Mål og rammebeskrivelse for arbejdet med kommunikation

Transkript

1 Mål og rammebeskrivelse for arbejdet med kommunikation Indledning I Troldhøjs pædagogiske praksis er arbejdet med kommunikation centralt og omdrejningspunktet er en relationsorienteret tilgang. Den bygger på kendskab til børns opvækstvilkår og udvikling. Vi tilstræber, at lære børnene selv at vælge og give dem muligheder for at udtrykke ønsker, følelser og behov. Set i et historisk perspektiv er vi gået fra at være fokuseret på barnets handicap og problemer til at finde løsninger der kompenserer for forskellige funktionsnedsættelser, samtidig med der arbejdes på at udvikle og styrke barnets potentialer. Medarbejderne har oparbejdet en viden og erfaring om stimulering af og muligheder for kommunikativ udvikling hos børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, hvor det enkelte barns livskvalitet spiller en stor rolle. Mål for børnene i Skovbrynet At alle børn i Skovbrynet skal have adgang til et alsidigt kommunikations tilbud og opleve sig som en del af en social sammenhæng. Det tilstræbes at alle børn føler sig imødekommet og relaterer sig til deres omverden. Vi støtter barnet i at udtrykke ønsker og behov og giver barnet handlemuligheder i mødet med andre. Når et barn afslutter sit børnehaveforløb er det afsøgt og beskrevet, hvilken kommunikationsform barnet har glæde og gavn af med henblik på at kommunikationsformen kan følge med barnet og være bærende i nye omgivelser. Rammebeskrivelse Kommunikation foregår i alle dagligdagens funktioner og samspil og kommunikation er essensen i det daglige samvær i Troldhøj. Den opmærksomhed, et barn med normal udvikling vises, har barnet med funktionsnedsættelse også brug for, men her får den specialpædagogiske praksis betydning, som en særlig måde at forholde sig til barnet på for at opnå et godt samspil og en meningsfuld kommunikation. Børnene i Troldhøj har forskellige funktionsnedsættelser, som gør, at de har forskellige forudsætninger og muligheder for at indgå i kommunikation. Der tales ofte om, at de har et kommunikationshandicap. Her er det imidlertid vigtigt, at være opmærksom på, at ordet handicap henviser til noget, som opstår mellem mennesket med funktionsnedsættelsen og omgivelserne jf. FN s standardregler om lige muligheder for handicappede (se Det vil sige, at handicappet ikke tilhører barnet med funktionsnedsættelsen, men er noget, som opstår i relationen mellem de kommunikerende. Hermed flyttes fokus fra barnet til relationen mellem barn og omgivelserne og bliver styrende i forhold til planlægning af den pædagogiske indsats. Pædagogikken i Troldhøj er inspireret af Det nye spædbarnsparadigme og de nyere udviklingsteorier der er forbundet hermed. bl.a. Daniel Sterns teori om børns udvikling, som er baseret på nyere forskning om små børn. En teori der fokuserer på barnets kompetencer i kommunikation og relationer mellem mennesker. Desuden er pædagogikken også i høj grad præget af den nyeste forskning indenfor neuropædagogik, baseret på viden fra Susan Hart. Medarbejderne i Troldhøj har øje for, at relationen er central, idet relation og kommunikation er en forudsætning for hinanden. At etablere og opretholde kontakt med børn med funktionsnedsættelser fordrer en speciel viden og indsigt. Ved

2 at fokusere på relationerne bringes pædagogernes kommunikative kompetencer ind i billedet, idet de selv indgår med forståelse, empati og opmærksomhed i relationer. Det forudsætter, at pædagogen ser omgivelserne ud fra barnets perspektiv, uden at miste blikket for det udviklingsniveau barnet befinder sig på. Vi ønsker, at børnene oplever sig set, hørt og forstået, fordi vi ser det som en forudsætning for at barnet får lyst til at kommunikere og udvikle sig. Organisering, struktur og indretning For at barnet opnår tryghed og har overskud til en børnehavedag med mange opgaver og krav strukturerer vi dagen med faste tidspunkter og rutiner. Nogle børn har glæde af billedtavler og konkreter, som gør det lettere at forstå sammenhængen på en dag. I Troldhøj indretter vi de fysiske rammer, så de medvirker til at læring og udvikling gennem samvær, men også med steder der kan give ro. Pause fra fællesskabet kan også være vigtigt for barnet og her overvejer vi, hvornår og på hvilken måde eller i hvilken form pausen skal være for at opnå effekt. De fysiske omgivelser har betydning for børnenes udfoldelse, oplevelse, leg og samvær både indendørs og udendørs. Med indretningen forsøger vi at understøtte børnenes forskelligheder og forskellige interesser, og gør det muligt, at de mødes på tværs i grupperne. I Troldhøj er der åbne døre, når det passer med andre planer og aktiviteter. Grupperummene er indrettet forskelligt, afhængig af børnegruppen. Nogle rum er indrettet, så de kan benyttes til forskellige formål som behandling eller læreprocesser via leg og samvær. Det kan være sanserum, computerrum, gymnastiksal og kreativitetsrum I afdeling Troldhøj benyttes følgende pædagogiske strategier: Inddragelse af forældrene som aktive medspillere i forhold til at styrke barnets kommunikative udvikling. Viden om - og forståelse for børn med forskellige former for fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Viden om børns forudsætninger for kommunikativ udvikling Viden om specialpædagogiske principper og metoder som afhjælper vanskeligheder og støtter udvikling Tværfagligt samarbejde: pædagoger, fysio-, ergo- og musikterapeuter, talepædagoger, synskonsulenter I afdeling Troldhøj kan pædagogisk handling tage afsæt i viden om: Det nye spædbarnsparadigme Neuropædagogik

3 Relations og ressourceorienteret pædagogik Tværfagligt samarbejde Teorien om Nærmeste Udviklingszone (NUZO) Det førsproglige område Det dyadiske samspil Legens betydning TEACCH (anvender i forskelligt omfang elementer i forhold til enkelte børn som kan profitere af det) PECS (anvender i forskelligt omfang elementer i forhold til enkelte børn, som kan profitere af det) Vi arbejder med Totalkommunikation Afdækning af funktionsniveau Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) Tegn Til Tale (TTT) Billedkommunikation Handleplaner IKT (Information kommunikation og teknologi) Metoder Strukturerede aktiviteter som eksempelvis Morgensamling Gruppeaktiviteter som TTT-grupper, gymnastik/motorik grupper, rim- og remsegruppe, sansegrupper, trykmassage, legegrupper m.m. Klovnegrupper Leg (understøtte leg og etablering af relationer børnene imellem). Fredagsrock, et ugentligt musikforløb Sansestimulation, herunder trykmassage ipads IKT (Computerbaserede aktiviteter) Flere pædagogiske redskaber til kommunikation (konkreter, boardmakersymboler, digitale billeder, farver, konkreter, Tegn til Tale, pictogrammer, eyegazer, dufte m.fl.) Ordløs kommunikation gennem improviserede lyde, musik eller kropsudtryk.

4 Det nye spædbarnsparadigme I tænkningen bag det nye spædbarnsparadigme er samspillet og relationen grundlaget for udvikling. Forskning viser, at spædbarnet er født med kommunikative kompetencer. Bl.a. har Daniel Stern bidraget med sin forskning og teorier om børns selv-udvikling og medfødte evne til at kommunikere. I dagligdagen har vi således fokus på kvaliteten i relationer og kommunikation frem for diagnoser og kategorisering. Relationsorienteret tilgang En relationsorienteret tilgang tager udgangspunkt i Det nye spædbarnsparadigme. I den pædagogiske relation er pædagogen den professionelle voksne, som tager ansvaret ved også at være opmærksom på sin egen rolle. Det betyder, at vi møder barnet med positive forventninger ved at vise omsorg, være anerkendende og støttende. I praksis forholder vi os til det hele barn. Vi er opmærksomme på børnenes ressourcer, kompetencer, interesser, initiativer og valg i forhold til generel udvikling, og ikke mindst i barnets udvikling af selvværd. Vi lægger vægt på kvaliteten i samspillet, i alle dagligdags aktiviteter. Det gør sig gældende lige fra modtagelsen i garderoben, ved måltiderne og i alle øvrige omsorgsfunktioner. Tværfaglighed Det interne tværfaglige samarbejde tager udgangspunkt i det hele barn. Det er terapeuternes opgave, at definere behandlingens indhold og omfang for det enkelte barn. Det er pædagogernes opgave, at definere pædagogikken for det enkelte barn. Pædagogikken og behandlingen skal integreres, således at der skabes helhed for barnet. Pædagoger og terapeuter, der arbejder med det enkelte barn, samarbejder om at støtte op om udviklingen af barnets kommunikative kompetencer. Alle omkring barnet er bekendt med og arbejder ud fra barnets kommunikative kompetencer og handleplan. Der er en gensidig pligt til at informere og inspirere hinanden. Nærmeste udviklingszone (NUZO) Vi anvender NUZO (Vygotsky) som udgangspunkt til at fokusere på indlæring og udvikling af kompetencer. Zonen er placeret mellem det, barnet kan mestre alene og det, barnet kan mestre med støtte af den voksne. Det førsproglige område Opmærksomhed, turtagning, imitation, gestikulation, kropssprog, mimik, symbolforståelse er dele af basale færdigheder, som er grundlaget for kommunikation mellem 2 individer. Alle medarbejdere har kendskab til det almene førsproglige område Alle børns udvikling på det førsproglige område er beskrevet. (udviklingsbeskrivelser)

5 Det dyadiske samspil Det dyadiske samspil beskrives som værende dialogisk og en tosidet kommunikation. I forhold til flere af børnene i Troldhøj er det vigtigt, at medarbejderne kan aflæse selv meget svage signaler og til tider anderledes udtryk hos barnet og respondere på en måde der giver mulighed for oplevelse af mening hos begge parter. Her er det nødvendigt, at den voksne er i stand til at lave prøvende fortolkning og vælge den mest betydningsfulde mening ud fra den givne situation og sit kendskab til barnet. Legens betydning Kommunikation og leg hænger uløseligt sammen. Hos børnene i afdeling Troldhøj ses legen ofte som samspilssituationer, der er spontane eller strukturerede indeholdende et bestemt formål. Medarbejderne lægger vægt på at skabe rum og muligheder for leg og samvær børnene imellem. Give dem mulighed for at danne relationer og knytte venskaber. Legen har generelt en stimulerende effekt i forhold til at øve sig i sociale og kommunikative færdigheder som dialog, imitation, skifte tur og vente på tur. Desuden styrke forestillingsevne samt opnå forståelse for forløb. De fysiske rammer både ude og inde giver mulighed for at der kan leges på forskellige måder. Der er tale om stille lege, vilde lege, barn/voksen barn/barn eller barn alene Neuropædagogik Neuropædagogik kan defineres som: Individuelle pædagogiske tiltag foretaget på baggrund af en generel viden om hjernen og hjerneskader, en specifik viden om den givne hjerneskade og en specifik viden om den hjerneskadede person. Det er vigtigt at understrege, at neuropædagogik er en måde at tænke på og ikke en metode. For at kunne arbejde neuropædagogisk må man nødvendigvis vide noget om hjernens opbygning og funktion samt om hjerneskader og deres følgevirkninger. Neuropædagogik anvendes i den pædagogiske og tværfaglige praksis, som en forståelsesramme for en nærmere defineret indsats. TEACCH TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Communication-handicapped Children) er en tænkning, som tager udgangspunkt i evner (færdigheder) interesser og behov hos personer med autisme.. Hovedpointen er et individuelt tilpasset program, baseret på eksisterende færdigheder og interesser. Det kan forekomme, at vi møder børn i Troldhøj, som profiterer af TEACCH, eller elementer herfra. Det kan dreje sig om børn, der har grundlæggende vanskeligheder med kontakt, opmærksomhed og øjenkontakt. I Troldhøj arbejder vi med det, der virker, og møder vi et barn, hvor TEACCH er relevant, støtter vi op om det.

6 PECS PECS (Picture Exchange Communication System) er en kommunikationsmetode, hvor man udveksler billeder med andre mennesker om egne ønsker og behov. PECS anvendes som metode til det enkelte barn ud fra en konkret vurdering. PECS er et supplement til den øvrige pædagogik. PECS anvendes mest i forhold til børn med autisme, men har vist sig også at være brugbar til andre børn, der har behov for støtte til at kommunikere med omgivelserne. PECS adskiller sig fra andre former for billedunderstøttende kommunikationsformer, som primært har til formål at skabe f.eks. forudsigelighed i hverdagen ved hjælp af skemaer, oversigter, rækkefølge i aktiviteter m.v. PECS lægger derimod op til gensidig kommunikation af barnets meddelelser til de voksne. Totalkommunikation Kommunikative udtryk kan have mange former. Kommunikation skal forstås i bred forstand, som alle de måder vi via sprog, tegn, bevægelser og holdninger forsøger at kommunikere med hinanden. Totalkommunikation kan kort beskrives som summen af alle nonverbale og verbale kommunikationsformer, som et menneske benytter sig af i en kommunikationssituation. I Troldhøj anvender vi totalkommunikation i praksis, hvilket betyder vi bruger alle til rådighed stående midler for at forstå og blive forstået Medarbejderne har kompetencer til, at kunne anvende et meget bredt spektrum af kommunikationsteknikker, så børnene får mulighed for at kommunikere. Kommunikation med ipad I Troldhøj er der flere børn der bruger ipad som kommunikationsredskab. Denne anvendes hovedsalig på to forskellige måder til kommunikation. Den mest brugte måde er som kontaktbog mellem hjem og institution. Her anvendes app'en "Moment Diary". I dette program beskriver forældre fra hjemmet og pædagoger fra institutionen om barnets dag. Derudover kan der sættes fotos ind. På denne måde er det en god mulighed for at få en dialog med barnet om de daglige oplevelser og aktiviteter. En anden app som anvendes er "Go talk now". Denne har en anderledes funktion; det er en vælge/kommunikations-app. Her har barnet mulighed for at vælge aktiviteter, udtrykke følelser eller bede om f. eks. en bestemt sang. ASK (Alternativ supplerende kommunikation) Vi forstår supplerende kommunikation som støtte- og hjælpekommunikation. Supplerende understreger, at oplæring i alternative kommunikationsformer har en dobbelt målsætning: at fremme og støtte personens tale og at sikre en alternativ kommunikationsform, hvis personer ikke udvikler evnen til at tale. I Troldhøj arbejdes bl.a. med symboler (visuel, auditiv og/eller taktil former for begreber som f.eks. fotos, tegn, konkreter, boardmaker m.m.) og hjælpemidler (fysiske objekter eller redskaber, som bruget til at overføre eller modtage budskaber som f.eks. kommunikationsbøger, tavle/plader, eyegazer, elektronisk udstyr og computer)

7 Tegn Til Tale (TTT) TTT er et kommunikationsredskab til bearbejdelse af oplevelser, tanker, følelser samt mulighed for, at gribe aktivt ind i sin hverdag og være medbestemmende. TTT understøtter det talte ord/verbale sprog, fordi der sættes tegn på de meningsbærende ord. Talen/sproget er ligeså vigtigt som tegnet. I Troldhøj er der flere børn, som profiteterer af TTT. Billedkommunikation Det talte sprog er flygtigt. Derfor er kommunikation ved hjælp af billeder et relevant pædagogisk redskab i kommunikationen med børnene i Troldhøj. Billedkommunikation kan opdeles i to typer med hver deres formål. Den første types formål er, at skabe forudsigelighed og mening i hverdagen ved hjælp af dagstavler, som viser barnet hvad, hvornår og hvor - altså rækkefølge i aktiviteter, regler og lignende. Billedkommunikationen er med til, at barnet forstår sine omgivelser og medvirker til udvikling af selvstændighed, men må også betragtes som en envejs kommunikation fra den voksne til barnet. Personlige fotobøger, kommunikationsbøger, vælgebøger og lignende har et formål, der lægger op til gensidig kommunikation og dermed giver mulighed for at styrke og udvikle barnets kommunikative kompetencer. Den daglige kommunikation understøttes ved hjælp af billedmateriale for de børn som profiterer af det IKT (Informations og kommunikations teknologi) Børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelse har ofte begrænsede muligheder i forhold til leg. Leg og spil på computer eller ipad giver børnene mulighed for at handle selvstændigt, lege og lære og samtidig udvikle nye kommunikationsmuligheder med deres omverden. IKT er et integreret pædagogisk redskab i Troldhøj