceptabel adfærd, så folk ikke synes, at jeg er underlig, men umiddelbart ligner alle andre, fortæller Jonas. Selvom man ser ud som andre, er der mangler efter så mange år i beskyttede rammer på et opholdssted. Der har ikke været fokus på basale hverdagskompetencer, og de er derfor ikke blevet udviklet. Basale færdigheder mangler For Jonas har efterværnet handlet om at få opbygget nogle vigtige og grundlæggende hverdagsfærdigheder og -rutiner. Når du skal bo alene, handler det om at klare basisting som at betale regninger, skat, osv. Samtidig skal du skabe overblik over hverdagen, købe ind og gøre rent. Du får det hele i hovedet på én gang, når du flytter for dig selv. Det er virkelig basalt, men for et anbragt barn, der pludselig skal stå på egne ben, kan det være ret uoverskueligt, hvis der ikke er hjælp siger Jonas. Efterværnet består for Jonas i at dele en lejlighed med to andre, som han kender fra opholdsstedet. Der er dagligt voksne tilstede nogle timer, og de kan spørges til råds om stort og småt. At kunne få et godt råd med på vejen, der gør at tingene lykkes, giver Jonas ro i hovedet, gør ham gladere, og giver ham mod på livets udfordringer, uddannelsen og fremtiden. Hvis jeg skulle have lært det hele selv, ville det have betydet nederlag. Det ville have taget mange år at få min hverdag til at fungere. Jeg ville have optaget kviklån og lavet anden dyr gæld, lige som jeg enten ikke var kommet i gymnasiet eller sandsynligvis var droppet ud undervejs, hvis jeg var startet. I stedet er selvværdet både bevaret og styrket, og samfundet kan se frem til at få en borger, der betaler sin skat med glæde. Jonas er overbevist om, at han aldrig var nået så langt uden sit opholdssted og efterværnet, der fulgte. Tværtimod ville det have haft store omkostninger, hvis han ikke havde fået efterværnet bevilliget. Hvis han skulle være flyttet direkte for sig selv efter mere end 10 år på opholdssted. Forandring og flytning, nye rammer og nye betingelser er noget, der stresser. Især når man i forvejen er sårbar. Både personalet og jeg var bange for, at jeg ville mislykkes, hvis jeg med ét slag var helt på egen hånd. Alt det vi havde arbejdet så intenst på, ville risikere at falde til jorden. Jeg ville være i fare for at få stress og tilbagefald til lavt selvværd og dårlig adfærd. Og det kan man ikke sige er tilfældet i dag. De første voksenskridt er lykkedes til fulde for Jonas. De tre vigtigste elementer i Jonas efterværn: Jeg får hjælp til at overskue og klare de basale hverdagsudfordringer Jeg kan gå ud og slå mig på voksenlivet og komme tilbage og få trøst Efterværnet er et sikkerhedsnet, der giver mig mod til afprøvninger det siger Jonas om efterværn: Det holder sjældent, at fordi du er blevet 18, er du også helt rask og velfungerende Efterværn er nødvendigt, fordi man som anbragt ofte ikke er rigtig voksen, når man udsluses Man kan ikke finde ud af det hele selv Det føles som at skulle flytte hjemmefra. Fra sin egen familie. Efterværnet gør det til en glidende overgang Jonas Pedersen

16 Fra illegale stoffer til seminariedrømme Alt for meget ansvar og alt for mange hemmeligheder førte tidligt Cathrine ud i stoffer, pigebander og vold. Ophold på en specialiseret lille kostskole og et solidt efterværn bragte Cathrine tilbage til et normalt liv. I dag er Cathrine pædagogisk assistent med fast arbejde, og efter sommerferien står der videreuddannelse på skemaet. temmen lyser af glæde S og stolthed. Det stråler igennem telefonen, når Cathrine fortæller om sit opholdssted, sin udvikling, sit dejlige job og den tro Cathrine har fået på, at hun kan gennemføre en hel pædagoguddannelse. Sådan har det ikke været altid. Der har været mange år, hvor det slet ikke så ud til, at Cathrine skulle nå så langt. På grund af min mors alkoholmisbrug og min fars omfattende fravær på grund af sit arbejde, fik jeg tidligt mange pligter. Skulle hente og bringe min lillesøster, finde hende, hvis hun var blevet væk, stå for rengøringen derhjemme og alt muligt andet. Jeg blev forsømt, fik ingen opmærksomhed, blev hverken set eller hørt. Da jeg mødte nogle piger, der levede under lignende forhold, nogle der forstod mig, blev de mine veninder. Vi pjækkede, tog stoffer, stjal og opholdt os hos hinanden rundt omkring i ghetto-områderne. Vi blev nærmest en lille familie. Der skulle gå mere end et år på den måde, før nogen greb ind. 16

17 Storesøster i aktion At Cathrine kom på et opholdssted, skyldtes som udgangspunkt hendes søsters henvendelse til skolen, hvor hun fortalte, hvad der foregik både derhjemme og i Cathrines liv. Det startede en kædereaktion fra skolen til kommunekontoret, der endte med, at Cathrine fik et ultimatum. Cathrine kunne enten vælge en lukket eller en åben institution. Hjemme kunne hun ikke under nogen omstændigheder blive. Cathrine valgte den åbne institution i form af en kostskole for børn og unge med særlige vanskeligheder. Det var meget mærkeligt at komme derud. Langt ude på landet. Et lille sted. Jeg savnede byen og veninderne. Det tog næsten to år, før jeg kunne lægge alt fra mig. Stofferne og kriminaliteten. Når jeg tog hjem i weekender og ferier, foregik det hele stadig. Det stoppede kun, fordi jeg efterhånden begyndte at turde knytte mig til de voksne på opholdsstedet. Langsomt fik jeg tillid til dem, fordi de blev ved med at vise, at de var til at regne med og respekterede mig. Jeg havde aldrig før turde binde mig til eller stole på nogen. Da først Cathrine tog fat, tog det også fart. Med opmuntring og tiltro fra omverdenen fik Cathrine taget sin folkeskoleeksamen og senere assistentuddannelsen. Jeg tør ikke tænke på, hvor meget det i det lange løb havde kostet kommunen, hvis de havde sparet på mit efterværn ved at placere mig i en ungdomsbolig et fremmed sted med ugentlige besøg af en ukendt kontaktperson. Jeg var røget lige tilbage til fester og misbrug igen Lidt mere normal Der måtte kæmpes for at få efterværn. Både Cathrine og hendes forstander kan takke deres stædige indsats for, at det til sidst lykkedes, og Cathrine kunne flytte ind på stedets kollegium. Et sted med støtte fra voksne til, at de unge gradvist kan blive selvstændige nok til et liv på egen hånd uden den tætte kontakt til pædagoger hele tiden. Jeg glædede mig til ikke at blive åndet i nakken hele tiden. Til at føle mig mere normal. Jeg var lidt mere som andre unge, når jeg boede på et kollegium i stedet for på en kostskole. Samtidig kunne jeg stadig få et godt råd i forhold til mine følelsesmæssige udfordringer, som der stadig var mange af, og få hjælp til at styre min økonomi, som jeg altid har været dårlig til. At Cathrine er kommet så langt handler også om, at der i efterværnet blev sørget for, at hun fik kontakt til TUBA, der giver rådgivning og terapi til børn af alkoholikere. Jeg lærte, at jeg ikke behøvede at dække over, hvordan det stod til derhjemme og med min mor. Det var hendes hemmelighed og ikke min, at hun drak. Jeg lærte, at jeg ikke behøvede at skamme mig. Den indsigt betød, at jeg i dag langt nemmere kan stå ved mig selv, hvilket har rykket mig meget. Jeg har langt mere tiltro til både mig selv og andre, og det er, sammen med efterværnet, de primære årsager til, at jeg er nået så langt i mit liv, som jeg er. Om få år er en superpædagog udklækket og kan videregive mængder af indsigt og erfaring til andre unge mennesker. Seminariet venter på Cathrine. det siger "Cathrine" om efterværn: Hvis man bliver taget ud af et system og pludselig skal være helt alene, er det som at få sparket benene væk. Man er bare en brik og ikke et menneske, der bliver set "Cathrine" Efterværn er afgørende for de unges udvikling, fordi de ikke kan få normal opbakning hjemmefra, som andre unge kan Efterværn er nødvendig udslusning fra beskyttede rammer, for ikke at falde i fælderne igen 17

18 Efterværn lærer unge at tage ansvar for sig selv Det skulle nok være gået, men slet ikke så godt, som det er, siger Camilla. Efterværnet har gjort Camilla velkørende i både uddannelse og egen lejlighed. J ordprøver, vandprøver, enzymer og kemiske analyser. Camilla Sørensen elsker sin uddannelse som laborantelev. Drømmen er et job i hendes hjemby Grindsted på Dupont Nutrition Biosciences, der producerer enzymer, tilsætningsstoffer og medicin. Uden efterværnet er Camilla ikke sikker på, at hun var kommet i uddannelse. Sygdom og misbrug Barndommen stod i skyggen af morens alvorlige sygdom og farens alt for store eneansvar. Flere teenageår var præget af misbrug. Selvom Camilla klarede at gå i skole, var det ikke hver dag, hun kom af sted og Camilla levede ikke op til sine egne ambitioner. En dag i niende klasse indså Camilla, at hun var kommet for langt ud i sit misbrug og tog beslutningen om at række ud efter hjælp. Selvom Camilla hurtigt fik et tilsagn fra kommunen, skulle der gå et år, og foretages mange rykkeropkald og skift af sagsbehandler, før Camilla kom på et opholdssted. Så begyndte den positive udvikling til gengæld også straks at tage fart. Det betød meget, at jeg på opholdsstedet begyndte at gå hos en psykolog. Der lærte jeg at tale om tingene og undgå misforståelser og dumme situationer på grund af fortielser. Og når jeg ramte en mur, kunne jeg tage ud at ride på min hest, som jeg havde fået lov at have hos mig. Det betød meget, fortæller Camilla. Efterværn giver hverdagsfærdigheder På opholdssteder handler indsatsen oftest om at få de unge til at fungere følelsesmæssigt og socialt. Det er i sig selv en opgave, der kræver fokus og intensitet. Til gengæld har de unge ikke meget ansvar for hverdagens praktiske og økonomiske udfordringer. Alle regninger bliver betalt og alle fornødenheder bliver stillet til rådighed. Sådan var det også på det opholds 18

19 At få bevilliget efterværn bekræfter mig i, at det er vigtigt, at jeg bliver ved med at forbedre min situation. Det viser, at jeg ikke bare er et nummer, men et menneske, som det er værd at investere i sted, hvor Camilla boede. For Camilla er der derfor ikke tvivl om, at efterværnet er et vigtigt indskudsled mellem det beskyttede liv på opholdsstedet og en voksentilværelse på egen hånd. For Camillas vedkommende bestod efterværnet først af et ophold på et kollegium for unge, der har brug for særlig støtte. Efter opholdet på kollegiet fik Camilla en kontaktpersonsordning med en af de voksne, som hun kendte fra kollegiet. Ifølge Camilla er begge dele af efterværnet vigtige, men især er det vigtigt at have en kontaktperson. Det er først, når man står alene, at det hele bliver rigtig svært. Med et efterværn bliver du ikke bare sluppet. I stedet får du en proces, hvor du lærer nogle vigtige rutiner, inden du bliver sat fri for alvor. På den måde når du at indstille dig på at klare dig selv, inden du skal ud at bo alene. På kollegiet arbejdede man med princippet om frihed under ansvar. De unge havde egen lejlighed og var ansvarlige for orden, økonomi og indkøb. Det var trygt for Camilla og gav samtidig et godt indblik i, hvor krævende det er at skulle ud at klare sig selv. Man har så få penge, når man flytter for sig selv, og så mange udgifter, at det er svært at overskue, hvordan man skal klare det hele. Licens, vand, strøm og det meste andet er der altid blevet sørget for af andre, da man boede på et opholdssted. Derfor kan man nemt ende i en svær situation, hvis man i en periode ikke får lidt støtte til at få overblik. Helt for sig selv, men ikke ensom Da Camilla flyttede fra kollegiet, flyttede hun sammen med en kæreste. Også her var det godt, at efterværnet var der og fungerede, da det gik op for Camilla, at forholdet var usundt. Camilla følte sig bundet og ude af stand til at leve et almindeligt ungeliv. Hvis Camilla ville fastholde sin egen gode udvikling, måtte hun flytte fra ham. Dér gjorde det en stor forskel, at hun havde sine kontaktpersoner at læne sig op ad. Jeg havde følt mig langt mere fortabt, mere ensom. Det var rart med sikkerhedsnettet. At jeg kunne ringe til mine kontaktpersoner, og med det samme få et trøstende ord at komme videre på. De var også gode til at få mit fokus væk fra kæresten og over på mig selv. Det var vigtigt. Camilla er ikke en, der overrender sine kontaktpersoner, men relationen er stadig vigtig, og det at have et sikkerhedsnet har gjort en stor forskel. Når kommunen først igennem flere år har bevilliget og betalt dyre døgnophold, er der risiko for, at det er spildte penge, hvis man ikke følger den unge det sidste stykke med efterværn. Det skal både den unge og kommunen forstå og acceptere Kommunen skal bevillige, og de unge skal tage i mod hjælpen. Det kan gøre mange unge, lige som Camilla, til deres egne vellykkede uddannelsesprojekter. det siger Camilla om efterværn: Et vigtigt signal fra kommunen om, at man betyder noget Mulighed for at holde fokus på det vigtige Indre ro og styrke fordi man ved, at der er et sikkerhedsnet Nogen at ringe til, når man ikke kan overskue tingene Undgåelse af ensomhed og isolation Man kommer til at tage sig selv mere alvorligt, når man bliver taget alvorligt af andre Camilla Sørensen

20 Et springbræt, ikke en sovepude Det er vigtigt, at unge døgnanbragte får efterværn. Tiden skal til gengæld ikke sløses væk, men bruges fornuftigt og målrettet. Det er godt at være under pres. Ikke et for voldsomt pres, der stresser, men et passende pres, så man bliver ved med at arbejde sig fremad mod selvstændighed. N ogle bliver hængende i efterværn alt for længe. Indtil de nærmest bliver smidt ud. Det er forkert, synes jeg. Man skal bruge efterværnet mål rettet til at blive selvstændig så hurtigt som muligt. Man skal ikke blive en nasser. Ordene kommer fra Vatusan Yogesvaran. Hans familie er fra Sri Lanka, og Vatu, som han kalder sig, har boet i Danmark hele sit liv. Et liv, der ikke har været nemt. Anbringelse og kriminalitet Vatus barndom var præget af alkoholproblemer og voldelige overgreb, og som 9-årig blev han fjernet med øjeblikkelig varsel fra hjemmet sammen med sin bror. De følgende år stod på ophold først i to forskellige plejefamilier, og senere en periode på et opholdssted. I skolen gik det ikke så godt. Det var svært at koncentrere sig og lære noget. Med nederlag til følge. Så var det langt sjovere at drive rundt med vennerne. Nogle var en del ældre end han selv, og de lærte ham en masse. Jeg både tog og solgte stoffer i stor stil, begik biltyverier og stjal i den Fakta, hvor jeg arbejdede. Heldigvis blev jeg aldrig sigtet for noget, men mine pleje 20

21 forældre gav op til sidst. De sagde, at de var blevet for gamle til den slags. Det magtede de ikke. Så kom jeg på et opholdssted. Beslutning om forandring I lang tid gik det heller ikke godt for Vatu på opholdsstedet. Vatu havde det svært med de andre. Kunne ikke holde ud bare at være der, og i hans øjne lave ingenting. Vatu savnede energien fra byen. Vennerne. Alt det sjove. Jeg kendte ingen på opholdsstedet og tog ind til vennerne i byen, så tit jeg kunne. Jeg fortsatte med kriminaliteten og stofferne og ville allerhelst helt væk fra opholdsstedet igen hurtigst muligt. På et tidspunkt sagde de fra på opholdsstedet, og fik forklaret Vatu nogle fakta og sammenhænge, så han forstod dem. Blandt andet at den adfærd han udviste, ikke ville bringe ham derhen, hvor han egentlig gerne ville. Nemlig til selvstændighed. Jo længere tid han ikke tog del i tingene og ikke blev en del af stedet, jo længere tid ville han skulle blive der for at lære, det han havde brug for. Jeg indså, at jeg måtte gøre noget seriøst, og tog en beslutning om at arbejde målrettet på at forandre mig, så jeg kunne blive udskrevet. Jeg blev på opholdsstedet hver dag og hver weekend i over et halvt år. Indgik i alt hvad der krævedes. Så begyndte de endelig at tale om at lukke mig ud. Efterværn blev vendepunktet I flere år ønskede Vatu at blive sig selv og følte sig også klar til at stå på egne ben. Så klar at Vatu egentlig ikke havde lyst til at tage i mod efterværn, da han skulle udskrives. Udsigten til at kunne få et arbejde og en lejlighed via efterværnet var afgørende for hans tilsagn, og han har levet op til den tillid, der er blevet vist ham, synes han. I dag kunne jeg ikke drømme om at gøre noget forkert. Efter jeg har fået arbejde på MacDonalds og har oplevet både at få nye venner, der også arbejder og prøvet at stige i graderne på grund af mine evner og min indsats, er tingene vendt hundrede procent for mig. Ud over at Vatu fik adgang til jobbet og lejligheden, fik Vatu også hjælp til at overskue sin økonomi og til administration af sine penge. Det betyder meget med den hjælp. Jeg har ikke haft andre, jeg kunne gå til overhovedet. Jeg vidste ikke noget om, hvad jeg havde brug for i hverdagen og vidste intet om budget og den slags. Det er godt med de nye indsigter i økonomiske muligheder og begrænsinger, for til sommer skal Vatu til at leve af SU og fritidsjob. Jeg vil have uddannelse nu. Jeg kan mærke, at jeg er klar. Det har været godt med et arbejde, for jeg har været skoletræt siden syvende klasse, men nu vil jeg på HHX. Jeg vil være noget inden for handel og marketing. Det er Vatus mål at opnå fuld selvstændighed inden for så kort tid som muligt. Efterværnet skal nemlig kun være et springbræt til et godt liv og ikke en krykkestok. Det er godt med det lille pres, der er i, at efterværn som udgangspunkt er tidsbegrænset. Det giver fremdrift og udvikling. det siger Vatusan om efterværn: Hør efter når et opholdssted anbefaler efterværn til en ung. De kender den unge. De ved, hvad den unge har brug for Jeg havde aldrig fået mit job uden efterværnet. Der er stor chance for, at jeg i stedet var blevet en social taber Jeg har ikke haft andre at gå til, end dem jeg kender i efterværnet, når jeg har haft brug for hjælp. Jeg kender ikke andre voksne, der kan give mig gode råd eller lære mig noget Vatusan Yogesvaran

22 Hjælp uden at tabe ansigt Kontaktpersonerne i efterværnet er de eneste, Tonni føler, han kan spørge om hjælp uden, at der går skår af ham. Og hjælp er nødvendig. J o længere tid man har været anbragt uden for hjemmet, desto vigtigere er det at blive anset for at være normal. Jo mere man er blevet mishandlet, desto mindre tiltro har man til andre. Man spørger ingen om hjælp, hvis det kan undgås. Derfor er tillid og trygge relationer til kontaktpersonerne nøgleord i efterværnet for Tonni Jæger. Tonni er 19 år, og har været anbragt siden han var fem. Først i syv år på et børnehjem med ry for at være et af landets hårdeste. Senere fire år på et opholdssted. Fysiske magtanvendelser fra de voksnes side var en stor del af hverdagspædagogikken på børnehjemmet. Lige fra første uge. Man skulle makkeret, ellers kunne man lige komme ned og ligge på gulvet med et par mand oven på. Også som seksårig. På opholdsstedet var der en anderledes human og ligeværdig tilgang til de unge. Her blev man talt med og talt til ro i stedet for at blive udsat for fysisk magt. Desværre tog det alligevel lang tid, før Tonni begyndte at føle sig godt tilpas og begyndte at trives på stedet for alvor. De første par år var nemlig præget af mange magtkampe mellem de unge, hvor Tonni oftest trak det korte strå. Han fik mange bank. Rigtig mange. Først da kampene aftog, kunne han begynde en positiv personlig udvikling. Han kan fortælle endeløse histo 22

23 Jeg har igennem mange år på opholdsstedet altid fået at vide, hvad jeg skulle gøre og hvornår. Hvis ingen spurgte til mig nu og interesserede sig for hvordan det går, tror jeg ikke, at jeg kunne holde styr på hverken økonomi eller lejlighed rier om den vold, han har været udsat for igennem årene. Både fra voksne og jævnaldrendes side. Det har taget tid, men han har efterhånden fået vendt tævene til noget konstruktivt. Jeg kan tåle rigtig meget modstand i dag, uden det får mig ned med nakken. Hvis jeg ved, at jeg ikke har ret i et eller andet, så stopper jeg, men hvis jeg har en pointe og et godt argument for det, så bliver jeg ved, indtil jeg bliver anerkendt. Jeg er stædig og stolt, og finder mig ikke i noget, siger Tonni. Tonni Jæger Tryghedszone i efterværnet Første del af Tonni s frigørelse fra opholdsstedet bestod af tre måneder på et lærlingehjem. Den periode bestyrkede mig i, at jeg skulle ud og bo i egen lejlighed. Jeg havde troet og været bange for, at jeg ikke kunne sove om natten, hvis jeg var alene et nyt sted, men det var slet ikke noget problem. Udover at give ham troen på at kunne være sig selv, var det begyndelsen til et vellykket læreforløb som bager for en ung mand, der var godt i gang med at stå på egne ben. Stolthed kombineret med et sårbart sind, der gør knuder, hvis han føler, at han er ved at miste kontrol, gør efterværnet ekstra vigtigt for Tonni. At skabe nye venner i en ny by er ikke det nemmeste, når tilliden til andre ikke er top på grund af gamle oplevelser. Derfor er det vigtigt for Tonni, at have nogen han kender, som han kan vende sig til. En gang om ugen overnatter han derfor på sit gamle opholdssted, spiser med og kan få snakket om stort og småt. Få tacklet eventuelle problemer i opløbet. Det er min lille tryghedszone at kunne tage derud. Jeg har ikke mange venner her i Åbenrå. Efterværnet giver mig noget at lave ud over jobbet, så jeg ikke kun sidder indelukket i min egen lejlighed og spiller computer, når jeg har fri. De skal kende mig Hvis Tonni havde skulle skifte til et andet efterværnstilbud end opholdsstedets, ville han have sagt nej tak. Det var afgørende for Tonni, at han kendte sine kontaktpersoner. Jeg bruger mine kontaktpersoner, når jeg har det dårligt. Hvis jeg ikke får spist ordentligt, fordi jeg sover for meget. Hvis jeg ikke laver andet end at sidde ved computeren. Når jeg er nede i energiniveau. Det er vigtigt, at det er folk, der kender mig. Dels kan jeg spørge dem om hjælp, uden at jeg føler, at jeg taber ansigt. Dels kan de hjælpe mig hurtigt, når jeg får det dårligt, fordi de kender mine psykiske problemer og reaktionsmønstre. Fordi de kender mig, kan de spørge direkte ind til, hvad der foregår og på den måde få det bremset, inden jeg får det rigtig dårligt. Efterværnet er afgørende for Tonni. Med det i baghånden kan han bevare sin stolthed og leve op til sine ambitioner om at blive en velanset bagersvend. det siger Tonni om efterværn: Det er en billig måde at få unge til at lykkes Det forebygger ensomhed og isolation Det yder nødvendig praktisk hjælp og støtte

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere