Specialdaginstitutionen Wagnersvejs udviklingsplan for

Transkript

1 Specialdaginstitutionen Wagnersvejs udviklingsplan for Denne udviklingsplan er stilet til forældre og vores kommunale samarbejdspartnere. Udviklingsplanen har til formål at beskrive, hvem vi er, og hvordan vi i praksis arbejder med specialpædagogik. Det særlige dagtilbud på Wagnersvej - 32 institution. Det betyder at et barn med funktionshæmning har krav på, og brug for, et pædagogisk og behandlingsmæssigt tilbud. Vi modtager børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, ASF (autisme spektrum forstyrrelser) og generel udviklingshæmning. Herunder børn med forskellige syndromer og børn med sjældne handicaps. Børnene i børnehaven er opdelt i mindre grupper, hvis antal kan variere. Vores mål er at sammensætte børnegrupperne, så børnene får gode socialiseringsmuligheder. Derfor kan det forekomme, at børnene skifter pædagog/stue undervejs i børnehaveforløbet. Af indendørsfaciliteter kan særligt fremhæves varmtvandsbassinet. Til alle grupperne er der knyttet pædagoger og fysioterapeuter. Herudover er der tilknyttet en ekstern talepædagog, fra Børnecenter København.(BCK) Vi har også en økonoma, rengøringsassistent og gårdmand ansat. Vores værdigrundlag og teoriforståelse. Ethvert barn rummer et medfødt udviklingspotentiale. Vi tilstræber at møde det hele barn, dvs. barnet før dets handikap. Vi arbejder på at

2 skabe forudsætninger for, at det enkelte barn kan udvikle sig i et børnemiljø præget af tryghed og udfordringer. Det hele barn står i fokus for den pædagogiske indsats. Det gør at vi ikke bekender os til én bestemt teori/metode, men tager udgangspunkt i forskellige teorier bl.a.: Vygotsky og hans zone for nærmeste udvikling TEACCH står for Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped CHildren. På dansk "Behandling og Uddannelse af Børn med Autisme og Relaterede Kommunikationshandicap". den didaktiske cirkel sensory profil refleksion sociale historier. Derud over henter vi inspiration fra forskellige retninger og vores pædagogiske grundforståelse baserer sig på nyere pædagogisk og psykologisk teori og forskning. Dette skaber en mangfoldighed i den pædagogiske praksis, der er til gavn for det enkelte barns udvikling. Det er vores mål at: skabe en kultur hvor anerkendelse, nærvær, tryghed, omsorg, respekt og glæde er i centrum. læse barnets signaler og tolke dem som udtryk for kommunikation. motivere barnet til at bruge et egnet kommunikationssystem, så barnet har de bedst mulige betingelser for at forstå og blive forstået af sin omverden. arbejde på at styrke barnets sociale kompetencer, herunder give barnet mulighed for at udvikle legekompetencer og danne venskaber. skabe et miljø, hvor børnenes sansemotoriske udvikling stimuleres. give barnet de bedste betingelser for fortsat at udvikle sig motorisk. I børnehaven lægger vi ligeledes vægt på et godt forældresamarbejde. Som forældre er man altid velkommen til at kontakte os, hvis der er noget man gerne vil snakke med os om. 2

3 Ca. 2 måneder efter at barnet er begyndt i børnehaven, holder vi et møde, hvor vi taler om, hvordan børnehavestarten er gået. Ca. 1 gang om året holder vi et Evaluering og Planlægnings (EP) møde, hvor vi beskriver barnets udvikling, og hvor vi tværfagligt får opstillet mål for barnet, i samarbejde med forældrene. En del af vores forældresamarbejde sker også på forældremøder, oplæg, foredrag og forældrerådsarbejde i børnehaven, men også på tværs i klyngen. (I Københavns Kommune er der 6 specialinstitutioner under samme ledelse= specialklyngen). Kommunikation. Vi arbejder med kommunikation ud fra den forudsætning, at det enkelte barns behov og ressourcer er i centrum. Det er vores holdning, at det er vigtigt for barnets oplevelse af selvværd og livskvalitet, at have mulighed for at udtrykke sine behov og intentioner. Dette er vigtigere end måden, det udtrykkes på. I børnehaven arbejder vi med kommunikation i alle de sammenhænge, børnene indgår i. Vi arbejder samtidig med at give barnet optimale muligheder for at forstå andres kommunikation. Kommunikation er meget mere end ord og sætninger. Det verbale kan understøttes med fx: tegn til tale kropssprog og mimik konkrete anvisninger billedkort fotos strimler med billedkort til visualisering i forskellige aktiviteter f.eks. bassin, sproggruppe mm. Der findes forskellige systemer til at udvikle kommunikation, og i børnehaven lægger vi især vægt på Tegn Til Tale (TTT) og Picture Exchange Communication System (PECS). Begge er kommunikationssystemer, der kombinerer det verbale med det visuelle. TTT supplerer det verbale med tegn, og PECS supplerer med billedkort, fotos og konkreter. En visuel fremhævelse af det meningsbærende, kan hjælpe barnet til at forstå og handle. I vores målsætning står der, at vi vil læse barnets signaler, og tolke dem som udtryk for kommunikation. En af måderne vi indfrier dette mål på, 3

4 er ved at arbejde ud fra den overbevisning, at al barnets adfærd kan tolkes som udtryk for kommunikation. Vi støtter barnet i at udtrykke sig på en forståelig og hensigtsmæssig måde Vi fortolker barnets udtryk, ved at møde barnet anerkendende, og vise at det er blevet set og forstået. Dagligdagen i børnehaven. Næsten alle børn kører med bus til børnehaven, og ankommer kl På de fleste stuer starter dagen med morgensamling, hvor der også bliver serveret et lille mellemmåltid bestående af frugt og brød. Derefter vil der være aktiviteter i løbet af formiddagen. Det kan være individuelle aktiviteter og aktiviteter i små grupper. Hvert barn har sin egen individuelle plan. Ca. kl. 11:00 spiser vi frokost. Mellem Kl. 12:15 og 13:15 er børnene på legeplads eller sover/hviler til middag. I dette tidsrum afvikler personalet på skift deres frokost. Fra 13:15-15:00 serveres dagens 3. måltid. Der er enkelte aktiviteter og hold frem til kl. 15, hvor de første busser kører fra børnehaven. Indtil kl. 15:00 tilstræber vi at der er fast personale tilstede i alle grupper. 15:00-16:00 er der eftermiddagsgrupper. Hver enkelt stue arbejder med et planlagt ugeprogram. Tilrettelagt efter hvilke behov den enkelte børnegruppe har. Måden hvorpå stuerne planlægger og strukturerer, er afhængig af børnegruppen. Barnet kan fx i løbet af en uge møde: Morgengymnastik, cykling, turdag rytmik, leg og bevægelse, finmotorik, svømning, sproggruppe, fysioterapi og fredagssang. De børn, der går i børnehaven har brug for en høj grad af struktur og genkendelighed. Det betyder, at vi arbejder meget struktureret, men vi bestræber os på, at struktur aldrig bliver generel. Strukturen skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, ligesom den løbende skal tilpasses barnets udvikling eller signaler på trivsel/mistrivsel. Det, at vi arbejder med struktur og planlægning ud fra børnenes behov, betyder, at der er forskel på ugeprogrammet, og hvad der er i fokus på de enkelte stuer. Men kendetegnet for alle der arbejder på Wagnersvej 4

5 er, at vi er dybt engagerede, fagligt dygtige og arbejder mod at skabe gode, udfordrende og udviklende læringsmiljøer for børnene. Socialt samspil Vi lægger vægt på, at børnene får mulighed for at begå sig i sociale fællesskaber. Det gør vi ved, at vi, i alle de sociale sammenhænge børnene er i, fokuserer på de grundlæggende regler for socialt samspil, som fx: se på hinanden sige goddag og farvel til hinanden vente på tur fælles opmærksomhed give og tage din og min tur Vi prioriterer at mange aktiviteter foregår på hold eller små grupper. På hold kan børnene gennem iagttagelse og imitation lære af hinanden. Børnene holdopdeles på tværs af stuerne, så de i videst mulig omfang er på samme funktionsniveau sprogligt, fysisk og socialt. Vi tilstræber at alle børn kommer på hold, dog har nogle af børnene behov for at være i mindre sammenhænge. Enten alene med en voksen eller 2 børn og en voksen. Vi har hele tiden fokus på at lære børnene de grundlæggende regler for socialt samspil, og vi har altid som mål, at de over tid kan indgå på hold. Emneuger Vi har forår og efterårsuge, fastelavnsuge, juleuge med afsluttende luciaoptog og cirkusuge hvor vi laver 2 forestillinger. Den ene for de andre institutioner i klyngen og den anden for børnenes familier. Emneuge har vi dels for at styrke fællesskabsfølelsen, og for at lære børnene at være tilstede uden for de trygge hverdagsrammer, dels for at give børnene mulighed for at opleve et kontinuerligt forløb. De skal have mulighed for at fordybe sig i et emne, en aktivitet eller et begreb. Emneuger ligger fast i vores årshjul. For at give alle børn mulighed for at blive inkluderet i det store fællesskab, og kunne rumme at den daglige struktur bliver brudt, er det vigtigt at aktiviteterne er planlagt med en tydelig struktur, med en høj grad af forudsigelighed samt genkendelighed. 5

6 Når emneugerne afvikles efter en ensartet struktur, giver det børnene en oplevelse af tryghed, og frigiver et overskud, til at kunne mestre og fordybe sig i samværet og aktiviteterne. Fysioterapi Det fysioterapeutiske arbejde med børnene i børnehaven, er for en stor dels vedkommende, baseret på den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres teorier om sanseintegrationsudvikling hos børn. Teorien går ud på, at sanseintegration er forudsætningen for al motorisk læring, samt forudsætning for at børn har lyst til at udfordre sig selv motorisk. Sanseintegration defineres ved at være den proces, der organiserer sanseindtryk fra ens egen krop og omgivelserne, og gør det muligt at bruge kroppen effektivt i omgivelserne. Sanseintegration er bearbejdning af information. Hjernen må vælge, hæmme, fremme og forbinde information fra sanserne i et fleksibelt konstant skiftende mønster, med andre ord: hjernen må integrere. I realiteten er det integration af de tre meget vigtige sanser: balancesansen (vestibulær-apparatet), led/muskelsansen (den proprioceptive sans) og berøringssansen (den taktile sans). Ovennævnte teori om sanseintegration kombineres med andre teorier om fysioterapi til børn, fx Bobath, Britta Holle, Petø og andre. Teorier der tager udgangspunkt i barnets normale motoriske udvikling, grov- som finmotorisk. Fysioterapi kan være individuelt (en terapeut til et barn) eller på hold, hvor en terapeut og pædagog er sammen om holdet. Her arbejdes der, udover det sansemotoriske, også med turtagning, opmærksomhed, venskaber og spilleregler. Det er individuelt, hvor meget det enkelte barn kommer til fys. Der kan være perioder med intensiv behandling, og andre perioder hvor der ingen behandling er. Dette afgøres af den pædagogiske leder og fysioterapeuterne i fællesskab. Tværfagligt samarbejde. De forskellige faggrupper skal løse den fælles opgave, det er at støtte børnenes udvikling. I mange af vores aktiviteter deltager pædagoger og fysioterapeuter sammen med deres forskellige faglige kompetencer. 6

7 Samarbejdet mellem faggrupperne kvalificerer det faglige indhold i forhold til det enkelte barn, således at der er mulighed for, at der sker et kvalitativt spring i udviklingen. Tandemcykling, og ladcykling Når vi cykler med børnene, er der mange sansestimuli, som vi får helt gratis, og dermed påvirkes mange af barnets sanser på samme tid. Mange af børnene har brug for tydelige rammer. Usikkerhed kan føre til konflikter, når der sker noget nyt. Børnene bliver nemt utrygge, enten af ydre eller indre omstændigheder. Når vi sætter os i eller på cyklerne, forsvinder denne utryghed oftest. Cyklen bliver den trygge og forudsigelige ramme. Cyklen bliver på en eller anden måde det vigtigste, og den voksne bliver sekundær i forbindelse med barnets behov for tryghed. Endvidere er der helt klare adfærdsregler når der cykles, hvilket også skaber tryghed. Derudover giver cykelturene selvfølgelig også adgang til gode fællesoplevelser for børn og voksne. Bassin I børnehaven har vi et varmtvandsbassin som både bruges af pædagogerne og af fysioterapeuterne. Det at komme i bassin er en sansemæssig oplevelse for børnene. Det giver børnene nogle andre muligheder for bevægelse og for at føle deres krop. De oplever en vægtløshed og deraf følgende bevægemuligheder. Når vi er i bassin, prioriterer vi at hver voksen kun er sammen med et barn, og det gør vi fordi vi arbejder ud fra Halliwick. Dette er en specielt udviklet undervisningsmetode til denne målgruppe, hvor der ikke bruges opdrifts hjælpemidler (badevinger og badering). Halliwick konceptet lægger vægt på, at børnene opnår en fortrolighed med vandet, og herved oplever, hvordan vandet påvirker kroppen og giver bevægelsesfrihed samt tryghed. Det endelige mål er, at det enkelte barn får så høj grad som muligt af selvstændig bevægelse i vandet. Det betyder blandt andet; at kunne komme op af og i vandet, at kunne flyde, bevæge sig fra vandret til lodret stilling -og tilbage igen. Dette gør vi via aktiviteter og lege med mere eller mindre socialt fokus. Metoden tilpasses børnegruppen og den enkeltes færdigheder. 7

8 Praktiske oplysninger Åbningstider: Kl (pt. kører de sidste busser fra børnehaven kl ) Pædagogisk leder: Jette Petersen Telefonnummer: Mail: (Jette) (børnehaven) Hjemmeside: Adresse: SpecialBørnehaven Wagnersvej Wagnersvej København SV. Bustransport: Handicap Befordring (HB) Københavns Kommunes børne-og ungepolitik 8