Tema: Personlighedsforstyrrelse. Angstforeningen søger frivillige. Billigere til psykolog/psykiater. Nye behandlingssteder.

Transkript

1 Januar Angstforeningens nyhedsbrev Tema: Personlighedsforstyrrelse Angstforeningen søger frivillige Billigere til psykolog/psykiater Nye behandlingssteder Præstationsangst ISSN

2 Indholdsfortegnelse Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Marie Särs Andersen Peter Risby Hansen Produktion: Toptryk Grafisk ApS Oplag: Layout: Dupont1 Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til kk@angstforeningen.dk Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg C Tlf.: Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2006: kr.150 årligt. Biblioteksabonnement: 250 kr. Institutionsabonnement: kr. (op til 10 blade pr. nummer). Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftsstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. INDHOLD Redaktion 2 Leder 3 Tema: Personlighedsforstyrrelse 4 Borderlineforum 6 Bog: Skitzotypi og borderline 7 Personlig beretning: En linedans så svær 8 Personlig beretning: Grænseland 10 Vente på lykken 12 Bog: Kognitiv coaching 13 En lille historie 14 Nye behandlingstilbud 15 Psykologhjælp konference 16 Hvorfor søger danskere hjælp Bog: Lykketyvene 18 Billigere psykiater 19 Personlig beretning om panikangst 20 Præstationsangst 22 Psykiatriuge 24 Små tekster 26 Frivillige søges 27 Opslagstavlen 28 Gaver og sponsorering op til kr. årligt er fradragsberettiget efter ligningslovens 8A

3 Kære medlem, du ønskes et rigtigt godt nytår! Så går Angstforeningen ind i sit femte år, og vi glæder os til at fejre fødselsdagen med en sammenkomst for medlemmer og samarbejdspartnere den 7. juni, har budt på en del foredrag og temadage. Bl.a. en temadag på Aalborg Universitet med workshop, foredrag og film i samarbejde med OCD-foreningen. Vi fortsætter samarbejdet i år - foreløbig med temadage i Rønne og Vejle. Vi har også haft et godt samarbejde med Depressionsforeningen, som vi delte stand med i Forum til Sund Livsstil, ligesom vi har knyttet kontakter til TrikNorden og Bedre Psykiatri i København/Frederiksberg. Alle foreninger har meget til fælles, og kan samarbejde på flere områder og alligevel varetage egne medlemmer som første prioritet. Vi har længe gerne villet have et tema om personlighedsforstyrrelser, da det er gået op for os i Angstforeningen, at der er mange angstramte, der også har en personlighedsforstyrrelse ved siden af angstlidelsen. Tilfældigvis blev vi opmærksomme på, at der netop er startet en ny Borderlineforening, som vi gerne vil være fødselshjælper for i dette nummer. Næste nummer vil have et tema om generaliseret angst, som har været lidt forsømt, og det vil vi gerne råde bod på. Medlemstallet i Angstforeningen ligger omkring og vi håber, at mange nye vil komme til, så vi kan støtte hinanden og sammen arbejde for bedre forhold for angste. Jo flere vi er, desto lettere har vi ved at blive hørt. Angstforeningen har 13 selvhjælpsgrupper og håber at starte flere grupper ude i provinsen - bl.a. i Nykøbing F. - Kalundborg - Roskilde - Sønderjylland. Hvis du gerne vil have en gruppe i din by, så kontakt os, så hjælper vi gerne med forarbejdet. Vi er meget glade for samarbejdet med de psykologistuderende, som nu leder alle grupper i København, Århus og Aalborg. Vi planlægger etablering af et foredragskorps, så vi kan komme rundt til endnu flere steder. Og vi glæder os til en ny og mere brugervenlig hjemmeside, der er på trapperne. I år laver trykkeriet en perforering, så girokort til indbetaling for kontingent 2006 blot kan rives af på denne side. Af erfaring ved vi, at der hvert år er mange, der indbetaler, men glemmer at skrive navn og adresse på girokortet. Så husk venligst dette. Med venlig hilsen Kamma Kaspersen Formand for Angstforeningen

4 TEMA Personlighedsforstyrrelser og angst Hvad er det? Hvordan behandles det? Af Nicole K Rosenberg,Chefpsykolog Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Den Centrale Enhed. Psykiatrien i Århus Amt. Alle mennesker har personlighedstræk, som opleves som karakteristiske og væsentlige af andre og ofte også af personen selv. Trækkene har været der altid (eller siden ungdommen), er stabilt tilstede og måske uforanderlige. Det kan fx være grad af udadvendthed eller forhold til kritik og vrede. Personlighedsforstyrrelser er personlighedstræk, der repræsenterer ekstreme eller betydende afvigelser fra den måde, hvorpå et gennemsnitsmenneske i en given kultur føler, tænker, opfatter og især forholder sig til andre (ICD-10). Det indebærer at personlighedsforstyrrelser ofte giver personen vanskeligheder i forholdet til andre mennesker privat og offentligt. Der findes flere forskellige slags personlighedsforstyrrelser med hver sit hovedproblem: Fx mangler personen med skizoid personlighedsstruktur interesse for venskab og fortrolighed med andre, den histroniske person er voldsomt dramatiserende, den paranoide er udpræget mistroisk og mistyder let andres udsagn og adfærd i negativ retning. Personer med emotionelt ustabil personlighedsstruktur er ekstremt følsomme overfor at blive ladt alene og har en usikker fornemmelse af egen identitet. Den dyssociale mangler evnen til at tage hensyn til og leve sig ind i andres følelser og ønsker. Den dependente har meget svært ved selv at træffe en beslutning, den ængstelige lider af mindreværd og begrænser sin livsudfoldelse på grund af bekymring, og den tvangsprægede er på pedantisk og stivsindet vis optaget af detaljer, regler og skemaer. Det er ikke altid den personlighedsforstyrrede selv er klar over sit problem, da han jo altid har været sådan, men mange bliver i løbet af de tidlige voksenår klar over, at de har nogle psykiske vanskeligheder, da personlighedsforstyrrelser ofte gør det vanskeligt at gennemføre og fastholde uddannelse og arbejde, at etablere sig i stabile og tilfredsstillende parforhold og udvikle gode sociale netværk. Personlighedsforstyrrelse og symptomlidelser Panikangst, socialfobi og OCD er symptomlidelser. Nogle mennesker har udelukkende angst- eller tvangssymptomer og de vanskeligheder, disse medfører. Andre har både en eller flere symptomlidelser og personlighedsforstyrrelse. Angst- og tvangslidelserne ses i sammenhæng med dem alle. Det gælder i øvrigt også andre symptomlidelser: Depression, misbrug, spiseforstyrrelse, selvbeskadigelse, impulslidelser (fx ludomani og kleptomani ) ses ofte i sammenhæng med personlighedsforstyrrelser. Især hvis en person har to eller flere forskellige symptomlidelser er sandsynligheden for, at der også er en personlighedsforstyrrelse stor. Dels øger en forstyrrelse af personligheden i større eller mindre grad sårbarheden for andre psykiske lidelser, idet evnen til at forarbejde oplevelser er svækket. Dels vil tidligt opståede symptomlidelser virke hindrende ind på personlighedsdannelsen. Der er ikke tale om en personlighedsforstyrrelse hvis trækkene har udviklet sig hos en voksen som følge af en angstlidelse. En person, der som følge af panikangst eller depression udvikler afhængighed af ægtefælle, har således ikke en dependent personlighedsstruktur, men kan udvikle en personlighedsændring på grund af symptomlidelsen. Årsagsforhold Personlighedsforstyrrelserne er indbyrdes meget forskellige. Genetiske forhold spiller en rolle for udviklingen af dem alle. Ved nogle af personlighedsforstyrrelserne (især den emotionelt ustabile også kaldet borderline og den dyssociale) spiller traumatiske oplevelser gennem opvæksten også en stor rolle. Der er således en overhyppighed af vold, misrøgt, incest, mangel på forståelse, brud og ensomhed i barndom og ungdom hos personer med de to nævnte personlighedsforstyrrelser. Indlæringspsykologisk set har personer med alle personlighedsforstyrrelser gennem tilværelsen overudviklet nogle opfattelser af sig selv og andre og nogle handlingsstrategier, mens andre (ofte de modsatte) er underudviklede eller ukendte for personen. Hvis en person fx tror, at Jeg bliver forladt fordi Andre ikke mener jeg er værd at holde af, kan han have vænnet sig til hurtigt at bryde forhold, der bliver tætte (overudviklet strategi). Han har 4

5 derfor ikke fået lært at fastholde længerevarende forhold (underudviklet strategi) og vil på den måde hele tiden fastholde sin grundopfattelse af sig selv og andre. Behandling Tidligere var man tilbøjelig til at tro, at symptomer fx på angst ville forsvinde, hvis blot man fik behandlet sin personlighedsforstyrrelse. I dag ved man, at det er yderst vigtigt at forholde sig til symptomlidelsen eller lidelserne først. Dette indebærer oftest en vis forandring af personligheden også. Det er imidlertid ikke nok. Behandling af personlighedsforstyrrelse indebærer, at mere omfattende problemstillinger bearbejdes. Hvor kan man modtage behandling for personlighedsforstyrrelser? I de psykiatriske sengeafdelinger og lokalpsykiatrier er der mange patienter med svære personlighedsforstyrrelser, der ofte behandles gennem flere år. Nogle har talrige indlæggelser og samtaleforløb bag sig. I Psykiatrien i Århus Amt er der desuden en specialklinik for patienter med borderline personlighedsforstyrrelse (Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Den Centrale Enhed). Andre behandles hos praktiserende speciallæge eller psykolog og nogle desværre for mange får ikke et tilstrækkelig godt behandlingstilbud. Det kræver typisk et par år at blive behandlet for en personlighedsforstyrrelse, og det kræver, at terapeuten er specialist på dette felt. Der findes lovende resultater både med kognitiv terapi, dialektisk adfærdsterapi og moderne psykodynamisk terapi. Der anvendes typisk en kombination af flere forskellige teknikker og strategier fx psykoedukation og social færdighedstræning sammen med mere traditionel samtaleterapi. Det er ofte meget vanskeligt for patienterne at ændre adfærd og tænkning og i mange tilfælde overvældes patienterne af ubehagelige følelser, når ændringer forsøges. Patienter med de sværere personlighedsforstyrrelser afbryder derfor tit behandlingen eller kommer meget uregelmæssigt. Ved de lettere forstyrrelser er problemet overhovedet at få et behandlingstilbud. I nogle tilfælde kan man opnå nogen indsigt og ændre på sine relationer til andre ved egen hjælp. Her kan Jeffrey Young s lille bog Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser: En skemafokuseret tilgang. København Hans Reitzels Forlag 2003 være en god hjælp. Se anmeldelse nedenfor (red.). Jeffrey E. Young: Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser en skemafokuseret tilgang. Hans Reitzels Forlag s. 175 kr. Af Kamma Kaspersen Denne lille bog kommer igennem både teori, case, spørgeskema og giver et fint indblik i, hvor uhensigtsmæssigt man tænker, når man har en personlighedsforstyrrelse. De sandheder, man har indlært i barndommen, som har været forkerte, gør nu voksenlivet så besværligt, at man ikke kan fungere på en tilfredsstillende måde. Disse adfærdsmønstre er blevet en del af personligheden og skaber konstant hindringer i både følelsesliv og arbejdsliv. Bogen har eksempler på, hvordan dette kommer til udtryk bl.a., når der skal samarbejdes med andre. Kortvarig kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe mennesker, der har en angstlidelse, men har man desuden en personlighedsforstyrrelse, må man regne med, at der skal yderligere 2 års målrettet terapi til, for at psykologen/psykiateren kan få udredt de problemer, der skal arbejdes med, ligesom patienten er nødt til at gå tilbage i barndommen og med hjælp fra terapeuten se, hvad der gik galt. Terapien består derfor både af en rationel og en følelsesmæssig tilgang. Når terapeut og patient har fundet frem til de uhensigtsmæssige mønstre tegnet af barndommens belastende oplevelser, så går de i gang med at undersøge om disse mønstre kan ændres, så de passer bedre til virkeligheden: bevis/modbevis af evt. fejlfortolkede situationer. Patienten vil gradvist indse, at det negative, hun indlærte som barn, ikke behøver at være sandt. Der er dog ofte stor modstand fra patientens side mod at ændre opfattelse af det tillærte, men det er nødvendigt for at komme videre. Metoden til at få patienten til at se sine uhensigtsmæssige tankemønstre kaldes for skemafokuseret terapi. Et skema kan fx være, at man underkaster sig andre, at man ser sig selv som en fiasko, som ufuldkommen, afhængig af andre, socialt isoleret, undgår at komme tæt på en eventuel partner, misbrug/mistillid. Ofte er der flere af disse skemaer tilstede hos den enkelte. Man får et tydeligt indtryk af, at mennesker med personlighedsforstyrrelser gør livet meget vanskeligt, både for sig selv, men også for deres omgivelser. Skemafokuseret terapi kan hjælpe med at afdække det utilpassede skema og konfrontere dette og dermed opnå en mere realistisk tilgang til sig selv og andre mennesker. PS: Efter at have læst denne interessante bog, forstår jeg ikke, hvorfor man ikke giver alle forældre et lille forældrekursus. Det kunne være en film, de kunne se til forældremøderne i vuggestue/børnehave/skole med en snak bagefter. Det må trods alt være bedre at forebygge end at forsøge at helbrede, når man er i voksenalderen. AngstAvisen 13_2006 5

6 TEMA Om Borderlineforum og Borderlineforeningen Af Henriette Nielsen og Katrine Vissing I september 2005 faldt Henriette over en gæstebog på nettet, hvor Katrine havde skrevet en annonce om at ville starte noget op for borderliners. Henriette sendte Katrine en mail, der blev starten på et velfungerende og dynamisk samarbejde og venskab. Ingen af os havde talt med en anden borderliner. Vi opdagede, at vi havde den samme sygdom og tænkte og fungerede meget ens. Det føltes som et mirakel. For første gang at møde en med samme symptomer, tanker og følelser. Fra første samtale kunne vi nærmest fuldende hinandens sætninger, fordi vi havde mange ens tanker og synspunkter. Vi havde et enormt behov, da vi blev diagnosticeret med borderline, for at udveksle erfaringer med andre i samme situation og finde information om sygdommen. Vi fortsatte den intense kontakt, og i løbet af blot 14 dage, havde vi startet BORDERLINEFORUM på nettet og havde fået de første medlemmer. En uge efter starten af forum fik vi idéen til BORDER- LINIEN. Vi ved fra os selv og andre med borderline, at det er svært at få hjælp uden for normal åbningstid. Har man brug for en snak eller lyttende ører om natten, i weekender eller ferier, er man overladt til sig selv, da de fleste hjælpelinier er lukkede. Men selv når de er åbne, kan det være frustrerende for en borderliner, da mange ikke kender vores symptomer. Derfor har vi nu søgt midler til at oprette en vagttelefon, der udelukkende bemandes af personer med borderline. Man kan nemmere få den rette hjælp, når man ikke skal forklare alt om sygdommen først. Hvilket vi ikke altid magter, når vi overmandes af følelsesmæssigt kaos, tristhed og tomhed. Vi ville gerne have en forening op at stå, selv om vi ved, at andre har prøvet det uden held. Så vi var fast besluttet på at få det til at lykkes. Vi stiftede i en sen nattetime den 19. oktober 2005 Borderlineforeningen. Med to medlemmer. Os selv. Og udnævnte os begge til formænd. Dagen efter blev idégrundlaget skrevet, hvorefter vi lancerede vores forening på Borderlineforum og lagde beskeder, om andre havde lyst til at være med. Her i starten af januar er vi 110 medlemmer. Vi venter nu spændt på svar på ansøgning til Socialministeriet om midler til opstart og drift af en forening. Vil du vide mere om Borderlineforeningen så følg med her: Medfødt sårbarhed 23% af befolkningen har en genvariant, der øger sårbarheden over for belastninger, og 48% har en genvariant, der giver os let forhøjet risiko for at udvikle bl.a. angst, når man udsættes for belastninger som skilsmisse, dødsfald, arbejdsløshed mm. Fokus Hjernen: Dagens medicin, , s. 6-7 Kontrol reducerer stress-symptomer Evnen til at analysere et trusselbillede og tro på, at man har kontrol over situationen, kan spare en for unødig stress. Et antistresscenter i hjernen analyserer omgivelserne og vurderer trusselbilledet. Hvis centeret beregner, at en stresset hændelse er under kontrol, sender det et serotoninbaseret signal til kroppen om, at faren er ovre. Det er troen på, at man har kontrol over situationen, der sparer en for stress og andre reaktioner. Denne mekanisme gør, at nogle mennesker hurtigere kommer sig efter voldsom følelsesmæssig påvirkning. Nature Neuroscience 2005;8: AngstAvisen 13_2006

7 Skizotypi og borderline Peter Handest psykiater, Lennart Jansson psykiater, Jan Nielsen, adjunkt i klinisk psykologi. PsykiatriFondens Forlag 2003, 116 s. 120 kr. Af Henriette Nielsen Forfatterne har valgt at beskrive de to personlighedsforstyrrelser skizotypi og borderline i en bog da disse diagnoser tidligere (før 1994, hvor ICD-10 diagnosesystemet blev indført i DK) var svære at skelne fra hinanden. Der var hyppige forvekslinger, og tilfældigheder afgjorde, om man fik diagnosen borderline eller skizotypi. Skizotypi 1-3% af befolkningen lider af denne sygdom. Langt de fleste bliver ikke diagnosticeret, da deres symptomer er milde, og de med lidt hjælp eller ved egne ressourcer klarer sig udmærket. Gennemgangen af symptomer ved skizotypi er grundig. Der er beskrivelser af indre symptomer: tankemønstre, selv- og sanseopfattelse samt hvordan en skizotypisk patient opleves af andre. Særligt for skizotypi er et anderledes sprog helt nye ord eller ordene bruges i usædvanlig sammenhæng. Patienter med skizotypi lider ofte af angst især socialangst hvilket kan være stærkt invaliderede. I modsætning til socialangste, kan skizotypipatientens angst ikke bedres vha. samme metoder som almindelig socialangst. En grundlæggende tristhed og meningsløshed med tilværelsen er desværre en gennemgående oplevelse for denne gruppe. Behandlingsmæssigt kan man ikke hjælpe særlig godt: Jeg-støttende terapi, ergo- og fysioterapi, undervisning i egen sygdom, samt miljøterapi og antipsykotisk medicin i små doser. Nogle få har gavn af SSRI-præparater, men hos mange øges de andre symptomer i så fald! Brugen af beroligende midler (benzo-præparater) skal man være varsom med pga. misbrugsrisiko. Det virker som om psykiatrien ikke kan hjælpe den hårdest ramte gruppe særlig godt. Som jeg læser det, står de tilbage med en isoleret og ret glædesløs tilværelse. Der er to case-historier: en anonym Søren, som passer på prototypen af skizotypipatienten, og James Joyce (der skrev Ulysses) om hvem forfatterne mener, han i dag ville være diagnosticeret skizotypisk. Borderline Årsagen til, at man udvikler en personlighedsforstyrrelse af borderline-karakter, kendes ikke. Man ved, at misbrug, vanrøgt og forældre med misbrugsproblemer optræder hyppigere her end hos mennesker uden borderline. Hyppigheden af borderline i befolkningen er 1 2% og forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. De fleste bliver aldrig diagnosticeret, da symptomerne ikke hæmmer dem i en grad, der gør behandling nødvendig. Borderline er en af to forskellige emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelser: den impulsive type og den alvorligste borderlinetypen. Borderlinere karakteriseres ved et ustabilt og lunefuldt humør og impulsive handlinger uden tanke på konsekvenserne. Sort/hvid opfattelse af andre, en usikker identitetsfølelse, samt korte intensive forhold til andre mennesker. Borderlinere har svært ved at rumme og integrere især modstridende følelser og har en udpræget tendens til selvdestruktiv adfærd. Splitting (at spille andre ud mod hinanden) medfører, at borderlinere kan sætte en psykiatrisk afdeling på den anden ende. Faktisk en af årsagerne til, at man ikke er glad for at indlægge dem! Borderlinere kan, som skitzotypipatienter, have mikropsykoser ofte af paranoid karakter, som udløses af en hændelse. Terapeutisk er der en kognitiv terapi, specielt udviklet til borderline: Dialektisk adfærdsterapi (DAT) som vinder mere og mere indpas. Mht. livsforløb vil modning alene gøre en stor del af arbejdet. Borderlinere beskrives som mennesker med større glæde i tilværelsen end skizotypipatienter. Der sluttes af med to casestories: En typisk borderline på 21 år, med voldsomt aggressive følelser og stor impulsivitet. Og igen en kendis : Marilyn Monroe hvis liv og adfærd formentlig ville have givet hende diagnosen borderline i dag. Som klinisk lægmandsbog er bogen indsigtsgivende. Den er dejligt fri for fagtermer, hvilket gør stoffet tilgængeligt for de fleste. Jeg savner at vide mere om, hvordan det er at være en skitzotypipatient. (Jeg ved, hvordan det er at være borderliner det er jeg hver dag!) Det kunne have være interessant at vide, hvordan symptomerne fremstår overfor behandlere og pårørende. Jeg har altid opfattet mig selv som spontan (en positiv egenskab). Nu hedder det impulsiv, hvilket giver et helt andet indtryk! Der mangler dog informationer om, at 10% af alle med borderline begår fuldbyrdet selvmord! At 30% af de psykiatriske sengepladser er opfyldt af borderlinere, selv om man ikke mener, det gavner borderlinere at være indlagt! Der mangler desuden oplysninger om skitzotypipatienters selvmordsrisiko og indlæggelsesgrad. Jeg kunne godt tænke mig, at forfatterne i højere grad havde lagt vægt på at se situationen fra patientens side: men den bog må vi nok selv skrive. AngstAvisen 13_2006 7

8 TEMA En linedans så svær Af Henriette Nielsen Hun går på linen prøver at holde balancen, men falder så ofte ned og må kæmpe sig op igen! Alene altid alene hun ved ikke, hvordan hun skal dele sit liv med andre hun har ingen fornemmelse af, at man vil forstå hende tage hende alvorligt. Måske finder hun ikke de rigtige ord? Ingen opdager, at hun nok har brug for hjælp! Linen forgrener sig hvilken vej skal hun vælge? Og så kommer tågen ind, så hun ikke kan se linen hun må føle sig frem. Hun kan høre andre se andre de har et sammenhold eller noget, som hun slet ikke kan være med i. Pludselig opdager hun, at alle andre IKKE går på line det er kun hende. Hun beslutter sig for, at INGEN må vide, at hun skal gå på linen det er en stor hemmelighed, som hun MÅ beskytte. Så får hun et barn på armen den bedste balanceboom hun har haft! Så kommer HAN og så to børn til hun glemmer helt, at hun jo går på line! Hun tror faktisk, hun kan gå på jorden som alle andre og lægger slet ikke mærke til, at linen stadig er der lægger ikke mærke til, at den bliver tyndere og tyndere den svajer mere og mere. SÅ falder hun hun magter ikke balancegangen mere kræfterne er sluppet op hun falder og falder længere og længere ned. Mange prøver at gribe hende nogen fortæller hende, at hun da bare skal op igen hun forsøger halvhjertet et par gange opgiver så til sidst helt! Da hun endelig rammer bunden, kommer den bedste hjælp! Du skal IKKE gå på line mere det er alt for svært åhh tak. En distanceblænder! Hvis du hørte mig holde et foredrag ville du tro, jeg kunne alt i hele verden! Hvis du diskuterede kunsthistorie, politik, personlig udvikling, børns adfærd og økologisk landbrug med mig så ville du tro, jeg var hamrende kompetent. Men skindet bedrager det blev min facade, som alle troede på inklusive mig selv! Altid har jeg haft uforklarlige perioder, hvor jeg intet kunne og ikke fattede mig selv. På arbejdsmarkedet klarede jeg mig med et godt fysisk helbred og havde så halsbetændelse influenza lungebetændelse som dække for mine off-dage/perioder. LASTBILERNE kom ind i min bevidsthed. Pludselig opdagede jeg, at jeg altid holdt øje med lastbiler, når jeg kørte alene i bilen de lastbiler, som kørte i den modsatte vejbane. Som regel registrerede jeg bare, at de var der men nu blev impulsen til at køre ind i dem voldsom! Det var så skræmmende for jeg følte, at impulsen var stærkere end mig! Nogle gange passerede jeg en lastbil med lukkede øjne og holdt af alle kræfter på rattet. Jeg turde ikke fortælle det til nogen for ville de så tage børnene fra mig måske var jeg bimlene vanvittig ville de lukke mig inde? Jeg fik styret impulsen selvom den var så voldsom! Og fik fortalt min læge og min mand om den de er enige i at LIGE der, skal der passes på det skal tages alvorligt. Nu har jeg en aftale med Katrine jeg kan bare ringe og sige: Lastbil så ved vi, hvad det handler om angsten for impulserne er VÆK. Henriette kaospilot Kun idioter rydder op et geni behersker kaos En dejlig morgen står op kl. 6 har lige en halv time, inden jeg skal vække pigerne kaffe og et par smøger hmm. Vi har altid god tid om morgenen tid til at sy en knap i, til at sætte hår, til at snakke. Kysser farvel og vinker. Sidder med en kop kaffe og endnu en smøg! Dejligt vejr! Jeg må lige tømme opvaskemaskinen er midt i det, jamen mon ikke jeg lige så godt kunne sætte gang i en maskine vasketøj? Så kan det komme ud og hænge i solen! Begynder at putte tøj i maskinen vil lige gå rundt for at se, om der er mere tøj! Går gennem køkkenet åhh, jeg må vist hellere starte en dej, vi har ikke så meget brød. Begynder at lave dej sætter æltemaskinen på 9 min. går ud i badeværelset efter vasketøj der trænger vist lige til at blive fjernet spindelvæv. Henter støvsugeren til at støvsuge spindelvæv! Så kan jeg jo lige så godt fortsætte rengøringen herude! Nej i dag skal det gøres ordentligt jeg starter med at tømme skabet, så hylderne kan vaskes af! Åh den vask! NU skal den i gang. Telefonen ringer snakker med min veninde i en halv time. Det er altid hyggeligt. MEN hvor er jeg træt i hovedet efter den lange snak! Må lige sætte mig ud i haven og nyde freden nej, jeg har glemt at lukke hønsene ud! De skal have foder og vand! Nej se min timian er ved at blive så flot kors, hvor er der meget ukrudt. Jeg begynder at luge mine krydderurter. Pludselig rumler maven kors! Klokken er 12 jeg skal da ha` frokost. Går ind opdager jeg er fuldstændig udmattet. Får lige proppet tøj i vaskemaskinen og startet den. Jeg bliver nødt til at hvile mig. Linerne er der stadig tågen også - men hun er blevet bedre til at gå på jorden. Hvis hun er omhyggelig nok og får hjælp så er det ikke så galt mere. Hun har taget en tårevædet afsked med mange drømme, idealer og forestillinger fordi hun nu kan se, at de KUN kan nås, hvis hun går på line og det VIL hun ikke 8 AngstAvisen 13_2006

9 mere, formentlig kan hun heller ikke. Linedansens tid er SLUT nu. Pludselig dukker konjunkturerne af et helt andet liv frem. Et liv hvor hun kan ånde friere ikke hele tiden være så påpasselig på sin line. Hun hører pludselig en der griner? Det er hende selv! Åhh hvor er det lang tid siden. Jeg blev diagnosticeret i 2002 men var fuldstændig afvisende overfor diagnosen. Jeg kunne acceptere at have angst at være depressiv men at have en personlighedsforstyrrelse af borderlinekarakter det var for meget. Så i et års tid bestred jeg diagnosen jeg kunne nærmest bevise, at jeg IKKE led af sådan en frastødende psykisk sygdom. Men efterhånden kunne jeg heller ikke få det til at hænge sammen mine symptomer var ikke forenelige med generaliseret angst og det kunne ikke give mig forklaringerne på alt mit kaos at jeg nærmest defragmenterer i mit hoved, når tingene bliver uoverskuelige, og der sker uventede ting. Så jeg genopsøgte den formastelige psykiater, som havde skrevet så grimt om mig, og begyndte en lang og hård proces med at acceptere min sygdom at acceptere mig selv, som den jeg nu er. Jeg er 46 år, gift på 16. år med Anders. Vi har tre børn to teenagepiger og en søn på 17, som er autist. Jeg er uddannet sygehjælper og ernærings- og husholdningsøkonom. I 2004 kom jeg på førtidspension. Jeg har en støtte/kontaktperson fem timer om ugen jeg har rengøringshjælp en familie, som hjælper mig. Jeg får flere slags medicin og går fast til psykiater dejlige veninder og har et godt liv. Det paradoksale er, at jeg har det bedre NU end før, fordi jeg ved, hvad det handler om, når jeg bliver angst og kaotisk ja, jeg ved, det er SYG- DOM. Og så må jeg prøve at slappe af geare ned og finde min rytme. AngstAvisen 13_2006 9

10 TEMA Grænseland Af Katrine Vissing Altid at skulle bevæge sig på grænsen til hvad? Svævende mellem virkelighed og fantasi. VAR det fantasi? En hårfin grænse, som silke så stærk og samtidig så svag. Ja jeg lider af borderline har gjort det altid, det ser jeg nu med den voksnes øjne. Mit liv er præget af angst, svimmelhed, panik, psykose, selvskadende adfærd, dårligt selvværd, men hvorfor? Mange svar har jeg fundet som voksen jeg er 31 år efter en opslidende kamp, hvor jeg NU har fundet den bedste psykolog for tre et halvt år siden. Min barndom virker almindelig. Opvokset med mor, far og to yngre brødre. Jeg kunne ikke holde ud at være alene: Tanker og følelser kunne poppe op en knugende fornemmelse i maven - af at være det forkerte barn. Dette kunne afværges, når jeg var sammen med NOGEN uanset hvem. Jeg fik påtvunget rollen som den søde pige, da jeg fik min første lillebror, som var krævende. Jeg ville gerne elskes, så jeg tilsidesatte mine behov. Det udartede sig til svimmelhed, da jeg var 12 år min krops måde at reagere på psykisk stress, ydre påvirkninger, ignorering af mig selv, mine følelser og fornægtelser af behov i underskolen. Jeg forsøgte alt: hash og sniffe lightergas. Mit indre føltes som skulle det eksplodere. Men altid facaden havde styr på det, men vidste ikke selv, hvor kaotisk jeg var først meget, meget senere. Det meste er fortrængt, men jeg er kommet tættere på mit livs puslespil og forsøger at samle brikkerne. Bomben var sprunget Vi skulle alle skifte skole og med det skift skiftede jeg Vendte 180 grader... Den søde pige blev en rebel af første klasse uden respekt for noget og nogen. Med sjælen i flammer var jeg stadig det brændte barn indeni udenpå sej med styr på alt. Skiftende veninder, i sammenhæng med mit skiftende sind selvom det ikke fik frit løb. Jeg tillod ALDRIG følelser var ligeglad og først i dag ser jeg mit skjold, min maske. Heldigvis er der veninder, der holdt ved, som er blandt de bedste i dag. Stadig den balancegang den eksisterede bare ikke hos mig grænsen blev mere og mere uholdbar. Jeg kunne ikke respektere andres og slet ikke min egen. Hvor var MIN stopklods, når veninderne brugte deres - hvor var MIN grænse? Når jeg stjal i butikkerne blev opdaget og veninderne fornuftigt stoppede fortsatte jeg ufortrødent Jeg HAVDE ingen stopklods. 10 AngstAvisen 13_2006

11 Fortrængning Det har altid været min overlevelse men jeg vil ikke mere jeg vil huske også smerten jeg vil samle alt blive et helt MIG. At konstant bevæge sig vippende på grænsen er hårdt. I mit grænseland svæver jeg mellem alle humørsvingninger. At være mig at være en anden jeg dissocierer, når det bliver for svært, når jeg ikke kan rumme mere. Her, må jeg mærke den fysiske smerte, som jeg påfører mig selv ved at overføre den psykiske smerte til noget mere håndgribeligt. Har jeg det godt, popper de selvskadende tanker også op jeg har ikke ret til at have det godt har jeg? Det stumme sprog når man ikke har lært eller måske aldrig har kunnet menneskesproget Og så igen: straffen af mig selv for skader, jeg har påført andre. Startede i terapi som 19-årig i hele det forkvaklede system var ved at opgive - indtil jeg mødte min psykolog som har været min bedste støtte nogensinde. Jeg har mødt en i systemet, som forstår mig, som formår at rumme mig, som jeg er. Indeni er jeg kommet langt jeg har lært, at følelser ikke er farlige har lært at være ked af det, være gal. Det er stadig meget svært men jeg har lært, at disse følelser er OK at have, at rumme dem, men har stadig så mange dårlige perioder, at jeg er nødt til at gå ud af mig selv for at overleve. Det BLIVER bedre det skal det håbet og troen har været mit holdepunkt, men svinder af og til. Mit liv er ambivalent. Jeg er ikke, som jeg RIGTIG er det kan jeg ikke være Jeg er meget social, men min sygdom forhindrer det. Elsker at møde nye mennesker, men kan ikke være sammen med dem. Det er en stor belastning og frustration i mit kaotiske sind. Jeg er konstant svimmel bliver let slået ud af kurs svinger meget og er selvdestruktiv: skærer/brænder mig selv - mit indre ur er i slået i stykker, og har en dårlig døgnrytme. Jeg har dårligt selvværd, som dog er bedret via min terapi. Jeg HAR selvtillid, det er en umådelig styrke! Den kan bære mig videre, når alt synes håbløst. Jeg har i mange år været flov over min sygdom, det er jeg ikke længere. Jeg er blevet mere åben og ved, at det er pga. sygdommen, at jeg reagerer, som jeg gør. Jeg har stadig meget at lære og er stadig meget syg men er taknemmelig for mit positive sind, mine kreative evner, min evne til at handle (her en stor afviger fra borderline), min jernvilje og evnen til at ville LEVE! Uden dette og støtten fra min dejlige kæreste og gode veninder - var jeg her ikke i dag! Sådan ser mit liv som borderliner ud nu, men jeg modtager den allerbedste hjælp og håber, trods alt, på en lysere fremtid. Det synes jeg, at jeg har fortjent I mit grænseland hvor jeg stadig danser i mørket! Stress forsinker sårheling Stress forårsaget af en halv times skænderi med ægtefællen er ifølge en amerikansk undersøgelse nok til at forsinke heling af et sår med en dag. I undersøgelsen deltog 42 ægtepar. Disse fik i forskellige omgange lavet små ensartede sår på armen og blev bl.a. bedt om henholdsvis at tale konstruktivt om noget, de gerne ville ændre og tale om et en konflikt, som fremprovokerede stærke følelser. Analyser af sårene viste, at det tog en dag længere for sårene at hele efter konflikten end efter den konstruktive diskussion. Eksperimentet viser, at sårheling er en meget følsom proces og illustrerer endnu engang den kontrol, psyken har over kroppen. Rygning og panikangst En amerikansk undersøgelse har vist, at rygning i teenageårene er forbundet med højere risiko for panikangstanfald i de tidlige voksenår. Forskerne mener desuden, at børn af forældre, der både ryger og har panikangst, har højere risiko for selv at bliver rygere og udvikle panikangst. Der ser ikke ud til at være nogen øget risiko for fx socialangst og PTSD blandt teenagere, der ryger. News/2005/Week_48/Day_1/Adolescent_smoking_increases_panic_risk.asp?C= Psykisk syge får arbejde i psykiatrien Århus Amt har uddannet og ansat psykisk syge bl.a. som rådgivere og informationsmedarbejdere. Der er mange fordomme, derfor har vi ansat dem for at vise, at psykisk syge faktisk er en ressource, siger Svend Preisel, koordinator for projekt Medarbejdere med Brugererfaring i Psykiatrien. 28 personer er nu færdiguddannet. Målet er 160 medarbejdere i (Politiken: ) PS: I Nordjyllands Amt er der allerede et tilsvarende projekt i gang, hvor Projekt medarbejdere med brugererfaring er på vej ind på psykiatriens arbejdspladser. Det toårige projekt skal bane vejen for ansættelse af medarbejdere, der udover en psykiatrifaglig uddannelse selv har været brugere af det psykiatriske system. (red.) AngstAvisen 13_

12 Man må vente på lykken Af Kamma Kaspersen Onsdag den 23. november 2005 læste jeg artiklen Lykkepiller har ringe effekt i Metro Express. Da vi i Angstforeningens rådgivning taler med mange mennesker med angstlidelser, vil jeg gerne oplyse om vores erfaringer med SSRI/SNRI ( lykkepiller ). Der er problemer med SSRI/SNRI, som patienterne ikke oplyses tilstrækkeligt om. Det kan skyldes lægens uvidenhed, eller det kan være et forsøg på ikke at bekymre patienten unødigt, så denne ikke tager medicinen. Men det, at patienten ikke får tilstrækkelige oplysninger, mener vi i Angstforeningen, er medvirkende til, at mange med behov for medicin, kun tager den i en kort periode. Lægen bør fortælle, at medicinen ofte(st) har bivirkninger i starten bl.a. forværring af angst, søvnløshed/øget søvnbehov, små ryk/kramper i fx ben, arme, øget/mindsket appetit, nedsat lyst og evne til seksualitet, øget svedtendens og mundtørhed, svimmelhed m.v. Kort sagt, så får de fleste det småskidt, når de starter på pillerne. Hvis man ikke får det at vide på forhånd, så går der ikke mange dage, før man stopper med pillerne og måske fejlagtigt tror, at det kun er mig, der ikke kan tåle dem. Forventningen efter at have været hos lægen og fået udskrevet medicin er: Nu får jeg det bedre. Det er sådan det plejer at være. Men plejer slår ikke følge med lykkepillen. Mange, der er startet på medicin, ringer til vores rådgivning og er nedslåede over, at de ikke tåler den. Vi fortæller dem, at de må holde ud! Måske kommer den gode virkning om 7-10 dage, måske først om seks uger. Og hvis de ikke har fået det bedre efter et par måneder, er det muligt, at de skal prøve et andet præparat. Det er åbenbart svært at forstå for både læger og patienter, at denne type medicin ikke som de fleste virker positivt fra første dag. Mennesker i dag er forvænt med at en pille virker 20 min. efter, at den er skyllet ned med et glas vand. Men det gør lykkepillerne ikke. En ny undersøgelse af hjernesygdomme i Europa, som den danske professor Jes Olesen står bag, peger på, at 1,4 mio. danskere lider af hjernesygdomme, deriblandt med angstlidelser. Så selv om vi gerne ser psykologer med den kognitive tillægsuddannelse behandle angstramte, så vil der stadig være behov for virksom medicin. Derfor er det vigtigt, at medicinalfirmaerne arbejder på at fremstille en medicin, der ikke har så mange bivirkninger i starten. Derudover er det ligeså vigtigt, at Sundhedsstyrelsen og lægerne sørger for at informere de patienter, der får medicinen, på en ordentlig måde evt. laver en lille folder om emnet, som de kan give personen med hjem sammen med recepten. 12 AngstAvisen 13_2006

13 KOGNITIV COACHING Irene H. Oestrich & Frank Johansen Dansk Psykologisk Forlag sider. Pris kr. 248 ISBN: Af Marie S. Andersen En coach fungerer som en sparringspartner, der stimulerer og udvikler personen, der coaches, til at fungere og præstere bedre og derved opnå ønskede mål. I kognitiv coaching er der tale om en proces, hvor både tanker, følelser og adfærd er centrale. Et mål skal være specifikt, klart, attraktivt, overkommeligt, realistisk og tidsbestemt. Det nytter altså ikke noget, at en person fx siger: Jeg vil gerne tabe mig. Det er nødvendigt at planlægge hvor meget, der skal tabes, hvordan det skal gøres og hvornår. Desuden er det af afgørende betydning, at coachen hjælper personen til at blive bevidst om fordelene ved at nå sit mål. Herved stiger overbevisningen hos personen om, at det er meningsfuldt at gøre en indsats. En af coachens opgaver er at hjælpe personen til at genkende egne motiver og skelne mellem, om der handles for at undgå noget ubehageligt (negativ forstærkning) eller for at opnå noget godt (positiv forstærkning). Hvis der er tale om negativ forstærkning er coachen oppe mod en meget stærk faktor; nemlig angsten for at mislykkes. (Den umiddelbare lettelse, der opleves, når en handling udskydes for at undgå noget ubehageligt, vil på længere sigt give store afsavn og danne grundlag for udvikling af angst og depression.) Forfatterne kommer omkring mange elementer, som har betydning for den proces et menneske skal igennem for at nå et mål: fx revidering af forældede holdninger, udvikling af sociale færdigheder, selvtillid og selvværd, regulering af følelser og tackling af stress. I forbindelse med sidstnævnte er der nogle små øvelser, som kan bruges til at skabe ro i krop og sjæl. Ligeledes er der en henvisning til et skema Sociale Færdigheder på som kan give et individuelt fingerpeg om, hvilke sociale færdigheder en person især har brug for at udvikle. (I skrivende stund er siden desværre endnu ikke aktiv). Bogen indeholder desuden arbejdsskemaer til brug i forbindelse med den kognitive coachingmodel, der beskrives trin for trin. Det kræver ikke kognitiv ekspertise, at bruge coachingmodellen, der indeholder de samme elementer som den kognitive terapeutiske proces. Dog skal den uerfarne læser nok gennem modellen en del gange, før han/ hun bliver fortrolig med den. Alt i alt en meget interessant og anvendelig bog, der skønt den er skrevet til fagfolk, også med fordel kan bruges af almindelige mennesker, der ønsker at anvende de kognitive principper i deres daglige liv. Psykiatriske patienter kan gentestes Hovedstadens Sygehusfællesskab kan nu indføre en gentest af nye psykiatriske patienter. Baggrunden for testen er, at der er variationer i de gener, der har indflydelse på leverens omsætning af psykofarmaka; hvis en patient har svært ved at omsætte medicinen på normal vis, øges risikoen for overdosering. Forskningschef Thomas Werge kalder testen en lille brik i den samlede behandling, men understreger, at den kan medvirke til en bedre behandling ved bl.a. at spare patienterne for unødige bivirkninger. Kilde: Dagens Medicin, Patienter kan se diagnoser og behandling på Landspatientregisteret offentliggøres af Sundhedsministeriet. Det kræver, at man opretter en digital signatur, hvorefter man har adgang til egne indlæggelser, diagnoser og operationer. Dagens medicin u.d Panikangst belaster hjertet Panikangste har næsten dobbelt så høj risiko for at blive ramt af kranspulsåresygdom som raske, og depression tredobler risikoen. Forskere fra GlaxoSmith- Kline har undersøgt sygdomshistorier for panikangste: Overvægtige, rygere, kvinder og depressive har større risiko for at blive ramt. Forskerne kan ikke forklare sammenhængen mellem panikangst og kranspulsåresygdom, men andre undersøgelser har vist, at den stress, der udløses af angst og depression, øger risiko for hjertesygdom. Psychosomatic medicine 2005;67: Motion giver mental træning Det er aldrig for sent at begynde at motionere. Selv i 70-års alderen er gevinsten nye nerveceller og forbedret evne til læring. Journal of Neuroscience 2005;25: 8680 Psykisk syge børn Sønderjylland opretter et børnepsykiatrisk team med en børnepsykiater, psykolog og lægesekretær, der skal få ventetiden ned, da mangel på speciallæger betyder, at børnene må vente tre måneder på behandling. Dagens Medicin AngstAvisen 13_

14 En lille historie - om én oplevelse, fire forskellige fortolkninger og følelser. Her er en lille historie til belysning af, hvorledes følelser bliver et resultat af den måde, vi tænker på, og den måde hvorpå vi fortolker oplevelser og begivenheder. Her er et eksempel på, at mennesker, kan tænke vidt forskelligt om den samme oplevelse. Den aktuelle fortolkning er afhængig af konteksten, personens sindsstemning og tidligere erfaringer. En ganske almindelig dansker, der netop havde været til foredrag i Angstforeningen om kognitiv adfærdsterapi fortæller:... Da jeg i morges tog af sted til arbejde, var der tre andre mænd, der tog af sted på samme tid. Tilfældigvis skete det samme for os alle fire. Da hver af os forlod vore huse, var vi alle så uheldige, at vi trådte i efterladenskaberne fra en hund. 1. person havde tendenser til generel bekymring. Hans umiddelbare reaktion var typisk for hans reaktionsmønster. Han stivnede og tænkte: Jeg er altid uheldig. Jeg kan ikke engang klare noget så simpelt, som at forlade mit eget hus, uden at det går galt. Jeg har nu endnu et bevis for, at mine bekymringstanker og min konstante grublen er berettiget. Jeg er sikker på, at resten af dagen også går galt. Person nummer ét følte sig meget bekymret og urolig og gik tilbage i sengen - og blev der resten af dagen. TIL JEG FANGER DEN ANSVARLIGE FOR DETTE SVINERI! (Det fortælles, at denne person senere stiftede foreningen: Aktion dannebrogsflag i hundes efterladenskaber.) Her kunne historien så ende med en illustration af forskellig tænkning om samme oplevelse: en tendens til generaliseret bekymring, en følelse af angst, som fremkaldes af forventninger om fare og endelig en følelse af vrede, fordi nogen har brudt en persons regler. Men i denne historie af Salkovskis, er det rygtedes til England, at mennesker i Angstforeningens regi har overværet et foredrag om kognitiv adfærdsterapi af undertegnede, så derfor skriver Salkovski også om, hvorledes en sådan person reagerer: 4. Da en af dem, der havde været til Angstforeningens foredrag om kognitiv adfærdsterapi forlod sit hus, kom han også til at træde i en hundelort. Hans reaktion var naturligvis helt anderledes end de tre andres. Han så ned på sine sko, smilede og sagde til sig selv: Ok, det er da godt, at jeg huskede at tage sko på her til morgen. Kilde: Paul Salkovskis The Cognitive Approach to Anxiety: Threat Beliefs, Safety - Seeking Behaviour, and the special Case of Health Anxiety and Obsessions. p. 48 i Frontiers of Cognitive Therapy, ed. Paul Salkovskis, Guildford Press, New York Dog let bearbejdet! af Aage Thomsen, klinisk/kognitiv psykolog, Odense. 2. person havde den samme uheldige oplevelse. Hans reaktion var imidlertid anderledes. Han havde angsttendenser. Han reagerede ved at sige: Hvad skal jeg gøre? Hvis jeg går tilbage til huset og vasker skoene, vil jeg komme for sent på arbejde, og så vil jeg miste mit job. På den anden side, hvis jeg ikke gør skoene rene, så vil folk på mit arbejde tro, jeg har et hygiejneproblem. De vil begynde at snakke, og jeg vil miste mit job alligevel. Her forlades personen i sin tilstand af konflikt og vanskelighederne med at beslutte sig. 3. person stødte også uventet ind i hundelorten. Denne person havde tendens til vrede og aggression. Hans regler om hundelorte blev overskredet. Hans umiddelbare tanke var: HVEM EJER DEN HUND! HVOR MAN- GE GANGE SKAL JEG FORTÆLLE MIN NABO, AT HAN IKKE MÅ STOPPE OP MED HUNDEN UDEN FOR MIT HUS! FOLK RETTER SIG DA HELLER ALDRIG EFTER, HVAD MAN SIGER! BARE VENT 14 AngstAvisen 13_2006

15 Bispebjerg Hospital: Kognitivt behandlingstilbud. Bispebjerg Hospitals Psykoterapeutiske Ambulatorium tilbyder kognitiv adfærdsterapi og kropsterapi i grupper. Tilbudet retter sig mod mennesker med socialfobi, panikangst og agorafobi og i visse tilfælde også enkeltfobi, men i givet fald optræder enkeltfobien som regel sammen med en af de andre nævnte angstlidelser. Behandlingen foregår i grupper med seks personer og strækker sig over 10 uger. Man møder to dage om ugen i 10 uger, halvanden time hver gang. Den ene dag har man kropsterapi og den anden dag arbejder man med kognitiv adfærdsterapi. Der gives hjemmeopgaver for, og man træner det, man er bange for i små overkommelige skridt. (Er man bange for at køre i bus, kan den første opgave fx være, at man bare skal gå ned og kigge på bussen). Patienter, der allerede er på medicin (SSRI/ SNRI), når de starter i behandlingen, fortsætter med medicinen for, at der ikke skal ske for store omvæltninger på en gang. Det tilstræbes at øvrige patienter forbliver medicinfri. (Personer med misbrug, herunder misbrug af benzodiazepiner, modtages ikke). Efter de ti uger kan man fortsætte i efterbehandling fx i en dynamisk gruppe, der mødes en gang om ugen i 30 uger. Gruppen har både en psykologisk og en praktisk målsætning. Dvs. at man både taler om, hvordan det går, vedligeholder de kognitive teknikker, evt. får hjælp til at trappe ud af SSRI/SNRI og får støtte til at kontakte arbejdsformidlingen, fastholde et studie, komme på daghøjskole el.lign. Patienter modtages efter henvisning fra læge, psykolog eller socialcenter m.fl. Der kan henvises patienter i henhold til lov om frit sygehusvalg, hvilket i princippet vil sige, at ambulatoriet kan modtage patienter fra hele landet. Forskere ser på alternativ behandling En tværfaglig gruppe fra Københavns Universitet vil nu undersøge, om danskerne får noget for pengene, når de bruger 2-3 milliarder kroner på alternativ behandling uden sikkerhed for, at det virker, Et forskningsprojekt til fem mio. kr. vil se på effekten af zoneterapi, akupunktur og meditation. Berlingske Tidende, Bornholm: Kognitivt behandlingstilbud på Psykiatrisk Center i Rønne Psykiatrisk Center i Rønne afholder kurser to gange årligt (forår og efterår) for mennesker med angstlidelser uden andre psykiatriske diagnoser som fx psykose eller depression. Kurserne ledes af overlæge i psykiatri, Ingelise Blaabjerg Gitz-Johansen i samarbejde med en sygeplejerske. Kursusdeltagerne bor hjemme og møder til undervisning fire dage om ugen i to uger fra kl Desuden er der to halve dages opfølgning henholdsvis en og tre måneder efter selve kurset. Der arbejdes med kognitiv adfærdsterapi, teori, individuelt personligt arbejde, mestringsstrategier, eksponering og tilbagefaldsforebyggelse. For at deltage i kurset, som er gratis, skal man have en henvisning fra egen læge. For få psykiatere Der er mangel på speciallæger i psykiatri i Nordjyllands Amt, og det har fået amtet til at ansætte svenske læger. Alligevel mangler der fortsat ansættelse af fire-fem læger. Kilde: Nordjyske Stiftstidende Elektroniske konsultationer Antallet af læger, der benytter elektronisk kommunikation med patienterne, er stigende. Således benytter 26% af landets læger i dag til bl.a. tidsbestilling, receptfornyelser, konsultationer og prøvesvar. konsultationer kan selvfølgelig ikke erstatte den personlige kontakt med lægen, men de kan være tidsbesparende for begge parter, hvis det drejer sig om simple eller opfølgende spørgsmål, som kan besvares kort uden yderligere undersøgelser. For at bruge din praktiserende læges e-ydelser, skal du finde lægen i Vejviseren på sundhed.dk og kigge efter ikoner for elektronisk konsultation, tidsbestilling eller receptfornyelse. TIKEL_ID_= # AngstAvisen 13_

16 Depressive i Århus og på Fyn får (næsten) gratis psykologhjælp Af Kamma Kaspersen Århus Amt har vedtaget at sætte 2,5 mio. kr. af til en psykologordning, der dækker otte lokalpsykiatriske centre. Ønsket er, at man fremover kan bevare ordningen med 5 mio. kr. årligt. Selv om dette beløb i virkeligheden ikke kan opfylde hele behovet i Århus Amt, så vil ca. 600 mennesker med depression kunne få gratis samtaler. På Fyn er der åbnet mulighed for at få en henvisning til en psykolog via egen læge, men her er der egenbetaling på 250 kr. pr psykologtime, hvilket svarer til, at man selv betaler 40%. I Odense er tilskuddet til psykologhjælp for depressive oprettet som et 10. kriterium for at kunne modtage næsten gratis psykologhjælp sammen med andre kriterier som at have været udsat for voldtægt, selvmord, dødsfald i familien osv. Fyns Amt har afsat kr. til forsøget i I Odense bliver lægerne inddraget i forløbet, hvor de sammen med psykologen skal afklare, om der evt. også skal gives medicin til patienten. Ovenstående er formodentlig en start på noget, der evt. vil sprede sig til andre egne af landet som forsøgsordninger, og det er glimrende. Især at man laver forskellige forsøgsordninger rundt i landet, for forhåbentligt at vælge den ordning der i sidste ende fører til behandling/helbredelse af flest. Men hvorfor er der ingen forsøg i gang i København? Jeg undrer mig over, at disse forsøg kun omhandler depressive, og ærgrer mig over, at man ikke har taget Konference om dansk hjernevidenskab i Folketinget Kamma Kaspersen, referent Konferencen blev afholdt i Folketingets foredragssal i håb om, at flere politikere ville deltage, men ærgerligt nok deltog kun én politiker, en socialdemokrat. Både statsministeren og ministeren for videnskab var inviteret til at holde tale om Dansk forskning i verdensklasse visioner og planer, men fraværet af politikerne skabte utvivlsomt en atmosfære af skuffelse blandt de tilstedeværende. Professor Olesen talte om hjernesygdomme, og hvordan de påvirker patienter og pårørende. Halvdelen af Europas befolkning vil opleve at få en hjernesygdom på et eller andet tidspunkt i livet. Alene angstlidelser udgør 10% af disse sygdomme. angstramte med ind i ordningen. Er det fordi, det vil være for stor en økonomisk mundfuld og kræve ekstrauddannelse af læger og psykologer? Nogle af lægerne skal i hvert fald lige have opdateret ICD-10 diagnosesystemet, som jo kun har eksisteret i Danmark i 11 år og nogle psykologer er nok nødt til at skære ned på Freuds lære, hvor nødigt de end vil det. Moderne angstbehandling med dokumenteret effekt siger desværre ikke mange ældre psykologer og psykiatere - dog uden at generalisere - særlig meget, der er langt mere eventyr, spænding og sex i de ca. 100 år gamle lærebøger fra Wien, end der er i skemaer og kognitiv adfærdsterapi, hvor man skal ud og eksponere klienterne/ patienterne. Det er trist, at et velfærdssamfund som Danmark ikke kan se gevinsten i at få behandlet/helbredt sine ca angstramte, og få de fleste af dem ud at yde en indsats i samfundet, så der kan blive råd til at forsørge dem, der ikke kan helbredes, hvilket er langt færre end politikerne og beslutningstagerne tror. Hvis man skulle være lidt på tværs, kunne man opfordre angstramte i Århus og på Fyn, til at tage imod de (gratis og næsten gratis) tilbud ved at sige til den praktiserende læge, at de lider af depression i stedet for angst. Lidt galgenhumoristisk kunne tilføjes, at lægen nok ikke tager det så nøje eller er i stand til at kende forskel. De fleste angstramte får alligevel depression på et eller andet tidspunkt i livet, når deres ubehandlede angstlidelse gør livet alt for trist. Dagens Medicin: samt kommentarer af Kamma Kaspersen Forskning i løbet af de sidste år har givet os en større forståelse af, hvordan hjernen fungerer. I 2000 gik nobelprisen i forskning til at forstå dopaminsystemet. EU-kommissionen har netop besluttet, at hjernevidenskab skal være et specielt mål for videnskab og udvikling i hele Europa en beslutning der vil medvirke til at udvikle et konsensusprogram for medlemslandene. Dette vil medføre et samarbejde, som vil skabe grundlaget for effektiv, fortløbende forskning i EU. WHO har fundet, at der er en stor sygdomsbyrde forbundet med hjernesygdomme: 35% forspildt liv for de ramte og en økonomisk byrde på millioner om året i Europa. Investeringer i forskning vil resultere i bedre behandling. Den eneste politiker, der var tilstede, var enig i de foreslåede tiltag, men da hans parti ikke er med i regeringen for tiden, kunne han ikke forpligte sig til et samarbejde. Læs mere: 16 AngstAvisen 13_2006

17 Hvorfor søger danskere hjælp hos psykologer og psykiatere? Af Kamma Kaspersen Danskere anvender mindre medicin end andre europæere Den danske gennemsnitslevealder (77 år) topper ikke i europæiske statistikker, det skyldes bl.a. for meget røg og druk, samt at hver tredje dansker ifølge Statens Institut for Folkesundhed, er kronisk syg. Hvorfor vil danskerne ikke tage medicin? Professor Niels Højby fra Rigshospitalet mener, at det offentlige sundhedsvæsen sparer, også der hvor medicin er nødvendig, og så ender mange på hospitaler eller plejehjem i stedet for, som en endnu dyrere løsning. I Hjerteforeningen fortæller man, at mens man i andre lande i Norden var begyndt at give kolesterolsænkende medicin, så holdt man igen med medicinen i Danmark og mente, at man jo bare kunne spise fornuftigt! Men også i befolkningen er man tilbageholdende med at tage medicin. I en undersøgelse på Danmarks farmaceutiske Universitet fandt 40% af de adspurgte, at lægemidler var en sidste udvej eller et nødvendigt onde. Jyderne var mest negative overfor medicin, og det samme var de med den laveste uddannelse. Søndag den 4. sept havde JP et tema om terapi: En nation på briksen og Halvt års ventetid på psykologhjælp. Temaet kom godt rundt om emnet: at flere søger hjælp til psykiske problemer. Alligevel bør nogle af de synspunkter, der kom frem, ikke få lov at stå ukommenterede. I Angstforeningen er vi i kontakt med de mennesker, der udgør en væsentlig del af de danskere med ikke-psykotiske lidelser, som artiklerne beskriver. Når man lider af angst, er det værste ens pårørende eller omgangskreds kan sige, at man: skal tage sig sammen. Det er lige præcis det, man ikke kan. På egne og angstramtes vegne mærker jeg en følelse af vrede over, at andre, der har været så heldige, ikke at blive ramt af en psykisk lidelse, kan være så uforstående og grusomme i dommen over medmennesker, med en uheldigere skæbne. Biskop Kjeld Holm mener, at vi med ikke-psykotiske lidelser bør tage os sammen, og at vi snart er derhenne, hvor vi skal have psykologhjælp, hvis bunden går ud af bæreposen i Føtex. Trods dette, mener biskoppen, at man godt kan yde terapi til depression. Men fx angstramte, spiseforstyrrede og OCD-ramte skal altså ikke have hjælp? Det er da forskelsbehandling, der vil noget. Man kan kun undskylde ham ved at sige til sig selv: Her taler en mand om noget, han ikke har forstand på Biskoppens baggrund er ikke naturvidenskabelig, og psykologi har han tydeligvis heller ikke begreb om, men det holder ham nu ikke tilbage fra at udtale sig, uden den nødvendige indsigt. Bemærkelsesværdigt og uheldigt. Når vi i Angstforeningen taler om dokumenteret effekt af behandling, som vi ønsker vores medlemmer skal efterspørge, så gør vi det, fordi der er bevismateriale fra forskning, der dokumenterer, hvad der virker mod angstlidelser. Subjektive formodninger, om hvordan verden ser ud fra biskoppens snævre hjørne er kun med til at skabe fordomme. Og mange danskere vender forståeligt nok biskoppen ryggen, når de får at vide, at de blot skal tage sig sammen, i stedet for med sund fornuft, at få fat i en psykolog/psykiater/medicin, der måske kan udrette mirakler for de lidelser, der ubehandlet er kroniske. Heldigvis er vi mange, der gør noget for at få det bedre og med rette føler os krænket over; du skal bare tage dig sammen -tankegangen. Claus Møldrup fra Danmarks farmaceutiske Univ ersitet fortæller, at danskernes skepsis overfor medicin bl.a. skyldes arven fra Kierkegaard: vi skal igennem så meget ondt, før det bliver godt. Ingen nemme løsninger her! Lægerne møder også denne holdning hos deres patienter: De vil have at vide, hvor stor chancen er for, at de vil få gavn af medicinen. Hvis de ikke finder chancen stor nok, så vil de hellere undvære. Måske er patienterne mere autoritetstro i andre lande og tager medicinen, blot lægen anbefaler det. I Danmark er der også skærpet opmærksomhed på at holde medicinudgifterne nede. Lægernes medicinudskrivning kan følges af et overvågningssystem, og lægen får at vide, hvor han ligger i forhold til kollegaer mht. ordination af medicin. Da vi i Danmark har gratis adgang til lægebehandling, er det måske mere almindeligt, at vi lige ser tiden an, før der skrives medicin ud, for patienten kan komme gratis tilbage i konsultationen uden at skulle betale for det. Desuden kan det spille ind, hvordan lægens holdning er til den enkelte sygdom. Hvor godt han kender den enkelte lidelse, fra sig selv eller fra andre. Weekendavisen , s. 6. AngstAvisen 13_

18 Lykketyvene - Hvordan man overvinder depression Torkil Berge & Arne Repål. Oversat fra norsk. Dansk Psykologisk Forlag sider. 278 kr. ISBN Af Kamma Kaspersen Denne bog tilgodeser patienter og pårørende ved at komme rundt om ensomhed, belastninger, selvmordstanker, hvor man kan få hjælp og medicinsk behandling. Den kommer ind på depression, angst, bipolar (maniodepressiv) lidelse, sorg, lykke, søvn og livskvalitet. Der henvises til hjemmesider, hvor man kan søge viden. Bl.a. er der link til Angstforeningen fire steder i bogen, hvilket da er imponerende! Det ene sted henvises til Angstforeningens selvhjælpsgrupper, hvor man kan få god støtte. Forfatterne mener også, at angst og depression er to sider af samme sag, og at halvdelen af dem, der har depression, også har en angstlidelse, ligesom depressive tanker ofte kommer efter en tid med angst. Forfatterne, der begge er psykologer, kommer fint rundt om emnerne. De tager diskussionen om medicin/ ikke medicin op, og de har et godt ord (propaganda-tanker) for det, som vi kalder katastrofetanker. De forklarer grundigt og forståeligt, hvorfor disse automatiske negative tanker trækker en ned i kulkælderen med pessimistisk grublen til følge. Man må lære at være sin egen støtte, ligesom man må stille sig selv spørgsmål: Tager jeg det her for personligt? Overdriver jeg? Hvad er det bedste, jeg kan opnå i situationen? For selv om tanker er troværdige, så er de IKKE kendsgerninger. De kan nemlig fungere som negativ propaganda, der fejer alle positive erindringer til side og kobler den depressive autopilot til. Befriende at forfatterne, trods deres psykologbaggrund, ikke fornægter medicinens berettigelse. Og så holder jeg meget af deres sidste kapitel om kunst og melankoli. For de lidelser vi slås med i dag, har altid eksisteret, og selv om vi ER blevet meget klogere i dag, især mht. det biologiske aspekt, så er det alligevel interessant at få indblik i, hvordan man fremstillede disse lidelser tilbage i historien. Har du ikke tid til at læse hele bogen, så læs det sidste kapitel om lykke. I bogen definerer forfatterne lykke som: at man dur til noget, er til nytte og har en følelse af mening med det, man gør. At man har et nært, varmt og gensidigt forhold til mindst ét andet menneske. Derudover er det vigtigt, at man har noget at interessere sig for og engagere sig i. En ungarsk-amerikansk psykolog har forsket 30 år i, hvad der gør livet meningsfyldt. Hans svar på dette er flow. En oplevelse/et gøremål med værdi i sig selv. Flow opstår, når du glemmer tiden og oplever, at intet andet har betydning for dig her og nu, fordi du er så involveret i det, du foretager dig. Det kan være helt hverdagsagtige begivenheder som at løse krydsord, udføre havearbejde, se en fodboldkamp, synge i kor, danse, lege med børn, vaske bil m.m. En ud af fem siger, at de oplever dette flere gange dagligt, hvorimod 15% siger, at det aldrig sker for dem, og svarene er omtrent ens i alle lande. Flow kendetegnes ved, at vi for en stund føler os: stærke, aktive, kreative, koncentrerede og motiverede. Så glem alt om prinsen på den hvide hest og strandvejsvillaen: lykken er nemlig opnåelig! Dansk Psykolog Forening har en overenskomst med Sygesikringen om læge-henvist psykologhjælp: Berettiget til psykologhjælp efter overenskomst er: 1. røveri-, volds- og voldtægtsofre 2. trafik- og ulykkesofre 3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer 4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt in validerende sygdom 6. pårørende ved dødsfald 7. personer, der har forsøgt selvmord 8. kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til ind grebet er fremsendt til abortsamrådet 9. personer, der inden de fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb. Overenskomsten omfatter ikke personer, der kan modtage psykologhjælp i forbindelse med et kriseterapeutisk beredskab ved større ulykker og katastrofer. Amtet betaler 3/5 af honoraret, mens klienten betaler de resterende 2/5. Klienten kan evt. få en yderligere refusion, hvis han/ hun er medlem af Danmark 18 AngstAvisen 13_2006

19 Billigere mulighed for at komme til psykiater samt større valgmulighed Af Kamma Kaspersen Der er mange angstramte, der undrer sig, når de selv skal betale for en psykiater. Det skyldes, at der på landsplan kun er ca. 100 psykiatere, der har overenskomst med sygesikringen, hvilket jo er ganske få. Derfor også den lange ventetid. Men der er langt flere uddannede psykiatere, som arbejder på sygehuse, og nogle af disse tager også private patienter efter deres arbejdstid. Deres pris er nogenlunde på niveau med en praktiserende psykolog, omkring 800 kr. i timen. Hvis man ikke vil og kan betale denne fulde pris, har man mulighed for at skifte til sygesikringsgruppe 2. Her betaler man selv i første omgang, men får så penge tilbage over sygesikringen. Dog ikke hele beløbet, omkring 1/3 betaler man selv. Men resultatet bliver, at man kan få en kvalificeret psykiater (vælg en fra da de har taget ekstrauddannelsen i kognitiv adfærdsterapi). Hvis man er i sygesikringsgruppe 2, betyder det, at man har frit valg af speciallæge uden at skulle have en henvisning fra sin praktiserende læge først. Man skal så selv betale ved lægekonsultationer og får refusion for en stor del af beløbet ved at indsende sin betalte regning til sygesikringskontoret. Depression behandles med computerterapi Computerassisteret kognitiv terapi mod depression kan måske blive fremtidens løsning på problemet med tids- og personalemangel. Behandlingsformen er udviklet i Storbritannien, hvor den er på vej til at få det blå stempel af myndighederne. Når diagnosen er stillet møder patienten hos sin egen læge og arbejder med en række øvelser på computeren. Under øvelserne kan patienten altid få kontakt med en sygeplejerske. Øvelserne bygger på principperne i kognitiv terapi, og en pakke består typisk af otte sessioner af en times varighed. Sideløbende har patienten en ugentlig samtale hos sin læge. Der hører også øvelser med til programmet, som patienten kan lave derhjemme. Netdoktor/Dagens Medicin fredag, Hvis man vil skifte fra gruppe 1 til gruppe 2, henvender man sig på Sygesikringskontoret. Man skal mindst blive et år i gruppe 2, før man kan skifte tilbage til gruppe 1. Det koster et gebyr på ca. 150 kr. at få udstedt et nyt sygesikringskort. Det står på ens sygesikringskort, hvilken gruppe man er i. Langt de fleste er i gruppe 1. Man vil ofte skulle betale et gebyr på fx 100 kr. for recepter hos sin praktiserende læge, når man er skiftet til gruppe 2. Kommunen yder refusion på kr. 630 kr. pr. session ved samtalebehandling hos en psykiater. Det har den fordel, at man selv kan vælge den psykiater, man ønsker at gå hos, og at prisen kun er omkring 200 kr. i timen. Ofte vil man kunne komme i behandling inden alt for længe, hvorimod der kan være op til 7-8 mdr. ventetid på en psykiater i Hovedstadsområdet, som den praktiserende læge henviser til (gruppe 1). Hvis man lider af andre sygdomme og har et stort behov for at konsultere andre speciallæger i den periode, man er i gruppe 2 - hudlæge, gynækolog m.m., bør man se på, om det kan betale sig at skifte. Det kan det nok ikke. I gamle dage var det kun de velhavende, der skiftede til gruppe 2. På den måde kunne man springe ventelisterne over og vælge og vrage frit mellem speciallæger. Men med de priser psykologbehandling koster i Danmark, kan man sagtens spare mange penge ved et skift til gruppe 2 i fx et år, mens man går i behandling. For yderligere information kan du henvende dig hos din kommune, dit sygesikringskontor, eller du kan spørge din praktiserende læge. Forskning i tro og helbred Et nyt forskningsprojekt skal undersøge sammenhængen mellem tro og helbredelse. Ifølge Peter la Cour, adjunkt på Afdeling for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, er der i dag en langt større forskningsmæssig interesse for troens betydning i et sygdomsforløb. Han ser den øgede interesse for emnet blandt forskere som en reaktion på tidsånden og forklarer, at folk føler et større ansvar for deres egen helbredssituation, og hvor vi før gik mod en afkristning, interesserer vi os i stigende grad for noget, der er større end det, vi umiddelbart kan forklare videnskabeligt. Vi tvivler mere på, at det naturvidenskabelige verdensbillede kan forklare alt. Netop nu går et forskerhold med 9,6 millioner kroner i ryggen i gang med blandt andet at kortlægge flere hundrede kræftpatienters opfattelse af troen i deres helbredsforløb , aid= AngstAvisen 13_

20 Beretning om panikangst Af Susanne Mitchell fortsat fra AngstAvisen nr. 12 Angsten vender tilbage Som beskrevet i AngstAvisen nr. 12, følte jeg mig efter to års psykoterapi, tæt på helbredt. Jeg undgik dog offentlige transportmidler, da jeg havde oparbejdet en stor frygt for at skulle få et panikanfald et sted, hvor jeg ikke kunne slippe væk. Men, jeg kom langt omkring i gode venners biler, gennemførte min uddannelse og mærkede sjældent noget til angsten. Der kunne være en smule optræk, hvis jeg var træt eller stresset, men der tog jeg lidt beroligende. Så livet gik rimelig godt, og jeg opfattede den invaliderende angst, som noget jeg engang havde oplevet og overlevet. Kort sagt, det var historie. En langvarig og belastende periode med sygdom, afsluttende eksamener, to flytninger osv. tog nu sin begyndelse, og jeg begyndte langsomt at gå op i sømmene, hvilket jeg dog ignorerede. En dag, sidst i august 2003, blev jeg tilbudt en stilling, jeg havde ønsket mig. Jeg blev meget glad og tog af sted til det lokale supermarked for at købe lidt fejremad, og derinde blev jeg - ud af det blå - ramt af et massivt panikanfald stort set af samme karakter som det første ni år tidligere. Og det gjorde ingen forskel, at jeg havde prøvet det før. Rædslen og dødsangsten var den samme, uforberedt som jeg var. Dybt rystet nåede jeg frem til, at det nok var fordi, jeg vidste, at vi ikke havde råd til at fejre noget. Den sidste flytning havde drænet kassen. Men det var nok ikke hele forklaringen, for panikanfaldene fortsatte og tog til i den kommende tid. Jeg talte med min kinesiolog, skrev utallige lister og flygtede så vidt muligt ikke. Jeg brugte min bedste hjælpesætning: Det er altså bare sådan, det er lige i øjeblikket!, igen og igen. Jeg gik på nettet og så, at der faktisk var sket en del, siden jeg sidst var så hårdt ramt af angst. Der var mange hjemmesider og megen information nu. Også af mindre lødig karakter, desværre. Men, jeg meldte mig ind i Angstforeningen, der lød seriøs og informativ. Jeg læste bøger om andres erfaringer, prøvede at se angsten som noget, der kunne hjælpe mig til en bedre forståelse og var åben om min situation over for de nærmeste. Langsomt voksede den forståelse frem, at jeg havde drevet rovdrift på mine kræfter, og at jeg ikke på nuværende tidspunkt ville kunne opfylde mine egne eller andres forventninger. Jeg havde ellers set for mig, hvordan jeg hurtigt skulle i gang med et meningsfyldt arbejde, overtage den tilbudte formandspost i den lokale vælgerforening og betale al min gæld, hvoraf størstedelen hidrørte fra de fortidige skilsmisser. Men jeg havde bare ikke flere kræfter. De sidste år De sidste år har været hårde og anderledes. Det blev ikke sådan, at jeg kunne trække på tidligere erfaringer. Det har føltes som at starte forfra. Og selvom jeg var så hårdt ramt af angst i 1994, havde jeg trods alt dengang en ungdommelig kampgejst og en tro på, at en eller anden/et eller andet ville redde mig på et tidspunkt. Denne gang, ni år senere, mistede jeg bare lynhurtigt modet. Jeg sank bogstaveligt talt sammen på min sofa, og der blev jeg. Jeg var så ulykkelig og desperat over at blive bremset igen, samtidigt med at jeg konstant havde panikanfald - selv om natten. Vågnede simpelthen med hyperventilation, hjertebanken og grebet af rædsel. Jeg sank ned i depression og følte mig overbevist om, at jeg nok snart skulle dø. At livet var ved at nå sin ende. Jeg turde ikke gå på gaden og var helt afhængig af, at andre købte de daglige fornødenheder. Til sidst nåede jeg en tilstand, hvor jeg kun var tryg, hvis jeg lå på venstre side i sofaen, og fjernsynet skulle helst være tændt hele tiden. Jeg spiste og sov utroligt meget. Jeg frygtede for at skulle på toilettet. Fik nemlig ind i mellem angstanfald af blot at skulle rejse mig. Jeg turde ikke gå i bad (ville ikke findes nøgen, hvis jeg skulle få et hjerteanfald), turde ikke børste tænder (kvælningsfornemmelse), tømme postkasse (kunne falde om på vej derud) osv. Efter 4-5 massive måneder havde jeg taget næsten 40 kilo på, mistet det meste af min kontakt med omverdenen og var som beskrevet sikker på, at nu var jeg ved at nå til vejs ende. På trods af denne tilstand, og hvordan ved jeg ikke rigtigt, fik jeg ordnet det mest nødvendige i hjemmet, så mine børn kunne fortsætte deres almindelige hverdag. Jeg bad dem kun om at handle. Og så turde jeg af og til køre de 900 meter til den lokale tank på scooter, hvor jeg købte cigaretter, sodavand, chips og chokolade. I store mængder. Det overlevede jeg på. Det var vel nærmest en slags opium. Sommeren 2004 Jeg var flere gange på nettet stødt på begrebet kognitiv terapi. Jeg tænke på om det kunne være en udvej? Et sted blafrede der åbenbart et lille håb Jeg kontaktede kommunen og bad om en bevilling på samtaler med en psykolog, der kunne det her. Kommunen var skeptisk, kendte ikke rigtig til begrebet, men jeg fik lov til at undersøge, om der skulle være en psykolog i lokalområdet med forstand på denne terapi. Det var en stor overvindelse at ringe. Min psykiater syntes, det var en god ide, for vi kom bare ingen vegne. Jeg kontaktede den kvindelige psykolog, der havde været så forstående i Hun henviste mig til en kollega, der vidste mere om emnet. Efter 14 dage fik jeg ringet, og psykologen var positiv og ville gerne arbejde med mig. Hvilken lettelse! Der gik noget tid med at få bevillingen på ti timers terapi igennem og sommeren gik, men i slutningen af august 2004 startede vi op. Kognitiv terapi, som jeg har oplevet det Psykologen startede med at udstyre mig med et ugeskema, hvor jeg nedskrev alle døgnets aktiviteter og anførte et tal for graden af angst. 0 for ingen angst og 10 for det værst tænkelige 20 AngstAvisen 13_2006