Sébastien Bigandt (SB), som er ny medarbejder i rådssekretariatet, præsenterede kort sig selv.

Transkript

1 Referat Til stede: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Agnetha Bladh, Jesper Højbjerg Christensen, Bodil Due, Steen Pade og Kira Vinberg Afbud: Stina Vrang Elias og Lone Broberg Deltagere fra ACE Denmark: Anette Dørge Jessen, Steffen Westergård Andersen (deltog i punkt 4-7), Lars Pedersen (deltog i punkt 4-7), Trine Jensen (deltog i punkt 1-4), Sébastien Bigandt og Rebekka Byberg Deltagere fra EVA: Kirsten Jespersen (deltog i punkt 5-6), Inge Enroth (deltog i punkt 5-6 Akkrediteringsrådet Referat fra Akkrediteringsrådets møde 4/ juni 2012 Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet. Sébastien Bigandt (SB), som er ny medarbejder i rådssekretariatet, præsenterede kort sig selv. ad 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. ad 2. Godkendelse af referat af møde 3/2012 Det endelige referat blev godkendt. SBR pointerede derefter, at det skal være helt tydeligt, hvad Rådet efterspørger, når en rapport sendes tilbage til operatøren, og dette skal meget præcist indføjes i referatet. ad 3. Meddelelser fra formand og direktør SBR fortalte, at der 8. juni var et møde mellem formandsskabet, Anette Dørge Jessen (ANDJ) og ministeriet. Her fortalte Søren Nedergaard og Jens Peter Jacobsen om den dialogrunde med institutionerne om et nyt akkrediteringssystem, som ministeriet har været igennem. Tilbagemeldingen fra institutionerne er, at de er godt tilfredse med ministeriets udspil og synes, at det generelt peger i den rigtige retning. De er også klar over, at en screening af nye uddannelser sandsynligvis bliver en del af systemet. Ministeriet fortalte desuden, at den politiske proces for alvor går i gang efter sommerferien med henblik på at loven bliver fremsat i februar 2013 og implementering fra midten eller slutningen af I forbindelse med denne proces har formandsskabet udformet et positionspapir, som ligger meget tæt op af og er en yderligere udfoldelse det forrige positionspapir. Rådet får efter mødet tilsendt papiret og eventuelle kommentarer kan indsendes til rådssekretariatet. Formandsskabet har desuden talt med Jens Peter Jacobsen om at lave et fælles seminar om god praksis med kvalitetssikring fra både den private og offentlige sektor og fra ind- og udland. Deltagerne skulle være Rådet, de centrale ledelsespersoner fra ACE og EVA, et par rektorer og bestyrelsesformænd fra alle sektorer, ordførere og ministeriet. Seminaret skulle lige i slutningen af efteråret. 29. juni 2012 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rebekka Birkebo Byberg Telefon E-post rby@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. Side 1/10

2 ANDJ fortalte desuden, at ministeriet oprindeligt har lagt op til en lang overgangsperiode på 5 år, som universiteterne har reageret på. De ønsker en overgangsperiode på 3 år. Desuden har universiteterne meldt ud, at hvis de skal have tid til at forberede institutionsakkreditering, så kan der ikke være fuld turnusakkreditering i overgangsperioden. I øjeblikket overvejes det, hvordan akkreditering i overgangsperioden skal være om der skal være fuld turnusakkreditering eller om akkreditering af uddannelser skal begrænses til enkelte uddannelser. Bodil Due (BD) mente, at genakkrediteringerne burde gennemføres i overgangsperioden. ANDJ fortalte, at det er med i det nye positionspapir. Agneta Bladh (AB) spurgte, om konsekvenserne af institutionsakkrediteringer er blevet overvejet yderligere. SBR svarede, at der skal ses på det som en del af den mere detaljerede dialog. SBR sagde desuden, at i forhold til de mere tekniske forhold er det hensigtsmæssigt, hvis operatørerne melder klarest ud, og at Rådet på nogle punkter holder sig til det overordnede system. JHC var enig men tilføjede, at Rådet også bør tage chancen for at præge systemet i en vis detaljeringsgrad sammen med operatørerne. Side 2/10 SBR tilsluttede sig dette men huskede samtidig Rådet på, at akkrediteringssystemet har nogle konkrete økonomiske rammer. Derfor er det hensigtsmæssigt, at operatørerne, som har den specialiserede viden om de økonomiske rammer, og hvad rammerne kan bære, er nede i detaljen. Kira Vinberg efterlyste en drøftelse i Rådet om det nye system inden et eventuelt seminar. SBR tilsluttede sig ideen og sagde, at det blev taget op under punktet kommende møder. ANDJ fortalte desuden, at Akkrediteringsinstitutionen blev evalueret af ENQA i 2010, og at ACE nu har udarbejdet en opfølgningsrapport, der beskriver de ændringer, som ACE har foretaget på baggrund af evalueringen. Dels har der siden sommeren 2011 været paneler på nye uddannelser, dels er der kommet mere fokus på K5 og effektiviteten af kvalitetssikringssystemerne. Endelig har der været mere arbejde med tværgående opsamlinger. ANDJ fortalte derefter, at opfølgningsrapporten bliver afleveret efter sommerferien. Rådet får rapporten til orientering. ANDJ fortalte endelig om processen for to uddannelser, der blev behandlet på mødet 22. maj For den ene uddannelse, der fik en betinget positiv akkreditering, blev perioden ændret af Rådet fra de 2 år, som operatøren havde indstillet til, til 1 år. Her har der været en dialog med universitetet om forholdet, og universitetet var forstående. Den anden uddannelse var indstillet til en positiv akkreditering, men Rådet mente, at den skulle vurderes til at være positiv med kortere varighed. Denne uddannelse er kommet i høring med indstillingen kortere varighed på universitetet, og uddannelsen vil derefter blive afgjort af Rådet på rådsmødet d. 7. september. ad. 4. Akkreditering af eksisterende ACE-uddannelser (66 uddannelser) SBR pointerede indledningsvist, at rapporterne var gode og at Rådet sætter pris på det store arbejde, som ligger bag rapporterne. SBR sagde desuden, at 2

3 princippet om, at en uddannelse, der er indstillet til positiv akkreditering, ikke bliver drøftet fælles, skal ophæves i en periode, da de nye helhedsvurderinger skal vurderes også for de umiddelbart uproblematiske uddannelser. SWA forklarede, at der aktuelt er helhedsvurderinger for de uddannelser, der er indstillet til betinget positiv akkreditering. Derudover har ACE valgt at indføje helhedsvurderinger i enkelte rapporter vedrørende uddannelser, der er blevet vurderet at ligge tæt på en betinget vurdering, men som i sidste ende samlet set er blevet indstillet til positiv akkreditering. Det er aftalt, at der i rapporterne vedrørende de nye uddannelser, som skal til rådsmødebehandling i oktober og november, vil være helhedsvurderinger på alle uddannelser, og at der fra næste år vil være helhedsvurderinger i rapporterne for turnusakkrediteringer også. KV spurgte ind til, hvad det betyder, at problemer er sammenhængende, som der står i nogle rapporter. SWA svarede, at problemer kan være forbundne på flere måder. Dels kan det samme problem fremkomme flere gange, men i forskellige forklædninger. Dermed er der reelt kun tale om ét problem. Dels kan forbundne problemer være forskelligartede problemer, som forstærker hinanden. SWA fremhævede derefter, at der for ACE er muligheder for forbedringer i forhold til vise, hvor snittet ligger nedadtil. Rapporterne er gode til at fremhæve, hvad der ikke er tilstrækkeligt, men det skal også være tydeligt, at problemerne ikke vurderes at være så alvorlige, at der er grundlag for et afslag. Side 3/10 SBR pointerede, at helhedsvurderingerne bliver meget vigtige som grundlag i Rådets beslutningsproces. Han foreslog, at eventuelle ændringer i høringen skal kunne ses af rapporten, som en kontekst, der kan læses i forbindelse med helhedsvurderingen. Helhedsvurderingerne skal desuden være mere afvejende, og det skal kunne ses, hvad der er kritisk, og hvad der er positivt ved uddannelsen. Dette skal også kunne ses i procesnotatet. Hvis de positive aspekter ikke er fremhævet i helhedsvurderingen, så kan det eksempelvis være svært at forstå, hvordan en forholdsvis problematisk uddannelse kan blive indstillet til en betinget positiv akkreditering. Desuden skal vurderingerne inde i rapporterne naturligvis være underbygget af argumenter. SBR vendte desuden, hvordan høringssvaret skal indgå i helhedsvurderingen. Han understregede, at enten skal der i helhedsvurderingen ikke stå noget om de kritiske vurderinger, som er løftet i høringen, eller også skal det klargøres, hvordan problemerne er løst. SBR foreslog, at ACE kan levere et par eksempler på, hvordan det ene og det andet kunne se ud. JHC tilføjede, at det stadig skal være kort og overskueligt. SWA nævnte, at det på sidste rådsmøde blev aftalt, at ændringer i høringen placeres i procesnotatet, men at ACE kan se på, hvordan det ellers kan se ud. ANDJ tilføjede, at processen skal beskrives i procesnotatet, og i helhedsvurderingen skal der være en begrundelse for indstillingen. SBR rundede af med at sige, at hvis ACE kan se den gode model, så skal ACE forfølge den. Efter akkrediteringen af en masteruddannelse understregede BD, at Rådet kan konstatere, at masteruddannelser har særlige problematikker. ANDJ var enig og at foreslog, at Rådet kunne diskutere de særlige udfordringer for masteruddannelser på næste rådsmøde. ACE har tidligere lavet et notat om 3

4 masteruddannelser, som kan opdateres og fungere som grundlag for drøftelsen i Rådet. Rådet bakkede op. Under akkrediteringen af en uddannelse, der hovedsageligt består af fjernundervisning, blev det besluttet, at der skal være en drøftelse af kvalitetssikring af uddannelser med fjernundervisning i Rådet. Endelig blev det besluttet, at der i Rådets nyhedsbrev skal inddrages et par pointer fra rådsmødet. I nyhedsbrevet fra nærværende møde skal der to pointer med: dels om vigtigheden af kvalitetssikringssystemer (CT s pointe), dels om masteruddannelser, der har særlige problemstillinger eksempelvis i forhold til niveau. Her kan der i nyhedsbrevet henvises til ACE s notat om masteruddannelser. ad. 5. Vidensbasering/forskningsbasering SBR indledte med at understrege, at punktet dels skulle give fornemmelse for vidensbasering og samspillet mellem kriterier for eksisterende udbud på EVA s område, og dels skulle rumme en kort drøftelse om K2 på universitetsområdet. Inge Enroth (IE) og Kirsten Jespersen (KJ) fra EVA holdt derefter et kort oplæg om sammenhængen mellem K3, K4 og K5 for eksisterende EVA-udbud. Side 4/10 IE indledte med at fortælle, at professionbachelor- og erhvervsakademiuddannelser er praksisnære uddannelser, som skal integrere praksis og teoretisk viden. Den viden, der forventes at være til stede, er Ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig imod (K3). Der har endnu ikke været anledning til at give en delvist opfyldt eller ikke opfyldt vurdering af kriteriet. Ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod (K4). Ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder (K5). IE fortalte, at institutionerne generelt kan sikre vidensgrundlaget på to måder: de kan hente viden ind fra andre, eller de kan være med til at skabe viden sammen med andre aktører. Erhvervsakademierne indhenter ofte viden ind fra andre steder, mens professionshøjskoler oftere indgår i projekter, hvor viden skabes. KJ fortalte derefter, hvad rammerne er, når EVA vurderer, om der er en god vidensbasering. Her er underviserne centrale, da EVA i høj grad ser på, hvad underviserne gør for at tilegne sig viden. Først kigger de på, hvordan underviserne henter viden ind, og derpå om/hvordan underviserne er med til at skabe viden. I forhold til at hente viden er panelerne generelt opmærksomme på, om underviserne holder sig ajour ved at læse ny viden og holde sig orienteret og om de deltager i netværk med fagfæller, hvor viden bliver diskuteret eller om der fx er gæsteforelæsninger.. I forhold til at afdække om udbudsstedet er med til at skabe viden lægges der vægt på, om underviserne indgår i eksterne eller interne projekter, hvor relevant viden skabes. Panelerne lægger generelt ikke vægt på kvantitet, men på hvilket slags miljø, det drejer sig om, og hvad vidensbasering inden for dette miljø vil sige. 4

5 KJ klargjorde dernæst, hvornår vidensbaseringen lige præcis ikke er god nok; når aktivitetsniveauet er lavt, når den indhentede viden ikke passer til udbuddet eller kun omhandler nicher af fagområdet. Eksempelvis er det ikke nok, hvis et udbudsstedet kun afholder en innovations-cup og ikke indhenter ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde fra beskæftigelsesområdet på andre måder, eller hvis et udbudssted for sygeplejerskeuddannelsen eksempelvis kun indhenter viden på hjemmepleje-området. Hvis der omvendt kun mangler viden om en meget lille del af fagområdet, så vurderes det, at vidensbaseringen stadig er tilstrækkelig. KV spurgte, om det vurderes, hvorvidt underviserne inddrager den indhentede viden. IE svarede, at det ikke vurderes. Rationalet er i stedet, at hvis en underviser tilegner sig viden, så vil underviseren formentlig også bruge den viden i sin undervisning. JCH mente, at det kan være svært at afgøre, hvad der er tilstrækkeligt. Han spurgte derefter, om det i praksis er svært at få en fornemmelse af, hvordan miljøet er, og hvor meget ny viden, der bliver indhentet. IE svarede, at det ikke er svært at mærke, når vidensbaseringen tydeligvis er der. Men det kan være svært at vide, hvornår det ikke er godt nok. KJ fortalte, at udbudsstederne nogle gange er rigtige gode til ting, som ikke kan adresseres indenfor kriterierne. Det gør panelerne ofte opmærksom på. Side 5/10 SBR spurgte ind til undervisernes formelle kompetencer. IE svarede, at det bliver vurderet i kriterium 8. KV spurgte derefter, om man kunne lave en minimumssats for, hvor meget undervisererne skal efter- og videreuddanne sig. IE svarede, at procentsatser ikke er blevet drøftet på EVA. Indtil videre ser EVA på bredden altså hvordan underviserne udvikler sig generelt. AB spurgte, om der er store forskel på vidensbaseringen på de forskellige uddannelser og udbudssteder. IE svarede, at der er ret stor forskel. Læreruddannelsen er eksempelvis stærk, hvad vidensbasering angår, hvorimod hvor nogle af sygeplejeudbuddene havde meget lav aktivitet i forhold til at indhente viden. CT spurgte, om ikke de studerende på besøgene kunne blive spurgt om, hvorvidt deres undervisning er vidensbaseret. IE svarede, at de studerende bliver spurgt, men at deres udsagn om undervisernes videngrundlag ikke er de mest tungtvejende, da de studerende ikke altid ved hvad udviklingsbasering og videngrundlag er. IE tilføjede, at forskningsbasering på universitets-områder er svært at sammenligne med vidnes- og udviklingsbasering, som er et meget nyere begreb. IE fortalte afsluttende, at EVA er i gang med et projekt om vidensgrundlag. Første notat handler om det formelle styringsgrundlag for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med vidensgrundlag og vidensomsætning. Dette notat er udfærdiget, og IE sender det til rådssekretariatet, som vil gøre det tilgængeligt for rådsmedlemnerne. Næste notat, som er færdigt i efteråret, handler om institutionernes tilgang til arbejdet med vidensgrundlaget. Endelig vil EVA i februar udgive en samlet rapport om arbejdet med vidensgrundlag på erhvervsakademier og professionshøjskoler. SBR takkede for oplægget. SBR lagde vægt på, at oplægget havde været meget givtigt, og at efterfølgende drøftelser mellem Rådet og EVA er vigtigt her 5

6 kunne EVA s notater evt. være anledning og baggrund for en drøftelse af K3, K4 og K5. SBR nævnte desuden, at det er værd at holde sig for øje, at der sjældent er problemer i K3, mens der oftere er problemer i K4 og K5. Dette kunne pege på, at indholdet i kriterierne tages op til revision, så de væsentligste ting blive adresseret, eller at kriterierne måske kunne bliver slået sammen. Derefter holdt ANDJ oplæg om K2. ANDJ fortalte indledende, at der er to anledninger til at kigge på behovet for ændringer i K2: dels er rigsrevisionen i gang med at udfærdige et notat, der stiller spørgsmålstegn ved, om akkreditering sikrer, at de studerende tilbydes forskningsbaseret undervisning på alle uddannelser, dels har ACE Denmark netop udgivet en tværgående opsamling om forskningsbasering, der er baseret på 200 akkrediteringer fra suppleret med kvalitative interviews med studieledere og studerende. ANDJ redegjorde derefter for, hvad rigsrevisionens notat foreløbigt siger om ACE s vurderingspraksis (ACE har haft udkastet i høring): Rigsrevisionen har lagt vægt på, at der i akkrediteringsbekendtgørelsen ikke er krav om at vurdere på antal timer, men at der er krav om at vurdere, om de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere (VIP/DVIP ratio). Desuden har rigsrevisionen lagt vægt på, at ACE ikke har formuleret et absolut minimumskrav for omfanget af forskerdækning, men opererer med et hovedområdegennemsnit (25 pct. reglen) og endelig, at det ifølge rigsrevisionen i praksis betyder, at ACE accepterer store forskelle mellem hovedområderne. Side 6/10 I Rigsvisionens notat er der desuden 3 pointer om datakvalitet: 1) På universiteterne findes der ingen systematiske optællinger af undervisningstimer, 2) Data for VIP/DVIP er ikke altid pålidelige og understøttet af centrale systemer. De optælles fra gang til gang i forbindelse med akkrediteringer, og der er derfor risiko for, at de ikke er sammenlignelige på tværs af universiteter og uddannelser, og 3) Ministeriet har hidtil ikke gjort nok ved det generelle problem vedrørende dårlige data. ANDJ redegjorde dernæst for nogle af konklusionerne i ACE s egen opsamling på forskningsbasering: 91 pct. af kandidatuddannelserne er vurderet tilfredsstillende på forskningsbaseringen, mens det kun gælder for 75 pct. af bacheloruddannelserne (20/80) Forskningsbasering kan have forskelligt udtryk tydeligst mellem bachelor- og kandidat Bacheloruddannelserne har typisk mere fokus på introducerende fag og grundlæggende metode, mens kandidat har mere fokus på tilegnelse af nyeste viden Kan begrunde større brug af DVIPere på bachelordelen, der dog også kan inddrages og tilføre værdi ifht. andre dimensioner (specialister, praktikere, små miljøer) - særligt hvis de indgår bevidst i tilrettelæggelsen af uddannelsen. DVIP ere omfatter også forskere fra andre institutioner Inddragelse af DVIP ere kan være en styrke, men også en udfordring hvis de bruges i stort omfang inden for et fag 6

7 Udfordringerne knytter sig til manglende helhedsforståelse af faget, progression og sammenhæng ANDJ rundede med at konkludere, at både rigsrevisionens notat og ACE s egen opsamling giver anledning til at overveje om: Vi skal introducere systematisk dokumentation for timetal som en parameter for forskningsbasering? Nøgletal vi skal operere med en egentlig minimumsstandard for, hvad der er et acceptabelt niveau? Skal vi stille skrappere krav til datakvaliteten? yderligere aktualiseret af overgang til nyt system. Dette krav skal stilles sammen med ministeriet. Vi skal have en grundigere vurdering af begrundelser for at anvende DVIPere? Udstrakt brug af DVIP ere - vi skal have mere fokus på, hvordan ledelsen kvalitetssikrer DVIP ernes undervisning, herunder sikrer sammenhæng og progression? Side 7/10 Vi skal have en klarere og mere eksplicit kobling mellem uddannelsens tilrettelæggelse og VIP/DVIP ratio? SBR takkede og sagde, at Rådet skal have en drøftelse af K2 sammen med operatøren. Her skal der ses på, om noget skal ændres. JHC spurgte, om der kan fokuseres mere på uddannelsernes eventuelle strategier for, hvordan de bruger VIP og DVIP. AB spurgte dernæst, om DVIP egentlig siger noget, noget det dækker både forskere fra andre institutioner og praktikere. ANDJ gav AB ret og sagde, at der er brug for mere differentieret syn på DVIP. ANDJ var desuden også enig i, at der skal kigges på institutionernes strategi i forhold til brugen af VIP og DVIP. KV mente, at det i ansøgningen bør komme til udtryk, hvilken slags DVIP, der bruges. KV mente desuden, at en generel minimumsstandard for forholdet mellem VIP og DVIP kunne være interessant. Endelige sagde KV, at hvis der skal fokus på timeantal, så skal det drøftes, hvad der kan indgå i timeantallet. Eksempelvis om det kun er reel undervisning, der skal tælle med, eller om tid i studiegrupper og andet kan indgå. BD tilføjede, at det er fornuftigt nok, at der er forskelige normer på de forskellige hovedområder, da det hænger sammen med taxametersystemet og dermed de økonomiske forhold, som er meget forskellige hovedområderne imellem. Desuden mente BD ikke, at DVIP er et sigende begreb eksempelvis er post.doc er også DVIP. BD tilføjede, at ACE-opsamlingen efter hendes mening fint opsummerer de forskellige typer DVIP er. CT pointerede, at det - set med institutionernes øjne - kan være en stor fordel at bruge penge på DVIP i stedet for VIP, da uddannelserne får 3-4 gange så meget undervisning for penge med DVIP. Det er et problem. SBR samlede op og konkluderede, at der skal være samme proces for K2, som der har været for K1, i det tempo som er fornuftigt for ACE. Her skal der blandt andet ses på, om institutionernes strategi for brugen af DVIP skal indgå i 7

8 vurderingen af K2. Undervejs i processen kan et udvalg fra Rådet være sparringsgruppe. ANDJ tilføjede, at rigsrevisionens notat bliver offentliggjort i august, og at ACE skal have en mere nuanceret position i forhold til VIP-DVIP klar til offentliggørelsen. SBR var enig og mente også, at der på hjemmesiden kunne være et par ord om, at der er en proces for K2 i gang. ad. 6. Fremtidige ændringer i vurderingsprincipper (brug af nøgletal) I forlængelsen af drøftelsen af vidensbasering/forskningsbasering (punkt 5) konkluderede SBR: K2: her kan der foretages ændringer inden for bekendtgørelsens rammer. På EVA s område: her kan der ses på, om kriterierne skal ændres, og i så fald kan de ønskede ændringer beskrives i et notat. Konkret kan formandsskabet sætte sig sammen med repræsentanter fra operatørerne og se på, hvad de vigtigste ønskelige ændringer er, og hvordan det processuelt kan gribes an. AB bakkede op og huskede på, at Rådet skal tænkte på, at der ikke bliver skabt for store problemer for operatørerne og deres samarbejde med institutionerne. SBR var enig og sagde, at samarbejde kun bliver vigtigere i fremtiden, så institutionerne må hjælpes i den rigtige afslutning. Side 8/10 KV foreslog, at K2 skal være som det nye K1 det skal sætte nogle mere overordnede rammer. På den måde bliver institutionerne hjulpet godt på vej i forhold til det fremtidige system. IE bakkede også op og mente, at formandsskabet og operatørerne nu skal finde ud af, hvad der skal prioriteres. På EVA s område kan noget ændres inden for rammerne, mens andet skal stilles som forslag til ministeriet. ANDJ var enig og understregede, at processen for K5 har vist til at være nyttig. Efter de konkrete drøftelser af vidensbasering/forskningsbasering fremlagte SBR det synspunkt, at Rådet i stigende grad er nødt til at forholde sig til helheder på tværs. Dette arbejde er i gang med helhedsvurderingerne. Men SBR pointerede, at der også er andre ting, som Rådet kunne vælge at forholde sig til, men som man ikke gør på nuværende tidspunkt: Økonomi: Det har Rådet og operatørerne indtil nu ikke forholdt sig til, og det er der gode grunde til. Men det kunne overvejes, om forskellige økonomiske betingelser skal overvejes i vurderingen, da man ikke kan forvente samme kvalitet, når uddannelser har forskellige økonomiske betingelser. Lovgivningsmæssige krav: For de eksisterende udbud af professionsbacheloruddannelserne er indholdet af uddannelsen bestemt ministerielt, og Rådet ser derfor kun på udmøntningen. Desuden er der lovgivningsmæssige rammer for udbud og uddannelse i udlandet, som Rådet ikke tager stilling til. Akkrediteringstekniske og akkrediteringsøkonomiske rammer: operatørerne har også rammer, som spiller ind på, hvor meget man kan favne i akkrediteringsprocessen. 8

9 Forskellige faglige traditioner: Der er forskellige faglige traditioner, der sætter deres præg på f.eks. udbud af sygeplejerske- og læreruddannelsen. Derfor kan det eksempelvis være svært at have nøgletal på tværs. SBR fortsatte med at sige, at de nævnte forhold kommer til at få en plads i institutionsakkreditering. Men spørgsmålet er, om nogle er forholdene skulle overvejes også i det nuværende koncept. BD tilføjede, at Rådets formål er at arbejde for så gode uddannelser som muligt, så det er fordelagtigt, hvis Rådet allerede nu begynder at tage stilling til nogle af de omtalte forhold, da det kan påvirke det kommende system. JHC var enig og mente, at jo før Rådet ser på nogle de omtalte ting, jo bedre. AB tilføjede, at det også handler om legitimitet; for at have legitimitet, må Rådet se på de forhold, som giver mening i forhold til at skabe de bedste uddannelser. SBR konkluderede, at der i Rådet var opbakning til idéen. Han understregede også, at processen yderligere er vigtig, da medier og andre organisationer i stigende grad forholder sig til akkreditering. Eksempelvis har rigsrevisionen peget på forhold i akkrediteringskonceptet, som de mener, er kritiske. Dette kan Rådet imødekomme ved selv at gennemgå akkrediteringsrammerne og se på, hvad der eventuelt skal ændres. Side 9/10 ad. 7. Principper for opfølgning på betinget positive afgørelser SWA fortalte indledningsvist, at der i efteråret er 16 uddannelser, der skal genakkrediteres. Derfor skal kerneproblemstillingerne omkring genakkrediteringer vendes i Rådet. Ikke mindst fordi en genakkreditering er en skærpet situation, da uddannelsen ved en genakkreditering kun kan få en positiv akkreditering eller et afslag. SWA skitserede derefter nogle rammer. I en genakkreditering vurderer ACE grundlæggende, om uddannelsen nu lever op til kravene og om problemerne således er blevet løst, eller på kortere eller længere sigt bliver løst. Men det skal drøftes, i hvor høj grad planer kan tillægges vægt i en genakkreditering. Det skal ligeledes drøftes, om det skal have vægt, hvis uddannelsen er den eneste af sin art i Danmark og om det bør have vægt, hvis uddannelsen ligger inden for et område, som der er et aktuelt fokus på i Danmark. AB mente ikke, at det er Rådets rolle at tage stilling til de to sidste ting de bør derfor ikke indgå i vurderingen. CT og BD var enige og mente, at det er ministeriets ansvar at reagere på sidstnævnte forhold ikke Rådets. KV bragte diskussionen videre til vægtning af planer og mente ikke, at planer skal tillægges nogen vægt, da uddannelsen allerede har fået en periode til at rette op på problemerne. CT tilføjede, at planer er svære at have med at gøre. Nogle gange er der truffet bindende beslutninger, og der kan en vurdering godt bero på en plan. Men løsere planer er ikke tilstrækkeligt. SWA mente, at selv en bindende beslutning kan være svær at basere en vurdering på. Selv om der eksempelvis er taget en bindende beslutning om at ansætte en ny professor, så er professoren måske ikke fundet mv. 9

10 CT samlede derefter op på drøftelsen: Rådet vurderer ikke på baggrund af regionale hensyn eller eksport-hensyn, som ikke indgår i kriteriesættet. Desuden kan planer kun undtagelsesvist og begrundet indgå i vurderingsgrundlaget. ad. 8. Tværfaglige uddannelser Punktet blev af tidsmæssige hensyn udskudt til rådsmødet 7. september. ad. 9. Kommende møder SBR fortalte, at Stina Vrang Elias heller ikke kan deltage på rådsmødet i september og det blev derfor drøftet, om mødet kunne flyttes. Da flere rådsmedlemmer ikke ville kunne deltage i et eventuelt møde i ugen efter, blev det besluttet, at mødet fortsat skal afholdes 7. september. SBR lagde desuden op til, at der kunne være et kvalitetssikringsseminar i efteråret for Rådet og decentrale aktører, som nævnt under punkt 3. Det blev aftalt, at der i løbet af august kan være dialog i Rådet om seminaret. Dette var der tilslutning til i Rådet. Endelig lagde SBR op til, at der kunne planlægges en studietur til Oslo for Rådet 31. januar og 1. februar, hvor Rådet blandt andet kunne mødes med repræsentanter for NOKUT. Side 10/10 Mødeplanen for 2013 vil desuden snarest blive sendt til Rådet. ad. 10. Evt. Der var ingen punkter under evt. 10