Fremad. March! Hjernearbejde. Tyk og sexgal. Ramt af autisme

Transkript

1 7. november årgang Dansk Psykolog Forening 18 Fremad. March! Psykologer har fået en mere fremtrædende rolle i forsvaret. Danmarks internationale engagement har skabt fokus på soldaternes psykiske robusthed. Side 4 Hjernearbejde Hvad er tænkning. Hvordan kan menneskers kognition forbedres? Ung forsker søger svar. SIDE 8 Ramt af autisme Hvis barnet lider af autisme, er hele familien ramt. En jysk kommune deler ud af erfaringerne. SIDE 12 Tyk og sexgal Klummen handler om en farlig cocktail og om faren, når Facebook bruges som domstol. SIDE 15

2 7. november årgang Dansk Psykolog Forening Hvad er tænkning. Hvordan kan menneskers kognition forbedres? Ung forsker søger svar. SIDE 8 Hvis barnet lider af autisme, er hele familien ramt. En jysk kommune deler ud af erfaringerne. SIDE Psykologer har fået en mere fremtrædende rolle i forsvaret. Danmarks internationale engagement har skabt fokus på soldaternes psykiske robusthed. SIDE 4 Klummen handler om en farlig cocktail og om faren, når Facebook bruges som domstol. SIDE 15 LEDER De, der har råd, får først. En sådan ulighed er et brud på sundhedsloven, som stiller krav om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Hjernearbejde Ramt af autisme Fremad. March! Tyk og sexgal Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Markedet tromler borgerne F orsikringskunder kommer foran i køen hos psykologer, fremgår det af medieomtaler i de forgangne uger. Og der er desværre en høj grad af sandhedsværdi i dem. For forsikringsselskaber bruger den offentlige ordning til at opfylde de forpligtelser, private kunder og arbejdsgivere har købt sig til via policerne. Vi har en offentlig ordning, hvor personer med behov for en psykolog ikke har lige adgang til at få den. De, der har råd, får først. En sådan ulighed er et brud på sundhedsloven, som kræver let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Også etisk er det uholdbart. De fleste ydernummerpsykologer, der har en samarbejdsaftale med et forsikringsselskab, er underlagt frister for, hvornår forsikringskunderne skal tilbydes første samtale. Når der så samtidig ikke er penge til alle, fører det uvægerligt til en forskelsbehandling, hvor klienter uden sundhedsforsikring skubbes bag i køen. Den offentlige bevågenhed om situationen er vi glade for. Den synes at være en forudsætning for at få skubbet til de uholdbare tilstande: Der er brug for indgriben udefra. Men hvorfor indgår psykologerne overhovedet aftaler med forsikringsselskaberne? De kan bare opsige aftalerne, lyder branchens løsningsforslag. Og Sundhedsministeren opfordrer psykologerne til at sige fra. Med forsikringsselskabernes markedsdominans er opfordringerne imidlertid en gratis omgang, hvis ikke den følges af politisk indgriben. For mange enkeltmandsdrevne klinikker vil valget stå mellem at have forsikringskunder som en del af klientgrundlaget eller dreje nøglen om. Markedet er her i karambolage med et politisk ønske om lighed. Sundhedsministeren vil ikke acceptere uligheden. Det samme gælder formanden for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, der ønsker at justere forholdet gennem overenskomsten med Psykologforeningen. Alt vil ikke være løst hermed, for de udfordringer, sundhedsforsikringerne skaber for psykologernes faglige integritet, etik, vilkår og kvalitet i ydelserne, er langt fra begrænset til klienter, der henvises gennem sygesikringen. Men det er et skridt på vejen, at politikerne har fået øjnene op for det uholdbare i situationen. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Colourbox Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 20 17/11 5/12 1 8/12 9/ /1 23/1 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 ARBEJDSMILJØ foto: COLOURBOX Ingen adgang indtil videre Trods en eksplosion i antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader de senere år har Arbejdsskadestyrelsen ingen planer om at hyre psykologer til at vurdere sagerne. S elv om antallet af psykiske arbejdsskadeanmeldelser er steget fra anmeldelser til fra 2003 til 2013, kan psykologerne godt kigge i vejviseren efter en konsulentkarriere i Arbejdsskadestyrelsen. I årevis har Arbejdsskadestyrelsens hyret speciallæger i psykiatri til at vurdere, om anmeldte psykiske arbejdsskader kan tilskrives anmelderens arbejde. Den praksis har styrelsen ikke tænkt sig at ændre på foreløbig. - Vi bruger speciallæger i psykiatri, og vi har p.t. ikke tanker om at bruge psykologer hverken til at stille diagnoser eller til at vurdere årsagssammenhænge, siger Rikke Nissen, souschef i Arbejdsskadestyrelsen. Hun påpeger, at der til gengæld ofte indgår psykologvurderinger i de arbejdsmedicinske speciallægeerklæringer, som styrelsen indhenter for at kunne vurdere arbejdsbelastningen i de konkrete anmeldelser af psykiske arbejdsskader. - Det kunne fx være en psykologfaglig beskrivelse af de arbejdsbelastninger, som den tilskadekomne har oplevet, siger Rikke Nissen. Ser på helheden Formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, undrer sig over fravalget af psykologkonsulenter og ser flere mulige grunde til, at Arbejdsskadestyrelsen kunne bruge psykologer til at vurdere psykiske arbejdsskader. - Specialuddannede psykologer kan diagnosticere psykiske lidelser på lige fod med læger med specialuddannelse i psykiatri. Når der nu i forvejen er lægemangel i Danmark, ville det være oplagt at bruge psykologer til at vurdere anmeldelser, der drejer sig om psykiske arbejdsskader. Eva Secher Mathiasen påpeger, at psykologer har andre faglige kompetencer end psykiatere, der med fordel kunne bruges i sager om psykiske arbejdsskader. - Psykologer kan analysere dynamikken mellem en medarbejder og ledelsen på en arbejdsplads og er i stand til at identificere, hvordan det forhold kan føre til psykiske arbejdsskader. En psykologkonsulent kigger ikke kun på den person, som har anmeldt arbejdsskaden, men også på omgivelserne på arbejdspladsen. Den analyse er afgørende, når Arbejdsskadestyrelsen skal beslutte, om en psykisk lidelse hos en medarbejder er arbejdsrelateret, siger Eva Secher Mathiasen. Henning Due, pressekonsulent PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 FORSVARET Af Randi Aggerholm Baasch Psykologer på fremmarch Gennem det sidste årti har psykologer fået en mere fremtrædende rolle i forsvaret. Det skyldes blandt andet, at Danmarks internationale engagement i Irak og Afghanistan har sat fokus på soldaternes psykiske robusthed. P sykologers opgaver i Forsvaret spænder bredt. Fra udvælgelse til Forsvarets uddannelser og behandling af psykiske efterreaktioner hos veteraner, til forskning i soldaternes psykiske helbred før, under og efter en udsendelse. Alle vigtige områder, som har til formål at støtte op om soldaternes arbejde. Og siden 00 erne er antallet af psykologer vokset fra en lille håndfuld til i dag at udgøre ca. 60 løst og fastansatte. Af dem er størstedelen tilknyttet Veterancentret. Psykologernes arbejde omfatter dog meget andet end den krisepsykologiske indsats. I Forsvarets Rekruttering arbejder psykolog Jimmi Andreasen med udvælgelse. Udvælgelsespsykologien holdt sit indtog i Forsvaret allerede i 1952, og derfor er det ikke noget nyt felt. Men kravene har ændret sig, og i dag foretages der udvælgelse til langt flere uddannelser end tidligere. Formålet med udvælgelsen er, som Jimmi Andreasen udtrykker det: At finde rette person til rette job og undgå menneskelige nederlag. - Som et resultat af Afghanistan er der kommet mere fokus på den psykiske robusthed hos de ansatte, og derfor er vi inde over flere uddannelser og områder. Formålet med vores arbejde er at øge SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 foto: scanpix internationalt ry for blandt andet at være blandt de bedste til at udvælge piloter. Dette arbejde kvalitetssikres ved opfølgning og efterundersøgelser. - Når en pilotaspirant ikke klarer uddannelsen, undersøger vi grundigt grundlaget for optagelsen på uddannelsen og interviewer aspiranten for at blive klogere. Vi evaluerer samtidig vores egen indsats og overvejer, hvad vi skulle have gjort bedre for at mindske frafald i fremtiden, siger Jimmy Andreasen. I Forsvarets Rekruttering bygger man ikke kun på over 60 års erfaring, der fokuseres også på nyudvikling og innovation. Man er netop begyndt at udvikle og finde værktøjer, som skal hjælpe med at udvælge og udvikle ledelsestalenter i Forsvaret. præcisionen i forhold til dem, vi uddanner og sender ud i job efterfølgende. Alt efter uddannelsen vurderer vi ansøgernes kognitive evner, intellekt, sociale kompetence, ledelsespotentiale og evne til at håndtere kompleksitet under pres. Det vigtigste profylaktiske arbejde foregår i forbindelse med rekrutteringen. Her afdækkes ved hjælp af et omfattende og meget troværdigt testbatteri, spørgeskemaer, øvelser og interview den psykiske robusthed og kognitive evner. - Hellere slukke drømmen så tidligt som muligt, end at vedkommende skal opleve det nederlag, det er, at afbryde uddannelsen eller mentalt ikke klare en udsendelse, fortæller Jimmi Andreasen. I tæt samarbejde med tjenestestederne og uddannelserne i Forsvaret samles en bred ekspertise i Forsvarets Rekruttering for at finde de bedst egnede ansøgere. Det danske forsvar har derfor et godt Tæt på soldaterne Aalborg Kaserne er landets største med ca ansatte. Her har psykolog Uffe Lundsted siden november 2013 arbejdet i Militærpsykologisk afdeling, der er en del af Veterancentret. Psykologerne på kasernen har blandt andet til opgave at behandle veteraner, der har været ude for voldsomme oplevelser i forbindelse med deres udsendelse. - Vi sidder blandt soldaterne, og det er en stor fordel for os, fordi vi er mere tilgængelige og er en del af billedet. Det er også godt for klienterne, der ikke skal køre langt for at få behandling eller en visiterende samtale. Men det giver samtidig nogle udfordringer. For eksempel risikerer jeg at møde klienter i kantinen eller i træningscentret, men heldigvis er det en stor kaserne, så man støder ikke på folk hele tiden. - Hovedparten af mit arbejde består af behandling og visiterende samtaler. Inden soldaterne begynder i et behandlingsforløb, får de en visiterende samtale hos os, som danner grundlag for at tilrettelægge en behandling og vurdering om de opfylder visitationskriterierne. Nogle af de soldater, jeg behandler, har stærke efterreaktioner fx angst eller PTSD, mens andre har lettere reaktioner, fortæller Uffe Lundsted. Ud over behandling varetager Uffe Lundsted også missionsforberedende undervisning, afholder hjemkomstsamtaler med soldaterne og deltager i pårørendearrangementer. Og netop kontakten før, under og efter en udsendelse betyder, at soldaterne bliver fortrolige med psykologerne. - Soldater er generelt meget lidt psykologforskrækket. Særlig de unge, som har været igennem de her programmer før, kommer og bruger os. Det er fordelen ved at komme ud og lave missionsforberedende undervisning. De får kendskab til os, og vi bliver en del af deres system og deres rutiner. Vi bliver ret hurtigt accepteret og respekteret. - Der er stor variation i arbejdsopgaverne, og jeg får prøvet en del, der ikke er mulighed for på andre arbejdspladser. Samtidig stilles der krav til fleksibilitet, da der er en del rejseaktivitet blandt andet til Veterancenteret i Ringsted, København og andre kaserner. Så ind imellem må jeg også indstille mig på at tage en overnatning på en kaserne, siger Uffe Lundsted. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 foto: COLOURBOX Som en del af jobbet skal Uffe Lundsted kunne udsendes til de missionsområder, hvor de danske styrker befinder sig i. Psykologer foretager et kontaktbesøg hos udsendte enheder, der har til formål at forberede soldaterne på at komme hjem. Uffe Lundsted indgår også i et krisepsykologisk team, der kan sendes ud med 12 timers varsel, hvis en særlig hændelse indtræffer. I takt med at Danmark har trukket sine kamptropper ud af Afghanistan, er langt færre psykologer blevet udsendt. Inden for de sidste to år har der kun været to-tre udsendelser, hvor tallet tidligere var oppe på udsendelser om året. Uffe Lundsted har stadig sin første udsendelse til gode, men har gennemgået den militære grunduddannelse for civile og udvidet førstehjælp, som er påkrævet inden udsendelse. Som et resultat af Afghanistan er der kommet mere fokus på den psykiske robusthed hos de ansatte, og derfor er psykologerne inde over flere uddannelser og områder Forskning i psykisk sårbarhed Det var ønsket om at være med til at præge et nyt felt, der fik ph.d. i psykologi, Søren Bo Andersen, til at søge stillingen som forsker i det nyoprettede Veterancenter tilbage i oktober I dag er Søren Bo Andersen leder af Videncentret, som har til formål at indsamle data om udsendelsens konsekvenser for veteraner og pårørende. - Videncentret er ikke en typisk akademisk institution. Vores formål er at producere og formidle praktisk viden om soldaternes psykiske helbred før, under og efter en udsendelse, som kan bruges i Forsvaret. I det arbejde tilstræber vi at få opbygget et effektivt og videnbaseret område, der kan sige noget om, hvilke faktorer der øger risikoen for at udvikle PTSD. Vi arbejder med registertal og dykker ned i de enkelte hold, der har været udsendt, for at identificere, hvilke risikofaktorer der skal gøres opmærksom på, forklarer Søren Bo Andersen. Videncentret undersøger også, hvordan PTDS kan forebygges, når soldaterne er kommet hjem, og hvad der i særlig grad skal til for at sikre en god reintegrationsproces efter udsendelse. På det område har Videncentret et samarbejde med Uffe Lundsted og hans kolleger i Militærpsykologisk afdeling, som har kontakten til veteranerne, når de kommer retur fra missionsområdet. Videncentret evaluerer også behandlingsindsatsen og undersøger, hvilke behandlingsformer der giver de bedste resultater. Al forskning på området baserer sig på data, der er indsamlet i Forsvaret over en længere årrække. - Vi har nogle grundige datasæt, som vi får meget ros for i udlandet, og vi nu begynder at bevæge os ud på den internationale scene med. Vi har allerede et bilateralt samarbejde med USA, som deler deres viden med os og har stillet deres forskningsteam rådighed, så vi kan få indblik i deres veteranindsats. Samtidig deler vi jævnligt viden på tværs af de nordiske lande. Et af de mest omfattende forskningsprojekter på veteranområdet er undersøgelsen af hold 7, der var udsendt i Afghanistan i Projektet har blandt andet undersøgt frekvenser af psykiske efterreaktioner hos veteranerne henholdsvis syv måneder og to et halvt år efter hjemkomst. I forlængelse af projektet offentliggør Veterancentret nu to artikler i det internationale tidsskrift Journal of Clinical Psychiatry, som omhandler de psykiske efterreaktioner samt potentielle sårbarhedsfaktorer blandt soldaterne fra hold 7, nu ca. 3 år efter deres hjemkomst. Raskere end baggrundsbefolkningen Regeringens veteranpolitik fra 2010 har øget opmærksomheden på veteranernes psykiske velbefindende. Og spørger man Søren Bo Andersen, har det haft en række konsekvenser. - Veteraner skal anerkendes for deres indsats, og man skal iværksætte så mange tiltag som overhovedet muligt. Men man skal passe på med, hvad det er for et billede, man tegner. - Vi har omkring veteraner. Og ser man på registerdata og sammenligner dem med baggrundsbefolkningen, som er erklæret egnet på Forsvarets Dag, så er veteraner generelt sundere; der er færre psykiatriske diagnoser, mindre forbrug af psykofarmaka eller misbrugsbehandling. Men det er ikke det billede, der bliver tegnet i medierne. Det er klart, at dem, som har det slemt, skal vi gøre alt for at hjælpe. Men ser man på tværs af alle veteraner, så er de rigtig sunde og faktisk sundere end baggrundsbefolkningen. Det er også et billede, jeg synes det er værd at tegne. Især hvis man tænker på, at tidligere veteraner skal ud og have et job i det civile og bliver mødt med et syn på veteraner, som er blevet tegnet af en mindre gruppe, der har det skidt. Det kan give bagslag. Så der skal være en balance, siger Søren Bo Andersen. Forsvarets neddrosling af indsatsen i Afghanistan har også en betydning for forskningsområdet. Herom siger Søren Bo Andersen: - Nu er vi i en periode, hvor vi kan sige Lessons learned lessons identified. Vi har indsamlet halvårsdata siden 1998 i form af spørgeskemaer, som vi sender ud et halvt år efter hjemkomst. Så vi har ufattelig meget data liggende lige nu, der ikke er behandlet. - Samtidig skal vi til at se på de afledte problematikker, der opstår, hvis en veteran kommer hjem med psykiske men. Vi har fået midler til at påbegynde et forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan veteranernes børn håndterer det. Randi Aggerholm Baasch, kommunikationsmedarbejder Forsvarsministeriets Personalestyrelse

7 ARBEJDSBOG TIL ET 8-UGERS MINDFULNESS FORLØB UDKOMMER 7. NOVEMBER BEVIDST NÆRVÆR MARK WILLIAMS, JOHN TEASDALE, ZINDEL SEGAL OG JON KABAT-ZINN MINDFULNESS MARK WILLIAMS, JOHN TEASDALE, ZINDEL SEGAL Klassikeren og bestselleren Bevidst nærvær har gennem teori, illustrationer, cases og poesi givet terapeuter og andre interesserede læsere en indføring i mindfulness som en vej ud af nedtrykthed. Med Mindfulness Arbejdsbog præsenterer de samme forfattere et 8-ugers forløb, for enhver, der en gang for alle ønsker at bryde negative tankemønstre som stress, angst og modløshed og møde livets udfordringer med større overskud. FØLG OS PÅ FACEBOOK! PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 HJERNEFORSKNING Af Ditte Marie Darkó foto: PRIVATFOTO SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Et seriøst B rainy er et ord, der passer godt på Jonas Lindeløv. Her i efteråret afleverer han sit ph.d.-projekt om rehabilitering af arbejdshukommelsen et arbejde, der i 2013 sikrede ham Eliteforskprisen og friheden til at fordybe sig i det, han brænder allermest for: At forstå, hvad tænkning overhovedet er, og hvordan menneskers kognition kan forbedres. - Kognition er informationsbearbejdning, og forbedring handler om at lave nogle ændringer i den måde, vi som mennesker bearbejder information på, fortæller han. - Eksempelvis finder vi det ofte attraktivt at kunne holde koncentrationen i længere tid eller at være engageret i en samtale, selv om der er mange distraktorer. Jeg er interesseret i, hvordan det kan lade sig gøre. - Jeg arbejder med patienter, der har erhvervet sig en hjerneskade i løbet af deres liv, og som har alvorlige problemer med at bearbejde informationer. Deres klassiske udfordringer er supermarkeder, familiefester og i det hele taget at begå sig socialt, fordi det er så komplekst. De oplever ofte et informationsoverload og mister fokus i forhold til, hvad det er, de er i gang med. Mit fokus er, hvordan vi kan hjælpe dem til at kapere al denne information, så de kan fungere bedre. Startskuddet til at kaste sig ind i kognitionsforskningen lød først, da Jonas Lindeløv kom i praktik på Hammel Neurocenter. Det ændrede alt. Som så mange andre vidste han ikke helt, hvad han ville. Derfor blev det et vendepunkt, da hans vejleder antog, at han ville forske, at han var en god forsker og at han stillede krav. Mødet betød, at Jonas Lindeløv siden hen har været tilknythjernearbejde Psykolog Jonas Lindeløv forsker i rehabilitering af arbejdshukommelsen. Han peger overraskende på, at hypnoterapi har et stort klinisk potentiale. tet gruppen Cognitive Neuroscience Research Unit, et samarbejde mellem Aarhus og Aalborg Universitet samt Hammel Neurocenter. Her har kernespørgsmålet i Jonas Lindeløvs forskning handlet om transfer: Kan vi overføre vores viden fra en situation til en anden? Og hvor gode er mennesker med hjerneskade til at generalisere viden fra en træningssituation til situationer i hverdagslivet? Vores viden om rehabilitering af arbejdshukommelsen efter erhvervet hjerneskade er meget begrænset, påpeger han. De seneste år har brain training eller såkaldte hjernetræningsspil på computer været meget fremme, men nyere forskning tyder på, at effekterne er yderst begrænsede. - Meget tyder på, at træning ved hjælp af computer ikke forbedrer særlig meget. Til gengæld er det gået op for mig, at psykoterapi og især hypnose, hjælper folk med en erhvervet hjerneskade til at gå ud og opføre sig anderledes. Hypnose frem for computerspil Det, man typisk kalder hjernetræning, altså computerbaseret kognitiv forbedring, er ifølge Jonas Lindeløv mere eller mindre spild af tid. Man bliver god til det, man træner, men ikke rigtig andet. Derfor mener han, at psykoterapi er en bedre intervention over for patienter med erhvervet hjerneskade frem for dyre computerspil. Som en del af sin forskning på Aarhus Universitet har Jonas Lindeløv lavet et eksperiment, hvor han har anvendt hypno terapi, hypnotiske suggestioner, til at opnå generelle kognitive forbedringer hos hjerneskadede patienter. - Jeg blev interesseret i hypnotiske suggestio PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 ner, efter at jeg havde læst flere lovende studier om, hvordan meditation påvirker hjernen. Det påstås, at meditation er en ret direkte træning af opmærksomhedsfunktionen. Folk bliver bedre til at styre, hvad de vil tænke over, og udelukke det, de ikke vil tænke over. Det er en ret vigtig egenskab. Samtidig var jeg interesseret i hjerneskadeområdet og vidste fra studier, at lige netop det med at styre opmærksomheden er et problem, mange mennesker med en erhvervet hjerneskade har til fælles. Jonas fremlagde ideen for sin vejleder, der opfordrede ham til at se nærmere på hypnose, meditation og betydningen af at komme med nogle generelle instruktioner til folk om, hvad de skal tænke fx at blive opmærksom på enkelte dele af sin krop eller på, hvordan tankerne bare danser rundt. Herefter blev de enige om, at det tyder på, at vi gennem suggestioner kan gøre nogle af de samme ting som med meditation bare kraftigere. - Man er ikke bundet op af alle Østens traditioner med hensyn til den rigtige indstilling. I hypnose gør man bare det, man skal gøre. - Det forholder sig muligvis sådan, at hypnotiske suggestioner træner folk i at tænke på samme måde, som de kunne før skaden. De har en generaliserende effekt, som folk kan anvende på de konkrete ting, de møder i deres liv. Selv om hypnoterapi måske kan synes lettere belastet af sin historie og relation til mesmerisme og mystik, har mange af de store forskere inden for psykologien siden 1950 erne haft en seriøs indgangsvinkel til hypnose som et effektivt mentalt værktøj. I år 2000 lagde forskeren Steven Kosslyn folk i en FMRI-scanner og påviste, at man gennem hypnose rent faktisk kan modellere ting meget tidligt i vores informationsbearbejdning, fortæller Jonas Lindeløv. - Hypnotiske suggestioner rummer helt klart et stort klinisk potentiale! Vi har formået at få en hel gruppe hjerneskadepatienter op i normalområdet gennem 8 timers behandling. Nogle af dem har levet i op til 30 år med deres skader. Vi har målt dem på en række kognitive test og kan se, at de efter forløbet bearbejder information som normale, raske mennesker. Jonas Lindeløv spekulerer nu over det forhold, at det ikke kun er personer med hjerneskade, der har gavn af hypnose. Til tider kan han godt finde perspektiverne lidt skræmmende, fordi han ikke kan lade være med at tænke på, hvor god den menneskelige kognition egentlig kan blive. Vi skal gøre tingene rigtigt For hvad er tænkning overhovedet? Hvordan er den bygget op? Hvilke principper følger den? Det er spørgsmål af den karakter, Jonas Lindeløv stiller sig selv og bruger lang tid på at trænge ind i. Nysgerrighed er en vigtig komponent i hans forskerliv, og det driver ham at gøre ting rigtigt. - Jeg håber, der kommer en smuk teori ud af det engang. Jeg ser kognitiv forbedring som en indgangsvinkel til, hvad tænkning er. Traditionelt har man gennemført mange tværsnitsstudier, men min indfaldsvinkel er forandringer. Medfører ændring i én ting også en ændring i andre ting? Jeg har undersøgt tænkningens opbygning ved at se på sammenhænge i tværsnitsstudier, men jeg er interesseret i at se på sammenhænge i interventionsstudier, fordi det isolerer mentale funk tioner langt bedre ved at udelukke såkaldte 3. variable. - Vi skal ikke bare gøre, hvad vi altid har gjort, og fordi vi altid har gjort sådan. Størstedelen af de seneste 50 års forskning beror på p-værdier (signifikans), selv om man vitterlig ikke kan stole blindt på dem. Mit ønske er at opsætte nogle teorier og lave statistik på den rigtige måde. Jeg skal hele tiden være den værste skeptiker over for mit eget arbejde. Så andre ikke kan være skeptiske over for det, og hvis de er det: at jeg med god grund kan sige, at de tager fejl, som Jonas Lindeløv udtrykker det med et glimt i øjet. Den kritik, Jonas Lindeløv oftest møder, kommer fra personer, der ikke tror på hypnose. Derfor spørger han ofte ind og prøver på at forstå, hvad de mener med det. Han er selv skeptisk over for, om vi kan tale om hypnotiske tilstande som fænomen for hvordan er hypnose anderledes fra en meditativ tilstand eller fra vores normaltilstand, spørger han. Samtidig ved han, at hvis man foretager en hypnotisk intervention, er der data, der viser, at det har en effekt. Det er ikke til at komme uden om og det er ikke simpelt. Hvad er tænkning? Hvordan er den bygget op? Hvilke principper følger den? Det er spørgsmål af den karakter, Jonas Lindeløv ønsker at trænge ind i. En af de helt store udfordringer er ifølge Jonas Lindeløv, at vi ved så lidt om, hvordan hjernen fungerer. Eksempelvis tror han ikke længere på den klassiske opdeling af hjernen i ét hukommelsesområde, eller når vi siger, at amygdala er følelsesområdet. - Når man læser sig ind i litteraturen, ser man, at amygdala statistisk set reagerer på emotionelle stimuli, men den er involveret i en masse anden informationsbearbejdning også. Man skal efter min opfattelse tænke meget mere i netværk. Kognitive funktioner indebærer interaktionen mellem en masse områder, og hjernen er mere kompliceret end som så. Spørger man Jonas Lindeløv, hvad præcist han vil bidrage med, lyder et af svarene, at han ønsker at nå frem til en ret visende teori om, hvornår og hvorvidt vi generaliserer information. Eksempelvis en teori, der kunne hjælpe os til at vurdere, om vi skal lave computertræning med folk eller ej. Der er mange rehabiliteringscentre, der betaler i dyre domme for computertræningsprogrammer, der ikke virker, siger han. For det andet kunne han tænke sig en kognitiv arkitektur, som kan forklare kognitive forandringsprocesser bedre. Lige nu er opmærksomhed et stort overordnet begreb, men måske er kognition bygget op af mange flere mikroting, der hænger sammen. Ditte Marie Darkó, cand.psych. & fagjournalist SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 PCL-R/PCL:YV Robert D. Hare/Adele E. Forth, David S. Kosson og Robert D. Hare Vurdering af psykopatiske træk Hare Psychopathy Checklist-Revised og Youth version PCL-R er et af de mest anerkendte værktøjer til vurdering af psykopatiske træk og adfærdsmønstre. Værktøjet er baseret på systematisk forskning og omfattende data og har været essentiel i den løbende videnskabelige debat om psykopatibegrebet og ved empirisk afdækning af, hvilke karakteristika der kendetegner den psykopatiske personlighed og hans/hendes sociale optræden. Materialet er løbende blevet revideret med udgangspunkt i omfattende forskning, fortsat afprøvning og vidensopsamling. Ud over at blive anvendt selvstændigt til diagnosticering, anvendes PCL hyppigt inden for retspsykiatrien som komponent i en struktureret risikovurdering. Det kan fx være i forbindelse med vurdering af risiko for tilbagefald til volds- eller sædelighedskriminalitet. Både PCL-R og PCL:YV er gennemarbejdet af psykologer med lang erfaring inden for psykopatiske træk og/eller retspsykiatri og kriminalforsorg. Scoringsguiden til voksenudgaven indeholder desuden forklarende fodnoter og henvisninger til aktuelt gældende dansk lovgivning. Læs mere på Kongevejen 155 DK-2830 Virum Telefon PSYKOLOG NYT NR SIDE 11 info@hogrefe.dk

12 FORLØB Af Mette Hemmingsen og Juana Jeppesen Familier ramt Et op til to år langt terapeutisk forløb lyder både omfattende og bekosteligt. Erfaringen fra praksis i Norddjurs Kommune viser dog, at tilbuddet giver god mening for familier med børn med autisme. H vordan kan man bedst hjælpe familier ramt af autisme? Det er vores erfaring, at man bør tage udgangspunkt i at hjælpe forældrene til at kunne indgå i udviklingsstøttende samspil med deres diagnosticerede barn. Faktorer hos forældrene, der forstyrrer samspillet med barnet, er underbelyst både i forskning, litteratur og praksis. Vi har udviklet vores terapeutiske tilgang på basis af fem års praksis i Familiehuset i Norddjurs Kommune. Her har vi skabt øget trivsel og udvikling i familier, hvor et eller flere børn har en diagnose inden for autismespektrumforstyrrelserne. Vores grundantagelse er, at alle børn først og fremmest er mennesker, og at deres diagnose er det sekundære. Derfor har de brug for udviklingsstøttende samspil domineret af positive emotioner, spejling af intentioner og initiativer, stimulering af selvværd, oplevelse af kontakt og nærhed samt positiv ledelse. Udviklingsstøttende samspil defineres som kontakt og samspil, der stimulerer og inviterer barnet ind i zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky 1982). Kun ad den vej kan barnet udvikle kompetencer og færdigheder og fortsat socialiseres til den kultur, det er født ind i. Forældrenes evne til at tackle de udfordringer, som følger med autismen, hænger blandt andet sammen med deres evne til at kunne mentalisere deres barn korrekt. Børn ramt af diagnoser har brug for specialpædagogiske udviklingsstøttende samspil, som de færreste forældre intuitivt kan udføre og indgå i. Det er derfor en forudsætning for barnets positive udvikling, at forældrene får viden om og hjælp til at kunne indgå i disse samspil. I mange af de etablerede autismetilbud er der især fokus på psykoedukation og tilegnelse af specialpædagogiske redskaber. Vi anvender selv disse elementer i vores terapeutiske tilgang. Men hvis forældrene ikke også hjælpes via en terapeutisk tilgang, der har fokus på identificering og bearbejdning af følelsesmæssig stress, forstyrrelser i relationsbåndet, samt i deres mentaliseringsevne, formår de ofte ikke at omsætte den viden og de specialpædagogiske redskaber, de får tilbudt. Følelsesmæssig stress At være forældre til et barn med autisme er en kontinuerlig stressmæssig belastning. Forskning viser, at forældre til børn med autisme scorer signifikant højere i spørgeskemaer og ratingscales, der måler stress, end forældre til børn med andre diagnoser (Sharpley et al., 1997; Dabrowsa, 2010). Den særlige adfærd, der ofte kendetegner barnets måde at udtrykke og handle på sine umiddelbare impulser og behov, kommer ofte til at fremstå antisocial og egocentrisk og vil ofte skabe negative emotioner hos forældre og barn. I vores praksis ser vi, at visse faktorer medvirker til forældrenes oplevelse af at være følelsesmæssigt stressede: overvægt af oplevelser, hvor man ikke lykkes som forældre; afmagtsfølelse; sorg over tabet af det normale barn og den normale familie; interne konflikter mellem forældrene i forbindelse med det at have et diagnosticeret barn; utilstrækkelige SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 af autisme copingstrategier og oplevelse af barnets negative samspil med søskende. Men når disse faktorer bearbejdes i det terapeutiske rum, får forældrene hjælp til at skabe stressereducerende forandringer i familien. Forstyrrelser i relationsbåndet Den sparsomme tilknytningsadfærd hos børn med autisme kommer bl.a. til udtryk i form af nedsat berøring, øjenkontakt, socialt smil, kropssprog, kommunikation af indre oplevelser og oplevelse af fælles opmærksomhed hos barnet. Den sparsomme tilknytningsadfærd vil over tid kunne lukke ned for forældrenes motivation til at fortsætte med at invitere og insistere på kontakt og samspil, der kan vedligeholde relationsbåndet. Vi ser desuden, at faktorer afledt af barnets negative samspil med eventuelle søskende, samt forældrenes oplevelse af, at deres barn afviser deres invitationer til kontakt, er stærkt medvirkende til at slide på relationsbåndet, understimulere tilknytningen og skabe stress hos forældre og barn. Disse forstyrrelser mellem forældre og barn er forbundet med en særlig høj grad af følelsesmæssig stress. Samtidig er det vores erfaring fra terapien, at arbejdet med disse temaer er forbundet med stor sårbarhed og tabuisering hos forældrene. foto: COLOURBOX Evnen til at mentalisere Forældrenes evne til at tackle de udfordringer, som følger med autismen, hænger blandt andet sammen med deres evne til at kunne mentalisere deres barn korrekt. Evnen til at mentalisere nedsættes i de situationer, hvor vi bliver stressede eller aktiverede inden for emotioner som fx angst, vrede, sorg, irritation, frustration og afmagt. Forældrenes intuitive neurotypiske mentalisering af barnet vil ofte også aktivere biologisk stress grundet adfærd hos barnet, der fremstår antisocial og egocentrisk. En forudsætning for, at forældrene kan indgå i udviklingsstøttende samspil med barnet, er, at de lærer at forstå den følelsesmæssige stress og forstyrrelserne i relationsbåndet. Forældrenes terapeutiske bearbejdning af disse faktorer fører til, at stressniveauet reduceres. Sådan dæmpes de negative følelser, så forældrene i stedet formår at møde og spejle barnet ud fra dets positive intentioner. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Hvis barnet alene mødes af specialpædagogiske tilgange, uden korrekt mentalisering hos forældrene af barnets adfærd, reaktioner, følelser og udtryk, vil disse tilgange ikke blive implementeret via udviklingsstøttende samspil. I stedet er der risiko for yderligere konflikt og stress mellem forældre og barn. Metoder og teoretisk grundlag Det særlige ved den terapeutiske tilgang, vi benytter, er kombinationen af terapi med psykoedukation. Terapien har fokus på at reducere stress hos forældrene. Psykoedukationen skal gøre forældrene til eksperter på autismekulturen og lære dem spe cial pædagogiske redskaber. Stressreduktion, indsigter og erkendelser opnået via terapien i kombination med ny viden om deres barns særlige karakteristika og behov udvikler tilsammen en ny forældrestil, der gør forældrene i stand til bedre at kunne møde barnet i udviklingsstøttende samspil. Vi anvender flere forskellige metoder og tilgange i vores model baseret på narrativ, psykodynamisk og systemisk teori. Den narrative metode ses bl.a. ved eksternalisering af den negative adfærd i autismekulturen i form af en trold, der kan tage magten fra barn såvel som forældre. Herved kan forældrene kan opretholde positive følelser til barnet, samtidig med at det bliver legalt at udtrykke og bearbejde negative følelser relateret til barnets adfærd. Vi skaber også sammen med forældrene et narrativ, hvor autismen anskues som en særlig kultur, hvor den sparsomme tilknytningsadfærd og antisociale og egocentriske adfærd i stedet udforskes som misforståelser i kulturmødet. Eksternaliseringen af trolden og kulturnarrativet åbner for, at forældrene via et nyt ikke-stigmatiserende sprog kan forstå og tale om deres barn og de udfordringer, der hører med til at være en familie med autisme. Dette sprog støttes forældrene i at anvende over for både det diagnosticerede barn, dets søskende og det øvrige netværk. I det terapeutiske arbejde med at forandre forældrenes copingstrategier og bearbejde følelser af sorg, tab og vrede arbejder vi ud fra psykodynamiske forståelser og metoder. Her skabes der et trygt rum for forældrene, hvor alle følelser er legale og kan deles, udforskes og bearbejdes. Tilgangen er funderet i den systemiske grundtanke, hvor familiemedlemmerne betragtes som forbundne, og vi arbejder med forældrene som værende primært definerende for barnets udviklingsmuligheder eller -begrænsninger. Ligeledes anvender vi Marte Meo-redigerede videooptagelser samt Marte Meo-baserede interventionstilgange i samtalerne. Ad den vej tydeliggøres barnet bag autismen for forældrene, forstyrrelserne i relationsbåndet udbedres, og forældrenes motivation til igen at invitere og insistere på kontakt og samspil med deres barn stimuleres. Psykoedukation kører parallelt i samtalerne med forældrene og der tages altid udgangspunkt i konkret oplevede udfordringer, som forældrene ønsker hjælp til. Gennemsnitlig er familien indskrevet i forløb 1½-2 år med samtaler ca. hver 14. dag det første år. Herefter holdes samtalerne med stadig længere intervaller, i takt med at forældrene bliver mere selvkørende og får integreret deres nye indsigter og viden. Optimalt arbejder vi i et team af to terapeuter, hvor den ene på skift har den reflekterende rolle, men vores tilgang kan også praktiseres af en enkelt terapeut. Udvikling i alle familier Et 2-årigt terapeutisk forløb vil nok virke som et omfattende og bekosteligt offentligt tilbud. Imidlertid vil en sådan indsats på lang sigt være langt billigere end mange af de nuværende tilbud. Det er i hvert fald vores erfaring, at forældre og børn, der kun får tilbudt psykoedukation, ikke profiterer tilstrækkeligt til at sikre en stabil udvikling og trivsel i familien. Kombinationen af terapi med psykoedukation sikrer en stabil udvikling og personlig forandring hos forældrene. Ligeså formår forældre, der har været i vores tilbud, bedre at indgå i specialpædagogiske udviklingsstøttende samspil med barnet. Barnets udvikling af nødvendige kompetencer stimuleres fortsat, ligesom det af forældrene støttes i at indlære kompenserende strategier over for vanskeligheder afledt af autismen. Som ved alle andre former for terapeutisk intervention er der stor forskel på, hvor langt forældre og børn når. Niveauet for forandring afhænger af forældrenes ressourcer intellektuelt og følelsesmæssigt, aktuelle livsomstændigheder samt graden af komorbiditet hos barnet med autisme. Kendetegnende for alle de familier, vi har arbejdet med, at forældrene og barnet efter interventionen fremstår med øget trivsel og nedsat stressniveau. Ligeledes har alle forældre modificeret og udviklet deres evne til at se og spejle barnet med andre kvaliteter end det oprindelige billede af barnet som udelukkende autist. Mette Hemmingsen, cand.psych., Juana Jeppesen, cand.psych. og Marte Meo-terapeut Litteratur & referencer: Aarts, Maria (2008). Martemeo Basic Manual. Aarts Production. Dabrowska, A. (2010) Parenting stress and coping styles in mothers and fathers of pre-shool children with autism and Down syndrome. Journal of Intellectual Disability research Volume: 54, Issue: 3, Fonagy, Peter et al. (2007). Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag. Johnson, Jane (2013). Editorial: Parental Stress in Autism Spectrum Disorders. Autism Research Review International (ARRI) ARI s printed newsletter. Madsen, Svend Åge (1996). Bånd der brister bånd der knyttes intervention ved forstyrrelser i den tidlige mor-spædbarn-relation. Hans Reitzels Forlag. Sharpley, C.F et al. (1997). Influence of gender, parental health, and percieved expertise of assistance upon stress, anexity, and depression among parents of children with autism. Journal of Intellectual and Developmental Disability 22, Stern, Daniel (1991). Spædbarnets interpersonnelle univers et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag. Vygotsky, L.S. (1982). Om barnets psykiske udvikling. NNF Arnold Busck. White Michael (2006). Narrativ teori. Gyldendal Akademisk Forlag. White, Michael (2006). Narrativ praksis. Gyldendal Akademisk Forlag. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 KLUMME Tyk og sexgal J orden kan være et mærkeligt sted at opholde sig. Mennesker gør dumme ting og kaster hinanden i grams. I gamle dage måtte man holde ud eller gå sin vej. Sådan er det stadig, men ventetiden kan heldigvis forsødes med fortrængningsfitness. Smil, vær glad, det går nok. Facebook er genialt til formålet. Endeløse spalter med i princippet ligegyldige beretninger om de andres lykkelige og uproblematiske liv og levned. Det er kortvarigt saliggørende at vide, at alle tilsyneladende befinder sig i lidelsesfri zone, mens man selv er ramt af Weltschmerz med mere. But nothing is what it seems to be. Også på Facebook forandres spillereglerne for menneskeligt samvær. Uden eksplicit forhandling, uden overenskomst. Det sker bare. Som diskrete skift i kodeks for, hvad man kan være bekendt. Jeg havde set ofte set hende i skolegården. Hej om morgenen. Hej om eftermiddagen. Ikke mere. Det var til et møde om skolereformen, vi så faldt i snak og vi øjnede begge hurtigt, at vi ideologisk var på linje. Skolen har ansvaret for meget, men ikke for alt, sagde vi til hinanden. Der skal være tydelige rammer for børnenes samvær, enedes vi om. Skolen er en institution, der former til fællesskab og ikke et gruppeterapeutisk forløb over ni år med blikket vendt indad, kunne vi formu lere nikkende til hinanden. Ungerne skal opføre sig ordentligt. Så drak vi sammen en kop kaffe mere. Vi beseglede aftenens gode stemning med et venskab på Facebook, og i mange måneder kunne jeg følge med i endnu en lyksalig familiemors selvportræt. Det er for galt! I sommer skete der så noget. På Facebook var på hendes profil lagt et billede, der var beskåret, så man kunne se en krop og den nederste halvdel af et ansigt. Der var tydeligvis tale om en mand år, BMI i den høje ende og en pose fra Netto i den ene hånd. Under billedet stod følgende: Denne mand er klam. Han kom hen til mig i dag og sagde, at jeg virkede liderlig, og at han gerne ville hjælpe mig. Han er et svin. Tænk, hvad sådan en tyk og grim mand ikke kunne finde på at gøre ved børn, når han taler sådan til mig. I de næsten hundrede kommentarer nedenunder var der lynchstemning og alt fra kastraktion til livsvarig fængsling blev bragt i forslag. Det er for galt! Det er snerpet selvjustits at hænge en mand ud på den måde. Det er påstand mod påstand. Hans kontaktform, hvis historien er sand, er upassende og over stregen, jovist, men hans kække facon over for en voksen kvinde er på ingen måde et bevis for, at manden måtte have til hensigt at krænke børn. Han virker kejtet, kåd og kluntet, men han har vel ret beset hverken truet eller hånet. Skal hans adfærd endelig retsforfølges, må anklagemyndigheden løfte opgaven. Ikke omgangskredsen på Facebook. Jeg blev indigneret og skrev hende en mail. Jeg spurgte forsigtigt, om mandens angivelige brøde kunne legitimere offentliggørelse af et billede med massive og truende frontalangreb på ham til følge. Og så gjorde jeg gældende, at det for mig udgør et juridisk og ikke mindst moralsk problem, at manden ikke kan forsvare sig, når han af gode grunde ikke kan kende til anklagerne i Facebooks lukkede forum. Jeg fik klar besked tilbage: Enhver kan da se, at manden er et svin. Han er tyk og sexgal. Jeg har ingen tillid til domstolene så jeg klarer sådan en som ham selv. Det fatter du vel? Nej. Det gør jeg faktisk ikke. Princippet om at opføre sig ordentligt i skolen er jo ædelt præcis derved, at det også gælder for os, de voksne. Og derved, at det også gælder for tykke og sexgale! Sexualmoralske spekulationer og rigets love er i udgangspunktet adskilte størrelser. Heldigvis. Bo Snedker Boman, cand.psych. KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 NYE BØGER Thea Mikkelsen: 10 gode råd om innovationsledelse. Innovation er kreative udviklingsprocesser, der fører frem til et værdiskabende resultat. Arbejdet med innovation kræver en særlig form for ledelse, som bogen fokuserer på: Hvordan får du andre til at udvikle gode ideer og følge de innovative mål, du har sat? Hvordan leder og fordeler du arbejdet, så de konkrete og de fantasibårne dele af innovationsarbejdet fører til det bedste mulige resultat? Hvordan bevarer du som leder kontakten til din egen vision, dine faglige ambitioner og den lystfyldte, legende kreativitet, som meningsfuld innovation bygger på? Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 224 sider, 299 kr. Lis Møller: Professionelle relationer. Handler om, hvad det vil sige at være til stede i relationer med andre mennesker, hvor den professionelle har det som sit arbejde at bidrage til andre menneskers trivsel, udvikling, læring og sundhed. Målet er at overskride grundforestillingen om dem og os og samtidig bevare bevidstheden om. At hjælperen er der for den hjælpsøgende. Akademisk Forlag, 2014, 370 sider, 349 kr. Heidi Strandberg Andreasen: Mød din angst. Angst er et urinstinkt, men en del oplever, at det føles som mere end det. Panik og angsten for igen at blive angst kommer til at styre livet og hverdagen i en sådan grad, at det bliver svært at gøre det, man holder af. Sådan var det også engang for forfatteren, der i mange år kæmpede mod angsten, indtil hun via terapiformen ACT med redskaber som accept og bevidst nærvær lærte at slippe kampen, så hun igen kunne levet livet. Skriveforlaget, 2014, 257 sider, 199 kr. Charlotte Lillegaard Petersen; Bodil Møller Christensen: Bag om whiplash. Bogen gennemgår whiplash som lidelse historisk og debatterer og undersøger skader, symptomer og behandling. Den iondeholder vejledning i, hvordan man forholder sig til behandling, øvelser, stress, hverdagen, smertedæmpende kost og meget mere. Bogen bringer desuden interview med en række danske og udenlandske eksperter, hvis opfattelse af whiplashbehandlingen kan være kontroversiel i forhold til den gængse opfattelse i det danske sundhedsvæsen. Frydenlund, 2014, 239 sider, 249 kr. Barbara Kellerman: Farvel til lederskabet. Går bag om forestillingerne om lederskab og dyrkelsen af lederen som solist og omdrejningspunkt for alle organisationens aktiviteter. Bogen fortæller to sideløbende historier. Den første om, hvordan lederskab og følgeskab har ændret sig i de sidste 40 år. Den anden om væksten i markedet for lederudvikling, hvor der med et kritisk blik gives en vurdering af, om de mange ressourcer, der bruges på at udvikle ledere, er effektivt brugt. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 247 kr., 299 kr. Ida Helene Asmussen: Fra Retsstat til Omsorgsstat. I dag tilbydes borgere i konflikt ofte mægling med henblik på selv at finde en løsning. Men er det nu også borgerne, der frit bestemmer, hvordan konflikten bliver løst? Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, hvor hun har observeret deltagere i konfliktråd samt gennemført interview i Danmark og Norge. Bogen indeholder en række eksempler, fx på hvordan ofre kan føle sig pressede til at tilgive gerningspersonen eller anerkende gerningspersonens udlægning af hændelsesforløbet. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014, 248 sider, 550 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

17 I KORT FORM Nye frister for ECP MILAN 2015 Den 14. Europæiske Psykologkongres finder sted i Milano juli Arrangementet afholdes af den italienske psykologforening med EFPA, European Federation of Psychologists Associations, som paraply. Arrangørerne har udsendt meddelelse om ændringer i visse frister: The ECP 2015 Organizing Committee established an extension of the abstract submission deadline, from 15 October 2014 to 15 December Notification of acceptance from the Scientific Committee remains fixed on 30 November 2014 for abstracts submitted by 15 October, while new abstracts will receive communication on 15 January Læs mere på jc Tilbud: Hvis du har ansatte Det har længe været et ønske, at privatpraktiserende psykologer, der har ansatte, kan få arbejdsgiverrådgivning Denne mulighed er nu blevet til virkelighed. Med virkning fra 2. november 2014 kan privatpraktiserende psykologer få rådgivning i deres rolle om arbejdsgiver. Rådgivning ydes om forhold i forbindelse med ansættelse og opsigelse samt forhold, der opstår under ansættelsen, fx ændringer af de aftalte vilkår, ferie, barsel og sygdom. Rådgivningen, som gives i samarbejde med Tandlægeforeningen, kan kontaktes via dparbejdsgiverraadgivning@tdl.dk, tlf Læs nærmere om rådgivningen på foreningens hjemmeside. ja Privatansatte stifter sektion Dansk Psykolog Forening har ingen sektion til at varetage privatansatte psykologers interesser. Det bliver der nu rådet bod på, idet der 17. november kl. 17 holdes stiftende generalforsamling i foreningens lokaler i København. Bag initiativet står Stine Reintoft, Hans Knudsen Instituttet, og Bjarke Schlechter, Falck Healthcare. Læs mere om initiativet på og i det netop udsendte elektroniske nyhedsbrev. jc Fear of flying Dette er Deres kaptajn. Der er absolut ingen grund til panik Alligevel viste en Epinion-under søgelse i 2013, at flere end hver tredje flypassager følte ubehag under hele flyveturen, og at flere end to tredjedele har det skidt under starter, landinger og turbulens. På den baggrund lanceres der nu en app for dem, der lider af flyskræk: Flytryg. Bag app en står en erfaren SAS-pilot, som sammen med psykolog Torben Pedersen i mange år har undervist på kurser for folk, der gerne vil kureres for utrygheden. Torben Pedersen håber, at app en kan bidrage til at dæmpe trangen til at bruge alkohol som selvmedicinering, fordi erfaringen for de fleste forværre angstsymptomerne. Så hellere opnå ro på baggrund af den reelle viden om flyvning, der er konceptet i app en. Kilde: Business Traveller. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 KOGNITIV RESERVE, 2 Af Anders Gade Hvad kan beskytte mod Alzheimers sygdom: Risikofaktorer, amyloid-hypotesen og biomarkører Den såkaldte amyloide kaskadehypotese blev dominerende fra sidst i 1980 erne. Ifølge denne hypotese er den centrale og afgørende begivenhed i Alzheimers sygdom en dysfunktion i beta-amyloid (Aß). Amyloid er et normalt protein i hjernecellers membraner, og den normale metaboliske nedbrydning giver adskillige peptid-fragmenter. De vigtigste er den såkaldte Aß 40, som er den normale og hyppigste, og Aß 42, som er tilbøjelig til at samle sig i klumper mellem hjernecellerne sammen med inflammatoriske celler og misdannede celleelementer i de såkaldte neuritiske plaks. Den væsentligste støtte til kaskadehypotesen er genetisk. Alzheimers sygdom med autosomal dominant arvegang hos unge er sjælden og tegner sig kun for ca. 1 % af alle tilfælde. Man fandt for ca. 20 år siden tre mutationer, som giver denne variant af sygdommen, og alle tre forstyrrer produktionen eller nedbrydningen af amyloid og dermed Aß. Ved Alzheimers sygdom hos ældre er den vigtigste risikofaktor (ud over alder) det såkaldte ApoE gen, som koder for et protein med en funktion i kolesterol-stofskiftet. Genet findes i tre varianter, ApoE2, ApoE3, og ApoE4. ApoE3-varianten er den hyppigste. ApoE4 øger risikoen for Alzheimers sygdom, ved to kopier med en faktor 6-8, tilsyneladende ved at ændre metabolismen, sammenklumpningen og måske mest afgørende fjernelsen af Aß-peptider, så ophobningen i hjernen bliver større. Der har også været interesse for det andet klassiske patologiske kendetegn på Alzheimers sygdom, de neurofibrillære tangler. I modsætning til plaks dannes de intracellulært, hvor tau-protedemens ved Alzheimers sygdom? Anden artikel om kognitiv reserve. Ved normal aldring var forskningsresultaterne ikke entydige. Ved demens er der mere sikre fund. I den første artikel om kognitiv reserve (Psykolog Nyt 17/2014) præsenterede jeg begrebet og resultater fra prospektive studier af kognitive funktioner ved stigende alder. Den videnskabelige evidens for reserve ved normal aldring var noget modstridende og tvetydig. Ved demens er der mere sikre resultater, om end der fortsat er meget at diskutere og udforske. Som jeg vil dokumentere, er reserve i form af stor hjernestørrelse, høj intelligens, god uddannelse og en aktiv og stimulerende tilværelse med mange fritidsinteresser forbundet med mindre og senere forekomst af Alzheimers sygdom. Et første spørgsmål er, om reserve beskytter mod dannelsen af amyloide plaks og tangler, som er de klassiske neuropatologiske kendetegn ved Alzheimers sygdom, eller om de beskytter mod de kliniske følger. En tidlig opgørelse fra nonne-studiet tydede på det første, men det var baseret på et ret lille antal autopsier. Senere opgørelser fra nonne-studiet viste snarere, at søstre med høj reserve forblev friske på trods af ophobning af amyloid i hjernen, som tilfældet var hos søster Bernadette (jf. første artikel). Senere studier har med et par undtagelser støttet dette. Det bliver forståeligt i lyset af et delvist ændret syn på Alzheimers sygdom. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 inet indgår i cellens indre struktur. Tau kan løsgøres fra denne faste struktur og danne sammenfiltringer: tangler. Dette optræder, har man ment, senere end dannelsen af plaks og antages derfor at være et led i den amyloide kaskade. Tangler optræder som regel først i den transentorhinale region i temporallappen, og derfra er der en ret lovmæssig udbredning til andre områder af hjernen ved Alzheimers sygdom. Der har været en langvarig diskussion om den relative betydning af amyloid og tau (og dermed plaks og tangler) i årsagerne til Alzheimers sygdom. Kognitive forstyrrelser og andre kliniske træk hænger mere sammen med tangler end med plaks (både i tid og lokalisation). Til gengæld har den genetiske evidens som nævnt peget på amyloid-ophobning og plaks, og det har været den dominerende forståelse de sidste par årtier, at dette er den primære begivenhed, som dernæst er årsag til dannelse af tangler, transmitterændringer, tab af synapser, og celledød med atrofi: den amyloide kaskadehypotese. Nye fund anfægter centrale antagelser i kaskadehypotesen (Jack et al., 2013), men det er ikke emnet her. Katzman havde i 1988 vist, at en tredjedel af de gamle, som døde uden forudgående tegn på Alzheimers sygdom, ved post mortem-undersøgelse viste tegn på Alzheimers sygdom i form af plaks. Det og andre forhold har givet en tiltagende forståelse af, at amyloidophobning nok er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for demens ved Alzheimers sygdom. Denne forståelse er styrket af, at der de sidste ca. 10 år er udviklet gode biomarkører for Alzheimers sygdom, så man ikke længere er afhængig af post mortem-undersøgelse. Det er dels mål for β-amyloid og tau i cerebrospinalvæske, dels og især udviklingen af en teknik til måling af amyloid med PET-skanning. Det anvendte sporstof er Pittsburg Compound B (PiB), som giver fine og præcise billeder af amyloidophobning i hjernen (Figur 1). Man kan så hos raske ældre i kohorteundersøgelser se, hvem der har, hvad man har kaldt præklinisk Alzheimers sygdom. Det har muliggjort studier af den tidsmæssige udvikling af symptomer i relation til disse biomarkører. Det er søgt illustreret i modelform i Figur 2 og 3. Der er nu enighed om, at der er et tidsmæssigt spænd mellem dannelsen af Aß-plaks og de neurodegenerative ændringer, som følges af kognitive og kliniske symptomer (Figur 2). Det har flyttet fokus til de faktorer, som fremskynder eller forsinker demensudviklingen. Den kan fremskyndes af samtidige vaskulære ændringer og ophobning af alfa-synuclein, som begge er hyppige blandt ældre. De vaskulære ændringer er bl.a. småinfarkter, hyperintensiteter i hvid substans (WMH) og angiopati, som ofte sammenfattes i begrebet småkarssygdom. Alfa-synuclein danner Lewylegemer, som kan give Parkinsons sygdom og Lewy-body demens, og som kan fremskynde og forværre Alzheimers sygdom. De faktorer, som kan forsinke demensudviklingen, sammenfattes i begrebet kognitiv reserve. Tre artikler Psykolog Nyt bringer her den anden af tre sammenhængende oversigtsartikler om kognitiv reserve og kognitiv træning. De to første artikler er forfattet af lektor, mag.art. Anders Gade, Københavns Universitet, den sidste af neuropsykologisk fagkonsulent Kasper Jørgensen, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet. I 17/2014 præsenteredes reserve-begrebet og resultater fra studier af normal aldring. I det aktuelle nummer handler det om resultater om forekomst af demens. Endelig gives i 19/2014 en oversigt over studier af kognitiv træning. Figur 1. PiB-skanning. Billedet viser nederst amyloidophobning hos en patient med Alzheimers sygdom, og øverst fraværet heraf hos en normal forsøgsperson, som det ses hos næsten alle yngre. Hos ca. 20 % af ældre (dvs. ca. 70-årige) er der imidlertid også amyloid i hjernen som hos patienten på billedet. Billedet er stillet til rådighed af Ian Law, PET og Cyklotron-Centret, Rigshospitalet. PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 Forekomsten af Alzheimers sygdom: Reserve Intelligens, uddannelse og andre mål for reserve korrelerer med de kognitive testpræstationer, som indgår i de diagnostiske kriterier for demens og Alzheimers sygdom. Hvis der i diagnostikken ikke tages tilstrækkeligt hensyn til disse sammenhænge, kan en sammenhæng mellem demens og reserve alene afspejle denne bias. Det er derfor vigtigt at vurdere reserve-hypotesen i længdesnitsundersøgelser af forekomst af nye tilfælde af demens, hvor en kohorte af i starten normalt fungerende ældre er fulgt over en længere årrække, og hvor man kan være sikker på, at diagnosen baseres på klinisk ændring snarere end blot status. Der er nu mange sådanne undersøgelser. Valenzuela og Sachdev (2006) kunne inkludere 22 studier i en oversigt, hvor den mediane opfølgningstid til demens var syv år. De fleste studier havde ved kohortens dannelse en minimumsalder på 65 år, og den gennemsnitlige alder ved inklusion var i de fleste studier mellem 70 og 76 år. Incidensen af demens (nye tilfælde per hundrede per år) var typisk ca. 2, naturligvis bl.a. afhængigt af alderssammensætningen. Ved de forskellige mål for reserve blev odds ratio (OR) for demens beregnet. Uddannelse. Valenzuela og Sachdev fandt 15 studier, hvor incidensen af demens var sammenlignet hos lavt og højt uddannede. Ti af de 15 studier fandt en signifikant sammenhæng mellem uddannelse og forekomst af demens. Den gennemsnitlige OR for demens var 0,53 for høj uddannelse sammenlignet med lav altså en halvering af risikoen. Variabiliteten var større end ved andre reservemål. Reserve i form af stor hjernestørrelse, høj intelligens, god uddannelse og en aktiv og stimulerende tilværelse med mange fritidsinteresser er forbundet med mindre og senere forekomst af Alzheimers sygdom. Senere undersøgelser har bekræftet denne sammenhæng; i nogle tilfælde med interessante detaljer. Variabiliteten er som nævnt høj, og som diskuteret tidligere er antal skoleår uden oplysninger om udbyttet af skolegangen måske ikke det bedste mål for reserve. Mehta et al. (2009) fandt den sædvanlige sammenhæng mellem antal skoleår og demensudvikling. Men de havde også spurgt Hvor godt klarede du dig i skolen?, hvor svarmulighederne var middel, over middel og under middel. Under middel forudsagde demensudvikling bedre end antal skoleår. I Chicago-kohorten var der en beskeden beskyttelse mod udvikling af Alzheimers sygdom ved høj uddannelse, men denne sammenhæng forsvandt ved sam tidig analyse af betydningen af kognitiv aktivitet (læsning, brætspil o.l.) ved baseline, som var stærkere som mål for reserve (Wilson et al., 2002). Brayne et al. (2010) udførte en samlet analyse af data fra tre store longitudinelle kohorter. Der var post mortem-under søgelser fra 872 deltagere, hvoraf godt halvdelen havde været demente ved død. Høj uddannelse var forbundet med større hjernevægt og nedsat demensforekomst. Uddannelse viste ved kortikal atrofi, plaks og atherosklerose et dosis-respons forhold, således at mindst 12 års skolegang beskyttede mere end 8-11 års skolegang ved samme grad af patologi, og 8-11 år beskyttede mere end syv år eller derunder. Erhvervsstatus. I 12 studier var nye tilfælde af demens opgjort efter erhvervsstatus, med lav versus høj (Valenzuela & Sachdev, 2006). Der var en beskyttelse mod demens ved erhvervsstatus omtrent som ved uddannelse. I enkelte studier så det ud til at have en selvstændig betydning, mens det i andre så ud til at være formidlet af uddannelsesniveau. En enkelt undersøgelse (Schmand et al., 1997) skelnede mellem erhvervsstatus og lederrolle og fandt, at sidstnævnte snarere end jobstatus per se beskyttede. Kungsholmenstudiet (Karp et al., 2009) antydede, at komplekst arbejde med data eller mennesker var forbundet med lav demensrisiko, og at det også gjaldt hos personer med lav uddannelse. Intelligens er kun vurderet i få prospektive studier. Schmand et al. (1997) anvendte i Amsterdam-studiet med over 2000 ældre fulgt over fire år Dutch Adult Reading Test (DART), som er et estimat af præmorbid begavelse baseret på en læseprøve med ord med irregulær udtale (som vi også bruger i Danmark med samme betegnelse, DART). Lav DART-IQ forudsagde demens bedre end lav uddannelse. Forfatterne lagde i deres diskussion vægt på, at intelligens også teoretisk afspejler reserve bedre end uddannelse. Andre (Rentz et al., 2010; Vemuri et al., 2011) har senere bekræftet, at læseprøve-estimater af intelligens ser ud til at være bedre mål for reserve end uddannelse. Årsagen er formentlig, at de afspejler både intelligens og uddannelse, herunder udbytte af uddannelse. Intelligensens betydning for senere demensudvikling og kognitiv aldring er også undersøgt i retrospektive opfølgningsstudier. De mest bemærkelsesværdige er efter min vurdering undersøgelser af de skotske og 1936-kohorter, der som omtalt tidligere deltog i en gruppeintelligensprøve (Moray House-testen) som 11-årige. IQ i 11-årsalderen beskyttede ikke mod demens med tidlig debut (før 65 år; måske fordi den arvelige komponent er højere ved tidlig debut), men ydede beskyttelse mod demens med debut efter 65 år (Whalley et al., 2000). Fritidsaktiviteter. Det måske mest perspektivrige fund vedrører, hvad der i forskellige undersøgelser omtales som fritidsaktiviteter, socialt engagement, mentale aktiviteter, kognitiv aktivi SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR